Se INDTRYK 4. udgave

INNOVATION på MORS 

Et levende dementi 

af janteloven 

fOKUS 

Salg og markedsføring 

fl ytter forretningen 

Nr. 4 | oktober 2010 | Væksthus Nordjylland 

NORDJYSK ERHVERVSMAGASIN 

TRIp TRAp: 

Next Stop Europa 

OLE HENRIKSEN 

Overskud 

med glæde

INDTRYK 

OKTOBER 2010 

SIDE 2 

INDHOLD 

Direktør i Trip Trap Jesper Panduro har søsat den mest ambitiøse 

eksportsatsning i virksomhedens historie. Læs historien på side 4. 

Leder ............................................................................................3 

Temperaturen på nordjysk erhvervsliv: 

Globalt udsyn ............................................................................3 

Internationalisering 

Landskendt brand på vej ud i verden ......................................4 

Fra underleverandør til teknologisk 

samarbejdspartner .....................................................................6 

Eksportrådet står klar til at hjælpe ..........................................7 

Når det ikke er nok at gå i banken ......................................9 

Masser af muligheder for økonomisk rygstød .................9 

Tema: Salg og markedsføring 

Rollespil sætter scenen for global salgssucces ....................10 

Kend din kunde ........................................................................12 

Ska’ du lige høre en god historie? ..........................................13 

Oplevelsesbaseret salg – hvad skal det nu gøre godt for? ...14 

Webshoppens egen salgslogik.................................................16 

Nordsøen satser på alle tiders salgsstrategi .........................17 

Ansigt til ansigt: Iværksættere – kom ind i kampen! .......18 

Akademikere er fremtidens råstof ..................................20 

Power-uge skal geare væksten i Nordjylland ................21 

Innovation på Mors ............................................................22 

Rammerne giver brændstof til vækst ..............................24 

Nordjyllands digitale vækstdynamo ...............................25 

Ole Henriksen – overskud med glæde ............................26 

UDGIVER: 

Væksthus Nordjylland i samarbejde 

med de nordjyske erhvervskontorer 

og -centre. 

OPLAG: 

25.000 

REDAKTION: 

Flemming Larsen (ansvarshavende 

redaktør), John Kjær, Rikke Jensen, 

Heidi Stubberup Ebeling, Camilla 

Bjørn og Jacob Lange. 

TEKSTPRODUKTION: 

LANGE PR A/S 

FOTO: 

Rasmus Degnbol, Adam Lehn 

og Lars Horn. 

FORSIDE: 

Jesper Panduro 

adm. direktør, Trip Trap. 

Foto: Rasmus Degnbol. 

TRYK OG DISTRIBUTION: 

NORDJYSKE medier 

FLERE AF VIRKSOMHEDERNE 

PORTRÆTTERET I MAGASINET 

ER STØTTET AF VÆKSTHUS 

NORDJYLLANDS VÆKST- 

PROGRAMMER. 

PROGRAMMERNE OMTALT 

I MAGASINET STØTTES AF: 

Novi Science Park - Niels Jernes Vej 10 

9220 Aalborg Ø - Telefon: 70 21 08 08 

www.vhnordjylland.dk 

redaktion@vhnordjylland.dk 

Næste udgivelse: Foråret 2011 

PÅ 

ONLINE 

LÆS ÆÆSS 

NORDJYSK-INDTRYK.DK 

DJ DJJ 

D Y 

JY 

E P 

R 

RRYY RY 

LEDER 

For blot få årtier siden var der ikke 

noget, der hed internetsøgninger. 

Dengang brugte små og mellemstore 

virksomheder telefonbogen 

og handlede primært inden for et 

overskueligt geografi sk område. I dag 

er erhvervslivet langt mere globalt, 

og nettet i sig selv er for mange virksomheders 

vedkommende blevet en 

overordentlig frugtbar salgskanal. 

Pointen er selvfølgelig, at erhvervslivet, 

til dels i kraft af nettet, de senere 

år har været gennem en massiv 

omstilling og fortsat undergår store 

forandringer med større internationalisering 

og globalt salg til følge. 

Overlevelse anno 2010 handler om at 

være i stand til at optimere de interne 

processer, nå fl est mulige kunder 

på den nemmeste måde og i bedste 

fald sælge virksomhedens produkter 

og ydelser, om ikke i hele verden så 

Ud over 

rampen 

i hvert fald i hele landet. Enten via 

egne forretningsenheder, forhandlere 

eller salg over internettet. 

Internationalisering, markedsføring, 

PR og salg (salg, salg og atter salg) 

er derfor blevet mantraer, der går 

hånd i hånd med investeringsguruen 

Warren Buffetts ord ”cash is no 

longer king – cash is God”. Ifølge de 

seneste tal fra Greens Konjunkturundersøgelse 

blandt 847 topchefer 

er det nemlig fortsat de små og 

mellemstore virksomheder, der har 

problemer med indtjening og likviditet. 

OECD forventer fl ere år med 

lav vækst i dansk økonomi. Det er 

derfor de virksomheder, der formår 

at styre pengestrømmene, udvide 

markedet med teknologi og nytænkning 

og ikke mindst fortælle om de 

gode historier både herhjemme og i 

udlandet, der i sidste ende vil vinde 

TEMPERATUREN PÅ NORDJYsK ERHVERVsLIV – globalt udsyn 

fLEMMING KNUDSEN, KONCERNCHEf 

I ROYAL GREENLAND 

Hvilke ambitioner har Royal Greenland på 

det globale marked? 

- Vi har salgskontorer i 12 lande og vil 

som udgangspunkt gerne være markedsledende 

i hele verden. Vores primære 

fokus i øjeblikket er dog det europæiske 

marked, ikke mindst Østeuropa, 

hvor vi ser en stigende efterspørgsel 

efter fi sk og skaldyr. Vi har selvfølgelig 

også øje for vækstområderne i Fjernøsten, 

og her har vi altid haft en god 

position i Japan, hvor de sætter stor pris 

på både fi sk og kvalitet. 

Betyder Royal Greenlands historiske 

forankring i Grønland noget for virksomhedens 

internationale profi l? 

- Ja. Vi er selv stolte af vores tilhørsforhold 

til det grønlandske, og vi ved, at det 

betyder meget for vores brand i udlandet, 

at produkterne associeres med 

Grønland. 

CALLE øSTERGAARD, DIREKTØR 

I DAM THINGs/GJØL TROLDE 

Hvordan vil du beskrive Gjøl Troldens 

internationale profi l? 

- Trolden har faktisk været international 

næsten lige siden, den blev skabt af Thomas 

Dam i 50’erne. Den vandt hurtigt 

udbredelse i resten af verden, ikke 

mindst USA. Gennem mange år lå vi i 

forhandlinger omkring rettighederne til 

Gjøl Trolden, men nu er vores copyright 

heldigvis sikret. 

Hvad betyder det for jeres globale muligheder, 

at Gjøl Troldene nu skal være fi gurer 

i en Hollywood-fi lm fra Dreamworks? 

- Rigtig meget. Det vil både give et 

mersalg af selve trolden og – ikke 

mindst – åbne muligheder for en masse 

merchandise. I øjeblikket er vi ved at 

fi nde licenspartnere rundt om i verden, 

primært USA, som vil producere 

merchandise med Gjøl Trolden. 

kampen om kunderne. Jantelov og 

nordjysk beskedenhed er i bedste 

fald charmerende karaktertræk, men 

bestemt ikke det skjold, der får konkurrenterne 

til at vige pladsen. 

Konkurrencekraft og overlevelse 

begynder rundt om i virksomhederne. 

Derfor skal der herfra lyde en 

glasklar opfordring om at komme 

hurtigt ud over rampen. Det indebærer, 

at I skal fortælle de gode historier 

om jer selv og afsøge alternative 

forretningsmuligheder, der kan øge 

salget. 

Alt det, og meget mere, beskæftiger 

vi os med i dette nummer af Indtryk. 

Rigtig god læselyst. 

Flemming Larsen 

Direktør, Væksthus Nordjylland 

pER HESSELBÆK, DIREKTØR 

I DANIsH YACHTs 

Hvilke tiltag gør I i øjeblikket for at ekspandere 

på det globale marked? 

- Danish Yachts har egentlig altid haft 

fl est kunder på det globale marked, fordi 

vores produkt – lystbåde og militærskibe 

– henvender sig til et internationalt 

publikum. Lige for tiden arbejder vi på et 

bredere samarbejde med agenter i udlandet, 

f.eks. i Fjernøsten og Mellemøsten. 

Kunne en virksomhed som Danish Yachts 

ikke lige så godt ligge i udlandet? 

- Nej. Vi er kendt for vores høje håndværksmæssige 

kvalitet, og den må vi 

aldrig give køb på. Her i Skagen har vi 

nogle utroligt dygtige folk, som kan 

deres håndværk, og det er kernen i vores 

produkt. 


OKTOBER 2010 

SIDE 3


OKTOBER 2010 

SIDE 4 

INTERNATIONALISERING 

TEKsT: CAMILLA BJØRN 

fOTO: RAsMUs DEGNBOL 

Landskendt brand på vej 

ud I verden 

Trip Trap er et af de mest kendte 

brands herhjemme. Drachmannbænken 

er i dag et ikon for skandinavisk 

havemøbeldesign, og 

den klassiske Trip Trap-bakke er 

fast inventar i de fleste danske 

køkkener. Med hjemmemarkedet 

mere end godt på plads er Trip 

Trap nu parat til at kigge ud i den 

store verden, og tidligere på året 

blev den største eksportsatsning 

i virksomhedens historie søsat. I 

dag er Trip Trap med et målrettet 

fokus og nordjysk stålsathed 

godt på vej til at nedbryde 

barriererne til det europæiske 

marked. 

Forandringens vinde blæser hos 

Trip Trap i Hadsund. Her ligger virksomhedens 

hovedkontor på havnen 

med en mageløs udsigt over 

Mariager Fjord. Placeringen understøtter 

på fineste vis det brand, som 

de fleste forbinder med et maritimt 

univers og gedigne kvalitetsmaterialer. 

Sådan er det i hvert fald i 

Danmark, men nu kalder Europa og 

dermed en hel ny udfordring. 

- Ude i Europa er vi slet ikke kendte 

på samme måde som herhjemme. 

Vi skal først til at opbygge et brand. 

Det er en omfattende proces, og 

betingelserne er nogle helt andre, 

end dem vi kender fra det danske 

og skandinaviske marked, fortæller 

administrerende direktør 

Jesper Panduro, der indtil for nylig 

delte direktørposten med Anders 

Bundgaard. I dag står han efter en 

udramatisk ”skilsmisse” alene i 

spidsen for virksomheden. 

- Det har været klart for os, at 

hvis vi ville indfri vores vækstmål, 

skulle vi begynde at kigge i nye retninger. 

Vi er rigtig gode til at sælge 

på vores hjemmemarkeder, men nu 

er det tid til at komme ud af komfortzonen 

og satse målrettet på en 

internationalisering af virksomheden, 

fortsætter Jesper Panduro. 

Trip Trap eller Skagerak, som virksomheden 

egentlig hedder uden 

for Danmark efter en navnestrid 

med norske Stokke om barnestolen 

Tripp Trapp, har tidligere forsøgt sig 

på eksportmarkederne, men uden 

den helt store succes. - Vi forsøgte i 

2001 at erobre Tyskland, men vores 

tilgang var ikke den rigtige, forklarer 

HR-ansvarlig Vibeke Samuelsen, 

der har sikret den praktiske gennemførelse 

af Trip Traps nuværende 

eksportstrategi. 

- Den her gang har vi først og fremmest 

være parate til at investere 

det nødvendige, og det har haft 

afgørende betydning, uddyber hun. 

Det betyder dog ikke, at Trip Trap 

har investeret med hovedet under 

armen. Som Jesper Panduro pointerer, 

har det hele tiden været afgørende 

at sikre en profitabel vækst. 

– Vi er ikke så store, at vi har råd 

til at gå i minus. Vi har derfor også 

hele tiden arbejdet med en businesscase, 

hvor vi relativt hurtigt 

kunne se, at vi fik vores investering 

igen, påpeger han. 

Ind under huden og så 

ud I europa 

Et af kardinalpunkterne i Trip Traps 

eksportsatsning har været at tilføre 

viden og løfte kompetenceniveauet 

i virksomheden. Det har krævet en 

kortlægning af både eksisterende 

og manglende kompetencer og har 

blandt andet resulteret i ansættelsen 

af fire dedikerede eksportsælgere. 

- Vi har bevidst valgt ikke at satse 

på en agentbaseret løsning, da 

agenter af gode grunde ikke har 

den samme mulighed for at få 

produkterne og kulturen ind under 

huden. Vores sælgere ved, hvad de 

har med at gøre, og det giver langt 

mere selvtillid i salget, forklarer 

Jesper Panduro, der for nylig ved 

selvsyn kunne opleve salgsteamet 

i aktion, da Trip Trap deltog i sin 

første messe i Tyskland. 

HR-ansvarlig Vibeke Samuelsen og direktør Jesper Panduro, her med Trip Traps berømte strandstol, lægger ikke skjul på, at virksomhedens 

eksportsatsning sætter spor overalt i organisationen og kræver et endnu bedre samspil på tværs af organisationen. 

- En messe er en tung økonomisk 

udfordring og trækker rigtig mange 

ressourcer, men det er samtidig et 

væsentligt led i vores strategi, da vi 

her kommer i kontakt med forhandlerne. 

Med en relativt lille pengetank 

skal vi skabe et brand uden 

dyre og forkromede marketingspakker 

og i stedet lade produkterne 

tale for sig selv. Det, må vi sige, er 

lykkedes til fulde på Spoga-messen 

i Køln, hvor vi solgte dobbelt så meget 

som forventet, fortæller Jesper 

Panduro, mens Vibeke Samuelsen 

supplerer: 

- Messen har haft kolossal betydning. 

Først og fremmest er vi blevet 

bekræftet i, at vi er på rette spor, og 

så har det også en selvforstærkende 

effekt. Vi rider alle sammen på en 

bølge lige nu, tilføjer hun. 

FIrst we take BerlIn 

Selvom både Vibeke Samuelsen og 

Jesper Panduro var forberedte på, at 

de med en så ambitiøs eksportsatsning 

stod over for en stor opgave, er 

det alligevel kommet bag på dem, 

hvor stort et projekt de egentlig har 

søsat. 

- Det har været en langt mere omsiggribende 

proces at geare eksporten, 

end vi havde forudset, forklarer 

Vibeke Samuelsen. Organisationen 

er blevet påvirket på alle niveauer, 

ligesom det har krævet en strømlining 

af virksomhedens interne 

rutiner og processer. Mest markant 

er en omlægning af produktudviklingen. 

- I Tyskland skal forårs- og efterårskollektionerne 

være klar langt 

tidligere end herhjemme, og vi har 

valgt at tage konsekvensen og flytte 

vores produktdeadline et halvt år 

frem. Det er en enorm forandring, 

der sætter spor alle steder i organisationen 

og kræver et endnu bedre 

samspil på tværs af afdelinger og 

jobfunktioner, pointerer Vibeke 

Samuelsen. 

Undervejs i processen er både 

”plejer” og ”sådan har det altid 

været” blevet kastet over bord, og 

indtil videre har anstrengelserne 

båret frugt. Trip Trap er godt på vej 

ind i Tyskland og i fuld gang med at 

indtage det nord- og sydtyske marked. 

Dernæst går turen til Østrig, 

Schweiz, Benelux, Italien, Frankrig 

og UK. 

- Vi tager et skridt ad gangen. Det, 

der virker herhjemme, virker ikke 

nødvendigvis på andre markeder, og 

det er nødvendigt at tage både geografiske 

og demografiske hensyn. 

Ellers udebliver succesen, og vi har i 

dag lært, at der er en verden til forskel 

på, hvad vi tror på af trends og 

produkter herhjemme, og hvad vi 

tror på uden for Danmarks grænser, 

slutter Jesper Panduro. 

Trip Trap har en erklæret målsætning om at blive en betydende leverandør af 

havemøbler på de nære markeder i Europa inden for tre til fem år. Virksomheden 

omsætter i dag for 20 millioner kroner på eksportmarkedet, men forventer med 

sin ambitiøse eksportsatsning at runde 50 millioner kroner i 2014. Trip Trap har 

gearet eksporten gennem et målrettet strategi- og kompetenceudviklingsforløb 

under EU-programmet Flere Virksomheder i Vækst. 


OKTOBER 2010 

SIDE 5


OKTOBER 2010 

SIDE 6 

INTERNATIONALISERING 

Fra under- 

leverandør 

tIl teknologIsk 

samarBejdspartner 

TEKsT: HENRIK VINTHER 

fOTO: RAsMUs DEGNBOL & PR 

Bach Composite Industry står stærkt på det globale marked ved både at være 

en viden- og produktionsvirksomhed, fortæller direktør Geert Skovsgaaard. 

Udviklingen er gået stærkt for 

Bach Composite Industry i Thy, 

der i dag er en international 

koncern med stærk konkurrencekraft. 

Bach Composite Industry har 

primært vokset sig stor som underleverandør 

til vindmølleindustrien, 

men søger nu også ud i andre 

brancher. Undervejs har kompositproducenten 

flere gange benyttet 

sig af Væksthus Nordjyllands 

vækstprogrammer – senest i 2009, 

da Thy-virksomheden etablerede sin 

udviklingsafdeling. 

- Ved hjælp af ”Chef til leje” fik vi 

støtte til at knytte en amerikansk 

ekspert til vores virksomhed som 

ekstern konsulent. Det blev starten 

på en omfattende faglig opgradering 

af vores organisation, så vi nu har 

vores egen udviklingsafdeling, og 

det har gjort en stor forskel for os, 

fortæller adm. dir. Geert Skovsgaard. 

op I vIrksomhedshIerakIet 

Forskellen ligger blandt andet i 

kompetencen til at kunne beregne 

og dokumentere kvaliteten af produktionen. 

Tidligere lagde folkene 

i produktionen måske et ekstra lag 

glasfiber ind i et produkt for at gardere 

sig med hensyn til brudstyrke 

og holdbarhed. Som dygtige håndværkere 

kom man langt med en veludviklet 

fornemmelse for, hvad der 

er god kvalitet, men det rækker ikke 

til dagens krav om dokumentation. 

Derfor er Bach Composite Industry 

gået op i virksomhedshierakiet og er 

nu en videnvirksomhed. 

- Dermed har vi ændret vores attraktionsværdi 

som leverandør. Vi 

betragter os stadig som underleverandør, 

men det er klart, at vi står 

stærkere, når vi i kraft af vores viden 

kan gå direkte ind og gøre en positiv 

forskel i kundens værdikæde, siger 

Geert Skovsgaard. 

Både vIden- og produktIonsvIrksomhed 

Den internationalisering, Bach Composite 

Industry har gennemløbet de 

sidste 10 år, tror den administrerende 

direktør er vejen frem for mange 

mellemstore danske virksomheder, 

der ønsker at gøre sig gældende på 

eksportmarkederne. 

- Vi har internationaliseret vores 

virksomhed på to måder. Dels 

henter vi den viden ind, som vi har 

brug for, uanset hvor i verden, den 

befinder sig. Vi fortsætter således 

samarbejdet med den amerikanske 

ekspert og har også en lille underafdeling 

af vores udviklingsarbejde 

placeret i Indien, hvor en lokal ingeniør 

arbejder for os. 

- Men vi står ikke på ét ben. Den anden 

side af internationaliseringen er 

nemlig, at vi ikke ”kun” er en videnvirksomhed, 

men fortsat en produktionsvirksomhed 

med know how i at 

producere komposit-materialer. Og 

med egne fabrikker i Litauen, Kina, 

Spanien og USA er vi nu i stand til at 

minimere lønomkostningerne eller 

tilpasse os lokale markedsvilkår, 

uanset hvor i verden vi skal afsætte 

vores produktion. 

- Kombinationen af vores konkurrencedygtige 

produktionsenheder 

og unikke viden er en styrke for os. 

Vi er på en og samme tid underleverandør 

og teknologisk samarbejdspartner, 

og det koncept tror jeg, at 

mange andre danske virksomheder 

også kan have fordel af, vurderer 

Geert Skovsgaard. 

Eksportrådet står klar 

tIl at hjælpe 

Virksomheder med interesse for 

at eksportere har et stort, professionelt 

apparat i ryggen. 

- Har vi de fornødne produktionsressourcer, 

tilstrækkelig med kapital 

samt kompetencer på sprog og 

markedsforhold? Kan vi afsætte den 

nødvendige tid til at opdyrke et nyt 

marked i forhold til også at prioritere 

andre aktiviteter? 

Det er, ifølge kontorchef Steen Hommel 

fra Eksportrådet, nogle af de 

basale spørgsmål, en virksomhed 

skal stille sig selv, når den overvejer 

at gå på eksportmarkedet. 

Ikke mange lande 

lIgner danmark 

Eksportrådet, som er en del af Udenrigsministeriet, 

udbyder en lang 

række ydelser, der hjælper danske 

virksomheder med at trænge ind på 

eksportmarkederne. Og som chef 

for området ”kunderelationer” har 

Steen Hommel tæt føling med de 

konkrete behov og krav, som virksomhederne 

skal forholde sig til, når 

de ønsker at entrere nye markeder. 

Det er altid vigtigt, at man formulerer 

en handlingsplan for, hvordan man vil 

angribe de globale udfordringer, påpeger 

kontorchef Steen Hommel. 

Her kan du få hjælp 

Dit lokale erhvervskontor og Væksthus 

Nordjylland er indgangen til 

information, vejledning og sparring, 

hvis din virksomhed står over for en 

internationalisering. 

Vil du vide mere, så kontakt dit lokale 

erhvervskontor eller Væksthus Nordjylland. 

Ring 70 15 16 18. 

- Der er ikke ret mange andre lande, 

som ligner Danmark. Derfor skal 

man ikke regne med, at man bare 

kan kopiere sin sædvanlige praksis 

fra hjemmemarkedet. Udover at 

stille basale spørgsmål til egen formåen, 

skal man også afveje, hvilke 

konkrete markeder, som er interessante 

ud fra ens egne forudsætninger, 

pointerer Steen Hommel. 

relevante tIlBud 

Af Eksportrådets mange tilbud fremhæver 

han to som særligt relevante 

for virksomheder, der har begrænset 

eller ingen erfaring med at begå sig 

internationalt: 

- Som det første vil jeg pege på det 

særlige tilbud om eksportforberedelse, 

hvor virksomhederne får 

tilbudt 25 timers gratis rådgivning af 

erfarne konsulenter med indgående 

sektorviden. I halen af denne første 

udredning af muligheder vil jeg 

anbefale, at virksomhederne 

– inden de selv rejser ud – benytter 

sig af Eksportrådets ekspertise i valg 

af markeder, siger Steen Hommel. 

STRøMpILE 


OKTOBER 2010 

SIDE 7 

TICAN TAGER TIGERSpRING 

En nordjysk virksomhed, der i øjeblikket 

har succes på det internationale marked, 

er svineslagteriet Tican med hovedsæde i 

Thisted. Tican deltog i EXPO 2010 i shanghai 

og oplever netop på det kinesiske marked en 

markant forøgelse i omsætningen. I perioden 

2008-10 har slagteriet således øget sin 

omsætning med 80 %. succesen skyldes bl.a., 

at Tican er i stand til at levere de produkter, 

der bliver efterspurgt på det kinesiske marked 

– f.eks. griseøreflapper, som kineserne 

skærer i tynde strimler og frituresteger i wok. 

ACTULUx SATSER på EKSpORTEN 

I Hadsund holder firmaet Actulux til. Actulux 

producerer elektriske åbningssystemer til 

ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme. 

Også her er de internationale ambitioner 

intakte: I 2009 afsatte firmaet 80% på 

hjemmemarkedet og 20% til eksport, i år 

har fordelingen været 50/50, og til næste år 

forventer direktør Jens Buus en fordeling på 

20% på hjemmemarkedet og 80% til eksport. 

Actulux sælger til producenter og går 

målrettet efter at udsøge sig ”start-kunder” 

i alle EU-lande, dvs. kunder som er blandt de 

tre største producenter i det pågældende 

land. Actulux har, via Væksthus Nordjylland, 

fået gode råd om procesoptimering fra 

Teknologisk Institut. 

BESøG fRA VIETNAM 

I slutningen af september besøgte 

den vietnamesiske ambassadør Vu Van 

Luu Aalborg, hvor han mødtes med 

regionsrådsformand Ulla Astman, 

Væksthus Nordjylland og en lang række 

virksomheder. Vietnam har i ekstrem grad 

brug for den know-how og viden, de nordjyske 

virksomheder besidder, og samtidig kan 

Vietnam være et nyt, stort vækstmarked 

for det nordjyske erhvervsliv. En række 

nordjyske virksomheder er i samarbejde 

med Andersen Consult lige nu i færd med 

at etablere sig i Vietnam, og flere ventes at 

følge trop i takt med landets (og Danmarks) 

genopblomstrende økonomi.


OKTOBER 2010 

SIDE 8 

fINANSIERING 

TEksT: ANNE FALCk 

FoTo: RAsMUs DEGNBoL 

Der var et stort fremmøde, da 

vicedirektør i Vækstfonden Rolf 

Kjærgaard i sensommeren lagde 

vejen forbi NOVI og fortalte interesserede 

nordjyske virksomheder 

og konsulenter om vækstkaution. 

Når det ikke er nok 

fakta om nordjysk lånefond: 

Det er iværksættere og mindre 

yngre virksomheder i Region Nordjylland, 

der kan få lån i Nordjysk 

Lånefond. 

Nystartede iværksættervirksomheder 

kan låne op til 1,5 millioner 

kroner. Yngre virksomheder, der har 

dokumenteret deres evne til vækst 

og indtjening, kan låne op til 5 millioner 

kroner i Nordjysk Lånefond. 

Man kan låne til innovation og nye 

udviklingsaktiviteter. Det vil sige 

aktiviteter, der har et nyhedsmæssigt 

indhold eller en teknologisk 

nyhedsværdi. Der kan desuden 

lånes penge til undersøgelse af nye 

eksportmarkeder. Der kan ikke ydes 

lån til almindelig drift. 

Læs mere på 

www.nordjysklaanefond.dk 

Her kan du få hjælp 

Dit lokale erhvervskontor og 

Væksthus Nordjylland er indgangen 

til information, vejledning og 

sparring, når der kræves kapital 

til start eller udvikling af din virksomhed. 

Vil du vide mere, så kontakt dit 

lokale erhvervskontor eller Væksthus 

Nordjylland. Ring 70 15 16 18. 

Siden efteråret 2009 har nordjyske 

virksomheder haft endnu 

et sted at henvende sig, når 

pengeinstitutterne har strammet 

mulighederne for yderligere lån 

eller kreditter. 

Nordjysk Lånefond råder over mere 

end 60 millioner kroner i udlånsparate 

midler. Penge, som skal 

være med til at skabe ny udvikling i 

nordjyske vækstvirksomheder – og 

dermed vækst i Nordjylland. 

Lånefonden bygger videre på de 

gode erfaringer fra den såkaldte 

Mål 2 Lånefond, der blev etableret i 

Nordjylland i 2004 i en periode, hvor 

det også var vanskeligt for mange 

virksomheder at få finansieret de- 

En skov af låne-, tilskuds- og finansieringsmuligheder 

skal understøtte 

væksten i det nordjyske 

erhvervsliv. En ny lånefond 

og målrettet rådgivning viser vej 

til de kolde kontanter. 

De lever og trives i hele Nordjylland, 

de gode ideer og ambitionerne 

om både iværksætteri og vækst. 

Og faktisk er der noget nær optimale 

betingelser for de virksomheder, 

der har brug for et økonomisk 

rygstød for at kunne realisere 

idérigdommen. 

- Undersøgelser viser, at finansiering 

er den andenstørste barriere 

res udviklingsaktiviteter fuldt ud. 

Lånene er målrettet iværksættere 

med store udviklingsmuligheder og 

mindre, nyere virksomheder, maksimalt 

seks til syv år gamle, der har 

hårdt brug for en ekstra kapitaltilførsel 

for at kunne klare følgerne af 

finanskrisen og udvikle deres forretningsgrundlag. 

Det gælder især 

virksomheder, der har svært ved at 

låne midler til videnstunge udviklingsaktiviteter 

på normal vis. 

- Nordjysk Lånefond fungerer i tæt 

samspil med de nordjyske pengeinstitutter, 

hvor fonden supplerer 

de lånemuligheder, der allerede 

tilbydes regionens virksomheder, 

siger forretningsfører i Nordjysk 

Lånefond, Svend Erik Jensen. 

for vækst i de mindre og mellemstore 

virksomheder, hvad enten 

der er tale om nye iværksættere 

eller etablerede virksomheder med 

potentiale for vækst, siger vækstkonsulent 

Claus Midtgaard fra 

Væksthus Nordjylland. 

At både behovet og interessen for 

økonomisk støtte er til stede, ser 

Væksthus Nordjylland jævnligt, når 

der med mellemrum arrangeres 

informationsmøder om aktuelle 

finansieringsmuligheder. I sensommeren 

mødte tilsammen 80 

interesserede op til to møder, der 

handlede om dels forretningsplanen 

set med investor-øjne og 

fINANSIERING 

at gå I Banken 

Siden etableringen den 1. oktober 

sidste år har Nordjysk Lånefond 

modtaget et stort antal henvendelser, 

der konkret har mundet ud i 

10-20 låneansøgninger. Ansøgerne 

repræsenterer blandt andet softwareudvikling, 

forretningsservice 

og produktudvikling, og der er bevilget 

lån for sammenlagt 6-8 mio. 

kr. kroner. 

- Låneaktiviteten i Nordjysk 

Lånefond foregår i en imødekommende 

dialog mellem ansøgerne 

og lånefondens sagsbehandlere, så 

kunderne skal ikke holde sig tilbage 

for at kontakte os med deres 

ideer, siger Svend Erik Jensen. 

Masser af muligheder 

For økonomIsk rygstød 

dels muligheden for at søge om 

vækstkaution via Vækstfonden. 

Vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland 

Claus Midtgaard oplever stor spørgelyst 

og interesse, når Væksthuset afholder møder 

om finansieringsmuligheder. 


OKTOBER 2010 

SIDE 9


OKTOBER 2010 

SIDE 10 

TEMA: SALG OG MARKEDSføRING 

TEKsT: JACOB LANGE 

fOTO: LARs HORN 

Rollespil 

sætter 

scenen 

For gloBal 

salgssuCCes 

Moderne sælgere har ikke længere 

en fod i døren og en mappe 

under armen. Nu handler det om 

personlig coaching, rollespil og 

videooptagelser, der kan klæde 

sælgerne bedst muligt på til at 

lukke en ordre. 

Nordjyske TARGIT har med et udviklingsforløb 

via vækstprogrammet 

Flere Virksomheder i Vækst taget 

hul på et helt nyt kapitel i virksomhedens 

globale salgsprogram. Med 

280 forhandlere over hele kloden er 

det nemlig ikke længere muligt at 

tage på 14 dages intensiv salgsturné 

og så vente på, at ordrerne strømmer 

ind. Virksomhedens anerkendte 

Business Intelligence-løsninger er 

nemlig et avanceret stykke software, 

som det tager tid at rådgive kunderne 

om. Derfor er salgsindsatsen nødt 

til at være så effektiv, struktureret 

og empatisk som muligt, så tiden 

med en mulig ny kunde udnyttes 

optimalt. Samtidig foregår salget for 

en stor dels vedkommende gennem 

udenlandske forhandlere, der skal 

lære af den danske salgsorganisation, 

og det stiller ekstra krav til 

organisationens salgsmetoder. 

- Vi har en fast politik om hele tiden 

at videreuddanne medarbejderne, 

og vi har gennem lang tid ønsket at 

gøre noget anderledes, når det gjaldt 

salgstræning og lederudvikling. Støttemidlerne 

fra Væksthus Nordjylland 

har gjort det muligt for os at gøre 

noget anderledes på salgsområdet, 

og det har båret frugt for os, forklarer 

Business Development Manager 

Jesper Berntson. 

Bentræthed og sCorIngskrIser 

TARGIT har i samarbejde med virksomheden 

SalesPartners fulgt et program, 

hvor hver enkelt sælger i Danmark 

har deltaget og stadigvæk gør 

det én gang om måneden. Programmet 

består af en række coachingsessions, 

hvor sælgerne har mødt 

en salgstræner fra SalesPartners, der 

sammen med en sælger fra TARGIT 

har simuleret en salgssituation. En 

har ”spillet” sælger, en anden kunde 

og endelig en supervisor. Situationen 

bliver optaget på video, og efterfølgende 

gennemgås optagelsen, for 

det er her, den virkelige læring ligger. 

- Sælgere oplever ofte det samme 

som fodboldspillere. Enten bliver 

benene på et tidspunkt trætte, eller 

også opstår der scoringskrise. Det er 

helt naturligt, men man kan sagtens 

gøre noget for at mindske både årsag 

og konsekvens. Det har vi brugt 

videooptagelserne til at illustrere og 

lære af, siger salgsdirektør i TARGIT 

Flemming Madsen. 

Netop videosekvenserne er her, hvor 

sælgerne har haft den største ahaoplevelse. 

- For det første er det meget lærerigt 

at se sig selv på film, men efterhånden 

som vi har brugt det, er det som 

om, det at blive filmet træder mere 

og mere i baggrunden, når vi træner. 

Folk lever sig simpelthen ind i 

de små rollespil, vi øver, og bagefter 

bruger vi meget tid på at analysere 

og optimere dialogen. Ofte simulerer 

vi jo en presset situation med en 

krævende kunde, og vi går meget 

op i at spille os ind i rollerne og tage 

opgaven seriøst. Det har vi lært utrolig 

meget af, kommenterer Jesper 

Berntson. 

Ikke Bange For at gå tIl BIddet 

Sideløbende med sælgertræningen 

har TARGIT gennemført et forløb 

med Coachcrew, der har fokuseret på 

det at lære coaching-rollen at kende, 

så medarbejderne har fået nemmere 

ved at stille opklarende spørgsmål 

og løse problemer sammen. 

- Kombinationen har øget udbyttet 

af salgstræningen, fordi vi har lært, 

hvordan vi skal stille de gode spørgsmål 

og ikke mindst, hvordan vi sammen 

løser et problem. Træningen 

har desuden gjort hele processen 

omkring feedback på videooptagelserne 

mere konstruktiv, fordi vi ikke 

er bange for at gå til biddet og kommentere 

på personlig fremtræden, 

øjenkontakt osv. Det hele foregår i 

en meget opbyggelig og udviklende 

tone, så vi lærer rigtig meget af det, 

siger Jesper Berntson. 

Ud over den danske salgsorganisation 

har TARGITs amerikanske 

søsterselskab deltaget i forløbet – 

næsten med et endnu større udviklingsspring. 

- Det var faktisk ret grænseoverskridende 

for vores amerikanske 

kolleger at skulle videofilmes de 

første gange. Og så kom salgsdirektøren 

fra Danmark oven i købet og 

skulle kigge dem over skulderen. 

Det skabte lidt utryghed i begyndelsen, 

men da vi først havde forklaret 

dem formålet, og de kunne se 

udviklingen fra gang til gang, er 

det pludselig noget, de praktiserer 

lige så ivrigt som i Danmark. Da vi 

begyndte, rasede finanskrisen stadigvæk 

ubønhørligt i USA, og derfor 

gav det mening at superoptimere 

vores salg, lyder det fra Flemming 

Madsen. 


TARGIT BI suite forhandles af 285 

danske og internationale partnere 

og har nu mere end 250.000 

brugere på globalt plan. TARGIT 

har hovedkontor i Hjørring, og det 

amerikanske søsterselskab ligger i 

Tampa, Florida. 


OKTOBER 2010 

SIDE 11 

Videosekvenserne har været en aha-oplevelse for sælgere i Targit. 

- Forløbet har givet sælgerne endnu mere selvtillid og mod på at 

vinde markedsandele, siger salgsdirektør Flemming Madsen (tv) 

og Business Development Manager Jesper Berntson.


OKTOBER 2010 

SIDE 12 


Kend din kunde 

Salg handler om relationer og 

ikke mindst om evnen til at 

forstå og kende sine kunders 

inderste tanker og behov. 

Sådan siger Bo Heilberg, der 

står i spidsen for kursusvirksomheden 

Business Trainer, 

og hans budskab er ikke til at 

tage fejl af: Vær skarp som en 

detektiv, så du allerede i dag 

ved, hvad dine kunder får brug 

for i morgen. 

- Du skal slet ikke sælge. Det ord 

er dødt for længe siden, fastslår 

Bo Heilberg, der som rådgiver og 

underviser i afsætning har hjulpet 

talrige virksomheder i både 

ind- og udland med at optimere 

salget og effektivere markedsføringen. 

Men hvad skal sælgeren 

anno 2010 så? 

- Han skal kunne netværke, og 

så skal han være opmærksom på 

forbrugertrends, siger Bo Heilberg 

og forklarer, at afsætning de 

senere år har bevæget sig fra at 

være transaktionsbaseret til at 

være båret af relationer. 

- Samtidig har forbrugeren fået 

en ny status, og det giver ikke 

længere mening at tale om salgs- 

trends. Det handler snarere om 

forbruger-trends. Som virksomhed 

skal du simpelthen holde øje 

med, hvad dine kunder gør. Du 

skal kende dine kunders adfærd, 

og jo bedre du er til at klarlægge 

deres indkøbsmønstre, vaner, 

ønsker, drømme og behov, jo 

mere målrettet kan du blive i din 

forretning, pointerer Bo Heilberg. 

kunderne udstIkker kursen 

Forbrugertrends er med til at 

forudsige, hvordan kunderne vil 

agere i fremtiden. Ved at følge 

med i hvad der optager forbrugerne 

nu og her, kan man få et 

vigtigt hint om, hvad kunderne 

får behov for i morgen. 

– Det er guld værd at vide som 

virksomhed, og det er en viden, 

der kræver et tæt parløb med 

kunderne. Jeg opfordrer gerne 

virksomheder til løbende at gennemføre 

mini-interviews med 

kunden, så de hele tiden har 

en klar fornemmelse af, hvor 

kunderne er på vej hen. Det giver 

mulighed for at indrette forretningen 

efter kundernes adfærd, 

og det er helt væsentligt, hvis 

man skal have succes med sit 

salg, understreger Bo Heilberg. 

tekst: CamIlla Bjørn 

Foto: pr 

Værd at 

holde øje med 

De største forbrugertrends lige nu 

ifølge Bo Heilberg. 

Mass Mingling: Det her kommer vi til at 

se meget mere af i fremtiden. Vi kender 

det i dag fra sider som dating.dk, hvor 

singler mødes, men der kommer stadigt 

flere forskellige typer af den slags fora, 

der samler alle med en bestemt interesse. 

Vi kan i øjeblikket se flere spøjse 

ting røre på sig. Der er et hotel i London, 

som er begyndt at markedsføre sig på at 

være recessionfri zone. Det er nærmest 

en form for eskapisme fra den dårlige 

økonomi, hvor alle, der har fået nok af at 

tale om krise, kan mødes og leve la dolce 

vita – det søde liv. 

Not made in China: Der er en tendens 

til, at forbrugerne i stigende grad siger 

fra over for produkter, der er fremstillet 

i kina. Det er en trend, der har ramt de 

amerikanske virksomheder med produktion 

i kina rigtig hårdt, og jeg er 

spændt på at se, om tendensen også når 

hertil, og hvilken betydning den i så fald 

vil få. 

Ka-boomers: ka-boomers er 

den nye generation af 60-årige. De er kendetegnet 

ved at have en enorm livsenergi, 

og de kommer til at spille en stor rolle for 

fremtidens forbrugsmønstre. 

tekst: jaCoB lange | Foto: pr 

Nogenlunde sådan har de fleste 

formentlig prøvet at indlede en 

vittighed. Men lige så mange 

kvier sig ved at stille sig op i medierne 

og fortælle den gode historie 

om virksomhedens succes. 

for det er jo pral. ”Ingenlunde”, 

mener kommunikationsrådgiver 

Jesper Klit, der understreger, 

at de mest fremgangsrige virksomheder 

er dem, der forstår at 

bruge medierne effektivt. 

Han er manden bag bogen Personlig 

Gennemslagskraft og holder hvert 

år et hav af foredrag om god kommunikation, 

karisma og effektiv storytelling. 

Og så mener han i øvrigt, 

at langt flere nordjyske virksomheder 

burde bruge mere tid på PR frem 

for traditionel markedsføring. 

- Enhver kan indrykke en annonce 

og booke tid på TV. Men at blive 

valideret af en journalist, der siger, 

at her er noget, der er værd at skrive 

om, det har en helt anden effekt. I 

en totalt overeksponeret tid, hvor 

der er masser af støj, er PR et af de 

bedste værktøjer til at kommunikere 

strategisk med kunder, investorer 

og potentielle nye medarbejdere, 

siger Jesper Klit og fremhæver 

janteloven som noget af det, der 

Man skal vide, hvad man 

vil sige, og hvordan. 

Historierne skal stå 

knivskarpt, hvis man 

vil lykkes i medierne, 

pointerer Jesper Klit. 

Ska’ du lige høre 

en god hIstorIe? 

bremser de nordjyske virksomheders 

fortællelyst. 

- PR er ikke pral eller banken på 

brystet. God PR handler om gennemslagskraft 

og autencitet, og det 

er faktisk noget, nordjyderne er 

rigtig gode til. Jantelov eller ej, siger 

han. 

kommunIkatIon er ForretnIng 

PR som værktøj har først de senere 

år vundet rigtigt indpas i virksomhederne, 

men til gengæld på et helt 

andet organisatorisk niveau end 

marketingafdelingen. Og hvis man 

forsømmer at bruge PR, er det at 

spille sig nogle gode kort af hænde, 

mener Jesper Klit. 

- Det at opnå omtale i medierne 

anses som en uhyre vigtig disciplin, 

og derfor sparrer PR-bureauerne 

typisk med den administrerende 

direktør og ikke marketingchefen. 

De dygtige virksomheder har 

forstået, at kommunikation er forretning, 

og forretning er kommunikation. 

Ledelse og kommunikation 

smelter på den måde mere og mere 

sammen, og hvis man lykkes med 

det, får man succes og når langt 

ud over de primære interessenter, 

siger han. 

STRøMpILE 


JUNI 2010 

SIDE 13 

DETAILNETVÆRK I HJøRRING 

siden april i år har indehaverne af 12 

detailbutikker i Hjørring mødtes en gang om 

måneden for at udveksle idéer og udvikle sig i 

fællesskab. Møderækken strækker sig over i 

alt et år, og deltagerne repræsenterer mindre 

butikker inden for vidt forskellige varegrupper 

– fra blomsterhandel til ejendomsudlejning. 

Mødetemaerne er valgt af deltagerne selv og 

omfatter bl.a. strategi, personaleudvikling og 

kundepsykologi. Netværket hører under EUprogrammet 

flere Virksomheder i Vækst. 

KUN fOR KVINDER 

Nordjylland byder på mange netværk – i 

øjeblikket også en del, der kun henvender 

sig til kvinder. I frederikshavn og Hjørring 

findes Morgenfruerne, et netværk 

for virksomhedsejere, der mødes en 

gang om måneden for at udvikle og 

øge forretningsforbindelser. I Aalborg 

findes den nordjyske lokalafdeling af det 

landsdækkende netværk, Erhvervskvinder, 

som også mødes månedligt for at få fælles 

inspiration til livet som ledere inden for det 

private eller det offentlige. Qompetence 

er ligeledes et Aalborg-baseret netværk, 

både for selvstændige og lønmodtagere, 

hvor omdrejningspunktet er foredrag og 

workshops inden for professionel og personlig 

udvikling. Læs mere på morgenfruerne.dk og 

Qompetence.dk. 

NY AKTøR INDEN fOR 

HJEMMEpLEJEN 

Plejekompagniet er en relativt ny aktør inden 

for pleje og rengøring til ældre. Virksomheden 

er siden starten 1. januar i år gået fra fem 

til 23 ansatte og har derfor haft gavn af 

Væksthus Nordjyllands Vækst Iværksætter 

Program (ViP) i forhold til markedsføring og 

personalejura. Ifølge økonomidirektør Tanja 

Hovgaard har deltagelsen i VIP betydet 

en helt anden satsning på markedsføring, 

end det ellers ville have været tilfældet 

i den forholdsvis lille organisation. 

Plejekompagniet profilerer sig på veluddannet 

personale og faste kontaktpersoner til de 

enkelte borgere.


OKTOBER 2010 

SIDE 14 TEMA: SALG OG MARKEDSføRING TEMA: SALG OG MARKEDSføRING 

Oplevelsesbaseret salg 

TEKsT: CAMILLA BJØRN | fOTO: RAsMUs DEGNBOL 

Det spørgsmål gav vi videre 

til et dedikeret netværk med 

fokus på oplevelsesbaseret 

salg. Hver måned mødes 

de ti netværksdeltagere 

for at optimere deres 

salgspræstationer og bryde med 

vanetænkningen. Men virker det 

egentlig at tænke i oplevelser, 

når man gerne vil være en bedre 

sælger? 

Rundt om bordet er der både 

garvede salgschefer og spirende 

salgstalenter. Kursusleder Jens 

Damgaard fra udviklingshuset 

Samuraia står for enden af bordet 

og har sat ”den gode salgsoplevelse” 

til debat. Snakken går ivrigt blandt 

de ti fremmødte netværksdeltagere, 

inden de går ud i grupper og 

gennemgår dagens hjemmearbejde. 

Imens forklarer Jens Damgaard, 

hvorfor oplevelser har så stor 

betydning for salget: 

- I det oplevelsesbaserede salg 

lærer vi at kommunikere i billeder 

på en måde, der sætter så mange 

sanser i spil som muligt. Det 

lærer deltagerne blandt andet 

gennem utraditionelle øvelser, og 

tidligere på dagen har vi i selskab 

med en professionel operasanger 

øvet stemmeføring og nonverbal 

kommunikation. Oplevelsesbaseret 

salg betyder ikke, at vi skal glemme 

de gammelkendte parametre som 

pris, produkt og kvalitet, men det 

er væsentligt, at vi også lægger en 

emotionel dimension ind i vores 

salg. Moderne hjerneforskning viser 

endda, at købsbeslutninger faktisk 

træffes med den emotionelle del af 

hjernen, forklarer Jens Damgaard. 

Men hvad siger deltagerne? Virker 

det overhovedet? 

- I mit job står jeg over for en helt 

konkret opgave med at lancere 

en ny platform for e-learning. Det 

stiller krav til mit salg, og her er 

det oplevelsesbaserede salg et 

rigtigt godt redskab. Jeg får vendt 

de gamle metoder lidt på hovedet, 

og det er samtidig godt med nye 

redskaber, man kan forholde sig til, 

siger Birgitte Bauer Pedersen, der er 

projekt- og marketingskoordinator 

i konsulenthuset Grobund ApS 

i Hobro. Salgschef Kurt Dahl fra 

Turbovex i Aars supplerer: 

- Jeg havde aldrig hørt om 

oplevelsesbaseret salg før, og det 

triggede mig, siger Kurt Dahl, der 

med mere end 30 års salgserfaring 

ikke nødvendigvis er let at imponere. 

– Netværket har givet mig et rigtig 

godt indblik i nye og effektive 

salgsteknikker, siger Kurt Dahl. 

Salg skal baseres på oplevelser – så bliver du fl yvende. Det er 

omdrejningspunktet i salgsnetværket, der med sine 10 deltagere 

repræsenterer en række forskellige brancher i det nordjyske erhvervsliv. 

– hvad skal 

det nu gøre 

godt For 

Centrale elementer 

I det oplevelsesBaserede salg 

FortællIngens kraFt 

– storytellIng 

Hver dag bliver vi mødt af flere 

tusinde budskaber. Vi husker og 

fanges ind, når den gode historie 

foldes ud. Med storytelling knyttes 

historier og værdier til en virksomhed 

for derigennem at tilføre en 

emotionel værdi, der differentierer 

virksomheden fra konkurrenterne. 

soCIale medIer 

Det oplevelsesbaserede salg handler 

ikke så meget om de enkelte 

værktøjer som Facebook eller Twitter, 

men mere om autenticitet, 

troværdighed og om at gøre sig 

positivt bemærket med substans i 

de nye medier. 

VIDSTE DU... 

emotIonel IntellIgens 

I det oplevelsesbaserede salg er 

det vigtigt at kunne identificere de 

”emotionelle ankre” i menneskers 

liv for bedst muligt at kunne gennemføre 

et kundetilpasset salg. 

Samtidig giver den emotionelle 

indsigt mulighed for at differentiere 

produkter og serviceydelser ved at 

lade oplevelser understøtte salget. 

gennemslagskraFt – ord er kun 

en del aF dIn kommunIkatIon 

Det handler ikke kun om, HVAD 

du vil sige, men i lige så høj grad 

om HVORDAN, du siger det. I det 

oplevelsesbaserede salg sættes der 

også fokus på stemmeføring og 

kropssprog, så det understøtter det 

verbale budskab. 

Kilde: Samuraia.dk 

...at der findes mange forskellige kurser og netværk, 

som kan gøre dig til en bedre sælger? Det er Væksthus 

Nordjylland, der, i regi af EU-programmet Flere 

Virksomheder i Vækst, står bag salgsnetværket om det 

oplevelsesbaserede salg. kontakt vækstkonsulent i 

Væksthus Nordjylland Rikke Larsen, hvis du vil vide mere 

om kompetenceudvikling i netværk. Ring 70 21 08 08. 

? 

DE GØR DET OGSÅ... 


OKTOBER 2010 

SIDE 15 

LEGO – kundeinddragelse 

LEGo lancerer flere og flere produkter, der er 

designet i samarbejde med nogle af de dygtigste 

LEGo-fans. Der er konkurrence om at skabe det 

bedste LEGo-design og opnå den ære, det er at få 

det sat i produktion. Det skaber et helt nyt oplevelsesunivers 

omkring de velkendte små klodser. 

Build-A-Bear Workshops 

– legen og den kreative medarbejder 

Build-A-Bear giver bamsen personlighed gennem 

leg i butikkerne. selve købet er en stor oplevelse for 

barnet, der selv skaber sin unikke bamse. Bamsen 

bliver efterfølgende et symbol på oplevelsen og er 

samtidig bærer af brandet. 

Aarstiderne – historien bag produktet 

Aarstiderne leverer økologiske grøntsager på 

danskernes dørtrin og er en af markedets bedste 

til at praktisere storytelling om deres virksomhed 

og deres produkter. De dyrker og pakker sæsonens 

bedste økologiske råvarer i en kasse, vedlægger 

opskrifter på velsmagende hverdagsretter og kører 

kassen ud til kundernes hoveddør. samtidig har 

stifterne selv udgivet kogebøger, og det er også 

med til at udfolde Aarstidernes brand og placere 

virksomheden “top-of-mind” hos forbrugerne.


OKTOBER 2010 

SIDE 16 

TEMA: SALG OG MARKEDSføRING TEMA: SALG OG MARKEDSføRING 

Webshoppens egen 

per Allerup, ejer af webshoppen 

www.hobbi.dk, der sælger 

artikler til hobby og kreativitet. 

HVAD ER DET MEST UTRADI- 

TIONELLE, DU HAR GJORT fOR AT 

GEARE SALGET? 

- Jeg har som sådan ikke gjort noget 

utraditionelt, men jeg har indrettet 

mit salg på, at jeg har en webshop. 

Det betyder, at jeg har stort fokus på 

Search Engine Marketing, SEM, eller 

søgeordsmarkedsføring, der går ud 

på at øge websitets synlighed ved at 

optimere søgeresultaterne hos f.eks. 

Google. Hobbi.dk udspringer heller 

ikke af en stor indsigt i hobbybranchen 

eller detailbranchen, men er 

derimod et udviklingsprojekt, der 

skulle demonstrere mulighederne 

med SEM. Projektet gik imidlertid så 

GøR SOM pER 

Få sparring til udvikling af 

dine forretningsmuligheder 

gennem vækst Iværksætter 

programmet (vip). kontakt 

iværksætterkoordinator hans 

peter wolsing på 70 21 08 08. 

salgslogIk 

tekst: CamIlla Bjørn | Foto: rasmus degnBol 

godt, at jeg pludselig havde en virksomhed 

med en millionomsætning. 

HVAD ER DIN HEMMELIGHED? 

- En webshop stiller helt andre krav 

til markedsføring og salg end en 

traditionel fysisk butik. Jeg har været 

meget bevidst om at benytte mig af 

de værktøjer, der kan optimere salget 

på nettet. I dag bruger jeg primært 

Google som salgsredskab. Det gælder 

både de organiske søgninger, men 

også Google AdWords. Derudover 

sender jeg nyhedsbreve ud til mine 

kunder. Nyhedsbrevene udgør cirka 

20 % af mit salg, men størstedelen 

kommer klart fra Google AdWords. 

HVAD ER DIT BEDSTE RåD? 

- Du skal måle på din indsats. Det 

er der alt for mange, der glemmer 

eller ikke kan overskue. Med en 

webshop er det helt afgørende, at 

du ved, hvor dine kunder kommer 

fra. Jeg har altid målt på, hvorvidt 

annoncering på f.eks. De Gule Sider 

har resulteret i henvisninger og øget 

synlighed, og det er en helt nødvendig 

viden, da man som webshop 

ellers hurtigt kan komme til at kaste 

gode marketingskroner efter ingenting. 

Så mit bedste råd må være, 

at man som ejer af en webshop er 

indstillet på at bruge penge på det 

virtuelle udstillingsvindue ved at 

investere målrettet i SEM og hele 

tiden måle på værdien. Ellers kan 

man i mine øjne lige så godt åbne 

en fysisk butik i gågaden. 

Det var egentlig slet 

ikke meningen, at Per 

Allerup skulle have en 

webshop. Evnen til at 

sælge på nettet har 

intet desto mindre resulteret 

i en forretning 

med millionomsætning. 

Nordsøen 

satser på 

alle tIders 

salgsstrategI 

tekst: CamIlla Bjørn | Foto: pr 

hvad sælger I? 

- Vi sælger i bund og grund oplevelser. 

Selvfølgelig forventer vores 

gæster at se smukke fisk, spændende 

akvarier og udstillinger, når 

de besøger os, men når vi evaluerer 

på gæsternes besøg, er det aldrig 

klumpfisken, som sådan de husker, 

men derimod da den blev fodret af en 

dykker, og de hørte vores medarbejdere 

fortælle om fiskene. Det er den 

personlige kontakt og medarbejdernes 

engagement, der sidder i hovedet 

på gæsterne bagefter. 

Den personlige kontakt er afgørende, 

når de besøgende gæster Nordsøen 

Oceanarium, fortæller direktør Jens 

Otto Størup. 

JENS OTTO STøRUp, 

DIREKTøR fOR NORDSøEN OCEANARIUM 

hvordan gearer I medarBejderne 

tIl at sælge oplevelser? 

- Et helt centralt element er løbende 

træning og udvikling af personalet. Vi 

har netop gennemført formidlingstræning 

af en stor gruppe medarbejdere, 

hvor vi har haft en skuespiller 

til at sætte fokus på formen og den 

nonverbale kommunikation. Det er 

helt afgørende, at vores personale er 

i topform og er dygtige formidlere, da 

det er den gode kontakt med personalet, 

der kan få en oplevelse til at 

tippe over på den rigtige side. 

hvad er jeres vIgtIgste 

marketIngsargument? 

- At vores gæster går herfra med gode 

minder. Det er altafgørende, og det er 

et meget vigtigt argument i vores markedsføring. 

Vi ved, at en af de vigtigste 

besøgsudløsere er, at gæsterne har 

været her før. Det kræver gode minder 

og en oplevelse ud over det sædvanlige. 

Det er ikke som sådan raketvidenskab, 

men alle vores medarbejdere brænder 

for det, de arbejder med. Alle har lyst 

til at stille sig op og fortælle, og det er 

væsentligt i en lille organisation som 

vores, hvor alle spiller en afgørende 

rolle i det samlede billede. 


OKTOBER 2010 

SIDE 17


OKTOBER 2010 

SIDE 18 

Lars Krull (tv.) og Steen Palle 

provokerer gerne de nordjyske 

iværksættere, hvis det kan få 

dem til at komme på banen og 

forfølge de gode ideer. 

Iværksættere 

– kom Ind I kampen! 

Krisen er ingen undskyldning for ikke at starte ny virksomhed, 

for de gode ideer klarer sig altid. Det er seniorrådgiver 

i finansiel planlægning og Entreprenørskab Lars Krull og 

investeringschef i NOVI Steen palle enige om. 

tekst: naIa Bang | Foto: lars horn 

Det er fantastisk at være iværksætter! 

Og der er fantastisk god 

hjælp at hente. Så hvis du sidder 

med en god idé, så kom ind i 

kampen. Lad være med at kigge 

på konjunkturerne. 

Det slår cand.merc.jur., forsker på 

Aalborg Universitet og seniorrådgiver 

i Finansiel Planlægning og 

Entreprenørskab Lars Krull fast. Han 

indrømmer, at klimaet for nystartede 

virksomheder er svært, fordi især 

bankerne er meget forsigtige med at 

låne penge ud, men… 

- Er du entreprenant, og har du en 

bæredygtig idé, kan du starte til 

alle tider. Lige nu tager det blot lidt 

længere tid at rejse kapital. Inden 

krisen lånte bankerne penge ud, hvis 

de syntes, iværksætterens idé lød 

spændende – men vores pengeinstitutter 

har ikke, og har ikke haft, til 

opgave at tage denne slags risici. 

Er man i gang med at starte en 

vidensbaseret virksomhed, kan der 

være hjælp at hente i NOVI. Og her 

mærker man også, at bankerne har 

trukket følehornene til sig. 

- Især inden for IKT-området får vi 

nu en lind strøm af henvendelser. 

Før krisen så vi dem ikke – enten 

fordi de pågældende, typisk ingeniører, 

havde for godt et job til at turde 

springe ud som selvstændige, eller 

fordi de havde fået banken eller en 

investor med på ideen, forklarer 

investeringschef i NOVI, Steen Palle 

– der samtidig gerne vil aflive den 

misforståelse, at NOVI skulle være 

en slags støtteordning. NOVI siger 

nej til mange håbefulde iværksættere 

og projekter i samarbejde med 

universiteterne. Men med de projekter, 

som NOVI finder perspektivrige 

og levedygtige, går de selv med ind 

i og tager plads i bestyrelsen og er 

aktive i udviklingen og ledelsen af 

virksomheden. Sådan beskytter vi 

vores investering, og så bliver det 

også kloge penge for iværksætterne. 

Ingen BarnepIgementalItet 

Lars Krull og Steen Palle har ikke set 

nogen nedgang i antallet af spæn- 

dende iværksættervirksomheder, 

blot fordi verden har været ramt af 

en finanskrise. 

- Det afgørende for, om et land har 

mange iværksættere, er rammebetingelserne 

for at være selvstændig 

i det pågældende land. I Danmark 

er det dyrt, rent skattemæssigt, men 

til gengæld er det utroligt nemt og 

ubureaukratisk at få lov til at starte 

egen virksomhed. Byggetilladelse, 

momsregistrering – alt er nemt. 

Faktisk kender jeg intet andet land, 

hvor rammebetingelserne er så gode 

som netop i Danmark, påpeger Lars 

Krull. 

Han kan godt være lidt bekymret 

for, om vores gode vilje til at støtte 

og hjælpe iværksættere og vækstiværksættere 

kan føre til, at vi sylter 

dem ind i projekter – projekter der 

gør dygtige virksomhedsrådgivere 

til administratorer mere end rådgivere 

– i stedet for at give de samme 

virksomheder noget konstruktiv 

individuel rådgivning. Men når det 

gælder innovationsmiljøer som 

NOVI melder Steen Palle ”hus forbi”. 

- Vi nurser i hvert fald ikke vores 

virksomheder i søvn! Teknologivirksomheder 

har den udfordring, at de 

har lang udviklingstid, inden de for 

alvor tjener penge – eller kan sælges 

til en større virksomhed. Det er et 

grundvilkår. Her går vi ind og foretager 

en lille investering, samtidig 

med at vi involverer os for at sikre, 

at virksomheden bliver på sporet. 

De penge, vi investerer, kommer 

for 82 procents vedkommende fra 

Forsknings- og Innovationsstyrelsen 

– men de sidste 18 procent er vores 

egne. Derfor er vi meget påpasselige 

med at sikre, at vores investering 

bærer frugt, understreger Steen 

Palle. 

Iværksætterskatten 

uretFærdIg 

Den beskatning af privat lånekapital, 

der i folkemunde er blevet døbt 

iværksætterskatten, får ikke pæne 

ord med på vejen fra Lars Krull og 

ANSIGT TIL ANSIGT 

Steen Palle. De er enige om, at den 

både er uretfærdig og unødvendig 

– men at den næppe har den store 

praktiske betydning. 

- Jeg tror, at mange investorer bruger 

iværksætterskatten som et påskud 

for ikke at gå ind i tvivlsomme projekter. 

Men at private investorer med 

en ejerandel under en vis andel skal 

beskattes – det er altså ulogisk, siger 

Lars Krull, og Steen Palle supplerer: 

- Mange af de virksomheder, vi er 

involveret i, har også eksterne investorer. 

Og de kommer ikke op over 

den grænse, der gør, at de ikke bliver 

ramt af iværksætterskatten. Jeg har 

faktisk heller ikke hørt nogen private 

investorer afvise at gå ind i et sundt 

projekt med iværksætterskatten 

som undskyldning. 

Flere penge – og 

Flere projekter 

I NOVI skal man kigge længe efter 

krisestemningen. 

- Vi har lidt flere penge til rådighed 

– og flere projekter – i dag, end vi 

havde før krisen. Vi innovationsmiljøer 

har jo to mandater: Dels skal vi 

hjælpe nye vidensvirksomheder i 

gang, og dels skal vi gå ind i projekter 

sammen med universiteterne 

med henblik på at spinne projekterne 

ud i konkrete virksomheder. 

- Disse spin-off-projekter har vi typisk 

et om året af i samarbejde med 

Aalborg Universitet. Men i år regner 

vi med at stifte hele fire nye spinoff-selskaber 

alene sammen med 

Aalborg Universitet. Og vi regner 

med at investere i otte nye teknologivirksomheder 

i år, forklarer Steen 

Palle og fortsætter: 

- Der, hvor vi – og de virksomheder 

vi er involveret i – mærker finanskrisen 

er, at vi skal have langt større 

tålmodighed nu. Det er sværere at 

finde eksterne investorer, og når 

virksomheden er salgsmoden, er det 

langt sværere at finde en virksomhed, 

der vil købe. Men det er ikke 

umuligt – det tager bare længere tid. 


OKTOBER 2010 

SIDE 19


OKTOBER 2010 

SIDE 20 ARBEJDSKRAfT UGE 46 

Akademikere 

Det betaler sig at ansætte en 

akademiker. Sådan lyder meldingen 

fra direktør i Ejerlederne Hans 

Jørgen Dalum. – Der er langt flere 

fordele end ulemper, hvis man 

vel at mærke er parat til at give 

akademikerne det nødvendige 

råderum. får de det, kan de være 

med til at udvikle en virksomhed 

ganske markant, fastslår han. 

”Du skal være parat til at ansætte én, 

der er klogere end dig selv”. Udsagnet 

er Hans Jørgen Dalums, og han er 

ikke i tvivl om, at netop den udfordring 

er en af de sværeste, når man 

som ejerleder står over for ansættelsen 

af en akademiker. 

– En akademiker har typisk en højere 

uddannelseskompetence end en 

er FremtIdens råstoF 


Foto: pr tekst: CamIlla Bjørn 

Der er ofte en del barrierer forbundet med at ansætte den første akademiker, 

men det er typisk både lettere og langt mere udbytterigt, end man som 

ejerleder forventer, fastslår Hans Jørgen Dalum. 

selv, og det skal man kunne rumme. 

Man skal være klar til at blive 

udfordret og lytte til nye meninger 

og idéer. Ellers løber akademikeren 

skrigende bort, siger Hans Jørgen 

Dalum, der som tidligere ejer af 

HD Design (i dag Ergonomic Solutions) 

og nuværende direktør i den 

landsdækkende interesseorganisation 

Ejerlederne samt formand for 

Dansk Iværksætterforening, på flere 

niveauer har stået over for muligheden 

for at ansætte en akademiker. 

- Der er flere forhold, der har indflydelse 

på, om en virksomhed får 

succes med at ansætte en akademiker, 

pointerer Hans Jørgen Dalum og 

fremhæver, at det foruden parathed 

også kræver en vis tålmodighed. - En 

akademiker giver ikke nødvendigvis 

value for money med det samme, 

men investeringen kan i høj grad 

måles over tid, pointerer han. 

Mens erfaringerne viser, at akade- 

mikere kan være med til at sikre 

væksten og styrke konkurrenceevnen 

i en virksomhed, går Hans 

Jørgen Dalum gerne skridtet videre 

og giver akademikerne den altoverskyggende 

hovedrolle i fremtidens 

erhvervsliv. 

- Vi kan se, at arbejdsløshedsmassen 

er ved at ændre karakter. 

Mens der bliver stadigt flere ledige 

timelønnede, reduceres andelen af 

akademikere og mellemuddannede 

tilsvarende. Det er blandt andet en 

konsekvens af finanskrisen, der 

har gjort os ekstremt fokuserede på 

omkostninger. Det betyder, at produktionen 

udfases til underleverandører 

og udlandet, mens vi i stedet 

søger tilbage til kernekompetencen, 

og her kommer akademikerne ind 

i billedet. De er den kompetence, vi 

skal leve af i fremtiden. Vi har ikke 

andet valg, siger Hans Jørgen. 

Tænk højere – ANSÆT EN AKADEMIKER 

De højtuddannede flygter fra 

regionen efter endt uddannelse. 

Det viser en undersøgelse fra 

Aalborg Universitet, hvor det 

fremgår, at to ud af tre kandidater 

med lange og mellemlange 

videregående uddannelser forlader 

regionen, efter at de har 

afsluttet deres uddannelse. 

Det har fået Vækstforum Nordjylland 

til at søsætte en storstilet 

akademikersatsning under 

mottoet ”Tænk højere – ansæt 

en akademiker”. Satsningen skal 

motivere de højtuddannede fra 

Aalborg Universitet til at søge og 

få job i nordjyske SMV’er efter 

endt uddannelse. Samtidig skal 

de nordjyske arbejdsgivere blive 

motiveret til at ansætte flere højtuddannede, 

da der i Nordjylland 

ikke er nogen stærk tradition for 

at ansætte akademiske medarbejdere 

i de små og mellemstore 

virksomheder. 

Kilde: Regional Udvikling 

HAR DU... 

… en byggevirksomhed, 

og har du interesse i at 

ansætte en akademiker, til 

et udviklingsprojekt, kan du 

gennem eu-programmet 

Flere virksomheder i vækst 

få tilskud til lønnen. 

læs mere på vhnordjylland.dk 

Power-uge skal geare 

Uge 46 er under mottoet ”power 

til iværksættere og virksomheder 

i vækst” dedikeret til alle med 

vækstambitioner eller iværksætterdrømme. 

Også i Nordjylland 

bliver alle sejl sat til for at sikre 

maksimal power til det nordjyske 

erhvervsliv. 

Med over 100 arrangementer på bare 

én uge er Danmark i Uge 46 igen klar 

til at sætte fokus på vækst. Det er 

tredje år i træk, at en hel uge dedikeres 

til vækst og iværksætteri, og igen 

i år markerer Nordjylland sig med et 

tætpakket program, der sætter vækst 

på dagsordenen. 

- Danmark har en klar målsætning 

om, at vi skal være blandt de lande 

i verden, der er bedst til at skabe 

nye vækstvirksomheder, og også 

i Nordjylland står vi her med én 

af nøglestenene til den fortsatte 

erhvervsudvikling. Uge 46 er derfor 

højaktuel, og det er væsentligt, at vi 

væksten I nordjylland 

i et tæt samarbejde med de forskellige 

erhvervsfremmende instanser i 

regionen benytter muligheden for at 

sætte endnu mere fokus på væksten 

og globaliseringens betydning, siger 

kommunikationschef i Væksthus 

Nordjylland John Kjær. 

Uge 46 bliver i Nordjylland gennemført 

i et samarbejde mellem Væksthus 

Nordjylland, de lokale erhvervskontorer, 

Aalborg Universitet, Dansk 

Industri samt det nordjyske Vækstforum. 

Formand for Vækstforum 

Ulla Astman lægger ikke skjul på, at 

Uge 46 har betydning for regionens 

vækstmål. 

- Uge 46 er en international kampagneuge, 

men det gør den ikke mindre 

vigtig lokalt. Det er afgørende, at 

nordjyske iværksættere og vækstvirksomheder 

får realiseret deres 

potentiale, og det er Uge 46 med til at 

sætte fokus på. Samtidig er vækst og 

iværksætteri et væsentligt element 

INTERNATIONALISERING OG GLOBAL BRANDING 

Onsdag den 17. november kl. 9.30-12.30. 

han er et af verdens 

største navne inden for 

hud- og skønhedspleje 

og en topprofessionel 

forretningsmand på 

det globale marked. 

oplev nibe-drengen ole 

henriksen fortælle om 

vejen fra iværksætter 

til internationalt brand. 

Få også inspiration til, 

hvordan du kan geare din 

eksport med gode råd fra 

danmarks eksportråd 

og eksport kredit 

Fonden. læs mere på 

vhnordjylland.dk 

i den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi, 

som Vækstforum netop har 

offentliggjort. Det er derfor også helt 

naturligt, at vi støtter op om et initiativ 

som dette og medvirker til, at 

vi her i Nordjylland får sat yderligere 

skub i væksten i både små og store 

virksomheder, siger Ulla Astman. 

UGE 46 


OKTOBER 2010 

SIDE 21 

De mange arrangementer, der i 2010 

finder sted i uge 46, er en del af det 

verdensomspændende Global Entrepreneurship 

Week. Den globale kampagne 

gennemføres for tredje år i træk. I 2009 

deltog 7,5 millioner mennesker i de 

32.000 arrangementer, der blev gennemført 

i 88 lande verden over. I Danmark 

deltog omtrent 10.000 personer i godt 

100 arrangementer over hele landet. 

Læs mere på uge46.dk


OKTOBER 2010 

SIDE 22 

TEKNOLOGISK UDVIKLING 

Innovation på mors 

Direktør Helle Skærbech (th.) og Bisgaard Industri vil ikke lade sig kue af at tilhøre Udkantsdanmark. 

De vil nemlig være de bedste på markedet inden for lysninger til vinduer. 

Morsø Specialinventar A/S og 

Bisgaard Industri viser med nyt 

design, innovative ideer og avancerede, 

miljørigtige byggematerialer 

vejen frem for den trængte 

Limfjordsø. 

Virksomhederne på Mors har store 

ambitioner. Det er både Morsø 

Specialinventar og Bisgaard Industri 

levende eksempler på. 

- I Bisgaard Industri vil vi være 

bedst på markedet for lysninger til 

vinduer. Vi vil simpelthen være toneangivende, 

siger administrerende 

direktør Helle Skærbech. Bisgaard 

Industri har udviklet en særlig teknik 

til lysninger og gerigter til vinduer, 

der forenkler og effektiviserer 

arbejdet med at montere vinduer og 

døre, fordi hele tidsforbruget til at 

snedkerere lysningerne i hånden på 

byggepladsen kan spares. Og i regi 

af vækstprogrammet Virksomheder 

i Teknologisk Udvikling og i samarbejde 

med Teknologisk Institut, 

er Bisgaard Industri i færd med at 

videreudvikle deres eget koncept. 

- Vi er gået skridtet videre, nu er vi 

i færd med at udvikle en specielt 

energirigtig version af vores løsning, 

hvor vi er bevidste om valg af materialer, 

overflader og på alle måder 

har skabt en bæredygtig version af 

Clip-on, forklarer Helle Skærbech. 

energIrIgtIge lysnInger 

tIl vInduer 

Men næste generation af de præfabrikerede 

vindueslysninger kaldet 

Clip-on, kunne Bisgaard Industri 

ikke have udviklet på egen hånd. 

Virksomheden er vokset ud af en 

almindelig tømrerforretning, så 

virksomheden havde brug for professionel 

hjælp udefra. 

- Vi kommer kun videre på den rigtige 

måde, hvis vi bruger de rigtige 

eksperter. Det gør det seriøst, og det 

er vores ambition, siger Helle Skærbech. 

Hun er meget begejstret for 

den forretningsmæssige sparring, 

virksomheden har med Væksthus 

Nordjylland og den tekniske sparring, 

hun og hendes medarbejdere 

har med Teknologisk Institut. 

tekst: Claus thorhauge 

Foto: lars horn 

- Vi har fået et rigtig godt udbytte af 

samarbejdet med begge parter. Det 

her kunne vi ikke have gjort selv. 

Det giver en rar tryghed at have 

ekspertise at rådføre sig med, og så 

giver det en blåstempling af resultatet, 

som vi kan bruge i markedsføringen, 

siger Helle Skærbech. 

klar med egen møBelserIe 

Ligesom Bisgaard Industri er Morsø 

Specialinventar vokset ud af en 

håndværksvirksomhed. Morsø 

Specialinventar har udviklet sig fra 

at aptere skibe til konstruktion af 

avancerede receptioner, skranker, 

buffeter og barer til restaurationer 

og hoteller. 

- Jeg gik med tanken om at designe 

vores egen møbelserie i forlængelse 

af det, vi i forvejen laver. Efter et 

foredrag med kunstneren Monica 

Ritterband gik jeg op og snakkede 

med hende om ideen, og der viste 

sig at være god kemi lige fra det 

første nik, fortæller direktør og 

indehaver Kurt Svane, der derefter 

gik i tæt samarbejde med Monica 

Monica Ritterband (tv.) er engageret i designet af Morsø Specialinventars møbelsatsning. 

Det nye, innovative samarbejde har udstukket en hel ny retning for virksomheden. 

Ritterband, der snart er klar med en 

egenudviklet møbelserie til Morsø 

Specialinventar. 

Morsø Specialinventar har primært 

været en ordreproducerende virksomhed, 

hvor produkterne er udviklet 

i samarbejde med de bestillende 

arkitekter og designere, så det er et 

helt nyt og anderledes perspektiv at 

udvikle egne produkter. 

- Det bliver rigtig spændende at 

se, hvordan vores egen serie bliver 

modtaget, når vi begynder at markedsføre 

den til foråret, siger Kurt 

Svane. 

InnovatIve mors 

En anden årsag til virksomhedens 

satsning er at sikre optimal udnyttelse 

af Morsø Specialinventars 

avancerede computerstyrede produktionsudstyr. 

- Vi har det hele i forvejen, så vi kan 

gå i gang uden at skulle investere i 

teknik eller medarbejdere, forklarer 

Kurt Svane. 

- Bisgaard Industri og Morsø Specialinventar 

er blot to ud af mange 

virksomheder på Mors, der har 

fokus på innovation. Faktisk har 

Mors usædvanligt mange innovative 

virksomheder i forhold til befolkningstallet, 

siger projektleder i VITU 

Anne-Mette Bak Nielsen fra Væksthus 

Nordjylland. 

Virksomheder i Teknologisk 

Udvikling, VITU 

Både Bisgaard Industri og 

Morsø Specialinventar A/S 

har gennem vækstprogrammet 

VITU fået vejledning og 

støtte til den teknologiske 

udviklingsproces. 

Dit lokale erhvervskontor 

og Væksthus Nordjylland 

er indgangen til VITU. Vil 

du vide mere, så kontakt dit 

lokale erhvervskontor eller 

Væksthus Nordjylland. Ring 

70 15 16 18. 

STRøMpILE 


OKTOBER 2010 

SIDE 23 

SøG OG DU SKAL fINDE 

som virksomhed kan det være en jungle at få 

et overblik over de mange muligheder, der er 

for at søge tilskud og rådgivning. Det har regeringen 

nu taget konsekvensen af og lancerer 

en helt ny portal: vækstguiden.dk. 

Portalen vil indeholde samtlige offentlige 

finansierings- og vejledningstilbud til virksomheder. 

På sigt skal værktøjer udviklet i offentlig 

regi samt private tilbud også integreres på 

sitet. I tilknytning til Vækstguiden.dk etableres 

et callcenter, der skal modtage og besvare 

opkald og screene og guide brugerne rundt på 

den nye portal. Vækstguiden.dk lanceres i forbindelse 

med uge 46, der nationalt og globalt 

sætter fokus på vækst og iværksætteri. 

pRINTCA KLARER SKÆRENE 

Printca producerer printplader til fly- og 

rumindustrien og har, som så mange andre, 

været hårdt ramt af den finansielle krise. 

Efter nogle omskiftelige år med ny ejer og 

en konkurs i foråret 2009, rejste firmaet sig 

igen, bl.a. i kraft af solid opbakning fra de 

cirka 80 medarbejdere. Nu er der fundet nye 

danske investorer, og adm. direktør Git Becker 

ser med stor optimisme på fremtiden, hvor 

Aalborg-firmaet forventer at opnå ny, international 

certificering inden for flyvemaskineindustrien. 

MENTORER SøGES 

Væksthus Nordjyllands Vækst Iværksætter 

Program, VIP, henvender sig til nye virksomheder 

(max tre år gamle) med højest 

20 ansatte og ambitioner om at vækste med 

mindst 5 ansatte og yderligere 5 millioner 

kroner i omsætning på 5 år. Dét kræver flid, 

kompetencer og gode råd. Derfor søger 

vækstprogrammet mentorer, som vil hjælpe 

disse virksomheder på vej. En VIP-mentor 

skal have både faglige og ledelsesmæssige 

kompetencer. Hvis det er noget for dig, så 

send en tilmelding via vhnordjylland.dk. 

Mentorerne optages i en database og vil 

komme i spil, hvis en VIP-virksomhed efterspørger 

deres kompetencer.


OKTOBER 2010 

VÆKST OG IVÆRKSÆTTERI Gitte Melph er tidligere atlet med 

VÆKST OG IVÆRKSÆTTERI 

SIDE 24 

Rammerne giver 

Når hun ikke har travlt med at arrangere 

fjordmaraton i Aalborg, 

bliver kræfterne og energien 

lagt i den nystartede virksomhed 

BibChip Scandinavia. Gitte Melph 

er en af Nordjyllands såkaldte 

Vip’ere, og så er hun en de få 

kvinder, der på én gang er teknologinørd, 

succesfuld iværksætter 

og del af det digitale væksthus 

Bretteville. 

Der går ikke tolv på dusinet, når 

det gælder Gitte Melph. Hun elsker 

teknik i alle afskygninger, og så er 

hun den eneste kvinde i Danmark, 

der beskæftiger sig med tidtagningssystemer 

til motionsløb, triatlon, 

orienteringsløb og cykelløb. Det sker 

i virksomheden BibChip Scandinavia, 

som hun etablerede for mindre 

end et år siden. 

I dag er hun en del af det kreative 

miljø omkring Bretteville, og vækstambitionerne 

i BibChip Scandinavia 

fejler ikke noget. Gitte Melph hører 

til i kredsen af nordjyske ViP’er 

– iværksættere, der bliver optaget 

i Vækst Iværksætter Programmet 

under Væksthus Nordjylland. På 

fem år skal hun generere fem millioner 

kroner i omsætning og have 

fem ansatte, men det skræmmer 

hende ikke: 

- Jeg har nok altid haft en iværksætter 

i maven og har et enormt 

drive, fortæller hun, men hun lægger 

samtidig ikke skjul på, at det 

selvstændige liv har været lidt af 

en omvæltning. 

- Det allersværeste har været at 

sige farvel til kollegaerne og det 

sociale liv på en arbejdsplads. Jeg 

speciale i mellemdistancer og 

har altid bevæget sig i sports- og 

motionsverdenen. Hun har netop 

arrangeret Fjordmaraton for 

anden gang. 


Foto: adam lehn 

BrændstoF tIl vækst 

egner mig ikke til at sidde alene 

derhjemme. Det gjorde jeg til at 

begynde med, og det endte med, 

at jeg skældte ud på hundene og 

begyndte at tale med blomsterne, 

griner Gitte Melph. 

I stedet fik hun kontakt til Bretteville, 

og det giver daglig energi og 

inspiration. 

- Her i huset bruger vi hinanden på 

trods af forskellige kompetencer 

eller måske netop derfor. Jeg kan 

hente nødvendig sparring og input, 

og det er med til at drive min forretning 

i den rigtige retning. Huset 

udgør i dag mit lokale netværk, og så 

er det i min branche en stor force at 

være del af et miljø, hvor de digitale 

udfordringer og teknologiske muligheder 

i den grad sætter dagsordenen, 

slutter hun. 

Nordjyllands 

Der er rift om pladserne i væksthuset 

Bretteville i Aalborg. Huset, 

der var det første af sin art i Danmark, 

er samlingspunkt for den 

kreative digitale sektor i Nordjylland, 

og både græsrødder, iværksættere 

og etablerede virksomheder 

er velkomne, så længe målet 

er at skabe vækst og udvikling. 

Kriterierne for at flytte ind i Bretteville 

er knivskarpe, fortæller projektleder 

Marie Fallgaard Nielsen. 

- Vi henvender os udelukkende til 

virksomheder, der arbejder med 

interaktive digitale medier, og som 

samtidig har fokus på innovation og 

Der er venteliste på at få en plads i Bretteville. Marie Fallgaard Nielsen har været 

med siden starten for tre år siden og fungerer i dag som projektleder i huset. 

dIgItale vækstdynamo 

udvikling, forklarer hun. Der sidder 

i øjeblikket 21 virksomheder i huset, 

og spændet er bredt: 

- Vores tankegang er at støtte 

virksomheder på alle udviklingstrin. 

Vi sparker derfor heller ikke 

nogen ud, selvom de går fra at være 

iværksættere til at blive etablerede 

virksomheder med flere ansatte. 

Typisk vælger virksomhederne dog 

selv at flytte ud i byen, når de får en 

vis størrelse, og rammerne her bliver 

for trange, fortæller Marie Fallgaard 

Nielsen. 

Huset Bretteville har i dag en betydelig 

position i branchen og arbejder 


Foto: adam lehn 

samtidig tæt sammen med Aalborg 

Universitet, der uddanner rigtig 

mange inden for branchen. Også 

i København, der traditionelt har 

været trækplaster for den digitale 

sektor og spilindustrien, bliver der 

lagt mærke til initiativet. 

- Dansk Akademi for Digital Interaktiv 

Underholdning (DADIU) er 

begyndt at lægge en del af deres 

produktioner i Nordjylland, hvilket 

tidligere var helt uhørt. Nordjylland 

betragtes i dag som en seriøs spiller 

i branchen, og det er afgørende, hvis 

vi skal have held til at fastholde 

kompetencerne i regionen, fastslår 

Marie Fallgaard Nielsen. 


OKTOBER 2010 

SIDE 25


OKTOBER 2010 

SIDE 26 

KLUMMEN 

Ole Henriksen 


Foto: pr 

Han er et af verdens største 

navne inden for hud- og kropspleje 

og står i dag i spidsen for 

en international virksomhed, 

der er repræsenteret i det meste 

af verden. Ole Henriksen griber 

mulighederne, når de er der, og 

så insisterer han på at bygge 

sin forretning på glæde. Hårdt 

arbejde har der været masser af, 

og han mener selv, at han trives 

bedst med lidt modstand. Og 

janteloven – ja, den vendte han 

ryggen allerede fra barnsben. 

du har hele verden som dIn 

arBejdsplads – hvordan er 

Brandet ole henrIksen Blevet 

så stort? 

- Da jeg var færdig med min uddannelse 

i London og skulle til at 

opbygge min karriere som hudplejeekspert, 

tænkte jeg slet ikke på at 

“Kernen i min 

markedsføring er PR” 

skabe et internationalt brand. Men 

efterhånden som mulighederne opstod, 

var jeg den første til at hoppe 

med om bord. Jeg elsker udfordringer 

og bevæger mig konstant ud 

på dybt vand. Det kan godt være, 

at der er nogen, der tænker, at jeg 

er lidt skør, men jeg bliver aldrig 

flov. Jeg har altid haft den holdning, 

at hvis man skal have succes som 

iværksætter, så skal man ikke være 

– overskud med glæde 

bange for at tænke uden for de 

faste rammer. Helt grundlæggende 

bunder succesen naturligvis i et 

godt produkt, der leverer resultater, 

og så opdagede jeg i en meget ung 

alder, hvor vigtigt det er at markedsføre 

sig. Markedsføring er i dag 

helt centralt for alle virksomheder 

uanset, hvad de laver. 

hvad er hemmelIgheden Bag dIn 

marketIngstrategI? 

- Kernen i min markedsføring er 

PR. Jeg fik hurtigt PR-maskinen op 

at køre og rejste land og rige rundt 

for at skaffe omtale. I Danmark 

var jeg på morgen-tv, inden jeg om 

formiddagen skulle lancere mine 

produkter i Magasin for første 

gang. Her slog salget lynhurtigt alle 

rekorder, mens det i USA var min 

bestseller-bog Seven Day Skin Care 

Program, der for alvor satte skub i 

forretningen. Jeg blev inviteret i The 

Oprah Winfrey Show, og så gik det 

ellers stærkt. Jeg skilte mig ud i en 

skønhedsverden, der måske tog sig 

selv lidt alvorligt, og min livsglæde 

smittede af på skønhedsredak- 

“Når ens virksomhed 

vokser, har man behov 

for talentfulde mennesker 

omkring sig” 

tørerne, der blev forelsket i mine 

produkter og behandlingsmetoder. 

Samtidig begyndte en række store 

stjerner også at sprede budskabet i 

medierne, og det er PR på den lange 

bane, som man ikke kan købe for 

penge. 

du er kendt For dIn energI, omsorg, 

kærlIghed og posItIve 

“vIBes”. men kan man vIrkelIg 

Bygge et ImperIum på glæde? 

- Ja, det kan man. Fuldstændig. Jeg 

har altid rejst rundt i hele verden 

og mødt de ansatte og selv trænet 

personalet i de forretninger, der 

forhandler mine produkter. Det 

gør jeg stadig, og jeg elsker det. Jeg 

har netop lanceret mine produkter 

i Kina, og her tog jeg rundt til 

hver eneste forretning og gav kys 

og kram og hilste på og talte med 

alle. Man skal ikke tage sin succes 

som en selvfølge, og jeg føler mig 

allermest glad og taknemmelig 

for nærværet, samarbejdet og de 

venskaber, jeg har opbygget over 

hele kloden. Når ens virksomhed 

vokser, har man behov for talentfulde 

mennesker omkring sig, og 

jo mere, du giver af dig selv som 

iværksætter og erhvervsleder, jo 

mere får du tilbage. Jeg elsker at 

rose. Det føles godt, og det er noget, 

“Det er dig, der må sige til dig 

selv, at alt er muligt, og at du kan 

gøre dine drømme til virkelighed” 

vi alle har behov for. Hvis ens ego 

som ejer af en virksomhed bliver 

for stort, når man ingen vegne. 

Man må aldrig tage sig selv for 

seriøst. 

oplever du nogensInde, at dIn 

posItIve tIlgang Ikke er nok 

– hvornår BlIver det Benhårdt 

også For ole henrIksen? 

- Vi har netop lanceret tre nye 

produkter, og der opstod problemer 

med produktionen lige op til 

lanceringen. Man kan vælge at 

blive deprimeret og begynde at 

skælde ud, men jeg vælger altid at 

tænke positivt. Jeg ved, der er en 

løsning. Det kræver nogle gange, at 

“Jo mere, du giver af 

dig selv som iværksætter 

og erhvervsleder, 

jo mere får du 

tilbage” “Hvis du vil bryde 

med janteloven, 

må du selv gøre det” 

man arbejder i døgndrift, kontakter 

eksperter og tænker i anderledes 

baner, men jeg ligger aldrig søvnløs 

over det, og vi fandt også en 

løsning i 12. time. For nylig oplevede 

jeg, at en samarbejdspartner 

gik konkurs og endte med at skylde 

mig en formue. Min controller 

var parat til at sagsøge dem, men 

som jeg sagde til ham, så er det 

både spild af penge og ikke mindst 

energi. De er jo gået konkurs og har 

intet, så det er meningsløst. 

hvad med janteloven 

– som nIBe-dreng må du 

kende tIl den? 

- Janteloven har aldrig betydet 

noget for mig. Godt nok lærte jeg 

meget tidligt, at man ikke skulle 

stile for højt, men jeg vidste også 

fra barnsben, at jeg ikke ville sættes 

i bås. Jeg var kun 19 år, da jeg flyttede 

permanent fra Danmark, og jeg 

håber, at janteloven ikke længere 

har den samme indvirkning som 

dengang. Vi skal i stedet klappe af 

hinanden, men det begynder med 

dig selv. Hvis du vil bryde med janteloven, 

må du selv gøre det. 

du er gået hele vejen – kan alle 

nå lIge så langt som dIg? 

- Alt begynder med din personlige 

holdning. Det er dig, der må sige til 

dig selv, at alt er muligt, og at du 

kan gøre dine drømme til virkelighed. 

Og så skal du være dygtig til 

at markedsføre dig selv og have en 

enorm disciplin for at få succes. Du 

skal være dygtig til at planlægge 

selv de mindste detaljer, have en 

fantastisk god hukommelse og ikke 

være bange for hårdt arbejde. For 

mig føles hårdt arbejde godt. Der 

er mange, der spørger, hvorfor jeg 

hele tiden rejser og står op midt om 

natten for at lave interviews med 

journalister på den anden side af 

jorden. Men jeg elsker det, og for 

mig er en forkælet verden kedelig. 

Det skal vi huske. 


OKTOBER 2010 

SIDE 27


OKTOBER 2010 

SIDE 28 

TÆT på REUS 

Nordjylland 

Det nordjyske erhvervsliv skal 

samarbejde bredt, satse på 

energi- og sundhedsteknologi 

og fastholde arbejdskraften med 

kompetence- og produkt-udvikling. 

Det er nogle af hovedpunkterne 

i den regionale erhvervsudviklingsstrategi 

(REUS), der 

blev lanceret i begyndelsen af 

september. 

Ifølge Ulla Astman, formand for 

Vækstforum Nordjylland, har evnen 

til at samarbejde været omdrejningspunktet 

for udarbejdelsen 

af REUS. Hun skriver i forordet til 

strategien: ”Nordjylland er allerede 

godt på vej. Med afsæt i innovative 

erhvervsklynger, produktive virksomheder, 

dygtige medarbejdere og 

stærke videninstitutioner har vi et 

solidt udgangspunkt.” 

I udviklingsstrategien fremhæves 

teknologi og talent som vigtige 

elementer i videreudviklingen af 

Nordjyllands traditionelle produktionserhverv. 

Teknologien skal udvikles 

i samarbejde med de nordjyske 

videninstitutioner og kombineres 

med fastholdelse af talentfulde 

medarbejdere med vilje til nytænkning 

og evne til at få tingene til at 

ske. 

frederikshavn 

Frederikshavn Erhvervsråd 

kattegat silo 

silovej 8, 9900 Frederikshavn 

Hjørring 

Hjørring ErhvervsCenter 

Åstrupvej 10 

9800 Hjørring 

Læsø 

Læsø kommune 

Doktorvejen 2 

9940 Læsø 

I vækst og BalanCe 

Vækstforums mål er samtidig at 

indtænke regionens yderområder 

i en sammenhængende og balanceret 

udvikling af det nordjyske 

erhvervsliv. Ikke på en måde, hvor 

yderområderne støttes med særlige 

puljer til egnsudvikling, men ved at 

lade en række af de valgte fokusog 

indsatsområder være særligt 

målrettet udvikling af erhvervslivet 

i yderområderne. 

hvor gIves støtten? 

REUS indeholder en konkret handlingsplan 

for, hvordan Vækstforum 

vil prioritere de økonomiske midler, 

regionen har adgang til via Regionsrådet, 

EU’s regionalfond og EU’s socialfond. 

På indsatsområdet ”stærke 

erhvervssamarbejder” er det f.eks. 

klyngesamarbejder inden for IKT og 

byggeri, netværk inden for turisme 

og oplevelsesøkonomi og mindre 

virksomhedssamarbejder i grupper, 

der vil kunne søge om støtte. 

”Regionale frontteknologier” inden 

for energi, sundhed og transport 

kan ligeledes vente sig gode støttemuligheder. 

Endelig er der under 

overskriften ”virksomhedsrettet 

kompetenceudvikling” fokus på at 

bakke op om efter- og videreuddannelse, 

iværksætteri og strategiske 

udviklingsprogrammer, som bl.a. 

udbydes af Væksthus Nordjylland. 

De nordjyske erhvervskontorer har ét fælles telefonnummer. 

Kontakt os, så får du hurtig og præcis hjælp til at komme videre. TLf. 70 15 16 18 

Brønderslev 

Brønderslev Erhverv & Turisme 

Bredgade 60 

9700 Brønderslev 

Jammerbugt 

Erhvervscenter Jammerbugt 

Nordstjernevej 4 

9440 Aabybro 

Aalborg 

Erhvervsafdelingen 

Aalborg kommune 

Boulevarden 13 

9000 Aalborg 

Rebild 

Rebild Erhvervskontor 

Hobrovej 88 

9530 støvring 

TEKsT: LENE HØG 

fOTO: PR 

Mariagerfjord 

Mariagerfjord Erhvervsråd 

Majsmarken 1 

9500 Hobro 

Vesthimmerland 

Himmerlands Udviklingsråd 

Messevej 1A 

9600 Aars 

KORT OM REUS 

den regionale erhvervsudviklingsstrategi 

(reus) udgør rammerne for 

vækst og udvikling i nordjylland. reus 

udvikles af vækstforum nordjylland, 

som netop har revideret planen for 

perioden 2010-2014. vækstforum 

nordjylland består af 20 medlemmer, 

der bl.a. repræsenterer erhvervslivet, 

viden- og uddannelsesinstitutioner 

og arbejdsmarkedets parter. reus er 

tilgængelig på vækstforum nordjyllands 

hjemmeside www.vaekstforum.rn.dk, hvor 

man også fi nder nærmere information om 

ansøgning af midler til udviklingsprojekter. 

Thy 

Thy Erhvervsråd 

Ringvej 34 

7700 Thisted 

Morsø 

Morsø Erhvervsråd 

H.C. Ørstedsvej 2D 

7900 Nykøbing Mors 

PÅ 

ONLINE 

LÆS ÆSS 

NORDJYSK-INDTRYK.DK 

DJ DJJ 

D Y 

JY 

E P 

R 

RRYY RY

Se INDTRYK 4. udgave

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?