Powerpoint fra temadagen d. 19. september 2012 med Mimi Strange

faaborgmidtfyn.dk

Powerpoint fra temadagen d. 19. september 2012 med Mimi Strange

Mimi Strange,

Centerchef, Januscentret,

Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision


Introduktion til temaet. Mulig ætiologi, forskning, klinik mv. Hvad ved vi

om effekt af behandling af sexuel overgrebsadfærd?

Præsentation af det første danske sample (>220 børn ml. 4 og 18 år);

Børns sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet hos

børn og bekymrende sexualitet?

Børn med sexuelt bekymrende adfærd og unge med krænkende

adfærd;bekymringsbarometer

Hvordan taler man med børn om sexuelle overgreb?

Intervention og behandling; Kliniske behandlingsmetoder: mediation;

Tilknytning og sexuelle overgreb v/ søskendeincest

Mimi Strange


Hvordan håndterer vi vores mistanke?

Hvem deler vi den med?

Hvordan taler vi med børn om svære emner?

Barrierer hos den voksne? Barrierer hos

barnet?

Kompetencer hos den voksne. Kompetencer

hos barnet

Børn og sexualitet

Viden om børn, reaktioner på sexuelle

overgreb og om barrierer for ”disclosure”

Mimi Strange


Beredskabs- og handleplan/guide

Aktører: Organisationen, den voksne og

barnet

Børnehuse

SSD (social-,sundhed- og daginstitution)

Særligt velkommen til Tandplejen!

Mimi Strange


35) Der bør arbejdes målrettet forebyggende på skoler, i

dagtilbud og på

anbringelsessteder med forebyggelsestiltag og

beredskaber vedr. vold og seksuelle

overgreb.

36) Der er behov for mere viden om området. Der bør

igangsættes en undersøgelse, der

opdaterer dansk viden om vold og overgreb mod børn og

unge, herunder hvor

overgreb finder sted, og hvilke faktorer der kan forebygge

overgreb

37) Indsatsen overfor børn, der krænker, bør styrkes, med

henblik på at

krænkeradfærden stoppes og en voksen krænkeradfærd

forebygges.”

Mimi Strange


Socialministeriet (socialt udsatte børn)

Sundhedsministeriet (neuro-psykiatriske

lidelser)

Justitsministeriet (kriminel lavalder)

Ministeriet for børn og undervisning (ca ¼ af

overgrebene sker på skoler i skoletiden)

Mimi Strange


Etableret i 2007;underskrevet og ratificeret af

DK

Personer, som er i fare for at begå sexuelle

overgreb mod børn, skal have adgang til

effektive behandlingsprogrammer som kan

forebygge risiko for at overgreb begås (art.7)

Personer, som er dømt for sexualforbrydelser

mod børn, skal have adgang til effektive

forebyggende og behandlende programmer

for at forhindre og forebygge gentagne

overgreb mod børn (art.15.1.)

Mimi Strange


Forebyggende og behandlende programmer

som opfylder udviklingsbehov hos børn som

begår sexuelle overgrebshandlinger;

behandle deres sexuelle adfærdsproblemer

(art.16.3)

Vurdere effekten af disse

behandlingsprogrammer (art.15.4)

Mimi Strange


European Union Convention on the Protection

of Children against Sexual Exploitation and

Sexual Abuse. Council of Europe. Treaty

Series no.201

Downloades fra

http://conventions.coe/Treaty/Commun/Q

ueVoulezVous.asp?NT=201&CL=ENG

Mimi Strange


Evidensgraderede resultater

Begrænset videnskabeligt grundlag for at

MST, baseret på systemisk familieteori og

social indlæringsteori kan forebygge

recidiv til sexuel kriminalitet hos unge

med middelhøj tilbagefaldsrisiko

Utilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for

at bedømme effekten af kognitiv

adfærdsterapi i forhold til tilbagefald hos

unge med middelhøj risiko

Mimi Strange


Manglende videnskabeligt grundlag for at

bedømme effekten af andre metoder til

forebyggelse af recidiv (studier savnes)

Manglende videnskabeligt grundlag for at

bedømme effekten af metoder som

forebygger sexuelle overgreb begået af unge,

som ikke har begået sexuelle overgreb mod

børn (endnu), men risikerer at gøre det

(studier savnes)

Mimi Strange


Selvom der mangler forskning for at

identificere den bedste og mest effektive

behandling, må det antages at tidlige

indsatser/interventioner kan være virksomme

i forhold til børn/unge med sexuel

overgrebsadfærd

Ligesom der er behov for udviklingstilpassede

forebyggende behandlingsmetoder rettet

mod børn med sexuelle adfærdsproblemer –

og ikke mindst tidlig opsporing og

identifikation

Mimi Strange


De fleste unge, som begår sexuelle overgreb

mod børn, har haft dårlige opvækstvilkår og

udvist problematisk adfærd allerede i

barndommen

Den tydeligste udviklingsrelaterede faktor

som skiller de, som begår sexuelle overgreb

mod børn fra andre lovovertrædere, er at

krænkerne i højere grad selv har været ofre

for overgreb som børn .

Årsagssammenhængen er dog ikke klarlagt

Mimi Strange


Mange voksne krænkere kan beskrive at de

allerede i puberteten havde (afvigende) sexuel

interesse for børn.

Dette kan ikke nødvendigvis tolkes som om

der er en stærk sammenhæng mellem at være

sexuelt udagerende som ung og og fortsat

overgrebsadfærd i voksenlivet

Derimod bør man allerede med børn/unge

være opmærksom på tegn på udvikling af et

pædofilt tændingsmønster

Mimi Strange


I forhold til forskning som fokuserer på voksne krænkere er

forskning om unge som har begået sexuelle overgreb begrænset

En metaanalyse af 57 studier viser at følgende aspekter er

overrepræsenterede hos unge som begår sexuelle overgreb:

Har tidligt i livet været udsat for sexuelle overgreb

Har været exponeret for sexualitet, sexuel vold og pornografi

Har vanskeligt ved såvel at håndtere egne følelser som være i

samspil med andre

Konklusion på metaanalysen er at sexuelle overgreb begået af

unge ikke bare kan forstås som udtryk for en generel antisocial

problematik

Der mangler skandinaviske studier

Mimi Strange


Unge som begår sexuelle overgreb har oftere end

andre unge oplevelser af omsorgssvigt og

mishandling i barndommen og har dermed

mangler i deres mentaliseringsevne samt højere

grad af tilbagetrækning, social angst mv

(Boyd et al 2000;jonson-Reid&Way,2001)

Har oftere svært ved at identificere egne og

andres følelser og ved at etablere og opretholde

meningsfulde positive relationer til

jævnaldrende

Mimi Strange

(Moriarty et al,2001)


Det første danske sample

Hvad ved vi?

Mimi Strange


”I Danmark starter den nye historie om disse

børn og unge betydeligt senere end i USA.

Frem til 2003 hvor Socialministeriet opretter

behandlingsstedet projekt JANUS, er

opmærksomheden på og interessen for børn

og unge, der begår sexuelle krænkelser

meget begrænset og overvejende akademisk”

(Litteraturgennemgang og diskussion Annalise Kongstad,

Forskningsafdeling III, Det Juridiske Fakultet,

Københavns Universitet, Oktober 2007)

Mimi Strange


220 børn/unge med sexuel overgrebsadfærd

(4-18 år)

Ca 350 ofre

Relation, køn, alder, bopæl, overgrebsdata

Forældreoplysninger

Psykologisk profil fra psykologiske undersøgelser

af alle børn/unge, visiteret til JANUSCentret

Psykologisk behandling;

Gruppebehandling børn/unge; forældregrupper

Mediationer: Møde mellem offer og

overgriber

Mimi Strange


Hvad ved vi om børn/unge (


1.Unge under 18 år er ansvarlige for ca 30-35% af

alle kendte overgreb

2.Ca 30-35% har selv været ofre for sexuelt

misbrug og nogle har været vidne til sexuelle

overgreb

3. Mange har været ofre for eller vidne til vold (40-

50%)

4.Et stort antal har indlæringsvanskeligheder og

andre neuro-psykiatriske lidelser

ADHD lignende vanskeligheder ser ud til at kunne

være en selvstændig risikofaktor (2/3 i det danske

sample)

Mimi Strange


5. Offer og krænker kender hinanden i de

allerfleste tilfælde.; 25% er søskende; øvrige

er kusiner/fætre, skolekammerater, børn på

opholdssteder 16% mv.

6.Mere end 30% af ofrene er drenge. I det

danske sample er ofrene næsten ligelig

fordelt (55/45 piger-drenge)

7.De fleste fortsætter ikke overgrebene i

voksenlivet (recidivstudier 7-14%)

8.Piger udgør en væsentlig minoritet,

ca.8 %; de har oftere egen offerhistorie

Mimi Strange


9.Mange har udvist sexuelt bekymrende

adfærd i en længere periode inden overgreb

10.”Peak” 12-15 år (højrisiko)

11.De fleste har 1 offer, men en del har flere

ofre

12.Overgrebene foregår hjemme hos offer

eller krænker, på skoler, anbringelsessteder

mv.;1/4 af overgrebene sker på skoler

13.Udviklingshæmning ser ud til at

udgøre en selvstændig risikofaktor

Mimi Strange


Børn med sexuelt bekymrende adfærd

(SBP)(Sexual Behaviour Problem)

Unge med sexuelt krænkende adfærd

(SHB)(Sexual Harmfull Behaviour)

Mimi Strange


Ca 50% af alle voksne som begår sexuelle

overgreb mod børn rapporterer retrospektivt

at deres afvigende sexuelle interesse/adfærd

starter i barndom eller pubertet

Dette har ført til øget opmærksomhed på

problematisk sexuel adfærd i barndommen

Det drejer sig her ikke om sexuelle lege ml

børn som er frivillige, lystfulde osv

Mimi Strange


Sexuel adfærd som udgør en risiko for barnets

eller andre børns velbefindende (psykisk/fysisk)

SBP er ikke en diagnose, men beskriver børn som

før puberteten udviser sexuel adfærd

som er socialt uacceptabel

alt for avanceret i forhold til udviklingsniveau og

normalt ikke forbundet med sexuel nydelse

Børn med SBP har ofte andre følelsesmæssige

vanskeligheder og adfærdsproblemer, herunder

svært ved positivt samspil med jævnaldrende

Mimi Strange


Kan indebære trusler eller fysisk aggressiv

adfærd

Barnet selv eller andre lider følelsesmæssig

eller psykisk skade

Forstyrrer eller forhindrer alderstypiske

interesser og aktiviteter for barnet

Børn med SBP retter sig ikke efter

forsøg på tilrettevisning

Mimi Strange


Neuro-psykiatriske forstyrrelser

Sexuelt eller fysisk trauma

Vold i hjemmet

Explicit voksen sexuel aktivitet i hjemmet

Omsorgssvigt – utilstrækkelig omsorg

Europarådets konvention om beskyttelse af

børn mod sexuelle overgreb omfatter også

behandling til børn med SBP

Mimi Strange


Et vedvarende mønster med påtrængende

sexuel adfærd

Oftest rettet mod andre, yngre børn

Adfærden er for avanceret i forhold til barnets

udviklingsniveau og alder

Mimi Strange


Sexuelt aggressiv adfærd som skader andre

børn

SPB børn kan være eller have været udsat for

psykiske, fysiske eller sexuelle overgreb eller

Leve i socialt udsatte miljøer med manglende

voksenomsorg

Mimi Strange


En del børn får sexualiseret adfærd som

symptom på at de er udsatte for overgreb

Kan virke sexuelt indladende, er mere end

almindeligt optaget af sexuelle lege mv

Tvinger/lokker andre børn til sexuelle lege de

ikke har lyst til

Ikke aldersvarende vidne om sexualitet

Mimi Strange


I det danske sample har ca. halvdelen af

børnene udvist sexuelt bekymrende adfærd,

ofte i længere tid, forud for de begår det første

overgreb;

Denne adfærd er altså iagttagelig for omverden

En betragtelig del af disse børn har været ofre

for eller vidne til sexuelle overgreb eller vold

De er altså ofre på dette tidspunkt

Jo alvorligere den forudgående adfærd har

været, jo mere alvorlige overgreb) på

henvisningstidspunktet

Mimi Strange


En betragtelig del af de henviste børn/unge

har begået overgreb forud for henvisning for

det aktuelle overgreb

Der er oftest ikke grebet tilstrækkeligt ind

(selvom overgreb er kommet til andres, også

professionelles, kendskab)

Caseexempel: Dreng 13 år henvises efter

overgreb på 4 årig pige i nabolaget; har

for 1 år siden forgrebet sig på 7 årig lillesøster

og tidligere på kusine, osse 7 år

Mimi Strange


Børns normale sexualitet;

Hvordan skelner man

mellem normal sexualitet

hos børn og bekymrende

sexualitet?

Mimi Strange


Vigtigt ikke at sygeliggøre eller

mistænkeliggøre børns sunde seksualitet.

Børn har modsat tidligere i dag ret til en

seksualitet. WHO skrev i 1980, at ”alle børn

har ret til en seksualitet og til muligheden

for en fordomsfri opdragelse.” og endvidere

at ”masturbation og seksuel leg er sunde

og normale aktiviteter”.

Mimi Strange


Spørge mødre og andre omsorgspersoner om

deres observationer af børns adfærd

Retrospektive undersøgelser: Spørge voksne

om deres erindringer om barndomsoplevelser

af sexuel karakter

Børn der er henvist til behandling gr.

bekymring for deres sexuelle adfærd og

sammenligne med en gruppe børn der ikke

udviser bekymrende adfærd

Mimi Strange


1. Normal adfærd, som ikke vækker

bekymring

Alderssvarende optagethed af sexualitet

Alderssvarende sexuelt prægede lege med

jævnaldrende

Sexuelle lege mellem børn, som er præget af

ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed

og nysgerrighed

Mimi Strange


2. Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed

og indgriben

Overdreven optagethed af sexuelle aktivteter

Sexuelt grænseoverskridende adfærd er den

foretrukne fremfor andre mere alderssvarende

lege

Sexuel adfærd som adskiller sig fra andre børns

naturlige nysgerrighed

Ikke alderssvarende viden om sexualitet

Forsøg på tilrettevisning virker ikke

Mimi Strange


Overdreven interesse for pornografi

Sexuelle lege som fører til beklagelser fra

andre børn

Sexuelle lege som er forbundet med skyld og

skam eller angst

Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre

børn for at få dem til at deltage

Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt

mellem de børn, som indgår i de sexuelle

aktiviteter

Mimi Strange


3. Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben

Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser

sexuel adfærd overfor en 6 årig)

Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af

orale, anale eller vaginale penetrationer eller

anden intimiderende krænkelse

Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse

Mimi Strange


Nysgerrighed

Samme størrelse, alder og udvikling

Frivilligt og gensidigt

Venskab i øvrigt/gensidigt frivilligt/lege

Interesse i sex. afbalanceret ift andre

aktiviteter

Ikke følelse af skam, vrede, angst

Adfærden mindskes når opdaget

Adfærden spontan og ”legende”

Mimi Strange


Omkring 3 års alderen når adfærd med at se

på andre børns genitalier sit højdepunkt –

herefter aftagende

Optaget af kønsidentiteten

Pige på 3 år peger på en jævnaldrende dreng

da han tisser og siger:”Se han har en

tissemand så han er en far. Jeg har en

tissekone, så jeg er en mor” (Lindblad et al 1995)

Mimi Strange


Børnehavebørn er interesserede i

kønsforskelle og –ligheder

”Doktorlege”

Simulerer sexuel aktivitet (”bollelege”)

Mindre almindelige lege som at stikke

genstande op i hinanden – behøver ikke være

udtryk for at barnet har været udsat for

sexuelle overgreb, men kan fx skyldes at

barnet i forbindelse med sygdom har fået

stikpiller/taget temperatur

Mimi Strange


Omkring skolealderen øges blufærdigheden

og der opstår tilsyneladende en sexuel

hæmning

Privathed ved toiletbesøg og ved tøjskifte

Mest sexuelt aktive i 3-5 års alderen

hvorefter den sexuelle aktivitet er aftagende

indtil puberteten (i nogle undersøgelser)

men….

Mimi Strange


I retrospektive undersøgelser er der ikke

noget der tyder på at sexualiteten

nødvendigvis er aftagende i 6-12 årsalderen.

Til gengæld er børn i denne alder mere

opmærksomme på at skjule det for deres

forældre

Mimi Strange


I børns almindelige (ikke-sexuelle)lege vil der

forekomme magtanvendelse, manipulation og

tyrannisering – disse faktorer må antages

osse at kunne gøre sig gældende i børns

sexuelle lege

Bør være genstand for opmærksomhed hvis

de optræder

Mimi Strange


Børn har en sexualitet fra fødslen

Med stigende alder vil barnet undersøge og

berøre sig selv – osse kønsdele

Onani

3-årsalderen optaget af kønsforskelle –

almindelige lege som blottelser og betragte

andres kønsdele

Mimi Strange


Omkring skolealder skjuler børnene oftere

deres sexuelle aktiviteter

Børn udlever deres sexuelle lege med

jævnaldrende som de kender (ven,

familiemedlem fx fætter/kusine)

Sjældent med fremmede børn

Fylder ikke meget i barnets liv (?) – spørger

man voksne vil de nævne ”røvere og soldater”

og ”lege med dukker”

Mimi Strange


Ved sexuelt grænseoverskridende lege

gælder det at jo yngre barnet er, når det

krænker et andet, jo større sandsynlighed for

at det selv har været udsat for sexuelle

overgreb

Mimi Strange


Initieret af et barn, involverer seksuel kontakt

med kropsdele (genitalier, anus, bryst etc.)

På en måde som er udviklingsmæssigt

overraskende og potentielt skadeligt for

barnet selv eller andre

Mimi Strange


Magtrelationer

Aldersforskelle

Samtykke/gensidighed versus tvang

Aktivitetens frekvens

Ændring i aktiviteter

Åben aggression

Mimi Strange


Hvordan taler man med børn om mistanke

om sexuelle overgreb eller andre former for

alvorligt omsorgssvigt?

Mimi Strange


Man må vente til en relation har udviklet sig

(over lang tid) før man kan drøfte vanskelige

emner

Børn vil selv tage initiativ til samtalen når de

er klar

Det er bedst ikke at fortælle barnet hvad

formålet med samtalen er (for ikke at

skræmme barnet)

Mimi Strange


Forklædning/maskering af samtalens emne

med leg eller andre ikke direkte teknikker gør

barnet istand til at bearbejde de traumatiske

oplevelser

Børn er for umodne til selv at klargøre deres

ønsker

Hvis man spørger børn ”lige ud af posen” (når

man undrer sig over adfærd), vil man få

opdigtede historier

Mimi Strange


Spørg hvis du undrer dig over adfærd,

udtalelser, sprog, følelser, mærker på barnets

krop mv hos et barn!

Stil nysgerrige spørgsmål!

Hvad kan det mon være at du spørger mig

om?… Jeg spekulerer på hvor du mon har lært

det? O. lign.

De mærker du har på halsen:Hvor kommer de

fra/Hvem har givet dig dem/fastholdt dig?

Mimi Strange


Du skal ikke udpege ”den skyldige”, men

kunne beskrive barnets udtalelser, adfærd

osv, som er bekymrende

Du er hverken politi, anklager eller detektiv!

Du er en ansvarlig voksen, som er bekymret

for et barns trivsel

Mimi Strange


Hvis man ikke spørger nysgerrigt, undrer sig,

siger man gerne vil forstå, hjælpe osv, får

man ingen svar

I værste fald går der år, før barnet tør tale om

det igen

Forhold dig ”matter of fact” til situationen

Mimi Strange


Voksne og børn kan godt være kærester”

Spørgsmål til politi/fængsel (forhold i

fængsel) i forbindelse med samtale med barn

hvor der er bekymring for overgreb fra en

forældre

”Nogle gange kan en far have gjort en så

ondt, at man reagerer”

Mimi Strange


Det er professionelt at være i tvivl, men ikke

at undlade at handle på sin tvivl og/eller

bekymring

Mimi Strange


Vær opmærksom på at det er nyt for dig at

tale med barnet om bekymring for sexuelle

overgreb

Er barnet udsat for overgreb, er det ikke nyt

for barnet-men for dig!

Mimi Strange


En pædagog observerer en flok piger fra

1.klasse`s leg med barbiedukker, og i

forbindelse med denne leg er pædagogen blevet

bekymret på grund af indholdet i en af pigernes

leg: Det beskrives at pigen leger at der er en fardukke,

og at far-dukken bader sammen med

pige-dukken, og her kilder far-dukken

pigedukken i tissekonen, og smører hende med

sæbe i tissekonen. Far-dukken tager også de

andre barbiedukker på brysterne. Han falder i

søvn, mens han stadig rører ved pigedukkens

tissekone.

Mimi Strange


Store mørketal

Flere piger end drenge

Risiko for at blive udsat for sexuelle overgreb,

er ikke lige stor for alle børn

De færreste sexualforbrydelser mod børn

sker med en fremmed krænker

De fleste foregår i barnets hjem eller

nærmiljø

Mimi Strange


Dysfunktionel familie

Omsorgssvigt i øvrigt

Er gerningsmanden til de sexuelle overgreb et

familiemedlem, stedforældre eller anden

nærtstående til familien, omsorgsvigtes

barnet ofte osse på anden vis (end det

sexuelle overgreb)

Mimi Strange


Der er større risiko i familier med store

psyko-sociale problemer, men overgreb kan

foregå i alle typer familier

Børn der er anbragte er i særlig risiko

ligesom børn med fysisk eller psykisk

handicap

Mimi Strange


Størst risiko for at et barn oplever et sexuelt

overgreb i den nærmeste familie eller i

familiens nære omgangskreds

Krænkeren kan være en forælder, en

stedforælder, en bror/søster, fætter eller

anden slægtning

eller nabo eller voksen bekendt af familien

eller barnet

Mimi Strange


Ca 1/3 af alle kendte sexuelle overgreb begås

af andre børn/unge

Offer og krænker kender (næsten) altid

hinanden

Søskende

Andre familiemedlemmer

Skolekammerater

Andre anbragte børn

Mimi Strange


Sexuelle overgreb kan have alvorlige følger

for barnet

Hvor meget skade barnet tager, er afhængig

af situationen, grovheden i overgrebene samt

relationen til krænkeren

Jo tættere relation, jo værre psykologiske

konsekvenser – bl.a. som følge af

tillidsbruddet

Mimi Strange


Afhænger i høj grad af de nære

omsorgspersoners reaktioner

Afhænger i høj grad af omverdenens

reaktioner og i allerhøjeste grad af

professionelles hurtige intervention!

Mimi Strange


Samtykke, Samtykke, jjævnbyrdighed

j vnbyrdighed og og tvang tvang. tvang

Et seksuelt overgreb er kendetegnet ved fravær af

samtykke, jævnbyrdighed og selvbestemmelse eller er et

resultat af tvang

Samtykke:

◦ Forstå hensigten, forstå hvad handlingen indebærer og kende

de mulige konsekvenser

Jævnbyrdighed:

◦ To deltagere som har samme magt i forholdet, hvor ingen af

parterne kontrolleres eller tvinges af den anden

Tvang:

◦ Udnyttelse af autoritet, brug af bestikkelse, trusler om magt

eller intimidering for at opnå samarbejde eller

eftergivenhed.

Mimi Strange


De er ikke ”junior”-pædofile/”pædofile i svøb”

Recidivraten er lav (7-14%)

Den tidlige ungdom/pubertet er høj-risiko periode;

”peak” ved 14-15 år

Færre ofre

Et signifikant antal har selv været ofre for

omsorgssvigt, tab og traume

Forskning tyder på at de ikke adskiller sig

væsentligt fra andre med bekymrende adfærd

Inddragelse af familie er afgørende som

samarbejdspartnere

(ikke kun informationsgivere)

Mimi Strange


Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt)

Ikke alderssvarende følelsesmæssig og

sproglig udvikling

Manglende sociale kompetencer

Lav impulskontrol

Utilstrækkelig indlevelsesevne

Dårlig begavelse

Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder

(ADHD)

Mimi Strange


Ensomhed

Nederlagsoplevelser

Skolevanskeligheder

Indlæringsvanskeligheder

Kammeratskabsvanskeligheder

Rigide copingstrategier

Manglende eller forvrænget viden om

sexualitet

Mimi Strange


Både offer og krænker problematik

Dysfunktionelle familier

Lavt selvværd

Ringe forståelse for motiver bag eller

skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb

Begrænsede handle- og

problemløsningsstrategier

Mimi Strange


Pigerne ligner drengene hvad angår alvorlighed

i den adfærd de udviser

…men har oftere selv været udsat for seksuelle

og fysiske overgreb samt vanrøgt i deres

opvækst

De overgreb de selv har været udsat for er

oftest mere alvorlige

Ofte uselektive i forhold til (seksuel) kontakt

med jævnaldrende eller ældre mænd

Piger udgør en (betydningsfuld) minoritet.

Det er et karakteristikum at det overvejende

er drenge/mænd som krænker andre seksuelt

Mimi Strange


¼ af ofrene er krænket af en søskende

(biologisk, halv- og stedsøskende)

De bor sammen, heltid eller deltid

Tre af fire (søskende)ofre er piger. Det er

således den gruppe hvor der er flest piger

Søskende er den gruppe ofre der bliver udsat

for flest overgreb. Det er ligeledes den

gruppe hvor overgrebene står på i længst

tid, > 1 år

Mimi Strange


Halvdelen af børnene/de unge er

hjemmeboende og halvdelen er anbragt

udenfor hjemmet

Mimi Strange


Behandlingsprincipper

Mimi Strange


Sexuelt grænseoverskridende adfærd er

skadeligt for de fleste som udsættes for den

og den er skadelig for den, som udfører den

Adfærden påvirker de personer, som lever

omkring både offer og krænker, på negativ

måde

Mimi Strange


Mål for behandling af krænkende adfærd er

dels at beskytte ofre og forebygge nye

overgreb og

dels at hjælpe børn/unge til at udtrykke

sexualitet på en socialt acceptabel måde

Alle børn har ret til en krænkelsesfri

tilværelse

Mimi Strange


Samarbejde tværsektorielt og tværfagligt er

nødvendigt i arbejdet med børn/unge med

sexuel overgrebsadfærd

Ingen enkelt-instans kan håndtere alle

problemets dele alene

Mimi Strange


Behandlingen indbefatter at barnet/den unge

på aldersadækvat måde tager ansvar for sine

handlinger; kan ofte faciliteres i gruppe

Møde mellem offer og krænker kan være en

betydningsfuld terapeutisk metode i denne

ansvarspåtagelse

I behandlingen indgår naturligvis også

behandling af eventuelle egne traumer

og offeroplevelser

Mimi Strange


Psykologisk udredning/undersøgelse

Klinisk interview med barn, forældreanamnese

Individuel behandling

Gruppebehandling; Differentierede gruppetilbud

for normalt begavede, for børn/unge med

udviklingshæmning, med ADHD, med autisme

Mediation - møder mellem offer og krænker

Forældre- og familiesamtaler

Søskendesamtaler

Forældregrupper

Supervision og rådgivning individuelt

Supervisionsgrupper for plejeforældre, pædagogisk

døgnpersonale, støtte/kontaktpersoner mv

Mimi Strange


Holistisk perspektiv

Netværksorienteret

Familieinddragelse

Samarbejde med andre professionelle

omkring den unge

Barnets/den unges eget perspektiv

Mimi Strange


Professionelle / Døgninst.:

- Supervisionsgruppe

- Individuel supervision

- Netværksmøder

- Koordinerende møder

Barn / Ung :

- Gruppeterapi

- Individuelle samtaler

- Familiesamtaler

HOLISTISK TRIANGULERING

Janus Centret

Mimi Strange

Forældre :

- Forældregruppe

- Forældresamtaler

- Familiesamtaler


Inddrage andre faktorer end de(t) sexuelle

overgreb

Familie

Skole

Kammerater

Individuel funktionsmåde

Tilpasningsformåen

Kompetencer

Relationer til andre

Fokus på ”resiliens”

Mimi Strange


Sexuelle overgreb og tilknytning

Søskendeincest

Mediation

Mimi Strange


De tilknytningsmønstre, som grundlægges

tidligt i barndommen, tager form i puberteten

og er af afgørende betydning for hvordan den

unge er rustet til at møde voksenlivet.

Tilknytningsstilen påvirker dermed

kapaciteten til at tilfredsstille behov for

nærhed, hvilket sammen med den sexuelle

udvikling bidrager til at unge søger andre

relationer end dem til forældrene

Mimi Strange

(Tidefors,2010)


Tilknytningsstil/mønstre hos småbørn:SSP SSP SSP

(Strange Situation) - Adfærdsobservation

Tilknytningsstil hos voksne:AAI AAI (Adult

Attachment Interview) –Interview:Sprog og

repræsentationer (20 spørgsmål)

Tilknytningsstil hos børn i skolealderen CAI

CAI

(Child Attachment Interview):Interview:

Sprog og repræsentationer (19 spørgsmål)

Mimi Strange


For både AAI og CAI gælder at spørgsmålene

retter sig mod tilknytningsrelaterede

erfaringer fra barndommen

Generelle erfaringer & konkrete exempler

Mimi Strange


Tilknytningsteori er ikke en teori om sexualitet

Men i nyere tilknytningsforskning forsøges det

at integrere og forstå den sexuelle

dimension:

Hvorfor Hvorfor og og hvordan hvordan sexualiteten sexualiteten kan kan blive blive en

en

arena arena hvor hvor fundamentale fundamentale fundamentale relationssp

relationsspørgsm

relationssp rgsm rgsmål rgsm

udk udkæmpes

udk mpes

Mimi Strange


Sexualitet er stærkt forbundet med

krop/sanser som påminder mennesker om

hvordan vi havde det i vores tidlige relationer

Disse erfaringer registreres og lagres i

kroppen og dermed kommer barnets

sensuelle bånd med tilknytningspersoner til

at påvirke sexualiteten som voksen

(Tidefors,2010)

Mimi Strange


Studier har påvist at børn, der afvises af deres forældre tidligt i

livet, oftere udvikler en senere destruktiv sexualitet

(Marshall& Mazucci)

Mangler i den tidlige tilknytning kan forudsige en senere

udvikling af ”tvingende” sexualitet – dvs overgreb på andre

(Smallbone&Dads,2002)

Resultaterne tolkes af forskerne som at tilknytningssystemet og

den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede

Denne sammenkobling kan dels lede til at sexualiteten senere i

livet bliver en arena hvor tidligere dramaer udspiller sig og dels

at sexualiteten bliver en kompensation for tidlige mangler i

nærhed (mangelfuld tilknytning)

Mimi Strange


Viden om søskendeincest

hos børn/unge og

behandlingserfaringer

Mimi Strange


Hvad ved vi fra udenlandske og skandinaviske

studier?

Data fra det første danske sample

Indsatser og behandlingserfaringer – et caseog

metode exempel

Mimi Strange


Studier har påvist sammenhæng ml. oplevelser af

manglende nærhed til primære tilknytningspersoner

i barndommen og sexuelle overgreb

mod børn senere i livet

(Marshall,1995, Pitchers et al 1998)

Hvis et barn tidligt har været afvist af sine

forældre, kan dette i sig selv forudsige at den

pågældende senere i livet udvikler sexuel

overgrebsadfærd hvilket indikerer at

tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er

nært sammenkoblede

(Marshall&Mazucco1995;Smallbone&Dads,2000)

Mimi Strange


I et sammenlignende studie af unge, der havde

forgrebet sig sexuelt på søskende, med en gruppe

unge der havde forgrebet sig på ofre uden for

familien, sås det at søskende-overgriberne i højere

grad var vokset op med forældre med høj grad af

indbyrdes konflikter, en negativ familieatmosfære,

mere afvisende forældre og højere grad af fysisk

afstraffelse (Worling 1995)

En familiedynamik med afvisende forældre, misbrug

og konflikter ml de voksne, spiller en hovedrolle i

unges udvikling af sexuel overgrebsadfærd mod en

søskende. Tidvist er grænsen mellem hvem der er

offer og hvem der er krænker uklar (Schwartz et all 2oo6)

Mimi Strange


Nogle definerer søskendeincest som en

sexuel relation ml individer som har en eller

begge forældre fælles

(Smith&Israel 87)

Andre finder det mere meningsfuldt at tale

om ”psykologisk incest” dvs overskridelse af

sexuelle barrierer som existerer mellem

mennesker som kalder sig selv en familie

(Perlmutter et al,1982)

Mimi Strange


Utilgængelige forældre (fraværende, misbrug,

psykisk sygdom)

Hvis samboende forældre exponeres børnene

for et sexualiserende klima samt

udenomsægteskabelige relationer

Fraværende fædre og kaotiske

opvækstmiljøer kan føre til at piger udnyttes

sexuelt af deres brødre (Cyr et al 2002)

Mimi Strange


Søgen efter trøst og nærhed kan således føre til en

gensidig sexualiserende adfærd som siden bliver til

overgrebsadfærd, hvis den ene søskende (oftest den

ældste) udvikler et større behov for sexuel stimulans

(Svedin&Bank,2002)

Studier viser at en stor del af forældrene i familier

hvor søskendeincest forekommer, selv har været ofre

for sexuelle og/eller fysiske overgreb som børn

(Adler&Schutz 1995;Cyr et al 2002)

Manglen på forældre engagement muliggør endvidere

at overgrebene kan ske uden at de opdages


(DiGiorgi-Miller,1998)

Mimi Strange


Unge der begår sexuelle overgreb har oftere

end andre unge været udsat for sexuelle og

fysiske overgreb, er opvokset med

omsorgssvigt og social isolation, har dårlig

impulskontrol og kognitive vanskeligheder

(Camp et al 2005)

Ca halvdelen af børn under 13, som begår

overgreb, er selv sexuelt misbrugte

(Svedin&Bank 2002)

Ca 1/3 af unge (over 13 år) der begår

overgreb er selv misbrugte

Mimi Strange


”Den tydeligste udviklingsrelaterede faktor som

skiller de, som begår sexuelle overgreb mod

børn fra andre lovovertrædere er at

krænkerne selv i højere grad har været udsat

for overgreb som børn”

(Systematisk litteraturoversigt. Statens beredning for medicinsk utvärdering,

2011,s.23)

Mimi Strange


Børn/unge som begår overgreb mod børn

anvender mindre vold i forbindelse med

overgrebene, er oftest i familie med ofret og

har generelt svært ved at relatere til

jævnaldrende

(Hunter et all, 2003)

Majoriteten af unge som begår sexuelle

overgreb vælger sit første offer indenfor

familien

Mimi Strange


I Worlings studie (2001) havde 70 % begået

overgreb mod søskende

Dette kan betyde at offer-preference muligvis

styres af andre faktorer end sexuelle

interesser, exempelvis kompensation for

manglende omsorg i kombination med

tilgængelighed

I studie af Shaw et all (2000) af børn der

havde forgrebet sig på børn, var 51%

søskende-incest

Mimi Strange


Studier som fokuserer på selve

overgrebshandlingen viser at samleje er

hyppigere forekommende ved søskende

incest end ved overgreb begået udenfor

familien

Mimi Strange


Tilknytningen mellem børn som vokser op

sammen fra de er helt små leder til sexuel

hæmning, dvs de tænder ikke på hinanden

sexuelt

Bindingen ml børn der vokser op i samme familie

under ”normale” omstændigheder leder til sexuel

hæmning, mens den binding, der sker mellem

søskende, udsat for omsorgssvigt,

i stedet leder til at sexualiteten vækkes

(tidefors,2010)

Mimi Strange


Søskendeincest kan forstås som en måde at

kompensere for utilfredsstillede behov for omsorg og

trøst

Det er rimeligt at antage at det i familier med en

generel mangel på sexuelle grænser er sværere at

etablere og opretholde et incesttabu – og at dette

tabu ikke er stærkt nok hos de der begår overgreb

mod søskende

De som begår søskendeovergreb er oftest børn/unge

og har for nogens vedkommende endnu ikke

lært at tyde de sociale koder som omgiver

sexualiteten

(Caffaro&Con-Caffaro,2005)

Mimi Strange


For nogens vedkommende er denne

manglende tydning af sociale koder bestemt

af begavelseshandicap, neuro-psykiatriske

lidelser (ADHD, Autisme mv)

Mimi Strange


Tidligt omsorgssvigt spiller en rolle i udvikling af

overgrebsadfærd

Omsorgssvigt giver dels ringere reflektions- og

indlevelsesevne som nedsætter muligheden for at

sætte sig ind i ofrets oplevelse

og dels kan overgreb være en måde at

kompensere for utilfredsstillede behov (for

nærhed etc)

Unge som begår overgreb ”vælger” oftest sit

første offer i familien

Søskendeovergreb er oftest grovere og pågår

i længere tid

Mimi Strange


Søskende-krænkere er oftere:

Fysisk, sexuelt og psykisk misbrugte

Opvokset med afvisning fra forældre og højt

konfliktniveau mellem forældre

Familialt dysfunktionelt miljø, herunder

sexuelt dysfunktionelt

Familiedynamikker spiller en hovedrolle i

skabelse af en kontext, hvor søskendeincest

kan forekomme

Mimi Strange


Søskendeincest handler mere om

tilfredsstillelse af emotionelle behov end

sexuelle behov

Mange tidligere studier har fokuseret på den

krænkende adfærd/overgrebskarakteristik

mens få har haft fokus på relationen mellem

søskende

Mimi Strange


Det antages at den omstændighed alene at være

afvist af forældre tidligt i livet kan disponere den

pågældende for sexuel krænkende adfærd og der

ses således en nær sammenhæng mellem

tilknytningssystem og sexuel udvikling

Tilknytning mellem søskende vil under normale

omstændigheder føre til sexuel hæmning, mens

tilknytning som resultat af uopfyldte behov kan

vække sexualiteten

Forældre der ikke er til rådighed øger behovet for

kontakt mellem søskende for at tilfredsstille

behov for nærhed/trøst – som kan blive

sexualiseret

Mimi Strange


”Sexualitet er klædt i en symbolsk dragt, som de

fleste er enige om. For de drenge, som selv var

udsat for forældreovergreb, opstår spørgsmål

som hvad sker der med barnets tilknytning,

symbolverden, mentaliserings- og

følelsesmæssige evne, når det oplever sexualitet

”sammen” med en forældre?

Samme spørgsmål kan stilles om drengenes

ofre, ikke mindst om de ofre som var søskende;

hvad blev konsekvenserne af at være med til

sexualitet ”sammen” med en bror”

(Tidefors, 2010, p.156, min oversættelse)

Mimi Strange


”Nu skal jeg bare vænne mig til ikke at have

sex med ham”;

Udtalelse fra 8 årig dårligt begavet pige,

sexuelt misbrugt af sin storebror på 14, da

hun skal begynde på at se ham igen på

samvær - efter at overgrebene er opdaget og

behandlet

Mimi Strange


Data:

>220 børn/unge (4-18 år)som har forgrebet sig

sexuelt på andre børn

>350 ofre (overvejende børn ml 3 og 12 år)

I alle sager kender de to parter hinanden

25% 25% 25% 25% søøøøskendeincestsager

ss

s skendeincestsager

skendeincestsager

skendeincestsager

Indsatser:

Psykologiske undersøgelser

Psykologisk behandling (gruppe & individuelt)

Mediationsmøder (møde mellem offer og

krænker)

Forældregrupper & familiebehandling

Mimi Strange


No:

No:

363 victims victims victims victims of sexual abuse committed by 227

child and adolescent perpetrators

Sex Sex and and relationship:

relationship:

93 (25,6%) of the 363 victims are related to the

offender as a sibling (including half siblings and

siblings in fostercare families)

Looking only at the cases of sibling incest: 35,5%

35,5%

are boys

Looking at all 363 victims: 44,5% 44,5% are boys

Looking only at the 270 non-sibling victims: 48%

48%

are boys

Mimi Strange


11 11 % % % havde evne til at etablere en tæt

tilknytning til andre og danne nære og

gensidigt givende interpersonelle relationer.

89 89 % % % viste sig at have tilknytningsproblemer

og svært ved at stole på og danne nære og

gensidigt givende relationer til andre.

Mimi Strange


3/4 3/4 af klienterne var præget af betydelige

følelsesmæssige vanskeligheder. Lidt over

halvdelen havde en utilstrækkelig

interpersonel og social kompetence og mere

end 4/5 4/5 havde problemer i forhold til at

indgå i tilfredsstillende og gensidigt givende

interpersonelle relationer.

Mimi Strange


Mange føler sig så socialt usikre, at de ikke

magter at opbygge ligeværdige relationer med

jævnaldrende.

Mange fremviser et usikkert tilknytningsmønster,

som indikerer, at de har svært ved at stole på og

føle tillid til andre mennesker.

Samlet må det konkluderes, at evnen til at indgå i

sociale og interpersonelle situationer på en

hensigtsmæssig og uproblematisk måde er

læderet hos langt de fleste af de henviste

børn og unge.

Mimi Strange


Mange har neuro-psykiatriske lidelser

Begavelseshandicap, ADHD, autismespektrum

Udsat for omsorgssvigt

Er sexuelt misbrugte, jo yngre jo oftere

Er opvokset med dysfunktion i familien

Er ofre for eller vidne til vold i familien

Exponeret for voksen sexuel aktivitet i

hjemmet

Mimi Strange


De yngste børn 6-12 år har oftere været

udsat for sexuelle overgreb (50%), mens tallet

for hele samplet er ca 1/3

Jo yngre børn med sexuelt bekymrende eller

grænseoverskridende adfærd er jo oftere er

de selv ofre for overgreb

Mimi Strange


Søskenderelation:

50% helsøskende (søster30%; bror 20%),

Halvsøskende 29% og 21% stedsøskende

Mimi Strange


Mimi Strange


Mimi Strange


Mimi Strange


Mimi Strange


Mimi Strange


Mimi Strange


Søskendeofre er yngr end i det samlede

sample

Flere overgreb end i det samlede sample

Længerevarende (20% stået på i flere år) end..


Mimi Strange


Søskende udsættes således oftere for

overgreb, som er alvorligere og står på over

længere tid - og ofrene er yngre ved onset

Mimi Strange


Mediationsmøder af afholdt i 25 % af 100

behandlingssager

Alle mediationsmøder har været i

søskendeincestsager

Mediationsmøder heler osse relationer og

tilknytning mellem andre i familien end de to

søskende

Mimi Strange


En afgørende faktor i forhold til at etablere

et potentielt helende fokus er at der

existerer en fortidig og dermed en potentiel

fremtidig relation mellem overgriberen og

ofret

Regulering af den fremtidige kontakt som

beskytter ofret og gør krænkeren ansvarlig

på en meningsfuld måde indenfor den

sociale kontext hvor overgrebet foregik

Alternativet til reparation af relationen er en

smertefuld ødelæggelse af relationer i

familien

Mimi Strange


”Gensamling af medlemmerne – altså de

skikkelser der hører til ens livshistorie”

(White,2206/2008)


”Genmedlemsgørelse er en hensigtsbestemt,

særlig genforening” (White, 2006/2008)

Ved mediation inkluderes man i flokken igen.

Ingen kan leve med at blive ekskluderet fra

sin flok/familie;

Mediation = genmedlemsgørelse

Påvirker osse andre end de to hovedaktører

(offer og krænker)

Mimi Strange


Mediationsmøder er et led i det terapeutiske

arbejde

Kombineres (oftest) med gruppebehandling

(25x2 timer)- efter psykologisk undersøgelse

Forældregruppe og/eller samtaler

Søskendesamtaler (ikke krænkende søskende)

Familiesamtaler

Terapeutisk behandling af offeret

Opfølgende samtaler med hele familien

Mimi Strange


Arbejde Arbejde med med ofret ofret – identifikation af behov og

hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet

Arbejde Arbejde med med med kr krænkeren

kr kr nkeren – påtage sig ansvaret,

undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til

at møde den store udfordring det er at skulle stå

frem ved mødet som overgriber

Arbejde Arbejde med med øvrige vrige deltagere deltagere: deltagere Forstå at mødet skal

være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er

ikke et forum for angreb og marginalisering

Mimi Strange


Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen

med sin psykolog

Overgriberen forbereder sine svar på

spørgsmålene sammen med sin psykolog

Overgriberen forbereder sin undskyldning

Overgriberen har skrevet breve fra offeret til

sig selv og til offeret

Mimi Strange


Søskendeincestsag med fraskilte forældre

Søren 17 år (krænker)

Emilie 7 år (offer)

Far Preben (krænkers far), gift med

(Sted)mor Birgit (offerets mor)

Mor Lis (krænkers mor), skilt fra Preben

Psykolog Hanne (offerets psykolog); extern

Thomas og Michael (Birgits sønner/offers

stedbrødre)

Mimi Strange


Mediator

Krænker Offer

Krænkerbehandler Offerbehandler

Forælder Forælder

mødebord.docx

Forælder Forælderbehandler

Forælderbehandler Søskende

Søskende Søskendebehandler

Mimi Strange


Sørens mor: ’Så var det jo endt i lidt af en

katastrofe (…) Jeg tror ikke, tiden kan læge

det, det tror jeg ikke på’.

Offerets psykolog påpeger konsekvenserne

for Søren: ’Hvis ikke der havde været

mediation, så var Søren ikke på vej til at blive

genindlemmet i familien, det tror jeg ikke’.

Mimi Strange


• Emilie: Jeg ville slet ikke have haft det gode

forhold til Søren, som jeg har

• Emilie fortæller selv, at det bedste ved

mediationen, det var: ’At jeg fik svar på de

spørgsmål, som jeg havde haft i mit hoved i

flere måneder’.

• Endelig har det stor betydning for Emilie, at

Søren igen kunne blive en del af familien.

Hendes mor siger: ’Det var en kæmpe lettelse

for Emilie, fordi hun savnede ham’.

Mimi Strange


• Hun (Emilie)har især nydt, ja både at Søren

kom i familien igen, og så at Preben (far til

krænker) og Birgit (mor til offer) nu

arbejdede meget med at få Søren til at

komme (på besøg) igen og reparere på deres

indbyrdes relationer og få familien til at

fungere på en ny måde

Mimi Strange


Preben pointerer: ’Altså der var slet ingen tvivl om, at

mediation var den eneste vej frem. Der var ingen andre

veje. Jeg prøvede at se, om jeg kunne lave et eller andet

herhjemme, men det kunne bare ikke lade sig gøre. (…)

Følelserne hos de forskellige mennesker var så rrrråååå, at

man blev nødt til at have en eller anden form for

kontrolleret proces omkring det, det er der slet ingen

tvivl om’.

Preben har gennem hele den svære proces været

splittet mellem sin loyalitet over for sin hustru og

sin loyalitet over for sin søn. Preben fortæller:

’Uden (mediation i) JANUS så er jeg ret sikker på, vi

var gået fra hinanden’.

Mimi Strange


Søren : ’Det kan da godt være min far og

Birgit var blevet skilt, og det kan også godt

være, de var blevet sammen, men … båndet

ville aldrig nogensinde være oprettet på

samme måde’ (…) Jeg tror aldrig, jeg havde

snakket med dem igen sådan for alvor’

Mimi Strange


• Emilies psykolog : ’Og da jeg så, de havde

øjenkontakt lige fra starten af, så tænkte jeg:

Det her det kommer til at gå godt! I hvert fald

mellem de to’.

• Emilie sagde, hun tænkte kun på kontakten til

Søren, og Søren havde haft det lige sådan.

(…) Hun var slet ikke påvirket af resten af

familien. Det tror jeg var vigtigt for hende.

(…) For det betyder, at det blev jo en

reparation mellem hende og Søren.

Mimi Strange


Søren : ’At blive sat helt der for enden af

bordet - det gav en samtale mellem mig og

Emilie, og det var dét, jeg ville. At de andre

hørte med, så de kunne få ro i sindet, var helt

kanon, men som det drejede sig om, var det

et møde mellem mig og Emilie’.

Mimi Strange


• Søren : ’Jeg blev meget indelukket af det der,

og altså det sætter stadig præg på mig, at det

er sket. Jeg er stadig mere indelukket, end før

det skete og holder mig mere til mig selv,

men efter mediationen i forhold til lige før

mediationen, der er der kæmpe forskel’. (…)

’Jeg har tidligere skrevet breve, som jeg

aldrig har fået sendt, men bare for at få

ordene ud, men det har aldrig rigtig virket før

på samme måde som mediationen’.

Mimi Strange


• . Sørens mor : ’Det mest meningsfulde var

selvfølgelig, at Emilie og Søren fik talt sammen

og kigget på hinanden og kigget hinanden i

øjnene, og at Søren fik lov til at sige undskyld,

som han jo havde gået og ventet på i mange

måneder. Det har han jo gerne villet længe.

• Og så for alle os andre også at høre det og se

det, især for Thomas (stedbror til offer) og

Michael (stedbror) og Birgit (offers mor), foruden

Emilie selvfølgelig, men det var godt at se dem

tage imod det og komme videre og være positive

over for det, fordi så kunne man ligesom se, nå

men det kan godt være, det bliver godt igen’.

Mimi Strange


• Ofrets mor, Birgit fortæller om den effekt,

mediationen har haft for deres familie: ’Det har

givet Søren velkommen adgang til os igen’.

• Sørens far, Preben supplerer: ’Der er ikke blevet

slået en streg over noget som helst, men han har

haft mulighed for at komme med den

undskyldning, og der ligger en forklaring på,

hvad det er, der skete’.

• Søren nævner selv: ’Altså det har virkelig gjort

mit liv meget mere positivt (…) Jeg kan ikke rigtig

lægge andre ord i det end bare at være meget

gladere og ikke have den der sky af konstant

tvivl’. Endvidere: ’Jeg er kommet tættere på min

far’

Mimi Strange


• Mediation synes ikke blot at have en effekt på

selve ofret og klienten samt deres allernærmeste.

Der sker endvidere relationsforbedrende arbejde

i den øvrige familiekontekst.

• Ofrets mor, Birgit: ’Altså min ældste søn, han

kunne slet ikke forestille sig, at han nogensinde

kunne kigge Søren i øjnene igen, og efter

mediationen var det helt anderledes. Ja, men han

blødte helt op efter mediationen, og det er

Emilies storebror, altså dét betyder meget!’

Mimi Strange


• Herudover sker der også en ændring imellem de

to sammenbragte familier (her mellem mødrene).

Birgit (offers mor) : ’Det var også vigtigt for mig

at sidde over for Sørens mor (krænkers mor), det

var det virkelig. (…) Og jeg kan bare mærke altså,

at der til sidst så kunne hun kigge mig i øjnene

igen, og faktisk… jeg kunne bare mærke, at hun

rakte lidt ud igen (…) Det var okay før, men altså

jeg kan bare mærke, at det er blødt op igen, og

hun kan måske bedre forstå mig, og jeg kan

bedre forstå hende’.

Mimi Strange


Centret er en del af den danske strategi til

bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn

(”Handling bag ord”, maj 2011)

Der er behov for en landsdækkende indsats til

forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og

for en samlet indsats, der kan forebygge, at disse

børn/unge udvikler seksuel overgrebsadfærd,

også i voksenlivet.

Der er endvidere behov for en landsdækkende

videnscenterfunktion, så mest mulig viden kan

indsamles og videreformidles til professionelle

o.a.

Mimi Strange


Der er behov for vidensformidling og –

opgradering af professionelle som arrbejder

med børn og unge såvel præ- som

postgraduat for at opspore og forebygge

sexuelle overgreb

Udenlandske undersøgelser peger på at >80

af ofrene ikke selv fortæller om de sexuelle

overgreb (NSPCC, 2011)

Mimi Strange


Gruppebehandling

Mimi Strange


Ifølge international litteratur er baggrunden for

seksuelt krænkende adfærd hos unge kompliceret

og multifaktoriel

Psykoterapeutisk intervention skal derfor rettes

mod flere faktorer

Der arbejdes med den unges samlede situation og

samspil med omgivelserne, herunder familier,

forældre, venner, skole, kammerater

Der arbejdes både tilknytningsteoretisk, kognitivt,

udviklingspsykologisk og psykodynamisk

Mimi Strange


i gruppen kan den unge opleve at modtage

støtte fra jævnaldrende og øve sig i social

kompetence

i gruppen vil følelsen af isolation kunne

brydes og det hemmelighedskræmmeri som

almindeligvis understøtter overgreb vil

kunne ophæves

i gruppen kan man bevidst træne i at være

sammen med andre på en struktureret

måde, som ikke er krænkende eller

grænseoverskridende

Mimi Strange


Identitet og livshistorie (genogram, netværk,

livslinje, m.v.)

Seksuelle krænkelser (problemets betydning

m.v.)

Forhold til andre (relationer, venskab, kæreste)

Følelser (identifikation, differentiering)

Sociale kompetencer (etablering af relationer)

Seksualitet (undervisning, fokus på sund sex.)

Fremtid (visioner, forudsætninger)

Recidivforebyggelse (de 4 trin, risikocirkel)

Mimi Strange


Mimi Strange


Mimi Strange


Har jeg gjort noget utilgiveligt?

Er jeg ”ondskaben selv”?

Er jeg syg i hovedet?

Skal jeg tage livet af mig?

Om at miste selvværdet, andres tillid og

nære relationer - og om at komme videre

Mimi Strange


1) 1) Motiv Motiv for for at at kr krænke kr nke

2) 2) indre indre barrierer barrierer / / finde finde ppå

p undskyldninger

undskyldninger

3) 3) ydre ydre barrierer barrierer barrierer / / opn opnå opn mulighed

mulighed

4) 4) 4) barnets barnets modstand modstand / / udf udførelse udf relse

Mimi Strange


Kontakt

Misundelse

Jalousi

Magt

Lyst

Bryde

ensomhed

Hævn

Trin 1 – ønske om /

motiver

Mimi Strange

Udleve følelser

Udleve erfaringer

Pubertet

Porno

Forvrænget seksualitet


Trin 2 – finde på

undskyldninger

Minimere skaden

Projektion af skyld

Fralægge ansvar

Selvmedlidenhed

Rationaliseringer Kognitiv dissonans

minimeres

Viden om regler og

Eks:

’Børn kan selv sige

fra

’Børn ved selv om de

har lyst til sex’

’Små børn husker

ikke’

’Piger med sexet

påklædning beder selv

om det’

Mimi Strange

etik i baggrunden

Egenkontrol

forsvinder


Udpege et konkret

offer

Etablere (ny)

relation med

barnet

Undgå opsyn

Tilbyde

barnepasning

Udnytte position

Trin 3 – opnå mulighed

Mimi Strange


Kræve ’betaling’/ ydelse

mod belønning (slik,

låne PC spil)

Opfordre til ’leg’

Lokke

True med

hemmeligholdelse/ tæv

Ignorere protester, tegn

og signaler

Trin 4 – udførelse

Mimi Strange


Behandlingstilbud til børn og

unge med vanskeligheder

inden for autisme-spektret

eller med psykisk

udviklingshæmning

Mimi Strange


• En stor andel af henviste unge viser tydelige

tegn på enten ASF eller psykisk

udviklingshæmning

• ASF eller psykisk udviklingshæmning kan

udgøre en selvstændig risikofaktor for

overgrebsadfærd

Mimi Strange


• Psykisk udviklingshæmning og/eller ASF

• Koncentrationsproblemer

• Impulsstyrede

• Arbejder langsomt

• Svært ved at aflæse sociale situationer

• Behov for klare regler

• Behov for strukturerede rammer

• Lærer bedst visuelt

Mimi Strange


• Træning i sociale regler for fysisk kontakt

• Træning i regler ift. seksuel adfærd og

kærester

• Overlevering til forældre mhp. at støtte op

om de unges læring og videreføre denne i

dagligdagen

Mimi Strange


• Indlæringsbaseret/undervisning

• Stor inddragelse af primære omsorgspersoner

• Høj grad af struktur, styring og

forudsigelighed

• Øvelsesbaseret

• Yderst konkret og visuelt materiale

• Hjemmeopgaver – undervejs i gruppen og

efterfølgende

• Repetition

Mimi Strange


• Egne og andres grænser

• Regler omkring kærester og sex

• Stopsignaler

• Porno

• Evt. andre

Mimi Strange


Mimi Strange


• Forældregruppen er for forældre, hvis barn er

i behandling i JanusCentret

• Formålet med forældregruppen er at give

forældre mulighed for at tale med andre

forældre, hvis børn har bekymrende eller

krænkende seksuel adfærd

• Psykoedukation & læring

• Medinddragelse

• Reetablering af tillid & ansvar, ophæve tabu

Mimi Strange


• Tilbuddet gives til plejeforældre, der har et

barn boende, der er i behandlingsforløb i

JanusCentret

• Formålet med supervisionsgruppen er dels at

styrke det faglige indhold i plejefamiliernes

arbejde med det enkelte barn/ung

• Dels at yde gensidig erfaringsmæssig

støtte mellem plejefamilier

Mimi Strange


• Supervision til den medarbejder, der primært

har kontakten til det barn/den unge, der går i

behandling i JanusCentret

• Gruppen består af medarbejdere fra

døgninstitutioner, socialpædagogiske

opholdssteder, dagbehandlingssteder

• Forum for drøftelse af både den unges og

medarbejderens situation, gensidig

sparring, læring, perspektivskifte

Mimi Strange


• Seksualpolitik på institutionen

• Seksuel grænsesætning

• Seksualundervisning til børn/unge

• Seksualrådgivning til forældre

• Beredskabsplan/handleplan

• Specialrådgivning

• Netværk

Mimi Strange


Tidefors, I. (2010). ”Det känns som jag inte har haft nåt riktigt liv än.” Fyrtiofem

tonårspojkar som har begått sexuella övergrepp. Forskningsrapport 1,

Statens institutions Styrelse (SiS).

Autoriseret psykolog og lektor i psykologi ,Göteborgs Universitet.

Tidefors, I. (2010). Sibling Incest: A literature review and clinical study. Journal

of Sexual Aggression, 16. Side 347-360

”Behandlingsmetoder för personer som begått eller risikerar att begå sexuella

övergrepp mot barn. En systematisk litteraturöversikt”. Statens beredning för

medicinsk utvärdering (SBU,2011)

www.januscentret.dk

Mimi Strange


Pædofili:

”Den pædofile er en person, oftest en mand,

der udelukkende retter sin seksualitet mod

mindreårige af det ene eller det andet køn og

kun kan opnå seksuel tilfredsstillelse

gennem kontakt med eller fantasier om børn.

Dette kunne man kalde den ”ægte pædofile”

Mimi Strange

(Fuglestved og Munck, 2007)


Seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen

barnealder eller tidlig pubertet (WHO`s

diagnoseliste ICD-10)

Den voksne skal være bl.a. mindst 16 år og

offeret mindst 5 år yngre for at opfylde

kriterier for pædofilidiagnose (DSM IV)

Ønske om seksuelt samvær med børn

Leve disse ønsker ud i aktiv handling –dvs

pædofil adfærd

Det er ikke strafbart at være pædofil

Mimi Strange


Den seksuelle orientering og adfærd er ikke

nødvendigvis entydig:

Nogle er eksklusivt optaget af sex med børn

Andre kan også tiltrækkes af alderssvarende

heteroseksuelle eller homoseksuelle partnere

Man kan altså være ”mere eller mindre

pædofil”

Mimi Strange

(Fuglestved&Munck 2007)

More magazines by this user
Similar magazines