S-Posten 125 år - Slagelse

S-Posten
Socialdemokraterne i Slagelse
125 års Jubilæumsnummer
125 års Jubilæum 1885-2010
Det var her det hele startede.
Den 8. februar 1885 stiftedes
Socialdemokratisk Forening for Slagelse og Omegn,
på Hotel “Stadt Hamborg”,
senere Landmandshotellet nu
KRABASKEN og Slagelse Museum
- Det gamle Trykkeri

125 år
Det nummer af S-Posten, du nu sidder med, er noget særligt; nemlig et jubilæumsnummer, der
markerer at det er 125 siden den socialdemokratiske partiforening i Slagelse blev oprettet.
Dengang var mangt og meget anderledes. Danmark havde så småt taget hul på udviklingen fra
bondesamfund til industrisamfund, byerne var begyndt at vokse, og det samme var arbejderklassen.
Med Socialdemokratiet og fagbevægelsen i front begyndte opbygningen af „fremtidens
Danmark“ - det velfærdssamfund, som vi kender og som vi socialdemokrater kæmper for den
dag i dag.
I dette jubilæumsnummer forsøger vi at dække de seneste 25 års begivenheder i Slagelse, set fra
partiforeningens perspektiv.
Vi kan ikke på den plads, der er til rådighed, gå ret meget i detaljer, men vi har forsøgt gennem
nogle historiske glimt, og gennem bidrag fra og om nogle af de personer, der har spillet en rolle i,
hvad vi kan kalde det socialdemokratiske Slagelse, at give et indtryk af hvordan disse 25 år er
forløbet.
Som havet består af dråber, består en politisk bevægelse af enkelte mennesker, som hver for sig
og i fællesskab er med til at løfte de opgaver, en lokal partiorganisation arbejder med. Da det er
umuligt, individuelt at takke hver enkelt, der har været med til at trække læsset, skal der på denne
plads lyde en tak, der gælder alle, der hver på sin måde og på sin plads har været med i partiforeningens
arbejde her i Slagelse.
Der er dog en der ikke bør glemmes: Erik Nielsen, partiforeningens kasserer, som i en stor del af
de 25 år var en af de bærende kræfter i partiforeningens arbejde, ikke kun som kasserer, men
også som den, der altid var parat til at bidrage, når det gjaldt de praktiske og administrative
opgaver.
Redaktionen
har bestået af:
Hans Lembøl,
Flemming Nielsen og
Finn Schou-Larsen
Redaktionen takker Svend Aage Christiansen for hans værdifulde hjælp, gennem personlige
oplysninger og kildematerialer fra hans arkiv.

125 år med Socialdemokraterne
i Slagelse
Den 8. februar 1885 stiftedes på Hotel “Stadt
Hamborg” Socialdemokratisk Forening for Slagelse og
Omegn.
Slagelse var dengang en købstad med godt 6.000
indbyggere, og det var en af de første provinsbyer,
hvor der oprettedes en socialdemokratisk forening,
efter at selve partiet var stiftet i 1871 i København af
Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff.
Igennem årene har socialdemokraterne haft stor indflydelse
på Slagelses udvikling som en driftig by, der
undertiden også kaldes Vestsjællands hovedstad.
I 1885 mest en handelsby med mindre håndværksvirksomheder.
I dag stadig en handelsby, men samtidig
også med mange store og små industrivirksomheder,
og i høj grad en uddannelsesby.
Men det er nu ikke Slagelses udvikling, dette jubilæumsnummer
skal handle om. Her skal der fortælles
om de seneste 25 års socialdemokratisk indsats i
Slagelse.
Om de første 100 år kan man læse i det jubilæumsnummer
af S-Posten, der udkom i 1985, og som kan
findes på partiforeningens hjemmeside.
Dette jubilæumsnummer, der er et særnummer af
S-Posten tager udgangspunkt i 1985.
Borgmesteren hed Aage Nørgaard. Ved byrådsvalget
den 19. november 1985 blev partiets spidskandidat,
Steen Bach Nielsen valgt med 1637 personlige stemmer
og afløste 1. januar 1986 Aage Nørgaard, der ikke
genopstillede, på borgmesterposten.
Partiforeningens formand hed i 1985 Svend Aage
Christiansen.
Ham kommer vi til at høre mere om siden hen.
I de seneste 25 år har partiforeningen haft følgende
formænd:
Svend Aage Christiansen 1982-1985
Nils Terp 1986-1989
Sten Clod Poulsen 1990
Preben Risom 1991-1993
Svend Aage Christiansen 1994-1997
Søren Kjøllsen 3 måneder 1998
Lotte Hansen 1999-2005
Finn Schou Larsen 2006-
S-Borgmestre siden 1985:
Aage Nørgaard 1.4.1970 - 31.12.1985
Steen Bach Nielsen 1.1.1986 - 31.12.1993
Lis Tribler 1.1.1998 -
Det begyndte den 8. februar 1885
I Sorø Amtstidende for den 9. februar 1885 kan man
læse følgende: “Arbeiderforeningen for Slagelse og
Omegn holdt i Aftes et Møde paa “Hotel Stadt
Hamborg”, hvor Foreningen konstitueredes, Lovene
vedtoges og Bestyrelse valgtes. Til Formand valgtes
Skomagersvend F. Andersen, til Næstformand:
Skomager H.P. Larsen; Repræsentanter: Skomager
Kümler, Arbeidsmand F. Jacobsen, Arbeidsmand J.P.
Frandsen, Typograf C. Olsen; Suppleanter: Skrædersvend
Rosenqvist og Skrædersvend Christensen;
Kasserer: Bogholder Nj. Jensen; Revisorer: Typograf
Abrahamsen og Ølhandler Chr. Jørgensen.
Hotel Stadt Hamborg blev senere til Landmandshotellet,
som igen blev til teateret Krabasken.
Og 100 år senere kunne partiforeningen holde
jubilæumsfest
Det skete i “Bygningen” i Eriksgade, og formanden,
Svend Aage Christiansen holdt denne jubilæumstale:
S-Posten jubilæumsnummer. 3

Vi er mange i partiforeningen, der har glædet os til
denne 100 års dag. Det er derfor en stor glæde, at så
mange er mødt frem på denne dag; en særlig glæde er,
at vores partifomand, Anker Jørgensen kunne komme
i aften, samt vore tyske partikammerater.
Velkommen til Slagelse, Anker, Claus og Irmgard.
Jeg har med stor interesse læst om pionerernes mod
og kamp for de ideer, de troede på. Disse modige
folk, skomagersvende, skræddere og arbejdsmænd
med Frederik Andersen i spidsen samledes i dag for
100 år siden på hotel “Stadt Hamborg” og stiftede
vores partiforening.
Slagelse var en af Højres solide højborge, og matadorerne
mente at de let kunne fortrænge disse “urostiftere”
og forsøgte økonomisk krig mod “de røde
hunde”. I “Sorø Amtstidende” (den hedder i dag
Sjællands Tidende) kom ædel harme til udtryk, når
Højre kom med grove udfald mod Socialdemokratiet.
Ja det var dengang.
Det blev dog for galt for redaktør Hans Jensen og
andre ledende venstrefolk, da socialdemokraterne ville
have en rød fane; Man forsøgte at overtale Frederik
Andersen til at det skulle være et dannebrogsflag eller
i hvert fald med et lille kors ved stangen.
Det blev ingen af delene, hvilket vi kan se her i aften.
Ved indgangen til det nye århundrede bar arbejdet
frugt, partiet kom i byrådet. I 1917 fik partiet flertal i
byrådet, og H.P. Hansen blev borgmester.
H.P. Hansen var ved valget i 1913 blevet valgt til
folketinget. Valgdeltagelsen var på 92%.
Slagelse-Korsør kredsen har siden givet valg til Socialdemokratiet
og næsten altid med en lokal repræsentant.
Efter H.P. Hansen var det Poul Hansen og siden
1960 Egon Jensen. Den eneste ikke-lokale var Viggo
Kampmann, der var kredsens folketingsmand en årrække.
Men tilbage til byrådsarbejdet, hvor Melgaard blev
borgmester efter H.P. Hansen. Melgaard opnåede 25
års jubilæum og betød meget for byen – ikke mindst i
krigens svære tid.
Som en hyldest til Melgård på hans 60 års dag 15.
februar 1946 skrev forfatteren Aage Hermann:
Som et æsel er han stædig,
som en stridshingst er han stejl,
og i krigens onde dage, vi velsignede hans “fejl”,
thi da så vi, at hans vilje var stærk og sej som stål,
4 S-Posten jubilæumsnummer
hærdet i den røde lilje, i et aldrig slukket bål,
hverken tyske bøssepiber eller Hipos lyssky krig,
har forskrækket dette hjerte, der var dansk og uden
svig.
Poul Hansen blev den næste borgmester, hvilket han
var i 17 år. Poul Hansen var medlem af byrådet i ikke
mindre end 37 år. Efter Poul Hansens død var Egon
Jensen borgmester nogle måneder, men foretrak
Folketinget.
Ved valget efter kommunesammenlægningen 1970
blev Aage Nørgaard valgt, og har siden været byens
borgmester, men nu har Aage meddelt, at han ikke
længere ønsker at fortsætte på denne post.
Nu da jeg har nævnt de i partiforeningens historie
mest kendte personer, skal vi ikke glemme de mange
medlemmer, der i hverdagen udfører store og små job
til gavn for vor bevægelse.
Det var lidt historie, men nu gælder det fremtiden,
ikke mindst kommunevalget den 19. november.
Der var brug for Socialdemokratiet i 1885, der er brug
for Socialdemokratiet nu og i fremtiden. Mange har
gjort sig tanker om borgmesterposten, men til dette
kan jeg sige: Partiet har altid forstået at finde frem til
velegnede, økonomisk ansvarlige samt socialt bevidste
personer til borgmesterposten, men det er jo ikke
“kun” spidskandidaten, det handler om. Vi skal have
sammensat en liste med rimelig sammensætning af
erhverv, geografi og køn. Med sammenhold i den
socialdemokratiske arbejderbevægelse, DUI, DSU,
AOF, fagbevægelse og partiforening samt vores
støtteforening.
Jeg vil som det sidste i min tale udtrykke tak til til de
partimedlemmer, der har har abejdet på at markere
vores 100 års dag.
Med håbet om fremgang for partiet vil jeg foreslå, at
vi udbringer et trefoldigt leve. Socialdemokartiet
længe leve!

Aage Nørgaard, Slagelses borgmester 1970 - 1985
Da den socialdemokratiske partiforening fejrede sit
100 års jubilæum den 8. februar 1985, hed Slagelses
borgmester Aage Nørgaard. Og det havde Slagelses
borgmester heddet lige siden den første kommunalreform
trådte i kraft 1. april 1970, da Slagelse ophørte
med at være en købstadskommune og sammen med 6
omgivende sognekommuner blev til den Slagelse
kommune, vi kendte indtil 1. januar 2007.
Aage Nørgaard var nummer 5 i rækken af socialdemokratiske
borgmestre siden Slagelse fik sin første
socialdemokratiske borgmester i 1917. Hans politiske
karriere begyndte i 1962, da partiforeningen skulle
finde kandidater til byrådsvalget og syntes, at det ville
være en god ide at få en politimand med på listen
(Aage Nørgaard var på det tidspunkt overpolitibetjent).
AageNørgaard blev valgt ind i byrådet og blev formand
for Skoleudvalget og medlem af Socialudvalget,
to af de “tunge” udvalg. I 1966 var der valg til byrådet
igen, og der var genvalg til Aage Nørgaard, som i den
sidste periode af Slagelses tid som købstadskommune
kom til at beklæde posterne som formand for både
Skoleudvalget og Socialudvalget.
Desuden kom han ind i Kasse- og Regnskabsudvalget
(det der i dag hedder Økonomiudvalget). Det kan
man nok tillade sig at kalde en lynkarriere.
Og karrieren var egentlig først lige begyndt for Aage
Nørgaard, idet han i forbindelse med byrådsvalget i
1970 blev opstillet som socialdemokraternes
spidskandidat og blev byens borgmester; en post som
han skulle komme til at beklæde de næste 16 år.
Man må konstatere, at der ikke just har været hyppige
borgmesterskift i Slagelse. I de næsten 40 år, der er
forløbet siden kommunalreformen i 1970, har der
været fire borgmestre, og i 36 af de 40 år er det en
socialdemokrat, der har beklædt posten.
I løbet af sit politiske liv var Aage Nørgaard engageret
i meget andet end borgmester- og byrådsarbejdet
i Slagelse; bl.a. var han valgt ind i Kommunernes
Landsforenings Lønudvalg, hvor han sad i tre
perioder, og derudover var han næstformand i Værkudvalget,
medlem af Teknisk Skoles bestyrelse og
bestyrelsesmedlem i Naturgas Sjælland, i hvilken
egenskab han var med til etableringen af naturgasforsyningen
i de daværende Vestsjællands og Storstrøms
amter. Endvidere blev Aage Nørgaard i 1975
valgt som den første formand for Slagelse Sparekasse,
der - efter ændring af bank- og sparekasseloven
samme år - under dette navn videreførte den tidligere
virksomhed Sparekassen for Slagelse og Omegn.
Dette hverv viste, hvilken tillid Aage Nørgaard havde
blandt en meget bred kreds af borgere.
Aage Nørgaard var meget interesseret i idræt. Da
DDSGI, De Danske Skytte Gymnastik og Idrætsforeninger
skulle holde planlægningsmøde vedrørende
landsstævnet i 1981 tog Aage Nørgaard selv derover
for at anbefale Slagelse som værtskommune. Han blev
bl.a. spurgt, om Slagelse kunne tilbyde en idrætshal,
der levede op til de krav, man stillede fra DDSGI’s
side. Dette bekræftede Aage Nørgaard, idet Antvorskovhallen,
der på dette tidspunkt ikke var bygget,
ville være velegnet til formålet. Den nåede heldigvis
også at være klar til tiden! Det var en særdeles tilfreds
borgmester, der hermed havde sikret Slagelse som
værtskommune for en af de største idrætsbegivenheder,
der finder sted i Danmark hvert 4. år.
I forbindelse med at Aage Nørgaards borgmesterperiode
nærmede sig afslutningen i 1985 – han havde
selv ønsket, at nye kræfter skulle til – blev han interviewet
til kommunens personaleblad, “Trelleborg”.
Her blev han bl.a. spurgt, om han mente, at der havde
været en rød tråd i hans måde at lede byrådet på, og
han svarede “Jeg har haft en helt klar rød tråd igennem
mit virke som borgmester, og det er, at kommunens
interesser er gået frem for alt. Jeg har af og til
måttet fire på de politiske målsætninger, og har måttet
tilsidesætte dem, hvis det har været i kommunens
interesse.
S-Posten jubilæumsnummer. 5

Jeg har i mit lederskab af byrådet søgt et bredt samarbejde
mellem de partier, der har været repræsenteret,
om de store problemer, som skulle løses her i kommunen,
og jeg mener også at det er lykkedes at få bred
tilslutning til løsning af de virkelig store problemer”.
I løbet af interviewet kommer man rundt om mange
aspekter af det politiske arbejde, en borgmester er
engageret i.
Man ved jo, at bølgerne kan gå højt i en byrådssal, og
Aage Nørgaard bliver spurgt, om han tit har skullet
ringe med klokken.
Svaret lyder “...jeg har søgt en ledelse af byrådet, hvor
der tales i en ordentlig tone til hinanden, og den forgrovelse
af sproget som spores, har jeg søgt at undgå
skulle slå igennem i byrådet; derfor har jeg været ret
hurtig med klokken, når der røg en lille finke af
panden.
Jeg har også været der med klokken, når byrådets
medlemmer i deres indlæg har søgt, groft at nedvurdere
deres politiske modstandere i byrådet.
Man kan have forskellig opfattelse af tingene, og så
kan man afgøre sagen ved flertal.”
Selv om Aage Nørgaard som tidligere nævnt ikke
ønskede at fortsætte på borgmesterposten, havde han
bestemt ikke mistet lysten til og interessen for det
politiske arbejde. Med en opstilling på en 7. plads på
6 S-Posten jubilæumsnummer
den socialdemokratiske liste blev han valgt ind i det
byråd, der indledte sit arbejde 1. januar 1986, men det
skulle nu også være afslutningen på hans politiske
karriere, havde han bestemt.
En afslutning med maner, kan man sige, idet han i
1987 kunne fejre et “politisk sølvbryllup” - 25 års
uafbrudt medlemskab af byrådet. Med udgangen af
byrådsperioden den 31. december 1989 afsluttede
Aage Nørgaard en periode på 28 år i byrådet, altid
med Slagelse kommunes interesser i fokus.
Den 28. april 1997 sluttede et langt og aktivt liv i
politik, men Aage Nørgaard huskes stadig med
respekt af mange, både i og uden for socialdemokraternes
rækker.
Mod et årtusindskifte
Med 1985 sluttede Socialdemokraternes første 100 år
i Slagelse, og der blev taget hul på en ny periode, der
skulle indebære endnu en kommunalreform.
Men det var der selvfølgelig ingen, der vidste på det
tidspunkt.
1. januar 1986 begyndte Steen Bach Nielsen sit
arbejde som Slagelses nye borgmester.
Om sin borgmestertid, der varede i 8 år, indtil 31.
december 1993, fortæller Steen selv følgende:

Torsdag den 2. januar 1986 kørte jeg tidligt om morgenen
hjemmefra. Godt inde ad Sorøvej gav rygmarven
af gammel vane besked på at dreje til højre ad
Holbækvej for at komme ud til Nørrevangsskolen
som så mange gange før.
Heldigvis koblede hjernen til og gav besked på at køre
ligeud – mod bymidten!
En periode med daglig gang på Slagelse Rådhus skulle
tage sin begyndelse. Der skete ikke meget de første
dage. Sager tager deres begyndelse ude i forvaltningerne,
senere kommer udvalgene ind over – og først
til sidst lander sagerne på borgmesterens bord.
Men så gik det også stærkt de følgende 8 år.
Langt de fleste initiativer samlede bred opbakning i
byrådet. Selv den vanskeligste sag – at lukke 3 skoler,
fordi elevtallet faldt dramatisk, kunne næsten hele
Byrådet samles om. Stærke følelser i forældrekredsene
og blandt lærerne kom til udtryk. Min egen datter, der
gik på en af de lukningstruede skoler blev mobbet af
sin matematiklærer. Det var rigtigt ubehageligt – ikke
mindst for min datter, men det var en af de nødvendige
beslutninger, som et ansvarligt byråd måtte
træffe.
En enkelt sag delte byrådet lige over. Indførelsen af
dækningsafgiften, der gav et provenu på 60 mio. kr.
over hele perioden. Til gengæld kunne byrådet fint
samles om at bruge pengene. De skulle gå til fremadrettede
investeringer.
Et af de stærkeste udtryk for en fælles indsats kom
med beslutningen om en total oprydning nord for
jernbanestationen. Det var et kæmpeløft for Slagelse,
at et gammelt nedslidt erhvervsområde blev ændret til
attraktive boliger for alle aldre og et moderne trafikcenter
med den nye busstation i en smuk arkitektonisk
udformning som områdets centrum.
På trods af den åbenbare uenighed om denne finansieringsform
var der en god tone mellem byrådets
partier. Jeg arbejdede helt bevidst med, at byrådets
medlemmer også blev indbudt til begivenheder, hvor
dagens arbejde blev afløst af sociale sammenkomster,
der gjorde det muligt at drøfte fremtiden for Slagelse
under hyggelige former med god mad og drikke.
Gennem disse arrangementer udviklede byrådets
medlemmer forståelse og respekt for hinanden, og det
medvirkede ofte til at efterfølgende forhandlinger
kunne foregå på en positiv og saglig måde!
Jeg mindes i den sammenhæng en tur til Stargard, en
polsk by der ønskede et samarbejde med os umiddelbart
efter murens fald.
Økonomiudvalget lånte (for at spare) et ældre folkevognsrugbrød
af AOF og kørte den lange vej til
Stargard med det resultat, at første gang vi skulle
mødes med repræsentanter i Stargard ved byens store
kirke, faldt sidedøren af, da vi stod ud af bilen.
Det var ikke noget imponerende indtryk – det
velstående – Danmark gav vores kommende venner i
det frie Polen. Ved næste besøg havde vi da også lejet
en mere moderne udgave, der kunne stå mål med,
hvad der blev forventet af os.
Men den første tur gav et sammenhold imellem
økonomiudvalget medlemmer, der kom til udtryk ved
at udvalget mødtes årligt til private sammenkomster 4
år efter, det var fratrådt.
Den helt store begivenhed var naturligvis Slagelses
købstadsjubilæum i 1988, hvor vi fyldte 700 år. Et helt
år med kulturelle arrangementer, folkelige begivenheder
og den helt store fest med Hendes Majestæt
Dronningen og Prinsgemalen den 13. december, hvor
også grundstenen til Nørrevangskirken blev nedlagt
af Dronning Margrethe.
Der er mange minder knyttet til min borgmesterperiode.
Jeg lærte rigtigt meget gennem den tid, og det
var naturligvis forbundet med stor personlig smerte at
tabe borgmesterposten ved udgangen af 1993, men
det er sådan, at det også åbner nye døre, og alt, hvad
der blev lært og ligger i rygsækken glæder jeg mig til at
tage frem i mit nye arbejde som formand for
regionsrådet i Region Sjælland.
S-Posten jubilæumsnummer. 7

Den socialdemokratiske partiforening har altid husket
at fejre sine mærkedage, således også foreningens 110
års dag i februar 1995, hvor tidligere statsminister
Anker Jørgensen og fru Ingrid var hædersgæster.
Anker Jørgensen havde ry for at tale i 37 minutter, og
den tid holdt han også ved 110 års festen, der i øvrigt
fandt sted i en periode, hvor Slagelse ikke var socialdemokratisk
styret, idet man ved valget i 1993 havde
tabt borgmesterposten til den (dengang) konservative
Jens Jørgensen. Det fik Anker til at sammenligne
“realisten”, som sagde “vi har enorme problemer”
med optimisten, der sagde “Bare rolig, vi kommer
igen”. Og det gjorde vi jo med valget 1997.
En af de legendariske skikkelser i Socialdemokratiet i
Slagelse var “Den røde Godsejer”, Hans Buchardt
Petersen. Dels var han en af de få – måske den eneste
– socialdemokratiske godsejer i riget.
Dels var han bramfri som få. Et eksempel: Til afskedsreceptionen
for Steen Bach Nielsen i 1993, da
socialdemokraterne mistede borgmesterposten, udtalte
den røde godsejer, at Steen ikke havde gjort
noget galt, men at han ind imellem nok havde fået
forkert rådgivning (af embedsmændene), og så skulle
han i øvrigt have givet nogle større frokoster for at
trække pengemænd til byen, og smilet noget mere til
sine vælgere.
Forholdet mellem Socialdemokratiet og kommunisterne
har ikke altid været præget af den store varme.
Derfor var det heller ikke uden problemer, da det
tidligere kommunistiske byrådsmedlem, Bodil Knudsen,
i 1992, efter at have været løsgænger i byrådet i et
par år, besluttede sig til at blive medlem hos socialdemokraterne.
Men selv om nogle var meget imod det, blev Bodil på
generalforsamlingen i 1992 godkendt som medlem af
Socialdemokratiet. Og det viste sig at blive en stor
gevinst. Bodil Knudsen har igennem årene ydet en
yderst flittig, kompetent og engageret indsats som
byrådsmedlem og udvalgsformand.
I mange årtier har Slagelse været “regeret” af socialdemokraterne.
Og mange tænker sikkert på Slagelse
som en socialdemokratisk kommune. Men sådan har
det ikke altid været. Går vi tilbage til den tid, da den
socialdemokratiske partiforening blev stiftet, var
Slagelse faktisk en af Højres solide højborge.
8 S-Posten jubilæumsnummer
Glimt fra historien
Dengang var valgloven anderledes, og der var valg i
enkeltmandskredse. Og indtil for godt 100 år siden,
var det en højremand, der blev valgt i Slagelse-Korsør
kredsen. Siden blev det anderledes og kredsen har
givet valg til mange socialdemokratiske folketingsmedlemmer
gennem årene.
Vi har tidligere omtalt “den røde godsejer”, men
Slagelse har haft en anden mindst lige så legendarisk
person, kommunisten Viggo Marker, der i en menneskealder,
ja næsten flere, deltog aktivt i det politiske
liv. I 1995 fik Viggo Marker ordet i S-Posten til en
hyldest til Lis Tribler (på det tidspunkt var Socialdemokratiet
i opposition, mens den (dengang) konservative
Jens Jørgensen var borgmester.
Viggo Marker skrev således:
Utroligt hvad den pige hun orker,
medens mændene ligger og snorker,
hvem sidder så og skribler?
Det gør Lis Tribler!
Jens han er lille og “voven”,
men Lis kan ta’ ham fra oven.
Jens han vil privatisere.
Men Lis siger: Stop ikke mere.
Vi kan trække vort eget læs her.
La’ Jens rejse over til Esbjerg.
Der kan han følges med Benny.
For Ribus, det er der spænd i.
Det er flot når Jens han “dribler”,
men målene, dem laver Lis Tribler.
Mændene ofte er sure.
De vil køre i den gamle skure.
Vi kan ikke stå stille og træde -
vil vi have fremskridt til fælles glæde,
må vi hen hvor ideerne pibler.
Det bliver altså Lis Tribler.
Og det blev som bekendt Lis Tribler efter at Socialdemokraterne
efter kommunevalget i 1997 atter
kunne danne “regering” i Slagelse. Vi kan så efterfølgende
konstatere, at Lis har været borgmester i
både det 20. og det 21. århundrede samt i to kommuner,
den “gamle” Slagelse Kommune og den ny
Slagelse Storkommune.

Ingen fest uden sange
Man kan undertiden blive spurgt om, hvad der er
typisk dansk. Hvis man skal nævne noget rigtig typisk
dansk, må det blive lejlighedssange. Det er et meget
dansk fænomen, at når man holder en fest, er der altid
en eller flere, der har skrevet en sang hertil.
Således også i vores partiforening, hvor der var sange
til både 100 års og 110 års jubilæumsfesterne.
Her har vi den sang, der blev sunget ved 100 års
jubilæet.
Melodien er selvfølgelig “Når jeg ser et rødt flag
smælde”.
Når de røde faner smælder
over Slagelse, vor by,
er det klart for os alle det gælder
at socialdemokrater på ny
her i dag har en grund til at feste,
for partiet bli’r hundrede år
det vil stadigvæk kæmpe for det bedste,
det vil værne om arbejder kår
Det var mænd der kunne kæmpe
der er skyld i denne dag,
deres kampånd, den ku’ ingen dæmpe
tappert stred de for arbejdets sag.
Første formand der kom her i staden
var Hr. Andersen, skomagersvend,
han var med li’ fra starten og “balladen”
for socialdemokratiet, men
F.A. ville ha’ en fane
af en helt bestemt kulør,
scocialistrød han bragte på bane
uha nej, sa’ en vis redaktør.
Men præcis som i masser af sager,
Fred’rik vandt sig en sejr på ny
i såvel kamp som fest vi derfor flager
med en farve, der hævder vort ry
Fem borgmestre har vi nået
at få valgt i vores by,
Og når Åge, som jeg har forstået,
holder op, skal vi vælge en ny.
Hver en borgerlig tror på og venter
at Borgmesteren bli’r én af dem,
stå nu fast, så de færre stemmer henter
så bli’rfremtiden ikke så slem
Vi vil ønske held og lykke
for partiets ve og vel
Alle må være med til at bygge
vores fremtid, og skabt af os selv.
Vi skal stå solidarisk i striden
om end den bliver bitter og hård
Vi vil ha’ det i tanken hele tiden,
indtil atter ved målet vi står
S-Posten jubilæumsnummer. 9

Slagelse i perioden 1998 til 2009
Her på tærsklen til en fjerde periode som borgmester i
Slagelse Kommune vil jeg kaste et blik tilbage på 12
begivenhedsrige år. De første 8 år i spidsen for den
Gamle Slagelse Kommune og de fire sidste år som
borgmester i den nye Slagelse Kommune -
sammenlagt af Hashøj, Skælskør, Korsør og Slagelse.
Valget i 1997 var et gyservalg, men det lykkedes
heldigvis at vælte Jens Jørgensen efter blot fire år.
Optællingen på valgaftenen gav skiftevis flertal til de
borgerlige og os. Men da Antvorskov valgdistrikt som
det sidste indløb, sejrede vi sammen med SF.
Et nervøst SF, som tre uger før valget kom for sent
med anmeldelsen af fælles valgforbund, hvorfor vi var
meget bange for, hvilke konsekvenser det fik. Ved
fintællingen dagen efter viste det sig, at kun 21 stemmer
skilte de to blokke.
De første otte år var i høj grad præget af den store
skoleudbygningsplan, som moderniserede og udbyggede
skolerne for den nette sum af 200 millioner
kroner. En ambitiøs plan, som gav skolerne de fysiske
rammer til en høj faglig undervisning.
I takt med at beskæftigelsen steg, steg også behovet
for pasning. Der blev udbygget med flere vuggestueog
børnehavepladser og for at tilgodese forældre med
aften- og nattevagter, åbnede vi en døgnbørnehave.
Også Skolefritidsordningerne oplevede en større søgning
og der blev bygget ved samtlige skoler.
På ældreområdet fortsatte vi nybygningen og ombygningen
af kommunens plejehjem så alle opfyldte nutidens
krav.
Der blev ligeledes bygget en del ældreboliger samt et
seniorbofællesskab.
Som eksempler fra handlingsplanen kan nævnes udvikling
af bymidten, etablering af Trelleborg Golfklub,
Inlinerbanen i Herrestræde samt udbygning af
Kina/ Japanvej.
10 S-Posten jubilæumsnummer
Af borgmester Lis Tribler
I 2000 blev der indgået en aftale med Vestsjællands
Amt om at anlægge den længe ventede omfartsvej
vest om Slagelse. ( Den var aftalt færdig i 2006, men
Amtet manglede penge og der kom en strukturreform
i vejen).
Som opfølgning på renoveringen af boligerne i Ringparken
igangsatte byrådet en stor boligsocial indsats i
området. Der blev ansat en beboerrådgiver og igangsat
en lang række initiativer, som skulle højne kvaliteten
af boligområdet.
Miljøet kom højere på den politiske dagsorden og der
blev iværksat en række grønne initiativer under sloganet
“Fej for egen dør”.
Kloakrenoveringerne tog fart og der blev investeret
millioner af kroner i nye og renoverede kloaker.
Slagelse blev i perioden synlig for alle ikke kun regionalt
men også nationalt og internationalt via
Slagelse Forenede Håndboldklubber.
Deres satsning på at få Anja Andersen som træner og
ambitionen om at vinde store internationale trofæer
lykkedes og placerede Slagelse i manges bevidsthed.
I hele perioden led kommunen under den skæve
udligning, som år for år gav til de rige og tog fra de
fattige kommuner, men vi klarede os, indtil det
endelig lykkedes at få ændret udligningen i forbindelse
med struktur- og opgavereformen.

Diskussionerne om en struktur- og opgavereform
begyndte i 2002 og regeringen nedsatte en strukturkommission.
I sommeren 2004 blev der fremsat lovforslag
om de fremtidige kommunestørrelser og opgavefordelingen
mellem kommunerne, regionerne og
staten. I marts 2005 blev sammenlægningerne godkendt
og forberedelserne til at lægge Korsør, Skælskør,
Hashøj og Slagelse sammen tog fart.
Et nyt Danmarkskort tog form med 98 Kommuner
og 5 Regioner.
Perioden fra 2006 til og med 2009 har været præget af
det kæmpe arbejde, der fulgte i reformens kølvand. 31
byrådsmedlemmer skulle sammen med 8.000 medarbejdere
driftsharmonisere samtlige serviceopgaver,
opbygge nye kulturer og udarbejde nye politikker på
samtlige kommunale områder. Det har været en kæmpe
opgave, men også en udfordring som det kun er få
forundt, at være en del af.
Slagelse kommune gik som en af de første kommuner
fra sammenlægning til udvikling ikke mindst ved den
ændring af den administrative organisation, som vi
gennemførte, som en af de første kommuner i landet.
Det er inden for det sidste halve år lykkedes Slagelse
Kommune at få del i statslige puljer til breddeidræt, ny
færge, partnerskab omkring integration, støjafskærmning
langs motorvejen og infrastruktur.
Nordeafonden har derudover doneret 36 millioner til
en gang-, cykel- og ridesti døbt “Fodsporet” på den
nedlagte jernbane mellem Slagelse og Næstved.
Her i december 2009 vedtager Slagelse Byråd en ny
samlet kommuneplan, som giver retningen og synliggør
udviklingspotentialet for vore tre købstæder,
vore 100 landsbyer/landdistrikter samt vore øer.
For at højne uddannelsesniveauet har Byrådet nedsat
et uddannelsesråd, som har det mål at gøre Slagelse til
uddannelsesby nr.1 i Region Sjælland. I denne periode
er det lykkedes at få en afdeling af Syddansk Universitet
til Slagelse ved fusionen af handelshøjskolen
med Syddansk Universitet.
I skrivende stund er det vedtaget i folketingets
trafikudvalg at staten bygger den vestlige omfartsvej
fra Kalundborgvej helt til Harrested ved en ekstra
bevilling på 109 millioner kroner til 2. etape.
Vejen vil stå færdig i 2013.
Fremtidsperspektiverne for Slagelse Kommune er
gode. Vi har en fornuftig økonomi og har udsigt til
900 nye arbejdspladser i forbindelse med udbygningen
af Slagelse Sygehus.
Lis Tribler
S-Posten jubilæumsnummer 11

Der er brug for Socialdemokratiet.
Af Svend Aage Christiansen
Samme overskrift brugte jeg i mit indlæg i S-postens
jubilæumsnummer ved partiforeningens 100 års
jubilæum.
Der var brug for socialdemokraterne i 1885 og 1985.
Der er brug for partiet i 2010, dette i meget høj grad.
Egoismen har de senere år sneget sig ind i og på den
danske befolkning, imod medmenneskelige hensyn og
forståelse for andres situation, har egoismen næsten
stormet frem.
Partier med en hel anden grundholdning end vores,
har solgt sig til befolkningen ved lån i vores partiprogram
og dermed opnået en styrke de ikke har
fortjent.
Der er brug for et parti (vores) som står for
“solidaritet” og humanisme, vi har brug for en politik,
hvor de bredeste skuldre bære de tungeste byrder.
Fordeling af samfundsskabte goder skal ikke tilfalde
de snu og smarte, men være til gavn for alle.
Lokalt her i Slagelse har vi her i november 2009 fået
genvalgt vores Socialdemokratiske borgmester.
Kommunens første kvindelige borgmester blev genvalgt
og kan fortsætte sit virke i en ny 4 årig periode,
som er hendes 4.
Slagelse partiforening har desuden fået valgt 3
kvinder. Ligestillingen må siges, at have slået igennem
i vores partiforening.
Slagelse partiforenings bidrag til storkommunens
samlede Socialdemokratiske opstillingsliste var 4
kvinder og 4 mænd.
Dertil kan så bemærkes at foreningen i flere år havde
kvindelig formand, Lotte Hansen, samt det lokale
LO´s formand også er en kvinde, Anne Knudsen, så
det må konkluderes, at vi lokalt lever op til ligestilling.
12 S-Posten jubilæumsnummer
Vi går ind i jubilæumsåret med 5 byrådsmedlemmer
fra vores partiforening Lis Tribler, Helle Blak, Emine
Koca, Bodil Knudsen og Kurt Rasmussen samt Steen
Bach Nielsen som regionsformand.
Med indstilling fra vores partiforening har vi John
Dyrby Paulsen i Folketinget på en vigtig post som
forsvarsordfører.
Jeg vil til afslutning af mit indlæg genbruge samme
afslutning som i 1985, det er desværre blevet aktuelt
igen, så med ændring af årstallet, vil jeg slutte som
følger, jeg citerer: “125 år er lang tid, men udviklingen
de senere år med sociale nedskæringer og den store
arbejdsløshed, samt vanskelige forhold for de svageste
grupper, viser, at der er brug for Socialdemokratiet.
Vi har en pligt overfor den opvoksende ungdom. Alle
må sikres uddannelsesmuligheder og arbejde og ingen
må af økonomiske årsager være hindret i at deltage i
fritidsaktiviteter.
Der er brug for et stærkt Socialdemokrati til gavn for
befolkningen både på lands- og lokalt plan”. Citat
slut.

1985:
Den socialdemokratiske patiforening i Slagelse kan
fejre sit 100 års jubilæum. Steen Bach Nielsen vælges
som borgmester og efterfølger fra 1. januar 1986 Aage
Nørgaard, der har „regeret“ siden 1970.
1993
Et ikke særlig heldigt år for socialdemokraterne i
Slagelse. Ved byrådsvalget i november går de borgerlige
partier af med sejren, og de næste 4 år er den
(dengang) konservative Jens Jørgensen borgmester.
1997
Så skinner solen atter på Slagelses socialdemokrater,
der efter byrådsvalget atter kan tegne sig for borgmesterposten
og “regeringsmagten” efter et borgerligt
intermezzo på 4 år. Ny borgmester er Lis Tribler,
og vi kan bryste os af, at vi som en af de meget få
danske kommuner har en kvinde på borgmesterposten.
1998
I perioden fra 1998 til 2001 blev den første erhvervspolitik
vedtaget og en 10 punkts handlingsplan opstillet
og gennemført med henblik på at øge erhvervsudviklingen
i Slagelse.
Årstal, begivenheder og navne
1999
Tage Petersen har 25 års jubilæum som byrådsmedlem,
Tage Petersen har været formand for flere
stående udvalg og en lang række år 1. viceborgmester.
2007
1 januar træder den seneste kommunalreform i kraft,
og storkommunen Slagelse, der nu foruden selve
Slagelse består af de tidligere Hashøj, Korsør og
Skælskør kommuner er en realitet. Indbyggertallet er
nu godt 77.000, og Slagelse er dermed en af landets
største kommuner. Der er 5 socialdemokratiske partiforeninger
i kommunen, Slagelse, Hashøj, Korsør,
Boeslunde og Skælskør
2009
Atter et valgår. For første gang skal der på normal vis
vælges nyt byråd i den ny Slagelse kommune, der
endnu engang bliver en rød kommune med Lis Tribler
som borgmester. 12 socialdemokratiske og 4 SFmandater
sikrer det røde flertal til tænderskærende
ærgrelse for den borgerlige opposition, anført af
Venstre, der har ført en intensiv og dyr valgkamp.
Nævnes skal det også, at den tidligere borgmester
Steen Bach Nielsen samtidig gør politisk come-back
som Regionsformand i Region Sjælland.
S-Posten jubilæumsnummer 13

Status på 125 år som partiforening.
I forbindelse med et jubilæum er det en god anledning
til at gøre status over den aktuelle situation for Socialdemokratiet
i Slagelse og især for Slagelse Partiforening.
Jeg er glad for at konstatere, at der fortsat er god
opbakning fra medlemmerne. Slagelse Partiforening
er fortsat den største i Slagelse Kommune.
Vilkårene for den politiske indflydelse er efter sammenlægningen
af de 4 gamle kommuner Slagelse,
Korsør, Skælskør og Hashøj ændret på visse områder.
Det gælder især valgkampe til kommunevalg og det
løbende samarbejde med A-gruppen i Slagelse Byråd.
På disse 2 væsentlige områder er det nu
Fællesledelsen, der har ansvaret.
Fællesledelsen vil fremtidig være sammensat af
repræsentanter for 3 partiforeninger, nemlig Slagelse
Partiforening, Korsør Partiforening og Skælskør Partiforening.
De 2 mindre partiforeninger, Hashøj Partiforening
og Boeslunde Partiforening ophører formentlig
efter afholdelse af deres respektive generalforsamlinger
i foråret 2010 og medlemmerne overgår
efter eget ønske til en af de fortsættende foreninger.
Nogle har spurgt, hvorfor de 3 fortsættende foreninger
ikke lægges sammen til én forening.
Min vurdering er, at der i øjeblikket ikke er basis
herfor.
Foreningerne fungerer meget forskelligt og det skal
man respektere. Fremtiden må vise, om der senere
skulle opstå interesse herfor.
Sammenlægningen af de 4 gamle kommuner har
tydeligt vist, hvor svært det er at få fælles fodslag både
i den politiske verden og i den kommunale administration.
14 S-Posten jubilæumsnummer
Af formand Finn Schou-Larsen
Denne forskel i kultur og traditioner gør sig også
gældende i partiforeningerne. Den netop overståede
valgkamp, hvor Socialdemokratiet fik 12 mandater,
men mistede 1 mandat i Slagelse Byråd, viser tydeligt,
at vi skal blive bedre til at forklare vores politik. Vi skal
også blive bedre til at føre en fælles valgkamp, og må
ikke forfalde til at føre sognerådspolitik.
Måske kan det under visse omstændigheder give nogle
ekstra stemmer, men det forvirrer vælgerne, så de
kommer i tvivl om hvor de har Socialdemokraterne.
Jeg kan derfor ikke stærkt nok opfordre til, at vi finder
fælles fodslag i partiet. Frem til den næste valgkamp vil
vore politiske modstandere sætte alle sejl til for at
“vippe os af pinden”.
Det er deres demokratiske ret at forsøge på det, men
det er sandelig også vores demokratiske ret at søge at
forhindre det ved at vi fører en ansvarlig og socialt
retfærdig politik, så vælgerne bliver klar over, at det er
klogt at satse på Socialdemokraterne.
Vi har nu fire år til at vise, hvordan socialdemokratisk
politik er til gavn for kommunen og dens befolkning. I
den forbindelse kan vi på det lokale plan glæde os over,
at Slagelse Partiforening er repræsenteret med samme
antal kandidater som hidtil: Borgmester Lis Tribler,
Bodil Knudsen, Helle Blak, Emine Koca og Kurt
Rasmussen.
Samtidig blev Steen Bach Nielsen valgt til formand for
regionen. Slagelse Partiforening kan derfor være stolt
af, at vi både har en borgmester og en regionsformand
i vor midte de næste 4 år. Stort til lykke med valget, og
god vind de næste 4 år.
Jeg vil slutte mine bemærkninger med at ønske Slagelse
Partiforening til lykke med 125 års jubilæet og håbe, at
bestyrelsen fortsat vil arbejde for, at vi altid står som
en samarbejdspartner, der på demokratisk vis søger at
få størst mulig indflydelse med troværdigheden i
behold.

Invitation
Slagelse Partiforening
Januar 2010
Vi fylder 125 år og inviterer i denne anledning til reception mandag den 8. februar
2010 på dagen, hvor det præcis er 125 år siden vores forening blev stiftet.
Det skal naturligvis fejres, og det bliver det.
Lørdag den 6. februar om aftenen holder partiforeningen et festarrangement med
spisning og musikalsk underholdning for medlemmer og indbudte gæster.
På selve 125 års dagen, mandag den 8. februar 2010, afholdes der fra kl. 15-17
reception i AOF’s nyindrettede lokaler i det gamle telefonhus. Indgang via porten ud
mod H.P. Hansens Plads.
Til receptionen indbyder vi gode venner og samarbejdspartnere til et par hyggelige
timer. Skulle man have lyst til at give en gave, ønsker vi os ikke vin eller lignende, men
gerne et kontant bidrag. Vi vil bl.a. bruge pengene til uddannelsesaktiviteter m.v. for
medlemmerne, herunder unge mennesker der kunne tænke sig at deltage i den
politiske udvikling i Slagelse Kommune.
Finn Schou-Larsen
Formand

Invitation til medlemmerne.
Slagelse Partiforening
Januar 2010
Socialdemokraterne i Slagelse har 125 års jubilæum i 2010. Dette fejres med en
jubilæumsmiddag
Lørdag, den 6. februar 2010 kl. 18.30
I Slagelsehallen, Parkvej 33, Slagelse, hvor Karsten Kupiec leverer musikken.
Festmenu:
Velkomstdrink
Forret: Hvidvinsdampet laks pyntet m/rejer, kaviar,
asparges og dressing, dertil kuvertbrød.
Hovedret: Kalvesteg stegt som vildt med hvide/franske
kartofler, tyttebær og waldorfsalat.
Dessert: Hjemmebagt brownie med frisk frugt og
vanillecreme
Kaffe m/småkager
Natmad: Ungarsk gullaschsuppe, dertil kuvertbrød
Pris: Middag incl. drikkevarer under middagen, kaffe og
natmad er pr. person kr. 125, idet partiforeningen
giver tilskud.
Tilmelding: Bindende tilmelding
senest mandag den 25. januar 2010
kl. 12.00 til kasserer Tom Månsson
på telefon 58527279
eller på mail t-j@maansson.org . Samtidig bedes
beløbet kr. 125 pr. person indbetalt i Arbejdernes
Landsbank reg. nr. 5356, kontonummer 0373349.
Når betalingen er registreret fremsendes
adgangsbillet(ter).
Vi håber, at mange af jer vil være med til at fejre 125 års jubilæet, så tilmeld dig
med det samme – og som nævnt senest den 25. januar 2010 kl. 12.00