Årsskrift 2008 - Gylling Efterskole

gylling.efterskole.dk

Årsskrift 2008 - Gylling Efterskole

ÅRSSKRIFT 2008

GYLLING EFTERSKOLE


Gylling Efterskole

Gaven

Livet er en gave –

en opgave.

Livet er en morgengave,

men ikke bare krokus i en have.

En gave for livet – hele livet.

Lad os lege i livstræets krone,

mon det er der, vi finder lys?

Skal vi møde mørkets zone,

fortvivlelsens sorte gys?

Kamp må der til, skal livet gro,

kamp for frihed i liv og tro,

kamp for hjertets stille ro –

i kærlighed kan alting gro.

Grethe

Med en tak til alle, der har støttet Gylling Efterskole med såvel synlig

som usynlig hjælp til at udvikle skolen i positiv retning, ønsker vi alle

årsskriftets læsere glædelig jul og et rigtigt godt nytår !

Grethe og Bent Jacobsen


Der findes ingen vej til

freden, for freden er vejen.

(Mahatma Gandhi)

Verden har nok til alles

behov, men ikke til alles

grådighed.

(Mahatma Gandhi)

Tove Hedemann-Hansen og Laila Dam Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . indtastning

Birte Basse, Frank Murberg m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . foto

Jonna Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . logo

Grethe Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . redaktion

Toptryk Grafisk ApS, Gråsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sats og tryk


Indhold

Formandens indlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Samfundsfag/folketingsvalg 007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Alternativ matematikundervisning ved Lyndon Baker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Gymnastikopvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kun et lille lys - En nyudgivet bog af Mogens Højmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Juleafslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Dagbog for skitur i uge 7-2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Støten 008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Tak til alle på Gylling Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Café Phronesis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

CD-indspilningsweekend . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Projekt/OSO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Maraton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Afslutningstur til Tunø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Underholdning på afslutningsaftenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Kærlighed - Afslutningstale 008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Gyllingdråber - Afslutningstale 008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Tale til store tudedag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Forældretale ved afslutningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Korets sang på afslutningsdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Og så var der … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Samtalen - Åbningstale skoleåret 008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Ryste-sammen aktiviteter - Stjerneløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

På strandtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Bliveweekend - Rejsen til Mallorca . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

At gå på efterskole i en verden af liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Bliveweekend - Rig og fattig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Jeg har lært et nyt ord - Employer Branding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Emnedage - OL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Halvårsberetning 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Gl. elevmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Gl. elevmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Skolens bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Begivenheder i medarbejderstaben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Skolens bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Skolens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Danskholdene 2008-2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Elever 008/ 009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Elevbillede 2007-2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96


Formandens indlæg

Vi har ventet og ventet, men ikke forgæves!

Det blev lidt forsinket, men hvad gør det, når resultat er super godt - ja, det er naturligvis

skolens nybyggede eksperimentarium og elevværelser, jeg taler om.

Vi havde håbet, at det stod klar, da eleverne blev budt velkommen til dette skoleår, men

forskellige problemer undervejs udskød datoen for ibrugtagelsen. Men nu er det sket, og

der summer af liv. Undervisningslokalerne, der primært er bygget for, at skolen har de

bedste betingelser for at undervise i de naturvidenskabelige fag, opfylder til fulde vores

forventninger, nemlig at skolen råder over lokaler, der giver elever og lærere mulighed

for at arbejde kreativt og eksperimenterende, således at vi fastholder idéen med, at det

skal være sjovt at lære. De mange muligheder i de nye lokaler betyder også, at lærerne

ønsker at bruge lokalerne til at undervise i andre fag, så jeg er sikker på, at med de nye

undervisningslokaler sker der en styrkelse i fleksibilitet og samarbejde på tværs af de

naturlige faggrænser.

Det nye byggeri giver naturligvis også udfordringer i bestyrelsen, da vi har den holdning,

at når vi træffer beslutning om fornyelser på skolen, skal det færdige resultat være

kvalitativt godt og meget gerne fremtidssikret. Og dette byggeri har ikke været nogen

undtagelse. Det er vores antagelse, at gode faciliteter - og ikke mindst de engagerede og

dygtige ansatte på skolen - sikrer os et fortsat stabilt elevtal og dermed også en fortsat

god økonomi.

Selv om vi med de nye elevværelser godt kan se, at der er brug for endnu flere værelser

af denne standard, må vi nok se i øjnene, at der går nogle år, før vi har mulighed for at

frigøre midler til endnu et byggeri, men jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes.

Jeg er dog også sikker på, at selv om de fysiske rammer har stor betydning, kan de ikke

overskygge betydningen af den kvalitet, der er i undervisningen, og det engagement,

der er blandt de ansatte. Det, at de unge møder forstående, involverede og nærværende

voksne, der insisterer på, at de skal yde deres bedste og dermed opnå fremgang, som

flere af dem ikke troede muligt, er det væsentlige i et godt efterskoleophold.

Jeg håber og ønsker, at alle, der har været elev på Gylling Efterskole, vender hjem med

rygsækken fuld at selvtillid, viden og styrke til at møde voksenlivets mange udfordringer.

Og jeg håber, at vi i bestyrelsen fortsat kan skabe rammer for de ansatte, således at

deres energi og engagement får eleverne og skolen til at blomstre.

Annette Dam Andersen

(bestyrelsesformand)

4


Samfundsfag/folketingsvalg 2007

Da Gylling Efterskole var valgsted til folketingsvalget, var det oplagt at tage dette emne

op i samfundsfag.

5


Alternativ matematikundervisning

ved Lyndon Baker (matematikprofessor fra Cambridge)

Det Alternativ årlige besøg matematikundervisning på Gylling Efterskole. ved Lyndon Baker (matematikprofessor fra Cambridge

Nu Det kom årlige det besøg tidspunkt på Gylling af året igen. Efterskole. Det er, når England er allermest mørkt, at jeg har den

bedste aftale på hele året. Til trods for Ryan Air ankom jeg i god tid til det, jeg synes, er

den Nu bedste kom det skole, tidspunkt jeg besøger. af året igen. Det er, når England er allermest mørkt, at jeg har den bedste

Denne aftale gang på hele var året. det Til ingen trods undtagelse for Ryan Air – både ankom elever jeg i og god ansatte tid til det, gav jeg mig synes, den er varmeste den bedste skol

velkomst, jeg besøger. og jeg blev fulgt ind i salen for at påbegynde vores to dages ”problemløsningsaktivitet”.

Denne gang var det ingen undtagelse – både elever og ansatte gav mig den varmeste velkomst, og

Heldigvis

jeg blev

blev

fulgt

de

ind

valgte

i salen

aktiviteter

for at påbegynde

godt modtaget,

vores to dages

og nyt

”problemløsningsaktivitet”.

lys blev kastet over nye såvel

Heldigvis blev de valgte aktiviteter godt modtaget, og nyt lys blev kastet over nye såvel som nog

som nogle gamle problemer.

gamle problemer.

Jeg føler, at især problemer bør deles med andre.

Jeg føler, at især 2 problemer bør deles med andre.

1. 1. VIPPEDE VIPPEDE KVADRATER

Spørgsmålet var: “Hvad kan I sige om koordinaterne til centrum i kvadraterne?”

Spørgsmålet var: “Hvad kan I sige om koordinaterne til centrum i kvadraterne?”

Måske gik der noget tabt i oversættelsen, eller også betonede jeg spørgsmålet forkert, for

Måske gik der noget tabt i oversættelsen, ellers også betonede jeg spørgsmålet forkert, for som sv

som fik svar vi følgende fik vi følgende punkter og punkter, kedsommeligt og kedsommeligt blev de skrevet blev de på skrevet whiteboardet: på whiteboardet:

(2,2), (2,2), (5,3), (5,3), (8,4) (8,4) og og (11,5). (11,5).

“I “I orden, orden, men men hvor hvor vil vil centrum af af det 5. 5. kvadrat ligge?” (Et hurtigt svar var var (14,5))

“OK, “OK, centrum af af det det 10. 10. kvadrat så?”

Hm, Hm, nu nu skete der noget. Det fik nogle nogle elever til at at stoppe op op og og tænke, og og selv selv om om de blev de inviter

blev til at inviteret dele deres til at tanker dele med deres de tanker andre, med var det de andre, ikke alle, var der det var ikke enige alle, om, der at var det enige nye centrum om, måtte

at ligge det nye i (29,11). centrum måtte ligge i (29,11).

Nogle Nogle elever elever skrev skrev alle alle centre centre for for det det 6., 6., det det 7., 7., det det 8. 8. og og det det 9. 9. kvadrat op. op. Andre var var ved at få

at føling få føling med med aktiviteten aktiviteten og øjnede og øjnede et mønster. et mønster. To drenge To drenge blev talt blev fra talt at dele fra deres at dele metode deres til at fin

punkterne med de andre ……. Måske kunne de afprøve deres metode i stedet?

“Nå, hvor er så centrum i det 20. kvadrat?”

6


metode til at finde punkterne med de andre... Måske kunne de afprøve deres metode i

stedet?

“Nå, hvor er så centrum i det 20. kvadrat?”

Forbløffende nok var alle enige om (et-eller-andet, 21). Men der var brug for lidt tid til

at blive enige om, hvad ”et-eller-andet” var.

(NB. Som skoledreng i England brugte jeg mest termerne abscisse og ordinat, når jeg

havde med koordinater at gøre. De termer var jeg den eneste, der brugte, men jeg var

også den ældste i lokalet!)

Igen, Forbløffende efter kort tids nok forløb, var alle blev enige eleverne om (et-eller-andet, enige om koordinaterne 21). Men der (59, var 21). brug Også for lidt selvom tid til at blive

jeg anede, enige om, at nogle hvad ”et-eller-andet” (ikke mange) ikke var. havde fået øje på mønstret. Nu blev det, drengene

tidligere (NB. ”havde Som skoledreng set”, delt i mere England bredt brugte med jeg de mest andre. termerne Næsten abscisse alle borde og ordinat, var overbevist når jeg havde med

om koordinater mønstret. (OA: at gøre. siden De er termer det blevet var jeg et begreb den eneste, på mit der matematikhold: brugte, men jeg ”Convince var også den your- ældste i lokale

self

Igen,

– convince

efter kort

me”),

tids

men

forløb,

hvem

blev

skulle

eleverne

jeg

enige

vælge,

om

hvem

koordinaterne

ville være

(59,

bedst

21).

til

Også

at forklare,

selvom jeg anede

at nogle (ikke mange) ikke havde fået øje på mønstret. Nu blev det, drengene tidligere ”havde set”

hvad der skete med kvadraterne og deres centre?

delt mere bredt med de andre. Næsten alle borde var overbevist om mønstret. (OA: siden er det

“Nå,

blevet

hvor

et

ligger

begreb



koordinaterne

mit matematikhold:

til centrum

”Convince

i det n’te

yourself

kvadrat?”

– convince me”), men hvem skulle jeg

Der vælge, var udbredt hvem enighed ville være om bedst ordinaten, til at forklare, det var hvad nemt! der skete med kvadraterne og deres centre?

“Det “Nå, er n+2”. hvor ligger så koordinaterne til centrum i det n’te kvadrat?”

Ude Der af stand var udbredt til at holde enighed deres om ordinaten, begejstring det tilbage var nemt! kom de to drenge fra før til whiteboardet

“Det for er n+2”. at forklare, hvorfor abscissen var 3n-1! Og nu kunne ALLE se, hvad det her

handlede Ude af om. stand til at holde deres begejstring tilbage kom de to drenge fra før til whiteboardet for at

Der forklare, blev nu hvorfor hurtigt abscissen tilføjet en var ny 3n-1! række Og kvadrater, nu kunne og ALLE opfordringen se, hvad det til her at handlede finde centre om.

blev Der givet. blev nu hurtigt tilføjet en ny række kvadrater, og opfordringen til at finde centre blev givet.

Med Med nogenlunde nogenlunde lethed lethed blev blev elevgrupperne ved ved bordene enige enige om om deres svar.

“(1, “(1, 5); (4, 5); 6); (4, (7, 6); 11); (7, 11); (10, (10, 8) ... 8) ……. ...(3n -2, …(3n n + -2, 4)”. n + 4)”.

En tredje række blev skitseret.

7


En En tredje række blev blev skitseret.

. generaliser! Opfordringen lød som tidligere, find centrene og ....... generaliser! Opfordringen lød som tidligere,

ra den tidligere Det fremgangsmåde. var på dette tidspunkt, Nogle at elever der skete en udvikling fra den tidligere Det fremgangsmåde. var på dette tidspunkt, Nogle at eleve der

øjre, mens andre undersøgte linjer linjer gennem oppefra centrene og fra venstre mod højre, mens andre undersøgte linjer linjer gennem oppefra centre og

ned.

ned.

Opfordringen lød som tidligere, find centrene og ....... generaliser!

Det

Opfordringen

var på dette

lød som

tidspunkt,

tidligere,

at

find

der

centrene

skete

og

en

.......

udvikling

generaliser!

fra den tidligere fremgangsmåde.

Det var på dette tidspunkt, at der skete en udvikling fra den tidligere fremgangsmåde. Nogle elever

Nogle undersøgte elever linjer undersøgte gennem centrene linjer fra gennem venstre centrene mod højre, fra mens venstre andre undersøgte mod højre, linjer mens oppefra andre og undersøgte

ned. linjer oppefra og ned.

illede, hen ad Der vejen blev blev travlhed elevernes ved mit tegninger oprindelige, projekterede billede, hen ad Der vejen blev blev travlhed elevernes ved mit tegninger oprind

villigt opfordringer reduceret til at til gå kun til at tavlen bestå for af centre. at Eleverne modtog villigt opfordringer reduceret til at til gå kun til at tavlen bestå for af centr at

forklare, hvad der skete.

forklare, hvad der skete.

Der blev travlhed ved mit oprindelige, projekterede billede, hen ad vejen blev elevernes

tegninger reduceret til kun at bestå af centre. Eleverne modtog villigt opfordringer til at

gå Der til blev tavlen travlhed for at ved forklare, mit oprindelige, hvad der projekterede skete. billede, hen ad vejen blev elevernes tegninger

reduceret til kun at bestå af centre. Eleverne modtog villigt opfordringer til at gå til tavlen for at

forklare, hvad der skete.

8

Med nogenlunde lethed blev elevgrupperne ved bordene enige om deres svar.

“(1, 5); (4, 6); (7, 11); (10, 8) ……. …(3n -2, n + 4)”.


2. SQUARE SHUFFLE – en klasseværelsesaktivitet med baggrund i et stykke legetøj

2. fundet SQUARE både SHUFFLE i England – og en klasseværelsesaktivitet i Danmark. med baggrund i et stykke legetøj fundet både

i England 2. SQUARE og i Danmark. SHUFFLE – en klasseværelsesaktivitet med baggrund i et stykke legetøj fundet både

En 2. tidligere SQUARE gruppe SHUFFLE elever – en havde klasseværelsesaktivitet aftenen før med baggrund i et stykke legetøj fundet både

i England og i Danmark.

En tidligere

mod i England gruppe

slutningen og i elever

af Danmark. havde aftenen før mod

deres time med mig beskæf-

slutningen af deres time med mig beskæftiget sig med at

undersøge tiget En sig tidligere dette med pragtfulde at gruppe undersøge elever problem. dette havde pragtfulde aftenen før pro- mod

En tidligere gruppe elever havde aftenen før mod

Vi blem. havde slutningen brugt eleverne af deres som time levende med mig brikker beskæftiget og givet os sig med at

slutningen af deres time med mig beskæftiget sig med at

selv Vi undersøge den havde opgave brugt dette at flytte eleverne pragtfulde “ofret” som fra problem.

undersøge dette pragtfulde problem. pladsen levende øverst brikker til højre

til

og

pladsen Vi

Vi givet

havde

havde

nederst

os selv brugt

brugt til

den eleverne

venstre. eleverne

opgave som

som

at levende

levende

flytte “ofret” brikker

brikker

og fra

og

givet

givet

os

os

selv den opgave at flytte “ofret” fra pladsen øverst til højre

De pladsen selv den

havde nydt øverst opgave

aktiviteten til at højre flytte

og fundet til “ofret” pladsen fra pladsen

disse resultater: nederst øverst til til højre

til pladsen nederst til venstre.

venstre. til pladsen nederst til venstre.

De havde nydt aktiviteten og og fundet fundet disse disse resultater: resultater:

De havde nydt aktiviteten og fundet disse resultater:

Størrelse af

areal

Antal flyt

2 x 2

3 Størrelse x 3 af

4 x 4 areal

5 x 5 2 x 2

3 x 3

5

13Antal

Antal flyt

21

29 5

13

4 x 4

21

5 5 x 5

29

Og ja, det var den gruppe elever, der afsluttede den anden dags problemløsning, som gik endnu

videre med dette problem.

Efter Og ja, megen det aktivitet var den på gruppe stolene elever, tilsluttede der de afsluttede sig endelig den de resultater, anden dags den anden problemløsning, gruppe elever som gik

havde endnu fundet, videre men med de tilføjede dette problem. også deres egne iagttagelser …. og de var på vej til at generalisere

deres Og iagttagelser, ja, det var lige den før gruppe mit ophold elever, på der skolen der afsluttede var til ende! den anden dags problemløsning, som som gik gik endnu endnu

Efter

videre megen med aktivitet dette problem.

på stolene tilsluttede de sig endelig de resultater, den anden gruppe

Størrelse elever Efter af havde megen Antal fundet, aktivitet flyt men på stolene Talrække, stolene de tilføjede tilsluttede hvor “ofret” også de de flytter deres sig sig endelig egne Antal, iagttagelser de de der resultater, Brøkdel, den …. den anden og der anden de gruppe var gruppe på elever vej elever

til areal at generalisere deres iagttagelser, lige før mit ophold ikke flytter på skolen sig ikke var flytter til sig

havde fundet, men de tilføjede også deres egne iagttagelser …. …. og og de de var var på på vej ende! vej til til at at generalisere

2 x 2

5

2,5

0

3 deres x 3 iagttagelser, 13 lige før 4,7,10,13 mit ophold på på skolen var var til til ende!

1

4 x 4

21 6,9,12,15,18,21

4

1/ 8

4/ 15

5 x 5

6 Størrelse af

x 6 af

7 x 7 areal

8 x 8 2 x 2

3 x 3

n x n 4 x 4

5 x 5

5 x 5

6 x 6

6 x 6

7 x 7

7 x 7

8 x 8

8 x 8

29 8,11,14,17,20,23,26,29

9

9/ 24

Antal

37 Antal flyt flyt Talrække,

10,13,16,19,22,25,28,31,34,37

Talrække, hvor hvor “ofret” “ofret” flytter flytter Antal,

16 Antal, der der Brøkdel,

16/ 35 Brøkdel, der der

45

ikke ikke flytter flytter sig sig ikke ikke flytter flytter sig sig

53 5

2,5

2,5

0

0

13

13

4,7,10,13

4,7,10,13

1

1

1/ 8

1/ 8

8n - 11 21

21

6,9,12,15,18,21

6,9,12,15,18,21

(n-2)^2 4

4

4/ 15

4/ 15

29 8,11,14,17,20,23,26,29

9

9/ 24

29 8,11,14,17,20,23,26,29

9

9/ 24

37 10,13,16,19,22,25,28,31,34,37

16

16/ 35

37 10,13,16,19,22,25,28,31,34,37

16

16/ 35

45

45

53

53

n x n

n x n

8n - 11

8n - 11

(n-2)^2

(n-2)^2

Nu er der jo mange fordele ved internettet, så da jeg ankom til mit hjem i England

fredag, lå der allerede i min mailboks bevis for, at gruppen havde fundet ud af endnu

mere...

9


Størrelse af

sidelængde

Nu blev jeg interesseret igen ........

Hvornår bliver der en 70, 80 eller 90 procent overflødighed af mennesker i den kvadratiske

opstilling?

Spørgsmålet om størrelsen af den “gang”, vi skal bruge for at flytte “ofret” til den nye

plads, melder sig. Det gør spørgsmålet om, hvor mange gange de forskellige personer

flytter sig også. Flytter alle personer sig lige mange gange? Flytter nogle personer sig

mere end andre?

Men det må blive en anden gang ...

Lyndon Baker

(Matematikprofessor fra Cambridge)

Oversat af Lise Frenning, lærer på Gylling Efterskole

0

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Størrelse af

sidelængde

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

Antal

mennesker

3

8

15

24

35

48

63

80

99

Antal

mennesker

2499

2600

2703

2808

2915

3024

3135

3248

3363

3480

3599

Flyt i alt

5

13

21

29

37

45

53

61

69

Flyt i alt

389

397

405

413

421

429

437

445

453

461

469

Mennesker,

der ikke

flytter sig

0

1

4

9

16

25

36

49

64

Mennesker,

der ikke

flytter sig

2304

2401

2500

2601

2704

2809

2916

3025

3136

3249

3364

Som procent

0

12.5

26.66666667

37.5

45.71428571

52.08333333

57.14285714

61.25

64.64646465

Som procent

92.19687875

92.34615385

92.48982612

92.62820513

92.76157804

92.89021164

93.01435407

93.13423645

93.25007434

93.36206897

93.47040845


Gymnastikopvisning

Ved ind- og udmarch i den hal, vi glæder os så meget over.


Alternativ koreografi i springgymnastik og rytmisk serie skabt af vore dygtige

gymnastiklærere.


Glade gymnaster.


Musikholdet overtog scenen efter opvisningen.

Også en meget fin udstilling af elevarbejder fra de forskellige værksteder blev der budt

på.

4


Der var genstande fra træ-, metal-, smykke-, keramik- og glasværkstederne.

5


Gallaaften med overraskelser.

6


Værd at rose.

Og det var middagen givetvis også med så fine folk i køkkenet.

7


Kun et lille lys - En nyudgivet bog af Mogens Højmark

Karen Jeppe, armeniernes moder, var en

pige fra Gylling, der som ung blev grebet

af at høre om, hvordan det armenske folk

blev forfulgt.

Hun følte et så stærkt kald, at hun i 1903

rejste til Urfa for at hjælpe armenierne.

Da hun efter et år havde lært det

armenske sprog (og arabisk og tyrkisk),

blev hun leder af skolen og børnehjemmet

i Urfa.

Karen Jeppe blev i Urfa, også mens de

værste forfølgelser af det armenske folk

stod på i tiden under 1. verdenskrig. Her

hjalp hun, hvor det var muligt.

Bl.a. skjulte hun i lang tid - med fare for

sit eget liv - en gruppe armenske mænd i en kælder under gulvet i stuen.

Da krigen var forbi, rejste hun hjem til Danmark. Men i 9 rejste hun til

flygtningelejren i Aleppo i Syrien, hvor hun fortsatte sit hjælpearbejde.

Hun fik bl.a. organiseret en hjælpetjeneste, der var med til at befri mange

af de armenske børn og kvinder, der blev holdt som slaver og i harem hos

arabere, tyrkere og kurdere.

Bogen fortæller om Karen Jeppes store indsats og om nogle af de

overlevende armenieres skæbne.

Karen Jeppe - kaldet armeniernes moder gjorde et uselvisk og

utroligt stort arbejde for armenierne, især da tyrkerne foretog en

”etnisk udrensning” af dem. Den tyrkiske stat har det i dag svært med

problemet, men det er en kendsgerning, at det meste af det armenske

folk, en million mennesker, mistede livet. Denne bog, skrevet i et

letlæseligt sprog, fortæller historien om pigen fra Gylling, syd for

Odder, der fik et kald og levede op til det.

Illustreret med fotos, både gamle og nutidige. 125 sider.

Bogen kan købes hos forlaget – www.bogshop.dk eller bestilles hos

boghandleren.

8


Juleafslutning

Nisseløb med sjove opgaver ved forskellige poster rundt i Gylling.

I Gylling Mølle venter julenissen med

risengrød.

Dejligt at få varmet hænder og gane.

9


Og kanel bli’r strøed, det gør grøden sød.

Men sæt ikke skeen i den før, end risengrøden den har fået en smørklat smør.

0


Ingen julemiddag uden mandelgaver.

Elevforeningen er også gavmild.


Juletræ ved Gylling Kirke, som er rammen om julegudstjenesten.

Spejlsalen på skolen er senere på aftenen rammen om endnu en højtidelig stund, hvor

Birte i år læste H. C. Andersens ”Grantræet”.


Dagbog for skitur i uge 7 – 2008

Lørdag og søndag: Den sidste halvanden time inden afgang fik jeg skrevet de sidste

beskeder til vennerne derhjemme og var sammen med Hanne og alle de dejlige. Så var

tiden gået, og vi skulle op og smøre vores madpakke og spise morgenmad. Klokken

6.00 havde vi fået pakket bussen og kørte af sted. Turen til Frederikshavn tog tre

timer. Derefter sejlede vi i 3 ½ time. Så kom den lange bustur til Stöten, vi fik holdt

nogle pauser, og buschaufføren var bare sur, men her var masser af dejlig sne. Da vi

kom til Stöten , skulle vi spise morgenmad. Vi havde håbet på det store morgenbord,

men vi blev skuffet over de kolde boller med skinke. Derefter blev vi i hold sendt ned

til skiudlejningen ,vi fik hurtigt vores ski udleveret og stod parat udenfor - klar til, at

lærerne skulle råbe deres hold op.

Eftermiddagen gik med at stå på ski, hvorefter vi fik tildelt vores hytter. Hytterne var

meget små, men hyggelige. Der var også verdens mindste opvaskemaskine. Iført lange

underbukser og skistøvler gik vi til bussen for at hente vores bagage. Vi blev dog noget

skuffede og kolde, da vi fandt ud af, at vi skulle vente mere end en time på, at busserne

ankom. Så glæden var stor, da vi endelig kunne gå til vores hytter med vores bagage,

en anden gang kunne det nok være en god ide at vælge et andet outfit til den slags

begivenheder.Vi fik lavet noget aftensmad og hygget lidt. Nu er dagen ved at være

omme, og jeg er træt, men glæder mig også til i morgen.

Mandag: Jeg stod op klokken 9.00 i dag for at mødes med mit skihold klokken 0.00.

Vi stod på ski indtil klokken .00. Jeg havde stået på grønne, blå og røde løjper, så jeg

var meget stolt over mig selv og glad for, at jeg kunne huske noget fra sidste år, da var

jeg nemlig totalt nybegynder. Efter middagsmaden gik vi op og undersøgte prisen på et

udendørs spabad, det kostede den store sum af 00 svenske kroner for 7 personer, så

det var vi hurtigt enige om, at vi sprang over, og vi nøjedes med at handle lidt madvarer

samt afblegningsmiddel til håret. Eftermiddagen og aftenen blev brugt på afslapning og

på at nyde det gode vejr. Her vil jeg slutte for i dag, for jeg er træt og vil sove.

Tirsdag: Igen i dag er formiddagen gået med at stå på ski. I dag var det de sorte løjper,

der skulle afprøves sammen med Torben (det gule lyn) og det dejlige skihold på 15

supergode skiløbere.


Her i aften har Hanne, Sara og jeg underholdt hytten med at farve vores hår. Mit blev

noget i retningen af pisgul, og jeg ligner noget, der er løgn, så jeg har bestilt hårfarve

derhjemme, for det er vist det, man kalder for en ”ommer”. Nu må jeg sove, for klokken

er mange.

Onsdag: Igen, igen har vi stået på ski, efterhånden er vi ret gode, og ifølge ”det gule lyn”

ligger vi på ekspertniveau. Jeg tog tidligt hjem for at spise middagsmad sammen med de

andre piger. Jeg slappede så meget af i eftermiddags, at jeg faldt i søvn. Hanne og Rikke

var ude at stå på ski, mens vi dasede den af i hytten. Senere kom der nogle andre og

fortalte os, at Hanne var kommet til skade, hun var faldet og havde slået nakken, derfor

måtte hun en tur på sygehuset. Der var heldigvis ikke sket noget, og Hanne kom hjem

klokken 0 .00 i nat, så nu er det meget sent, og jeg må sove, vi ses i morgen. Vi har for

resten også pakket lidt i aften.

Torsdag og fredag: Vi stod tidligt op i dag for at gøre hytten ren, vi fik ikke godkendt

rengøringen første gang og måtte i gang med kost og spand igen. Derefter tog vi op til

seksmandsliften og stod lidt på ski. Men sneen er begyndt at gå mig på nerverne, der er

sne overalt. Støvlerne klemmer, og mine ben er ømme, derfor blev det ikke til så meget

skiløb. Vi afleverede vores ski og tog i svømmehallen i nogle timer. Vi brugte meget tid

på at tage bad og gøre os klar til den lange hjemtur. Vi gik til Soltorvet og fik en pølse,

hvorefter vi gik ind i varmestuen for at få vafler. På hjemvejen snoldede vi lidt for at

kunne klare hjemturen. Efter aftensmaden legede vi med Jessens dreng og ventede på

afgang. Hjemturen var meget lang, buschaufførens humør var ikke blevet bedre i løbet

af ugen. Klokken 15.00 ankom vi til Gylling, trætte, men glade for at komme hjem fra

en dejlig skiuge med mange gode oplevelser.

Maria Bisgaard

(elev)

4


Støten 2008

Sjovt – stående. Siddende?

5


Katten af tønden i sneen.

Kattekonger og kattedronning.

6


Katten af tønden.

Guddommelig gudinde.

Guddommelig gris.

7


Tak til alle på Gylling Efterskole

Vi glædede os til denne tid

som praktikant at udvise flid

Gylling Efterskole.

Jul, opvisning, gallafest

eleverne var allerbedst

flot i jakke og kjole.

Gylling vi så den første dag,

at der for os var hejst et flag

men ak, det var folketingsvalget.

Det har været lærerigt,

mange timer er der slidt,

vi som lærere er kaldet.

Bent uddeler sin filsofi,

hans Grethe vi alle godt kan li´,

far og mor til morgensang.

En del af skolens ånd

holder de i hver deres hånd,

en livsbekræftende klang.

”Hjertets intelligens” vokser,

vi tilgiver, selv om du kokser,

Gylling-stedet, hvor du du’r.

Schlaraffenland for alle mand,

vi tror på, at du kan

ta’ med os på en skitur.

Projekt giver sved på panden,

vi mister ikke forstanden,

for her er hjælp at hente.

The Bootleg Beatles spiller op,

Gylling-vinen mister sin prop,

vi kunne ikke vente.

8

Hvad kan man sige om Anne Friis?

-vi på hendes selskab har sat pris,

der er fyldt med glade dage.

Peter er en drillepind

så lattermild og rar af sind,

vi må ønske os tilbage.

Brian slægter jo Peter på,

en sports-spirrevip vi straks så,

der er fuld gang i gaden.

Hører du grin i det fjerne,

har A.H. gang i sin hjerne,

ude stikkes der med spaden.

Lise hun kan laminere,

snakke højt og protestere

flot en julekalender.

Christina er assistent

og gør sig meget bevendt,

de gør brug af mine hænder.

Henrik Jessen er en mand,

der meget med computer kan,

og på klaver han spiller.

Angela er Henriks viv,

hun er glad og positiv,

selvom hun også driller.

Af Helmers vitser har vi grint,

hans humor har os dagligt pint,

Frank er altid i godt humør.

Jonnas glas det gik itu

kreative tanker, stor omhu,

Gylling er en lærer skør.


Arne og køkkenet laver mad

stor variation, sund og glad,

vi nyder maden gerne.

Laila og Tove på kontor

trækker i den rigtige snor,

de har styr på sagerne.

Birthe, Dorthe, Elsebeth og Kaj

har vist os alle godt på vej,

Gylling går det godt.

Vi må ikke glemme Sine,

-forsvind du Najas ørepine,

eleverne klarer sig godt.

Praktikanterne var dygtige medarrangører af gallaaftenen.

Det gør helt ondt at sige farvel,

kan I nu passe godt på jer selv,

I må dog på os stole,

når vi siger til hver og én,

vi vil savne alle som én

Gylling Efterskole.

Kærlig hilsen Lisbeth, Mette og

Michelle

( praktikanter )

9


Café Phronesis

Der var travlhed foran og bag scenen, da årets dramastykke om de 4 sidste årtier i det

0. århundrede skulle opføres.

Gæt hvilket årti...

0


Stykkets replikker var skrevet ned, når elevernes improvisationer indenfor fastlagte

rammer var optimale.

Og flot blev replikkerne fyret af.


Udover fyrige replikker kunne publikum

nyde solo- og korsang, musik og dans.


De elever, der ikke havde valgt drama, cyklede med hvert holds hjemmelavede

cykeltrailer til Skanderborg Sø.

Surt aprilsvejr afholdt ikke de seje fyre fra en dukkert i søen.


CD-indspilningsweekend

Seriøse musikere...

4


En meget seriøs musiklærer.

Og...

5


Pauseinitiativ.

6


Projekt/OSO

OSO-eleverne indhenter ny viden.

Det overordnede emne for projektopgaverne var ”En verden i udvikling”. Her fremlægger

Jørgen og Kristian deres emne ”Jagtens udvikling”. På fadet er fasanbryst.

7


Maraton

8

/ maraton løbes i Odder.

Hel maraton løbes i København.


Afslutningstur til Tunø

Så kom vi til en ø uden biler, men vi var veludrustede.

9


Lejrliv

40


Med snøre og net.

4


Ude med snøren.

4


”Lad os die os fulde af evighed ved nuets flygtige kar.” (Piet Hein)

4


”Gav jeg dig noget med, lever jeg med i dig.” (Piet Hein)

44


Underholdning på afslutningsaftenen

45


Kærlighed

Afslutningstale 2008

Jeg håber, at I har fået opfyldt jeres drømme på Gylling Efterskole, fået det, I har brug

for – menneskeligt og fagligt, den drøm, der kun forbliver en drøm, er en løgn.

Nu kan det jo være svært at huske drømme, men hvis I nu har en følelse af, at det kan

blive svært at sige farvel, så har I nok fået opfyldt nogle af jeres drømme.

Som barn undrede vi os over mange uforståelige ting i den verden, som vi lever i og er

en del af, en undren, som følger os resten af livet.

Gylling Efterskole har vi sammen undret os på forskellig vis, stillet spørgsmål, fået

svar, bevæget os til et højere forståelsesniveau, men sandheden og det entydige svar har

du ikke fået.

Vi har sunget ”Åbent Landskab”, hvor forfatteren Jan Toftlund siger følgende:

”Med det klare og det enkle – er jeg på sikker grund. – Når et ja er ja, og nej er nej, - og

tvivlen holder mund.” Ja, det lyder så enkelt og er måske rigtigt, når det er enkle ting, vi

skal have svar på, men prøv engang at svare mig på følgende spørgsmål til en mor:

Solen er så rød, mor,

og skoven bli´r så sort.

Nu er solen død, mor,

og dagen gået bort.

Ræven går derude, mor,

vi låser vores gang.

Kom sæt dig ved min side, mor,

og syng en lille sang.

Hvorfor bli’r det nat, mor

med kold og bitter vind ?

Hør den lille kat, mor,

den mjaver og vil ind!

Mågerne og ternerne

har ingen sted at bo.

Hør, nu synger stjernerne,

de synger mig til ro!

Himlen er så stor, mor

med klare stjerner på.

Hvem monstro der bor, mor

på stjernen i det blå ?

Tror du det er drenge, mor,

der kigger ned på mig?

Og tror du de har senge, mor,

og sover li’som jeg?

47


Om aftenen klokken , når jeres kære aftenlærere har været rundt og putte og låse jeres

gang, så fremmede væsner ikke kan trænge ind, er søvnens indtrængen vel kun en enkel

realitet, eller hvad?

Forleden nat kunne vi konstatere, at en håndfuld drenge i deres søde søvn havde formået

at få springvandet til at vise sig som en sprudlende vulkan, der konstant spyttede

sæbebobler ud.

Hvis I havde haft mulighed for at tænde og slukke for solen, er jeg sikker på, at det ville

blive afprøvet og ræven budt ind på aftensmad.

Jeg kan kun beklage, at nogle af jer ikke kommer med til at tage det nye eksperimentarium

i brug næste år, jeg er sikker på, at det vil løse op for mange af de naturvidenskabelige

spørgsmål, som vi har stort behov for at få viden omkring, til erstatning for

springvandets fristende eksperimentgrundlag.

I vil have en forklaring på det, som ikke har et enkelt svar, men her har efterskolelivet

givet jer en rig mulighed for gennem samværet, filosofien, dansen, sangen og fortællingen

at få afklaret det enkle og forholde sig til det, som vi kun kan gisne om.

Jeg vil håbe, at I vil drage fra Gylling Efterskole med et hjerte fyldt med tro på, at solen

er rød og livgivende og aldrig død, men blot er på den anden side af jorden, når I

sover.

Jeg vil håbe, at I har lært, at venskab, sammenhold, tillid og varme er livgivende hjørnestene,

som danner grundlag for et godt og rigt liv.

Jeg vil håbe, at den nysgerrighed, som har været drivkraften i jer gennem efterskoleåret,

må vedblive som en naturlig del af jer, som et menneske, der spreder forår og solopgang.

Natten kan blive kold med bitter vind, det er vi menneskers vilkår, men spreder I forårets

og solopgangens fantastiske lysskær, farver, energi og stemning, som I har præget Gylling

Efterskole med, vil I gå et voksenliv i møde med de bedste forudsætninger.

Tænk at vi mennesker kan få lov til at give hinanden så meget i tillid og tro på det allerbedste

i mennesket, at mange spontant har udtalt, at jeres efterskoleophold har været

den bedste skoleoplevelse i jeres liv.

Ingen heller ikke på Gylling Efterskole kan fungere optimalt, hvis samværet ikke er baseret

på et ligeværdigt samspil med store forventninger til hinanden, hvor det at bidrage

betyder mere end det at modtage fra fællesskabet.

Gylling Efterskole har været jeres efterskole, ejerskabet har fulgt jer til marv og ben,

min skole, min lærer, mit køkken og sågar min havetraktor.

Omkring det nye eksperimentarium har I haft gode idéer, og det ærgrer mig lidt, at vi

ikke i fællesskab nåede at få en affyringsrampe på observatoriet, så vi med en raket

kunne skabe en direkte kontakt til de omkringliggende planeter og ved selvsyn få konstateret,

hvorfor solen den er rød og natten sort.

Tænk at kunne holde morgensamling med TV2-nyheder og morgensang på månen, ja, vi

kunne måske realisere Steffen Brandts sang om ”De første kærester på månen”.

Med det vil jeg blot sige, at der er ingen grænse for, hvor langt vi mennesker vil nå sammen,

når vi vil hinanden.

48


”Det er så ligetil – og dog så svært. At være menneske det er at gro i frihed, begrænset

kun af andres frihedsret”.

Et frit menneske er et menneske, der kan handle uden at bide sig selv i navlen, og her

starter det lykkelige liv, hvor enhver kan give sit bidrag til menneskets mangfoldighed

og fylde.

Tag Gyllingeleksiren med ind i jeres fremtidige forehavender, uddannelse eller et 2. år

Gylling Efterskole.

Tro på jeres kunnen, tro på jeres evner, for ”fremtidens imperier (stormagter) vil blive

tankens imperier (stormagter)”, citat fra tidligere premierminister i England, Winston

Churchill.

45 år senere indrammer Churchills forudsigelse på bedste vis den amerikanske psykolog

og professor, Howard Gardners arbejde med den menneskelige intelligens.

Howard Gardner gik mod strømmen med en teori, der bygger på, at alle mennesker

besidder alle former for intelligens, men i varierede styrker. Hvad man eksempelvis

mangler i logisk intelligens, kan opvejes af en musisk, rumlig eller social intelligens.

For 50 år siden var det muligt at tage en uddannelse og hvile rimeligt sikkert på laurbærrene,

men i enhver branche vil det være det rene selvmord i dag. Udviklingen kalder

ikke på mennesker, der helst vil mene og lave det samme, som de altid har gjort. Derfor

mener Howard Gardner, at vi alle skal trænes inden for fem afgørende tankesæt: disciplin,

syntese (betyder at sammenføje til en helhed), kreativitet, respekt og etik.

Kan vi her på falderebet konkludere, at I har fået en portion af hver af Howard Gardners

tankesæt + en større konkret faglig viden?

Hvis det er tilfældet, kan I trygt drage ud i verden og sætte jer store mål – mål som ingen

skal blæse ned for jer, men husk, at den væsentligste portion at have med i bagagen er

”kærligheden”.

I Biblen på Hverdagsdansk, 1. korinterbrev, kapitel 13 står følgende:

Hvis jeg ejede gaven at kunne tale hvert eneste sprog, der findes i Himlen og på jorden,

men ikke havde kærlighed, da var jeg bare som en hult rungende gong-gong eller en

raslende tamburin.

Hvis jeg havde profetiens gave og kendte til alt, hvad der skulle ske i fremtiden, ja,

vidste alt om alle, men ikke havde kærlighed, hvad kunne det så hjælpe? Og hvis jeg

havde så stor en tro, at jeg kunne flytte bjerge, ville jeg alligevel ikke være noget værd,

hvis jeg ikke havde kærlighed.

Hvis jeg gav alt, hvad jeg ejede, til de fattige og blev brændt levende, fordi jeg prædikede

evangeliet, men ikke gjorde det ud af kærlighed, så ville intet af det være noget

værd!

4 Kærligheden er tålmodig og mild; kærligheden er aldrig mistænksom, misundelig, pra-

lende eller stolt.

49


5 Den er aldrig overlegen, selvisk eller rå. Kærligheden kræver ikke at få sin egen vilje.

Den lader sig ikke irritere og bærer aldrig nag.

6 Den sørger over uretten og glæder sig, hver gang sandheden sejrer.

7 Kærligheden er loyal: Den tror alt, håber alt og udholder alt.

Tak for al den kærlighed og inspiration, vi har modtaget fra jer, og tak, fordi I har stillet

jer til rådighed for et personale, der har villet med jer de højest tænkelige mål.

Når vi skilles, forsvinder den røde varme sol for en stund, men husk, at planeternes bevægelse

er styret af den store varme sol, så inden du får set dig om, er dit liv igen i cenit,

hvor vi varmer os under den samme sol.

Bent Jacobsen

(forstander)

50


Gyllingdråber

Afslutningstale 2008

Kære elever og forældre.

Tusind tak for i år.

Jeg har ladet mig inspirere til at skrive et digt med baggrund i en forældretale,

som blev holdt her til afslutningen i 00 . Stines far sagde,

at eleverne var blevet beriget for livet med Gyllingdråber,så derfor hedder digtet:

Gyllingdråber

Regndråber drypper i mit hår,

borte er endnu et skoleår.

Gyllingdråber i dig, der råber,

dig, der netop i dag stille håber.

Som gener før fødslen præger dig

og altid i livet præger din vej,

sådan er - som en del af dig –

Gyllingdråberne - med til at sprænge en spærret vej.

Næringsstoffer er dråberne rige på,

med dem kan du trygt ud i verden gå.

Tillid og ansvar gav dig et selvværd,

nu er du udrustet til din hjemfærd.

Dråberne for altid vil minde dig om,

at sammenholds rigdom må du værne om.

Første gang du absolut må værne om sammenholdet med netop de elever,

der sidder her i dag, er Kr.himmelfartsdag, hvor vi holder gl.elevdag med start kl. .

Til alle elever: Held og lykke i fremtiden og vi ses.

Til alle forældre: Tak for lån.

Grethe Kirk Jacobsen

(lærer)

5


Tale til store tudedag

Man siger, at et efterskoleår er som 7 menneskeår.

Jeg må give dem ret i det.

Det er ufatteligt at tænke på de minder, der var i sommeren. Det føles som om, at det er

mange år siden, at det skete. Selv om det bare er et par måneder siden. At tænke tilbage

til jul - det er den hurtigste jul, jeg nogensinde har haft. Men der er så ufatteligt mange

minder, at det ikke er til at holde styr på. Der sker uforståeligt mange ting på en efterskole.

Det med at et efterskoleår er som 7 menneskeår.

Sådan er det også med de venner, man får på en efterskole. De venner, jeg har fået her,

er det som om, jeg har haft i hele mit liv. Vennerne, man fik i folkeskolen, er ikke noget

i forhold til dem, jeg har fået her på skolen.

På en efterskole kan jeg heller ikke sige, at der er nogen, jeg ikke kan lide.

For alle har gjort dette år til noget ypperligt. De, der er her hele tiden, eller de, der ikke

var her så længe, eller de, der næsten lige er kommet, har gjort det her til noget ypperligt.

Dette enestående sammenhold, der er på Gylling Efterskole, er kommet bag på mig.

I den første uge var her meget stille.

Men så gik vi i gang med at råbe og skrige, snakke, grine og fik venner, venner for

altid.

Derudover kom dans, matematik, engelsk, historie, fysik, samfundsfag, moduler og meget

mere.

Nu var der timer-7.30 om morgenen til 16.30 om aftenen. Det var hårdt, men man vænner

sig til alt.

Det var fantastisk at komme her og at føle, at man ikke var

den eneste, der har problemer med at læse og skrive, og at

se, at der var nogen, der havde det værre end én selv. Men

endnu større var det ikke at være sur, når man skulle til

dansk.

Derfor vil jeg takke alle dem, der har gjort dette år til

noget specielt, og takke de lærere, som har tilpasset

undervisningen, så det passer til os.

Og med disse ord 000, 000, 000 tak for det bedste

år i mit liv.

Steffen Vestergaard Andersen

(elev)

5


Forældretale ved afslutningen

Kære Grethe, Bent, alt personale på Gylling Efterskole.

Med risiko for at blive slået ihjel - vil jeg på vegne af min mand og familie sige tak.

Tak er et meget lille ord, når jeg ser på det store hjul, I har i gang her.

Vi husker godt første dag, da vi kom herned med Sara. Det var en lang tur med en meget

stille, genert og snøftende pige,

og i dag to år efter henter vi en glad, fræk, smilende pige,

med en meget større tro på sig selv og en selvtillid, der er i top.

Dog kan jeg se, hun stadig snøfter, men det har jo sine årsager.

I dag siger eleverne farvel til super gode venner og veninder,

unge mennesker, der har knyttet stærke bånd, og det er jo hårdt.

Jeg håber, I selv kan holde venskaberne ved lige.

Sara Heppners mor.

5


Korets sang på afslutningsdagen

Sidste skoledag

hallen fyldt med flag,

varmen strømmer ind

dejlig sommervind.

Ser mig lidt omkring,

husker alle ting

fra året, der er gå´d,

det vi nå’d.

(Omkvæd)

Så tag min hånd og syng nu med mig,

for jeg vil altid huske på dig,

ja, du vil altid være min ven,

åh-u-åh sammen vi ses igen.

Skolen var vort hjem,

la’ nu vær´ og glem

som søster og som bror

familien her var stor.

Kigger lidt på dig,

mon du vil huske mig,

hvad der så end sker,

vi mødes her.

(Omkvæd)

Så tag min hånd og syng nu med mig,

for jeg vil altid huske på dig,

ja, du vil altid være min ven,

åh-u-åh sammen vi ses igen.

Sine Søltoft

(lærer)

54


Og så var der …

25/10-07 Deltaget i syng dansk dagen, hvor vindersangen var forfattet af Steen

Krarup, Fensten.

29/10-07 Temadag: Historie/kristendom med bl.a. besøg på kunstmuseet Aros,

Aarhus.

03/11-04/11-07 Volleyballweekend med DGI-instruktørere.

10/11-11/11-07 Glasweekend.

13/11-07 Temadag: Fysik/samfundsfag.

17/11-18/11-07 Julegaveweekend.

22/11-07 På Eriksminde Efterskole for at se deres udgave af Charles Dickens’

”Et Juleeventyr”.

24/11- 25/11-07 Springweekend.

26/11-07 Set HMI spille ”Kærlighedens År”.

28/11-29/11-07 Matematikundervisning ved Lyndon Baker, matematikprofessor fra

Cambridge.

06/12-07 Temadag: Geografi/biologi.

12/12-07 Luciaoptog på Gylling Plejehjem

15/12-

16/12-07 Bliveweekend: Gymnastikopvisning for kommende elever og deres

forældre lørdag og for egen familie søndag.

Udstilling af elevarbejder.

09/01-08 Århus Teater: Schaufuss-ballettens forestilling ”Michael Jackson”.

14/01-08 Temadag: Slaraffenland-elever fra Aarhus Seminarium står for dagens

undervisning.

19/01-20/01-08 Rekorder sættes/boldspil.

31/01-08 Farsø Efterskole besøger os med deres dramastykke

”Romeo og Julie”.

20/02-08 ØM i håndbold.

28/02-29/02-08 Forældresamtaler.

06/03-08 Temadag: Geografi/biologi.

08/03-09/03-08 Kreative kreationer.

11/03-08 Generalforsamling.

12/03-08 Temadag: Historie/kristendom.

15/03-16/03-08 Dramaholdet øver.

29/03-30/03-08 English weekend.

31/03-04/04-08 Emneuge, hvor dramaeleverne øver deres forestilling, og de øvrige

elever kan vælge mellem emnerne: knive, foto og outdoor, og som

afslutning er de på tur til Temnæs ved Skanderborg Sø.

05/04-06/04-08 Bliveweekend:” Café Phronesis”- årets dramaforestilling spiller for

fulde huse.

55


21/04-29/04-08 Projekt/OSO.

26/04-27/04-08 Musikholdet indspiller CD.

01/05-08 Gl. elevdag.

02/05-08 Idrætsmærkedag på Odder Stadion.

03/05-08 Odder ½ maraton.

7/05 08 Copenhagen Maraton.

22/05-08 Musikfestival på Eriksminde Efterskole, hvor vore elever deltog

sammen med elever fra Hou Maritime Idrætsefterskole.

27/05-08 Fuglsøstævnet.

17/06-19/06-08 Afslutningstur til TUNØ.

22/08-08 TEMA: Kenneth Baun, ordblind tryllekunstner fortæller om ikke at

kunne læse og krydrer foredraget med professionel trylleri.

29/08-08 Café-forældrene præsenteres bl.a. for de IT- hjælpemidler, deres

børn kan gøre brug af samt UU- vejlederens præsentation af vejledningsmulighederne.

Derefter er der samtale med dansklærer.

06/09-07/09-08 Bliveweekend, hvor temaet lørdag var ”Charterferie på Mallorca”.

Søndag aften var alle i Gylling Kirke til rockgudstjeneste med temaet

”Liv og Lys” med efterfølgende foredrag ved præst Jesper Hougaard

Larsen i vores hal.

08/09-08 Foredrag ved Henry Risbøl Nielsen om kost og motions indflydelse

på selvværd, helbred, adfærd og indlæring.

21/09-08 ½ maraton Skanderborg Sø Rundt.

27/09-28/09-08 Bliveweekend: Lørdag var temaet ”Rig og fattig”, søndag var Efterskolernes

Dag med rekordstort antal besøgende.

06/10-09/10-08 Emnedage: OL.

09/10-10/10-08 Forældresamtaler.

56


Samtalen

Åbningstale skoleåret 2008

Hvis I føler, at sommerfuglene i maven er ulidelige, at fællessangen bare skal overstås,

kaffebordet blive nydt i en fart, og mor og far skal sendes hjem hurtigst muligt, ja, så

tror jeg, det er helt normalt.

Når I nu kaster jer ud i det store efterskolefællesskab, er jeres mål garanteret at få så

mange venner og kammerater som muligt til at danne baggrund for et rigtigt godt efterskoleophold.

Tidligere statsminister Anker Jørgensen har sagt, at ”man læser og studerer, fordi man ikke

kan lade være med at undersøge. Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for

det, man føler er rigtigt, men det, der er afgørende for retningen, man vælger, det er hjertet”.

Der er nok ikke mange af jer, der tænker på, at et godt fællesskab også medfører en god

faglig indlæring – når vi har det godt sammen, går læringen for alvor i gang.

På en Grundtvig Koldsk Efterskole som vores, hvor samtale og åbenhed er grundfæstede

værdinormer, er jeres mulighed for mange venner og kammerater stor, men I skal

vide, at de ord, der bliver brugt i samværet, er af stor betydning.

Forfatteren Johannes Møllehave har udtalt, at et ord kan være et mord uden m.

Et ord, som først er sagt og hørt, kan ikke drives tilbage i munden - selv med ti vilde

heste, men f.eks. et nybygget hus eller Gylling Efterskoles nye eksperimentarium kan

med store maskiner fjernes på få dage, og alle spor kan slettes.

Ord er magt, specielt når det er envejskommunikation, men i den gode samtale bidrager

ordene til positiv udvikling og læring.

Gylling Efterskole elsker vi samtalen, eller som Grundtvig sagde ”det levende ord”,

hvor fantasi og følelser kan holde forstanden på plads, så vores erfaringsoplevelser bliver

til sand lærdom, hvor ikke bare stavning og sprog er i orden, men hvor vi giver

hinanden energi og velvære ved vores kommunikation og valg af ord.

Ord kan være lige så giftige som en salmonella-infektion og lige så dødelige og hallucinerende

som rød fluesvamp i ragouten, mens gode velvalgte ord kan give glæde og

energi til alle de udfordringer, der venter på jer i det kommende skoleår.

Vi er nødt til at sande, at vi er styret af andres ord og forventninger til os, og prøv engang

at forestille dig, at dine efterskolekammerater har en forventning om, at du f.eks. er en

fuck-op, en nørd, en taber eller en dum idiot.

Den går ikke, vores forventninger til hinanden skal være viljefaste og fyldt med dejlige

positive ord og tanker, så er der ingen grænser for, hvor langt vi kan nå sammen fagligt

og menneskeligt.

Det betyder bogstaveligt, at samtalen skal have stor plads. Livet kommer før oplysningen,

og er grundlaget for, at en læring går i gang.

Vi skal animere hinanden til at finde ind til vores drømme og forhåbninger om livet.

57


Det mest centrale pædagogiske begreb på Gylling Efterskole er den levende vekselvirkning,

som giver sig udtryk i samværet mellem elever og ansatte.

Lærer og elev skal lære af hinanden. Vi er ligeværdige, når det drejer sig om at blive

klog på livet.

I efterskoleloven står der, at undervisning og samvær skal tage udgangspunkt i livsoplysning,

folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og det passer fint ind på vores fælles

skole, ja, det er din efterskole, du er efterskoleelev, men også efterskoleejer.

For at få et fællesskab til at fungere er det vigtigt, at vi også tænker fælles tanker.

Det er et basalt behov for alle at indgå i et fællesskab, fordi vi danner vores holdninger

og hele personlighed i samspil med andre mennesker. Fra barn begynder det i hjemmet

og fortsætter i klassen på skolen og ender med, at man kan overskue og være en del af

hele skolens fællesskab. Vi må arbejde på, at alle oplever et trygt og forpligtende fællesskab,

hvor enhver både giver, forventer og får det bedste - et fællesskab, man kan dele

både glæder og sorger med. I et sådant fællesskab lærer man at bekymre sig om andre,

og at alle har betydning for helheden.

Vi tilstræber, at undervisningen tager udgangspunkt i fælles oplevelser, og at alle får

mulighed for at gøre nytte.

Biskop Jan Lindhard påstår, at helvede ikke findes, men at det blot er en betegnelse, der

er sat på ensomhed og meningsløshed - altså en modsætning til lykke.

Et lykkeligt efterskoleliv er ikke et liv uden problemer, men et liv, hvor den enkelte er i

stand til at løse de problemer, der helt sikkert vil dukke op.

Det er vigtigt, at vi giver hinanden lov til at lave fejl ved at tilgive dem. Jeg kender intet

menneske, som ikke laver fejl, men på trods af alle vores fejl er vi mennesker gode nok.

Vi skal give hinanden lov til at være uenige, være kede af det og være skuffede.

Nogle af forældrene sidder garanteret og tænker, hvornår får vi en garanti for et højt

gennemsnit til én af folkeskolens afsluttende prøver eller 0. klasseprøven til næste

sommer. Har jeg ret?

Glem det - efterskolelivet er så viseligt indrettet, at vi gør, som når der bygges et hus, vi

støber sokkel, murer vægge, inden taget lægges på, som bonden, der pløjer, harver og

sår, inden han høster, som morgenrøden i øst giver lys, inden dagen indtages.

Vores efterskoleliv skal løftes med morgenrøden, give os lys, liv og lyst. Vi skal synge,

springe, danse, være kreative og banke de andre efterskoler i boldspil.

Efter skolestart er der som regel mange forældre, som ringer og siger, at de aldrig har

oplevet deres barn så lykkelig, og til det kan vi kun sige: ”Godt brændstof for efterskolelivets

motor”.

Alle vi ansatte har det godt, når vi har det godt i fællesskabet, men tro nu ikke, at det kun

er lykkemeldinger, vi samler på. Vigtigt er det, at det, der trænger sig på - godt eller skidt

- kommer frem i dagslyset og berettiget også får energi fra den livgivende morgenrøde,

som vi alle er afhængige af.

58


Når morgenrøden får lov til at give os lyst og energi, skal I forældre ikke tvivle på, at

det højst muligt tænkelige faglige mål nås, men husk, at der skal pløjes, harves og sås

først.

Provo-kunstneren Jørgen Nash’ motto var: ”Det er aldrig for sent at begynde en lykkelig

barndom. ”

Gylling Efterskoles motto er: ”Det er aldrig for sent at begynde eller fortsætte en lykkelig

skolegang”.

Hjertelig velkommen til Gylling Efterskole.

Bent Jacobsen

(forstander)

Fællessang – en del af fællesskabet.

59


Ryste-sammen aktiviteter

Stjerneløb

Godt at mødes igen efter en sommerferie, men også vigtigt at tage godt imod de nye.

60


På strandtur

6


Bliveweekend - Rejsen til Mallorca

Ventetiden i Gylling Airport føles så lang, når man bare er så klar.

6


Alle glæder sig - ikke mindst den dansktalende guide Yvonne, som mest af alt elsker

grisefester.

6


Blev Yvonne stoppet i sikkerhedskontrollen?

Klar til at gå til gaten.

64


Stewardesserne er klar.

Gaten åbner.

Snart er flyet lettet.

65


Endelig nede i solen.

Ved poolen møder vi underskønne Carmen Rosita, og om aftenen nyder vi - ikke mindst

Yvonne - en ægte grisefest.

66


Hvem sagde grisefest? Og så ham Don Pedro!

Spille til dans kunne han også – alle de spanske rytmer.

67


At gå på efterskole i en verden af liv

At gå på efterskole er noget helt specielt. Et af de mærkelige fænomener, som ikke er til

at beskrive. Jeg vil alligevel prøve at sætte nogle ord på fornemmelsen. Men for at gøre

det vil jeg starte et helt andet sted:

”En verden af liv, som vil ta’ dig med

igennem frygt og håb og kærlighed,

til du finder fred på din lange vandring

i en verden, en verden af liv .”

Den opmærksomme læser har nok opdaget, at jeg ikke selv har forfattet ovenstående

strofer. De stammer selvfølgelig fra Disneys klassiker ”Løvernes Konge”, som Elton

John kreerede et fantastisk soundtrack til.

Ganske vist handler teksten, som på engelsk hedder ”Circle of Life” om, hvordan alt liv

indgår i hele verdens kredsløb. Så hvordan Simba, Scar og Nala, og hvad de ellers hedder,

passer ind i en tekst om at gå på efterskole, vil jeg vende tilbage til om lidt.

Jeg vil begynde med at dvæle ved min egen første oplevelse af efterskolelivet og det, der

senere skulle få mig til at blive efterskolelærer. Omtrent 5 år gammel var jeg ofte med

min mor på arbejde på Tolne Efterskole. I en alder, hvor alt, hvad man oplever, opfattes

som en sandhed, følte jeg mig med ét hjemme i dette innovative miljø. Et sted med en

base af trygge rammer, men hvor alt uventet kunne og ville ske. En følelse, som man på

én gang bliver afhængig af, og som jeg tog med mig igennem mit eget rigtige efterskoleophold,

og som har drevet mig til det sted, hvor jeg er i mit liv nu.

Et år på efterskole er nemlig ikke blot et hvilket som helst skoleår. Et efterskoleår er

måske det mest begivenhedsrige år i et ungt menneskes liv. Et år, der på mange måder

kan beskrives som en rejse. En dannelsesrejse, men også en fysisk rejse, da det for

mange er den første prøvelse væk fra mor og far. En rejse ind i en helt anden verden. En

verden af liv.

Her er det, at vi vender tilbage til sangen, som jeg indledte med. For under overfladen

kan der være flere skjulte sammenligninger mellem livet på Gylling Efterskole og

”Løvernes Konge”, end man lige umiddelbart skulle tro. Ligesom lille Simba, der helt

hovedkulds blev smidt ud i den virkelige verden, uden mor og far og uden at vide, hvem

han selv var, bliver efterskolen det sted, hvor eleven kan komme til at prøve sine egne

grænser af. Man kommer så at sige til at spille hovedrollen i sin egen historie om Simba.

Og med Simba som hovedrolle oplever man det hele; den trygge base hjemme på kongeklippen,

den onde Scar, kærligheden til den jævnaldrende Nala og de trofaste venner

Timon og Pumba.

68


Med andre ord: Et efterskoleophold er mange ting! Men det handler blandt andet om at

finde ud af, hvem man er som menneske. Og som Mufassa (Simbas far) siger til sin søn

i filmen: ”Du må indtage din plads i livets store kredsløb”, så er man også som en del

af en efterskole nødt til at tage del i og tage ansvar for, at efterskolens kredsløb løber

rundt.

Det er min helt klare opfattelse, at når man har accepteret dette, og man er villig til at

give, hvad der skal til, så er der også mere at hente, end man kan forestille sig. Og i den

tråd vil jeg afslutte med sangens sidste vers:

”Der er mere at tag’, end du aner,

mere at finde end nogen vil tro,

og den sol, der står op

over bjergenes top,

den er det lys, som får alt til at gro.”

Terje Vigan Anderson Hansen

(ny lærer)

69


September byder på endnu en 1/2 maraton -

og et næsten fuldendt byggeri med eksperimentarium i stueetagen og 2 elevfløje og et

klasseværelse på 1. sal. Kun observatorie (stjernekiggertårnet) mangler endnu.

70


Bliveweekend - Rig og fattig

Nogle lande præsenterede sig med flag.

7


I et stort land skifter klimaet.

Nogle føler sig mere truet end andre.

7


Såvel rige som fattige fik muligheden for at tjene penge ved at samle og sælge æbler.

7


Jeg har lært et nyt ord

- Employer Branding

Forleden læste jeg en artikel på nettet. Jeg kunne ikke helt afgøre, om jeg skulle være en

smule forarget, eller om jeg var tilhænger af dens indhold.

Kort og godt handler artiklen om, at det skal være slut med negativ omtale af skolesystemet,

og at lærerne skal lære at fortælle de gode historier fra deres arbejdsplads. Artiklens

forfatter foreslår, at skolen skal hente inspiration ”i tidens nye buzzword: Employer

branding - eller branding af skolen som arbejdsplads .”

At der skal positiv omtale til, er for mig ikke svært at være enig i. Skolen har brug for

og fortjener, at de gode historier kommer frem i lyset, og at fokus rettes mod de mange

fremragende tiltag, der faktisk gøres rundt om på skolerne. At alt skal brandes, er en del

af tidens trend og måske en nødvendighed, hvis man vil overleve i et konkurrencepræget

samfund. Og ja, selvfølgelig skal vi videreformidle til samfundet og kommende generationer,

hvorfor skolen er unik – både som institution og som arbejdsplads.

Det er derimod artiklens konklusion, der bringer en smule forargelse op i mig. Efter en

række gode overvejelser omkring skolens fremtid, skriver forfatteren følgende: ”Derfor

må skolens folk på banen og fortælle om de kvaliteter og udfordringer, fremtidens skole

står over for. Vejen frem er ikke at klage og give op…”

Er det sådan lærere fremstår i samfundet – klagende, opgivende? Gør vi ikke andet end

at brokke os, og smider vi bare håndklædet i ringen og går? Og er det kun lærere, der

bærer ansvaret for at fortælle de gode historier om skolen? Ja, her er jeg så ikke helt

enig!

Jeg har besluttet mig for ikke at være forarget – det kommer der alligevel ikke noget

(godt) ud af. Og måske er det heller ikke det rigtige ord at bruge, faktisk er jeg blevet

provokeret. Og provokation kan forstås som en udfordring (hvilket måske var hensigten

med artiklen), så jeg vælger at tage denne. Jeg vil implementere det nye ord i mit ordforråd

og i højere grad tage aktiv del i Employer branding’en af skolen.

Det er nemlig fantastisk at være lærer!

Dorte Friis

(lærer)

74


Emnedage - OL

Den olympiske ild er tændt, og landene er klar til indmarch.

75


Der blev spillet på alle strenge...

76


... og vundet til den store guldmedalje.

77


Glimt fra medaljeoverrækkelserne.

78


Halvårsberetning 2008

Ved generalforsamlingen Kr. himmelfartsdag måtte vi i år sige farvel til Jan Pedersen.

Vi takkede selvfølgelig Jan for det arbejde, han har gjort de år, han har været med os, og

ønsker ham held og lykke fremover. Det er med glæde, at vi kunne sige velkommen til 2

nye medlemmer af bestyrelsen, nemlig Nicolaj Børgesen og Cecilie Withagen. Vi håber

på et langt og givtigt samarbejde.

Bestyrelsen ser efterfølgende således ud:

Formand Sanni Nedergaard, Julsøvej 460, 8 40 Risskov

Tlf. 648 80, mail: Sanninedergaard@gmail.com

Næstformand Torben Emdal Juul

Best.medlem Anders Clausen

Kenneth Sørensen

Kasserer Niels Secher

Skolerepr. Grethe Kirk Jacobsen

Suppleanter Michael Thygesen Lauridsen

Nicolaj Børgesen

Cecilie Withagen

Revisor Steen Gloggengieser

Jeg vil som altid starte med at ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende

nytår. I år er vi igen kommet igang i elevforeningen, og vi har haft flere forskellige emner

oppe og vende. Vi har bl.a. arbejdet med at få elevforeningen på nettet, i en eller anden

form, der er stadig ikke sket de helt store ting, ud over at I kan finde os på efterskolens

egen hjemmeside. Men vi arbejder stadig på at blive mere synlige der ude i CyperSpace.

Dertil kan jeg lige indskyde, at elevforeningen er kommet på Facebook, og vi selvfølgelig

vil opfordre jer til at melde jer ind i vores lille gruppe, hvis denne portal er noget,

I bruger.

Vi sidder desuden og kikker på foreningens gamle vedtægter og overvejer, om nogle af

dem skal laves om, men dette er stadig blot under udarbejdelse, og det er noget, I evt. vil

høre mere om til næste år.

Derudover kan jeg fortælle jer, at festen på Social Club efter gammel elevdag som vanligt

var et kæmpe hit. Vi beklager meget, at der opstod et problem med for få billetter,

selv om vi fik løst problemet, vil vi naturligvis forhøre os om muligheden for at få nogle

flere til næste år. For selvfølgelig følger vi succesen op og holder endnu en fest til næste

år. Hvor og hvordan, dette kommer til at løbe af stablen, er endnu ikke 100% på plads,

men det er noget af det, foreningen arbejder videre med efter nytår.

Sidst er der bare at sige, at jeg endnu engang vil ønske jer og jeres nære en rigtig hyggelig

og god jul samt et godt nytår! Vi håber at se rigtig mange af jer i det nye år!

Sanni Nedergaard

(elevforeningens formand)

79


Gl. elevmøde

Præsentation af elevforeningens bestyrelse.

2 x Rytter: Tidligere og nuværende elev.

80


Fodboldkamp mellem tidligere og

nuværende elever.

8


Gl. elevmøde

Alle tidligere elever inviteres hermed til elevmøde Kristi himmelfartsdag, torsdag den

. maj 009 kl. .00. OBS.: Vi holder fast ved kl. 11.00 som starttidspunkt.

Der opkræves kr. 50,00 ved indgangen for frokost og kaffe.(Arrangementet på skolen

slutter efter kaffen.)

Skolens bestyrelse:

Annette Dam Andersen (formand)

Jørn Fogh (næstformand)

Erling Mikkelsen (sekretær)

Maria Haufort

Niels Rubin

Begivenheder i medarbejderstaben:

Vi har taget afsked med Michael S. Nielsen, som har søgt nye udfordringer.

Da Dorte Skorstensgård er uddannet som køkkenassistent, har vi taget afsked med hende.

Desuden har vi sagt farvel til Angela Jessen og Lone Gleesborg, som begge har været

lærervikarer.

Vi har fra august ansat lærer Terje Vigan Anderson Hansen. I køkkenet har vi ansat Inge

Kunnerup Pedersen.

Ole Rosenbæk er i det forløbne år blevet 50 år.

Kaj Rasmussen kan fejre 30-års-jubilæum og Anne Marie Holm Mortensen kan fejre 10års-jubilæum.

8

En glad Dorte fejres.


Skolens bestyrelse

Annette Dam Andersen

Formand.

Erling Mikkelsen

Sekretær.

Niels Rubin

Jørn Fogh

Næstformand.

Maria Haufort

Skolens bestyrelse ønsker

alle nuværende og tidligere

elever samt deres forældre

og årsskriftets øvrige læsere

en glædelig jul og

et godt nytår!

8


Skolens medarbejdere

84

Birte Basse

Dansk, engelsk, billedværksted,

musical, kristendom.

John Christensen

Pedelmedhjælper.

Elsebeth Eriksen

Klaver, dansk, engelsk, drama,

biologi.

Finn Torben Christensen

Pedelmedhjælper.

Arne Christoffersen

Køkkenleder.

Lise Frenning

Matematik, engelsk, fysik/kemi.


Dorte Friis

Dansk, fysik, fællesgymnastik, dans.

Bente Hansen

Køkkenmedhjælper.

Terje Vigan Anderson Hansen

Dansk, engelsk, samfundsfag,

historie, fællesidræt, fodbold,

håndbold, volleyball.

Anne Friis Hansen

Klaver, dansk,

engelsk, volley, kristendom.

Laila Dam Hansen

Kontormedhjælper.

Tove Hedemann-Hansen

Sekretær.

85


86

Bent Jacobsen

Forstander.

Fortælling, sang, ved dagens

begyndelse.

Henrik Jessen

Klaver, dansk, engelsk, sang,

musical, kristendom, badminton.

Anne Marie H. Mortensen

Tillidsrepræsentant.

Dansk, engelsk, biologi.

Grethe Kirk Jacobsen

Skolemor.

Morgensang, sang, engelsk, tysk.

Kirsten R. Laursen

Køkkenassistent.

Frank Murberg

Dansk, boldbasis, fodbold,

biologi, kondi/motion.


Peter Myrfeld

Dansk, musik, musical, geografi .

Helmer Nielsen

Matematik, metal/smedning, spring,

idræt på tværs, kondi/motion,

geografi .

Inge Kunnerup Pedersen

Køkkenmedhjælper.

Brian N. Nielsen

Dansk, fællesgymnastik, springgymnastik,

fodbold, boldbasis,

samfundsfag.

Jonna R. Nielsen

Medarbejderrådsformand.

Matematik, glas- og kreativt værksted,

keramik, luntehold, samfundsfag.

Kaj Rasmussen

EDB, matematik, træ, smykker,

geografi .

87


88

Leo Bøgh Rasmussen

Pedel.

Praktisk arbejde.

Ole Rosenbæk

Pedelmedhjælper

Christina Søndberg

Musical, matematik, fysik/kemi.

Ole Rasmussen

Pedelmedhjælper.

Signe Flensbak Søltoft

Klaver, matematik,

fysik/kemi, kor.

Kim Vullum

Teknisk servicemedarbejder.


Danskholdene 2008-2009

89


Elever 2008/2009

Amalie Pedersen Ryparken 10 2.tv 8660 Skanderborg

Anders Gylling Ditlevsen Skolebakkevej 40 8305 Samsø

Anders Hjortslev Horsleben Møllevej 15 3600 Frederikssund

Anders Juhl Wulff Egholmsvej 23 8660 Skanderborg

Anders Rumph Urmagertoften 81 8270 Højbjerg

Andreas D Christiansen Honumvej 39 Honum 8763 Rask Mølle

Andreas Hageman Fussing Tåningvej 35A 8660 Skanderborg

Anette Maria Larsen Ellevej 5 4460 Snertinge

Anna Bækgaard Helk Thorsøhøjen 5 8600 Silkeborg

Anne Bisgård Jensen Hadrupvej 24 8350 Hundslund

Bettina Nørgård Skov Eshøjvej 51 8471 Sabro

Bjarke Povlsen Jørgensen Hoelvej 19 Vissing 8370 Hadsten

Buster Bukart Hansen Gjerrild Bygade 40 Gjerrild 8500 Grenå

Camilla Bøjesen Øster Kringelvej 29 8250 Egå

Camilla Damsgaard Kristensen Søndergade 0 8560 Kolind

Camilla Friis Jensen Skjoldballen 9 8543 Hornslet

Camilla Villadsen Trekanten 1 Ølsted 8723 Løsning

Casper Rytter Armosevej 37 7620 Lemvig

Christian Bro Strandgyden 15 5466 Asperup

Christian Hechmann Saloparken 53 8300 Odder

Christian Munk Johnsen Vejlesøvej 23 2840 Holte

Christine Hansen Birkegaard Bjerlevvej 3 Ådal 7300 Jelling

Christoffer Nibe Skejbyvej 225 8240 Risskov

Claes Steen Orholt Randersvej 92 8362 Hørning

Dan la Cour Skolebakken 6A Tønning 8740 Brædstrup

Dan Riber Schødt Arnegårdsvej 54 8230 Åbyhøj

Daniel Mortensen Stationsvej 65 Thorsager 84 0 Rønde

Daniel Tofte Nielsen Blegindvej 44 B 8362 Hørning

Dennis Birkemose Søderdal Kiltorn 32 8670 Låsby

Emil Schnedler Vad Bækvej 5 Femmøller 8400 Ebeltoft

Frederik Bak Wingaa Hestehaven 5 8660 Skanderborg

Gita Andersen Ryhaven 47 8210 Århus V

Hanne Nygaard Seiling Søballevej 8 8660 Skanderborg

Helena Husballe Hagevej 19 Hammer 7160 Tørring

Jack Juhl Sørensen Fuglrisvej 5 Grædstrup 8740 Brædstrup

Janni Horn Haxholmvej 2 8450 Hammel

Jannic Lyth Saloparken 79 8300 Odder

Jeppe Orlowitz Rasmussen Vestervangen 3 Søvind 8700 Horsens

Jon Storgaard Larsen Toustrup St.Vej 5 847 Sporup

Jonas Lisberg Nielsen Hesselbjergvej 12 8300 Odder

Julie Brandt Hansen Skovvej 15 Gram 8660 Skanderborg

Julie Kristoffersen Jernaldervej 271 B 1.th 8210 Århus V

Kamilla Fosborg Konrad Tousvej 31 8230 Åbyhøj

Kasper Bolund Pedersen Firkløvervej 41 8700 Horsens

Kasper Kragh Nielsen Hvedevænget 30 8700 Horsens

Katja Marie Winther Sørensen Krabbesholms Allé 9 8260 Viby

Katrine Kaadt Nordahl Olesen Mallinggårdsvej 64 A 8 40 Malling

Katrine Tornehave Rasmussen Bredgade 80 8340 Malling

Kenneth René Koustrup Nørreskovvej 65 8382 Hinnerup

Kristian Aksel Hald Husoddebakken 1 8700 Horsens

Kristian Husballe Hagevej 19 Hammer 7160 Tørring

94


Laura Dam Udsen Rimsø Bygade 10 8500 Grenå

Laura Hougaard Olsen Holmstruphøjvej 83 8210 Århus V

Lotte Ellgaard Højgårdsvej 4 Taulov 7000 Fredericia

Louise Bøgh Rødbro Sønder Trandersvej 41 9210 Ålborg SØ

Louise Gavnholt Leddet 59 Lund 8700 Horsens

Mads Aske Strømholt Madsen Horskildevej 6 8641 Sorring

Mads Bøgholm Jarlsmindevej 112 8260 Viby J

Mads Nyberg Porse Asklevvej 7 Asklev 8653 Them

Malene Brink Niese-Petersen Egedesmindevej 7 6715 Esbjerg N

Malene Jelle Pedersen Esmarkcksvej 45 8550 Ryomgård

Malene Saugmann Svendsen Skæring Sandager 7 8 50 Egå

Maria Ejstrup Bach Børupvej 247 8310 Tranbjerg

Maria Lakshmi Dybdal Byagervej 85 8330 Beder

Marie Louise Palle Kirkevænget 67 8 0 Tranbjerg J

Marlene Hald Sørensen Sverigesvej 11 8370 Hadsten

Mette Kanstrup Nielsen Stendalen 23 8850 Bjerringbro

Mia Bertelsen Østerbro 4 Stjær 8464 Galten

Michael Bro Moseholt Tornsbjergvej 3 8350 Hundslund

Michael Nørgaard Christensen Præstemarken 66 8752 Østbirk

Michael Pedersen Stidalskæret 42 Resenbro 8600 Silkeborg

Michael Steffen Bagger Urmagertoften 58 8270 Højbjerg

Michele Friis Fjordside Egernvej 12 8660 Skanderborg

Michelle Stenstrup Vohlert Agervej 5 7300 Jelling

Mick Søgaard West Toftegårdsparken 45 8653 Them

Morten Birch Østervangs Allé 54 8963 Auning

Natasja Ergün Udengaard Munkhøj 10 8520 Lystrup

Nicolai Brønd Christensen Vinderslevholmvej 35 8620 Kjellerup

Patrick Brønd Christensen Vinderslevholmvej 35 8620 Kjellerup

Patrick Dyrhøj Nielsen P. Müllers Vej 41 1.tv 8210 Århus V

Patrick Mynderup Skarnager Degnehusene 25 2620 Albertslund

Penille Lindgreen Damgaard Æblehaven 21 8362 Hørning

Per Gallø Knattrup Sørensen Vestergade 0 8464 Galten

Per Nielsen Borg Kongevej 5 Vestbirk 8752 Østbirk

Pernille Fogsgaard Lollandsgade 8600 Silkeborg

Pernille Holbæk Pedersen Søndrevej 27 8700 Horsens

Rikke Bargsteen Dalstien 11 8200 Århus N

Rikke Borg Larsen Sjørslevvej 44 8620 Kjellerup

Rikke Lykke Nielsen Toften 31B 7441 Bording

Sara Bjerregaard Christensen Lindå Hede 2 8543 Hornslet

Sebastian Broch Rolighedsvej 10 Aale 7160 Tørring

Simon Birkholm Nielsen Ejlskovvej 72 Ejlskov 5471 Søndersø

Simon Kanstrup Nielsen Stendalen 23 8850 Bjerringbro

Simon Schulz Pedersen Harresøvej 15 7323 Give

Simone Meiner Kristensen Kløvervej 15 4270 Høng

Stefan Kleis Larsen Birkevej 16 8660 Skanderborg

Steffen Møller Nørregaard Baunegårdsvej 75 8361 Hasselager

Steffen Vestergaard Havrevangen 15 8740 Brædstrup

Steffen Vestergård Andersen Strandvejen 50 87 Daugaard

Sussanne Mette Jørgensen Kildemosevej 1 5853 Ørbæk

Søren Haubro Petersen Østerbyvej 21 8310 Tranbjerg

Theis Handberg Alstrup Fræervej 10 A 9520 Skørping

Trille Lassen Toftevej C 67 0 Fanø

Vicki Brochdorff Espersen H C Andersensvej 34 Selling 8370 Hadsten

95


98

Venner

Vi kan!

Så lad os fortfarende undgå at slukke

vort lys i begge ender

lad os aldrig møde livet

med underfrankerede hjerter.

Benny Andersen

(Uddrag af digtet AFSKED OG NY AFTALE)

2008

2008

2008


47805 - Toptryk Grafisk Aps - 74 65 01 01

More magazines by this user
Similar magazines