Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

oddernettet.dk

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.:

Resume:

Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik

besluttede udvalget for Undervisning og kultur, at kommunen skal

have en fælles mad- og måltidspolitik for børn og unge. Politikken

dækker kommunale skoler, klubber, daginstitutioner og dagplejen og

er udarbejdet af en TænkeTank med forældre og medarbejdere.

Forslaget tager udgangspunkt i de 8 kostråd og de nordiske

næringsstofanbefalinger. Visionen er at føre disse nationale

anbefalinger ud i livet i de kommunale skoler og daginstitutioner.

Samtidig sætter politikken særligt fokus på børn og unges høje og

voksende sukkerindtag og kommer med konkrete bud på, hvordan

dette kan reduceres ved indførelse af en nul-sukker politik. Endelig

indeholder politikken et inspirationskatalog med sunde opskrifter.

Politikken har været i høring blandt de berørte bestyrelser. Der er i

høringsperioden indkommet 21 høringssvar.

Baggrund for sagen:

Der er generelt stor opbakning til, at Odder Kommune sætter sund

kost til børn og unge på dagsordenen. 17 ud af 21 bestyrelser bakker

op om de overordnede visioner. Samtidig gives der i halvdelen af

høringssvarene eksempler på, hvordan man lokalt arbejder aktivt med

sund kost og sunde kostvaner, f.eks. ved udformning af kostpolitik,

etablering af koldtvandsautomater, fokus på motion og bevægelse,

indførelse af nul-sukkerpolitik, frugtordninger og sunde

frokostordninger.

Delte holdninger til indførelse af en nul-sukkerpolitik

Hovedparten af høringssvarene forholder sig til forslaget om at

indføre en nul-sukkerpolitik. To skoler (Ørting, Gylling) og en

daginstitution har flere års erfaring med en nul-sukkerpolitik. Her

giver man udtryk for, at det har været et godt middel til at påvirke

børns kostvaner, og at det har været uproblematisk at implementere.

En enkelt skole bemærker, at den største udfordring har været

forældrene, men ikke børnene. På en anden daginstitution har man

med udgangspunkt i forslaget til Mad- og Måltidspolitikken nu valgt

at indføre en nul-sukkerpolitik. Der er i alt 5 daginstitutioner og 2

skoler, der fuldt ud tilslutter sig forslaget om en nulsukker-politik.

Desuden er der to bestyrelser, hvor medlemmernes holdninger er

delte, så nogen er for og andre imod. Bestyrelserne, der går ind for

nul-sukkerpolitikken, betragter den som et fordelagtigt middel, både i

forhold til at påvirke børns kostvaner og reducere sukkerforbruget,


men ogfordi ordningen giver forældrene indflydelse på, hvor meget

sukker deres eget barn må få. Endelig fremhæves det, at politikken bør

suppleres med oplysning og kompetenceudvikling for både børn og

voksne. Samtidig påpeger enkelte bestyrelser, at undtagelserne for,

hvornår man dispenserer fra nulsukker-politikken, bør hæves fra de

foreslåede 3 til 5-6 eller 12 om året.

Flere bestyrelser er generelt modstandere af, at politikken indeholder

konkrete påbud og forbud og havde hellere set, at der primært var

skitseret visioner og overordnede strategier i politikken. Samtidig er

flere bestyrelser modstandere af, at man vælger et særligt

indsatsområde ud.

Bestyrelserne på 2 skoler og 4 daginstitutioner samt dele af dagplejens

bestyrelse er direkte imod indførelse af nul-sukkerpolitikken. De

betragter det som formynderisk at indføre en nul-sukkerpolitik fælles

for alle institutioner og foretrækker i stedet, at sukkerforbruget

administreres lokalt. Flere ser ikke det nuværende sukkerforbrug i

skolerne og institutionerne som problematisk, og de betragter det som

en ulempe, at der ikke bliver plads til spontane situationer, hvor man

kan servere is, saftevand eller kage. Enkelte bekymrer sig over,

hvordan man skal holde traditioner i hævd som eksempelvis at bage

pebernødder o.l.

Dagplejens bestyrelse er bekymrede for, om mad- og

måltidspolitikken vil erstatte den kostpolitik, den har udarbejdet for

halvandet år siden. Samtidig er den bekymret for, hvordan man i

praksis skal differentiere mellem, hvad der serveres for

dagplejebørnene og dagplejerens egen familie i åbningstiden. Endelig

finder bestyrelsen ikke, at mad- og måltidspolitikken tager højde for

de specielle behov, børn under 1 år har.

Hvad med madpakken?

Flere bestyrelser undrer sig over, at politikken ikke forholder sig til

madpakken. De finder, at hovedparten af den mad, børnene indtager,

mens de er i skole/daginstitution, stammer fra madpakken, og at det

især er i madpakken, at problemer med usund mad findes. Derfor

foreslås det, at der bør være retningslinjer eller som minimum

anbefalinger omkring indholdet i madpakken.

Mælk til alle børn:

Flere daginstitutioner udtrykker bekymring omkring målet om, at alle

børn skal drikke en kvart liter mælk om dagen, mens de er i

dagpleje/insitution/skole. Daginstitutionsbestyrelserne understreger i

den forbindelse, at de som institutioner ikke har råd til at finansiere en

mælkeordning.

Usikkerheder:


Der er flere høringssvar, der omhandler tvivl omkring dele af

politikken. Det gælder for eksempel i forhold til, om der må serveres

mad og drikke med kunstige sødestoffer frem for almindeligt sukker.

Det forholder politikken sig ikke til. Ligeledes er der tvivl om, hvad

der er inkluderet i nul-sukkerpolitikken (ex. figenstænger, sukker på

morgenmaden, sukker på risengrøden osv. ). Endelig udtrykker flere

bestyrelser bekymring eller frustration over, om der følger penge med

til at realisere nødvendige tiltag i forbindelse med implementering af

politikken, eksempelvis til etablering af koldtvandsautomater på

skolerne.

Inspirationskataloget:

Tre bestyrelser forholder sig til inspirationskataloget. To af disse anser

inspirationskataloget for at være et godt og brugbart redskab, mens en

bestyrelse savner inspiration i forhold til mad og drikke til de ældste

børn i folkeskolen.

Flere bestyrelser savner fokus på bevægelse

Det er vedtaget i byrådet, at der skal udarbejdes en bevægelsespolitik.

Mad- og Måltidspolitikken forholder sig ikke til motion, selv om

motion er en del af de 8 kostråd. Det er en mangel ifølge flere

skolebestyrelser. De så gerne, at motion blev koblet tæt sammen med

mad- og måltidspolitikken.

Lokale handlingsplaner

Der er i forbindelse med politikforslaget fremsendt en ide til skabelon

for tilhørende handleplaner (se dok.nr. 1051990). Handleplanerne skal

konkretisere, hvordan man lokalt vil udmønte politikken i praksis.

Der er delte meninger om handleplanerne. Nogen bestyrelser mener,

at det vil være omstændeligt at benytte skabelonen. Andre mener, at

det der skal behandles i handleplanerne også bør være fælles på tværs

af skoler, institutioner og dagpleje. Endelig bryder enkelte bestyrelser

sig ikke om, at handleplanerne skal samles centralt. Endvidere

påpeger en bestyrelse, at handleplanerne bør være et anliggende for

personalet og ikke bestyrelsen.

Forvaltningens bemærkninger:

Mad- og måltidspolitikken er en fælles politik for alle kommunens

skoler, daginstitutioner og dagplejen. Det betyder, at politikken bliver

overordnet i forhold til eksisterende lokale kostpolitikker. Det betyder

imidlertid ikke, at disse overflødiggøres, da de er et godt supplement,

der forholder sig til lokale forhold. Dette gælder eksempelvis for

dagplejens kostpolitik, der forholder sig til særlige behov, der er

gældende for kost til små børn.

Flere høringssvar er betænkelige ved politikkens fokus på

sukkerforbruget som et særligt indsatsområde. Forvaltningen er enig


med TænkeTanken i, at det er vigtigt at fokusere på et enkelt område

og er ligeledes enig i, at det voksende sukkerforbrug er

hovedproblemet. Det betyder ikke, at forbruget og problemet er størst

i skolerne og institutionerne, men det er denne arena, kommunen har

direkte mulighed for at påvirke. Dette vil forhåbentligt kunne have en

afsmittende virkning på forbruget i hjemmene. Samtidig bliver en

fælles regel enkel for forældrene at forholde sig til, uanset hvilket

kommunalt tilbud deres børn benytter.

Forvaltningen noterer sig samtidig, at der i kommunen er gode

erfaringer med at gennemføre en nul-sukkerpolitik fra enkelte

skoler/daginstitutioner.

Flere bestyrelser er bekymrede for, om det spontane initiativ til at

servere is/kage ol. forsvinder. Her vurderer forvaltningen i tråd med

TænkeTanken og flere bestyrelser, at hensynet til, at forældre skal

have indflydelse på, hvor meget sukker deres eget barn må indtage

samt bekymringen for, at for mange spontane hyggestunder med

sukkerholdig mad total set medvirker til et for højt sukkerindtag, taler

for at fastholde forslaget om en nul-sukkerpolitik. Forvaltningen

foreslår i tråd med flere høringssvar, at antallet af mulige årlige

undtagelser hæves fra tre til fem for at imødegå muligheden for at

fastholde lokale traditioner. Samtidig vil forvaltningen understrege, at

det ikke er hensigten, at almindeligt sukker skal erstattes med kunstige

sødestoffer.

Endelig anerkender forvaltningen, at forandringer af børns og unges

kostvaner tager tid og forudsætter løbende dialog mellem skoler,

institutioner, dagpleje og forældre.

Flere bestyrelser efterlyser retningslinjer for, hvad der må være i det

enkelte barns madpakke. Forvaltningen fastholder, at politikken alene

handler om det, der serveres for fællesskabet.

I relation til målet omkring mælk er det hensigten, at alle børn på sigt

skal drikke en kvart liter mælk om dagen, mens de er i dagpleje,

institution eller skole. Der gøres opmærksom på, at der ikke er afsat

midler til at finansiere en mælkeordning. Bestyrelserne kan beslutte at

etablere en forældrefinansieret mælkeordning.

Den fremlagte skabelon til handleplaner foreslås sløjfet. I stedet vil

forvaltningen i forbindelse med evaluering af mad- og

måltidspolitikken spørge de enkelte skoler/institutioner og dagplejen

om, hvilke ændringer politikken har medført lokalt i forbindelse med

implementeringen. Med hensyn til undtagelserne foreslår

forvaltningen, at den enkelte skole/institution noterer på egen

hjemmeside, hvilke undtagelser der er aftalt, således at forældrene kan

få kendskab til disse.

Forvaltningen indstiller:


At antallet af mulige årlige undtagelser fra nul-sukkerpolitikken

hæves fra tre til fem.

At skabelonen til lokale handleplaner droppes, og at en evaluering

af implementering af politikken varetages af forvaltningen.

Samtidig indstiller forvaltningen, at den enkelte skoles/institutions

samt dagplejens undtagelser noteres på de lokale hjemmesider.

At Mad- og Måltidspolitikken med ovennævnte ændringer

godkendes.

Bilag:

MMP Høringssvar Parkvejens Skole (1091510)

MMP Høringssvar Ørting Falling Skole (1088904)

MMP Høringssvar Saxild-Nølev Skole II (1088902)

MMP Høringssvar Skovbakkeskolen (1088796)

MMP høringssvar fra Hundslund Centralskole (1084836)

MMP-høringssvar fra Randlev Skole (1084677)

MMP høringssvar fra Vestermarkskolen (1080937)

Høringssvar MMP - Gylling Skole (1075241)

Høringssvar MMP - Hou Skole (1068005)

MMP Høringssvar Ungdomsskolen (1085333)

MMP Høringssvar Børnehaven Vennelund (1088864)

MMP Høringssvar Randlev Børnehave (1088858)

MMP Høringssvar Hou Børnehave (1088820)

MMP Høringssvar Stjernehuset (1089997)

MMP Høringssvar Gylling Børnehus (1087479)

MMP Høringssvar Blæksprutten (1087478)

MMP Høringssvar Egholmgård (1087477)

MMP høringssvar - Solstrålen (1086269)

MMP Høringssvar Børnehaven Skovbakken (1085459)

MMP høringssvar - Dagplejebestyrelsen (1078795)

MMP Høringssvar Krible Krablehuset (1084684)

MMP - oversigt over holdninger i høringssvar (1092240)

MMP Udkast v. 9 (1067990)

MMP - oversigt over holdninger i høringssvar (1092240)

MMP Udkast v. 9 (1067990)

MMP_ Skabelon for lokale handleplaner (1051990)

Beslutning fra Udvalget for Undervisning og Kultur den 28-10-2008

Fraværende: Verner Møller


Indstilles godkendt af et flertal.

Marianne Hundebøll kan ikke godkende 1. at idet hun ønsker,

at bestyrelserne vedtager antallet af ”undtagelser”.

Forvaltningen oplyser:

Sagen har været behandlet på Det Sociale Udvalg den 27.8.2008:

Indstilles godkendt.

Udvalget ønsker at udtrykke stor anerkendelse til TænkeTankens for

dens arbejde.

More magazines by this user
Similar magazines