Yderligere information - Servicestyrelsen

servicestyrelsen.dk

Yderligere information - Servicestyrelsen

Inspirationskatalog med

18 veldokumenterede

forældreprogrammer

Forældreprogrammer


Forord

Som forældre skal vi besvare mange store spørgsmål. Hvordan opdrager jeg mit barn?

Hvordan sikrer jeg, at mit barn forstår, hvad jeg vil lære det? Hvordan forklarer jeg det

de grundlæggende spilleregler i vores familie og i samfundet? Enhver forælder ved, hvor

vanskeligt det er at besvare de spørgsmål. Især når hverdagen er hektisk, arbejdet skal passes,

maden laves og indkøbene klares. Ekstra svært bliver det for familier, der samtidig har en

række sociale problemer.

Her i inspirationskataloget præsenteres 18 forskellige forældreprogrammer, som kan hjælpe

de forældre, der har svært ved at lære børnene de nødvendige sociale spilleregler, som der er

brug for i dagplejen, i børnehaven, i skolen og i fritiden.

Forældreprogrammerne gør det muligt målrettet at hjælpe børnene, de unge og deres forældre.

Samtidig giver de mulighed for at anvende forskellige midler og metoder afhængig af

behovene hos de enkelte familier. Derfor har det også været vigtigt at præsentere et inspirationskatalog,

som beskriver et bredt spektrum af forældreprogrammer.

Kataloget er et inspirationskatalog - ikke en udtømmende beskrivelse af alle forældreprogrammer

eller værktøjer, der findes til at hjælpe børn, unge og deres forældre. Det beskriver

et udpluk af forældreprogrammer, som har det til fælles, at deres effekt er dokumenteret.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kan være sikre på, at de sociale indsatser virker.

Styrelsen for Social Service skal i de kommende år i gang med at afprøve og iværksætte

udvalgte forældreprogrammer i samarbejde med de kommuner, som har lyst til at udvikle sig

på dette felt.

Jeg vil derfor først og fremmest opfordre jer til at lade jer inspirere og dernæst udvikle og

afprøve en mangfoldighed af metoder, som kan styrke forældrenes ansvar og ressourcer over

for deres børn. Endelig vil jeg opfordre til, at I dokumenterer jeres erfaringer med forældreprogrammer,

så andre kommunale myndigheder og leverandører kan få gavn af dem.

Rigtig god læselyst.

EVA KJER HANSEN

Socialminister og minister for ligestilling

2 KOLUMNETITEL


Indhold

Lov om Social Service og lov om en børnefamilieydelse .............. 4

Forældrenes programmer .............................................................. 5

Et overblik .................................................................................... 6

De Utrolige År ............................................................................. 8

Familieklasser og familieskoler ......................................................10

Familierådslagning .......................................................................12

Functional Family Therapy (FFT) ................................................14

Foreldreveiledningsprogrammet ...................................................16

Home Instruction for Parents of Preschool Youngsters (HIPPY) ...18

International Child Development Program (ICDP) ......................20

Klar til barn .................................................................................22

KOMET .....................................................................................24

Marte Meo ..................................................................................26

Mellow Parenting ........................................................................28

Mere fast grund under fødderne (MFGUF) .................................30

Multisystemic Therapy (MST) ......................................................32

Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) ........................34

Parents as First Teachers (PAFT) ...................................................36

Parent Management Training (PMT) ............................................38

Positive Parenting Program (Triple P) ...........................................40

Rundt om familien ......................................................................42

3


4

Lov om Social Service og lov om en børnefamilieydelse

Den 21. marts 2006 vedtog Folketinget en

lovændring, der styrker forældreansvaret.

Loven træder i kraft 1. juli 2006.

Ændringen indsættes i den gældende Lov

om Social Service som § 41a og i Lov om

børnefamilieydelse i §2. (Efter 1. januar

2007 har ændringen § 57a i den ny Lov om

Social Service)

Lovens primære formål er at motivere

forældrene til at skærpe omsorgen, hvis de

har børn, som via deres opførsel har udvist

et behov herfor. Det kan fx skyldes:

• Ulovligt skolefravær eller lignende

forsømmelse af undervisningen

• Kriminalitet

• Alvorlige adfærdsproblemer

Vurderer kommunalbestyrelsen, at barnet

har brug for særlig omsorg, kan den pålægge

barnets myndighedspersoner en eller flere

konkrete handlepligter i forhold til barnets

hverdag. Det er en konkret vurdering, hvilke

handlepligter, der er egnede til at løse problemerne

i den konkrete sag. Pligterne kan

bestå fx i at:

1. Følge barnet i skole

2. Deltage i forældremøder o.l. på skolen

3. Følge barnet til fritidsaktiviteter

4. Håndhæve at barnet er hjemme på faste

tidspunkter

5. Deltage i et tilbudt forældreprogram

6. Deltage i møder med myndighederne

Vurderer kommunen, at forældrene ikke

efterlever forældrepålæget, og at det ikke

skyldes undskyldelige omstændigheder, skal

den ifølge ændring i lov om børnefamilieydelse

§ 2 stk. 1 beslutte at fratage familien

retten til børnefamilieydelse for det næste

kvartal. Kommunen skal gøre opmærksom på

denne risiko over for forældrene. Loven med

bemærkninger kan bl.a. ses på www.social.dk

under lovstof.


Forældrenes

programmer

Hvorfor hedder det forældreprogrammer og ikke

børneprogrammer? Når det først og fremmest er

børn og unge, som programmerne skal hjælpe.

Begrebet ”forældreprogrammer” understreger,

at ansvaret for at sikre omsorg og trivsel

for næste generation i væsentlig grad tilfalder

forældrene. Det er derfor et afgørende træk

ved de her beskrevne programmer, at forældrene

spiller en central rolle for løsningen af

børnenes problemer. Børn er på mange måder

resultat af den måde, familien fungerer eller

ikke fungerer på. Derfor er programmernes

fokus rettet mod at styrke forældrenes kompetencer

og give dem selvtilliden til at tage

ansvar for familiens velfærd.

Inspiration og overblik

Denne publikation giver et summarisk

overblik over i alt 18 forældreprogrammer,

som Styrelsen for Social Service har udvalgt

for deres tilgængelighed og dokumenterede

Besøg www.servicestyrelsen.dk

På Styrelsen for Social Services hjemmeside

findes publikationen gengivet med en udvidet

beskrivelse af de 18 programmer. På siden

finder du nyttige links med mere inspiration

og flere kontaktmuligheder.

effekt. En række danske programmer er også

medtaget, selvom de ikke nødvendigvis er lige

så bredt dokumenteret som programmer fra

fx USA. Hensigten med publikationen er at

inspirere de ansvarlige kommunale myndigheder

og leverandører på børne- og ungeområdet

til at udvikle indsatsen på området og

forhåbentlig tage initiativ til at udnytte de

programmer, der kan hjælpe til at løse

kommunens udfordringer.

Programmerne er beskrevet i en fast struktur,

der omhandler målgruppe, målsætninger,

indholdsbeskrivelse, opmærksomhedspunkter,

udbredelse og dokumentation samt mulighed

for yderligere information. Den faste struktur

vil hjælpe med at give overblik og gøre

sammenligninger mellem programmerne

nemmere.

Du kan også downloade baggrundsrapporten

”Research og beskrivelse af erfaringer med

forældreprogrammer i Danmark og i udlandet”.

Se mere på www.servicestyrelsen.dk/

foraeldreprogrammer.

5


6

Et overblik

Skemaet giver et overblik over forældreprogrammernes

indhold og målgrupper.

Lodret beskriver skemaet tre indholdsdimensioner,

henholdsvis tidlig indsats,

specifi k indsats og behandling. Vandret er

programmerne kategoriseret ud fra

børnenes alder. En krydslæsning af

skemaet vil således vise programmernes

bredde i forhold til målgruppe og

anvendelsesmuligheder.

I skemaet er det angivet hvilke pro -

grammer der foreligger erfaringer med

i Skandinavien.

PRIMÆRE

ANVENDELSES-

OMRÅDER

TIDLIG INDSATS:

Tilbud til forældre, der har behov for

systematisk støtte. Anvendes derfor som

udgangspunkt inden for normalområdet

(fx i forbindelse med fødsel, skilsmisse,

dødsfald, skolestart o.l.)

SPECIFIK INDSATS:

Tilbud til forældre, der udviser

forskellige former for risikoadfærd.

Indsatsen retter sig endvidere mod

forældre/børn/unge med specifi kke

problemstillinger (fx i relation til

skole-/hjem-samarbejde, misbrug,

vold, kriminalitet

BEHANDLING:

(Indgribende intervention)

Tilbud til familier, hvor der på basis

af en grundig udredning af familiens

situation og problemstillinger, er

konstateret behov for professionel

intervention (fx omsorgssvigt, misbrug,

vold, overgreb, massive vanskeligheder i

samarbejdet med skolen m.v.)

MÅLGRUPPE


FORÆLDRE TIL BØRN

I ALDERERN

0-2 ÅR

Klar til barn (DK)

Mere fast grund under

fødderne (DK)

PAFT

Rundt om familien (DK)

Rundt om familien (DK)

Mellow Parenting

Marte Meo (DK)

FORÆLDRE TIL BØRN

I ALDERERN

3-6 ÅR

Marte Meo (DK)

HIPPY

Triple P

Familierådslagning (DK)

Familierådslagning (DK)

FORÆLDRE TIL BØRN

I ALDERERN

7-13 ÅR

Foreldreveiledningsprogrammet (DK, N, S)

PMT (DK, N)

De Utrolige År (DK, N)

ICDP (N, S)

HIPPY

PMT (DK, N)

Triple P

MTFC (S)

KOMET (S)

Familierådslagning (DK)

Triple P

Familieklasse/-skole (DK)

Familieklasse/-skole (DK)

Mellow Parenting MTFC (S)

FFT (S)

FORÆLDRE TIL BØRN

I ALDERERN

14-18 ÅR

FFT (S)

MST (DK, N, S)

MST (DK, N, S)

OVERSIGT

7


A

8

Målgruppe:

De Utrolige År er et samlet koncept,

der henvender sig til børn med begyndende

adfærdsvanskeligheder eller

aggressiv adfærd. Programmet er delt

op i moduler, der specifikt beskæftiger

sig med børnene, forældrene og

barnets skole.

De Utrolige År

Mål: Hensigten med De Utrolige År er at styrke både

barnet og forældrenes kompetencer og give skolestaben

evnen til at sikre et godt samspil i klassen.

De Utrolige År har både et forebyggende

og behandlende sigte, og programmet består

samlet set af tre programmer, der skal sikre

barnet et positivt forløb.

Forældrevejledningsdelen er for forældre

med børn i alderen 2-10 år. Programmet

skal fremme forældrenes kompetencer, så

de fx fokuserer mere på ros og positiv problemløsning

i samspillet med deres børn.

Vejledningen består af gruppelektioner med

10-14 forældre per gruppe. Lektionerne

foregår typisk to gange om ugen og bliver

styret af en gruppeleder, der ved hjælp af

video, rollespil o.l. formidler emnerne. Det

kan fx være kontakt gennem leg, ros og

belønning, grænsesætning og håndtering

af følelser hos barnet.

Børneprogrammet har et behandlende sigte

i forhold til meget aggressive børn, og det

er et mål at være forebyggende i relation til

hele skoleklasser (Dinosaurusskolen).

Programmet fokuserer på at udvikle barnets

sociale og emotionelle kompetencer, så

barnet lærer at kommunikere sine følelser

og blive en bedre problemløser. Forløbet for

de aggressive børn indeholder ugentlige totimerslektioner,

hvor grupper af op til seks

børn gennemgår video og skriftligt materiale.

Dinosaurusskolen for hele skoleklasser

består af 60 lektioner over 22 uger, hvor

læreren ved hjælp af video og åbne diskussioner

hjælper eleverne til at håndtere deres

aggressioner.

Lærerprogrammet skal uddanne lærerne til

at fremme børnenes sociale og emotionelle

kompetencer. Programmet består af enten

et fire-dagesseminar eller af 14 lektioner af

to timer. Lærerne modtager bl.a. video og

manualer til brug for det videre forløb med

børnene.


Vær opmærksom på:

Den amerikanske model

The Incredible Years kræver

en godkendelse af organisationen

bag samt certificeret

uddannelse af gruppeledere,

mentorer og trænere. Som

gruppeleder skal man

Udbredelse

De Utrolige år bliver anvendt i Holland, Portugal,

England, Norge og Sverige. I Danmark

har Holstebro, Ikast, Herning og Aalborg

kommuner fået puljemidler fra Socialministeriet

til at afprøve De Utrolige År.

Danske erfaringer viser, at der er behov for at

afsætte cirka 40 procent af en fuldtidsstilling

til arbejdet som gruppeleder under oplæring/

certificering. Efterfølgende kan tidsforbruget

gradvist blive sat ned til 20-25 procent af en

fuldtidsstilling, hvilket svarer til 8-10 timer per

uge til en forældregruppe.

Dokumentation

Programmet er fokuseret på at foretage en

systematisk indsamling af dokumentation til

at sikre kvaliteten og måling af resultaterne.

Der anvendes en række standardiserede,

internationalt anerkendte måleinstrumenter

til at følge op på resultaterne af behandlingen

og terapeuternes metodeintegritet.

Evalueringer har vist en signifikant forbedret

adfærd blandt børn, forældre og i samarbejdet

mellem forældre og lærere (jf. Egelund SFI 8:

2004).

gennemgå et tre-dages kursusforløb,

før man må starte

med at gennemføre gruppeforløb.

En egentlig certificering

finder dog først

sted, når gruppelederen har

gennemført 3-4 gruppefor-

løb. Læs mere om USAstandarder

for uddannelse

af de enkelte funktioner på

organisations hjemmeside

– se under punktet Yderligere

information.

The Incredible Years er udvalgt til at indgå

i projektet Blue Prints for Violence Prevention

under Center for the Study and

Prevention of Violence (CSPV), University

of Colorado. Seks randomiserede kontrolgruppeevalueringer

af forældreserien i

The Incredible Years viser blandt andet, at

forældrene efter programmet roser mere, er

mindre negative over for børnene, er bedre

til at sætte grænser uden brug af vold, og

at forældrene udviser større optimisme og

selvtillid.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om De Utrolige År

ved at henvende dig til:

Anton Rasmussen ved

Projekt PMT/De utrolige år,

Tinghuset, Torvet 6,

7430 Ikast, telefon 9960 4330,

e-mail anr@ikast.dk.

Du kan også besøge hjemmesiden

www.deutroligeaar.dk eller læse mere om

uddannelsesstandarder på www.incredibleyears.com

under punktet ”certification”.

FAMILIESKOLER 9


10

Målgruppe:

Familieklasser henvender sig til både

forældre og børn, idet forældrene

skal deltage i barnets skolegang og

sideløbende selv undervise barnet.

Programmet bliver særligt anvendt

med sigte på urolige børn, børn med

koncentrationsbesvær, børn der har

det svært med jævnaldrende o.l.

Familieklasser

og familieskoler

Mål: Familieklassen skal få eleven til at bevare sin

tilknytning til normalklassen, aktivere og ansvarliggøre

eleven og give forældrene en erkendelse af medansvar.

Familieklassen bygger på samme idegrundlag

som Marlborough-metoden og

henvender sig til børn, der af forskellige

grunde ikke får det forventede og nødvendige

udbytte af undervisningen i skolen.

Programmet kendes i Danmark også som

Helsingør-modellen, der er en oversættelse

af Marlborough-modellen til danske

skoleforhold. Da mange danske kommuner

løbende har udviklet egne varianter af

modellen, findes der i dag en række forskellige

fortolkninger af familieklassen. Det

følgende beskriver de overordnede principper

for programmet.

De vigtigste formål med familieklasser er:

• At forbedre elevernes trivsel i skolen både

fagligt, socialt og emotionelt

• At inddrage forældrene i skolearbejdet

både praktisk og konkret

• At bevare eleven i normalsystemet

• At reducere henvisninger til psykologiske

undersøgelser

• At udvikle samarbejdet med Social- og

Sundhedsforvaltningen

Familieklassen består typisk af seks elever.

Hver elev har enten deres far, mor eller

måske bedstemor ved deres side. Eleverne

kan komme fra alle klassetrin, om end det

bør vurderes, om elevsammensætningen er

optimal for den konkrete klasses funktion.

Arbejdet foregår to-tre dage om ugen i ca.

tre timer ad gangen, og forløbet bør ikke

strække sig længere end tre måneder. I den

pågældende periode modtager eleven undervisning

i det samme stof i familieklassen


Vær opmærksom på:

Social- og Sundhedsforvaltningen

kan i særlige

tilfælde overveje kompensation

til forældrene for tabt

arbejdsfortjeneste, hvilket

gennemsnitligt beløber sig

til ca. 12.000 kroner for et

undervisningsforløb.

som klassekammeraterne får i den normale

klasse. Skolen har tilknyttet to specielt uddannede

undervisere til klassen.

Forældrene får ansvar for en del af barnets undervisning

og er i det hele taget omdrejningspunkt

for indsatsen, der skal hjælpe eleven til

afværge konfliktsituationer og fungere bedre

socialt.

Metode

Forældrenes aktive deltagelse i skolelivet

giver dem indblik i, hvilke problemer barnet

møder i skolen, og hvordan forældrene kan

tage medansvar og hjælpe barnets udvikling.

Samarbejdet mellem elev, forældre og lærer

gør det muligt for barnet at blive en ”bedre

skoleelev” i sin klasse.

Yderligere information

Da programmet ikke er patenteret, findes der

et utal af henvisningsmuligheder. Spørgsmål

vedrørende familieklasser kan blandt andet

stilles til:

Skoleleder Birthe Rasmussen

Vestbyskolen i Horsens

telefon 7629 4080

e-mail busbr@horsens.dk.

Der findes et stort tværfagligt

og tværsektorielt

samarbejde gennem

såkaldte faglige og forebyggende

fora.

Der er ingen copyright

tilknyttet programmet

og således ingen krav til

deltagerne omkring monitorering

eller resultater.

Der findes heller ingen

koordineret dataindsamling

med henblik på at dokumentere

en evt. effekt af

programmet.

Udbredelse

Familieklasser bliver i øjeblikket startet op

i flere kommuner i forsøget på at fastholde

ressourcetunge elever i normalskolen. Klasser

er blandt andet startet op i Horsens,

Århus, Helsingør og Gladsaxe kommuner.

Dokumentation

Ordningen er relativ ny, men mange kommuner

fortæller allerede nu, at klasserne

gør en forskel. Klasserne har tilsyneladende

også en positiv effekt på uhensigtsmæssige

strukturer og samspil i familien. Der findes

dog endnu ingen ekstern evaluering, der

kan dokumentere en effekt og evt. bekræfte

kommunernes indtryk.

Projektleder John Sülau Jørgensen

Familieskolen i Tilst

telefon 8940 9369 / 5157 6458

e-mail jsj@fa.aarhus.dk.

Lærer Claus Bonde Andersen

Familieklasser i Helsingør

telefon 2531 3319,

e-mail cpa33@helsingor.dk.

FAMILIEKLASSER

11


12

Målgruppe:

Familierådslagning tager sigte på

hele familien, både barnet/den unge,

forældrene, søskende og andre slægtsmedlemmer.

Også nære venner af

familien kan inviteres til at deltage.

Familierådslagning

Mål: Det er familierådslagningens sigte at sætte barnet

i fokus, ansvarliggøre familien i forhold til barnet og

aktivere det nære netværks ressourcer.

Familierådslagning er en kommunikations-

og beslutningsmodel, der er udviklet i

forbindelse med ungdomskriminalitet.

Modellen skal hjælpe til at kvalificere de

beslutninger, der vedrører barnet og samtidig

styrke samarbejdet mellem familien og

de sociale myndigheder.

En familierådslagning kan først iværksættes,

når familien over for en initiativtager har

anført, at de er positive over for tanken.

Derefter bliver der tilknyttet en særlig

uddannet, neutral samordner til familien,

og familien underskriver en kontrakt, der

fastsætter vilkårene for rådslagningen.

Familierådslagningen afvikles i tre trin. Først

mødes familien sammen med samordneren,

initiativtageren og andre professionelle et

neutralt sted, fx fritidshjemmet, og sagen

skitseres af de tilstedeværende. Dernæst

forlader de professionelle lokalet, og familien

afholder nu deres eget møde, hvor de

drøfter inputtet fra de professionelle og

foreslår en videre plan for barnet. Nu skal de

sociale myndigheder (som regel Socialforvaltningen

i kommunen) godkende planen,

og derfor mødes familien umiddelbart igen

med de professionelle. Samordneren opsummerer

planen, så alle tydeligt har forstået

det aftalte, og man bliver enige om et nyt

tidspunkt for næste rådslagning.

Metodisk bygger familierådslagning på

traditionelle familieværdier, hvor slægt og

tilhørsforhold vejer tungest. Der arbejdes

for at skabe et kollektivt ansvar for barnet,

hvor familien fremstår som det mest stabile

og permanente i barnets liv – til forskel fra

sagsbehandlere og andre midlertidige professionelle

kontakter.


Vær opmærksom på:

Familierådslagning benytter

sig af uddannede initiativtagere

og samordnere.

Uddannelsen er udviklet af

Styrelsen for Social Service

i Danmark og varetages

af Kommunernes Lands-

Udbredelse

Familierådslagning blev lovfæstet i New Zealand

i The Children, Young Persons and Their

Families Act i 1989. Siden da er familierådslagning

forsøgt implementeret i forskellige

vesteuropæiske lande, fx Storbritannien, USA,

Canada og Sverige. I Danmark har familierådslagning

foregået i Sindal, Bramming, Haderslev,

Fåborg, Suså, Gladsaxe, Frederiksværk

og Kjellerup kommuner samt i bydelen Ydre

Østerbro i Københavns Kommune.

Dokumentation

Ifølge en evaluering i Kjellerup Kommune

mener 87 procent af forældrene, at deres

barn har fået et forholdsvist bedre tilbud om

foranstaltning ved at bruge familierådslagning.

Landsgennemsnittet er på 76 procent. Initiativtagerne

er ligeledes tilfredse, idet 73% i

Kjellerup og 81% målt på landsgennemsnittet

mener, at barnet har fået et bedre tilbud.

Samtidig viser en evaluering af de danske

forsøg, at den udvidede familie ofte er villig til

at medvirke og som regel i flere end det ene

planlagte møde. Den viser også, at familiens

ressourcer ikke altid er tilstrækkelige, og at det

endnu ikke er muligt at sige noget om familierådslagningens

effekt på lang sigt. Familierådslagningen

har haft størst effekt i forhold til

samspillet mellem familie og forvaltning, hvor

metoden sikrer større ligeværdighed.

forening, Center for Videregående

Uddannelser og

Center for Offentlig Kompetenceudvikling.Uddannelsen

består af et tredages

kursusforløb, der veksler

mellem teori og praksis og

runder emner som empowerment,

redskaber til

familierådslagning, forældresamarbejde,

lovstof, den

udvidede familie m.v.

Nordisk Campbell Center er i gang med at

udarbejde et review, der skal vurdere den

effektive virkning af brugen af familierådslagning

over for børn. Reviewet vurderer

alene resultaterne af kontrollerede effektstudier

vedr. familierådslagning.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om Familierådslagning,

ved at henvende dig til:

Fuldmægtig Jakob Tjalve

Styrelsen for Social Service

Skibhusvej 52 B, 3. sal

5000 Odense C

telefon 6548 4000

e-mail jt@servicestyrelsen.dk.

Oplysninger om evalueringen finder du på

UFC – Børn og Unges hjemmeside

www.ufc-bu.dk.

FAMILIERÅDSLAGNING

13


14

Målgruppe:

Functional Family Therapy retter

sig mod unge i alderen 11-18 år og

deres forældre. Hensigten er at hjælpe

større børn og unge, der mistrives,

lever i dårligt fungerende familier og

som har udvist antisocial, kriminel

eller lignende bekymrende adfærd.

Functional Family

Therapy (FFT)

Mål: Hensigten med FFT er at forbedre kommunikationen

og samspillet i familien, herunder at reducere

evt. negative relationer mellem familiemedlemmerne.

FFT anvendes over for hele familien i et

forsøg på at give familiemedlemmerne de

nødvendige redskaber, der kan sikre en

positiv dialog i familien. Forældrene bliver

i særlig grad trænet i, hvordan de ændrer

uhensigtsmæssige opdragelsesstrategier.

De deltagende familier har ofte begrænsede

ressourcer både økonomisk og socialt, og

de unges historie er som regel præget af

en række svigt gennem hele barndommen.

Etniske familier er ligeledes en del af

programmets fokus, og FFT kan desuden

anvendes som et alternativ til anbringelse.

Forløbet for de involverede foregår via 8-12

møder af en times varighed, der alle afvikles

inden for 3 måneder. Dog kan forløbet i

visse tilfælde udvides til op mod 30 møder.

FFT giver både mulighed for at afholde

møderne hjemme og ved ambulante forløb

i mere kliniske omgivelser.

FFT benytter sig af et multisystemisk udgangspunkt,

hvormed der hentydes til

de systemer, som den unge er en del af.

Forløbet er faseopdelt med klare mål

og vurderinger, specifikke teknikker for

intervention og en specificering af de

påkrævede evner hos terapeuten for at opnå

succes i den enkelte fase. Faserne er opdelt

i en introduktion, en motiverende fase, en

diagnosticerende fase, en adfærdsændrende

fase og en sidste generaliserende fase, hvor

det positive resultat bredes ud for at påvirke

andre problemfyldte områder.


Vær opmærksom på:

FFT indeholder en systematisk

trænings- og implementeringsmodel,

der

bygger på klinisk træning

af medarbejdere og teamledere

samt inkluderer

praksis under vejledning.

Udbredelse

FFT er udviklet af professor og klinisk psykolog

James Alexander fra University of Utah.

Programmet er testet i USA og har været

anvendt i landet i 30 år.

Siden efteråret 2003 har FFT været anvendt

i Uppsala Kommune i et samarbejde mellem

den svenske socialtjänst og barn- och

ungdomspsykiatrin med økonomisk tilskud

fra Landsstyrelsen. Det er planen, at FFT skal

implementeres i andre svenske kommuner.

Dokumentation

Undersøgelser foretaget af forskere på University

of Utah og Indiana University viser,

at FFT reducerer antallet af unge, der falder

tilbage i en kriminel adfærd. Programmet

har også vist sig at kunne reducere antallet

af gentagne anholdelser med 20-60 procent.

De mest bemærkelsesværdige ændringer er

angiveligt sket i familiernes kommunikationsmønstre

- specielt i forhold til de negative og

bebrejdende kommunikationsmønstre. FFT

er desuden en billig behandlingsform over for

udsatte unge.

Træningen tager et år og

indeholder blandt andet

tre dages klinisk træning,

tre opfølgende besøg per

år af to dages varighed og

supervisionskonsultationer.

FFT har desuden tilknyttet

et IT-styringssystem med

journaler, der dokumenterer

og giver overblik over

interventionen.

I Sverige fremstår FFT med stor spredning i

effektstørrelse fra negativ effekt i forhold til

kriminel adfærd til reduktion i anbringelser

uden for hjemmet (jf. Egelund 8:2004).

FFT indgår desuden i projektet Blue Prints

for Violence Prevention under Center for

the Study and Prevention of Violence

(CSPV), University of Colorado.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om FFT ved at

henvende dig til:

Holly DeMaranville

-FFT Communications Coordinator

FFT, LLC

1611 McGilvra Boulevard East

Seattle, WA 98112

telefon +1 206 369-5894

e-mail hollyfft@comcast.net.

Du kan også besøge programmets hjemmeside

på www.fftinc.com.

FAMILIESKOLER 15


16

Målgruppe:

Foreldreveiledningsprogrammet henvender

sig til alle forældre med børn i alderen

0-18 år. Programmet er rettet mod en bred

vifte af problematikker, men fungerer også

i forhold til forældre med større udfordringer

og i relation til særskilte problemer

for minoritetsgrupper, forældre med sociale

problemer, forældre i fængsel o.l.

Foreldreveiledningsprogrammet

Mål: Foreldreveiledningsprogrammet er et forebyggende

program, der skal styrke omsorgen og opvæksten

for børnene, forebygge psykosociale problemer og

mindske samspilsvanskeligheder.

Foreldreveiledningsprogrammet ønsker at

forbedre kontakten og kommunikationen

mellem forældre, barn og det faglige personale.

Programmets grundtanke er, at forældrene

er eksperter i forhold til deres egne

børn, og derfor er der fokus på at etablere

mødesteder, hvor forældre kan udveksle

erfaringer og diskutere konkrete og almene

spørgsmål om børneopdragelse.

Forældregrupperne bygger på lokale netværk,

hvor deltagerne i samarbejde med

personalet i børnenes institution lærer om

børneopdragelse igennem leg, spil, sang

og fælles aktiviteter. Håndbøger, video og

temahæfter indgår i arbejdet.

Programmet er desuden møntet på at opbygge

kompetencer og udvikle metoder for

fagpersoner, der arbejder med forældrevejledning.

Indsatsen skal hjælpe til at styrke

samarbejdet mellem fagmiljøer og instanser,

der arbejder med børn og unge i kommunerne.

Metodisk bygger foreldreveiledningsprogrammet

på ICDP-principperne (relations-

og ressourceorienteret tænkning), hvor

forældrene bliver gjort bevidst om deres

egne ressourcer og lærer at forbedre deres

samspil med børnene. Programmet ligger

også i forlængelse af en humanistisk tradition,

hvor forældrenes evne til at indleve sig

i barnets udvikling er et centralt element.


Vær opmærksom på:

Certificering til basisprogrammet

stiller en række

krav til henholdsvis vejledere

og trænere. Vejledere,

der vil opnå kompetence

til at arbejde direkte med

forældrene, skal blandt

andet gennemgå fire dages

Udbredelse

Foreldreveiledningsprogrammet er en national

indsats i Norge, hvor flere departementer

arbejder sammen om at tilbyde uddannelse

i programmet. Programmet er endnu kun

tilbudt få kommuner, men det er hensigten,

at alle forældre i Norge skal kunne deltage

i programmet, og derfor vil alle kommuner

med tiden få tilbudt oplæring af vejledere.

Programmet bliver også anvendt i Danmark,

Sverige og en række lande i Sydamerika,

Afrika og Asien.

Dokumentation

Programmet blev effektevalueret i Norge i

1995-98. Resultatet viste, at der var størst

aktivitet ved helsestasjoner og børnehaver,

mens skoler og pædagogisk-psykologisk

Yderligere information

Du kan få mere at vide om Foreldreveiledningsprogrammet

ved at henvende dig til:

Mogens Blæhr og Peter Westmark fra

CVU Nordjylland, telefon 70 23 50 03

e-mail mblaerh@post2.tele.dk eller

pw@cvu-nord.dk.

teoretisk og praktisk undervisning

og gennemgå

et selvtræningsforløb med

i alt seks forældregruppemøder.

Trænerne, der får

kompetence til at uddanne

vejledere, skal udover

vejlederforløbet deltage i

tjeneste kun deltog i mindre grad. Samtidig

viste evalueringen, at programmet havde

øget fagpersonernes kompetence betydeligt,

og at det praktiske materiale (håndbøger,

video, hæfter m.v.) havde hjulpet med at

starte dialogen med forældrene. Der viste sig

også en klar sammenhæng mellem omfang

af indsatsen lokalt og den gevinst, som ansatte

i kommunerne oplevede.

Programmet er desuden evalueret i 2003–

2005 i forhold til arbejdet med minoritetsfamilier.

Evalueringen blev gennemført i

Oslo, Drammen og Stavanger og viser, at

programmet er blevet positivt modtaget af

både deltagere og ansatte.

Du kan også kontakte:

et to-dages kursus med en

dybere gennemgang af programmet

og et selvtræningsprojekt

med uddannelse af

nye vejledere. Trænere er

som regel ansat i stat og

kommune.

Grete Flakk fra

Barne- ungdoms- og familiedirektoratet,

telefon +47 24 04 41 83 /+ 47 95 03 75 51

eller e-mail grete.flakk@bufdir.no.

FORELDREVEILEDNING

17


A

18

Målgruppe:

Home Instruction for Parents of

Preschool Youngsters henvender sig

til forældre med børn i alderen 3-5

år. Forældrene er som regel lavtuddannede

og har en lav social og

økonomisk status.

Home Instruction for

Parents of Preschool

Youngsters (HIPPY)

Mål: Med HIPPY forberedes børnene på de boglige

og sociale udfordringer, som er forudsætningen for at

de kan klare sig i en skoleklasse.

HIPPY er fokuseret omkring hjemmet og

familien. Programmet handler om at få familien

til at samles et kvarter om dagen rundt

om køkkenbordet for sammen at spille spil,

tegne, læse højt e.l. Samværet skal hjælpe

børnene med at træne deres skoleforberedende

færdigheder og samtidig motivere

forældrene, så de mærker, de kan give deres

børn den rigtige forberedelse til skolen.

I HIPPY-programmet indgår en pakke, som

alle forældre modtager. Pakken indeholder daglige

aktiviteter til i alt 60 uger og er en del af

et progressivt forløb, hvor forældrene gradvist

forbedrer deres evne til at støtte børnene.

Hver anden uge modtager familien besøg

i hjemmet fra en semiprofessionel HIPPY-

medarbejder. Medarbejderen er rekrutteret fra

lokalområdet og arrangerer rollespil, motiverer

og rådgiver forældrene. I visse uger erstattes

hjemmebesøgene af gruppemøder, hvor flere

forældre mødes for at udveksle erfaringer og

lære, hvordan de kan motivere deres barn.

Gruppemøderne ledes af en HIPPY-medarbejder,

der hver gang starter med at evaluere

på forældrenes indsats de forgangne uger og

introducerer nye emner, fx hygiejne, helbred,

ferie og fritid.

HIPPY-medarbejderen får selv regelmæssig

støtte og rådgivning fra den lokale HIPPYkoordinator,

der står for planlægning af møder,

træning af HIPPY-medarbejdere og evt. henvisning

til de sociale myndigheder.


Vær opmærksom på:

Interesserede kan med

fordel besøge programmets

hjemmeside

www.hippy.org.il, hvor der

bl.a. er beskrevet en række

overvejelser, man bør gøre

Udbredelse

HIPPY opstod som ide på Hebrew University

i Jerusalem i 1969, og blev siden hen udviklet af

det israelske National Council of Jewish Women

Research Institute for Innovation in Education.

I dag er programmet udbredt til en lang række

lande, bl.a. Tyskland, New Zealand, El Salvador

Australien, Sydafrika, Canada og USA. I de

fleste lande hviler programmet på frivillige eller

private præmisser. I Danmark er der tradition

for, at det er stat eller kommune, der står for den

sociale indsats, og derfor kræver det grundige

overvejelser at opstarte en HIPPY-indsats i

dansk regi. Det internationale HIPPY-netværk,

bestående af ansatte, forskere, donorer og politikere,

ønsker at styrke båndene mellem projekterne,

og vil derfor være villige til at levere støtte

til nye indsatser.

Dokumentation

17 evalueringsstudier viser samlet, at både

forældre og børn udvikler sig positivt ved

deltagelse i HIPPY-programmet. Børnene øger

deres skoleparathed og forældrene deres evne

til at støtte børnene. De fleste studier benytter

kontrolgrupper.

sig, inden et HIPPY-forløb

startes op. Siden giver også

forslag til et årsbudget, der

omfatter 60 familier, fem

semiprofessionelle ansatte

og en koordinator.

HIPPY-programmet er omfattet

af copyright. På hjemmesiden

beskrives, hvordan

man ansøger HIPPY

International om retten til

at anvende programmet.

Tilsvarende viser amerikanske studier og

evalueringer, at børnene udvikler en større

evne til at lære at læse og skrive efter deltagelse

i programmet. Studierne anvender et stort

antal respondenter og kontrolgrupper.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om HIPPYprogrammet

ved henvendelse til:

Dr. Avima Lombard ved

NCJW Research Institute,

School of Education,

Hebrew University i Jerusalem,

telefon 00 972 2 882208 eller

e-mail msavima@mscc.huji.ac.il.

Kontakt til HIPPY International kan ske

ved henvendelse til:

Director Dr. Miriam Westheimer,

telefon 001 718 549 1993 eller

e-mail mwestheimer@hotmail.com.

Læs mere på www.hippy.org.il.

FAMILIESKOLER 19


20

Målgruppe:

Målgruppen for International Child

Development Program er sårbare og

udsatte børn og deres forældre. Programmet

forsøger desuden at mobilisere

det lokale netværk, der udgør

en sekundær målgruppe.

International Child

Development Program

(ICDP)

Mål: ICDP’s hensigt er at udbygge kompetencer hos

de omsorgspersoner, der omgiver barnet, og lære dem

at fokusere på barnets positive sider.

ICDP er et forebyggelsesprogram, der skal

forhindre omsorgsvigt og misbrug af børn.

Målgruppen omfatter både etniske minoritetsfamilier,

fattige familier, plejefamilier,

adoptivfamilier og forældre i fængsel. Børn,

der har været udsat for traumer som følge

af krig, katastrofer o.l., er også omfattet af

programmet.

Centralt for programmet er ønsket om at

udvikle kommunikationen mellem barnet

og dets omsorgspersoner, og at forløbet

tager udgangspunkt i barnets kulturelt

betingede ressourcer. Personerne omkring

barnet skal bl.a. lære at vise positive følelser

over for barnet, rose barnet for dets styrker,

gøre barnet mere opmærksomt i forbindelse

med fælles oplevelser, hjælpe barnet med at

beskrive og forstå omverdenen m.v.

ICDP afvikles ved brug af forældregruppemøder,

som styres af promotere. Fra starten

af skal forældrene eller de tilstedeværende

omsorgspersoner reflektere over deres egen

situation for at opnå en positiv opfattelse af

deres barn. Efterfølgende fremlægger promoteren

otte kompetencer til forældrene,

som de skal forsøge at tilegne sig ved hjælp

af fx rollespil og videosekvenser.

Ideen er, at kompetencerne indlæres, så

forældrene forstår at analysere dem ud fra


Vær opmærksom på:

Vær opmærksom på:

Før ICDP-programmet kan

startes op, skal den lokale

situation fastlægges via

interviews med nøglepersoner.

Organiseringen af

forløbet afhænger af resultatet.

Under hele imple-

deres egen situation og derved lærer at anvende

dem i forhold til deres barn. Betingelsen

for denne indlæringsproces er et varmt og

trygt miljø i forældregrupperne, der motiverer

deltagerne til åbent at reflektere over forskellige

situationer, teste nye interaktionsmåder og

dele personlige erfaringer.

Udbredelse

ICDP-programmet findes i blandt andet

Norge, Sverige, Ukraine, Rusland, Makedonien,

Israel, Spanien, Italien, Holland, Bosnien,

Kirgisistan samt en række lande i både Afrika,

Sydamerika og Sydøstasien. Programmets

udbredelse, målgruppe og varighed kan

variere kraftigt fra land til land.

Dokumentation

ICDP-programmet sigter på at foretage

løbende eksterne evalueringer af programmet,

og det er hensigten, at lokale universiteter

bistår ved evalueringerne. Der er lavet

adskillige evalueringer af assimileringsprocessen

og af deltagerne i programmet ud fra

fokusgruppeinterviews og casestudier. ICDP’s

hjemmeside indeholder overvejelser i forhold

til evaluering og dokumentation af ICDP’s

virkning.

En evaluering fra 2004 foretaget på The

Psychology Department of the University of

Narino, Colombia viser, at ICDP har haft en

positiv effekt på forholdet mellem omsorgs-

menteringsfasen sker der

en løbende monitorering

og evaluering, og trænere

skal udfylde tjeklister og

skrive dagbog. Programmets

medarbejdere består

af promotere, facilitatore

og trænere, der alle er ud-

Yderligere information

Du kan få mere at vide om ICDP,

ved at henvende dig til:

ICDP head office

PO Box 15, N-1321

Stabekk i Norge

telefon +47 67 516 707

eller e-mail icdp@icdp.no.

dannede og certificerede.

Uddannelsen er møntet

på professionelle omsorgsmedarbejdere,

dagplejere,

sundhedsplejersker, pædagoger,

lærere m.fl.

person og barn. Deltagerne har fået nye

måder at omgås hinanden på og formået

at styrke relationer, der tidligere var problematiske.

Antallet af interaktioner mellem

omsorgsperson og barn er også steget.

Evalueringer i Angola, Norge, Makedonien

og Rusland viser lignende resultater.

Du kan også besøge hjemmesiden for ICDP:

www.icdp.info/index.html

ICDP

21


A

22

Målgruppe:

Klar til barn-kurserne henvender sig

til vordende forældre med høj risiko

for at behandle børnene hårdhændet.

Kurserne er bredt anlagte, men retter

sig særligt mod forældre, der er

unge eller usikre, har haft en omtumlet

barndom, eller har et lille socialt

netværk.

Klar til barn

Mål: Klar til barn ønsker at forebygge en hårdhændet

behandling af børnene ved især at stimulere en sund,

følelsesmæssig tilknytning til barnet hos forældrene.

Klar til barn består af et forældrekursus, hvor

de vordende forældre hjælpes til at knytte positive

forventninger til barnet og forældrerollen.

Kurserne består af fire møder – tre før og et

efter fødslen – og tilbydes tidligt i graviditeten

af enten den praktiserende læge, jordemoderen,

sundhedsplejersken eller andre med

professionel tilknytning til det kommende

barn. Kurserne sammensætter flere forældre fra

lokalområdet, så det er muligt for deltagerne at

spejle sig i hinanden og evt. danne netværk.

Hensigten med kurset kan beskrives i fire

punkter:

1. Forældrene skal inspireres til at blive og

være en familie

2. Forældrene skal have viden om spædbørn

og uddybe deres følelser til barnet

3. Forældrene skal arbejde med egne holdninger

til børneopdragelse i deres familie

4. Forældrene skal lære andre forældre at

kende i lokalområdet og evt. udvide deres

netværk.

Det er kursets præmis, at ressourcerne til at

løse opgaven findes i familien. Kursets indhold

har derfor fokus på forældrenes ideer og

forslag til handlemuligheder, og de anses altid

for at være kompetente, idet der tages hensyn

til forældrenes forskellige sociale og ressourcemæssige

afsæt.

Kurset fokuserer tilsvarende på at opbygge

forældrenes evne til at vise sig som tydelige

voksne for barnet. En tydelig voksenidentifikation

kan hjælpe til at skabe selvtillid

og skærpe tilknytningen mellem forældre og

barn.


Vær opmærksom på:

De forberedende forældrekurser

bliver afholdt i kommunerne,

og underviserne

er specielt uddannet til

opgaven.

Oplysninger om grundkonceptet

for afholdelse af

Udbredelse og dokumentation

Klar til barn er endnu ikke afprøvet, da det stadig

befinder sig i en udviklings- og afprøvningsfase.

Det første personale bliver uddannet i april 2006.

Metoderne i Klar til barn bygger på grundig

research, der har afdækket, hvad der virker bedst

i forberedende forældrekurser. Erfaringer fra

danske og internationale programmer er samlet i

publikationen ”Kundskabsoversigt - Eksisterende

viden og erfaringsdannelse om forberedende

kurser til familier, hvor forældrene er i

risiko for at reagere voldeligt over for deres

børn”. Publikationen kan ses på

www.klar-til-barn.dk.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om Klar til barn, ved

at henvende dig til:

Projektleder, Bianca Albers,

Styrelsen for Social Service

telefon 6548 4121

e-mail bal@servicestyrelsen.dk

de forberedende kurser kan

fås hos Styrelsen for Social

Service (se: Yderligere information).

Klar til barn er et voksenpædagogisk

tilbud og ikke et

terapeutisk forløb. Har foræl-

drene brug for terapeutisk

hjælp, skal det være muligt at

henvise til dette. Det er i den

forbindelse vigtigt, at kurset

ikke bliver blandet sammen

med den myndighedsudøvelse,

som forældrene evt.

møder i deres dagligdag.

eller ved at kontakte

Pædagogisk konsulent

John Andersen

Udviklingsforum, telefon 3966 1879

e-mail ja@udviklingsforum.dk.

Du kan også besøge programmets hjemmeside

www.klar-til-barn.dk.

FAMILIESKOLER 23


A

24

Målgruppe:

Målgruppen for KOMET er forældre

med børn i alderen 3-12 år. KOMET

fokuserer på forældre, hvis børn har

forskellige typer af adfærdsproblemer,

fx kan barnet have svært ved at koncentrere

sig, svært ved at skabe kontakt

til andre børn, eller det kan vise

udadreagerende eller aggressiv adfærd.

KOMET

Mål: Målet er at forbedre kommunikationen mellem

barn og forælder som et middel til at reducere barnets

adfærdsproblemer.

KOMET er et svensk forældretræningsprogram,

der har som grundtanke, at det er

forældrene, som skal være de centrale personer

og aktører i forhold til arbejdet med

deres barn. Skal barnet ændrer sin adfærd,

må forældrene ændre den måde, hvor på de

møder barnet.

I behandlingen arbejdes der med video,

rollespil, hjemmeopgaver og skriftligt materiale.

Hele forløbet består af 11 ugentlige

gruppemøder af ca. 2,5 times varighed, hvor

forældrene under ledelse af to gruppeledere

får forelagt en række temaer, der skal hjælpe

dem med at træne dem i deres rolle over for

børnene.

Hvert tema er bygget op om bl.a. videovignetter

og rollespil, som forældrene bruger

til at iscenesætte situationer fra hverdagen.

Gennem disse iscenesættelser lærer forældrene

baggrunden for børnenes reaktionsmønster, og

træner deres egne færdigheder som forældre.

Undervejs diskuteres temaet igennem og

lederne sikrer, at indholdet på møderne er

løsningsorienteret.

Ved hver mødestart gennemgår man resultatet

af de hjemmeopgaver, som forældrene har

fået fra sidste gruppemøde. Opgaverne er en

helt central del af programmet, og forældrene

får tips til at løse opgaverne via det skriftlige

materiale, der er knyttet til møderne.


Vær opmærksom på:

KOMET tilbyder uddannelse

af gruppeledere mod

betaling. Uddannelsen

består af 3,5 dages kursus

og 13 rådgivningsmøder.

Udbredelse

KOMET er udbredt i Sverige og anvendes i

forskellige svenske kommuner.

Dokumentation

Et effektstudie foretaget af Uppsala Universitet

viser, at programmet hjælper med at reducere

barnets adfærdsproblemer, øge barnets sociale

kompetencer - og at deltagelse i programmet

har en positiv indvirkning på forældrenes evner

inden for børneopdragelse.

Ved studiet blev der anvendt kontrolgrupper,

før- og eftermålinger, randomiseret udvælgelse

af forældre til grupperne og flere forskellige

måleinstrumenter.

Yderligere information

Du kan få mere at vide ved enten at kontakte:

Fredrik Livheim

Psykolog ved forældreprogrammet

telefon+46 70 472 54 42

e-mail fredrik.livheim@sot.stockholm.se

I 2004 foretog Forsknings- och Utvecklingsenheten,

Stockholms stadsledningskontor, en

evaluering, der viste, hvad forældrene mente

om programmet. Forældrene var meget positive

over for metoden, og kun få forældre faldt

fra under forløbet. Ifølge forældrene havde

68% af børnene færre adfærdsproblemer som

følge af KOMET. Evalueringen er lavet på

baggrund af spørgeskemaer, der blev besvaret

ved programmets start og afslutning.

I en undersøgelse foretaget af Statens folkhälsoinstitut

(Swedish National Institute of Public

Health) betegnes KOMET som et program

med en videnskabelig bevist effekt.

eller Kajsa Björnson

telefon +46 8-508 06 187

e-mail kajsa.bjornson@bromma.stockholm.se.

FAMILIESKOLER 25


26

Målgruppe:

Marte Meo henvender sig til

både forældre og børn i alle aldre.

Metoden tager hånd om en række

problemstillinger og målgrupper,

fx hyperaktive børn, autistiske børn,

børneopdragelse, børnepsykiatri,

børneomsorg, plejefamilier og

skoleprogrammer.

Marte Meo

Mål: Marte Meo skal forbedre kommunikationen og

derved samspillet mellem forældre og barn.

Marte Meo’s grundtanke er, at forældrene

skal lære at forstå deres børn bedre, så de

lærer at støtte deres udvikling. Metoden

kan anvendes på tre niveauer: Som udviklingssyn,

som kommunikationsmetode og

som behandlingsmetode.

Marte Meo stammer fra Holland og er en

videobaseret metode, der bygger på læring

og udviklingsstøttende kommunikation.

Fundamentet er de ressourcer, som i forvejen

findes hos de involverede. Ved hjælp

af videoanalyse afslører metoden, hvilke

initiativer og sociale kompetencer som både

forældre og børn er i besiddelse af.

I analysearbejdet med videoen fokuseres der

på barnets evner og behov, de voksnes støttende

adfærd, og hvilke informationer, den

voksne har brug for, for at hjælpe barnet

videre i sin udvikling.

Fremgangsmåden består af en møderække

– i starten et møde om ugen, senere færre –

hvor forældrenes samvær med børnene

analyseres ved hjælp af video inden for

forskellige strukturerede situationer, fx spisning,

og forskellige frie situationer, fx leg.

Klippene afslører de voksnes kompetencer

og børnenes behov. Efterfølgende skal

forældrene træne i et givent arbejdspunkt,

der fx kan handle om at identificere barnets

initiativer. Herudfra arbejdes der med de

voksnes støttende adfærd som et kommunikationsredskab

i forhold til barnet.

Marte Meo bygger på et humanistisk og

ressourceorienteret menneskesyn, der ser

på samspillet mellem mennesker som det

primære udviklingsrum og den anerkendende

relation som en vej til udvikling,

læring og livsudfoldelse.


Vær opmærksom på:

Marte Meo metoden

kræver en terapeutisk uddannelse,

der strækker sig

over 15 måneder med i

alt 18 kursusdage. Uddannelsen

er certificeret, og der

undervises i relations- og

Udbredelse

Metoden er udbredt inden for især daginstitutionsområdet,

men også inden for familiebehandling,

handicap, demens, adoptivfamilier,

personalesamarbejde og undervisning.

Metoden er bredt anvendelig alle steder, hvor

mere end et menneske er til stede, og den er i

dag implementeret i over 20 forskellige lande i

forskellige professioner.

Dokumentation

I Danmark har Ingeborg Hedegaard Kristensen

skrevet en masterafhandling om effekt

og procesevaluering af Marte Meo metodens

anvendelse i sundhedsplejen (2002), og

gennemført en evaluering baseret på arbejdet

med 16 familier for sundhedsplejen i Fredericia

Kommune (2005).

Yderligere information

Du kan få mere at vide om Marte Meo ved at

henvende dig til Marte Meo Foreningen i

Danmark.

Foreningen kan kontaktes via

www.martemeo.dk.

udviklingspsykologi samt

supervision af deltagernes

eget videomateriale. Uddannelsen

er møntet på

sygeplejersker, psykologer,

pædagoger, lærere og socialrådgivere.

En basisuddan-

Lokalt har der været gennemført kvalitative

evalueringer, der ser på arbejdets kvalitet.

Udøvere af metoden har desuden udarbejdet

en række artikler og projektbeskrivelser.

Dansk Marte Meo Center er en selvstændig

konsulentvirksomhed, der tilbyder terapeutuddannelse,

supervisionskurser, temadage og

foredrag.

Marte Meo Foreningen i Danmark blev

stiftet i 1997 og tilbyder foredrag, supervisionstræf

og årlig erfaringsopsamling.

Foreningen udgiver tre gange årligt et

medlemsblad.

Du kan også kontakte:

nelse inden for omsorgs-,

lærings eller behandlingsprofessioner

er en forudsætning.

Dansk Marte Meo Center

Drøvten 37

9310 Vodskov

telefon 9829 2245

eller hjemmeside www.dmmc.dk.

MARTE MEO

27


28

Målgruppe:

Mellow Parenting henvender sig til

forældre med børn under 5 år, hvor

der er grund til bekymring for barnet

eller børnenes udvikling. Familierne

vil ofte være præget af vold og alvorlige

relationsproblemer, og de vil

typisk komme fra socialt isolerede

og/eller belastede miljøer.

Mellow Parenting

Mål: Hensigten med Mellow Parenting er at give

forældrene den nødvendige styrke og selvtillid til selv

at finde løsninger på deres problemer i forhold til

børnene.

Mellow Parenting kan man forstå som

et sekundært forebyggelsesprogram for

familier, hvor store socioøkonomiske problemer

risikerer at påvirke barnet negativt.

Programmets store force er dets evne til at

fastholde de familier, der traditionelt hurtigt

falder fra forældretræningsprogrammer.

Programmet er organiseret som et 14 ugers

kursus, hvor både børn og forældre deltager

i heldagsforløb én gang om ugen. Om

formiddagen er forældrene samlet i grupper

for at forholde sig til deres tidligere problemer

i relation til børnene. Efter en samlet

frokost er der simple fællesaktiviteter i form

af leg, shopping, sang o.l., hvor forældrene

lærer at nyde samværet med deres børn. Om

eftermiddagen er familien igen delt op, idet

forældrene nu arbejder med opdragelse og

forældreomsorg.

Igennem hele forløbet kan deltagerne aftale

at arbejde med video. Fx kan man vælge at

optage forældrenes leg med barnet til brug i

senere diskussionsoplæg, og forældrene kan

blive bedt om at medbringe optagelser fra

familiernes dagligdag.

Alt efter dagens forløb får forældrene hjemmeopgaver,

hvor de skal lære at anvende

bedre metoder til at drage omsorg og påvirke

barnets adfærd.

Af hensyn til forældrenes ofte ringe uddannelsesmæssige

baggrund er programmets

lektioner beskrevet på et niveau, der tilgodeser

mindre gode læsefærdigheder.


Vær opmærksom på:

Programmets forløb anvender

gruppemøder, som

er mindre ressourcekrævende

end individuelle forløb.

Programmedarbejderne

bør dog løbende foretage

en konkret vurdering, om

gruppesammensætningen

Udbredelse

Mellow Parenting er blevet brugt i England,

Skotland, Wales, Slovenien, Tyskland, Sverige

og USA.

Dokumentation

En evaluering foretaget af programmets

udvikler viser, at Mellow Parenting effektivt

formår at involvere familier, der har svære

problemer med at opdrage deres børn, og som

traditionelt falder fra et forældretræningsprogram.

Programmet har forbedret forældrenes

forhold til barnet, moren trives bedre og

barnet udvikler sig mere positivt. Effekten

er stabil i mindst et år efter programmets

afslutning.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om Mellow Parenting,

ved at henvende dig til:

Mellow Parenting Administrator

Rosemary Mackenzie

ACAMH - Glasgow Office

Unit 33, Six Harmony Row

GLASGOW G51 3BA

telefon +44 141 445 4340.

skaber en positiv udvikling

eller fastholder den enkelte

families problemstilling.

Det er et krav, at der

bliver uddannet Mellow

Parenting-medarbejdere

til at styre dagsprogrammet.

Egnede kandidater

er personer, der normalt

har faglig tilknytning til

børn, fx sundhedsplejersker,

lærere, kliniske psykologer,

uddannelsespsykologer og

talepædagoger m.v.

En evaluering sammenligner Mellow

Parenting med andre familiefokuserede programmer,

og den viser, at Mellow Parenting

udvikler mor-barn-interaktionen, mindsker

barnets adfærdsproblemer og forbedrer dets

sprog og non-verbale evner. Samtidig bliver

morens trivsel større, hendes effektivitet

forbedres og hun får større tillid i forhold

til opdragelse og forældreomsorg. Den

målte effekt er i denne evaluering evident i

halvandet år.

På The Association for Child and

Adolescent Mental Healths (ACAMH)

hjemmeside www.acpp.org.uk finder du

yderligere materiale om Mellow Parenting

under punktet Training Initiatives.

MELLOW PARENTING

29


A

30

Målgruppe:

Mere fast grund under fødderne er

et forældrekursus, der henvender sig

til alle forældre med børn i alderen

1,5-3 år.

Mere fast grund under

fødderne (MFGUF)

Mål: MFGUF skal give forældrene en større tryghed

og sikkerhed i samværet med deres barn og derved en

nemmere hverdag i familien.

MFGUF har et forebyggende sigte, idet det

skal lære forældrene, hvordan de får et samvær

med barnet, der ikke hæmmer eller skader

dets udvikling. Forældrene skal opdage deres

stærke sider, og inspireres til at skabe gode

oplevelser sammen med barnet.

Kursets indfaldsvinkel er at bygge på de

positive ting i familien, ved at fokusere på muligheder

og ressourcer hos børn og forældre

– ikke fejl og mangler. Hensigten er at gøre de

gode oplevelser til drivkraften for samspillet

mellem barn og voksen

Forældrekurset er udviklet i samarbejde mellem

Egtved Kommune og Vejle Amt og består

af fire temaaftener, der afholdes lokalt. Hver

temaaften handler om henholdsvis søvn og

sengelægning, barnets hverdag, mad og motion

samt et tema kaldet ”Se og hør” dit barn.

Hver temaaften starter med en kort film med

familieterapeut Lola Jensen, der sætter scenen

for aftenens tema og fungerer som afsæt for

den efterfølgende diskussion. I løbet af aftenen

præsenteres forældrene for forskellige værktøjer,

der kan hjælpe dem i deres samvær med

børnene.


Vær opmærksom på:

De fire temaaftener arrangeres

af sundhedsplejen og

dagplejen. Som leder af

temaaftenerne skal sundhedsplejersker

og dagplejere

have gennemgået et 2,5

dages kursus i den aner-

Udbredelse

Resultaterne i Egtved Kommune bliver evalueret,

og det er målet, at metoden fra Egtvedprojektet

kan blive udbredt til alle interesserede.

Der udarbejdes et udførligt og let tilgængeligt

materiale, som kan anvendes af sundhedsplejen

og dagplejen i andre kommuner samt ved

forældremøder i institutioner o.l.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om MFGUF hos

projektleder i Egtved Kommune:

Hanne Brøndbjerg

telefon 7664 1167

eller hos Karis Dalsjö i Vejle Amt,

telefon 7572 3144, lokal 2510.

kendende metode kaldet

Appreciative Inquiry.

Undervisningsmateriale

er produceret på DVD, og

konceptet kan erhverves

af interesserede kommuner

(se: Yderligere information).

Dokumentation

Som optakt til temaaftenen skal forældrene

udfylde et spørgeskema, hvor de bl.a. bliver

spurgt om deres opfattelse af barnet.

Ved forløbets afslutning udfylder forældrene et

nyt skema. Ved at sammenligne de to skemaer

kan man få en ide om, hvad forældrene selv

oplever, de har fået ud af kurset.

Det er Egtved Kommune, der står bag kurset.

Vejle Amt foretager evaluering og dokumentation.

Der findes også oplysninger om programmet

på Vejle Amts hjemmeside:

www.vejleamt.dk under pressemeddelelser/

forebyggelse.

FAMILIESKOLER 31


32

Målgruppe:

Målgruppen for MST er unge i alderen

12-17 år, der udviser alvorlige adfærdsproblemer,

eller som hjemgives

til forældrene efter ophold på en

døgninstitution, et opholdssted, familiepleje

o.l. Indsatsen er rettet mod de

systemer, som den unge er en del af,

dvs. familie, venner, skole o.l.

Multisystemic Therapy

(MST)

Mål: MST skal hjælpe forældre til teenagebørn med at

mindske graden af anti-social adfærd, fx kriminalitet,

misbrug, aggressiv adfærd, vold o.l.

MST retter sig mod unge, hvor forældrene er

tæt på at give op. De unge har udviklet alvorlige

adfærdsproblemer, og en del forældre vil på

dette tidspunkt have udtrykt ønske om, at drengen

eller pigen anbringes uden for hjemmet.

MST har til hensigt at mobilisere ressourcerne

i familien både individuelt, samlet i familiens

netværk og i systemerne omkring den unge.

Forventningen er, at forældrene kan opnå

tilstrækkelig støtte til at foretage de adfærdsændringer,

der skal til for at ændre samspillet

med den unge og udvikle den enkelte unges

selvopfattelse.

Programmet ønsker at ændre adfærden ved bl.a.

at styrke forældrenes opdragelsespraksis, styrke

forudsigelighed og omsorg i familien, skabe

fornyet kontakt til venner og positive interesser

for den unge, forbedre den unges skole- eller

arbejdspræstation, øge den unges deltagelse i

positive fritidsaktiviteter, styrke kontakten mellem

familie og omgivelser samt gøre familien i

stand til at løse fremtidige konflikter.

Der kan opstilles tre mål for behandlingen:

1) Den unge skal gå i skole eller på arbejde

min. 20 timer om ugen

2) Den unge må ikke have begået ny kriminalitet

inden for de sidste to måneder af

behandlingen

3) Den unge skal fortsat bo hjemme.

MST behandlingen foregår i familiens eget

hjem eller nære omgivelser og udføres af en

vejleder og to til fire terapeuter. Vejlederen skal

sikre, at der er altid er en terapeut tilgængelig

24 timer i døgnet. Behandlingen varer fra tre

til fem måneder.


Vær opmærksom på:

For at opnå licens til at arbejde

med MST skal en lang række

forudsætninger være på plads.

Behandlingsteamet skal organiseres

på en speciel måde, og

der skal sørges for kvalitetssikring

i forhold til behandlingen.

Det er tillige et krav, at

Udbredelse

I Danmark findes der otte MST-teams - to i

Århus Kommune, to i Nordjyllands Amt og

ét i henholdsvis Ringkøbing Amt, Århus Amt,

Vejle Amt og i Frederiksborg Amt. I Europa

praktiseres MST i England, Norge, Sverige,

Holland og Danmark, mens det uden for Europa

bliver anvendt i USA, på New Zealand

og i Australien.

Dokumentation

På MST Danmarks hjemmeside fremhæves

det, at MST har tre fordele i forhold til alternative

interventioner:

1. MST bygger på grundig teoridannelse om

adfærds-vanskelige unge og deres familier

2. Implementeringen har været grundigt

dokumenteret og studeret, og den bedste

forskning viser ikke utilsigtede negative

effekter af MST

3. For nuværende foreligger der ikke dokumentation

for, at andre interventioner

overfor den beskrevne målgruppe er mere

effektive end MST.

MST generelt bygger på en omfattende

forskning i USA, Canada og Norge. Nordic

Campbell Center har udsendt en resultatsammenfatning

(Cambell Review) af en kritisk

gennemgang af de otte brugbare forskningsstudier

om MST. Heraf fremgår det, at der er

behov for nye uafhængige studier af høj

både terapeuter og vejledere

uddannes ud fra MST-principper,

og at der kun ansættes folk

med en relevant baggrund, fx

psykolog, pædagog, socialrådgiver

o.l. Samtidig vil det

være en fordel, hvis medlemmerne

af behandlingsteamet

har erfaring i at arbejde med

adfærdsproblemer blandt unge.

For at starte et MST-behandlingsforløb

skal man have

licens fra USA, og det er MST

Danmark, som står for kontakt

og licensforhandling med MST

i USA.

kvalitet for at kunne be- eller afkræfte, om

MST har signifikante effekter i forhold til

andre interventioner.

Den første resultatopgørelse af MST-behandlingen

i Danmark viser, at MST har haft en

ønskværdig indvirkning på 83 procent af

de 60 unge, der er blevet behandlet. Især er

fraværsprocenten i skolen faldet, og kriminalitetsraten

blevet reduceret.

Da evalueringen ikke benytter sig af en

kontrolgruppe, kan man kun tale om resultatevaluering

og ikke effektevaluering. Man

kan derfor ikke i videnskabelig forstand tilskrive

ændringerne MST-indsatsen.

Yderligere information

Du kan få mere at vide ved at kontakte:

Birgit Moselund, projektleder &

MST System Supervisor hos Århus Amt

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

Ring på telefon 8944 6786

eller send en e-mail til bms@ag.aaa.dk.

MST

33


A

34

Målgruppe:

Multidimensional Treatment Foster

Care er målrettet børn med alvorlige

følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser,

og som af myndighederne

er blevet vurderet til anbringelse i

familiepleje. Programmet sigter mod

at inddrage både børn, forældre og

plejeforældre i processen.

Multidimensional Treatment

Foster Care (MTFC)

Mål: Hensigten med MTFC er at mindske den kriminelle

adfærd og øge børnene eller de unges deltagelse

i socialt positive aktiviteter.

MTFC-programmet rekrutterer, træner og

superviserer plejefamilier, så de bedre er i stand

til at give barnet eller den unge tæt supervision,

herunder sætte fair og stabile grænser for

barnet. Programmet er udviklet i USA, hvor

de unge visiteres til MTFC af en ungdomsdommer,

en plejefamilie eller en hospitalsafdeling

for psykisk syge. Når barnet eller den

unge bliver tilknyttet en MTFC-plejefamilie,

undgår han eller hun straf eller en længerevarende

anbringelse.

MTFC findes i tre versioner for henholdsvis

3-5 årige (MTFC-P), 6-11 årige (MTFC-L)

og 12-18 årige (MTFC-A).

Programmet gør blandt andet brug af følgende

interventioner.

Adfærdstræning af MTFC-plejefamilier: Plejefamilierne

deltager i et 20-timers kursus, hvor

de blandt andet lærer at analysere barnet eller

den unges adfærd samt diskuterer procedurer

for implementering og metoder til at samarbejde

med de biologiske forældre.

Støtte til MTFC-plejefamilier: MTFC-plejefamilien

bliver støttet via en række forskellige

aktiviteter, fx i forbindelse med ugentlige

gruppemøder, hvor familien kan få hjælp og

blive vejledt af MTFC-behandlere og andre

MTFC-plejefamilier. Daglig kontakt med behandleren

og ugentlige hjemmebesøg er også

med til at støtte plejefamilien.

Familieterapi til biologiske forældre: Denne

del handler om supervision, problemløsning,

disciplin og motivation.


Vær opmærksom på:

Implementering af MTFC

følger en bestemt plan, der indeholder

otte punkter. Blandt

andet starter forløbet med, at

MTFC-konsulenter besøger

anbringelsesstedet, hvor programmet

præsenteres for alle

professionelle interessenter.

Herudover giver programmet også mulighed for

at hjælpe barnet eller den unge med støttende

terapi, uddannelsesstøtte, psykisk konsultation og

styring af medicin.

Udbredelse

MTFC-arbejdet fokuserer på at indsamle dokumentation

til kvalitetssikring og resultatmåling.

Metoden anvender en række standardiserede

måleværktøjer.

Certificerede programmer bliver anvendt i

Canada og USA samt i Lund i Sverige (Familjeforum

AB). I Sverige er der igangsat en implementering

og evaluering. I England og Holland

er der ligeledes ved at blive implementeret

MTFC-programmer.

Fra efteråret 2006 vil Familjeforum AB i Sverige

stå for uddannelse og håndteringen af MTFC i

Skandinavien med støtte fra TFC Consultants i

USA.

Dokumentation

Der er udarbejdet en sammenlignende undersøgelse,

hvor halvdelen af 79 kriminelle børn og

unge deltog i et MTFC forløb og den anden

halvdel i et andet program, kaldet Group Care.

Resultatet viste, at MTFC reducerer deltagernes

kriminalitet og øger deres samvær med forældrene

forholdsvist mere end Group Care. Undersøgelsen

er baseret på før- og eftermålinger af

de unges kriminalitetsrater og deres genforening

med familien.

Der udvikles en tidsplan for

træning af ansatte m.v. De

involverede deltager også i en

fire-dages træningssession i

Oregon i USA; og der tilbydes

konsultation i forhold til

rekruttering af plejeforældre.

Opstartssteder kan som oftest

være klar efter et år.

Navnet Multidimensional

Treatment Foster Care og

forkortelsen MTFC er begge

registrerede varemærker. Programmet

svarer til en indsats

efter Servicelovens kapitel om

særlige behov.

Hjemmesiden for MTFC henviser til forskellige

randomiserede undersøgelser. Disse viser

blandt andet, at MTFC reducerer kriminalitet

hos målgruppen, mindsker de unges adfærdsproblemer

og øger deres mentale trivsel. Den

viser også et fald i afbrydelsen af anbringelser

og at færre unge får tilbagefald i forhold til

kriminalitet. Tilsvarende mindskes antallet af

personer, der flygter fra deres plejefamilie, de

får en større tilknytning til plejefamilien - og

tilfredsheden blandt plejeforældre stiger. Undersøgelser

indikerer, at MTFC i sammenligning

med andre tilbud er mere kosteffektiv.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om MTFC ved at

henvende dig til:

Gerard Bouwman,

President of TFC Consultants, Inc

telefon +1 541-343-2388 ext. 204

e-mail gerardb@mtfc.com

eller ved at besøge organisationens

hjemmeside www.mtfc.com.

Du kan også kontakte:

Per Schüller fra MTFC i Sverige,

Familjeforum Lund AB

Stora Södergatan 3, 222 23 Lund

telefon: +46 46 12 13 12

e-mail info@familjeforum.com.

FAMILIESKOLER 35


36

Målgruppe:

Målgruppen for PAFT er forældre med børn

i alderen 0-3 år, der tilhører en lavindkomstgruppe,

som føler, den mangler viden om

opdragelse, fx enlige mødre o.l. Tidligere blev

PAFT tilbudt bredt i lokalområdet, men i

dag er tilbudet specifikt rettet mod familier,

hvor der er forøget risiko for en problematisk

opdragelse og vanskelige opvækstbetingelser.

Parents as First Teachers

(PAFT)

Mål: Det er målet med PAFT at støtte forældrene i

deres omsorg og deltagelse i barnets tidlige udvikling

samt styrke forældre-barn-forholdet.

En PAFT behandling starter allerede under

morens graviditet, hvor forældrene undervises

i barnets udvikling og sundhed for at

opnå større selvtillid i forhold til opdragelsen.

Samtidig er der fokus på barnets

sprog og sociale kompetencer.

Behandlingens forløb afhænger af forældrene,

men vil ofte foregå på følgende

måder. Forløbet kan indeholde hjemmebesøg,

hvor uddannede forældretrænere sørger

for råd og vejledning, kommer med praktiske

ideer og står for en individuel træning

af forældrene. Det kan være gruppemøder,

hvor familier mødes og diskutere emnet.

Overvågning af barnet kan i forbindelse

med hjemmebesøg være nødvendig for at

måle barnets udvikling og vækst og forældrene

kan blive instrueret i, hvordan de selv

reagerer på barnets signaler. Samtidig indgår

PAFT-forældre-trænere ofte i netværkssamarbejde

med andre servicetilbud, og

de kan derfor henvise forældrene til andre

hjælpemuligheder i lokalområdet, der intet

har med PAFT at gøre.

I sidste ende er målet at støtte forældrene, så

de formår at sikre barnets trivsel, fx ved at

fremme barnets udvikling, give det tryghed,

hjælpe det til at udvikle sproglige og sociale

evner, og ved at opdage helbreds- eller

indlæringsproblemer i tide.

Udbredelse og dokumentation

PAFT anvendes af ca. 8000 familier hvert år

i New Zealand, og programmet har været i

anvendelse siden 1992. I dag anvender man

PAFT i England via engelsk Røde Kors og i

Israel i forbindelse med et førskole-program.


Vær opmærksom på:

PAFT administreres af

Undervisningsministeriet

i New Zealand. Familierne

henvises til PAFT af

enten myndigheder eller

andre professionelle, der

har bemærket et behov.

Dokumentation

Et studie af PAFT fra 2003, der er foretaget

af en ekstern gruppe (Farquar), anvender multiple

metoder – kvantitative og kvalitative –

dog med en forholdsvis lille gruppe (19 familier).

Evalueringerne viser øget ansvarlighed

hos forældrene og bedre forældreevne.

Resultater

Den første evaluering af PAFT, der blev

foretaget af Early Childhood Development

National Centre (ECD) fokuserede på en

undersøgelse, der vurderede familiernes deltagelse

i PAFT samt deres opfattelse og tilfredshed

med PAFT. Data er indsamlet fra 400

familier. Deltagelsen i PAFT medfører

Yderligere information

Du kan få mere at vide om PAFT, ved at

henvende dig til:

The PAFT National Centre

(placeret under the Ministry of Education)

Families and Communities

Ministry of Education

PO Box 1666, Wellington, New Zealand

telefon +64 4 463 8000.

Rekrutteringsgrundlaget på

hvert PAFT-kontor vurderes

ud fra data, som indsamles

to gange årligt fra de

deltagende familier. Forældre-trænere

rekrutteres af

lokale organisationer via

annoncer. Det kræves, at

man har en pædagoguddannelse,

læreruddannelse eller

lignende og har erfaring

med undervisning, sundhed

eller socialt arbejde.

– ifølge familietilfredshedsundersøgelsen –

en række fordele for familierne, bl.a. en

styrkelse af forældreevnen, en styrkelse af

forældrenes ansvar over for barnets uddannelse

samt større deltagelse i lokale aktiviteter

og sociale tiltag fra kommunens side.

Forældrene påpeger, at programmets fokus

på styrker og brug af hjemmebesøg fører til

positive resultater.

Evalueringen viser også frafaldsraten, der

fortæller, at cirka halvdelen af forældrene

forlader programmet, inden den tre-årige

periode udløber. Ofte falder forældrene fra,

når de starter på fuldtidsarbejde igen, eller

når de føler, de har lært tilstrækkeligt.

Du kan også sende en e-mail til:

renee.mills@minedu.govt.nz.

På www.social.dk finder du yderligere

baggrundsmateriale om PAFT.

FAMILIESKOLER 37


38

Målgruppe:

Målgruppen for PMT er forældre

med børn i alderen 4-12 år. Programmet

ønsker at støtte de forældre, hvis

børn har udviklet adfærdsvanskeligheder,

herunder problemer med

antisocial adfærd, indlæringsevne o.l.

Parent Management

Training (PMT)

Mål: Formålet med programmet er ved hjælp af forældretræning

at ændre familiens adfærdsmønstre, så

forældre og børn kan bryde negative samspilsformer.

PMT tager udgangspunkt i, at forældrene

på grund af deres nære kendskab og

følelsesmæssige engagement i barnet er

bedst egnet til at fremme en positiv udvikling.

PMT består af et forløb, hvor forældrene

og en PMT-terapeut mødes én gang

om ugen for at træne forældrenes evne til at

skabe et konstruktivt samvær med barnet,

fx hvordan ros, opmuntring og belønning

og grænsesætning kan bruges til at forbedre

samspillet i familien. Det er afgørende, at

forældrene bliver meget fortrolige med

PMTs redskaber, idet de er betingelsen for

at kunne mindske barnets adfærdsvanskeligheder

og gradvist udvikle dets selvtillid.

Programmet bygger på familieterapeutiske

behandlingsprincipper, hvor social lærings-

og interaktionsteori bruges til at afdække,

hvordan familien udvikler og opretholder

aggressioner. Positive resultater opnås ved:

• At opbygge positive relationer mellem

barn og forældre

• At etablere et samarbejde mellem barn

og forældre

• At undervise forældrene med afsæt i

familiens stærke sider

• At lære forældrene at anvende en

problemløsende tilgang

Forløbet strækker sig over 25 uger med forskellige

hjemmeopgaver. Foruden møderne

har forældrene en løbende telefonisk kontakt

til PMT-terapeuten.

Den kommunale sagsbehandler kan i

samspil med forældrene vælge at anvende

PMT-metoden som løsning på eksisterende

problemer, men forskning viser, at metoden

samtidig er egnet som forebyggelse i relation

til risikogrupper.


Vær opmærksom på:

PMT- metoden kræver

professionelt certificerede

PMT-terapeuter, der kan

lede indsatsen og arbejde

med forældrene. Uddannelsen

til certificeret PMTterapeut

varer halvandet

år og kræver forudgående

Udbredelse

PMTO er udviklet af Oregon Social Learning

Center (OSLC) i USA og er udbredt i Norge,

Holland og Island.

I Danmark har socialministeren og satspuljepartierne

afsat midler til afprøvning af PMT

i perioden fra 2004 til 2007. Styrelsen for

Social Service er ansvarlig for gennemførelse

af PMT-projektet.

I forlængelse heraf kan der tilbydes PMTbehandling

i kommunerne Herning, Holstebro,

Ikast, Ålborg, Helsinge, Roskilde, Faaborg,

Ryslinge, Nykøbing Falster og Kolding.

Dokumentation

En vigtig del af PMT-arbejdet handler om at

indsamle dokumentation til kvalitetssikring og

resultatmåling.

En amerikansk evaluering karakteriserer PMT

som en af de bedst dokumenterede behandlingsmetoder

i forhold til børn og unge med

adfærdsvanskeligheder.

Andre empiriske studier fra USA viser, at det

er muligt at mindske barnets aggressive adfærd

med mellem 20 og 60 procent. Metodens

effektivitet afhænger blandt andet af barnets

alder, problemernes alvor og kvaliteten af behandlingen.

Metoden har mest været benyttet

i arbejdet med forældre og børn op til 12 år,

en 3-årig relevant uddannelse,

fx psykolog, terapeut,

socialrådgiver samt solid

praksiserfaring.

Uddannelsen består af en

orienterende basisuge og

fem efterfølgende arbejds-

seminarer af tre dages

varighed. I alt består forløbet

af 20 dages undervisning

og 30 vejledningsdage.

Sideløbende arbejdes der

med metoden i konkret

behandlingsarbejde. En certificering

gælder for tre år.

men de bedste resultater opnås i familier

med børn under 8 år.

Evalueringen fra USA fastslår:

• At behandlingens effekt i høj grad afhænger

af metodeefterlevelse.

• At PMT i USA er et omkostningseffektivt

behandlingstilbud sammenlignet med

andre indsatser af samme intensitet.

• At metoden er hensigtsmæssig som forebyggelsesmetode

i forhold til risikogrupper.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om PMT, ved at

henvende dig til:

Projektleder Bianca Albers

Styrelsen for Social Service

Skibhusvej 52 B, 3. sal

5000 Odense C

telefon 6548 4000

e-mail jt@servicestyrelsen.dk.

Oplysninger om PMT i Danmark og henvisninger

til internationale kilder findes på

www.pmt.dk.

FAMILIESKOLER 39


A

40

Målgruppe:

Positive Parenting Program er rettet

mod alle forældre, der har problemer

med at opdrage deres børn og unge,

uanset problemets karakter og børnenes

alder. Målgruppen er meget bred,

og inkluderer bedsteforældre, plejefamilier

samt indsatser over for etniske

minoritetsgrupper.

Positive Parenting

Program (TRIPLE P)

Mål: Triple P ønsker at forebygge adfærds- og

udviklingsmæssige problemer ved at udvikle de

voksnes forældrekompetencer.

Triple P udgør en strategi til forældre- og

familiestøtte, der er opbygget ud fra en

multi-level-struktur. Fordelen er, at programmet

kan tilpasses individuelt i form

af fx individuelle konsultationer, et gruppeprogram,

seminarserier eller træning i

værktøjer, som forældrene selv kan benytte

i hjemmet.

Niveauerne i multi-level-strukturen er

beskrevet nedenfor. De udgør ikke nødvendigvis

et forløb, men kan sammensættes

efter familiens behov og ønsker.

Niveau 1: Generel information til alle med

interesse for opdragelse. Informationerne

leveres via mediekampagner, fx i tv, radio,

aviser o.l.

Niveau 2: Specifikke råd om barnets udvikling

og opdragelse (0-12 år), enten per-

sonligt eller over telefonen. Rådgivningen

sker via forældrenes kontakt i skolen eller på

institutionen.

Niveau 3: Aktiv træning og selvevaluering

af forældre med børn i alderen 0-18 år. Forløbet

består af fire korte og nøje planlagte

konsultationer. Forældrene coaches i problemløsning

og strategier i familien.

Niveau 4: Intensiv træning i positiv opdragelse

for forældre med aggressive børn.

Forløbet består af 8-10 lektioner, hvor

forældrene lærer gennem observation,

diskussion, øvelser og feedback.

Niveau 5: Til familier med alvorlige problemer,

fx som følge af konflikter, depression

eller stress. Gennem 11 lektioner trænes

forældrene i de forskellige problemer, og

forløbet indeholder bl.a. tre terapilektioner.


Vær opmærksom på:

Praktikere af Triple P skal

uddannes af autoriserede

Triple P-trænere. Uddannelsen

består af kurser for

op til 20 deltagere og styres

af trænere, der selv er uddannet

og autoriseret ved

University of Queensland.

Herudover findes der et Specialistniveau for

handicappede børn, og et Pathway Triple P

niveau for forældre, der risikerer at mishandle/

omsorgssvigte deres børn.

Udbredelse

Triple P anvendes i Holland, Tyskland,

Schweiz, Østrig, Skotland og England samt i

Nordamerika og en række lande i Sydøstasien.

Dokumentation

Programmets egen hjemmeside indeholder en

samling af evalueringer, der enten har været

foretaget ud fra gentagne, interne forsøg eller

ud fra et traditionelt randomiseret kontrolgruppedesign.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om Triple P ved at

henvende dig til:

Triple P International,

Level 3, 424 Upper Roma Street

Brisbane, QLD, 4000, Australia

Post box 1300 Milton

Qld, 4064, Australia

telefon +61 7 3236 1212

e-mail contact@triplep.net.

Hvert niveau stiller forskellige

krav til praktikernes

faglige forudsætninger. I

forbindelse med de sværere

niveauer 4 og 5 foretrækkes

psykologer, psykiatere og

socialarbejdere til uddannelsen.

Godkendelse og certificering

af den praktiske

udførsel sker enten via en

akkrediteringsdag to til tre

måneder efter, at praktikeren

er uddannet, eller via

individuel korrespondance

og videooptagelser.

Evalueringerne viser, at Triple P har positive

effekter over for børn med adfærdsvanskeligheder.

Samtidig hjælper programmet til

at mindske destruktiv adfærd hos børnene,

forbedre forholdet mellem forældrene samt

fremme en positiv kommunikation og

trivsel i familien. Evalueringerne viser dog

forskellige effekter alt afhængig af niveau.

En foreløbig evaluering af The Teen Triple P

(tilpasset teenage-forældre), der er udført af

grundlæggeren af Triple P, Matthew Sanders,

viser positive resultater i form af mindre

stress, færre konflikter, mindre sløvhed

blandt de unge og større selvtillid hos forældrene.

Yderligere evalueringer er igangsat for

at understøtte resultaterne.

Du kan også besøge programmets

hjemmeside på www.triplep.net.

FAMILIESKOLER 41


42

Målgruppe:

Rundt om familien henvender sig til

flygtninge- og indvandrerfamilier med

hovedsagelig muslimsk baggrund. Forældrene

har ofte et syn på børn og opdragelse,

der fraviger forholdene i det danske

institutionsliv, og som derfor kan gøre det

vanskeligt for deres børn at trives i børnehaven,

skolen, fritidshjemmet e.l.

Rundt om familien

Mål: Rundt om familien skal hjælpe flygtninge- og

indvandrerfamilier til at få en dybere indsigt og

forståelse for det danske samfund, herunder det

barnesyn som eksisterer i de danske daginstitutioner.

Rundt om familien er et program, der skal

øge flygtninge- og invandrerforældres viden

om danske normer og værdier, og derved

gøre det lettere for familiernes børn at

finde sig til rette i det lokale institutionsliv.

Programmet tager afsæt i familiernes egne

ressourcer for at åbne for en større gensidig

forståelse mellem de to kulturers normer og

værdisæt.

Succeskriterierne for programmet er at:

• Forældrene skal blive mere bevidste om

egne ressourcer

• Barnet skal opleve større sammenhæng

mellem institutions- og hjemmeliv

• Forældrene skal kende værdien af et godt

samarbejde mellem institution og hjem

• Familien skal have opnået optimale

forudsætninger for at forstå det danske

samfunds værdier og normer

• Barnet skal være ligestillet med sine

danske kammerater ved skolestart.

Rundt om familien er opbygget af en

række temaeftermiddage, hvor forældrene

gennemgår forhold, der belyser barnets

behov og udfordringer. På møderne lærer

forældrene om barnets generelle udvikling

og om værdien af konstruktivt samvær

med barnet, herunder leg som middel til

udvikling, forskel i opdragelseskulturer,

værdien af udeliv m.m. Møderne beskæftiger

sig også med barnets liv i institutionen,

barnets sundhed og sygdom, og hvad vold

betyder for barnets udvikling.


Metode

Da programmet udgør en helhedsorienteret

indsats, kan dets ledere vælge at inddrage

sundhedsplejersker, børnefamilieteammedarbejdere,

politi og andre faggrupper i

arbejdet med forældrene.

Udbredelse og dokumentation

Rundt om familien er gennemført af Akaciehuset

i Valby. Der findes pt. ingen dokumentation,

som beskriver effekterne af programmet.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om Rundt om familien,

ved at henvende dig til:

Leder Pia Lund Bakke

Rundt om familien

Akaciehuset

Carl Th. Dreyersvej 192 i Valby

telefon 3646 1232

eller e-mail dx09@buf.kk.dk.

FAMILIESKOLER 43


Denne publikation er udarbejdet af Public Communication for Styrelsen for Social Service.

På www.servicestyrelsen.dk er materialet gengivet med en udvidet beskrivelse af de 18

programmer. Materialet bygger på rapporten ”Research og beskrivelse af erfaringer med

forældreprogrammer i Danmark og udlandet” fra maj 2006, der er udarbejdet af konsulentvirksomheden

Reflektor for Styrelsen for Social Service. Rapporten er udarbejdet på

baggrund af regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005, som understreger, at der i de

kommende år skal fokuseres ekstra på forældrenes rolle og ansvar ved løsning af adfærdsproblemer

blandt børn og unge.

Styrelsen for Social Service besvarer gerne spørgsmål til materialet på tlf. 6548 4000.

Styrelsen for Social Service

Skibhusvej 52A, 3. sal

5000 Odense C

Tlf.: 6548 4000

Fax: 6548 4099

servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

www.servicestyrelsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines