Kompendium - Obligationsret - ULH-11 - Brinth & Hillerup

2.4.3
Ejerens risiko
I nogle typer aftaler (f.eks. køb) er det meningen, at ejendomsretten skal gå
over til den anden part, men i andre slags aftaler vil der ikke ske denne overgang
(f.eks. ved reparationer eller lån).
I aftaler, hvor der sker en opbevaring, er udgangspunktet, at ejeren bevarer risikoen
for ydelsens undergang og lignende, medmindre der foreligger uagtsomhed
fra besidderen, eller der foreligger objektivt ansvar i henhold til aftale,
lov eller retsgrundsætninger. I låneforhold har besidderen objektivt ansvar for
genstanden, jf. Danske Lov 5-8-1, dog således at dette modificeres, hvis lånet
ligeledes var i ejerens interesse, ligesom låntager i private forhold, hvor der er
tegnet tingsforsikring, alene er ansvarlig i tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed,
jf. erstatningsansvarslovens (EAL) § 19. Ved leje af løsøre og lokaler er lejeren
ansvarlig efter culpa-normen.
Ejeren/udlejer er som udgangspunkt alene erstatningsansvarlig efter culpareglen
over for besidderen for tab forårsaget af genstanden, hvis der foreligger fejl ved
genstanden, medmindre ejeren kan anses for producent eller mellemhandler og
dermed blive underlagt reglerne om produktansvar.
Det kræver hjemmel til, at besidderen skulle være forpligtet/berettiget til at
tegne en forsikring på ydelsen for ejerens regning 21 .
2.5
2.5.1
HOVEDFORPLIGTELSER OG BIFORPLIGTELSER
Biforpligtelsers indhold og hjemmel
En aftale indeholder typisk udover hovedforpligtelserne, dvs. parternes pligt
til at levere henholdsvis realydelse og pengeydelse, også en række biforpligtelser.
Disse kan være indeholdt i parternes aftale, f.eks. en fortrolighedsklausul,
eller kan følge af almindelige retsgrundsætninger, som er specifikke i forhold
til aftaletypen og omstændighederne, f.eks. loyalitetspligten. Sondringen
mellem hoved- og biforpligtelser kan være vanskelig, men har betydning i forhold
til f.eks. misligholdelse 22 .
21
For hele afs. 2.2.2; Gomard 1, side 45-47
22
Gomard 1, side 48-49
14