Panterettigheder - RASMUSSEN / Data

rasmussendata.dk

Panterettigheder - RASMUSSEN / Data

Panterettigheder I Panteretten 2 1. Panteretten og andre sikkerhedsformer 2 2. Forholdet til fordringsretten 2 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3 1. Stiftelsen 3 2. Hvornår foreligger der et pantsætningsløfte 3 3. Pantsætningsløftets indhold 3 4. Ugyldighed 4 III Panteretten og den personlige fordring 5 1. Den personlige fordring 5 2. Valgretten mellem panteretten og den personlige fordring 5 3. Panthavers fyldestgørelse, når han har pant i mere end én genstand 5 4. Regresspørgsmål 5 5. Dividendekravsspørgsmål 6 IV Sikringsaktens betydning 7 1. Forholdet til tredjemand 7 2. Sikringsaktens betydning inter partes 7 3. Omstødelse 7 4. Dividendekrav ved konkurs 7 V Pantets individuelle bestemmelse, beskrivelse og identifikaiton. Pant i tingsingreb og generalpant 8 1. Indledning og generelt om individualisering og identifikation 8 2. Underpantsætning af løsøre 8 3. Håndpantsætning af løsøre og pantsætning af fordringer 8 4. Underpantsætning af fast ejendom 8 5. Tilfælde, der er reguleret ved særlig lovgivning 8 VII Pant for kommende gæld 10 1. Indledning 10 2. Hvilke dokumenter er egnet til at sikre kommende gæld? 10 VIII Panterettens overdragelse 11 1. Indledning 11 2. Overdragelse af almindelige pantebreve. Reglen i TL§ 2 11 3. Særligt om overdragelse af ejerpantebreve 11 4. Særligt om overdragelse af skadesløsbreve 12 5. Udelukkelse af overdragelse 12 IX Panterettens ophør 13 1. Indledning 13 2. Ophør på grund af pantets undergang 13 3. Ophør på grund af opfyldelse 13 4. Ophør, selv om den sikrede fordring ikke opfyldes, og selv om pantet ikke går til grunde 13 X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 14 1. Indledning. Det retlige grundlag 14 2. Betalingsreglerne vedrørende renter og ordinære afdrag 14 3. Ejerskifte og ejerskifteafdrag 15 4. Andre forfaldsgrunde 15 XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 16 1. Problematik 16 2. Foreløbig karakteristik af TL§ 38 og TL§ 37 16 3. Andre retsregler af betydning for panterettens omfang 16 4. Reglen i TL§ 38 16 5. Reglen i tinglysningslovens § 37 17 XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom 19 1. Indledning. Det formelle retsanmærkningssystem contra den materielle prioritetsstilling 19 2. Retsstillingen før tinglysningsloven 19 3. Nogle almindelige bemærkninger om placering contra oprykning 19 4. Indrangeringessystemet 19 5. Om ejerpant og dispositioner over ejerpant 19 6. Nærmere om oprykning efter TL§ 40, stk. 3 20 7. Andre begrænsninger i retten til at besætte ledige pladser, der opstår, når en panteret ophører m.v. 20 8. Rykningsklausuler m.v. 20 9. Vilkårsændringer (TL§ 40, stk. 3-7) 20 10. Særligt om kreditforeningspantebreve m.v. og indekspantebreve (TL§§ 41 samt 40a, 40b, og 41a) 21 11. Prioritetsproblemer ved udnyttelse af en ledig plads inden for rammen af et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev 22 XIV Håndpant i løsøre 24 1. Indledning 24 2. Stiftelsen af håndpant 24 3. Etablering af sikringsakten 24 4. Den fortsatte urådighed 24 5. Panteforholdets forløb 24 6. Panthavers fyldestgørelse 24 XV Underpant i løsøre 26 1. Indledning 26 2. Stiftelsen af underpant 26 3. Panteforholdets forløb 26 4. Panthavers fyldestgørelse 27 XVI Pant i fordringer 28 1. Pant i negotiable fordringer 28 2. Pant i simple fordringer 28 3. Pant i indløsningspapirer 28 4. Pant i fondsaktiver 29 5. Panteforholdets forløb 29 6. Panthavers fyldestgørelse 29 XVII Tilbageholdsret 30 1. Indledning 30 2. Hvilke arter af genstande kan der udøves tilbageholdsret over? 30 3. Tilbeholdsrettens omfang 30 4. Hvilke krav kan der udøves tilbageholdsret for? 30 5. Krav til besiddelsen 30 6. Krav om konnektsitet 30 7. Tilbageholdsrettens prioritetsstilling 31 8. Tilbageholdsrettens ophør 31


PANT I Panteretten I Panteretten 1. Panteretten og andre sikkerhedsformer · Pant adskiller sig fra kaution ved, at der ved pant er tale om realsikkerhed, nemlig sikkerhed i en ting (fast ejendom eller løsøre) eller i en fordring, mens kreditor ved kaution har sikkerhed i form af en ny personlig hæftelse. 2. Forholdet til fordringsretten · Obligationsret har med fordringer at gøre, at man kan afkræve nogen en ydelse. Pant kan diskutteres, da den bliver stiftet ved en fordring, men den hører under ejendomsret da den undersøger hvem der har ejendomsretten til en genstand. 25-jun-00, kl 20:17 Side 2 af 31


PANT II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen 1. Stiftelsen · En panteret kan stiftes ved overdragelsesretshandel (kontraktspant), en retshandling (retspant) eller den kan være hjemlet ved lovgivningen (lovbestemt pant). 1.1 Kontraktspant · Normalt stiftet ved aftale, men ensidigt løfte er nok til at stifte pant. 1.2 Retspant · Retspant stiftes ved en judiciel akt til tvungen fyldestgørelse af en fordring. Retspant kan enten være specielt, dvs. For enkelte fordringer i bestemte genstande (fx udlæg), eller generelt, dvs. For samtlige en persons kreditorer i hans formue som helhed (fx konkurs). · Som ved viljesbestemt pant er fortrinsretten i mange tilfælde betinget af en sikringsakts iagttagelse. 1.3 Lovbestemt panteret · Det er ikke de pågældende lovbestemmelser, der stifter panteretten. Hertil kræves altid en selvstændig retsstiftende kendsgerning. Men når den er indtrådt, hjemler lovbestemmelsen panteretten. 1.4 Retsbestemte panterettigheder · Diskussion om der kan være panteret med hjemmel i den almindelige retsopfattelse, og konklusionen er nej. 2. Hvornår foreligger der et pantsætningsløfte · Der kan opstå tvivlstilfælde hvis ordet "pant" ikke har været nævnt mellem parterne. Ved vurderingen skal der lægges til grund om løsøre eller fordringer er blevet overdraget, undersøge , om der skyldes penge i forvejen eller samtidigt stiftes gæld. Er dette tilfældet, vil der formentlig i mange tilfælde kunne opstilles en formodning for, at de overdragne effekter er ment som et pant. 3. Pantsætningsløftets indhold · Hvad bliver der stillet pant i, og for hvilke fordringer. 3.1 Den pantsatte genstand · Gennemgået i kapitel V. 3.2 Pantekravets fiksering eller maksimering ved underpantsætning · Efter TL§ 10s3, skal et pantebrev i fast ejendom for at kunne tinglyses have et indhold, der er endeligt fastsat (fikseret). Skadesløsbreve udstedes under angivelse af et størstebeløb for gælden (maksimeret). · Da TL§ 10s3, alene er en tingslysningsregel, gælder den ikke for panterettigheder, der ikke skal tinglyses (dvs. Håndpant i løsøre og pant i fordringer). Den gælder heller ikke i inter partes forholdet mellem panthaver og pantsætter, uanset hvilken form for pantsætning der er tale om. · Pant kan dog indexreguleres trods fikseringskravet. Men senere panthaver skal dog klart have mulighed for at finde ud af hvor meget der tidligere er blevet pantsat i genstanden eller fordringen. 3.3 De sikrede fordringer · Bevisbyrden påhviler panthaver, han skal bevise hvilke krav han har pant for. · I forholdet til tredjemand, navnlig hvor tredjemand er pantsætters konkursbo, kan det ikke udelukkes, at kravene til panthavers bevis for, hvilke krav han har pant for, er noget strengere end i det rene inter partes forhold, og under alle omstændigheder er det i forholdet til tredjemand klart, at panthavers og pantsætters eventuelt samstemmende forklaring ikke ukritisk kan lægges til grund. · Alskyldserklæringer bliver ofte fortolket indskrænkende U1951.759H, da de kan give betænkeligheder. Det skal være en skyld som skyldner også er klar over når han stifter pantet. 25-jun-00, kl 20:17 Side 3 af 31


PANT II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen 4. Ugyldighed · De almindelige regler om aftaler ugyldighed gælder også for pantaftaler. Men et særligt problem indenfor pant er når det krav som pantet skal sikre er ugyldigt. Hvis pantet skal sikre en gæld, men gælden viser sig at være ugyldig, hvad så med den isoleret set gyldige pant? For at problemet kan opstå, skal det sikrede krav og panteretten være stiftet på forskellige tidspunkter eller have forskellige skyldnere. 4.1 Pant stillet af tredjemand · Er tredjemandspantsætteren i pantsætningsøjeblikket klar over, at den sikrede fordring er ugyldig, må udgangspunktet for den konkrete vurdering nok være, at pantsætteren forpligtes, hvorimod udgangspunktet i de tilfælde, hvor pantsætteren ikke er klar over ugyldigheden, er, at han ikke forpligtes. Altså en afvejning af om det bør være panthaveren eller pantsætteren, der skal bære risikoen for, at den sikrede fordring er ugyldig. 4.2 Pant for egen gæld · Er pantsætteren ikke klar over, at den sikrede fordring kan erklæres ugyldig, kan panthaveren på samme måde ved pant stillet af tredjemand ikke gøre pantsætningsløftet gældende. 25-jun-00, kl 20:17 Side 4 af 31


PANT III Panteretten og den personlige fordring III Panteretten og den personlige fordring 1. Den personlige fordring · Hvis pantet tvangsrealiseres og ikke indbringer et beløb nok til dækning af den sikrede fordring, står og falder panthaverens mulighed for at opnå fyldestgørelse for sin restforordning med, om panthaveren kan gøre restfordringen gældende mod en personligt hæftende skyldner. 1.1 Pant for egen gæld · Hvis en person stiller pant for egen gæld, hæfter han tillige oftest personligt for gælden. · Det er dog muligt at stille pant for egen gæld på en sådan måde, at panthaveren alene har panteretten at holde sig til. Dette er dog undtagelsen. Fx "pawnshop". · Ved ejerpantebreve hvor man i pantebrevet udtrykker at man ikke er personlig ansvarlig, vil dette ikke have mening hvis det underliggende forhold (fx en kassekredit) har et personligt forhold. 1.2 Pant stillet af tredjemand · Deklaratorisk regel: tredjemand hæfter ikke personligt for gælden. Panthaver kan således kun søge gælden indfriet ved at realisere pantet. Kun hvis tredjemands pantsætter også kautionerer personligt for debitor kan panthaver gøre et personligt krav gældende. · Er det meningen, at tredjemand tillige skal hæfte som kautionist, bør dette således søges udtrykt "som pantsætter og kautionist", idet man i erklæringen medtager en bestemmelse om kaution med angivelse af, hvilken form for kaution der er tale om. 2. Valgretten mellem panteretten og den personlige fordring · Når panthaver har både en fordring som han kan gøre personligt gældende og en panteret, opstår spørgsmålet hvor han først skal søge fyldestgørelse. 2.1 Pant for egen gæld · HR panthaver har valgfrihed. U1 DL-5-7-17 en panthaver, der havde pant i jord, søge fyldestgørelse i pantet, før han kunne søge sig fyldestgjort i anden jord, som pantsætter måtte eje (men umuliggør dog ikke fyldestgørelse i løsøre). · Panthaver kan altid søge fyldestgørelse i pantet. Hvis han vil søge det i den personlige fordring så har skyldner en påvisningsret der skal sikre ham at der gøres udlæg i de ting han bedst kan undvære. · Ejendomsforbehold har særlige regler for valgfriheden for panthaver. 2.2 Pant stillet af tredjemand · HR panthaver skal først søge fyldestgørelse hos hoveddebitor, og tredjemand er efter det almindelige princip indenfor kautionsretligeteori kun subsidiært ansvarlig. (Medmindre det er en selvskyldner kaution). · U1 er der tale om håndpant i løsøre eller pant i fordringer, er der dog måske nok noget, der taler for, at panthaver har valgfrihed med hensyn til rækkefølgen, da en af grundene til at vælge en af de to nævnte sikkerhedsformer fremfor andre ofte vil være at opnå fordelen ved den særlige nemme fyldestgørelsesadgang. 3. Panthavers fyldestgørelse, når han har pant i mere end én genstand · HR Pant-genstandene hæfter solidarisk. U1 Hvis der både findes genstande fra hoveddebitor og fra en tredjemand, så kan det ikke udelukkes at det må søges fyldestgørelse ved at starte med hoveddebitors pant. 4. Regresspørgsmål 4.1 Tredjemandspantsætterens regres mod hoveddebitor · Regres kan søges af tredjemandspantsætteren mod hoveddebitoren hvis pantet er blevet indløst, eller hvis pantsætteren har betalt kreditor for at undgå at miste pantgenstanden. · Kreditors aftale for pant med tredjemand: så er tredjemand regres krav ikke bedre stillet mod debitor en den oprindelige kreditor. · Debitors ønske for pant med tredjemand: så er tredjemand måske lidt bedre stillet som kreditor i hans regres krav. 25-jun-00, kl 20:17 Side 5 af 31


PANT III Panteretten og den personlige fordring · For at have et regreskrav, skal tredjemandspantsætteren skal oplyse debitor om kreditors forsøg på at søge fyldestgørelse i pantet, så hvis debitor har mulighed for at fyldestgøre kreditor direkte at han kan gøre dette. · Hvis debitor godt kunne betale og kreditor har taget pantet til fyldestgørelse, så må tredjemandspantsætteren først søge erstatning hos kreditor. 4.2 Tredjemandspantsætteres indbyrdes regres · Flere tredjemænd hæfter solidarisk overfor kreditor/panthaver. Men for at panthaver ikke skal bestemme hvordan tabet skal være pantsætterne indbyrdes, giver man panterne andele i tabet alt efter deres værdi. Dog kan man for en gæld på 10 kroner ikke hæfter for en større andel end den samlede gæld, så et pant på 20 kroner hæfter kun for 10 kroner. 5. Dividendekravsspørgsmål 5.1 Pant for egen gæld · Kreditors begrænset anmeldelsesret. Ved konkurs kan der opstå spørgsmål om dividende. En kreditor som har en ekstra sikkerhed i pant, skal først realisere denne og så anmelde et eventuelt restbeløb som et simpelt krav i konkursboet. 5.2 Pant stilet af tredjemand · Ulogisk, men har fast retsstilling. Kreditor fuld anmeldelsesret. Ved konkurs hvor der opstår spørgsmål om dividende. · Den praktiske hovedregel er, at fordringshaveren trods afdrag fra en medskyldner har fuld dividenderet. Der er således kun begrænset dividenderet ved afdrag, der ikke fremkommer som dividende fra en medskyldners konkursbo, og som er betalt senest 3 mdr før fristdagen, forudsat at medskyldneren ikke har regresret mod fallenten. 5.2.1. Bestemmelsen i KL§47s1n1 · Kreditor fuld anmeldelsesret. Afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte tilbage fra skyldneren. Medskyldner har ikke krav på dividende fra konkursboet, trods hans regreskrav på hoveddebitor. · Logisk fordi når medskyldner har regres mod hoveddebitor så vil dividenden blive mindre for kreditor hvis de begge kunne anmelde, eller hvis medskyldner kunne anmelde. Derfor er det mest rimeligt at kreditor får så meget som muligt, og så må regresforholdet hvile, da man som kautionist/medskyldner må påregne et muligt tab. 5.2.2. Bestemmelsen i KL§47s1n2 · Kreditor fuld anmeldelsesret. Tredjemand ikke har regres over for Debitor, og ydelsen (afdraget) fra T til K har karakter af dividende fra T's bo. Der skal altså være tale om, at såvel D som T er under konkurs. 5.2.3. Bestemmelsen i KL§47s1n3 · Kreditor fuld anmeldelsesret, selvom han har realiseret pantet indenfor 3 måneder fra fristdagen i hoveddebitors konkursbo. 5.3 Dividendekrav i samejeforhold · Afdrag der bliver betalt af fallenten, reguleres efter KL§46. Afdrag betalt af medskyldner reguleres efter KL§47. 5.4 Dividendekrav i interessantskabsforhold · Interessentskaber adskiller sig fra de simple samejer bl.a. ved, at interessentskabets fælleskreditorer har fortrinsret til fyldestgørelse fremfor de enkelte interessenters særkreditorer. 5.5 Dividendekrav ved pant i livsforsikringer · Livsforsikringer har en begunstiget, og derfor bliver det en tredjemands pant hvis panthaver skal søge fyldestgørelse i pantet. Man kan anvende FAL§112s1 hvis den begunstigede ikke er uigenkaldeligt indsat, kunne denne anmelde et regreskrav svarende til livsforsikringssummen i det insolvente bo. 5.6 Dividendekrav, når debitor har stillet pant over for en kautionist · HR boet skal være stillet på samme måde som var pantet stillet overfor debitor direkte. Det opnås ved at nedsætte pant-provenuet med dividendeprocenten. Hvis der udbetales 10% i dividende nedsætte pant-provenuet altså med 10%. KL§50s1. 5.7 Muligt dividendekrav i tilfælde, hvor panthaverens sikringsakt ikke er iagttaget, og pantsætningen er sket uden personligt gældsansvar · Sikringsaktens iagttagelse er alene afgørende for, om panthaveren har en fortrinsstilling for sit krav, ikke for, om han har et krav. 25-jun-00, kl 20:17 Side 6 af 31


PANT IV Sikringsaktens betydning IV Sikringsaktens betydning 1. Forholdet til tredjemand · Sikringsakter tilsiger at virke prioritetskonstaterende, offentliggørende og rådighedsbegrænsende. · Fast ejendom bliver tinglyst og nyder alle tre virkninger af sikringsakten. · Bilbogen føres centralt for al underpantsætning, ejendomsforbehold og retsforfølgning af motorkøretøjer. · Løsøre: kun underpantsætning tinglyses jf. TL§47,1. 2. Sikringsaktens betydning inter partes · Uanset om sikringsakten er iagttaget, er pantsætningen gyldig inter partes. 3. Omstødelse · Når man skal vurdere ikrafttrædnings tidspunktet for et pant ifølge KL§70 (omstødelse) bruges datoen på sikringsakten. 4. Dividendekrav ved konkurs · Henvisning til kap-III 5.7 25-jun-00, kl 20:17 Side 7 af 31


PANT V Pantets individuelle bestemmelse, beskrivelse og identifikaiton. Pant i tingsingreb og generalpant V Pantets individuelle bestemmelse, beskrivelse og identifikaiton. Pant i tingsingreb og generalpant 1. Indledning og generelt om individualisering og identifikation · Ved pantsætning vil der kræves et identifikationsbevis. Et krav er derfor at pantet rent faktisk er individuelt bestemt. Hvis den ikke er det mister panthaver sin sikkerhedsret. 2. Underpantsætning af løsøre · Krav om identifikationsbevis og individuelt bestemt. 2.1 TL§ 47a og § 47b, s1 · Forbud mod generalpant: på alt hvad man ejer. · Forbud mod pantsætning af tingsindbegreb: min bogsamling (ikke nærmere bestemt) 2.2 Formelle beskrivelseskrav i forbindelse med tinglysning af løsørepantebreve · Pantet skal beskrives bedst muligt, ellers vil den måske blive afvist fra tingslysningskontoret. Afvisningen af tinglysningsdommeren er en ren service. Og selv om den bliver accepteret på tinglysningskontoret er det ikke nogen garanti for at der kan føres identifikationsbevis. · Tinglysning har kun retsvirkning i forhold til tredjemand. I forholdet inter partes er det for så vidt ikke nødvendigt med en tinglysning, men det vil dog lette identifikationsbeviset i tilfælde af tvist mellem panthaver og pantsætter omkring identificeringen af pantet. 3. Håndpantsætning af løsøre og pantsætning af fordringer · Kræver ikke tinglysning. Men rådighedsberøvelse/denunciation som er sikringsakten er nok til at individualisere pantgenstanden. 4. Underpantsætning af fast ejendom · Giver ikke problemer med identifikation pga matrikel numret. Kan dog i meget sjældne tilfælde ske ved sommerhus på lejet grund. 5. Tilfælde, der er reguleret ved særlig lovgivning · Selvom pant i tingsindbegreb ikke er tilladt er der undtagelse for: a) driftsinventar og - materiel for lejede kontorer; b) inventar i landbrug. · Høstpant giver mulighed for at pantsætte en hel sæsons høst. · Apotekerloven, giver mulighed for at stifte pant til staten af hele apotekets inventar og varelager. 25-jun-00, kl 20:17 Side 8 af 31


PANT VI Pantet og dets frugter og surrogater VI Pantet og dets frugter og surrogater 25-jun-00, kl 20:17 Side 9 af 31


PANT VII Pant for kommende gæld VII Pant for kommende gæld 1. Indledning · Pant for kommende gæld er almindeligt og praktisk, men kan misbruges og derfor ikke helt problemfri. Misbrug kan ske ved, at en panthaver, der har rigelig pantsikkerhed, opkøber fordringer mod pantsætter i en situation, hvor denne er på økonomisk svage fødder og fordringernes kurs derfor er lav. 2. Hvilke dokumenter er egnet til at sikre kommende gæld? · I dag bliver skadesløsbrevet ofte brugt. 2.1 Skadesløsbrevet · Da pantsætter ikke i skadesløsbrevet erkender at skylde noget bestemt beløb, men kun indrømmer pant op til et angivet maksimum i det omfang der er eller måtte opstå krav, er skadesløsbrevet ikke et gældsbrev og som følge heraf heller ikke noget omsætningsgældsbrev, selvom skadesløsbrevet måtte give pant i fast ejendom. 2.2 Akkomodationsobligationen · Ikke brugt mere. Man pantsætter sin ejendom til en stråmand, hvorefter denne håndpantsætter obligationen til den reelle kreditor. 2.3 Ejerpantebrevet · Mest brugt i dag. Er et rent proforma-dokument som akkomodationsobligationen. Den siger, jeg giver mig selv lov til pant i min ejendom for x beløb, hvorefter dokumentet håndpantsættes til den reelle kreditor. 2.4 Det ekstraordinært indfriede pantebrev · Et indfriet pantebrev der transporteres til pantsætteren, kan bruges til at sikre kommende gæld. 25-jun-00, kl 20:17 Side 10 af 31


PANT VIII Panterettens overdragelse VIII Panterettens overdragelse 1. Indledning · Fordring kan normalt frit overføres fra én kreditor til en anden. 2. Overdragelse af almindelige pantebreve. Reglen i TL§ 2 2.1 Gældsbrevsloven og TL§ 28 · Et almindeligt pantebrev i fast ejendom eller løsøre hjemler (eller er bevis for eksistensen af) en fordring (den sikrede fordring) og knytter samtidig en panteret til denne fordring. · Overføres et pantebrev til eje skal de sædvanlige sikringsakter iagttages. Ved et negotiabelt pantebrev skal erhververen få pantebrevet i besiddelse for at sikre sig mod gensalg af samme pantebrev, og han skal denunciere for at sikre legitimationsspørgsmålet, hvem der med frigørende virkning kan betales til. · Unegotiabelt (simpelt) pantebrev, der overdrages til eje, skal erhververen for at beskytte sig over for såvel overdragerens aftaleerhververe som dennes kreditorer sørge for, at der efter reglerne i GBL§ 31s1+2, bliver givet meddelselse (denunciation) til debitor om overdragelsen. 2.2 Skal overdragelse af et pantebrev tinglyses? · HR: nej TL§ 2. Da der allerede efter GBL§ 31 skal foretages denunciation som sikringsakt ved overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant, kræves der ikke yderligere tinglysning. · Løsørepantebreve skal også ligeledes sikres efter gældsbrevslovens system. 3. Særligt om overdragelse af ejerpantebreve 3.1 Håndpanthaverens benyttelse af en uudnyttet plads inden for ejerpantebrevets ramme til fordel for en anden af pantsætters kreditorer · Kan ikke forekomme, da kun pantsætter har kompetence til at foretage en ny pantsætningsdisposition, altså pantsætte for en ny underliggende fordring. 3.2 Håndpanthaverens overdragelse af kravet mod debitor med den dertil hørende sikkerhed i medfør af ejerpantebrevet. Håndpanthaverens overdragelse (frempantsætning) af panteretten alene · Muligt, da kreditorskift normalt kan ske uden debitors samtykke, og det her er håndpanthaver ifølge et ejerpantebrev kan overdrage sit krav mod debitor med den dertil hørende sikkerhed i medfør af ejerpantebrevet. · Efter DL 5-7-4 kan pant overdrages, blot ikke til sikkerhed for en højere fordring. Hvis sikkerheden var formuleret: "enhver nuværende og fremtidig gæld", vil erhververen imidlertid alene opnå sikkerhed for den eller de sikrede fordringer, der overdrages ham, samt sikrede fordringer som den oprindelige håndpanthaver efterfølgende måtte overdrage. Der er derimod ikke noget til hinder for, at ejerpantebrevet efter overdragelsen kan tjene den oprindelige håndpanthaver til sikkerhed for yderligere fordringer. · I modsætning til de almindelige pantebreve i pkt. 2.1 har det i ejerpantebrevssituationen mening at sondre mellem på den ene side den sikrede fordring og på den anden side panteretten, når erhververens retsstilling i forbindelse med overdragelsen skal fastlægges. · Ekstinktion efter GBL§ 14 og 15 kan komme på tale hvis en anden får pantebrevet i hænde. 3.3 Pantsætters udnyttelse af en ledig plads inden for ejerpantebrevets ramme · Er muligt, men den sekundære håndpanthaver skal sikre sig at pantet er tinglyst og give meddelelse om den sekundære pantsætning til den, der har ejerpantebrevet i besiddelse, for at forhindre ekstinktion efter GBL§ 14 til fordel for den primære håndpanthaver, dersom denne i god tro indgår aftale med pantsætter om udvidelse af kreditten, eller til fordel for en konkurrerende sekundære håndpanthaver i god tro. · Minder om indbrudspant: Udnyttes en ledig plads inden for rammerne af et ejerpantebrev såvel ved tinglysning af pant i ejendom. Tinglysning af et indbrudspantebrev er således ikke tilstrækkeligt til beskyttelse mod sekundære håndpantsætninger, idet der yderligere må kræves meddelelse til den primære håndpanthaver. 25-jun-00, kl 20:17 Side 11 af 31


PANT VIII Panterettens overdragelse 3.4 Pantsætters genbenyttelse af et ejerpantebrev efter at skyldforholdet til kreditor ifølge ejerpantebrevet er ophørt · Det hører til et af ejerpantebrevets kendemærker, at det, efter at skyldforholdet til den oprindelige håndpanthaver er ophørt, kan bruges igen til sikring af et nyt skyldforhold over for samme kreditor eller en ny kreditor. Der skal ikke engang betales nyt stempel ved genbenyttelsen. · Også her kan der imidlertid opstå særlige problemer, dersom der er stiftet en mellemkommende rettighed, hvis indehaver ikke har sørget for at bringe ejerpantebrevet ud af pantsætters besiddelse, således at kreditor ifølge det ny skyldforhold har mulighed for at eksstingvere efter GBL§ 14. 4. Særligt om overdragelse af skadesløsbreve · Minder om ejerpantebrevet, men er ikke negotiabelt. · Pantsætter kan udnytte en ledig plads ved at udvide skyldforholdet indenfor rammen af skadesløsbrevet ved, og kan stifte et indbrudspant, men kan ikke håndpantsætte skadesløsbrevet. 5. Udelukkelse af overdragelse · Båndlæggelse: en gaveoverdrager af et pantebrev kan bestemme at den er båndlagt. 25-jun-00, kl 20:17 Side 12 af 31


PANT IX Panterettens ophør 1. Indledning · Ligesom ophør af en fordring. IX Panterettens ophør 2. Ophør på grund af pantets undergang · Går den pantsatte genstand til grunde, ophører panteretten, hvis der ikke er surrogater for den pantsatte genstand. 3. Ophør på grund af opfyldelse · Panteretten ophører, når panthaver har opnået fyldestgørelse. 4. Ophør, selv om den sikrede fordring ikke opfyldes, og selv om pantet ikke går til grunde 4.1 Præklusion · Nej. Så vidt angår håndpant i løsøre og pant i fordringer samt pant i fast ejendom er der almindelig enighed om, at panteretten ikke prækluderes, mens det samtidigt er klart, at det personlige gældsansvar, som måtte være forbundet med panteretten, under alle omstændigheder prækluderes. · Nej, for skadesløsbreve, ejerpantebreve og pant for tredjemandsgæld, til præklusion, da det er nemmere for boet at konstatere om der findes pant i boets ejendele, end det er for panthaver at holde øje med præklusions proklamation. 4.2 Forældelse · Pantebreve i fast ejendom forældes ikke jf. TL§ 42. · Underpant i løsøre forældes efter 20 år, DL 5-14-4. · Håndpant forældes ikke, da den er i panthavers besiddelse. · Ved ejerpant og tredjemands pant er forældelsen den samme som hovedforpligtigelsens forældelse. 4.3 Konfusion · Bortfald af panteretten når der sker konfusion, altså et sammenfald af debitors og kreditors person, uden at kreditor har opnået fyldestgørelse. Pantsætter kan fx arve panthaver. 25-jun-00, kl 20:17 Side 13 af 31


PANT X Forholdet mellem panthaver og pantsætter X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 1. Indledning. Det retlige grundlag · Det retlige grundlag for pantebreve er: 1) Pantebrevet selv, med tilhørende formular; 2) de præceptive regler i TL§ 42a+42b (jf. 47s2 ved løsøre); 3) de almindelige obligationsretlige regler, herunder reglerne i kreditaftaleloven, som supplerer pantebrevet. · Fortrykte formularer findes til de forskellige pantebreve udgivet af justitsministeriet. Disse vil være nødvendige for at få et pantebrev tinglyst. 2. Betalingsreglerne vedrørende renter og ordinære afdrag · De mest betydningsfulde regler er pantebrevsformularernes betalingsregler og herunder hvornår kreditor kan forlange kapitalen indfriet, som følge af forsinkelse med betaling af pantebrevsydelser. · Indfrielse af et pantebrev er en stor likviditets belastning for debitor 2.1 Betalingsstedet og betalingsmåden · Afdragene på pantebrevslånet skal betales på betalingsstedet eller i et pengeinstitut for at være rettidige. · Checks er først rettidige ved ankomst til betalingsstedet eller pengeinstituttet. · Det er debiteringen på debitors konto som er afgørende for at finde ud af hvornår betaling er sket rettidig, hvornår rådigheden over pengene går fra debitor til kreditor. · Forsinkelse, pga en mindre fejl i adresseringen kan domstolene se bort fra. 2.2 Om løbedage · Man har 7 løbedage fra forfaldsdagen til betalingsdagen. Disse regler er deklaratoriske i GBL§ 5s3 og i formular A, men kan altså fraviges ved aftale. 2.3 Påkrav · Den præceptive regel i TL§ 42As2 bestemmer, at kreditor ved ikke rettidig betaling af renter og afdrag efter et pantebrev kun kan forlange kapitalen indfriet, hvis debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter: a) Skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsendt. Kreditors påkrav skal være 2) afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og 3) udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb, jf herved §42As1 · Påkravet skal fremtræde med rimelig klarhed, og vil være ugyldigt hvis man også kræver andet end renter og afdrag (hjemlet i pantebrevet, altså ikke morarenter, inkassogebyr) betalt for at undgå at kapitalen falder til indfrielse. 2.3.1. Nærmere om påkravsbetingelserne · Påkravsfristen regnes fra afsendelsesdagen af påkravet, så her er der fraveget det almindelige obligationsretlige princip om, at påbud først har virkning fra det tidspunkt, hvor det kommer frem til adressaten. 2.3.2. Påkravstilfælde · Intet andet end ordinære renter og afdrag er omfattet af påkravsreglen, heller ikke ejerskifte afdrag. 2.3.3. Om påkravsgebyr og andre retsvirkninger af ikke rettidig betaling · Afgivelse af påkrav er kun nødvendigt for at kunne hæve låneaftalen. Morarenter fra forfaldsdagen og andre misligholdelsesbeføjelser vil eventuelt kunne anvendes over for debitor. · Tab som misligholdelsen har påført kreditor, vil kunne give erstatning, fx kurstab. · Efter formular A, er der deklareret et gebyr ved for sen betaling på 2% af den forfaldne ydelse, dog mindst 100 kr. · Ekstraordinært afdrag ved for sen betaling er formentlig ok. 2.4 Om omstændigheder, der trods misligholdelse udelukker kreditor fra at forlange kapitalen indfriet · Ved særlige undskyldelige omstændigheder kunne der ses bort fra forfaldsvirkningen, men praksis er meget streng, der skal virkelig være en god undskyldning. · Hvis kreditor tidligere har accepteret forsinkelser, kan han næppe pludselig ændre sin praksis. 25-jun-00, kl 20:17 Side 14 af 31


PANT X Forholdet mellem panthaver og pantsætter 3. Ejerskifte og ejerskifteafdrag · Deklaratorisk regel i formular A pkt. 8 er at kapitalen ikke forfalder ved ejerskifte, der vil dog ofte være aftalt en ekstraordinær ejerskifte afdrag på 5-10% af restgælden. 3.1 Nærmere om ejerskiftebegrebet · Der foreligger ejerskifte når ejendomsretten går fra en juridisk person til en anden. Det vil sige at en udskiftning af aktionere i et aktieselskab ikke er ejerskifte, da det stadig er aktieselskabet som er ejer. Men udskiftning i et sameje eller et interessentskab er ejerskifte da disse ikke er selvstændige juridiske personer. Kollektiver kan diskutteres, da de i nogen skattemæssige henseender er en juridisk person. 3.2 Nærmere om underretning af kreditor om ejerskifte og om gebyr for notering af ejerskifte · Efter formular A, pkt 8, skal debitor underrette kreditor om ethvert ejerskifte senest 3 uger efter at endeligt skøde er tinglyst. · Kreditor kan endvidere forlange, at den ny ejer berigtiger gældsovertagelsen og afholder omkostningerne derved. 3.3 Forfaldstiden for ejerskifteafdragets betaling 3.3.1. Pantebreve oprettet på formular I uden individuel frist · Ikke medtaget i bogen 3.3.2. Pantebreve oprettet på formular I med individuel frist · Den individuelle frist lægges til grund. 3.3.3. Pantebreve oprettet på formular A uden individuel frist · Betaling skal ske inden for to frister, der hver for sig skal være opfyldt: a) senest 3 uger efter, at endeligt skøde er lyst uden frist og udleveret af tinglysningskontoret, og b) senest 3 måneder efter ejendommens endelige overtagelse. A) er hovedfristen, mens b) blot skal sikre at der ikke sker en omgåelse af a). · Løbedagsbestemmelsen i pkt 2 formular A på 7 dage er deklaratorisk gældende. 3.3.4. Pantebreve oprettet på formular A med individuel frist · Her lægges den individuelle frist til grund. 3.4 Retsvirkninger af forsinket betaling · Forsinkelse med betaling af ejerskifteafdrag bevirker, at kreditor kan forlange kapitalen indfriet, jf formular A pkt 9 f, uden forinden at skulle afgive påkrav efter reglerne i TL§ 42As2. 3.5 Gældsovertagelse ved ejerskifte · Den nye ejer indtræder i stedet for den gamle ejer, reguleret i TL§ 39s1. Den tidligere ejer frigøres imidlertid først fra forpligtelsen over for panthaver, når der er givet meddelelse om overtagelsen og tinglysningen af den ny ejers adkomst med fornødent bevis herfor. 3.6 Om ejerskiftegebyr · Ejerskiftegebyret, hvis et sådant aftales i pantebrevet, vil typisk være på 2-2½% af restgælden. Den afskrives ikke på restgælden og er således en ren tillægsydelse, der tilfalder kreditor. · Ejerskiftegebyret er ikke det samme som ejerskifteafdraget nævnt i formular A pkt 8. 4. Andre forfaldsgrunde 4.1 Forringelse af pantet · Hvis der sker en forringelse af pantets værdi uden at stille væsentlig sikkerhed. Altså hvis risikomargin formindskes fra da panthaver overtog pantet. · En del formindskelser i risikomargin bærer panthaver risikoen for, fx hvis der ændres i lokalplanen eller konjunktur udsving. Kun hvis pantsætter nedriver bygninger eller undlader at foretage nødvendig vedligeholdelse kan der være tale om pantsætters risiko. 4.2 Andre tilfælde, der er reguleret i pantebrevsformularerne · Efter formular A, pkt 9d, forfalder kapitalen, hvis debitor nægter kreditor adgang til at efterse pantet, og efter pkt 9e forflader kapitalen, hvis debitor ikke på opfordring godtgør, at ejendommen er behørigt brandforsikret. 4.3 Restancer på forprioriteter m.v. TL§ 42 b · Med den nye TL§ 42b er der et problem med terminskontopantebreve, der nok er i strid med den nye lov. 25-jun-00, kl 20:17 Side 15 af 31


PANT XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 1. Problematik · Det er i alles interesse at tilbehør til en fast ejendom hører med i pantet og ikke kan udskilles fra denne. Hvis man fx har en gård og der til denne høre en malkemaskine er det i alles interesse denne maskine hører under pantet for landbrugsejendommen. Ellers risikerer man at en anden har pant i netop malkemaskinen, søger fyldestgørelse i den, og så kan gården ikke længere fungere. Malkemaskinen er den del af gården. · Senere er det blevet en interesse at man kan finansiere genstande ved at købe dem med ejendomsforbehold eller pant, så det er nemmere at anskaffe ting. 2. Foreløbig karakteristik af TL§ 38 og TL§ 37 2.1 TL§ 38 · Tilhørende bygningen er udover mursten og mørtel, ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner. · Det er ikke muligt at have en særskilt ret over disse genstand, fx ejendomsforbehold i en vaskemaskine. · For så vidt angår pantsætning af disse objekter kan det kun ske sammen med pantsætning med den faste ejendom. 2.2 TL§ 37 · Gælder for erhvervsejendomme. Specificerer hvad der hører derudover med til fast ejendom, dvs også driftsmateriel, ved gårde også besætningen. 2.3 Om udskillelse af bestanddele og tilbehør · Efter §37 har ejeren mulighed for udskiftning og udskillelse for hvad der hører til den normale drift. Også jf §38 vil ejeren af en ejendom have mulighed herfor ifølge forholdets natur. 3. Andre retsregler af betydning for panterettens omfang 3.1 Ejendommens enhed, jf TL§ 10 s1 · Først og fremmest jorden, den enkelte matrikel nummer som er ejendommen. Altså jorden er del af panterettens omfang. 3.2 Indlagte bestanddele bekostet af ejeren · Hører med til ejendommen hvis de er bekostet af ejeren. Altså alt som er bygget til ejendommen og beplantet på jorden som er bekostet af ejeren hører med til panterettens omfang. 3.3 Tilvækstlæren · I virkeligheden bortfjernelseslæren. Hvis en tredjemand installere fx en benzintank på en tankstation, om han så har lov til at fjerne den igen. Ofte vil han ikke kunne da det vil være chikanøst, og stride imod aftl§36 for redelig handlemåde. 4. Reglen i TL§ 38 4.1 Retstilstanden før tinglysningsloven · Tredjemand havde vid udstrækning til at fjerne de ting som han satte ind i en ejendom. 4.2 TL§ 38 i tiden 1927-1982 · Bestemmelse som omfattede alt stationært, varigt anbragt driftsmateriel, enten til bygningen eller til erhvervsvirksomheden. · Denne lov er gældende for alt som er installeret i bygningen inden 1982. 4.3 TL§ 38 efter 1.7.1982 · Man var imod at alt indlagt skulle høre med til ejendommen, da fx edb-anlæg er indlagt, men ikke hører med til ejendommen. Højesteret dømte også i en sag fra 1976 imod at det var del af §38 ejendomme. Det blev omgået ved at kalde det for kontormateriel som ikke var del af bygningen. · Loven blev ændret efter en betænkning i 1980. 4.3.1. "Indlagt" · Vil sige skal være varigt tilknyttet bygningen, genstande der typisk skal tjene ejendommen og være til forbedring af denne. 25-jun-00, kl 20:17 Side 16 af 31


PANT XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 4.3.2. "På ejerens bekostning" · Kan være direkte eller indirekte betalt af ejeren. · Undtagelse ved tyverialarm, som var anset for at være abonnement og ikke at ejeren havde bekostet selve maskineriet. Ligesom vandmåleren som tilhører vandselskabet. · Hvis en lejer køber noget med gyldigt ejendomsforbehold, og han senere flytter genstanden til en ejendom han ejer, vil der stadig være gyldigt ejendomsforbehold i genstanden. Dog vil genstanden når den er ubehæftet være del af §38. · Hvis køber af en genstand med ejendomsforbehold, svigagtigt siger at den vil blive opstillet i en lejet ejendom, og senere alligevel opstiller den i en ejendom som denne ejer; vil sælgeren alligevel kunne påberåbe sig ejendomsforbeholdet. 4.3.3. "Bygning", "i bygningen", "til brug for bygningen" · Alt som kan anvendes af bygningen af generel karakter hører med. Fx drænrør, varmeanlæg. 4.3.4. Nærmere om arten af § 38-genstande · I loven er definitionen med vilje undladt, men kan def. som en genstand som "naturligt, nødvendigt eller sædvanligt" anbringes varigt til brug i ejendommen i almindelighed. 4.3.4.1 Beboelsesejendomme · Alle større hårde hvidevarer er inkluderet. Røremaskiner osv. er ikke. Vægt til væg tæppe hvis den ligger direkte på betongulvet er inkluderet, da den er del af byggematerialer. · Ved vurderingen er det ikke så vigtigt om genstanden er indlagt med fast forbindelse til ejendommen, som det er om den er indlagt til varig anbringelse. Derfor falder TV og stereoanlæg udenfor, da disse vil ejeren ofte tage med sig. 4.3.4.2 Erhvervsejendomme · Ændringen af TL§ 38 i 1982 indebærer, at diverse specialudstyr til forskellige typer af erhvervsvirksomheder holdes uden for TL§ 38 og altså vil kunne finansieres særskilt gennem ejendomsforbehold, leasing eller særskilt løsørepantebrev, selv om tilbehøret efter de hidtil anvendte kriterier måtte kunne anses for at være indlagt i ejendommen. · Under TL§ 38 hører nu kun genstande som er tilbehør til bygningen. Altså ting som er nødvendige for bygningen, og ikke nødvendige for at drive erhvervsvirksomheden. · Hvis det er en integreret del af konstruktionen på bygningen, falder det ind under §38. 4.3.4.3 Særligt om energiforsyningsanlæg · Energiforsyningsanlæg som skal forsyne hele bygningen med energi hører under §38. Et energi anlæg som kun leverer energi til en enkelt maskine hører ikke under §38. 5. Reglen i tinglysningslovens § 37 · Gælder kun erhvervsejendomme. Gælder for så vidt ikke andet er aftalt. · En panthaver kan således gyldigt give afkald på pant i § 37-tilbehør, og selv om panthaver ikke har givet afkald, vil panteretten ikke gribe tilbehør, over hvilket der er stiftet særskilte rettigheder, før - eller i nær sammenhæng med - at de blev inddraget under virksomheden. 5.1 "Varigt indrettet" · Betyder om der er brugt udgifter til at få den til at fungere til netop sit specifikke formål. 5.2 "Særlig erhvervsvirksomhed" · Driver der flere slags virksomhed fra ejendommen, omfatter TL§ 37 kun det driftsmateriel, der hører til den virksomhed, hvortil ejendommen er indrettet, fx ikke indrettet til entreprenørforretning, men til tømrervirksomhed. · Særligt betyder nok, at det er noget specielt inventar som bruges til en speciel virksomhed. Advokatvirksomhed og lignende vil således næppe kunne henføres under TL§ 37. · Negation. Er kontorvirksomheden derimod et administrativt led i en videregående erhvervsvirksomhed, hører kontorinventaret under §37. 5.3 "Erhvervsvirksomhed" · Erhvervsvirksomhed er alt hvad der bliver drevet for at skabe en produktion eller beskæftigelse. 5.4 Skal hele ejendommen være indrettet til erhvervsvirksomhed? · Erhvervsvirksomheden skal være af ikke uvæsentlig betydning for ejendommens drift. 5.5 "Dertil hørende" · Udtrykket indebærer et krav om et vist tilhørsforhold af blandet stedlig og driftsmæssig art. · I særlige tilfælde vil der dog kunne være grundlag for at statuere, at antallet af maskiner væsentligt overstiger, hvad der overhovedet kan være behov for på den pågældende 25-jun-00, kl 20:17 Side 17 af 31


PANT XI Tinglysningslovens § 37 og § 38 virksomhed. I sådanne tilfælde vil det overskydende antal kunne holdes uden for TL§ 37 under henvisning til, at maskinerne slet ikke hører til virksomheden. · Kostbart udstyr som f.eks. Edb-anlæg vil således være omfattet af TL§ 37, selv om dets værdi måtte være anselig i forhold til ejendommens værdi. · Entreprenørforretning foregår på byggepladser, og administrationsbygningen har ikke noget at gøre med entreprenør maskinerne. Derfor hører de sidste ikke som §37 til administrationsbygningen. · Dersom den del af virksomhedens arbejde, der udføres på ejendommen, kan betegnes som værende af administrativ karakter, vil panteretten efter §37 ikke omfatte driftsmateriel, der er bestemt til anvendelse udenfor ejendommen. · Negation. En maskinstation ansås maskinerne for at være §37. Måske fordi ejendommen var varigt indrettet til maskinstation, og fordi det meste af tiden stod maskinerne opmagasineret her. · Negation, negation. Materiel der benyttedes til et omrejsende tivoli var opmagasineret i en ejendom, men hørte ikke som §37. 5.6 "Driftsinventar og driftsmateriel" 5.6.1. Den almindelige regel · Alt "driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art". · ÷ varelager, ÷ overkapacitet som kan udskilles. · Tilbehør, der benyttes til udlejning, vil ofte være bestemt til anvendelse uden for ejendommen og vil derfor falde udenfor TL§ 37, dersom den virksomhed, der udøves på ejendommen, kan betegnes som rent administrativ i forhold til udlejningsvirksomheden. Derimod vil genstande, der benyttes til udlejning som led i en anden form for virksomhed, hvortil ejendommen er indrettet, kunne være omfattet af §37. 5.6.2. Særligt om motorkøretøjer · Skæringsdato 1.6.1993. Før denne er køretøjer med i panteretten; efter denne er de udenfor panteretten på ejendommen. 5.6.3. Den særlige regel om landejendomme · Ved landejendomme er der behov for at også afgrøder og frembringelser hører under driften, da disse også kan bruges til opfodring af besætningen. · Ved landejendom forstås at der drives jordbrugsvirksomhed, derfor ÷ hønseri, dambrug. · TL§ 37 omtaler ikke foder, men "afgrøder", hvorved forstås ejendommens egen avl, og foder, der i det moderne landbrug for en stor dels vedkommende er indkøbt, kan næppe henføres under en analogislutning fra bestemmelsen. · Under udtrykket "gødning" falder derimod også kunstgødning, U1923.226!! · Afgrøder omfatter kun afgrøder som følge af landbrugsvirksomhed. Udenfor falder derfor produkter fra skovbrug, grus- og lergrave m.v. De er ikke en bestanddel af ejendommen. · Moms, i U1981.567V antaget, at et momsbeløb, der hidrørte fra besætningssalg foretaget af pantsætterens advokat, og som denne havde deponeret på særskilt konto, ikke indgik under panterettigheder. 5.7 Udskillelse ifølge regelmæssig drift · Et centralt led i bedømmelsen af, om der er sket en udskillelse ifølge regelmæssig drift, må være, om der fortsat er tilstrækkeligt tilbehør tilbage til at sikre en forsvarlig drift af erhvervsvirksomheden. · Sale and lease back er ikke godkendte. 5.7.1. Ekstinktion af panthaverens ret · Udover udskillelse ifølge §37, kan der også udskilles med ekstinktion af panthaveres ret. Men et slag af tilbehørsgenstand er gyldigt, medmindre erhververen indså eller burde indse, at overdragelsen gik ud over, hvad der er foreneligt med panteretten. Dvs en lastbil solgt på en bilauktion vil køberen være i god tro, og kunne beholde lastbilen, selvom det var en §37 genstand. 5.7.2.


PANT XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom 1. Indledning. Det formelle retsanmærkningssystem contra den materielle prioritetsstilling · Den formelle retsanmærkning af tinglysningskontoret er en service fra denne til panthaver. Men den endelige materielle prioritetsstilling bliver bestemt af fogedretten. 2. Retsstillingen før tinglysningsloven · Før skete der en automatisk oprykning i prioritetsrækken når en panteret på forprioritet helt eller delvis ophørte. På den måde bliver "huller" i prioritetsrækken ikke accepteret. · Man har nu mere i TL§ 40 et princip om faste pladser. 3. Nogle almindelige bemærkninger om placering contra oprykning 3.1 Placeringsreglerne · Et pantebrev kan altid placeres efter den sidste krone i prioritetsrækken, men ellers kan der laves en prioritetsaftale med pantsætter om den tiltænkte placering. 3.2 Oprykningsreglerne · 3 situationer: 1) Ophør og aflysning af en foranstående panteret uden samtidig besættelse af pladsen med en ny panteret ved tvangsauktion m.v. TL§ 40s1p3; 2) Bortfald af ejerpant ved tvangsauktion mv TL§ 40 stk 1 4 og 5 pkt; 3) Oprykning efter forudberegnelige indfrielser af forprioriteter TL§ 40s3. 3.3 Nedrykningsreglerne · Normalt skal panthaver ikke ”tåle” nedrykning. Undtagelse herfra kan dog fx komme på tale på grund af ekstinktion, pkt 11.4 »udvidelsestilfælde«. 4. Indrangeringessystemet 4.1 Successive prioriteter · Det mest almindelige. Betyder at der ikke bliver noget til 2.prioritet før 1.prioritet har fået alle hans penge fra tvangsauktionen. 4.2 Sideordnede prioriteter · Sideordnede betyder at de to pantebreve bliver behandlet som én stor prioritet. 4.3 Brudte prioriteter · Panteretten er delt op, således at den står flere steder i prioritetsrækken. 4.4 Rykningstilsagn (herunder uvirksomme respektangivelser i pantebreve) · Svært. Uvirksomme respektangivelser kommer i konflikt med udlæg der ikke har respektangivelser. 5. Om ejerpant og dispositioner over ejerpant · TL§ 40 stk 1. Ejeren har ret til straks eller senere at besætte en plads i prioritetsordenen der bliver ledig. Bestemmelsen er præceptiv da ejer ikke på forhånd kan give afkald på den, først når den bliver ledig. Dog kan, TL§ 40s3, et efterstående pantebrev være formuleret sådan at den automatisk rykker op når der opstår ledig plads. · Når der er opstået et ejerpant, så har pantsætter mulighed for at stifte ejerpant. Han skal gøre det samtidigt med at han aflyser det gamle pantebrev, da ellers sker det at de efterstående panthavere rykker op. · Der skal være en formel samtidighed med aflysningen af den ophørte panteret og lysningen af den ny, hvis man vil undgå at de efterstående automatisk rykker op. · Ved forkert lysning, vil den blive rettet hvis der ikke opstår nogle nye panteretter. Men hvis der opstår en ny panteret og panthaver er i god tro, så vil TL§ 27 eksstingvere den gamle panteret. · Et ejerpant er ikke nogen panteret, men er alene udtryk for, at den pågældende plads er reserveret med henblik på, at ejeren placerer en panteret på pladsen. Derfor falder den bort ved tvangsauktion. 25-jun-00, kl 20:17 Side 19 af 31


PANT XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom 6. Nærmere om oprykning efter TL§ 40, stk. 3 · Ved aftale kan et pant rykke op efterhånden som foranstillede pant bliver indfriet. · Sker der ikke en rettidig betaling ifølge det foranstillede pantebrev, kan den efterstillede med oprykningsklausul ikke mulighed for at rykke op. Han kan heller ikke påberåbe sig, at der foreligger en misligholdelse af hans pantebrev med den virkning, at kapitalen er forfalden til indfrielse. Han er derimod i stedet henvist til over for ejeren at kræve det misligholdte afdrag udbetalt til ham selv. Herved opnår han – når der ses bort fra kursforhold – det samme som han ville have opnået ved oprykning, nemlig at den sidste krone i hans pantebrev flyttes 5.000 kr. op i prioritetsrækken. · Der kan ikke ske oprykning i et ejerpantebrev eller et skadesløs brev, da man ikke kender det underliggende skyldforhold her. 7. Andre begrænsninger i retten til at besætte ledige pladser, der opstår, når en panteret ophører m.v. · Hvis en anden panthaver har forret til at besætte ledig plads, da han tidligere er blevet skubbet ud af ledig plads pga svig, så har pantsætter ikke lov til at udnytte opstået ledig plads til ejerpant. · Hvis man har ejerpantebrev tinglyst på sidsteprioriteten uden beløbsangivelse kan det skabe problemer for udpantninger som bliver foretaget senere. 8. Rykningsklausuler m.v. 8.1 TL§ 40 stk. 2 · Hvis et pantebrev nævner en respektangivelse med specifik formulering, så er spørgsmålet om pantsætter senere kan ændre denne, så en anden bliver begunstiget i stedet. Næppe. 8.2 Anvendelse af en rykningsklausul flere gange · Hvis der er nænt respekt af »private midler, 9%, dog ikke udover 500.000 kr.« kan pantsætter når som helst indsætte privat pantebrev 9% på forprioritet, betale den af og gøre det igen, uden at behøve at stifte ejerpant for at bevare forprioriteten. 8.3 TL§ 15 a · Særlig tinglysningsregel. Hvis et pantebrev indeholder er respekt angivelse uden nærmere beløb, så skal den, når den bliver udnyttet, anmærkes på den efterprioriterede pantebrev. 8.4 Om fortolkning af rykningsklausuler i pantebreve · Pantebreves oprindelige prioritetsstilling afhænger af ejendommens prioritetsforhold på placeringstidspunktet, prioritetsaftalen med ejeren og eventuelle rykningstilsagn fra panthaverne ifølge de allerede eksisterende panterettigheder i ejendommen. · Rykningstilsagn fra de eksisterende panthavere kan også tænkes meddelt efter sin oprindelige placering således at pantebrevet senere får sin prioritetsstilling forbedret. · Ofte havde parterne ikke noget bestemt i tankerne, da de oprettede pantebrevet, således at man ikke i kraft af en subjektiv fortolkning kan løse problemet. 9. Vilkårsændringer (TL§ 40, stk. 3-7) 9.1 Indledning · Efter TL§ 40 s1 siger at ejeren af en fast ejendom frit kan ombytte et pantebrev med et andet. Derudover kan ejeren frit indgå aftale med en forpanthaver om ændringer af vilkårene for forpanteretten. Forandringer oppe i prioritetsrækken kræver altså normalt ikke samtykke fra efterpanthavere TL§ 40 stk. 7. · Reglerne i §40 stk. 3-6, tager sigte på at fastsætte begrænsninger i en panthavers adgang til at aftale vilkårsændringer med ejeren (debitor) uden samtykke fra efterstående og sideordnede rettighedshavere. 9.2 Henstand og restance m.v. med hensyn til forudberegnelige afdrag · TL§ 40 stk. 3, 2. Pkt siger at der ikke med hensyn til forprioritet kan vedtages en nedsættelse af afdragets tørrelse eller anden standsning i lånets afvikling uden samtykke fra efterpanthavere, som har oprykningsret. · Hvis bestemmelsen i 2. pkt. tilsidesættes, kan en efterpanthaver dog ikke af den grund kræve sit pantebrev indfriet. Derimod kan efterpanthaver forlange, at pantsætter betaler ham et beløb svarende til det forfaldne afdrag. 9.3 Henstand og restance m.v. med hensyn til renter, TL§ 40 stk. 4 · Renter som ikke bliver betalt efter de er forfaldne, mister deres fortrinsret for renterestancen efter et år. Derimod bevares panteretten for de gamle renter, men den er rykket ned efter sidste prioriterede krone. 25-jun-00, kl 20:17 Side 20 af 31


PANT XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom · I skadesløsbreve kan renterne for det underliggende skyldforhold bevares indenfor rammen af skadesløsbrevet. TL§ 40 stk. 4 sidste pkt. · Ejerpantebreve bliver taget som skadesløsbreve, da det er deres realitet, og man kan derfor beholde de gamle renter indenfor rammen af ejerpantebrevet. · Panteret ud over ejerpantebrevets pålydende kan kun opnås i forhold til efterstående retsforfølgende kreditorer og godtroende panthavere hvis dette fremgår af selve det tinglyste ejerpantebrev. · Negation. Retssædvane har givet specielt realkreditinstitutter mulighed ved tvangsauktion at gøre morarenter af forfaldne, ubetalte terminsydelser gældende på det pågældende pantebrevs plads, uanset §40, stk. 4 2.pkt. 9.4 Renteforhøjelse, TL§ 40 stk. 5, 2 pkt · Hvis renteforøgelsen er større end 5%, så skal panthaver aftale dette også med de efterstillede panthavere. 9.5 Aftaler om længere uopsigelighed, TL§ 40, stk. 5, 1. Pkt. · Hvis opsigelsesvarslet for debitor forlænges, skal det aftales med sidestillede og efterstillede panthavere. 9.6 Ændringer af tvangsauktionsklausuler på forprioritet, TL§ 40, stk 6 · Tvangsauktionsklausuler kan ikke ophæves eller ændres, uden aftale med sidestillede og efterstillede panthavere. Tvangsauktionsklausuler er ikke nødvendige i pantebreve med er der ofte, fx i Formular A pkt. 10. Den betyder at selv om en panteret er misligholdt, forbliver indestående i tilfælde af tvangsauktion. 9.7 TL§ 40, stk. 7 · Hvad der ikke er forbudt, er altså tilladt, og kan ikke forbydes. 10. Særligt om kreditforeningspantebreve m.v. og indekspantebreve (TL§§ 41 samt 40a, 40b, og 41a) 10.1 TL§ 41, kun lån af offentlige midler 10.1.1. Kun offentlige midler · Det kan aftales i et pantebrev, at den kun vil respektere på forprioritet lån af »offentlige midler«, dvs. kun fra godkendte realkreditinstitutioner. · Retsvirkningen af, at TL§ 41 stk. 1, overtrædes, er, at det »ureglementerede« pantebrev får retsanmærkning, og at det ikke på tvangsauktion vil kunne forlange prioritet forud for det pågældende pantebrev på forprioritet. 10.1.2. Ombytning af offentlige midler til privatlån · Kræver samtykke af efterstillede panthavere 10.1.3. Ombytning af privatlån til realkredit lån med solidarisk hæftelse · Kræver samtykke af efterstillede panthavere, medmindre de allerede har aftalt at de står tilbage for lån med offentlige midler. 10.2 De særlige regler om indekspantebreve, TL§§ 40a, 40b og 41a 10.2.1. 40a · Der kan alligevel ske oprykning, selvom man ikke på forhånd kan beregne hvornår lånet er afbetalt, eller hvor langt i afbetalingen man er nået på indekspantebrevet. 10.2.2. 40b · Hvis indekspantebrevet er oprettet uden de efterstillede panthaveres godkendelse, så vil indekspantebrevet når det overstiger sin ledige plads, få sidstepladsen for det beløb som overstiger den ledige plads. 10.2.3. 40b stk2 · Oprykningsregel, de efterstående panthavere i tilfælde af manglende samtykke til en omprioritering med et indekspantebrev – automatisk rykker op, som de ville have gjort, dersom den tidligere panteret var blevet bibeholdt, og afdragene ifølge denne var blevet betalt. 10.2.4. 40b stk3 · Ved manglende samtykke kan efterstillede panthavere kræve alternativt opråb på tvangsauktion. Dersom der ved alternative opråb opnås højere bud hvis indekseringen ikke skal respekteres, kan det kræves at indekspantebrevet konverteres til et traditionelt. 10.2.5. 41a · Hvis man er gået med på at respektere lån af offentlige midler på forprioritet gælder dette ikke indekspantebreve. 25-jun-00, kl 20:17 Side 21 af 31


PANT XII Prioritetsforhold ved pantsætning af fast ejendom 11. Prioritetsproblemer ved udnyttelse af en ledig plads inden for rammen af et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev 11.1 Indledning · Indbrudspantebrev: bryder ind i et eksisterende forhold, men har selvstændig ret. Hvis den bliver presset ud af ejerpantebrevet fordi den primære panthavers ret vokser, så har indbrudspanthaveren stadig ret, bare på den sidste krone. · Sekundær håndpanteret: Denne kan rykke op og ned efterhånden som den primære får betalt afdrag. Men ryger den sekundære først ud af ejerpantebrevet har han mistet hele sin ret. · Skadesløsbrevet: kan ikke håndpantsættes igen til sekundær. Kan kun stiftes indbrudspantebrev. 11.2 Sikringsakterne ved udnyttelse af ejerpantebreve 11.2.1. Den primære håndpanthavers sikringsakter · A) Tinglysning af ejerpantebrevet, B) pantebrevet rådighedsberøves pantsætteren. · Hvis dette ikke foretages kunne der argumenteres for ekstinktion vha. GBL§ 14+22. Man kan ikke bruge TL§ 1 til ekstinktion da håndpantsætning af ejerpantebreve ikke kræver tinglysning. 11.2.2. Den sekundære håndpanthavers sikringsakter · A) Tinglysning af ejerpantebrevet, B) pantebrevet rådighedsberøves pantsætteren. · Det vil sige, at manglende rådighedsberøvelse bevirker, at den sekundære håndpanthavers ret kan fortrænges af: 1) Den primære håndpanthavers, hvis han i god tro går med til at udvide kreditten jf. GBL§ 14,2 2) en kolliderede sekundær håndpanteret, hvis rettighedshaveren sørger for rådighedsberøvelse. · Praktisk foregår rådighedsberøvelsen ved meddelelse om den sekundære håndpantsætning til den, som ligger inde med ejerpantebrevet (primære håndpanthaver). · Der skal ske en bindende underretning for at den er gyldig se kap 14, pkt. 3.2 11.2.3. Indbrudspanthavers sikringsakter · A) Tinglysning af indbrudspanteretten, B) meddelelse om indbrudspantsætningen til den, der ligger inde med ejerpantebrevet. · I forholdet mellem kolliderede indbrudspanthavere er det TL§ 1 som er afgørende, da indbrudspant skal tinglyses. I forholdet til sekundær håndpanteret er kun meddelelsen til den som ligger inde med ejerpantet nok, og man bruger GBL§ 14 for at begrunde ekstinktion. · En tinglyst ret kan eksstingvere en ikke tinglyst ret. En sekundær pantsætning, hvor der er givet meddelelse til indehaveren, kan ikke eksstingvere andre end der hvor der ikke er givet meddelelse. 11.2.4. Særligt om spørgsmålet om god tro, jf GBL§ 14 · Det vil ofte være uagtsomt ikke at efterse tingbogen, og dermed ikke god tro. 11.3 Sikringsakterne ved udnyttelse af skadesløsbreve · Skadesløsbreve kræver tinglysning. Men er ikke et gældsbrev og GBL§ gælder derfor ikke. · Hvis der kommer udlæg i ledig plads på skadesløsbrevet uden at der gives meddelelse til indehaveren så er der et problem da GBL§ 14 ikke kan bruges på skadesløsbreve. Man antager at den primært berettigede kan eksstingvere hvis der ikke er givet meddelelse. 11.4 Den primært berettigedes kreditudvidelser m.v., omgåelse af meddelelsen · I nogle tilfælde kan den primært berettiget under alle omstændigheder, dvs. uanset meddelse, forlange at få sikkerhed. Dette gælder ved · A) Gæld som opstår automatisk, som renter og omkostninger. · B) Gæld, der hidrører fra tidligere påtagne forpligtelser. · C) Gælder, der opstår som følge af, at kreditor har krav på at yde kredit for at undgå tab. · Dvs. alle for gæld der hidrører fra den tidligere aftale. 25-jun-00, kl 20:17 Side 22 af 31


PANT XIII Panthavers fyldestgørelse i fast ejendom XIII Panthavers fyldestgørelse i fast ejendom 25-jun-00, kl 20:17 Side 23 af 31


PANT XIV Håndpant i løsøre XIV Håndpant i løsøre 1. Indledning · Fast ejendom kan ikke håndpantsættes, DL 5-7-5 og fordringer kan ikke underpantsættes TL§ 47s4. Kun løsøre kan håndpantsættes og underpantsættes. · Har ikke praktisk betydning i erhvervsforhold, da rådighedsberøvelsen er upraktisk for alle parter. 2. Stiftelsen af håndpant · Er ikke lovreguleret, og der er ingen formkrav, stiftes blot ved aftale. 3. Etablering af sikringsakten 3.1 Kravet om effektiv rådighedsberøvelse · For beskyttelse mod pantsætters aftaleerhververe kræves effektiv rådighedsberøvelse. · Panthaver skal være sikker på at pantsætter ikke kan komme til pantet, og han skal endvidere føre kontrol dermed. 3.2 Særligt om håndpant i løsøre, som befinder sig hos tredjemand, og om sekundært håndpant i løsøre · Befinder pantet sig hos tredjemand, vil sikringsakten kunne iagttages ved, at der (af pantsætter eller panthaver) gives tredjemand meddelelse om pantsætningen. Meddelelsen skal være på en sådan måde at det etablerer en effektiv rådighedsberøvelse. 4. Den fortsatte urådighed · Der skal føres kontrol med pantet fra panthavers side. · Hvis panthaveren frivilligt udleverer det pantsatte til pantsætteren, bortfalder sikkerhedsretten som udgangspunkt. · Må dog sikkert godt udleveres for et kort tidsrum, hvis det er til fx fremvisning for en liebhaver. Panthaver bevarer sikkerhedsretten, men misbruger pantsætter besiddelsen af pantet ved at overdrage det til en aftaleerhverver i god tro, vil der antagelig indtræde ekstinktion til fordel for aftaleerhververen. 5. Panteforholdets forløb 5.1 Faktiske og retlige dispositioner · Panthaver har ikke ret til at benytte pantet, kun til at opbevare det. 5.1.1. Pantsætters retlige dispositioner · Pantsætter kan disponere retligt over pantet som han lyster, blot han respekterer håndpanthavers ret. 5.1.2. Panthavers retlige dispositioner · Panthaver kan overdrage den pantsikrede fordring med eller uden pantesikkerhed. Han kan også overdrage den pantsatte genstand alene til sikkerhed for sin egen gæld. Overdrager panthaveren pantet (alene eller sammen med den underliggende fordring), foreligger der en frempantsætning, som efter princippet DL 5-7-4 ikke kan ske til sikkerhed for et større beløb end det panthaveren/frempantsætteren selv har sikkerhed for. 5.2 Om oprykning · TL§ § 40s3 finder hverken direkte eller analogt anvendelse på håndpantsætning. Men der sker oprykning efter ombytningslæren og læren om abstrakte og individuelle klausuler. 6. Panthavers fyldestgørelse · Hvis pantsætter ikke opfylder den sikrede fordring, kan panthaver uden videre sælge pantet på auktion, RPL§ 538A. Den praktiske fremgangsmåde er beskrevet i RPL§ kap. 49 og 50. · Der kan aftales en anden fyldestgørelses måde end bortauktionæring, som fx overtagelse af pantet uden vurdering. Men kan komme i konflikt med AFTL§36 (redelig forretningsmåde) eller KL§91s2p2, om konkursboets vurdering af pantet. · Overstiger købesummen den sikrede fordring kan auktionskøberen betale pengene til fogedretten som så sørger for fordelingen. · Går pantsætter konkurs, har håndpanthaveren separatiststilling i konkursboet, KL§ 91. 25-jun-00, kl 20:17 Side 24 af 31


PANT XIV Håndpant i løsøre · Med hensyn til panthavers valgret mellem fyldestgørelse i pantet og i en eventuel personlig fordring, henvises til kap 3, pkt. 2.1. 25-jun-00, kl 20:17 Side 25 af 31


PANT XV Underpant i løsøre XV Underpant i løsøre 1. Indledning · Mere praktisk i erhvervsforhold, da pantsætter stadig kan gøre brug af panteobjektet. · Ved forbrugerkøb, kan kreditor ikke få pant som sikkerhed for at køberen opfylder sine forpligtelser, jf kreditaftaleloven §21. · Løsørefinansiering kan også ske ved leasing, eller ejendomsforbehold. 2. Stiftelsen af underpant · Stiftes ved aftale, eller blot viljeserklæring. · Som sikringsakt kræves tinglysning, TL§ 42D og 47s1. Tinglysning sker ved indførelse af dokumentet i personbogen, TL§ 43As1, dog i bilbogen, hvis der er tale om et motorkøretøj m.v. TL§ 42E s1. · Der skal til tinglysningen bruges de specielle formularer som løsøreformularen, eller pantebrevsformularen BIL. 2.1 Lysningsstedet og ejerskifte · Bilbogen og personbogen i Aarhus. · Hvis der sker ejerskifte, og den ny ejer skal overtage gælden skal der ske en ny pantsætning, som dog kan lyses stempelfrit. 2.2 Om grundlaget for tinglysning, de dokumenter der skal medfølge, for at tinglysningen kan finde sted, og de nærmere regler om tinglysningsmåden m.v. · Henvises til tinglysningsbekendtgørelsen. 2.3 Prøvelsen af pantsætters kompetence · Det er meget svært for tinglysningsdommeren at prøve pantsætters kompetence, så dette sker ikke fuldt ud. 2.4 Fornyelse af tinglysningen · Der skal ske fornyelse af tinglysningen for ikke at blive slettet fra personbogen og bilbogen, TL§ 42Gs2 og 47s3. · Retsvirkningen for fornyelse er kun mellem kreditor og andre kreditorer i god tro. Mellem panthaver og pantsætter vil aftalen imidlertid ikke forældes efter 10 år. 2.5 Om forbuddet mod underpant i fordringer · TL§ 47s4 omsætningspapirer, simple gældsbreve og andre fordringer kan ikke underpantsættes ved tinglysning. Skal ses i sammenhæng med, at der ved GBL§ 31 blev givet adgang til at pantsætte simple gældsbreve og simple fordringer ved meddelelse til debitor. For omsætningspapirer kan man ikke have underpantrettigheder når retten til dokumentet er knyttet til dens besiddelse, GBL§ 14. · Frugter at et pantsat objekt kan godt accessorisk høre med under pantet. · Goodwill kan også pantsættes, sågar særskilt. · Spillekontrakter kan pantsættes. Det er en tinglig ret og en fordring. · En interessents part i et interessentselskab, er nok en fordring og kan derfor ikke pantsættes. · Man vil dog ofte være restriktiv her i grænsetilfælde. 2.6 Om underpant i skibe og luftfartøjer · Skibe skal registreres i skibsregistret når de er over 5 bruttoton · Luftfartøjer skal registreres efter luftfartsloven. 3. Panteforholdets forløb 3.1 Pantebrevsformularerne og TL§ 42A · Inter partes forholdet er reguleret af løsørepantebrevet med formularer og TL§ 42A jf §47s2, ikke 42B. · Betalingsreglerne for underpant i løsøre og biler er de samme som for fast ejendom. · Kapitalen ifølge et pantebrev forfalder ved ejerskifte i underpant i løsøre, medmindre andet er aftalt. Eller hvis pantet mister værdi/vanrøgtes. 3.2 Pantsætters retlige dispositioner · Pantsætter kan disponere med respekt for underpanthavers ret. Fx sekundær underpantsætning. 25-jun-00, kl 20:17 Side 26 af 31


PANT XV Underpant i løsøre · Indbrudspanteret skal meddeles til primær pantehaver for at denne ikke i god tro udvider kreditten. · Ekstinktion til fordel for kreditor er udelukket hvis underpanthavers har sørget for tinglysning og vist tilstrækkelig forsigtighed. 3.3 Panthavers retlige dispositioner · Kan overdrage pantefordringen med eller uden sikkerhed, typisk ved transport af løsørepantebrevet. 3.4 Om oprykning og evt. Analog anvendelse af bestemmelserne i TL§ 40s3-4 · Kan ske ikke efter tinglysningsloven, men efter læren om ombytning og abstrakte og individuelle klausuler. · Dermed et princip om automatisk oprykning. · Undtaget herfra hvis forpantebrevet ombyttes med et andet pantebrev, og der i forbindelse med ombytningen foreligger en reel og formel samtidighed. Også selvom der er en er en individuel klausul om kun at respektere den oprindelige forpanthaver. · Løsøreejerpantebrev på forprioritet er en abstrakt respektangivelse med den virkning, at pantsætter til enhver tid kan udnytte ejerpantebrevet op til dets maksimum i forhold til den efterstående panthaver. · Ved renterestancer kan de ikke tilskrives hovedstolen så denne opskrives. Der indtræder stadig en 5-årig forældelsesfrist efter 1908-loven. 4. Panthavers fyldestgørelse · Mangler rettidig betaling, kan der umiddelbart foretages udlæg, jf RPL§ 478s2n6. · Når underpanthaveren søger sig fyldestgjort, kan pantsætter ikke udnytte påvisningsretten efter RPL§ 517, jf stk. 2, men han kan evt. Påberåbe sig RPL§ 509 om trangsbeneficiet. · Gør panthaveren den personlige fordring gældende, har pantsætteren naturligvis fuld beskyttelse efter RPL§§509+517. · Går pantsætter konkurs, har underpanthaveren ikke som håndpanthaveren separatiststilling i pantsætters konkursbo, jf KL§ 91 modsætningsvis og §85, men underpanthaveren kan overfor boet gøre sin fortrinsret gældende, og han kan kræve, at boet uden ophold gennemfører tvangsauktionen, når der er forløbet 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse, jf KL§ 86. · Det er omtvistet om en forpanthaver i underpantsat løsøre kan modsætte sig, at en sekundært berettiget underpanthaver eller udlægshaver realiserer den pantsatte genstand. Det er antaget som udgangspunkt siden U1993.214V. Problematikken er om den primært berettigede kan tilpligtes at modtage betaling i »utide«. · Ved tredjemandspant må der gælde de samme regler som ved kaution, og det vil sige, at en dom over den personlige skyldner ikke er bindende i forhold til tredjemandspantsætteren og omvendt. Vil panthaveren derfor sikre sig, at han kan eksekvere både panteretten og den personlige fordring, må han inddrage dem begge under sagen. · Ved pant for egen gæld er der betænkeligheder hvis pantet overdrages, men der er ingen løsninger. 25-jun-00, kl 20:17 Side 27 af 31


PANT XVI Pant i fordringer XVI Pant i fordringer 1. Pant i negotiable fordringer · Negotiable fordringer kan kun håndpantsættes, TL§ 47s4. · Panthaver skal sørge for at gældsbrevet rådighedsberøves pantsætteren, GBL§ 22. I modsat fald har pantsætningen ikke gyldighed over for pantsætterens kreditorer. · Rådighedberøvelsen sikrer samtidig mod at pantsætter overdrager fordringen til aftaleerhverver med eksstinktiv virkning efter GBL§ 14. · Overdrages til eje, kræves ingen sikringsakt. · Legitimationsproblemet kræver at erhververen normalt bør sørge for at underrette gældsbrevets debitor. 2. Pant i simple fordringer 2.1 Indledning · Simple fordringer kan ikke underpantsættes, TL§ 47s4, men kan i bogstaveligste forstand heller ikke håndpantsættes da de ikke er negotiable. · Overdrages en simpel fordring til eje eller til pant, har overdragelsen således kun gyldighed over for overdragerens aftaleerhververe i god tro og kreditorer, hvis overdrageren eller erhververen har underrettet (denunciation) skyldneren ifølge fordringen om overdragelsen, GBL§ 31s1+s2. · Den aftaleerhverver, som skal fortrænge en usikret ret, skal selv have iagttaget sin sikringsakt (underretning til skyldneren), og aftaleerhververens gode tro skal foreligge helt indtil dette tidspunkt. · Denunciation er sikringsakten, den behøver ikke at være ubetinget men skal dog være etableret så debitor ikke er i tvivl. · Legitimationsreglerne i GBL§ 29 går kun ude på at sikre at debitor frigøres for gælden når han betaler til pantsætteren. Men efter der er foretaget denunciation efter §31 kan debitor ikke længere sige han er i god tro angående betalingen til jf. §29 legitimationsproblemet. 2.2 Meddelelsens adressat · Man skal meddele til debitor, ham der sidder på pengene. Det kan være et problem hvis debitor er overdraget til en hovedtransporthaver. Men når man har fået meddelelse om transport, så er dette en »effektiv rådighedsberøvelse«. · Der skal denuncieres til skyldneren til debitor. 2.3 Hvad skal meddelelsen nærmere gå ud på? · Der er ingen formkrav, men den skal være meget tydelig. · Meddelelsen skal være 1) endelig og uigenkaldelig, 2) specificere hvilken fordring der er tale om, og 3) nok også specificere at der kun kan betales med frigørende virkning overfor erhververen. 2.4 Særligt om transporters indbyrdes prioritetsstilling og udelukkelse af transport · Flere transporters indbyrdes prioritetsstilling bliver afgjort ved tidspunktet for denunciationen. · Der kan være aftalt at transport er udelukket og dette skal respekteres af transporthaveren. 2.5 Særligt om transport af fakturafordringer (factoring) · Factoring kan ske som ren administration, til fakturabelåning eller som fakturabelåning med overtagelse af kreditrisiko. · Der kan også skabes et finansieringsselskab som skal lave factoring, ved koncerndannelse. Dermed får långivende bank større sikkerhed, da de yder lån til finansselskabet og skal derfor ikke kæmpe med handelsselskabets kreditorer om en dividende ved konkurs. 3. Pant i indløsningspapirer · Indløsningspapirer forekommer ikke ofte. · Ikke negotiable dokumenter reguleres for sikringsakt og legitimation efter GBL§ 31s1+s2 og §29. 25-jun-00, kl 20:17 Side 28 af 31


PANT XVI Pant i fordringer · Indløsningspapirer er simple gældsbreve med særlig beskaffenhed som medfører at skyldner ikke frigøres ved at betale til andre end ihændehaveren. Her er sikringsakten rådighedsberøvelse af gældsbrevet. · For legitimationsspørgsmålet bestemmer GBL§ 29, at skyldner, når ikke andet følger af gældsbrevets særlige beskaffenhed, kan betale med frigørende virkning til overdrageren, hvis skyldneren var i god tro om overdragelsen. 4. Pant i fondsaktiver · Fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral. Derfor overdragelse til pant eller til sikkerhed der er sikringsakten registrering hos værdipapircentralen. 5. Panteforholdets forløb 5.1 Pantsætters dispositioner · Pantsætter bevarer retten til retlige dispositioner efter en pantsætning både af negotiable eller ikke-negotiable fordringer. · Pantsætter kan dog ikke eftergive den pantsatte fordring eller give henstand uden panthavers samtykke, da dette vil forøge panthavers risiko. · Pantsætter kan ikke indfri den pantsatte fordring ekstraordinært hvis den er rentebærende. 5.2 Panthaverens dispositioner · Panthaver kan frempante, men igen efter DL5-7-4, kan dette ikke ske til et større beløb end frempantsætteren selv har fået fordringen i pant for. · Har panthaveren pant i hele den pantsatte fordring, har han formentlig også ret til at oppebære den hos fordringens debitor, selv om den sikrede fordring måtte være mindre end den pantsatte fordring, jf. måske U1979.357H. Dette må i hvert fald gælde, hvis den sikrede fordring ikke kan opgøres endeligt på det tidspunkt, hvor den pantsatte fordring indfries. · Panthaver kan ikke opnå bedre ret over debitor end pantsætter. 6. Panthavers fyldestgørelse · Misligholdes aftalen kan panthaver søge fyldestgørelse efter RPL§ 538A. Han kan vælge at inddrive fordringen eller lade fordringen bortsælge på auktion. Værdipapirer sælges på fondsbørsen eller gennem en bank. · Panthaver har ikke større ret over debitor end pantsætter havde. Men det kan indenfor disse rammer godt være aftalt andre fyldestgørelsesmåder. · Konkurs: så er panthaver separatist i pantsætters konkursbo, KL§ 91s1, og kan søge sig fyldestgjort i den pantsatte fordring, uafhængigt af konkusbehandlingen. 25-jun-00, kl 20:17 Side 29 af 31


PANT XVII Tilbageholdsret XVII Tilbageholdsret 1. Indledning · Tilbageholdsretten kan minde om håndpanteretten, men med den forskel, at retinenten i modsætning til håndpanthaveren ikke kan søge sig fyldestgjort i den tilbageholdte genstand, før han har erhvervet et eksekutionsgrundlag, typisk en dom over skyldneren, og har foretaget udlæg i genstanden. Men retinenten er prioritetsbeskyttet mod skyldnerens kreditorer allerede fra tidspunktet for tilbageholdsrettens etablering. 2. Hvilke arter af genstande kan der udøves tilbageholdsret over? · Ikke fast ejendom. Dog domme hvor det har været muligt, men normalt ikke. · Genstande uden formueværdi, kan der udøves tilbageholdsret over, da tilbageholdsret ikke kun skal bruges til sikkerhed, men også til at udøve pression skyldner. · Tilbageholdsret over regnskabsmateriale må efter omstændighederne afvises, da fx. en bogføringspligtig skyldner, der ikke er i besiddelse af nødvendigt materiale til opfyldelse af bogføringspligten, ikke lovligt kan drive sin forretningsvirksomhed, således at der ved tilbageholdsretten lægges et uforholdsmæssigt stort pres på ham. Derfor heller ikke tilbageholdsret over pas eller kørekort. · Der er i princippet ikke noget i vejen for, at der for at øve pression kan udøves tilbageholdsret over åndsværker, fx en forfatters manuskript eller en billedhuggers skulptur, men retinenten kan ikke mod kunstnerens ønske realisere åndsværket, medmindre kunstneren i forvejen havde besluttet sig for at offentliggøre det og eventuelt tillige udbyde det til salg. 3. Tilbeholdsrettens omfang · Man må godt tilbageholde noget hvis værdi langt overstiger det skyldige beløb. Man kan ikke tilbageholde mange genstande når blot en vil være nok. 4. Hvilke krav kan der udøves tilbageholdsret for? 4.1 Fælles betingelser · Kravet skal være forfalden, eller der skal være anticiperet misligholdelse. 4.2 Beskaffenheden af de krav, der kan udøves tilbageholdsret for · Normalt kan der udøves tilbageholdsret over alle krav, også for erstatning udenfor kontrakt. Men et krav er dog at kreditor skal være i besiddelse af genstanden, og ikke bare tage den fra / stjæle den fra debitor. 5. Krav til besiddelsen · Retinenten skal inden eller senest samtidig med kravets forfaldstid være i besiddelse af genstanden. · Rådighedsberøvelsen skal være effektiv, men kan godt være hos tredjemand. · Der skal være en tilstrækkelig selvstændighed i besiddelsen. En hotelvært vil derfor ikke kunne udøve tilbageholdsret over effekter, der tilhører en hotelgæst, og som befinder sig i gæstens værelse på hotellet. Kun hvis gæsten definitivt forlader hotellet og dermed opgiver sin besiddelse af genstandene kan hotellet tage en selvstændig besiddelse af bagagen. 6. Krav om konnektsitet · For at kunne foretage tilbageholdsret, skal der være en nærmere forbindelse (konneksitet) mellem kravet og besiddelsen. Det kræves derimod ikke, at kravet vedrører netop den genstand, der udøves tilbageholdsret over. Der kan således også udøves tilbageholdsret over andre genstande, når blot der er forbindelse mellem kreditors besiddelse og det krav, han har. · Udleveres genstanden ophører muligheden for tilbageholdsret. · Der er nok ikke mulighed for at udøve tilbageholdsret for ældre restancer i et løbende mellemværende, medmindre der konkret er en så tæt forbindelse mellem de enkelte led i 25-jun-00, kl 20:17 Side 30 af 31


PANT XVII Tilbageholdsret det løbende mellemværende, at det ville være formalistisk at opfatte det som andet end en kontrakt. 7. Tilbageholdsrettens prioritetsstilling · Tilbageholdsretten reserverer plads for – og specielt for- retinentens senere udlæg. · Retinenten skal dog respektere ældre rettigheder over genstanden, fx tidligere ejendomsforbehold, udlæg eller pantebrev. · Fra dette udgangspunkt gælder imidlertid den modifikation, at hvis det er kommet den ældre rettighedshaver til gode fx vedligeholdelse af den pantsatte genstand, så kan der godt udøves tilbageholdsret. Men det kræver altså at der er sket en værdiforøgelse. Og hvis der ikke opnås meget ved bortsalg på auktion, så må ældrerettighedshaver ikke være stillet dårligere end før auktionen. 8. Tilbageholdsrettens ophør · Ophører ved: i) Frivillig opfyldelse ii) Ved at stille anden sikkerhed for fordringen. iii) Hvis retinenten frivilligt udleverer genstanden uden at tage forbehold. · Retinenten kan ikke søge sig fyldestgjort uden forudgående dom. Der må dog anerkendes en umiddelbar fyldestgørelsesadgang, hvis de genstande, der udøves tilbageholdsret over, er letfordærvelige, eller hvis sikkerheden på anden måde kommer i fare ved at afvente dom, fx høje udgifter ved opbevaringen. 25-jun-00, kl 20:17 Side 31 af 31

More magazines by this user
Similar magazines