Perronn 1 - TinglevForum.dk

tinglevforum.dk

Perronn 1 - TinglevForum.dk

8

PERRON 1

Både far og søn bor i Tinglev. De synes, det er vigtigt at være, hvor kunderne er og deltage i byens liv. Senior er blandt andet formand for TinglevFonden, mens

junior er med i Tinglev Handels-, Håndværker- og Industriforening og spiller håndbold i SV Tingleff. Foto: Ulrik Pedersen

Der var én, der

var to, der var ...

Hans Holm har siden år 1900

ejet byens maskinforretning. Nu

den fjerde i rækken med det

navn. Nummer fem står på

spring.

Tinglev går sønner i fædres og

forfædres spor. Bogtrykkeren er

nummer to i rækken, det samme I er brugsuddeleren. Møbelhandleren

overtog efter sin far. Ligesom

radioforhandleren gjorde det. Og bedemanden.

På Navervej 5 i byens vestlige industrikvarter

kan de bare ryste på hovedet

ad de grønskollinger. I forretningen

under skiltet »Hans Holm« holder

byens maskinforretning nemlig

til, og her er to gange Hans Holm henholdsvis

fjerde og femte generation i

virksomheden, der blev grundlagt tilbage

i 1900 af tipoldefar Holm. Der

også hed Hans til fornavn. Som alle

fem generationer har gjort det.

Holm-junior parat

– Så selvfølgelig skal jeg også være

maskinhandler. Jeg har jo navnet til

det, kommer det med et smil fra

Hans Holm junior, inden han mere al-

vorligt tilføjer, at han aldrig har været

i tvivl om, hvad han skulle svare, når

hans far endnu en gang har spurgt:

»Er du nu sikker?«

– Jeg har aldrig villet være politimand

eller brandmand, men altid

svaret »maskinhandler«, når jeg er

blevet spurgt, hvad jeg skulle være,

fortæller han, og hans uddannelsesforløb

har da også været rettet direkte

mod, at han en dag bliver direktøren

for det hele. Handelseksamen, læretid

hos Maskinhandler Indkøbsringen

i Vejle, tre måneders ophold hos

traktorfabrikanten Claas ved Bielefeld

og to års ansættelse i en maskinforretning

i Aalborg.

Holm-senior bestemmer

I 2008 vendte han så hjem til et tæt

samarbejde med sin far, hvor han bliver

lyttet til, men nu ikke altid hørt.

For der er kun én, der bestemmer.

Det er senior. Som det var, da senior

var junior. Og junior dengang heller

ikke var i tvivl om, at familievirksomheden

skulle føres videre.

– Jeg er godt nok bankuddannet,

for min far mente, det var en god uddannelse

at få, men jeg vendte hjem

allerede som 20-årig i 1975, fortæller

Hans Holm senior, der var 32 år, da

han overtog.

Det næste generationsskifte venter

ikke lige om hjørnet. 28-årige junior

har stadig meget at lære, og med en

’Når kunderne

spørger efter Hans

Holm, siger vi altid

»senior eller junior?«

Somme tider

siger de så bare

»den gamle«.

Hans Holm senior

alder på 58 år skulle der gerne være

mange gode år i senior endnu.

– Vi snakker da løbende om det,

men det er ikke bare sådan at overtage

en forretning i dag, så vi har slet

ikke talt dato endnu, siger de.

Men konen mangler

Og sjette generation? Bliver det også

en maskinhandler?

– Nu skal jeg jo lige have fundet

mig en kone først, men det er da helt

sikkert, at får jeg en søn, så skal han

hedde Hans. Så må vi se med det andet,

siger Hans Holm den femte.

Af Mette Thomsen

Tlf. 7211 4028, met@jv.dk

Her overtog

sønner også

Klaus Fogtmann, Fogtmann

Transport, tredje generation.

Flemming Christensen, Automester,

anden generation.

Flemming Okke Hansen, Tinglev

Møbelforretning, anden generation.

Henry Sørensen, Radio Sørensen,

anden generation.

Kurt Jensen, Tinglev Begravelsesforretning,

anden generation.

Arne Hansen, Karens Blomster,

anden generation.

Ester

bestemmer

Det er mændene, der præget forretningslivet

i Tinglev. På Hovedgaden

29 er det dog en kvinde, der bestemmer.

Ester Kyster. I over 40 år har hun

drevet Nyt Tøj og Sko – butikken, der

i dag trækker kunder langvejs fra. Og

selv om alderen tillader hende at gå

på pension, har hun ingen planer i

den retning, afslørede hun ved sit 40års

jubilæum i november i fjor.

En halv

million

Man skal vide, den er der for at finde

den. Tinglevs centerplads, hvor blandt

andet SuperBrugsen og Netto ligger,

og hvor der er masser af parkeringspladser.

Det har i mange år været et

ønske, at pladsen blev mere synlig for

de forbikørende, og nu er der håb

forude. Aabenraa Kommunes plan- og

trafikudvalg satte først på året en

halv million kroner af til udvikling af

pladsen.

Similar magazines