DO nr.5.06#fin. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

DO nr.5.06#fin. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

05 | JUNI | 2006

TEMA: TEMA: Fremtidens Fremtidens uddannelser

uddannelser

Nyt Nyt i bladet: bladet: OfficersGuiden

OfficersGuiden

Linieofficerernes Fagblad

Velkommen til

HOD's nye formand


Linieofficerernes Fagblad

INDHOLD

Opslagstavlen ........................................... 2

LEDER:

Pensionsalder på 70 år eller højere?........... 5

Éngangsvederlag til udsendte chefer

skal opleves rimelige.................................. 6

KOMMENTAR:

Et spørgsmål om ord ................................. 7

Ny formand for HOD ................................. 8

TEMA: Femtidens uddannelser

· Udvikling af officerens personlige

og sociale lederskabskompetencer ..........10

· Revurdering af de strukturbestemte

uddannelser ...........................................14

På vej mod et helt nyt, nationalt

beredskab .................................................16

Kæmpe udfordring – uklart mandat ........ 18

Torturparagraf blev

til intern bestemmelse ............................. 20

Officerer træner navigation på

nyt visualiseringssystem .......................... 22

1864 ........................................................ 24

Mavepuster fra værktøjskassen................. 26

Kanonfest................................................. 29

OfficersGuiden......................................... 30

Tak for seks års resultater ......................... 32

FORSIDEN:

Forsvarsminister Søren Gade (V) byder velkommen

til HOD's nye formand, kommandør Bent

Fabricius, ved receptionen for HOD's afgående

formand, oberst Steen G. Martinussen, i

København den 31. maj.

Til den velbesøgte reception sås en række lokale

HOD-repræsentanter, formænd for samarbejdende

organisationer, chefer fra Forsvaret samt gode

venner og forretningsforbindelser. Læs mere på

bagsiden.

Foto: Peter Eilertsen

Chefansvar for 362

1. juli 1644 stod det berømte søslag ved Kolberger Heide vest

for Femern mellem en dansk og en svensk flåde.

Kong Christian IV var eskadrechef om bord på linieskibet

Trefoldighed, og den svenske flåde blev ledet af admiral Claes

Fleming.

Under kampen blev Christian IV ramt af sprængstykker,

hvorefter han blødende faldt om, og man troede, at han var

død. Kongen rejste sig dog straks og opfordrede til fortsat

kamp, men han havde mistet synet på højre øje. Ved dagens

slutning ophørte kampen, uden at en afgørelse var faldet, men

det var lykkedes den danske flåde at spærre den svenske inde i

fjorden. Indeslutningen varede en hel måned, men den 1. august

lykkedes det svenskerne under admiral Carl Gustaf Wrangel

at slippe ud i Østersøen. Den danske admiral Peder Galt,

som tidligere havde deltaget i Kalmarkrigen og været gesandt i

50 år med ledelsesprincipper

Professor Erik Johnsen – dansk managementlitteraturs nestor –

stod den 31. maj i spidsen for et seminar på CBS på Frederiksberg

og gav en jubilæumsforelæsning med titlen „Fra erhvervsøkonomi

til ledelse – 50 år i CBS-business“. Samtidig lancerede

den 78-årige professor sin seneste bog i den lange række af bøger

og skrifter, som er flydt fra hans pen i årenes løb: „Ledelseslicens“.

Anledningen var Erik Johnsens 50 års jubilæum som

forsker og underviser inden for ledelsesprincipper.

Utallige er de studerende, der i de forløbne 50 år har hentet

lærdom og inspiration hos professor Johnsen, når han har ladet

sin viden tilflyde og sit vid spille ex cathedra. Men langt videre

kredse udover vordende cand.merc.’er, HD’er o.s.v. har i

årenes løb nydt godt af professorens forskningsresultater og

praktiske og teoretiske ledelsesanalyser og -erfaringer. Højt

værdsat har han øst af sin rige lærdomskilde ved bl.a. Forsvarsakademiet.

Udover hans initiativ med at få Forsvarets ledelsesprincipper

nedskrevet og offentliggjort udenfor Forsvarets

egne rækker er han også kendt af mange i officerskorpset

for sin tidligere tilknytning til Forsvarsakademiet.

I regi af Center for Market Science (CAMS) medvirkede han

for et par år siden til udgivelsen af bogen „Fra kæft, trit og retning

....“, der havde fire oberster – d.v.s. seniorforskere – som

forfattere.

På sin 70-årsdag i 1998 skulle professoren teoretisk set have

været pensioneret, og dermed skulle han få mere tid til at dyrke

sin livslange entusiasme for nyere, dansk malerkunst og ædle

rødvine. (Johnsen-citat: „Livet er for kort til dårlige vine“).

Men en opfordring fra CBS’s rektor om at stå i spidsen for et

nyt center var for fristende. Bag navnet CAMS gemmer sig et

center for forskning i praktisk ledelse, som professor Johnsen

har opbygget siden 1998 og tilknyttet ca. 75 seniorforskere,

som er tidligere topledere fra private og offentlige virksomheder.

Formålet med projektet er at trænge ind under huden på

dansk ledelse. Hvordan udøvede vi ledelse, og kan vi videregive

vore ledelseserfaringers stafet til de næste generationer?

hl.


NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

år siden…

Stockholm, fik skylden for, at den svenske

flåde undslap, og han blev dømt til døden.

Rigsrådet indstillede ham dog til benådning,

men kongen ville ikke lade ham slippe,

og den 60-årige admiral blev henrettet

på pladsen foran Københavns Slot.

Senere på året løb flåden dog ind i sit stør-

Forsvarets Personeltjeneste har udgivet retningslinier

for ansøgning om samt anvendelse

af midler fra Kompetencefonden for

2006. FPT's skrivelse kan læses på

www.hod.dk

FPT skriver bl.a., at kompetenceudviklingsstrategien

skal tilsikre, at kompetenceudviklingsindsatsen

ved myndigheden

bliver systematisk, samt at den enkelte med-

TASUJA A432, ex LINDORMEN

Efter et succésfyldt salgsprojekt under ledelse

af orlogskaptajn Peter Mols udgik

„Lindormen“ ved et salg den 12. april af den

danske flåde og blev samtidig indlemmet i

det estiske søværn. „Lindormen“, der nu

hedder „TASUJA A432“, sejler således fremover

under estisk flag sammen med to tidligere

skibe fra det danske søværn. Det drejer

sig om inspektionsskibet „Beskytteren“, der

i dag bærer navnet „Admiral Pitka“, og inspektionskutteren

„Mallemukken“, som

bærer det estiske navn „AHTI“.

Både „AHTI“ og „Admiral Pitka“ er doneret

til Estland som et led i opbygningen af

den estiske flåde, der, som nogle udtrykker

det, „stod på bar bund“, da Estland blev en

selvstændig nation i 1991.

Maleriet af Christian IV om

bord på Trefoldighed kan ses

på Rosenborg Slot frem til

den 3. september. Det er

malet af Nicolai Wilhelm

Marstrand.

(Foto: Frederiksborgmuseet)

ste nederlag nogensinde, da en dansk eskadre

blev besejret af en kombineret svenskhollandsk

styrke i Femern Bælt 13. oktober

1644. Slaget kostede den danske flåde 12 skibe,

og mere end 1.000 mand blev taget til

fange. Læs mere om flådens historie her:

www.navalhistory.dk

Midler fra Kompetencefonden for 2006

arbejders kompetenceudvikling forankres i

myndighedens nuværende og/eller fremtidige

mål, strategi og opgaver.

Bemærk at ansøgningsfristen til den første

puljefordeling er den 30. juni 2006. Yderligere

spørgsmål kan rettes til fuldmægtig

Jesper Hansen, HOD, 35 25 03 03 eller mail:

jesper@hod.dk

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker

forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

Opslagstavlen

Mærkedage

Følgende medlemmer af HOD

fylder 50 år i juli og august 2006:

1. juli:

Major Morten Schmidt Pedersen

9. juli:

Major Søren Lillebrænde Hansen

14. juli:

Orlogskaptajn Henning Madsen

18. juli:

Orlogskaptajn Per Bæk Hansen

23. juli:

Kaptajn Tom Pelle

24. juli:

Oberstløjtnant Susanne Bach Bager

27. juli:

Oberstløjtnant Hans Münter

29. juli:

Major Niels Randløv

4. august:

Oberstløjtnant Kristian William Gram

5. august:

Brigadechef Jan Peter Wehler

7. august:

Major Orla Barsøe

11. august:

Konsulent Gunvor B. Carstensen

13. august:

Kaptajn Jørgen Mundt Andersen

Orlogskaptajn Johnny Lindberg Mikkelsen

14. august:

Major Claus Pedersen

19. august:

Oberstløjtnant Jørgen Clasen

21. august:

Generalmajor Henrik Røboe Dam

Kaptajnløjtnant Joe Pradip Mistry

26. august:

Major Peter Friis

28. august:

Oberst Tommy Mikael Paulsen

Ferielukning

På grund af afvikling af sommerferie er HOD’s

sekretariat lukket i perioden fra mandag den

17. juli til fredag den 6. august 2006 (begge

dage incl.)


GODE BILISTER

FÅR BILLIGERE FORSIKRINGER

Få en billigere bilforsikring med overskudsdeling - og 10% i samlerabat,

når du tegner mindst tre andre forsikringer i Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret.

Bilforsikring uden Bonustab (BUB)

Ansvars- og kaskoforsikring for alm. personbiler. Mindst

8 års skadefri kørsel. Selvrisiko kr. 3.547. Der er ingen

selvrisiko ved reparation af frontruder. Gælder personbil med

egenvægt under 1000 kg.

Helårlig præmie

Bygningsforsikring

Parcelhus indtil 125 m 2 i 1 plan med/uden kælder. Bygningskaskoforsikring

inkl. svamp/insekt og skjulte rør og

stikledninger. Selvrisiko kr. 1.323. Helårlig præmie

Familiens Basisforsikring

Forsikringssum kr. 709.000. Omfatter: Indbo,

el-skadeforsikring, privatansvar, rejsegods og

retshjælp. Selvrisiko kr. 1.771. Helårlig præmie

Studie-/Uddannelsesforsikring

Omfatter: Indbo inkl. cykler, pc-udstyr, el-skadeforsikring,

ansvarsforsikring for husstanden og ulykkesforsikring med

kr. 648.700 ved invaliditet samt tandskader for forsikringstageren.

Selvrisiko kr. 745. Helårlig præmie

Familieulykkesforsikring

Eksempel: 2 voksne (uden dækning under

erhvervsarbejde)og 2 børn. Erstatning ved varigt mén

på 5% eller derover. Forsikringssum ved varigt mén

kr. 1.000.000 pr. person. Tandskader dækkes efter

regning. Helårlig præmie

Ring 49 17 01 94, og hør hvor billigt du kan få det

Forsikringsklubben for

Officerer i Forsvaret

fra3742 kr.

fra2721 kr.

fra1283 kr.

fra1163 kr.

fra 2.020 kr.

Guldvej 7 · 3060 Espergærde · klub194@gf-forsikring.dk · www.gf-forsikring.dk/klub194


For mange af HOD’s medlemmer kan en diskussion

om afgangsaldre forekomme noget

fjernt og måske oven i købet ligegyldigt.

Efter HOD’s opfattelse omfatter ansættelsesvilkårene

for Forsvarets militære tjenestemænd

både løn- og ansættelsesvilkår i de

aktive arbejdsår såvel som de efterfølgende

pensionsforhold. Ansættelsen er et samlet

hele og kan ikke adskilles! I dag har officererne

således en aftalebaseret ret til pension fra

det 60. år, som blandt andet er baseret på de

fysiske krav, der stilles i tjenesten.

I regeringens velfærdsudspil bliver der

lagt op til, at

- folkepensionsalderen hæves til 67 fra 2025,

og herefter bør Folketinget kunne hæve

pensionsalderen i takt med forbedringer i

levetiden,

- efterlønsalderen hæves fra 60 år til 63 år

(hæves med et år i 2017, 2021 og 2023),

- Forsvarets militære tjenestemænd får hævet

pensionsalderen tilsvarende som for

efterlønsområdet,

- lov- eller overenskomstbestemte aldersgrænser

fjernes og

- pensionsudbetalinger fra det 63. år til det

67. år for tjenestemænd forringes

Hvad betyder det for officerskorpset, der er

ansat som tjenestemænd med en pensionsalder

på 60 år? Hvis regeringens udspil

gennemføres, vil pensionsalderen blive 63

år i 2021. Samtidigt ændres pensionsregler-

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad

Nr. 5-2006, 15. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s websites:

www.hod.dk

www.officerer.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 45 86 60 14

Mobil: +45 51 22 60 88

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail:AlanRichter@mail.dk

• Kommandørkaptajn Mogens

Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

Kontrolleret oplag: 5.936

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

ne således, at værdien af pensionen i de første

år reduceres i forhold til nugældende regler.

I udspillet fokuseres bl.a. på Forsvaret,

hvor det nævnes, at tjenestemandsansatte

har pligt til at trække sig tilbage før folkepensionsalderen,

også selvom de pågældende

personer har et godt helbred og kan udfylde

jobbet. Det mener regeringen er uhensigtsmæssigt,

og finansministeren vil derfor forhandle

med berørte tjenestemandsorganisationer

om at løfte de pligtige afgangsaldre.

HOD skal hertil bemærke, at de nugældende

aldersgrænser for officerer er baseret

på en aftale.

Endvidere skal det pointeres, at der allerede

for nuværende forhandles mellem HOD

og Forsvaret om muligheden for at fravige

pligtig afgangsalder i individuelle tilfælde.

Inden for HOD’s medlemskreds er der således

allerede indgået individuelle aftaler om

en højere pensionsalder. HOD stiller sig derfor

undrende over for regeringens udspil i relation

til officerskorpset, da den af regeringen

ønskede fleksibilitet allerede er til forhandling.

I vurderingen af regeringens udspil må

HOD nødvendigvis forholde sig til andre tiltag,

som påvirker officerernes ansættelsesvilkår.

F.eks. stiller forsvarsforliget for 2005-

2009 større krav til den enkelte officer om at

lade sig udsende til internationale operationer.

Reelt lægger forliget op til en foryngelseskur

af alderssammensætningen af personalet.

Forligets omorganisering fra støttestruktur

til operativ struktur stiller efter HOD’s opfattelse

øgede krav til medarbejderne i støttestrukturen,

der forventeligt alene vil være

netop tilstrækkelig til løsning af de pålagte

opgaver. Skal forligets ambition om større

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 3347 9334

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Jan Werenberg

Tj. Tlf.: +45 9617 7200

Privat tlf.: +45 9791 2484

E-mail: hyldevej2@mail.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

Kontrolleret oplag: 5.936

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-post: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Bladet forbeholder sig at kunne

afvise annoncer, der strider mod

bladets tone og ånd.

LEDER BENT FABRICIUS

Pensionsalder på 70 år eller højere?

HOD støtter ubetinget, at den enkelte

skal have den fornødne fysiske og psykiske

habitus til at kunne begå sig i internationale

operationer.

05

dansk deltagelse i internationale missioner

realiseres, må betydeligt flere af Forsvarets

ansatte påregne at skulle udsendes.

Når antallet af officerer, der skal deltage i

internationale operationer, øges, stiller det

også større krav til flere officerers fysiske og

psykiske formåen. Dette forhold bliver netop

afspejlet i det nye begreb „Sundhedstriaden“,

hvor der stilles en række krav til den

enkelte ansatte.

HOD støtter ubetinget, at den enkelte skal

have den fornødne fysiske og psykiske habitus

til at kunne begå sig i internationale operationer.

HOD har tidligere udtrykt betænkelighed

ved det forhold, at de strengere

krav ikke harmonerer med den normalt

forekommende alderssvækkelse.

Uagtet, at der således samfundspolitisk

kan være mange gode grunde til at hæve

pensionsalderen, må HOD stilfærdigt påpege,

at Forsvarets særegne forhold ikke nødvendigvis

betinger, at Forsvaret skal følge

trop, når nu Folketingets politikere samtidig

med det nye forlig stiller større krav til den

enkeltes fysik, psykiske habitus og helbred.

HOD må derfor befrygte, at hvis pensionsalderen

hæves, vil andelen af ikke udsendelsesbare

officerer tilsvarende vokse.

HOD hæfter sig ved, at på den ene side

ønsker regeringen at hæve pensionsalderen

og på den anden side har regeringen indgået

et forsvarsforlig, der på grund af de skærpede

krav til Forsvarets personel, betinger en

reduktion af gennemsnitsalderen i Forsvaret.

Derfor vil det være rimeligt at fokusere på

individuelle løsninger, som både tilgodeser

Forsvarets behov og sikrer den enkelte officers

aftalemæssige rettigheder.

Deadline for stof og annoncer:

Blad 6/06:

24. juli, som udkommer 16. august.

Blad 7/06:

21. august, som udkommer 13. september.

Blad 8/06:

25. september, som udkommer 18. oktober.

Blad 9/06:

23. oktober, som udkommer 15. november

Blad 10/06:

20. november, som udkommer 13. december

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.


06 DEBAT

Éngangsvederlag

til udsendte chefer skal opleves rimelige

Forsvarets Personeltjeneste kritiseres af HOD’s medlemmer ved

HQ ARRC i Tyskland for forvaltningen af éngangsvederlag uden for

pulje til chefgruppen (§5) udsendt til fast tjeneste i udlandet. Chefen

for Forsvarets Personeltjeneste svarer:

I Interesseområde ARRC’s artikel i Danske Officerer maj 2006 argumenterer

en gruppe chefer for, at forvaltningen af éngangsvederlag

uden for pulje (herefter benævnt §5-vederlag) skal gennemføres

ens såvel nationalt som internationalt. Dette betyder i praksis, at

Ældste Danske Officer (ÆDO) skal tildeles en økonomisk ramme, der

gør det muligt at honorere hver chef med et gennemsnitsbeløb af

samme størrelse som i den nationale struktur.

Chefgruppen i ARRC finder således, at deres tjenesteforhold, herunder

opgavernes karakter, arbejdsbelastning og kontrollen med opgavevaretagelsen,

ikke afviger fra nationale chefers i en sådan grad,

at det skal påvirke udmøntning af §5-vederlag.

NyLøn og herunder aftale om chefløn giver Forsvaret mange muligheder,

men også mange udfordringer. Én af NyLøn-systemets udfordringer

er at sikre en synlig og éntydig sammenhæng mellem Forsvarets

behov, indsats og opnåede resultater. NyLøn er også et opgør

med et lønanciennitetssystem, hvor lønudviklingen stort set var ens

og forudsigelig i sammenlignelige lønforløb, uanset hvor eller hvilken

tjeneste den enkelte udførte.

Problemerne med det gamle lønsystem er velkendte og skal ikke

nærmere kommenteres i denne sammenhæng, men det skal dog

fremhæves, at det gamle lønsystem ikke i tilstrækkeligt omfang gav

Forsvaret mulighed for fleksibelt at honorere den særlige indsats,

som Forsvarets skiftende behov har krævet.

Denne mulighed er blevet væsentligt forbedret med indførelse af

chefløn.

At NyLøn og derved også chefløn ikke i sig selv har medført, at der

tilføres flere lønmidler til Forsvaret, er vel kendt for alle. Det er altså

Forsvarets lønsum, der skal finansiere lønforbedringer, uanset om

disse lønforbedringer sker indenfor chefløn-puljen eller uden for

pulje. En hvilken som helst lønforbedring for en chef eller en gruppe

af chefer må altså ske på baggrund af en prioritering med udgangspunkt

i Forsvarets behov på kort og langt sigt.

FPT udarbejder lønanalyser for alle personelkategorier og for udvalgte

personelgrupper. Lønanalyserne munder ud i en anbefaling

af løntaktiske tiltag på kort og langt sigt.

Den sidste lønanalyse for chefgruppen blev gennemført i 2004.

Analysen førte til implementering af Forsvarskommandoens chefløn-strategi.

En strategi, hvis løntaktiske tiltag medførte en væsentlig

forbedring af aflønningsforholdene for langt den overvejende del af

den militære chefgruppe.

Forud for implementering af chefløn-strategien i 2004 havde Forsvarskommandoens

(PSU1) analyser vist, at der var et særligt behov

for at styrke (prioritere) det internationale område på bekostning af

det nationale område. Strategien – der afløste de tidligere stillingsmæssige

tillæg – indeholder såvel et personligt, varigt, pensionsgivende

kvalifikationstillæg som et tidsafmålt kvalifikationstillæg.

Strategien favoriserede udsendte chefer, der ikke tidligere oppebar

stillingsmæssigt tillæg, hvorimod nationale chefers stillingsmæssige

tillæg blev modregnet i strategiens kvalifikationstillæg.

Der har fra tid til anden hersket nogen tvivl om grundlaget for udmøntning

af §5-vederlag. Ordningen, der er aftalt mellem Finansmi-

nisteriet og centralorganisationerne 13. august 2003, er frivillig. Det

er altså op til parterne, om der skal udmøntes §5-vederlag, idet det til

enhver tid er arbejdsgiveren, der endeligt fastsætter evt. vederlag

samt dettes størrelse.

Hvor kvalifikationstillæg er enten varige eller midlertidige (dog typisk

for en periode på minimum 3 år), er §5-vederlaget langt det mest

fleksible lønincitamentsværktøj, Forsvaret råder over. Med §5-vederlaget

kan Forsvarets skiftende behov smidigt tilgodeses til glæde for de

chefer, der i perioder er særligt belastede, og hvis kvalificerede opgavevaretagelse

vurderes helt afgørende ud fra en overordnet prioritering.

§5-vederlag er ikke tænkt som en del af den faste løn og bør ikke

indgå som sådan. Såfremt Forsvaret over tid indarbejder et paradigme

med ensartede §5-vederlag til alle chefer, vil dette være i direkte

modstrid med intentionerne i NyLøn og berøve Forsvaret muligheden

for fleksibel anvendelse af lønmidlerne og dermed muligheden

for at belønne prioriteret opgavevaretagelse under dynamiske vilkår.

Hvor det i 2004 var chefer til fast tjeneste i udlandet, der blev prioriteret,

har det i 2005 været den del af chefgruppen, der har været primære

aktører i implementeringen af Forsvarets ordning 2005 – 2009,

som er blevet tilgodeset. Det må formodentlig stå alle klart, at implementeringen

af forsvarsforliget har medført udfordringer, der har aftvunget

en ganske særlig arbejdsindsats for denne gruppe af chefer.

At chefer til fast tjeneste i udlandet ikke har været prioriteret i 2005

er ikke et udtryk for, at ingen chefer har modtaget §5-vederlag. Af de i

alt 97 udsendte chefer har 59 modtaget et §5-vederlag. Af de 59 meddelte

vederlag kan de 40 henføres til tjeneste udført internationalt.

Det skal i denne sammenhæng præciseres, at der også i den hjemlige

struktur er chefer, der ikke er blevet tilgodeset med §5-vederlag.

Fastsættelsen af éngangsvederlag til udsendte chefer sker på baggrund

af indstillinger fra ÆDO eller den udsendte chef og under

skyldig hensyntagen til den overordnede prioritering. Tjenestens tilrettelæggelse

for udsendte chefer varierer, hvorfor fastsættelse af §5vederlag,

der som anført ovenfor skal ske i „synlig og éntydig

sammenhæng mellem Forsvarets behov, indsats og opnåede resultater“,

kan være en særlig udfordring for FPT.

Der er chefer, der geografisk er placeret langt væk fra ÆDO, og chefer,

hvis opgaveløsning har en meget selvstændig karakter, og hvor

produktet måske bedømmes af en chef med en anden nationalitet.

Forhold, der vanskeliggør en objektiv bedømmelse af indsatsen.

FPT oplever da også, at chefer indstilles af såvel ÆDO som den

stedlige chef, men med meget varierende beløb. FPT oplever, at tilog

afgående chefer indstilles (tilsyneladende) uden skelen til evt. nationalt

tildelte §5-vederlag, hvorved risikoen for dobbelt honorering

samt overskridelse af den udmeldte ramme forøges.

Afslutningsvis skal FPT bemærke, at udmøntningen af éngangsvederlag

til chefer udsendt til fast tjeneste i udlandet til stadighed giver

og har givet anledning til megen frustration hos denne gruppe af

chefer. FPT vil derfor fremadrettet se på muligheden for at optimere

udmøntningen af disse vederlag, således at udmøntningen underbygger

opgaveløsningen, er økonomisk ansvarlig og samtidig opleves

rimelig af de udsendte chefer. Et sådant arbejde kunne meget vel

blive gennemført under inddragelse af ÆDO ved udsendte stabe m.v.

Med venlig hilsen

Generalmajor Jens Frandsen,

chef for Forsvarets Personeltjeneste


Et spørgsmål om ord

Sprængningsbeskyttede GD’er giver ikke den nødvendige sikkerhed, skriver en

officer. Hærens Kampskole understreger, at ekstra beskyttelse mod fragmenter

og skud fra håndvåben i flæng kaldes en tillægspansring. Men det gør ikke

nødvendigvis køretøjet til et pansret køretøj

IAf kaptajn René Pamperin, ISAF/RC (S)/hold 1

I Danske Officerer nr. 4, maj 2006, er der en artikel på side 20,

der hedder „Alle er klar til opgaven i Afghanistan“ af journalist

Morten Fredslund. Jeg er nødt til at gøre opmærksom på,

at der her, som mange andre steder i medierne (bl.a. i TV2 nyhederne

kl. 19.00 onsdag den 10. maj), er en forkert opfattelse

af, hvorledes de køretøjer, som ISAF-styrken er udrustet med,

er beskyttet, ser ud og hvad de hedder, når de er beskyttet.

I omtalte artikel er der et billede af „major Lars Christensen foran

én af de nye pansrede Mercedes GD“. Der er på ingen måde tale om

en pansret GD, men en sprængningsbeskyttet GD, hvilket er meget

afgørende for den sikkerhed, beskyttelsen yder over for personellet.

Den type, vi skal have med til Afghanistan, er desværre kun den

sprængningsbeskyttede, som yder begrænset beskyttelse over for

fragmenter og ild fra håndvåben, såfremt personellet befinder sig

bag de beskyttende plader.

Såfremt døren til GD’en på billedet havde været lukket, ville det

klart fremgå, at køreren og passageren ikke er beskyttet fra midt på

overarmen og opefter og ikke har nogen mulighed for at søge

dækning ved beskydning fra siden, hvilket naturligvis er fatalt og

dødbringende. GD’en er ligeledes ikke beskyttet i fronten (der er tale

om almindeligt vinduesglas m.v.) og ej heller bagfra, bortset fra en

50 cm høj plade, der dækker bagklappen.

„Vi ikke skal gemme os bag panser“

Under en øvelse i Hevring, hvor en kolonne sprængningsbeskyttede

GDI’er blev beskudt med bl.a. våben, var flere træffere placeret i forruden,

i sideruden (over beskyttelsespladen), i fronten (ved siderne af

motorblokken) samt i bagruden af ruffet. Alle træffere ville med stor

sandsynlighed have krævet liv, såfremt der var tale om skarpe skud!

Der er jf. Hærens Kampskole (HKS) tale om et køretøj, der tilhører

et scenarium, som hedder „Irak for fem år siden“ og er forenligt med

Hærens Operative Kommandos (HOK) politik om, at vi ikke skal

gemme os bag panser, men kunne vinke til lokalbefolkningen.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er truslen i Afghanistan, efter

at valmuedestruktionen er begyndt pr. 8. marts, steget fra „middel“

til „høj“. Der er en stor trussel for beskydning ved bagholdsangreb

med håndvåben og raketter samt primitive vejsidebomber og

mange selvmordsbombere, der kører ind i kolonnerne m.v.

Der er således brug for et andet køretøj, såsom „Eagle“ – der er en

pansret Toyota Landcruiser eller en GDI (beskyttet), som er udstyret

med en fuldt beskyttet kabine samt skud- og sprængsikkert glas.

Vi må desværre konstatere, at HOK har været meget længe om at

melde ud om, at der er nye beskyttede GD’er på vej, (i TV2 nyhederne

den 10. maj), men der er lang leveringstid. Så vi taler om levering

en gang i 2007!

HOK har således ikke officielt erkendt eller meddelt, at de nye eller

rettere sagt gamle sprængningsbeskyttede GD’er ikke giver den nødvendige

sikkerhed, men har blot i pressen meddelt, at der er nye på

vej. Hvad gør vi indtil da?

KOMMENTAR

Jeg ved, at man nu forsøger at omfordele de kapaciteter, der er i området.

Så vi må vente at se, hvordan det falder ud.

SVAR: Et spørgsmål om ord

I artiklen „Alle er klar til opgaven i Afghanistan“ i Danske Officerer

nr. 4/2006 fremgår det af en billedtekst, at DANCON/ISAF Stage 3 vil

få én de nye pansrede Mercedes GD med til Afghanistan.

Journalist Morten Fredslund har undersøgt sagen yderligere og

skriver: For at rydde alle misforståelser af vejen: Den danske hær råder

ikke over pansrede Mercedes GD. Men de nye Mercedes G270

CDI er monteret med ekstra beskyttelse i bunden, langs siderne, ved

bagklappen og ved vinduesåbningerne hos kører og forsædepassager.

En stor del af den tilførte beskyttelse er udført af kunststoffet Dyneema,

der er langt lettere end eksempelvis panserstål.

- Ordet tillægspansring bruges i flæng, når man forstærker et køretøj.

Men den korrekte betegnelse for de nye Mercedes G270 CDI er

„beskyttede køretøjer“, da hæren ikke råder over pansrede Mercedes

GD. Den tillægsbeskyttelse, de nye GD’er har fået, beskytter personellet

mod sprængstykker og mod skud fra håndvåben, siger major

Henning Terp-Petersen, der er chef for Studie- og Udviklingssektionen

i Panserafdelingen ved Hærens Kampskole.

Nye køretøjer på vej

Montering af ekstra beskyttelse på de nye Mercedes G270 CDI blev

sat i værk som en direkte konsekvens af det øgede antal angreb med

vejbomber i Irak og Afghanistan.

- Beskyttelsen af G 270 CDI er en her-og-nu-løsning, der blev sat i

værk, da chefen for HOK ønskede at give de lette køretøjer maksimal

beskyttelse mod fragtmenter så hurtigt som muligt. Der er dog allerede

bestilt et antal personelbeskyttede Mercedes GD Stationcar,

ligesom der er cirka 85 nye patruljekøretøjer af typen Eagle 4 og cirka

100 nye pansrede Piranhaer på vej. Men køb, levering og tilpasning

af militære køretøjer er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Og med hensyn til den ekstra beskyttelse af G 270 CDI har vi

gjort det optimale set i forhold til bilens vægt og de opgaver, køretøjet

skal løse, siger Henning Terp-Petersen.

I modsætning til den åbne model er de Mercedes G 270 Stationcar,

som Henning Terp-Petersen hentyder til, monteret med tillægsbeskyttelse,

inden de forlader fabrikken. I øjeblikket er der leveret 18

stk. af stationcar-modellen.

07

Kaptajn René Pamperin skriver,

at det viste køretøj (billedet i

Danske Officerer 04/2006) er

en sprængningsbeskyttet GD

og ikke en pansret eller beskyttet

GD. Det pågældende køretøj

giver falsk tryghed og vil på

ingen måde redde liv.

(Foto: Morten Fredslund)


08

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2006

Ny formand for HOD

På HOD’s ordinære repræsentantskabsmøde den 30. maj blev der

sammensat en ny hovedbestyrelse for de næste to år

Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Peter Eilertsen

S

Som ny formand blev valgt den 53-årige kommandør

Bent Fabricius, 2. eskadre. Hans stedfortræder er

oberstløjtnant Alan B. Richter, FAK.

Bent Fabricius afløser oberst Steen G. Martinussen,

som har været formand for HOD gennem seks år.

Martinussen afgik fra Forsvaret ved årsskiftet på grund

af pensionering.

Bent Fabricius har som premierløjtnant siddet i bestyrelsen for en af

organisationens lokalafdelinger. I sin karriere som officer i søværnet

har han ofte beskæftiget sig med forvaltning af Forsvarets personel.

Efter afgang fra Søværnets Officersskole i 1976 gjorde han tjeneste

i torpedobådene og blev i 1979 chef for torpedobådene, fra 1983 tillige

divisionschef. Karrieren har skiftet mellem en stor del operativ

tjeneste og flere perioder med skrivebordsarbejde. I årene 1990-94

var Bent Fabricius sagsbehandler i Forsvarsministeriet, og fra 1995

var han ansat som sektionschef i Forsvarsstaben. I 1998 blev Bent Fabricius

udnævnt til kommandør og ansat som chef for Forsvarsstabens

Forvaltningsafdeling, indtil han i 2003 blev chef for 2. eskadre.

Kommandør Bent Fabricius er født i Ringe på Fyn, men han betegner

sig selv som nordjyde. Han er gift med overassistent Lisbeth og

parret har to børn: Rasmus på 21 og Martin på 15 år. Familien bor i

Hørsholm.

Beretningen godkendt

HOD’s repræsentantskabsmøde i København blev indledt af Steen

Martinussen, som gav en række supplerende bemærkninger til den

skriftlige beretning. Han omtalte bl.a. samarbejdet i AC, aktuelle problemer

med implementeringen af forsvarsforliget, Beredskabsofficerernes

overenskomstsituation, kadetternes lønaftale fra oktober 2005,

som endnu ikke har udmøntet sig i „kroner og øre“, afgangsaldre for

officerer, de nye arbejdstidsregler samt de decentrale lønforhandlinger.

Både beretningen, regnskaberne for årene 2004 og 2005 samt

budgetforslaget for årene 2006, 2007 og 2008 blev godkendt.

To nyvalgte til hovedbestyrelsen

Alle opstillede kandidater til hovedbestyrelsen blev valgt uden afstemning

– med dirigenten, kommandør Kurt Alex Thomsens, ord

blev de „kåret“ af repræsentantskabet.

Følgende fra hæren blev valgt: Oberstløjtnant Alan B. Richter, FAK

(næstformand/hæren), major Jan Brinck, HOK, kaptajn Torben Vahr

Nielsen, III TGR, Fredericia, kadet Thomas Preben Petersen, HO, (nyvalgt),

kaptajn Helle O. Rasmussen, HFS og major Henning Seegert,

FKO.

Følgende fra søværnet blev valgt til hovedbestyrelsen: Kommandørkaptajn

Mogens Nielsen, FMT (næstformand/søværnet), kommandør

Lars P.N. Mikkelsen, SPS, orlogskaptajn Jørn A. Nielsen, FLS

KOR og kaptajnløjtnant Thomas Vestergaard, 2. ESK.

Følgende fra flyvevåbnet blev valgt til hovedbestyrelsen: Major Bjarne

Terkelsen, ATW AAL (næstformand/flyvevåbnet), major Søren W.

Clausen, FKO, oberstløjtnant Palle Mørkøre, FW SKP og kaptajn Jan

C. Wolff, FTK.

Følgende fra Hjemmeværnet blev valgt til hovedbestyrelsen:

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen, HJK (næstformand/Hjemmeværnet)

og major Jens B. Frederiksen, TFR MIDT, (nyvalgt). Major

Henrik Dyhr, som var opstillet af hovedbestyrelsen, trak sit kandidatur

inden repræsentantskabsmødet.

Følgende fra Beredskabskorpset blev valgt til hovedbestyrelsen:

Kolonnechef Jan Werenberg, BRS Nordjylland (næstformand/Beredskabskorpset)

og sektionschef Steffen Schmidt, Beredskabsstyrelsen.

Repræsentantskabet valgte tillige en suppleant for hver af de fem

næstformænd. Følgende blev valgt uden afstemning: Major Jan

Brinck som suppleant for næstformand/hæren, kommandør Lars

Mikkelsen som suppleant for næstformand/søværnet, oberstløjtnant

Palle Mørkøre som suppleant for næstformand/flyvevåbnet,

major Jens B. Frederiksen som suppleant for næstformand/Hjemmeværnet

og sektionschef Steffen Schmidt som suppleant for næstformand/Beredskabskorpset.

Jfr. vedtægternes paragraf 12 blev forretningsudvalget sammensat

af HOD’s formand samt de fem næstformænd.

Afstemning om suppleanterne

Hovedbestyrelsen havde opstillet 13 suppleanter for hovedbestyrel-


sesmedlemmerne. Disse blev valgt ved skriftlig afstemning af hele repræsentantskabet,

således at de inden for hvert af de tre værn, Hjemmeværnet

og Beredskabskorpset opnåede en prioritetsrækkefølge.

Til valg af 5 suppleanter HB/hæren blev følgende erklæret for valgt

som suppleanter i følgende prioritetsrækkefølge:

1: Oberstløjtnant Poul Erik Roed, 2. UDDBTN, Varde, 2: major Pieter

Corneliussen, FE, København, 3: major Peter Zühlke Jensen, HKS

(p.t. Irak), 4: kadet Lasse Bolding, HO og 5: kaptajn Mads Timm

HSGS, Sønderborg.

Til valg af 3 suppleanter HB/søværnet blev følgende erklæret for

valgt som suppleanter i følgende prioritetsrækkefølge:

1: Kaptajnløjtnant Peter Sloth, Skoler på Holmen, 2: kommandørkaptajn

Claus Dahl, FAK, København og 3: premierløjtnant Jan

Landberg Svendsen, SRS, Frederikshavn.

Til valg af 3 suppleanter HB/flyvevåbnet blev følgende erklæret for

valgt som suppleanter i følgende prioritetsrækkefølge:

1: Major K. Malm, FKO, 2: major Anders Rex Christensen, FKO og

major P.K. Sneftrup, FTK,

Valg af 1 suppleant HB/Hjemmeværnet:

Da der ikke var indstillet en suppleant fra Hjemmeværnet, foreslog

dirigenten, at der i forbindelse med Formandskonferencen til

november blev holdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde,

hvor dette punkt var på dagsordenen.

Valg af 1 suppleant HB/Beredskabskorpset: Sektionschef Peter

Kragh, BRS Midtjylland var opstillet og blev valgt uden afstemning.

Øverst tv.: Repræsentanterne stemmer.

Øverst mf.: Steen G. Martinussen ønsker Bent

Fabricius tillykke.

Øverst th.: Sekretær Tina Hendrichsen fik

blomster af formanden.

Nederst tv.: Steen G. Martinussen aflægger

beretning.

Nederst mf.: Kadet Thomas Preben Petersen,

Hærens Officersskole, blev valgt til hovedbestyrelsen

som repræsentant for hæren.

Nederst th.: Major Jens B. Frederiksen, TFR

MIDT, blev valgt til hovedbestyrelsen som

repræsentant for Hjemmeværnet.

Under dagsordenens pkt. 11 blev følgende valgt uden afstemning:

Som kritiske revisorer: Major P.J. Andersen, FSN KAR og major N.E.

Gudmundsen-Vestre, FSU. Som suppleanter for kritiske revisorer: Major

René Frydenlund Haargaard, FPT og major Anne Kolding, HJK.

„Well done“ til Steen Martinussen

- Pas nu godt på HOD, sagde den afgående formand, Steen Martinussen,

til repræsentantskabet, mens han ønskede den ny formand og

hovedbestyrelsesmedlemmerne til lykke med valget.

Repræsentantskabet tog hjerteligt afsked med oberst Niels Christian

Schultz-Nielsen, der er afgået som konsulent i HOD og major

Jørgen Foget Østergaard, der har været valgt som kritisk revisor gennem

mange år. Fra formanden var der også en tak til hans sekretær

Tina Hendrichsen.

Den stedfortrædende formand, oberstløjtnant Alan Richter, sagde

farvel til Steen Martinussen med et „well done“. Han bød samtidig

velkommen til Bent Fabricius: - Velkommen i kredsen af HOD’s politikere,

sagde han.

Den nyvalgte formand takkede for valget: - Opgaven kan godt blive

vanskelig, når „overliggeren ligger så højt“, udtrykte Bent Fabricius,

som undlod at fremsætte nogle programerklæringer. Derimod citerede

han W.C. Fields: „Hvis det ikke lykkes første gang, så prøv

igen, og så igen. Og hold så inde. Der er jo ingen grund til at optræde

som en komplet idiot.“

Læs også bagsiden.

9


10 TEMA: FREMTIDENS UDDANNELSER

Udvikling af officerens personlige

og sociale lederskabskompetencer

Af oberst Finn H. Bertelsen, chef for Hærens Officersskole,

og major Thomas F. Pedersen, Institut for Ledelse og Organisation

ved Forsvarsakademiet

Hærens Officersskole (HO) har de seneste to år satset massivt på udviklingen

af en officersuddannelse, hvor der foruden faglige kvalifikationer

også sættes fokus på udviklingen af officerens personlige og

sociale lederskabskompetencer. Forfatterne fortæller om, hvordan

denne proces er en naturlig konsekvens af de krav, som officerer stilles

overfor i dag og i fremtiden, samt hvordan skolen arbejder med at

styrke lederskabet hos officerskorpset.

Behovet for lederskab

udspringer af den operative opgave!

Alle kender en historie om en intelligent officer, der har fortræffelige

faglige kvalifikationer, men som på trods af dette ikke har haft særlig

succés i sin funktion. Specielt under indsættelsen i internationale

operationer bliver det klart, at historien om denne leder handler om

dårlig mandskabsbehandling, en ikke synlig ledelse eller beslutninger,

som virker meningsløse eller ikke har taget hensyn til de mennesker,

som skal løse opgaverne. Ofte er kernen i historien, at han er

helt ude af trit med de mennesker, som han leder. Hans manglende

empati og evne til at „læse“ sit mandskab har skabt frustration, modvilje

og måske endda bitterhed eller raseri. Hans folk er derefter begyndt

at arbejde automatisk og kun på et niveau, der er „godt nok“, i

stedet for at yde deres bedste. Resultaterne bliver derefter.

Alle kender sikkert også en historie om en officer med solide –

men ikke ekstraordinære – intellektuelle færdigheder, som har opnået

stor succés i en lignende funktion. Her fortælles historien om lederen,

der har „folkene med sig“, om lederen der stiller meget store

krav, men samtidig er på bølgelængde med folks følelser og styrer

dem i en positiv retning, hvor de forbliver engagerede og yder en stor

arbejdsindsats med et smil. Enheden når gode resultater.

Forskellen mellem de to officerer handler altså hverken om evnen

til at forstå principper og omsætte dem til planlægning eller evnen

til at styre enheder og træffe fagligt rationelle beslutninger. Det kan

de begge. Rent faktisk er personen i den første historie noget bedre til

det. Men hans manglende personlige og sociale lederskabskompetencer

gør det umuligt for ham at „omsætte“ sine faglige kvalifikationer

til resultater.

Støtte til den enkeltes personlige udvikling

Hærens og Forsvarets opgaver kræver helt åbenlyst, at officeren kan

analysere, systematisere, planlægge og besidder de gode faglige kvalifikationer,

der dels sætter ham i stand til at varetage sin rolle, og

dels gør ham i stand til at uddanne professionelle soldater og enheder.

Lige så åbenlyst er det, at officerens succés afhænger af andet og

mere end hans faglige dygtighed. Den måde, som han håndterer sig

selv og sine relationer på, er afgørende for hans evne til at skabe resultater

sammen med eller gennem andre.

For det første ligger det i professionens krav og vilkår, at officeren

har behov for en stærk indre platform, en tro på og accept af sig selv,

hvis han skal „brænde igennem“ overfor det mandskab, han skal

lede. Det kræver, at han kender og forstår sig selv, både når det gælder

styrker og svagheder.

For det andet ligger en stor del af officerens personlige autoritet i

hans evne til at begå sig i relationerne med andre. Officeren skal kunne

fornemme stemningen blandt sine folk, vide hvad der er behov

for, hvad enten det er at deltage i den gode stemning eller skælde ud.

Han skal kunne drage den nødvendige omsorg for sine folk og være

naturlig i relationen til andre, uden at hans autoritet sættes på spil.

For det tredje stiller opgaven krav om, at officeren under indsættelse

kan udvise en høj følelsesmæssig selvkontrol, og at han besidder evnen

til at arbejde under pres. Udover at det kan påvirke hans evne til

at føre (tænke klart), så kan det have en stor betydning for enhedens

kampmoral. Følelser smitter - specielt når de transmitteres fra lederen

til andre i en gruppe.

For det fjerde skal man som officer kunne tilpasse sig til nye vanskelige

situationer, konstant forholde sig til andre, følelsesmæssigt

kunne klare store skift, fx når man skal løse opgaven i en helt fremmed

kultur, og følelsesmæssigt kunne håndtere de problemer og

konflikter, der opstår.

For det femte vil man som officer ofte komme ud i meget svære situationer,

hvor det er helt nødvendigt, at man kan bevare optimismen

– fortsat motivere og opmuntre andre og ikke lade sig slå ud af

modgang, men derimod kunne rejse sig igen og fortsætte løsningen

af opgaven.

Hvis Hærens Officersskole skal forberede kommende officerer til

disse krav, er der et behov for, at vi arbejder lige så professionelt med

officerernes personlige udvikling, som vi hidtil har gjort med deres

faglige udvikling.

Vi ved det jo godt, men alligevel har uddannelsen på HO og formentlig

andre strukturbestemte uddannelser primært været fokuseret

på udviklingen af officerens faglige kvalifikationer. Godt nok har

vi bedømt officeren på hans personlige og sociale adfærd i skolesituationen,

men dels er det ikke sket på en målrettet og systematisk

måde, og dels har vi ikke fokuseret på at støtte officerens udvikling af

personlige og sociale lederskabskompetencer.

Dette er jo ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden.

For at støtte udviklingen af disse personlige og sociale lederskabskompetencer

har det været nødvendigt at oprette nye funktioner,

opbygge nye kompetencer og i en iterativ proces udvikle nye arbejdsmetoder

for at støtte den enkeltes personlige udvikling.

Skolens målsætninger

Det er et centralt element i skolens Vision 2015, at skolen skal støtte

officerens udvikling af såvel faglige kompetencer som personlige og

sociale lederskabskompetencer. Det vil sige, at Hærens Officersskole

fortsætter med den målrettede og systematiske faglige uddannelse

og samtidig opbygger en organisatorisk evne til at arbejde lige så

målrettet og systematisk med udviklingen af officerens personlige og

sociale lederskabskompetencer.


Udviklingen af officersuddannelsen tager udgangspunkt i de

kompetencer, som officeren skal besidde nu og i fremtiden.

Officeren skal kunne bestride rollerne: Krigeren, diplomaten

og virksomhedslederen.

Hver rolle stiller krav til, at officeren udvikler en lang

række faglige og personlige og sociale lederskabskompetencer.

Disse kompetencer er nødvendige, for at officeren kan

varetage sin rolle.

Udvikling af et koncept for lederudvikling

Hærens Officersskole har siden 2004 arbejdet med udviklingen af et

lederudviklingsprogram, der kunne indfri visionen om at arbejde

systematisk og målrettet med officerernes personlige og sociale lederskabskompetencer.

Lederudviklingsprogrammet består i dag af to

elementer, der komplementerer og supplerer hinanden; et ledelsesfagligt

element og et personligt udviklingsforløb, der bl.a. understøttes

af en række „action learning“-aktiviteter, hvor der skabes (tilnærmelsesvis)

autentiske ledelsessituationer.

Det ledelsesfaglige element

Skolen har i løbet af de seneste tre år udvidet denne del af uddannelsen

på VUT I fra 48 lektioner til omkring 250 lektioner. På OGU

har stigningen været lidt mindre, men alligevel betragtelig. Den

markante styrkelse af faget lederskab og psykologi har til formål at

skabe en solid psykologisk og ledelsesteoretisk forståelse som afsæt

for at kunne lede enkeltpersoner og enheder.

Undervisningen er mere end bare en gennemgang af psykologi,

ledelses- og organisationsteori. Faktisk er vores filosofi, at ledelse ikke

kan læres i et klasseværelse, men er en kompetence, der udvikles i

spændingsfeltet mellem aktiv eksperimentering og støttet refleksion.

Uddannelsen er bygget op i et kontinuerligt samspil mellem teori

og praksis. Officeren udfordres gennem stabsarbejder, gruppeprojekter,

rollespil, øvelser og klassedialoger, hvor den etablerede viden

afprøves i en virkelighedsnær, casebaseret kontekst under inddragelse

af såvel tidligere erfaringer som det helhedsorienterede blik

for hærens fortsatte udvikling mod fremtidige opgaver. I samspil

med lærer og medstuderende afprøves officeren løbende i evnen til

at omsætte den indlærte teori i praksisfeltet. Skolen anvender endvidere

eksterne kræfter, hvor dette kan tydeliggøre perspektivet og for-

Artiklens forfattere: Major Thomas F. Pedersen (tv), Institut

for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet og

oberst Finn H. Bertelsen, chef for Hærens Officersskole.

ståelsen af den anvendte teori. Det være sig både i form af officerer

med særlige erfaringer og fagfolk med dybere viden indenfor specifikke

fagområder.

Det personlige udviklingsforløb

Både på OGU og VUT I bringes den enkelte elev ind i et individuelt

lederudviklingsforløb, der har til formål at styrke de personlige og sociale

lederskabskompetencer. Ved deltagelse i skolens lederudviklingsprogram

opnår den enkelte:

– Indsigt i egne lederskabskompetencer, herunder egne reaktionsog

adfærdsmønstre.

– Bevidsthed om styrker og svagheder ved egen hidtidig ledelsespraksis.

– Udvikling af personlige og sociale lederskabskompetencer.

– Bevidsthed om egen læringsstil og præferencer.

– Kendskab til metoder til (selv)udvikling.

– At opstille mål for sin fremtidige ledelsespraksis.

Under uddannelsen tilknyttes officeren en personlig coach, der har

til formål at støtte officerens udvikling. Lederudviklingsprocessen

gennemføres i fire overordnede trin. Nedenstående er en beskrivelse

af udviklingsforløbet på VUT I. Modellen på OGU er overordnet den

samme, men er tilpasset til uddannelsens længde, kadetternes

udviklingsmuligheder og skolens lærer- og konsulentressourcer.

Trin 1 – Kortlægning af udviklingsbehov

1. – 3. måned

Erkendelsen af egne styrker og svagheder i forhold til de personlige

mål er forudsætningen for, at officeren kan identificere og acceptere

sine udviklingsbehov. Det kræver, at officeren modtager relevant og

pålidelig information fra omgivelserne om, hvordan hans/hendes

11

f fortsættes


12 TEMA: FREMTIDENS UDDANNELSER

Danske soldater på opklaring under en

mission i udlandet.

lederadfærd opleves og fungerer. Skal lederudviklingen have en varig

effekt, er det altså nødvendigt, at officeren bibringes en indsigt i egen

adfærd, grundholdninger og hvordan han/hun opleves af andre.

360 graders feedback

Forud for indtræden på uddannelsen gennemføres en 360 graders

evaluering af officeren, hvor hhv. officeren selv, medarbejdere, kolleger

og deltagerens chef vurderer officeren på kompetencerne i Forsvarets

kommende udviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS).

Skolen har til dette formål udviklet et IT-baseret evalueringssystem i

samarbejde med et civilt IT-firma.

Psykologisk testning

Kort tid efter indtræden på uddannelsen gennemgår hver officer

desuden en psykologisk test, der anvendes som effektivt dialogværktøj,

der har til formål at skabe yderligere selvindsigt. Skolen anvender

testen BarOn Emotional Quotient Inventory (EQ-i), der også

anvendes militært i bl.a. USA, Israel og Canada til udvælgelse og udvikling

af specialstyrker, ledere og kamppiloter. Såvel Hærens Officersskole

som Institut for Ledelse og Organisation på FAK har allerede

gode erfaringer med testen, som officererne finder meget udbytterig

i forhold til at identificere og tale om mulige udviklingsområder.

Testen har vist sig at supplere 360 graders feedback på en god

måde.

Coaching

Med udgangspunkt i 360 graders-evalueringen, tilbagemeldingen på

den psykologiske test og officerens egne oplevelser gennemføres en

proces, hvor den personlige coach gennem coaching hjælper officeren

til at fortolke og reflektere over tilbagemeldingerne. Gennem

denne proces bliver officeren bevidst om stærke og svage personlige

og sociale lederskabskompetencer. Endvidere tilvejebringes indsigt

og forståelse for sammenfald mellem hans/hendes ønsker om udvikling

og hærens behov. Herunder identificeres de kompetencer, som

officeren er mest motiveret for at udvikle.

Udarbejdelse af personlig udviklingsplan

For at lederudvikling skal opnå en varig effekt, er det nødvendigt, at

officeren har en plan. Udviklingsplanen skal være enkel og fokusere

på få, udvalgte områder.

Gennem coaching støttes officeren til at foretage en prioriteret

udvælgelse af udviklingsområder, og han udarbejder en personlig

udviklingsplan.

Trin 2 – Udvikling af kompetencer

3. – 11. måned

Udviklingen af de personlige og sociale lederskabskompetencer er

systematisk forankret i det faglige læringsmiljø. Læringsprocesserne

i den øvrige uddannelse udnyttes som praksisfelt for officerens udvikling

gennem aktiv eksperimentering med egen adfærd.

Dette gælder dels uddannelsesaktiviteterne på skolen, hvor omdrejningspunktet

er stabsarbejder, gruppeprojekter og klassedialoger,

som giver officeren mulighed for at arbejde med sin personlige

adfærd. Gennem interaktionen med lærer og medstuderende skabes

det nødvendige og helt centrale grundlag for feedback.

Og dels „action learning“-aktiviteterne udenfor skolen, der, når vi

ser på både VUT I og OGU, omfatter taktikudrykninger, patruljekurser

ved Jægerkorpset, praktikperioder og eksterne kurser. På OGU gennemføres

der desuden en tværfaglig øvelse, hvor faggruppe ledelse,

idræt og taktik i samarbejde med Frømandskorpset udfordrer kadetterne

på deres personlige og sociale lederskabskompetencer under fysisk

belastende vilkår over 36 timer. Den enkelte gruppe følges af en

procesobservatør med henblik på at styrke udbyttet, herunder sikre

systematisk feedback og refleksion over egne læringspunkter.

Trin 3 – Støttende relationer

Kontinuerligt

Forudsætningen for lederudvikling med varig effekt er i høj grad, at

lederen selv tager ansvaret for egen udvikling. Det er ikke muligt at

udvikle ledere. Men ledere kan inspireres til at udvikle sig selv. Da varig

ændring af ledelsesadfærd er en lang proces, der kræver repetition,

eksperimenter med egen adfærd samt øvelse, er processen meget

afhængig af, at lederen kan bevare motivationen og engagementet

omkring udviklingen. Til støtte for udviklingsprocessen støttes

officeren løbende gennem feedback og coaching.

Indenfor hver klasse etableres feedback-grupper (4 personer), hvor

officeren periodisk modtager feedback på sine personlige og sociale

lederskabskompetencer fra kolleger, der systematisk observerer på

disse under den daglige uddannelse. Feedback-grupperne støttes af

en proceskonsulent.

I forlængelse af feedback-grupperne gennemføres coaching med

den personlige coach m.h.p. at støtte officerens fortolkning, reflek-


sion og anvendelse af den modtagne feedback i den videre udviklingsproces.

Der gennemføres samtidig en evaluering af den hidtidige

udviklingsproces.

Trin 4 – Den videre udvikling

Ved uddannelsens afslutning

I forbindelse med den afsluttende evaluering af udviklingsplanens

målopfyldelse udarbejdes en fremadrettet udviklingsplan, som

officeren kan anvende som fundament for den videre udvikling.

Der planlægges under

et møde i ørkenen.

Den organisatoriske platform

Implementeringen af lederudviklingsprogrammet har krævet og

kræver fortsat både en økonomisk prioritering og en række organisatoriske

tiltag, der kan understøtte projektet. Lad os blot nævne et par

af dem her:

HO har, gennem intern omfordeling af årsværk, tilført Faggruppe

Ledelse to lederudviklingskonsulenter (en civil organisationspsykolog

og en kaptajn). Med ændring af en stilling i faggruppen er der

samlet skabt tre årsværk, der er øremærket til alene at arbejde med

udviklingen af personlige kompetencer hos officerer og kadetter.

Skolen har satset på at få officerer ind i faggruppen, der er naturlige

emner til VUT II, og som har den rette personlige og faglige profil

til at arbejde med dette område. Herudover har skolen anvendt egne

økonomiske midler og støtte fra Kompetencefonden til at efteruddanne

konsulenter og lærere i emner som coaching, testcertificering,

psykologi, pædagogik og ledelsesteori. Dette har været en klar

forudsætning for at kunne gennemføre lederudviklingsprogrammet

på et tilstrækkelig højt fagligt niveau.

Endelig har skolen siden 2003 arbejdet med implementeringen af

et pædagogisk værdigrundlag, herunder intern efteruddannelse af

alle lærere indenfor pædagogik og coaching, og senest har vi påbegyndt

personlige udviklingsforløb for såvel holdførerne som en række

af de centrale lærere på uddannelserne, hvilket gennemføres af skolens

lederudviklingskonsulenter. Derved skaber skolen dels det faglige

afsæt og dels det lærings- og udviklingsmiljø, der er forudsætningen

for, at man kan arbejde med udviklingen af personlige kompetencer.

Foreløbige resultater og Way Ahead

De foreløbige resultater har været meget gode. Igennem en årrække har

Lederskab og Psykologi på VUT I modtaget topevalueringer fra eleverne,

der konsekvent peger på et højt fagligt og pædagogisk niveau.

Kadetter fra Hærens

Officersskole på

feltøvelse.

I 2004-2005 gennemførte skolen et pilotprojekt med lederudviklingsprogram,

hvor otte elever gennemførte den skitserede udviklingsproces,

og hvor de opstillede målsætninger blev nået med et resultat varierende

fra solidt tilfredsstillende til meget tilfredsstillende.

I 2005-2006 har lederudviklingsprogrammet kørt i en tilpasset udgave

på både OGU og VUT I, og alt tyder på, at programmet igen skaber

rigtig gode resultater. På VUT I er den foreløbige tilbagemelding

et ønske om flere ressourcer i form af timer med fokus på udviklingen

af det personlige lederskab. Dette stiller store krav til skolen om

udvikling af fremtidens officersuddannelse.

Fra august 2006 vil VUT I-hold fra uddannelsens start blive mødt

af det fulde leder-udviklingsprogram. De vil forud for mødet på skolen

have gennemført en 360 graders lederevaluering og umiddelbart

efter mødet på skolen indlede det skitserede udviklingsforløb.

Et af fokusområderne i skolens fremtidige arbejde vil være en fortsat

udvikling af „action learning“-aktiviteter, hvor officerernes lederskab

kan trænes. Indretningen af læringsrummet anno 2006 under

anvendelse af moderne teknologi og procesorienterede uddannelsesaktiviteter

åbner for et utal af muligheder for at arbejde med det

personlige lederskab. Blandt de mange muligheder kan nævnes

Joint Conflict and Tactical Simulation (JCATS og STEAL BEAST), som

bruges til at „træne“ førere under så realistiske forhold som muligt.

Dette system gør det muligt at udfordre officeren direkte på hans personlige

og sociale lederskabskompetencer, når han som taktisk fører

„indsættes“ i rammen af de i taktik udarbejdede planer.

Tættere samarbejde mellem skolerne

Hærens Officersskole har skabt et lederudviklingsprogram, der meget

målrettet understøtter officerens evne til at løse den operative opgave.

Samtidig er udviklingen solidt forankret i Forsvarets værdier,

personelpolitik og FOKUS.

Udviklingsprocessen er naturligvis ikke færdig. Og bliver det sikkert

aldrig. Der er store udfordringer ved at arbejde med personlig

udvikling i en skolemæssig kontekst, og der er konstant behov for at

udvikle læringsmiljøet og skabe flere autentiske ledelsessituationer,

hvor officerernes personlige og sociale kompetencer kan trænes.

Vi deler gerne vores erfaringer med andre og ser en åbenlys mulighed

for, at de nyetablerede uddannelsesnetværk kan danne rammen

for et tættere samarbejde indenfor lederudvikling mellem Hærens

Officersskole, Forsvarsakademiet og de øvrige officersskoler.

13


14 TEMA: FREMTIDENS UDDANNELSER

Revurdering af de strukturbestemte

Som det antagelig er den regelmæssige læser af

„Danske Officerer“ bekendt, er arbejdet med udformningen

af Forsvarets kommende personel- og

uddannelsesstruktur underlagt kommunikationsmæssige

restriktioner. På nogle områder er disse

restriktioner på nuværende tidspunkt hævet. Formålet

med denne artikel er med dette udgangspunkt

at orientere om status i arbejdet – især på

uddannelsesområdet.

Af kommandør Annemette Ruth,

Forsvarets Personeltjeneste, Formand

for Underarbejdsgruppe Uddannelse

I

I forlængelse af de betydelige omlægninger, Forsvaret gennemgik

med det seneste forsvarsforlig, har Forsvarsministeriet

iværksat et analysearbejde m.h.p. en grundig gennemgang

og revurdering af personel- og uddannelsesstrukturen.

I den forbindelse er nedsat en Arbejdsgruppe Personel- og

Uddannelsesstruktur (AG PU) med tilhørende styre- og følgegruppe,

der skal vende den samlede personelstruktur og de tilhørende

strukturbestemte uddannelser, som omfatter grund- og

videreuddannelserne. Arbejdet, som afsluttes med en rapport med

anbefaling af relevante ændringer, skal afleveres til styregruppen ved

udgangen af november måned i år.

To samarbejdende underarbejdsgrupper

Den primære del af arbejdet finder sted i to underarbejdsgrupper, der

fokuserer på hhv. personelstruktur (UAG PSN) og de strukturbestemte

uddannelser (UAG UDD). Principielt skal uddannelsesområdet

understøtte og derfor tilpasses til den valgte personelstruktur og ikke

omvendt. Helt så enkelt er det dog ikke i praksis. Det skal jo også være

muligt at understøtte personelstrukturen med kompetenceudvikling,

bl.a. i form af uddannelse. Der er derfor behov for et tæt samspil

mellem de to UAG’er.

En løbende „strukturel afklaring“

Flere centrale personelstrukturspørgsmål er fortsat under behandling.

Der er ikke nogen nem vej til fastlæggelse af optimale strukturelle løsninger.

En ny struktur skal nemlig opfylde en mængde forventninger

og krav. Den skal naturligvis give mulighed for en kvalitativ og effektiv

udførelse af Forsvarets opgaveløsning og bagvedliggende drift, men

den skal også understøtte rekruttering af medarbejdere med de rette

kompetencer i et tilstrækkeligt antal. Det endelige grundlag – i form af

en besluttet personelstruktur – for fastlæggelsen af en ny uddannelsesstruktur

er i skrivende stund endnu ikke på plads.

Omgivelsernes indflydelse

UAG UDD og de tilknyttede ressourcepersoner har dog ikke siddet og

ventet med hænderne i skødet. Begge UAG’er har fra start haft behov

for en afklaring af, hvilke vilkår der må forventes i fremtiden, både i

relation til Forsvarets opgaver og i relation til mulighederne for at rekruttere

og udvikle kommende medarbejdere. Arbejdet blev derfor

indledt med et såkaldt visionsseminar. Her blev AG’s og UAG’s med-

- Fire temagrupper – bredt sammensat

af ressourcepersoner fra

Forsvaret, men også eksterne ressourcepersoner

– behandler en

række temaer og underliggende

spørgsmål, oplyser kommandør

Annemette Ruth, som er formand

for Underarbejdsgruppe Uddannelse

i AG PU.

(Foto: Bo Jarner)

lemmer bl.a. orienteret om „De fremtidige unge og Forsvaret“ ved Institut

for Fremtidsforskning og „Udviklingstendenser på det akademiske

samt det ikke-akademiske område“ fra hhv. Videnskabsministeriet

og Undervisningsministeriet. De interne rammer blev præciseret

i form af en såkaldt „bagvæg“, som kort ridsede Forsvarets og

Hjemmeværnets slutmålstruktur op på baggrund af de forskellige

godkendte forligsprojekter. Disse baggrundsrapporter kan man finde

på Forsvarets Personeltjenestes (FPT) hjemmeside på Intranettet.

Bredt sammensatte temagrupper

Begge UAG’er består af repræsentanter fra FPT, de operative kommandoer

(OKO), Forsvarsakademiet og Hjemmeværnskommandoen

samt fra FKO’s koordinationsstab. UAG UDD har derudover en repræsentant

fra Beredskabsstyrelsen. I en ret tidlig fase af arbejdet

blev det besluttet at behandle og afklare en række mere detaljerede

og fagligt specifikke forhold, som vil være med til at præge vilkårene

på uddannelsesområdet.

Indtil videre har fire såkaldte temagrupper – bredt sammensat af

ressourcepersoner fra Forsvaret, men også eksterne ressourcepersoner

– behandlet følgende temaer og underliggende spørgsmål:

1) Det eksisterende og fremtidige interne og eksterne uddannelsessamarbejde:

– Klarlæggelse af allerede eksisterende uddannelsessamarbejde.

– Identificering af de faktorer, der er bestemmende for samarbejdsmuligheder.

– Anbefaling af fremtidige muligheder for samarbejde.

2) Anvendeligheden af tjenestepligt:

– Aktuel politik.

– Anvendelse af bindingsperioder etc. på det omgivende arbejdsmarked.

– Forslag til kriterier for Forsvarets fremtidige anvendelse af tjenestepligt.

3) De fremtidige pædagogiske udfordringer og muligheder:

– Aktuel status.

– Udvikling inden for pædagogik i det omgivende uddannelsessystem.

– Anbefaling til Forsvarets udvikling på området.

4) Merit og akkreditering af Forsvarets uddannelser:

– Klarlæggelse af muligheder for og krav i forb.m. hhv. akkreditering

af Forsvarets uddannelser og meritering i forh.t. civile uddannelser.


uddannelser

– Anbefalinger til Forsvarets udvikling på området.

De to sidstnævnte rapporter er ikke længere pålagt kommunikationsmæssige

restriktioner og er derfor tilgængelige på FPT’s hjemmeside.

Det er meget roste rapporter, og jeg skal anbefale alle, der har

interesse i området, at læse dem.

Fokusering af uddannelser v.h.a. kompetenceprofiler

Den aktuelle opbygning af og indhold i de uddannelser, der finder

sted på Forsvarets officers- og mellemlederskoler, bygger på mange

års erfaring og et tæt samarbejde mellem skolerne og ikke mindst de

operative enheder. I forbindelse med UAG UDD’s arbejde er det besluttet

at anvende principperne for strategisk kompetenceudvikling.

Dette indebærer, at der skal tages udgangspunkt i Forsvarets nuværende

og ikke mindst fremtidige opgaver og de dertil hørende kompetencer.

Derfor blev de operative kommandoer og Hjemmeværnet

anmodet om at identificere en række typiske funktioner på hvert

funktionsniveau, at anføre disse funktioners hoved- og delopgaver

og herudover beskrive, hvilke kompetencer en kvalificeret opgaveløsning

kræver. Udvalgte ressourcepersoner med særlig indsigt i opgaver

og kompetencekrav i den enkelte funktion har på et seminar

udfærdiget de såkaldte kompetenceprofiler for de typiske funktioner

– altså en slags „brugerkrav“ til det „produkt“, som Forsvarets uddannelsesinstitutioner

skal levere. En efterfølgende formel høring ved

myndigheder under de operative kommandoer og Hjemmeværnskommandoens

myndighedsområde har bidraget til at sikre, at de beskrevne

58 leder- og 27 mellemlederkompetenceprofiler har den

nødvendige legitimitet til at danne grundlag for det videre arbejde.

Der er samtidig gennemført en høring af relevante profiler ved de

større funktionelle tjenester og højere stabe for at afdække særlige

kompetencebehov.

„Omsætning“ fra profil til kompetenceudvikling

Selv profiler, der er relateret til samme funktionsniveau, stiller krav

om ret forskellige kompetencer eller forskellig indlæringsdybde. Det

er derfor nødvendigt med en afbalanceret og en – i virkeligheden ret

hård – prioritering af, hvilke kompetencer der skal opnås på den enkelte

uddannelse. Kort sagt har devisen været: Prioriterer vi alt, prioriterer

vi intet! Tilsvarende er der blevet arbejdet for at få et effektivt

samspil mellem indlæring på skolebænken, on-the-job-training og

den rutinering, der typisk finder sted ved den efterfølgende tjeneste.

Repræsentanter fra værnenes skoler og FAK har stået for den indledende

omsætning fra kompetenceprofiler til grove rids af, hvilke aktiviteter

der skal gennemføres for at opnå de pågældende kompetencer.

Skolerne har samtidig leveret et erfaringsbaseret modspil til den

prioritering og tilhørende omlægning, som kompetenceprofilerne

har medført.

Uddannelsesnetværket som

forum for tværgående sparring

Som anbefalet af Temagruppe Uddannelsessamarbejde (se ovenfor)

er der blevet etableret et såkaldt uddannelsesnetværk for hhv. officers-

og mellemlederuddannelserne. Netværket er rammen om et

samarbejde om udvikling indenfor de generelle uddannelsesområder.

Som eksempel kan nævnes fagområdet international politik og

statskundskab. Her har faggruppelederne fra officersskolerne sammen

med kompetencecentret på området – Institut for Strategi ved

FAK – stået for den nødvendige faglige sparring og afvejning. Samtidig

har netværket været et middel til faglig, kvalificeret behandling

af den fremtidige prioritering af kompetenceudviklingen på de respektive

uddannelsesniveauer og den såkaldte progression i kompetencerne.

Gennem en afstemt progression skal vi opnå, at elever

med forskellig baggrund møder på en værnsfælles videreuddannelse

med tilstrækkeligt ens forudsætninger til at sikre en udbytterig og tilfredsstillende

gennemgang af fælles uddannelseselementer.

2-delt omsætning

I forbindelse med udviklingen af de opdaterede uddannelser vil det

være en klar ambition, at der kan opnås høj grad af merit for den

kompetenceudvikling, der finder sted. For lederuddannelsernes vedkommende

er muligheden for at opnå en akkreditering af uddannelserne

svarende til Professionsbachelor for OGU og Master for

VUT-II/L (stabskursus) – i overensstemmelse med EVA-rapportens

anbefalinger – konstateret inden for rækkevidde. Det skal understreges,

at denne målsætning – som bl.a. visionsseminaret understregede

som en væsentlig forudsætning for tilfredsstillende rekruttering i

fremtiden – vil ske uden at give køb på de nødvendige militære kernekompetencer.

For ikke at miste fokus på de militært efterspurgte kompetencer

gennemføres omsætningen af kompetenceprofiler til uddannelse i

to faser. I første fase har vi helt bevidst udeladt den indflydelse, som

rekruttering og nødvendigt eksternt uddannelsessamarbejde eventuelt

kan få på udformningen af og indholdet på vore uddannelser.

Den nødvendige tilpasning til omverdenens måde at uddanne, søge

job og tænke på etc. inddrages først efter, at vi i et isoleret militært

perspektiv har fastlagt, hvad vi ville gøre, hvis der „kun var ørken

uden for hegnet“.

I anden fase overvejes de krav, der stilles til en virksomhed i det

samfund, vi vil være en del af i fremtiden. Det skal i den forbindelse

anføres, at stort set samtlige allierede eller sammenlignelige lande allerede

har skabt eller er i gang med at forfølge målsætninger om akkreditering

af de militære uddannelser i forhold til de civile uddannelser

– som forudsætning for et erkendt nødvendigt (og ønskeligt)

samspil med det omgivende samfund.

Det videre arbejde i UAG UDD

For den udenforstående kan de halvandet år, som AG-arbejdet er berammet

til at vare, synes som lang tid. Imidlertid var varigheden af

det tidligere arbejde på personel- og uddannelsesområdet, der udmundede

i P83-strukturen, væsentlig længere. Det er ikke planen, at

der i forb.m. AG’s aflevering af rapport og anbefalinger skal foreligge

færdige uddannelsesprojekter med uddannelsesplaner etc., der

umiddelbart kan iværksættes. Det er afgørende, at konkretiseringen

af den kommende udvikling synkroniseres – både m.h.t. indhold og

implementering. Uden at det endnu er besluttet, kunne man forestille

sig, at den afsluttende fase af arbejdet vil fokusere på fastlæggelsen

af en køreplan for det mere detaljerede arbejde i basisorganisationen.

Dette vil være en forudsætning for en effektiv implementering

og en naturligt tilhørende brug af overgangsordninger. Herudover

kunne det være hensigtsmæssigt at beskrive øvrige uddannelsesmæssige

tiltag, som fortsat kræver opmærksomhed, f.eks. kompetenceudvikling

af det manuelle niveau samt Forsvarets civile medarbejdere.

15


16 REGIONALT REDNINGSBEREDSKAB

På vej mod et helt nyt, nationalt beredskab

Hvem er Danmarks fjende eller modstander, og hvorfra kan vi forvente et eventuelt

angreb på nationen? Er vi dygtige nok til at forudse, hvilke trusler der hænger

over vore hoveder? Og kan vi overhovedet forebygge og sikre nationen mod overgreb

i et noget uoverskueligt og grumset verdensbillede?

Af journalist Freddie Ottenheim

D

Det er nogle af de grundlæggende spørgsmål, der

ligger bag regeringens planer for en helt ny beredskabsplanlægning

i Danmark. I juni 2005 nedkom

regeringen med en politik for et nyt, nationalt beredskab

lanceret under titlen „Et robust og sikkert

samfund“. Det sker i en tid, hvor den politiske og

administrative infrastruktur er under voldsom forandring. Kommunerne

bliver færre, amterne skrottes og giver plads til kun halvt så

mange nye regioner, antallet af politikredse reduceres drastisk, og endelig

er Forsvaret og Hjemmeværnet under omlægning i en grad,

som ikke er set i mands minde. Hele nationen er nærmest hældt ned

i en gryde, hvor der lige nu bliver rørt kraftigt rundt. Kan man overhovedet

lave en ny, effektiv beredskabsplan under sådanne turbulente

forhold? Det mener regeringen.

På samme tid er de internationale forhold i forandring. Det gamle

trusselsbillede fra før Murens fald er gået i opløsning. Gamle fjender

er blevet nye venner, og gamle venner kan vise sig at blive fremtidens

fjender. Vi skal langt tilbage i historien for at finde verdenssamfundet

som helhed i en omstillingsfase så markant som netop nu. Men

beredskabsplanlægningen skal følge udviklingen, mener regeringen,

og lige nu bliver helt nye folk rystet sammen i nye samarbejdsstrukturer,

internationalt såvel som herhjemme. Det gamle beredskab,

der byggede på krigs- og krise-forebyggelse, er smidt på lossepladsen.

Man kan sige, at Danmark nærmest starter forfra på bar

mark med opbygning af helt nye trusselsvurderinger samt et spritnyt

beredskab. En hel del af HOD’s medlemmer er allerede dybt involverede

i planerne.

Nyt trusselsbillede

Det begyndte med, at regeringen besluttede at sammenlægge Forsvaret

og det statslige redningsberedskab under kun ét ministerium,

nemlig Forsvarsministeriet. Det skete den 1. februar 2004. Forudgående

terrorhandlinger, ikke mindst den 11. september 2001 i New

York, stod nu for alle som en rædsel, vi for alt i verden måtte forsøge at

gardere os imod. Vi lærte et nyt ord: Al-Qaeda. Men snart fulgte andre

hændelser, som igen fik alle op af stolene – især tsunamien i Sydøstasien,

terrorhandlingerne i Madrids og Londons metroer samt miltbrandtrusler.

Herhjemme, dog i mindre målestok, fik vi fyrværkeriulykken

i Seest, orkanerne i 1999 og 2005, sidstnævnte med omfattende

vandskader i Løgstør, strømudfaldet på Sjælland og Bornholm,

olieforureninger ved Falster og Christiansø, og på det seneste har vi

nu oplevet at være truet af fugleinfluenzaen. Nye sårbarheder konstateres

løbende, så trussels- og risikobilledet er i dag blevet langt mere

asymmetrisk, dynamisk, uforudsigeligt og omfattende end tidligere.

Fortidens trussel, der „blot“ havde at gøre med en krig/krise og/eller

potentielle fjenders skumle bevægelser, er helt forsvundet.

På denne baggrund har regeringen og eksperterne vurderet, at alle

de mange forskellige „trusselsbekæmpere“, d.v.s. politi, brand og

redning, sundhedssektor, Forsvar og Hjemmeværn samt Beredskabsstyrelsen

nu skal samles i et stort og effektivt samarbejde, hvor alle

parter fremover vil vide, hvad de selv og alle andre skal gøre, når alvorlige

hændelser opstår. Et dynamisk og til stadighed opdateret beredskab

kræver, at kapaciteter, organisationer og planlægning hele

tiden tilpasses de opgaver, der skal løses. Og alle slags tænkelige hændelser

vil fremover blive dækket ind under én og samme beredskabsplanlægning.

Sluttelig etableres nye enheder som f.eks. et fælles

CBRN-institut (Chemical, Biological, Radiological and Nuclear), en

national operativ stab, en international operativ stab, og endelig tages

skridt til at etablere et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem.

Sektoransvarsprincippet

Princippet i opbygningen af den nye struktur hedder „sektoransvarsprincippet“.

Det betyder, at den myndighed, der til daglig har ansvaret

i (lokal/regional)området, fremover også skal have ansvaret ved

en større ulykke eller katastrofe. Man opererer i dag med et begreb,

der hedder „større hændelser“ – altså alt det der opleves som værre

eller mere omfattende end dagligdagens ulykker, brand og redning.

Men opbygningen af en robust infrastruktur, forebyggelsen og beredskabsindsatser

skal fortsat ske med respekt for „nærhedsprincippet“,

altså så tæt på borgerne som muligt.

Alle skal kunne følge med i, hvad der foregår.

Under sektoransvarsprincippet prioriteres fremover otte indsatsområder,

hvor der skal ske en række beredskabstiltag. Områderne

er: Koordination; forebyggelse; beredskabsplanlægning og kommunikation;

indsatsberedskaberne; uddannelse og øvelser; evaluering,

analyse og vidensopbygning; international udvikling og samarbejde

samt CBRN-hændelser. Overalt i landet er sektorerne nu i gang med

at udvikle de otte indsatsområder, så de hver især passes ind til det respektive

lokale/regionale behov. I København er trusselsbilledet naturligvis

anderledes end i Nordjylland o.s.v., så de otte områder vil

blive udviklet meget forskelligt landet over.

Bornholm langt fremme

Et af de steder, hvor den nye beredskabsplanlægning er langt fremme,

er på Bornholm, hvor Danske Officerer har kigget med i opbygningen.

Bornholm er et relativt lille og overskueligt lokalt/regionalt

samfund, hvor mange af de nye samarbejdspartnere kender hinanden

i forvejen. Øen har i dag kun én kommune, én politikreds og ét

sygehus, og på forsvarssiden har man i beredskabssammenhæng besluttet

at samle alle tre værn under én fælles kommando. Den enkle

struktur på Bornholm har betydet, at Bornholms nye beredskab har


De to HOD-medlemmer, sektionsleder Michael Bjørn (t.v.) fra

Beredskabsstyrelsen Bornholm og major Michael Nissen fra

Bornholms Hjemmeværn er dybt engagerede i de nye beredskabsplaner

for Bornholm. Øens begrænsede størrelse og enkle

infrastruktur betyder, at planerne allerede i dag er meget langt

fremme.

(Foto: Poul-Erik Rath Holm)

fået lidt af en flyvende start, hvor ethvert optræk til bureaukrati med

lethed er fejet af bordet. To af HOD’s medlemmer har fra starten været

dybt involverede i de nye planer, nemlig sektionsleder i Beredskabsstyrelsen

Bornholm, Michael Bjørn (MB) samt major i Bornholms

Hjemmeværn, Michael Nissen (MN). De fortæller:

MB: - Her i regionen består det nye beredskab af fire parter, som er

Bornholms Regionskommune, Bornholms Politi, Bornholms Hjemmeværn

samt Beredskabsstyrelsen Bornholm. Vi er midt i udvalgsarbejdet

og i færd med at indsamle informationer, som skal bruges til

at definere en så præcis trusselsvurdering som muligt for vores område

– vel at mærke når vi taler om såkaldte „større hændelser“. I dette

arbejde er det Bornholms politimester, der sidder for bordenden

med ansvar for den samlede plan.

- Større hændelser begynder oftest med et opkald til Alarm 112,

som så rykker ud som vanligt med politi, brandvæsen eller ambulancer.

Viser det sig, at hændelsen er større end normalt, går jungletrommerne

i gang; så bliver også Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet

indkaldt i den regionale koordineringsstab, hvor de fire myndigheder

nu i fællesskab beslutter, hvor der skal sættes ind. Her på

Bornholm kan en stor hændelse være, at en Bornholms-færge bryder

i brand, men det kan også være en storm eller orkan, og det er

sket et par gange, at strømmen til hele øen svigter, eller det kan være

et skibsforlis med efterfølgende olieforurening, som vi oplevede det

for tre år siden. På basis af alle kendte hændelser samt også nogle

tænkte eksempler, f.eks. et udbrud af pandemi, forsøger vi at beregne

en samlet risikovurdering for hele området. Vi beregner så, hvad der

kræves af mandskab og materiel for at imødegå hver type af trussel.

Hvor meget medicin skal ligge parat til en given hændelse? Hvor

mange nødgeneratorer bør vi mindst råde over? Men lad mig sige det

i klart sprog: Vi prioriterer sådan, at borgerne, altså mennesker, har

absolut højeste prioritet, dernæst kommer dyr og besætninger, og

nederst prioriterer vi generelt materielle værdier. Det værste scenarium

for os på Bornholm vil formentlig være et angreb, som lægger

hele eller store dele af lokalbefolkningen syg.

– Det nye i planerne for fremtidens beredskabsmedarbejdere er, at

også under de større hændelser er det de selv samme personer, der

fortsætter med at have det ansvar, de ellers har i hverdagen. Deres

opgaver bliver ikke overtaget af andre, som tidligere planer ellers gik

ud på. Idéen er, at samfundet ude omkring skal fortsætte sit virke så

upåvirket som muligt trods uforudsete større hændelser. Gamle

krigsscenarieplaner, hvor visse samfundsfunktioner skulle standses,

skoler inddrages til andet formål, transportmidler flyttes til transport

af noget andet o.s.v., er i dag helt droppet.

Nye opgaver til Hjemmeværnet

Major Michael Nissen, Bornholms Hjemmeværn, fortæller, at en

række af Hjemmeværnets opgaver er nye. Hjemmeværnsfolk skal

fremover gennemgå uddannelse i, hvordan man under katastrofer

yder særlig hjælp til politiet med f.eks. trafikregulering, hvor nysgerrige

skal holdes væk, redningskøretøjer skal frem o.s.v. Der er allerede

afholdt øvelse i redningsopgaver ved flystyrt, undervisning i miljø,

f.eks. i arten og betydningen af forskellige former for forurening,

efterfølgende oprensning o.s.v.

– Hjemmeværnet har kapacitet til at levere ganske megen muskelkraft

til en lang række opgaver, især som en hjælp til politiet og Beredskabsstyrelsen.

F.eks. skal redningsopgaver opprioriteres i Hjemmeværnet,

og kursusvirksomheden foregår i Beredskabsstyrelsens

regi. Op med manden på båren og af sted med ham o.s.v. Ellers er

Hjemmeværnets opgaver oftest aktiviteter med våben i hånd, men

det er i de nye beredskabsplaner skubbet lidt i baggrunden for at give

plads til de mere civilt orienterede opgaver. Det skal dog pointeres, at

Hjemmeværnets militære profil stadig er den samme som hidtil. Og

måtte det være et ønske, at vi også under de nye beredskabsplaner

anmodes om at stille på jobbet med våben i hånd, så er vi naturligvis

også klar til det, understreger Michael Nissen.

– Vi har nu, til brug for beredskabet, udarbejdet et kapacitetskatalog,

hvori vi anfører de kapaciteter, vi har. Hvor mange folk, i hvor

lang tid, med hvilke indsatsmuligheder o.s.v. Altså et totalt overblik

over hvad Hjemmeværnet kan præstere i forhold til en given opgave.

På Bornholm har vi 475 aktive medlemmer ud af en samlet styrke på

godt 1.000 mand. Alle har tegnet kontrakt, også folk af reserven. Og

jeg må til min tilfredshed sige, at her på Bornholm bliver Hjemmeværnet

både brugt og respekteret fuldt på højde med de øvrige rednings-

og sikkerhedsfolk, selvom vi ikke har et decideret ledelsesansvar.

Og jeg kan tilføje, at vi er meget glade for den meningsfyldte opgave,

vi er blevet tildelt i det nye, regionale beredskab på Bornholm,

slutter Michael Nissen.

Det er regeringens hensigt, at det nye, samlede danske beredskab

skal være gennemarbejdet og på plads ved udgangen af det indeværende

forsvarsforlig, d.v.s. senest i 2009.

17


18 INTERNATIONALT

Stor udfordring –

NATO rykker ind i det sydlige Afghanistan, mens USA trækker 3.500 soldater ud.

Det sker på et tidspunkt, hvor Taleban og al-Qaeda har iværksat en storoffensiv

Af Martin Burcharth, Boston

U

Umiddelbart virker NA-

TO’s nye farefulde mission

i det krigshærgede Afghanistan

besynderlig og

modsætningsfyldt.

De nye styrker vil erstatte

amerikanske specialsoldater, der enten skal

hjem eller til Irak efter fire års kamp mod Taleban-militsen,

al-Qaeda og krigsherrer finansieret

af opiumssalg.

Men vagtskiftet sker på et mærkværdigt

tidspunkt. I løbet af dette forår har islamistiske

oprørere eskaleret deres angreb på koalitionsstyrkerne

samt afghansk politi og sikkerhedsstyrker.

Aldrig før har der været så

mange vejsidebomber, selvmordsangreb og

terrorattentater mod civile, inklusive skolebørn.

Man skulle tro, at denne offensiv ville

have foranlediget en mere aggressiv strategi

fra USA’s side. Det modsatte er tilsyneladende

sket.

Ikke alene det. De nyudsendte NATO-styrker

i de urohærgede sydlige provinser får

ikke et nær så håndfast mandat som amerikanerne

til at bekæmpe oprørere. NATO’s

opgave kaldes formelt fredsbevarende, hvilket

svarer til en ikke-offensiv positur i krigszonen.

Men en modsatrettet tendens gør sig samtidig

gældende. Amerikanernes styrkereduktion

på 3.500 soldater mere end opvejes af

udvidelsen af NATO’s ISAF-styrke (International

Security Assistance Force), der vil stige

fra 8.000 til 17.000 mand mellem juli og oktober.

Størsteparten udstationeres i det sydlige

og sydøstlige Afghanistan, hvor USA’s

specialstyrker vil fortsætte deres operationer

mod oprørerne.

Man kan dog ikke komme udenom, at udskiftningen

giver indtryk af signalforvirring

og endda kan tolkes som et svaghedstegn.

Det er i hvert fald sådan, Talebans og al-Qaedas

propagandamaskine har beskrevet skiftet.

- De praler af at have slået amerikanerne

på flugt og bebuder, at turen nu er kommet

til NATO, siger Joanna Nathan, der er senior-

analytiker for International Crisis Group i

Afghanistans hovedstad, Kabul.

Men der er ingen grund til at falde for propagandaen,

mener Nathan, som har arbejdet

i Afghanistan i flere år.

- Taleban og al-Qaeda følger med i de vestlige

medier. De går ud fra, at opinionen i de

europæiske NATO-lande ikke er villig til at

betale en så høj pris som amerikanerne i

menneskeliv. Derfor er de gået i offensiven.

Det er en skræmmekampagne. Vi håber

blot, at folk i Europa modstår presset, siger

Nathan i en samtale med Danske Officerer.

Frie hænder

Næsten alle nyankomne NATO-soldater udstationeres

i de sydlige provinser Helmand,

Kandahar, Uruzgan, Nimroz, Day Kundi og

Zabul, hvor den største sikkerhedstrussel

mod den afghanske regerings autoritet forefindes.

I forbindelse med „Operation Enduring

Freedom“ har amerikanerne stort set haft

frie hænder til at gennemføre offensive aktioner

– ifølge mange afghanere alt for frie

hænder. Præsident Hamid Karzai har flere

gange klaget til Washington over den hårdhændede

behandling, som sagesløse civile

bliver udsat for under amerikanske styrkers

ransagning af boliger.

Fejlbombninger er en anden kilde til friktion

mellem den afghanske og amerikanske

regering.

Uden held har Karzai forlangt direkte indflydelse

på amerikanske militæroperationer.

Men eftersom der ikke er blevet indgået en aftale,

der sætter lovlige rammer for udstationeringen

af amerikanske styrker i Afghanistan

(„status of forces agreement“), kan myndighederne

intet stille op. Eksempelvis er der

ingen regler for, hvordan amerikanske soldater,

mistænkt for overgreb på civilbefolkningen

eller tortur af fanger, skal retsforfølges.

Bush-regeringens beslutning om at trække

3.500 soldater ud af det sydlige Afghanistan

midt under oprørernes hidtil mest omfattende

militære offensiv er blevet kritiseret

i USA.

Et forkert signal

- NATO’s styrker har virkelig god ekspertise i

at bekæmpe oprørere og skabe sikkerhed og

stabilitet. De vil være mindst lige så effektive

som amerikanerne. Trods det sender denne

tilbagetrækning det forkerte signal til afghanerne.

Det ville ikke koste Bush noget videre

at ombeslutte sig, hedder det i en nylig rapport

fra Council of Foreign Relations i New

York.

Det ubesvarede spørgsmål er indtil videre,

om den nye ISAF-styrke i det sydlige Afghanistan

vil gå i direkte kamp med Taleban-militsen

og al-Qaedas arabiske jihadister (af

hvilke nogle skulle være rekrutter fra Irak).

Hvis ISAF-styrker slutter sig til de amerikanske

soldaters jagt på oprørere, vil det være i

klar strid med NATO’s foreskrevne mandat.

- Hvorfor er mandatet så restriktivt i en kampsituation,

der kræver en mere aggressiv positur?

- Det er muligt, at NATO har solgt missionen

til hjemmeopinionen som en fredsbevarende

opgave uden blodsudgydelse, men at

den i virkeligheden bliver fredsskabende, forklarer

en rapport fra tænketanken Center for

Defense Information (CDI) i Washington.

Rapporten peger på det uklare mandat,

som ISAF har opereret med indtil nu:

- På den ene side patruljerer NATO i bygader,

bistår med at uddele hjælp, rådgiver

centralregeringen og prøver at bekæmpe

den blomstrende narkohandel. På den anden

side opretter man kontrolposter, kører

rundt i pansrede vogne og træner afghanske

soldater.

CDI spørger, hvordan NATO-styrker med

et så begrænset mandat vil varetage deres

vigtigste opgave i det sydlige Afghanistan –

nemlig at yde beskyttelse til genopbygningsenhederne,

PRT (Provincial Reconstruction

Teams).

Disse hold består af op til 100 civile og

miltære specialister, som sendes til provinsen

for at bygge veje, skoler, kloakker og

vandanlæg etc.

- NATO-styrkerne kan ikke påtage sig at

beskytte PRT-hold uden at være rede til at gå

i offensiven mod oprørere i nærområdet –


uklart mandat

altså en slags slå-først-taktik. Ellers bliver det

meget vanskeligt at stabilisere de sydlige

provinser, mener Center for Defense Information.

Kræver diplomatisk pres fra NATO

Joanna Nathan fra International Crisis

Group er overbevist om, at den nye ISAFstyrke

i de sydlige provinser kan blive et effektivt

middel til at skabe sikkerhed.

- Befolkningen ønsker sikkerhed. De anser

NATO for at være neutral. Men problemet i

det sydlige Afghanistan er, at folk er blevet

desillusionerede, fordi tingene støt og roligt

er kommet ud af kontrol. Hvis NATO straks

efter krigen i 2001-02 havde sendt tropper til

regionen for at skabe sikkerhed, ville vi ikke

have en så kaotisk og lovløs situation som

nu, siger hun.

Mere præcist skete der det, at den afghan-

ske regering og USA’s militære myndigheder

blev enige om at indsætte korrupte og terrormistænkte

politichefer og guvernører i

mangel af bedre.

- Ifølge denne opfattelse var det bedre at

have kompromitterede myndighedspersoner

fremfor slet ingen. Det har skabt et alvorligt

troværdighedsproblem. Med ISAF-styrkerne

udstationeret bliver det lettere for regeringen

at indsætte ukorrupte og demokratisk-sindede

repræsentanter på lederposter i

provinserne. Men stadig kræver det et vedvarende

diplomatisk pres fra NATO-landene,

mener Joanna Nathan.

Det altafgørende er, at USA og NATO holder

fast ved deres engagement i Afghanistan

i lang tid fremover.

- Uden en langtidsforpligtelse fra Vesten

vil Afghanistan påny blive en mislykket stat,

som sponserer terrorisme på tværs af græn-

Med „Operation Enduring

Freedom“ har amerikanerne

stort set haft frie hænder til at

gennemføre offensive aktioner.

På billedet ses mastersergeant

Sarun Sar, som holder

pause under en aktion i det

østlige Afghanistan. Nu afløses

de amerikanske soldater

af NATO-styrker med et

begrænset mandat, hvor de

skal yde beskyttelse til genopbygningsenhederne,

PRT

(Provincial Reconstruction

Teams).

(Foto: Army Images)

19

ser. Det er, hvad der står på spil, fastslår Nathan.

Under et nyligt besøg i Kabul synes viceudenrigsminister

Richard Boucher at bekræfte

dette synspunkt: - Vi bliver her i mange år

fremover, bebudede han.

Vil NATO’s bidragydere stå lige så fast? I

Irak er flere og flere medlemmer af den internationale

koalitionsstyrke faldet fra, skønt

de har været udstationeret i relativt fredelige

regioner. I Afghanistan kan tabstallene let

blive højere, fordi NATO-styrkerne bliver sat

ind i de mest voldelige provinser i landet. I

de sidste to uger af maj blev flere soldater,

politi og koalitionsstyrker dræbt i Afghanistan

end i Irak.

Martin Burcharth er Dagbladet Informations

USA-korrespondent


20 STRAFFELOVEN OG TORTURREGLER

Torturparagraf blev til intern bestemmelse

Fra efteråret 2006 vil der fra Forsvarskommandoen

foreligge et internt direktiv, som vil præcisere

forbudet mod anvendelse af tortur og anden

grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf

Af journalist Steen Cadan

Fotos: Bo Jarner

I

I forbindelse med Folketingets behandling af den nye militære

straffelov, den militære retsplejelov samt den helt nye disciplinarlov

kom det fra politisk side frem, at man gerne så en

torturparagraf medtaget i den nye militære straffelov. Formålet

var at understrege, at man i Danmark ønsker at kriminalisere

tortur. Om dette og udviklingen frem til en intern FKObestemmelse

siger kontorchef Peter Wass i Forsvarsministeriet:

- Fra Forsvarsministeriets og Justitsministeriets side var synspunktet

imidlertid, at der ikke var behov for en egentlig torturparagraf i

dansk lovgivning – hverken som et supplement til den almindelige

eller militære straffelov. Fordi forholdet allerede er kriminaliseret i

dansk lovgivning – ganske vist ikke ved at benytte ordet „tortur“.

Danmark har nemlig tiltrådt en række internationale konventioner

på dette område.

- „Er det relevant at indarbejde disse internationale konventioner

direkte i dansk lovgivning – eventuelt med en paragraf der henviser

til de internationale konventioner, og hvor man konkret og præcist

kriminaliserer tortur.“ er en politisk diskussion, som har foregået

igennem flere år. – Regeringens synspunkt under Folketingets behandling

af den nye militære straffelov i efteråret 2005 var, at det

ikke var nødvendigt med en egentlig paragraf, idet det allerede er kriminaliseret

at begå tortur.

Tortur er allerede forbudt

Forsvarsministeriet så ikke et behov for, at der blev optaget en torturparagraf

i den militære straffelov. For skal der være en paragraf

dette område, hører den til i den almindelige straffelov, fordi kriminalisering

af tortur ikke er begrænset til at målrette sig imod soldater.

Tortur er jo også forbudt for politiet og andre i Danmark, som er i den

særlige situation at have at gøre med tilbageholdte personer.

- På den anden side var man fra Forsvarsministeriets side åben for at

vise velvilje på dette område i erkendelse af, at danske soldater under

tjeneste i internationale missioner jo er i situationer, hvor der er

tilbageholdte, og hvor beskyldninger eller mistanke om overgreb kan

opstå. Men ud fra en juridisk betragtning var der ikke grundlag for at

indarbejde en egentlig paragraf i selve loven. I øvrigt gjorde personaleorganisationerne

også indsigelse imod det, fordi de opfattede det som

en unødig mistænkeliggørelse af det militære personel. Synspunktet

var, at skulle der en paragraf ind, så burde det være i den almindelige

straffelov, fordi det ikke kun var relevant i forhold til militært personel.

- Forsvarsministeren gav i forbindelse med folketingsdebatten tilsagn

om, at var det sådan, at man fra politisk side ønskede at få

understreget, at det er forbudt at begå overgreb eller tortur, så kunne

man måske i virkeligheden mere hensigtsmæssigt og mere effektivt

opnå denne understregning ved at udarbejde en intern bestemmelse

inden for Forsvarets område. Derved kunne spørgsmålet om tortur

og i den forbindelse rettigheder og pligter præciseres ud fra en betragtning

om, at det militære personel undervises i og dermed er bekendt

med interne bestemmelser. En intern bestemmelse kunne der-

for meget vel være mere effektiv. Og blandt andet på baggrund af forsvarsministerens

tilsagn opnåede man et bredt flertal i Folketinget

for vedtagelse af de tre militære straffelove.

Udkast til en intern FKO-bestemmelse

I samarbejde med Forsvarskommandoen gik ministeriet i gang med

at behandle et udkast til en sådan intern bestemmelse, som skal præcisere

forbudet mod anvendelse af tortur og anden grusom, umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf. – Den endelige

tekst er endnu ikke godkendt i hverken Forsvarskommandoen eller i

Forsvarsministeriet.

- Hovedlinjen i bestemmelsen vil være, at der er en indledning om,

hvad formålet og anvendelsesområdet er. Der er også en definition af

det, vi taler om, når vi taler om tortur, så der ikke hersker tvivl om,

hvad bestemmelsen opfatter som tortur. Desuden lægger vi op til, at

der i bestemmelsen skal være nogle praktiske eksempler, netop fordi

bestemmelsen er intern og målrettet mod personellet. Så for at gøre

teksten lidt mere anvendelig i dagligdagen lægger vi op til at medtage

nogle eksempler på, hvad der er overtrædelser af forbudet. Det er selvfølgelig

en balance, og det er vigtigt at understrege, at har man eksempler

med, så er der selvfølgelig en række eksempler, som ikke er med.

Derfor er det vigtigt at fremhæve. at ved ikke at være med som eksempler

bliver situationerne ikke lovlige af den grund. Man kan altså ikke

slutte modsætningsvist. Eksemplerne mener vi er en god måde at gøre

bestemmelsen mere lettilgængelig for læseren. For det er sådan med de

internationale konventioner, at de mange gange er skrevet i et juridisk

svært tilgængeligt sprog. Derfor har et af formålene med direktivet været

at forsøge at lave en forståelig bestemmelse for alle.

Ansvar og forpligtelser

Men udover nogle eksempler vil der selvfølgelig være en beskrivelse

af, hvad det egentlig er for et ansvar, og hvad det er for forpligtelser,

som påhviler Forsvarets personel i internationale missioner. Hvad er

det for en handlepligt, der påhviler enhver, som bliver vidne til eller

observerer eller får kendskab til tortur, og hvad er det så pligtigt at

indberette og anmelde samt hvor. Men der er selvfølgelig også en beskrivelse

af det ansvar og de forpligtelser, der jo i særlig grad påhviler

de chefer, som er udsendt.

- Udover en beskrivelse af pligter og ansvar for personellet, så er

der også en beskrivelse af ansvar og forpligtelse, som Forsvarets myndigheder

har med hensyn til blandt andet at etablere et system, der

kan håndtere eventuelle rapporteringer samt indgriben. Derudover

er der også i bestemmelsen lagt op til en beskrivelse af, hvilke konsekvenser

og sanktioner der følger med, hvis man overtræder reglerne

på området. Altså en skitsering af hvilke paragraffer i den militære og

almindelige straffelov, der kan blive tale om at bringe i anvendelse,

hvis man ikke følger bestemmelserne.

- Det er vigtigt at få præciseret over for det personel, der blandt andet

nu udsendes til internationale missioner, at tortur selvfølgelig er

en uacceptabel adfærd. På den anden side er jeg nu ikke i tvivl om, at

langt de fleste er fuldstændig klar over, at enhver form for nedværdigende

og umenneskelig behandling er uacceptabel.

- Vi har som sagt vurderet, at en FKO-bestemmelse, der er „lige til

at gå til og forstå“, vil være en hjælp for cheferne, men også i forbindelse

med uddannelse af det menige personel i forhold til hvordan

man skal opføre sig over for de lokale modstandere, slutter kontorchef

Peter Wass.


De internationale konventioner er ofte skrevet

i et svært tilgængeligt sprog, derfor har vi

søgt at udarbejde en lettere forståelig FKObestemmelse

for alle.

Under den missionsorienterede uddannelse I Oksbøl trænede

DANCON/ISAF, Stage 3, Hold 1 „behandling af tilfangetagne personer“.

(Foto: Lars Olesen, PIC HOK)

21

Kontorchef Peter Wass: Det er hensigtsmæssigt

og effektivt at udarbejde

en intern FKO-bestemmelse

for at få understreget, at det er forbudt

at begå overgreb og tortur.


22 NY TEKNOLOGI

Officerer træner navigation på

nyt visualiseringssystem

Søværnets træningscenter i

Frederikshavn har fået udviklet

et specielt visualiseringssystem,

der skal bruges til navigation og

redningstjeneste (SAR/NAV) i det

taktiske trænerkompleks på

Taktikkursus på Flådestation

Frederikshavn. En løsning der

betyder, at danske officerer nu

øver sig i danske farvande under

mere realistiske forhold, samt at

de træner situationer, der er vanskelige

eller umulige at gennemføre

i virkeligheden.

Journalist Henrik Steen Hansen (DJ)

D

Det nye 3D-VS-visualiseringssystem

til søværnets

træningscenter i Frederikshavn

gør det nu muligt

for danske officerer at

„sejle“ i danske farvande

samt øve navigation og samordnede eftersøgnings-

og redningsaktioner. Ifølge orlogskaptajn

Danny W. Qvist Nepper, der er

leder af det taktiske trænerkompleks i Frederikshavn,

er det nu muligt at øve situationer,

der er meget vanskelige eller slet ikke kan

trænes i den virkelige verden.

Nye træningsmuligheder

- Det nye 3D-VS-system betyder, at vi nu kan

træne situationer med en meget betydelig visuel

oplevelse, som det er umuligt at træne i

virkeligheden. Vi kan eksempelvis nu træne

redningsaktioner ved ulykker, hvor skibe er

havareret, i brand eller er på vej til at gå ned.

Endvidere mand-over-bord-uheld og helikopteroperationer.

Situationer som både af

økonomiske og andre årsager vanskeligt eller

aldrig vil kunne lade sig gøre i virkeligheden,

siger Danny W. Qvist Nepper.

Det nye system gør det muligt under meget

realistiske forhold, og ved brug af radar

(ARPA) og elektroniske søkort (ECDIS) i kombination

med visualiseringen, at „sejle“ overalt

i de danske farvande samt planlægge eller

indøve alle former for samordnede missioner.

- Én af de uddannelsesmæssige fordele er

helt klart, at der nu „sejles“ i et meget mere

Officerer i søværnet træner via det nye3D-VSvisualiseringssystem

nu i danske farvande.

realistisk miljø, som nøje er kontrolleret af

instruktøren. Derudover kommer de oplagte

planlægningsmuligheder, der følger med

realistiske simulationsøvelser, siger Danny

W. Qvist Nepper.

Implementeringen

Det er den danske softwarevirksomhed

IFAD TS i Odense, der står for implementeringen

af simuleringsfunktionaliteten i søværnets

nye SAR/NAV-træner. 3D-VS-systemet

er en del af en fortløbende proces med

etablering af simulations- og træningsfaciliteter

til uddannelse og træning af civilt og

militært personel.

- På det taktiske trænerkompleks benyttes

der i udstrakt grad simulatorer i undervisningen.

I forbindelse med den fortløbende

proces med udbygning af simulationsfaciliteter

er det vores opgave at sikre, at eksempelvis

integration af nye systemer, der indføres

i søværnets skibe, også kan benyttes i

undervisningssituationen, siger Benny

Graff Mortensen, der er adm. direktør for

IFAD TS.

Den Taktiske Træner

På det imponerende træningskompleks i

- Én af de uddannelsesmæssige fordele er helt

klart, at der nu „sejles“ i et meget mere realistisk

miljø, som nøje er kontrolleret af instruktøren,

siger orlogskaptajn Danny W. Qvist

Nepper.

Frederikshavn gives uddannelse til alle personelkategorier

i søværnet. Uddannelse og

træning individuelt af elever og hold dækker

alle aspekter af sensorbetjening, billedopbygning,

flykontrol, procedurer samt taktisk

og navigatorisk uddannelse og træning.

Den taktiske træner indeholder foruden

kontrolcentret 12 modelrum med taktiske

konsoller, som kan opereres enten automatisk

ved holdtræning eller manuelt ved operatøruddannelse

og træning. Den er udstyret

til alle former for maritim krigsførelse

med enheder, der enten kan flyve eller sejle,

automatisk Radar Plot-udstyr (ARPA), elektroniske

søkort (ECDIS) samt kommunikationsudstyr.

Nogle af modellerne har flere funktioner

så som „Command Team“-træning. Én

indeholder udstyr til uddannelse af taktiske

observatører til LYNX-helikoptere. Seks af

dem er forsynet med NATO’s LINK-11-system

i simulationsudgaven. En anden er indrettet

til træning af personel på marinedistrikterne.

Centret tilbyder desuden civile uddannelser

i søredning, sejlads i simulatorer og

radarassisteret navigation. Ofte er mere end

100 personer under uddannelse samtidig.


Simuleringsløsninger til Forsvaret

Udover det system, der er leveret til søværnet, er der

udviklet to andre systemer til militære formål, egnet til

både nationale og internationale operationer

Tactical Trainer er et system, som er udviklet til beslutningstagere

indenfor bl.a. militæret, hvor man i forbindelse med

militære operationer øver sig i at samarbejde via simulation

på computeren.

Det kan eksempelvis være træning af hold, der forestår

internationale operationer, sikring af en lejr, indsats i forbindelse

med eksplosioner m.m. Løsningen kan også anvendes

på flybaser eller i de danske havne.

De programmer, der benyttes i TacticalTrainer, omdanner

fotos af bygninger, veje og anden infrastruktur til en virtuel

tredimensionel kopi, så deltagerne øver i et realistisk miljø.

Medlog

Medlog er et system, som nu leveres til det danske og italienske

forsvarsministerium. Medlog er en simuleringsløsning,

der sikrer, at Forsvaret i forbindelse med internationale opgaver

sammensætter en optimal styrke af personel og udstyr.

Medlog er en simulator, som kan simulere katastrofesituationer

ude i regionen, belastning på felthospitaler, evakuering

med ambulance eller helikopter m.v. og beregne, om

sammensætningen af personel og udstyr er tilstrækkelig til

at løse de mange opgaver på optimal vis.

Med denne løsning, der er udviklet i et tæt samarbejde

med infirmeriet i Oksbøl, vil Forsvarets Sundhedstjeneste,

Hærens Operative Kommando og andre myndigheder kunne

planlægge sammensætningen af styrker (læger m.v.), der

skal udsendes til en international operation.

Mange simuleringsmuligheder

Søværnets træningskompleks på Taktikkursus i

Frederikshavn rummer adskillige simuleringsbaserede systemer.

SAR/NAV-træneren indgår som en selvstændig og

væsentlig del i dette kompleks, hvor rygraden udgøres af en

Taktisk Træner med kontrolrum, 9 instruktørstationer og 12

kubikler (’skibe’), hvor alt, der kan flyve eller sejle, kan simuleres.

Det er inklusive alle NATO’s og internationale fly- og

skibstyper.

Til den Taktiske Træner er endvidere tilkoblet en

Sonar/ASW-træner, en Lynx Observer Procedure Trainer til

træning af taktiske observatører, et RDN CCIS-system til træning

af varslingsoperatører i farvandsovervågning, en Link-

11-træner til NATO lyd- og sporkommunikation, en NIJUklasse

Team Træner med kopi af skibets O-rum og flere mindre

systemer.

FORSVARETS AUDITØRKORPS

GENERALAUDITØREN

Ledige pladser på grunduddannelsen for militære, juridiske

rådgivere

Generalauditøren afholder i ugerne 34, 36, 38 og 39 2006

grunduddannelse for militære, juridiske rådgivere i det

danske forsvar. Uddannelsen foregår på Forsvarsakademiet.

Uddannelsen gennemføres for at skabe grundlaget for,

at militære, juridiske rådgivere i det danske forsvar kan

rådgive militære chefer om den humanitære folkerets

indvirkning på militære operationer.

Uddannelsens faglige indhold er centreret omkring humanitær

folkeret, men er ikke begrænset hertil. Kompleksiteten

i moderne, militære operationer nødvendiggør, at også

menneskerettigheder og andre relevante dele af militære

operationers juridiske grundlag gennemgås og diskuteres.

Du kan ansøge om optagelse på uddannelsen, hvis du:




Er cand.jur,

interesserer dig for folkeret,

kunne tænke dig, at bidrage aktivt til et område

i rivende udvikling enten igennem fremtidig

ansættelse som fast tjenestegørende militær,

juridisk rådgiver eller - efter behørig koordination

med din nuværende chef - gennem ad hoc

deltagelse i udsendelser, øvelser eller undervisning

indenfor området.

Ansøgninger fremsendes til Generalauditøren,

Kastellet 14, 2100 København Ø

att.: Specialkonsulent Jes Rynkeby Knudsen,

hvortil eventuelle spørgsmål tillige kan rettes på

tlf.: 72265004.

Ansøgninger skal være Generalauditøren i hænde senest

den 30. juni 2006 kl.1200.

Fast tjenestegørende militære, juridiske rådgivere skal ikke

fremsende særskilt ansøgning.


24 MILITÆRHISTORIE

1864

142 år efter STORMEN er Dybbøl Banke atter

befæstet – næsten da!

Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Claus Thorsted, PF, og prøjsiske krigsfotografer

NNår prøjserne affyrede granater mod Dybbøl-stillingen

i 1864, løb de danske soldater i sikkerhed

uden for skanserne og hoppede ned i skyttehuller,

de havde gravet dér. Blokhuset, som skulle sikre liv

og lemmer under bombardementet, var livsfarligt

at opholde sig i.

Og det er svært at forstå, når man sidder indenfor i et af slagsen i Historiecenter

Dybbøl Banke. I øvrigt det første der er bygget herhjemme

siden den skæbnesvangre krig og opført helt efter de originale

tegninger.

- Nej, blokhuset ydede ikke den beskyttelse, som det skulle. Prøjserne

havde indført nyt bagladeskyts med spidsgranater, som kom med

større hastighed i en fladere bane med risiko for at ramme vægge og

skydeskår, der var så svage, at granaterne kunne gå igennem. Blokhuset

var beregnet på at modstå kuglegranater, som også anvendtes af

fjenden. De havde en bane, så de ramte taget uden nævneværdig skade

til følge, fordi taget var yderligere sikret med et tykt lag jord, fortæller

centrets leder, museumsinspektør Bjørn Østergaard.

16. marts 1864 gik det gruelig galt. En granat eksploderede i blokhuset

i Skanse 1 og sårede og dræbte 48 mand. Efterfølgende blev

skansernes besætning trukket ud under bombardement. Kun halvdelen

af artilleristerne blev tilbage. De gemte sig i – krudtmagasinet.

Det lyder paradoksalt. Men her var de i sikkerhed blandt krudt og

kugler, for magasinet var bygget af et nyt materiale – beton. Cementen

havde danskerne købt i Preussen, altså hos fjenden, inden krigen

startede. Det var også tilfældet med de enorme mængder pommersk

fyrretræ af ypperste kvalitet, der medgik til de danske stillinger.

Din egen historiker…

Aage W. Jensens Fond finansierede Historiecenter Dybbøl Banke ved

opførelsen for 13 år siden. Denne gang har Arbejdsmarkedets Feriefond

samt Gad Andresen Fonden været ved lommerne i forbindelse

med udfyldelse af den enorme skanse, som nu omkranser centret.

Formedelst godt otte millioner kroner er den tidligere tomme skanseplads

under voldsom forandring, hvilket kommer de 40.000 besøgende

til gode, som hvert år går gennem tælleapparatet. Efter at have

set og hørt og studeret krigen inde i centret kan man nu gå udenfor og

opleve soldatens lod i henholdsvis en fuldskalakopi af en soldaterlandsby

mage til den, der rummede flere tusinde mand på Als i 1864,

samt et operativt skanseanlæg med de faciliteter, der hørte til.

- Der er skrevet tykke bøger om krigen, hvad skal man så med et sådant

anlæg, drister vi os til spørge museumsinspektøren.

- Ja, og mange bøger, supplerer Bjørn Østergaard. Det kan godt

være, vi kan læse om tingene, men det er noget andet at se dem i virkeligheden.

Vi gør faktisk det her, for at man kan gå ud på Dybbøl

Banke og tolke de spor korrekt, der trods alt endnu er i landskabet, og

blive sin egen lille historiker efter at have set dem her i centret. Det

enestående ved stedet er jo, at vi ligger, hvor begivenhederne skete.

Soldaterbyen

Man skal lukke øjnene, i tankerne flytte sig nogle få kilometer og så i

øvrigt bevæge sig 142 år baglæns i tiden. Der ligger den jo, soldaterbyen

på Als. Tonen er rå og måske også hjertelig. Nogen ler, andre

sidder i dybe tanker og skriver hjem, der er nok at være bekymret

over. Det her er et fristed, så længe det varer. I det fjerne høres kanontorden

– både den tyske og den danske.

Soldaterbyen viser, at der var forskel på høj og lav. På officerer, befalingsmænd

– og menige. De sidste, typisk 34 mand, kunne huses

med al udrustning i en barak med to store senge med halm.

- Officeren havde det lidt bedre, og sådan er det vel også i dag, siger

Bjørn Østergaard. Såfremt forholdene tillod det, havde han sit eget

værelse. Vores stabsbarak til officeren er ikke helt korrekt indrettet,

idet vi har valgt også at give plads til en lægestue. Der var to underlæger

og en overlæge knyttet til hvert regiment til at tage sig af almindelig

sygdom blandt soldaterne. Den historie vil vi også gerne fortælle.

Sanitetstjenesten under De slesvigske Krige er en spændende

historie både på dansk og prøjsisk side.

Til soldaterbyen hører også et kogeskur, en bygning til smeden og

marketenderen og en anden til posten og telegrafstationen.

- Vi har bygget forskellige baraktyper for at skabe miljøet bag linjerne.

Det finder vi lige så vigtigt som at vise situationen ved fronten.

Mens soldaterbyen er bygget af lokale frivillige brandfolk, er der professionelle

bygningshåndværkere på rullebroen og skansebygningerne.

Nemlig fra byggefirmaet Johan C. Nielsen, Sønderborg, som

også byggede Historiecentret tilbage i 1991-92. Noget af en anderledes

opgave, kan man roligt påstå. Og en opgave, der har stillet store

krav til den håndværksmæssige formåen. Det er ikke mange steder i

dagens Danmark, der arbejdes ud fra tegningsmateriale, som ingeniørofficerer

lavede i 1860’erne. For slet ikke at tale om at tumle tømmer

i de dimensioner. Douglas-bjælkerne – op til ni meter lange – er

købt på Sjælland. Alene til blokhuset er der træ for 900.000 kroner.

- Det skal jo være holdbart. Vi bygger ikke til krig. Blokhuset skal ligge

her i mange år. Derfor har vi også indbygget små moderniseringer.

Blandt andet på taget, som har fået membran, så træet ikke rådner.


12.000 skolebørn

Historiecentret åbner altid for sæsonen 18. april – dagen for stormen

i 1864 på de sønderskudte skanser. Således også i år, hvor de første

mange skoleklasser med videbegærlige unge troppede op de næste

uger, mens håndværkerne kom længere og længere forud! for tidsplanen.

Tilbage ifølge projektet venter nu kun krudtmagasinet og fyldemagasinet,

der begge opføres i beton, som de også blev det i sin tid.

- I fyldemagasinet lavede man kardus- og drivladninger til kanonerne

og fyldte krudt på granaterne. Den proces vil vi også gerne vise,

fortæller Bjørn Østergård, som forventer alt i korrekt opstilling, også

flere kanoner, når Historiecentret åbner i 2007

Tivolisering på en ulyksalig baggrund, vil nogen måske mene.

Tanken lå ikke fjernt i visse kredse først i 90’erne, da historiecentret

tog form.

- Den påstand har vi manet godt og grundigt i jorden. Megen af

den støtte, vi får, kommer fra Undervisningsministeriet, siger Bjørn

Østergaard. Vi gør et meget seriøst arbejde for skolerne. 12.000 skoleelever

om året gør brug af vore meningsfyldte aktiviteter og lærer

blandt andet om, hvad soldaten fik at spise i 1864 efter Madam

Mangors kogebog for soldater i felten. Kosten var meget lig den,

landbefolkningen med det hårde fysiske arbejde fik i 1800-tallet. Eleverne

prøver også at lave maden efter de gamle opskrifter og kan

sammenligne med nutidens kost. Vi har et klart pædagogisk sigte

med det, vi laver.

Våbenstilstand

- Eleverne studerer også de ulykkelige konsekvenser af krigen, som

var en samfundskatastrofe. Det er bestemt relevant at kigge tilbage

og belyse en sådan krig. Konflikten dengang mellem dansk og tysk

kan give stof til eftertanke omkring nutidens konflikter, som vi oplever

så meget af via fjernsynet. I dag er vi til stede alle steder, hvor der

sker noget. Vores pædagogiske formidling lægger i høj grad vægt på

øjenvidneskildringer, som vi indsamler og prøver at fortælle nuanceret

ud fra personerne, som selv deltog. Fra generalerne ned til me-

Du finder let Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg,

over for den landskendte Dybbøl Mølle. Dagligt åbent fra

10 til 17. Voksne: 55,- kroner, børn: 18,- kr. Grupperabat og

mulighed for rundvisning med fortæller.

nigmand, siger Bjørn Østergaard og nævner en meget nøgtern skildring

fra en fynsk lærer, som var med på Dybbøl. Faktisk en fantastisk

skildring om et møde i ingenmandsland, hvor danske og prøjsiske

soldater en stille stund erklærede våbenstilstand, udvekslede smågaver

og sikkert også meninger omkring den meningsløse krig!

Fantastisk idérigdom

1864 var også krigen, hvor yngre danske officerer fik mulighed for at

boltre sig. Om ikke på egen hånd, så i løsere tøjler end det måske er

almindeligt kendt.

- Det er spændende at se den opfindsomhed, der udfolder sig

blandt de lavere officersgrader – løjtnanter og reserveløjtnanter.

Man laver en masse forsøg, bl.a. med lys som, hængende i en faldskærm,

oplyser forterrænet, man tager søminer i brug i Alssund og

prøver med indirekte skydning, da det blev svært at skyde fra skanserne

på grund af overlegent fjendtligt artilleri. I stedet skød artilleriet

fra Als hen over Dybbøl Banke – uden at kunne se fjenden. Ilden

blev styret fra poster med overblik over fjendens placering – og uden

at han kunne se, hvorfra de danske riflede kanoner blev affyret.

- Det ser ud til, at der under belejringen sker meget blandt de yngre

officerer, som har en fantastisk idérigdom. Hvilket måske også er et

resultat af den professionalisering, jeg mener, der sker i hæren i 1800tallet,

siger museumsinspektør Bjørn Østergaard, Historiecenter

Dybbøl Banke.

Fra venstre mod højre:

· Museumsinspektør Bjørn Østergaard ved rullebroen, som skoleeleverne

selv får mulighed for at trække over voldgraven.

· Blokhuset er – ikke mindst i dag – et fantastisk bygningsværk, hvis

mage ikke findes i det ganske land.

· Med fyldemagasinet og krudtmagasinet falder de sidste brikker på

plads i den retablerede skanse.

· Bemærk blokhuset i den indre skanse – sejrherren kigger på.

25


26 NYT MATERIEL

Mavepuster fra

Danske soldater er glade for de alternative „mindre dødbringende våben“

til brug i rigtig skarpe situationer…

Af Leif O. Nørgaard, DJ

Fotos: John Randeris og HKS

M

„Misbrug det, og mist det!“

Det kunne være sloganet bag uddannelsen af

de danske soldater i brugen af nyt specialudstyr,

der gør dem bedre udrustet i „ansigt til ansigt-situationer“

med ophidsede, vrede og aggressive

civilister i større antal. Det er våben,

der, brugt med omtanke, er nok så effektive, men ikke dræbende. Et

våben til at købe tid – og ikke mindst afstand – for i en kritisk situation.

- Det her har betydelig større politisk bevågenhed, end det hidtil

har haft, i og med at man ikke længere står fjende mod fjende, hvor

det var et spørgsmål om at slå flest muligt ihjel med færrest mulige

midler. I dag er billedet langt mere nuanceret. Man skal ikke nødvendigvis

slå mennesker ihjel for at hjælpe dem. Derfor er der større fokus

på, hvad alternativet til at skyde er, når det blot gælder om at pacificere

for en kortere eller længere periode.

Den danske grundtanke bag mindre dødelige våben er, at eventuelt

påførte skader bør være fuldt reversible – hvilket normalt er tilfældet,

når man har været udsat for eksempelvis peberspray, tåregas,

skumgummikugler og gummihagl. Altså: at ingen kommer permanent

til skade, hvis tingene bliver brugt rigtigt…..men alt kan jo mis-

bruges, siger major Harder Dahl Sørensen. Han er chef for Studie- og

udviklingssektionen i Infanteriafdelingen på Hærens Kampskole i

Oksbøl. Sidstnævnte myndighed autoriserer sikkerhedsreglementerne

ud fra udkast, tests og afprøvninger, som foretages af kollegerne i

sektionen Forsøg og Sikkerhed på den anden side gangen.

Ude af kontrol

Det nye grej blev publiceret som „ikke-dødbringende våben“. Det er

siden ændret til „mindre dødbringende våben“ ud fra den betragtning,

at går noget rivravende galt, så kan selv en bordbombe være

dødbringende, og her er der immervæk tale om noget voldsommere

skyts.

Altså: Less-Lethal Weapons. Til udvortes brug mod civile der demonstrerer

og laver optøjer, og situationer, der er ved at komme ud af

kontrol.

- Det er reaktionsmuligheder, som de udsendte danske styrker har

fået med i „værktøjskassen“ som et alternativ midt imellem det sigtede

skud og slag med staven, forklarer major Harder Dahl Sørensen

om de nye værktøjer.

Siden demonstration og pressemøde om supplementet til værktøjskassen

for snart halvandet år siden har der været stille omkring


Chefen for Studie- og udviklingssektionen

i Infanteriafdelingen

på Hærens

Kampskole i Oksbøl, major

Harder Dahl Sørensen (tv)

og kaptajn H. S. Bach

TO MULIGHEDER: Less-

Lethal kontra Lethal – et

vigtigt valg, når det brænder


TESTSKYDNING:

Seniorsergent Jesper

Dueholm affyrer

gummikugler.

værktøjskassen

indholdet. Efter det oplyste har det siden 2004 dog været i brug både

i Kosovo og Irak, men så få gange, at der endnu ikke foreligger et erfaringsbillede.

Derimod er tilbagemeldingen fra styrkerne i felten klar: - Vi er glade

for at have det til rådighed!

Arsenalet af „mindre dødbringende våben“ omfatter en 40 mm

Impuls-granat, der også findes suppleret med farve, en 40 mm

Sound & Flash-granat samt en 40 mm granat med gummikugler.

Alle affyres fra en 40 mm granatkaster, M/03, der er et enkeltskudsvåben

beregnet til montering på gevær M/95 og karabin M/96. Desuden

er der i sortimentet en håndholdt lyd- og lysgranat (Sound &

Flash) med syv små kanonslag, og i Oksbøl holder eksperterne godt

øje med nye tiltag på markedet.

Følger udviklingen

- Siden pressematerialet blev udfærdiget, er der sket det, at man fra

hærens side har sagt til de udsendte styrker, at vi bruger impuls-patronen

og fire-bangen nu – samt rubber buckshots med gummikugler,

når brugerbestemmelserne på sidstnævnte er færdigudarbejdet,

fortæller Harder Dahl Sørensen.

Granaten med farve og/eller lugt er forbeholdt militærpolitiet til

brug mod for eksempel en mand i mængden, man ikke umiddelbart

kan få fat på, men efterfølgende godt vil have fat i. Han kan med granaten

farvelægges helt ind på huden eller findes af sporhunde, der

alene går efter lugten af patronen. Udenlandske erfaringer har vist,

at denne granat er meget effektiv.

I det hele taget er det udlandet, der er leveringsdygtig med hensyn

til mindre dødelige våben. Udenlandske ammunitions- og våbenfabrikanter

udvikler og tilbyder til stadighed nye modeller, og markedet

er bredt. I Oksbøl har man for nylig afprøvet en støjkilde, som

kunne målrettes, men den bliver næppe fast inventar i værktøjskassen

af frygt for de høreskader, den kan medføre. Af andre tiltag nævnes

peberspray, som politiet nu gør forsøg med, og som bl.a. det belgiske

Forsvar bruger som selvforsvarsmiddel for den enkelte soldat.

- Vi følger udviklingen, siger major Harder Dahl Sørensen. Hvis

politiet får gode erfaringer med pebersprayen, kan der åbnes politisk

op for, at vi kan kigge på den. Men ellers siger vi stringent, at brug af

peberspray ligger hos militærpolitiet til brug ved pacificering af enkeltpersoner

ved anholdelse – og det er militærpolitiets opgave og

ikke vores.

I øvrigt har militærpolitiet på forsøgsbasis fået strømpistoler, som

hos blandt andet det amerikanske politi har vist stor gennemslags-

f fortsættes


28 NYT MATERIEL

RYGMÆRKE. Kaptajn H.S. Bach fra Forsøg og

Sikkerhed lagde rygstykke til gummikuglerne.

Det kan ses!

kraft og effektivitet som alternativ til det sigtede skud eller knippelsuppe.

Seriøs påmindelse

Som nævnt, er danske styrkers anvendelse af de mindre dødbringende

våben så begrænset, at dokumentationen heraf ikke har været

mulig.

Major Harder Dahl Sørensen fortæller om anvendelsen således:

- „Impulsen“ bruges til at tage en meget agiterende person, som ses

at være en trussel, men som man ikke ønsker at skyde direkte på.

Man sigter på torsoen, og han får en ordentlig mavepuster og en seriøs

påmindelse om, at han er inden for rækkevidde. De af vore figuranter,

som har prøvet en „impuls“ i forbindelse med, at der skulle laves

sikkerhedsbestemmelser, siger god for effekten!

- Vi har købt granaten med gummikugler, og den må bruges, når

brugerbestemmelserne er færdige. De ventes klar snarest. Vi vil derimod

ikke bruge granaten med farve og lyd, fordi forsøg har vist, at

glas fra farveampullen kan give skade på huden.

Fire-bangen – og den håndholdte med syv lys og lydkugler – bruges

mod agitatorer/provokatører, som fra bageste række i en demonstration

styrer begivenhederne og støber kuglerne, men er svære at få

fat på. Granaten sendes hen over mængden, hvor den eksploderer

med en enorm udladning af lys og lyd, så agitatorerne bliver gjort

opmærksomme på, at man har dem i kikkerten. Lydstyrken er omkring

160 decibel. Til sammenligning ligger larmen fra en jetmotor

på 110-120 decibel.

GRANATKASTEREN, M/03, er et enkeltskudsvåben og består af en styreskinne

med tilhørende aftrækkermekanisme og bundstykke. På styreskinnen

foran bundstykket er monteret et kammer og en pibe i forlængelse

af hinanden. Piben er forsynet med et håndgreb. Vægt 1,85 kilo.

Granaten med gummikugler er til indirekte brug. Forsøgene har vist,

at direkte skud er for farlige. Derfor skydes der ned i jorden i en vinkel,

så de efterfølgende rammer målet med ganske stor kraft, forklarer

Harder Dahl Sørensen.

Rules of Engagements

Der trænes i de nye våben forud for udsendelse, og der er normeret

17 skud per mand på granatkasteren. Derudover er der normeret

nogle ekstra granater til vedligeholdelsesskydning under udsendelsen.

- Reglerne for brug er kædet sammen med en individuel vurdering

afhængig af situationen og af den enkelte missions Rules of Engagements.

Hvornår må de bruges og mod hvem? Her har vi begrænsende

sikkerhedsbestemmelser. Der må for eksempel ikke skydes mod

børn og synligt gravide.

- Soldaten har med de mindre dødelige våben fået en ekstra mulighed.

Han tvinges ikke til at tage ladegreb og til at skyde med skarpt –

vel vidende at han muligvis slår folk ihjel – eller til at skyde varselsskud

med skarpt og efterfølgende være klar til at skyde direkte.

I nogle missionsområder fejrer man højtider og andet ved at skyde

op i luften, så når vi skyder varselsskud op i luften, er det ikke specielt

faretruende, tværtimod. På de tilbagemeldinger, vi har fået fra soldaterne,

giver man da også udtryk for at være glade for at have fået et alternativ

til det skarpe varslingsskud. Har man først skudt varslingsskud,

er der kun det direkte skarpe skud tilbage! siger Harder Dahl

Sørensen.


Kanonfest

Teknisk Skole i Tinglev rundede det skarpe hjørne i

fineste stil over to dage!

Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Jørgen Kølle, PF

N

Navnet har man holdt fast ved i Beredskabsstyrelsen

lige siden starten. For som skolechefen Mogens

Thomsen udtrykte det ved skolens 50 års jubilæum:

- Her har ikke været behov for at tilføre kunstigt åndedræt

i form af jævnlige navneskift for at understøtte

selvprofileringen. „Teknisk Skole i Tinglev“

har længe været et anerkendt brand!

I øvrigt en jubilæumsøvelse så stor, at den var planlagt til at gå over

to dage, hvilket blot til konstatering af, at når der festes i Sønderjylland,

så festes der igennem. Dag 1, 5. maj, var lagt i officielle folder

med udgangsuniform, taler og inviterede gæster fra ind- og udland, reception

og koncert, mens andendagsgildet blev holdt på det mere folkelige

plan med en åben invitation til alle, som ville til jubilæumsfest

og samtidig kigge skolen i kortene. Og det var der cirka 500, der ville.

På sådan en rund dag kigger man naturligvis baglæns. Det gjorde

skolens chef fra 1990 til 1992 og igen fra 1995 til 2002, H.A.J. Larsen,

som underholdt forsamlingen med muntre og tankevækkende episoder

fra tiden, som svandt. De fleste har han i øvrigt beskrevet i det

udmærkede jubilæumsskrift „Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i

50 år; Fra Folkehøjskole til Beredskabsskole“, som blev godt modtaget

på dagen.

Også Beredskabsstyrelsens chef, direktør Frederik Schydt, lykønskede

og udtrykte sin tro på, at skolen har fremtiden for sig. Blandt

andet fordi den til fulde opfylder de politiske krav til arbejdsplader

„ude i landet“ og i øvrigt præsterer en indsats præget af kvalitet.

Lovende fremtid

Teknisk Skoles uddannelser er i dag koncentreret omkring to hovedspor

– indsatsleder og holdleder suppleret med leder-instruktørvirke

inden for en række tekniske specialer.

Skolechef Mogens Thomsen havde kigget i krystalkuglen efter

skolens fremtid. Blandt andet på baggrund af regeringens handlingsplan

for terrorbekæmpelse. Heri anbefales at styrke indsatslederuddannelsen.

- Der arbejdes med denne anbefaling, og det ser ud til, at der vil ske

ændringer i retning af en væsentlig udvidelse af indsatslederuddannelsen,

sagde han i sin tale.

Også kommunalreformen fra 2007 med færre og større kommunale

enheder forventes at få afsmittende virkning på de kommunale

redningsberedskaber, hvis ledere uddannes i Tinglev.

- Næsten samtidigt skal kommunerne forny grundlaget for deres

redningsberedskaber, således at kapacitet og kvantitet fremover baseres

på en analyse af de lokale risici. Disse to næsten samtidige reformer

forudses at trække i samme retning mod en koncentration af

indsatsledervagterne samtidig med, at der formentlig vil blive stillet

større krav til indsatslederne.

- Situationen indikerer, at der vil ske en styrkelse af indsatslederuddannelsen

i retning af en længerevarende uddannelse. På skolen er

BEREDSKABSKORPSET

Skolechef Morten Thomsen med én af de absolutte veteraner i beredskabets

tjeneste. Nimbussen er fra 1935 med fire cylindre og 18 HK – og

i dag naturligvis kun til pynt og glæde!

Det åbne jubilæumsarrangement trak omkring 500 børn og voksne til

grillarrangement, udstillinger af grej, en enkelt helikopter og køretøjer

fra „før“ til i dag, demonstration og musik. Og solen strålede hele

dagen. Det var en kanon oplevelse, fortæller sektionschef Per Eskjær.

der forventning om, at styrkelsen bliver væsentlig. Således at der i

fremtiden bliver endnu mere brug for Beredskabsstyrelsens Tekniske

Skole i Tinglev, sluttede Mogens Thomsen.

Hvorefter der kunne festes videre over to dage, som der vil blive

talt om længe på de kanter.

Danske Officerer bringer senere en større artikel om dagen og vejen

og de mange gøremål på skolen, som rundede det skarpe hjørne i

fin stil!

29


30 OFFICERSGUIDEN

Shopping

Ud i det fri

Det er sommer – forhåbentlig. Og for de læsere, der holder ferie

hjemme i Danmark, har redaktionen sammensat en guide,

som henvender sig til såvel singler, familier som unge og

ældre medlemmer, der søger en sommeroplevelse ud over det

sædvanlige. Denne gang har vi valgt at fokusere på de udendørs

aktiviteter. Men der er også en guide til de mange nye

wellness-steder, og skulle vi blive ramt af en hedebølge, har

OfficersGuiden et bud på tre „varme“ filmklassikere, der

kan virke inspirerende.

God sommer

Redaktøren

Tre „varme“ filmklassikere

Body Heat, 1981

Instruktør: Lawrence Kasdan

Medvirkende: William Hurt, Kathleen Turner, Richard Crenna,

Ted Danson, Mickey Rourke m.fl.

Den ultimative „hedebølge“-film. Der bliver svedt i samtlige

113 spændende minutter – ikke mindst i de meget intime

scener mellem den lurvede advokat, Nick Nolte, og 1980’ernes

førende starlet, Kathleen Turner.

Mississippi Burning, 1988

Instruktør: Alan Parker

Medvirkende: Gene Hackman, Willem Dafoe m.fl.

I en lille sydstatsby i 1960’erne er der brændende varmt i

mere end een forstand. Baseret på en virkelig hændelse er

denne klassiker om to FBI-agenters efterforskning af mordet

på nogle borgerrettighedsforkæmpere en film, der kan ses

igen og igen.

In the Heat of the Night, 1967

Instruktør: Norman Jewinson

Medvirkende: Sidney Poitier, Rod Steiger, Warren Oates m.fl.

Selv i en stegende hed gryde fyldt med alskens racistiske ingredienser

er der håb. Og den sorte detektiv fra Philadelphia

ender da også, efter mange problemer, med at blive venner

med den lokale hvide politichef. In the Heat of the Night giver

uden diskussion det mest autentiske og skræmmende billede

af raceproblemerne i Sydstaterne.

Loppemarkeder

Er der noget, som kan underholde en hel familie på én

og samme gang, er det et godt gammeldags loppemarked.

Her er både noget for de små og for kvinden og manden

i huset. Har man kælderen eller loftet fyldt med

gamle ting og sager, er det bare med at leje en stand selv.

Skulle du være i tvivl om, hvor og hvornår det nærmeste

marked er, kan du få hjælp på www.markedskalenderen.dk

Mad & drikke

Designer-grillen

Weber har i efterhånden lang tid haft godt fat på det danske

grillfolk. Og det er uden tvivl Webers fortjeneste, at der er

kommet en hel grillkultur herhjemme, som „kuglegriller“

avancerede retter året rundt. For dem, der vil have en kvalitetsgrill,

men som synes, at Webergrillen er blevet for „almindelig“,

kom der for to år siden et værdigt

alternativ på markedet. Grillen fra Eva Solo

har i hvert fald vist sig at opfylde et behov fra

mange haveejere, og den er blevet en kæmpe

succés. Det skyldes ikke mindst, at grillen ud

over at være ekstremt funktionel også er en

pryd for både øjet og terrassen. Grillen, der

har vundet flere internationale designpriser,

heriblandt den højeste amerikanske designpris,

er designet af det danske designerteam,

Claus Jensen og Henrik Holbæk.

Smoothies

I løbet af sommeren kommer der forhåbentlig et par dage,

hvor det kan være tiltrængt med en lille forfriskning. Og det

gør jo ikke noget, hvis den både er sund og nem at gå til. En

smoothie er et oplagt valg. Start f.eks. med en Strawberry Fields

Forever (testet af red.) og få smag på mere.

Guide til en Smoothie:

1. En blender sættes frem

2. 4-6 friske danske jordbær

3. 5 cl. græsk yoghurt

4. 3 cl. sødmælk

5. 2 cl. jordbærsirup

6. Blendes hurtigt

7. Et highballglas sættes frem

8. Fyldes 3/4 op med knust is

9. Mixet skænkes

10. Et frisk jordbær på kanten

11. Et sugerør sættes i

12. Værsgo – Strawberry Fields Forever

Og ønsker du promiller, kan du tilsætte lidt vodka.

Har du fået mod på at prøve flere lækre smoothies, så klik ind

på www.cocktailguiden.dk og benyt linket „shakes & smoothies“.

Her finder du 9 andre skønne opskrifter på smoothies,

og der er også mange andre opskrifter på alkoholiske og ikke

mindst non-alkoholiske drinks og cocktails, som du kan kaste

dig over.

Sundhed og velvære

Wellness

Wellness-trenden er for alvor kommet til Danmark. Og det er ikke

kun noget „køberhavner-fis“. Efterhånden er der kommet mange

wellness-steder rundt omkring i landet. Hvad er mere oplagt end at

bruge en eller to dage i løbet af sommeren på at forkæle sig selv og

hinanden med tyrkiske bade, massage, ansigtsbehandlinger, gode

middage i det fri eller nogle af de andre tilbud, som du kan finde på

www.visitdenmark.com. Her er en god oversigt over de mange wellness-tilbud.


Våben

Slangebøssen til børn

En slangebøsse er et

simpelt men effektivt

skydevåben, som består

af et håndtag, et

ammunitionsleje og et

par elastiske stropper.

Slangebøssen er blevet

brugt langt tilbage i tiden.

I dag fås slangebøsser

med avanceret laser- og fiberoptisk

sigte, men de er

(desværre) forbudt i

Danmark, med mindre

man har en tilladelse

fra politiet. Skulle du

få lyst til at skyde

med slangebøsse

sammen med børnene

uden at bryde våbenloven, kan du købe en slangebøsse fremstillet

af skum. Se mere på www.krea.dk. Du kan også se www.ask-alex.dk

„Hvordan laver jeg en slangebøsse?“, hvis du vil have en anvisning

på at lave din egen slangebøsse. Skulle du få trang til at tage børnene

med på slangebøssejagt i stenalderen, er der et underholdende slangebøsse-netspil

på www.101spil.dk

Kultur

Bolig & have

Musik i det fri

Sommer i Danmark er ensbetydende med masser af musik i det fri.

Der er et kæmpe udbud af forskellige arrangementer landet over og

inden for alle tænkelige genrer. Gå ind på Danmarks største elektroniske

kulturkalender med omtale af over 20.000 kommende kulturbegivenheder

(musik, teater, udstillinger m.m.) og find det arrangement,

der lige passer dig. www.kultunaut.dk

Selvkørende græsslåmaskine

For nogle år siden grinede man ad dem, i

dag er grinet afløst af en stigende interesse,

og om nogle få år har alle haveejere en. Fordelene

ved den selvkørende og intelligente

græsslåmaskine er indlysende. Hvorfor spilde

tiden på at slå græsset, når der er så

mange andre og langt mere spændende gøremål

i en have. For eksempel at sidde i en

magelig stol på terrassen og se på, at græsset

Motor

Speedbåd

Skulle sommeren gå hen og

blive for varm, er en afkølende

tur på vandet lige sagen.

Yamarin 59 DC fra

Yamaha Motors er en sporty

og elegant daycruiser, der

har mulighed for to sovepladser,

og som er perfekt til

vandsport med det selvlænsende

cockpit.

Fritid & hobby

Yamarin 59 DC har en topfart på

38 knob, og priserne starter på kr.

191.900,-

Drageflyvning

Drageflyvning er, i modsætning til hvad mange mennesker tror, ikke

kun en efterårsbeskæftigelse. Der kan flyves med drager hele året

rundt, hvis altså bare der er lidt vind. Og har man først prøvet at få

luft under vingerne sammen med børnene, kan man blive helt bidt

af det.

www.drageportal.dk er startstedet, hvis du vil udøve drageflyvningens

kunst. Her finder du næsten alt, hvad der er værd at vide om

drageflyvning, og bl.a. en liste over gode flyvesteder, info om kommende

drageflyvnings-arrangementer og links til online-butikker,

hvor du kan købe drager, eller til

hjemmesider med byg-selv-vejledninger.

www.dragestedet.dk er en online-butik,

hvor kan du finde et meget stort udvalg

af drager til både til børn og voksne i

alle prislag.

1)

Micron: Mål: 99 x 47 cm.

Pris: 399,00 (foto)

2)

E2: Mål: 231 x 103 cm

Pris: 1.045,00 (foto)

31

bliver slået. RL 1000 er topmodellen i Robomow-serien.

Du programmerer blot robotten

til at klippe din plæne på det tidspunkt,

som passer dig. Når Robomow er færdig, kører

den selv tilbage til ladestationen, så den

er klar til næste klipning. Prisen er 14.995 kr.

for denne topmodel, som klarer græsplæner

op til 2.000 kvadratmeter. Du kan se mere

om de forskellige Robomow modeller på:

www.friendlyrobotics.dk


Tak for seks års resultater

De stod i en lang kø foran indgangen, da der

var afskedsreception for HOD’s afgående

formand, oberst Steen G. Martinussen, den

31. maj i København. Masser af HOD’s loka-

le repræsentanter, samarbejdende organisationer,

forretningsforbindelser, forsvarsminister

Søren Gade (V), Chefen for Forsvarsstaben,

viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, direktøren

for Beredskabsstyrelsen Frederik

Schydt, flere chefer for de centrale tjenester

og chefer for de operative kommandoer var

mødt op for at sige farvel til Steen Martinussen

samt hilse på HOD’s nye formand, kommandør

Bent Fabricius.

Stedfortrædende formand, oberstløjtnant

Alan B. Richter, pointerede i sin tale de

mange resultater, HOD har opnået gennem

de seneste seks år. Han fremhævede især Ny-

Løn, som er til fordel for såvel Forsvaret som

medlemmerne.

Tim Sloth Jørgensen talte om Steen Martinussens

iver og åbenhed som grundlag for

et godt samarbejde. I sin tale udtrykte forsvarsministeren

forhåbning om, at der findes

en passende balance i de fysiske krav, der

stilles i den aktuelle „Sundhedstriade“. Forbundsformand

Flemming D. V. Nielsen,

HKKF, talte på vegne af Kontaktudvalget til

FKO/SU, og han takkede for Steen Martinussens

hjælp og støtte.

I sit svar til talerne sagde Steen Martinussen

tak for et godt samarbejde gennem seks

år med Forsvarets ledelse, personelorganisationerne

i Forsvaret samt de mange samarbejdspartnere

i organisationsverdenen.

hl.

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Bladets ID-nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

More magazines by this user
Similar magazines