Vejledning i manuelle trafiktællinger - Cykelviden

arkiv.cykelviden.dk

Vejledning i manuelle trafiktællinger - Cykelviden

Vejdirektoratet

Vejledning i manuelle trafiktællinger

3. udgave

Trafikstatistikafdelingen

Rapport nr. 24 1995


Titel: Vejledning i manuelle tællinger

3. udgave

Udgivet: Oktober 1995

Oplag: 1500

Tryk: Illemann Tryk, Herlev

Udgiver: Vejdirektoratet

Trafikstatistikafdelingen

Niels Juels Gade 13

Postbox 1569

1020 København K

Rapport nr.: 24

Tlf: 33 93 33 38

ISBN: 87 7491 651 3

ISSN: 0909 - 4288


Indholdsfortegnelse

Forord

1. Indledning ............................................................................................................... 6

2. Tilrettelæggelse af manuelle tællinger .................................................................. 7

2.1. Manuelle tællinger generelt ............................................................................... 7

2.2. En tællings forløb .............................................................................................. 8

3. Valg af tælletidspunkt ............................................................................................ 11

3.1. Usikkerhed ved trafiktællinger .......................................................................... 12

3.2. Valg af tællemåneder ......................................................................................... 12

3.3. Valg af tælledage ............................................................................................... 12

3.4. Valg af tælleperioder ......................................................................................... 13

3.5. Valg af tælleintervaller ...................................................................................... 14

4. Bemanding af tælleposter ...................................................................................... 15

4.1. Antallet af tællere .............................................................................................. 15

4.2. Pauser ................................................................................................................ 16

4.3. Tællernes motivation ......................................................................................... 16

5. Behandling af tælleresultater ................................................................................ 17

5.1. Kontrol og sammentælling ................................................................................ 17

5.2. Opregning generelt ............................................................................................ 17

5.3. Opregning til årsdøgntrafik (ÅDT) .................................................................... 17

5.4. Omregning af årsdøgntrafiktal mellem forskellige år ........................................ 20

5.5. Beregning af 30. højeste time ............................................................................ 20

5.6. Beregning af Æ10-belastning ............................................................................ 20

5.7. Beregning af antal personbilenheder (PE) ......................................................... 22

5.8. Lastbiltal til støjberegning, trafiksanering og trafikregulering .......................... 23

5.9. Præsentation ...................................................................................................... 23

Bilag 1. Hjælpemidler ved manuelle trafiktællinger ................................................. 24

Bilag 2. Eksempel på arbejdsbeskrivelse .................................................................... 26

Bilag 3. Instruktion i manuelle trafiktællinger .......................................................... 27

Bilag 4. Eksempler på manuel efterbehandling af tælleresultater for

snit- og krydstællinger ................................................................................... 40

Bilag 5. Opregnings- og omregningsfaktorer ............................................................. 54

Bilag 6. Amts- og kommunenumre ............................................................................. 63


Forord

I 1981 nedsatte Vejdirektoratet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Vejdirektoratet, tre amtskommuner

og en kommune, der skulle beskæftige sig med at koordinere og effektivisere manuelle

vejtrafiktællinger.

En af gruppens hovedaktiviteter var udarbejdelsen af en vejledning i at tilrettelægge og udføre manuelle

trafiktællinger, samt i at efterbehandle og præsentere tælleresultaterne. Den første udgave af

vejledningen udkom i 1983.

I anden udgave fra 1990 var opdateringen af opregningsfaktorerne fra ÅDT i tælleåret til ÅDT i andre

år den eneste ændring i forhold til vejledningen fra 1983.

I denne tredje udgave er der derimod foretaget en lang række ændringer både hvad angår efterbehandling

af tælleresultater, køretøj skategorier, tælleskemaer, tællingens formål og krav til resultater,

anbefalede tælletidspunkter og intervaller. Desuden er billedmaterialet blevet revideret, således

at der nu er vist eksempler på både de karakteristiske biltyper og på de typer af køretøjer, der er vanskelige

at placere korrekt.

5


6

1. Indledning

Denne vejledning er udarbejdet som en støtte til alle tekniske forvaltninger i amter og kommuner,

som beskæftiger sig med manuelle trafiktællinger. I vejledningen bliver der både set på det indledende

arbejde med tilrettelæggelse og udførelse af manuelle trafiktællinger og på det efterfølgende

arbejde med resultatbehandling. Det er ønsket, at vejledningen både kan anvendes af forvaltninger,

der er fortrolige med manuelle tællinger og af forvaltninger, der ingen erfaringer har på dette område.

Manuelle trafiktællinger er specielt velegnet i de tilfælde, hvor man er interesseret i at kende trafikkens

sammensætning på køretøjsarter og/eller trafikstrømmene i kryds. Selv om der efterhånden findes

apparatur, der kan klassificere køretøjer i forskellige grupper, er den mest nøjagtige metode stadig

en manuel tælling. Derfor vil manuelle trafiktællinger stadig finde anvendelse f.eks. i forbindelse

med:

− beregning af vejslid (Æ10-belastning)

− trafikøkonomiske beregninger

− beregninger af trafikkens miljøkonsekvenser (støjberegning og luftforurening)

− kapacitetsberegninger

I vejledningen gennemgås alle centrale problemstillinger i en tælleopgave trin for trin. Opstillingen

af større, løbende tælleprogrammer og gennemførelse af trafikanalyser i øvrigt behandles derimod

ikke. Har man brug for bistand med sådanne opgaver, er man altid velkommen til at kontakte Vejdirektoratets

Trafikstatistikafdeling.

Maskinelle tællinger gennemgås heller ikke i vejledningen, men man skal dog være opmærksom på,

at det i visse tilfælde er mest hensigtsmæssigt at udføre både maskinelle og manuelle tællinger. De

relativt omkostningslette maskinelle tællinger benyttes som oftest til at finde den totale trafikmængde

over længere perioder, mens de mere omkostningstunge manuelle tællinger, som kun bruges

i begrænsede perioder, især benyttes til at fastlægge køretøjssammensætning og/eller trafikstrømme

i et kryds.

Hvad angår efterbehandling af tælleresultaterne bliver der i vejledningen primært set på manuel efterbehandling,

men også på de tilsvarende edb-redskaber. Eksempelvis har Vejdirektoratets Trafikinformatikafdeling

(TIA) udviklet to edb-programmer kaldet MASTRA og MANTRA, der kan efterbehandle

og præsentere resultatet af henholdsvis manuelle snit- og krydstællinger. MANTRA,

der er det ældste af de to programmer tages dog ud af drift sidst i 1995, hvor det forventes, at MA-

STRA både kan håndtere manuelle snit- og krydstællinger.

Vejledningen består af i alt fem kapitler. I kapitel 2 gennemgås arbejdet med at tilrettelægge og udføre

en manuel tælling. I de efterfølgende to kapitler er tilrettelæggelsen af tællinger uddybet, og der

er opstillet konkrete anbefalinger med hensyn til valg af tælletidspunkt og bemanding af tælleposter.

Kapitel 5 omhandler efterbehandling og præsentation af tælleresultaterne, hvor der er lagt

særlig vægt på opregningsprocesserne, herunder specielt opregningen af den talte trafik til årsdøgntrafik.

I vejledningens bilag 1 gennemgås diverse hjælpemidler ved manuelle trafiktællinger. Dernæst følger

et eksempel på en arbejdsbeskrivelse i bilag 2. Vejledningens bilag 3 er en instruktion i selve arbejdet

med manuelle trafiktællinger, herunder opdeling af køretøjer i arter og udfyldelse af tælleblokomslag

og tælleskemaer. I bilag 4 er arbejdet med manuel efterbehandling af tælleresultater for

snit- og krydstællinger gennemgået i detaljer. Bilag 5 indeholder de opregningsfaktorer, der er nødvendige

for at opregne talt trafik til årsdøgntrafik. I bilag 6, vejledningens sidste, findes en komplet

liste med navne og numre på samtlige kommuner og amter i Danmark.


2. Tilrettelæggelse af manuelle tællinger

2.1. Manuelle tællinger generelt

En manuel tælling kan defineres som en tælling, hvor det er en person - tælleren - der registrerer trafikken.

I det følgende bliver der skelnet mellem snittællinger, hvor trafiktællingen foregår i et snit

på en vejstrækning, og krydstællinger hvor tællingen af trafikstrømme foregår i et kryds.

Snittælling Krydstælling

Figur 2.1. Eksempler på snit- og krydstællinger.

Formålet med en manuel snittælling er oftest at få kendskab til trafikkens køretøjssammensætning.

Manuelle krydstællinger gennemføres derimod for samtidigt at klarlægge køretøjssammensætning

og trafikstrømme.

Køretøjssammensætningen registreres ved at opdele køretøjerne i følgende 10 arter:

1 Personbiler og varebiler med mindre end 2 tons totalvægt

2 Vare- og lastbiler med 2-3½ tons totalvægt

3 Sololastbiler med mere end 3½ tons totalvægt

4 Lastbiler med påhæng

5 Lastbiler med sættevogn

6 Busser

7 Motorcykler/scootere

8 Knallerter

9 Cykler

10 øvrige køretøjer

Hvis man sammenligner denne vejledning med en af de tidligere udgaver vil man erfare, at grænsen

mellem anden og tredje køretøjsart tidligere har ligget ved 6,0 tons totalvægt. Ændringen af grænsen

fra 6 tons til 3½ tons totalvægt er gennemført for at gøre trafiktællingerne direkte sammenlignelige

med andre opgørelser, som eksempelvis kørekortsklasserne og "Nordisk beregningsmodel for

vej trafikstøj". I praksis betyder ændringen ikke meget, da antallet af lastbiler i intervallet mellem

3½ og 6 tons totalvægt (pr. 1/1-1995) udgør under 5.000 køretøjer, svarende til ca. 1½ % af den

samlede vare- og lastbilpark.

7


8

Ud over ovenstående generelle opdeling af køretøjerne kan følgende modifikationer anbefales:

− Hvis der ikke er specielt behov for gruppen "Øvrige køretøjer", kan den udelades. Det er især

i forbindelse med specialkørsler, f.eks. roekørsel, at gruppen er interessant.

− Hvis der ikke er specielt behov for opdeling i "Knallerter" og "Cykler", kan disse to grupper slås

sammen. Det er især i byområder, at det er interessant at bevare opdelingen.

− Gruppen "Motorcykler/scootere" kan undværes i de fleste sammenhænge. Hvis motorcyklerne/scooterne

ikke tælles som en selvstændig gruppe, anbefales det, at de tælles med i gruppen

"Person- og varebiler med mindre end 2 tons totalvægt".

Hvis alle modifikationer tages i anvendelse kan de oprindelige 10 køretøjsarter således reduceres til

7 arter. Gennemførelsen af en manuel trafiktælling bør altid omfatte samtlige, af de 7-10 valgte, køretøjsarter.

Eventuelle undladelser giver kun en mindre lettelse i tællernes arbejde, og de manglende

køretøjsarter kan vise sig at blive interessante på et senere tidspunkt.

2.2. En tællings forløb

En manuel tælleopgave har normalt følgende forløb:

− Tællingens formål og ønskelige resultater fastlægges.

− Tællestedet undersøges og placeringen af tælleposter besluttes.

− Tælleperioder og bemanding af tælleposter fastlægges - jfr. kapitel 3 og 4.

− Tællemateriale klargøres, tællere instrueres og der føres tilsyn.

− Tælleresultaterne efterbehandles - jfr. kapitel 5.

I tabel 2.1. gennemgås formålet med en række af de hyppigst forekommende manuelle tællinger,

samt eksempler på resultater, man kan være interesseret i. I kapitel 3 er der for hver af de nævnte

tælleformål givet forslag til anvendelige tælleperioder.

Tællingens formål Eksempel på tælleresultat

Generel viden omtrafikmængder og køretøjs-

sammensætning på strækninger

Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens

størrelse

Beregning af vejslid

Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag,

herunder beregning af trafikuheldskonsekvenser

Årsdøgntrafik opdelt på køretøjsarter

Årsdøgntrafik opgjort i personbilenheder

Årsdøgntrafik opdelt på busser samt sololastbiler over 3½ tons

totalvægt, lastbiler med påhæng og med sættevogn, samt

Æ10 belastning

Årsdøgntrafik opdelt i person- og varebiler under 2 tons og

vare- og lastbiler over 2 tons

Støjberegninger Årsdøgntrafik opdelt i person- og varebiler under 3½ tons og

vare- og lastbiler over 3½ tons

Luftforurening Årsdøgntrafik og spidstimetrafik opdelt i benzindrevne

personbiler, dieseldrevne personbiler, vare- og lastbiler under

10 tons, mellem 10 og 20 tons og over 20 tons

Trafiksanering- og regulering Årsdøgntrafik opdelt i person- og varebiler under 3½ tons, vare

og lastbiler over 3½ tons, knallerter og cykler

Vurdering af behovet for cykelstier Årsdøgntrafik opdelt i person-, vare- og lastbiler, samt

motorcykler, knallerter og cykler

Beregning af kapacitet i kryds Spidstime-, spidskvarters eller spidsfemminutterstrafik opgjort i

køretøjsarter og trafikstrømme

Tabel 2.1. Tælleformål og resultat.


For enhver tælling er det vigtigt først at fastlægge tællingens formål og hvilke resultater der ønskes,

samt om resultaterne skal kunne edb-behandles. Disse tre forhold er nemlig afgørende for hvilket

omfang tællingen skal have og hvilke tælleskemaer og hjælpemidler, der bør benyttes.

Kender man ikke tællestedet indgående, bør det inspiceres før tællingen. Har man ikke et detaljeret

kort over tællestedet, kan man lave en skitse på stedet.

Tællernes placering fastlægges, idet der tages hensyn til:

− Trafiksikkerheden. Her tænkes specielt på, at biler hvorfra der skal tælles, bør kunne parkeres på

en sådan måde, så de ikke er til gene for trafikken.

− Udsynsforholdene. Har tælleren frit udsyn til de strømme, der skal tælles, hvis vedkommende

sidder ned, hvis der er mange fodgængere, parkerede biler, udstillingsmontre, træer og lignende.

Herunder bør det undersøges om forholdene forventes at blive anderledes på det tidspunkt, hvor

der skal tælles.

− Antallet af køretøjer og deres hastighed.

Hvis man ikke kender trafikmængden på stedet, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en 10 minutters

tælling i myldretiden for at få et skøn over trafikmængden og dermed det antal tællere, der er

nødvendigt.

Tælleperiodens længde og placering på dagen og året fastlægges med udgangspunkt i det resultat,

der søges og i den usikkerhed, der kan tolereres. jfr. eksemplerne i kapitel 3.

Når tælleposter og tælleperioder ligger fast, bestemmes bemandingen af tælleposterne ud fra den

skønnede trafikmængde ved hver post, jfr. eksemplerne i kapitel 4. Der tages samtidig stilling til,

om det ville være hensigtsmæssigt at anvende tælleapparater til opgaven, jfr. bilag 1, hvor nogle af

de mest anvendte hjælpemidler er omtalt.

Der bør fremstilles følgende skriftlige materiale til hver tæller:

− Arbejdsbeskrivelse indeholdende tælledato, mødetid og -sted, kort med stedets placering,

angivelse af trafikstrømme og køretøjsarter, der skal tælles, oplysninger om pauser og

udskiftning, sluttid og materialets aflevering samt andre særlige forhold. I bilag 2 er vist et

eksempel på en arbejdsbeskrivelse.

− Tælleskemaer, hvor skemahovedet bør være udfyldt på forhånd.

− Generel tælleinstruktion. I bilag 3 er der først en kort gennemgang af praktiske forhold og

køretøjsarter. Dernæst følger en instruktion i udfyldelse af de tælleblokke/ -skemaer der

anvendes til henholdsvis snit- og krydstællinger. Blokke med tælleskemaer kan bestilles hos

Vejdirektoratets Trafikstatistikafdeling. Sidst i bilag 3 er der vist eksempler på udfyldte

tælleblokomslag og tælleskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger.

I det krydstællingsskema, som er vist i bilag 3.5 er det muligt at tælle op til seks trafikstrømme.

Kun ved små trafikmængder bør der tælles mere end tre trafikstrømme af samme tæller.

I kryds nummereres de enkelte ben i krydset (se tælleblokkens omslag og bilag 3.3). Trafikstrømmene

nummereres som et to-cifret tal, hvor første ciffer angiver "Fra ben nummer" og andet ciffer "Til

ben nummer". I kryds på hovedlandeveje og landeveje bør benene nummereres i overensstemmelse

med Vejdatabankens anvisning. I kryds på kommuneveje kan bennummereringen vælges frit.

9


10

Hvis der benyttes uøvede tællere, bør der holdes et instruktionsmøde med eksempelvis følgende indhold:

− Afklaring af praktiske forhold som f.eks. hvordan aflønningen foregår (herunder indsamling af

skattekort), hvem skal man ringe til i tilfælde af sygdom eller tvivlsspørgsmål og hvordan man

bliver kontaktet hvis tællingen må aflyses eller flyttes (herunder udarbejdelse af telefonkæde

med samtlige tælleres navne og telefonnumre).

− Tællingens formål og forløb gennemgås i korte træk.

− Gennemgang af den generelle tælleinstruktion.

− Hver tæller gennemlæser sin individuelle arbejdsbeskrivelse på stedet, således at så

mange spørgsmål som muligt kan afklares på mødet.

En eller flere gange under tællingen føres der tilsyn med hver enkelt tællepost, hvor det kontrolleres,

at tællerne står rigtigt placeret. Ved krydstællinger bør tællerne så vidt muligt stå i hvert sit hjørne

af krydset. Det kontrolleres endvidere, at den enkelte tæller registrerer de rigtige trafikstrømme

og i øvrigt udfører tællingen korrekt. Især for uøvede tællere er det vigtigt, at et sådant tilsyn føres

straks fra tællingens start.


3. Valg af tælletidspunkt

Tælletidspunktet er meget afgørende for hvilke resultater, der kan opnås. Det er derfor vigtigt at

klarlægge tællingens formål og ønskede resultater, inden tælletidspunktet fastlægges.

For en tælling skal følgende fastlægges:

− Antallet af tælliger (pr. år ved løbende tællinger).

− "Tælledatoerne" (angivet som eksempelvis en onsdag i maj osv).

− Tælleperiodens længde for den enkelte tælling.

− Tælleperiodens placering inden for dagen.

Den nøjagtighed, der kræves af tælleresultaterne, er afgørende for tælleomfanget. I tabel 3.1. gennemgås

en række forskellige tællingstyper og for hver af disse hvilken tælleusikkerhed, der almindeligvis

kan accepteres for hver type, samt hvilket tælleomfang der tilgodeser dette krav.

De typer tællinger, der er gennemgået i tabel 3.1., er de samme, som blev nævnt i kapitel 2. Tallene

bygger på erfaringer fra tællinger i kommuner, amter og Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet har på grundlag af et stort datamateriale gennemført analyser af usikkerheden ved

trafiktællinger. På baggrund af disse analyser er det dels forsøgt at komme med nogle overordnede

betragtninger omkring usikkerhed ved tællingerne (afsnit 3.1.) og dels forsøgt at formulere nogle

"gode råd", som sigter mod at minimere usikkerheden på det endelige tælleresultat (afsnit 3.2.-3.5.).

Tællingens formål

Generel viden om trafikmængder

og køretøjssammensætning

på strækninger

Et sammenfattende tal, der

beskriver trafikkens størrelse

Beregning af vejslid

Trafikøkonomiske

vurderinger af vejprojekt-

forslag, herunder beregning af

trafikuheldskonsekvenser

Antal

tællinger

pr. år

Anbefalede tællinger

Tælleperiodens

længde (timer)

Tælleperiodens

l placering

(kl. - kl.)

1 12 6 - 18

2 6 11 - 17

Bemærkninger

Usikkerheden på den totale

biltrafik vil være 10-15% og på

cykel/knallerttrafikken 30-35%

1 6 11 - 17 Usikkerheden på den totale trafik

udtrykt i personbilenheder vil

være 10-15%

1 12 6 - 18

2 6 11 - 17

1 12 6 - 18

2 6 11 - 17

Usikkerheden på den beregnede

Æ10-belastning vil være 15-20%

Usikkerheden på den totale bil-

trafik vil være 10-15%

Støjberegninger 1 3 14 - 17 Usikkerheden på det beregnede

støjniveau vil være ca. 1 dB

Luftforurening

1 12 6 - 18

2 6 11 - 17

Usikkerheden på den beregnede

luftforurening vil være 40-50 %

Trafiksanering og -regulering 2 6 11 - 17 Usikkerheden på den totale bil-

trafik vil være 10-15% og på

cykel/knallerttrafikken 30-35%

Vurdering af behovet for

cykelstier

2 6 11 - 17 Usikkerheden på den totale bil-

trafik vil være 10-15% og på

cykel/knallerttrafikken 30-35%

Beregning af kapacitet i kryds 1 6 6 - 9

15 - 18

Tabel 3.1.Tælleperioder.

Der tælles eventuelt i 5 minutter

eller 15 minutters intervaller

11


12

3.1. Usikkerhed ved trafiktællinger

Hvis et tælleresultat, T, er bestemt med en usikkerhed på U%, vil det sande tælleresultat i ca. 2/3 af

tilfældene ligge i intervallet T ±U%, mens det i den resterende 1/3 af tilfældene vil ligge uden for

dette interval. I 19/20 af tilfældene vil det sande trafiktal ligge i intervallet T±2U%.

Usikkerheden på et tælleresultat består dels af den tilfældige usikkerhed (dvs. usikkerheden som følge

af tællefejl og trafikkens tilfældige variation), dels af opregningsusikkerheden (dvs. den usikkerhed,

der er forbundet med at opregne f.eks. en 12-timers tælling til årsdøgntrafik). Disse to usikkerheder

er ofte af samme størrelsesorden.

Den tilfældige usikkerhed kan mindskes ved at øge antallet af tællinger. Hvis den tilfældige usikkerhed

er U%, når der gennemføres en tælling, vil den være U%/n, hvis der gennemføres n tællinger.

Opregningsusikkerheden kan ikke mindskes ved at øge antallet af tællinger.

Man skal være opmærksom på, at usikkerheden på "små" trafiktal (f.eks. højresvingende lastbiler

med sættevogn) er meget stor. Analysen tyder på, at de meget store usikkerheder (over 50 %) optræder,

når antallet af køretøjer er under 10-20.

3.2. Valg af tællemåneder

Generelt må det anbefales at tælle i månederne april, maj, september og oktober. Tællingerne i juli

samt i den øvrige del af skoleferierne bør normalt undgås. Denne undtagelse gælder naturligvis ikke

tællinger, som vedrører ferietrafikken. For lastbiltællinger gælder, at industriferien bør undgås.

På strækninger, hvor trafikkens årsvariation er stor, bør tælledagene placeres i overensstemmelse

med ens viden om trafikkens variation. Endvidere skal tælleomfanget øges, jfr. afsnit 3.1., for at

opnå samme sikkerhed på tælleresultatet som for øvrige tælleposter.

3.3. Valg af tælledage

Tællinger bør normalt placeres på hverdage inden for tidsrummet kl. 6-18. De mest velegnede hverdage

er tirsdage, onsdage og torsdage i uger uden helligdage, byfester og lignende.

En lang tælling kan normalt med fordel erstattes af to tællinger af den halve varighed på to forskellige

dage. Især for cykel-/knallerttrafik, der varierer meget som følge af vejrlig og årstid (se figur 3.2.-

3.3.), er der stor fordel ved at dele tællingen op i flere korte tællinger på forskellige dage.

Figur 3.2.-3.3. Vejrets betydning for tælleresultatet.


3.4. Valg af tælleperioder

For 6- og 3-timers cykel-/knallerttællinger opnås de bedste resultater ofte ved at tælle i perioderne

kl. 11-18, henholdsvis kl. 14-17. Man skal dog være opmærksom på nærtliggende skoler og lignende,

som kan have afgørende indflydelse på cykel-/knallerttrafikkens fordeling på dagen.

For at opnå størst mulig sikkerhed på tælleresultatet, bør 6- og 3-timers tællinger af person-/varebiltrafikken

normalt foretages inden for perioderne kl. 11-18, henholdsvis kl. 13-17.

Hvad angår 6- og 3-timers lastbiltællinger kan de sædvanligvis placeres frit inden for perioderne kl.

9-18, henholdsvis kl. 12-17.

Ved krydstællinger er man normalt interesseret i at kende trafikken i de største timer. Derfor bør

krydstællinger omfatte både morgen- og eftermiddagsmyldretiden.

Bolig/arbejdsstedstrafik Udpræget ferietrafik

Figur 3.3. Trafikkens variation over året. Figur 3.4. Trafikkens variation over året.

Figur 3.5. Trafikkens variation over ugen.

Figur 3.6. Trafikkens variation over ugen.

Figur 3.7. Trafikkens variation over døgnet. Figur 3.8. Trafikkens variation over døgnet.

13


14

3.5. Valg af tælleintervaller

Tidsintervallerne ved almindelige snittællinger bør normalt være på 60 minutter. For krydstællinger,

hvor tælleresultaterne skal bruges i dimensioneringen af signalanlæg, bør tidsintervallerne derimod

højst være på 5-15 minutter.


4. Bemanding af tælleposter

Erfaringer har vist, at kvaliteten af tælleresultater er stærkt afhængig af tællemandskabet. Hvor det

er muligt, må det anbefales, at der benyttes en fast stab af tællere hver gang, der tælles, eller i hvert

fald en stab, der kun udskiftes langsomt. I øvrigt bør følgende forhold overvejes i forbindelse med

planlægningen af en manuel tælling:

- Det nødvendige antal tællere for hver post.

- Pauser

- Tællernes motivation.

4.1. Antallet af tællere

I dette afsnit angives retningslinier for det antal tællere, der er nødvendigt, når der ikke tages hensyn

til pauser. I næste afsnit beskrives pauser m.m.

Af økonomiske grunde bør antallet af tællere ikke sættes for højt, men til gengæld kan en underbemanding

resultere i uanvendelige tælleresultater. Både antallet af tælletimer og disses placering på

døgnet er af betydning for tælleøkonomien. 12-timers tællinger medfører således, at der eventuelt

skal betales overarbejdspenge for nogle af timerne. Til gengæld vil flere korte tællinger give ekstra

transporttid til tællerne og dermed øgede udgifter.

I nedenstående tabel 4.1. er det angivet hvor mange uøvede/mindre erfarne tællere, der skal anvendes

ved forskellige manuelle tælleopgaver. Det forudsættes, at trafikken i begge retninger henholdsvis

alle trafikstrømme skal registreres og at alle trafikstrømme er delt op i 10 køretøjsgrupper.

Retningslinierne bygger på de erfaringer, der er gjort i kommuner, amter og Vejdirektoratet. Det

nødvendige antal tællere kan afvige herfra på grund af specielle forhold, og egne erfaringer kan ligeledes

betinge, at nedenstående vejledning fraviges.

Tællingstype Totalt antal køretøjer

pr. time

Snittælling

Krydstælling, 3-benet kryds

Krydstælling, 4-benet kryds

0-500

500-1500

0-200

200-800

800-1500

0-400

400-1200

Tabel 4.1. Bemanding af manuelle tælleposter.

Til ovenstående retningslinier kan følgende tilføjes:

Antal tællere Antal trafikstrømme

pr. tæller

- Øvede tællere kan normalt tælle 50-100% flere køretøjer end angivet i tabellen.

- Ved anvendelse af diverse hjælpemidler, som eksempelvis mekaniske eller elektroniske

håndtællere, kan øvede tællere tælle væsentligt flere køretøjer.

1

2

l

2

3

2

4

2

1

6

2-4

2

6

3

15


16

4.2. Pauser

Det er svært at angive retningslinier for antal og længde af pauser, da det afhænger meget af tællemandskabet.

Hvis man imidlertid ingen erfaringer har med sit tællemandskab, kan følgende rettesnor

anvendes:

- Ved tællinger under 3 timers varighed gives normalt ingen pauser. Det kan dog anbefales, at

have en ekstra tæller, som kan afløse i forbindelse med toiletbesøg o. lign.

- Ved tællinger af 3 til 6 timers varighed kan det skønnes om pauser er nødvendige. Det afhænger

bl.a. af trafikkens størrelse og af årstiden. Sidstnævnte gælder især, hvis tællerne ikke sidder i læ.

- Ved tællinger over 6 timers varighed gives mindst ½ times pause hver tredje time.

En 12-timers tælling kan f.eks. gennemføres således, at et hold tæller i perioderne kl. 6-9 og 12-15

og et andet hold i perioderne kl. 9-12 og 15-18.

Der bør udarbejdes en tælleplan, med mindre det drejer sig om en lille og let overskuelig tælling.

Tælleplanen skal indeholde oplysninger om hvor, hvornår og eventuelt hvad hver enkelt tæller skal

tælle. Nedenfor er vist et eksempel på en simpel tælleplan.

igur 4.1. Tælleplan.

4.3. Tællernes motivation

Der udføres et bedre tællearbejde, jo mere motiverende og interesserede tællerne er. Det kan være

svært at sikre en høj motivation, men ofte kan en vis effekt opnås ved at:

- fortælle tællerne om formålet med tællingen og vigtigheden af præcision

- benytte tællere, der formodes at være interesseret i tællearbejdet og eventuelt i at deltage en

anden gang

- benytte tællere, der enten er ansat i forvaltningen, eller på anden måde har erfaring med

registreringsarbejde

- sørge for god forplejning under og eventuelt også efter tællingen

F


5. Behandling af tælleresultater

Når tælleskemaerne er indsamlet, kontrolleres materialet, og hvis den videre behandling foretages

manuelt, sammenfattes trafiktallene på såkaldte samleskemaer. Derefter overføres trafiktallene til

særlige opregningsskemaer, hvor det bl.a. er muligt at opregne trafiktallene til årsdøgntrafik - og endelig

anskueliggøres hovedresultaterne ofte i specielle præsentationsskemaer. Hvis tællematerialet

skal edb-behandles, foretages først kontrol og inddatering, hvorefter de ønskede resultater beregnes

maskinelt.

5.1. Kontrol og sammentælling

For de indkomne tælleskemaer kontrolleres det,

- om skemaerne fra alle poster og alle tidsperioder er afleveret

- om tællestregerne er talt sammen i sumkolonnen (ellers gøres det)

- om tallene ser rimelige ud

- om der på skemaerne er påført væsentlige bemærkninger.

Derefter overføres sumtallene til samleskemaer, hvis opbygning afhænger af tællingens formål.

Samleskemaerne skal indeholde de mest detaljerede resultater, man forventer at få brug for. I bilag

4 og 5 er der vist eksempler på udfyldte samleskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger.

5.2. Opregning generelt

Da man sjældent tæller i hele den periode, man er interesseret i at kende trafikken for, er det ofte

nødvendigt at foretage en opregning af trafiktallene. Opregningen vil i de fleste tilfælde med fordel

kunne baseres på relevante lokale tælledata, hvis sådanne findes. I modsat fald kan man benytte de

opregningsfaktorer, der er anført i bilag 5.1-5.3 eller anvende et edb-system, der indeholder godkendte

opregningsfaktorer. I bilag 4 er der vist eksempler på udfyldte opregningsskemaer til henholdsvis

snit- og krydstællinger, som passer til opregningsfaktorerne i bilag 5.1-5.3. Ved hjælp af

disse skemaer kan trafiktallene opregnes til årsdøgntrafiktal, som igen kan omregnes til Æ10belastning,

30. største time, personbilenheder og lignende.

5.3. Opregning til årsdøgntrafik (ÅDT)

Ved anvendelse af årsdøgntrafiktal skal man være opmærksom på, at disse kan være beregnet ud

fra enten maskinelle eller manuelle tællinger. Hvis der både er udført en maskinel og en manuel tælling

på en post, bør man normalt anvende det maskinelle tælleresultat, hvis man kun er interesseret i

årsdøgntrafikken for den samlede trafikmængde.

Opregningen af talt trafik til årsdøgntrafik kræver normalt tre mellemregninger. I den første del af

opregningsprocessen beregnes der et døgntrafiktal (DT) for hver tælling. I den næste del af opregningsprocessen

skal der foretages en beregning af ugedøgntrafiktal (UDT) og der skal foretages en

sammenvægtning, hvis der er talt flere gange i samme uge. I den sidste del af opregningsprocessen

beregnes årsdøgntrafiktal for hvert af de netop beregnede ugedøgntrafiktal (UDT), hvorefter der

foretages en sammenvægtning til det endelige årsdøgntrafiktal (ÅDT). Her bør det indskydes, at opregningsskemaerne

i bilag 4 af overskuelighedsgrunde kun er beregnet til opregning fra en

sammen-hængende tælleperiode.

Ved alle tre mellemregninger i opregningsprocessen indgår der en række opregningsfaktorer. Disse

opregningsfaktorer (eller størrelser ud fra hvilke de kan beregnes) findes i tre forskellige opregningsskemaer,

se bilag 5.1-5.3, som alle har det til fælles, at de er opdelt i de samme syv køretøjsarter

og for hver af dem tre til syv relevante trafiktyper.

17


18

I det følgende gennemgås den første af de tre mellemregninger (se formel 5.1.), hvor den talte trafik

(T) opregnes til døgntrafik (DT):

(5.1.) DT = T x FDT hvor

T er talt trafik i en sammenhængende periode af en hverdag og FDT er opregningsfaktoren fra talt

trafik (T) til døgntrafik (DT). I bilag 5.1 er der anført en lang række stør r elser, som skal anvendes

til bestemmelse af denne opregningsfaktor. I første omgang skal man finde frem til den rette køretøjsgruppe.

Dernæst skal man, ud fra kendskabet til tællestedet, vælge en af de anførte trafiktyper.

Herved når man til et skema, hvor der for hver hele time (mellem 06-18) er anført en størrelse, som

skal bruges i beregningen af opregningsfaktor FDT og som svarer- til trafikkens forventede døgnfordeling

på hverdage. Sidstnævnte betyder, at summen af disse størrelser for alle døgnets 24 timer er

lig med 1,000.

Opregningsfaktoren FDT beregnes ved at dividere I med summen af de størrelser, som hører til de

enkelte timer i en given tælleperiode. Herefter kan døgntrafikken (DT) bestemmes ved at gange den

beregnede opregningsfaktor FDT med den i perioden talte trafik (T). Døgntrafikken (DT) og dermed

også opregningsfaktoren FDT skal bestemmes for alle sammenhængende perioder, der starter og

slutter på et helt klokkeslæt. Det betyder eksempelvis, at man med to 3-timers tællinger på en enkelt

dag skal beregne to døgntrafiktal.

I det følgende gennemgås den anden af de tre mellemregninger (se formel 5.2.), hvor den beregnede

døgntrafik (DT) opregnes til ugedøgntrafik (UDT):

FUDT er opregningsfaktoren fra døgntrafik (DT) til ugedøgntrafik (UDT). Opregningsfaktorerne

FUDT, som skal anvendes i denne opregningsproces, skal ikke beregnes, men kan direkte aflæses

i bilag 5.2 for de relevante kombinationer af køretøjsgruppe og trafiktype.

Ugedøgnstrafikken (UDT) beregnes ved at gange det sammenvægtede gennemsnit af alle DT'er i

ugen med den, ud fra køretøjsgruppe og trafiktype, relevante opregningsfaktor FUDT. De enkelte

DT'er vægtes med antal timer, der indgår i beregningen af DT. Det betyder således, at en tælling,

hvor der er talt 6 timer, vægtes dobbelt så tungt som en tælling, hvor der kun er talt 3 timer.

I det følgende gennemgås den sidste af de tre mellemregninger (se formel 5.3.), hvor den beregnede

ugedøgntrafik (UDT) opregnes til årsdøgntrafik (ÅDT):

FÅDT er opregningsfaktoren fra ugedøgntrafik (UDT) til årsdøgntrafik (ÅDT). I bilag 5.3 skal man

igen tage udgangspunkt i køretøjsgruppe og trafiktype. Her er der for hver enkelt af kalenderårets

uger anført en opregningsfaktor FÅDT. Sidstnævnte betyder således, at der skal beregnes årsdøgntrafik

for alle de uger, hvor der er blevet beregnet ugedøgntrafik (UDT), før det endelige årsdøgntrafiktal

(ÅDT) kan bestemmes. Årsdøgnstrafikken (ÅDT) for de enkelte uger findes ved at gange den

beregnede ugedøgntrafik (UDT) med den, ud fra trafiktype, køretøjsgruppe og ugenummer, relevante

opregningsfaktor FADT. Det endelige årsdøgntrafiktal (ÅDT) beregnes herefter som et vægtet gen-

hvor

hvor


nemsnit af de netop fundne ÅDT'er. Sammenvægtningen baseres på det antal timer, der er knyttet

til beregningen af den enkelte UDT.

I det følgende gennemgås et eksempel på opregning af talt trafik til ÅDT1993. I perioden mellem den

13. og 21. april 1993 (dvs. i uge 15 og 16) blev der lavet fire tællinger, fordelt på tre dage, på en

typisk bolig-arbejdsstedsvej. Resultatet af tællingen for person-og varebilstrafikken under 2 tons er

vist i nedenstående tabel.

Tælledato Tælleperiodens

længde (timer)

Tælleperiodens

placering (kl.-kl.)

Talte person- og

varebiler under 2 tons

Tirsdag d. 13. april 2 11-13 325

Tirsdag d. 13. april 4 14-18 1256

Torsdag d. 15. april 3 11-14 513

Onsdag d. 21. april 6 12-18 1755

Tabel 5.1. Tælleresultat.

I første omgang skal der beregnes døgntrafik (DT) for hver af de fire tællinger. Alle størrelserne til

bestemmelse af opregningsfaktoren FDT er fundet i bilag 5.1 under køretøjsgruppe Person- og varebiler

under 2 tons, samt motorcykler og herunder trafiktypen: Bolig-arbejdssted. I nedenstående

udregninger svarer størrelsen 0,039, for tællingen tirsdag d. 13. april, eksempelvis til tælleperioden

mellem kl. 11-12.

Dernæst skal der beregnes ugedøgntrafik (UDT) for hver af de to uger som tællingen strækker sig

over. I beregningen af ugedøgntrafikken for de tre tællinger i uge 15 er det, som det fremgår af nedenstående

udregninger, nødvendigt at lave et vægtet gennemsnit af de fundne DT'er. Opregningsfaktoren

FUDT (på 0,90) er fundet i bilag 5.2 ligeledes under køretøjsgruppen: Person- og varebiler

under 2 tons samt motorcykler og herunder trafiktypen: Bolig-arbejdssted.

Endelig skal der beregnes et årsdøgntrafiktal for hele 1993. De to opregningsfaktorer FÅDT (som er

0,95 både for uge 15 og 16), er fundet i bilag 5.3 ligeledes under køretøjsgruppen: Person- og varebiler

under 2 tons, samt motorcykler og herunder trafiktypen: Bolig-arbejdssted.

19


20

5.4. Omregning af årsdøgntrafiktal mellem forskellige år

Inden man foretager en sammenligning af årsdøgntrafiktallene (ÅDT) for to forskellige år skal

ÅDT for det ene tælleår (X) korrigeres for den generelle trafikudvikling i den mellemliggende periode.

Dette sker ved hjælp af formlerne:

(5.4A.) og

(5.4B.) hvor

FÅR X-Y er omregningsfaktoren (årskorrektionsfaktoren) fra ÅDT i år X til ÅDT i år Y. Formlen

5.4A bruges når X skal omregnes til et yngre år, mens formlen 5.4B bruges når X skal omregnes til

et ældre år. Beregningen af FÅR X-Y sker ved hjælp af bilag 5.4, hvor den generelle trafikudvikling er

mellem to naboår er anført for de seneste ti år for hver af de syv sædvanlige køretøjsarter.

Hvis X og Y er naboår kan FÅR X-Y således aflæses direkte af bilag 5.4 ellers må man gange de størrelser,

som svarer til trafikudviklingen år for år i perioden mellem X og Y.

5.5. Beregning af 30. højeste time

Til dimensionering af veje anvendes ofte trafikbelastningen i årets 30. højeste time. Omregningen

fra ÅDT til 30. højeste time sker ved hjælp af formlen:

(5.5) hvor

omregningsfaktoren F30 for de syv almindelige trafiktyper er vist i tabel 5.2. I beregningen af de enkelte

omregningsfaktorer indgår der tal fra samtlige permanente tællestationer i Danmark. Omregningsfaktorerne

bør kun benyttes på årsdøgntrafiktallet for alle motorkøretøjerne under et og kun når

der ikke foreligger bedre lokale oplysninger om sæsonvariation

Trafiktype Omregningsfaktor, F 30, for alle biler under ét

By- og lokaltrafik

Bolig-/arbejdsstedstrafik

Regional trafik

Fjerntrafik

0,115

Moderat ferietrafik 0,140

Udpræget ferietrafik 0,200

Sommerlandstrafik 0,260

Tabel 5.2. Faktorer til beregning af 30. største time.

5.6. Beregning af Æ10-belastning

Æ10-belastning er en kort betegnelse for "antal ækvivalente 10 tons akseltryk", der defineres som

det antal 10 tons aksler, der giver samme påvirkning (udmattelse og nedbrydning) på en vejbefæstelse

som alle de i en given periode faktisk forekommende akseltryk. Omregningen fra ÅDT til

Æ10-belastning pr. døgn for en given køretøjsart sker ved hjælp af formlen:

(5.6.)

hvor

omregningsfaktoren FÆ10 (Æ10-faktoren) for de aktuelle køretøjsarter er vist i tabel 5.3.


Da person-, vare- og lastbiler under 3 1 /2 tons totalvægt praktisk talt ikke bidrager til vejsliddet, medtages

disse køretøjer ikke i Æ10-beregningen.

Køretøjsart

Omregningsfaktor, F Æ10

Veje med almindelig trafik Veje med særlig tung nattrafik

Sololastbiler over 3½ tons 0,20 0,20

Lastbiler med påhængsvogn 1,10 1,70

Lastbiler med sættevogn 0,90 1,60

Busser 0,40 0,90

Tabel 5.3. Faktorer til beregning af Æ10-belastning.

På en mindre del af landets veje (se nedenstående kort) er nattrafikken - specielt med lastbiler - særlig

tung. Det drejer sig om rute E45 mellem Aalborg og Frøslev, rute 13 mellem Skørping og Vejle,

rute E20 mellem Kolding og Køge, rute 21 mellem Randers og Holbæk, rute E47/E55 henholdsvis

mellem Helsingør og Lyngby og mellem Køge og Rødby. Ved omregning af årsdøgntrafik til Æ10belastning

pr. døgn på disse veje bør man derfor benytte omregningsfaktorerne i den højre kolonne

af tabel 5.3.

Figur 5.1. Veje med særlig tung nattrafik.

Det har vist sig at de såkaldte supersingleaksler har en langt højere skadeeffekt på vejbefæstelsen end

tilsvarende belastede aksler, monteret med tvillinghjul. Forekomsten af supersingleaksler er

vejafhængig. Sagt med andre ord er effektforøgelsen størst på motorveje, hvor andelen af supersinglemonterede

køretøjer typisk er størst. Korrektionen af Æ10-belastningen for supersingleaksel effekten

sker ved hjælp af formlen:

(5.7.) hvor

korrektionsfaktoren Fss for forskellige vejtyper er vist i tabel 5.4. ∑Æ10 er summen af Æ10-belastningen

pr. døgn for de enkelte køretøjsarter. Den høje korrektionsfaktor under vejtypen ’Kommuneveje’

bør anvendes på kommunale trafikveje, mens den lave korrektionsfaktor bør benyttes på

øvrige veje.

21


22

Vejtype Korrektionsfaktor for supersingleaksel effekten F SS

Motorveje 1,5

Hovedlandeveje og landeveje 1,3

Kommuneveje 1,0-1,2

Tabel 5.4. Faktorer til beregning af korrigeret Æ10-belastning.

5.7. Beregning af antal personbilenheder (PE)

Antal af personbilenheder, PE, på en vejstrækning er et udtryk for hvor mange personbiler, der kapacitetsmæssigt

giver en belastning svarende til den aktuelle belastning. Antal PE er således et sammenfattende

tal for vejens trafikbelastning. Omregningen til PE sker ved hjælp af formlen:

(5.8.) hvor

personbilækvivalenten ÆPE for forskellige stigningskategorier er vist i tabel 5.5. Personbilækvivalenten

er lig med 1 for person-, vare- og lastbiler under 3,5 tons, samt motorcykler og 0 for knallerter

og cykler. Derfor vil der i det følgende kun blive set på personbilækvivalenter for de tunge køretøjsarter,

som typisk mister fart ved bakkede veje og accelererer langsomt efter skarpe sving. For

disse køretøjsarter er størrelsen af personbilækvivalenten for en given vejstrækning, især afhængig

af stigningensforholdene (stigningens længde og gradient), som er samlet i nedenstående tre stigningskategorier:

Vandret vej:

Vejstrækning over 1000 meter, hvor stigningsgradienten - med få undtagelser -er mindre end 1,5 %.

Bakket vej:

Vejstrækning under 200 meter, hvor stigningsgradienten - med få undtagelser -er større end 3,5 %.

Vejstrækning under 400 meter, hvor stigningsgradienten er større end 3,0 %.

Vejstrækning under 700 meter, hvor stigningsgradienten er større end 2,5 %.

Vejstrækning over 1000 meter, hvor stigningsgradienten er mindre end 2,0 %.

Meget bakket vej:

Vejstrækning over 200 meter, hvor stigningsgradienten er større end 4,0 %

Vejstrækning over 500 meter, hvor stigningsgradienten er større end 3,0 %.

Vejstrækning over 1000 meter, hvor stigningsgradienten er større end 2,5 %.

Personbilækvivalenterne i tabel 5.5., er fastsat som et middeltal for alle køretøjer over 3½ tons totalvægt,

svarende til de forskellige stigningskategorier og kun gældende for to-sporede veje, hvor der

ikke er etableret ekstra kørespor eller krybespor. Om stigningsforholdene giver de tunge køretøjer en

kapacitetsmæssig belastning, der svarer til personbilækvivalenterne i tabel 5.5., afhænger tillige af

oversigtsforholdene (kurveforløb og vejbredde), som ikke umiddelbart kan kategoriseres og der-for

ikke er inddraget i tabellen. På en vejstrækning med meget ringe oversigtsforhold, kan man

eventuelt justere lidt i de anførte personbilækvivalenter.

Stigningskategori Personbilækvivalent Æ PE

Vandret Vej 2,0

Bakket vej 2,5

Meget bakket vej 3,0

Tabel 5.5. Faktorer til beregning af antal personbilenheder.


5.8. Lastbiltal til støjberegning, trafiksanering og trafikregulering

Vejtrafikstøjberegninger foretages her i landet næsten udelukkende efter "Nordisk beregningsmodel

for vejtrafikstøj". I denne model indgår begrebet lastbilprocent, hvor lastbiler defineres som køretøjer

med mere end 4 hjul og/eller med totalvægt større end 3'/z tons.

Når den manuelle tælling er opregnet til ÅDT for de enkelte køretøjsarter, kan lastbilprocenten

nemt beregnes ved at dividere antallet af køretøjer i grupperne: sololastbiler over 3½ tons, busser

og lastbiler med sættevogn/anhænger med det samlede antal motorkøretøjer.

Tilsvarende har det i forbindelse med trafiksaneringer og -reguleringer vundet indpas at betragte

alle biler, hvor totalvægten overstiger 3½ tons, soen lastbiler.

5.9. Præsentation

I mange tilfælde skal der kun præsenteres et sammendrag af tælleresultaterne eller et par enkelte hovedresultater.

De relevante resultater skal opstilles på en overskuelig måde, der er tilpasset den konkrete

tælleopgaves formål. I bilag 4 og 5 er der vist eksempler på udfyldte præsentationsskemaer til

henholdsvis snit- og krydstællinger.

23


24

Bilag

Bilag 1. Hjælpemidler ved manuelle trafiktællinger

Ved tælling af større trafikmængder kan det være problematisk at anvende papir- og blyantmetoden.

Der findes forskellige hjælpemidler lige fra simple håndtællere til avancerede automatiske tælleapparater.

De sidstnævnte må nærmest betegnes som maskinelle tælleapparater, men nævnes alligevel

her, da flere af dem kan kobles til håndterminaler med trykknapper, så de kan anvendes til

manuelle tællinger. De forvaltninger, der udfører mange manuelle tællinger hvert år, kan med fordel

anskaffe sig en eller flere tællevogne. I afsnit 1.3 er der opstillet en liste over det vigtigste udstyr

til en sådan tællevogn.

Bilag 1.1 Håndtællere

En håndtæller består af et simpelt tælleværk, der tæller 1 frem, hver gang der trykkes på en knap.

Håndtælleren kan normalt nulstilles med en anden knap.

Håndtællere anvendes i udstrakt grad til at tælle den køretøjsart, der forekommer oftest, f.eks. person-

og varebiler, hvis totalvægt er mindre end 2 tons. De øvrige køretøjsarter optælles ved hjælp af

streger på tælleskemaer. Nogle forvaltninger anvender håndtællere til at tælle flere køretøjsarter. I

disse tilfælde vil det være praktisk at sætte tælleapparaterne fast, f.eks. på et brædt, og forsyne det

med mærkater, der angiver hvilke køretøjsarter, der skal tælles med hvilke apparater.

Bilag 1.2 Automatiske tælleapparater

Automatiske tælleapparater benyttes normalt til maskinelle tællinger, hvor de tilsluttes detektorer,

der enten kan være gummiledninger eller ledningssløjfer. Ledningssløjfer klæbes fast på kørebanen

eller fræses ned i denne. Som nævnt i indledningen til dette bilag kan flere af de automatiske tælleapparater

imidlertid også tilsluttes en håndterminal med trykknapper og derved anvendes til manuelle

tællinger, så som snit-/krydstællinger, nummerskrivnings- og kølængdeanalyser.

For at hjælpe tællere, som arbejder med flere af ovennævnte tælleopgaver, er der udviklet en række

håndterminaler med udskiftelig frontplade. Det betyder eksempelvis, at man ved snittællinger på

monterer en frontplade, hvor de relevante køretøjsgrupper er illustreret eller at man ved krydstællinger

påmonterer en frontplade, hvor der er aftegning af tre kørebaner, hver med et vist antal køretøjsgrupper

og tilsvarende for de øvrige tælleopgaver.

En af fordelene ved de automatiske tælleapparater er, at de registrerede trafiktal automatisk bliver

inddelt i tidsintervaller. Tidsintervallængden, der skal indstilles forud for tællingen, kan varieres frit

i intervallet mellem 1 minut og 1 time og for visse apparater op til 24 timer.

Til mange af de nyere tælleapparater hører der endvidere en programpakke, som skal installeres i

den computer, hvortil de i tælleapparatet oplagrede trafikdata skal overføres og efterbehandles. De

fleste af disse programpakker er i stand til at klare de mest almindelige opgaver vedrørende efterbehandling

og præsentation af tælleresultatet, men de kan også levere trafikdata i ubehandlede filer,

som kan overføres til regneark eller lignende.

Bilag 1.3 Tællevogn

Ved en "tællevogn" forstås en bil, der er specielt indrettet som arbejdsplads for et tællehold, der udfører

manuelle trafiktællinger.

Det er mest hensigtsmæssigt at anvende en varevogn, med forskelligt teknisk udstyr i varerummet.

Vognen bør indrettes således, at den kan opfylde de sikkerheds- og miljømæssige krav, der må stilles

til en arbejdsplads, hvor arbejdsdagen udgør 12-14 timer.


Nedenstående liste omfatter det væsentligste af det udstyr, der er nødvendigt i en tællevogn:

• Forhøjet tag

• Ruder hele vejen rundt i varerummet

• Skydedør i højre side af varerummet

• Trinbræt bagud

• Indvendig beklædning af loft og sider samt gummimåtter

• Skriveplads med skuffer

• Arbejdsstole

• Automatisk tælleudstyr (trykknapsystem)

• Elektronisk triptæller

• Varmeapparat og defroster

• Aflægningsbænk med materialemagasin

• Hylder og skabe

• Spiseklap

• Ur

• Computer

25


26

Bilag 2. Eksempel på arbejdsbeskrivelse

Arbejdsbeskrivelse for manuel snittælling tirsdag, den 15. maj 1993 - tæller nr. 2.

Mødetidspunkt: Tirsdag, den 15. maj kl. 5.50.

Mødested: På tællestedet.

Tælleperiode: Kl. 6.00-18.00.

Pauser: Kl. 9.00-9.30, kl. 12.30-13.30 og kl. 16.00-16.30. Der kommer en

afløser i pauserne.

Tællested: Viborgvej, Vejnr. 617 km/meter 31/425, ca. 100 m NV for Balle

Bygade. Der kan holdes i parkeringslomme i vejens nordlige

side.

Trafik: Der tælles trafik i retning mod Silkeborg, og trafikken deles op i de 10

køretøjsarter, der fremgår af tælleskemaerne.

Aflevering: De udfyldte tælleskemaer afleveres senest den 17. marts på rådhuset,

kontor nr. 314.

Afbud: Hvis du af tvingende grunde bliver forhindret i at møde til tællingen,

bedes du snarest muligt melde afbud på tlf. nr. xx xx xx xx.


Bilag 3. Instruktion i manuelle trafiktællinger

Indhold Side nr.

3.1. Praktiske forhold ...................................................................................................................27

3.2. Opdeling af køretøjerne i arter ..............................................................................................27

3.3. Udfyldelse af tælleblokomslag og tælleskemaer ...................................................................32

3.4. Eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til snittællinger ...........................35

3.5. Eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til krydstællinger ........................37

Bilag 3.1. Praktiske forhold

Det er vigtigt af være på tællestedet i så god tid, at tællingen kan begynde præcis. Husk at

medbringe:

- de udleverede tælleskemaer

- blyanter (husk ekstra) og viskelæder. Kuglepenne, spritpenne og lign. må ikke benyttes

- arbejdsbeskrivelse, hvor tællested og -tid m.m. er anført

- denne tælleinstruktion

- et præcist ur, der er stillet korrekt

- en klapstol eller eventuelt en bil, hvis den kan parkeres således, at der er frit udsyn til de

færdselsetninger, der skal tælles og at den ikke er til gene for trafikken

- tøj som kan klare alle typer vejrforhold

- mad og drikkevarer

Bilag 3.2. Opdeling af køretøjerne i arter

Hvis ikke andet er nævnt, opdeles køretøjerne i de 10 arter, der fremgår af tælleskemaerne (se bilag

3.4. og 3.5.). Ordet totalvægt bruges flere gange. I denne forbindelse betyder totalvægt den største

tilladte vægt af et køretøj, inklusiv brændstof, fører og last. Totalvægt (og lasteevne) fremgår af et

lille skilt på siden af alle vogne med gule nummerplader.

Person.- og varebiler med mindre end 2 tons totalvægt

Denne gruppe omfatter personbiler (hvide nummerplader) med maksimalt 9 siddepladser inklusiv

føreren, taxaer, ambulancer, rustvogne og varebiler med personbilspræg (gule nummerplader), samt

person- eller varebiler med campingvogn eller trailer.

27


28

Vare- og lastbiler med 2-3½ tons totalvægt

Bilerne i denne gruppe har intet personbilpræg, og de består af kassevogne, pickups, mindre ladvogne,

samt vare- eller lastbiler med campingvogn eller trailer. I denne gruppe har bilerne typisk

enkelt-hjul på bagakslen.

Sololastbiler med mere end 3½ tons totalvægt

I denne gruppe er det almindeligt at lastbilerne har stor hjuldiameter, tvillinghjul og/eller mere end

to aksler. I denne gruppe indgår endvidere forvogne til sættevogne, når de kører uden sættevognen.


Lastbiler med påhæng

I denne gruppe medregnes kranvogne som slæber/trækker et andet køretøj.

29


30

Lastbiler med sættevogn.

Forskellen mellem en sættevogn og en påhængsvogn er, at en sættevogn ingen foraksel har. Under

kørsel hviler sættevognen på en forvogn.

Busser

Denne gruppe omfatter rutebiler, bybusser, turistbusser, skolebusser, ledbusser og øvrige busser

med plads til mere end 9 personer og tvillinghjul på bagakslen. Alle busser er udstyret med et lille

skilt på siden, hvor det højest tilladte antal passagerer er angivet.


Motorcykler/scootere

Denne gruppe omfatter almindelige motorcykler og scootere, ellerter, trehjulede biler og de store

knallerter, der er udstyret med nummerplader.

Knallerter

Denne gruppe omfatter kun knallerter uden nummerplade. Knallerter med nummerplade tælles som

motorcykler, da de ikke må køre på cykelstier.

Øvrige køretøjer

Denne gruppe omfatter landbrugsmaskiner og specialkøretøjer, f.eks. traktorer, mejetærskere,

kampvogne og mobilkraner.

31


32

Vogne, der tilhører forsvaret, herunder beredskabskorpset, tælles med i de grupper, hvortil de naturligt

hører. Hvis der er tale om kolonnekørsel med mere end 5 køretøjer ad gangen, bør det bemærkes

på tælleskemaet.

Ved snittællinger hvor fodgængerne tælles, skal de noteres i den nederste rubrik på tælleskemaet.

Bilag 3.3. Udfyldelse af tælleblokomslag og tælleskemaer

Denne forklaring tager udgangspunkt i Vejdirektoratets tælleblokke til manuelle tællinger. Disse

tælleblokke er opbygget således, at efterbehandlingen af tælleresultaterne både kan foretages manuelt

og ved hjælp af edb.

Ønsker man selv at foretage efterbehandlingen af tælleresultaterne manuelt, er der i det følgende

vist eksempler på udfyldte samle-, opregnings- og præsentationsskemaer til henholdsvis snit- og

krydstællinger.

Før trafiktællingen påbegyndes, er der en række felter på tælleblokomslaget og tælleskemaerne,

som skal udfyldes med nødvendige oplysninger vedrørende tællemyndighed og tællested m.v.

Det drejer sig Tællemyndighed nr. og navn, Kommune nr. og navn, Vejnavn, Vejnr., Vejdel,

Vejbestyrer, Km/Meter, Retning, Trafiktype (for snittællinger), Reference ved opregning (for

krydstællinger), Fra kl., Til kl., Mod (for snittællinger) og Bennr. (for krydstællinger).

Tællemyndighed nr. og navn

Angiver den myndighed, der udfører tællingen. Hvis Vejdirektoratet tæller angives et 0, ellers det

amts- eller kommunenr., der fremgår af bilag 6.

Kommune nr. og navn

Skal udfyldes med nummer og navn på den kommune, hvori tællingen foregår (se bilag 6).

Vejnavn

Udfyldes med navnet eller betegnelsen for vejen.

Vejnr.

Udfyldes med vejens administrative nummer.

Vejdel

Udfyldes med et 0 ved normalt vejforløb. Ved specielle vejforløb, som eksempelvis delt trace (afstanden

mellem vejsiderne er større end 50 m.), særlige vejudformninger (niveauforskelle, uens

længde af højre og venstre vejside), forbindelses- og tilslutningsanlæg anvendes begrebet vejdele.

Alle ovennævnte vejelementer kilometreres. Kilometreringen er en entydig længdestedfæstelse, der

måles langs en referencelinie (undertiden benævnt trace) placeret midt mellem vejsiderne.

Vejdelene angives med numrene fra 0 til 8 og altid med følgende betydning:

0: normalt vejforløb (samlet)

1: dele af normalt vejforløb (ved delt trace: højre side)

2: dele af normalt vejforløb (ved delt trace: venstre side)

3: frakørselsrampe i højre side

4: frakørselsrampe i venstre side


5: tilkørselsrampe i højre side

6: tilkørselsrampe i venstre side

7: forbindelsesanlæg i højre side

8: forbindelsesanlæg i venstre side

Ved ovennævnte definition, der følger vejens kilometrering, får alle elementer i højre side ulige

vej-delnumre og alle elementer i venstre side lige vejdelnumre.

Vejbestyrer

Udfyldes med 0 ved tællinger på hovedlandeveje, hvor Vejdirektoratet er vejbestyrer, med

amtsnummeret ved tællinger på landeveje, hvor amtskommunerne er vejbestyrer og med kommunenummeret

ved tællinger på kommuneveje, hvor kommunerne er vejbestyrer.

Hovedlandevejene har administrative vejnumre mellem 1 og 499.

Landevejene har administrative vejnumre mellem 500 og 999.

Kommunevejene har intet entydigt nummersystem.

Km/Meter

Udfyldes med kilometerdelen før skråstregen efterfulgt af meterdelen efter skråstregen. På kommuneveje,

der ikke er kilometreret, skriver man typisk 999/999 i feltet.

Retning

Udfyldes med et + for den tælleretning, som følger vejens kilometrering og et - for den tælleretning,

som går mod vejens kilometrering. Ved trafiktællinger på kommuneveje, der ikke er kilometreret,

springes feltet over.

Trafiktype(snittællinger) og Reference ved opregning (krydstællinger)

Udfyldes med et firecifret tal, som dækker over trafiktypen i fire køretøjsgrupper (se nedenstående

tabel). Det første ciffer, der kan variere mellem 1 og 7, dækker over trafiktypen i køretøjsgruppen:

Person- og varebiler under 2 tons, samt motorcykler. Trafiktypen fortæller noget om køretøjsgruppens

sæsonvariation (se figur 3.4-3.9 i denne vejledning) og det er ofte meget svært at vurdere,

hvilken trafiktype der bør vælges for de enkelte køretøjsgrupper. Det gælder specielt køretøjsgrupperne

Vare- og lastbiler over 2 ton og Busser. For køretøjsgruppen Vare- og lastbiler over 2

tons anbefales det at vælge trafiktypen Fjern, hvis man ikke har bedre viden om trafikforholdene.

Tilsvarende kan man for køretøjsgruppen Busser vælge trafiktypen Rutebil .

Køretøjsart Trafiktype

Person- og varebiler < 2 t

samt motorcykler

Bo/arbejde (1) By/lokal (2) Regional (3) Fjern (4)

Mod. ferie (5) Udp. ferie (6) Sommerland (7)

Vare- og lastbiler > 2 t By (1) Lokal (2) Regional (3) Fjern (4)

Busser Bybus (1) Rutebil (2) Turist (3)

Knallerter og cykler By (1) Bynær (2) Ferie (3) Land (4)

33


34

Fra kl. og Til kl.

Udfyldes på tælleblokomslaget med start-og sluttidspunktet for hele tælleperioden. For tælleskemaerne

gælder det derimod, at der skiftes side for hvert hele timeinterval. Hvis tællingen starter kl.

06.00, udfyldes Fra kl. således 06.00 og Til kl. med 07.00. Er kolonnerne ud for en køretøjsart udfyldt

inden kl. 07.00, skiftes der side, og på den næste side noteres ligeledes 06.00 og 07.00.

Mod (for snittællinger)

Udfyldes med kendte stednavne i de to tælleretninger.

Ben nr. (for krydstællinger)

Udfyldes med numrene fra 1 til 8. Som ben nr. 1 vælges den mest betydende vej. De øvrige ben i

krydset nummereres herefter mod uret. Et almindeligt 4-benet kryds består af benene 1, 3, 5 og 7.

For hvert køretøj sættes en streg, ud for en af de anførte køretøjsarter efter de regler, der er gennemgået

i forrige afsnit.


Bilag 3.4. Eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til snittællinger

MANUEL SNITTÆLLING

Vejledning:

Retning mod udfyldes med vejens endepunkter.

Retning + = retning med kilometreringsretningen.

Retning - = retning mod kilometreringsretningen.

Alle benyttede tælleblade bør udfyldes med dato, tidspunkter og retning + eller -.

Der skiftes tælleblad hver time. Hvis rubrikkerne for en af køretøjsarterne er udfyldt inden timeskift påbegyndes nyt

tælleblad for alle køretøjsarters vedkommende.

Fodgængere tælles kun efter særlig aftale.

35


Bilag 3.5 Eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til krydstælling.

37


Instruks for manuel krydstælling

Inden tællingen påbegyndes, skal omslaget og det frste tælleblad

være udfyldt med stednavn m.v., dato og klokkeslet. På

skitsen nedenfor markeres det aktuelle kryds med fuldt optrukne

linier. De trafikstrmme, der tælles på denne tælleblok,

påfres skitsen.

Retning FRA og MOD på tællebladene udfyldes enten med

vejnavn eller med tal jf. skitsen. Det skraverede felt over sum

udfyldes med nummeret på den trafikstrm, der fremgår af

skitsen, idet en trafikstrm fra f.eks. ben nr. 3 til ben nr. 1

benævnes 31 osv.

Der skiftres tælleblad hver time. Hvis rubrikkerne for en eller

flere af kretjsarterne er fyldt inden timeskift, begyndes på nyt

blad for alle kategoriers vedkommende.

Benene nummereres således:

Som ben nr.1 vælges den mest betydende vej, hvis kilometreringsretningen

går med krydset (har kun betydning, hvor mindst

en vej i krydset er kilometreret). Et almindeligt 4-benet kryds

består af benene 1, 3, 5, og 7.

38


40

Bilag 4. Eksempler på manuel efterbehandling af tælleresultater for

snit- og krydstællinger

Indhold Side nr.

4.1 Eksempler på udfyldte samle-, opregnings- og præsentationsskemaer til snittællinger 40

4.2 Eksempler på udfyldte samle-, opregnings- og præsentationsskemaer til krydstællinger 46

Alle seks skemaer er vedlagt i fuld størrelse bagest i vejledningen.

Bilag 4.1.

Eksempler på udfyldte samle-, opregnings- og præsentationsskemaer til snittællinger

De tre første skemaer vedrører en snittælling, som Nordjyllands Amt (amt 80) har foretaget på Ringvejen

ved Bjergby. Bjergby ligger i Hjørring kommune (kommune 821) mellem Hirtshals og Hjørring.

Ringvejen er en del af rute E39, som på strækningen mellem Hjørring og Hirtshals har vejnummer

448, hvilket samtidigt angiver, at den bestyres af Vejdirektoratet (0). Tællestedet ligger på km/meter

7/777, hvor vejforløbet er normalt (vejdel 0). Kilometreringsretningen går fra Hjørring mod

Hirtshals.

Snittællingen blev foretaget den 29. april 1992 (uge 17) i tidsrummet mellem 11.00 og 17.00.

Samleskema-snit

Når retningsangivelse og tælleresultater er overført fra tælleskemaerne til samleskemaet, skal der

både summeres vandret og lodret.

For hver køretøjsart skal der summeres vandret over de enkelte timer i tælleperioden og det derved

fremkomne resultat skal anføres i søjlen yderst til højre. I skemaet er det eksempelvis blevet beregnet,

at der i den samlede tælleperiode er kommet 53 Sololastbiler over 3½ tons i retning mod

Hirtshals.


Ser man på kolonnen med køretøjsarter vil man opdage, at der i forhold til tælleskemaerne er indsat

et par ekstra sumfelter kaldet Motorkøretøjer ialt og Køretøjer ialt.

I gruppen Motorkøretøjer ialt summeres antallet af person-, vare- og lastbiler, samt busser og motorcykler.

I gruppen Køretøjer ialt summeres det samlede antal motorkøretøjer med antallet af

knallerter og cykler. De to summer skal dels beregnes for de enkelte timer i tælleperioden og dels

for den samlede tælleperiode. Et af resultaterne viser, at 151 motorkøretøjer har passeret tællestedet

i tidsrummet mellem 14 og 15 i retning mod Hirtshals.

41


42

Opregningsskema-snit

På opregningsskemaet er der under felterne med oplysninger om tællemyndighed, sted og tid, indsat

to afkrydsningsskemaer. Disse skemaer indeholder oplysninger, som skal bruges i arbejdet med

at opregne den talte trafik. I det første afkrydsningsskema, som vedrører trafiktyper, er køretøjsarterne

inddelt i fire grupper. For hver af disse grupper vælges den af de tre til syv mulige trafiktyper,

som tællemyndigheden mener passer bedst til forholdene ved tællestedet. For gruppen kaldet Busser

er det eksempelvis trafiktypen Rutebil.

Det næste afkrydsningsskema vedrører stigningsforholdene i den nærmeste omegn af tællestedet.

Af tabellen fremgår det, at der er tale om en bakket vej. Hvis man er i tvivl om hvordan stigningsforholdene

skal vurderes, kan man læse mere om dette emne i afsnit 5.7 i denne vejledning, hvor de

tre kategorier er defineret.

Under de to afkrydsningsskemaer finder man det egentlige skema til opregningsarbejdet. Det fremgår

af dette skema, at resultaterne fra samleskemaets yderste kolonne i højre side er blevet overført

til de to øverste rækker skemaet - en række for hver retning. I tredie række er de to ovenstående

rækker summeret til en total for begge retninger.


Inden man kan opregne den talte trafik T til årsdøgntrafik ÅDT, skal der for hver køretøjsart findes

tre opregningsfaktorer. Disse opregningsfaktorer (eller størrelser ud fra hvilke de kan beregnes) findes

i bilag 5.1-5.3, som alle har det til fælles, at de er opdelt i de samme køretøjsgrupper, som igen

er opdelt i tre til syv relevante trafiktyper jvf. ovenstående afkrydsningsskema. Den første opregningsfaktor

FDT findes i bilag 5.1 ud fra køretøjsart, trafiktype og tælleperiode. For Sololastbiler

over 3½ tons er størrelsen 2,46 eksempelvis fundet ved at dividere I rued summen af de størrelser,

som hører til de enkelte tuner i tælleperioden mellem 11.00 og 17.00 og som svarer til trafiktypen

Fjern. Det vil med andre ord sige 1/(0,079 + 0,077 + 0,073 + 0,067 + 0,060 + 0,050).

Den anden opregningsfaktor FUGT findes i bilag 5.2 ud fra køretøjsart og trafiktype. For Sololastbiler

over 3 1 /2 tons kan størrelsen, som svarer til trafiktypen Fjern direkte aflæses til 0,78.

Den tredie opregningsfaktor FÅET findes i bilag 5.3 ud fra køretøjsart, trafiktype og ugenummer.

For Sololastbiler over 3½ tons kan størrelsen, som svarer til trafiktypen Fjern og ugenr. 17 ligeledes

aflæses direkte til 0,86.

43


44

For hver køretøjsart opregnes den talte trafik T til årsdøgntrafik ÅDT ved at gange den med de tre

opregningsfaktorer. Fortsætter man med køretøjsarten Sololastbiler over 3½ tons bliver de talte 92

køretøjer i skemaet opregnet til en årsdøgntrafik ÅDT i 1992 på 152 køretøjer.

For gruppen Motorkøretøjer ialt er årsdøgntrafikken for 1992 på 3.310 køretøjer fundet ved at

summere antallet af person-, vare- og lastbiler, samt busser og motorcykler. For gruppen Køretøjer

ialt er årsdøgntrafikken for 1992 på 3.382 køretøjer fundet ved at summere det samlede antal motor-

køretøjer med antallet af knallerter og cykler.

Hvis man har foretaget flere adskilte trafiktællinger på samme sted, som skal opregnes til et samlet

årsdøgntrafiktal, kan man læse mere om dette emne i afsnit 5.3 i denne vejledning, hvor der tillige

findes et gennemregnet eksempel.

Ud for hver køretøjsart er der afsat plads til en omregningsfaktor (årskorrektionsfaktor) FÅR X-Y.

For at få den fundne årsdøgntrafik ÅDT i 1992 omregnet til eksempelvis 1993-niveau, skal der korrigeres

for trafikudviklingen mellem 1992 og 1993 indenfor de enkelte køretøjsarter. Idet 1992 og

1993 er naboår kan omregningsfaktoren FÅR X-Y for køretøjsarten Sololastbiler over 3½ tons eksempelvis

aflæses direkte i bilag 5.4 til 0,91. Ved at gange denne størrelse på ÅDT i 1992, som var

på 152 køretøjer kommer man frem til en ÅDT i 1993 på 138 køretøjer. For gruppen Motorkøretøjer

ialt er årsdøgntrafikken for 1993 på 3.339 køretøjer fundet ved at summere antallet af person-,

vare-og lastbiler, samt busser og motorcykler. For gruppen Køretøjer ialt er årsdøgntrafikken for

1993 på 3.409 køretøjer fundet ved at summere det samlede antal motorkøretøjer med antallet af

knallerter og cykler. Hvis man ønsker at omregne bagud i tiden og/eller over flere år, kan man læse

mere om dette emne i afsnit 5.4 i denne vejledning.

I skemaet er der afsat plads til en omregningsfaktor FÆ10, med hvilken det er muligt at omregne

ÅDT i 1993 til Æ10-belastningen pr. døgn for de fire tunge køretøjsarter. Æ10-belastningen pr.

døgn findes for hver køretøjsart ved at gange omregningsfaktoren FÆ10 med den fundne ÅDT i

1993. Omregningsfaktoren FÆ10 findes i tabel 5.3 i denne vejledning ud fra køretøjsart og trafiktype.

Fortsætter man med køretøjsarten Sololastbiler over 3½ tons bliver ÅDT i 1993, som i skemaet

er blevet bestemt til 138 køretøjer, omregnet til en Æ10-belastningen pr. døgn på 27,6. Denne

størrelse er i skemaet summeret med Æ10-belastningen pr. døgn for de tre øvrige tunge køretøjsarter

til en samlet Æ10-belastning pr. døgn på 175,9 for gruppen Motorkøretøjer ialt.

I skemaet er der afsat plads til korrektionsfaktoren Fss, med hvilken det er muligt at korrigere Æ10belastningen

pr. døgn for supersingleaksel effekten. Den korrigerede Æ10-belastning Æ10ss, som i

skemaet er blevet beregnet til 228,7 ved at gange Æ10-belastningen pr. døgn, som ovenfor er beregnet

til 175,9 med korrektionsfaktoren Fss, der er aflæst til 1,3 i tabel 5,4 i denne vejledning.

For køretøjsgruppen Motorkøretøjer ialt er det i skemaet muligt at omregne årsdøgntrafikken

ÅDT i 1993 til 30. højeste time. Den 30. højeste time, som i skemaet er blevet beregnet til 384 køretøjer

ved at gange ÅDT i 1993, der tidligere er beregnet til 3.339 køretøjer pr. døgn med omregningsfaktoren

F30, der er aflæst til 0,115 i tabel 5.2 i denne vejledning.

I skemaet er der for hver køretøjsart afsat plads til en personbilækvivalent. Med denne personbilækvivalent

er det muligt at omregne årsdøgntrafikken ÅDT i 1993 for de enkelte køretøjsarter til

personbilenheder PE. Personbilækvivalenten er 1,0 for alle køretøjer under 3,5 tons inklusiv motorcykler.

For de fire tunge køretøjsarter er personbilækvivalenten på 2,5 fundet i tabel 5.5 i denne vejledning

under stigningskategorien: Bakket vej. For køretøjsarten Sololastbiler over 3½ tons er de

345 personbilenheder pr. døgn eksempelvis fundet ved at gange ÅDT i 1993, som tidligere er bestemt

til 138 køretøjer pr. døgn med personbilækvivalenten på 2,5. For køretøjsgruppen Motorkøretøjer

ialt er de 3.802 personbilenheder fundet ved at summere PE for de syv motorkøretøjsarter.


Præsentationsskema-snit

Øverst på præsentationsskemaet er der, tilsvarende de tidligere skemaer, en række felter med oplysninger

om tællemyndighed, sted og tid. Dernæst følger tre delskemaer, hvor der er plads til hovedresultaterne

fra samle- og opregningsskemaet.

Det første delskema skal udfyldes med den talte trafik i timeintervaller fordelt på køretøjsgrupperne

Motorkøretøjer ialt og Cykler og knallerter, samt Fodgængere. Antallet af køretøjer i gruppen

Motorkøretøjer ialt kan overføres direkte fra samleskemaets to kørselsretninger, mens summen af

cykler og knallerter først skal beregnes inden den overføres fra samleskemaets to kørselsretninger.

Herefter skal man beregne summen af Motorkøretøjer, Cykler og knallerter, samt Fodgængere i

begge kørselsretninger dels for hver time i tælleperioden og dels for den samlede tælleperiode. Et af

resultaterne viser, at 327 motorkøretøjer har passeret tællestedet i tidsrummet mellem 15.00 og

16.00. Summen af fodgængere i de to kørselsretninger skal beregnes inden tallene overføres fra

samleskemaet.

I det andet delskema, hvor den talte trafik i hele tælleperioden er opgjort på køretøjsarter, kan tallene

direkte overføres fra opregningsskemaet.

45


46

2. Trafik i hele tælleperioden opgjort på køretøjsarter

3. Sammenfattende og opregnede trafiktal m.m.

I det tredie og sidste delskema, hvor der vises sammenfattende og opregnede trafiktal, er der foretaget

et par ændringer i sammensætningen af køretøjsgrupperne. De fire tunge køretøjsarter er her

samlet til en køretøjsgruppe og tilsvarende er knallerter og cykler samlet til en køretøjsgruppe. For

disse to køretøjsgrupper medfører denne ændring lidt beregningsarbejde. Der skal dels foretages en

summering inden den talte trafik mellem 11.00 og 17.00 kan overføres fra den sidste række i forrige

delskema og dels foretages en summering inden årsdøgntrafikken ÅDT i 1993 overføres fra opregningsskemaet.

3. Sammenfattende og opregnede trafiktal m.m.

Den 30. største time, antal personbilenheder og Æ10-belastningen kan derimod overføres direkte

fra opregningsskemaet.

I formlerne til beregning af henholdsvis vare- og lastbilprocent og lastbilprocent indgår der to eller

tre bogstaver, som kan genfindes i rækken med årsdøgntrafikken ÅDT i 1993. Lastbilprocenten på

9,2 % er således fundet ved at dividere de 308 Lastbiler over 3½ tons og busser med de 3.339 køretøjer

i gruppen Motorkøretøjer ialt og gange resultatet med 100.


Under præsentationsskemaets tre delskemaer finder man en række felter, hvor vejrforholdene kan

beskrives.

Bilag 4.2. Eksempler på udfyldte samle-, opregnings- og præsentationsskemaer til

krydstællinger

De nedenfor beskrevne skemaer vedrører en krydstælling, som Ebeltoft Kommune (kommune 701)

har foretaget i krydset mellem Øster Alle/Nørre Alle og Skelhøjevej/Jernbanegade i centrum af

Ebeltoft by. De fire veje, som danner et almindeligt 4-benet kryds (vejdel 0), har vejnumrene 9800,

6665, 5505 og 3570. Vejene bestyres af Ebeltoft Kommune (kommune 701) og er ikke kilometrerede.

Nørre Alle har ved tidligere trafiktællinger haft den største årsdøgntrafik og er derfor valgt som

ben nr. 1.

Krydstællingen blev foretaget den 27. juli 1994 (uge 30) i tidsrummet mellem 07.00 og 17.00.

Samleskema-kryds

For hver af de talte køretøjsarter skal der udfyldes et samleskema tilsvarende det viste, der gælder

køretøjsarten: Person- og varebiler under 2 tons.

Når retningsangivelse og tælleresultater er overført fra tælleskemaerne og tælleblokomslaget til

samleskemaet, skal der både summeres vandret og lodret.

For hver af de 12 Fra-Til benkombinationer skal der summeres vandret over de enkelte timer i tælleperioden

og det derved fremkomne resultat skal anføres i søjlen yderst til højre. I skemaet er det

eksempelvis blevet beregnet, at der i den samlede tælleperiode er kørt 217 Person- og varebiler under

2 tons fra ben nr. 3 til ben nr. 7.

Herefter skal det beregnes hvor mange Person- og varebiler under 2 tons, der ialt er kommet fra

hvert af de fire ben. Beregningen foretages for hvert ben ved at summere de tre tal, som står i felterne

Til ben nr. og anføre resultatet i feltet Ialt fra ben nr. Beregningen skal både gennemføres for

de enkelte timer i tælleperioden og for den samlede tælleperiode. Et af resultaterne viser, at der ialt

kørte 234 Person- og varebiler under 2 tons fra ben nr. 3 i tidsrummet mellem 11 og 12.

47


48

1) Eventuelle køretøjer i tælleskemafeltet "øvrige" medregnes til den køretøjsart, der passer bedst.

Tilsvarende skal det beregnes hvor mange Person- og varebiler under 2 tons, der ialt er kørt til

hvert af de fire ben. Beregningen er stort set den samme som ovenstående, blot med den forskel, at

de tal der skal summeres ikke står lige over hinanden. Et af resultaterne viser, at der i alt kørte 309

Person- og varebiler under 2 tons til ben nr. 1 i tidsrummet mellem 14 og 15.

Resultaterne fra de to foregående beregninger skal herefter bruges til at beregne hvor mange Person-og

varebiler under 2 tons, der ialt er kørt til og fra hvert af de fire ben. Beregningen foretages

for hvert ben ved at summere størrelsen i feltet Ialt fra ben nr. med det tilsvarende tal i feltet Ialt

til ben nr. Beregningen skal både gennemføres for de enkelte timer i tælleperioden og for den samlede

tælleperiode. For ben nr. 7 er det eksempelvis blevet beregnet, at 1.002 Person- og varebiler

under 2 tons har kørt til og fra benet i den samlede tælleperiode.

Endelig skal man nederst i samleskemaet beregne totaltrafikken ind i krydset. Beregningen foretages

ved at summere størrelserne Ialt til ben nr. for de fire ben. Beregningen skal både gennemføres

for de enkelte timer i tælleperioden og for den samlede tælleperiode. Et af resultaterne viser, at der

ialt kørte 930 Person- og varebiler under 2 tons ind i krydset i tidsrummet mellem 11 og 12.


Opregningsskema-kryds

I opregningsprocessen skal der bruges et opregningsskema pr. ben tilsvarende det, der er vist for

ben nr 1 (Nørre Allé). I opregningsskemaet er der under felterne med oplysninger om tællemyndighed,

sted og tid, indsat to afkrydsningsskemaer. Disse skemaer indeholder oplysninger, som skal

bruges i arbejdet med at opregne den talte trafik. I det første afkrydsningsskema, som vedrører trafiktyper,

er køretøjsarterne inddelt i fire grupper. For hver af disse grupper vælges den af de tre til

syv mulige trafiktyper, som tællemyndigheden mener passer bedst til forholdene ved tællestedet.

For køretøjsgruppen kaldet Person- og varebiler under 2 tons, samt motorcykler er det eksempelvis

trafiktypen: Udpræget ferie.

Det næste afkrydsningsskema vedrører stigningsforholdene i den nærmeste omegn af tællestedet.

Af tabellen fremgår det, at der er tale om en vandret vej. Hvis man er i tvivl om hvordan stigningsforholdene

skal vurderes, kan man læse mere om dette emne i afsnit 5.7 i denne vejledning, hvor de

tre kategorier er defineret.

Under de to afkrydsningsskemaer finder man det egentlige skema til opregningsarbejdet. Tallene i

opregningsskemaets første række, som kaldes Talt trafik ialt T, er direkte overført fra samleskemaerne.

Tallene dækker over den samlede tælleperiode (yderste højre kolonne) og er fundet under felterne

Ialt til og fra ben nr. De 5.561 Person- og varebiler under 2 tons er således fundet i yderste

højre kolonne under felterne Ialt til og fra ben nr. 1 i det samleskema, som vedrører denne køretøjsart.

49


50

Inden man kan opregne den talte trafik T til årsdøgntrafik ÅDT, skal der for hver køretøjsart findes

tre opregningsfaktorer. Disse opregningsfaktorer (eller stør r elser ud fra hvilke de kan beregnes) findes

i bilag 5.1-5.3, som alle har det til fælles, at de er opdelt i de samme køretøjsgrupper, som igen

er opdelt i tre til syv relevante trafiktyper jvf. ovenstående afkrydsningsskema. Den første opregningsfaktor

FDT findes i bilag 5.1 ud fra køretøjsart, trafiktype og tælleperiode. For Person- og varebiler

under 2 tons er størrelsen 1,38 eksempelvis fundet ved at dividere 1 med summen af de

størrelser, som hører til de enkelte timer i tælleperioden mellem 07.00 og 17.00 og som svarer til

trafiktypen Udpræget ferie. Det vil med andre ord sige 1/(0,090 + 0,098 + 0,052 + 0,042 + 0,039 +

0,041 + 0,045 + 0,054 + 0,086 + 0,108).

Den anden opregningsfaktor FUDT findes i bilag 5.2 ud fra køretøjsart og trafiktype. For Person-

og varebiler under 2 tons kan størrelsen, som svarer til trafiktypen Udpræget ferie direkte aflæses

til 1,02.

Den tredie opregningsfaktor FÅDT findes i bilag 5.3 ud fra køretøjsart, trafiktype og ugenummer.

For Person- og varebiler under 2 tons kan størrelsen, som svarer til trafiktypen Udpræget ferie

og ugenr. 30 ligeledes aflæses direkte til 0,66.


For hver køretøjsart opregnes den talte trafik T til årsdøgntrafik ÅDT ved at gange den med de tre

opregningsfaktorer. Fortsætter man med køretøjsarten Person-og varebiler under 2 tons bliver de

talte 5.561 køretøjer i skemaet opregnet til en årsdøgntrafik ÅDT i 1994 på 5.166 køretøjer.

For gruppen Motorkøretøjer ialt er årsdøgntrafikken for 1994 på 5.968 køretøjer fundet ved at

summere antallet af person-, vare- og lastbiler, samt busser og motorcykler. For gruppen Køretøjer

ialt er årsdøgntrafikken for 1994 på 6.260 køretøjer fundet ved at summere det samlede antal motorkøretøjer

med antallet af knallerter og cykler.

Hvis man har foretaget flere adskilte trafiktællinger på samme sted, som skal opregnes til et samlet

årsdøgntrafiktal, kan man læse mere om dette emne på siderne i afsnit 5.3 i denne vejledning, hvor

der tillige findes et gennemregnet eksempel. Ud for hver køretøjsart er der afsat plads til en omregningsfaktor

(årskorrektionsfaktor) FÅR X-Y. Omregningsfaktoren bruges dog ikke på den fundne årsdøgntrafik

ÅDT i 1994, som ikke kan omregnes frem i tiden og ikke ønskes omregnet bagud i tiden.

Hvis man ønsker at omregne bagud/frem i tiden og/eller over flere år, kan man læse mere om

dette emne på side i afsnit 5.4 i denne vejledning.

I skemaet er der afsat plads til en omregningsfaktor FÆ10, med hvilken det er muligt at omregne

ÅDT i 1994 til Æ10-belastningen pr. døgn for de fire tunge køretøjsarter. Æ10-belastningen pr.

døgn findes for hver køretøjsart ved at gange omregningsfaktoren FÆ10 med den fundne ÅDT i

1994. Omregningsfaktoren FÆ10 findes i tabel 5.3 i denne vejledning ud fra køretøjsart og trafiktype.

Ser man på køretøjsarten Busser bliver ÅDT i 1994, som i skemaet er blevet bestemt til 119 køretøjer,

omregnet til en Æ10-belastning pr. døgn på 47,6. Denne størrelse er i skemaet summeret

med Æ10-belastningen pr. døgn for de tre øvrige tunge køretøjsarter til en samlet Æ10-belastning

pr. døgn på 82,0 for gruppen Motorkøretøjer ialt.

I skemaet er der afsat plads til korrektionsfaktoren Fss, med hvilken det er muligt at korrigere Æ10belastningen

pr. døgn for supersingleaksel effekten. Den korrigerede Æ10-belastning Æ10ss, som i

skemaet er blevet beregnet til 90,2 ved at gange Æ10-belastningen pr. døgn, som ovenfor er beregnet

til 82,0 med korrektionsfaktoren Fss, der er aflæst til 1, l i tabel 5.4 i denne vejledning.

For køretøjsgruppen Motorkøretøjer ialt er det i skemaet muligt at omregne årsdøgntrafikken

ÅDT i 1994 til 30. højeste time. Den 30. højeste time, som i skemaet er blevet beregnet til 1194

køretøjer ved at gange ÅDT i 1994, der tidligere er beregnet til 5.968 køretøjer pr. døgn med

omregningsfaktoren F30, der er aflæst til 0,200 i tabel 5.2 i denne vejledning.

I skemaet er der for hver køretøj sart afsat plads til en personbilækvivalent. Med denne personbilækvivalent

er det muligt at omregne årsdøgntrafikken ÅDT i 1994 for de enkelte køretøjsarter til

personbilenheder PE. Personbilækvivalenten er 1,0 for alle køretøjer under 3,5 tons inklusiv motorcykler.

For de fire tunge køretøjsarter er personbilækvivalenten på 2,0 fundet i tabel 5.5 i denne vejledning

under stigningskategorien: Vandret vej. For køretøjsarten Busser er de 238 personbilenheder

pr. døgn eksempelvis fundet ved at gange årsdøgntrafikken ÅDT i 1994, som tidligere er bestemt

til 119 køretøjer pr. døgn med personbilækvivalenten på 2,0. For køretøjsgruppen Motorkøretøjer

ialt er de 6.208 personbilenheder fundet ved at summere PE for de syv motorkøretøjsarter.

51


52

Præsentationsskema-kryds

Øverst på præsentationsskemaet er der, tilsvarende de tidligere skemaer, en række felter med oplysninger

om tællemyndighed, sted, tid og krydsets ben. Dernæst følger tre delskemaer, hvor der er

plads til hovedresultaterne fra samle- og opregningsskemaet.

Det første delskema skal udfyldes med den talte trafik ind i krydset for køretøjsgrupperne Motorkøretøjer

ialt og Cykler og knallerter opgjort i timeintervaller. De henholdsvis to og syv køretøjsarter,

som udgør de to køretøjsgrupper har indtil nu været adskilt på hvert sit samleskema. Derfor skal

tælleresultaterne for de to køretøjsgrupper først summeres time for time inden de overføres fra samle

skemaernes nederste felter, som kaldes Totaltrafik ind i krydset. Når den talte trafik i de to kø-

retøjsgrupper er fundet for hver time i tælleperioden, kan det samlede tælleresultat for hele tælleperioden

findes ved at summere vandret. På denne måde er det beregnet, at der i tidsrummet mellem

07.00 og 17.00 er kørt 801 Knallerter og cykler ind i krydset.

I det andet delskema, hvor den talte trafik i hele tælleperioden er opgjort på køretøjsarter, kan en

række af tallene direkte overføres fra samleskemaerne. Det gælder tallene for de ni køretøjsarter,

som findes på hvert sit samleskema. På samleskemaet er disse tal placeret i det yderste højre felt i

rækkerne Ialt fra ben nr og rækken Totaltrafik ind i krydset. Når tallene er overført fra samleskemaerne

kan man beregne antallet af køretøjer i køretøjsgrupperne Motorkøretøjer ialt og Køretøjer

ialt. Ser man på ben nr. 1, er de 3.213 Motorkøretøjer ialt, fundet ved at summere antallet af

person-, vare- og lastbiler, samt busser og motorcykler. Fortsætter man med ben nr. 1, er de 3.497

Køretøjer ialt fundet ved at summere de 3.213 Motorkøretøjer ialt med de 46 knallerter og 238

cykler.


2. Trafik i hele tælleperioden opgjort på køretøjsarter

I det tredie og sidste delskema, skal samtlige trafikstrømme mellem krydsets fire ben indsættes for

en given tidsperiode og køretøjsart. I det viste eksempel har man valgt at vise trafikstrømmene for

køretøjsarten Person- og varebiler under 2 tons i den samlede tælleperiode. Fordelen ved at vælge

den samlede tælleperiode er, at man direkte kan aflæse trafikstrømmene af samleskemaet.

Under præsentationsskemaets tre delskemaer finder man en række felter, hvor vejrforholdene kan

beskrives.

53


54

Bilag 5. Opregnings- og omregningsfaktorer

Indhold Side nr

5.1 Opregning fra talt trafik til døgntrafik .................................................................................... 54

5.2 Opregning fra døgntrafik til ugedøgntrafik ............................................................................ 56

5.3 Opregning fra ugedøgntrafik til årsdøgntrafik ....................................................................... 57

5.4 Omregning af årsdøgntrafik mellem forskellige år ................................................................ 62

Bilag 5.1 Opregning fra talt trafik til døgntrafik


56

Bilag 5.2 Opregning fra døgntrafik til ugedøgntrafik


Bilag 5.3 Opregning fra ugedøgntrafik til årsdøgntrafik

57


62

Bilag 5.4 Omregning af årsdøgntrafik mellem forskellige år


Bilag 6. Amts- og kommunenumre

101 København

147 Frederiksberg

015 Københavns Amt

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

171 Ledøje-Smørum

173 Lyngby-Tårbæk

175 Rødovre

181 Søllerød

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

189 Værløse

020 Frederiksborg Amt

201 Allerød

205 Birkerød

207 Farum

208 Fredensborg-Humlebæk

209 Frederikssund

211 Frederiksværk

213 Græsted-Gilleleje

215 Helsinge

217 Helsingør

219 Hillerød

221 Hundested

223 Hørsholm

225 Jægerspris

227 Karlebo

229 Skibby

231 Skævinge

233 Slangerup

235 Stenløse

237 Ølstykke

025 Roskilde Amt

251 Bramsnæs

253 Greve

255 Gundsø

257 Hvalsø

259 Køge

261 Lejre

263 Ramsø

265 Roskilde

267 Skovbo

269 Solrød

271 Vallø

030 Vestsjællands Amt

301 Bjergsted

303 Dianalund

305 Dragsholm

307 Fuglebjerg

309 Gørlev

311 Hashøj

313 Haslev

315 Holbæk

317 Hvidebæk

319 Høng

321 Jernløse

323 Kalundborg

325 Korsør

327 Nykøbing-Rørvig

329 Ringsted

331 Skælskør

333 Slagelse

335 Sorø

337 Stenlille

339 Svinninge

341 Tomved

343 Trundholm

345 Tølløse

035 Storstrøms Amt

351 Fakse

353 Fladså

355 Holeby

357 Holmegård

359 Højreby

361 Langebæk

363 Maribo

365 Møn

367 Nakskov

369 Nykøbing-Falster

371 Nysted

373 Næstved

375 Nørre-Alslev

377 Præstø

379 Ravnsborg

381 Rudbjerg

383 Rødby .

385 Rønnede

387 Sakskøbing

389 Stevns

391 Stubbekøbing

393 Suså

395 Sydfalster

397 Vordingborg

040 Bornholms Amt

401 Allinge-Gudhjem

403 Hasle

405 Neksø

407 Rønne

409 Aakirkeby

411 Christiansø

042 Fyns Amt

421 Assens

423 Bogense

425 Broby

427 Egebjerg

429 Ejby

431 Faaborg

433 Glamsbjerg

435 Gudme

437 Haarby

439 Kerteminde

441 Langeskov

443 Marstal

445 Middelfart

447 Munkebo

449 Nyborg

451 Nørre Aaby

461 Odense

471 Otterup

473 Ringe

475 Rudkøbing

477 Ryslinge

479 Svendborg

481 Sydlangeland

483 Søndersø

485 Tommerup

487 Tranekær

489 Ullerslev

491 Vissenbjerg

493 Ærøskøbing

495 Ørbæk

497 Årslev

499 Aarup

050 Sønderjyllands Amt

501 Augustenborg

503 Bov

505 Bredebro

507 Broager

509 Christiansfeld

63


64

511 Gram

513 Gråsten

515 Haderslev

517 Højer

519 Lundtoft

521 Løgumkloster

523 Nordborg

525 Nørre-Rangstrup

527 Rødding

529 Rødekro

531 Skærbæk

533 Sundeved

535 Sydals

537 Sønderborg

539 Tinglev

541 Tønder

543 Vojens

545 Aabenraa

055 Ribe Amt

551 Billund

553 Blåbjerg

555 Blåvandshuk

557 Bramming

559 Brørup

561 Esbjerg

563 Fanø

565 Grindsted

567 Helle

569 Holsted

571 Ribe

573 Varde

575 Vejen

577 Ølgod

060 Vejle Amt

601 Brædstrup

603 Børkop

605 Egtved

607 Fredericia

609 Gedved

611 Give

613 Hedensted

615 Horsens

617 Jelling

619 Juelsminde

621 Kolding

623 Lunderskov

625 Nørre-Snede

627 Tørring-Uldum

629 Vamdrup

631 Vejle

065 Ringkøbing Amt

651 Aulum-Haderup

653 Brande

655 Egvad

657 Herning

659 Holmsland

661 Holstebro

663 Ikast

665 Lemvig

667 Ringkøbing

669 Skjern

671 Struer

673 Thyborøn-Harboøre

675 Thyholm

677 Trehøje

679 Ulfborg-Vemb

681 Videbæk

683 Vinderup

685 Askov

070 Århus Amt

701 Ebeltoft

703 Galten

705 Gjern

707 Grenå

709 Hadsten

711 Hammel

713 Hinnerup

715 Hørning

717 Langå

719 Mariager

721 Midtdjurs

723 Nørhald

725 Nørre-Djurs

727 Odder

729 Purhus

731 Randers

733 Rosenholm

735 Rougsø

737 Ry

739 Rønde

741 Samsø

743 Silkeborg

745 Skanderborg

747 Sønderhald

749 Them

751 Århus

076 Viborg Amt

761 Bjerringbro

763 Fjends

765 Hanstholm

767 Hvorslev

769 Karup

771 Kjellerup

773 Morsø

775 Møldrup

777 Sallingsund

779 Skive

781 Spøttrup

783 Sundsøre

785 Sydthy

787 Thisted

789 Tjele

791 Viborg

793 Ålestrup

080 Nordjyllands Amt

801 Arden

803 Brovst

805 Brønderslev

807 Dronninglund

809 Farsø

811 Fjerritslev

813 Frederikshavn

815 Hadsund

817 Hals

819 Hirtshals

821 Hjørring

823 Hobro

825 Læsø

827 Løgstør

829 Løkken-Vrå

831 Nibe

833 Nørager

835 Pandrup

837 Sejlflod

839 Sindal

841 Skagen

843 Skørping

845 Støvring

847 Sæby

849 Aabybro

851 Aalborg

861 Aars

More magazines by this user
Similar magazines