Vejledning i manuelle trafiktællinger - Cykelviden

arkiv.cykelviden.dk

Vejledning i manuelle trafiktællinger - Cykelviden

6

1. Indledning

Denne vejledning er udarbejdet som en støtte til alle tekniske forvaltninger i amter og kommuner,

som beskæftiger sig med manuelle trafiktællinger. I vejledningen bliver der både set på det indledende

arbejde med tilrettelæggelse og udførelse af manuelle trafiktællinger og på det efterfølgende

arbejde med resultatbehandling. Det er ønsket, at vejledningen både kan anvendes af forvaltninger,

der er fortrolige med manuelle tællinger og af forvaltninger, der ingen erfaringer har på dette område.

Manuelle trafiktællinger er specielt velegnet i de tilfælde, hvor man er interesseret i at kende trafikkens

sammensætning på køretøjsarter og/eller trafikstrømmene i kryds. Selv om der efterhånden findes

apparatur, der kan klassificere køretøjer i forskellige grupper, er den mest nøjagtige metode stadig

en manuel tælling. Derfor vil manuelle trafiktællinger stadig finde anvendelse f.eks. i forbindelse

med:

− beregning af vejslid (Æ10-belastning)

− trafikøkonomiske beregninger

− beregninger af trafikkens miljøkonsekvenser (støjberegning og luftforurening)

− kapacitetsberegninger

I vejledningen gennemgås alle centrale problemstillinger i en tælleopgave trin for trin. Opstillingen

af større, løbende tælleprogrammer og gennemførelse af trafikanalyser i øvrigt behandles derimod

ikke. Har man brug for bistand med sådanne opgaver, er man altid velkommen til at kontakte Vejdirektoratets

Trafikstatistikafdeling.

Maskinelle tællinger gennemgås heller ikke i vejledningen, men man skal dog være opmærksom på,

at det i visse tilfælde er mest hensigtsmæssigt at udføre både maskinelle og manuelle tællinger. De

relativt omkostningslette maskinelle tællinger benyttes som oftest til at finde den totale trafikmængde

over længere perioder, mens de mere omkostningstunge manuelle tællinger, som kun bruges

i begrænsede perioder, især benyttes til at fastlægge køretøjssammensætning og/eller trafikstrømme

i et kryds.

Hvad angår efterbehandling af tælleresultaterne bliver der i vejledningen primært set på manuel efterbehandling,

men også på de tilsvarende edb-redskaber. Eksempelvis har Vejdirektoratets Trafikinformatikafdeling

(TIA) udviklet to edb-programmer kaldet MASTRA og MANTRA, der kan efterbehandle

og præsentere resultatet af henholdsvis manuelle snit- og krydstællinger. MANTRA,

der er det ældste af de to programmer tages dog ud af drift sidst i 1995, hvor det forventes, at MA-

STRA både kan håndtere manuelle snit- og krydstællinger.

Vejledningen består af i alt fem kapitler. I kapitel 2 gennemgås arbejdet med at tilrettelægge og udføre

en manuel tælling. I de efterfølgende to kapitler er tilrettelæggelsen af tællinger uddybet, og der

er opstillet konkrete anbefalinger med hensyn til valg af tælletidspunkt og bemanding af tælleposter.

Kapitel 5 omhandler efterbehandling og præsentation af tælleresultaterne, hvor der er lagt

særlig vægt på opregningsprocesserne, herunder specielt opregningen af den talte trafik til årsdøgntrafik.

I vejledningens bilag 1 gennemgås diverse hjælpemidler ved manuelle trafiktællinger. Dernæst følger

et eksempel på en arbejdsbeskrivelse i bilag 2. Vejledningens bilag 3 er en instruktion i selve arbejdet

med manuelle trafiktællinger, herunder opdeling af køretøjer i arter og udfyldelse af tælleblokomslag

og tælleskemaer. I bilag 4 er arbejdet med manuel efterbehandling af tælleresultater for

snit- og krydstællinger gennemgået i detaljer. Bilag 5 indeholder de opregningsfaktorer, der er nødvendige

for at opregne talt trafik til årsdøgntrafik. I bilag 6, vejledningens sidste, findes en komplet

liste med navne og numre på samtlige kommuner og amter i Danmark.

More magazines by this user
Similar magazines