10

Grønt Miljø 10 

4 Forskning i terapihaver får dybere rødder 

8 Knust beton, tegl og asfalt med nye forskrifter 

12 Færdsel langs vandløb giver kun få gener 

14 Et nyt liv til bytræerne 

/ DECEMBER 2011 

22 Vitaminer til bynær skovrejsning 

28 Der er intet der tyder på at vi får en kold vinter 

32 Afstanden til parken påvirker sundheden 

46 Som på en forladt planet 

GRØNT MILJØ 10/2011 1

2 

www.skag.dk 

Velkommen til en verden 

af grønne fingeraftryk. 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør - kontakt@skag.dk 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke - oelstykke@skag.dk 

ODENSE: T 66 11 47 04 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ - odense@skag.dk 

KALUNDBORG: T 58 16 47 00 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg - kontakt@skag.dk 

www.johansens-planteskole.dk 

VIDEN, RÅDGIVNING 

& PLANTER TIL TIDEN 

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt 

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk 

GRØNT MILJØ 10/2011

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

DEN BYNÆRE SKOVREJSNING 

Med en såkaldt miljøfokusering af landdistriktprogrammets 

EU-midler og midler fra den sådan ‘miljømilliard II’ har 

skovrejsningen fået en lille smule ny luft. „Der bliver rejst 

mere skov og herunder mere bynær skov,“ hedder det i den 

nye finanslov. Indsatsen er dog minimal med de ekstra 38 

millioner kr. i 2012 og 34 millioner i 2013 hvoraf den statslige 

skovrejsning skal have det halve - svarende til cirka 70 

ha ny skov. I forslaget til finansloven var beløbet da også 

fire gange større, men det blev som så meget andet barberet 

stærkt ned. Det er dog i det mindste et signal om at den 

statslige skovrejsning ikke er helt glemt efter at den i flere 

har vært reduceret til en spagfærdig medfinansiering af private 

og kommunale projekter. 

Da skovrejsningen blev et tema sidst i 1980’erne var anledningen 

overproduktionen af landbrugsvarer i EU og underproduktionen 

af træ. Og det var landbrugets meget omtalte 

marginaljorde der skulle plantes til. Skovarealet skulle 

fordobles over en trægeneration lød de politiske signaler i 

1989. Et sigte som officielt aldrig er ændret, men i praksis 

heller aldrig har holdt i takt med at træpriserne faldt og 

smørbjergene smeltede. 

I mellemtiden har skovrejsningen fået nyt indhold. Det 

handler ikke mere om at fjerne, magre landbrugsjorder skal 

blive til produktionskov. Nu skal skovrejsningen sikre naturbeskyttelse, 

grundvandsbeskyttelse, folkesundhed og rekreation. 

Og det skal derfor helst ske på bynære arealer og 

derfor helst i en besøgsvenlig form hvor variationen er en 

nøglefaktor lige fra de enkelte træer til hele skovlandskabet. 

Forskere arbejder med hvordan det bedst kan ske og 

støttes af interesseorganisationer. Bl.a. har Danske Planteskoler 

sat punktet på sin dagsorden. 

Grundlaget bør også være evalueringer af eksisterende 

skovrejsninger. En af de få der findes, konkluderer at skovrejsningsstøtten 

mest har skabt små private skove der generelt 

er for små og ligger for byfjernt til at spille en væsentlig 

samfundsnyttig rolle. Den statslige melding om at fokusere 

mere på bynær skov er derfor et godt tegn. Men det bør 

kun være en begyndelse. Midlerne bør være større og de 

bør kun bruges til større bynære skove som formes efter sit 

formål. Hent f.eks. inspiration i artiklen ‘Vitaminer til bynær 

skovrejsning.’ Søren Holgersen 

FORSIDEN. Et lys i mørket er denne meget trivelige vinterjasmin 

der er klippet som en facadehæk. Den blomstrede i 

februar-marts og nu også i november-december. Vinterjasminen 

står også lunt og i læ som den gerne vil have det. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Forskning i terapihaver får dybere rødder 

Danmarks første forskningsbaserede terapihave er blevet indviet i Skov & Landskabs arboret 

i Hørsholm. Allerede i 2012 vil de første resultater blive publiceret 

Af Lars Thorsen 

Det startede efter 1. verdenskrigs 

vanvid da man 

opdagede at soldater med 

posttraumatisk stresssyndrom 

fik det bedre af at lave havearbejde. 

Denne effekt er siden 

videnskabeligt dokumenteret, 

og i 2002 blev behandlingen 

systematiseret da professor Patrick 

Grahn åbnede Alnarps 

Rehabiliteringsträdgård til 

stressramte ved Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Nu er turen kommet til Danmark 

hvor Skov & Landskab, 

Københavns Universitet, med 

lektor og projektleder Ulrika 

Stigsdotter i spidsen netop har 

indviet landets første forskningsbaserede 

terapihave, Nacadia. 

Projektet, der har været 

undervejs i fem år, er den største 

satsning i Norden inden for 

det nye forskningsområde ‘Natur 

& Sundhed’. Der er skudt 

millioner i at designe have, lave 

forretningsplaner og omlægge 

de 1,5 hektar af Skov & 

Landskabs arboret i Hørsholm. 

Skoven er ikke nok 

Men arboretet rummer trods 

alt Danmarks største botaniske 

samling af træer og buske fra 

hele verden. Er det ikke i sig 

selv afstressende nok? 

„Når man har stress, er det 

tryghed, man har brug for, og 

det kunne arboretet også tilbyde 

inden vi fik lavet terapi- 

4 

haven. Det er grundkaraktererne 

trygt, fredfyldt og vildt/ 

artsrigt som stressramte har 

præference for, og det er disse 

kvaliteter som vi har forstærket,“ 

forklarer Stigsdotter. 

For at skabe den vilde og 

artsrige oplevelseskarakter er 

der eksempelvis plantet tyttebær, 

humle og brombær samt 

frugttræer i forskellige størrelser. 

Grundkonceptet er at den 

ene plantestørrelse skaber et 

bedre miljø for de andre, og 

resultatet bliver vildt med beplantning 

i alle niveauer. 

„Vi har indikationer på at 

mennesket sætter pris på det 

organiske og ikke det geometriske 

formsprog. Tæt på bygningerne 

er der dog firkantede 

højbede så patienterne også 

kan få denne slags indtryk, 

hvis de har lyst til det, for behandlingerne 

vil blive individuelt 

tilpassede,“ siger Ulrika 

Stigsdotter. 

Hun understreger dog at 

man i terapihaven kan finde 

alle otte oplevelsesværdier: 

det artsrige, fredfyldte, åbne, 

sociale, rumdannende, trygge, 

kulturelle og vilde. Godt nok 

viser forskningen at stressramte 

vælger et trygt, fredfyldt og 

vildt, artsrigt område. Men i 

en forskningshave, kombineres 

alle oplevelsesværdier. 

„Vi tester og afprøver dem 

alle sammen, og disse oplevel- 

seskarakterer er jo relaterede 

til hinanden, så det er ikke bare 

helt vanvittige kombinationer. 

Eksempelvis er der en fin, 

gammel vold fra den gamle 

landevej som løber ved haven 

og dette kulturelle element 

har vi prøvet at løfte frem.“ 

Haven er inddelt i fem områder, 

der har hver sin sammensætning 

af oplevelsesværdier. 

Rødder og storm 

I det oprindelige design fyldte 

Terapihaven Nacadia under 1 

hektar. Da man begyndte at 

banke pælene til dyrehegnet 

omkring haven ned i jorden, 

viste det sig at rødderne fra 

arboretets væld af store træer 

havde bredt sig så meget at 

man var nødt til at brede terapihavens 

grænser ud i alle retninger 

for at undgå skade på 

rødderne. Derfor er der heller 

ingen som i dag kender terapihavens 

nøjagtige mål, men Ulrika 

Stigsdotter fortæller at 

den fylder omkring 1,5 hektar. 

Der har været stor interesse 

for haven, og det var ventet at 

der ville komme hundredvis til 

det officielle åbent hus-arrangement 

søndag den 27. november. 

Men så ramte novemberstormen, 

og åbent hus blev 

aflyst. „Skandinavisk storm flåede 

Danmark,“ skrev Danmarks 

Meteorologiske Institut 

senere. Den dag var oplevel- 

I skovens dybe, stille ro. Skoven indeholder naturligt mange af de otte oplevelsesværdier som f.eks.‘fredfyldt’, 

men i terapihaven Nacadia er disse trukket skarpere frem for at fremme behandlingen af stress. Visse områder 

er dog reelt skov. Foto: Skov & Landskab. 

sesværdierne tryg og fredfyldt 

ikke at finde i terapihaven 

hvor vinduerne blæste ud på 

arboretets drivhus. Der skete 

dog ikke noget med beplantningen, 

for takket være rødderne 

som fik skubbet dyrehegnet 

længere ud, holdt alle 

træerne sig oprejst. Åbent hus 

vil i stedet blive afholdt på et 

senere tidspunkt. 

Fokus på stressramte 

Det er ren logik der ligger bag 

beslutningen om at Terapihaven 

Nacadia skal designes netop 

til behandlingen af stressramte. 

Det er nemlig her der 

findes mest forskning, og det 

er her Ulrika Stigsdotter her 

sin spidskompetence. 

„Og så er stress jo et stort 

samfundsproblem. Jeg var 

med til at designe terapihaven 

for stressramte i Alnarp, og 

her var resultaterne rigtigt imponerende. 

Denne have er en 

søsterhave til den i Skåne, men 

vi har helt nye forskningsresultater 

som vi bygger videre 

på,“ siger Ulrika Stigsdotter. 

Både designet og bevillingen 

til haven samt det indledende 

forskningsprojekt er 

målrettet specifikt til stressramte, 

men det betyder ikke, 

at visse andre patientgrupper 

ikke også med tiden kan få 

gavn af et besøg i haven. 

„Haven er designet til at 

fremme en vis proces og tilbyde 

meningsfulde aktiviteter af 

både symbolsk og fysisk karakter 

som stressramte skal igennem 

for at få det bedre. Her 

ligger eksempelvis depression 

og angst tæt på stress, og måske 

også posttraumatisk stresssyndrom, 

så med tiden vil vi 

måske også kunne hjælpe soldater 

her, men en have til eksempelvis 

alzheimer-patienter 

ville skulle se anderledes ud,“ 

siger Ulrika Stigsdotter. 

Data lige fra dag ét 

Havens store forskningsprojekt 

NEST (Nacadia Effect Study) 

kommer til at begynde i 2012 

hvor fire patienter ad gangen 


Koncepttegning. De stressramte patienterne tilbydes at søge imod den form for oplevelse som de selv ønsker. Det vil forskerne holde 

øje med så man i fremtiden kan designe og anlægge endnu mere målrettede terapihaver. Illustration: Skov & Landskab. 

vil benytte haven som også 

har til knyttet en haveterapeut 

og en gartner. Patienterne skal 

komme tre dage om ugen fra 

klokken 9 til 12 eller 13 til 16 i 

ti uger. Resultaterne af deres 

tilstand bliver sammenholdt 

med patienter som får den behandling 

stressramte normalt 

tilbydes - et psykologbesøg om 

ugen. De stressramtes færden i 

terapihaven vil også blive observeret, 

så man kan få mere 

nøjagtig viden om hvilke kombinationer 

af de otte oplevelsesværdier 

de stressramte foretrækker. 

Terapihaven - her 

indrammet med 

rødt - ligger i et 

skovog sørigt område 

ved Hørsholm. 

Arealet er en del af 

Arboretet. Skov & 

Landskabs tidligere 

domicil ses helt ude 

til venstre. Arealet 

er cirka 1½ haktar. 

Før NEST overhovedet indledes, 

skal 20 patienter gennem 

hele forløbet hvilket tager lidt 

over et år, så selv om de første 

patienter måske allerede ankommer 

i februar 2012, så kan 

selve forskningen først begynde 

i starten af 2013. Derefter 

skal mindst 50 patienter igennem 

det ti-ugers forløb. 

Der er altså lang vej til det 

endelige resultat, men Ulrika 

Stigsdotter og forskerholdet 

bag vil samle data ind fra dag 

1, og disse resultater kommer 

til at blive publiceret så hurtigt 

som muligt og udbrede viden 

om en målrettet anlagt haves 

virkning på stressramte. 

Bliver lukket land 

Haven i Hørsholm bliver den 

næppe den sidste. Ulrika Stigsdotter 

oplever mange private 

initiativer og stor interesse fra 

kommunale sundhedsdirektører 

og parkforvaltere. I takt 

med at kommunalreformen 

har knyttet sundhed og struktur 

tættere sammen, er interessen 

for det grønnes gavnlige 

påvirkning for alvor blomstret 

op hos de kommunale 

beslutningstagere. 

Når de første patienter ankommer, 

vil terapihaven blive 

lukket land for offentligheden. 

Ikke engang pårørende 

må forstyrre havens dybe, stille 

ro. Så hvis du er nysgerrig skal 

du sende en varm tanke til 

novemberstormen der aflyste 

åbent-hus-arrangementet og 

hold øje med LIFE’s hjemmeside 

for den nye dato. ❏ 

Terapihaven Nacadia er blevet til i et 

samarbejde mellem klinikken Kalmia 

og Skov & Landskab på Københavns 

Universitet. Haven er realiseret med 

støtte fra Realdania, Det Obelske 

Familiefond, G.B. Hartmanns Familiefond 

samt LIFE fakultetet. 

Den forskningsbaserede terapihave 

■ Mange haver i Danmark bliver kaldt terapihaver, men 

Terapihaven Nacadia er den første i landet som er designet 

efter såkaldt ‘Evidens baseret health design’. 

■ Rundt om i verden fortælles om erfaringer fra terapihaver 

og om haveterapiens positive virkninger. Problemet 

er at meget få terapihaver bedriver forskning, og at resultaterne 

derfor ikke bliver efterprøvet (valideret). 

■ Forskning på dette område er ung, begrænset i sit omfang 

og henviser næsten udelukkende til forskning fra USA. 

Flere forskningsstudier kan kritiseres for at stole alt for meget 

på mundtlige anekdoter fra forskellige terapihaver, og 

ganske få resultater kan siges at nå op til samme standard 

som gælder for Evidens-Baseret Medicin (EBM). 

■ EBM bygger på et antal kriterier for at fastslå om en medicinsk 

behandling er effektiv eller ikke. EBM forudsætter 

at den medicinske gerning man udfører, er baseret på den 

nyeste forskning og systematisk afprøvet erfaring. 

■ Målet i Skov & Landskabs forskning, konceptmodeller og 

modelprogram er at forsøge at nå samme forskningsmæssige 

niveau i designet som inden for den traditionelle kliniske 

medicin og som udtrykkes i EBM. 

KILDE. Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger. 

Skov & Landskab. 


Bycykler lejes via 

mobiltelefonen 

Odenses nye bycykler bruger 

et system hvor man lejer en cykel 

med sin mobiltelefon ved 

en stander. Man indtaster et 

nummer der står på standeren 

hvorefter cyklen låses op. Når 

man afleverer cyklen igen, betaler 

man via mobilen for den 

tid man har brugt cyklen. Det 

styres fra et lille sprøjtestøbt 

plastkabinet i standeren. Kabinettet 

er fremstillet ‘additivt’ 

som 3D-print. Det er AFA 

JCDecaux der har leveret det 

samlede bycykelsystem med 

den avancerede teknologi. Systemet 

omfatter 120 bycykler 

og senere 90 pendlercykler. De 

er dog ikke brugt så meget så 

det gør noget, måske fordi prisen 

er for høj. 

Tendo som miniog 

teleskoplæsser 

Giant Tendo 4548 er en ny lille 

teleskoplæsser der også kan 

udstyres som minilæsser. Den 

fremstilles på Tobroco-fabrikken 

i Holland. Med en egenvægt 

og en 45 hk Kubota-dieselmotor 

løfter den 1400 kg. 

Maskinen kan styre med både 

2-hjuls- og 4-hjuls- og krabbestyring. 

Ifølge den danske importør 

Brdr. Holst Sørensen A/S 

er der fokuseret meget på førerkomfort, 

især benpladsen 

mellem sæde og ratkonsol er 

fin på den ellers kompakte 

læsser. www.bhsribe.dk. 

6 

Til dagligt er der her på Hillerød Golf en lille sø ved pilen. Under kraftig regn blev hele den klippede rough 

oversvømmet. Som det ses på det lille billede begyndte vandstanden snart at falde. Fotos: Asbjørn Nyholt. 

Golfbaner kan modtage byens vand 

Det vil dog være en stor fordel hvis det er roughen der står for skud 

Af Torben Kastrup Petersen 

Golfbaner kan bruges som 

oversvømmelsesområder 

og forsinkelsesbassiner for byens 

regnvand og dermed være 

en del af en lokal og samfundsnyttig 

klimatilpasning. 

Ja, måske kan golfklubberne 

ligefrem tjene på det. 

De senere års kraftige skybrud 

har i alle tilfælde understreget 

nødvendigheden af 

nye metoder i vandafledningen. 

Efter skybruddet i sommer 

i København kom der op 

mod 70.000 skadesanmeldelser 

og en regning på op mod fem 

milliarder kroner. Og flere skybrud 

er en del af de forventede 

klimaforandringer. 

En storstilet udbygning af 

kloaknettet er meget dyr og 

uden garanti mod oversvømmelser. 

Det har rettet stigende 

opmærksomhed mod de såkaldt 

landskabsbaserede løsninger 

hvor langt mindre vand 

når kloakkerne. Regnvandet 

forsinkes, fordampes og nedsives 

lokalt og bruges samtidig 

til at skabe bedre grønne områder 

med mere vand. F.eks. 

med bassiner, grønne tage, kanaler, 

grøfter og regnbede. 

Ofte er der også brug for et 

stort grønt areal tæt på byen 

hvor vand under kraftige skybrud 

kan ledes hen til opstuvning, 

og hvorfra det senere 

kan ledes væk når der er plads 

i afvandingssystemet - eller 

bare stille og roligt kan sive 

ned eller fordampe. Det kunne 

være på de bynære golfbaner. 

Flere golfbaner er placeret 

relativt tæt på byen. På de 

cirka 70 ha som en bane som 

regel fylder, er der ofte større 

eller mindre arealer hvor midlertidige 

søer ikke generer. 

Det gælder især hvis roughen 

ligger lavt så vandet havner 

dér. Og er banen ikke sådan i 

forvejen, kan man modellere 

terrænet lidt om så fairways 

ligger højere end rough. Det 

kan i alle tilfælde være en fordel, 

for selv uden at aftage 

regn fra byen har mange baner 

været lukket på grund af 

sensommerens ekstraordinært 

megen regn. 

Problemet er bl.a. at græsset 

dør og rådner hvis det er oversvømmet 

i længere tid. Det ses 

tit om vinteren hvor vandfyldte 

porer i jorden forhindrer 

græsset i at optage ilt. Normalt 

vil vandet dog kun dække 

større dele af banen i 1-2 

dage. Det går an. Det er kun 

på mindre arealer at vandet 

bliver i længere tid. 

Undersøgelser fra USA viser 

at nogle græssorter bedre tåler 

oversvømmelser end andre. 

Især har krybende hvene vist 

sig stærk. Stillestående vand er 

langt mere ødelæggende end 

løbende vand. Gentagne oversvømmelser 

gør græsset min- 

dre resistent. Og ifølge undersøgelserne 

er ødelæggelserne 

størst når græsset var i vækst. 

Hvis banen ikke er bygget til 

at opstuve meget vand, vil 

man ikke bare hindre golfspil, 

men også få store skader på 

græsset. Men er den bygget til 

det, vil generne næppe være 

store. Og for samfundet vil det 

givetvis være billigere at kompensere 

golfklubben for tabt 

omsætning og retablering end 

at betale erstatning til hundredvis 

af boligejere. Måske 

kommunen kunne kompensere 

golfklubben med et fast 

årligt beløb. For golfklubberne 

kan bassinerne være gode argumenter 

ved baneudvidelser 

eller ved nyetablering. 

Der skal dog tages mange 

lokale og sundhedsmæssige 

forhold i betragtning før golfbanen 

bruges som regnvandsbassin. 

Vejvand skal eksempelvis 

som regel renses før det 

kan nedsives. 

I Tyskland er der eksempler 

på aftaler med landmænd om 

at lede overskydende regnvand 

ud på deres marker. Det 

er ikke set i Danmark. Heller 

ikke på golfbaner. Men det vil 

give betegnelsen ‘multifunktionelle 

golfbaner’ ekstra mening. 

❏ 

SKRIBENT 

Torben Kastrup Petersen er 

cand.scient. og banechef i 

Dansk Golf Union. 


Novemberstorm 

med spredt træfald 

Søndag den 27. november bød 

på efterårets første storm der 

især ramte Nord- og Midtjylland 

og i mindre grad Nordsjælland 

og Bornholm. Vindstødene 

var op til orkanstyrke, 

men stormen var trods alt kun 

af kategori 2 i den danske 

stormklassifikation hvor den 

langt hårdere storm i 1999 var 

af klassifikation 2. 

Den nylig storm medførte 

da heller ikke større stormfald 

i skovene. Ifølge Dansk Skovforening 

og Naturstyrelsen er 

der meldinger om spredte fald 

og knækkede træer og grene, 

men ikke stormfald i større 

sammenhængende områder. 

Flere træer faldt dog over veje 

og jernbaner flere steder og 

stoppede togdriften, bl.a mellem 

Birkerød og Hillerød. 

Stormen gav også højere 

vandstand og truede flere af 

de nye havneboligbyggerier. 

Ved nogle vandstandsstationer 

nåede højvandet søndag eftermiddag 

op på mere end 1½ 

meter over det niveau tidevandet 

normalt når i vindstille. 

De fleste kommuner tilser ikke deres fredede områder 

80% af kommunerne fører ikke 

opsøgende systematisk tilsyn 

med de fredede områder. 

De 67% fører kun tilsyn når de 

modtager en anmeldelse. Og 

de fleste angiver at den begrænsede 

indsats skyldes 

manglende ressourcer. Det viser 

en undersøgelse hvor Dan- 

marks Naturfredningsforening 

i juni ringede alle landets 98 

kommuner op og fik svar fra 

de 46. Det viste sig også at 

30% af kommunerne ikke lavede 

en gennemgang af fredningsdeklarationerne, 

førte 

nye tilsyn eller kortlagde fredningerne 

da de overtog opga- 

ven fra amterne i 2007. Følgen 

kan være at områdernes værdi 

forringes, understreger foreningen 

på www.dn.dk. Som 

eksepel peges på den fredede 

havskrænt Lunden ved Køge 

hvor der ikke har været naturpleje 

og hvor området bruges 

til at dumpe sne, grus og jord. 


Knust beton, tegl og asfalt med nye forskrifter 

Vejdirektoratet har lavet udbudsforskrifter for ubundne bærelag af genbrugsmaterialer, 

bl.a. for at øge genbruget og dermed spare på de naturlige råstoffer 

Udbudsforskrifter har Vejdirektoratet 

for alle gængse 

vejmaterialer som jord, bundsikringsgrus, 

stabilgrus, brolægning 

og varmblandet asfalt. 

For tre år siden kom makadam 

med. Og nu er også 

genbrugsmaterialer kommer 

med i forskrifternes sædvanlige 

form og udstyr med vejledning, 

almindelig arbejdsbeskrivelse 

og diverse paradigmer. 

De kan som de øvrige 

udbudsforskrifter ses på 

www.udbudsforskrifter.dk. 

Betragtet som norm erstatter 

de nye forskrifter Vejdirektoratets 

vejledninger fra 2004 

om ubundne bærelag af knust 

beton, knust tegl og knust asfalt. 

Det vil de også gøre når 

8 

Knust beton, mørtel, øvrige ubundne og 

hydraulisk bundne materialer, tegl, fliser, 

kakler, procelæn,kalksandsten, letbeton 

Knust beton, mørtel, øvrige ubundne 

og hydraulisk bundne materialer 

Tegl, fliser, kakler, procelæn, 

kalksandsten og letbeton 

Asfalt 

Glas 

Ler, jord (ikke grus/sten), metal, gips, 

ikke-flydende træ, plast, gummi, 

Flydende lette partikler, cm3 /kg 

‘Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde’ 

revideres 

næste gang. 

Syv slags materialer 

I forskrifterne har man defineret 

syv materialer med nye 

navne og forkortelser: 

Knust beton (KB) 

Knust beton/tegl (KBT I) 

Knust beton/tegl (KBT II) 

Knust beton/tegl (KBT III) 

Knust asfalt (KAS) 

Knust asfalt/beton (KAB I) 

Knust asfalt/beton (KAB II) 

Det stærkeste produkt er 

KB, altså ren knust beton. Den 

vejledende bæreevne udtrykt 

som E-modul er 350 mPa (megaPascal). 

Det svarer til stabilt 

grus. Det svageste produkt er 

KRAV TIL PARTIKLER I GENBRUGSMATERIALERNE 

KBT III på 150 mPa eller som 

budsikingsgrus af god kvalitet. 

Udtrykket genbrugsstabil er 

gængs, men det er ikke defineret 

i de nye forskrifter og 

må opfattes som en genereel 

samlebetegnelse. 

Alle materialer må bruges i 

de lette trafikklasser til mindst 

T2 (op til 75 lastbiler pr. døgn), 

og kun den ringeste knuste 

beton (KBT III) må kun bruges 

til trafikklasserne T0 og T1. 

Det betyder at man stort set 

altid kan bruge genbrugsmaterialerne 

i de mindre befæstelser 

som grønne fagfolk arbejder 

med. 

Der er ikke et defineret materiale 

med ren tegl. Tegl er 

heller ikke et særligt ønsket 

Knust beton og beton/tegl 

Knust asfalt og asfalt/beton 

KB KBT I KBT II KBT III KAS KAB I KAB II 

> 90% 

> 90% 

> 80% > 50% 

< 5% >5%, 60%, 40%, 5%, < 40% 

10 cm3 < /kg 

10 cm3 < /kg 10 cm3 < /kg 10 cm3 20 cm < /kg 

3 15 cm < /kg 

3 < /kg 

Trafikklasse T0-T7 T0-T4 T0-T3 T0-T1 T0-T2 T0-T2 T0-T4 

Vejledende bæreevne (E-modul) 350 Mpa 250 Mpa 200 Mpa 150 Mpa 250 Mpa 250 Mpa 300 Mpa 



fælde er et optimalt vandindhold 

en forudsætning for en 

effektiv komprimering, men i 

genbrugsmaterialer med beton 

tegl er det optimale vandindhold 

som regel større, op til 

2-3 gange større end det er i 

stabilt grus. 

I alle tilfælde er det også en 

fordel at materiale, vandinhold 

og lagtykkelser er tilpasset 

så man får færrest muligt 

antal overkørsler. Det er bare 

endnu vigtigere med genbrugsmaterialer, 

især hvor der 

er tegl med fordi tegl let knuses 

ned. En god tommelfingerregel 

er at komprimeringskravene 

i et 20 cm tykt lag skal 

kunne opnås ved højst seks 

overkørsler. 

Komprimeringen måles på 

samme måde som med f.eks. 

stabilt grus, men kravene er 

dem der i forvejen stilles til 

bundsikringsgrus, det vil sige 

et gennemsnit på mindst 95% 

af referencen (vibrationsindstampning 

på laboratoriet), og 

ikke under 92% i nogen enkeltmåling. 

Det gælder for alle 

de definerede materialer. 

Spare naturressourcer 

Formålet med forskrifterne er 

at skabe et ensartet teknik 

grundlag for materialerne og 

deres anvendelse så resultatet 

bliver lige så godt som hvis 

man brugte materiale lige fra 

grusgraven. På den måde vil 

man optimere genbruget af 

gammel beton, tegl og asfalt 

og dermed strække de naturlige 

grus- og stenressourcer. 

De er nemlig under pres, især 

på grund af vejbyggeri. En 

dansk vej består af 98% sand, 

grus og sten. 

Udbudsforskrifterne er i øvrigt 

tilpasset de gældende europæiske 

standarder og miljøreglerne, 

især Miljøministeriets 

‘Bekendtgørelse om anvendelse 

af restprodukter og 

jord til bygge- og anlægsarbejder 

og om anvendelse af sorteret, 

uforurenet bygge- og 

anlægsaffald’ (nr. 1662 af 

21.12.2010). sh 

KILDER 

Flemming Berg, Caroline Hejlesen 

(2011): Nye udbudsforskrifter for 

ubundne bærelag af knust beton, 

tegl og asfalt. Trafik & Veje 11/2011. 

Vejdirektoratet (2011): Ubundne bærelag 

af knust beton og tegl. 

Vejdirektoratet (2011): Ubundne bærelag 

af knust asfalt og beton. 

www.udbudsforskrifter.dk. 

10 

Gærdesnerler dækker næsten helt den øvrige lave bevoksning. Gærdesnerlen er en flerårig plante med 

stængler der kan slynge sig i 2-3 meters højde. Den spredes vegetativt med dybtgående jordstængler 

(rhizomer) og overjordiske udløbere som om efteråret borer sig ned i jorden. 

Gærdesnerlen udsultes uden glyphosat 

Det besværlige rodukrudt bekæmpes i pricippet som andet rodukrudt 

Gærdesnerlen er en flerårig 

ukrudtsplante der kendes 

fra flerårige havebrugskulturer, 

bl.a. frugtbuske, men den 

kan også være et besværligt 

ukrudt i grønne områder og 

haver. Her kan snerlen nærmest 

dække buske, bede og 

bunddække med slyngende 

stængler og konkurrere om 

næring og vand med sine dybe 

rødder. 

Gærdesnerlen (Calystegia 

sepium) kan bekæmpes effektivt 

med herbicider som glyphosat, 

men hvad gør man når 

man vil undgå kemiske midler 

som man er nødt til på de offentlige 

arealer? Forsøg viser 

at snerlen bl.a. kan bekæmpes 

som andet rodukrudt: Gennem 

en udsultning. 

Man fjerner de overjordiske 

plantedele på lige det tidspunkt 

hvor planten har brugt 

mest muligt af røddernes kulhydratreserver 

til at danne nye 

skud, og energiforbruget endnu 

ikke er opvejet af de kulhydrater 

som bladene producerer. 

Dette tidspunkt (kompensationspunktet) 

er når planterne 

har 5-8 fuldt udviklede blade. 

Efter flere bekæmpelser vil 

rodens reserver efterhånden 

opbruges og planterne dø. 

For almindelig kvik er kompensationspunktet 

3-4 blade 

på12-15 cm, og for agertidsel 

6-8 blade på mere end 4 cm 

længde. Det er i øvrigt også 

dette tidspunkt hvor herbicider 

som regel har den største 

virkning. 

At finde kompensationspunktet 

for gærdesnerle var et 

af formålene med en række 

forsøg der blev udført i 2003- 

2004 i forbindelse med et speciale 

på Institut for Jordbrug 

og Økologi på Det Biovidenskabelige 

Fakultet på Københavns 

Universitet. Bl.a. blebv 

planter på i forskellige vækststadiet 

gravet ned, og det var 

dem 5-8 blade der havde størst 

problemer med at sende nye 

skud op. 

I landbruget er pløjning og 

harvning de traditionelle mekaniske 

metoder mod rodukrudt. 

De fungerer også mod 

gærdesnerle, viser forsøget. 

Planternes rhizomer er nemlig 

følsomme for sønderdeling i 

mindre stykker og nedgravning 

til dybder på 15-25 cm, 

sådan som det typisk sker ved 

fræsning og pløjning. 

Harvning virker ved at rhizomerne 

trækkes op til overfladen 

for at tørre. Forsøget viste 

at genvækstevnen blev nedsat 

med 80% og 96% ved henholdsvis 

48 og 96 timers tørring. 

Her er gærdesnerlen mere 

følsom end kvik. 

Forsøgene viste også at man 

får en god virkning ved at lade 

gærdesnerlen vokse med op 

til 40-60 cm lange skud før den 

bekæmpes med mekaniske eller 

termiske metoder. Også 

selv om man altså når ud over 

kompensationspunktet. Planten 

må dog ikke blive så store 

at de begynder at oplagre kulhydrater 

i rhizomerne. Så er 

det hele spildt. 

Ved anlæg af nye bede med 

mange snerler kan det derfor 

være en fordel at starte med 

en fræsning og harvning hvor 

rhizomer findeles og trækkes 

op til tørring. De rhizomer som 

stadig er i jorden, vil spire og 

nå den anbefalede størrelse på 

40-60 cm hvor man gentager 

behandlingen. Jo flere gange 

snerlerne udsættes for denne 

behandling, jo større er sandsynligheden 

for at arealet kan 

renses for gærdesnerler. sh 

KILDE 

Annemette Rask, Christian Andreasen 

(2011): Bekæmpelse af gærdesnerlen. 

Videnblade Park og Landskab 4.8-3. 

Skov & landskab, KU. 


Billeentomologen 

Eg 

Bøg 

Elm 

Alm. røn 

Poppel 

Birk 

Aksk 

Pil 

Skovfyr 

Lind 

Fuglekirsebær 

Avnbøg 

Spidsløn 

Rødgran 

Hestekastanje 

Platan 

Sommerfugleentomologen 

Pil 

Birk 

Poppel 

Bøg 

Gran, fyr, lærk 

Eg 

El 

Elm 

Lind 

Ask 

Løn 

Kirkebær 

Hestekastanje 

Røn 

Ahorn 

De populæreste er øverst! 

Forvaltninger 

Lind 

Røn 

Eg 

Ask 

Ahorn 

Platan 

Bøg 

Avnbøg 


Elm 

Poppel 

Hestekastanje 

Birk 

Nåletræer 

Pil 

Bytræer der giver en rig insektfauna 

Hvilke bytræer skal man plante for at 

gavne insektfaunaen mest muligt for 

at skabe størst mulig biodiversitet? 

Spørgsmålet er rejst til Skov & Landskabs 

videntjeneste hvor insektspecialist 

Hans Peter Ravn svarer. 

Hvilken insektfauna der knytter sig 

til de enkelte træarter, er ikke undersøgt 

i Danmark, men i lande som England, 

Slovakiet og Rusland. Desuden 

har Ravn forhørt sig hos en bille-entomolog 

og en sommerfugle-entomolog 

om hvilke træarter de ønsker sig. De- 

res lister er derefter sammenholdt med 

forvaltningernes liste over valgte bytræer. 

Der er stor forskel på valgene. Årsagen 

er ifølge Ravn bl.a. at forvaltere af 

bytræer helst vælger arter der så vidt 

mulig er fri for insekter, f.eks. bladlus 

der giver honningdug på bilerne og 

sommerfugle hvis larver laver huller i 

bladene. Noget af det der giver mest 

biodiversitet, skriver han, er gamle 

træer, der får lov og plads til først at 

leve og derefter forgå. sh 


Færdsel langs vandløb giver kun få gener 

Med ‘Grøn Vækst’ er ti meter brede åbræmmer på vej. Dem skal offentligheden måske 

have adgang til. Ny undersøgelse kortlægger den nuværende færdsel og dens følger 

Af Tilde Tvedt 

Ti meter brede bræmmer 

langs vandløbene der ikke 

må dyrkes, sprøjtes eller gødes. 

I alt 50.000 hektar nye naturområder. 

Det er et af målene 

i den tidligere regerings 

plan ‘Grøn vækst’ der skal skabe 

mere natur i Danmark frem 

mod 2020. Et andet mål er at 

styrke formidlingen og lette 

adgang til naturen. 

I dag er det ikke uden videre 

tilladt at færdes i de to meter 

brede dyrkningsfri bræmmer 

der allerede findes langs vandløbene. 

Det kan ændre sig 

med de nye mål. Derfor har 

Skov & Landskab undersøgt 

hvordan arealerne langs vandløbene 

bliver brugt i dag og 

hvilke ulemper det eventuelt 

fører med sig. Projektet ‘Grøn 

vækst og øget tilgængelighed 

langs vandløb’ er gennemført i 

2009-2011 og beskrevet i tre 

rapporter. Tips- og lottomidler 

til friluftsliv har finansieret. 

Resultaterne skal bruges 

som afsæt for beslutninger om 

rekreativ adgang til de nye 

bræmmer. Umiddelbart ser 

den nuværende færdsel ikke 

ud til at give de store problemer, 

hverken for lodsejerne eller 

i form af slid. 

I en tidligere undersøgelse 

Kongeåen bliver brugt meget til 

kano- og kajaksejlads. 

Foto: Ole Hjorth Caspersen. 

12 

fra Skov & Landskab svarede 

19% at bedre adgangsmuligheder 

langs vandløb vil betyde 

hyppigere besøg i landskabet. 

Det er dog ikke klart om folk 

tænker på de juridiske rettigheder 

eller de praktiske muligheder 

i form af stier. 

Forfatterne understreger i 

alle tilfælde at de bevidst ikke 

tolker undersøgelsens resultater. 

Det overlader de til politikerne. 

Ingen ved endnu hvordan 

den nye regering stiller sig 

til Grøn Vækst og spørgsmålet 

om adgang. 

Fire faktorer styrer brugen 

Første del af undersøgelsen 

kortlægger hvor meget stier 

langs fire vandløb bliver brugt. 

Det er Køge Å på Sydsjælland, 

Kongeåen i Sønderjylland, Nymølle 

Bæk i Nordjylland og 

Æbelholt Å i Nordsjælland. 

Med tælleapparater har forskerne 

registreret hvor mange 

mennesker der passerer døgnet 

rundt. Besøgene er målt 

ved tre vandløb i sommer-efterår 

2010 og foråret 2011. 

Det fjerde vandløb er kun undersøgt 

i august 2011 på 

grund af tekniske problemer 

med måleudstyret. 

Rapporten vurderer at de 

fire stier „i nogen grad kan siges 

at være repræsentative for 

danske vandløb.“ En af stierne 

er en større gang- og cykelsti 

der formidles meget, en anden 

er en relativt meget brugt vandresti, 

og de to sidste er mindre 

og mere anonyme stier. 

Stierne fører desuden gennem 

meget forskellige landskaber. 

Stien langs Køge Å bruges 

klart mest og har stort set ingen 

dage uden færdsel. Ved 

Æbelholt Å bruges stien tilsyneladende 

mest af lokale. Tre 

af stierne har stor besøgsvariation 

over året: Om sommeren 

er besøgene ret jævnt fordelt 

over alle ugens dage, mens de 

om vinteren er mere koncentrerede 

i weekenderne. Generelt 

giver stierne ikke de store 

problemer for lodsejerne når 

de først er anlagt. 

Det konkluderes at især udformning, 

beliggenhed, formidling 

og udstrækning styrer 

brugen af stierne langs de fire 

vandløb. Underlag og bredde 

spiller en stor rolle. En sti på 

en meter med godt underlag 

giver flere muligheder end en 

smal trampesti og bruges derfor 

mere. Beliggenheden er 

også vigtig, men god formidling 

kan til en vis grad kom- 

pensere for mindre attraktiv 

beliggenhed. 

To af stierne formidles grundigt 

med skilte, foldere, internet 

o.l., mens de to små ikke 

formidles tidssvarende. Og 

netop formidlingen er meget 

afgørende for om stierne bliver 

brugt. Stien ved Æbelholt 

Å ligger f.eks. kun 5 km fra 

Hillerød, men bliver ikke brugt 

ret meget selv om den går 

gennem et smukt landskab. 

Folk kender den ikke. 

Undersøgelsen viser også at 

flere søger til stier med forholdsvis 

lange strækninger eller 

forbindelse til andre stier. 

Nok fordi det giver flere muligheder 

for at tilpasse og variere 

sin tur. 

Undersøgelsen peger på at 

man kan ændre anvendelsen 

af en bestemt sti ved at ændre 

formidlingen og udformningen. 

Det kan både bruges til at 

skaffe flere besøgende og til 

at holde lidt lavere profil i områder 

hvor det passer bedst. 

Oplever kun få gener 

Anden del af undersøgelsen 

tager afsæt hos lodsejerne. En 

spørgeskemaundersøgelse viser 

hvordan de oplever færdslen 

langs ‘deres’ vandløb, hvil- 


ke gener det eventuelt giver, 

og hvem de samarbejder med. 

Undersøgelsen fokuserer på 

vandløb af en vis størrelse og 

bynærhed. Desuden har forskerne 

udvalgt vandløb med 

nogenlunde let adgang fordi 

man her kan forvente mest 

færdsel og flest gener. Derfor 

kalder de resultatet et ‘maksimums-resultat’. 

500 lodsejere 

fik tilsendt et spørgeskema i 

sommeren 2010, og 359 svarede 

(66%). 362 km vandløb 

indgik i undersøgelsen. 

Hovedparten af lodsejerne 

er fuldtidslandmænd, og deres 

bedrifter er i gennemsnit 171 

ha - med store variationer. 

Langt de fleste er interesseret i 

deres vandløbsnære arealer. 

Landbrug (i omdrift), natur og 

afgræsning er de vigtigste interesser. 

Kun 6% siger at de 

Løse hunde 

Skræmmer vildtet 

Affald 

Hærværk 

(f.eks. ødelagte hegn) 

Slid på naturen 

(f.eks. spor af færdsel) 

Nedtrampning 

af afgrøder 

Støj 

Andet 

ikke er interesseret i arealerne 

langs vandløbene. Hele 80% 

af de undersøgte vandløb har 

ikke stier. 8% har en trampesti 

og kun 1% en sti med fast belægning. 

Som udgangspunkt er færdsel 

i de nuværende to meter 

bræmmer ikke tilladt. Men 

kun 2% af lodsejerne gør sig 

den umage at skilte med det. 

11% informerer om at de giver 

adgang, mens resten ikke 

informerer i det hele taget. De 

fleste inviterer med andre ord 

ikke folk ind, mens kun meget 

få forsøger aktivt at holde folk 

væk. 

De største gener fra de besøgende 

er løse hunde, affald og 

skræmning af vildtet. Men for 

alle generne gælder at de fleste 

lodsejere slet ikke har oplevet 

dem. Derfor fører de også 

kun til få omkostninger. 9% af 

lodsejerne bruger bl.a. penge 

på at rydde affald væk og reparere 

hegn o.l. efter hærværk. 

Ret få nævner nedsat fiske- 

og jagtleje eller nedsat 

høstudbytte som et problem. 

De fleste lodsejere, 67%, 

samarbejder ikke med nogen 

om adgang til vandløbsarealerne. 

For de resterende er naboer 

og andre lokale, lystfiskerforeninger 

og kommunen 

de vigtigste samarbejdspartnere. 

20% er aktivt blevet kontaktet 

af interesserede i de sidste 

fem år, flest af lystfiskerforeninger. 

Slitagen er minimal 

Sidste del af undersøgelsen ser 

på hvor meget den rekreative 

anvendelse slider på arealerne 

langs vandløbene. Det er dels 

Lodsejernes oplevelser af mulige gener når fremmede færdes langs deres vandløb. For alle gener gælder at de 

fleste lodsejere slet ikke har oplevet dem. Gengivet fra ‘En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere’. 

Holme Å ved Tofterup. På denne 

strækning bærer stien præg af 

at blive brugt meget. Vegetationen 

på den forholdsvis smalle sti 

er næsten slidt væk, men der er 

ikke slid langs stien og på brinken. 

Foto: Ole Hjorth Caspersen. 

slitage fra vandrere og lystfiskere, 

dels fra sejlads med kano 

og kajak. Biologiske skader 

og påvirkning af dyrelivet indgår 

ikke. Undersøgelsen gennemgår 

16 meget forskellige 

vandløb. Eksemplerne rækker 

fra veldefinerede stier med belægning 

over trampestier til 

slet ingen stier. Udvalgte 

strækninger af stierne er undersøgt. 

Overordnet set er slitagen 

minimal, både på stier og vegetation 

og på brinkerne. Sliddet 

afhænger af besøgsfrekvensen, 

men også af hydrologi 

og jordtype. Nogle steder 

slides selv om færdslen er lille. 

Slitagen er mest på stierne og 

ikke meget langs med dem. 

Slitage ses desuden ved rastepladser 

og nedgange fra veje. 

Brinkerne slides mest af åens 

naturlige dynamik, lidt af ophaling 

af kanoer og især på 

sandjord også af kreaturer der 

går ned til vandet og drikker. I 

det hele taget er slitage fra 

sejlads ikke noget større problem. 

Det er affald heller ikke. 

Dog bør skraldespandene generelt 

tømmes oftere ved kanorastepladser 

og primitive 

overnatningspladser langs 

vandløbene. ❏ 

KILDER 

Ole H. Caspersen, Frank S. Jensen 

(2011): Færdsel langs danske vandløb. 

En undersøgelse af anvendelsen af 

fire vandløb. Arbejdsrapport nr. 130, 

Skov & Landskab, Københavns Universitet. 

Frank S. Jensen, Ole H. Caspersen 


En spørgeskemaundersøgelse blandt 

lodsejere. Arbejdsrapport nr. 142, 

Skov & Landskab, Københavns Universitet. 

Ole H. Caspersen, Frank S. Jensen 


En undersøgelse af slitagen af 16 

vandløb. Arbejdsrapport nr. 143, Skov 

& Landskab, Københavns Universitet. 

Se rapporterne på 

www.sl.life.ku.dk > Publikationer > 

Rapporter > Arbejdsrapporter. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

freelance fagjournalist. Hun er desuden 

deltidsansat som seniorkonsulent 

på Skov & Landskab, KU. 


ET NYT LIV TIL BYTRÆERNE 

Årets bytræseminar havde igen fokus på beskæringen - men havde også plads til andre emner 

Trods masser af forskning og 

dygtige fagfolk har byens 

træer det stadig ikke godt. 

Mange dør tidligt eller skranter 

uden at gøre byen smukkere. 

Og problemet er bl.a. at 

der ikke blot beskæres forkert, 

men også alt for meget. Men 

ikke bare beskæringen halter. 

Hele grundlaget er stadig ikke 

blevet meget bedre de seneste 

15 år. Der er stadig mange 

dårlige planteskoletræer, forkert 

plantning med for lidt 

plads til rødder, mangelfuld 

vanding og død jord. 

Med denne salut indledte 

14 

Jens Thejsen, faglærer på 

Jordbrugets UddannelsesCenter 

Århus årets bytræseminar 

med 144 deltagere. Hovedemnet 

var atter en gang træers 

pleje med særlig vægt på beskæringen. 

Bag seminaret 

stod som sædvanligt Skov & 

Landskab i samarbejde med 

Dansk Træplejeforening. 

Ifølge Jens Thejsen anses beskæring, 

opstamning, udtynding 

og topkapning tit for et 

let og overskueligt - og i hvert 

fald spændende arbejde. Derfor 

beskæres der meget. „Men 

god træpleje er ikke ensbety- 

dende med beskæring. I hvert 

fald ikke den voldsomme vi 

ofte ser,“ understregede han. 

Helhedsorienteret pleje 

Thejsen anbefalede derfor en 

mere helhedsorienteret eller 

sammenhængende træpleje: 

„Træpleje handler om at skabe 

betingelser, så træerne udvikler 

sig så godt som muligt. 

Helhedsorienteret træpleje 

handler om hele træet: rod og 

top og de omgivelser som har 

indflydelse på træets udvikling. 

Forstår vi helheden kan vi 

lave indgreb som kan løse pro- 

„Vi skal væk fra den håbløse beskæring som kun gør ondt værre. Vi må lære at sige nej. Sig nej til fagligt 

uforsvarlige opgaver.“ Sådan kommenterede Jens Thejsen med hensvisning til bl.a. dette billede. 

blemerne for træet. Og nogle 

gange føre til den erkendelse 

at træet må væk.“ 

Vi skal stadig kunne det 

håndværksmæssige, men der 

skal også mere til: større viden 

om træernes og jordens økologi. 

Bedre plantekundskab og 

kendskab til biologiske løsninger. 

Større viden om træbiologi, 

sårbiologi. Og så skal vi 

blive endnu bedre håndværkere, 

få gang i dialogen med beslutningstagere 

og have faglig 

bevidsthed og mod til at sige 

nej til uforsvarlige opgaver. 

„Vi skal væk fra den håbløse 

beskæring som kun gør ondt 

værre,“ fastslog Thejsen. 

Hollandsk alternativ 

Den opbygningsbeskæring vi 

bruger i Danmark, er en forsigtig 

metode. Den er baseret på 

at man skal beskære og opstamme 

træer der skulle være 

plejet for længe siden. Det har 

nemlig været den almindelige 

udfordring efter årtiers forsømmelser. 

Bundgrenene er 

blevet store og kan ikke tages 

i ét hug, så man må reducere 

og reducere ude på grenene 

indtil hovedgrenen er blevet 

lille nok i forhold til stammen. 

Men sådan behøver man 

ikke gribe det an hvis plejen 

kommer i tide. Det er forudsætningen 

i den etableringsbeskæring 

som Jan-Willem de 

Groot fra det hollandske rådgiverfirma 

Boomadviesbureau 

De Groot B.V. præsenterede. 

Her viderefører man i princippet 

planteskolens beskæring 

hvor de store tykke grene beskæres 

først og helt inde ved 

stammen. Det er hurtigt og effektivt, 

men forudsætter at 

man beskærer tit og ikke er 

bagud fra starten. Den hollandske 

model siger beskæring 

hvert andet år hvor de danske 

normer siger tre år eller mere. 

Man er heller ikke så ambitiøs 

med hvor lille grenen skal 

være i forhold til stammen før 

man må afskære den. I Holland 

går man op til halvdelen. 

I Danmark må grenen højst 


være en tredjedel, men det er 

også meget ambitiøst i forhold 

til praksis, oplyser seniorrådgiver 

på Skov & Landskab Palle 

Kristoffersen der også var kursusarrangør. 

Han tager dog 

det forhold at Holland har et 

bedre træklima og en anden 

opstamningspraksis med mere 

stamme og mindre krone end 

vi har i Danmark. 

Stammevolumen 

Hvordan påvirker beskæringen 

biomasseproduktionen lokalt 

på træet og dermed træets volumen 

og afsmalning? Det kan 

man se i Bytræarboretet hvor 

nogle træer opbygningsbeskæres, 

andre ikke. 

En gruppe lind, både beskårne 

og ubeskårne, er nøjere 

tjekket, forkkarede adjunkt 

Oliver Bühler, Skov & Landskab. 

Deres stammediameter 

er målt i forskellige højder fra 

0,25 til 4,5 meter. Også træernes 

højde er målt. Ud fra disse 

oplysninger kan man beregne 

træernes stammevolumen og 

stammernes afsmalning. 

Afsmalningen udtrykkes i 

den såkaldte stammekvotient 

der angiver forholdet mellem 

stammediameteren i 1 og 4 

meters højde. Er de to diametre 

ens, er kvotienten 1. Er diameteren 

den halve i 4 meters 

højde, er kvotienten 0,5. 

Det viser sig at beskæringen 

ikke har effekt på stammevolumen. 

Den forskel der kunne 

ses, skyldes arten og sorten 

hvor Tilia plathyphyllos har 

mest volumen. Stammens afsmalning 

øges derimod af 

både beskæring, opstamning 

og kronehøjde. 

Den gode vitalitet 

God vitalitet er helt afgørende 

for at kunne beskære og bevare 

træer, understregede 

Christian Nørgaard Nielsen, 

SkovByKon. Han gav ikke meget 

for begrebet ‘livsforlængende 

kronereduktion’. Det 

indleder som regel en negativ 

spiral af degeneration. Som at 

tisse i bukserne for at holde 

varmen. I stedet må man prøve 

at revitalisere træet ved at 

give det bedre levevilkår, f.eks. 

bedre plads til rod og top. Kan 

ÅRETS MANGE BYTRÆER 

Hvert år vælges ‘årets bytræ’ på bytræsemniaret. Denne gang blev det 

ikke ét træ, men alle byens karakterfulde træer - og med en Crataegus 

x lavallei, glansgladet hvidtjørn som frontfigur. Det er den tjørn der pryder 

forsiden på bogen ‘Træer og Buske i By og Land’ med landskabsarkitekt 

Signe Moos som tegner. 

„Den står ved en skole i Århus sammen med en række andre, oprindeligt 

nok som et hegn,“ fortæller Signe Moos. „Nu er de blevet flotte 

og fuldkronede, 7-10 meter brede. Nogle siger at tjørn ikke er træer, 

men med deres store volumen virker de som træer ved siden af 

skolebygningerne. Hvordan er det gået til? Plantematerialet og plejen 

har været i orden. Plejen kender vi ikke præcist, men man har i hvert 

fald holdt igen med beskæringen. Nok skal man beskære i starten, men 

bagefter bør man lade træer udfolde sig karakterfuldt og frodigt. Først 

da har de fået deres sjæl.“ 

man ikke det, må man hellere 

fjerne det. En ‘livsforlængende 

beskæring’ er kun relevant i 

gamle historiske træer med 

fare for stammebrud. 

Christian Nørgaard Nielsen 

forklarede også hvordan træet 

forsvarer sig mod uønskede 

såringer, både med indre barriererzoner 

og en ydre kallus. 

Det kan man læse nærmere 

om i hans tre artikler i Grønt 

Miljø 3, 4 og 8/2011. 

Revitalisering i jorden 

Træerne kan revitaliseres ved 

at forbedre rodzonen, fortalte 

træplejekonsulent Tage Rønne. 

F.eks. med et specialredskab 

som Marbi Pal-Injector. 

Med det kan man med trykluft 

løsne jorden. Eller tilføre vandige 

jordforbedrende midler, 

f.eks. for at neutralisere ophobet 

salt eller tilføre nyttige 

næringssalte og jordbakterier. 

Injektionen kan udføres i 25 til 

80 cm dybde. Saltophobning 

kan neutraliseres ved injektion 

af f.eks. Redubac fra Prodana. 

Jordløsning med trykluft 

omkring eksisterende lindetræer 

er f.eks. foretaget i forbindelse 

med renoveringen af 


Købmagergade i København. 

Her er de øverste 25 cm løsnet. 

Samtidig er rodzonen udvidet 

ved hjælp af rodvenligt bærelag 

så hvert træ nu har et bed 

på 2,4 meter i diameter. 

En anden mulighed er at udskifte 

jorden i den eksisterende 

rodzone. Det har Københavns 

Kommune prøvet med 

skrantende asketræer. Jorden 

er etapevist spulet væk med 

vand og suget op med slamsuger 

i 20-40 cm dybde hvorefter 

ny muld er vandet ned. 

Robinien på Kultorvet 

En særlig bevaringsindsats har 

kommunen udført for et robinietræ 

på Kultorvet da torvet 

alligevel skulle renoveres. Det 

Robinien på Kultorvet med profil af færdig belægning. 

Toppen af muldbedet svarer cirka til den gamle 

belægningshøjde. Tegning: KBP.EU. 

16 

relativt sunde træ har stor betydning 

på torvet. Det er plantet 

i 1937 og er nu 15 meter 

højt med stammediameter på 

90 cm i brysthøjde og en drypzone 

på 12x20 meter. 

Man har nu med Skælskør 

Anlægsgartnere som entreprenører 

sænket det eksisterende 

rodsystem fra nul én meter fra 

stammen til 60 cm fem meter 

fra stammen. Det var nødvendigt 

fordi hele torvets skulle 

omprofileres og sænkes. Der 

er desuden etableret rodvenlig 

befæstelse 5-8 meter fra stammen, 

dræn, udluftning og vandingssystem. 

Nærmest stammen 

er der endelig dannet et 

nyt muldbed. 

Som Tage Rønne redegjorde 

Jord- og gruslaget vandes og spules op i en slamsuger. 

Arbejdet skulle udføres skånsomt for at bevare rødderne, 

men det var vanskeligt i den hårde jord. Foto: Tage Rønne. 

for, gav arbejdet et fint indblik 

i røddernes opportunistiske 

vækst. Størst rodudvikling var 

der lige under fliserne i den 

muld som er dannet i fugerne. 

Da fliserne var fjernet tegnede 

rødderne flisernes lægningsmønster. 

Under bærelaget 

fandt man stort set ingen rødder 

i den meget komprimerede 

jord. Rødder var der heller 

ikke i en gammel sandlomme 

der nok stammede et relativt 

nyt byggeri. Man fandt 

dog rodvækst ned til 2-3 meters 

dybde i en gammel kælder 

som arkæologerne gravede 

ud fra et hus brændt under 

den store brand i 1728. 

Jorden blev vandet og spulet 

op helt ud til drypkanten 

Efter at det øverste jord- og 

gruslag var spulet væk, aftegnede 

rodvæksten nøje flisemønstret. 

Foto: Tage Rønne. 

cirka ti meter fra stammen. 

Rødderne skulle bevares, men 

det var svært at lave et skånsomt 

arbejde i den hårde komprimerede 

jord. Ud mod torvet 

var der ikke rødder længere 

end tre meter ud. Her blev en 

belysningsledning gravet ned 

for 30 år siden, og rødderne er 

nok gravet over. Siden er de 

ikke vokset videre den vej. 

Kan det betale sig at ofre så 

meget på ét træ, også selv om 

det ifølge Tage Rønne kan 

værdisættes til omkring en 

kvart million? Redningsaktionen 

har måske kostet 100- 

200.000 kr. Det giver 4000- 

8000 kr. pr. år hvis træet får 

forlænget sit liv i 25 år. 

Pollen og bytræer 

Træer er dejlige, men er også 

et problem for pollenallergikere. 

Dem var der i år 2000 knap 

én million af i Danmark og tallet 

stiger, fortalte Landskabsarkitekt 

Martin Theill Johansen, 

Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme. 

Pollen frigives i alle grønne 

områder og kommer også 

langvejs fra. Flest pollen er der 

i byerne, og de er tilmed mere 

allergifremkaldende på grund 

af den forurenede byluft. Klimaændringerne 

betyder kun 

flere pollen, længere pollensæson 

og nye allergifremkaldende 

arter. 

Det er svært at gøre noget 

effektivt ved det. Individuelt 

kan man holde afstand til de 

lokale pollenkilder og undgå 

parkbesøg midt på dagen når 

pollentrykket er størst. 

Set med planlæggerøjne 

kan man bruge partikelfiltre i 

form af træ- og buskarter der 

ikke giver pollenproblemer. 

De kan fjerne en betydelig del 

af luftens forurening - og dermed 

gøre pollentrykket mindre 

generende. Det er derfor 

også vigtigt at bruge robuste 

træer der plejes målrettet. 

Man kan gå et skridt videre 

og etablere bufferzoner uden 

allergifremkaldende planter, 

f.eks. ved institutioner, skoler, 

hospitaler og større arbejdspladser. 

“Ved offentligt tilgængelige 

bygninger og meget 

brugte udeområder bør 

afstanden til allergifremkaldende 

vækster være 200 meter,” 

hedder det i de norske 

regler om universel design. 

Og så kan man komme 



langt med et fornuftigt plantevalg. 

Der er generelt ikke 

problemer med løn, bøg, Ginkgo, 

hestekastanie, lind, Magnolia, 

Prunus, røn, tjørn, hyld, 

kløver, kornel, rododendron, 

vedbend, nåletræer og frugttræer. 

Man kan generelt fokusere 

mere på insektbestøvede 

arter og rene hunplanter af 

f.eks. ask og hassel. 

De mange trusler 

Aktuelle trusler mod byens 

træer er der mange af som seniorrådgiver 

Iben M. Thomsen 

gav et vue over. Vi har allerede 

haft problemer med tjørnepragtbille 

i bl.a. tjørn og pære, 

kongeskjoldlus i bl.a. lind og 

ahorn og kastanjeminérmøl i 

hestekastanje. Der er risiko for 

problemer med asiatisk træbuk 

og asiatisk citrustræbuk 

der angriber meget bredt. 

Egeprocessionsspinderen truer. 

Og en ellers velkendt skadegører 

som spindemøl er begyndt 

at optræde hvert år. 

En invasiv bakteriesygdom 

begynder at give alvorlige problemer 

for hestekastanje, og 

måske er der også en ny bakteriesygdom 

på pyramidepoppel. 

Invasive svampesygdomme 

giver allerede problemer 

for ask og buksbom. Potentielle 

ricisi er Massaria branch dieback 

der går på platan og Sooty 

bark der rammer Acer. 

Og hvorfor optræder alle de 

invasive arter nu? Delvis på 

grund af globalisering og handel, 

det gælder f.eks. træbukke. 

En medvirkende forklaring 

18 

er temperaturstigninget som 

får sydlige arter til at rykke 

nordpå, f.eks. egeprocessionsspinder. 

Og man kan ikke gøre 

alverden ud over at vælge 

mange forskellige træarter, 

styrke importkontrollen, udvise 

forsigtighed og informere 

om hvordan man håndterer de 

skadevoldere der dukker op. 

Mere velkendte trusler er 

saltskader og de skader med 

bark og udtørring som skyldes 

sol, frost og vind. De kan 

dæmpes ved at bruge hårdføre 

træer og ved at prissætte 

saltskader. Velkendte er også 

forvaltningsskaderne hvor 

græsklippere giver barkskader 

og ledningsarbejde sårer rødderne. 

Her handler det om en 

drift med fokus på beskyttelse 

og forebyggelse plus et effektivt 

tilsyn med risikotræer, forklarede 

Iben M. Thomsen. 

Mit træ er også dit 

‘Årets træplejeprojekt’ var i år 

Roskilde Kommunes indsats 

Foto: Ursula Bach 

for at få haveejere til at bevare 

store træer. Det er i 2010 og 

2011 bl.a. sket ved at kåre 

kommunens bedste private 

træ. Vinderen får ikke bare 

æren, men også vejledning om 

at pleje træet. 

Politikerne ønsker en grøn 

kommune, og i forvaltningen 

har man gjort en masse. Registreret 

alle gade- og vejtræer, 

sat beskæringen i system, uddannet 

folkene og arbejdet på 

en træplantningspolitik. 

„Men vi kan som offentlig 

forvaltning kun plante og vedligeholde 

på offentligt areal. 

Mange steder står træerne på 

privat grund, og vi er derfor 

alle afhængige af de private 

grundejere. Det gør træerne 

og dermed bymiljøet meget 

sårbare. Vi kan derfor kun løfte 

hele opgaven sammen med 

borgerne,“ forklarede landskabsarkitekt 

Tina Vesth, Roskilde 

Kommune. 

Med lokalplaner og fredninger 

kan man forbyde fældnin- 

TRÆPLEJEPRISENN 

Dansk Træplejeforening benyttede 

som vanligt bytræseminaret til at 

at uddele sin årlige træplejepris 

som denne gang gik til Center for 

Park og Natur, Teknik- og miljøforvaltningen, 

Københavns 

Kommune. Her takker centerchef 

Jon Pape, mens udviklingschef 

Jens Ole Juul holder diplomet. 

Carsten Visler, formand for 

Dansk Træplejeforening begrundede 

prisen med: 

Kommunens ‘grønne strategi’ 

om 100.000 nyplantede træer i år 

2025. 

Strategien for hvordan bevaringsværdige 

træer skal håndteres i 

lokalplaner og byggesager. 

Deltagelsen i et forskningsprojekt 

om træerne der fjernes fra 

Kongens Nytorv. 

Kommunens vejledning ‘Byens 

træer - Beskæringsvejledning’ og 

det oprettede træteam ledet af en 

ETW-certificeret træplejer. 

ger, men ikke undgå miserabel 

pleje. Man kan heller ikke hindre 

nye husejernormer om at 

villahaver er uden store træer. 

Men som myndighed kan man 

påvirke normerne, f.eks. ved at 

kåre årets træ. Det har ikke 

med det samme skabt en ny 

mentalitet. „Men vi har fået 

sat fokus på vigtigheden af de 

store træer hos borgere og 

politikere og skabt en legitim, 

ufarlig platform hvorfra vi kan 

påvirke normen i en positiv 

ånd,“ forklarede Tina Vesth. 

Sigtet er klart. „Vi ønsker at 

normen i Roskilde Kommune 

bliver at store træer er gode 

træer. At man passer på træerne 

som kun er til låns. At 

man lever med de gener træer 

giver fordi man er bevidst om 

det store bidrag træerne yder 

til vores fælles omgivelser. At 

man planter træer der har potentiale 

til at få betydning ud 

over skel. Og at man som borger 

påtager sig ansvar for nutiden 

og fremtiden.“ sh 

Ingen store træer i villakvarteret, lader husejernormen til at være. Den må gerne udfordres. Foto: Tina Vesth. 


Gruset lægges forsigtigt ud i de færdige celler. Foto: Byggros. 

3d-geoceller kan stabilisere blød bund 

Tyk blød bund graves ikke væk 

når man f.eks. skal anlægge 

en vej. Man stabiliserer bunden 

ved at forbelaste den med 

tykke grus- og jordlag der ved 

samtidig dræning presser den 

bløde bund sammen. Det sker 

også ved anlæg af ringvej 2 i 

Odense hvor der i Bispemosen 

er 8-9 meter ned til fast bund. 

Problemet er teknikken før har 

givet en ujævn sætning med 

‘differenssætninger’. Overfladen 

bliver et vaskebrædt. 

På forslag af entreprenøren 

M.J. Eriksson og Byggros blev 

løsningen derfor at stabilisere 

gruset med et 3d-geonet. Det 

består af trekantede celler 

med Tensar Triax tx 170 som 

bund og Tensar re 560 som 

lodrette sider holdt oppe af 

plaststænger. Cellerne er forsigtigt 

fyldt med grus lidt ad 

gangen til det stod 20 cm over 

geonettet. Ovenpå fulgte op 

til 6 meter tykke jordmasser 

der senere skal fjernes igen. 

Resultatet er en tredimensionel 

pladevirkning der er mere 

modstandsdygtig over for 

differenssætninger. Det blev 

dyrere end ellers, men sætningerne 

- hidtil op til 120 cm - 

forløber som planlagt. Først i 

2013 skal vejen bygges færdig. 


Bisoner indføres til 

Bornholm i 2012 

Den europæiske bison kommer 

til Bornholm 2012, meddeler 

Miljøministeriet. En lille 

flok bliver indført fra Polen 

takket være en bevilling på 

fire millioner kroner fra Villum 

Fonden. Bisonerne skal være 

med til at holde skovnaturen 

lysåben samtidig med at de 

skal indgå i et avlsprogram der 

skal redde arten fra at uddø. 

De seks køer og en tyr skal foreløbig 

leve de første fem år i 

en 200 hektar stor indhegning 

i Almindingen hvor seks km 

hegn med låger og færiste 

skal sørge for at trafik kan passere 

området. Offentligheden 

vil have fuld adgang til området, 

da den sky bison ikke er 

farlig for mennesker. I femårsperioden 

samles informationer 

om bisonernes trivsel og hvordan 

de påvirker naturen og friluftslivet. 

Bagefter kan bornholmerne 

selv beslutte om bisonerne 

skal blive. 

JCB Workmax UTV 

landet i Danmark 

JCB Workmax 800 D er den seneste 

nyhed fra JCB på markedet 

for mindre terrængående 

multikøretøjer (UTV). På tipladet 

er 100x133 cm og kan 

fragte op til 450 kg. På trækkrogen, 

hvor der også er anhængerstik, 

kan der trækkes 

op til 500 kg. Der er plads til 

en passager og lys til vejkørsel. 

UTV’en kan desuden registreres 

med nummerplade. Med 

sin 20 hk dieselmotor er topfarten 

40 km/t. www.jcb.dk. 

20 

Hvis støjskærme skal give 

en ordentlig dæmpning, 

skal de føres langt forbi de 

bygninger de skal skærme. Det 

er et af resultaterne af Vejteknisk 

Instituts nye undersøgelse 

som er udgivet i Vejdirektoratets 

rapport ‘Effektiv planlægning 

af skærme mod trafikstøj’. 

Undersøgelserne blev 

foretaget ved først teoretisk at 

beregne en hel række tilfælde 

med støjdæmpning og derefter 

teste nogle af beregningerne 

i praksis. 

I teoretiske beregninger forudsætter 

man gerne en uendelig 

lang skærm, men det har 

man aldrig i praksis. Derfor 

smutter meget støj uden om 

skærmen. Rent teknisk taler 

man om skærmvinklen. Dens 

ene ben er en linje vinkelret 

på vejen. Det andet ben er en 

linje der går fra støjskærmens 

yderste punkt til det sted der 

skal skærmes - i praksis yderste 

facade i kvarteres yderste hus. 

Hvis skærmvinklen er 45 grader 

svarer det til at skærmen 

forlænges med den afstand 

der er fra skærm til bolig. Her 

bliver effekten kun 2-3 dB. Det 

er kun en fjerdedel af den effekt 

som en uendelig lang 

skærm ville have. Det kan ikke 

betale sig at gøre skærmen 

højere end 2-3 meter, for støjen 

der går rundt om skærmen 

dominerer alligevel. 

Hvis vinklen øges til 75 grader, 

stiger dæmpningen til tre 

fjerdedele af hvad en uendelig 

Skærmvinklen (også kaldet afslutningsvinklen) 

defineres af hvor 

langt støjskærmen føres forbi det 

der skal skærmes. Ved 45 o har 

man kun en fjerdedel af den støjdæmpning 

som en uendelig lang 

skræm ville give. Foto: Perstrup. 

Støjskærmen skal langt forbi boligen 

Nye undersøgelser fra Vejteknisk Institut sætter tal på gamle antagelser 

lang skærm ville give. Her kan 

det derfor betale sig at gøre 

skærmen højere. Med en vinkel 

på 75 grader forlænges 

skærmen næsten fire gange 

afstanden fra bolig til skærm. 

Skærmens effekt kommer 

dog også an på terrænet. Det 

teoretiske udgangspunkt er 

plant terræn hvor skærmen er 

tæt på vejen. Med en uendelig 

lang skærm får man en effekt 

på cirka 2 dB pr. meter skærm 

op til 4 meters højde hvorefter 

gevinsten reduceres til 1 dB pr. 

meter op til ti meters højde. 

Disse tal gælder for motorveje 

og i en afstand fra 50 og op til 

200 meter fra skærmen. Ved 

en landevej er effekten større 

fordi skærmen kommer tættere 

på bilerne. 

Hvis vejen ligger i en afgravning, 

er det mere effektivt at 

sætte støjskærmen på kanten 

af afgravningen end tæt ved 

vejen. Hvis vejen ligger på en 

dæmning, er skærmen mindre 

effektiv end når samme skærm 

bruges på plant terræn. Det 

skyldes at det skrå terræn giver 

en vis terrændæmpning 

når der ingen skærm er. Men 

når skærmen er der, falder terrændæmpningen 

bort. Det 

gør den ikke lige så meget i 

plant terræn. 

Undersøgelsen bekræfter 

også at skærmens virkning bliver 

mindre jo længere væk fra 

skærmen man kommer. Til 

gengæld falder behovet som 

bekendt tilsvarende. 

En støjskærms virkning er i 

det hele taget en indviklet 

størrelse. Det skyldes bl.a. at 

man skal tage højde for terrænvirkningen, 

både i den 

uskærmede situation og den 

situation hvor støjskærmen 

ændrer lydens bane. For at effektivisere 

planlægningen har 

Vejdirektoratet på hjemmeside 

www.vejdirektoratet.dk 

en ‘viewer’ hvor man kan vælge 

forskellige skærmhøjder, 

skærmvinkler og etagehøjder 

og se hvordan indsætningsdæmpningen 

ændres når faktorerne 

ændres. 

Støj fra veje måles som det 

gennemsnitlige støjniniveau 

over et døgn (L den). Det besluttede 

Miljøstyrelsen i 2007 hvor 

vi samtidig fik den nye beregningsmodel 

Nord2000. Den tager 

bl.a. højde for at vi er mere 

støjfølsomme om aftenen 

og natten. Desuden tager den 

højde for forskellige vejrforhold, 

især at vinden kan komme 

fra forskellige retninger. 

Det har betydet at støjskærme 

har fået en mindre effekt end 

når man beregnede efter den 

gamle model. Som en følge er 

flere boliger faldet ind under 

kategorien ‘støjbelastet’. sh 

KILDER 

Vejdirektoratet (2011): Effektiv planlægning 

af skærme mod trafikstøj. 

Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier. 

VD rapport 196. 

Jørgen Kragh, Gilles Pigasse, Jakob 

Fryd (2011): Effektiv plan-lægning af 

skærme mod trafikstøj. Trafik & Veje 

11/2011. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

DECEMBER 2011 

Kommuneplan13-kursus. 

Odense 19/12. DB. 

JANUAR 2012 

Diplomkursus i drift af veje og 

grønne områder. Fredensborg 

24/1. VEU. 

FEBRUAR 2012 

Udførelse af ledningsanlæg i 

veje. Roskilde 8/2. VEU. 

Indendørs beplantning. Årskursus. 

Odense 9/2. BIB. 

MARTS 2012 

Jord, bundsikring og stabilgrus. 

Hvidovre 6/3. VEU. 

Kirkegårdskonference 2012. Udvikling 

&afvikling. Nyborg 14/3. SL. 

Regler for parkering. Nyborg 

20/3. VEU. 

APRIL 2012 

Tilgængelighedsrevision. Odense 

24/4. VEU. 

MAJ 2012 

VVM-undersøgelser. Roskilde 

23/5. VEU. 

AMU-kurser: Se 3F’s Vejviser 

www.gront3fpunkt.dk. 

UDSTILLINGER 

Entreprenør & Håndværk. Herning 

10-12/5 2012. MCH Messecenter 

Herning. www.eh12.dk. 

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 

Ny samarbejdsaftale om naturvejledning 

Naturstyrelsen og Friluftsrådet 

har indgået en samarbejdsaftale 

om naturvejledningen i 

Danmark. Aftalen sigter mod 

at styrke samarbejdet om naturvejledning 

og at dele arbejdet: 

Naturstyrelsen får ansvar 

for en årlig konference, mens 

Friluftsrådet får ansvaret for at 

uddanne nye naturvejledere. 

Desuden har Naturstyrelsen, 

Friluftsrådet og Naturvejlederforeningen 

aftalt indbyrdes at 

styrke dialogen og udviklingen 

af naturvejledningen i Danmark.Naturvejlederforeningen 

skal desuden udarbejde 

en ny fælles hjemmeside. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden 

for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere 

forskellige modeller med både diesel- og 

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner 

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler. 


Vitaminer til bynær skovrejsning 

Variation er en af de vigtigste kendetegn for en velfungerende bynær skov 

Af Anders Busse Nielsen og Bent Leonhard 

I 

finansloven for 2012 har regeringen 

med en ekstraordinær 

bevilling på 18 millioner 

kroner tilkendegivet sin forståelse 

for vigtigheden af at der 

planlægges og tilplantes mere 

skov i bynære områder. Efter 

en årrække med vigende statslig 

engagement i skovrejsningen, 

er bevillingen en tiltrængt 

vitamininsprøjtning for 

at kommuner, staten, private 

lodsejere, vandværker og andre 

vigtige interessenter i samarbejde 

kan realisere Folketingets 

beslutning fra 1989 om at 

fordoble Danmarks skovareal 

inden for en trægeneration. 

I de første år efter denne beslutning 

var skovrejsningen 

koncentreret til marginale 

landbrugsjorde, men nu står 

skovrejsning ved byer øverst 

på prioriteringslisten. Det skyldes 

øget viden om bynære 

SKOVAFSTAND OG HUSPRISER 

Eksempler på den procentvise 

stigning i huspriser der kunne registreres 

i forbindelse med de 

skovrejsningsprojekter i True ved 

Århus og Bakkely ved Slagelse. 

Jo mindre afstand mellem hus og 

skov, jo større er stigningen i huspriser. 

Specielt for huse inden for 

300 meters afstand til skoven er 

prisstigningen betydelig. 

Kilde: Signe Anthon, Bo Jellesmark 

Thorsen (2002): Værdisætning 

af statslig skovrejsning. En 

husprisanalyse. Skov & Landskab. 

22 

skoves store betydning for folkesundheden, 

beskyttelse af 

drikkevandsressourcer og forbedring 

af naturforhold. 

En bynær skov 

Skove har positiv indflydelse 

på såvel sociale, økonomiske 

som miljømæssige forhold og 

er desuden en vigtig ramme 

for befolkningens friluftsliv og 

almene velvære. Særligt bynære 

skove bruges rekreativt 

og tillægges stor værdi. Som 

populære udflugtsmål danner 

de ramme om naturoplevelser, 

mental afslapning og alskens 

fysisk aktivitet, fra den almindelige 

gåtur til rollespil, o-løb, 

rideture, træklatring, cykling 

og motionsløb. 

Svenske undersøgelser viser 

at besøgsfrekvensen i bynære 

skove er 250 gange højere end 

i skove længere væk fra større 

Stigning i huspriser, % 

True 

Bakkely 

Afstand til skov, meter 

UDVIKLER NY VIDEN 

■ Cecil C. Konijnendijk, professor 

på Skov & Landskab, 

samt Anders Busse Nielsen, 

docent på Sveriges Lantbruksuniversitet, 

arbejder 

med at udvikle viden inden 

for bynær skovrejsning. 

■ Danske Planteskoler støtter 

at der udvikles ny viden 

om bynære skove og har interesse 

i at erfaringer fra veletablerede 

bynære skove 

bruges som grundlag for beplantningsplaner 

og driftsvejledninger 

for nye skove. 

■ Danske Planteskoler og 

Anders Busse Nielsen har 

sammen lavet seks plancher 

der belyser muligheder og 

potentialer med bynær skovrejsning. 

De kunne ses på 

Have & Landskab ‘11 og 

www.danskeplanteskoler.dk. 

■ Plancherne sammenfattes 

i denne artikel. 

bymæssige bebyggelse. Her 

hjemme skønnes antallet af 

besøgende i Århus Kommunes 

skove til cirka 3 millioner. Af 

andre velkendte besøgsmål i 

Århus havde f.eks. Den Gamle 

by 335.000 besøgende i 2008, 

Tivoli Friheden 225.000 og 

kunstmuseet Aros 215.000. 

Skovens positive indvirkning 

på bymiljøet og befolkningens 

velvære er ikke et nyt fænomen. 

Det viser f.eks. lystskovene 

fra industrialiseringens gennembrud 

sidst i forrige århundrede. 

„Enhver købstad med 

respekt for sig selv fik sin lystskov, 

forbundet med byen ved 

spadserestier der ofte fulgte 

stranden eller opsøgte smukke 

udsigtspunkter undervejs,“ 

som landinspektør Erik Munk 

skrev i Naturfredningsforeningens 

årsskrift i 1969. 

I dag spænder skov i byområder 

fra de gamle lystskove til 

helt nye skovrejsningsområder, 

fra store skovlandskaber 

til små skovlommer, og skovene 

ligger i byen, ved bykanten 

og i byens opland. Man kan 

derfor skelne mellem forskellige 

typer af bynære skov: nabolagsskove, 

bydelskove, store 

skovog naturområder, skove i 

byens opland og særlige skove. 

Århus Kommune har i samarbejde 

med Skov & Landskab 

indført denne typologi som et 

strategisk planlægnings- og 

forvaltningsredskab i deres 

skovudviklingsplan 2010-2020. 

En dyrebar nabo 

For mange er skoven den idéelle 

nabo. Forskning viser at 

danskerne er villige til at betale 

betydeligt mere for boliger 

som ligger tæt på skov. 

Det ekstra beløb som folk er 

villige til at betale for en bolig 

tæt på en skov, er et udtryk 

for hvor meget nærheden til 

skov er værd for dem. Erhvervslivet 

har også en interesse 

i bynær skov som skaber 

attraktive og repræsentative 

omgivelser for virksomheder 

og deres medarbejdere. 

De højere ejendomsværdier 

nær skov betyder også højere 


BYSKOVE I 

VARIANTER 

Nabolagsskove 

Små skove omkranset af 

bymæssig bebyggelse. Skovene 

bruges mest af folk 

som bor i umiddelbar nærhed, 

specielt børn. Skovbælterne 

i Gullestrup ved 

Herning er et eksempel på 

nabolagsskove. 

Bydelsskove 

Mellemstore bynære skove 

der adskiller forskellige bydele 

og tiltrækker besøgende 

herfra. Bydelsskovene 

er ofte de vigtigste 

for den daglige kontakt 

med naturen. De fleste besøg 

er af kort varighed. Ofte 

bruges skoven som et 

gennemgangsområde til 

og fra arbejde, skole eller 

fritidsaktiviteter. 

Store bynære skovog 

naturområder 

Store skove i bymæssig bebyggelse 

eller byens udkant. 

Folk der bor tæt på, 

anvender dem ofte i hverdagen, 

men i weekender 

og ferier kommer der også 

folk længere borte fra for 

at få naturoplevelser. Velkendte 

eksempler er Marselisborgskovene 

ved Århus 

og Hindsgavlskovene ved 

Middelfart. 

Skove i byens opland 

Skove spredt i byens opland 

uden tilknytning til 

større bymæssige bebyggelse. 

De varierer i størrelse 

men ligger typisk på skrånende 

eller fugtigt terræn 

hvor jorden ikke kunne 

opdyrkes. De er ofte gamle 

skove som på grund af den 

lange kontinuitet rummer 

store naturværdier 

Særlige skove 

Skove der forvaltes eller 

bruges på en speciel måde, 

som f.eks. urørt skov, 

græsningsskove og dendrologiske 

samlinger. Velkendte 

eksempler er den 

urørte Suserup Skov ved 

Sorø, Jægersborg Dyrehave 

nord for København og 

frostbotanisk have i Århus. 

ejendomsværdiskatter. Bynære 

skove er derfor også en god 

forretning for kommunen og 

samfundet som helhed. 

Variation - et nøglebegreb 

Variation er en af de vigtigste 

kendetegn for en velfungerende 

bynær skov. Variation 

opleves på flere niveauer: mellem 

individuelle træer, mellem 

bevoksninger, mellem bevoksede 

og åbne områder og på 

landskabsniveau. Variationen 

bidrager ikke kun til den rekreative 

oplevelse, men også 

til at at skabe en bred vifte af 

miljøer for dyr og planter. 

Skovlandskab 

I mange af de mest velkendte 

bynære skove i Europa er det 

Dyrehaven har begrænset variation i træarter, men stor variation mellem 

bevoksede og åbne arealer med forskellig størrelse og karakter. De åbne 

arealer spænder fra Erimetagesletten på omkring 150 ha over mindre 

sletter til lysninger og små lysbrønde efter døde træer. Samtidig varierer 

de skovbevoksede områder fra store skovpartier over trægrupper og 

lunde til solitære træer. Et samspil der giver en rig rumlig variation. 

Forår i bøgeskoven i Torup. 

Foto: Anders Busse Nielsen. 

variationen mellem skovmassiver, 

mindre trægrupper, solitære 

træer og åbne arealer af 

forskellig størrelse og karakter 

der gør dem så populære. Her 

hjemme er Dyrehaven et godt 

eksempel på et bynært skovlandskab 

hvor man kan gå: 

under det lukkede kronetag 

ind i en lysning 

mellem spredte træer 

langs skovbrynet 

ud på de åbne sletter. 

Bevoksningstyper 

Skoven er det eneste landskabselement 

med et indre 

rum under kronetaget. Men 

det er ikke kun træerne i kronetaget 

som bidrager til oplevelsen. 

Træerne i kronetaget, 

buske og mindre træer i underskoven 

samt græs og uter i 

skovbunden bidrager alle til 

skovoplevelsen og med levesteder 

for dyreliv. 

Ved at arbejde med forskellige 

bevoksningstyper som bøge-søjlehallen,stævningsskoven, 

ellesumpen og egeskoven 

med en rig underskov af buske 

og mindre træer, sikrer man 

sig at forskellige brugergruppers 

ønsker opfyldes et eller 

andet sted i skoven. Samtidig 


I bynær skovrejsning er det et plus 

hvis et ammetræ ikke blot er en 

god ‘amme’ med også bidrager til 

skovoplevelsen i skovens unge år 

indtil de hugges bort. 

Lærken er hurtigtvoksende og bidrager 

derfor hurtigt med grove 

stammer som er med til at give 

indtryk af at skoven er ældre end 

den faktisk er. Samtidig er nålene 

en fin kontrast til løvtræer, og om 

efteråret danner de nedfaldne 

nåle et gult tæppe på skovbunden 

- et fantastisk farvespil, specielt 

når lærken som her er amme for 

en ung bøgkultur der har slået 

over i bronzefarvede høstfarver. 

Foto: Anders Busse Nielsen. 

kan variation i bevoksningstyper 

bidrage til at skoven opleves 

større end den egentlig er. 

Mange bynære skove er 

små. En igangværende analyse 

viser f.eks. at næsten halvdelen 

af kommunalt ejede skove 

er under 5 ha. For at skabe variation 

i så små nabolagsskove 

bør bevoksninger derfor være 

ganske små. Jo større træerne 

er, og jo længere afstanden er 

mellem dem, jo større areal 

behøves for at man skal opfat- 

24 

te bevoksningens karakter. Et 

udgangspunkt kan være: 

Lavskov og stævningstyper 

0,1 ha (cirka 30x30 meter) 

Blandingsskovstyper 0,35 ha 

(cirka 60x60 meter) 

Søjlehalstyper 1,0 ha 

(100x100 meter). 

Karaktertræer 

Ofte glemmer man at selv individuelle 

træer bidrager til 

oplevelsen af variation. Forskning 

viser at karakterfulde 

træer er en central del af folks 

skovoplevelse. Specielt gamle, 

grove træer, klatretræer, flerstammede 

træer og andre 

træer med personlig karakter 

værdsættes. I bynære skove 

hvor den rekreative oplevelse 

er i centrum, bør man derfor 

aktivt forsøge at bevare sådanne 

‘karaktertræer’ i sin 

pleje af skoven. 

I bynær skovrejsning kan 

planteskoletræer som ikke lever 

op til formkravene for an- 

dre typer af grønne områder 

og gademiljø, være med til at 

bidrage med karakter allerede 

i skovens unge år. 

Mere end store træer 

Når vi hører ordet skov, tænker 

de fleste af os på store 

træer. Men skoven er så meget 

mere. Både træerne i kronetaget, 

buskene i underskoven 

og urter i skovbunden er 

en vigtig del af oplevelsen. I 

ambitionerne om at skabe nye 

Eventyret i skovoplevelsen opstår bl.a. i kontrasten mellem træernes vertikale stammer og skovbundsfloraen.Her står guldnælde, skovmærke og 

dagpragtstjerne ét år efter at de er plantet ind i en 12-årig egebevoksning. Foto: Gustav Richnau. 


Brynene er skovens ansigt mod 

by, landskab og indre lysninger. 

Arter med rig blomstring og 

frugtsætning kan løfte både 

den rekreative oplevelse af 

skovbryn og naturværdierne. 

Foto: Björn Wiström. 

variationsrige bynære skove er 

det derfor vigtigt at arbejde 

med arter i alle disse lag og 

samtidig inddrage æstetiske 

overvejelser ved valg af de enkelte 

arter. 

Brynet er skovens ansigt 

Overgangene og samspillet 

mellem bevokset, og åbne områder 

er også vigtige. Her er 

brynene skovens ansigt mod 

by og landskab såvel som mod 

lysninger og åbne områder i 

Lyskrævende arter Skyggetolerante arter 

Ammetræer og store træer til kronetraget 

Fyr 

Lærk 

Birk 

Gråel 

Rødel 

Ask 

Stilkeg 

Vintereg 


Spidsløn 

Douglasgran 

Mindre træer og store buske til underskoven/skovbrynet 

Pil 

Blommer 

Vild pære 

Mirabel 

Navr 

Seljerøn 

Syren 

Mindre buske til et lav busklag/skovbrynet 

Havtorn 

Slåen 

Enebær 

Skovbundsurter 

Skov-jordbær 

Erantis 

Fladkravet kodriver 

Hulkravet 

Kodriver 

Tvebladet ærenpris 

Vrietorn 

Bedved 

Alm. gedeblad 

Pors 

skoven. De fleste skovtræarter 

trives i brynet, men supplering 

med arter med rig blomstring 

og frugtsætning kan løfte både 

den rekreative oplevelse og 

naturværdierne. 

Strukturrige bevoksninger 

I århundrede har man i skovbruget 

udviklet teoretisk og 

praktisk viden om etablering 

og udvikling af monokulturer 

og enklere blandingsbevoksninger. 

Med introduktionen af 

Vintergæk 

Bølget storkenæb 

Stinkende storkenæb 

Dagpragtstjerne 

Mangeløv 

Kongebregne 

Røn 

Hyld 

Vildæble 

Hæg 

Tjørn 

Liguster 

Alm. kvalkved 

Hassel 

Alm. Tørst 

Ribs 

Solbær 

Fjeldribs 

Bærmispler 

Liljekonval 

Stor konval 

Anemone 

Strudsvinge 

Skilla 

Dunet steffensurt 

de naturnære skovdriftsprincipper 

i 2005 er blandingsbevoksninger 

med komplekse 

bevoksningsstrukturer kommet 

i fokus. I bynære skove 

kan blandingsbevoksninger 

bidrage til variationen og skovens 

karakter. 

Skov & Landskab og Naturstyrelsen 

har i fællesskab udviklet 

19 skovudviklingstyper 

som giver gode eksempler på 

blandingsbevoksninger i forhold 

til forskellige jordbunds- 

Ær 

Gran 

Ædelgran 

Bøg 

Dunet gedeblad 

Avnbøg 

Lind 

Kristtorn 

Taks 

Vedbend 

Skovmærke 

Skovsyre 

Guldnælde 

Ramsløg 

Lærkespore 

Hundetand 

forhold. Disse skovtyper vil 

med tiden udvikle en horisontal 

struktur med grupper af 

vekslende størrelse og aldersudvikling 

(højde). Som et supplement 

beskrives her mulighederne 

for at udvikle en rig 

vertikal struktur allerede i bevoksningers 

ungdom, såkaldte 

strukturrige bevoksninger. 

Som det også beskrives i 

Grønt Miljø 9/2009 er strukturrige 

bevoksninger en betegnelse 

for bevoksninger hvor 

SKYGGETOLERANCE 

Skyggetolerance for en række hjemmehørende 

og forvildede slægter og arter af træer, buske og 

urter der er i tilgængelige på danske planteskoler. 

Skyggetolerance stiger ned igennem kolonnerne 

for hver gruppe. 

Generelt skygger de skyggetålende arter selv meget, 

men f.eks. tjørn er en skyggetålende art der 

selv skygger relativt lidt. 

For træer og buske viser oversigten tolerancen 

hos voksne individer. Ungdomsformer er ofte 

mere skyggetålende. 

Listen er videreudviklet fra Roland Gustavsson og 

Torleif Ingelög (1994): Det nya landskapet, samt 

Julie Foged Andersen og Anders Busse Nielsen 

(2010): Skovbundsflora i bynær skov. Videnblad 

park og landskab, 8.0-14. 

Bøgesøjlehal i Arnhem. Bøg er en af de klassiske 

skyggetolerante arter. Foto: Anders Busse Nielsen. 


forskellige træer, buske og urter 

vokser sammen i arts- og 

formrige miljøer der præges af 

lagdeling. Med lagdeling menes 

løvets vertikale fordeling i 

mere eller mindre tydelige lag: 

kronelag, mellemlag, busklag, 

urtelag. Mellemlag og busklag 

beskrives ofte under et som 

underskov. 

Arternes reaktion på lys og 

skygge er en af de vigtigste 

egenskaber at kende når man 

skal sammensætte og udvikle 

strukturrige bevoksninger. Jo 

højere oppe artens krone skal 

være, desto mere lyskrævende 

og lysgivende bør den være. 

For få, for mange, tilpas 

At få det rigtige blandingsforhold 

mellem arterne er ligeså 

vigtigt som at arbejde med de 

rigtige arter. Forskning viser at 

lagdelingen bliver tydeligst 

når en hovedart får lov til at 

dominere i hvert lag. Eg er en 

vigtig art i kronelaget mens 

hassel er det i mellemlaget. 

Erfaringerne fra danske og 

sydsvenske skovrejsningsprojekter 

hvor en veludviklet vertikal 

struktur har været målet, 

viser også at Ribes-arterne (sol- 

26 

bær/ribs/stikkelsbær/fjeldribs) 

er de eneste buske som holder 

sig under øjenhøjde. De er 

derfor nøglearter i busklaget. 

Samarbejde hjælper 

Bynær skovrejsning er forbundet 

med omkostninger. Skoven 

skal plantes og plejes, og 

man skal etablere stisystemer, 

borde-bænke, bålpladser og 

andre typer af rekreative facili- 

Hovedblanding, i alt 90% 

Lystræer (kronelaget), 40% 

Eg, birk, skovfyr. Tilfældig fordeling 

Ammetræer, 20% 

Birk, lærk. Tilfældig fordeling 

Supplerende træer (indblanding), 5% 

Fuglekirsebær, spidsløn. Tilfældig fordeling 

Busktræer (mellemlag), 15% 

Hassel, tjørn, røn, navr. Tilfældig fordeling 

Lave buske (busklag), 10% 

Fjeldribs, ribs, solbær, stikkelsbær, benved. Tilfældig fordeling 

Indblanding, i alt 10% 

Skyggetræer (mellemlag), < 10% 

Lind, avnbøg bøg. Gruppevis fordeling 

Høje buske (busk/mellemlag), < 5% 

Kvalkved, tørst, dunet gedeblad. Gruppevis fordeling 

Rodskudsarter, < 5% 

Hæg, rød kornel. Gruppevis fordeling 

teter. Samarbejde mellem 

kommuner, private lodsejere, 

lokale vandværker og Naturstyrelsen 

kan dog reducere udgifterne 

betydeligt for den enkelte 

part og bidrage til at de 

18 millioner omsættes til mest 

mulig ny bynær skov. 

På samme måde kan man allerede 

i planlægningen inddrage 

planteleverandører og 

entreprenører som skal levere 

Skovudviklingstypen bøg med 

douglasgran og lærk er en af de 

19 skovudviklingstyper. Bøg er 

hovedarten og udgør 40-60%, ær 

op til 20% og douglasgran, lærk 

og rødgran samlet 20-40%. Øvrige 

indblandingsarter som spidsløn, 

birk, skovfyr, eg og røn omfatter 

samlet cirka 10%. Typen er 

udviklet til jorder med moderat til 

højt næringsniveau og ringe til 

god vandforsyning. 

Fra Larsen, J. B. og Skov- og 

Naturstyrelsen (2005). Katalog 

over skovudviklingstyper i Danmark. 

Illustration: Anders Busse 

Nielsen og Björn Wiström. 

Ved at inkludere mindre træer og 

lave buske i bynær skovrejsning 

kan man forstærker følelsen af et 

frodigt skovmiljø afskærmet fra 

byens larm. Foto: Gustav Richnau. 

planter, udføre plantningen 

og pleje den. Det bidrager også 

til en god koordinering, 

økonomi og etablering - og 

hjælper dermed de nye bynære 

skove godt i gang. ❏ 

SKRIBENTER 

Anders Busse Nielsen er docent på 

Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. 

anders.busse.nielsen@slu.se 

Bent Leonhard er cand. hort. og faglig 

sektær i Danske Planteskoler. 

bnl@vfl.dk. 

PLANTEFORSLAG 

TIL EN STRUKTURRIG 

BEVOKSNING 

En vellykket strukturrig bevoksning 

forudsætter at andelen af 

de forskellige plantetyper er balanceret. 

Hvilke arter som vælges 

i den enkelte plantetype og deres 

blandingsforhold bør afgøres 

i forhold til de lokale jordbundsforhold 

og den ønskede karakter. 

Indblandingsarterne kan med 

fordel plantes i små grupper af 

3-10 individer så de danner 

punktvise forandringer i bevoksningens 

karakter og struktur. 

Husk at der med tiden også vil 

ske en spontan indvandring. 

Skemaet er modificeret fra Bjørn 

Wistrøm m.fl. Strukturrige bevoksninger. 

Grønt Miljø 9/2009. 


Buksbomdræber 

breder sig stærkt 

Den dødelige svampesygdom 

Cylindrocladium buxicola har 

hærget i England i flere år. Og 

i sommer har den bredt sig 

meget i Danmark efter at være 

registreret første gang i sensommeren 

2010. 

Især fra parker og kirkegårde 

rapporteres om ulykkerne. 

Fælles for dem er at man graver 

de syge hække op, kører 

dem på forbrænding og planter 

nye hække af noget andet 

end buksbom. Angiveligt har 

de københavnske kirkegårde 

sammenlagt 13 km buksbomhække 

hvoraf de 5 km er angrebet, 

oplyser Søren Ryge Petersen 

i Politiken. 

Der er ingen behandlingsmetode 

der virker, men ikke 

alle arter er lige modtagelige. 

Mest modtagelig er tilsyneladende 

sorten Suffruticosa som 

normalt bruges til hække og 

klippede figurer fordi den har 

mindst blade. De vilde buksbom 

der vokser i engelske skove, 

menes derimod ikke at være 

angrebet. Læs mere om epidemien 

i Grønt Miljø 4/2011. 

Askens grønne 

nedfaldsløv 

Nogle træarter får et løvfald i 

røde og gule farver, mens andre 

smider bladene som grønne. 

Til sidsnævnte hører almindelig 

ask. Og hvorfor nu det, 

lyder et spørgsmål på træhjemmesiden 

www.trae.dk. 

De fleste træer skifter farve 

fordi de før løvfald trækker 

bladenes næringsstoffer til sig. 

Det drejer sig især om magnesium 

der er et vigtigt element i 

klorofyl. Klorofylet gør bladene 

grønne og bruges til fotosyntesen. 

Desuden trækkes 

kvælstof og fosfor tilbage. 

Træerne taber først bladene 

når al klorofyl er nedbrudt, og 

al magnesium er transporteret 

ind i træet. Det er denne proces 

der skaber farveskiftet. 

Asken er imidlertid et forkælet 

træ der gennem evolutionen 

har tilpasset sig forhold 

hvor der ikke mangler magnesium. 

Den foretrækker som 

bekendt fugtige og næringsrige 

steder hvor der hele tiden 

tilføres nye næringsstoffer fra 

grundvand eller overfladevand. 

Derfor er der ingen 

grund til at nedbryde det 

grønne klorofyl og trække 

magnesium tilbage. Til gengæld 

trives ask dårligt på næringsfattig 

og muldfattig jord. 

De næringsrige askeblade 

omsættes hurtigt af regnorme, 

svampe og bakterier. Derfor er 

jorden under asketræer som 

regel en fin muldjord uden det 

tykke lag førne (tykt lag gamle 

blade) som man finder under 

andre træer. Da træet samtidig 

er et lystræ der lukker meget 

lys ned i skovbunden, er 

der ofte en meget rig og varieret 

flora i askeskoven. 

Planter du mange 

bunddækkeplanter? 

Easyplanter 

Gør plantningen 

nemmere for dig og 

dine medarbejdere. 

Demo på bolsforst.dk 

BOLS 

Forstplanteskole 


‘Der er intet der tyder på 

at vi får en kold vinter’ 

Meteorologerne lover os en lun vinter. 

Præcis ligesom sidste år. Vejdirektoratet vil 

ikke risikere noget og udvider arsenalet af 

glatførebekæmpelsesmidler. 

Citatet i overskriften er fra 

Danmarks Meteorologisk 

Instituts klimaforsker, Bo Christensen. 

Problemet er bare at 

citatet er fra Grønt Miljø i december 

sidste år. 

Som bekendt blev vi i stedet 

ramt af endnu en isvinter der 

begyndte allerede den 21. november. 

Middeltemperaturen 

for december 2010, januar og 

februar 2011 var i gennemsnit 

-1,3 °C og altså langt under 

normalen fra 1961 til 1990 på 

+0,5 °C. Samtidig blev december 

den næstkoldeste december 

i Danmark i al den tid der 

har eksisteret termometre til 

at måle den slags. Men nu er 

Danmarks Meteorologisk Institut, 

DMI, i gang igen. Faktisk 

bliver det hele 3 grader varmere 

end de sidste to vintre, 

lover de denne gang. 

„Tager vi prognosen for pålydende, 

så vil den gennemsnitlige 

temperatur i perioden 

fra december til februar ligge 

ca. 1,8 °C over frysepunktet,“ 

fortæller DMI’s ekspert i de 

længere forudsigelser, meteorolog 

Jesper Rasmussen. 

Uanset hvad prognoserne siger, 

er det nok en god idé at 

Magnesium-klorid i nærbillede. 

28 

købe snekæder og ørevarmere 

alligevel. Og vejsalt. En mild 

vinter mindsker nemlig ikke 

nødvendigvis behovet for 

hverken glatførebekæmpelse 

eller forsigtig kørsel. 

„Glatføre opstår på flere 

forskellige måder. En del af 

dem er knyttet til det vi kalder 

frysepunktspassager, altså at 

temperaturen over døgnet 

svinger mellem f.eks. let frost 

om natten og et par graders 

varme om dagen. Når det sker, 

afsættes rim på asfalten og 

eventuelt smeltevand fra snedriver 

løber ud over vejbanen i 

dagtimerne, skyller saltet fra 

seneste saltning bort og fryser 

derefter igen om natten,“ lyder 

det fra DMI. 

Magnesiumklorid 

I Vejdirektoratet tør man ikke 

satse på at DMI har ret denne 

gang. „Vi har det samme beredskab 

uanset hvad for vi tager 

ikke noget for givet. Der 

er jo også amerikanske forskere 

som mene at det bliver en 

meget hård vinter,“ understreger 

Vejdirektoratets fagkoordinator 

for strategisk vintertjeneste, 

Freddy Knudsen. 

Vejdirektoratet har al mulig 

grund til at forberede sig på 

det værste for sidste vinter 

ramte både budgetter og maskiner 

hårdt. Overforbruget på 

vejrafhængige udgifter (til 

salt, udskiftning og reparation 

af materiel, eksterne entreprenører 

mv) var på hele 238%. 

De lave vejtemperaturer var 

med til at vælte budgettet 

med et ordentligt brag. 

„Vi har haft to hårde vintre, 

men under den sidste vinter 

var det ikke bare med meget 

sne, men også meget lave 

temperaturer. Vi havde vejtemperaturer 

helt ned til minus 

28°C og mange dage ned 

til minus 14-15°C. Problemet er 

Vinteren 2010-11 fik vejmyndigheder 

m.fl. til at efterlyse en mere effektiv glatførebekæmpelse 

under meget lave vejtemperaturer. 

Vinterudvalget i Danmark 

har derfor nedsat en arbejdsgruppe der 

skal undersøge mulighederne. Gruppen 

består af repræsentanter fra staten, kommuner 

og Sund & Bælt. 

Gruppen har besluttet at undersøge ti 

tømidler (boksen) - såvel via litteraturstudier 

som gennem laboratorieforsøg og 

praktiske forsøg på vejen. De praktiske 

forsøg udføres i samarbejde med producenter 

og leverandører. 

Vinteren 2010-11 levede ikke op 

til prognosen. Det blev for andet 

år i træk til masser af is og sne. 

Det satte gang i udviklingen af 

nye metoder og tømidler. 

at bare vejtemperaturen kommer 

ned på -10°C, skal man 

bruge fem gange så meget 

salt for at få samme virkning 

som ved minus 1-2°C. Dermed 

er det næsten håbløst at salte 

sig ud af,“ forklarer Freddy 

Knudsen. 

Derfor gør Vejdirektoratet 

især én ting anderledes denne 

vinter. Man salter med en 

blanding af almindelig vejsalt, 

natriumklorid samt magnesiumklorid. 

Magnesiumklorid 

fungerer glimrende ved minus 

8-10°C og vil blive spredt ud 

på vejene sammen med salt i 

tilfælde af meget lave vejtemperaturer. 

Forholdet vil være 

20 gram almindelig vejsalt, 

Danmark tester tømidler Kloridbaserede tømidler 

Natriumklorid, NaCl 

Magnesiumklorid, MgCl 2 

Calciumklorid, CaCl 2 

Organisk baserede tømidler 

Calciummagnesiumacetat (CMA), 

CaMg(CH 3COO) 4 

Natriumacetat, NaCH 3COO 

Kaliumacetat, KCH 3COO 

Natriumformiat NaCOOH 

Kaliumformiat, KCOOH 

Safecote 

ECO-Thaw 

Formålet er at klarlægge midlernes virkemåde, effekt, miljø og økonomi. 

Hvert tømiddel skal undersøges anvendt som både tørstof og lage. Derefter 

kan doseringsmængden for det enkelte tømiddel bestemmes ved forskellige 

vejtemperaturer. Opgaven udføres i samarbejde med Vejteknisk Institut og/el- 

KILDE 

ler Teknologisk Institut. Inden næste Vejdirektoratet vinter (2012-2013) (2011): vil Glatte der veje blive - samlet et 

katalog over disse erfaringer som vil lave være vejtemperaturer tilgængelig for - strategi? alle interesserede. 


derefter 5 gram magnesiumklorid 

som tørstof og til sidst 

20 gram almindelig vejsalt 

igen. 

Det betyder også at der enten 

skal køres flere gange med 

samme maskine eller med flere 

maskiner i halen på hinanden. 

Det kan lyde som en dyr 

løsning, og det er det også, 

men det er første år Vejdirektoratet 

anvender magnesiumklorid, 

og de har endnu ikke 

investeret i det store blandingsanlæg 

som kan blande 

salt og magnesiumklorid i en 

lage som kan spredes af én 

maskine. Sådan maskinel bliver 

allerede benyttet i f.eks. 

Tyskland, England, Sverige og 

Skotland. 

Den øgede pris gør at der 

ikke vil blive sløset med det 

særlige glatførebekæmpelsesmiddel. 

„Vi vil ikke anvende 

magnesiumklorid præventivt. 

Smeltet is (g) pr. gram salt, NaCl 

Temperatur o C 

Det er kun når vi observerer is 

eller fastkørt sne på vejene. 

Magnesiumklorid koster cirka 

fire gange så meget som salt, 

men det er til gengæld også 

en langt mindre mængde vi 

skal sprede. Og taler vi om en 

normal vinter, skal vi kun bruge 

det 3-4 gange, for når vi 

har lave temperaturer, plejer 

det typisk også at være tør 

luft, og så er der ikke behov 

for at salte,“ fortæller Freddy 

Knudsen. 

De planteinteresserede kan 

glæde sig over at selv om 

magnesiumklorid korroderer 

biler, så skader den ikke vejtræer 

og beplantning i modsætning 

til det almindelige 

vejsalt, natriumklorid. saltet. 

Magnesiumklorid er et næringsstof 

for planter, så de 

grønne folk bør smile, mener 

Freddy Knudsen og krydser 

fingrer for en lun vinter. ❏ 

SALTENS SMELTEEVNE. Når det bliver koldere reduceres saltets evne til 

at smelte is. Her er det det almindelige vejsalt, NaCl. 

Hans - vogn 115 

Lene - vogn 86 

Lars - vogn 129 

Morten - vogn 123 

GRØNT MILJØ 10/2011 29 

Ib 

Dokumentation for 

udført arbejde 

Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og 

adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere 

med kunden om fakturaen stemmer. 

(Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner) 

Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en 

internetforbindelse. 

En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: 

• Storskærmsvisning med køretøjets placering og status 

• Genfinding af køretøj efter tyveri 

• Automatisk kørebog som dokumentation over for skat 

• Servicemodul med driftinfo 

• Oprettelse af egne zoner og punkter på kort 

• Brugervenligt og med fri support 

Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk 

Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42 

Vi er billigere end du tror. 

Få vores 

iPhone app 

gratis på 

iTunes 

SafeFleet Lite 

Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, 

flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er 

udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter 

eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har 

pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.

30 

BAGHAVEN 10 

Norskepartiet 

Med lidt god vilje ligner det Norge 

en lille smule. Det symboliserer i 

hvert fald broderlandet, og det er også 

det der er meningen med Norskepartiet 

i Søndermarken. Det er nu ved at blive 

renoveret og er snart lige så smukt - og 

teknisk set meget bedre - end da partiet 

blev etableret i 1780’erne. 

Det var dengang parken blev ændret 

fra en barokhave til en romantisk landskabshave. 

Her anslås stemninger ved 

hjælp af symboler og stilisererede naturscenerier. 

Og i Søndermarken kom 

der som andre steder et norsk islæt 

med nåletræer, elv, sø, bro, skovstier og 

skovhytte. Man brugte et kuperet terræn 

med en sø og skråning til at skabe 

en illusion om et bjergområde. 

Indtil den nylige renovering var partiet 

forfaldent og tilgroet. De oprindelige 

sigtelinier var forstyrret, og af broen 

var der kun fundamenter tilbage. I 

dag er sø og vandløb renset grundigt 

op og uddybet samtidig med at gamle 

dræn er fjernet. Der er lagt en bentonitmembran 

i bunden for at holde på 

vandet. Søen er ganske vist naturlig, 

men de hydrologiske forhold - især forsænkningen 

af Roskildevej ved siden af 

- er ændret så meget at man ikke mere 

kan holde på vandet uden membran. 

Søen får - nu som før - vand fra to 

små kildevæld. De brønde som kildevandet 

opsamles i, er repareret. Fra 

brøndene løber vandet i små render til 

søen der også modtager overfladevand 

fra det omliggende område. Søen er 

delt i to hvor vandspejlskoten nærmest 

skråningen er 45 cm højere end i resten 

af søen. Mellem de to dele er der smalle 

stryg med sten hvor vandet skal risle 

hen over takket være en pumpe der cirkulerer 

vandet. En del af søbredden er 

udført som en stenpikning som vandet 

skal stå lavt henover. Det er et ‘gummistøvleområde’ 

hvor børn kan vade ud 

for at finde dafnier og haletudser. Endnu 

er søen ikke fyldt op, og det sker 

også først når vinteren går på hæld. 

Hen over det ene stryg fører Norske 

Bro med 136 cm gangbredde og et 

spænd på ti meter. Den er genopført i 

den skikkelse man ser i Johann Ernst 

Christian Walters stik fra 1826 - og hvor 

man også har de oprindelige konstruktionstegninger. 

For at den kan holde 

længe, er broen opført i egetræ - og 

ikke det fyrretræ der nok blev brugt 

dengang. Man overvejer i Styrelse for 

Slotte og Kulturejendomme at overfladebehandle 

træet, bl.a. for lettere at 

kunne fjerne grafitti. En behandling 

skal i givet fald harmonere med det 

brun-sorte Norskehuset og det ege- 

Den 14. oktober er broen endnu ikke helt 

færdig, og søen ikke endnu fyldt. Broen fører 

hen over stryget. I forgrunden ses membranen 

med bentonit pakket ind i geotekstil. 

Det bliver senere dækket af jord og planter. 

Det lille billede er af Johann Walter 1826. 

træsplankeværk der i øjeblikket opføres 

rundt om huset. 

Endnu mangler også tilplantningen 

med skovfyr, rødgran, sitkagran og birk - 

og slåen i bunden. Derimod er stierne allerede 

etablerede. Det er smalle 60 cm 

spor anlagt ved at banke 40/60 cm skærver 

i bunden og fylde op med muld. Intet 

i hele partiet er handicapvenligt, 

men alle kan se ind i sceneriet fra de omgivende 

stier. Norskehuset blev i øvrigt 

renoveret i 2009 og er nu base for Frederiksberg 

Kommunes Naturformidling. 

Renoveringen af Norskepartiet er en 

del af projekt Liv & Lys der bl.a. skal føre 

Søndermarken tilbage til en mere oprindelig 

romantisk landskabshave. Andre 

elementer i denne proces er at genskabe 

historiske bygninger og vådområder 

samt den belyste motionssti der nyligt 

åbnede. En væsentlig del af finansieringen 

er fra fonde. Og det er Skælskør Anlægsgartnere 

der har fået fornøjelsen af 

en udføre første fases anlægsgartnerarbejde 

- herunder Norskepartiet. sh 

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg 

Have - i samme gård som slotsgartneren, 

parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en 

serie med afsæt i en sag der er konkret i parken, 

men har et bredere perspektiv. Vi kalder Frederiksberg 

Have - og Søndermarken - for Baghaven. 

Det er den for os. Og med det anonyme navn understreger 

vi det almene sigte. 


Små carporte til 

fremtidens cyklister 

Lyngsøe har udviklet en serie 

cykeloverdækninger i mange 

forskellige størrelser og udførelser, 

forskellige tagformer i 

både klassiske og moderne stilarter. 

De kan suppleres med 

redskabsrum og beklædninger 

og integreres med carporte 

som Lyngsøe i forvejen er 

kendt for. Cykeloverdækninerne 

er i samme solide udførelse 

med varmgalvaniseret 

stål og tag af 16 mm klar termoplade. 

www.lyngsoe.dk. 

Merlo er mere end 

teleskoplæssere 

Brdr. Holst Sørensen A/S har 

overtaget importen af Merlo 

teleskoplæssere. Merlo producerer 

5.500 teleskoplæssere 

om året fordelt på 65 modeller 

inden for fem maskintyper. 

Der er modeller fra de mindste 

standardteleskoplæssere til 

store maskiner med løftekapacitet 

på op til 12 ton, og rotormodeller 

der kan løfte op til 

30 meter. Der er også selvkørende 

platforme og modeller 

med lift og kraftudtag så de 

kan fungere næsten som en 

traktor. Ud over teleskoplæssere 

fremstiller Merlo små larvebåndsmaskiner 

der kan opmonteres 

som dumper, læsser 

og graver. www.bhsribe.dk. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


De fleste har ikke over 300 meter til nærmeste grønne område. Heldigvis, for nærheden til det grønne gavner både helbred og sundhed. 

Afstanden til parken påvirker sundheden 

De grønne områder er kommet med i den store folkesundhedssundersøgelse SUSY 

Hvis man bor nær et grønt 

område, er der større 

sandsynlighed for at man har 

det bedre end hvis man bor 

lidt længere væk. Man er sundere, 

slankere, mindre stresset, 

mere fysisk aktiv, har færre fysiske 

og psykiske problemer og 

fungerer bedre socialt. Også 

når man har taget højde for 

de sociale forskelle mellem 

områderne tæt ved og langt 

fra grønne områder. 

Det viser en ny dansk undersøgelse 

der er publiceret i rapporten 

‘SUSY Grøn: Brug af 

grønne områder og folkesundhed 

i Danmark’. Den er udarbejdet 

i et samarbejde mellem 

Gennemsnitsværdi 

32 

Fysisk smerte 

Alment helbred 

Psykisk velbefindende 

Fysisk betingede begrænsninger 

AFSTAND OG HELBRED 

Inden for alle otte definerede helbredsområder 

gik det bedst for dem som bor 

under 300 meter fra nærmeste grønne 

områder. Det er heldigvis også de fleste. 

Skov &Landskab på Københavns 

Universitet og Statens 

Institut for Folkesundhed på 

Syddansk Universitet. 

Undersøgelsen er lavet på 

baggrund af Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 

fra 

Statens Institut for Folkesundhed, 

SUSY. De skal beskrive 

21.832 voksne danskeres sundhedstilstand 

i et helt livsforløb. 

Foreløbig er der data fra 1987, 

1994, 2000, 2005 og 2010. 

I 2005 blev der spurgt specifikt 

til brugen af grønne områder. 

14.566 tilfældigt udvalgte 

fra hele landet på mindst 16 år 

blev bedt om egen vurdering 

af deres fysiske og psykiske 

Psykisk betingede begrænsninger 

Fysisk funktion 

Social funktion 

Under 300 m 

Vitalitet 

300 m - 1 km 

Over 1 km 

helbred og deres brug af grønne 

områder. Det skete først 

gennem interviews, bagefter i 

supplerende spørgeskemaer. 

Inden for alle områder 

I undersøgelsen sammenfattes 

helbredet i otte områder: fysisk 

smerte, alment helbred, 

psykisk velbefindende, fysisk 

betingede begrænsninger, 

psykisk betingede begrænsninger, 

fysisk funktion, social 

funktion og vitalitet. Målt i 

gennemsnit er der inden for 

alle otte områder bedre helbred 

når man bor mindre end 

300 meter fra grønne områder 

end når man bor længere fra. 

Heldigvis bor de fleste, nemlig 

66,9% mindre end 300 meter 

fra nærmeste grønne område. 

6,2% bor over 1 km fra. 

Samlet set besøger 43% grønne 

områder hver dag, mens 

91,5% besøger grønne områder 

mindst en gang om ugen. 

Kun 0,9% besøger aldrig grønne 

områder. 

I undersøgelsen ser man 

også på faktorer som stress og 

fedme. Blandt svært overvægtige 

(BMI over 30) er der 

14,7% der har over 1 km til 

nærmeste grønne område. For 

dem der har under 300 meter, 

er det kun 10,7%. 

Restituere og stresse af 

Det kan være forskelligt fra 

menneske til menneske hvad 

SUSY 2005 

De tre spørgsmål 

om grønne områder: 

1. Hvor langt er der fra Deres 

bolig til nærmeste 

grønne område eller naturområde? 

2. Hvor ofte kommer De i 

sommerhalvåret ud i et 

grønt områder eller i et 

naturområde? 

3. Hvad er de væsentligste 

grunde til,at De kommer 

ud i grønne områder eller i 

naturområder? 

det er naturen gør for én, forklarer 

Jasper Schipperijn som 

er adjunkt på Syddansk Universitet 

og har været med til 

at lave undersøgelsen. Særligt 

tre ting kan forklare den gode 

effekt: at man er fysisk aktiv, 

at man stresser af, og at man 

mødes med andre mennesker 

„Hvis man bor tæt på et 

grønt område, bruger man det 

oftere, og når man bruger et 

grønt område, så får man mulighed 

for at bevæge sig og 

for at komme væk fra byens 

støj og larm, og det er noget 

der påvirker vores mentale tilstand. 

Man kan restituere og 

stresse af populært sagt,“ fortæller 

Jasper Schipperijn. 

„Den sociale effekt har vi 

ikke beskæftiget os så meget 


med, men vi ved fra blandt andet 

hollandske undersøgelser 

at grønne områder, f.eks. en 

park, er et godt sted at mødes 

og være sammen med venner 

og familie. Det kan på en eller 

anden måde fremme og lette 

den sociale kontakt,“ fortæller 

han. 

Der er mange teorier om 

hvorfor naturen har denne 

virkning. Blandt de mere populære 

er ‘attention restoration 

theory’ som går ud på at 

mennesker indimellem har 

brug for ‘nemme’ oplevelser 

som hjernen ikke skal bruge så 

meget krudt på at afkode. Og 

det kan naturen give os. 

„I bund og grund mener teorierne 

nogenlunde det samme, 

at vi skal koncentrere os 

mindre i naturen. I byen bliver 

man hele tiden bombarderet 

af indtryk fra andre mennesker, 

butikker, reklamer, trafik 

osv. Vores hjerne skal behandle 

den information hele tiden, 

og det bliver vi trætte af. De 

gode steder at restituere er 

naturlige omgivelser fordi de 

indtryk er nemmere at tolke 

for hjernen,“ siger Schipperijn. 

Den sociale ulighed 

Undersøgelser viser også at 

dem der bor nær et grønt område 

generelt har højere uddannelse 

end dem der bor 

længere væk, og at boliger 

der ligger tæt på et grønt område, 

tit er lidt dyrere end dem 

der ligger længere væk. Man 

kunne derfor antage at forskellene 

i sundhed mest skyldes 

den sociale ulighed fordi 

% af respondenter 

AFSTAND OG BESØG 

dem der bor nær et grønt område 

er mere ressourcestærke 

og derfor ved bedre helbred. 

Denne tendens er da også 

en del af forklaringen på at 

sundheden falder med afstanden 

til et grønt område. Men 

det er langt fra hele forklaringen. 

Der er stadig en effekt 

når den sociale ulighed er 

trukket ud af regnestykket, 

understreger Schipperijn. 

I praksis er det ikke muligt 

at give alle mennesker adgang 

til grønt inden for en rimelig 

afstand, og man kan ikke bare 

lave store nye parker midt 

inde i byerne. Spørgsmålet er 

så hvor meget man kan opnå 

på andre måder, f.eks. med 

gadetræer, lommeparker og 

grønne cykelruter. Det arbejder 

man bl.a. med på Skov & 

Landskab. 

„Undersøgelsens hovedbudskab 

er måske at den peger 

på vigtigheden af at tænke 

det grønne ind fra starten, 

når man bygger nye boligområder,“ 

forklarer Jasper Schipperijn. 

„At der er et så essentielt 

behov for mennesket at 

man skal se det som en infrastruktur 

ligesom veje, el- og 

vandforsyning, kloakker og telefonforbindelse.“ 

sh 

KILDER 

Lone Elmstedt Bild (2011): Jo tættere 

du bor på en park, des sundere er du 

www.videnskab.dk 11.11.2011. 

Ulrika K. Stigsdottir, Ola Ekholm, Jasper 

Schipperijn, Mette Toftager, Thomas 

B. Randrup, Peter Bentsen, Morten 

Grønbæk, Finn Kamper-Jørgensen 

(2011): SUSY Grøn: Brug af grønne 

områder og folkesundhed i Danmark. 

Arbejdsrapport 134. Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. 

Afstand til nærmeste park 

Figuren viser forholdet mellem afstanden 

til nærmeste grønne område 

og hvor tit respondenterne besøger 

det. Jo kortere afstand, desto 

hyppigere besøg. 

Sjældent eller aldrig 

Månedligt 

Ugentligt 

Flere gange om ugen 

Dagligt 

PLAZA – DESIGN 

DIN EGEN FLISE 

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke 

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som 

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som 

smelter ind i dit design/miljø. 

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, 

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By 

Starka kan evt. produceres med børstede overflade. 

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan 

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. 

Og frem for alt … Lad dig inspirere 

Velkommen! 

www.starka.dk | info@starka.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Statens veje. Belysningsplan. 

Rapport 397. Vejdirektoratet 

2011. 28 s. 

www.vejdirektoratet.dk. 

Revideret udgave af belysningsplanen 

for statens veje 

med regelsæt, procedurer og 

forskrifter. Planen skal sikre at 

belysningsanlæg på vejene udføres 

efter fælles retningslinjer, 

så anlæggene i fremtiden 

vil fremstå mere ensartede 

både i udseende og lystekniske 

kvaliteter. Udgangspunktet 

er bl.a. at vejbelysningen ‘har 

stor indflydelse på oplevelsen 

af det danske landskab og de 

enkelte bymiljøer’. Belysningsplanen 

er tidligere udkommet 

i 2007 og 2009. 

Hemmelige haver. Af Claus 

Dalby. Forlaget Klematis A/S 

2011. 240 s. 350 kr. 

www.klematis.dk. 

Portrætter af spændende og 

anderledes private haver som 

normalt ikke er tilgængelige 

for publikum. Som ‘talentspejder’ 

er Claus Dalby inviteret indenfor 

og formidler haveejernes 

fortællinger om hvordan 

de har skabt haverne. Mød for 

eksempel Søren der har næsten 

tre hundrede forskellige 

vintergækker og Holger på 97 

år der bor i en parklignende 

have inde i en fynsk skov. 

34 

Billederne kan virke næsten for idylliske, men der er en solid faglighed bag dem. Gengivet fra bogen. 

Enkle løsninger til de små grønne tage 

Fire engelske fagmænd stiller deres store viden og erfaring til skue 

Af Ole Fournais Næste halvdel koncentrerer 

I 

disse år er haver på tag og 

dæk i fokus alle steder, og 

taghaver er for længst blevet 

et begreb som knytter sig til 

både moderne byer og til ombygninger. 

Men det er som regel 

i lidt større skala. Nigel 

Dunnett, Dusty Gedge, John 

Little og Edmund C. Snodgrass’ 

‘Small Roof Gardens’ har derimod 

fokus på mindre bygninger 

som garager og cykelsku- 

re. Det er spændende - og 

yderst lærerigt. 

Første halvdel beskriver i 

korte kapitler hvordan man 

konstruerer en fornuftig taghave 

med fordele og ulemper, 

hvilke planter man kan bruge, 

hvordan man kan skabe biodiversitet 

og leveforhold for dyr 

og fugle på små arealer. Desuden 

beskriver bogen hvordan 

man også kan indtænke 

spørgsmål om vedligeholdelse 

når man projekterer. 

Selvfølgelig kan også carporten få et grønt tag. Gengivet fra bogen. 

sig om udførte grønne anlæg - 

med beskrivelser og tekniske 

forklaringer. Hvert projekt 

kommenteres også ud fra betragtninger 

om det nu er gået 

som bygherren eller den projekterende 

havde forventet. 

Eller en af de yderst erfarne 

forfattere uddyber de tekniske 

beskrivelser med personlige 

bemærkninger som sætter det 

konkrete projekt i relief i forhold 

til andre sammenlignelige 

projekter. 

Hvert projekt ledsages af 

gode billeder som bl.a. viser 

konkrete opbygninger og valg 

af materialer. Derved kan disse 

projekter bruges som direkte 

inspiration til egne projekter 

eller til at arbejde videre fra. 

Hvert tekstafsnit er skrevet i 

enkelt og letforståeligt engelsk 

som på allerbedste vis 

suppleres af de gode og instruktive 

billeder. 

En enkelt anke skal dog 

med: Alle projekter er fra England, 

USA og New Zealand. 

Spørgsmålet er om man umiddelbart 

kan overføre tekniske 

forhold og plantevalg til danske 

forhold? Ud fra en almindelig 

vurdering ser det ud til 

at man som regel kan. 

De omtalte projekter og bil- 


leder viser gennemførte grønne 

anlæg på så forskellige 

konstruktioner som haveskure, 

garager, cykelskure og små 

gartnerkontorer. Hvis man ikke 

vidste bedre, kunne man 

næsten forledes til at tro at de 

idylliserende billeder stammer 

fra et byggemarkedkatalog. 

Men naturligvis har de enkelte 

forfattere udvalgt vellykkede 

og velfungerende projekter. 

Og de er alle smukt vist med 

dejlige billeder som virker som 

appetitvækkere. 

Gennem hele bogen mærker 

man tydeligt de fire erfarne 

forfatteres faglige baggrund: 

De har alle gennem en 

længere årrække beskæftiget 

sig med grønne anlæg på tage 

og dæk, både som projekterende 

og som udførende. Det 

giver bogen en vigtig faglig 

tyngde som skaber en tydelig 

forbindelse til en anden glimrende 

fagbog ‘Planting Green 

Roofs and Living Walls’ som 

Nigel Dunnett også var medforfatter 

til. 

Set med danske øjne opvejer 

det så rigeligt skævheden med 

de engelsk-amerikanske projekter. 

Bogen anbefales til alle 

med interesse i taghaver, store 

og små, simple og komplicerede. 

Alle anlægsgartnere, havearkitekter, 

konsulenter m.fl. 

vil umiddelbart kunne få glæde 

af bogen, ikke mindst ved 

at plukke fra de forskellige afsnit. 

Med denne bog har også 

den danske grønne branche 

fået et godt redskab til at skabe 

grønne anlæg på tag og 

dæk. Og det er der brug for. ❏ 

Nigel Dunnett, Dusty Gedge, John 

Little & Edmund C. Snodgrass: Small 

Green Roofs. Low-Tech Options for 

Greener Living. 256 sider. Timber 

Press. www.timberpress.com. 

ANMELDER 

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer 

på Jordbrugets Uddannelsescenter 

Aarhus. 

Arbejdsmiljø i kommuner 

og regioner 2012. Af Mogens 

Tolstrup. Parternes UddannelsesFællesskab 

2011. 352 

s. 210 kr. www.ambutik.dk. 

Revideret udgave med alle 

de seneste ændringer i arbejdsmiljøloven. 

Håndbogen 

giver desuden ledere, arbejdsmiljørepræsentanter 

og MEDudvalgsmedlemmer 

i kommuner 

og regioner et godt overblik 

over både det operationelle 

og det strategiske arbejdsmiljøarbejde. 

Skador och sjukdomar på 

träd. Af G. Hartmann, F. Nienhaus 

og H. Butin. Bokskogen 

2011. 272 sider. www.reol.se. 

Billedrig beskrivelse af sygdomme, 

insektangreb, svampeskader 

mv. på 17 skovtræarter. 

Der omtales 305 skader, 

herunder nye sygdomme som 

asketoptørre og Phytophthora 

på el og bøg. Bogen er tysk og 

oversat til svensk. En tidligere 

udgave er før oversat til den 

danske titel ‘Skader på skovens 

træer ‘fra 1989. 

Færdsel langs danske vandløb. 

Af Ole H. Caspersen, 

Frank S. Jensen. Arbejdsrapporter 

nr. 139, 142 og 143, 

Skov & Landskab, KU, 2011. 

www.sl.life.ku.dk. 

En undersøgelse i tre led: Anvendelsen 

af fire vandløb. En 

spørgeskemaundersøgelse 

blandt lodsejere. Og en undersøgelse 

af slitagen af 16 vandløb. 

Undersøgelsen fokuserer 

på hvordan arealerne langs 

vandløbene bliver brugt i dag, 

og hvilke ulemper det fører 

med sig. Ulemperne en kun 

små, lyder det i rapporterne 

der er afsæt til overvejelser om 

bedre adgang til de kommende 

ti meter brede bræmmer. 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

GRØNT MILJØ 10/2011 35 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkegårde 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02 

- så kører det godt 

Nye modeller 

Bredt redskabsprogram 

Med en Ferrari 

er du klar til sne 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.

gmPUBLIKATIONER 

ANMELD EN KLASSIKER 8 

Brugskunstens instrument 

Med ‘Om at opleve arkitektur’ beskriver Steen 

Eiler Rasmussen arkitekturens basale kvaliteter 

Arkitektur er brugskunst 

der skal opleves, ses og 

sanses der hvor den er. Men 

inden da er det ikke af vejen 

med en basal indføring der åbner 

øjnene for de arkitektoniske 

kvaliteter. Denne opgave 

satte Steen Eiler Rasmussen sig 

for at løfte med bogen ‘Om at 

opleve arkitektur’ fra 1957. 

Den gennemgår arkitekturens 

grundelementer som form, 

rum, proportioner, kontraster, 

rytme, stoflighed, lys, farver 

og lyd og belyser det med eksempler 

fra især London og 

Rom. Og med mange billeder, 

tiden taget i betragtning. Resultatet 

var pædagogisk og 

langtidsholdbart. Bogen er senest 

genoptrykt i 1997 og kan 

stadig læses med langt mere 

end blot historisk interesse. 

Det er mest bygningerne der 

36 

fokuseres på, og især deres 

ydre, men udemiljøet og især 

byrummene er med. Ikke 

mindst i eksemplet med Frank 

Lloyd Wrights berømte hus i 

USA ‘Falling Water’ (1936-39) 

hvor en bolig med glat beton 

er bygget over et vandfald og 

næsten skjules i skoven. 

Den omvendte kontrast og 

legen med rum, klipper og 

vand finder man i Roms Trevifontæne 

(1732-62) som brystbomben 

Anita Ekberg endnu 

havde gjort berømt da Steen 

Eiler skrev. Fokuseringen på de 

basale træk udnytter han til at 

gå på tværs i tid og rum. 

Planter og haver er kun sporadisk 

med og nævnes f.eks. 

slet ikke i kapitlet om stoflige 

virkninger - heller ikke selv om 

f.eks. en murs stoflighed ændres 

fuldstændig af planter. 

Arkitektur skal opleves af alle. På forsiden står et ungt, hipt par anno 

1957 i snævre jeans og læderjakke og studerer en gotisk skitse. 

Klinker i Stormgade, København. Granitsøjlen virker tonstung og det er 

som om den står direkte på klinkerne. Steen Eiler Rasmussen: „Ikke blot 

bliver murstenene ubehageligt splintret, men man faar en styg fornemmelse 

at af den tunge søjle synker ned i det blødere materiale.“ 

Her savnes også en forklaring 

på hvad stoflighed egentlig er. 

Er det bare ‘materialeoverflade’ 

eller også noget med relieffer, 

mønstre og farver? 

Arkitekturens grundelementer 

gennemgås ikke fra alle 

vinkler. I kapitlet om belysning 

fokuseres kun på dagslys og 

kun på lyset inde i bygningerne. 

Her savner man betragtninger 

på både det kunstige 

og naturlige lys udendørs. Ellers 

er det et særdeles interessant 

og velskrevet kapitel. 

Steen Eiler Rasmussen ville 

ikke bare skrive for arkitekter, 

men også så bogen kunne læses 

og forstås ‘af en interesseret 

fjortenårig’. For som han 

skriver: „Grundlaget for dygtig 

professionalisme er en interesseret 

og forstaaende kreds af 

dilettanter ...“ Og godt nok 

skriver han godt, men bogen 

kræver både indlevelse og 

koncentration - og evne til at 

generalisere pointerne ud fra 

eksemplerne. 

Steen Eiler Rasmussen vil ikke 

fælde æstetiske domme 

skriver han, men vise det instrument 

arkitekturen spiller 

på. Det er dog ‘meget svært’ 

at holde for sig selv hvad man 

lide og ikke lide, erkender 

han. Det nikker man alt sammen 

genkendende til. F.eks. 

om fortove hvor den danske 

standard med brosten mellem 

betonfliser får en over nakken: 

„Granit og beton gaar ikke 

godt sammen. Man kan mærke 

det som noget ubehageligt 

helt op gennem støvlesaalerne. 

De to materialer har saadan 

en forskellig glathedsgrad.“ 

Så foretrækker Rasmussen 

langt hellere Londons fortove 

med naturstensfliser lagt 

på tværs af gangretningen. 

Steen Eiler Rasmussen (1898- 

1990) var arkitekt, byplanlægger 

og professor ved Kunstakademiets 

Arkitektskole og 

var bl.a. med til at udvikle Københavns 

fingerplan og byens 

senere så herostratisk berømte 

bydel Tingbjerg. Det var dog 

nok så meget i rollen som formidler 

og debattør han slog sit 

navn fast og huskes. Det mest 

kendte bogværk er ‘London’ 

fra 1934 og ‘Byer og bygninger’ 

fra 1949 - hvorefter han 

som næsten 60-årig skrev ‘Om 

at opleve arkitektur’. Trods de 

gamle eksempler og det bedagede 

sprog er den stadig aktuel 

fordi den handler om arkitekturens 

basale træk. sh 

Steen Eiler Rasmussen: Om at opleve 

arkitektur. G.E.C. Gads Forlag 1957. 

255 s. 24x17 cm. Genudgivet 1989 og 

1997, sidst af Fonden til Udgivelse af 

Arkitekturværker, Arkitektskolen i 

Aarhus. Den seneste udgave kan stadig 

købes som ny, mens den oprindelige 

udgave fås antikvarisk. 


Mere Benito på det 

danske marked 

Falco A/S har udvidet sit samarbejde 

med det spanske firma 

Benito om byrumsinventar. 

F.eks. den afbildede støbejernsbænk 

Neo Barcino og 

Dara affaldskurv med integreret 

askebæger. Ud over byrumsinventar 

fremstiller Benito legepladsudstyr, 

outdoor-fitness og belysning, men til en 

start er ikke alt med i aftalen. Aftalen afspejler 

en tendens med et øget udvalg af 

aktører og produkter inden for byrumsinventar 

på det danske marked. Så 

kan pladser og torve lettere få deres egen 

identitet. www.falcoas.dk. 

Radarer skal vise hvor regnen falder 

Alle tunge regnskyer bliver i 

den kommende tid bombarderet 

med radarbølger når de 

nærmer sig København. Det 

sker som led i et miljøteknologisk 

projekt hvor formålet er 

at forudse præcist hvor regn 

vil falde - to timer før den falder. 

Så kan kommunen nå at 

styre kloaksystemet efter det 

og dermed undgå oversvømmelser. 

Det gør man ved at 

åbne og lukke sluser, så ud- 

satte steder bliver afskærmet - 

eller ved at gøre pumper klar 

til at sende regnvandet hen til 

de dele af kloaksystemet der 

har mest plads. 

Projektet er sat i gang med 

en støtte på to millioner kroner 

fra Miljøministeriet. Det 

udføres i et samarbejde mellem 

Lynettefælleskabet, Spildevandscenter 

Avedøre, Københavns 

Energi og Krüger. 

Projektet koster 7,3 mio. kr. 


BRANCHE 

Formand Bjørnskov 

i Skov & Landskab 

Leo Bjørnskov tiltræder fra 

nytår som ny bestyrelsesformand 

for Skov & Landskab på 

Københavns Universitet. Den 

66-årige jurist er tidligere direktør 

for Skov- og Naturstyrelsen 

og departementschef i 

Miljøministeriet (1990-99) og 

Videnskabsministeriet (2000- 

2005). Han er udpeget af dekanen 

for Det Biovidenskabelige 

Fakultet i samråd med 

Miljøministeriet for fire år. Leo 

Bjørnskov afløser Nils Wilhjelm 

der har været formand siden 

2001. Én af udfordringerne for 

den nye formand bliver at føre 

Skov & Landskab sikkert ind i 

Københavns Universitets nye 

fakultetsstruktur, hvor bl.a. 

dele af Det Biovidenskabelige 

Fakultet og Det Naturvidenskabelige 

Fakultet formentligt 

skal lægges sammen. 

Leo Bjørnskov 

38 

Anlægsgartnerdirektør takker af 

Danske Anlægsgartneres direktør gennem 18 år Stephan Falsner, 

stopper mens foreningen samtidig skal til at realisere ny strategiplan 

Stephan Falsner fratræder 

fra nytår sin stilling som direktør 

i brancheforeningen 

Danske Anlægsgartnere efter 

18 år på posten. Det sker i en 

situation hvor foreningen arbejder 

med at realisere en ny 

strategiplan der bl.a. kan ende 

med en sekretariatsfusion. 

Falsner der er uddannet som 

jurist, vil etablere sig som selvstændig 

advokat fortæller 

han: „Jeg har haft 18 gode år 

hos Danske Anlægsgartnere 

og har rundet de 50 og har altid 

haft en ‘lille advokat i maven’. 

Hvis jeg skal prøve noget 

nyt, så er det nu og ikke om et 

eller to år,“ oplyser han til foreningens 

nyhedsbrev. 

Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse 

har på sit følgende 

møde besluttet at nogle 

af direktørens hidtidige 

funktioner deles ud til det øvrige 

sekretariat, mens en gruppe 

af hovedbestyrelsesmedlemmer 

foreløbigt overtager 

andre funktioner. Desuden 

skal Stephan Falsner efter 1. 

januar bistå Danske Anlægsgartnere 

i nogle sager, bl.a. 

realiseringen af foreningens 

strategiplan. 

Strategiplanen indbefatter 

bl.a. et tættere samarbejde 

med andre organisationer i 

Håndværksrådet, især Dansk 

Håndværk, tidligere Danske 

Snedker- og Tømrermestre. 

Der kan bl.a. blive tale om en 

delvis fusion af foreningernes 

sekretariater i Håndværkets 

Strandpromenaden, Sønderborg 

Stephan Falsner vil nu fortsætte sin karriere som advokat. 

Hus på Islands Brygge på Amager. 

Her har Dansk Håndværk i 

forvejen til huse sammen med 

bl.a. Håndværksrådet. Danske 

Anlægsgartnere som forening 

skal imidlertid bevare sin selvstændighed.Sammenlægningen 

skal efter de foreløbige 

planer finde sted i 2013 hvor 

foreningen i givet fald skal fraflytte 

sin nuværende ejendom 

på Sankt Knuds Vej 25 på Frederiksberg. 

Dansk Håndværk har selv 

den strategi at man vil være 

landets ‘største arbejdsgiverorganisation’ 

for mindre og mellemstore 

virksomheder. Som et 

første skridt er foreningen ved 

at fusionere med Landslauget 

der organiserer auto- og møbelpolstrere. 

Håndværksrådet 

SamPark Sønderborg er et nyt 

udviklingssamarbejde mellem 

Sønderborg Kommune og HedeDanmark. 

Sigtet er at udvikle 

og effektivisere planlægning 

og drift af kommunens 

veje og grønne områder. Og 

dermed sikre kommunens borgere 

mere velfærd for samme 

penge, f.eks. højere standard 

for de grønne områders drift. 

Som led i projektet der løber 

gennem 2012, skal man bl.a. 

afdække mulighederne for 

mere borgerinddragelse og 

bedre samarbejde mellem 

kommunens planlæggere og 

er i forvejen paraply for flere 

af de håndværksorganisationer 

der ikke er blevet en del af 

Dansk Byggeri, men kun hvad 

angår det branchemæssige, 

ikke det arbejdsgivermæssige 

som Dansk Håndværk nu vil 

satse mere på. 

Efter strategiplanen skal 

Grønt Miljø også tilbage til 

Danske Anlægsgartneres sekretariat. 

Driften af bladet - 

samt telefonbogen Telefon 

Have & Landskab - har ellers 

de sidste to år været lejet ud 

til bladets redaktør Søren Holgersen 

og annoncekonsulent 

Steen Lykke Madsen. Søren 

Holgersen fortsætter som redaktør, 

men i 2012 som ansat i 

Danske Anlægsgartnere. Læs 

mere herom side 41. sh 

SamPark skal give mere grøn velfærd 

driftsorganisationen. Desuden 

vil man søge at effektivisere 

med bl.a. målrettet planlægning 

og driftsprioriteringer. 

Det skal efterprøves i en renovering 

af grønne testområder. 

”Særligt ser vi frem til at 

Sønderborg Kommune og HedeDanmark 

i fællesskab får 

skabt nogle redskaber til at 

udvikle og sikre en optimal anvendelse 

af kommunens ressourcer 

der bygger på den seneste 

viden og erfaringer på 

området,” siger teknisk direktør 

Inge Olsen, Sønderborg 

Kommune. 


Sort arbejde kan 

ikke betale sig 

Sort arbejde kan ikke betale 

sig. Ikke for håndværkerne i 

hvert fald, for de tjener kun 27 

kr. ekstra i timen, og mister 

samtidig den sikkerhed som 

forsikringer og arbejdsmiljøreglerne 

giver. Ifølge Det Økonomiske 

Råd har håndværkeren 

126 kr. i timen efter skat 

når han arbejder hvidt. Rockwoolfonden 

har beregnet at 

han sort tjener 153 kr. Fordelen 

ligger derfor mest hos kunden, 

selv om det kun er håndværkeren 

der kriminaliseres efter 

dagens regler. Dem vil regeringen 

nu ændre så kunder 

også kriminaliseres. Forslaget 

er at alle ydelser over 10.000 

kr. skal betales elektronisk for 

at dokumentere at ydelsen og 

betalingen har fundet sted. 

Brolæggerlauget under Dansk 

Byggeri har i år tildelt den 57årige 

seniorkonsulent Keld Olsen, 

Rambøll Danmark A/S, 

Brolæggerprisen 2011. Prisen 

blev overrakt af laugets oldermand 

Claus Erik Johnsen den 

20. oktober 2011 ved et arrangement 

hos Rambøll i Århus. 

„De har heldigvis en person 

som har fået lov til at udvikle 

sig gennem årene til noget 

særligt. Én som har forkærlighed 

for granit, ikke én som 

bare har læst sig til hvad andre 

rådgivere eller bygherrer mener 

at vide, men én som har 

en passion for brolægning og 

Favrskovs veje og 

parker går eksternt 

HedeDanmark skal overtage 

vedligeholdelsen af veje og 

grønne områder i Favrskov 

Kommune. Det besluttede 

Favrskov byråd den 22. november. 

I forbindelse med aftalen 

overgår 48 medarbejdere fra 

kommunens vej- og parkafdeling 

til HedeDanmark der også 

køber de maskiner og det materiel 

kommunen hidtil har anvendt. 

Kontrakten er på knap 

18,5 mio. kr. om året. Den blev 

vundet ud fra en samlet vurdering 

af pris, kvalitet og service, 

herunder krav om at borgerne 

skal opleve mindst samme kvalitet 

og service som hidtil. Kontrakten 

gælder fra 1. april 

2012 og løber i minimum fire 

år med mulighed to års forlængelse. 

Keld Olsen fra Rambøll fik årets brolæggerpris 

som oven i købet lytter til 

hvad Brolæggerlauget og deres 

medlemmer har af erfaringer 

med de pågældende belægninger,“ 

sagde Claus Erik 

Johnsen i sin motivering. 

Lauget giver prisen hvert år 

til en bygherre eller til en arkitekt, 

ingeniør og rådgiver der 

‘i særlig grad har udvist iderigdom 

og nytænkning’ som det 

fremgår af reglerne. Prisen består 

af en lille messingplade 

monteret i en chaussesten 

samt en check på 25.000 kr. 

Det var frilægningen af Århus 

Å i 1990’erne der vakte 

bornholmeren Keld Olsens in- 

HedeDanmark 

køber også Esmann 

HedeDanmark overtager fra 

nytår anlægsgartnervirksomheden 

Esmann Entreprise på 

Fyn der har speciale i grøn 

pleje. Opkøbet er et led i HedeDanmarks 

ønske om at fastholde 

og udbygge sin position 

som leverandør af service inden 

for pleje og vedligeholdelse 

af grønne områder samt 

vintertjeneste. HedeDanmark 

overtager desuden en række 

af Esmanns aftaler og forpligtelser, 

bl.a. lokale opgaver for 

Slots- og Ejendomsstyrelsen. I 

januar 2011 overtog HedeDanmark 

Davidsen & Partnere der 

mest arbejder i trekantområdet, 

og i oktober 2011 overtog 

man også anlægsgartnervirksomheden 

Per Hansen A/S med 

base i Nykøbing Falster. 

Keld Olsen (th) får overrakt brolæggerprisen af Brolæggerlauget oldermand Claus Erik Johnsen. 

teresse for brolæggerfaget. 

Han blev dengang en del af et 

projektteam ved stadsarkitektens 

kontor i Århus. Siden har 

han arbejdet på flere brolæggerprojekter 

i Østjylland. Århusianerne 

har f.eks. ikke kunnet 

undgå at bemærke byens 

nye nedgravede affaldscontainere 

med affaldsøer i chaussésten 

og granitfliser. Folk i Silkeborg 

kender Norups Plads 

med de store granitfliser. Keld 

Olsen har også været med i de 

nye projekter på Bispetorv og 

Frederiksgade i Århus hvor 

granittens muligheder udfolder 

sig. sh 

OK grøn anlæg 

- grundlaget for 

kvalitet i top 

Pleje og vedligeholdelse 

Anlægsarbejde 

Jordarbejde og kloak 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Inspirerende 

udemiljøer anlægges 

og vedligeholdes 


Uddrag af deltagerne i det 7. byplanmøde i 1925. I år blev det 61. byplanmøde holdt i Ålborg med fokus på globalitet og lokal identitet. 

Byplansagen blev sat på den politiske dagsorden 

Dansk Byplanlaboratorium kan se tilbage på 90 års historie med skiftende udfordringer 

Dansk Byplanlaboratorium 

fyldte 90 år den 18. november. 

Det er en rask og rørig 

90-årig der blev til i 1921 

hvor der var kommet gang i 

hjulene efter 1. verdenskrig. 

Baggrunden var den store 

byvækst der fandt sted i begyndelsen 

af 1900-tallet, og de 

problemer det gav, bl.a. med 

sundhed og æstetik. At tænke 

planlægning ind i byens udvikling 

var dog ikke en del af 

samtidens politiske overvejelser 

eller noget man forskede i. 

Kommunerne var små med beskeden 

økonomi og forvaltning. 

Kommunens primære by 

voksede efter behov, vejnettet 

blev repareret efter kommunekassens 

bedste evne, og kun 

få store byer havde ansat planlæggere. 

Alt det ville stifterne af 

Dansk Byplanlaboratorium lave 

om på. De ville sætte byplanlægning 

på den politiske 

dagsorden og øge den faglige 

viden på området. Visionen 

var et bedre byliv set fra mange 

indgangsvinkler: æstetik, 

folkesundhed, mobilitet, kommunikation, 

transport, hygiejne, 

beplantning. Perspektivet 

var tværfagligt længe før det 

blev moderne. 

Allerede i 1925 nåede man 

et vigtigt mål da landets første 

byplanlov blev vedtaget. Godt 

40 

nok var det ikke en pligt at 

udforme byplaner, men byplansagen 

var da kommet på 

den politiske dagsorden. 

Hver kommune skulle ikke 

opfinde den dybe tallerken. I 

stedet skulle de hente faglig 

viden og sparring fra andre 

kommuner. Heraf udsprang 

Byplanlaboratoriets kerneydelse: 

indsamling af viden og formidling 

på alle niveauer fra 

det politiske til den enkelte 

planlægger. Biblioteket, der i 

de første år gik under navnet 

studiesamlingen, voksede støt 

og roligt og blev snart et af laboratoriets 

største aktiver. 

At mødes for at diskutere 

var fra starten af en anden væsentlig 

aktivitet. Et årligt byplanmøde 

kom hurtigt til og 

er den dag i dag en af organisationens 

store aktiviteter med 

typisk 600-800 deltagere hver 

gang. Hertil kommer en række 

andre kurser, konferencer 

samt udviklingsprojekter, aktuelt 

bl.a. vandprojektet ‘Vand 

i Byer’ og ‘Innovativ plankultur 

i kommunerne’. 

Desuden udgives det gratis 

blad ByplanNyt og det tungere 

faglige tidsskrift Byplan - sidstnævnte 

i samarbejde med Foreningen 

af Byplanlæggere. Til 

aktiviteterne hører høringssvar 

i forbindelse med lovgivningen, 

uddeling af byplanprisen 

(i år vundet af Middelfart 

Kommune for sin havneomdannelse), 

udgivelse af undervisningsmateriale 

samt historiske 

studier i det byplanhistoriske 

udvalg. 

Kunderne har skiftet navn, 

størrelse og antal gennem årene. 

I 1921 var der 1300 købstads- 

og sognekommuner. I 

dag er der 98 kommuner. „De 

store enheder har øget behovet 

for eksperter på de forskellige 

områder. Byplanlaboratoriets 

ønske om at bistå kommunerne 

er forblevet uforandret,“ 

lyder det fra fødselaren. 

Opgaverne er også blevet 

nogle andre. I begyndelsen var 

de usle boligforhold i centrum. 

Frem til 1960’ernes store saneringer 

var bedre boliger, større 

folkesundhed og grønne områder 

et vigtigt element for 

enhver fremtidsorienteret 

planlægger. Undervejs blev bilen 

en fundamental del af 

planlægningen i flere årtier. 

I dag er opgaven mere sammensat, 

hvilket bl.a. blev afspejlet 

på det seneste byplanmøde 

der havde temaet ‘Nye 

vilkår kræver omstilling - også 

i planlægningen’. 

„Der er behov for at knytte 

planlægningens faglighed og 

kompetencer sammen med 

andre fagligheder og ikke 

mindst de politiske beslutningsprocesser. 

Det er store 

spørgsmål vi sammen skal finde 

svar på: Hvordan understøtter 

vi erhvervsudviklingen i 

globaliseringens tegn. Og 

hvordan indretter vi et nyt, 

bæredygtigt velfærdssamfund 

i en tid hvor nærhed til serviceydelser 

er blevet en dyr 

luksus?“ skrev Maj Green, formand 

for Dansk Byplanlaboratorium 

før mødet. 

Dansk Byplanlaboratorium 

er i dag en selvejende fond 

der finansieres gennem tilskud 

fra staten, regioner, kommuner 

og private virksomheder 

samt indtægtsdækket virksomhed. 

Sekretariat og bibliotek 

holder til på Nørregade 36 i 

København. Læs mere på 

www.byplanlab.dk. sh 


Jeg fortsætter alligevel som redaktør 

Af Søren Holgersen 

Jeg har været redaktør for Grønt Miljø siden 

1986 - og jeg fortsætter også med det i 2012. 

Det er blevet slutresultatet efter en lang proces 

der var på nippet til at ende et helt andet 

sted. Derimod stopper annoncekonsulent 

Steen Lykke Madsen. 

Som man kunne læse i Grønt Miljøs oktobernummer 

søgte Danske Anlægsgartnere en 

ny redaktør. Det skete via foreningens selskab 

ProVerte A/S som Grønt Miljø hører under. 

Årsagen var at foreningen ville have bladet 

tilbage til sekretariatet for at styrke den 

grønne profil. Bladet var for 2010 og 2011 

sammen med telefonbogen Telefon Have & 

Landskab lejet ud til et selskab som jeg og 

Steen Lykke Madsen havde dannet. 

Jeg ville gerne fortsætte som redaktør, 

helst i en forlænget lejeaftale. Men ikke under 

de vilkår som ProVerte stillede op: Steen 

Lykke Madsen skulle stoppe, jeg skulle fratages 

disponeringen af bladets administrative 

drift, og bladet skulle formelt og fysisk placeres 

i ProVerte, ikke i foreningens grønne konsulentgruppe. 

Det var - sammen med interne 

uoverensstemmelser - de samme grunde der 

var årsagen til udlejningen for to år siden. 

Dengang sagde jeg jeg nej tak. Nu gjorde jeg 

det igen. Så meget betød Grønt Miljø heller 

Fra aktivitetsområdet på havnefronten. 

Foto: Ole Mikael Sørensen. 

Lysets betydning for det samlede udtryk 

„Der er tale om et sjældent set 

stemningsfuldt og velfungerende 

projekt. Belysningen er 

tilpasset havnefrontens forskellige 

rum og funktioner, 

men formår samtidig at få 

havnefronten til at fremstå 

som et samlet hele. Armaturernes 

fysiske udtryk understøtter 

de arkitektoniske idéer uden 

at der er gået på kompromis 

med kvaliteten af lyset.“ 

De rosende ord gælder belysningen 

på den nye Aalborg 

Havnefront der er udlagt til rekreative 

formål. Og de fremgår 

af juryens begrundelse da 

Aalborg Kommune og dens 

rådgiverteam den 16. november 

blev hædret med Den 

Danske Lyspris fra Dansk Center 

for Lys. Det skete på ‘Lysets 

Dag 2011’ på IT Universitetet. 

Der er brugt armaturer med 

ikke for mig. Der er trods alt et liv uden for 

Danske Anlægsgartneres gule mure. 

Derfor stillingsopslaget. Men forhandlingerne 

- der hidtil var ført mellem mig og repræsentanter 

fra ProVertes bestyrelse - blev 

genoptaget ved Danske Anlægsgartneres 

hovedbestyrelses mellemkomst. Resultatet 

blev betingelser jeg accepterede. Medvirkende 

har dog også været varme støttemeldinger. 

Mange tak for dem - selv om de er svære 

at leve op til. 

Jeg må dog samtidig beklage at min hidtidige 

kompagnon Steen Lykke Madsen - den 

hidtil driftssikre garant for bladets gode økonomi 

- stopper som annoncekonsulent. Pro- 

Verte havde nemlig undervejs i processen 

indgået en ny aftale om annoncesalg med 

Danske Fagmedier A/S hvor Carsten Petersen 

fremover er den nye annoncesælger. 

Grønt Miljøs flytning er en del af flere ændringer 

som Danske Anlægsgartnere står 

over for som led i en ny strategiplan. Der er 

opbrudsstemning. „Vi har taget livtag med 

vores egen identitet og ikke mindst hvad kursen 

skal være,“ som afgående landsformand 

Ole Kjærgaard skriver i dette nummer. Livtaget 

har bl.a. været med til at muliggøre den 

nye løsning med Grønt Miljø og har også været 

anledningen til ændringer på direktionsplan. 

Nye tider. Nye veje. ❏ 

store lampeskærme i børneområdet, 

farvet lys på boldbanens 

net, oplys på træerne 

og fiberlys ved kajkanten. Der 

er ingen blænding, og der er 

et uhindret udsyn til Nørresundby 

på den anden side. 

„Det er beundringsværdigt 

at kommunen har valgt at fokusere 

så bevidst på belysningen, 

og at den har formået at 

afsætte de nødvendige res- 

Beskæringsværktøj 

Stangsakse 

Knivtandssave 

Topsave 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 

sourcer hertil. Projektet afspejler 

et helt unikt samarbejde 

mellem bygherre, landskabsarkitekt, 

belysningsrådgiver og 

de udførende entreprenører,“ 

fremgår det videre af juryens 

motivering. 

Juryformand Kenneth 

Munck uddybede: ”Projektet 

bærer tydeligt præg af at Aalborg 

Kommune hele vejen 

igennem har været en modig, 

visionær og dygtig bygherre 

som har haft forståelse for 

hvilken betydning lyset har for 

det samlede udtryk.” 

Omdannelsen af havnefronten 

er et af landets største anlægsprojekter 

der har stået på 

i mange år, oplyste Christian 

Scnoor fra Aalborg Kommune. 

„Og vi er glade for at Aalborgs 

borgere har taget projektet til 

sig, og at der er liv på havnen, 

så snart vejret er godt - også 

efter mørkets frembrud. Det 

siger noget om at belysningen 

fungerer og inviterer til brug.“ 

Landskabsplanen for havnefronten 

er skabt af Arkitektfirmaet 

C.F. Møller og Vibeke 

Rønnow Landskabsarkitekter 

med ÅF Lighting som belysningsrådgiver. 

sh 


VINDUET 

Pluk fra den faglige debat 

Det bliver ikke lige hér 

Satsningen på vedvarende 

energi kræver store biogasanlæg, 

vindmøller og andre store 

tekniske anlæg midt i landskabet 

skaber et grønt dilemma, 

fortæller Benedicte Julie Voltelen 

i MoMentum, 3/2011: 

„Der annonceres og informeres 

i stor stil, men det er 

som regel først når planlægningen 

går ind i sin afgørende 

fase at det går op for den enkelte 

borger hvilke konsekvenser 

planlægningen har for 

netop ham eller hende. På 

borgermøderne hvor planlæggerne 

møder offentligheden i 

forbindelse med processen, 

opleves ofte modstand og 

vrede fra fremmødte borgere. 

Frustrationen opstår på grund 

af nødvendige indgreb i personlige, 

subjektive enkeltinteresser. 

De gode intentioner og 

positive tilkendegivelser over 

for den generelle energiplanlægning 

smuldrer når udsigten 

fra den bedste opholdsplads i 

haven forstyrres, og vasketøjet 

begynder at lugte af andet 

end rent.“ 

Krisestyring i mange år 

Under overskriften ‘Krisen er 

kommet for at blive’ skriver 

Håndværkrådets adm. direktør 

Ane Buch på hvr.dk 4.11.2011 

om de små og mellemstore 

virksomheder, SMV’er: 

„Byggeriet er særligt hårdt 

ramt, og vores egne undersøgelser 

viser at byggevirksomhederne 

ser mere sort på den 

fremtidige ordreindgang end 

de fleste andre brancher. Samtidig 

vil dele af byggeriet også 

fremover være meget udsat 

for både fair og unfair konkurrence 

fra udenlandske byggevirksomheder, 

så vi må regne 

med at krisestyring i ordets 

bogstaveligste forstand vil være 

hverdag for virksomhederne 

i mange år endnu.“ 

Udygtige og arbejdssky 

I Landskab 7/2011 interviewer 

redaktør Annemarie Lund en 

af fagets ældre koryfæer, 

landskabsarkitekt Andreas 

Bruun - der vrisser lidt: 

„Vi landskabsarkitekter tegner, 

sammen med anlægs- 

42 

I flere andre lande begynder man nu at indføre forbud mod rygning i bl.a. parker og på badestrande. 

gartnerne, på mange måder et 

godt billede af det danske 

samfund. Ikke særligt dygtige, 

lidt ængstelige for omverdenen, 

lidt arbejdssky og uambitiøse. 

Det synes jeg altså bare - 

og selvhøjtideligheden er ikke 

til at tage fejl af.“ På spørgsmålet 

om hvor de gode takter 

er i fagets udvikling lyder svaret: 

“Kan jeg ikke få øje på, 

men inderst inde fornemmer 

jeg at den unge generation vil 

bære nyt gods ind i faget.“ 

Helhedsoplevelsen først 

At bevare landskabet handler 

ikke kun om biodiversitet. Også 

om æstetik, lyder det i Politiken 

17.11.2011 fra debattø- 

Andreas Bruun - her gengivet fra 

Landskab - kan ikke se de gode 

takter i fagets udvikling. 

ren Rune Engelbreth Larsen 

der genopdagede landskabet i 

bogen ‘Danmark er en kvinde’. 

„Men måske er æstetikken 

værd at tage med? Måske kan 

den store æstetiske oplevelse 

åbne fleres øjne for den katastrofale 

tilbagegang for biodiversiteten? 

Måske er det den 

gribende oplevelse af udsigten 

over skoven, havet eller engen 

der først fanger os og derefter 

gradvis leder blikket fra helhedsoplevelsen 

til forståelse 

for livet der kribler i græsset? 

Derfor er fældningen af Østerild 

så fatal fordi de vindmøller 

der skal gøres plads til også 

forringer naturoplevelsen i 

mange kilometers omkreds...“ 

Ikke i de riges baghaver 

En tunnel eller bro over Øresund 

ved Helsingør kræver en 

ny nordsjællandsk motorvej, 

Ring 5. Den er dødfødt, siger 

trafikforsker Per Homann Jespersen 

i Ingeniøren 1.11.2011: 

„En motorvej der slynger sig 

forbi Allerød og Ganløse kommer 

ind i smukke naturområder, 

men kommer først og 

fremmest i konflikt med beslutningstagerne. 

Det er her 

ministre og folk med de højeste 

indtægter bor. Det er dem 

der skal lægge jord til. Og de 

vil absolut ikke have den slags 

infrastruktur. Jeg har deltaget 

i flere borgermøder hvor holdningen 

er at folk har valgt at 

bo der fordi det er nogle fredelige 

områder.“ 

Rygning forbudt i parken 

Indsatsen mod passiv rygning 

er også begyndt at blive ført 

udendørs. Også i Sverige hvor 

Isabella Malmnäs skriver i Utemiljö 

7/2011: 

„I Finland og flere andre 

lande er det forbudt at ryge 

ved legepladser. I Sydafrika, 

Bahrein, Canada og Louisiana 

er det forbudt at ryge i biler 

hvor børn færdes, alt sammen 

for ikke at udsætte børn for 

passiv rygning. Flere og flere 

byer indfører rygeforbud i parker 

og på badestrande. Canada, 

USA og Australien er langt 

fremme, men også visse steder 

i Europa som Polen, Frankrig 

og Italien forbyder man nu 

rygning for at beskytte ikkerygere 

og de dyr som findes i 

parkerne og på badestrande. 

Det er ikke kun børn der samler 

cigaretskod op og putter 

dem i munden. Også fugle tager 

skod og sluger dem.“ 

Ti års miljøskandale 

Nils Wilhjelm, tidligere konservativ 

industriminister var formand 

for Wilhjelmudvalget 


der i 2001 kom med den nationale 

handlingsplan ‘En rig natur 

i et rigt samfund’ om biologisk 

mangfoldighed og naturbeskyttelse. 

På www.dn.dk ser 

han ti år tilbage: 

„Et af de største miljøproblemer 

vi står med i dag, er 

helt klart den luftbårne kvælstofforurening 

- hovedsagelig 

fra landbrugets husdyrproduktion. 

Det er en skandale at der 

ikke er blevet gjort noget på 

det område, fordi det ødelægger 

noget af vores bedste natur, 

f.eks. vores heder og overdrev.“ 

Sange fra landskabet 

Biologen Morten Dewald Drøgemüller 

Hansen stod for den 

nu afsluttede tv-serie ‘Bidt af 

naturen’. I hans blog på DR’s 

hjemmeside (26.5.2011) er han 

også bidt af de gamle sange: 

„At gamle danske sange 

næsten udelukkende handler 

om naturen, afspejler ikke kun 

at vi tidligere var langt mere 

afhængige af naturen. Det afspejler 

også at naturen var 

langt federe. Den var værd at 

skrive om! Jeg vil faktisk godt 

have en smule af den natur tilbage 

- bare en smule. Og helst 

lidt mere end bare det nordlige 

Samsø. For der er ikke meget 

fornøjelse i at synge om 

sprøjtespor.“ 

En smidig klimatilpasning 

Love og bureaukrati skal ikke 

hæmme klimatilpasningen, 

understreger miljøminister Ida 

Auken på KL’s nylige skybrudskonference 

og på www.naturstyrelsen.dk 

16.11.2011: 

„Det har aldrig været meningen 

med lovene på vandområdet 

at de skulle bremse 

kommunernes og vandselskabernes 

investeringer i klimatilpasning. 

Vi skal lave de bedste 

løsninger, så vi både får 

grundejeren til at lede sit 

regnvand ned i haven i stedet 

for i kloakken, men også får 

kommunerne til at opsamle 

vand fra kæmpemæssige skybrud 

på grønne arealer som 

for eksempel boldbaner, parker 

og skateboardbaner. Vi er 

nødt til at løse flere problemer 

på én gang, og det skal vi gøre 

sammen med kommunerne.“ 

Vejen er et byrum 

Vejens design er ved at få større 

betydning. Med god grund 

til, skriver Henrik Skouboe, Bystrup 

Arkitekter og Designere i 

Trafik & Veje 11/2011: 

„Vejen er for mange beboere 

det de kigger ud på fra deres 

stuer, og det er det første 

de møder hver morgen når de 

forlader deres hoveddør. Og 

alligevel er denne del af byrummet 

sjældent bearbejdet 

mere end det der kræves for 

at trafikanterne ved hvordan 

de skal færdes på vejen. Hvorfor 

ikke skabe flere spændende 

byrum, hvor farver, inventar 

og belysning giver den enkelte 

vej karakter?“ sh 

Fra ‘Danske sange’ Politikens Forlag 1981. Tegningen er af Tove Marie 

Petersen og illustrerer Johs. Jørgensens ‘Nu lyser løv i lunde’ fra 1891. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

– kvalitet ind til 

mindste detalje 

ELIET 

KOMPOSTKVÆRN 

ELIET har udviklet og patenteret 

sit eget skæresystem kaldet 

Chopping Principle. 

Knivene skærer 

med årerne 

af træet, 

hvilket giver 

en høj ydelse 

med lille 

motoreffekt. 

Se alle 

modelller 

på 

www.flextrading.dk 

Priser fra12.700,incl. 

moms 15.875,- 

ELIET KS240 

KANTSKÆRER 

Kraftig og enkel 

konstruktion, 

6 indstillinger af 

skæredybde/vinkel, 

5,0 hk. Honda GC160 

motor. 

Vejl.pris 6.396,incl. 

moms 7.996,- 

Priser fra7.396,incl. 

moms 9.245,- 

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV 

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk 

ELIET 

VERTIKALSKÆRER 

Kraftige vertikalskærere specielt 

til udlejning og professionelt brug. 

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde. 

Vejl.pris 16.996,incl. 

moms 21.245,- 

ELIET EDGE 

STYLER PRO 

Kantskærer som 

skærer græsset helt fri. 

Motor 4,0 hk Honda 

GX120. Variabel hastighed 

(1–2,5 km/t.), afvibreret 

multijusterbart håndtag. 


44 

Danske Anlægsgartnere 

SEKS ÅR SOM FORMAND 

Når jeg træder fra posten som landsformand ved delegeretmødet 

i januar 2012, kan jeg se tilbage på seks spændende 

år i jobbet. Det har været år som på nogle områder gik som 

ønsket og på andre områder gik det anderledes. Midt i det 

hele fik vi en økonomisk krise som ramte faget ret kraftigt i 

2009 og 2010. Efter at have været oppe og vende på lidt 

over 300 medlemmer, er vi nu nede på knap 250. Der er 

gået en del til under de hårde tider. 

Krisen satte også fokus på vores egen forening internt. Der 

har været uro i dele af foreningen fordi de udfordringer en 

krise giver, får mange til at stille skarpt på om de får nok 

for kontingentet. I de sidste halvandet år har vi gennemgået 

en proces hvor vi har taget livtag med vores egen identitet 

og ikke mindst hvad kursen skal være. Der ligger nu en 

strategiplan som peger i retning af strategisk samarbejde 

med andre og et tættere samarbejde i Håndværksrådet. Det 

er der i hovedbestyrelsen og kredsene fuld opbakning til, 

og det håber jeg også der er på delegeretmødet. 

Vi har nået en del hen over årene: Vi har bl.a. fået skabt et 

værdifuldt samarbejde med Kommunale Natur- og Parkforvaltere 

og Skov & Landskab i ‘Den grønne tænketank’ som 

arbejder tæt sammen med vores medlemmer i pleje- og 

vedligeholdelsessektoren som er blevet samlet i Driftsgruppen 

i Danske Anlægsgartnere. Det fælles seminar i maj viste 

at der er grobund for fælles strategier på flere områder. 

Det lykkedes foreningen at markere sig på en række erhvervspolitiske 

sager. En af dem som optog os mest var affaldssagen 

som dog endnu ikke er løst helt med den nye 

tilmeldeordning. Den sag kommer jeg til at overlevere til 

min efterfølger - og han sikkert også til sin! Vi fik sat en 

række grønne fingeraftryk på boligjobordningen som især 

vil gavne dem som beskæftiger sig med vand og vandafledning. 

40% af de adspurgte danske husstande har svaret at 

de agter at gøre brug af den. Endelig har vi været med til at 

sætte fokus på østarbejde som længe har været en torn i 

øjet på vores medlemmer. Det ser ud til at der bliver strammet 

op på dette område hvilket er positivt. På det overenskomstmæssige 

lykkedes det også at få nogle forbedringer; 

Vi fik udvidet kilometergrænsen, og vi fik skabt en mere 

fleksibel arbejdstilrettelæggelse samt indført servicemedarbejdere 

som kan arbejde med øvrige opgaver. 

Foreningen skal igen navigere i en tid med forandringer. 

Der kommer en del nye medlemmer i hovedbestyrelsen 

samtidig med at strategiplanen skal iværksættes og løbende 

justeres. Jeg glæder mig til at møde medlemmer og delegerede 

på delegeretmøde 20. januar. Her vil jeg gerne 

sige jer alle en stor tak for jeres engagement og ønske den 

nye hovedbestyrelse god vind. Vi ses i København! 

Ole Kjærgaard, landsformand 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

TID TID A AAT 

A T SØGE 

SØGE 

KARIN KARIN OG OG BO BOYES BO YES FOND 

FOND 

Det opfordres hermed til at ansøge Karin og Georg Boyes Fond 

om støtte til landskabsarkitektstuderendes grupperejser, yngre 

landskabsarkitekters studierejser og publikationsvirksomhed inden 

for fagområdet. 

Ansøgninger sendes senest 1. februar 2011 til fondens bestyrer, 

advokat Kim Rosenthal Hansen, Halle, Berg & Rosenthal 

advokater, Rødovre Centrum 205, 2610 Rødovre. 

Læs om fonden og ansøgningsvilkår på www.boyesfond.dk. 

Stigende hugst i de danske skove 

Hugsten i de danske skove 

kom i 2010 op på 2,6 mio. m 3 

viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

Det er 10% mere end i 

2009. Det skyldes især produktionen 

af gavntræ til byggeri 

og møbler som steg med 27%. 

Samtidig faldt hugst af brænde 

og andet energitræ med 

3%. Af hugsten i 2010 var 77% 

Champosts indehaver Søren Goul viser de produkter der er på vej østpå. 

Vækstjord fra Thy til Hong Kongs altaner 

Hong Kong er et tætbebygget 

skyskrabersamfund uden plads 

til haver. Alligevel skal Champost 

i Thy nu eksportere 

‘champost’ til den kinesiske 

storby. Vækstmediet skal bruges 

i de urtepotter, kapillærkasser 

og altankasser som de 

haveinteresserede Hong Kongborgere 

må nøjes med. 

Champost består af hestegødning 

der komposteres under 

tilsætning af jordbrugskalk 

og vand. Bagefter pasteuriseres 

plantejorden ved 70 grader 

i 10 timer. Den næringsrige 

blanding er derfor helt fri for 

skadedyr, snegle, ukrudtsfrø, 

bakterier mv. 

Vækstmediet er oprindelig 

lavet som et voksemedium for 

champignon og kaldtes champignonkompost. 

Deraf navnet. 

Da firmaet stoppede produk- 

nåletræ (mest rødgran), mens 

23% var løvtræ (mest bøg). 

68% af hugsten fandt sted i 

Jylland selv om øerne - der har 

relativt meget gavntræ - stod 

for en langt større stigning, 

nemlig 25%. Hugsten har i de 

seneste fem år generelt været 

størrre end den var i årene fra 

2001 til 2004. 

tionen af champignon i 2006 

fortsatte man produktionen af 

gødningen. 

„Der er i øjeblikket stort fokus 

på miljøhensyn og grønne 

omgivelser i Hong Kong. Netop 

fordi pladsen er så begrænset 

som den er, bliver de små 

grønne oaser ekstra værdifulde. 

Derfor er Champost her et 

luksusprodukt der gør det let 

at dyrke grøntsager, krydderurter 

og prydplanter. Samtidigt 

er det også vigtigt for forbrugerne 

i Hong Kong at der 

er tale om et 100% organisk 

produkt hvor der ikke er brugt 

eller skal bruges kunstgødning,“ 

siger Champost indehaver 

Søren Goul der vil eksportere 

produktet som grundproduktet 

Champost, Champost 

Planteskolejord og Champost 

Plantesæk. www.champost.dk. 


GAMLE NYHEDER 

50 år siden 

FIRMAER MED MILLIONOMSÆTNING 

„Ja, det er vi ikke i tvivl om - men i en 

stor opsat helsides arikel har Berlingske 

Aften givet offentligheden et godt indtryk 

af de store forhold inden for anlægsgartneri, 

som jo i dag er en realitet 

(...) Tre anlægsgartnerfirmaer: A. og B. 

Deichmann, Victor Hansen og Erik Rasmussen 

er omtalt i artiklen som firmaer 

med millionomsætning, og man glæder 

sig over at se inden for, hvor kort en årrække 

de faktisk er arbejdet op i det format. 

Mekaniseringen har givet mulighederne, 

men det kræver sin mand at klare 

det store økonomiske spil. Tendensen er 

vel i øvrigt nu, at nogle få anlægsgartnerfirmaer 

vokser kraftigt, medens en 

del kollegaer med mindre anlæg og vedligeholdelse 

har måtte reducere - ikke 

mindst på grund af manglende kvalificeret 

arbejdekraft...“ (Anonym i Anlægsgartneren, 

december 1961). 

„Hængepilen er kappet for nogle år siden. Det er 

derfor nødvendigt at tynde ud blandt de mange 

nye skud fra sårrandene. Men en harmonisk kronestruktur 

kan ikke genskabes.“ Grønt Miljø 1986. 

75 år siden HERREGÅRDSHAVER I FORFALD 

„Mange af de gamle Haver er jo, set med Nutidens Øjne, i Virkeligheden forfærdelige i 

deres Anlæg, hvorover Naturen dog har gjort sit til at dække, når Træerne i Alléer og 

Grupper har faaet Lov til at vokse op og give Haven sit Præg, og Gartner og Herskab i Forening 

har gjort deres til at aflede Opmærksomheden fra Planen ved at fylde Haven med 

Blomster. ‘Gartneriet’ i de gamle Haver er som Regel ogsaa saa upraktisk som muligt, anlagt 

som det er paa en Tid, da man ikke kendte de moderne rationelle Driftsformer...“ 

(M. Gram, Havekunst, 1936). 

DET STORE NAVN 

I SMÅ MASKINER 

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT 

TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - jcb@jcb.dk 

25 år siden TRUENDE BESKÆRING 

„Jeg tør vove den påstand, at 

blandt alle de skader, offentlige 

plantninger udsættes for - ud over 

beskæring også vejsalt, bilos, hærværk, 

jordkomprimering, gravning 

til jordledninger o.s.v. - er beskæring 

den mest ødelæggende. Det er 

også den mest urimelige, men samtidig 

burde det være den faktor, 

det er lettest at gøre noget ved. Af 

flere grunde kan det være ønskeligt, 

at gartnerne er heltidsbeskæftigede, 

men det må være muligt at 

bruge den døde periode til at gøre 

omgivelserne smukkere og ikke 

grimmere.“ (Per Stahlschmidt, 

Grønt Miljø, december 1986). 

10 år siden 

LANDSKABSLABORATORIET 

„Midt i juni blev et helt nyt landskabslaboratorium 

indviet på Sletten 

ved Holstebro. Her skal forskerne 

studere bynær skovrejsning 

i 1:1. Landskabslaboratoriet er det 

første af sin art i Danmark og er 

samtidig led i et planlagt net af 

sydskandinaviske landskabslaboratorier.“ 

(Roland Gusstavsson, 

Tilde Tvedt og Carl Aage Sørensen, 

Grønt Miljø, december 2001). 


Som på 

en forladt 

planet 

Olympia-halvøen i det 

nordvestligste USA 

har en inspirerende 

og dramatisk natur 

Af Emilie Kjeldsen Kjær 

Hoh Rainforest er en tempereret 

regnskov som 

mest består af kæmpe store 

gamle nåletræer og mosser i 

lange baner. Man begynder at 

fornemme, at man nærmer sig 

en anden verden. På vej mod 

skoven bliver træerne mere og 

mere tildækket af skriggrønne 

mosser. De nuancer i grønt 

som regnskoven råder over, er 

helt fantastiske. Når solens 

stråler skærer sig igennem 

grene og mos bliver regnskoven 

næsten helt neongrøn. 

46 

Det føles som om man træder 

ind i en tidslomme, enten en 

gang langt ude i fremtiden til 

en menneskeforladt planet, eller 

helt tilbage i tiden før mennesket 

overhovedet fandtes. 

De fleste af træerne er mange 

hundrede år gamle og nogle 

er langt over 50 meter høje. 

Hoh Rainforest ligger på The 

Olympic Peninsula i Washington 

i det nordvestligste USA. 

Jeg fik mulighed for at besøge 

den i forbindelse med et studieophold 

i foråret 2011. 

Hoh Rainforest er en tempereret regnskov med kæmpestore nåletræer. 

De gamle og store nåletræer 

er kendetegnende for hele 

halvøen der udspringer fra 

Olympia, hovedstaden i Washington 

og knap 100 km syd 

fra storbyen Seattle. Halvøen 

strækker sig hele vejen op til 

den canadiske grænse og omkranser 

Puget Sound. 

Verdens største sitka 

En del af halvøen hedder Quinault 

Valley - eller ‘Valley of 

the Rainforest Giants’ fordi 

man her finder nogle af verdens 

største nåletræer. Her er 

verdens største sitkagran (Picea 

sitchensis) med en stammeomkreds 

på 17 meter og en 

højde på godt 58 meter. I området 

findes også verdens største 

bjerghemlock (Tsuga mertensiana) 

og kæmpethuja 

(Thuja plicata). Størst er dog 

en 92 meter høj douglasgran 

(Pseudotsuga menziesii var. 

menziesii). Det er den højeste 

douglasgran i verden. 

Nåletræerne bliver mindre 

og mindre indtil man når trægrænsen 

på vej til Hurricane 

Ridge i knap 1600 meters højde. 

Bjergryggen er en del af 

bjergkæden The Olympics og 

en del af The Olympic National 

Park. Herfra er den smukkeste 

udsigt ud over bjergkædens 

sneklædte tinder. I slutningen 

af april lå der stadig et tykt lag 

sne, men om sommeren bliver 

området grønt og frodigt. 

Twilight møder Cobain 

Halvøens dramatiske natur, 

der også huser indianerreservater, 

er udnyttet til kultfilmserien 

The Twilight Saga med 

Hurricane Ridge ligger i knap 

1600 meters højde. 

Bjergryggen er en del af The 

Olympic National Park. 

byen Forks som udgangspunkt. 

En anden by på halvøen 

er grungemusikeren Kurt 

Cobains hjemby Aberdeen. 

En tredje by er Moclips hvor 

den ellers mennesketomme 

strand en morgen var blevet 

indtaget af flere hundrede 

mennesker med skovl og 

spand. De havde været der fra 

meget tidlig morgen for at 

grave efter razor clams, en 

jumboknivmusling. Da de var 

færdige forlod muslingegraverne 

stranden med de små 

vandfyldte udgravninger. 

På vej hjem kom vi forbi 

Skagit Valley Tulip Festival i 

Mount Vernon nord for Seattle. 

Den årlige tulipanfestivals 

blomstrende marker er et valfartssted 

og traditionel påskelørdagsudflugt. 

Selv om tulipanavlerne 

løb med løftet arm 

og høj røst i stemmen, kunne 

de ikke forhindre folk i at posere 

for fotograferne mellem 

de farverige blomsterrækker. 

Naturen og storbyen 

Seattle er i sig selv en helt anden 

oplevelse end danske byer, 

især på grund af det meget 

kuperede terræn. Derudover 

er byen omgivet af en meget 

dramatisk og overvældende 

natur. For det første er byen 

kranset af to bjergkæder, The 

Olympics mod vest og The Cascades 

mod øst. Desuden er byen 

omgivet af vand i form af 

både hav, bugter og floder i 

en meget større skala end 

f.eks. København er det. 

Naturen spiller derfor også 

en stor rolle for Seattle og 

dens indbyggere. Rent økono- 


Når solens stråler skærer sig igennem grene og mos bliver regnskoven Hoh Rainforest næsten helt neongrøn. 

Kurt Cobain (1967-1994) var 

frontfigur i grungebandet Nirvana 

og et symbol for den såkaldte 

Generation X. Cobain 

dannede i 1987 trioen Nirvana 

med sig som sanger og guitarist. 

Det store gennembrud kom i 

1991 med sangen ‘Smells Like 

Teen Spirit’ og albummet Nevermind. 

Den utilpassede Cobain var 

i perioder heroinmisbruger og 

begik selvmord, 27 år gammel. 

The Olympic Peninsula med byen Forks er det geografiske udgangspunkt 

for bog- og filmserien The Twilight Saga hvor vampyrer og mennesker 

mødes i ulykkelig kærlighed. Filmserien er især blevet populær 

blandt teenagepiger. New Moon er den anden bog og film i serien. 

misk er byen afhængig af naturen 

i form af f.eks. eksport 

af laks og produktion af tømmer. 

Da de første nybyggere 

flyttede til området midt i 

1800-tallet, var den primære 

indtægtskilde netop tømmer. 

På grund af den intensive 

hugst som stod på de mange 

første årtier er bestanden af 

mange af de hjemmehørende 

arter som sitkagran, kæmpethuja 

og hemlock blevet voldsomt 

reduceret. Det er man nu 

begyndt at blive opmærksom 

på, og der er stor interesse for 

at bevare og beskytte de 

hjemmehørende arter. 

Denne problemstilling har 

jeg behandlet i min bacheloropgave 

som jeg lavede under 

studieopholdet. Plantevalget i 

det planforslag til en bypark 

ved Bell Street, Seattle, jeg har 

udarbejdet, består udelukkende 

af arter som er hjemmehørende 

i Seattle og ‘The pacific 

Northwest’ som området også 

kaldes. Jeg har i det hele taget 

ladet mig inspirere af den lokale 

natur som jeg især ople- 

vede på The Olympic Peninsula. 

Jeg blev meget fascineret af 

den dramatiske og enorme natur 

som er meget anderledes 

fra hvad jeg er vant til fra Danmark. 

Det var en overraskelse, 

en åbenbaring og inspiration. 

Det er vel også det vigtigste 

man kan opnå ved at studere i 

udlandet. 

Jeg har hele tiden vidst at 

jeg gerne ville rejse med mine 

studier, så da jeg blev tilbudt 

en plads hos landskabs- og ingeniørfirmaet 

SvR Design 

Company var jeg kun et visum 

fra målet. Turen blev gennemført 

som en del af landskabsarkitektstudiet 

på Københavns 

Universitet - og i øvrigt sammen 

med Louise Holst der fokuserede 

på lokal håndtering 

af regnvand som man er langt 

fremme med i Seattle. Se hendes 

beretning i Grønt Miljø 7/ 

2011 side 56. ❏ 

SKRIBENT 

Emilie Kjeldsen Kjær er landskabsarkitektstuderende 

ved Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. 


48 

England set gennem grønne øjne 

Jordbrugsteknologstuderende fra Vejlby fik grønne 

oplevelser i Cornwall og London 

Af Anna Felthaus 

Otte gartnere signerede deres navn 

på væggen i det udendørs das, The 

Thunderbox room, inden de tog i krig i 

1914. Ingen vendte tilbage, og en del af 

haven er nu tilegnet deres minde. 

Haven er The Lost Gardens of Heligan 

i Cornwall. Heligan har været hovedsæde 

for Tremayne-familien i 400 år indtil 

1914. I første verdenskrig blev det brugt 

som hospital og i anden verdenskrig 

som hovedkvarter af amerikanske officerer, 

mens parken blev ødelagt af 

tanks, artilleri og telte. Mellem 1970 og 

90 blev parken overladt til sig selv og 

voksede fuldstændig til. For 21 år siden 

startede det omfattende arbejde med at 

hakke sig gennem brombærkrat og 

laurbærbuske og blotlægge de oprindelige 

eksotiske arter fra 1800-tallet. Resultatet 

er imponerende. I dag kan man 

opleve en stor herregårdshave i den såkaldte 

gartnerstil (Gardenesque). 

Delabole Slate Quarry 

The Lost Gardens var første punkt på 

den studietur som er en del af uddan- 

nelsen til jordbrugsteknolog på 3. semester. 

Vi på linjen landskab og anlæg årgang 

2010 på Erhvervsakademi Aarhus 

valgte at tage til England, nærmere bestemt 

London og Cornwall. Det blev til 

otte dages fagligt meget udbytterig tur i 

uge 41 i oktober. 

Næste besøg var Delabole Slate Quarry, 

et skiferstenbrud der er ren guf for en 

stennørd. Selve bruddet er meget smukt. 

Selskabet sælger kun skifer indenlands, 

da konkurrencen på det internationale 

marked er meget hård, særligt på grund 

af konkurrence fra Kina der kan fremstille 

skifertagsten til den halve pris - 

men til gengæld med halv så lang levetid. 

Den cornwallske skifer er ældre og 

er iblandet andre bjergarter og derfor 

må tagstenene håndsplittes hvor de kinesiske 

kan fremstilles helt maskinelt. 

Det var nu et fascinerende håndværk 

’splitterne’ udførte med hammer og mejsel 

og et trænet øje. 

I Cornwall så vi også økologicentret 

Eden Project. Vores guide Mark Paterson 

fortalte om arbejdet med at opbygge 

Eden, og om konstruktionen af de karakteristiske 

Biomes, store kuppelfor- 

Fra et af Edens særlige drivhuse, Biomes. Fra venstre: vores guide Mark Paterson, Dorthe 

Matthiasen, Henrik M. Sørensen og Tobias D. Thomsen. 

Delabole Slate Quarry. Skiferen skæres oppefra 

og ned i kæmpeblokke, derefter til mindre 

blokke der kan fragtes til fabrikken. 

mede drivhuse opbygget af store gennemsigtige 

plasthexagoner. 

Squares og roof gardens 

I London vandrede vi rundt og så på 

squares. Nogle er ikke åbne for offentligheden, 

men beboerne fra de omliggende 

bygninger kan tegne en form for 

abonnement på brug af haven der samlet 

betaler for driften. 

Senere fik vi rundvisning i Kensigton 

Roof Garden af overgartner Davis Lewis, 

hvor vi bl.a. hørte om udfordringen med 

at beskytte taget under det 45 cm tykke 

muldlag mod vandskader. Et par overvintrende 

flamingoer og en fantastisk 

udsigt fra restauranten i haven var med 

til at gøre besøget fascinerende. 

På Mint Hotel så vi den højeste levende 

grønne væg i Europa, og det 

grønne tag der havde en fantastisk udsigt 

over London - og overraskende nok 

en bistade. Bier er udrydningstruede i 

London. Vi blev vist rundt af Aidan Lane 

fra Frosts Landscapes der også fortalte 

om OL-byen og de grønne projekter firmaet 

er involveret i dér. Vi kom også ind 

på gartneruddannelsen i England. Frosts 

ansætter gerne lærlinge uden faglig 

baggrund og oplærer dem til gartnere 

fra bunden. Lærlinge kan supplere deres 

uddannelse med et år på Horticultural 

College, men det kræves ikke. 

Sidste dag gik med besøg til en lokal 

London-planteskole, Clifton Nurseries 

og Holland Park, hvor særligt den certificerede 

japanske have var en fryd for 

øjet. Alt i alt er vi kommet hjem med en 

masse faglige ting i bagagen. ❏ 

SKRIBENT 

Anna Felthaus er jordbrugsteknologstuderende 

på Erhversakademi Aarhus, linjen landskab og anlæg 

2010. 


ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 10/2011 

MASKINER 

Bols Forstplanteskole, 27 

Brdr. Holst Sørensen A/S, 7 

Flex Trading A/S, 43 

Fors MW, 17 

GMR, 29 

HCP Danmark A/S, 7 

H.G. Enemark, 21 

Hako Danmark A/S, 11, 49 

Ketner Outdoor, 9 

MaskinhandlerIndkøbs., 27 

Nicolaisen & Larsen A/S, 45 

Safetrack, 29 

Svenningsens Maskinforr., 19 

Sønderup Maskinhandel A/S, 35 

PLANTER & JORD 

DSV Transport, 31 

Hjorthede Planteskole A/S, 2 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

RGS 90, 52 

Ny digital søgning i klagenævnssager 

Det er blevet lettere at studere 

Natur- og Miljøklagenævnets 

afgørelser. På den ny webportal 

www.nmknafgoerelser.dk 

kan man nemlig både søge og 

sortere. Det er dog kun nye afgørelser 

og afgørelser fra 2011 

der er med. Formålet med at 

offentliggøre nævnets afgø- 

Sitas A/S, 41 

Solum Dansk Jordforbed., 37 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Fokdal Springvand, 51 

CPH DK, 43 

Starka, 33 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 43, 51 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 51 

OK grøn anlæg A/S, 39 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Svend Andersen, 51 

Skælskør Anlægsgartnere A/S, 2 

Sven Bech A/S, 51 

FAG & UDDANNELSE 

Biovidenskabelige Fakultet, 31 

Erhvervsakademi Sjælland, 11 

Jordbrugets Udd.Center, 21, 37 

Roskilde Tekniske Skole, 19 

Selandia CEU, 35 

STILLINGSANNONCER 

HedeDanmark, 50 

Selandia CEU, 49 

relser er at formidle afgørelsespraksis 

i klagesager. Afgørelsesportalen 

svarer til en model 

som har været anvendt af andre 

offentlige myndigheder i 

en årrække, og portalen er 

blevet udviklet og tilpasset 

brugernes ønsker, oplyser Natur- 

og Miljøklagenævnet. 


50 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældelde. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

Den intelligente 

affaldskurv smasker 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Affaldskurvene er intelligente. Sådan kalder 

Veksø i hvert fald de kurve der nyligt er stillet 

op i Viborg og Næstved. Kurvene er udstyret 

med trådløse sensorer der registrerer hvornår 

kurven er fuld og sender besked til kommunens 

kommandocentral. Det betyder at tømningerne 

kan tilrettelægges effektivt. Man kommer ikke 

til at køre forgæves. 

Affaldskurven sørger også selv for at komprimere 

affaldet på stedet og kan derfor indeholde 

fem til seks gange så store mængder affald 

som en traditionel affaldskurv på 60 liter. 

Affaldskurven henter tilmed al sin energi fra 

indbyggede solceller. 

Teknologien er hentet i USA af Big Belly Solar 

og har været anvendt med succes gennem de 

seneste 20 år. Teknologien er videreudviklet af 

Veksø i samarbejde med Teknologisk Institut 

med støtte fra ABT-fonden og de to kommuner, 

Viborg og Næstved. En af de nye ting er at 

affaldskurven kan kommunikere direkte med 

borgerne med lyd og lys, f.eks. i form af anerkendende 

smaskelyde når borgerne smider affald 

i! Ved projektets afslutning kortlægges 

kommunernes besparelser på driften og udledningen 

af CO 2. 

Ifølge Veksø matcher affaldskurvene konceptet 

‘smart cities’ hvor byers miljøproblemer 

håndteres med snild teknologi. Teknologi der - 

som i dette tilfælde - reducerer både driftsudgifterne 

og CO 2-udledningen. „Med den intelligente 

affaldskurv bringer vi et synligt bevis på 

et bæredygtigt produkt til det danske marked,“ 

siger sales- og marketing director i Veksø, René 

Tristan Lydiksen. 

Veksø, der i mere end 60 år har udviklet, designet 

og produceret byrumsinventar, blev i 

2008 en del af det forbrugerejede energiselskab 

NRGi. Siden har Veksø gradvist udvidet sit forretningsområde 

og fokuserer i dag i høj grad 

på energioptimering og introduktion af teknologi 

i byrummet. www.vekso.com. sh 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


52 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

10 - Grønt Miljø

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

10 - Grønt Miljø

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?