10 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

10 - Grønt Miljø

Købmagergade i København.

Her er de øverste 25 cm løsnet.

Samtidig er rodzonen udvidet

ved hjælp af rodvenligt bærelag

så hvert træ nu har et bed

på 2,4 meter i diameter.

En anden mulighed er at udskifte

jorden i den eksisterende

rodzone. Det har Københavns

Kommune prøvet med

skrantende asketræer. Jorden

er etapevist spulet væk med

vand og suget op med slamsuger

i 20-40 cm dybde hvorefter

ny muld er vandet ned.

Robinien på Kultorvet

En særlig bevaringsindsats har

kommunen udført for et robinietræ

på Kultorvet da torvet

alligevel skulle renoveres. Det

Robinien på Kultorvet med profil af færdig belægning.

Toppen af muldbedet svarer cirka til den gamle

belægningshøjde. Tegning: KBP.EU.

16

relativt sunde træ har stor betydning

på torvet. Det er plantet

i 1937 og er nu 15 meter

højt med stammediameter på

90 cm i brysthøjde og en drypzone

på 12x20 meter.

Man har nu med Skælskør

Anlægsgartnere som entreprenører

sænket det eksisterende

rodsystem fra nul én meter fra

stammen til 60 cm fem meter

fra stammen. Det var nødvendigt

fordi hele torvets skulle

omprofileres og sænkes. Der

er desuden etableret rodvenlig

befæstelse 5-8 meter fra stammen,

dræn, udluftning og vandingssystem.

Nærmest stammen

er der endelig dannet et

nyt muldbed.

Som Tage Rønne redegjorde

Jord- og gruslaget vandes og spules op i en slamsuger.

Arbejdet skulle udføres skånsomt for at bevare rødderne,

men det var vanskeligt i den hårde jord. Foto: Tage Rønne.

for, gav arbejdet et fint indblik

i røddernes opportunistiske

vækst. Størst rodudvikling var

der lige under fliserne i den

muld som er dannet i fugerne.

Da fliserne var fjernet tegnede

rødderne flisernes lægningsmønster.

Under bærelaget

fandt man stort set ingen rødder

i den meget komprimerede

jord. Rødder var der heller

ikke i en gammel sandlomme

der nok stammede et relativt

nyt byggeri. Man fandt

dog rodvækst ned til 2-3 meters

dybde i en gammel kælder

som arkæologerne gravede

ud fra et hus brændt under

den store brand i 1728.

Jorden blev vandet og spulet

op helt ud til drypkanten

Efter at det øverste jord- og

gruslag var spulet væk, aftegnede

rodvæksten nøje flisemønstret.

Foto: Tage Rønne.

cirka ti meter fra stammen.

Rødderne skulle bevares, men

det var svært at lave et skånsomt

arbejde i den hårde komprimerede

jord. Ud mod torvet

var der ikke rødder længere

end tre meter ud. Her blev en

belysningsledning gravet ned

for 30 år siden, og rødderne er

nok gravet over. Siden er de

ikke vokset videre den vej.

Kan det betale sig at ofre så

meget på ét træ, også selv om

det ifølge Tage Rønne kan

værdisættes til omkring en

kvart million? Redningsaktionen

har måske kostet 100-

200.000 kr. Det giver 4000-

8000 kr. pr. år hvis træet får

forlænget sit liv i 25 år.

Pollen og bytræer

Træer er dejlige, men er også

et problem for pollenallergikere.

Dem var der i år 2000 knap

én million af i Danmark og tallet

stiger, fortalte Landskabsarkitekt

Martin Theill Johansen,

Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme.

Pollen frigives i alle grønne

områder og kommer også

langvejs fra. Flest pollen er der

i byerne, og de er tilmed mere

allergifremkaldende på grund

af den forurenede byluft. Klimaændringerne

betyder kun

flere pollen, længere pollensæson

og nye allergifremkaldende

arter.

Det er svært at gøre noget

effektivt ved det. Individuelt

kan man holde afstand til de

lokale pollenkilder og undgå

parkbesøg midt på dagen når

pollentrykket er størst.

Set med planlæggerøjne

kan man bruge partikelfiltre i

form af træ- og buskarter der

ikke giver pollenproblemer.

De kan fjerne en betydelig del

af luftens forurening - og dermed

gøre pollentrykket mindre

generende. Det er derfor

også vigtigt at bruge robuste

træer der plejes målrettet.

Man kan gå et skridt videre

og etablere bufferzoner uden

allergifremkaldende planter,

f.eks. ved institutioner, skoler,

hospitaler og større arbejdspladser.

“Ved offentligt tilgængelige

bygninger og meget

brugte udeområder bør

afstanden til allergifremkaldende

vækster være 200 meter,”

hedder det i de norske

regler om universel design.

Og så kan man komme

GRØNT MILJØ 10/2011

More magazines by this user
Similar magazines