10 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Vitaminer til bynær skovrejsning Variation er en af de vigtigste kendetegn for en velfungerende bynær skov Af Anders Busse Nielsen og Bent Leonhard I finansloven for 2012 har regeringen med en ekstraordinær bevilling på 18 millioner kroner tilkendegivet sin forståelse for vigtigheden af at der planlægges og tilplantes mere skov i bynære områder. Efter en årrække med vigende statslig engagement i skovrejsningen, er bevillingen en tiltrængt vitamininsprøjtning for at kommuner, staten, private lodsejere, vandværker og andre vigtige interessenter i samarbejde kan realisere Folketingets beslutning fra 1989 om at fordoble Danmarks skovareal inden for en trægeneration. I de første år efter denne beslutning var skovrejsningen koncentreret til marginale landbrugsjorde, men nu står skovrejsning ved byer øverst på prioriteringslisten. Det skyldes øget viden om bynære SKOVAFSTAND OG HUSPRISER Eksempler på den procentvise stigning i huspriser der kunne registreres i forbindelse med de skovrejsningsprojekter i True ved Århus og Bakkely ved Slagelse. Jo mindre afstand mellem hus og skov, jo større er stigningen i huspriser. Specielt for huse inden for 300 meters afstand til skoven er prisstigningen betydelig. Kilde: Signe Anthon, Bo Jellesmark Thorsen (2002): Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. Skov & Landskab. 22 skoves store betydning for folkesundheden, beskyttelse af drikkevandsressourcer og forbedring af naturforhold. En bynær skov Skove har positiv indflydelse på såvel sociale, økonomiske som miljømæssige forhold og er desuden en vigtig ramme for befolkningens friluftsliv og almene velvære. Særligt bynære skove bruges rekreativt og tillægges stor værdi. Som populære udflugtsmål danner de ramme om naturoplevelser, mental afslapning og alskens fysisk aktivitet, fra den almindelige gåtur til rollespil, o-løb, rideture, træklatring, cykling og motionsløb. Svenske undersøgelser viser at besøgsfrekvensen i bynære skove er 250 gange højere end i skove længere væk fra større Stigning i huspriser, % True Bakkely Afstand til skov, meter UDVIKLER NY VIDEN ■ Cecil C. Konijnendijk, professor på Skov & Landskab, samt Anders Busse Nielsen, docent på Sveriges Lantbruksuniversitet, arbejder med at udvikle viden inden for bynær skovrejsning. ■ Danske Planteskoler støtter at der udvikles ny viden om bynære skove og har interesse i at erfaringer fra veletablerede bynære skove bruges som grundlag for beplantningsplaner og driftsvejledninger for nye skove. ■ Danske Planteskoler og Anders Busse Nielsen har sammen lavet seks plancher der belyser muligheder og potentialer med bynær skovrejsning. De kunne ses på Have & Landskab ‘11 og www.danskeplanteskoler.dk. ■ Plancherne sammenfattes i denne artikel. bymæssige bebyggelse. Her hjemme skønnes antallet af besøgende i Århus Kommunes skove til cirka 3 millioner. Af andre velkendte besøgsmål i Århus havde f.eks. Den Gamle by 335.000 besøgende i 2008, Tivoli Friheden 225.000 og kunstmuseet Aros 215.000. Skovens positive indvirkning på bymiljøet og befolkningens velvære er ikke et nyt fænomen. Det viser f.eks. lystskovene fra industrialiseringens gennembrud sidst i forrige århundrede. „Enhver købstad med respekt for sig selv fik sin lystskov, forbundet med byen ved spadserestier der ofte fulgte stranden eller opsøgte smukke udsigtspunkter undervejs,“ som landinspektør Erik Munk skrev i Naturfredningsforeningens årsskrift i 1969. I dag spænder skov i byområder fra de gamle lystskove til helt nye skovrejsningsområder, fra store skovlandskaber til små skovlommer, og skovene ligger i byen, ved bykanten og i byens opland. Man kan derfor skelne mellem forskellige typer af bynære skov: nabolagsskove, bydelskove, store skovog naturområder, skove i byens opland og særlige skove. Århus Kommune har i samarbejde med Skov & Landskab indført denne typologi som et strategisk planlægnings- og forvaltningsredskab i deres skovudviklingsplan 2010-2020. En dyrebar nabo For mange er skoven den idéelle nabo. Forskning viser at danskerne er villige til at betale betydeligt mere for boliger som ligger tæt på skov. Det ekstra beløb som folk er villige til at betale for en bolig tæt på en skov, er et udtryk for hvor meget nærheden til skov er værd for dem. Erhvervslivet har også en interesse i bynær skov som skaber attraktive og repræsentative omgivelser for virksomheder og deres medarbejdere. De højere ejendomsværdier nær skov betyder også højere GRØNT MILJØ 10/2011
BYSKOVE I VARIANTER Nabolagsskove Små skove omkranset af bymæssig bebyggelse. Skovene bruges mest af folk som bor i umiddelbar nærhed, specielt børn. Skovbælterne i Gullestrup ved Herning er et eksempel på nabolagsskove. Bydelsskove Mellemstore bynære skove der adskiller forskellige bydele og tiltrækker besøgende herfra. Bydelsskovene er ofte de vigtigste for den daglige kontakt med naturen. De fleste besøg er af kort varighed. Ofte bruges skoven som et gennemgangsområde til og fra arbejde, skole eller fritidsaktiviteter. Store bynære skovog naturområder Store skove i bymæssig bebyggelse eller byens udkant. Folk der bor tæt på, anvender dem ofte i hverdagen, men i weekender og ferier kommer der også folk længere borte fra for at få naturoplevelser. Velkendte eksempler er Marselisborgskovene ved Århus og Hindsgavlskovene ved Middelfart. Skove i byens opland Skove spredt i byens opland uden tilknytning til større bymæssige bebyggelse. De varierer i størrelse men ligger typisk på skrånende eller fugtigt terræn hvor jorden ikke kunne opdyrkes. De er ofte gamle skove som på grund af den lange kontinuitet rummer store naturværdier Særlige skove Skove der forvaltes eller bruges på en speciel måde, som f.eks. urørt skov, græsningsskove og dendrologiske samlinger. Velkendte eksempler er den urørte Suserup Skov ved Sorø, Jægersborg Dyrehave nord for København og frostbotanisk have i Århus. ejendomsværdiskatter. Bynære skove er derfor også en god forretning for kommunen og samfundet som helhed. Variation - et nøglebegreb Variation er en af de vigtigste kendetegn for en velfungerende bynær skov. Variation opleves på flere niveauer: mellem individuelle træer, mellem bevoksninger, mellem bevoksede og åbne områder og på landskabsniveau. Variationen bidrager ikke kun til den rekreative oplevelse, men også til at at skabe en bred vifte af miljøer for dyr og planter. Skovlandskab I mange af de mest velkendte bynære skove i Europa er det Dyrehaven har begrænset variation i træarter, men stor variation mellem bevoksede og åbne arealer med forskellig størrelse og karakter. De åbne arealer spænder fra Erimetagesletten på omkring 150 ha over mindre sletter til lysninger og små lysbrønde efter døde træer. Samtidig varierer de skovbevoksede områder fra store skovpartier over trægrupper og lunde til solitære træer. Et samspil der giver en rig rumlig variation. Forår i bøgeskoven i Torup. Foto: Anders Busse Nielsen. variationen mellem skovmassiver, mindre trægrupper, solitære træer og åbne arealer af forskellig størrelse og karakter der gør dem så populære. Her hjemme er Dyrehaven et godt eksempel på et bynært skovlandskab hvor man kan gå: under det lukkede kronetag ind i en lysning mellem spredte træer langs skovbrynet ud på de åbne sletter. Bevoksningstyper Skoven er det eneste landskabselement med et indre rum under kronetaget. Men det er ikke kun træerne i kronetaget som bidrager til oplevelsen. Træerne i kronetaget, buske og mindre træer i underskoven samt græs og uter i skovbunden bidrager alle til skovoplevelsen og med levesteder for dyreliv. Ved at arbejde med forskellige bevoksningstyper som bøge-søjlehallen,stævningsskoven, ellesumpen og egeskoven med en rig underskov af buske og mindre træer, sikrer man sig at forskellige brugergruppers ønsker opfyldes et eller andet sted i skoven. Samtidig GRØNT MILJØ 10/2011 23
Page 1 and 2: Grønt Miljø 10 4 Forskning i tera
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Koncepttegning. De stressramte pati
Page 7 and 8: Novemberstorm med spredt træfald S
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2011 9
Page 11 and 12: Billeentomologen Eg Bøg Elm Alm. r
Page 13 and 14: ke gener det eventuelt giver, og hv
Page 15 and 16: være en tredjedel, men det er ogs
Page 17 and 18: GRØNT MILJØ 10/2011 17
Page 19 and 20: Gruset lægges forsigtigt ud i de f
Page 21: KALENDER KURSER & KONFERENCER DECEM
Page 25 and 26: Brynene er skovens ansigt mod by, l
Page 27 and 28: Buksbomdræber breder sig stærkt D
Page 29 and 30: derefter 5 gram magnesiumklorid som
Page 31 and 32: Små carporte til fremtidens cyklis
Page 33 and 34: med, men vi ved fra blandt andet ho
Page 35 and 36: leder viser gennemførte grønne an
Page 37 and 38: Mere Benito på det danske marked F
Page 39 and 40: Sort arbejde kan ikke betale sig So
Page 41 and 42: Jeg fortsætter alligevel som redak
Page 43 and 44: der i 2001 kom med den nationale ha
Page 45 and 46: GAMLE NYHEDER 50 år siden FIRMAER
Page 47 and 48: Når solens stråler skærer sig ig
Page 49 and 50: ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 10/2011
Page 51 and 52: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

10 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?