10 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Uddrag af deltagerne i det 7. byplanmøde i 1925. I år blev det 61. byplanmøde holdt i Ålborg med fokus på globalitet og lokal identitet. Byplansagen blev sat på den politiske dagsorden Dansk Byplanlaboratorium kan se tilbage på 90 års historie med skiftende udfordringer Dansk Byplanlaboratorium fyldte 90 år den 18. november. Det er en rask og rørig 90-årig der blev til i 1921 hvor der var kommet gang i hjulene efter 1. verdenskrig. Baggrunden var den store byvækst der fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet, og de problemer det gav, bl.a. med sundhed og æstetik. At tænke planlægning ind i byens udvikling var dog ikke en del af samtidens politiske overvejelser eller noget man forskede i. Kommunerne var små med beskeden økonomi og forvaltning. Kommunens primære by voksede efter behov, vejnettet blev repareret efter kommunekassens bedste evne, og kun få store byer havde ansat planlæggere. Alt det ville stifterne af Dansk Byplanlaboratorium lave om på. De ville sætte byplanlægning på den politiske dagsorden og øge den faglige viden på området. Visionen var et bedre byliv set fra mange indgangsvinkler: æstetik, folkesundhed, mobilitet, kommunikation, transport, hygiejne, beplantning. Perspektivet var tværfagligt længe før det blev moderne. Allerede i 1925 nåede man et vigtigt mål da landets første byplanlov blev vedtaget. Godt 40 nok var det ikke en pligt at udforme byplaner, men byplansagen var da kommet på den politiske dagsorden. Hver kommune skulle ikke opfinde den dybe tallerken. I stedet skulle de hente faglig viden og sparring fra andre kommuner. Heraf udsprang Byplanlaboratoriets kerneydelse: indsamling af viden og formidling på alle niveauer fra det politiske til den enkelte planlægger. Biblioteket, der i de første år gik under navnet studiesamlingen, voksede støt og roligt og blev snart et af laboratoriets største aktiver. At mødes for at diskutere var fra starten af en anden væsentlig aktivitet. Et årligt byplanmøde kom hurtigt til og er den dag i dag en af organisationens store aktiviteter med typisk 600-800 deltagere hver gang. Hertil kommer en række andre kurser, konferencer samt udviklingsprojekter, aktuelt bl.a. vandprojektet ‘Vand i Byer’ og ‘Innovativ plankultur i kommunerne’. Desuden udgives det gratis blad ByplanNyt og det tungere faglige tidsskrift Byplan - sidstnævnte i samarbejde med Foreningen af Byplanlæggere. Til aktiviteterne hører høringssvar i forbindelse med lovgivningen, uddeling af byplanprisen (i år vundet af Middelfart Kommune for sin havneomdannelse), udgivelse af undervisningsmateriale samt historiske studier i det byplanhistoriske udvalg. Kunderne har skiftet navn, størrelse og antal gennem årene. I 1921 var der 1300 købstads- og sognekommuner. I dag er der 98 kommuner. „De store enheder har øget behovet for eksperter på de forskellige områder. Byplanlaboratoriets ønske om at bistå kommunerne er forblevet uforandret,“ lyder det fra fødselaren. Opgaverne er også blevet nogle andre. I begyndelsen var de usle boligforhold i centrum. Frem til 1960’ernes store saneringer var bedre boliger, større folkesundhed og grønne områder et vigtigt element for enhver fremtidsorienteret planlægger. Undervejs blev bilen en fundamental del af planlægningen i flere årtier. I dag er opgaven mere sammensat, hvilket bl.a. blev afspejlet på det seneste byplanmøde der havde temaet ‘Nye vilkår kræver omstilling - også i planlægningen’. „Der er behov for at knytte planlægningens faglighed og kompetencer sammen med andre fagligheder og ikke mindst de politiske beslutningsprocesser. Det er store spørgsmål vi sammen skal finde svar på: Hvordan understøtter vi erhvervsudviklingen i globaliseringens tegn. Og hvordan indretter vi et nyt, bæredygtigt velfærdssamfund i en tid hvor nærhed til serviceydelser er blevet en dyr luksus?“ skrev Maj Green, formand for Dansk Byplanlaboratorium før mødet. Dansk Byplanlaboratorium er i dag en selvejende fond der finansieres gennem tilskud fra staten, regioner, kommuner og private virksomheder samt indtægtsdækket virksomhed. Sekretariat og bibliotek holder til på Nørregade 36 i København. Læs mere på www.byplanlab.dk. sh GRØNT MILJØ 10/2011
Jeg fortsætter alligevel som redaktør Af Søren Holgersen Jeg har været redaktør for Grønt Miljø siden 1986 - og jeg fortsætter også med det i 2012. Det er blevet slutresultatet efter en lang proces der var på nippet til at ende et helt andet sted. Derimod stopper annoncekonsulent Steen Lykke Madsen. Som man kunne læse i Grønt Miljøs oktobernummer søgte Danske Anlægsgartnere en ny redaktør. Det skete via foreningens selskab ProVerte A/S som Grønt Miljø hører under. Årsagen var at foreningen ville have bladet tilbage til sekretariatet for at styrke den grønne profil. Bladet var for 2010 og 2011 sammen med telefonbogen Telefon Have & Landskab lejet ud til et selskab som jeg og Steen Lykke Madsen havde dannet. Jeg ville gerne fortsætte som redaktør, helst i en forlænget lejeaftale. Men ikke under de vilkår som ProVerte stillede op: Steen Lykke Madsen skulle stoppe, jeg skulle fratages disponeringen af bladets administrative drift, og bladet skulle formelt og fysisk placeres i ProVerte, ikke i foreningens grønne konsulentgruppe. Det var - sammen med interne uoverensstemmelser - de samme grunde der var årsagen til udlejningen for to år siden. Dengang sagde jeg jeg nej tak. Nu gjorde jeg det igen. Så meget betød Grønt Miljø heller Fra aktivitetsområdet på havnefronten. Foto: Ole Mikael Sørensen. Lysets betydning for det samlede udtryk „Der er tale om et sjældent set stemningsfuldt og velfungerende projekt. Belysningen er tilpasset havnefrontens forskellige rum og funktioner, men formår samtidig at få havnefronten til at fremstå som et samlet hele. Armaturernes fysiske udtryk understøtter de arkitektoniske idéer uden at der er gået på kompromis med kvaliteten af lyset.“ De rosende ord gælder belysningen på den nye Aalborg Havnefront der er udlagt til rekreative formål. Og de fremgår af juryens begrundelse da Aalborg Kommune og dens rådgiverteam den 16. november blev hædret med Den Danske Lyspris fra Dansk Center for Lys. Det skete på ‘Lysets Dag 2011’ på IT Universitetet. Der er brugt armaturer med ikke for mig. Der er trods alt et liv uden for Danske Anlægsgartneres gule mure. Derfor stillingsopslaget. Men forhandlingerne - der hidtil var ført mellem mig og repræsentanter fra ProVertes bestyrelse - blev genoptaget ved Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelses mellemkomst. Resultatet blev betingelser jeg accepterede. Medvirkende har dog også været varme støttemeldinger. Mange tak for dem - selv om de er svære at leve op til. Jeg må dog samtidig beklage at min hidtidige kompagnon Steen Lykke Madsen - den hidtil driftssikre garant for bladets gode økonomi - stopper som annoncekonsulent. Pro- Verte havde nemlig undervejs i processen indgået en ny aftale om annoncesalg med Danske Fagmedier A/S hvor Carsten Petersen fremover er den nye annoncesælger. Grønt Miljøs flytning er en del af flere ændringer som Danske Anlægsgartnere står over for som led i en ny strategiplan. Der er opbrudsstemning. „Vi har taget livtag med vores egen identitet og ikke mindst hvad kursen skal være,“ som afgående landsformand Ole Kjærgaard skriver i dette nummer. Livtaget har bl.a. været med til at muliggøre den nye løsning med Grønt Miljø og har også været anledningen til ændringer på direktionsplan. Nye tider. Nye veje. ❏ store lampeskærme i børneområdet, farvet lys på boldbanens net, oplys på træerne og fiberlys ved kajkanten. Der er ingen blænding, og der er et uhindret udsyn til Nørresundby på den anden side. „Det er beundringsværdigt at kommunen har valgt at fokusere så bevidst på belysningen, og at den har formået at afsætte de nødvendige res- Beskæringsværktøj Stangsakse Knivtandssave Topsave SITAS www.sitas.dk 44 65 05 65 sourcer hertil. Projektet afspejler et helt unikt samarbejde mellem bygherre, landskabsarkitekt, belysningsrådgiver og de udførende entreprenører,“ fremgår det videre af juryens motivering. Juryformand Kenneth Munck uddybede: ”Projektet bærer tydeligt præg af at Aalborg Kommune hele vejen igennem har været en modig, visionær og dygtig bygherre som har haft forståelse for hvilken betydning lyset har for det samlede udtryk.” Omdannelsen af havnefronten er et af landets største anlægsprojekter der har stået på i mange år, oplyste Christian Scnoor fra Aalborg Kommune. „Og vi er glade for at Aalborgs borgere har taget projektet til sig, og at der er liv på havnen, så snart vejret er godt - også efter mørkets frembrud. Det siger noget om at belysningen fungerer og inviterer til brug.“ Landskabsplanen for havnefronten er skabt af Arkitektfirmaet C.F. Møller og Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter med ÅF Lighting som belysningsrådgiver. sh GRØNT MILJØ 10/2011 41
Page 1 and 2: Grønt Miljø 10 4 Forskning i tera
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Koncepttegning. De stressramte pati
Page 7 and 8: Novemberstorm med spredt træfald S
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2011 9
Page 11 and 12: Billeentomologen Eg Bøg Elm Alm. r
Page 13 and 14: ke gener det eventuelt giver, og hv
Page 15 and 16: være en tredjedel, men det er ogs
Page 17 and 18: GRØNT MILJØ 10/2011 17
Page 19 and 20: Gruset lægges forsigtigt ud i de f
Page 21 and 22: KALENDER KURSER & KONFERENCER DECEM
Page 23 and 24: BYSKOVE I VARIANTER Nabolagsskove S
Page 25 and 26: Brynene er skovens ansigt mod by, l
Page 27 and 28: Buksbomdræber breder sig stærkt D
Page 29 and 30: derefter 5 gram magnesiumklorid som
Page 31 and 32: Små carporte til fremtidens cyklis
Page 33 and 34: med, men vi ved fra blandt andet ho
Page 35 and 36: leder viser gennemførte grønne an
Page 37 and 38: Mere Benito på det danske marked F
Page 39: Sort arbejde kan ikke betale sig So
Page 43 and 44: der i 2001 kom med den nationale ha
Page 45 and 46: GAMLE NYHEDER 50 år siden FIRMAER
Page 47 and 48: Når solens stråler skærer sig ig
Page 49 and 50: ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 10/2011
Page 51 and 52: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

10 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?