17.07.2013 Views

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

INSPIRATION FRA ALINEA

portræt

Hvem

er

Alice?

De fleste kan huske en

lærer, som kunne noget

særligt. særligt. På Lynge Skole Skole

var det Alice Höegh.

Hør hende fortælle om

45 års lærerliv.

SIDE 16

Flere skoler lukker

Til sommer er hver femte folkeskole

forsvundet siden kommunalreformen.

SIDE 6

INSPIRATION

INSPIRATION

INSPIRATION

INSPIRATION

Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea til til til til til til til til til til til til lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere og og og og og og og og og og og og skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk

2012

iSkriv.dk iLitt.dk Onlineprøver Onlineprøver til til dansk dansk ABCiTY ABCiTY Lynfingre Lynfingre Dansklandskabet Dansklandskabet Sms-noveller

Sms-noveller

Superbog Superbog Superbog Superbog d’dansk d’dansk d’dansk d’dansk Plot Plot Plot Plot Den Den Den Den første første første første læsning læsning læsning læsning Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Den Den Den Den sikre sikre sikre sikre læsning læsning læsning læsning Verden Verden Verden Verden fuld fuld fuld fuld

af ord Freddy finder vej Denførstelæsning.dk Skrivevejen Skrivevejen Kanon Kanon i i

folkeskolen folkeskolen folkeskolen Stavevejen Stavevejen Stavevejen Filmskolen Filmskolen Filmskolen Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til dansk dansk dansk Tid Tid Tid til til læseforståelse læseforståelse læseforståelse Øjne Øjne Øjne

på på dansk dansk Dansk Dansk i Midten Midten Tid Tid til dansk dansk i overbygningen overbygningen Lette Lette bøger bøger Alt Alt Greb Greb om om Focus Focus on on MeMediepakker Har du bog, har du web! A A Piece Piece of of Cake Cake Happy Happy ParaParanoid noid noid Park Park Park Onlineprøver Onlineprøver Onlineprøver til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Pit Pit Pit Stop Stop Stop Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Du Du Du

bist bist dran dran Ach Ach so! so! Der Der Sprung! Sprung! Gekko Gekko Français Français Formidable Formidable Super Super Readers Readers Format Format Sigma Sigma

Faktor MaxiMat Matematik-tak Matematik-tak Læs Læs & & forstå forstå matematik matematik KonteXt KonteXt Konkrete Konkrete materimaterialeraler Matematrix Matematrix Matematikhåndbogen Matematikhåndbogen ElevLab ElevLab Kursus Kursus i trigonometri trigonometri 26 26 matemamatematikspiltikspil Onlineprøver Onlineprøver til matematik matematik Prøvesæt Prøvesæt i matematikfærdigheder matematikfærdigheder På På tur tur til Fra Fra natur natur til

teknik teknik Ind Ind i biologien biologien Onlineprøver Onlineprøver til geografi geografi og og biologi biologi Ind Ind i geografien geografien Sig’natur Sig’natur

Naturens Naturens Naturens Naturens univers univers univers univers Ny Ny Ny Ny PrismaTop PrismaTop PrismaTop Prisma Maps Maps Maps Fra Fra Fra natur natur natur til til til teknik teknik teknik Tror Tror Tror Tror Tror du du du du du det? det? det? det? det? Vidste Vidste Vidste Vidste Vidste du du du du du det det det det det

det det Klar, Klar, Parat, Parat, Historie Historie Spot Spot på på – – Samfundsfag Samfundsfag Børn Børn i i Danmarks Danmarks

historie historie historie historie historie Udkig Udkig Udkig Udkig Udkig fra fra fra fra fra historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon Find Find Find Find Find – – – – Ind Ind Ind Ind Ind i i i i historien historien historien historien historien Ind Ind Ind Ind Ind i i i i samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget Under Under Under Under Under samme samme samme samme samme

himmel Udkig fra historiekanon Tavlebog Elevunivers Ordbanken

SkolePro iSkriv.dk Denførstelæsning.dk Onlineprøver til dansk Lynfingre Dans

oveller Superbog ABCiTY d’dansk iLitt.dk Plot Den første læsord

Freddy finder vej Skrivevejen

NYHED

Denførstelæsning.dk

Denførstelæsning.dk

Denførstelæsning.dk

Denførstelæsning.dk

Har Har Har du du du bog, bog, bog, har har har du du du web! web! web!

MaxiMat

Sig’natur Sig’natur

Spot Spot Spot Spot Spot Spot på på på på på på – – – – – – Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Ordbanken

Ordbanken

Top Maps Fra natur til teknik

06

Forsker-Flugt Fra DPu

14 forskere med speciale i it-didaktik rejser.

Beklageligt, siger dekan Mette Thunø.

SIDE 9 og 10

Tæl laptops, og vind en iPad 2!

Se det nye katalog på alinea.dk, og læs mere om konkurrencen.

uhæmmet tænkning

Eleverne i Innovatoriet på skole i

Kalundborg øver sig i kreativ tænkning.

SIDE 24

nr. 06 / 22. marts 2012 / folkeskolen.dk


kritik

Engelsk

”Et spændende bekendtskab.

(…) Meget vedkommende

og relevant.”

Folkeskolen

Nu også

til 4. klasse

A Boost of English

Boost er Gyldendals nye engelsksystem, der giver

eleverne en aktiv sprogstart. Sprogtilegnelsen foregår

især gennem leg, leg, sang og og mødet med original

børnelitteratur. Den pædagogiske grundidé er

baseret på spiralprincippet, der sikrer en naturlig

faglig progression og læring i trygge rammer.

A Digital Boost

Systemets elementer byder på solide tekster og

et stort udvalg af aktiviteter – både off- og online.

Bøgerne indeholder en lang række rollespil,

sprogspil og sanglege. Systemets i-bøger indehold-

er lyttetekster og varierede webopgaver, der kan

løses på den interaktive tavle eller på elevernes

egne computere.

Kr. 115,ex.

moms

- veje til viden

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

13760


kritik

»Folkeskolen – fagblad for undervisere«

og tilhørende netmedier

udgives af Danmarks Lærerforening.

De redigeres efter

journalistiske væsentlighedskriterier,

og det er chefredaktøren,

der har ansvaret for alt indholdet.

Bladenes ledere udtrykker

ikke nødvendigvis foreningens

synspunkter.

INSPIRATION

INSPIRATION

INSPIRATION

INSPIRATION

Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea til til til til til til til til til til til til lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere og og og og og og og og og og og og skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk

2012

Denførstelæsning.dk

Denførstelæsning.dk

Denførstelæsning.dk

Denførstelæsning.dk

Har Har Har du du du bog, bog, bog, har har har du du du web! web! web!

MaxiMat Matematik-tak Læs & forstå matematik KonteXt Konkrete materi-

Sig’natur Sig’natur

Spot Spot Spot Spot Spot Spot på på på på på på – – – – – – Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Samfundsfag

Ordbanken

Ordbanken

iSkriv.dk iLitt.dk Onlineprøver Onlineprøver til til dansk dansk ABCiTY ABCiTY Lynfingre Lynfingre Dansklandskabet Dansklandskabet Sms-noveller

Sms-noveller

Superbog Superbog Superbog Superbog d’dansk d’dansk d’dansk d’dansk Plot Plot Plot Plot Den Den Den Den første første første første læsning læsning læsning læsning Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Den Den Den Den sikre sikre sikre sikre læsning læsning læsning læsning Verden Verden Verden Verden fuld fuld fuld fuld

af ord Freddy finder vej Denførstelæsning.dk Skrivevejen Skrivevejen Kanon Kanon i i

folkeskolen folkeskolen folkeskolen Stavevejen Stavevejen Stavevejen Filmskolen Filmskolen Filmskolen Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til til dansk dansk dansk Tid Tid Tid til til til læseforståelse læseforståelse læseforståelse Øjne Øjne Øjne

på på dansk dansk Dansk Dansk i i Midten Midten Tid Tid til til dansk dansk i i overbygningen overbygningen Lette Lette bøger bøger Alt Alt Greb Greb om om Focus Focus on on MeMediepakker Har du bog, har du web! A A Piece Piece of of Cake Cake Happy Happy ParaParanoidnoid noid Park Park Park Onlineprøver Onlineprøver Onlineprøver til til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Pit Pit Pit Stop Stop Stop Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Du Du Du

bist bist dran dran Ach Ach so! so! Der Der Sprung! Sprung! Gekko Gekko Français Français Formidable Formidable Super Super Readers Readers Format Format Sigma Sigma

Faktor MaxiMat Matematik-tak Læs & forstå matematik KonteXt Konkrete materialeraler

Matematrix Matematrix Matematikhåndbogen Matematikhåndbogen ElevLab ElevLab Kursus Kursus i i trigonometri trigonometri 26 26 matemamatema- Tilmeld dig Alineas nyhedsbrev i dag!

tikspiltikspil Onlineprøver Onlineprøver til til matematik matematik Prøvesæt Prøvesæt i i matematikfærdigheder matematikfærdigheder På På tur tur til til Fra Fra natur natur til til

teknik teknik Ind Ind i i biologien biologien Onlineprøver Onlineprøver til til geografi geografi og og biologi biologi Ind Ind i i geografien geografien Sig’natur Sig’natur

Naturens Naturens Naturens Naturens univers univers univers univers Ny Ny Ny Ny PrismaTop PrismaTop PrismaTop Prisma Maps Maps Maps Fra Fra Fra natur natur natur til til til teknik teknik teknik Tror Tror Tror Tror Tror du du du du du det? det? det? det? det? Vidste Vidste Vidste Vidste Vidste du du du du du det det det det det

det det Klar, Klar, Parat, Parat, Historie Historie Spot Spot på på – – Samfundsfag Samfundsfag Børn Børn i i Danmarks Danmarks

historie historie historie historie historie Udkig Udkig Udkig Udkig Udkig fra fra fra fra fra historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon Find Find Find Find Find – – – – – Ind Ind Ind Ind Ind i i i i i historien historien historien historien historien Ind Ind Ind Ind Ind i i i i i samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget Under Under Under Under Under samme samme samme samme samme

himmel Udkig fra historiekanon Tavlebog Elevunivers Ordbanken

SkolePro iSkriv.dk Denførstelæsning.dk Onlineprøver til dansk Lynfingre Dans

klandskabet Sms-noveller Superbog ABCiTY d’dansk iLitt.dk Plot Den første læsning

Læseevaluering Den sikre læsning Verden fuld af ord Freddy finder vej Skrivevejen

ABCiTY Cooperative Learning ABCiTY Filmskolen Tid til dansk læse

forståelse Dansk i Midten Tid til dansk i overbygningen Øjne på dansk Kanon i folkeskolen

d’dansk Lette bøger Alt Greb om ABCiTY Pit Stop Har du bog, har du web! A Piece

of Cake Paranoid Park Onlineprøver til fremmedsprog Cooperative Learning til

fremmedsprog Du bist dran Ach so! Der Sprung! Gekko Super Readers Français Formidable

Focus on Onlineprøver til matematik Format Sigma

Faktor Matematikhåndbogen Matematrix Læs & forstå matematik KonteXt Konkrete materialer

Kursus i trigonometri MaxiMat Prøvesæt i matematifærdigheder ElevLab På tur

til Sig’natur Fra natur til teknik Ind i biologien Onlineprøver til Geografi og biologi Ind i geografien

Naturens univers Top Maps Top Leks Ny Prisma Spot på – Samfundsfag Ind i sam-

Med nyhedsbrevet fra Alinea holder du dig løbende opdateret

o m a l t d et , d u b e h øve r t i l d i n u n d e r v i s n i n g : nye m at e r i a l e r,

pædagogisk litteratur, kurser, gode tilbud og meget mere.

Du kan tilmelde dig via 2D-koden nedenfor, eller du kan

tilmeld dig direkte på alinea.dk.

portræt

Hvem

er

Alice?

De fleste kan huske en

lærer, som kunne noget

særligt. På Lynge Skole

var det Alice Höegh.

Hør hende fortælle om

45 års lærerliv.

SIDE 16

Flere skoler lukker

Til sommer er hver femte folkeskole

forsvundet siden kommunalreformen.

SIDE 6

INSPIRATION FRA ALINEA 2012

NYHED

Top Maps Fra natur til teknik

06

Tæl laptops, og vind en iPad 2!

Se det nye katalog på alinea.dk, og læs mere om konkurrencen.

Forsidefoto: Bo Tornvig

978-87-7993-813-7 (16524 · BureauLIST)

Forsker-Flugt Fra DPu

14 forskere med speciale i it-didaktik rejser.

Beklageligt, siger dekan Mette Thunø.

SIDE 9 og 10

uhæmmet tænkning

Eleverne i Innovatoriet på skole i

Kalundborg øver sig i kreativ tænkning.

SIDE 24

Folkeskolen er fremstillet hos

Stibo Graphic, der er miljøcertificeret

af Det Norske Veritas

efter ISO 14001 og EMAS.

Papirfabrikkerne, der fremstiller

Norcote og Maxi Gloss, er alle

miljøcertificeret efter såvel ISO

14001 som EMAS.

129. årgang, ISSN 0015-5837

Udebliver dit blad, så klik ind på

folkeskolen.dk og klik på »Klag

over bladleveringen« nederst

til højre.

Forhold/ændringer vedrørende

fremsendelse af bladet:

Telefon: 33 69 63 00

E-mail: medlemsservice@

dlf.org

Henvendelser til redaktionen

Folkeskolen

Postboks 2139

1015 København K

Telefon: 33 69 64 00

E-mail: folkeskolen@dlf.org

folkeskolen.dk

Annoncer

DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens

Telefon: 70 27 11 55, fax: 70 27 11 56

Hanne Birgitte Jørgensen

chefredaktør, ansvarshavende

hjo@dlf.org

Bente Heger

chefsekretær

beh@dlf.org

telefon: 33 69 64 00

Henrik Ankerstjerne Hermann

bladredaktør

hah@dlf.org

telefon: 33 69 64 01

Karen Ravn

webredaktør

kra@dlf.org

telefon: 33 69 64 06

Journalister

Pernille Aisinger, pai@dlf.org

Esben Christensen, esc@dlf.org

Lise Frank, lif@dlf.org

Kasper Stougaard Andersen,

ksa@dlf.org

Helle Lauritsen, hl@dlf.org

John Villy Olsen, jvo@dlf.org

Maria Becher Trier, mbt@dlf.org

Layout og grafisk produktion

Datagraf

Anmeldelser og meddelelser

Stine Grynberg Andersen

redaktør af anmeldelser

sga@dlf.org

telefon: 33 69 64 04

Kontrolleret oplag

Juni 2011: 76.928

(Specialmediernes

Oplagskontrol)

Ugentlige læsere:

175.000

(1. halvår 2011)

Index Danmark/Gallup.

folkeskolen.dk

Faglige netværk:

Specialpædagogik,

Ernæring og sundhed.

Abonnement

Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org

Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100

kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto.

Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et

kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner.

175.000 læsere

Forretningsannoncer: folkeskolen@dgmedia.dk

Stillings- og rubrikannoncer: folkestil@dgmedia.dk

nr. 06 / 22. marts 2012 / folkeskolen.dk

Forretnings- Stillings-

Udgivelser annoncer annoncer Udkommer

Folkeskolen nr. 8 29. marts 10. april 19. april

Folkeskolen nr. 9 17. april 24. april 3. maj

Folkeskolen nr. 10 27. april 7. maj 16. maj

Folkeskolen nr. 11 10. maj 21. maj 31. maj

!Men de kommunale

politikere, som beslutter

den konkrete indretning

af skolerne, har ikke

været i New York. De

sidder i Holbæk og vil

gerne genvælges.

I fjor var der rekord i skolelukninger, og i år ser det ud til at blive næsten

lige så blodigt, viser Folkeskolens årlige undersøgelse. Til sommer vil der i al stilhed

være forsvundet omkring en femtedel af folkeskolerne, siden de nye kommuner overtog

1.600 skoler ved kommunalreformen i 2007.

Det er en kraftig ændring af den måde, vi driver skole på. Den er ikke besluttet og

diskuteret som en strategi for at få bedre skoler. Det sker bare.

Det kan godt være, at det mange steder kan være en god ide med større skoler.

Men det er desværre ikke engang det, der sker.

Mange kommunale politikere sætter sig desværre solidt mellem to stole.

Forældreprotester får dem alt for ofte til kun at lægge skoler sammen på papiret.

For eksempel i Holbæk, hvor politikerne sammenlagde 21 skoler til otte skoler – dog

stadig fordelt på de samme 21 matrikler!

Denne tendens kunne også ses sidste år, hvor 136 skoler blev til 60 skoler på flere

matrikler. I år er de tilsvarende tal 120 skoler, som bliver til 50.

Det betyder, at den afdelingsopdelte skole – ofte geografisk spredt – for længst er

et faktum, uden at det har været genstand for politisk drøftelse, om det er den bedste

skole. Det samme gælder de facto-aflivningen af klasselæreren.

Papirsammenlægningerne betyder desuden, at man ikke høster de potentielle faglige

og økonomiske fordele ved en stor skole.

Til gengæld sparer man på skoleledelsen.

Formanden for skolelederne, Anders Balle, råber vagt i gevær:

»Vi ser kommuner skære 20-30, ja, helt op til 50 procent på ledelsen, og det bekymrer

mig dybt, for det bliver svært at tilbyde lærerne den sparring, der skal til for

at løfte kvaliteten af undervisningen«, siger han i dette nummer af Folkeskolen.

Det er paradoksalt, for god skoleledelse bliver samtidig nævnt igen og igen ved

skåltaler på topplan.

I sidste uge var Anders Bondo og Christine Antorini til uddannelsestopmøde i New

York. Sammen med 23 andre højtpræsterende lande ( Ja, Danmark er altså med her!)

havde de fokus på blandt andet skoleledelse som et af de tre vigtigste indsatsområder.

Bagefter lød de inspirerede. For eksempel sagde undervisningsminister Christine

Antorini:

»En af vejene, som mange også har nævnt her, er at have et tæt samarbejde med

de professionelle ude i praksis – det er jo lærerne og skoleledelserne. Vi skal hele tiden

have en dialog mellem det politiske og praksisfeltet«, sagde hun.

Men de kommunale politikere, som beslutter den

konkrete indretning af skolerne, har ikke været

i New York. De sidder i Holbæk og vil gerne

genvælges. Måske skulle Antorini og Bondo

tage deres overtalelsesevner med ud i

Hanne Birgitte Jørgensen,

den kommunale virkelighed. For de er

ansv. cHefredaktør

nødt til at finde en måde at bygge bro

HJo@dlf.org

mellem New York og Holbæk på. Ellers

forbliver de fine visioner i skåltalernes

verden.

Læs mere side 6.

3


Friluftsliv i fokus

– efter- og videreuddannelser

Friluftsvejleder

1-årig efter- og videreuddannelse der giver dig et praktisk

og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og

pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv (60 ECTS).

NYT fra 2012! Nu også mulighed for at tage friluftsvejlederuddannelsen

som fl eksibel uddannelse i moduler

à 10 ECTS point.

Ansøgningsfrist: 1. april 2012

Studiestart: August 2012

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv

og udemotion

Diplommodul under den pædagogiske diplomuddannelse

i idræt med fokus på uderum som legeplads,

motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik

og projektudvikling- og ledelse (10 ECTS).

Ansøgningsfrist: 15. maj 2012

Studiestart: 15. august 2012

Masterkurser i friluftsliv

Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie,

hvor de tre masterkurser: Natur, samfund og menneske

• Læring, sundhed og velfærd • Politik, planlægning og

forvaltning samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse

som et fl eksibelt forløb på 1 år (60 ECTS).

Ansøgningsfrist: 15. juni 2012

Studiestart: September 2012

Læs mere på www.centerforfriluftsliv.dk

det natur- og biovidenskabelige fakultet

københavns universitet

4 / folkeskolen / 06 / 2012

indhold

6

177

skoler

vil i år mærke, at

politikerne igen lukker eller

sammenlægger skoler.

16

portræt


24

»Det vil betyde, at unge

og med tiden voksne

vil have en mere fælles

forståelse af globale

problemer og mulighederne

for at løse dem«.

Kronikken:

Uddannelse til frihed, lighed og liv

34 43

Yes, vi har lavet en fejl!

eleverne i Innovatoriet øver sig i

kreativ tænkning.

Storkøkken Storkøkken

svendborg-lærer svendborg-lærer fortæller fortæller om om at at sætte sætte ramrammerne for, at 14-18 elever kan beslutte, planlægge

og tilberede maden til en hel skole.

HoS Alice vAr der ro

Hun har aldrig hævet stemmen, for man skal ikke prøvet at overdøve børn,

fortæller Alice Höegh, som har undervist i 45 år.

à Oversigt

44

Anmeldelser

Historiekanon

– to udgivelser, vi

har manglet?

Aktualiseret . ........................../ 06

Konfronteret . .......................... / 10

Folkeskolen.dk . ....................... / 12

Portrætteret . .......................... / 16

Old School/New School . .........../ 22

Kronik . ................................../ 24

Debatteret . ............................/ 26

Rapporteret . ........................../ 34

Ny viden/Spot . ......................./ 38

Læserrejse . ............................/ 40

Lærer til lærer . ......................../ 43

Publiceret . ............................./ 44

Korte meddelelser . ................../ 48

Job & karriere . ......................../ 48

Ledige stillinger . ...................../ 49

Bazar . .................................../ 54

Uskolet . ................................/ 58

folkeskolen / 06 / 2012 / 5


aktualiseret

Hver femte skole er væk til sommer

177 skoler bliver berørt, når kommunerne igen i år tynder kraftigt ud blandt landets folkeskoler. Dermed

vil hver femte skole være enten lukket eller lagt sammen med andre siden kommunalreformen.

TeksT HENRIK STANEK

Politikerne rundt om i kommunerne har et

godt øje til skolestrukturen, når de skal spare.

Byrådene overtog 1.600 folkeskoler, da kommunalreformen

trådte i kraft 1. januar 2007.

Ifølge Undervisningsministeriet er det nu

faldet med 212 til i alt 1.388 folkeskoler.

Til sommer kommer yderligere 177 skoler

fra 36 kommuner til at mærke politikernes

interesse for antallet af skoler, og dermed vil

hver femte skole være enten nedlagt eller lagt

sammen med andre skoler siden reformen.

Til sommer bliver 41 skoler nedlagt.

120 skoler bliver slået sammen med en

eller flere naboskoler til i alt 50 skoler med

afdelinger på flere matrikler.

16 skoler beholder deres selvstændighed,

men får fælles ledelse med en naboskole.

To skoler mister en afdeling på en anden

matrikel.

Fire nye skoler er ved at blive bygget som

erstatning for lukkede skoler.

Det viser Folkeskolens opgørelse af nedlæggelser

og sammenlægninger i 2012, der

har Danmarks Lærerforenings kredse som

kilde.

Trods færre skoler ser den gennemsnitlige

klassekvotient ud til at holde sig omkring

18-19 elever, fortæller skoleforsker Ning de

Coninck-Smith fra Institut for Uddannelse og

Pædagogik (DPU).

Top 10 over sammenlægninger

siden kommunalreformen:

Holbæk: 21 skoler lægges sammen til otte.

Haderslev: 20 skoler lagt sammen til ni.

Hjørring: 15 skoler lagt sammen til fem.

Skive: 14 skoler lagt sammen til seks.

Vordingborg: 13 skoler lægges sammen til fem.

Bornholm: 13 skoler lagt sammen til fire.

Lolland: 13 skoler lagt sammen til fire.

København: 12 skoler lagt sammen til seks.

Helsingør: 12 skoler lægges sammen til fire.

Tønder: 12 skoler lagt sammen til fire.

6 / folkeskolen / 06 / 2012

Politikerne skal finde

modet til at nedlægge

flere skoler, og de kan

passende bruge krisen

som undskyldning.

Anders Balle

»Det skyldes, at der fødes færre børn,

kombineret med at nogle forældre reagerer

ved enten at oprette friskoler eller flytte deres

børn til eksisterende privatskoler, i det

omfang de har plads. Langt op i 1970’erne

havde folkeskolen næsten monopol, men

det er for alvor brudt. Det er ikke kun et

spørgsmål om, at forældrene ikke kan lide, at

børnene skal cykle langt. De opretter typisk

skoler, som de kender fra deres egen skoletid.

Det kunne se ud, som om forældrene foretrækker

ro, orden og disciplin«, siger hun.

16 friskoler er anmeldt til at åbne til sommer

som direkte konsekvens af, at den lokale

folkeskole bliver nedlagt.

Politikerne mangler mod

Sidste år blev hele 246 skoler fra 52 kommuner

udsat for kraftige ændringer i skolestrukturen.

Selv om det falder til 174 i år, er

det stadig et stort antal. Tendensen med at

sammenlægge skoler ved at bevare de oprindelige

matrikler og opdele dem i afdelinger

fortsætter. Det bryder Anders Balle, formand

for Skolelederforeningen, sig ikke om.

»Når man bevarer skoler ved at gøre

dem til afdelinger, opnår man ikke den klassekvotient,

der skal til for at udløse en stor

økonomisk gevinst. Nogle gange virker det til

at være nemmere for politikerne kun at spare

på ledelsen. Vi ser kommuner skære 20-30,

Se om din skole bliver nedlagt.

Klik ind på »Skolenedlæggelser«.

à folkeskolen.dk

ja, op til 50 procent på ledelsen, og det bekymrer

mig dybt, for så er det svært at tilbyde

lærerne den sparring, der skal til for at løfte

kvaliteten af undervisningen. Dertil kommer

problemer med beslutningskompetence og

kommandoveje«.

Anders Balle ser hellere, at kommunerne

nedlægger flere skoler.

»Det er politisk betændt, men politikerne

skal finde modet til at gøre det, og de kan

passende bruge krisen som undskyldning«,

siger han.

I Holbæk mistede politikerne netop modet

til at føre kniven. I stedet samler de alle 21

skoler til otte skoler med tilsammen 21 matrikler.

De mindste afdelinger får kun elever

fra 0. til 6. klasse.

»For et par år siden beskrev et analysefirma

11 scenarier, der alle indebar skolenedlæggelser.

Det skabte så meget ballade, at byrådet

lovede at lade være med at lukke skoler. Men

forældre er sjove. Nogle kæmpede med næb

og kløer for at bevare den lokale skole, og nu

reagerer andre med at flytte deres børn på

privatskole, fordi de ikke vil være med til et

skoleskift efter 6. klasse«, siger Bjørn Hansen,

formand for Holbæk Lærerkreds og medlem

af hovedstyrelsen i DLF.

Udsigt til flere nedlæggelser

Lærerkredsene giver flere eksempler på

byråd, der er endt med at gribe langt mindre

ind, end der oprindeligt var lagt op til. Det

betyder ikke, at det er slut med at nedlægge

flere skoler. 212 er forsvundet siden kommunalreformen,

og sidste år sagde kommunalforsker

Roger Buch fra Journalisthøjskolen i

Aarhus til Folkeskolen:

»Op til kommunalreformen i 2007 sagde

både forskere og skolefolk, at der ville blive

nedlagt 300 skoler. Men vi ender nok med

500-600«.

En række kommuner er i gang med at

analysere deres skolestruktur og nedlægger

måske skoler, når de får en ny chance til næste

år. I andre er der ingen vej udenom, fordi

økonomien strammer, og børnetallet falder,

lyder det fra flere lærerkredse.

freelance@dlf.org


DLF: Overenskomsten

skal handle om mere

end løn

Der er ikke udsigt til store lønstigninger, derfor vil DLF forsøge at få

projekter om for eksempel inklusion til at indgå i forhandlingerne

om lærernes overenskomst.

TeksT MARIA BEcHER TRIER

Din lønseddel vil ikke blive præget af store

lønstigninger de kommende år. Det vurderer

både kommuner og Danmarks Lærerforening.

På det private arbejdsmarked er der udsigt

til meget små lønstigninger over de næste to

år. Sådan et resultat smitter af på lærernes

udsigter til lønforhøjelse, mener formand for

overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov

Madsen.

»Vi forventer en meget lille ramme. Derfor

prøver vi at målrette vores krav mod generelle

lønstigninger. Det er vores første prioritet i

den medlemsdebat, som vi skal i gang med

nu. Men samtidig kunne vi godt tænke os at

forny den måde, vi taler overenskomst på. Vi

kan ikke få en hel masse mere i løn. Så må vi

tænke noget nyt ind i overenskomsten«.

Hovedstyrelsens foreløbige krav er nu

sendt ud til debat mellem medlemmerne.

Gordon Ørskov håber, at lærerne vil være

med til, at man i overenskomsten prøver at

blive enige med de offentlige arbejdsgivere

om nogle projekter, der på lidt længere sigt

vil lette lærernes arbejde. De nye udspil skal

ses som et modsvar til den debat, som både

KL og regeringen har søsat, og som alene

handler om, at lærerne skal undervise mere

for at redde økonomien her og nu.

»Det større pres, som lærerne bliver udsat

for, går ud over kvaliteten og medfører et arbejdsmiljøproblem.

Der er en stor inklusionsopgave,

og der bliver afskediget lærere. Det vil

sige, at færre lærere skal varetage undervisningen

af det samme antal børn. Vi må kigge på,

om vi kan bygge nogle tiltag ind i overenskomsten,

som kan forbedre lærernes mulighed for

at løse opgaven«, siger Gordon Ørskov.

Men det er KL ikke umiddelbart lydhør

Hovedstyrelsens foreløbige krav

til Overenskomst 13

Generelle procentvise lønstigninger bundet op på

en reguleringsordning, så lønnen følger det private

arbejdsmarked. Forhøjelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

så alle kommer på A-sats. Forhandling

af midlerne i specialundervisningstillæggene og et

permanent lønsystem for ansatte på frie skoler.

Sikring af, at lærere med flere har de nødvendige

kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret.

Sikring af, at lærerne kan leve op til kravene i lovgivningen.

Iværksættelse af konkrete initiativer, der sikrer, at

inklusionsopgaven kan løses kvalificeret.

Iværksættelse af konkrete initiativer, der styrker

forudsætningerne for, at lærere med flere kan blive

længere på arbejdsmarkedet.

Forbedrede fysiske rammer for at kunne løse opgaverne

på arbejdspladsen.

Matematik

Faglig læsning

i matematik

Læs & forstå matematik

giver læreren den nødvendige

viden samt et overskueligt

redskab til at arbejde faglig

læsning matematik.

Kr. 375,- ekskl. moms

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

folkeskolen / 06 / 2012 / 7

16542_læs_og_forstå_1/3splt_FS2_2012.indd 1 16/01/12 13.14

(16542 · BureauLIST.dk) FS2-2012 · Forbehold for prisstigninger og trykfejl


aktualiseret

over for ifølge formand for KL’s løn- og personaleudvalg

Michael Ziegler.

»Modellen signalerer, at vi ikke har tillid

til, at de lokale aktører selv kan vurdere,

hvilke projekter det er vigtigt at sætte fokus

på for at opnå en optimal kommunal opgaveløsning.

Derfor ros til forsøget med at finde

nye kommunale veje, men også en advarsel

om, at den vej, man har fundet, ser ud til at

være en blindgyde«.

Efteruddannelse og inklusion

Den hårde udmelding får dog ikke DLF til at

droppe muligheden for at få projekter med i

overenskomsten. Projekterne kan kobles med

mere almindelige overenskomstkrav som

eksempelvis efteruddannelse.

»Efteruddannelse er en vigtig forudsætning

for at kunne matche den opgave, som

8 / folkeskolen / 06 / 2012

NYE UDFORDRINGER?

FLERE MULIGHEDER?

Tag en pædagogisk kandidatuddannelse på Aarhus Universitet

i Aarhus eller i København (Campus Emdrup).

• Didaktik

• Generel pædagogik

• It-didaktsk design

• Pædagogisk filosofi

• Pædagogisk antropologi

• Pædagogisk psykologi

• Pædagogisk sociologi

Ansøgningsfrist 1. april

Mere information: edu.au.dk/kandidat

Vi vil gerne udvikle vores

arbejdstidsaftale og udnytte

det kæmpe potentiale,

aftalen har. Vi ønsker

ikke at ændre den. Men vi

er forberedt på, at der kan

komme krav om arbejdstiden

fra arbejdsgiverne.

Gordon Ørskov Madsen,

formand for overenskomstudvalget i Dlf

lærerne står over for. Det kunne også være

at kigge på inklusionsopgaven. Kan vi sætte

projekter i gang, der gør, at man kan løse den

større inklusionsopgave, som man får i normalklasserne,

efterhånden som man flytter

elever fra specialklasser til normalklasser?«

Hovedstyrelsen har set på Herning, hvor

man har valgt at investere i efteruddannelse,

for at lærerne er klædt bedre på til at inkludere

flere elever i normalklasserne.

»Det er en investering i fremtiden. Det er

noget, der over tid tjener sig ind, og det er

sådanne projekter, vi gerne vil ind at pege

på«, siger Gordon Ørskov.

Medlemsdebat indtil 8. juni

Hovedstyrelsens foreløbige bud på krav er

sendt ud til debat blandt medlemmerne.

Kredsene skal samle op på medlemsdebatten

inden 8. juni. DLF’s kongres vil så vedtage

de endelige krav i september. KL er klar med

krav efter sommerferien. Overenskomstforhandlingerne

begynder sidst på året og skal

være afsluttet 1. april næste år.

mbt@dlf.org

AU

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR UDDANNELSE

OG PÆDAGOGIK (DPU)


DPU ryddet for it-forskning

Farvel til it-forskning på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). 14 forskere med speciale i it i

folkeskolen har samlet forladt DPU i Emdrup. De har valgt Aalborg Universitet frem for Aarhus.

TeksT JOHN VILLy OLSEN

14 DPU-forskere har rykket teltpælene op og

er flyttet til Aalborg Universitets københavner-afdeling

i Sydhavnen.

»Havde vi ikke gjort det, ville vores forskningsmiljø

være blevet ødelagt. Det har taget

over ti år at opbygge det. Alt det ville være

spildt«, siger professor Birgitte Holm Sørensen,

der er leder af forskergruppen.

Ledelsen på Aarhus Universitet – som

DPU nu er en del af – havde krævet, at itforskerne

flyttede til Aarhus, hvor de skulle

integreres i det datalogiske og digitale forskningsmiljø,

som ligger dér.

Valgresultat

I oktober 2011 blev der udskrevet valg til Lærerstandens Brandforsikrings generalforsamling.

Der skulle i 3 valgområder vælges kandidater tilhørende henholdsvis

folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområderne

uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til

undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en

periode på 4 år fra den 1. maj 2012.

Valgområde 1 og 2 Storkøbenhavn

Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 delegerede

for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet ere kandidater

end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Lærer Jørgen Stampe, Hellerup, medlemsgruppe 1.

• Formand Jan Trojaborg, København, medlemsgruppe 1.

• Lærer Steen Jeppesen, Hvidovre, medlemsgruppe 1.

• Områdeleder Bodil Stauning Jensen, Frederiksberg,

medlemsgruppe 2.

• Lektor Jørgen Sander Laursen, København, medlemsgruppe 2.

• Cand.pæd. Torben Schmidt, Holte, medlemsgruppe 2.

Valgområde 3 Nordsjælland

Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt

1 delegeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der

ikke opstillet ere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved

fredsvalg blev:

Men det aarhusianske forskningsmiljø er

ikke rettet mod folkeskolen, så det ville DPUforskerne,

der er specialister i folkeskolen, ikke.

Konkurrenten Aalborg Universitet så lynhurtigt

muligheden og opslog 14 it-folkeskole-didaktiske

stillinger, som de 14 forskere søgte og fik.

Ledelsen på Aarhus Universitet siger i dag,

at de 14 forskere godt kunne være fortsat som

folkeskoleforskere i Aarhus, men det var ikke

det indtryk, DPU-forskerne fik i forhandlingsprocessen,

fortæller de. Omvendt meldte

ledelsen på Aalborg Universitet klart ud fra

start, at den satsede på forskning i netop folkeskolepædagogik.

»Nu er DPU så renset for it-didaktik.Det er

mærkeligt, at man i 2012 kan have en pædagogisk

forskningsinstitution uden it-didaktisk

• Skoleinspektør Finn Jellingsø, Hillerød, medlemsgruppe 1.

• Lærer Merete Svalgaard Knuhtsen, Snekkersten, medlemsgruppe 1.

• Ledig plads, medlemsgruppe 2

For medlemsgruppe 2 har vi ikke modtaget nogen kandidattilmeldinger,

pladsen er derfor ledig. Det af bestyrelsen nedsatte valgudvalg

vil bistå med at nde en kandidat til den ledige plads jf. vedtægternes

§ 8a. Denne kandidat skal efterfølgende godkendes af generalforsamlingen.

Venlig hilsen

Knud Erik Bang Jørn Anker-Svendsen

Formand Adm. direktør

forskning«, siger en af forskerne, Mie Buhl.

Danmarks Lærerforening, DLF, ser det som

en »katastrofe«.

»Det er meget beklageligt, at gruppen af

DPU-medarbejdere må søge andre græsgange.

Nu bliver sammenhængen mellem skolefag

og it revet over, og det er netop viden om it

i fagene, vi har brug for«, siger formand for

skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF

Bjørn Hansen.

De 14 udbryder-forskere indvier deres nye

forskningslaboratorium i Sydhavnen den 20.

april.

jvo@dlf.org

På næste side konfronterer Folkeskolen dekan

på Aarhus Universitet Mette Thunø.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

Farvergade 17 • 1463 København K • Tlf 3311 7755 • www.lb.dk

folkeskolen / 06 / 2012 / 9


konfronteret kritik

»DPU skal integreres

i Aarhus Universitet«

JOhn Villy OlsEn SPøRgER MEttE thUnø svarer:

Det virker mærkeligt, at man i 2012 kan

have en pædagogisk forskningsinstitution

som DPU, der er renset for it-didaktisk

forskning?

»Vi er ved at gøre det tidligere DPU til en

mere integreret del af de samlede aktiviteter,

som vi har på det nye hovedområde, vi kalder

Arts, og som jeg er leder af. Jeg ville samle

it-miljøet dér, hvor det er stærkest, og det er

det på campus Aarhus«.

Men det er jo ikke et miljø, der er specialiseret

i folkeskolen?

»Vi beskæftiger os med it-pædagogik i hele

spektret fra grundskole til ungdomsuddannelser

og universitet«.

Kan du ikke høre fornuften i, at de 14 it-folkeskole-forskere

hellere ville være i et

forskningsmiljø, der er specialiseret i folkeskolen,

nemlig DPU?

»Det gav mening at samle kræfterne om it og

pædagogik i Aarhus, hvor der er et kæmpestort

forskningsmiljø omkring it, datalogi og

medier i forvejen. DPU har jo også en afdeling

i Aarhus, hvor op imod halvdelen af DPU’s

studerende nu bliver undervist, og hvor der

10 / folkeskolen / 06 / 2012

naturligvis også findes forskning i folkeskolen.

Jeg beklager meget, at de 14 it-didaktiske

forskere har forladt Aarhus Universitet. Jeg

havde håbet, at de ville være med til at gøre

vores forskning i it-pædagogik endnu mere

nuanceret«.

Danmarks Lærerforening kalder det en katastrofe,

at der ikke længere er it-didaktisk

folkeskoleforskning på DPU?

»Vi opruster jo på it-pædagogikken. Vi slår

stillinger op nu. Det kan godt være, at stillingsbetegnelsen

ikke bliver ’i folkeskolen’,

men der vil også fremover være it-pædagogisk

forskning i forhold til folkeskolen. Det vil

bare ikke være i Emdrup. Det vil komme til at

foregå på campus Aarhus i krydsfeltet med

andre fagligheder. Det har jeg svært ved at

betegne som en katastrofe«.

Det virker uklogt at skille it-didaktisk forskning

i folkeskolen fra folkeskolens fag?

»Vi ville samle den it-didaktiske forskning i

Aarhus. Jeg havde meget gerne set, at DPUforskerne

kunne have været med til at forske

på en mere tværdisciplinær måde i stedet for

kun at forholde sig til it og folkeskolen«.

foto: simon Jeppesen

14 forskere med speciale i it-didaktik i folkeskolen har samlet forladt Institut for Uddannelse og Pædagogik

(DPU), der i dag er en del af Aarhus Universitet. Det beklager dekan ved Aarhus Universitet Mette Thunø.

Forskerne er i stedet blevet ansat på Aalborg Universitet, og DPU er nu tømt for it-didaktisk forskning.

Er I rent ud sagt ved at slagte det, som Bertel

Haarder har kaldt lærernes universitet,

altså DPU?

»Overhovedet ikke. Vi laver den her udviklingsproces

for at styrker forskning og uddannelse

– også for lærerne. Og vi åbner jo nye muligheder

for lærerne i det vestlige Danmark«.

Er ledelsen på Aarhus Universitet egentlig

sit ansvar for folkeskolen bevidst?

»Vi tager ansvaret for at styrke uddannelserne

og forskningen relateret til førskoleområdet

og grundskolen meget alvorligt. Og lige

netop derfor har Aarhus Universitet indgået

en fusion med det tidligere DPU«.

Regeringen har sat en halv milliard kroner

af til it i folkeskolen blandt andet for at

styrke kompetencer hos børn og unge, som

landet skal leve af fremover. Men Aarhus

Universitet vender det døve øre til?

»Aarhus Universitet vender ikke det døve øre til.

Vi vil gerne bidrage til udvikling af brugen af it i

folkeskolen. Vi er naturligvis opmærksomme på

de signaler, der kommer fra regeringen, og vi er i

fuld gang. Det sker bare i en ny organisering«.

jvo@dlf.org


Kæmpe fest i LIC

Masser af tilbud – tjek selv på www.lic.dk

Plint 3

Teak holder med 3 stk. potter i keramik.

B33 x D11 x H11 cm.

Før 379,-

Batteridrevet bore-/skruemaskine

PSR 18 LI-2. Intelligent Bosch Power-

Control og integreret gearskift – optimal

kraft til alle opgaver. Lithium-ion batteri.

18 V, 1,3 kg

Før 1.395,-

899,-

Spar 496,-

219,-

Spar 160,-

Smykketræ

Højglanspoleret aluminium, 28 cm

Før 319,-

189,-

Spar 130,-

Priserne er gældene 18. – 31. marts 2012 eller så længe lager haves

Aalto vase

Opal eller klar, 16 cm

Før 639,-

Støvsuger S 762

2000 W. Elektronisk

sugestyrkeregulering

med 6-trin. Super Air

Clean-filter SF-SAC 30.

Inkl. 3 ekstra mundstykker

Før 1.399,-

140x200 cm, 250 g

(999,-)*

339,-

Spar 300,-

949,-

Spar 450,-

Se hele kataloget

fra LIC her:

140x200 cm, 280 g

(1.199,-)*

Tilbud 399,- Tilbud 429,-

Goose Step sommerdyne

Moskusdun. Nu behøver du ikke ligge vågen ved tanken om varme

og fugtige tropenætter i soveværelset! Eksklusiv 3-kammersyet

sommerdyne, forsynet med ’luftventiler’, der sørger for at

kroppen holdes behageligt tempereret

Varehuse

Herlev · Turbinevej 9 · herlev@lic.dk

Aarhus, Skejby · Jens Olsens Vej 9 · aarhus@lic.dk

www.lic.dk · Tlf. 4485 4600

LIC Netshop

www.lic-netshop.dk


12 / folkeskolen / 06 / 2012

NYHEDER FRA NEttE t

Antorini og Bondo ved mødebordet

Lærerne har nøglen

Politikere kan reformere, så meget de vil, uden veluddannede

og motiverede lærere nytter det ikke. Det blev fastslået på skoletopmøde

i New York.

TeksT LouisE WitH

Sammen med repræsentanter fra 23 andre

uddannelsesmæssigt velfungerende

lande som Sverige, Japan og Holland drog

DLF-formand Anders Bondo Christensen og

børne- og undervisningsminister Christine

Antorini i sidste uge til skoletopmøde i New

York, inviteret af den amerikanske undervisningsminister

Arne Duncan og de amerikanske

lærerorganisationer samt OECD.

Det var andet år i træk, at topmødet - der

hedder International Summit on the Teaching

Profession - blev afholdt. Formålet er

en forbedring af undervisningssystemerne

gennem gensidig inspiration. I år var der tre

hovedtemaer, skoleledere, rekruttering og

lærere, der kan undervise i det 21. århundredes

kundskaber, på uddannelsestopmødet i

New York.

Men veluddannede og motiverede lærere

er vigtigst af alt, fastslog blandt andre

OECD’s vicedirektør og særlige rådgiver for

uddannelse Andreas Schleicher over for Folkeskolen

efter sit oplæg.

»Kvaliteten af et uddannelsessystem kan

aldrig blive bedre end kvaliteten af dets lærere.

Ingen reformer fører til noget godt, hvis

de ikke implementeres rigtigt ude i klasseværelserne«,

sagde Andreas Schleicher, der i

øvrigt er manden bag Pisa-testen.

»Regeringerne har måske nok teten, når

det handler om at designe politikken, men

hvis de vil føre den ud i livet, så er de nødt til

at inddrage lærerne fra begyndelsen«, påpegede

Andreas Schleicher.

Lærerformand Anders Bondo Christensen

kunne ikke være mere enig.

»Vi har endnu en gang fået bekræftet, at

kvaliteten af skolesystemet står og falder

med kvaliteten af lærerne«, sagde han til

Folkeskolen efter mødet.

Christine Antorini hæftede sig ved en

anden pointe fra mødet, nemlig en påvisning

af, at et godt samarbejde mellem professionelle

og politikere er befordrende for kvaliteten

i skolerne.

»I Danmark er det samarbejde en meget

stærk tradition og nærmest noget, vi tager

for givet. Men sådan er det ikke i alle lande«,

sagde børne- og undervisningsministeren.

freelance@dlf.org

Læseforsker skyder

nationale test ned

Med multiple-choice-opgaver,

hvor der er 20 procent sandsynlighed

for at svare rigtigt, hvis

man gætter fuldstændig tilfældigt,

er det svært at udarbejde

opgaver, som kun de allerdygtigste

elever kan svare rigtigt

på. Dermed er der en grundlæggende

præmis i de nationale test

i læsning, der ikke fungerer, siger

læseforsker og lektor Holger

Juul, Københavns Universitet.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

vil alligevel ikke ændre det nuværende

opgavedesign, siger kontorchef

Tine Bak. »Vi har en eksperts

ord for, at alle elever får en

sikker bedømmelse i de nationale

test«, tilføjer hun. »Og Holger

Juul har ikke set alle opgaverne i

opgavebanken«.

Fyrede lærere

på jobjagt på

naboskoler

Faldende elevtal og nye strukturer

samt besparelser på 11-12

millioner kroner på specialområdet

får Norddjurs Kommune til at

skære 14 lærere fordelt på fem

skoler væk.

samtidig er der på tre andre

skoler i alt brug for fire nye lærere.

Derfor er lærerne på de fem

skoler i den noget specielle situation,

at de den 20. marts finder

ud af, om de er blandt de 14

lærere, der er i overskud. Herefter

har de frem til den 26. marts til

at besøge de tre skoler, hvor der

er behov for nye lærere. Den 28.

marts får lærerne så at vide, om

de har fået en af de fire ledige

stillinger.


Psykolog: inklusion er

et fælles anliggende for

skole, forældre og børn

Hvis der fandtes lette løsninger

til inklusion, var man for

længst begyndt at bruge dem,

vurderer psykolog Jørn Nielsen.

Men det er altid vigtigt

at etablere et samarbejde, der

involverer forældrene og rækker

ud over det pædagogiske

område.

»Jeg har aldrig mødt et

barn, der ønsker at blive set på

som et problem. Børn ønsker

at lykkes, og det skal vi hjælpe

dem med. Men skolen kan ikke

klare det alene. Alle omkring

barnet skal bidrage«, sagde

Jørn Nielsen, da han talte for

cirka 80 forældre på Rosenvangskolen

i Aarhus.

Antorini lukker øjnene for

Flere lærere bliver syge

af jobbet

Arbejds- og Miljømedicinsk

Klinik på Nykøbing Falster Sygehus

har de seneste år set

en kraftig stigning i antallet af

lærere, der bliver syge af deres

arbejde. Især mangel på uddannelse

i at undervise elever

med specielle behov presser

lærerne.

»Sammenlignet med tidligere

er antallet af personer med

psykisk belastende arbejdsmiljø

steget de seneste år, og vi ser

en del lærere iblandt dem, der

bliver henvist hertil«, fortæller

psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk

Klinik Johanne Andersen.

Klinikken dækker den

del af Region Sjælland, der går

fra Næstved og sydpå med Lolland

og Falster.

læs flere

nyheder på:

sprogforskningen • Rejsegilde for

DLF-hotel

»På baggrund af den forskning,

der er til rådighed på nuværende

tidspunkt, er det ikke muligt med

sikkerhed at vurdere, hvilken effekt

modersmålsundervisning vil have

på elevernes faglige niveau i øvrige

fag«. Sådan besvarer børne- og

undervisningsminister Christine

Antorini et paragraf 20-spørgsmål

fra Enhedslistens Rosa Lund.

Professor i parallelsproglighed

ved Københavns Universitet

Anne Holmen undrer sig, selv om

hun medgiver, at det er svært at

give entydige forskningsmæssige

svar på, hvad der løfter tosprogede

elevers faglige niveau.

Kredsformand

springer ud

foto: Palle Peter skov

Han er ikke gammel nok til efterløn.

Han har ikke et nyt job i

udsigt. Han er ikke medlem af

en a-kasse. Alligevel springer

formand for Vends Herreds

Lærerkreds Heine Kristensen

nu ud i livet som fri fugl på arbejdsmarkedet.

»Min drøm er at se, hvad

livet uden for lærerlivet og

kredsformandslivet er«, siger

Heine Kristensen.

»God undervisning er den

vigtigste faktor, og der er ingen

tvivl om, at socio-økonomi, familiestruktur

og trivsel også spiller

en rolle. Men de rigtig mange

undersøgelser, der er foretaget

verden over, ender alligevel med

at konkludere, at man ikke kan

fjerne betydningen af sprog

– slet ikke det stærkeste af elevernes

sprog«, siger hun.

Hun er derfor ikke i tvivl om,

at en beherskelse af modersmålet

styrker elevernes lærings- og

uddannelsesmuligheder.

lif@dlf.org og esc@dlf.org

New York-topmøde 2012

DLF-formand Anders Bondo og undervisningsminister Christine Antorini bloggede

fra topmødet i New York – læs deres indtryk og tanker på à folkeskolen.dk

Minister vil modernisere

den nordiske

skolemodel

Undervisningsminister Christine

Antorini har nedsat en gruppe

af eksperter, der skal se på,

hvad den nordiske skoletradition

gør godt, og hvad der skal til for

at forbedre dagtilbud, skolen og

ungdomsuddannelserne. Målet

er, at der sker et løft både

fagligt og inden for de sociale

kompetencer. Ekspertgruppen

skal til august være klar med et

såkaldt manifest – en beskrivelse

af Ny Nordisk Skole – som

praktikere så kan byde ind på.

»Vi har et stort behov for,

at flere børn og unge kommer

længere, end de gør i dag«, siger

Christine Antorini. Hun har

valgt DLF’s næstformand Dorte

Lange og Dansk Industris direktør

Lars Goldschmidt som

formænd for gruppen.

»Jeg husker modersmålsundervisningen

som et frirum. I det ’danske’

klasseværelse var jeg genert og

tilbageholdende, men til tyrkiskundervisningen

fik jeg mulighed for at

føle mig dygtig«, siger Mediha Can,

der blev født i 1964 i Tyrkiet. Hun

kom til Danmark som otteårig og gik

til modersmålsundervisning i 4. og

5. klasse på Søholtskolen i Brøndby

sidst i 70’erne. Læs andre cases på

folkeskolen.dk i artiklen »Professor:

Antorini lukker øjnene for sprogforskningen«.

• Minister nysgerrig på

Herning-model

• Guldberg Skole har

vendt bøtten

• Nu kan du læse til

børnehaveklasseleder

• Antorini: Så dyrt er

engelsk fra 1. klasse

• Pals gør det nemmere

at rumme de svære

• Politikere gør københavnske

skoler lektiefri

folkeskolen / 06 / 2012 / 13


13771

Nye matema

mULti

klassisk matematiksystem med fornyelse

i-bog plus til iwb og pc

MULTI er et nyt matematiksystem, som med den tilknyttede

i-bog tilbyder en ny, intuitiv og motiverende måde at

integrere interaktivt whiteboard og pc på i undervisningen.

i-bogen er en digital udgave af elevbogen tilført ressourcer

som videoklip, lyd og interaktive opgaver.

mULti til indskolingen

• gør det nemt at inddrage it med et stort udvalg af digitale

ressourcer i i-bogen

• indeholder masser af gennemtænkte idéer til differentiering

i lærervejledningen

• har mange ekstraopgaver i kopimappe og i-bog


MULTI er virkelighedsnært og indeholder et

grafisk flot layout samt de funktioner og den

interaktivitet, der forlanges i en moderne

matematikundervisning i dag.


Skrev Folkeskolen

-10

-9

-8

-7

-6

-5

-4

-3

-2

-1

4 5

-1 -2

-5 6 7 8 9 10

1 2 3

1

2

3

4

6

7

8

9

10

b

a

d 5

c

-3

-4

-6

-7

-8

-9

-10

Se mere på multi.gyldendal.dk og sebogen.dk

mULti til mellemtrinnet

• sætter fokus på faglig læsning

• lægger vægt på mundtlighed, problemløsning

og forståelse

• giver flere muligheder for differentiering, fx gennem

træningsspor på to niveauer

• integrerer digitale medier

BRØKER BRØKER

MÅL MÅL BEGREBER BEGREBER OG ORD ORD

At At du du lærer: lærer:

• brøk brøk

• brøkstreg brøkstreg

• at vise vise brøkdele brøkdele på på forskellige forskellige måder måder • brøkdele brøkdele • helhed helhed

• at at at fi fi fi nde nde nde brøkdele, brøkdele, brøkdele, når når helheden helheden er kendt kendt • tæller tæller

• tallinje tallinje

• at en en brøk brøk er et tal tal på på tallinjen tallinjen

• nævner nævner

• blandet blandet tal tal

• at skrive skrive brøker brøker i i rækkefølge rækkefølge efter efter størrelse størrelse

• at at at fi fi fi nde nde nde helheden, helheden, helheden, når når du du kender kender en en brøkdel. brøkdel.

FORHÅNDSVIDEN

FORHÅNDSVIDEN

Brug Brug brøker brøker til til at at beskrive beskrive hvert hvert billede. billede.

OPGAVE OPGAVE 11

Skriv Skriv mindst mindst 3 3 brøker, brøker, og og lav lav en en tegning, tegning, der der viser viser

hver hver brøk. brøk.

52 52

Brøker Brøker

AA

BRØKBINGO BRØKBINGO BRØKBINGO BRØKBINGO

AKTIVITET AKTIVITET AKTIVITET FOR FOR FOR 4-5 4-5 PERSONER.

PERSONER.

I I I skal skal skal bruge: bruge: bruge: 4-5 4-5 bingoplader bingoplader (A9.1), (A9.1),

bingobrikker bingobrikker bingobrikker (A9.2), (A9.2), (A9.2), saks saks og og lim. lim.

Regler: Regler: I I I skal skal skal spille spille spille brøkbingo. brøkbingo. brøkbingo. Først Først skal skal I I

lave lave lave jeres jeres jeres egen egen egen brøkbingoplade. brøkbingoplade. brøkbingoplade. I I skal skal vælge vælge 9

bingobrikker, bingobrikker, bingobrikker, som som I I skal skal klippe klippe ud ud og og lime lime på på

jeres jeres jeres bingoplade. bingoplade.

bingoplade. Der Der må må kun kun være være 3 brikker brikker i i

hver hver hver række. række. række. Når Når I I alle alle har har lavet lavet en en bingoplade,

bingoplade,

skal skal skal I I I tage tage tage et et nyt nyt nyt ark ark ark med med med bingobrikker bingobrikker bingobrikker og og og brøk brøk på på deres deres bingoplade, bingoplade, må må strege strege brøken brøken

klippe klippe klippe alle alle alle bingobrikkerne bingobrikkerne bingobrikkerne ud. ud. ud. Nu Nu er I I klar klar til at

ud. ud. I I må må sige sige bingo, bingo, når når I I har har streget streget alle alle

spille spille spille bingo. bingo. bingo. I I skal skal skiftes skiftes til at trække trække en en brik brik brøker brøker ud. ud. Spillet Spillet slutter, slutter, når når den den første første har har

og og og sige sige sige brøken brøken brøken højt. højt. højt. Dem, Dem, der der har har den den samme samme sagt sagt bingo. bingo.

OPGAVE OPGAVE OPGAVE 22

2

11

6

AA 99

Brøk Brøk

Tæller Tæller

Brøkstreg Brøkstreg

Nævner Nævner

33 88

1. Kig på brøken og på fi guren, og forklar:

a. hvad nævneren fortæller om fi guren

b. hvad tælleren for tæller om fi guren.

2. Tegn fi gurer, der passer til brøkerne 1

1. Kig på brøken og på fi

a.

b.

2. Tegn fi

3. 3. Vis Vis hinanden, hinanden, hvordan I løser opgaven. Brug

Opgave Opgave 11

OPGAVE OPGAVE OPGAVE 33

3

' '

ordene tæller og nævner, når I forklarer.

'

I skal bruge centicubes.

fi gurer med brøkdele.

2

'9 '

'4 '4 '7 '8 ' '5 '6 '3 Kig Kig Kig på på på brøken brøken brøken og og og på på på fi fi figuren,

guren,

hvad nævneren fortæller om fi

hvad tælleren for tæller om fi

Tegn Tegn Tegn fi fi fi gurer, gurer, der passer til brøkerne

Vis hinanden, hvordan I løser opgaven.

ordene tæller og nævner,

'9 '6 '4 '5 '5 '6 '3 guren, og forklar:

hvad hvad hvad nævneren nævneren nævneren fortæller fortæller fortæller om om om fi fi figuren

guren

hvad hvad hvad tælleren tælleren tælleren for for for tæller tæller tæller om om om fi fi figuren.

guren.

der passer til brøkerne

hvordan I løser opgaven.

ordene ordene tæller tæller og og nævner, nævner, når I forklarer.

'

Sig brøkerne højt for hinanden.

som har:

et lige tal i tælleren

et ulige tal i nævneren

dobbelt så stor nævner som tæller.

2

'4 '7 '8 guren

guren.

der passer til brøkerne

hvordan I løser opgaven.

når I forklarer.

tegn tegn streg streg mellem mellem brøk brøk og og figur. figur.

dobbelt så stor nævner som tæller.

tegn tegn streg streg mellem mellem ord ord og og brøk. brøk.

en en sjettedel sjettedel en en fjerdedel fjerdedel en en niendedel niendedel en en halv halv

en en ottendedel ottendedel fire fire syvendedele syvendedele tre tre tiendedele tiendedele en en hel hel

11

3

6

6 4

3

4

5

5 2

1

2

2

11

'10

4

4

5

3

2

1

2

'10

2

6

3

3

4 og 8 .

33 88

22 66

11 11 11

22 12 12

OPGAVE OPGAVE 44

1. 1. rød? rød? 2. 2. gul? gul? 3. 3. blå? blå?

4. 4. lilla? lilla? 5. 5. sort? sort?

Hvor Hvor Hvor Hvor stor stor stor stor en en en en brøkdel brøkdel brøkdel brøkdel af af af af fi fi fi figurerne

gurerne gurerne er er farvet: farvet: farvet:

aa

BRøkeR BRøkeR

OPGAVE 5

1. 1.

Sig Sig brøkerne brøkerne højt højt for for hinanden. hinanden.

1. Byg 2 forskellige fi gurer med centicubes.

2. 2. 2. Skriv Skriv de brøker, brøker, som som har: har:

2. Byt fi gur med din makker. Beskriv hinandens

a. tælleren tælleren 1

b. b. nævneren nævneren 6

c. et lige lige tal tal i i tælleren tælleren

d. et ulige ulige tal tal i i nævneren nævneren

e. dobbelt dobbelt så stor stor nævner nævner som som tæller. tæller.

Opgave Opgave 22

87963_multi 4_r1.indd 52 26/07/11 10.32 87963_multi 4_r1.indd 53 26/07/11 10.32

22

6

33

10 10

16 16

c

O 16

gratis bog og kursus – om mULti mUL for 4. klasse

Skolemessen i aarhus d. 18. april kl. 11.30-12.30

Tilmeld dig på skolemessen.dk

gyldendal d. 25. april kl. 14.00-17.00

Tilmeld dig på kurser.gyldendal.dk

33 12 12

88 1112 1112

26 26

bb

88

15 15

11

2

brøker brøker

11

8

11

2

Opgaver

11

9

44

7

Opgave Opgave 33

1. farv farv brøkdelene.

brøkdelene.

a. a. b. c.

1 1

'3 '3 '3 3 3 3

'6 '6 '6 2. 2. Hvor Hvor er er der der farvet farvet mest. mest. Skriv Skriv brøkerne brøkerne i i rækkefølge rækkefølge efter efter størrelse. størrelse. Start Start med med den den mindste. mindste.

______________________________________________________________________

_______________________________________________________________

______________________________________

______________________________________

_______________________________

53

44

7

33

4

55

5

11

6

1 1

5 55

4 4 '12

'12

'12

''' 4

d. e. f.

2

3

3 2 2

3 3

3

''' 3

'4 '4 '4 55

9

11

4

se. Start med den mindste.

Opgave Opgave 44

farv farv brøkdelene.

brøkdelene.

1. 1.

Opgave Opgave 55

4 4 på på 3 3 forskellige forskellige måder. måder.

1 1

på på 3 3 forskellige forskellige måder. måder.

'4 4

tegn 1

tegn ' 1

'' på 3 forskellige måder.

Opgave 6

1. Sæt ring rundt om 1

Opgave 6

1. Sæt ring rundt om 1

2 2 af af kuglerne. kuglerne.

1 1

af af kuglerne. kuglerne.

'2 2

'' ' af kuglerne.

3. Sæt ring rundt om 11

3. Sæt ring rundt om

'' ' af kuglerne.

2

2. 2. Sæt Sæt ring ring rundt rundt om om 2

af af kuglerne. kuglerne.

'16

'16

'' ' af kuglerne.

3

4 af kuglerne. 4. Sæt ring rundt om 8 8 af af kuglerne. kuglerne.

3 3

af af kuglerne. kuglerne.

'8 8

4 af kuglerne.

1 1

af af kuglerne. kuglerne.

'4 4

opgaver opgaver

Kopiering Kopiering forbudt forbudt

Kopiering Kopiering forbudt forbudt

Multi Opgavebog 4. klasse til tryk.indd 16 16/08/11 14.22 Multi Opgavebog 4. klasse til tryk.indd 17 16/08/11 14.22

11

'4 '4 4.

2.

77

'12

'12

3

'4 '4 7

1

9 1

7

1

1

'' 9

5.

'4 '4 3.

6.

4. Sæt ring rundt om 3

'2 '2 17 17


tikbøger

koLorit

matematiksystemet kolorit dækker nu 0. til 9. klasse

koLorit i indskolingen

Nu i nye udgaver

De nye udgaver indeholder 16-18 ekstra sider med nye

opgaver, samt evaluering og blandede opgaver til repetition

efter hvert kapitel. Hver elevbog lægger også op til to tværfaglige

projekter, bl.a. om Kroppen, Min skole, Tid, Fritid,

Historisk matematik, Drager og Cykler.

masser af ekstra træning

Til elevbøgerne er der knyttet en lang række kopiark med

forskellige opgavetyper og opgaver på flere niveauer, som

giver god mulighed for differentiering. På kolorit.gyldendal.dk

kan der hentes ekstra træningsopgaver.

koLorit på mellemtrinnet

Fokus på forståelse

Grundbogen og arbejdsbøgerne sætter fokus på elevernes

forståelse af faglige begreber og udvikling af regneregler og

metoder. Rød arbejdsbog er knyttet direkte til grundbogen,

og grøn arbejdsbog giver differentieringsmuligheder.

Fordybelse og træning

Hvert kapitel veksler mellem fællessider, gruppesider, alenesider

og lektiesider. Med denne opbygning understøttes forskellige

arbejdsformer og giver tid til individuel fordybelse,

træning og repetition.

Se mere på kolorit.gyldendal.dk og sebogen.dk

koLorit i udskolingen

Fælles mål

Kolorit i udskolingen indeholder bl.a. kapitler med trigonometri,

faglig læsning, matematisk modellering og

matematisk argumentation. Ligeledes er der rig mulighed

for at arbejde med de otte matematiske kompetencer.

godt fundament for afgangsprøverne

Kolorit fokuserer på mundtlighed, træning af færdigheder,

problemløsning og matematik i anvendelse igennem et rigt

og varieret antal arbejdsopgaver og træningsark.

55032_041-082_kolorit 6 7/5/06 8:36 PM Side 72

L e k t i e s i d e n

Opgave 1

Regn mindst 10 stykker. Tegn figurer,der er ligedannet Skriv Skriv stykkerne stykkerne med med regneregne- A 3 · 80 K 70 · 70 med hver af figurerne. tegntegn og parenteser,så parenteser,så resultaresulta- Vælg selv målestoksforholdet. tettet bliver bliver rigtigt. rigtigt.

B 70 · 40 L 800 · 80

A 3 4 5 = 60

A

C 50 · 20 M 800 · 800

B 3 4 5 = 27

4 cm

D 30 · 30 N 700 · 600

C 3 4 5 = 12

E 60 · 8 O 40 · 1000

D 3 4 5 = 7

F 50 · 70 P 3000 · 40

E 3 4 5 = 35

B

G 9 · 300 Q 60 · 5000

F 3 4 5 = 2

4,5 cm

H 500 · 8 R 900 · 90 4,5 cm

G 3 4 5 = 4

I 400 · 8 S 300 · 600

H 3 4 5 = – – 66

4 cm

J 7 · 300 T 400 · 400

C

Find Find det det tal,som tal,som mangler. mangler.

1_ 1_

A 1 :___ :___ = 2

Brevet skal frankeres med

1_ 1_

frimærker for 22,00 kr.

3 cm

B 1 :___ :___ =

1_ 1_

C 2 :___ :___ =

3 cm

1_ 1_

D 2 :___ :___ =

2__ 2__

Hvilke frimærker kan du sætte Tegn spidsvinklede trekanter E 1 :___ :___ =

på brevet,hvis du har ark med på prikpapir med arealet:

1_ 1_

hver af de viste mærker? Lav

F

2 :___ :___ =

2 mindst to forskellige forslag. A 2 cm B 3 cm2 C 4 cm2

Hvad Hvad vil vil du du helst helst have? have?

Tegn mindst tre forskellige 10 000 000 kr.på kr.på én gang gang eller eller

figurer,og farv 75% af hver 25 øre,der øre,der fordobles fordobles hver hver dag dag

figur.

i i 16 dage? dage?

Opgave 2

Opgave 3

72 P O LY E D R E • • •

Opgave 4

Opgave 5

Opgave 6

Opgave Opgave 77

2

33

22

33

10 10

44

Opgave Opgave 88

55032_041-082_kolorit 6 7/5/06 8:36 PM Side 73

Regn med brøker • • •

Hvor meget fløde er der i alt?

1_ 1_

2

liter

Hvor stor forskel er der på rumfanget?

1_

2

Hvor Hvor meget meget mælk mælk er er der der i i alt? alt? Hvor Hvor meget meget is is er er der der til til hver, hver,

1_ 1_ 1_ 1_

hvis hvis to børn børn skal skal have have lige lige meget? meget?

4

4

3_ 3_

44

liter

4

liter

liter liter

1_4

44

liter

liter

Find regnestykker,som passer til

Eksempel:

opgaverne øverst.

Hvilke af opgaverne kan I løse? Hvordan?

Brøkerne kan omskrives til decimaltal. En brøk kan ganges med et naturligt tal ved at

Omskriv brøkerne i de fire opgaver lægge den sammen flere gange.

til decimaltal.

Eksempel:

Løs opgaverne ved at bruge decimaltallene.

Opgaverne kan også løses uden at omskrive

brøkerne til decimaltal.

En tegning kan vise,hvordan en brøk kan divide-

Brøker kan lægges sammen og trækkes fra res med et naturligt tal.

hinanden,når de har en fællesnævner – dvs. Eksempel: :3 =

det samme tal i nævneren.I kan forlænge eller

forkorte brøker,så de får en fællesnævner.

Eksempel:

Løs opgaverne øverst ved at regne med

brøker.

1_ + + =

6

+ = + =

+ = + =

14

3 · = + + = 3_ Find regnestykker,som passer t

opgaverne øverst.

Hvilke af opgaverne kan I løse?

Brøkerne kan omskrives til decimaltal.

Omskriv brøkerne i de fire opgaver

til decimaltal.

5

Løs opgaverne ved at bruge decimaltallene.

Opgaverne kan også løses uden at omskrive

brøkerne til decimaltal.

Brøker kan lægges sammen og trækkes fra

hinanden,når de har en fællesnævner

det samme tal i nævneren.I kan forl

forkorte brøker,så de får en fællesnævner.

Eksempel: + = + =

+ + + + + + + + + + + + = = = = = = = = = = = = + + + + + + + + + + + +

14

+ + + + + + + + + + + + + + + + + + = = = = = = = = = = = = = = = = = = + + + + + + + + + + + + + + + + + + = = = = = = = = = = = = = = = = = =

ARBEJDSBOG

ARBEJDSBOG

30,31 30,31

liter

__

3_ 1_ 9__ 5__

3

__

3_ _ __ __

11

99

55

55

33

15 15 15 15 15 15 15 15

1_5

liter

liter liter

3_ 1_ 9__ 5__

3

– = – = 4__

5 15 15 15

– = – =

1_ 1_ 1_ 1_

5

5 5 5

1_

2

• • • R E G N M E D B R Ø K E R O G D E C I M A LTA L

73

- veje til viden

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60


portrætteret

Alice Höegh

– en umage lærer

Alice

og skolen


16 / folkeskolen / 06 / 2012

Taastrup

Borgerskole 1941

Alices første

lærer var 70 år,

men brugte meget

moderne metoder.

De havde for

eksempel legedag.

»Alice har været en dygtig lærer – nok

også bedre end mig. Hun var god til

anskuelighedsundervisning. Lavede

mærkelige ting og kravlede rundt under

katederet for at vise eleverne, hvordan

tingene hang sammen«.

Erik Höegh,

gift med Alice siden 1961 og kollega på Lynge Skole fra 1962 til 1995


TeksT PErniLLE AisingEr

foTo Bo tornvig

4. klasse, anden time, fem minutter til det

ringer. Der er musestille bortset fra blyanternes

kratten i de linjerede hæfter. Jeg har

regnet som en gal og nået både de stykker,

vi skulle regne i timen, og dem, vi har for til

i morgen. Med et lille veltilfreds smil går jeg

op til katederet for at få godkendt, at jeg ikke

skal knokle i eftermiddag som de andre. »Det

var da dejligt«, siger Alice. »Så er dine lektier

at finde en anden måde, man kan regne den

slags stykker på«. Jeg sætter et mellemfornøjet

udtryk op – det giver sig selv, at man

ikke kan være glad for lektier. Men mit hoved

bobler allerede af ideer. Den dér særlige

frydefulde fornemmelse af, at man strækker

sig helt op på tæer.

Jeg kan mærke den igen lige nu: Det er

femte gang, jeg starter forfra på dette portræt,

for det kan ikke skrives med venstre

hånd.

Og jeg mærkede det, da jeg cyklede på

min mors »havelåge« til min gamle matematiklærers

hyggelige hjem i Lynge. Med Alice

Höegh handler det nemlig aldrig om at blive

færdig eller nå et fælles fastsat mål. Hver har

sin overligger, og det handler om at gøre sig

umage. Jeg har sat mig for at finde ud af, hvad

45 år som lærer - og ikke én gang har Alice Höegh hævet stemmen.

Til gengæld har hun sat klare spor i mange menneskers liv – også i mit.

historien er bag en lærer, som kan få én til at

gøre sit yderste af ren lyst.

»Det er mit allerførste klassebillede«, siger

Alice og trækker et sort-hvidt foto frem af

stakken. Selvfølgelig har hun forberedt sig.

Og der er ikke et øjebliks tøven i stemmen,

når hun dykker ned i minderne om sin første

skoledag i 1940.

»Jeg gik hos frøken Reiter. Hun var 70 år

og sprang stadig over hesten i gymnastik.

Hun var bedårende og brugte meget moderne

metoder. Vi havde legedag, hvor vi stillede

op med dukker og dukkevogne – tænk dig

allerede i ’40«.

Ikke endt som it-chef uden Alice

Jeg læner mig lidt tilbage i den lyse sofa og

tænker på alle de beskrivelser af Alice, jeg har

fået de seneste uger fra tidligere elever.

»Hvis jeg ikke havde fået Alice i matematik,

var jeg aldrig endt her«, siger Aalborg

Universitets it-chef Klaus Kilt til mig. Hans

mor var lærer på skolen, så hvis han afleverede

en stil for sent til dansklæreren, måtte

han høre for det igen ved aftensbordet. Men

aldrig hos Alice. »Det, der foregik i hendes

timer, blev mellem hende og mig. Man kan

betro Alice alt«.

De andre lærere mente ikke, at hans

sproglige evner rakte længere end folkeskolen.

Men Alice var med til at starte en teknisk

forberedelsesklasse for ti elever, hvor mate-

»Alices mundtlige fremstillinger er alle

kendetegnet ved: særdeles inviterende og

frejdige, klare og livfulde med mange – og

værdifulde – opsving mod det skarpe«.

tage Larsen,

forstander på statsseminariet emdrupborg, 1954

matikken og fysikken blomstrede. »Jeg kan

overhovedet ikke huske, hvem jeg havde i

matematik før hende. Hun vakte mine evner

til live. Jeg fik indhold i skolen. Ellers var det

bare nogle år, der skulle gå«.

Alice smiler. Et lille smil, hvor øjnene overstråler

munden.

»Det gælder om at give eleverne mulighed

for udfordringer, der er store nok. Alle har

muligheder i sig, og det værste, man kan

gøre, er at forhindre et barn i at nå sine muligheder«.

En god, stille måde at arbejde på

For mig er hun Alice, for andre var hun fru

Höegh. Respekten er den samme. Nogle fortæller

om en særlig aura, andre siger naturlig

myndighed. Man vidste det fra de ældre

elever, allerede før man fik hende selv. Men

ingen, jeg taler med, kan huske, at hun har

skældt ud.

»Der var bare styr på tingene. Ikke noget

med at råbe og skrige eller være sur. Bare fast

og fair«, fortæller Niels Christian Offersen,

som i dag er ingeniør i Dansk Energi. Han

havde Alice i tysk i midten af halvfemserne.

Og femten år tidligere oplevede Henrik Fenlev

det samme:

»Jeg har haft andre lige så inspirerende lærere,

men ingen, der var så gode til at holde

ro. Om det var båret af, at man gerne ville

deltage, eller af disciplin, det ved jeg sim-

Emdrupborg, 1954

Alice har været på efteruddannelseskurser

30

gange, i løbet af de 45

år hun har været lærer.

Efter skoletid eller i

ferierne. Den toethalvtårige

læreruddannelse

fra 1954 var hun ikke

imponeret af.

folkeskolen / 06 / 2012 / 17


portrætteret

pelthen ikke«. Han læste økonomi, selv om

han egentlig ikke er den store matematiker,

blev senere gymnasielærer og har flere gange

sammenlignet sin undervisning med Alices.

»Hun kunne skabe en særlig stemning, et godt

mentalt rum for læring, som hun så fyldte en

masse god faglig undervisning ind i«.

Jeg spørger Alice, om hun aldrig har

haft svære klasser, irriterende og larmende

møgunger. Hun løfter en anelse på det venstre

øjenbryn, og den karakteristiske rynke

over næsen får mig uvilkårligt til at rette mig

i sofaen.

»Jeg har aldrig undervist under støj på nogen

måde, bare afventet til roen var der. Man

skal ikke prøve at overdøve børn. En god,

stille måde at arbejde på er rigtig for mig, og

det har de opfattet«.

Kan man være født lærer?

45 års undervisning under fem forskellige

skoleledere. Den sidste – Daniel Egmose på

Lynge Skole – sætter de ord på, som jeg selv

savner: »Alice var ’en rigtig lærer’. Der stod

enorm respekt om hende både som menneske

og som lærerhåndværker. Nogle lærere

kan det bare. Nogle kan lære det. Og så er der

nogle, der ikke kan. Sådan en som Alice har

kunnet det fra starten, det er jeg sikker på«.

Og det bekræfter 80-årige Birgit Høgh

Olesen, som arbejdede sammen med 25-årige

Alice på Præstemoseskolen i Hvidovre. »Jeg

tror godt nok, at Alice har udviklet sig, men

hun har været klar fra starten. Hun var vældig

regulær, omhyggelig og ærekær ud over alle

grænser. Når Alice bedømte et håndarbejde,

så hun altid først på bagsiden. Tingene er

kun rigtig gode, hvis de også er hæftet flot på

bagsiden«.

Jeg ved ikke, om man kan være født lærer.

Alice fik i hvert fald først ideen efter gymnasiet.

Til gengæld har hun aldrig siden overvejet

at blive andet.

18 / folkeskolen / 06 / 2012

Præstemoseskolen,

1956

Som kun 21-årig

fik Alice sin første

klasse. Men ungerne

var så søde, fortæller

hun.

På Aurehøj Statsgymnasium bad rektor

Dickmeiss Alice hjælpe to klassekammerater.

Den ene var ordblind og kunne ikke nå at

læse lektierne. Så hver eftermiddag cyklede

Alice efter skole ud og genfortale pigens lektier

for hende og hjalp med det svære.

»Det interesserede mig utroligt meget at få

andre til at forstå ting. Det var nok der, ideen

om at undervise kom, og jeg fortsatte med at

lektiehjælpe«.

Så hun overførte sin gode studentereksamen

til Statsseminariet på Emdrupborg, hvor

man på en nyoprettet studenterlinje kunne

blive lærer på 2½ år.

Niveauet på seminariet var hun ikke imponeret

over, så hun læste ekstra ved siden

af. Og hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at

læreruddannelsen er blevet langt bedre med

årene. Særligt de sidste fem år, inden hun gik

på pension i 2000, kom der virkeligt dygtige

nyuddannede ud.

Faglighed før leg

Alice har spurgt, om jeg vil have kaffe, og jeg

ved, at den venter sammen med kagen, når vi

er færdige. Men det giver ligesom sig selv, at

vi skal klare interviewet før hyggen.

Hun husker tydeligt, første gang hun stod

over for en klasse. Hun læner sig frem i den

brune læderstol og forklarer, at når bare man

har noget på hjerte, så er det ikke svært at

holde børn i ånde og holde disciplin.

»Det var de dejligste unger. De skulle bevise,

at tre gange fire er det samme som fire

gange tre. Så jeg stillede dem op i tre rækker

med fire i hver som små soldater og fik dem

til at dreje veeeeenstre om! Det var jo et meget

stift system dengang, hvor man sad på rad

og række og ikke turde blinke med øjnene, så

der blev kigget lidt til mine tosserier«.

Lidt sværere blev det dog, da Alice fik sit

første job på Kettevejskolen. Hun overtog

efter en lærer, der var blevet psykisk syg. Det

»Alice Höeghs fagområde er matematik, tysk

og håndgerning, og hendes undervisning i

disse fag har simpelthen været mønsterværdig

i enhver henseende, tilmed i en sådan

grad, at skolen gennem årene gang på gang

ude fra forældrekredsen har fået påskønnelse

herfor«.

v. vognsen, skoleleder for Alice fra 1962 til 1977 på lynge skole

var kun 20 lektioner mod de normale 36,

men til fuld løn. Og det var der en grund til.

»Jeg fik en danskklasse. Man kunne ikke

vende ryggen til dem, uden at de råbte øøøv.

Så jeg lærte hurtigt at skrive med ryggen til

tavlen. Det var en 8. klasse, og de havde ikke

lært ret meget. Så jeg gik ned og hentede

6.-klasse-bøgerne, og så blev de så søde, for

så gik det jo pludselig godt«.

Selv om Alice gennem tiden glad og gerne

har kravlet rundt under katederet for at vise

rumdiameteren, slået til lamperne med kosten

som y-akse og danset rundt i ring med

mig i hænderne for at vise, at omkredsen af

en cirkel er to piger – altså 2·pi·r – så er fagligheden

altid kommet før legen og grammatikken

før snakken.

»Der var perioder i 70’erne, hvor opdragelsen

og holdningen i skolen var, at børnene

skulle være så frie. Faglighed var et uartigt

ord. Det betød ikke noget, hvornår man lærte

at læse, og det, ikke alle kunne lære, skulle ingen

lære. Den bølge har jeg aldrig været med

på. For mig er det væsentligt, at det faglige,

roen og disciplinen er der først, så kan man

sagtens slække på tøjlerne«.

Lærerens løn skal være fair

De første år fra 1955 til 1961 handlede hele

Alices liv om skolen. 36 lektioner om ugen,

aftenhold for cykelryttere i tysk, revyer og

udstillinger og to et halvt år i hovedstyrelsen i

Danmarks Lærerforening.

»Jeg fik 700 kroner om måneden, hvilket

egentlig var en god løn. Men det var den allerlaveste,

fordi jeg var under 25 år, ugift og kvinde.

Det syntes jeg var uretfærdigt, så jeg satte mig

for at undersøge og grave og lave beregninger,

og det endte med, at der blev gennemført en

omplaceringsregel. Det var jo ikke rimeligt, når

det slet ikke handlede om kvalifikationer«.

Hun mener også, at lærernes dalende status

i samfundet hænger sammen med lønnen.


1937

Folkeskolen får ny

formålsparagraf.

1970

Hele landet indfører lørdagsfri.

Dermed nedsættes timetallet

betragteligt.

1993

Folkeskolen får ny formålsparagraf,

og niveaudeling af

eleverne afskaffes.

1940

Alice Höegh

starter i skole.

1960

Med ny skolelov kommer Den

Blå Betænkning, som indfører

gennemgribende ændringer i

skolen. Alice er med til at skrive

nye læreplaner ud fra betænkningen

i sin kommune.

1972

Den lovpligtige undervisningstid

udvides fra syv til ni år.

»vi fandt ud af, at vi ville være fransklærere, så det

startede vi på sammen. når jeg skulle forklare de

personlige pronomener i fransk, så tilkaldte vi Alice,

for hun kunne synge remsen på ’Danmark Dejligst’

– til stor moro for klassen«.

Birgitte glynstrup,

pensioneret, men underviser stadig. Kollega til Alice på Lynge Skole fra 1977

1958

Ny folkeskolelov.

Eleverne deles efter

7. klasse i almen

skolegang og realen.

2000

Første Pisa-undersøgelse

gennemføres.

1952

Alice Höegh starter på seminariet.

Uddannelsen tager fire-fem år.

Med en god studentereksamen

kan man dog klare den på 2½ år.

60

60

gennem år

1955

Alice Höegh starter som lærer på

Præstemoseskolen med 36 lektioner

om ugen og laveste lærerløn på 700

kroner om måneden.

Folkeskolen olen og og fru fru Höegh

Höegh

1973

Regeringen beslutter, at lærere skal

undervise 29 lektioner om ugen. 27

var ellers almindeligt. En lektion

sættes ned fra 50 til 45 minutter

2000

Alice Höegh går på pension.

En nyuddannet lærer får cirka

21.500 kroner om måneden og

har cirka 25 lektioner om ugen

uden administrative opgaver.

1953

Grundloven fastslår,

at undervisning i

folkeskolen skal

være gratis.

1962

Alice Höegh begynder som

lærer på Lynge Skole.

1967

Spanskrørscirkulæret

gør det forbudt at slå

elever i skolen.

Hvis en blækregning ikke blev

afleveret til tiden, skulle den afleveres

hjemme hos Alice. To elever

afleverede på tandem og havde

flødekager med. Men cyklen måtte

lappes i haven til hjemturen.

folkeskolen / 06 / 2012 / 19


portrætteret overværet

»Samfundet har respekt for penge. Da jeg

startede, var der respekt og god løn. Men

der kom mange kvinder i faget. Deres mænd

tjente penge, så de gik op i tiden og mindre

op i lønnen. Jeg tror, det har skadet faget. Vi

er gået glip af de kvalificerede mænd, som vil

have en god løn, og folk har mistet respekten

for læreren«.

I 1961 var der dog stadig kvalificerede

mænd, og en af dem fik hun uddelt et legat

til en Tysklandsrejse til, mens hun sad i hovedstyrelsen.

Selv skulle hun også med på

efteruddannelsesturen, og her traf hun Erik.

Han lokkede hende med til Lynge Skole, hvor

de sammen underviste i over 30 år.

Jeg kaster et blik over i hjørnet til guldrammen

i reolen – min matematiklærer i hvid blondebrudekjole

og min tysklærer med alvorlig

mine og stolt blik. Erik er i dag nede at samle

nødhjælp ind til Rumænien i den lokale brugs.

»De var en institution på Lynge Skole. Et

ægtepar, man havde respekt for og samtidig

kunne have det sjovt og hyggeligt med«, fortæller

Annette Lucht Olsen, som kom som

nyuddannet til skolen i 1979. »Det er jo altid

svært i starten. Men de udstrålede ro og tryghed,

og Alice var altid klar til at hjælpe og

dele ud af sine erfaringer. Jeg har lært utroligt

meget af hende, og hun har betydet virkelig

meget for mit senere lærerliv«. »Og så var de

sjove til julefrokosterne. Alice var sådan en

grinebider«.

Det håndskrevne takkebrev på tysk

Blandt de mange sort-hvide billeder på kakkelbordet

ligger et håndskrevet brev på blåt

brevpapir. Jeg bliver nysgerrig, og Alice smiler

det helt store smil.

»Det er den svageste elev, jeg nogensinde

har haft. Hun var meget speciel«.

Pigen skulle have specialundervisning,

men da inspektøren kom for at hente hende i

Alices tysktimer, strittede hun imod med hele

kroppen, og Alice bad om, at hun måtte blive.

»Jeg syntes, Alice var skrap. Man havde

en fornemmelse af, at der ville falde

brænde ned, hvis man ikke kunne sine

ting. På den anden side så ville man

kunne vække mig om natten nu, og så

ville jeg kunne mine tyske remser«.

Ulla Wille.

Havde Alice i tysk fra 7.-10. klasse fra 1986-1990

20 / folkeskolen / 06 / 2012

»Det var den svageste elev, jeg nogensinde har haft, og

hun tog aldrig en tyskbog op af tasken. Alligevel kunne

hun skrive lidt på tysk til min afsked. Det er det bedste,

jeg har fra min skoletid. Tænk, at der alligevel hængte

noget på«.

»Jeg har altid været bange for at tage dem ud

fra undervisningen. Det er så dumt at sige:

’Det er du ikke god nok til’. De bliver jo også

forældre en dag, og så giver det selvværd at

kunne sige: ’Jeg havde også tysk engang’«.

Så pigen sad der i alle timer uden nogensinde

at tage tyskbogen op. Og da Alice gik på

pension, troppede pigen op med et afskedsbrev

skrevet på tysk.

»Jeg blev så glad! Det er det bedste, jeg har

fra hele min skoletid. At vide, at der alligevel

hængte noget på, så hun kunne skrive lidt.

Det beviser jo netop, at alle har muligheder i

sig, og hvis man bare bliver ved med at give,

så kan de udvikle sig – også selv om man ikke

lige kan se det«.

De positive historier falder over hinanden.

Da jeg spørger til de negative, er der kun en

enkelt.

»Jeg havde en elev, som havde meget store

vanskeligheder. Jeg kunne godt lide hende,

men hun var meget svær at motivere til noget

som helst. Aggressiv og voldsom. Hun truede

mig engang. Det blev jeg virkelig ked af«.

Alice gik hjem og skrev episoden ned med

det samme og fik en kollega, som havde set

situationen, til at skrive under. Pigen blev

taget ud af undervisningen. Men efter kort tid

bad hun om at komme tilbage i undervisningen,

og det forløb godt.

Man kan godt udfordre alle i én klasse

Jeg kigger ned på min liste over ændringer,

der er sket i folkeskolen, i de 45 år Alice har

undervist. Men jeg beslutter mig for at høre,

hvad hun selv har lagt mærke til.

Børnene og forældrene har altid været de

samme, men hun husker klart perioder, hvor

den ene lovændring kom efter den anden, og

der blev lavet om på eksamensreglerne midt

i skoleåret.

Udviklingen i matematikken er hun ikke

stolt over. Niveauet er sænket år for år, og det

samme er timetallet. Det, hun lærte børnene

i starten af 60’erne, er nu 1.g-stof. Til gengæld

har sprogfagene flyttet sig enormt.

Hun var meget skeptisk, da det blev besluttet

ikke længere at dele klasserne i almindeligt

og udvidet niveau.

»Vi havde en kæmpe diskussion, fordi det

er så vigtigt, at alle elever får tilstrækkeligt

store udfordringer. Men da jeg først fik det prøvet,

ændrede jeg mening. Drengene udvikler

sig senere end pigerne, og for mange drenge

fik aldrig en uddannelse, fordi vi delte dem for

tidligt. Man kan godt give børn forskellige muligheder,

selv om de sidder i samme klasse«.

Og så er jeg tilbage, hvor jeg startede.

Jeg husker tydeligt, da mine forældre skulle

stemme om, hvorvidt klassen skulle deles i

dansk, engelsk og matematik. Mine forældre

– var meget forelsket i tanken om et højere

niveau i dansk og engelsk. Men matematik

skulle der ikke rykkes ved. For hos Alice

brugte jeg lineal, når jeg satte to streger

under resultatet, jeg lavede ekstra prøver

for at sikre, ligningen var korrekt, og der er

ikke en eneste kedsommelighedskrusedulle i

hæfterne. Den dag i dag kan jeg ikke komme

på et andet sted, hvor jeg har gjort mig så

umage. For hos Alice betød det noget.

pai@dlf.org

»Hun har den der naturlige autoritet, hvor

man ikke behøver at hæve stemmen, men

bare med et blik eller et knips med fingrene

kan få ro. Elever opdager lynhurtigt, hvis

læreren er usikker. og hvis der er noget,

Alice ikke var, så er det usikker«.

Daniel Egmose,

skoleleder på frederik Barfods skole. Var skoleleder for Alice på lynge skole

fra 1998 til 2001


Mobning

foregår ikke kun

i skolegården

Forebyg Forebyg mobning mobning

på arbejdspladsen

• Test dig selv – ved DU nok om mobning?

• Find god praksis og værktøjer

• Få 9 anbefalinger til en handlingsplan

• Book et besøg af Rejseholdet*

på frastresstiltrivsel.dk/mobning

*Rejseholdet kommer ud på offentlige arbejdspladser med viden og inspiration

til at skabe bedre fysisk og psykisk trivsel på jobbet.

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø


old kritik school / new school

Leg: »Børns Tankeverden sættes nu engang i større Svingninger af et kort Frikvarter end af Finlands

Forblødning og den franske Kulturkamp tilsammen«.

Rend

og hop

I gamle dage skulle børnene sidde stille på

deres plads i skolen og kun rejse sig, når

læreren kom ind, og når de blev hørt i deres

lektie. sådan opstilles kontrasten mellem

den sorte skole og moderne pædagogik

gerne. og det er korrekt, at der herskede en

ganske anden – og mere hårdhændet – disciplin

i skolen for 100-200 år siden, men

det var ikke et ideal, at børnene ikke rørte sig

ud af flækken i skoletiden.

Bevægelse blev betragtet dels som en

naturlig drift for barnet, dels som et

pædagogisk virkemiddel, der kunne

holde børnene friske, og det var et

krav til offentlige skolebygninger,

at der var legeplads, hvor børnene

kunne »tumle sig« i frikvartererne.

selve eksistensen af frikvarterer

skyldtes en erkendelse af, at

børn var nødt til at have pauser i det

boglige terperi. en lærer udtrykte det i

et pædagogisk tidsskrift i 1904 således:

»Børns Tankeverden sættes nu engang i

større svingninger af et kort frikvarter end

af finlands forblødning og den franske kulturkamp

tilsammen«.

legepladserne var dog ikke indrettet

med redskaber til leg, men var oftest en

gruset plads, for eksempel gården mellem

skolebygningen og lærerens bolig. I byskoler

var der oftest asfalterede områder med

adskillelse mellem drengenes og pigernes

legeplads. Boldspil blev først udbredt i

1800-tallets slutning, men sanglege, springe-buk,

kapløb og formentlig slåskampe har

været udbredt.

Der opstod gerne konflikter, når lærerens

krav om, at børnene skulle udenfor og røre sig,

også blev fastholdt i dårligt vejr. nogle skoler

havde et læskur, hvor madpakkerne også

kunne indtages, men ellers var man udsat for

elementernes rasen; børnene blev våde, kolde

og syge og deres tøj snavset, og ikke alle forældre

værdsatte den pædagogiske gevinst i,

at børnene skulle ud at lege i regnvejr.

Anne Katrine Gjerløff, postdocprojekt »Dansk Skolehistorie«,

Institut for Uddannelse og Pædagogik,

Aarhus Universitet

22 / folkeskolen / 06 / 2012

Old scHOOl/new scHOOl

Vi graver i historiske gemmer

og sætter kuriositeterne

i perspektiv med

nutiden.

Hvis en skole ikke ejede gymnastiklokale, og hvis vejret var for dårligt til

udendørs øvelser, skulle kroppen ikke forsømmes af den grund! flere

gymnastiklærere anbefalede den såkaldte skolegymnastik, hvor eleverne

lavede øvelser imellem skolebordene – eller ligefrem på bordene – med

pulte og bænke som redskaber. Mange lærere var af den opfattelse, at

eleverne bedre tog undervisningen til sig, hvis de ofte blev udsat for såkaldte

»opkvikningsøvelser« – det vil sige fysisk udfoldelse som afveksling

for den almindelige undervisning, ikke blot i gymnastiktimerne. Det kunne

være en pause i læsningen, hvor eleverne skulle lave en lille sangleg eller nogle

ben- og armbøjninger.

kIlDe: k.H. knudsen: kortfattet vejledning i gymnastik for landsbyskoler, 1916, side 65.

Tanken om, at børnenes mulighed for fysisk aktivitet øger deres lyst og evner til indlæring, er i

dag bredt accepteret. I en konkurrence, hvor eleverne selv kunne designe deres »drømmelokale«,

foreslog en 4. klasse på starup skole denne model med klatrevæg, hængekøje, individuelle skoleborde,

håndvask og behageligt lys. selvom de nok ville studse en smule over selve indretningen,

ville 1800-tallets pædagoger ikke umiddelbart rynke på næsen over disse elementer. Både ergonomiske

møbler, lys, hygiejne og mulighed for bevægelse var blandt de krav, som de førende skolefolk

stillede til det perfekte klasselokale.

kIlDe: Politiken 29. november 2011 – artikel med overskriften »elevernes drømmelokale har klatrevæg«.

FøLg med på bLoggeN

Museumsfolk og skoleforskere går i arkivalierne fra det

nedlagte skolemuseum og skoler, der står for lukning.

følg bloggen »skolemuseet« på folkeskolen.dk

{Old}

Vappehar?

I skolen skulle eleverne

høre efter, hvad der blev

sagt. Drømmere brød de

færreste lærere sig om.

Hvis man havde været

lidt fraværende og ikke

havde hørt, hvad læreren

sagde, kunne man

måske forsigtigt sige

»hvad behager«, udtalt

»vappehar«. Dette udtryk

fandtes også i en

mere uformel kortform:

»vaBAR« med tryk på

sidste stavelse. Voksne

mennesker kunne finde

på at sige »pardon«, men

det var nok kun et mindretal

af byfolk. Hvis børn

sagde »hvad?«, blevet

det regnet for meget

uhøfligt.

(New)

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og l

Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Am

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst de

Indhold i historie for 4. klasse:

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid ·

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer elev

i grundskolen til spændende historietimer. Genne

indføres eleverne i historie, historiske problemstil

Hvadddd?

Til de fleste bedsteforældres

ærgrelse er udtrykket

»hvad behager«

ikke længere i omløb,

heller ikke i kortformen

»vaBAR«. Der siges

ofte »hvadddd« med

lyst a og langt blødt

d. Det er ikke ment

uhøfligt, men sådan

opfattes det af mange

ældre. Måske derfor

er der opstået en ny

vending: »én gang til!«

Det kan lyde som en

kommando, men siges

med monoton stemmeføring,

eventuelt

med en lille stigning

til sidst, og får dermed

en venligere klang. I et

par årtier har ytringen

»undskyld!« været

udbredt blandt alle

generationer som synonym

med »hvad behager«.

Dermed er vi på

linje med en lang række

europæiske sprog og

har opnået en dansk

modsvarighed til det

nu pensionerede udtryk

»pardon!«

Professor Higgins

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspekti

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som

og netbaserede materialer. På den måde udvides

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netde

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metod

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsa

ISBN 978-87-92505-09

www.meloni.dk


vede for mange år siden.

erika?

ne bog.

Middelalder

erne og hjælper lærere

arbejdet med systemet

inger, historisk metode og

ere historiske begivenheder

fx Interactive White Boards

mner og temaer.

009 og har fokus på

og ”Lærerens håndbog”.

og en omfattende

rk.

5

kritik

Indblik og udsyn - historie for 4. klasse Thomas Meloni Rønn

Indblik og udsyn

komplet historiesystem

Indblik Indblik

og udsyn udsyn

Historie for 4. klasse

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer

Indblik og udsyn – historie for 3. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvordan levede man i stenalderen?

Hvad var en farao?

Hvordan fremstiller man bronze?

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 3. klasse:

Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 9. klasse

Den 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det

gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første

Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.

De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev opbygget,

parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men

det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtrådsdelt

Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk

Indhold i historie for 9. klasse:

Nyeste til 1918 - 2010

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er

bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger

vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende

bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse

og kildetekster.

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog

til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden

og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne.

Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne

lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

3.-9. klasse

Klassesæt bestående af

25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Indblik og udsyn – historie for 5. klasse

Indblik og udsyn – historie for 6. klasse

I denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?

Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:

Renæssance

Oplysningstid

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

Indblik og udsyn - historie for 3. klasse Thomas Meloni Rønn

I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:

Middelalder • Renæssance

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

www.meloni.dk

Indblik Indblik Indblik Indblik

og og og udsyn udsyn udsyn

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse Thomas Meloni Rønn

Indblik og udsyn - historie for 9. klasse Thomas Meloni Rønn

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse Thomas Meloni Rønn

Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik

og og og og og og og og og og og og og og og og og og udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn

Nyeste tid 1918 - 2010

Middelalder og renæssance

Historie for 3. klasse

renæssance og oplysningstid

Historie for 9. klasse

Indblik Indblik

og udsyn udsyn

Husk 9mm til ryg

Indblik Indblik

og og udsyn udsyn

Husk 9mm til ryg

Historie for 5. klasse

Historie for 6. klasse

gode solide lærebøger til den rigtige pris

sTenalder, deT gaMle egYPTen

stenalder, det gaMl


debatteret

Uddannelse til

frihed, lighed og liv

Fire scenarier for fremtidens folkeskole:

A: Business as usual, B: Den store omlægning,

C: Nedtur med blød landing eller D: Sammenbrud.

KroniK

Jakob Jespersen

lærer og rådgiver

Børne- og undervisningsministeren har lagt

op til en ny betænkning for folkeskolen. Det

er tiltrængt, fordi fremtiden ser væsentlig

anderledes ud i dag, end den gjorde i det 20.

århundrede.

De børn, der fødes i dag, vil starte i skole

i 2019, de vil forlade folkeskolen omkring

2028, måske være færdiguddannede i 2035,

gå på pension i 2086 og med lidt held runde

de firs kort før udgangen af århundredet.

Den uddannelse, som disse

børn og unge får, skal hjælpe

med at gøre dem egnede til

især livet mellem 2035 og 2086

– privat, politisk og professionelt.

Gør den det? Tja … det

kommer jo an på, hvordan verden

ser ud til den tid.

Derfor må vi tænke i fremtider for at lave

skole. Det kan nedenstående lille fremtids-

ABC og -D hjælpe til med.

Scenarie A: Business as usual

I denne forestilling om fremtiden er der ikke

24 / folkeskolen / 06 / 2012

erik schmidt

lærer og ledelsesmedlem af

sophia – tænketank for

pædagogik og dannelse

nogen grundlæggende forandringer. Ganske

vist kan det være, at Kina bliver den nye

kapitalistiske supermagt, måske er hjerne

og computer forbundne, men basalt ligner

verden sig selv – bare lidt smartere.

Scenarie B: Den store omlægning

Gennem koordinerede globale,

nationale og lokale anstrengelser

bliver verden inden for

de næste tredive år lagt om

til 100 procent genbrug

for alle produkter, idet

disse er designet til

holdbarhed, reparerbarhed,adskillelsesvenlighed

og så videre.

»Affald« bliver et fremmedord,

den resterende

mængde af olie, gas og

især kul bliver i jorden

for at beskytte klimaet,

bolig, transport, produktion

og service omstruktureres,

verdens befolkning stabiliseres på

syv milliarder og falder i god ro og orden,

verdens uligheder reduceres kraftigt, og der

bliver basal velfærd for alle.

Scenarie C: Nedtur med blød landing

Det lykkes ikke at gennemføre Den store

omlægning (scenarie B) på grund af manglende

forståelse og vilje fra borgere og

politikere. Den billige energi bliver brændt

af på ferierejser, og råstofferne ender spredt

ud i luften, jorden og vandet. Men de fleste

samfund indser, at der vil blive mangel på


illustration: mai-britt bernt Jensen

energi, mad og råstoffer, og det indretter

de sig efter, således at et globalt sammenbrud,

krige og så videre mere eller mindre

forhindres.

Scenarie D: Sammenbrud

Sammenbrud er konsekvensen, hvis A er

umuligt, og vi undlader at realisere B eller

C. Under et sammenbrud vil de nuværende

globale komplekse systemer (verdenshandel,

FN og så videre) og mange nationalstater

gå i opløsning på grund af et sammenfald

af klimakriser, havstigninger, energikriser,

vandkriser, fødevarekrise, resursekrise,

finanskriser, folkevandringer og så videre.

Scenarie A er ifølge mange forskeres

opfattelse fysisk umuligt, så det er

næppe klogt at basere et uddannelsessystem

på scenarie A.

Scenarie B ser måske ikke

»realistisk« ud, når man følger

borgere og politikeres diskussioner

og internationale klimakonferencer.

Men Muren

faldt jo, selv om det ikke

forekom »realistisk«. Scenariet

er teknisk muligt,

men kræver mobilisering

globalt for at blive

»realistisk« – herunder

de rigtige uddannelsessystemer.

Scenarie C virker

måske fremmed, men

med den lave sandsynlighed,

vi tillægger A og

B, er det noget, vi må være

forberedt på i dette århundrede.

Scenarie D kalder flere nu »plausibelt«,

men scenariet er meget svært

at forestille sig. Det bedste, vi kan gøre,

er sandsynligvis at opbygge den robusthed,

som C peger på.

Udgangspunktet for en fremsynet folkeskole

bør derfor baseres på at udruste unge

dels med de kapaciteter, der er brug for i en

stor omstilling til bæredygtighed og lighed

(B), dels på den forståelse og de færdigheder,

der skaber robusthed over for nedturens

kriser (C).

At beskrive disse er omfattende. Vi har

nedenfor antydet nogle af elementerne i en

tidssvarende læseplan.

Relationer som drivkraft

Skolen tilbyder historie (fortidsorientering)

og samtidsorientering,

men der undervises

ikke i fremtidsorientering,

hvilket er en fejl. Fremtidsorientering

må beskæftige sig med

computermodeller, scenarier,

visioner, utopier, fremskrivninger,

lineære og ikke-lineære

systemer eller lignende.

En del af de udfordringer, vi står over for,

er globale af natur og kræver, at mennesker

fra forskellige dele af verden kan arbejde sammen

om at løse dem. Det er derfor logisk, at

der udarbejdes en global læseplan og digitale

materialer, som oversættes til utallige sprog.

Det vil betyde, at unge og med tiden voksne vil

have en mere fælles forståelse af globale problemer

og mulighederne for at løse dem.

Den verden, vi skal prøve at få til at overleve,

består overfladisk set af ting, vi ser, men

det er ikke tingene i sig selv, der driver verden.

Det er de dynamiske systemer, tingene

er dele af, det vil sige netværk af relationer.

For at forstå verden og for at kunne designe

resurseeffektive systemer er det vigtigt med

systemforståelse.

Hvis vi skal kunne gennemføre en forholdsvis

hurtig og grundlæggende omstilling

til bæredygtighed, skal det blandt andet

være, fordi den enkelte ser en egeninteresse

i at gøre det. Derfor må vi udvikle identiteter,

hvor vi forstår os selv ikke kun som mennesker,

men også som liv og stof, for gør vi det,

er »hensynet til miljøet« et hensyn til os selv.

Skolens hverdag må være gennemsyret af en

sådan favnende forståelse. Heri ligger også en

befrielse fra den svære individualistiske jagt

på identitet, og det kan være med til at frigive

den energi, som er nødvendig for at tage de

store udfordringer op.

Den Blå Betænkning var et dristigt og fremsynet

oplæg til 60’ernes folkeskole, og den har

sat sig dybe spor i dansk skoletradition. Nu

er der brug for en ny betænkning, som kan

afspejle den grundlæggende anderledes situation.

Heri ligger en væsentlig udfordring, fordi

det fordrer et opgør med dele af den sunde

fornuft fra det forrige århundrede.

Ekstra på folkeskolen.dk: Den oprindelige,

fulde version af kronikken.

Se også educationforasmallplanet.dk

folkeskolen / 06 / 2012 / 25


-

debatteret

International Summit

Bruger vi den

viden, vi har?

26 / folkeskolen / 06 / 2012

DLF mener

Af AnderS Bondo cHrIStenSen

forMAnd for dLf

1. En femårig læreruddannelse på master-

eller kandidatniveau, der sikrer, at de

kommende lærere får de bedst mulige

forudsætninger for at klare den komplekse

undervisningsopgave i folkeskolen. En

uddannelse, der samtidig styrker lærernes

udbytte af livslang læring i form af løbende

efteruddannelse og bevirker, at uddannelsen

bliver så attraktiv, at de unge står i kø

for at komme ind på uddannelsen.

2. Målrettet opbakning til skolelederne, så

didaktisk stærke skoleledere med en god

lederuddannelse kan tage ansvaret for udviklingen

af kvaliteten i undervisningen.

3. En stor tiltro til lærerne og lærerarbejdet

som en respekteret profession, der

blandt andet betyder, at lærerne har stor

autonomi og dermed ansvar for kvaliteten

i arbejdet.

4. En national samling om folkeskolen med

en seriøs debat om, hvad det er, eleverne

skal lære i det 21. århundrede, og en deraf

følgende seriøs debat om, hvad vi forstår

ved faglighed i folkeskolen.

5. En bevidst indsats for at styrke lærerarbejdets

prestige og forståelse for betydningen

af kvalitet i undervisningen, fulgt op af

at skolen ses som en vigtig og nødvendig

investering.

6. Gode forudsætninger for samarbejde, vidensdeling

og supervision lærerne imellem.

7. Lærere, der har mulighed for at forberede

en differentieret undervisning med

udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger

og ikke blot gennemfører en

standardundervisning.

8. Et tæt samarbejde med lærerne og lærernes

organisation om ønskede reformer.

Disse punkter blev flere gange fremhævet

som vigtige forudsætninger for en velfungerende

grundskole, hvor eleverne får et højt

udbytte, på det andet International Summit

on the Teaching Profession, der netop er

afholdt i New York i sidste uge, og hvor jeg

deltog sammen med blandt andre børne- og

undervisningsminister Christine Antorini.

” Klip denne

klumme ud og brug

den som tjekliste i

forhold til skoledebatten

i Danmark.

Jeg kunne unde alle medlemmer af Danmarks

Lærerforening at have overværet

drøftelserne gennem de to dage. Ja, alle, der

mener at skulle have en mening om folkeskolen,

burde have overværet debatten.

Klip denne klumme ud og brug den

som tjekliste i forhold til skoledebatten i

Danmark. Diskuterer vi en række mindre

detailspørgsmål, eller tager vi fat i de forudsætninger,

der for alvor betyder noget for

kvaliteten i elevernes undervisning? Er der

en tendens til bevidst at fjerne fokus fra det,

der for alvor betyder noget?

Det er faktisk ganske alvorligt. Det er elevernes

grunduddannelse og Danmarks fremtidige

muligheder, der står på spil.

Kom nu, politikere – tag nu fat der, hvor

det for alvor betyder noget!

Deltag i netdebatten.

folkeskolen.dk holder

åbent hele døgnet.

Tobias Zimling Kristiansen:

»At arbejdsgiverne gerne vil

gøre det til lønmodtagernes

opgave at finansiere efteruddannelse,

er old news, men

helt ærligt, så er det fair nok,

at man som lærer er med til

at betale for for eksempel en

pædagogisk diplomuddannelse

eller en masteruddannelse eller

for den sags skyld længerevarende

kurser.

Modkravet må så bare være,

at der skal gives klækkelige

kvalifikationstillæg, når kurset

er gennemført. Som det er nu,

kan det tage op imod 20 år

at tjene en masteruddannelse

hjem (hvis der alene fokuseres

på kvalifikationstillægget), og

så er der nok ingen, der smider

slanterne selv.

Ændr tillægget, så det maksimalt

tager ti år at forrente uddannelsesinvesteringen

- gerne

kortere tid - og så er der vist

ingen, der kan brokke sig over

at skulle slippe lidt slanter for

en uddannelse«.

Henrik Wulff Hansen:

»Igen sparker systemet nedad

- som om vi lærere ikke i forvejen

tager penge med hjemmefra.

Har selv købt computer,

projektor, speciel matematikregner

og så videre (bare for at

grejet dels er nogenlunde up to

date, dels funktionerer)«.

»Jeg kender flere kollegaer, der

ikke har fået ét eneste kursus

i 23 år - fantastisk! Men vi ér

måske dygtige nok? Så dét kan

da vist ikke være grunden til

de mange massefyringer. Kære

Michael Ziegler, dit forslag

er en om’er; og et ubehøvlet

spark. Betaler din kommunaldirektør

selv sin efteruddannelse?«

}Kommentarer til »KL: Lærerne

skal være med til at betale

for efteruddannelse«


Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive

mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen

nummer 8 skal være redaktionen i hænde senest fredag den 30. marts klokken 9.00.

Ole Toft, Silkeborg

lære(r)nemme Rita

Så kom »lære(r)nemme Rita« – promoveret

som hamrende dygtig, fræk og

knaldhamrende uartig.

Stor opreklamering og store forventninger

og med en autentisk kulisse fra

vores tidligere store pædagogiske tænketank:

SPF.

Nu måtte der da komme noget nyt.

Men ak og ve.

Så længe læreren spiller den altafgørende

hovedrolle i skolen, kommer vi

ikke et mulehår fremad.

Uanset hvilken faglighed vi sætter

fokus på.

»Det handler om at skabe en stemning

og en autoritet omkring (lærer)

jobbet, som er værdifuld – både i andre

medborgeres øjne, i lærernes egne øjne

og ikke mindst i forældrenes«, udtrykker

manuskriptforfatteren Christian Torpe til

fagbladet Folkeskolen nummer 3/2012.

Jyllands-Postens anmelder Henrik

Lyding (10. februar 2012) synes, den

er både sjov og underholdende, og

kaster sig i stjernestøvet med en kontant

afregning på fire stjerner og med

bemærkningen: »Hende ville jeg gerne

håndlavet kvalitet

have som lærer. Fuld af snusfornuft og

praktisk livsvisdom på gulvniveau«.

Jeg må indrømme, at mine stjerner

frøs til is under gulvniveauet.

Der er godt nok ikke sket meget,

siden jeg havde en lille birolle i Vovprojektet

2000-01.

»Viden, oplevelse og vækst« er

blevet kvalt i »Vilde oplevelser i væksthuset«!

Det amerikansk inspirerede satireprogram

efterlader os med en hul

»dåselatter-grimasse«.

Den centrale dialog foregår i »freetime«

efter klokketid på skolens gange,

lærerværelse og kontor.

Her halvvejs i serien må jeg konstatere,

at »Rita« i ringe eller meget ringe

grad har bevæget sig op over bæltestedet.

Kun sporadisk har der været

flashglimt, der gav potentiel mulighed

for at sætte fokus på nye sider i skoleverdenen.

Men nu har jeg mistet både troen på

og interessen i projektet.

Godt at »den gamle vicer« er blevet

pensioneret!

Forældrene har det største udvalg ved Gauss Foto

Portrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning

4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappe

Fotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotografering

Store 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serier

DELTaG i debatten

Jens Raahauge, Dansklærerforeningen

DansK på DaGsorDEnEn

Vi har med stor interesse læst om ministerens fokus i den

kommende folkeskolereform.

I Dansklærerforeningen er vi meget positive over, at

»vores fag« er centralt placeret, og over at reformen skal

blive til i et bredt samarbejde med inddragelse af praksis.

Matematiklærerforeningen og Dansklærerforeningen er

ikke nævnt i listen over aktører i partnerskabet, og det håber

vi er en fejl. Vi vil gerne tilbyde danskfaglig medvirken.

Det er helt sikkert, at gode danskfaglige færdigheder

er et tvingende nødvendigt udgangspunkt for tilegnelse af

viden og aktiv samfundsdeltagelse. Vi er positive over for

en forenkling af målene, men forventer, at den udmelding

bliver nuanceret. Dansk er et stort fag med mange opgaver

og muligheder, og det må sikres, at det fortsat bliver et

bredt og favnende fag med plads til de basale færdigheder

(læse, skrive, lytte og tale) i et samspil med sprog, litteratur,

medier, musiske aktiviteter og eksperimenter. I modsætning

til andre reaktioner mener vi, at dansk kan prioriteres

i et samspil med andre fag. Ja, vi mener, at dansk skal

prioriteres i samspil med andre fag, sådan som det sker i

inspirationslandet Canada. Det sker allerede rundt om på

skolerne med samarbejde om faglig læsning og praktiske

projekter, som danner en væsentlig del af tankerne om en

ny nordisk skole. Det er både fagligt, flerfagligt og kreativt.

Opgaven i den kommende tid bliver især at sikre det

åbne og nuancerede danskfag, der ikke æder andre fag,

men skaber kvalitet i synergi med dem.

Det profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ......

Vi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores webside

Fotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert år

Vi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemer

Vi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden

40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefoto

Gauss Foto - Møllergade 61 - 5700 Svendborg - www.gaussfoto.dk - jette@gaussfoto.dk - tlf. 62 22 90 57

folkeskolen / 06 / 2012 / 27


debatteret debat

Peter Fergo, København

Vi må have en ny politik!

Vi oplever i dag en forfærdelig og fuldstændig

ødelæggende skævvridning af uddannelsessystemet

og arbejdsmarkedet. De massive

skolesammenlægninger og lærerfyringer,

der finder sted, er som at rive gulvtæppet

væk under vores børns og kulturs fremtid.

Den igangværende ledighedskrise har nu et

så stort og alvorligt omfang, at vi snart må

være mange, der må kræve, at der finder

radikal handling sted, væk fra den nuværende

kursretning og væk fra en endnu mere

alvorlig situation.

Det er fejlslagen politik, der er blevet

ført, når eksempelvis så mange nyuddannede

lærere går ledige. Man må spørge, om

der ikke er en sammenhæng med, hvor dyrt

det er at have en folkeskole, hvor der er så

mange indviklede lønforskelle, anciennitetsordninger,

administration og bonusordninger

for pensionsmodne lærere?

Marina Norling, lærer og læsevejleder, Arden

skal vi diskutere test?

Nu har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

inviteret Holger Juul, forsker på Center for

Læseforskning, på kaffe og et kig på nogle

læseopgaver i de nationale test. Er dette

udtryk for, at styrelsen ønsker, at testene

bliver diskuteret forskningsmæssigt?

I januar kontaktede jeg undervisningsminister

Christine Antorini, fordi jeg oplevede,

at væsentlige dokumenter forsvandt

fra ministeriets hjemmeside. Jeg skrev

blandt andet følgende:

»Jeg er blevet opmærksom på, at der i

den seneste tid er slettet et eller flere dokumenter

om de nationale test på ministeriets

hjemmeside. Jeg finder dette bekymrende,

og særdeles bekymrende er det, at ministeriet

har valgt at slette det store review af de

nationale test fra 2007. Her gav førende danske

eksperter inden for testudvikling og psykometri,

blandt andre Svend Kreiner, Peter

Allerup og Carsten Elbro, væsentlige beskrivelser

af testenes virkemåde og påpegede

vigtige problemfelter i testenes udformning«.

Ministerens svar var ganske præcist og

indholdsløst:

»Ministeriet for Børn og Undervisnings

hjemmeside tager udgangspunkt i bru-

28 / folkeskolen / 06 / 2012

Hvorfor læse på en anerkendt uddannelsesinstitution

i fire eller fem år for at blive

lærer og så få at vide, at der ikke er brug for

en? Vi bliver dagligt belært af vores politikere

om, at den igangværende krise naturligvis

må koste fyringer og forringelser for alle, der

ikke har et ordinært arbejde eller må leve

af en overførselsindkomst. Oven i det må vi

lytte til mediernes uendelige gengivelser af

de samme politikeres religiøse tro på, at økonomisk

vækst vil løse vore problemer. Er det

ikke snart på tide at gå i brechen for alle de

uddannede lærere, der brænder for deres

fag, når formanden for DLF i et debatindlæg

i Politiken den 5. februar har konstateret, at

der til sommer vil være nedlagt over 4.300

lærerstillinger i perioden 2010-2012? Hvad

vil man gøre, for at ledige lærere kan finde

beskæftigelse overhovedet? Hvorfor kræver

vi ikke en ny politik?

gernes behov. Indholdet på hjemmesiden

fastlægges ud fra en faglig vurdering af, om

materialet har en bred og almen interesse

for brugerne. Hjemmesiden afspejler de

mange forskellige opgaver, som ministeriet

løser. De nationale test udgør i den sammenhæng

blot en lille del af ministeriets

samlede opgaveportefølje, og der er kun en

mindre del af hjemmesiden reserveret til

området. Det er vores vurdering, at de omtalte

reviews fra 2007 og 2011 derfor ikke

skal ligge på hjemmesiden«.

Forskerreviewet fra 2007 udgør den

eneste dokumenterede forskningsbaserede

kritik af testene og er åbenbart ikke længere

aktuelt. Holger Juuls kritik af de opgaver,

han fik lov at se hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,

er i væsentlig grad samme kritik,

som blev fremsat af forskergruppen i 2007.

Det bliver spændende at se, om Holger

Juuls kritik vil blive arkiveret samme sted

som det tidligere forskerreview.

Læs: side 12. Holger Juuls notat og reviewet fra

2007 er også publiceret på folkeskolen.dk

Redaktionen

Søren Aakjær, kredsformand, Århus Lærerforening

selvledelse kan

føre til stress

Den udbredte selvledelse, der ligger implicit i

vores arbejdstidsaftale, A08, kan føre til stress,

hvis ikke ledelse og forventninger tilpasses.

Det er en udbredt misforståelse, at lærerens

professionelle råderum er lærerens eget

og derved også er uden for ledelsesretten.

Det er forkert og kan føre til et væld af frustrationer

og i værste fald til en sygemelding

på grund af stress.

Læreren skal varetage et væld af opgaver

i sit arbejde. Opgaverne er bundet af lovgivning

og af faglige trinmål. Elevernes forskellighed

og inklusion udfordrer undervisningens

tilrettelæggelse.

Denne komplekse opgave er ikke lærerens

alene. Det er skolens! Derfor skal vi gøre op

med tanken om, at det professionelle råderum

er lærerens eget. Vi skal uddanne vores ledere

til at håndtere selvledelse på den sunde måde

og afstemme forventningerne, så råderummet

ikke bare blive ansvarsforflygtigelse.

Vi skal bruge tiden op til Overenskomst

13 både i de enkelte kommuner og sammen

med KL på at diskutere, hvordan vi løser den

udfordring. Vi risikerer, at indflydelse og tid

til at gøre det, der vurderes bedst, bliver til

løs opgaven selv, uanset hvor stor den er.

Det gavner på ingen måde arbejdsmiljøet.

En professionsaftale er stadig den rigtige

vej. Men den kræver ledelse.

Kjeld Johansen, Gudhjem

aT LæsE

– på papir eller på en skærm – og at blive

testet.

I mere end 50 år har jeg arbejdet med sanse-/perceptionsmæssige

problemer som mulige

underliggende årsager til nogle børns indlæringsvanskeligheder.

Nu kommer så børn, som

efter nationale test foran en computerskærm

falder helt igennem, selv om de er både velbegavede,

vidende og rimelig godt læsende.

Er der slet ingen forskere, der har lyst til at

se på, hvordan børn med visuelle problemer

klarer en »skærmtest« sammenlignet med

prøver, hvor opgaverne stilles på papir – eller

mundtligt? Der er helt klart forskel på præstationerne!


Fremmedsprog · 7.-9. klasse

Vi har gjort det

lettere for dig

It er integreret i din undervisning

Når du køber bøgerne til Du bist dran,

får du og dine elever direkte adgang til

en lang række it-resurser skræddersyet

til den daglige undervisning.

Alt er samlet ét sted

I finder al lyd, kopiark til udfyldning

online, webopgaver, film og IWB-sider

på alinea.dk/dubistdran

Har du bog, har du web!

NYHED

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16704 · BureauLIST.dk) FS6-2012


debatteret

Vurdering af stavefærdigheder 1.-6. kl.

1

Holger Juul

Staveprøve

1

elefant

1 kjole

is

elefant

bål kjole skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat gris

is

glad elefant glad

1

elefant

1

1

1

1.-2. KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING HOGREFE PSYKOLOGISK FORLAG

KLASSE

NAVN

Staveprøve 1-3

Holger Juul

Elementær ordlæsning 1-2 træner elevens

ordlæsefærdigheder til læsning og stavning

af lydrette og lydnære enkeltord.

Elementær ordlæsning 1 har fokus på basale

lydstrategier og ord op til tre bogstaver.

Elementær ordlæsning 2 har fokus

på strategier til lydnære ord og ord op til

seks bogstaver. Flere og forskellige opgavetyper

sætter fokus på samme strategi,

Staveprøve 1-3 er standardiserede prøver til vurdering af

stavefærdigheder fra 1. til 6. klassetrin. Prøveresultaterne

kan opgøres digitalt, og der er normer for både forår og efterår

på alle klassetrin. I vejledningen gives anvisninger til

resultatfortolkning og undervisning i stavning.

Staveprøve 1-3 er orddiktater af stigende sværhedsgrad. I

alle opgaverne er diktatordet illustreret. Prøverne er en del

af systemet Skriftsproglig udvikling af Holger Juul og Lene

Møller.

Træning af ordlæsefærdigheder

på begyndertrinnet

Læsestrategen: Elementær ordlæsning 1-2

Lene Møller

Holger Juul

Staveprøve

2

Han skulle

Min far tror

Midt Midt Midt Midt om dagen står

stalden Min hund er e

Holger Juul

Staveprøve

Fuldmånen

Sara har lånt si

Han har den

san

stod i stalden.

Hun og er glad.

2.-4. KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING HOGREFE PSYKOLOGISK FORLAG

KLASSE

Jeg har NAVN

Vi går hjem fra sko

Damen fodrer

i parken.

Min er

altid sulten.

3

4.-5. KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING HOGREFE PSYKOLOGISK FORLAG

KLASSE

NAVN

så de grundlæggende ordlæsefærdigheder

indarbejdes grundigt og stabiliseres.

Opgaverne er rigt illustrerede.

Elementær ordlæsning 1-2 henvender sig

til begyndertrinnet. Elevernes forudsætninger

for at arbejde med træningshæfterne

kan afklares ved at tage prøverne i

serien Skriftsproglig udvikling.

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum

Telefon +45 35 38 16 55

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk


debat

Deltag i netdebatten.

folkeskolen.dk holder

åbent hele døgnet.

Gitte Groos:

»Havregryn er et fuldkornsprodukt,

der har en fornuftig

sammensætning af kulhydrat,

protein, fedt og kostfibre. Kostfibrene

bidrager til, at havregryn

mætter godt, og at kulhydraterne

i havregryn giver brændstof

over en længere periode – ikke

mindst til hjernen, som netop

bruger kulhydrater som brændstof.

Kulhydrater er derfor ikke

et fyord – uanset hvornår på

dagen de spises. det væsentlige

er, at havregryn er en god kilde

til ’langsomme’ kulhydrater i

kosten til både børn og voksne

i modsætning til ’hurtige’ kulhydrater,

der findes i form af

sukker i slik, sodavand, kager

og søde morgenmadsprodukter.

I forhold til betragtninger om

børns indlæringsevne er den

vigtigste pointe, at de spiser

morgenmad frem for at springe

måltidet over, og at de begrænser

indtaget af de meget

sukkersøde morgenmadsprodukter«.

}Kommentar til »Læringsoptimeret

skoleernæring« af Martin

Kreutzer på det faglige netværk

Ernæring og sundhed

Bodil Gormsen:

»Musik er et kernefag på lige

linje med alle andre fag i skolen.

Musik er ikke et fag, der er bedre

for hverken de bogligt svage

eller bogligt stærke.

Musik er en del af menneskers

virkelighed, børn skal have

mulighed for at synge, spille,

danse og lytte også i skolen.

Musik er i kraft af sit stof og

sine aktiviteter et fag, der går

lige ind i kroppen og sjælen. det

er et fag, hvor du oplever og

udtrykker dig – ligesom andre

fag i skolen«.

}Klip fra Bodil Gormsens indlæg

»Kernefag« i bloggen »Musiklærer«

Poul Ross-Hansen, Skolen på Sønderager, Herning

om solidaritet

Hvad nu hvis vi folkeskolelærere gik ti procent

ned i løn? For eksempel. Og arbejde, selvfølgelig.

Hvis vi sagde: »Vi vil gerne gå lidt ned i levestandard

og arbejdstid. For at give plads til og

muligheder for de unge«.

Ville der så blive plads til nogle af alle de

nyuddannede lærere, der går arbejdsløse, og de

lærerstuderende, der uddanner sig til lediggang

og håbløshed? Og som ikke engang har chancen

i Kina!

Dette har jeg tænkt over i nogen tid. Og jeg fik

under statsministerens nytårstale bekræftet, at

der vist ikke er solskin og økonomisk lyse dage

forude foreløbig.

Så hvad med at tage sagen lidt i egen hånd og

selv være med til en frivillig regulering, før bestemmerne

tager over.

Jeg har ingen forstand på økonomi. Ville

et sådant tiltag betyde, at der kommer endnu

færre penge i statskassen, fordi der er mindre

indkomst at beskatte? Eller ville det betyde andre

økonomiske katastrofer?

Nogle af mine kolleger, der er lidt yngre end

jeg, fik faktisk arbejde på et lignende grundlag

sidst i firserne, men da havde regeringen fundet

på det. Og så skulle man helt forsvinde, hvilket

var en skam for alle.

Vi skulle naturligvis være sikre på, at de sparede

lønninger vil blive brugt til ansættelse af de

unge, som med lavere lønninger end vi gamle,

deres ungdoms mod og nye, friske kræfter og

ideer ville give vores område et lift. Og tilføre

menneskelige og pædagogiske resurser.

For mange år siden, da jeg gik på seminariet,

hørte jeg nogle gange ordet: Solidaritet. Dengang

tror jeg nok, de fleste af os opfattede det,

som at alle de rige »ligusterfascister« skulle være

solidariske med os fattige studerende.

Men nu er det os. Nu er det os, der har

arbejde og vores på det tørre. Mange af os har

så godt som udbetalt vores hus og har råd til

både ferier uden for sæsonen, rødt kød fredag

aften og rødvin både fredag og lørdag. De ældste

af os har endda god sikkerhed i ansættelse

og job, fordi vi nåede at blive ufyrlige tjenestemænd.

Jeg mener naturligvis kun os, der er på slutløn

og har investeret i pension og hund. Måske

kat. Nogle af os har endda arvet, fordi vore forældre

stadig havde frygten for at blive fattige og

lægge samfundet til last.

De unge skal selvfølgelig beholde deres nuværende

hyre.

Hvor meget ville det betyde, hvis vi gjorde

sådan på Skolen på Sønderager?

Hvor meget ville det betyde, hvis vi gjorde

det i hele Herning Kommune?

Hvor meget ville det betyde, hvis alle offentligt

ansatte på slutløn i kommunen gjorde det?

Hvis vi nu alle, også i det private, i Herning

gjorde det?

Hvad hvis det var hele landet?

Hvem kan regne det ud?

Og hvem vil være med?

Ville det være en form for solidaritetssolidaritet?

sVar

Din henvendelse til hovedstyrelsen og til Folkeskolens

redaktion er drøftet på DLF’s hovedstyrelsesmøde

den 28. februar.

Du foreslår, at medlemmer på slutløn skal gå

ned i tid og tilsvarende i løn for at kunne give

plads til ansættelse af nogle af de mange nyuddannede

lærere, der i øjeblikket går ledige.

Hovedstyrelsen vil udtrykke stor sympati for

den solidaritetstilkendegivelse, der ligger i dit

forslag.

Det er dog Danmarks Lærerforenings politik at

arbejde for fuldtidsstillinger til vore medlemmer.

Hovedstyrelsen kan derfor ikke anbefale

vores medlemmer at søge deltidsbeskæftigelse,

uanset hvor i anciennitetsforløbet de befinder

sig.

Det skal understreges, at ledighed blandt

lærere er et problem, der har hovedstyrelsens

fulde bevågenhed.

Danmarks Lærerforening arbejder derfor på

flere fronter for at få flere lærere i arbejde.

For de ledige medlemmer arbejder vi for forbedringer

af dagpengereglerne, så ingen fortaber

retten til dagpenge.

Vi søger også indflydelse på den aktive beskæftigelsespolitik,

så de aktiveringstilbud, der

iværksættes for de ledige, faktisk også bringer

dem nærmere en ansættelse på normale vilkår.

Endelig arbejder vi også for at etablere netværk

for de ledige lærere, så den enkelte ikke

efterlades uden støtte.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF

folkeskolen / 06 / 2012 / 31


et.dk/undervisning

9,95 pr. spil eks.

BIBELEN SOM MANGA

debatteret

“Her er action og drama,

inderlighed og provokation, tro,

håb og kærlighed, og det hele

er formidlet i et sprog, de unge

kan forstå og forholde sig til.”

FOLKESKOLEN

Nyhed

Kr. 79,96 pr. stk. ekskl. moms

Tlf: 33 93 77 44

undervisning@bibelselskabet.dk

www.bibelselskabet.dk/undervisning

debatteret

Christine Antorini, børne- og undervisningsminister

Vi skal styrke fagligheden

for alle elever

Tak til Peter Hess-Nielsen og Lærke Søndergård

for jeres interesse for de forsøg med

tolærerordning og undervisningsassistenter,

som sættes i søen allerede til næste skoleår

(Folkeskolen den 8. marts 2012).

Vi har brug for mere viden om, hvordan

resurserne bruges bedst muligt, når vi skal

have flere elever inkluderet i folkeskolen.

Samtidig skal vi løfte elevernes faglighed.

Men hvornår skal der sættes ekstra resurser

ind i klassen? Hvordan gør vi det? Og hvilke

typer kompetencer er der behov for på de

forskellige klassetrin? Det har vi i dag ikke

nok viden om.

I Finland har man positive erfaringer

med at bruge undervisningsassistenter til

at styrke inklusionen. Herhjemme blev der

gennemført forsøg med undervisningsassistenter

i 2009-2011, og en evaluering af forsøget

viste, at de 20 procent svageste elever

oplevede, at deres trivsel og faglighed blev

styrket. Lærerne var enige – de oplevede

endda selv en styrket trivsel. De oplevede,

at assistenterne aflastede dem, så de kunne

fokusere på at undervise. Det metodiske

design i forsøgene var desværre ikke stærkt

nok. Der var primært fokus på de oplevede

effekter, og derfor er det ikke muligt entydigt

at sige, hvad der virker bedst.

De kommende forsøg med tolærerordning

og undervisningsassistenter vil indeholde

indsatser med enten to lærere i klassen,

en lærer og en pædagog eller en lærer

og en anden kompetent vidensperson. Jeg

har som eksempel nævnt håndværkere –

for eksempel faglærere fra erhvervsskoler

– i udskolingen. Men andre kompetente

videnspersoner kan lige så godt være omfattet

af forsøget. Det afgørende er, at vi

får afprøvet, hvad der virker bedst, så

kommunerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag

for at udvikle folkeskolen

og indrette den med løsninger, der passer

til forskellige elevgrupper. I sidste ende

handler det om at styrke fagligheden for

alle elever.

Niels Nygaard, formand for Danmark Idræts-Forbund

IDræTsfaGET Må IKKE DroppEs

I Danmarks Idræts-Forbund følger vi med

stor interesse Vejle Kommunes netop

godkendte frikommuneforsøg »Skolen i

bevægelse«.

De overordnede gode intentioner om at

øge elevernes fysiske aktivitet i folkeskolen

kan vi kun bakke op om. Men vi er ikke helt

enige i fremgangsmåden.

Frikommuneforsøget i Vejle Kommune

indeholder nogle interessante, men også bekymrende

aspekter for udviklingen af idrætsfaget.

På Egtved Skole vil man eksempelvis

afskaffe det obligatoriske idrætsfag i 8.-9.

klasse og i stedet indføre 20 minutters daglig

fysisk aktivitet for eleverne. Derudover vil

man droppe »feedbacken« til eleverne ved

at afskaffe den nuværende udtalelse i idrætsfaget.

Vi mener, at det er helt rigtigt at sikre

elevernes daglige fysiske aktivitet for derved

at sikre engagerede og læringsparate elever

i alle fag, og derfor synes vi, de 20 daglige

minutters fysisk aktivitet er et rigtig godt

initiativ. Men afskaffelsen af idrætsfaget

generelt og udtalelsen på 9. klassetrin er en

udvikling, vi i Danmarks Idræts-Forbund ser

med bekymring på.

Vi har et stærkt fokus på den idrætsfaglige

læring og værdi, der ligger i moduler af

længere varighed. Tyveminuttersmoduler

kan ikke erstatte dette.

Idrætsfaget bør ikke reduceres til kun at

fokusere på den (kortsigtede) effekt, som

den fysiske aktivitet har på elevernes umiddelbare

fysiske sundhedstilstand. Det er

en meget vigtig effekt ved idrætten, men

idrætsfaget skal også give eleverne en bred

viden om idrætten som fagområde, øget

kropsbevidsthed, viden om idrættens mangfoldighed,

og endelig skal idrætsfaget være

med til at grundlægge nogle gode idrætsvaner,

som børnene tager med sig videre i

livet. Det kan 20 minutters daglig fysisk

aktivitet ikke.


Deltag i netdebatten.

folkeskolen.dk holder

åbent hele døgnet.

Niels Christian Sauer:

de elever, der nu skal inkluderes i

almenundervisningen, er ekskluderet,

fordi de ikke magter den

fleksible folkeskole anno 2012. nu

står valget reelt mellem at ændre

skolen, så også de kan være med,

droppe inklusionen eller sætte hele

banden på ritalin«.

»Lærerne er blevet punket ovenfra

med krav om en mere uforudsigelig,

omskiftelig og løst struktureret

skole, og enhver indvending er

blevet fejet af banen som udtryk

for bagstræb og forandringsangst.

I samme periode er forekomsten af

elever med socio-emotionelle dia-

gnoser mangedoblet. forskerne står

i kø for at fortælle skolen, at disse

ting hænger tæt sammen: thomas

nordahl, niels egelund, Susan

tetler, Bengt Persson, Kirsti Klette,

dorte damm, Monika Vinterek,

Åsa Bartholdsson og så videre, der

ud fra hver deres vinkel beskriver,

hvordan den flimrende skolehverdag

skaber alvorlige vanskeligheder med

inklusionen af netop de elever, som

inklusionsprojektet tager sigte på.

Skal disse elever have en chance i

den fleksible skole, kræver det konstant

mandsopdækning, og det har

skolen slet ikke råd til«.

Jon Arnfred:

»niels christian Sauer har set med

mine øjne beskrevet en grundlæggende

problematik yderst præcist.

Som han anfører, bygger det

da også på solid empirisk viden.

Spørgsmålet er imidlertid, om dilemmaet

ikke stikker endnu dybere.

Udviklingen i skolen er jo ikke sket

i et vakuum. Man kan argumentere

for, at skolen tværtimod har

prøvet at tilpasse sig samfundets

stigende efterspørgsel efter selvforvaltende

og omstillingsparate

borgere/medarbejdere. I forhold til

ganske mange børn (og voksne) er

det imidlertid mere, end selv ritalin

kan klare«.

}Debat om niels Christian sauers blogindlæg

»Inklusion på ritalin«

Hans Jørgen Franks, Bagsværd

ny nordisk

skole

Dorte Lange og Dansk Industris direktør

Lars Goldschmidt er udpeget som

formænd for visionsprojektet Ny Nordisk

Skole. I den forbindelse er det på sin plads

igen at pointere behovene for en tilpasning

af strategierne for den integration,

der praktiseres under dække af inklusionsprojekterne

i Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, tog

i efteråret 2011 temperaturen på inklusionen

i Danmark. Det var en blandet oplevelse.

Her er nogle centrale resultater:

• Synet på inklusionen i Danmark var mere

positivt, jo tættere man var på den strategiske

ledelse i forvaltningen.

• Lærerne påpegede, at de ikke var uddannet

tilstrækkeligt til opgaven.

• Forældrene var ikke begejstrede for de

grupper af børn, som skabte uro og tog

opmærksomheden fra undervisningen.

• Eva forsøgte at definere inklusion ud fra

den praksis, man havde evalueret.

Definitionen af begrebet inklusion har

været efterspurgt længe, da begrebet har

dækket over fejlvisiteringer af børn med

særlige behov. Efter min opfattelse har Eva

en pointe, når man adskiller begreberne

inklusion og integration. Dette er en god

forklaring på inklusionens skyggeside.

Målet, inklusionen har styret efter – reduktion

af specialundervisningsudgifterne

– har for en gruppe børn været præget

af integration. De placeres i miljøer, man

håber, de på sigt kan undervises og inkluderes

i. Placeringer, som hverken fagligheden,

lærere, kammerater i klassen eller

den integrerede elev har kunnet rumme.

Målet om integration har været prioriteret

på bekostning af ambitionen om at dække

barnets behov. Alle skoler i Danmark har

disse børn i deres synderegister. I nogle

tilfælde er disse børn i årevis blevet slæbt

rundt i skolevæsenet af kommunernes

inklusionsstrategi, »... da alle muligheder

skulle afprøves«. Mange spildte år.

Det bør den nye nordiske skole ikke

acceptere.

It i dagtilbud

og skoler

Hvordan får vi teknologi,

didaktik og pædagogik til at

gå hånd i hånd?

Lærere og pædagoger skal lære at

anvende teknologier, så børn og unge

bliver understøttet i deres udvikling og

læring. Kom til konference på UCC og

hør udfordringerne til debat:

• Hvad er erfaringerne med digitale

medier i hverdagen på skoler og i

institutioner?

• Hvad er den nyeste viden på området?

Oplæg fra blandt andre Bjørn

Ilsøe fra UCC’s Center for Undervisningsmidler,

Klaus Thestrup fra VIA

UC, Simon Egenfeldt-Nielsen fra

Serious Games Interactive og Mikala

Hansbøl fra DPU.

• Paneldebat med børne- og undervisningsminister

Christine Antorini,

formand for skole politisk udvalg

i Danmarks Lærerforening Bjørn

Hansen, næstformand for Skolelederforeningen

Claus Hjortdal og formand

for BUPL Henning Pedersen.

STED: Læreruddannelsen

Blaagaard/KDAS, Søborg

TID: 26. april 2012 kl. 9-16

PRIS: 895 kroner.

KONFERENCE

26/4 2012

PROGRAM OG TILMELDING PÅ:

WWW.UCC.DK/KONFERENCER

Illustration: Otto Dickmeiss


apporteret

Platform for uhæmmet tænkning

innovation og iværksætteri er på programmet i Innovatoriet på Skolen på Herredsåsen. Her bygger

eleverne prototyper, roder i skrammel og går tur ad snoede stier.

TeksT Helle lauritsen

foTo Klaus Holsting

»Yes, vi har lavet en fejl!«

Eleverne står to og to på platformen over

mediateket og remser ord op, de kan komme

i tanke om. Ord, der kan kategoriseres sammen.

Nutella, chokolade ... hvedebrød, lyder

det fra to elever. »Yes, vi har lavet en fejl«,

siger de og løfter armene i triumf. Så begynder

de på en ny gruppe ord.

De træner i at tænke hurtigt, begå fejl,

komme videre, blive inspireret, tænke ud af

boksen.

På platformen ligger Innovatoriet. Stedet

for inspiration, iværksætteri og kreativitet på

Skolen på Herredsåsen i Kalundborg. Eleverne

er kommet herop ad den røde trappe, og

så ved de, at de skal lave øvelser, der bringer

dem et andet sted hen, hvor der ingen forhindringer

er – og hvor man hylder sine fejl. For

at kunne tænke uhæmmet. Når man forlader

Innovatoriet, sker det ad den blå trappe. Tilbage

til klasselokalet.

Claus Ibsen og Anne-Mette Lund går rundt

mellem eleverne i 8.c. De to lærere har værktøjsbælter

på, og ud af bælterne stritter tuscher,

ordkort, saks, post-it-sedler med meget

mere. Energien er høj. Øvelsen afbrydes, og

næste sættes i gang.

Fjerbold og pensel

»Find en ny makker. En med samme skonummer

som dig«, lyder det.

Lærerne smider en kasse med skrammel

på gulvet. »Find to ting, der hænger sammen«.

De viser et eksempel. Claus tager en

fjerbold og en pensel.

»Når jeg spiller badminton, går fjerbolden

hurtigt i stykker, men så har jeg denne pensel

med lim på, som jeg bruger, lige inden jeg

server«, forklarer han.

»Nåh ja, og hvis du så har farve i limen,

så kan du altid kende dine fjerbolde«, siger

Anne-Mette.

34 / folkeskolen / 06 / 2012

»Kan I se, hvad Anne-Mette gør?« spørger

Claus. »Hun får min ide til at se godt ud. Nu

er det jeres tur«.

To og to går eleverne i gang. En tager tape

og isterningebakke. »Det er denne særlige

tape til at få isterninger ud af bakken på«,

fortæller den ene elev. »Nej, hvor smart. Man

trækker dem bare op«, svarer den anden.

Innovatoriet emmer af aktivitet. Eleverne

er videre til næste øvelse, som de skal udføre

sammen med en, der har spist det samme

til morgenmad som dem. Tre minutter efter

bliver de afbrudt.

»I har nu ét minut til at stille op på række

– efter hvor langt man bor fra skolen. De, der

bor tættest på, står forrest«, lyder det pludseligt

fra lærerne, og eleverne er hurtige til at

stille op.

Mød en mammut

Det gælder om at bringe eleverne op på platformen

og få dem til at blive i den kreative

fase. Derfor skifter øvelserne hurtigt. Flere

øvelser begynder med en kort introduktion,

hvor Claus Ibsen og Anne-Mette Lund går tur

ud ad en ukendt sti hen ad platformen. Måske

møder de en mammut, måske snor stien sig

pludselig kraftigt.

Da eleverne har været igennem dagens

hurtige øvelser i et par lektioner, går de


»Når jeg spiller badminton, går

fjerbolden hurtigt i stykker,

men så bruger jeg penslen til at

komme lim på, inden jeg server«,

forklarer Claus Ibsen og får to

ting til at hænge sammen.

Claus Ibsen har lige mødt

en mammut på forundringsstien

i Innovatoriet.

Bagefter skal eleverne fra

8.c ud ad stierne.

En bunke med skrammel.

Eleverne skal snuppe to

ting og få dem til at passe

godt sammen. Forhindringer

skal forsvinde.

Anne-Mette Lund og

Claus Ibsen er på vej ud ad

en forundringssti. Her kan

de møde alt, og meget kan

ske. I værktøjsbælterne

har de ekstra redskaber

til impulsiv brug. Ellers er

arbejdet i Innovatoriet nøje

struktureret fra de to læreres

side.

videre med deres projekt.

At skabe en ungdomsklub,

helt som de helst ser

den.

Grupperne tegner skibakker,

trampoliner, vandland og

slik-paradis. En gruppe har tegnet

en skibakke af flødeskum og vingummiski, en

anden har en cafe, hvor alle tjenere hedder

Josefine, og en gruppe har designet en iPad,

som man kan bruge nede i vandet i deres

vandland.

De har været i Innovatoriet nogle gange i

løbet af denne uge.

Energien bobler i grupperne. Nu skal de

bygge et af deres elementer i Lego. Men de

skal lige have en øvelse til at starte på.

Fra værktøjsbælterne tager Anne-Mette

Lund og Claus Ibsen stimuli-kort frem. Eleverne

går i gang. Øverste ord kan være skab.

»Har du set det nye skab, der er opfundet?«

spørger en elev.

»Ja, det er et fint fluetiltrækningsskab, så

alle fluer flyver derind. Smart«, svarer den

anden.

Efter en hurtig runde går de tilbage i grupperne

og bygger.

Modellerne er prototyper, som de skal

»sælge« i en elevatortale med Claus. Han venter

ved elevatoren, og gruppen har omkring

et minut til at sælge deres ide til Claus, der

spiller manden med de mange penge. Nu skal

han overbevises om, at det er deres ide, han

skal investere i.

»Vi har en genial ide. Det er en ungdomsklub.

Den er flad, og man flyver op til den.

Der er café og skøjtebane indeni, skibakke

med kunstig sne, og så må alle bruge den«,

lyder første gruppes elevatortale.

»Vi har en prototype med en iPad med

beskyttelse mod vand og et helt tivoli med

vandland. Så mens du er i rutsjebanen, kan

du se film«, fortæller næste gruppe, mens

elevatoren kører, og Claus lytter.

Dagen i Innovatoriet slutter med, at eleverne

forlader platformen – ad den blå trappe.

Ned til resten af undervisningen i klassen.

hl@dlf.org

Matematik · Bh.kl.-10.kl.

Revideret og en tak bedre

Virkelighedsnære temaer, en

gennemtænkt faglig progression

og et humørfyldt univers er gennem-

gående for hele systemet.

Matematik-tak er opdateret på

følgende punkter:

• Lever op til Fælles mål 2009

• Helt nye illustrationer

• Mere fokus på evaluering

• Ideer til flere differentieringsmuligheder

• Trigonometri er blevet en del

af det faglige stof

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16706 · BureauLIST.dk) FS6-2012

FS6-2012

folkeskolen / 06 / 2012 / 35


apporteret

Dagligdags viden er i spil i Innovatoriet

to lærere på Skolen på Herredsåsen har startet Innovatoriet, hvor alle elever har 15 lektioner årligt.

TeksT Helle lauritsen

foTo Klaus Holsting

»Vi lærer at samarbejde, og at alt er muligt –

vi får alle skøre indfald«. »Jeg tænker anderledes.

Tænker andre ting«.

Eleverne i 8.c skyder fra hoften under en

hurtig evaluering af dagen.

»Man skal ikke altid planlægge, måske

skal man bare tage det, der falder os ind«,

siger en dreng.

Lærerne Claus Ibsen og Anne-Mette Lund

fik ideen til Innovatoriet på Skolen på Herredsåsen

i Kalundborg for et par år siden.

De gik til skoleleder Per Kensø, der sagde

ja. De blev bedt om at uddybe og forklare

over for ledelsesgruppen og mødte op med

et oplæg. Nu får alle elever fra 0.-10. klasse

undervisning i innovation og iværksætteri i

15 lektioner årligt.

»I Fælles Mål står, at man i skolen skal

arbejde innovativt, kreativt og nytænkende.

Så vi tager lidt penge fra alle fag til Innovatoriet.

Men det er ikke dyrt at indrette sådan

et«, fortæller Per Kensø.

Første år var det blot Claus Ibsen og

Anne-Mette Lund, der underviste i Innovatoriet,

men i år er der skruet op for blusset og

timetallet. Klasselærerne følger nu med deres

klasse, og 12 lærere er i gang med at blive

uddannet i den kreative platform.

»Sidste år kom eleverne tilbage i klassen

36 / folkeskolen / 06 / 2012

og kunne noget, som deres lærere ikke kunne.

Derfor tager vi klasselærerne med nu for

at få ideerne udbredt«, siger Claus Ibsen.

De to lærere har taget pioneruddannelsen

og vandt i 2010 Undervisningsministeriets

særpris i innovation for opbygningen af Innovatoriet

på Skolen på Herredsåsen.

At hylde sine fejl

»I Innovatoriet er vores viden ikke fag-faglig.

Det er dagligdags viden, og den har alle. Vi

har ikke oprettet denne undervisning for at

give de fagligt svage elever sejre, men det er

da dejligt, når det sker«, siger Claus Ibsen.

Undervisningen sætter indimellem gang

i små virksomheder, hvor nogle elever for

eksempel samarbejder med nogle i lokalsamfundet.

»Nogle af de unge her i Vestsjælland skal

ud at arbejde som selvstændige bagefter, så

de får også nogle gode redskaber med«, siger

skoleleder Per Kensø.

Lærerne oplever, at nogle elever er vilde

med at være i Innovatoriet, »fordi det jo slet

ikke er skole«.

»Nogle af de fagligt stærke elever oplever

indimellem, at arbejdet i Innovatoriet er for

lidt konkret. De bliver usikre og boltrer sig

mindre dér end i den anden undervisning.

Nogle beslutter hurtigt, hvad de vil arbejde

med, og så lukker de for andre muligheder«,

fortæller Anne-Mette Lund.

»Når vi hylder vores fejl i Innovatoriet,

så handler det om at være modige – at turde

skabe noget nyt og anderledes, at tænke

uhæmmet. En del børn er hæmmede, men

vi synes, at denne arbejdsform hjælper. Og

så bliver det også som menneske lettere at

sige ’pyt’. Det kan være meget godt«, siger

lærerne.

Kreativitet styres

Eleverne oplever arbejdet som leg, men i

virkeligheden er undervisningen i Innovatoriet

meget struktureret. Lærerne styrer tiden

hårdt og har planer med alle øvelser.

»Vi prøver at bringe eleverne op på platformen

for kreativ tænkning, men vi er der

ikke selv i vores undervisning. Vi springer

derop og så ned igen hele tiden«, forklarer

Anne-Mette Lund.

»Det var en aha-oplevelse for mig, at man

arbejder styrende med kreativitet«, siger Per

Kensø.

Hvis ens hjerne skal have input og tænke

anderledes, skal man måske hente ord udefra,

ord, der handler om noget helt andet

end emnet.

Skolen vil afprøve innovationstankegangen

på projektopgaven i 9. klasse i år, og

snart vil to lærere mere arbejde i Innovatoriet.

»Det bliver fint med sparring med flere.

Claus og jeg ligner hinanden en del. Vi er på

de humanistiske fag, så det bliver rart med

nogle andre øjne på også«, siger Anne-Mette

Lund.

Kollegerne er også begyndt at bruge stimuli-kort

i deres undervisning, korte deadlines

og små øvelser.


Læs også artiklerne: »Læs med børn, fra de er helt små«, »Børn elsker

at se ord blive født«, »De læser i børnehaven«, »Leg med skrift og

sprog, lær med leg«, »Sådan kan du læse sammen med barnet«.

à Ekstra på folkeskolen.dk

tv om læsning på dk4

læsning og skrivning er ikke kun en sag for skolen. Læsning og

skrivning i skolen er ikke kun en sag for dansklæreren.

TeksT og foTo tHorKild tHejsen

»Vores fem-fem-fem-træning virker. Vi bliver

meget hurtigere til at læse. Vi véd det, for

vi har testet det«, siger Kim Jørgensen. Han

går i 9. klasse på Vemmelev Skole mellem

Korsør og Slagelse og er med i en af de otte

tv-udsendelser om læsning og skrivning, som

Folkeskolen er med til at producere. I »Læsemagasinet«

på dk4 – og på folkeskolen.dk

– sættes der fokus på, hvad der virker. Og på

at give inspiration om læsning og skrivning til

forældre, pædagoger og lærere. Sammen med

hver udsendelse bringes artikler med ideer,

forslag og baggrundsviden på folkeskolen.dk

Læsning i alle fag

»Den måde, vi træner med dobbeltcirkel,

rollelæsning og quiz og byt på, gør det meget

lettere og sjovere at lære noget i alle fagene.

Også matematik – og også det lidt kedelige«,

fortæller Anne Kanstrup, som går i 6. klasse

på Eggeslevmagle Skole i Skælskør.

Men læseinteressen begynder tidligere.

»Hvor står der rumskib?« spørger Viktoria på

tre. »Dér«, svarer hendes far, mens han fører

fingeren fra venstre mod højre under ordet.

»Jordboen er en kat, der hedder Misser«,

lyder storesøster Mathildes kommentar. Hun

er seks og kender historien. De to søskende er

med i det første program, »Læseleg med små

børn«, som sendes første gang fredag den 23.

marts, klokken 18.30.

Videncenter for Læsning

I magasinprogrammerne sætter folkeskolen.

dk fokus på læsning og skrivning i samarbejde

med Nationalt Videncenter for Læsning.

Fra små børns nysgerrige leg med ord og

bogstaver derhjemme og i børnehaven til

arbejdet med at give eleverne gode læse- og

skriveoplevelser og gøre dem til sikre læsere

i indskolingen. Fra læsning i fagene på mellemtrinet

til litteraturlæsning og træning i

hurtiglæsning i udskolingen. Og fra brobygningen

mellem folkeskole og ungdomsuddannelser

til dansk og matematik på teknisk skole

med læsesvage elever.

freelance@dlf.org

»læsemagasinet« på dk4 og folkeskolen.dk

Første udsendelse hedder »Læseleg med små børn«. Sammen med

læseforsker Kjeld Kjertmann og pædagogisk konsulent Lena Bülow-

Olsen ser magasinet på læse- og skriveleg med ordkort sammen

med to-treårige. Udsendelsen vises første gang på dk4 fredag den

23. marts, klokken 18.30, og tirsdag den 27. marts, klokken 20.00.

Anden udsendelse hedder »De læser i børnehaven«. Sammen med

Helle Bylander, der er master i sprogtilegnelse, og Caroline Sehested,

der er master i børnelitteratur, ser magasinet på skrive- og læseleg i

børnehaven. Udsendelsen vises første gang på dk4 søndag den 25.

marts, klokken 20.30, og onsdag den 28. marts, klokken 18.30.

Senere følger udsendelser om læsning og skrivning i indskolingen, faglig læsning på mellemtrinet

og litteraturlæsning og hurtiglæsning i 9. klasse og ungdomsuddannelserne. Udsendelserne

er på 25 minutter og kan også ses på folkeskolen.dk og på videnomlaesning.dk

Ved Det Grønne Bord

hl@dlf.org

Folkeskolens

afgangsprøve

på video

Autentiske afgangsprøver

og voteringer i deres fulde

længde.

Den pædagogiske ide

bygger på elevernes egen

aktive medvirken.

Før visningen forbereder

eleverne sig på de opgaver,

der prøves i på videoen.

Før voteringen giver eleverne

selv karakter.

To prøver på hver DVD.

Prøvefag 9. 9. kl. kl.


• Dansk


• Historie


• Tysk


• Samfundsfag


• Engelsk


• Fysik/Kemi

Kristendomskundskab

• Kristendomskundskab

Ved Det Grønne Bord

Se mere på

www.dgb.dk

NY

PTV film tlf 8626 2288

folkeskolen / 06 / 2012 / 37


ny viden

Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik.

○ John Villy olsen / jvo@dlf.org / esben Christensen / esc@dlf.org

Tal sexmobning med

dine elever

Syv ud af ti teenagere bliver udsat for

sexmobning. Det fremgår af rapporten

»Når teenagere sexmobber! – Er det ’bare

for sjov’, eller …?« offentliggjort på mobbeland.dk.

I rapporten bliver der givet

gode råd til fagpersoner:

1. Tag formelle og uformelle snakke om

det seksuelle sprog og ordenes og billedernes

betydning med børnene og de

unge.

2. Spørg naturligt og åbent ind til, hvilke

medier børnene og de unge interesserer

sig for og bruger i hverdagen.

foto: Istock

Læsekursus ned angrebsangrebsteknikkerteknikker til til ukendte ord

Det kendte læsekursus

har fået en ansigtigsløftning.

De er nu

inddelt i temaer:

lydering,

rimstrategier,

stavelsesdeling

og morfemer.

kr 49,- for sæt med

5 ens hæfter

38 / folkeskolen / 06 / 2012

3. Snak om, hvor grænsen går face to

face og på nettet. Hvad er »for sjov«, og

hvad er »for alvor«?

4. Personalemøder: Drøft mediernes påvirkning

og læg en strategi for, hvordan

I vil håndtere det i institutionen – forebyggende

og akut.

5. I skolen: Inddrag temaet i undervisningen

og tilrettelæg tema og opgaver i

samarbejde med eleverne på de forskellige

klassetrin.

Læs hele rapporten på mobbeland.dk

Bakke, bakke og

bakke!

Det ser ens ud, det lyder

ens, men det er tre forskellige

ting. Et overskueligt

spil til at

understøtteordkendskab,

ords

betydning

og læse-

forståelsen.

Triplex kr 148,- 148,148,- Godt pædagog-lærer-

samarbejde tager tid

I pjecen »Det gode samarbejde – lærere og pædagogers samarbejde

i skolen« sætter en gruppe forskere betalt af BUPL

spot på det at få det tværprofessionelle til at fungere.

»Det kræver en langvarig, målrettet indsats af ledelsen at

få samarbejdet til at fungere. Og ledelsen skal kunne noget

særligt, for der er en række uafklarede forhold de to professioner

imellem«, fortæller Andy Højholdt, der er lektor ved Institut

for Skole og Læring på Professionshøjskolen Metropol og en

af udgiverne af pjecen. Ledelsen skal blandt andet hjælpe

med at sikre, at der bliver sat tid af til at holde møder på tidspunkter,

der passer begge faggrupper.

En af de ting, lærerne er glade for ved samarbejdet, er, at

de får en fagligt kvalificeret samtalepartner, som især kan vise

sig som en fordel, når der skal inkluderes elever.

Læs pjecen på bupl.dk

Hvad har knægten

nu fundet på?

Der er vist ikke en eneste

begynderlæser, der

ikke kender Bo – den

frygtløse dreng med et

gå-på-mod og en nysgerrighed,

der bringer

ham i situationer, der

ikke er helt ufarlige.

kr 31,- pr bog og gratis

oplæsningsfil på nettet

Du kan læse meget mere om materialerne på www.spf-herning.Dk · Vi senDer gerne til gennemsyn · priser excl moms

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

foto: Istock


Illustration: Istock

fokus på

it-didaktik

Den nyeste udgave af »Cursiv«, der udgives af Institut

for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet,

sætter spot på didaktikken i brugen af it.

»It-didaktisk design er et relativt nyt begreb i den

danske uddannelsesforskning, der blandt andet kan

bruges til at undersøge, hvordan uddannelse, undervisning

og læring med it kan tilrettelægges, udføres

og evalueres. Med begrebet it-didaktisk design

sættes der dermed fokus på at skærpe eksempelvis

underviserens, lederens og vejlederens praksis og

refleksion over it som et fænomen i og et aspekt af

undervisning og læring«, skriver lektor Bente Meyer

i forordet.

”Emneugen fungerede

rigtig godt. Eleverne var

meget interesserede, og

vi lærere var utrolig glade

for al den inspiration, man

kunne finde i materialet”

- Grete -

Lærer, Terndrup friskole

I Burkina Faso er over en halv million flere

børn kommet i skole, siden Danida begyndte

at støtte uddannelsessektoren i

landet i 2004.

For at få plads til alle de mange elever i

de burkinske skoler støtter Danmark også

byggeriet af flere klasselokaler. Ifølge det

burkinske undervisningsministerium skal

LB-fonden uddeler én million til

pædagogiske projekter

Ved Lise Frank/lif@dlf.org

Over en halv million flere børn i skole

Hvordan øges elevernes inddragelse i undervisningen,

så deres engagement og læring forbedres?

Det er spørgsmålet til en million kroner, som

Lærerstandens Brandforsikring (LB) stiller, når

deres fond igen uddeler penge. Pengene gives i

én stor og en række mindre portioner i december

2012. Der lægges vægt på, at støtten gives til

projekter, der sigter mod at skabe pædagogisk

udvikling med et fremtidsorienteret perspektiv.

Fristen for at ansøge er 15. september 2012.

Ansøgningsskema finder du på www.lb.dk

Emneuge om pigeliv og drengeliv

foto: Majken Thonke Thonke

der bygges 5.000 nye lokaler om året for

at gøre plads til de nye skolestartere og

for at følge med den årlige befolkningstilvækst.

Regeringen byggede i 2009 og

2010 mere end 3.000 nye klasselokaler.

Desuden bygges private skoler, ligesom

ngo’er rejser lokaler. Det betyder, at man er

tæt på at holde trit med udviklingen.

Gratis abonnement

på Ordbogen.com

Billedet er taget i

februar på Ecole

Tampouy – en skole

i udkanten af hoved-

staden Ouagadougou.

Danmarks Lærerforening har indgået

en aftale med Ordbogen.com. Nu kan

alle medlemmer af DLF få et års gratis

abonnement på onlineordbogen.

Få en adgangskode og læs mere

her: www.dlf.org/medlem/medlemsfordele/ordbogen-c8-com

Børn gør

en forskel

Vær med i emneuge til mellemtrinnet

”Børn gør en forskel” i uge 38. Dine elever

lærer om, hvad pigeroller og drengeroller

betyder i hverdagen – i Danmark og i verden.

Læs mere og tilmeld din klasse på RødeKors.

dk/børngørenforskel. Du får helt nyt

materiale, forslag til ugeplaner og aktiviteter.

Du betaler kun porto og ekspedition.

Tilmelding senest 01.07. 2012.

folkeskolen / 06 / 2012 / 39


læserrejse kritik

Krydstogt til Norges smukke natur

Syv nætters krydstogt med MSC Poesia 15.-22. juli. Dansk rejseleder.

Turen tager sin begyndelse i københavn og fortsætter

op langs den majestætiske norske kyst

med de knejsende bjergtinder, de dybe, smukke

fjorde og de maleriske byer. Turen tager jer helt

op til den enestående Geiranger fjord, som er

kåret som et af verdens absolut smukkeste steder.

De smukke naturscenerier krydres med byoplevelser

i stavanger, Bergen, oslo og kiel. Alle

herligheder kan opleves fra første parket om bord

på det dejlige skib MsC Poesia.

40 / folkeskolen / 06 / 2012

Geiranger-fjorden er for mange perlen blandt

norges fjorde. På vejen ind i fjorden passerer man

de »syv søstre«, der kaster sig ned ad bjergvæggen;

syv vandfald tæt ved hinanden.

et andet vandfald er »Brudesløret«, der også

lader vandet falde flere hundrede meter ned mod

fjordens vandoverflade.

længst inde i bunden af fjorden ser man bjerget

Dalsnibba. Geiranger-fjorden er også blevet

kaldt verdens smukkeste fjord. Vi sejler helt ind

Meritlæreruddannelsen

ansøgningsfrist 15. april

det er aldrig fOr sent

a t b l i v e l æ r e r …

– Og har du erfaring Og uddannelse

inden fOr læreruddannelsens fag, er

der gOde muligheder fOr at få merit

Og fOrkOrte din studietid.

Læs: Udførligt dag til dagprogram

over rejsen på

folkeskolen.dk

i fjorden og sejles med mindre skibe i land. Her

tager vi på en udflugt til Dalsnibba, som ligger i

1.500 meters højde, hvor der venter en fantastisk

udsigt over bjerge og søer.

Afrejse og pris:

■ Pris per person:

5.998 kroner per person i db. indvendig kahyt

6.648 kroner per person i db. udvendig kahyt

fra 7.698 kroner per person i db. balkonkahyt.

■ Med i prisen:

syv nætters krydstogt med MsC Poesia. Alle

måltider i hoved- eller buffetrestaurant – shows

og underholdning om bord samt stort udvalg af

aktiviteter – halvdagsudflugt til Dalsnibba i

Geiranger – dansk rejseleder.

■ Information og bestilling:

læs udførligt program på folkeskolen.

dk.teambenns, telefon 65 65 65 64

– rejsekode: fo, cruise@team-benns.com

læs Mere på

www.ucsj.dk/Meritlaerer


Dansk · 1. klasse

Sæt fart på

lærelysten i 1. klasse!

• Giver eleverne et fonologisk fundament

• Integrerer læse- og sprogforståelse

• Litteratur, it og gode læseoplevelser i centrum

d’dansk i indskolingen

Det populære system til mellemtrinnet udkommer nu til

indskolingen. d’dansk integrerer og kvalificerer læse-,

skrive- og litteratur undervisningen. Systemet giver et

solidt fono logisk fundament og kobler fra begyndelsen

læseforståelse, sprogforståelse, afkodning og gode

læseoplevelser.

Eleverne er aktive i klare strukturer og organisationsformer

og har allerede fra begyndelsen fokus på egen læreproces.

Alsidigt tekstvalg og forskellige udtryksformer smelter

sammen i en undervisning, hvor litteratur og læsforståelse

er i fokus.

Kan forudbestilles på alinea.dk.

Glæd dig til

at møde Anna

og Anton!

Helt nyt i

indskolingen

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16705 · BureauLIST.dk) FS6-2012


Skolemessen

Danmarks største fagmesse for læremidler

2012

DGI-huset, Aarhus

Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. april

begge dage kl. 9.00 - 17.00

Tag på kursus

om formiddagen

og gå på Skolemessen om eftermiddagen

Onsdag den 18. april, kl. 09.00 – 12.00

Torsdag den 19. april, kl. 09.00 – 12.00

Se kurserne på hjemmesiden

- og tilmeld dig NU

Deltag i den store

paneldebat:

Torsdag den 19. april

kl. 10.00 – 12.00.

2.

SIDSTE NYT

Den digitale teknologis

tilkoblingsmuligheder

Torsdag T den 19. april, kl. 10.30 :

Børne- og

undervisningsminister

Christine Antorini uddeler

Undervisningsmiddelprisen 2012

Prisen er på 100.000 kr. og uddeles af

Undervisningsministeriet, med støtte fra Folkeskolen,

Centre for Undervisningsmidler og Gymnasieskolen

Ole Sejr Iversen

Ass. professor

Aarhus Univesitet

Ordstyrer

Kom og gør en god handel

på Skolemessen 2012

Rikke Egsgaard

Lærer, Lyshøjskolen

Den digitale klassse

John Klesner

Formand for

Danmarks

it-vejlederforening

skolemessen.dk

Hans Henrik

Knoop

Professor, DPU

Aarhus Universitet

Ole Sjørup

Simosen

Skoleleder

Vestermarkskolen,

Odder. Ipads til alle

Panelet giver

konkrete bud

på, hvordan de

nye medier kan

understøtte

inklusion og

undervisningsdiff

erentiering.

Tag med dit fagteam

på Skolemessen

Reserver et mødebord og få

eventuelt en aftale i stand med

en af CFU’s fagkonsulenter om at

deltage i selve mødet.

Alle All arrangementerne t er gratis. tiTil Tilmelding er nødvendig og sker på


lærer til lærer

Loma 2: Elever kokkererer for kammerater

6. klasse på Nymarkskolen i Svendborg stod for maden til hele skolen i en uge.

TEKST

skolekøkkenet blev delt op i grovkøkken,

snittekøkken, ælte/bagekøkken

og koge/stegekøkken.

Rikke vingaaRd ThRane

LærEr På NYmArKSKOLEN

Stemningen intensiveres, som

frokosttiden nærmer sig. På Nymarkskolen

er eleverne i køkkenet

for at lave frokost til kammerater

og lærere som led i projekt Lokal

mad, Loma. Dagens værksted er madværkstedet.

Klokken er ti minutter over otte, og der sidder

14 elever i skolens hjemkundskabslokale, der nu

er omdannet til et madværksted.

Opgaverne for dagen bliver gennemgået, og

da dagens menu bliver nævnt, siger en pige:

»Det vidste jeg godt, vi skulle have, for det

er jo os, der har bestemt det«.

To uger før emneugen om

Loma har eleverne været ind-

delt i de grupper, de skal arbejde

i i emneugen, for sammen at

planlægge menuen for den dag,

de skal i madværkstedet. Alle

grupper fik et overordnet emne

som for eksempel fisk, suppe eller

vegetarmad og skulle derefter planlægge

et måltid ud fra de otte kostråd samt

Y-tallerkenen. Der blev stillet diverse kogebøger

og sites til rådighed. Ud fra de forslag, hver

gruppe kom med, har lærerne i værkstedet så

sammensat den endelige menu. At føle ejerskab

til det, der produceres og serveres for kammera-

Under lærer til lærer på

folkeskolen.dk kan du fortælle

om gode undervisningsforløb

og dele viden, råd og

billeder.

terne, er vigtigt. Eleverne skal føle, at de har en

reel indflydelse og medbestemmelse over den

mad, de skal lave.

Efter gennemgang af dagens opgaver går alle

ud i deres zoner. For at danne den rette storkøkkenstemning

og leve op til diverse hygiejneregler

har vi inddelt køkkenet i zoner; grovkøkken, snittekøkken,

ælte/bagekøkken og koge/stegekøkken.

Fem raske drenge finder ti kilo hakket oksekød

og går i gang med at forme 100 bøffer, alt imens

de snakker om mad, bøffer, fodbold, den nye seje

app, én lige har downloadet, og så videre.

Et andet sted i køkkenet bliver der lystigt

skrællet 20 kilo kartofler. Der bliver den næste

halvanden time skrællet, snittet, formet og meget

mere i en fantastisk hyggelig atmosfære.

Indimellem er der en, der har

brug for en lille pause.

Klokken 11 stiger intensiteten,

nu er der kun én time, til

vi skal servere mad for over 80

mennesker, vores kammerater

og lærere. Der er stadig en del, der

skal gøres, og for resten er der også

lige nogle, der skal dække bord.

En halv time før servering samles køkkenholdet,

og vi får aftalt, hvem der serverer, hvem

der præsenterer maden, og hvem der sørger for

afrydningsbordene. Og så går det løs. Der sættes

mad på bordene. Der bliver fortalt om maden og

så værsgo!

Læs flere lærer til lærer-artikler om

projekt Loma – lokal maddannelse – på:

à folkeskolen.dk

1

2

3

4

De store baljer kom i

brug, da skolekøkkenet

var kantinekøkken for

en dag.

Fire gode råd:

God idé med inddeling af køkkenet i zoner,

det gør arbejdsopgaverne mere overskuelige og

skaber en god arbejdsfordeling.

Giv eleverne indflydelse på menuen, selvom

det kan virke lidt kaotisk at få 15-18 elever til

at nå til enighed.

Giv eleverne nogle tydelige og afgrænsede

rammer, inden for hvilke de kan planlægge

deres menu.

Lad eleverne få alle sanser i spil, når de

tilbereder maden.

Skræddersy

dit nyhedsbrev fra

og

vind!

Kirsten Jensen har

vundet et weekendophold

for to på et Sinatur-hotel

efter eget valg.

Martin Lindved har vundet

to nætter for to på et firestjernet

hotel ved Mariager Fjord.

Du kan også vinde,

hvis du får nyhedsbreve fra

folkeskolen.dk!

folkeskolen / 06 / 2012 / 43


publiceret

Fokus på drengene

»Kvinfo« udgiver et nyt onlinetema om

mænd og ligestilling, hvor også skolens

drenge er i spil. I dag er det drengene, der

bliver stemplet som de mindre egnede

i skolen og uddannelsessystemet, men

forskning peger nu på, at årsagen findes i

lærernes og omgivelsernes forventninger

til drengene. Temaet kan bruges som inspiration

til undervisning i samfundsfag,

historie eller dansk, når der diskuteres

mænd/drenge og maskulinitet i dag og

tidligere.

Læs mere på: http://forside.kvinfo.dk/

tema/maend-og-ligestilling

Gratis bøger på nettet

På læsbøgeronline.dk kan du gratis

fordybe dig i læsetræningsbøger. Familieforlaget

har lagt sine læsetræningsbøger

ud online og samarbejder

nu med flere andre forlag om at gøre

læsetræningsbøger tilgængelige for alle.

Bøgerne har lix 4-6, 6-8 og 8-12, og

der er indlagt link, så du kan læse om

forfatteren, illustratoren eller forlaget.

Læsbøgeronline.dk kan også læses på

iPhone, iPad og andre tablets.

Læs mere på: www.læsbøgeronline.dk

44 / folkeskolen / 06 / 2012

Flere

anmeldelser

på nettet

Hver uge har vi

helt nye anmeldelser

på folkeskolen.

dk. Her finder

du blandt andet

anmeldelsen af

bogen »Ordtennis«,

der fremhæver,

hvor vigtigt

det er at lege og

motionere med

sproget. Eller find

inspiration til at

undervise i parkour

i anmeldelsen af

»ParkourUndervisning«,

der har

velbeskrevne sider

om om teknik teknik og redskabsbaner.

Få anmeldelserser

direkte direkte i

din mailboks

Du kan også få et

dagligt eller ugentligt

nyhedsbrev

med anmeldelser

af materialer til

dit dit fagområde. Gå

til folkeskolen.dk

og opret dig dig som

bruger. Så kan du

samtidig tilmelde

dig vores mailservice.

Anmeldelserne afspejler

anmeldernes personlige og

faglige mening og er ikke

udtryk for redaktionens

holdninger.

n Historie

Historiekanon –

I kølvandet på, at lærerne i 2005 blev

tvunget til at planlægge med den obligatoriske

kanon, arbejdede forlagene på

højtryk for at efterkomme de behov for

materialer, som måtte komme.

Historiekanon

– i praksis

• Jens Aage Poulsen

• 686,25 kroner

• 152 sider

• Gyldendal

Udkig fra

historiekanon

• Morten Buttenschøn

• 175 kroner

• 88 sider

• Alinea

○ Anmeldt AF: MAJA BIRGITTe lUMHolTZ

»Lærere føler sig ikke bundet af kanon«. For

nogle en nyhed, for andre en kendsgerning. Kort

efter nytår stod det klart i flere medier, at den

litteratur- og historiekanon, vi er forpligtet til at

undervise i, nok ikke er så integreret i praksis,

som den bør: »Kanon er kun til inspiration« skrev

Folkeskolen, og flere artikler fulgte. Om det er et

tilfælde eller ej, at der kort tid efter lå to bøger

til anmeldelse i min postkasse med forslag til

undervisning i de historiske kanonpunkter, må

stå hen i det uvisse. Men jeg er forberedt og ved,

hvad jeg er oppe imod.

En håndsrækning fra Gyldendal

Hos Alinea og Gyldendal er man ikke afskrækket

af modstræbende underviseres nonchalante

omgang med emnet. Tværtimod er man hos Gyldendal

af den overbevisning, at jo mere konkret

og håndgribeligt de kan gøre det, jo mere villige

er »vi« til at investere i produktet. Det har de jo

på sin vis ret i. Resultatet har de kaldt »Historiekanon

– i praksis« og er en kopimappe med

alle 29 historiske kanonpunkter illustreret i tekst

og billeder. Inspireret af Fælles Mål fra 2009 er

emnerne inddelt efter niveau og med anvisninger

i, hvad der arbejdes med på hvert trin. Lige

til at gå til.

Bag materialet står Jens Aage Poulsen, som

i sit forord implicit indrømmer, at en »håndsrækning«

er at foretrække frem for store forkromede

værker. Og det er det, det er. En overskuelig

mappe inddelt efter et konsekvent princip: fire

sider til hvert nedslag: to med læsetekster til

eleverne, én med opgaver og én henvendt til

læreren med yderligere forslag til aktiviteter.

I realiteten det eneste, du som underviser har

brug for som overblik og inspiration i arbejdet

med kanonpunkterne. Og der er fortsat masser


to udgivelser, vi har manglet?

af rum – og tid – til at bibringe faget sine egne

historiske yndlingsmomenter.

Alinea perspektiver kanonpunkterne

Hos Alinea går de mere komplekst til opgaven.

De satser i materialet »Udkig fra historiekanon«

på de ældste klasser og bestræber sig på at

perspektivere kanonpunkterne ved at pløje verdenshistorien

for samtidige begivenheder.

Det er der kommet et visuelt og

teoretisk smukt materiale ud af,

men også et materiale, der

indsnævrer muligheden for

improvisation. Materialet

opererer med tre udsigter,

tæt, langt og borte, som

en slags gennemgående

horisont og genkendelighed i

kapitlerne.

Læseren udnævnes til

»vagtpost« i overensstemmelse

med værkets

titel – udkig – og

så er det egentlig

bare om at komme

i gang med at orientere

sig og dreje

linsen mod udvalget

af tekster og billeder. I

eget forord præsenteres

indholdet som »ny viden

og nye kulturmøder fjernt

fra Danmarks grænser«. Genforeningen

i 1920 (tæt) kommer derfor også til

at handle om den Russiske Revolution (langt)

og endelig Asien og genopdagelsen af Silkevejen

(borte). Den røde tråd må man læse sig til i materialet.

Der er på nuværende tidspunkt tre hæfter

i serien, men der arbejdes på i alt otte hæfter.

Den omtalte behandler kanonpunkterne fra år

1900 og fremefter. Et godt tænkt materiale, der

behandler sit indhold seriøst og med en kreativ

vinkling.

Hvem har ansvaret?

Har Alinea og/eller Gyldendal så fundet en form,

der appellerer til at undervise i alle de 29 historiske

kanonpunkter? Med de to meget forskellige

bud på, hvordan sagen gribes an, er det vanske-

ligt at lave en fælles vurdering. Og det vil heller

ikke være fair over for forlagene. I stedet vil jeg

opfordre mine kolleger landet over til at gøre sig

ulejligheden at studere materialerne på materialernes

præmisser og glemme alt om krav og

påbud. Der ligger et stort arbejde bag, og begge

har kvaliteter til at gøre historieundervisningen

både spændende og vedkommende for eleverne.

I sidste ende er det vel også lærerens ansvar og

ikke forlagets?

Illustration: Pernille Mühlbach

06 / 2012 / 45


LAV EN

RIGTIG AVIS

LAV AVIS

ONLINE

Politiken Skole, april 2011

Gladere

og klogere

børn

Meget tyder på, at ekstra idræt i skolen

har en særdeles positiv indvirkning på eleverne.

Gladere og klogere børn – det er resultatet af

flere idrætstimer på skemaet.

Kære lærer!

Giv dine elever muligheden for

gratis at producere deres egen

avis med det professionelle

avisværktøj ‘Redaktionen’.

Start allerede nu

på vores sites:

ekstrabladet.dk/skole

politiken.dk/skole

indland

Trykkes

i 500

eksemplarer

- gratis

uddannelse

Forældre vil bestemme børns ferier Skoleelever mister indflydelse

Flekstid for skoleelever

og valgfrie ferier bør være

frem-tiden for danske

skolebørn. Forældre vil i

h øj e r e gr ad s e lv b e s t emm e,

hvornår børnene holder fri.

! !

Side 2 Side 5

Øget fokus på resultater

giver eleverne mindre

med-bestemmelse. Det går

publiceret

Supermat.dk

• 500 kroner

• superMat.dk

Læring vigtigere end

nye platforme

ud over lysten til at tage en

ungdomsuddannelse, siger

elevformand.

leder

○ Anmeldt AF: ole HAUBo CHRIsTensen

Hvordan lærer vores elever? Hvordan og på hvilken

måde skal vi inddrage it i undervisningen?

Det er de første spørgsmål, som dukker op i

baghovedet, når jeg surfer rundt i krogene af

»SuperMat«.

»SuperMat« retter sig mod undervisningen

fra 5. klassetrin og er en platform, hvor programmet

retter elevernes opgaver for læreren

inden for ti forskellige matematikfaglige discipliner.

Programmet tilbyder desuden at udarbejde

prøver og give eleverne hjemmeopgaver.

»SuperMat« reklamerer med, at eleverne

kan arbejde overalt. SuperMat.dk fungerer også

på IPad, IPhone og Android-telefoner. Det var

mere relevant, om platformen forsøgte at forøge

læringen blandt eleverne end flytte en gammeldags

undervisning over på en anden platform.

Jeg husker endnu et citat fra vejledningen

til læseplanen i matematik fra 1993: »Når nu

lommeregneren eller datamaskinen kan give

det rigtige resultat, så vil man kunne flytte tid

over til overvejelser, som er knyttet til indsigt

og forståelse«. I min optik er indholdet stadig

gældende. Hvis it ikke bruges til at gøre undervisningen

bedre og anderledes, har den ikke sin

berettigelse.

Det er derfor ikke relevant, hvor »SuperMat«

kan benyttes, men om den form for it skal benyttes.

Jeg mener, vi i stedet må kigge på andre

parametre til at optimere læringen hos eleverne:

Lærerens faglige kompetence – også gerne inden

for it – lærerens klasseledelseskompetence

og lærerens relationskompetence.

Inklusion i klassens fællesskab

• evy stokholm, Bjarne nielsen,

signe Holm-larsen

• 218 kroner

• 94 sider

• dafolo, danmarks lærerforening

n Matematik n Pædagogik/filosofi og videnskabsteori

Skole

Redaktionen

til skoleelever

Med ‘Redaktionen’ kan I

lave jeres egen avis i en

professionel layout-skabelon

- og få den trykt på papir og

leveret til skolen.

I får trykt avisen i 1.000

eksemplarer helt gratis. In-

teraktive assistenter hjælper

jer med det avisfaglige

undervejs.

Avisen produceres på 4 eller

8 tabloid-sider og program-

met fordeler ansvaret og

sikrer undervejs i processen

at alle opgaver bliver løst.

Avisen kan handle om skol-

erejser, udflugter, temaer eller

være decideret avisproduktion

i projekt-forløb. Den

færdige avis kan fordeles på

skolen eller i lokalområdet,

og på den måde kan klassen

være med til at sætte

dagsordenen.

I ‘Redaktionen’ arbejder

eleverne med autentiske

mål i en autentisk situation:

De skal gennem processen

fra idé til den bedst mulige,

færdige avis. Specifikke

danskfaglige og samfunds-

faglige discipliner og begre-

ber indlæres i en funktionel

sammenhæng: Eleverne

skriver i forskellige journal-

istiske genrer med en klar

hensigt og konkrete modtagere.

Herigennem opnår

eleverne kendskab til livet på

en avisredaktion. ‘Redaktio-

nen’ kan med fordel anvendes

i en uges emnearbejde eller

i et længerevarende forløb i

den almindelige undervisn-

ing. Der kræves mindst fem

dage afsat, før avisen kan

sendes til tryk Så det er bare

med at komme i gang. God

fornøjelse!

Lav jeres egen

avis i det professionelleavisværktøj

‘Redaktionen’

Politiken

Aktuel og saglig bog

om inklusion

○ Anmeldt AF: HeIdI fRIBoRG CHRIsToPHeRsen

Kan Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg

inkluderes i den danske folkeskole? Eller hvordan

får man plads til de børn, der stikker lidt uden for

normen? Det er der mange gode bud på i denne

bog, som opfordrer til, at der sættes ekstra

penge af til alle læreres efteruddannelse, så den

samlede lærergruppe får et løft og ikke kun resurselærerne

i specialundervisningscentrene.

Den øgede inklusion har i flere år været et

hovedtema i folkeskolen, desværre ofte motiveret

af at begrænse udgifterne til specialundervisningen.

Men hvad vil vellykket inklusion

sige? Bogen fastslår, at inklusion handler om,

at alle elever skal have den undervisning, de har

brug for, så de lærer mest muligt. Alle børn skal

opleve tryghed i det sociale fællesskab og bidrage

positivt til det.

Et inkluderende klassefællesskab hviler på

gensidig respekt, hvor ingen elever er på tålt

ophold, og det kræver udvidet samarbejde

med kolleger og forældre. Der sættes fokus på,

hvordan skolens resurselærere med specialpædagogisk

kompetence kan inddrages, hvad

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan støtte

med, hvordan man kan sikre positiv medvirken

fra alle klassens forældre, hvilke krav der kan

stilles til undervisningsmidler og fysiske rammer

i klassen og på skolen, og hvordan man

bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden

om inklusion i sin undervisningspraksis og sin

professionelle kompetenceudvikling.

Alt i alt en meget aktuel og saglig bog, der

med al ønskelig tydelighed viser, at pædagogikken

er nået langt i bestræbelserne for en mere

rummelig folkeskole, men at der også er meget

lang vej endnu, før alle problemer er løst, så alle

elever rummes bedst muligt.


kritik


korte meddelelser

Læg selv arrangementer

ind på folkeskolen.dk

folkeskolen har flyttet sin kalender fra det trykte blad til folkeskolen.dk.

Det skyldes, at bladet overgår til at være et magasin, som udkommer hver

anden uge, og servicestof generelt derfor flyttes til nettet, hvor det altid

kan være opdateret, og der kan søges på kryds og tværs.

Alle meddelelser om arrangementer, legater og lignende skal derfor lægges

enten på folkeskolen.dk eller i bazar. Det kan ske ved at gå ind på folkeskolen.dk’s

forside.

Indtil 31. marts 2012 er der dog en overgangsordning, hvor tid og sted for

generalforsamlinger kan trykkes i bladet. kontakt eventuelt folkeskolens

redaktion, hvis du er i tvivl.

Mindeord optages stadig i det trykte blad. De må højst fylde 1.000 enheder.

faglige foreninger

StormuS

Generalforsamling

Der indkaldes hermed til

ordinær generalforsamling

fredag den 13. april

2012, klokken 18.00.

Peter Emil Fischer,

Orevej 113, 4760 Vordingborg.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmelding til Peter Emil

Fischer senest tirsdag

den 3. april 2012 på

telefon 55 37 65 26/

mobil 30 29 04 55.

Send gerne en sms.

48 / folkeskolen / 06 / 2012

– særnummer udkommer 3. april

Særnummeret af Folkeskolen vil give

dig inspiration fra både forskningen

og kollegers praksis til, hvordan

du kan sætte faglig læsning og

skrivning på skemaet.

Udkommer 3. april.

07

Job & karriere

Lær at leve

med pendling

Der bliver længere mellem de ledige job, så det

gælder om at indstille sig på at bruge tid på transport

mellem hjem og arbejde.

De færreste ønsker sig mange

hundrede kilometers pendling

om ugen, men for Lasse This-

gaard betyder afstanden ikke

længere så meget. Han har vænnet

sig til at have langt på arbejde

og forudser, at mange andre må

gøre det samme.

»Der bliver længere og længere

mellem jobbene, og vil man

gerne blive boende et bestemt

sted, kan man lige så godt indstille

sig på pendling«.

Lasse Thisgaard blev uddannet

lærer i 2011, og til at begynde med

søgte han uden resultat mange

stillinger i Silkeborg, hvor han bor

og har taget sin uddannelse. Derfor

begyndte han at søge længere

omkring, og da der stod et job

parat til ham, var det i Grindsted,

70 kilometer mod vest.

»Det er ikke sjovt at skulle

bruge så lang tid på transport

hver dag, men jeg er glad for arbejdet

på Grindsted Vestre Skole,

og hvis alternativet er ikke at

have et arbejde, tager jeg gerne

de mange kilometer med«, siger

den nye lærer.

Det er ikke muligt at benytte

offentlige transportmidler. Derfor

må Lasse Thisgaard selv køre.

Foretrækker tog eller bus

»Jeg ville meget hellere kunne

tage toget eller sidde i en bus,

så der var mulighed for at læse

eller forberede sig på en pc,

men uden for de store byer er

det sparsomt med offentlige

transportmidler, så jeg er nødt til

at have en bil«, siger han.

Læs flere artikler om »Job &

karriere« på lærerjob.dk

Jan Kaare, jobogkarriere@dlf.org

KOM TIL KICKOFF-KONFERENCE 19. APRIL 2012

FÅ GODE IDEER TIL NYE FESTIVALAKTIVITETER, DER NEMT KAN BRUGES I UNDERVISNINGEN

TILMELD DIG PÅ NATURVIDENSKABSFESTIVAL.DK SENEST 30. MARTS


Lederstillinger

Skoleleder

Mølleskolen, Ry

Vi ønsker en leder med et stort hjerte for børn og unge,

for undervisning og pædagogik og for god personaleledelse.

En leder, der ser børn og unge, medarbejdere

og forældre som en enestående ressource, som er nærværende

og tydelig, og som er god til at bringe forskellige

kompetencer i spil. En leder, der kan videreudvikle

det gode samarbejde mellem forældre og ansatte på

skolen og i det hele taget medvirke til at videreudvikle

skolens ambitioner, tiltag og indsatser.

Du bliver leder på en skole, der praktiserer LP-modellen

og har skabt et inkluderende og anerkendende skolemiljø

med fokus på faglighed og forskellighed. En skole

præget af åbenhed, hjælpsomhed og en munter

omgangstone.

Vi søger en leder, der har ledererfaring og besidder stærke

kommunikative kompetencer.

”Selvom man er etter, skal man agere som en toer” – et

citat, som med få ord beskriver Mølleskolen – niveauet,

ambitionen og kulturen.

Yderligere information om stillingen fi ndes på Mølleskolens

hjemmeside www.moelleskolen-ry.dk.

Du er også velkommen til at ringe til viceskoleleder

Alma Schack Andersen på telefon 8794 3100 / 2055 8352

eller børn og ungechef Annie Noes på telefon 8794 7331.

Ansøgning mailes senest den 10. april 2012 kl. 12.00 til

ansoegninger.boernogunge@skanderborg.dk

Mølleskolen, Ry, Skanderborg Kommune er en stor og

energifyldt folkeskole med ca. 1.000 engagerende og

dejlige elever, der hver især efter bedste evne tager

medansvar for egen læring og udvikling. Fællesskabet

dyrkes og trives, og det faglige niveau er højt.

Mangfoldighed skaber muligheder

Vi indhenter straffe- og børneattest.

Adelgade 44 . 8660 Skanderborg

www.skanderborg.dk

INSPIRATION INDSIGT IDENTITET

Sorø Husholdningsskole

søger viceforstander

Viceforstanderen skal i tæt samarbejde med skolens

forstander varetage den daglige ledelse af skolen,

ligesom et tæt samarbejde med skolens medarbejdere

forudsættes.

Vi søger en person:

• Der har et godt kendskab til frie kostskoler

• Som kan identificere sig med skolens værdigrundlag

• Er interesseret i kost, ernæring og sund livsstil

• Der naturligt engagerer sig i et udfordrende

kostskoleliv med elever og medarbejdere

• Der har mod på en stilling, som indeholder både

undervisning, ledelse og kostskole

Sorø Husholdningsskole er landets ældste husholdningsskole.

Vi har solide rødder helt tilbage til 1895, som

giver skolen et solidt fundament, og vi udvikler os herfra

i spændende retninger. Skolen har 85 elever og godt 26

ansatte. Sorø Husholdningsskole hører til Frie Fagskoler.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem

finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. For

yderligere oplysninger om skolen se www.shskole.dk,

eller du er velkommen til at kontakte skolens forstander

Grethe Hovertoft på mail: hovertoft@shskole.dk eller

tlf. 57 83 01 02.

Ansøgningsfrist 1. maj 2012, med tiltrædelse senest

1. august 2012.

Ansøgning bilagt dokumentation for tidligere uddannelse/

CV sendes til:

Sorø Husholdningsskole

Holbergsvej 7

4180 Sorø

mærket ”Viceforstander”

folkeskolen / 06 / 2012 / 49


Lederstillinger

50 / folkeskolen / 06 / 2012

Bygaden 2, 2630 Taastrup

Tlf.: 43 59 10 00 – www.htk.dk

GenopslaG

Innovativ skoleleder

til Fløng Skole

Byrådet har vedtaget en ny

skolestruktur, der trådte i

kraft den 1. august i 2011.

Det betyder, at Institutions-

og Skolecentret

har gennemført en større

ledelsesrokade, og derfor

søger vi en ny innovativ

skoleleder til Fløng Skole,

der kan indgå i arbejdet

med implementering af den

nye struktur for at sikre

helhedssyn i morgendagens

skole.

Skoleleder-

Stillingen:

Som skoleleder varetager

du, med reference til

centerchefen i Institutions-

og Skolecentret, den

overordnede ledelse af

skolen, herunder ledelse

af lærere, pædagogisk

personale, teknisk service

og administration og er

ansvarlig for skolens

økonomi i undervisnings-

og fritidsdel. Derudover

indgår du i et ledelsesteam

med viceskolelederen og

SFO-lederen.

Fløng Skole:

Fløng Skole ligger i den nordlige

del af Høje-Taastrup

Kommune omgivet af

grønne naturområder og

med Fløng Svømmehal som

nærmeste nabo. Skolen har

450 elever fordelt på 0. –

9. årgang og er beliggende

med gode fysiske rammer

– både inde og ude.

Der er en engageret

medarbejderstab i både

undervisningsdelen og i

fritidsdelen.

Yderligere

oplYSninger:

Du kan se det fulde stillingsopslag

på kommunens

hjemmeside www.htk.dk,

med en beskrivelse af den

ønskede ansøgerprofil.

Du kan læse mere om

Fløng Skole på skolens

hjemmeside

floengskole.skoleintra.dk

eller kontakte centerchef

Henrik Torry Rasmussen på

tlf. 23 71 77 39 for yderligere

oplysninger.

anSøgningSFriSt:

Der er ansøgningsfrist

torsdag den 12. april 2012,

kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler

forventes afholdt i uge 17.

Eventuel 2. runde afholdes

i uge 18.

anSøgningen SendeS

til:

Høje-Taastrup Kommune

Institutions- og

Skolecenter

Teamchef Winnie Skjoldbøl

Bygaden 2, 2630 Taastrup

eller pr. mail til

WinnieSk@htk.dk

Du gør en forskel for kommunens

borgere. Vi gør en forskel

for dig!

SØGER

VICESKOLELEDER

LÆS UDDYBENDE STILLINGSOPSLAG

PÅ WWW.BORNEUNI.DK

TILTRÆDELSE SENEST 1. AUGUST 2012

ANSØGNINGSFRIST 16. APRIL KL. 12:00

BØRNEUNIVERSITETET PÅ VESTERBRO ER

EN LILLESKOLE MED 240 ELEVER OG 40 ANSATTE.

Lærerstillinger

Lyngby private Skole

Lyngby Hovedgade 56

2800 Kgs. Lyngby

2 lærere

Lyngby private Skole søger pr. 01.08.2012 to lærere, der med

humor og engagement kan indgå aktivt i et velfungerende samarbejde

med elever, forældre, lærere, SFO-personale og ledelse.

Lyngby private Skole er to-sporet, har ca. 470 elever og 32 lærere.

De ledige skemaer kommer til at indeholde dansk i indskoling

(1.klasse), tysk, musik og billedkunst. Skemaerne kan desuden indeholde

biologi og natur/teknik. Den ene af stillingerne ønsker vi

besat af en lærer med læsevejlederuddannelse.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet

og LC.

Yderligere oplysninger kan fås via skolens hjemmeside, og ved

henvendelse på tlf. 45870719 til skoleleder Karsten Suhr eller viceinspektør

Susanne Damm. Ansøgning sendes eller mailes

senest d. 10. april til:

Lyngby private Skole

Lyngby Hovedgade 56, 2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45 87 07 19; e-mail: LpS@lyngby-private-skole.dk

www.lyngby-private-skole.dk


Lærerstillinger

Greve Privatskole søger

Lærer i musik og natur og teknik

Vi ønsker en lærer med linjefag og/eller kompetencer i undervisning i ovenstående

fag med start i skoleåret 2012/13. Du spiller klaver/keyboard og kan

akkompagnere til forskellige arrangementer og være igangsætter og inspirator

for musisk-kreative ideer, som skolen ønsker at udvikle og du brænder for at

udvikle elevernes faglige kompetencer i natur og teknik. Andre grundskolefag

kan evt. komme på tale.

Du har lyst til at arbejde i privatskoleregi, hvor faglighed, udvikling, engagement

og et godt arbejdsmiljø vægtes højt, og hvor du vil indgå i kerneteams

om klasserne og i fagteams med budgetansvar inden for de fag, du brænder

for. De fysisk-praktiske muligheder er til stede, da skolen gennem årene har

vægtet gode, materielle forhold.

Greve Privatskole er en selvejende institution grundlagt i 1976. Vi bygger på

klasse- og fagopdelt undervisning, der også rummer andre varierede undervisningsformer.

Klassekvotienten er 20 elever.

Greve Privatskole har et overskueligt og nært miljø, hvor faglig viden prioriteres

højt, og hvor du er synlig som en god samarbejdspartner, og der kan begejstres

og vil befordre arbejdsglæden.

Vi tilbyder:

• en skole fra forskoleklasse til 9. klasse med to/tre spor (på enkelte trin)

• tryghed gennem faste rammer

• 50 dygtige og hjælpsomme kolleger – heraf 31 lærere – og 480 elever

• at lærere fortrinsvis underviser i deres linjefag

• tæt samarbejde i kerneteam om den enkelte klasse

• budget- og udviklingsansvarlige fagteams

• ”ny-løn” – tillæg

• 60 løntimer første år til at lære skolens arbejdsområder at kende

• rådgiver/vejleder tilknyttet nye lærere

• et moderne undervisningsmiljø med nye bygninger

• hytteture og lejrskoler gennem hele skoleforløbet i ind- og udland

• gode it-faciliteter og egen lærer-notebook.

Greve Privatskole ligger tæt ved Hundige Station (10 minutters gang), hvor

der er 9 afgange i timen – 19 min. til Kbh. Bus 224 lige til døren.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Oplysninger om skolen kan fås ved henvendelse til skoleleder Bo Fredsøe.

Ansøgning med relevante bilag fremsendes senest 16. april 2012.

Greve Privatskole

Hundige Bygade 2

2670 Greve

tlf. 43 90 94 86

www.greve-privatskole.dk

gp@greve-privatskole.dk

Lærere

JOB I ESBJERG KOMMUNE

Esbjerg Kommunes skolevæsen

Busses Skole

Mosebuen 1

2820 Gentofte

3969 0054

....søger to til tre lærere med ansættelse fra den 6. august 2012. Den ene af

stillingerne er tidsbegrænset til skoleåret 2012/13.

Busses Skole – et godt sted at lære, et godt sted at være - er en velfungerende

og traditionsrig friskole med vægt på faglighed kombineret med en stærk naturfaglig

og musisk-kreativ profil. Vi har godt 290 elever fra begynder- til 9. klasse.

Vi er en skole med en holdningsmæssig rummelighed, som både elever, forældre

og lærergruppe er omfattet af. Du kan læse mere om skolen på www.busses.dk

Vi søger to til tre lærere, hvoraf matematik og fysik/kemi samt dansk og engelsk

skal dækkes.

Alle stillinger gerne i kombination med et eller flere af følgende fag: biologi, idræt,

geografi, samfundsfag og historie.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes

Centralorganisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Bjarne Højlund 3969

0054 / 3953 0232 eller viceskoleleder Peter Steffensen 3953 0233.

Der ansøges elektronisk via skolens hjemmeside. Ansøgning og bilag skal være

skolen i hænde senest fredag den 20. april.

Vi søger et antal lærere pr. 1.8.2012 til

vores skoler. Yderligere oplysninger om

skoler, fag, kontaktpersoner, ansøgningsprocedure

m.v. kan fra den 30.3.2012

ses på www.esbjergkommune.dk under

ledige stillinger.

Flere oplysninger: Skoleadministrationen,

Kirsten Petersen tlf. 7616 8644 eller

Lena Johansen tlf. 7616 8645

Ansøgningsfrist: 12.4.2012

Se annoncerne på

www.esbjergkommune.dk/annoncer

Folkeskolen 22.3.2012

folkeskolen / 06 / 2012 / 51


Stillinger ved andre institutioner

Ministeriet for Børn og Undervisning søger lærer til

Europaskolen i Bruxelles I

Fra skoleåret 2012/13 søges en lærer til grundskolen, der tillige har erfaring med

anvendelse af it i undervisningen.

Europaskolen i Bruxelles I består af børnehaveklasser, en grundskole

(1.-5. skoleår) og en over-bygning (6.-12. skoleår) med ca.

3.130 elever fordelt på 8 sprogsektioner. Den danske sektion består

af ca. 270 elever. Undervisningssproget er dansk.

Om dig

Det er vigtigt, at du er åben og initiativrig, og samtidig er indstillet

på at kunne samarbejde bredt og indgå i samarbejdsprojekter

med de øvrige nationale sektioner på skolen.

Du er generelt pædagogisk udviklingsorienteret.

Gode sprogkundskaber er en forudsætning for ansættelse. Hvis

du ikke har tilstrækkelige kundskaber i fransk, skal du deltage i

et intensivt 14-dages sprogkursus i København i august 2012. Kursusafgiften

hertil betales af ministeriet, mens eventuelle rejseog

opholdsudgifter i forbindelse med kurset afholdes af dig selv.

Til stillingen vil blive foretrukket ansøgere med flere års undervisningserfaring

i grundskolen.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse finder sted for en prøveperiode på 2 år, hvorefter der

52 / folkeskolen / 06 / 2012

tages stilling til fortsat ansættelse for en 3-årsperiode. Ansættelsen

kan herefter forlænges for en 4-årsperiode til i alt 9 år.

Stillingen aflønnes efter særlige EU-regler, og lønnen består dels

af den danske overenskomstløn, dels af løn fra Europaskolen,

bl.a. beregnet ud fra anciennitet og forsørgerbyrde. Den samlede

løn kan først udregnes i forbindelse med ansættelsen, men ligger

noget over den danske løn.

Det bemærkes, at du selv skal søge orlov fra din danske stilling.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk

tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vil du vide mere

Eventuelle henvendelser om stillingen kan ske til chefkonsulent

Henrik Tauber på henrik.tauber@uvm.dk eller på telefon 2072

3905. For yderligere oplysninger om Europaskolerne henvises til

Europaskolernes hjemmeside www.eursc.org

Sådan søger du

Send din ansøgning elektronisk senest onsdag den 4. april 2012

via vores hjemmeside: www.uvm.dk/job. Vi forventer at holde

samtaler mandag den 16. april 2012.

I Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder vi for at skabe fagligt stærke dagtilbud og uddannelser til alle. Vi bistår børne- og undervisningsministeren

med at gøre det muligt for danske dagtilbud, grundskoler og uddannelsesinstitutioner at tilbyde pædagogisk arbejde,

undervisning og uddannelse af høj faglig kvalitet på alle niveauer til alle uanset faglige, personlige eller sociale forudsætninger.

Læs mere om job i ministeriet på uvm.dk


Specialstillinger

Køge Kommune søger en pædagogisk,

administrativ udviklingskonsulent

med særligt henblik på inklusion

For at understøtte implementeringen af Køge Kommunes Børn

og Unge-politik søger Skoleafdelingen en udviklingskonsulent

med særligt fokus på at skabe større inklusion i kommunens

skoler og specialiserede tilbud.

Vi søger en konsulent, der i tæt samarbejde med skolechef,

leder af PPR og andre interne og eksterne nøglepersoner,

• kan igangsætte og fastholde strategier og aktiviteter, som

understøtter inklusion på såvel institutionsniveau som

forvaltningsniveau

• kan give sparring og rådgivning til ledere, lærerteam og

resursepersoner på de enkelte skoler i relation til inklusion

og specialpædagogisk indsats

• kan udarbejde oplæg, tilrettelægge processer og formulere

strategier

Vi forventer, at du

• har et indgående kendskab til det specialpædagogiske

område og til inklusions- og eksklusionsprocesser

• har gode samarbejdsevner

• kan arbejde selvstændigt, struktureret og overholder

deadlines

• er god til at formidle og udtrykke dig både i skrift og tale

• har erfaringer med at udvikle området – også gerne

forvaltningserfaring

• er læreruddannet, gerne med en relevant overbygningsuddannelse

på diplomniveau

Vi kan tilbyde

• et godt samarbejde med kompetente og ansvarsfulde

kollegaer – med udpræget humoristisk sans – også i

pressede situationer

• et arbejdsmiljø præget af korpsånd, hjælpsomhed og

respekt for den enkelte

• mulighed for at præge udviklingen af skolevæsenet både

indholdsmæssigt og administrativt

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomster.

Tiltrædelse 1. maj 2012 eller snarest muligt herefter.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at

kon takte skolechef Marianne Levin på telefon 56 67 23 03

eller 23 29 83 51

Ansøgning

Ansøgningsfrist 10. april 2012. Vi forventer at afholde

samtaler i uge 16, 2012. Ansøgningen samt relevante bilag

sendes elektronisk til buf@koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem

mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

jobannoncer

fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer

du direkte til annoncen. de farvede blokke henviser til

fire kategorier:

Net-nr. 8998

Net-nr. 9004

Net-nr. 9006

Net-nr. 8987

Net-nr. 8986

Net-nr. 8980

Net-nr. 9005

Lederstillinger Specialstillinger

Lærerstillinger Stillinger ved andre institutioner

katrinedals Skole, københavns kommune

afdelingsleder

ansøgningsfristen er den 26/03/12

krogårdskolen, Greve kommune

Viceskoleleder

ansøgningsfristen er den 30/03/12

Thisted kommune

Viceskoleleder til Hannæsskolen

ansøgningsfristen er den 10/04/12

Skoletjenesten i Hillerød Provsti, Hillerød kommune

konsulent i Skoletjenesten

ansøgningsfristen er den 02/04/12

Samsø friskole, Samsø kommune

Samsø Friskole søger barselsvikar

ansøgningsfristen er den 16/04/12

Hedehusene Skole, Høje-Taastrup kommune

barselsvikar

ansøgningsfristen er den 23/03/12

US10, Tårnby kommune

Fuldtidslærer til 10.-klasse-center US10

ansøgningsfristen er den 01/05/12

folkeskolen / 06 / 2012 / 53


Net-nr. 9003

Net-nr. 8988

Net-nr. 8999

Net-nr. 9001

bazar

ikke-kommercielle annoncer

fra dlf-medlemmer

klik din annonce ind, når det

passer dig – folkeskolen.dk er

åben hele døgnet. Priser fra

410 kroner inklusive moms

– betal med kort. se priser på

folkeskolen.dk

annoncer bragt her i

bladet kan ses i deres fulde

længde på folkeskolen.dk

Lejlighed på Østerbro

Billig og charmerende 2.

vær. andel beliggende i

komponistkvarteret tæt

ved svanemøllen t. på

Østerbro. 150 m. ti...

Telefon: 24814740

54 / folkeskolen / 06 / 2012

Gørlev idrætsefterskole, kalundborg kommune

Ledig stilling på attraktiv idrætsefterskole

ansøgningsfristen er den 04/04/12

kilden Topshøj, Sorø kommune

Lærer med dansk som andetsprog

ansøgningsfristen er den 24/03/12

Holbæk Private realskole, Holbæk kommune

realskolen søger flere nye medarbejdere

ansøgningsfristen er den 22/03/12

Vor frue Skole, næstved kommune

Lærer til drengeidræt

ansøgningsfristen er den 22/03/12

Sommerfeire i Kbh. K

2. vær. lejlighed lige ved

nyboder, kgs. Have, kastellet,

kgs. nytorv og

Østerport st. altså meget

centralt. kun ...

Telefon: 25380291

Påske i Lønstrup

Dejligt feriehus med havudsigt

udlejes i påsken for

2800 kr excl. el.

Huset har alt i hvidevarer

+ brændeovn. Pla...

Telefon: 24947480

Skønt hus i spansk

bjergby

Godt byhus, 2 gode soveværelser

og tagterrasse

med en meget flot udsigt.

Adgang til internet. Competa

er en spænd...

Telefon: 40371994

www.udlejning-sydspanien.dk

Sommerhus ved

Vesterhavet.

forårs- eller sommerferie

i sommerhus 300 m.

fra Vesterhavet i slettestrand

i Jammerbugten. 7

sengepladser plus 2...

Telefon: 21160780

www.makrelvej.dk

Billig ferie i Skagen

Dejligt værelse til 2 personer

udlejes i skagen

med direkte udgang til

stor terasse med grill, havemøbler

m.v.. D...

Telefon: 22124665

Feriebolig Svaneke

Hyggeligt byhus i svaneke

Huset ligger øverst i byen

med udsigt over marker

mod vest og flot udsigt

over byens rø...

Telefon: 29926118

https://picasaweb.google.com

/102364346033051822215/

Vestergade10?authuser=0&fea

t=directlink

Charmerende hus

ved Limfjorden.

lille hus (bondehusvinduer),

parklignende have.

Vindfang, thekøkken,

stue, bad og hems. sydvest

vendt terasse.Hvalpsund...

Telefon: 98638767/

20836412

VESTERHAVET-

YDERSTE KLITRÆKKE

VeJlBY klIT-12 km.

fRA leMVIG,beliggende

i klitterræn, 1 minuts

gang fra havet udlejes

sommerhus,bygget

1990,84 k...

Telefon: 23987297

Sommerhus ved

Sejerø Bugt

Udlejes billigt-pris

pr.uge:2500 kr.i uge

27-28 og 31-32. (i uge

29,30 og i pinsen er det

udlejet).De øvrige uger...

Telefon: 97321347

Sommerferie i hus

i København

sommerferie i københavn

i hus og have ?

Dejligt hus med have lejes

ud i sommerferien.

Uge 27,28,29,30,31,32

hele ...

Telefon: 40309323

Sommerhus med

gæstehytte – Laven

ved Julsø

70 m2 træhus + gæstehytte.

2500 m2 fredelig,

lys naturgrund. Bådplads

ved Julsø. store terrasser

omkring huset. H...

Telefon: 21 28 83 16

www.bakbo-laven.dk

Fantastisk sommerferie

ved Det sydfynske Øhav

Hus til leje i svendborg.

Dejligt hus på 165 m2

placeret i centrum med

300 m til lille badestrand.

Udlejes i uge ...

Telefon: 22767520

Småland

småland – sommerhus i

naturskønne omgivelser

6 km fra Isaberg udlejes i

uge 29 og andre udvalgte

uger og weekende...

Telefon: 20775431

www.detgulehusismaaland.dk

Lejelejlighed i

København

Vore to 22-årige døtre og

deres jævnaldrende veninde

søger lejlighed i købehavn

fra 1. august - eller

der omkring...

Telefon: 25732145

Andelsbolig i

Charlottenlund

2 værelses andelsbolig på

69 kvm. Dejligt køkken og

badeværelse. Rolig beliggenhed

med grønt område

i stueplan 2....

Telefon: 57803287

-feriebolig i Skagen

Dejlig feriebolig på 45

kvm udlejes i skagen

200 meter til strand og

600 meter til centrum.

ovenpå 2 værelser med...

Telefon: 40647202

12 pers. feriehus midt i

Nationalpark Vadehavet

smukt,stråtækt, meget

hyggeligt langhus fra

1670. 180 m2.

stor grund m. bålplads og

gamle frugttræer beliggende

m...

Telefon: 75159482 -

60199482 - 40811133

www.rahede.mono.net

Stenhus i Bretagne

klassisk bretonsk stenhus

udlejes velegnet for

2-3 pers. I nordbretagne

ml Paimpol og Tréguier.

Ca.3 km til havet...

Telefon: 29468412

Reersø, Vestsjælland

Dejligt sommerhus på 82

m2, på stor lukket grund

udlejes i ugerne 24 - 28.

3 værelser med ialt 5 sovepladser.Huse...

Telefon: 28106970

Provence - ferielejlighed

sælges

Andel i dansk andelsf. på

7 uger. fast i skoleferien

uge 29-30-31 + 2x2 rl.

flot beliggende ejendom

med 10 feriel...

Telefon: 20129196

Sommerhus i

Grænselandet.

4-personers kalmarhus

ved flensborg fjord i Gråstenområdet.

Roligt, lukket,

børnevenligt område.

5 min. gang til ...

Telefon: 27121780

Ferielejlighed på

Frederiksberg/

København

Centralt beliggende, 2

vær. lejlighed m. køkken

og bad udlejes i påsken,

pinsen samt i ugerne

27/28/29/30. Metro ...

Telefon: 38193044

Børnevenlig sommerferie

i København

4 værelses lejlighed på

114 m2 i rolige omgivelser

på Indre nørrebro udlejes i

ugerne 27, 28, 30 og 31.

lejlighed...

Telefon: 40303694

Sort sol i

Tøndermarsken.

lej en hyggelig,

gammel,nyrenoveret

marskgård. Gården lejes

ud i hele uger og weekender.

Der er direkte adgang fr...

Telefon: 74738604

www.marskgaard.dk

København, City

lejl. på 80 m2 i Adelgade

mellem kgs. nytorv

og kongens Have udlejes

i påsken, weekends i foråret/efteråret

samt ...

Telefon: 40813118


Sommerhus Fur-1 række

120kvm sommerhus med

egen strandgrund (10m

til vandkanten)

stor stue med brændeovn,

plankegulv og nyt

køkken med ...

Telefon: 60887905

To naturskønt beliggende

sommerhuse udlejes

To naturskønt belliggende

sommerhuse ved krik Vig

udlejes. Husene ligger i

rolige omgivelser, 5km fra

Vesterhavet...

Telefon: 22417167

www.thyferiehuse.dk

Ferie direkte til

Christianshavn

kanal og havnen

Med en usædvanlig skøn

beliggenhed er en 90 m2

stor lejlighed til leje fra

uge 23-33

Der er alle bekvemmeligheder...

Telefon: 40536254

123hjemmeside.dk/christianshavn13

Andelslejlighed til

salg i København

Min søn sælger sin 2-vær.

lejlighed på Vesterbro, i en

stille gade tæt på byens

liv. 60 kvm, nyt badevær.,

to kæl...

Telefon: 56820399/

31506048

8 km. fra lufthavnen

i Nice

lille lejlighed med enestående

beliggenhed direkte

til havet med privat

strand og panorama udsigt

over Middelhave...

Telefon: 40536254

www.nice13.dk

Ferie i København

med søudsigt

stor, dejlig, lys og centralt

beliggende lejlighed på

Østerbro med fantastisk

udsigt over søerne. Gode

parkerings...

Telefon: 26605258

www.sortedammen.blogspot.

com

Aalbæk ved Skagen

særd.veludst.5pers.kalmarhus

ca 350m til

strand. stue komb. m/

køkken.2 sovevær m/enk.

senge+vær.m/etageseng.

Alt ly...

Telefon: 98425640

Ferie i penthouse

Kbh/Frb

lækker lys lejlighed på

frederiksberg - 140 m2 i

to etager. 2 soveværelser

- begge med dobbeltseng

stort køkken...

Telefon: 29433914

LÆSØ -

Påske,forår,sommer

Dejligt,lille kalmarhus,

56 kvm med brændeovn

på stor naturgrund(ca.

10000 kvm), ca. 2km fra

Vesterøhavn udlejes ...

Telefon: 98232138

Sommerhus i Hals

100 m2 hus på naturgrund,

tæt v. skov og hede.

100 m. til fin sandstrand.

nyrenoveret og

udbygget. 3 soverum

m. 7...

Telefon: 97 252538

SVERIGE - HALLAND

Rødt helårs træhus på

stor grund m/egen skov

og mange muligheder for

aktiviteter lejes ud i hele

uger. Tæt på lag...

Telefon: 56820399 el.

31506048

Nordvestsjælland

Hyggeligt ældre sommerhus

i naturskønt område

ved Vesterlyng

3 værelser, stue køkken

med brandeovn toilet og

bade...

Telefon: 23688671

Drømmer du om

Kroatien ?

en lækker lille lejlighed i

nærheden af split udlejes

i sommerperioden maj

til og med oktober. Der er

tale om mod...

Telefon: 21782870

Småland

180 m2 stor og meget

hyggelig ødegård (mangård)beliggende

ved

Tingsryd udlejes. ledig

i pinsen og sommerferien

ug...

Telefon: 20988368

www.delangske.dk

Sommerhus ved Bogense

Dejligt, lyst sommerhus

ved skåstrup strand. 90

kvm, 100 meter fra vandet

med panorama-havudsigt,

veludstyret med...

Telefon: 50185400

Huse udlejes i Svaneke

i sommerferie

To huse udlejes i svaneke.

1)140m2 - fire værelser

og stor have i uge 29+30.

Tlf:30182408

2)125m2 - tre værelse...

Telefon: 30182297

Påskeferie i København

145 kvm herskabslejlighed

på indre østerbro udlejes

i påskeferien til familie

eller par (ikke-rygere).

lejl. inde...

Telefon: 22481312

Sommerhus i første

række på Mols

stråtækt sommerhus

beliggende i første række

ved fuglsø strand på

Mols. sommerhuset ligger

på en stor naturgrund

...

Telefon: 25574103

http://www.123hjemmeside.

dk/egendal

Sommerferie i

København

stor, dejlig og meget lys

100 m2. lejlighed i stille

gade på nørrebro. stort

køkken-alrum med spiseafdeling

og da...

Telefon: 27783859

Lejlighed ved Dyrehaven

Jeg er i sommerhus i alle

weekender fra fredag

morgen til mandag aften

og i samtlige ferier. Derfor

udlejer jeg m...

Telefon: 30293363

Monaco/Roquebrune

storslået udsigt over

stranden, Middelhavet

og Monaco. ledige uger

i forsommeren. To værelses

lejlighed på den kl...

Telefon: 39403935

www.rivieraen.dk

Marielyst/Falster

800 m. fra Danmarks

bedste badestrand ligger

dette nyere (2004)

veludstyrede sommerhus.Huset

samt annekset

giver ...

Telefon: 29797494

Berlin City til superpriser

nyrenoveret, stilfuldt indrettet

lejlighed med fantastisk

beliggenhed og

udsigt (5. sal) ved Rosenthaler

Platz i ...

Telefon: 98911425

www.berlinferie.org

Fjellerup Strand

- Djursland

Dejligt, veludstyret 90m2

spahus til 5 personer,

200 m fra børnevenlig

badestrand med Blå flag

station. stor stue...

Telefon: 86153160

Feriehus Istrien Kroatien

Byhus i middelalderbyen

Vrsar - 1365 km fra

Rostock. 200m til marina

og børnevenlig strand.

Velegnet til 4x2 voks...

Telefon: 40 46 96 77

rubrikannoncer

KROPSSPROG.DK

Berlin fra kr. 746

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-

Cesky Raj Cesky Raj fra - kr. Action 1.620 Krakow kr. 1.335,- fra kr. 1.271

Prag kr. 1.055,-

Prag Prag fra kr. 1.221 Warszawa kr. 1.055,- fra kr. 1.312

Berlin

Berlin

kr.

kr.

1.110,-

1.110,-

London fra kr. 1.708 Budapest fra kr. 1.398

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-

Krakau kr. 1.110,-

SKI I TJEKKIET Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,-

Warszawa kr. 1.125,-

Warszawa kr. 1.125,-

Budapest kr. 1.110,-

Kontakt os: Budapest www.vm-rejser.dk kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ 36 SKIREJSER! 98 19 39 & 75 16 42 15

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

superpris

fra kr.

1.135,-

pr. person

Orloj-uret

Skolerejser Prag

egen bus 6 dage /3 næTTer

i flersengsværelse på hostel

Top 3 studiebesøg:

• Theresienstadt. 2 timers besøg i

den gamle arbejdslejr

• Besøg på Skoda-fabrikkerne

• Foredrag med tidl. ansat ved den

danske ambassade

Kontakt Tina

på tlf: 46 91 02 49

tian@team-benns.com

folkeskolen / 06 / 2012 / 55


Konfirmationssang?

Find inspiration i bogen

Om lidt er sangen klar...

Første og hidtil

eneste bog

om det

enestående

danske

fænomen,

lejlighedssange.

“ ..gennemfestlig

bog.. ”

Søren Vinterberg,

Politiken

432 sider

Kr. 298,-

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks førende i grupperejser til Berlin.

Kombinerer studietur og undervisning.

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

ØSTRIG

SKIREJSER

Se mere og bestil tilbud på smartphone:

....se også www.alfatravel.dk

56 / folkeskolen / 06 / 2012

NY BOG

med 2 indlagte

cd’er

FORLAGET VISTOFT

BESTILLES HOS: Forlaget Vistoft

tlf 8636 5800 • tm@forlaget-vistoft.dk.

SkolerejSer

- til konkurrencedygtige priser

Med bus, fly, skib eller tog i europa

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk

Europas STORBYER

Prag 6 dg. fra. 1.465,- Budapest 6 dg. fra 1.565,-

Berlin 4 dg. fra 1.395,- Paris 6 dg. fra 1.845,-

Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad

Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam

AKTIVE rejseprogrammer

Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,-

Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals

Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,-

Inkl. bus, aktiv. i 3 dage, helpension, og udflugt til Prag

2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

BESTIL INDEN 31.03 2012 til 2012-PRISER

NEUKIRCHEN - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ..2.268,-

NEUKIRCHEN - 7 dage/ 4 nætter fra kr. ..2.498,-

MATREI - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ......................2.528,-

“Vores skirejser til Østrig er Danmarks billigste

for skolegrupper. Vores priser er altid inkl.

indkvartering, halvpension, skileje og liftkort.

Skiområdet Wildkogel ved Neukirchen er optimalt

for skolegrupper og der er udfordringer

for såvel øvede som nybegyndere.”

Lise Sloth Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen

Ring GRATIS 8020 8870

info@alfatavel.dk - www.alfatravel.dk

Idrætslejrskole

såvel som alm. lejrskole. To idrætshaller

samt en svømmehal m.m.

SE NY HJEMMESIDE

Han Herred FrItIdscenter

Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev

Telefon 98 21 11 90 · Fax 98 21 25 22

Email mail@hhfritid.dk

www.hhfritid.dk

Besøg Danfoss Universe på Als

Og bo på det sjoveste vandrerhjem

www.visit-sonderborg.dk

Skolerejser

med fagligt indhold

Se de mange rejsemål og priser på

kilroygroups.com

Tlf.: 7022 0535

hol@kilroygroups.com

www.eurotourist.dk

Skolerejser i hele Europa

Tlf. 9812 7022

ITALIEN HOS HANNE

På hyggeligt familiehotel i Rimini ved

Adriaterhavets skønne sandstrand fra kr. 200/pers.

Nu også med 2 ferielejligheder.

Eller nær TOSCANA , 2 landhuse

Med pejsestue, køkken, 3 værelser, 2 wc og lille

have, udlejes hele året. Fra kr. 3.900/uge.

Hanne Astrup Pietroni

Tlf. +39 335 8239863

www.hotel-dalia.it

e-mail: hanne@hotel-dalia.it


dlf@dlf.org

www.dlf.org

H

Danmarks LærerForening

Vandkunsten 12 • 1467 københavn k

Telefon 3369 6300 • Telefax 3369 6333

FormanD

Lærer anders Bondo Christensen træffes i

foreningens sekretariat efter aftale.

sekreTariaTsCheF

Lærer hans ole Frostholm

sekreTariaTeT

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 8.30-16.00

og fredag klokken 8.30-15.00.

Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag

kl. 8.30-16.30

og fredag klokken 8.30-15.30.

serViCeLinjen,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende

dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen.

Her kan du få oplyst, om du skal henvende

dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv.,

om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken

8.30 til 16.00 og fredag fra klokken 8.30 til

15.00.

meDLemshenVenDeLser

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske

og tjenstlige forhold skal ske til den lokale

kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende

sig om konkrete sager om arbejdsskader og

psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration,

låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning

af foreningens sommerhuse.

konTingenTneDsæTTeLse

eLLer -FriTageLse

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov

eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Lån

Henvendelse om lån kan ske på telefon 3369

6300, eller der kan ansøges direkte på vores

hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån

på: www.dlf-laan.dk

5 skønne dage med kultur, natur og samvær

Påsken nærmer sig og Sinatur byder på masser af skønne feriedage og aktiviteter.

Vi har sammensat 3 fantastiske programmer spækket med kulturelle, inspirerende

og dejlige oplevelser der strækker sig over 5 dage i påsken. Det eneste du skal

gøre er at dukke op, så sørger vi for resten.

Bo enten på Hotel Skarrildhus i Midtjylland med skov og hede, på Hotel Gl. Avernæs

i Sydfyn eller på Hotel Frederiksdal i de smukke omgivelser ved Mølleåen.

Dato: fra d. 1.-5. april - med fuldt dagsprogram og forplejning.

DLF pris fra: 2.899 kr. pr. pers.

Se dagsprogrammet og book her: sinatur.dk/påske

D

D

H

Find os på Facebook (facebook.com/sinatur) og bliv vores ven, eller skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev på sinatur.dk

DH

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08

skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30,

tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal

Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog

arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og Skoleleder-Nyt.

Lærerstuderendes

Landskreds

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K.

Telefon 3393 9424,

ll@llnet.dk • www.llnet.dk

Formand

Lærerstuderende Tobias Holst.

Studerende kan søge rådgivning i

Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand

Lærer Gordon Ørskov Madsen

Træffes I sekretariatet efter aftale

Sekretariatschef

Lærer Frank A. Jørgensen

Hovedkontor

Kompagnistræde 32

Postboks 2225

1018 København K

Tlf: 7010 0018

Fax: 3314 3955

Email: via hjemmesiden

www.dlfa.dk

Kontaktoplysninger

Regionscentrene har åbent for personligt

fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler

du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Regionscentre

Odense

Klaregade 7, 1.

5000 Odense C

Tlf: 7010 0018

Esbjerg

Skolegade 81, 3.

6700 Esbjerg

Tlf: 7010 0018

Århus – Risskov

Ravnsøvej 6

8240 Risskov

Tlf: 7010 0018

Aalborg

C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg

Tlf: 7010 0018

København

Hestemøllestræde 5

1464 København K

Tlf: 7010 0018

Åbningstider

Man - tors: 10.00–15.30

Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

folkeskolen / 06 / 2012 / 57


uskolet

Ved Morten Riemann

for korte NYHeDer

nyt forsøg med

mindre undervisning

allerede fra 0. klasse

Flere og flere skoler sætter faget engelsk på

skemaet allerede fra 0., 1. eller 2. klasse. Om den

fremrykkede undervisning har positiv effekt, diskuteres

stadig, men de nye tiltag har allerede inspireret

andre områder. »På vores skole forsøger

vi os med færre undervisningstimer allerede fra

0. klasse«, fortæller lærer John Brogaard. »Med

flere frikvarterer og legetimer bliver eleverne

ganske enkelt bedre til at omgås hinanden, de

får skærpet deres sociale opmærksomhed, hvilket

hjælper dem til at blive bedre kammerater og

mere kreative mennesker«.

Blandt både politikere og skoleledere møder

forsøget imidlertid modstand. »Det lyder meget

moderne og alt muligt, og jeg anerkender, at den

slags kompetencer er væsentlige i en stadig mere

internationaliseret verden. Men i vores mindste

klasser bør der efter min mening stadig være

plads til hårdt arbejde og gode gammeldags færdigheder

som differentialregning og grammatik«,

siger en skoleleder, »det er trods alt kun børn«.

58 / folkeskolen / 06 / 2012

Hjemkundskabslærer

bliver ved med at misforstå

Ny Nordisk Skole

Børne- og undervisningsministeren vil reformere folkeskolen til det, hun

kalder Ny Nordisk Skole. Men det er ikke alle lærere, der er helt med på,

hvad denne betegnelse egentlig dækker over. »Det er en skøn idé, hun har

fået dér«, siger en begejstret hjemkundskabslærer Berit Frandsen. »Lad os

hylde vores nordiske køkken! Vores fantastiske traditioner for tilberedning

af de fineste råvarer, der afspejler de skiftende årstider!«

Flere på lærerværelset har forsøgt at forklare kollegaen, at der snarere er

tale om et nyt læringssyn. »Skole, Berit«, har vi sagt, »Ny Nordisk Skole. Se

her: S-K-O-L-E – siger sko-le«, men det har hidtil prellet af på den entusiastiske

lærer: »Åh, og alle de pragtfulde retter med mælkebøtter og grød, græs

og bær, svampe og tang og sølvbeder. Jeg elsker hele tankegangen bag disse

smagsoplevelser, disse dufte – vi har så meget at være stolte af herhjemme!«

Kollegerne har foreløbig opgivet, men der høres stadig klager over, at

hjemkundskabslærerens madpakker ofte udsender en »totalt »totalt mærkelig lugt«.

Uskolet er Folkeskolens s bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen,

virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artikartiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

Så kan de lærer det / 11

alt for korte

NYHEDER

Ny vikar »virkelig

nice«, rapporterer

12-årig, »han ligner

slet ikke en lærer«.

5.a overbeviste om,

at tilføjelsen »a« er

udtryk for en generelt

højere kvalitetsvurdering

end parallelklassens

»b«.

Lærer mener selv,

at han lige så godt

kunne være blevet

stand-up-komiker.

Hold kæft, hvor var

elev i 9.x stiv til

festen i fredags ifølge

referat mandag

morgen til dem, der

ikke var med.

Madpakke alligevel

ikke smidt i papirkurven.


Faglige dage i Tivoli giver sTejl læringskurve hos dine elever

Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter

ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej

op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor

hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi

bruger forlystelserne?

Læringskurve på

5g4.-6.

klasser

7-25 maj 2012

7.-10. klasser

og gymnasier

3-21 sep. 2012

pris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og Turpas

Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle

sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli.

Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets

Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i

samarbejde med Skoletjenesten.

Tilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler


Al henvendelse til:

Postboks 2139

1015 København K

Dansk · Børnehaveklassen

Leg og læring i en

magisk verden

• Lærerigt computerspil til de 5-7-årige

• 18 relevante læringsemner

• Differentieret læring med adaptiv

progression.

ABCiTY tilbyder leg og læring i et originalt og sikkert

børneunivers med over 20 spil, lærerige opgaver, godnathistorier,

drømmerejser, skattejagte og sange. Spillet

er bygget op omkring 18 læringsemner, der alle er relevante

i forhold til en god skolestart. Stemmer og musik

er indspillet af bl.a. Saseline, Povl Dissing, Anne Marie

Helger og Szhirley.

Få gratis prøveabonnement på alinea.dk.

ABCiTY fås også også som privatabonnement

– læs mere på abcity.dk.

“ Det giver sig selv, og det er nemt at prøve sig frem i de forskellige

missioner. Det er både skægt og lærerigt på mange planer.

Iben Stavnsbo Sørensen, læsevejleder, Sønder Omme skole


alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16703 · BureauLIST.dk) FS6-2012

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!