Læs som PDF - Folkeskolen

INSPIRATION FRA ALINEA 

portræt 

Hvem 

er 

Alice? 

De fleste kan huske en 

lærer, som kunne noget 

særligt. særligt. På Lynge Skole Skole 

var det Alice Höegh. 

Hør hende fortælle om 

45 års lærerliv. 

SIDE 16 

Flere skoler lukker 

Til sommer er hver femte folkeskole 

forsvundet siden kommunalreformen. 

SIDE 6 

INSPIRATION 

INSPIRATION 

INSPIRATION 

INSPIRATION 

Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea til til til til til til til til til til til til lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere og og og og og og og og og og og og skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk 

2012 

iSkriv.dk iLitt.dk Onlineprøver Onlineprøver til til dansk dansk ABCiTY ABCiTY Lynfingre Lynfingre Dansklandskabet Dansklandskabet Sms-noveller 

Sms-noveller 

Superbog Superbog Superbog Superbog d’dansk d’dansk d’dansk d’dansk Plot Plot Plot Plot Den Den Den Den første første første første læsning læsning læsning læsning Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Den Den Den Den sikre sikre sikre sikre læsning læsning læsning læsning Verden Verden Verden Verden fuld fuld fuld fuld 

af ord Freddy finder vej Denførstelæsning.dk Skrivevejen Skrivevejen Kanon Kanon i i 

folkeskolen folkeskolen folkeskolen Stavevejen Stavevejen Stavevejen Filmskolen Filmskolen Filmskolen Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til dansk dansk dansk Tid Tid Tid til til læseforståelse læseforståelse læseforståelse Øjne Øjne Øjne 

på på dansk dansk Dansk Dansk i Midten Midten Tid Tid til dansk dansk i overbygningen overbygningen Lette Lette bøger bøger Alt Alt Greb Greb om om Focus Focus on on MeMediepakker Har du bog, har du web! A A Piece Piece of of Cake Cake Happy Happy ParaParanoid noid noid Park Park Park Onlineprøver Onlineprøver Onlineprøver til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Pit Pit Pit Stop Stop Stop Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Du Du Du 

bist bist dran dran Ach Ach so! so! Der Der Sprung! Sprung! Gekko Gekko Français Français Formidable Formidable Super Super Readers Readers Format Format Sigma Sigma 

Faktor MaxiMat Matematik-tak Matematik-tak Læs Læs & & forstå forstå matematik matematik KonteXt KonteXt Konkrete Konkrete materimaterialeraler Matematrix Matematrix Matematikhåndbogen Matematikhåndbogen ElevLab ElevLab Kursus Kursus i trigonometri trigonometri 26 26 matemamatematikspiltikspil Onlineprøver Onlineprøver til matematik matematik Prøvesæt Prøvesæt i matematikfærdigheder matematikfærdigheder På På tur tur til Fra Fra natur natur til 

teknik teknik Ind Ind i biologien biologien Onlineprøver Onlineprøver til geografi geografi og og biologi biologi Ind Ind i geografien geografien Sig’natur Sig’natur 

Naturens Naturens Naturens Naturens univers univers univers univers Ny Ny Ny Ny PrismaTop PrismaTop PrismaTop Prisma Maps Maps Maps Fra Fra Fra natur natur natur til til til teknik teknik teknik Tror Tror Tror Tror Tror du du du du du det? det? det? det? det? Vidste Vidste Vidste Vidste Vidste du du du du du det det det det det 

det det Klar, Klar, Parat, Parat, Historie Historie Spot Spot på på – – Samfundsfag Samfundsfag Børn Børn i i Danmarks Danmarks 

historie historie historie historie historie Udkig Udkig Udkig Udkig Udkig fra fra fra fra fra historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon Find Find Find Find Find – – – – Ind Ind Ind Ind Ind i i i i historien historien historien historien historien Ind Ind Ind Ind Ind i i i i samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget Under Under Under Under Under samme samme samme samme samme 

himmel Udkig fra historiekanon Tavlebog Elevunivers Ordbanken 

SkolePro iSkriv.dk Denførstelæsning.dk Onlineprøver til dansk Lynfingre Dans 

oveller Superbog ABCiTY d’dansk iLitt.dk Plot Den første læsord 

Freddy finder vej Skrivevejen 

NYHED 

Denførstelæsning.dk 




Har Har Har du du du bog, bog, bog, har har har du du du web! web! web! 

MaxiMat 

Sig’natur Sig’natur 

Spot Spot Spot Spot Spot Spot på på på på på på – – – – – – Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Ordbanken 

Ordbanken 

Top Maps Fra natur til teknik 

06 

Forsker-Flugt Fra DPu 

14 forskere med speciale i it-didaktik rejser. 

Beklageligt, siger dekan Mette Thunø. 

SIDE 9 og 10 

Tæl laptops, og vind en iPad 2! 

Se det nye katalog på alinea.dk, og læs mere om konkurrencen. 

uhæmmet tænkning 

Eleverne i Innovatoriet på skole i 

Kalundborg øver sig i kreativ tænkning. 

SIDE 24 

nr. 06 / 22. marts 2012 / folkeskolen.dk

kritik 

Engelsk 

”Et spændende bekendtskab. 

(…) Meget vedkommende 

og relevant.” 

Folkeskolen 

Nu også 

til 4. klasse 

A Boost of English 

Boost er Gyldendals nye engelsksystem, der giver 

eleverne en aktiv sprogstart. Sprogtilegnelsen foregår 

især gennem leg, leg, sang og og mødet med original 

børnelitteratur. Den pædagogiske grundidé er 

baseret på spiralprincippet, der sikrer en naturlig 

faglig progression og læring i trygge rammer. 

A Digital Boost 

Systemets elementer byder på solide tekster og 

et stort udvalg af aktiviteter – både off- og online. 

Bøgerne indeholder en lang række rollespil, 

sprogspil og sanglege. Systemets i-bøger indehold- 

er lyttetekster og varierede webopgaver, der kan 

løses på den interaktive tavle eller på elevernes 

egne computere. 

Kr. 115,ex. 

moms 

- veje til viden 

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60 

13760

kritik 

»Folkeskolen – fagblad for undervisere« 

og tilhørende netmedier 

udgives af Danmarks Lærerforening. 

De redigeres efter 

journalistiske væsentlighedskriterier, 

og det er chefredaktøren, 

der har ansvaret for alt indholdet. 

Bladenes ledere udtrykker 

ikke nødvendigvis foreningens 

synspunkter. 

INSPIRATION 

INSPIRATION 

INSPIRATION 

INSPIRATION 

Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte Udvalgte materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer materialer fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea Alinea til til til til til til til til til til til til lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere lærere og og og og og og og og og og og og skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk skolefolk 

2012 





Har Har Har du du du bog, bog, bog, har har har du du du web! web! web! 

MaxiMat Matematik-tak Læs & forstå matematik KonteXt Konkrete materi- 

Sig’natur Sig’natur 

Spot Spot Spot Spot Spot Spot på på på på på på – – – – – – Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Ordbanken 

Ordbanken 

iSkriv.dk iLitt.dk Onlineprøver Onlineprøver til til dansk dansk ABCiTY ABCiTY Lynfingre Lynfingre Dansklandskabet Dansklandskabet Sms-noveller 

Sms-noveller 

Superbog Superbog Superbog Superbog d’dansk d’dansk d’dansk d’dansk Plot Plot Plot Plot Den Den Den Den første første første første læsning læsning læsning læsning Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Læseevaluering Den Den Den Den sikre sikre sikre sikre læsning læsning læsning læsning Verden Verden Verden Verden fuld fuld fuld fuld 

af ord Freddy finder vej Denførstelæsning.dk Skrivevejen Skrivevejen Kanon Kanon i i 

folkeskolen folkeskolen folkeskolen Stavevejen Stavevejen Stavevejen Filmskolen Filmskolen Filmskolen Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til til dansk dansk dansk Tid Tid Tid til til til læseforståelse læseforståelse læseforståelse Øjne Øjne Øjne 

på på dansk dansk Dansk Dansk i i Midten Midten Tid Tid til til dansk dansk i i overbygningen overbygningen Lette Lette bøger bøger Alt Alt Greb Greb om om Focus Focus on on MeMediepakker Har du bog, har du web! A A Piece Piece of of Cake Cake Happy Happy ParaParanoidnoid noid Park Park Park Onlineprøver Onlineprøver Onlineprøver til til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Pit Pit Pit Stop Stop Stop Cooperative Cooperative Cooperative Learning Learning Learning til til til fremmedsprog fremmedsprog fremmedsprog Du Du Du 

bist bist dran dran Ach Ach so! so! Der Der Sprung! Sprung! Gekko Gekko Français Français Formidable Formidable Super Super Readers Readers Format Format Sigma Sigma 

Faktor MaxiMat Matematik-tak Læs & forstå matematik KonteXt Konkrete materialeraler 

Matematrix Matematrix Matematikhåndbogen Matematikhåndbogen ElevLab ElevLab Kursus Kursus i i trigonometri trigonometri 26 26 matemamatema- Tilmeld dig Alineas nyhedsbrev i dag! 

tikspiltikspil Onlineprøver Onlineprøver til til matematik matematik Prøvesæt Prøvesæt i i matematikfærdigheder matematikfærdigheder På På tur tur til til Fra Fra natur natur til til 

teknik teknik Ind Ind i i biologien biologien Onlineprøver Onlineprøver til til geografi geografi og og biologi biologi Ind Ind i i geografien geografien Sig’natur Sig’natur 

Naturens Naturens Naturens Naturens univers univers univers univers Ny Ny Ny Ny PrismaTop PrismaTop PrismaTop Prisma Maps Maps Maps Fra Fra Fra natur natur natur til til til teknik teknik teknik Tror Tror Tror Tror Tror du du du du du det? det? det? det? det? Vidste Vidste Vidste Vidste Vidste du du du du du det det det det det 

det det Klar, Klar, Parat, Parat, Historie Historie Spot Spot på på – – Samfundsfag Samfundsfag Børn Børn i i Danmarks Danmarks 

historie historie historie historie historie Udkig Udkig Udkig Udkig Udkig fra fra fra fra fra historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon historiekanon Find Find Find Find Find – – – – – Ind Ind Ind Ind Ind i i i i i historien historien historien historien historien Ind Ind Ind Ind Ind i i i i i samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget samfundsfaget Under Under Under Under Under samme samme samme samme samme 

himmel Udkig fra historiekanon Tavlebog Elevunivers Ordbanken 

SkolePro iSkriv.dk Denførstelæsning.dk Onlineprøver til dansk Lynfingre Dans 

klandskabet Sms-noveller Superbog ABCiTY d’dansk iLitt.dk Plot Den første læsning 

Læseevaluering Den sikre læsning Verden fuld af ord Freddy finder vej Skrivevejen 

ABCiTY Cooperative Learning ABCiTY Filmskolen Tid til dansk læse 

forståelse Dansk i Midten Tid til dansk i overbygningen Øjne på dansk Kanon i folkeskolen 

d’dansk Lette bøger Alt Greb om ABCiTY Pit Stop Har du bog, har du web! A Piece 

of Cake Paranoid Park Onlineprøver til fremmedsprog Cooperative Learning til 

fremmedsprog Du bist dran Ach so! Der Sprung! Gekko Super Readers Français Formidable 

Focus on Onlineprøver til matematik Format Sigma 

Faktor Matematikhåndbogen Matematrix Læs & forstå matematik KonteXt Konkrete materialer 

Kursus i trigonometri MaxiMat Prøvesæt i matematifærdigheder ElevLab På tur 

til Sig’natur Fra natur til teknik Ind i biologien Onlineprøver til Geografi og biologi Ind i geografien 

Naturens univers Top Maps Top Leks Ny Prisma Spot på – Samfundsfag Ind i sam- 

Med nyhedsbrevet fra Alinea holder du dig løbende opdateret 

o m a l t d et , d u b e h øve r t i l d i n u n d e r v i s n i n g : nye m at e r i a l e r, 

pædagogisk litteratur, kurser, gode tilbud og meget mere. 

Du kan tilmelde dig via 2D-koden nedenfor, eller du kan 

tilmeld dig direkte på alinea.dk. 

portræt 

Hvem 

er 

Alice? 

De fleste kan huske en 

lærer, som kunne noget 

særligt. På Lynge Skole 

var det Alice Höegh. 

Hør hende fortælle om 

45 års lærerliv. 

SIDE 16 

Flere skoler lukker 

Til sommer er hver femte folkeskole 

forsvundet siden kommunalreformen. 

SIDE 6 

INSPIRATION FRA ALINEA 2012 

NYHED 

Top Maps Fra natur til teknik 

06 

Tæl laptops, og vind en iPad 2! 

Se det nye katalog på alinea.dk, og læs mere om konkurrencen. 

Forsidefoto: Bo Tornvig 

978-87-7993-813-7 (16524 · BureauLIST) 

Forsker-Flugt Fra DPu 

14 forskere med speciale i it-didaktik rejser. 

Beklageligt, siger dekan Mette Thunø. 

SIDE 9 og 10 

uhæmmet tænkning 

Eleverne i Innovatoriet på skole i 

Kalundborg øver sig i kreativ tænkning. 

SIDE 24 

Folkeskolen er fremstillet hos 

Stibo Graphic, der er miljøcertificeret 

af Det Norske Veritas 

efter ISO 14001 og EMAS. 

Papirfabrikkerne, der fremstiller 

Norcote og Maxi Gloss, er alle 

miljøcertificeret efter såvel ISO 

14001 som EMAS. 

129. årgang, ISSN 0015-5837 

Udebliver dit blad, så klik ind på 

folkeskolen.dk og klik på »Klag 

over bladleveringen« nederst 

til højre. 

Forhold/ændringer vedrørende 

fremsendelse af bladet: 

Telefon: 33 69 63 00 

E-mail: medlemsservice@ 

dlf.org 

Henvendelser til redaktionen 

Folkeskolen 

Postboks 2139 

1015 København K 

Telefon: 33 69 64 00 

E-mail: folkeskolen@dlf.org 

folkeskolen.dk 

Annoncer 

DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens 

Telefon: 70 27 11 55, fax: 70 27 11 56 

Hanne Birgitte Jørgensen 

chefredaktør, ansvarshavende 

hjo@dlf.org 

Bente Heger 

chefsekretær 

beh@dlf.org 

telefon: 33 69 64 00 

Henrik Ankerstjerne Hermann 

bladredaktør 

hah@dlf.org 

telefon: 33 69 64 01 

Karen Ravn 

webredaktør 

kra@dlf.org 

telefon: 33 69 64 06 

Journalister 

Pernille Aisinger, pai@dlf.org 

Esben Christensen, esc@dlf.org 

Lise Frank, lif@dlf.org 

Kasper Stougaard Andersen, 

ksa@dlf.org 

Helle Lauritsen, hl@dlf.org 

John Villy Olsen, jvo@dlf.org 

Maria Becher Trier, mbt@dlf.org 

Layout og grafisk produktion 

Datagraf 

Anmeldelser og meddelelser 

Stine Grynberg Andersen 

redaktør af anmeldelser 

sga@dlf.org 

telefon: 33 69 64 04 

Kontrolleret oplag 

Juni 2011: 76.928 

(Specialmediernes 

Oplagskontrol) 

Ugentlige læsere: 

175.000 

(1. halvår 2011) 

Index Danmark/Gallup. 


Faglige netværk: 

Specialpædagogik, 

Ernæring og sundhed. 

Abonnement 

Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org 

Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 

kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. 

Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et 

kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner. 

175.000 læsere 

Forretningsannoncer: folkeskolen@dgmedia.dk 

Stillings- og rubrikannoncer: folkestil@dgmedia.dk 

nr. 06 / 22. marts 2012 / folkeskolen.dk 

Forretnings- Stillings- 

Udgivelser annoncer annoncer Udkommer 

Folkeskolen nr. 8 29. marts 10. april 19. april 

Folkeskolen nr. 9 17. april 24. april 3. maj 

Folkeskolen nr. 10 27. april 7. maj 16. maj 

Folkeskolen nr. 11 10. maj 21. maj 31. maj 

!Men de kommunale 

politikere, som beslutter 

den konkrete indretning 

af skolerne, har ikke 

været i New York. De 

sidder i Holbæk og vil 

gerne genvælges. 

I fjor var der rekord i skolelukninger, og i år ser det ud til at blive næsten 

lige så blodigt, viser Folkeskolens årlige undersøgelse. Til sommer vil der i al stilhed 

være forsvundet omkring en femtedel af folkeskolerne, siden de nye kommuner overtog 

1.600 skoler ved kommunalreformen i 2007. 

Det er en kraftig ændring af den måde, vi driver skole på. Den er ikke besluttet og 

diskuteret som en strategi for at få bedre skoler. Det sker bare. 

Det kan godt være, at det mange steder kan være en god ide med større skoler. 

Men det er desværre ikke engang det, der sker. 

Mange kommunale politikere sætter sig desværre solidt mellem to stole. 

Forældreprotester får dem alt for ofte til kun at lægge skoler sammen på papiret. 

For eksempel i Holbæk, hvor politikerne sammenlagde 21 skoler til otte skoler – dog 

stadig fordelt på de samme 21 matrikler! 

Denne tendens kunne også ses sidste år, hvor 136 skoler blev til 60 skoler på flere 

matrikler. I år er de tilsvarende tal 120 skoler, som bliver til 50. 

Det betyder, at den afdelingsopdelte skole – ofte geografisk spredt – for længst er 

et faktum, uden at det har været genstand for politisk drøftelse, om det er den bedste 

skole. Det samme gælder de facto-aflivningen af klasselæreren. 

Papirsammenlægningerne betyder desuden, at man ikke høster de potentielle faglige 

og økonomiske fordele ved en stor skole. 

Til gengæld sparer man på skoleledelsen. 

Formanden for skolelederne, Anders Balle, råber vagt i gevær: 

»Vi ser kommuner skære 20-30, ja, helt op til 50 procent på ledelsen, og det bekymrer 

mig dybt, for det bliver svært at tilbyde lærerne den sparring, der skal til for 

at løfte kvaliteten af undervisningen«, siger han i dette nummer af Folkeskolen. 

Det er paradoksalt, for god skoleledelse bliver samtidig nævnt igen og igen ved 

skåltaler på topplan. 

I sidste uge var Anders Bondo og Christine Antorini til uddannelsestopmøde i New 

York. Sammen med 23 andre højtpræsterende lande ( Ja, Danmark er altså med her!) 

havde de fokus på blandt andet skoleledelse som et af de tre vigtigste indsatsområder. 

Bagefter lød de inspirerede. For eksempel sagde undervisningsminister Christine 

Antorini: 

»En af vejene, som mange også har nævnt her, er at have et tæt samarbejde med 

de professionelle ude i praksis – det er jo lærerne og skoleledelserne. Vi skal hele tiden 

have en dialog mellem det politiske og praksisfeltet«, sagde hun. 

Men de kommunale politikere, som beslutter den 

konkrete indretning af skolerne, har ikke været 

i New York. De sidder i Holbæk og vil gerne 

genvælges. Måske skulle Antorini og Bondo 

tage deres overtalelsesevner med ud i 

Hanne Birgitte Jørgensen, 

den kommunale virkelighed. For de er 

ansv. cHefredaktør 

nødt til at finde en måde at bygge bro 

HJo@dlf.org 

mellem New York og Holbæk på. Ellers 

forbliver de fine visioner i skåltalernes 

verden. 

Læs mere side 6. 

3

Friluftsliv i fokus 

– efter- og videreuddannelser 

Friluftsvejleder 

1-årig efter- og videreuddannelse der giver dig et praktisk 

og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og 

pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv (60 ECTS). 

NYT fra 2012! Nu også mulighed for at tage friluftsvejlederuddannelsen 

som fl eksibel uddannelse i moduler 

à 10 ECTS point. 

Ansøgningsfrist: 1. april 2012 

Studiestart: August 2012 

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv 

og udemotion 

Diplommodul under den pædagogiske diplomuddannelse 

i idræt med fokus på uderum som legeplads, 

motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik 

og projektudvikling- og ledelse (10 ECTS). 

Ansøgningsfrist: 15. maj 2012 

Studiestart: 15. august 2012 

Masterkurser i friluftsliv 

Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie, 

hvor de tre masterkurser: Natur, samfund og menneske 

• Læring, sundhed og velfærd • Politik, planlægning og 

forvaltning samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse 

som et fl eksibelt forløb på 1 år (60 ECTS). 

Ansøgningsfrist: 15. juni 2012 

Studiestart: September 2012 

Læs mere på www.centerforfriluftsliv.dk 

det natur- og biovidenskabelige fakultet 

københavns universitet 

4 / folkeskolen / 06 / 2012 

indhold 

6 

177 

skoler 

vil i år mærke, at 

politikerne igen lukker eller 

sammenlægger skoler. 

16 

portræt

24 

»Det vil betyde, at unge 

og med tiden voksne 

vil have en mere fælles 

forståelse af globale 

problemer og mulighederne 

for at løse dem«. 

Kronikken: 

Uddannelse til frihed, lighed og liv 

34 43 

Yes, vi har lavet en fejl! 

eleverne i Innovatoriet øver sig i 

kreativ tænkning. 

Storkøkken Storkøkken 

svendborg-lærer svendborg-lærer fortæller fortæller om om at at sætte sætte ramrammerne for, at 14-18 elever kan beslutte, planlægge 

og tilberede maden til en hel skole. 

HoS Alice vAr der ro 

Hun har aldrig hævet stemmen, for man skal ikke prøvet at overdøve børn, 

fortæller Alice Höegh, som har undervist i 45 år. 

à Oversigt 

44 

Anmeldelser 

Historiekanon 

– to udgivelser, vi 

har manglet? 

Aktualiseret . ........................../ 06 

Konfronteret . .......................... / 10 

Folkeskolen.dk . ....................... / 12 

Portrætteret . .......................... / 16 

Old School/New School . .........../ 22 

Kronik . ................................../ 24 

Debatteret . ............................/ 26 

Rapporteret . ........................../ 34 

Ny viden/Spot . ......................./ 38 

Læserrejse . ............................/ 40 

Lærer til lærer . ......................../ 43 

Publiceret . ............................./ 44 

Korte meddelelser . ................../ 48 

Job & karriere . ......................../ 48 

Ledige stillinger . ...................../ 49 

Bazar . .................................../ 54 

Uskolet . ................................/ 58 

folkeskolen / 06 / 2012 / 5

aktualiseret 

Hver femte skole er væk til sommer 

177 skoler bliver berørt, når kommunerne igen i år tynder kraftigt ud blandt landets folkeskoler. Dermed 

vil hver femte skole være enten lukket eller lagt sammen med andre siden kommunalreformen. 

TeksT HENRIK STANEK 

Politikerne rundt om i kommunerne har et 

godt øje til skolestrukturen, når de skal spare. 

Byrådene overtog 1.600 folkeskoler, da kommunalreformen 

trådte i kraft 1. januar 2007. 

Ifølge Undervisningsministeriet er det nu 

faldet med 212 til i alt 1.388 folkeskoler. 

Til sommer kommer yderligere 177 skoler 

fra 36 kommuner til at mærke politikernes 

interesse for antallet af skoler, og dermed vil 

hver femte skole være enten nedlagt eller lagt 

sammen med andre skoler siden reformen. 

Til sommer bliver 41 skoler nedlagt. 

120 skoler bliver slået sammen med en 

eller flere naboskoler til i alt 50 skoler med 

afdelinger på flere matrikler. 

16 skoler beholder deres selvstændighed, 

men får fælles ledelse med en naboskole. 

To skoler mister en afdeling på en anden 

matrikel. 

Fire nye skoler er ved at blive bygget som 

erstatning for lukkede skoler. 

Det viser Folkeskolens opgørelse af nedlæggelser 

og sammenlægninger i 2012, der 

har Danmarks Lærerforenings kredse som 

kilde. 

Trods færre skoler ser den gennemsnitlige 

klassekvotient ud til at holde sig omkring 

18-19 elever, fortæller skoleforsker Ning de 

Coninck-Smith fra Institut for Uddannelse og 

Pædagogik (DPU). 

Top 10 over sammenlægninger 

siden kommunalreformen: 

Holbæk: 21 skoler lægges sammen til otte. 

Haderslev: 20 skoler lagt sammen til ni. 

Hjørring: 15 skoler lagt sammen til fem. 

Skive: 14 skoler lagt sammen til seks. 

Vordingborg: 13 skoler lægges sammen til fem. 

Bornholm: 13 skoler lagt sammen til fire. 

Lolland: 13 skoler lagt sammen til fire. 

København: 12 skoler lagt sammen til seks. 

Helsingør: 12 skoler lægges sammen til fire. 

Tønder: 12 skoler lagt sammen til fire. 

6 / folkeskolen / 06 / 2012 

Politikerne skal finde 

modet til at nedlægge 

flere skoler, og de kan 

passende bruge krisen 

som undskyldning. 

Anders Balle 

»Det skyldes, at der fødes færre børn, 

kombineret med at nogle forældre reagerer 

ved enten at oprette friskoler eller flytte deres 

børn til eksisterende privatskoler, i det 

omfang de har plads. Langt op i 1970’erne 

havde folkeskolen næsten monopol, men 

det er for alvor brudt. Det er ikke kun et 

spørgsmål om, at forældrene ikke kan lide, at 

børnene skal cykle langt. De opretter typisk 

skoler, som de kender fra deres egen skoletid. 

Det kunne se ud, som om forældrene foretrækker 

ro, orden og disciplin«, siger hun. 

16 friskoler er anmeldt til at åbne til sommer 

som direkte konsekvens af, at den lokale 

folkeskole bliver nedlagt. 

Politikerne mangler mod 

Sidste år blev hele 246 skoler fra 52 kommuner 

udsat for kraftige ændringer i skolestrukturen. 

Selv om det falder til 174 i år, er 

det stadig et stort antal. Tendensen med at 

sammenlægge skoler ved at bevare de oprindelige 

matrikler og opdele dem i afdelinger 

fortsætter. Det bryder Anders Balle, formand 

for Skolelederforeningen, sig ikke om. 

»Når man bevarer skoler ved at gøre 

dem til afdelinger, opnår man ikke den klassekvotient, 

der skal til for at udløse en stor 

økonomisk gevinst. Nogle gange virker det til 

at være nemmere for politikerne kun at spare 

på ledelsen. Vi ser kommuner skære 20-30, 

Se om din skole bliver nedlagt. 

Klik ind på »Skolenedlæggelser«. 

à folkeskolen.dk 

ja, op til 50 procent på ledelsen, og det bekymrer 

mig dybt, for så er det svært at tilbyde 

lærerne den sparring, der skal til for at løfte 

kvaliteten af undervisningen. Dertil kommer 

problemer med beslutningskompetence og 

kommandoveje«. 

Anders Balle ser hellere, at kommunerne 

nedlægger flere skoler. 

»Det er politisk betændt, men politikerne 

skal finde modet til at gøre det, og de kan 

passende bruge krisen som undskyldning«, 

siger han. 

I Holbæk mistede politikerne netop modet 

til at føre kniven. I stedet samler de alle 21 

skoler til otte skoler med tilsammen 21 matrikler. 

De mindste afdelinger får kun elever 

fra 0. til 6. klasse. 

»For et par år siden beskrev et analysefirma 

11 scenarier, der alle indebar skolenedlæggelser. 

Det skabte så meget ballade, at byrådet 

lovede at lade være med at lukke skoler. Men 

forældre er sjove. Nogle kæmpede med næb 

og kløer for at bevare den lokale skole, og nu 

reagerer andre med at flytte deres børn på 

privatskole, fordi de ikke vil være med til et 

skoleskift efter 6. klasse«, siger Bjørn Hansen, 

formand for Holbæk Lærerkreds og medlem 

af hovedstyrelsen i DLF. 

Udsigt til flere nedlæggelser 

Lærerkredsene giver flere eksempler på 

byråd, der er endt med at gribe langt mindre 

ind, end der oprindeligt var lagt op til. Det 

betyder ikke, at det er slut med at nedlægge 

flere skoler. 212 er forsvundet siden kommunalreformen, 

og sidste år sagde kommunalforsker 

Roger Buch fra Journalisthøjskolen i 

Aarhus til Folkeskolen: 

»Op til kommunalreformen i 2007 sagde 

både forskere og skolefolk, at der ville blive 

nedlagt 300 skoler. Men vi ender nok med 

500-600«. 

En række kommuner er i gang med at 

analysere deres skolestruktur og nedlægger 

måske skoler, når de får en ny chance til næste 

år. I andre er der ingen vej udenom, fordi 

økonomien strammer, og børnetallet falder, 

lyder det fra flere lærerkredse. 

freelance@dlf.org

DLF: Overenskomsten 

skal handle om mere 

end løn 

Der er ikke udsigt til store lønstigninger, derfor vil DLF forsøge at få 

projekter om for eksempel inklusion til at indgå i forhandlingerne 

om lærernes overenskomst. 

TeksT MARIA BEcHER TRIER 

Din lønseddel vil ikke blive præget af store 

lønstigninger de kommende år. Det vurderer 

både kommuner og Danmarks Lærerforening. 

På det private arbejdsmarked er der udsigt 

til meget små lønstigninger over de næste to 

år. Sådan et resultat smitter af på lærernes 

udsigter til lønforhøjelse, mener formand for 

overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov 

Madsen. 

»Vi forventer en meget lille ramme. Derfor 

prøver vi at målrette vores krav mod generelle 

lønstigninger. Det er vores første prioritet i 

den medlemsdebat, som vi skal i gang med 

nu. Men samtidig kunne vi godt tænke os at 

forny den måde, vi taler overenskomst på. Vi 

kan ikke få en hel masse mere i løn. Så må vi 

tænke noget nyt ind i overenskomsten«. 

Hovedstyrelsens foreløbige krav er nu 

sendt ud til debat mellem medlemmerne. 

Gordon Ørskov håber, at lærerne vil være 

med til, at man i overenskomsten prøver at 

blive enige med de offentlige arbejdsgivere 

om nogle projekter, der på lidt længere sigt 

vil lette lærernes arbejde. De nye udspil skal 

ses som et modsvar til den debat, som både 

KL og regeringen har søsat, og som alene 

handler om, at lærerne skal undervise mere 

for at redde økonomien her og nu. 

»Det større pres, som lærerne bliver udsat 

for, går ud over kvaliteten og medfører et arbejdsmiljøproblem. 

Der er en stor inklusionsopgave, 

og der bliver afskediget lærere. Det vil 

sige, at færre lærere skal varetage undervisningen 

af det samme antal børn. Vi må kigge på, 

om vi kan bygge nogle tiltag ind i overenskomsten, 

som kan forbedre lærernes mulighed for 

at løse opgaven«, siger Gordon Ørskov. 

Men det er KL ikke umiddelbart lydhør 

Hovedstyrelsens foreløbige krav 

til Overenskomst 13 

Generelle procentvise lønstigninger bundet op på 

en reguleringsordning, så lønnen følger det private 

arbejdsmarked. Forhøjelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension, 

så alle kommer på A-sats. Forhandling 

af midlerne i specialundervisningstillæggene og et 

permanent lønsystem for ansatte på frie skoler. 

Sikring af, at lærere med flere har de nødvendige 

kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret. 

Sikring af, at lærerne kan leve op til kravene i lovgivningen. 

Iværksættelse af konkrete initiativer, der sikrer, at 

inklusionsopgaven kan løses kvalificeret. 

Iværksættelse af konkrete initiativer, der styrker 

forudsætningerne for, at lærere med flere kan blive 

længere på arbejdsmarkedet. 

Forbedrede fysiske rammer for at kunne løse opgaverne 

på arbejdspladsen. 

Matematik 

Faglig læsning 

i matematik 

Læs & forstå matematik 

giver læreren den nødvendige 

viden samt et overskueligt 

redskab til at arbejde faglig 

læsning matematik. 

Kr. 375,- ekskl. moms 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

folkeskolen / 06 / 2012 / 7 

16542_læs_og_forstå_1/3splt_FS2_2012.indd 1 16/01/12 13.14 

(16542 · BureauLIST.dk) FS2-2012 · Forbehold for prisstigninger og trykfejl

aktualiseret 

over for ifølge formand for KL’s løn- og personaleudvalg 

Michael Ziegler. 

»Modellen signalerer, at vi ikke har tillid 

til, at de lokale aktører selv kan vurdere, 

hvilke projekter det er vigtigt at sætte fokus 

på for at opnå en optimal kommunal opgaveløsning. 

Derfor ros til forsøget med at finde 

nye kommunale veje, men også en advarsel 

om, at den vej, man har fundet, ser ud til at 

være en blindgyde«. 

Efteruddannelse og inklusion 

Den hårde udmelding får dog ikke DLF til at 

droppe muligheden for at få projekter med i 

overenskomsten. Projekterne kan kobles med 

mere almindelige overenskomstkrav som 

eksempelvis efteruddannelse. 

»Efteruddannelse er en vigtig forudsætning 

for at kunne matche den opgave, som 

8 / folkeskolen / 06 / 2012 

NYE UDFORDRINGER? 

FLERE MULIGHEDER? 

Tag en pædagogisk kandidatuddannelse på Aarhus Universitet 

i Aarhus eller i København (Campus Emdrup). 

• Didaktik 

• Generel pædagogik 

• It-didaktsk design 

• Pædagogisk filosofi 

• Pædagogisk antropologi 

• Pædagogisk psykologi 

• Pædagogisk sociologi 

Ansøgningsfrist 1. april 

Mere information: edu.au.dk/kandidat 

Vi vil gerne udvikle vores 

arbejdstidsaftale og udnytte 

det kæmpe potentiale, 

aftalen har. Vi ønsker 

ikke at ændre den. Men vi 

er forberedt på, at der kan 

komme krav om arbejdstiden 

fra arbejdsgiverne. 

Gordon Ørskov Madsen, 

formand for overenskomstudvalget i Dlf 

lærerne står over for. Det kunne også være 

at kigge på inklusionsopgaven. Kan vi sætte 

projekter i gang, der gør, at man kan løse den 

større inklusionsopgave, som man får i normalklasserne, 

efterhånden som man flytter 

elever fra specialklasser til normalklasser?« 

Hovedstyrelsen har set på Herning, hvor 

man har valgt at investere i efteruddannelse, 

for at lærerne er klædt bedre på til at inkludere 

flere elever i normalklasserne. 

»Det er en investering i fremtiden. Det er 

noget, der over tid tjener sig ind, og det er 

sådanne projekter, vi gerne vil ind at pege 

på«, siger Gordon Ørskov. 

Medlemsdebat indtil 8. juni 

Hovedstyrelsens foreløbige bud på krav er 

sendt ud til debat blandt medlemmerne. 

Kredsene skal samle op på medlemsdebatten 

inden 8. juni. DLF’s kongres vil så vedtage 

de endelige krav i september. KL er klar med 

krav efter sommerferien. Overenskomstforhandlingerne 

begynder sidst på året og skal 

være afsluttet 1. april næste år. 

mbt@dlf.org 

AU 

AARHUS 

UNIVERSITET 

INSTITUT FOR UDDANNELSE 

OG PÆDAGOGIK (DPU)

DPU ryddet for it-forskning 

Farvel til it-forskning på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). 14 forskere med speciale i it i 

folkeskolen har samlet forladt DPU i Emdrup. De har valgt Aalborg Universitet frem for Aarhus. 

TeksT JOHN VILLy OLSEN 

14 DPU-forskere har rykket teltpælene op og 

er flyttet til Aalborg Universitets københavner-afdeling 

i Sydhavnen. 

»Havde vi ikke gjort det, ville vores forskningsmiljø 

være blevet ødelagt. Det har taget 

over ti år at opbygge det. Alt det ville være 

spildt«, siger professor Birgitte Holm Sørensen, 

der er leder af forskergruppen. 

Ledelsen på Aarhus Universitet – som 

DPU nu er en del af – havde krævet, at itforskerne 

flyttede til Aarhus, hvor de skulle 

integreres i det datalogiske og digitale forskningsmiljø, 

som ligger dér. 

Valgresultat 

I oktober 2011 blev der udskrevet valg til Lærerstandens Brandforsikrings generalforsamling. 

Der skulle i 3 valgområder vælges kandidater tilhørende henholdsvis 

folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområderne 

uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til 

undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en 

periode på 4 år fra den 1. maj 2012. 

Valgområde 1 og 2 Storkøbenhavn 

Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 delegerede 

for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet ere kandidater 

end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: 

• Lærer Jørgen Stampe, Hellerup, medlemsgruppe 1. 

• Formand Jan Trojaborg, København, medlemsgruppe 1. 

• Lærer Steen Jeppesen, Hvidovre, medlemsgruppe 1. 

• Områdeleder Bodil Stauning Jensen, Frederiksberg, 

medlemsgruppe 2. 

• Lektor Jørgen Sander Laursen, København, medlemsgruppe 2. 

• Cand.pæd. Torben Schmidt, Holte, medlemsgruppe 2. 

Valgområde 3 Nordsjælland 

Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 

1 delegeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der 

ikke opstillet ere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved 

fredsvalg blev: 

Men det aarhusianske forskningsmiljø er 

ikke rettet mod folkeskolen, så det ville DPUforskerne, 

der er specialister i folkeskolen, ikke. 

Konkurrenten Aalborg Universitet så lynhurtigt 

muligheden og opslog 14 it-folkeskole-didaktiske 

stillinger, som de 14 forskere søgte og fik. 

Ledelsen på Aarhus Universitet siger i dag, 

at de 14 forskere godt kunne være fortsat som 

folkeskoleforskere i Aarhus, men det var ikke 

det indtryk, DPU-forskerne fik i forhandlingsprocessen, 

fortæller de. Omvendt meldte 

ledelsen på Aalborg Universitet klart ud fra 

start, at den satsede på forskning i netop folkeskolepædagogik. 

»Nu er DPU så renset for it-didaktik.Det er 

mærkeligt, at man i 2012 kan have en pædagogisk 

forskningsinstitution uden it-didaktisk 

• Skoleinspektør Finn Jellingsø, Hillerød, medlemsgruppe 1. 

• Lærer Merete Svalgaard Knuhtsen, Snekkersten, medlemsgruppe 1. 

• Ledig plads, medlemsgruppe 2 

For medlemsgruppe 2 har vi ikke modtaget nogen kandidattilmeldinger, 

pladsen er derfor ledig. Det af bestyrelsen nedsatte valgudvalg 

vil bistå med at nde en kandidat til den ledige plads jf. vedtægternes 

§ 8a. Denne kandidat skal efterfølgende godkendes af generalforsamlingen. 

Venlig hilsen 

Knud Erik Bang Jørn Anker-Svendsen 

Formand Adm. direktør 

forskning«, siger en af forskerne, Mie Buhl. 

Danmarks Lærerforening, DLF, ser det som 

en »katastrofe«. 

»Det er meget beklageligt, at gruppen af 

DPU-medarbejdere må søge andre græsgange. 

Nu bliver sammenhængen mellem skolefag 

og it revet over, og det er netop viden om it 

i fagene, vi har brug for«, siger formand for 

skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF 

Bjørn Hansen. 

De 14 udbryder-forskere indvier deres nye 

forskningslaboratorium i Sydhavnen den 20. 

april. 

jvo@dlf.org 

På næste side konfronterer Folkeskolen dekan 

på Aarhus Universitet Mette Thunø. 

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S 

Farvergade 17 • 1463 København K • Tlf 3311 7755 • www.lb.dk 

folkeskolen / 06 / 2012 / 9

konfronteret kritik 

»DPU skal integreres 

i Aarhus Universitet« 

JOhn Villy OlsEn SPøRgER MEttE thUnø svarer: 

Det virker mærkeligt, at man i 2012 kan 

have en pædagogisk forskningsinstitution 

som DPU, der er renset for it-didaktisk 

forskning? 

»Vi er ved at gøre det tidligere DPU til en 

mere integreret del af de samlede aktiviteter, 

som vi har på det nye hovedområde, vi kalder 

Arts, og som jeg er leder af. Jeg ville samle 

it-miljøet dér, hvor det er stærkest, og det er 

det på campus Aarhus«. 

Men det er jo ikke et miljø, der er specialiseret 

i folkeskolen? 

»Vi beskæftiger os med it-pædagogik i hele 

spektret fra grundskole til ungdomsuddannelser 

og universitet«. 

Kan du ikke høre fornuften i, at de 14 it-folkeskole-forskere 

hellere ville være i et 

forskningsmiljø, der er specialiseret i folkeskolen, 

nemlig DPU? 

»Det gav mening at samle kræfterne om it og 

pædagogik i Aarhus, hvor der er et kæmpestort 

forskningsmiljø omkring it, datalogi og 

medier i forvejen. DPU har jo også en afdeling 

i Aarhus, hvor op imod halvdelen af DPU’s 

studerende nu bliver undervist, og hvor der 

10 / folkeskolen / 06 / 2012 

naturligvis også findes forskning i folkeskolen. 

Jeg beklager meget, at de 14 it-didaktiske 

forskere har forladt Aarhus Universitet. Jeg 

havde håbet, at de ville være med til at gøre 

vores forskning i it-pædagogik endnu mere 

nuanceret«. 

Danmarks Lærerforening kalder det en katastrofe, 

at der ikke længere er it-didaktisk 

folkeskoleforskning på DPU? 

»Vi opruster jo på it-pædagogikken. Vi slår 

stillinger op nu. Det kan godt være, at stillingsbetegnelsen 

ikke bliver ’i folkeskolen’, 

men der vil også fremover være it-pædagogisk 

forskning i forhold til folkeskolen. Det vil 

bare ikke være i Emdrup. Det vil komme til at 

foregå på campus Aarhus i krydsfeltet med 

andre fagligheder. Det har jeg svært ved at 

betegne som en katastrofe«. 

Det virker uklogt at skille it-didaktisk forskning 

i folkeskolen fra folkeskolens fag? 

»Vi ville samle den it-didaktiske forskning i 

Aarhus. Jeg havde meget gerne set, at DPUforskerne 

kunne have været med til at forske 

på en mere tværdisciplinær måde i stedet for 

kun at forholde sig til it og folkeskolen«. 

foto: simon Jeppesen 

14 forskere med speciale i it-didaktik i folkeskolen har samlet forladt Institut for Uddannelse og Pædagogik 

(DPU), der i dag er en del af Aarhus Universitet. Det beklager dekan ved Aarhus Universitet Mette Thunø. 

Forskerne er i stedet blevet ansat på Aalborg Universitet, og DPU er nu tømt for it-didaktisk forskning. 

Er I rent ud sagt ved at slagte det, som Bertel 

Haarder har kaldt lærernes universitet, 

altså DPU? 

»Overhovedet ikke. Vi laver den her udviklingsproces 

for at styrker forskning og uddannelse 

– også for lærerne. Og vi åbner jo nye muligheder 

for lærerne i det vestlige Danmark«. 

Er ledelsen på Aarhus Universitet egentlig 

sit ansvar for folkeskolen bevidst? 

»Vi tager ansvaret for at styrke uddannelserne 

og forskningen relateret til førskoleområdet 

og grundskolen meget alvorligt. Og lige 

netop derfor har Aarhus Universitet indgået 

en fusion med det tidligere DPU«. 

Regeringen har sat en halv milliard kroner 

af til it i folkeskolen blandt andet for at 

styrke kompetencer hos børn og unge, som 

landet skal leve af fremover. Men Aarhus 

Universitet vender det døve øre til? 

»Aarhus Universitet vender ikke det døve øre til. 

Vi vil gerne bidrage til udvikling af brugen af it i 

folkeskolen. Vi er naturligvis opmærksomme på 

de signaler, der kommer fra regeringen, og vi er i 

fuld gang. Det sker bare i en ny organisering«. 

jvo@dlf.org

Kæmpe fest i LIC 

Masser af tilbud – tjek selv på www.lic.dk 

Plint 3 

Teak holder med 3 stk. potter i keramik. 

B33 x D11 x H11 cm. 

Før 379,- 

Batteridrevet bore-/skruemaskine 

PSR 18 LI-2. Intelligent Bosch Power- 

Control og integreret gearskift – optimal 

kraft til alle opgaver. Lithium-ion batteri. 

18 V, 1,3 kg 

Før 1.395,- 

899,- 

Spar 496,- 

219,- 

Spar 160,- 

Smykketræ 

Højglanspoleret aluminium, 28 cm 

Før 319,- 

189,- 

Spar 130,- 

Priserne er gældene 18. – 31. marts 2012 eller så længe lager haves 

Aalto vase 

Opal eller klar, 16 cm 

Før 639,- 

Støvsuger S 762 

2000 W. Elektronisk 

sugestyrkeregulering 

med 6-trin. Super Air 

Clean-filter SF-SAC 30. 

Inkl. 3 ekstra mundstykker 

Før 1.399,- 

140x200 cm, 250 g 

(999,-)* 

339,- 

Spar 300,- 

949,- 

Spar 450,- 

Se hele kataloget 

fra LIC her: 

140x200 cm, 280 g 

(1.199,-)* 

Tilbud 399,- Tilbud 429,- 

Goose Step sommerdyne 

Moskusdun. Nu behøver du ikke ligge vågen ved tanken om varme 

og fugtige tropenætter i soveværelset! Eksklusiv 3-kammersyet 

sommerdyne, forsynet med ’luftventiler’, der sørger for at 

kroppen holdes behageligt tempereret 

Varehuse 

Herlev · Turbinevej 9 · herlev@lic.dk 

Aarhus, Skejby · Jens Olsens Vej 9 · aarhus@lic.dk 

www.lic.dk · Tlf. 4485 4600 

LIC Netshop 

www.lic-netshop.dk

12 / folkeskolen / 06 / 2012 

NYHEDER FRA NEttE t 

Antorini og Bondo ved mødebordet 

Lærerne har nøglen 

Politikere kan reformere, så meget de vil, uden veluddannede 

og motiverede lærere nytter det ikke. Det blev fastslået på skoletopmøde 

i New York. 

TeksT LouisE WitH 

Sammen med repræsentanter fra 23 andre 

uddannelsesmæssigt velfungerende 

lande som Sverige, Japan og Holland drog 

DLF-formand Anders Bondo Christensen og 

børne- og undervisningsminister Christine 

Antorini i sidste uge til skoletopmøde i New 

York, inviteret af den amerikanske undervisningsminister 

Arne Duncan og de amerikanske 

lærerorganisationer samt OECD. 

Det var andet år i træk, at topmødet - der 

hedder International Summit on the Teaching 

Profession - blev afholdt. Formålet er 

en forbedring af undervisningssystemerne 

gennem gensidig inspiration. I år var der tre 

hovedtemaer, skoleledere, rekruttering og 

lærere, der kan undervise i det 21. århundredes 

kundskaber, på uddannelsestopmødet i 

New York. 

Men veluddannede og motiverede lærere 

er vigtigst af alt, fastslog blandt andre 

OECD’s vicedirektør og særlige rådgiver for 

uddannelse Andreas Schleicher over for Folkeskolen 

efter sit oplæg. 

»Kvaliteten af et uddannelsessystem kan 

aldrig blive bedre end kvaliteten af dets lærere. 

Ingen reformer fører til noget godt, hvis 

de ikke implementeres rigtigt ude i klasseværelserne«, 

sagde Andreas Schleicher, der i 

øvrigt er manden bag Pisa-testen. 

»Regeringerne har måske nok teten, når 

det handler om at designe politikken, men 

hvis de vil føre den ud i livet, så er de nødt til 

at inddrage lærerne fra begyndelsen«, påpegede 

Andreas Schleicher. 

Lærerformand Anders Bondo Christensen 

kunne ikke være mere enig. 

»Vi har endnu en gang fået bekræftet, at 

kvaliteten af skolesystemet står og falder 

med kvaliteten af lærerne«, sagde han til 

Folkeskolen efter mødet. 

Christine Antorini hæftede sig ved en 

anden pointe fra mødet, nemlig en påvisning 

af, at et godt samarbejde mellem professionelle 

og politikere er befordrende for kvaliteten 

i skolerne. 

»I Danmark er det samarbejde en meget 

stærk tradition og nærmest noget, vi tager 

for givet. Men sådan er det ikke i alle lande«, 

sagde børne- og undervisningsministeren. 

freelance@dlf.org 

Læseforsker skyder 

nationale test ned 

Med multiple-choice-opgaver, 

hvor der er 20 procent sandsynlighed 

for at svare rigtigt, hvis 

man gætter fuldstændig tilfældigt, 

er det svært at udarbejde 

opgaver, som kun de allerdygtigste 

elever kan svare rigtigt 

på. Dermed er der en grundlæggende 

præmis i de nationale test 

i læsning, der ikke fungerer, siger 

læseforsker og lektor Holger 

Juul, Københavns Universitet. 

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 

vil alligevel ikke ændre det nuværende 

opgavedesign, siger kontorchef 

Tine Bak. »Vi har en eksperts 

ord for, at alle elever får en 

sikker bedømmelse i de nationale 

test«, tilføjer hun. »Og Holger 

Juul har ikke set alle opgaverne i 

opgavebanken«. 

Fyrede lærere 

på jobjagt på 

naboskoler 

Faldende elevtal og nye strukturer 

samt besparelser på 11-12 

millioner kroner på specialområdet 

får Norddjurs Kommune til at 

skære 14 lærere fordelt på fem 

skoler væk. 

samtidig er der på tre andre 

skoler i alt brug for fire nye lærere. 

Derfor er lærerne på de fem 

skoler i den noget specielle situation, 

at de den 20. marts finder 

ud af, om de er blandt de 14 

lærere, der er i overskud. Herefter 

har de frem til den 26. marts til 

at besøge de tre skoler, hvor der 

er behov for nye lærere. Den 28. 

marts får lærerne så at vide, om 

de har fået en af de fire ledige 

stillinger.

Psykolog: inklusion er 

et fælles anliggende for 

skole, forældre og børn 

Hvis der fandtes lette løsninger 

til inklusion, var man for 

længst begyndt at bruge dem, 

vurderer psykolog Jørn Nielsen. 

Men det er altid vigtigt 

at etablere et samarbejde, der 

involverer forældrene og rækker 

ud over det pædagogiske 

område. 

»Jeg har aldrig mødt et 

barn, der ønsker at blive set på 

som et problem. Børn ønsker 

at lykkes, og det skal vi hjælpe 

dem med. Men skolen kan ikke 

klare det alene. Alle omkring 

barnet skal bidrage«, sagde 

Jørn Nielsen, da han talte for 

cirka 80 forældre på Rosenvangskolen 

i Aarhus. 

Antorini lukker øjnene for 

Flere lærere bliver syge 

af jobbet 

Arbejds- og Miljømedicinsk 

Klinik på Nykøbing Falster Sygehus 

har de seneste år set 

en kraftig stigning i antallet af 

lærere, der bliver syge af deres 

arbejde. Især mangel på uddannelse 

i at undervise elever 

med specielle behov presser 

lærerne. 

»Sammenlignet med tidligere 

er antallet af personer med 

psykisk belastende arbejdsmiljø 

steget de seneste år, og vi ser 

en del lærere iblandt dem, der 

bliver henvist hertil«, fortæller 

psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk 

Klinik Johanne Andersen. 

Klinikken dækker den 

del af Region Sjælland, der går 

fra Næstved og sydpå med Lolland 

og Falster. 

læs flere 

nyheder på: 

sprogforskningen • Rejsegilde for 

DLF-hotel 

»På baggrund af den forskning, 

der er til rådighed på nuværende 

tidspunkt, er det ikke muligt med 

sikkerhed at vurdere, hvilken effekt 

modersmålsundervisning vil have 

på elevernes faglige niveau i øvrige 

fag«. Sådan besvarer børne- og 

undervisningsminister Christine 

Antorini et paragraf 20-spørgsmål 

fra Enhedslistens Rosa Lund. 

Professor i parallelsproglighed 

ved Københavns Universitet 

Anne Holmen undrer sig, selv om 

hun medgiver, at det er svært at 

give entydige forskningsmæssige 

svar på, hvad der løfter tosprogede 

elevers faglige niveau. 

Kredsformand 

springer ud 

foto: Palle Peter skov 

Han er ikke gammel nok til efterløn. 

Han har ikke et nyt job i 

udsigt. Han er ikke medlem af 

en a-kasse. Alligevel springer 

formand for Vends Herreds 

Lærerkreds Heine Kristensen 

nu ud i livet som fri fugl på arbejdsmarkedet. 

»Min drøm er at se, hvad 

livet uden for lærerlivet og 

kredsformandslivet er«, siger 

Heine Kristensen. 

»God undervisning er den 

vigtigste faktor, og der er ingen 

tvivl om, at socio-økonomi, familiestruktur 

og trivsel også spiller 

en rolle. Men de rigtig mange 

undersøgelser, der er foretaget 

verden over, ender alligevel med 

at konkludere, at man ikke kan 

fjerne betydningen af sprog 

– slet ikke det stærkeste af elevernes 

sprog«, siger hun. 

Hun er derfor ikke i tvivl om, 

at en beherskelse af modersmålet 

styrker elevernes lærings- og 

uddannelsesmuligheder. 

lif@dlf.org og esc@dlf.org 

New York-topmøde 2012 

DLF-formand Anders Bondo og undervisningsminister Christine Antorini bloggede 

fra topmødet i New York – læs deres indtryk og tanker på à folkeskolen.dk 

Minister vil modernisere 

den nordiske 

skolemodel 

Undervisningsminister Christine 

Antorini har nedsat en gruppe 

af eksperter, der skal se på, 

hvad den nordiske skoletradition 

gør godt, og hvad der skal til for 

at forbedre dagtilbud, skolen og 

ungdomsuddannelserne. Målet 

er, at der sker et løft både 

fagligt og inden for de sociale 

kompetencer. Ekspertgruppen 

skal til august være klar med et 

såkaldt manifest – en beskrivelse 

af Ny Nordisk Skole – som 

praktikere så kan byde ind på. 

»Vi har et stort behov for, 

at flere børn og unge kommer 

længere, end de gør i dag«, siger 

Christine Antorini. Hun har 

valgt DLF’s næstformand Dorte 

Lange og Dansk Industris direktør 

Lars Goldschmidt som 

formænd for gruppen. 

»Jeg husker modersmålsundervisningen 

som et frirum. I det ’danske’ 

klasseværelse var jeg genert og 

tilbageholdende, men til tyrkiskundervisningen 

fik jeg mulighed for at 

føle mig dygtig«, siger Mediha Can, 

der blev født i 1964 i Tyrkiet. Hun 

kom til Danmark som otteårig og gik 

til modersmålsundervisning i 4. og 

5. klasse på Søholtskolen i Brøndby 

sidst i 70’erne. Læs andre cases på 

folkeskolen.dk i artiklen »Professor: 

Antorini lukker øjnene for sprogforskningen«. 

• Minister nysgerrig på 

Herning-model 

• Guldberg Skole har 

vendt bøtten 

• Nu kan du læse til 

børnehaveklasseleder 

• Antorini: Så dyrt er 

engelsk fra 1. klasse 

• Pals gør det nemmere 

at rumme de svære 

• Politikere gør københavnske 

skoler lektiefri 

folkeskolen / 06 / 2012 / 13

13771 

Nye matema 

mULti 

klassisk matematiksystem med fornyelse 

i-bog plus til iwb og pc 

MULTI er et nyt matematiksystem, som med den tilknyttede 

i-bog tilbyder en ny, intuitiv og motiverende måde at 

integrere interaktivt whiteboard og pc på i undervisningen. 

i-bogen er en digital udgave af elevbogen tilført ressourcer 

som videoklip, lyd og interaktive opgaver. 

mULti til indskolingen 

• gør det nemt at inddrage it med et stort udvalg af digitale 

ressourcer i i-bogen 

• indeholder masser af gennemtænkte idéer til differentiering 

i lærervejledningen 

• har mange ekstraopgaver i kopimappe og i-bog 

“ 

MULTI er virkelighedsnært og indeholder et 

grafisk flot layout samt de funktioner og den 

interaktivitet, der forlanges i en moderne 

matematikundervisning i dag. 

” 

Skrev Folkeskolen 

-10 

-9 

-8 

-7 

-6 

-5 

-4 

-3 

-2 

-1 

4 5 

-1 -2 

-5 6 7 8 9 10 

1 2 3 

1 

2 

3 

4 

6 

7 

8 

9 

10 

b 

a 

d 5 

c 

-3 

-4 

-6 

-7 

-8 

-9 

-10 

Se mere på multi.gyldendal.dk og sebogen.dk 

mULti til mellemtrinnet 

• sætter fokus på faglig læsning 

• lægger vægt på mundtlighed, problemløsning 

og forståelse 

• giver flere muligheder for differentiering, fx gennem 

træningsspor på to niveauer 

• integrerer digitale medier 

BRØKER BRØKER 

MÅL MÅL BEGREBER BEGREBER OG ORD ORD 

At At du du lærer: lærer: 

• brøk brøk 

• brøkstreg brøkstreg 

• at vise vise brøkdele brøkdele på på forskellige forskellige måder måder • brøkdele brøkdele • helhed helhed 

• at at at fi fi fi nde nde nde brøkdele, brøkdele, brøkdele, når når helheden helheden er kendt kendt • tæller tæller 

• tallinje tallinje 

• at en en brøk brøk er et tal tal på på tallinjen tallinjen 

• nævner nævner 

• blandet blandet tal tal 

• at skrive skrive brøker brøker i i rækkefølge rækkefølge efter efter størrelse størrelse 

• at at at fi fi fi nde nde nde helheden, helheden, helheden, når når du du kender kender en en brøkdel. brøkdel. 

FORHÅNDSVIDEN 

FORHÅNDSVIDEN 

Brug Brug brøker brøker til til at at beskrive beskrive hvert hvert billede. billede. 

OPGAVE OPGAVE 11 

Skriv Skriv mindst mindst 3 3 brøker, brøker, og og lav lav en en tegning, tegning, der der viser viser 

hver hver brøk. brøk. 

52 52 

Brøker Brøker 

AA 

BRØKBINGO BRØKBINGO BRØKBINGO BRØKBINGO 

AKTIVITET AKTIVITET AKTIVITET FOR FOR FOR 4-5 4-5 PERSONER. 

PERSONER. 

I I I skal skal skal bruge: bruge: bruge: 4-5 4-5 bingoplader bingoplader (A9.1), (A9.1), 

bingobrikker bingobrikker bingobrikker (A9.2), (A9.2), (A9.2), saks saks og og lim. lim. 

Regler: Regler: I I I skal skal skal spille spille spille brøkbingo. brøkbingo. brøkbingo. Først Først skal skal I I 

lave lave lave jeres jeres jeres egen egen egen brøkbingoplade. brøkbingoplade. brøkbingoplade. I I skal skal vælge vælge 9 

bingobrikker, bingobrikker, bingobrikker, som som I I skal skal klippe klippe ud ud og og lime lime på på 

jeres jeres jeres bingoplade. bingoplade. 

bingoplade. Der Der må må kun kun være være 3 brikker brikker i i 

hver hver hver række. række. række. Når Når I I alle alle har har lavet lavet en en bingoplade, 

bingoplade, 

skal skal skal I I I tage tage tage et et nyt nyt nyt ark ark ark med med med bingobrikker bingobrikker bingobrikker og og og brøk brøk på på deres deres bingoplade, bingoplade, må må strege strege brøken brøken 

klippe klippe klippe alle alle alle bingobrikkerne bingobrikkerne bingobrikkerne ud. ud. ud. Nu Nu er I I klar klar til at 

ud. ud. I I må må sige sige bingo, bingo, når når I I har har streget streget alle alle 

spille spille spille bingo. bingo. bingo. I I skal skal skiftes skiftes til at trække trække en en brik brik brøker brøker ud. ud. Spillet Spillet slutter, slutter, når når den den første første har har 

og og og sige sige sige brøken brøken brøken højt. højt. højt. Dem, Dem, der der har har den den samme samme sagt sagt bingo. bingo. 

OPGAVE OPGAVE OPGAVE 22 

2 

11 

6 

AA 99 

Brøk Brøk 

Tæller Tæller 

Brøkstreg Brøkstreg 

Nævner Nævner 

33 88 

1. Kig på brøken og på fi guren, og forklar: 

a. hvad nævneren fortæller om fi guren 

b. hvad tælleren for tæller om fi guren. 

2. Tegn fi gurer, der passer til brøkerne 1 

1. Kig på brøken og på fi 

a. 

b. 

2. Tegn fi 

3. 3. Vis Vis hinanden, hinanden, hvordan I løser opgaven. Brug 

Opgave Opgave 11 

OPGAVE OPGAVE OPGAVE 33 

3 

' ' 

ordene tæller og nævner, når I forklarer. 

' 

I skal bruge centicubes. 

fi gurer med brøkdele. 

2 

'9 ' 

'4 '4 '7 '8 ' '5 '6 '3 Kig Kig Kig på på på brøken brøken brøken og og og på på på fi fi figuren, 

guren, 

hvad nævneren fortæller om fi 

hvad tælleren for tæller om fi 

Tegn Tegn Tegn fi fi fi gurer, gurer, der passer til brøkerne 

Vis hinanden, hvordan I løser opgaven. 

ordene tæller og nævner, 

'9 '6 '4 '5 '5 '6 '3 guren, og forklar: 

hvad hvad hvad nævneren nævneren nævneren fortæller fortæller fortæller om om om fi fi figuren 

guren 

hvad hvad hvad tælleren tælleren tælleren for for for tæller tæller tæller om om om fi fi figuren. 

guren. 

der passer til brøkerne 

hvordan I løser opgaven. 

ordene ordene tæller tæller og og nævner, nævner, når I forklarer. 

' 

Sig brøkerne højt for hinanden. 

som har: 

et lige tal i tælleren 

et ulige tal i nævneren 

dobbelt så stor nævner som tæller. 

2 

'4 '7 '8 guren 

guren. 

der passer til brøkerne 

hvordan I løser opgaven. 

når I forklarer. 

tegn tegn streg streg mellem mellem brøk brøk og og figur. figur. 

dobbelt så stor nævner som tæller. 

tegn tegn streg streg mellem mellem ord ord og og brøk. brøk. 

en en sjettedel sjettedel en en fjerdedel fjerdedel en en niendedel niendedel en en halv halv 

en en ottendedel ottendedel fire fire syvendedele syvendedele tre tre tiendedele tiendedele en en hel hel 

11 

3 

6 

6 4 

3 

4 

5 

5 2 

1 

2 

2 

11 

'10 

4 

4 

5 

3 

2 

1 

2 

'10 

2 

6 

3 

3 

4 og 8 . 

33 88 

22 66 

11 11 11 

22 12 12 

OPGAVE OPGAVE 44 

1. 1. rød? rød? 2. 2. gul? gul? 3. 3. blå? blå? 

4. 4. lilla? lilla? 5. 5. sort? sort? 

Hvor Hvor Hvor Hvor stor stor stor stor en en en en brøkdel brøkdel brøkdel brøkdel af af af af fi fi fi figurerne 

gurerne gurerne er er farvet: farvet: farvet: 

aa 

BRøkeR BRøkeR 

OPGAVE 5 

1. 1. 

Sig Sig brøkerne brøkerne højt højt for for hinanden. hinanden. 

1. Byg 2 forskellige fi gurer med centicubes. 

2. 2. 2. Skriv Skriv de brøker, brøker, som som har: har: 

2. Byt fi gur med din makker. Beskriv hinandens 

a. tælleren tælleren 1 

b. b. nævneren nævneren 6 

c. et lige lige tal tal i i tælleren tælleren 

d. et ulige ulige tal tal i i nævneren nævneren 

e. dobbelt dobbelt så stor stor nævner nævner som som tæller. tæller. 


87963_multi 4_r1.indd 52 26/07/11 10.32 87963_multi 4_r1.indd 53 26/07/11 10.32 

22 

6 

33 

10 10 

16 16 

c 

O 16 

gratis bog og kursus – om mULti mUL for 4. klasse 

Skolemessen i aarhus d. 18. april kl. 11.30-12.30 

Tilmeld dig på skolemessen.dk 

gyldendal d. 25. april kl. 14.00-17.00 

Tilmeld dig på kurser.gyldendal.dk 

33 12 12 

88 1112 1112 

26 26 

bb 

88 

15 15 

11 

2 

brøker brøker 

11 

8 

11 

2 

Opgaver 

11 

9 

44 

7 


1. farv farv brøkdelene. 

brøkdelene. 

a. a. b. c. 

1 1 

'3 '3 '3 3 3 3 

'6 '6 '6 2. 2. Hvor Hvor er er der der farvet farvet mest. mest. Skriv Skriv brøkerne brøkerne i i rækkefølge rækkefølge efter efter størrelse. størrelse. Start Start med med den den mindste. mindste. 

______________________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

______________________________________ 

______________________________________ 

_______________________________ 

53 

44 

7 

33 

4 

55 

5 

11 

6 

1 1 

5 55 

4 4 '12 

'12 

'12 

''' 4 

d. e. f. 

2 

3 

3 2 2 

3 3 

3 

''' 3 

'4 '4 '4 55 

9 

11 

4 

se. Start med den mindste. 


farv farv brøkdelene. 

brøkdelene. 

1. 1. 


4 4 på på 3 3 forskellige forskellige måder. måder. 

1 1 

på på 3 3 forskellige forskellige måder. måder. 

'4 4 

tegn 1 

tegn ' 1 

'' på 3 forskellige måder. 

Opgave 6 

1. Sæt ring rundt om 1 

Opgave 6 


2 2 af af kuglerne. kuglerne. 

1 1 

af af kuglerne. kuglerne. 

'2 2 

'' ' af kuglerne. 


3. Sæt ring rundt om 


2 

2. 2. Sæt Sæt ring ring rundt rundt om om 2 


'16 

'16 


3 

4 af kuglerne. 4. Sæt ring rundt om 8 8 af af kuglerne. kuglerne. 

3 3 


'8 8 

4 af kuglerne. 

1 1 


'4 4 

opgaver opgaver 

Kopiering Kopiering forbudt forbudt 

Kopiering Kopiering forbudt forbudt 

Multi Opgavebog 4. klasse til tryk.indd 16 16/08/11 14.22 Multi Opgavebog 4. klasse til tryk.indd 17 16/08/11 14.22 

11 

'4 '4 4. 

2. 

77 

'12 

'12 

3 

'4 '4 7 

1 

9 1 

7 

1 

1 

'' 9 

5. 

'4 '4 3. 

6. 


'2 '2 17 17

tikbøger 

koLorit 

matematiksystemet kolorit dækker nu 0. til 9. klasse 

koLorit i indskolingen 

Nu i nye udgaver 

De nye udgaver indeholder 16-18 ekstra sider med nye 

opgaver, samt evaluering og blandede opgaver til repetition 

efter hvert kapitel. Hver elevbog lægger også op til to tværfaglige 

projekter, bl.a. om Kroppen, Min skole, Tid, Fritid, 

Historisk matematik, Drager og Cykler. 

masser af ekstra træning 

Til elevbøgerne er der knyttet en lang række kopiark med 

forskellige opgavetyper og opgaver på flere niveauer, som 

giver god mulighed for differentiering. På kolorit.gyldendal.dk 

kan der hentes ekstra træningsopgaver. 

koLorit på mellemtrinnet 

Fokus på forståelse 

Grundbogen og arbejdsbøgerne sætter fokus på elevernes 

forståelse af faglige begreber og udvikling af regneregler og 

metoder. Rød arbejdsbog er knyttet direkte til grundbogen, 

og grøn arbejdsbog giver differentieringsmuligheder. 

Fordybelse og træning 

Hvert kapitel veksler mellem fællessider, gruppesider, alenesider 

og lektiesider. Med denne opbygning understøttes forskellige 

arbejdsformer og giver tid til individuel fordybelse, 

træning og repetition. 

Se mere på kolorit.gyldendal.dk og sebogen.dk 

koLorit i udskolingen 

Fælles mål 

Kolorit i udskolingen indeholder bl.a. kapitler med trigonometri, 

faglig læsning, matematisk modellering og 

matematisk argumentation. Ligeledes er der rig mulighed 

for at arbejde med de otte matematiske kompetencer. 

godt fundament for afgangsprøverne 

Kolorit fokuserer på mundtlighed, træning af færdigheder, 

problemløsning og matematik i anvendelse igennem et rigt 

og varieret antal arbejdsopgaver og træningsark. 

55032_041-082_kolorit 6 7/5/06 8:36 PM Side 72 

L e k t i e s i d e n 

Opgave 1 

Regn mindst 10 stykker. Tegn figurer,der er ligedannet Skriv Skriv stykkerne stykkerne med med regneregne- A 3 · 80 K 70 · 70 med hver af figurerne. tegntegn og parenteser,så parenteser,så resultaresulta- Vælg selv målestoksforholdet. tettet bliver bliver rigtigt. rigtigt. 

B 70 · 40 L 800 · 80 

A 3 4 5 = 60 

A 

C 50 · 20 M 800 · 800 

B 3 4 5 = 27 

4 cm 

D 30 · 30 N 700 · 600 

C 3 4 5 = 12 

E 60 · 8 O 40 · 1000 

D 3 4 5 = 7 

F 50 · 70 P 3000 · 40 

E 3 4 5 = 35 

B 

G 9 · 300 Q 60 · 5000 

F 3 4 5 = 2 

4,5 cm 

H 500 · 8 R 900 · 90 4,5 cm 

G 3 4 5 = 4 

I 400 · 8 S 300 · 600 

H 3 4 5 = – – 66 

4 cm 

J 7 · 300 T 400 · 400 

C 

Find Find det det tal,som tal,som mangler. mangler. 

1_ 1_ 

A 1 :___ :___ = 2 

Brevet skal frankeres med 

1_ 1_ 

frimærker for 22,00 kr. 

3 cm 

B 1 :___ :___ = 

1_ 1_ 

C 2 :___ :___ = 

3 cm 

1_ 1_ 

D 2 :___ :___ = 

2__ 2__ 

Hvilke frimærker kan du sætte Tegn spidsvinklede trekanter E 1 :___ :___ = 

på brevet,hvis du har ark med på prikpapir med arealet: 

1_ 1_ 

hver af de viste mærker? Lav 

F 

2 :___ :___ = 

2 mindst to forskellige forslag. A 2 cm B 3 cm2 C 4 cm2 

Hvad Hvad vil vil du du helst helst have? have? 

Tegn mindst tre forskellige 10 000 000 kr.på kr.på én gang gang eller eller 

figurer,og farv 75% af hver 25 øre,der øre,der fordobles fordobles hver hver dag dag 

figur. 

i i 16 dage? dage? 

Opgave 2 

Opgave 3 

72 P O LY E D R E • • • 

Opgave 4 

Opgave 5 

Opgave 6 


2 

33 

22 

33 

10 10 

44 


55032_041-082_kolorit 6 7/5/06 8:36 PM Side 73 

Regn med brøker • • • 

Hvor meget fløde er der i alt? 

1_ 1_ 

2 

liter 

Hvor stor forskel er der på rumfanget? 

1_ 

2 

Hvor Hvor meget meget mælk mælk er er der der i i alt? alt? Hvor Hvor meget meget is is er er der der til til hver, hver, 

1_ 1_ 1_ 1_ 

hvis hvis to børn børn skal skal have have lige lige meget? meget? 

4 

4 

3_ 3_ 

44 

liter 

4 

liter 

liter liter 

1_4 

44 

liter 

liter 

Find regnestykker,som passer til 

Eksempel: 

opgaverne øverst. 

Hvilke af opgaverne kan I løse? Hvordan? 

Brøkerne kan omskrives til decimaltal. En brøk kan ganges med et naturligt tal ved at 

Omskriv brøkerne i de fire opgaver lægge den sammen flere gange. 

til decimaltal. 

Eksempel: 

Løs opgaverne ved at bruge decimaltallene. 

Opgaverne kan også løses uden at omskrive 

brøkerne til decimaltal. 

En tegning kan vise,hvordan en brøk kan divide- 

Brøker kan lægges sammen og trækkes fra res med et naturligt tal. 

hinanden,når de har en fællesnævner – dvs. Eksempel: :3 = 

det samme tal i nævneren.I kan forlænge eller 

forkorte brøker,så de får en fællesnævner. 

Eksempel: 

Løs opgaverne øverst ved at regne med 

brøker. 

1_ + + = 

6 

+ = + = 

+ = + = 

14 

3 · = + + = 3_ Find regnestykker,som passer t 

opgaverne øverst. 

Hvilke af opgaverne kan I løse? 

Brøkerne kan omskrives til decimaltal. 

Omskriv brøkerne i de fire opgaver 

til decimaltal. 

5 

Løs opgaverne ved at bruge decimaltallene. 

Opgaverne kan også løses uden at omskrive 

brøkerne til decimaltal. 

Brøker kan lægges sammen og trækkes fra 

hinanden,når de har en fællesnævner 

det samme tal i nævneren.I kan forl 

forkorte brøker,så de får en fællesnævner. 

Eksempel: + = + = 

+ + + + + + + + + + + + = = = = = = = = = = = = + + + + + + + + + + + + 

14 

+ + + + + + + + + + + + + + + + + + = = = = = = = = = = = = = = = = = = + + + + + + + + + + + + + + + + + + = = = = = = = = = = = = = = = = = = 

ARBEJDSBOG 

ARBEJDSBOG 

30,31 30,31 

liter 

__ 

3_ 1_ 9__ 5__ 

3 

__ 

3_ _ __ __ 

11 

99 

55 

55 

33 

15 15 15 15 15 15 15 15 

1_5 

liter 

liter liter 

3_ 1_ 9__ 5__ 

3 

– = – = 4__ 

5 15 15 15 

– = – = 

1_ 1_ 1_ 1_ 

5 

5 5 5 

1_ 

2 

• • • R E G N M E D B R Ø K E R O G D E C I M A LTA L 

73 

- veje til viden 

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

portrætteret 

Alice Höegh 

– en umage lærer 

Alice 

og skolen 

→ 

16 / folkeskolen / 06 / 2012 

Taastrup 

Borgerskole 1941 

Alices første 

lærer var 70 år, 

men brugte meget 

moderne metoder. 

De havde for 

eksempel legedag. 

»Alice har været en dygtig lærer – nok 

også bedre end mig. Hun var god til 

anskuelighedsundervisning. Lavede 

mærkelige ting og kravlede rundt under 

katederet for at vise eleverne, hvordan 

tingene hang sammen«. 

Erik Höegh, 

gift med Alice siden 1961 og kollega på Lynge Skole fra 1962 til 1995

TeksT PErniLLE AisingEr 

foTo Bo tornvig 

4. klasse, anden time, fem minutter til det 

ringer. Der er musestille bortset fra blyanternes 

kratten i de linjerede hæfter. Jeg har 

regnet som en gal og nået både de stykker, 

vi skulle regne i timen, og dem, vi har for til 

i morgen. Med et lille veltilfreds smil går jeg 

op til katederet for at få godkendt, at jeg ikke 

skal knokle i eftermiddag som de andre. »Det 

var da dejligt«, siger Alice. »Så er dine lektier 

at finde en anden måde, man kan regne den 

slags stykker på«. Jeg sætter et mellemfornøjet 

udtryk op – det giver sig selv, at man 

ikke kan være glad for lektier. Men mit hoved 

bobler allerede af ideer. Den dér særlige 

frydefulde fornemmelse af, at man strækker 

sig helt op på tæer. 

Jeg kan mærke den igen lige nu: Det er 

femte gang, jeg starter forfra på dette portræt, 

for det kan ikke skrives med venstre 

hånd. 

Og jeg mærkede det, da jeg cyklede på 

min mors »havelåge« til min gamle matematiklærers 

hyggelige hjem i Lynge. Med Alice 

Höegh handler det nemlig aldrig om at blive 

færdig eller nå et fælles fastsat mål. Hver har 

sin overligger, og det handler om at gøre sig 

umage. Jeg har sat mig for at finde ud af, hvad 

45 år som lærer - og ikke én gang har Alice Höegh hævet stemmen. 

Til gengæld har hun sat klare spor i mange menneskers liv – også i mit. 

historien er bag en lærer, som kan få én til at 

gøre sit yderste af ren lyst. 

»Det er mit allerførste klassebillede«, siger 

Alice og trækker et sort-hvidt foto frem af 

stakken. Selvfølgelig har hun forberedt sig. 

Og der er ikke et øjebliks tøven i stemmen, 

når hun dykker ned i minderne om sin første 

skoledag i 1940. 

»Jeg gik hos frøken Reiter. Hun var 70 år 

og sprang stadig over hesten i gymnastik. 

Hun var bedårende og brugte meget moderne 

metoder. Vi havde legedag, hvor vi stillede 

op med dukker og dukkevogne – tænk dig 

allerede i ’40«. 

Ikke endt som it-chef uden Alice 

Jeg læner mig lidt tilbage i den lyse sofa og 

tænker på alle de beskrivelser af Alice, jeg har 

fået de seneste uger fra tidligere elever. 

»Hvis jeg ikke havde fået Alice i matematik, 

var jeg aldrig endt her«, siger Aalborg 

Universitets it-chef Klaus Kilt til mig. Hans 

mor var lærer på skolen, så hvis han afleverede 

en stil for sent til dansklæreren, måtte 

han høre for det igen ved aftensbordet. Men 

aldrig hos Alice. »Det, der foregik i hendes 

timer, blev mellem hende og mig. Man kan 

betro Alice alt«. 

De andre lærere mente ikke, at hans 

sproglige evner rakte længere end folkeskolen. 

Men Alice var med til at starte en teknisk 

forberedelsesklasse for ti elever, hvor mate- 

»Alices mundtlige fremstillinger er alle 

kendetegnet ved: særdeles inviterende og 

frejdige, klare og livfulde med mange – og 

værdifulde – opsving mod det skarpe«. 

tage Larsen, 

forstander på statsseminariet emdrupborg, 1954 

matikken og fysikken blomstrede. »Jeg kan 

overhovedet ikke huske, hvem jeg havde i 

matematik før hende. Hun vakte mine evner 

til live. Jeg fik indhold i skolen. Ellers var det 

bare nogle år, der skulle gå«. 

Alice smiler. Et lille smil, hvor øjnene overstråler 

munden. 

»Det gælder om at give eleverne mulighed 

for udfordringer, der er store nok. Alle har 

muligheder i sig, og det værste, man kan 

gøre, er at forhindre et barn i at nå sine muligheder«. 

En god, stille måde at arbejde på 

For mig er hun Alice, for andre var hun fru 

Höegh. Respekten er den samme. Nogle fortæller 

om en særlig aura, andre siger naturlig 

myndighed. Man vidste det fra de ældre 

elever, allerede før man fik hende selv. Men 

ingen, jeg taler med, kan huske, at hun har 

skældt ud. 

»Der var bare styr på tingene. Ikke noget 

med at råbe og skrige eller være sur. Bare fast 

og fair«, fortæller Niels Christian Offersen, 

som i dag er ingeniør i Dansk Energi. Han 

havde Alice i tysk i midten af halvfemserne. 

Og femten år tidligere oplevede Henrik Fenlev 

det samme: 

»Jeg har haft andre lige så inspirerende lærere, 

men ingen, der var så gode til at holde 

ro. Om det var båret af, at man gerne ville 

deltage, eller af disciplin, det ved jeg sim- 

Emdrupborg, 1954 

Alice har været på efteruddannelseskurser 

30 

gange, i løbet af de 45 

år hun har været lærer. 

Efter skoletid eller i 

ferierne. Den toethalvtårige 

læreruddannelse 

fra 1954 var hun ikke 

imponeret af. 

folkeskolen / 06 / 2012 / 17

portrætteret 

pelthen ikke«. Han læste økonomi, selv om 

han egentlig ikke er den store matematiker, 

blev senere gymnasielærer og har flere gange 

sammenlignet sin undervisning med Alices. 

»Hun kunne skabe en særlig stemning, et godt 

mentalt rum for læring, som hun så fyldte en 

masse god faglig undervisning ind i«. 

Jeg spørger Alice, om hun aldrig har 

haft svære klasser, irriterende og larmende 

møgunger. Hun løfter en anelse på det venstre 

øjenbryn, og den karakteristiske rynke 

over næsen får mig uvilkårligt til at rette mig 

i sofaen. 

»Jeg har aldrig undervist under støj på nogen 

måde, bare afventet til roen var der. Man 

skal ikke prøve at overdøve børn. En god, 

stille måde at arbejde på er rigtig for mig, og 

det har de opfattet«. 

Kan man være født lærer? 

45 års undervisning under fem forskellige 

skoleledere. Den sidste – Daniel Egmose på 

Lynge Skole – sætter de ord på, som jeg selv 

savner: »Alice var ’en rigtig lærer’. Der stod 

enorm respekt om hende både som menneske 

og som lærerhåndværker. Nogle lærere 

kan det bare. Nogle kan lære det. Og så er der 

nogle, der ikke kan. Sådan en som Alice har 

kunnet det fra starten, det er jeg sikker på«. 

Og det bekræfter 80-årige Birgit Høgh 

Olesen, som arbejdede sammen med 25-årige 

Alice på Præstemoseskolen i Hvidovre. »Jeg 

tror godt nok, at Alice har udviklet sig, men 

hun har været klar fra starten. Hun var vældig 

regulær, omhyggelig og ærekær ud over alle 

grænser. Når Alice bedømte et håndarbejde, 

så hun altid først på bagsiden. Tingene er 

kun rigtig gode, hvis de også er hæftet flot på 

bagsiden«. 

Jeg ved ikke, om man kan være født lærer. 

Alice fik i hvert fald først ideen efter gymnasiet. 

Til gengæld har hun aldrig siden overvejet 

at blive andet. 

18 / folkeskolen / 06 / 2012 

Præstemoseskolen, 

1956 

Som kun 21-årig 

fik Alice sin første 

klasse. Men ungerne 

var så søde, fortæller 

hun. 

På Aurehøj Statsgymnasium bad rektor 

Dickmeiss Alice hjælpe to klassekammerater. 

Den ene var ordblind og kunne ikke nå at 

læse lektierne. Så hver eftermiddag cyklede 

Alice efter skole ud og genfortale pigens lektier 

for hende og hjalp med det svære. 

»Det interesserede mig utroligt meget at få 

andre til at forstå ting. Det var nok der, ideen 

om at undervise kom, og jeg fortsatte med at 

lektiehjælpe«. 

Så hun overførte sin gode studentereksamen 

til Statsseminariet på Emdrupborg, hvor 

man på en nyoprettet studenterlinje kunne 

blive lærer på 2½ år. 

Niveauet på seminariet var hun ikke imponeret 

over, så hun læste ekstra ved siden 

af. Og hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at 

læreruddannelsen er blevet langt bedre med 

årene. Særligt de sidste fem år, inden hun gik 

på pension i 2000, kom der virkeligt dygtige 

nyuddannede ud. 

Faglighed før leg 

Alice har spurgt, om jeg vil have kaffe, og jeg 

ved, at den venter sammen med kagen, når vi 

er færdige. Men det giver ligesom sig selv, at 

vi skal klare interviewet før hyggen. 

Hun husker tydeligt, første gang hun stod 

over for en klasse. Hun læner sig frem i den 

brune læderstol og forklarer, at når bare man 

har noget på hjerte, så er det ikke svært at 

holde børn i ånde og holde disciplin. 

»Det var de dejligste unger. De skulle bevise, 

at tre gange fire er det samme som fire 

gange tre. Så jeg stillede dem op i tre rækker 

med fire i hver som små soldater og fik dem 

til at dreje veeeeenstre om! Det var jo et meget 

stift system dengang, hvor man sad på rad 

og række og ikke turde blinke med øjnene, så 

der blev kigget lidt til mine tosserier«. 

Lidt sværere blev det dog, da Alice fik sit 

første job på Kettevejskolen. Hun overtog 

efter en lærer, der var blevet psykisk syg. Det 

»Alice Höeghs fagområde er matematik, tysk 

og håndgerning, og hendes undervisning i 

disse fag har simpelthen været mønsterværdig 

i enhver henseende, tilmed i en sådan 

grad, at skolen gennem årene gang på gang 

ude fra forældrekredsen har fået påskønnelse 

herfor«. 

v. vognsen, skoleleder for Alice fra 1962 til 1977 på lynge skole 

var kun 20 lektioner mod de normale 36, 

men til fuld løn. Og det var der en grund til. 

»Jeg fik en danskklasse. Man kunne ikke 

vende ryggen til dem, uden at de råbte øøøv. 

Så jeg lærte hurtigt at skrive med ryggen til 

tavlen. Det var en 8. klasse, og de havde ikke 

lært ret meget. Så jeg gik ned og hentede 

6.-klasse-bøgerne, og så blev de så søde, for 

så gik det jo pludselig godt«. 

Selv om Alice gennem tiden glad og gerne 

har kravlet rundt under katederet for at vise 

rumdiameteren, slået til lamperne med kosten 

som y-akse og danset rundt i ring med 

mig i hænderne for at vise, at omkredsen af 

en cirkel er to piger – altså 2·pi·r – så er fagligheden 

altid kommet før legen og grammatikken 

før snakken. 

»Der var perioder i 70’erne, hvor opdragelsen 

og holdningen i skolen var, at børnene 

skulle være så frie. Faglighed var et uartigt 

ord. Det betød ikke noget, hvornår man lærte 

at læse, og det, ikke alle kunne lære, skulle ingen 

lære. Den bølge har jeg aldrig været med 

på. For mig er det væsentligt, at det faglige, 

roen og disciplinen er der først, så kan man 

sagtens slække på tøjlerne«. 

Lærerens løn skal være fair 

De første år fra 1955 til 1961 handlede hele 

Alices liv om skolen. 36 lektioner om ugen, 

aftenhold for cykelryttere i tysk, revyer og 

udstillinger og to et halvt år i hovedstyrelsen i 

Danmarks Lærerforening. 

»Jeg fik 700 kroner om måneden, hvilket 

egentlig var en god løn. Men det var den allerlaveste, 

fordi jeg var under 25 år, ugift og kvinde. 

Det syntes jeg var uretfærdigt, så jeg satte mig 

for at undersøge og grave og lave beregninger, 

og det endte med, at der blev gennemført en 

omplaceringsregel. Det var jo ikke rimeligt, når 

det slet ikke handlede om kvalifikationer«. 

Hun mener også, at lærernes dalende status 

i samfundet hænger sammen med lønnen.

1937 

Folkeskolen får ny 

formålsparagraf. 

1970 

Hele landet indfører lørdagsfri. 

Dermed nedsættes timetallet 

betragteligt. 

1993 

Folkeskolen får ny formålsparagraf, 

og niveaudeling af 

eleverne afskaffes. 

1940 

Alice Höegh 

starter i skole. 

1960 

Med ny skolelov kommer Den 

Blå Betænkning, som indfører 

gennemgribende ændringer i 

skolen. Alice er med til at skrive 

nye læreplaner ud fra betænkningen 

i sin kommune. 

1972 

Den lovpligtige undervisningstid 

udvides fra syv til ni år. 

»vi fandt ud af, at vi ville være fransklærere, så det 

startede vi på sammen. når jeg skulle forklare de 

personlige pronomener i fransk, så tilkaldte vi Alice, 

for hun kunne synge remsen på ’Danmark Dejligst’ 

– til stor moro for klassen«. 

Birgitte glynstrup, 

pensioneret, men underviser stadig. Kollega til Alice på Lynge Skole fra 1977 

1958 

Ny folkeskolelov. 

Eleverne deles efter 

7. klasse i almen 

skolegang og realen. 

2000 

Første Pisa-undersøgelse 

gennemføres. 

1952 

Alice Höegh starter på seminariet. 

Uddannelsen tager fire-fem år. 

Med en god studentereksamen 

kan man dog klare den på 2½ år. 

60 

60 

gennem år 

1955 

Alice Höegh starter som lærer på 

Præstemoseskolen med 36 lektioner 

om ugen og laveste lærerløn på 700 

kroner om måneden. 

Folkeskolen olen og og fru fru Höegh 

Höegh 

1973 

Regeringen beslutter, at lærere skal 

undervise 29 lektioner om ugen. 27 

var ellers almindeligt. En lektion 

sættes ned fra 50 til 45 minutter 

2000 

Alice Höegh går på pension. 

En nyuddannet lærer får cirka 

21.500 kroner om måneden og 

har cirka 25 lektioner om ugen 

uden administrative opgaver. 

1953 

Grundloven fastslår, 

at undervisning i 

folkeskolen skal 

være gratis. 

1962 

Alice Höegh begynder som 

lærer på Lynge Skole. 

1967 

Spanskrørscirkulæret 

gør det forbudt at slå 

elever i skolen. 

Hvis en blækregning ikke blev 

afleveret til tiden, skulle den afleveres 

hjemme hos Alice. To elever 

afleverede på tandem og havde 

flødekager med. Men cyklen måtte 

lappes i haven til hjemturen. 

folkeskolen / 06 / 2012 / 19

portrætteret overværet 

»Samfundet har respekt for penge. Da jeg 

startede, var der respekt og god løn. Men 

der kom mange kvinder i faget. Deres mænd 

tjente penge, så de gik op i tiden og mindre 

op i lønnen. Jeg tror, det har skadet faget. Vi 

er gået glip af de kvalificerede mænd, som vil 

have en god løn, og folk har mistet respekten 

for læreren«. 

I 1961 var der dog stadig kvalificerede 

mænd, og en af dem fik hun uddelt et legat 

til en Tysklandsrejse til, mens hun sad i hovedstyrelsen. 

Selv skulle hun også med på 

efteruddannelsesturen, og her traf hun Erik. 

Han lokkede hende med til Lynge Skole, hvor 

de sammen underviste i over 30 år. 

Jeg kaster et blik over i hjørnet til guldrammen 

i reolen – min matematiklærer i hvid blondebrudekjole 

og min tysklærer med alvorlig 

mine og stolt blik. Erik er i dag nede at samle 

nødhjælp ind til Rumænien i den lokale brugs. 

»De var en institution på Lynge Skole. Et 

ægtepar, man havde respekt for og samtidig 

kunne have det sjovt og hyggeligt med«, fortæller 

Annette Lucht Olsen, som kom som 

nyuddannet til skolen i 1979. »Det er jo altid 

svært i starten. Men de udstrålede ro og tryghed, 

og Alice var altid klar til at hjælpe og 

dele ud af sine erfaringer. Jeg har lært utroligt 

meget af hende, og hun har betydet virkelig 

meget for mit senere lærerliv«. »Og så var de 

sjove til julefrokosterne. Alice var sådan en 

grinebider«. 

Det håndskrevne takkebrev på tysk 

Blandt de mange sort-hvide billeder på kakkelbordet 

ligger et håndskrevet brev på blåt 

brevpapir. Jeg bliver nysgerrig, og Alice smiler 

det helt store smil. 

»Det er den svageste elev, jeg nogensinde 

har haft. Hun var meget speciel«. 

Pigen skulle have specialundervisning, 

men da inspektøren kom for at hente hende i 

Alices tysktimer, strittede hun imod med hele 

kroppen, og Alice bad om, at hun måtte blive. 

»Jeg syntes, Alice var skrap. Man havde 

en fornemmelse af, at der ville falde 

brænde ned, hvis man ikke kunne sine 

ting. På den anden side så ville man 

kunne vække mig om natten nu, og så 

ville jeg kunne mine tyske remser«. 

Ulla Wille. 

Havde Alice i tysk fra 7.-10. klasse fra 1986-1990 

20 / folkeskolen / 06 / 2012 

»Det var den svageste elev, jeg nogensinde har haft, og 

hun tog aldrig en tyskbog op af tasken. Alligevel kunne 

hun skrive lidt på tysk til min afsked. Det er det bedste, 

jeg har fra min skoletid. Tænk, at der alligevel hængte 

noget på«. 

»Jeg har altid været bange for at tage dem ud 

fra undervisningen. Det er så dumt at sige: 

’Det er du ikke god nok til’. De bliver jo også 

forældre en dag, og så giver det selvværd at 

kunne sige: ’Jeg havde også tysk engang’«. 

Så pigen sad der i alle timer uden nogensinde 

at tage tyskbogen op. Og da Alice gik på 

pension, troppede pigen op med et afskedsbrev 

skrevet på tysk. 

»Jeg blev så glad! Det er det bedste, jeg har 

fra hele min skoletid. At vide, at der alligevel 

hængte noget på, så hun kunne skrive lidt. 

Det beviser jo netop, at alle har muligheder i 

sig, og hvis man bare bliver ved med at give, 

så kan de udvikle sig – også selv om man ikke 

lige kan se det«. 

De positive historier falder over hinanden. 

Da jeg spørger til de negative, er der kun en 

enkelt. 

»Jeg havde en elev, som havde meget store 

vanskeligheder. Jeg kunne godt lide hende, 

men hun var meget svær at motivere til noget 

som helst. Aggressiv og voldsom. Hun truede 

mig engang. Det blev jeg virkelig ked af«. 

Alice gik hjem og skrev episoden ned med 

det samme og fik en kollega, som havde set 

situationen, til at skrive under. Pigen blev 

taget ud af undervisningen. Men efter kort tid 

bad hun om at komme tilbage i undervisningen, 

og det forløb godt. 

Man kan godt udfordre alle i én klasse 

Jeg kigger ned på min liste over ændringer, 

der er sket i folkeskolen, i de 45 år Alice har 

undervist. Men jeg beslutter mig for at høre, 

hvad hun selv har lagt mærke til. 

Børnene og forældrene har altid været de 

samme, men hun husker klart perioder, hvor 

den ene lovændring kom efter den anden, og 

der blev lavet om på eksamensreglerne midt 

i skoleåret. 

Udviklingen i matematikken er hun ikke 

stolt over. Niveauet er sænket år for år, og det 

samme er timetallet. Det, hun lærte børnene 

i starten af 60’erne, er nu 1.g-stof. Til gengæld 

har sprogfagene flyttet sig enormt. 

Hun var meget skeptisk, da det blev besluttet 

ikke længere at dele klasserne i almindeligt 

og udvidet niveau. 

»Vi havde en kæmpe diskussion, fordi det 

er så vigtigt, at alle elever får tilstrækkeligt 

store udfordringer. Men da jeg først fik det prøvet, 

ændrede jeg mening. Drengene udvikler 

sig senere end pigerne, og for mange drenge 

fik aldrig en uddannelse, fordi vi delte dem for 

tidligt. Man kan godt give børn forskellige muligheder, 

selv om de sidder i samme klasse«. 

Og så er jeg tilbage, hvor jeg startede. 

Jeg husker tydeligt, da mine forældre skulle 

stemme om, hvorvidt klassen skulle deles i 

dansk, engelsk og matematik. Mine forældre 

– var meget forelsket i tanken om et højere 

niveau i dansk og engelsk. Men matematik 

skulle der ikke rykkes ved. For hos Alice 

brugte jeg lineal, når jeg satte to streger 

under resultatet, jeg lavede ekstra prøver 

for at sikre, ligningen var korrekt, og der er 

ikke en eneste kedsommelighedskrusedulle i 

hæfterne. Den dag i dag kan jeg ikke komme 

på et andet sted, hvor jeg har gjort mig så 

umage. For hos Alice betød det noget. 

pai@dlf.org 

»Hun har den der naturlige autoritet, hvor 

man ikke behøver at hæve stemmen, men 

bare med et blik eller et knips med fingrene 

kan få ro. Elever opdager lynhurtigt, hvis 

læreren er usikker. og hvis der er noget, 

Alice ikke var, så er det usikker«. 

Daniel Egmose, 

skoleleder på frederik Barfods skole. Var skoleleder for Alice på lynge skole 

fra 1998 til 2001

Mobning 

foregår ikke kun 

i skolegården 

Forebyg Forebyg mobning mobning 

på arbejdspladsen 

• Test dig selv – ved DU nok om mobning? 

• Find god praksis og værktøjer 

• Få 9 anbefalinger til en handlingsplan 

• Book et besøg af Rejseholdet* 

på frastresstiltrivsel.dk/mobning 

*Rejseholdet kommer ud på offentlige arbejdspladser med viden og inspiration 

til at skabe bedre fysisk og psykisk trivsel på jobbet. 

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

old kritik school / new school 

Leg: »Børns Tankeverden sættes nu engang i større Svingninger af et kort Frikvarter end af Finlands 

Forblødning og den franske Kulturkamp tilsammen«. 

Rend 

og hop 

I gamle dage skulle børnene sidde stille på 

deres plads i skolen og kun rejse sig, når 

læreren kom ind, og når de blev hørt i deres 

lektie. sådan opstilles kontrasten mellem 

den sorte skole og moderne pædagogik 

gerne. og det er korrekt, at der herskede en 

ganske anden – og mere hårdhændet – disciplin 

i skolen for 100-200 år siden, men 

det var ikke et ideal, at børnene ikke rørte sig 

ud af flækken i skoletiden. 

Bevægelse blev betragtet dels som en 

naturlig drift for barnet, dels som et 

pædagogisk virkemiddel, der kunne 

holde børnene friske, og det var et 

krav til offentlige skolebygninger, 

at der var legeplads, hvor børnene 

kunne »tumle sig« i frikvartererne. 

selve eksistensen af frikvarterer 

skyldtes en erkendelse af, at 

børn var nødt til at have pauser i det 

boglige terperi. en lærer udtrykte det i 

et pædagogisk tidsskrift i 1904 således: 

»Børns Tankeverden sættes nu engang i 

større svingninger af et kort frikvarter end 

af finlands forblødning og den franske kulturkamp 

tilsammen«. 

legepladserne var dog ikke indrettet 

med redskaber til leg, men var oftest en 

gruset plads, for eksempel gården mellem 

skolebygningen og lærerens bolig. I byskoler 

var der oftest asfalterede områder med 

adskillelse mellem drengenes og pigernes 

legeplads. Boldspil blev først udbredt i 

1800-tallets slutning, men sanglege, springe-buk, 

kapløb og formentlig slåskampe har 

været udbredt. 

Der opstod gerne konflikter, når lærerens 

krav om, at børnene skulle udenfor og røre sig, 

også blev fastholdt i dårligt vejr. nogle skoler 

havde et læskur, hvor madpakkerne også 

kunne indtages, men ellers var man udsat for 

elementernes rasen; børnene blev våde, kolde 

og syge og deres tøj snavset, og ikke alle forældre 

værdsatte den pædagogiske gevinst i, 

at børnene skulle ud at lege i regnvejr. 

Anne Katrine Gjerløff, postdocprojekt »Dansk Skolehistorie«, 

Institut for Uddannelse og Pædagogik, 

Aarhus Universitet 

22 / folkeskolen / 06 / 2012 

Old scHOOl/new scHOOl 

Vi graver i historiske gemmer 

og sætter kuriositeterne 

i perspektiv med 

nutiden. 

Hvis en skole ikke ejede gymnastiklokale, og hvis vejret var for dårligt til 

udendørs øvelser, skulle kroppen ikke forsømmes af den grund! flere 

gymnastiklærere anbefalede den såkaldte skolegymnastik, hvor eleverne 

lavede øvelser imellem skolebordene – eller ligefrem på bordene – med 

pulte og bænke som redskaber. Mange lærere var af den opfattelse, at 

eleverne bedre tog undervisningen til sig, hvis de ofte blev udsat for såkaldte 

»opkvikningsøvelser« – det vil sige fysisk udfoldelse som afveksling 

for den almindelige undervisning, ikke blot i gymnastiktimerne. Det kunne 

være en pause i læsningen, hvor eleverne skulle lave en lille sangleg eller nogle 

ben- og armbøjninger. 

kIlDe: k.H. knudsen: kortfattet vejledning i gymnastik for landsbyskoler, 1916, side 65. 

Tanken om, at børnenes mulighed for fysisk aktivitet øger deres lyst og evner til indlæring, er i 

dag bredt accepteret. I en konkurrence, hvor eleverne selv kunne designe deres »drømmelokale«, 

foreslog en 4. klasse på starup skole denne model med klatrevæg, hængekøje, individuelle skoleborde, 

håndvask og behageligt lys. selvom de nok ville studse en smule over selve indretningen, 

ville 1800-tallets pædagoger ikke umiddelbart rynke på næsen over disse elementer. Både ergonomiske 

møbler, lys, hygiejne og mulighed for bevægelse var blandt de krav, som de førende skolefolk 

stillede til det perfekte klasselokale. 

kIlDe: Politiken 29. november 2011 – artikel med overskriften »elevernes drømmelokale har klatrevæg«. 

FøLg med på bLoggeN 

Museumsfolk og skoleforskere går i arkivalierne fra det 

nedlagte skolemuseum og skoler, der står for lukning. 

følg bloggen »skolemuseet« på folkeskolen.dk 

{Old} 

Vappehar? 

I skolen skulle eleverne 

høre efter, hvad der blev 

sagt. Drømmere brød de 

færreste lærere sig om. 

Hvis man havde været 

lidt fraværende og ikke 

havde hørt, hvad læreren 

sagde, kunne man 

måske forsigtigt sige 

»hvad behager«, udtalt 

»vappehar«. Dette udtryk 

fandtes også i en 

mere uformel kortform: 

»vaBAR« med tryk på 

sidste stavelse. Voksne 

mennesker kunne finde 

på at sige »pardon«, men 

det var nok kun et mindretal 

af byfolk. Hvis børn 

sagde »hvad?«, blevet 

det regnet for meget 

uhøfligt. 

(New) 

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse 

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og l 

Hvornår havde man demokrati i Athen? 

Hvem var kejser Augustus? 

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Am 

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst de 

Indhold i historie for 4. klasse: 

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · 

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer elev 

i grundskolen til spændende historietimer. Genne 

indføres eleverne i historie, historiske problemstil 

Hvadddd? 

Til de fleste bedsteforældres 

ærgrelse er udtrykket 

»hvad behager« 

ikke længere i omløb, 

heller ikke i kortformen 

»vaBAR«. Der siges 

ofte »hvadddd« med 

lyst a og langt blødt 

d. Det er ikke ment 

uhøfligt, men sådan 

opfattes det af mange 

ældre. Måske derfor 

er der opstået en ny 

vending: »én gang til!« 

Det kan lyde som en 

kommando, men siges 

med monoton stemmeføring, 

eventuelt 

med en lille stigning 

til sidst, og får dermed 

en venligere klang. I et 

par årtier har ytringen 

»undskyld!« været 

udbredt blandt alle 

generationer som synonym 

med »hvad behager«. 

Dermed er vi på 

linje med en lang række 

europæiske sprog og 

har opnået en dansk 

modsvarighed til det 

nu pensionerede udtryk 

»pardon!« 

Professor Higgins 

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspekti 

til deres egen hverdag. 

Serien medtænker en række nye teknologier som 

og netbaserede materialer. På den måde udvides 

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2 

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netde 

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metod 

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsa 

ISBN 978-87-92505-09 

www.meloni.dk

vede for mange år siden. 

erika? 

ne bog. 

Middelalder 

erne og hjælper lærere 

arbejdet med systemet 

inger, historisk metode og 

ere historiske begivenheder 

fx Interactive White Boards 

mner og temaer. 

009 og har fokus på 

og ”Lærerens håndbog”. 

og en omfattende 

rk. 

5 

kritik 

Indblik og udsyn - historie for 4. klasse Thomas Meloni Rønn 

Indblik og udsyn 

komplet historiesystem 

Indblik Indblik 

og udsyn udsyn 

Historie for 4. klasse 

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer 


I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden. 

Hvordan levede man i stenalderen? 

Hvad var en farao? 

Hvordan fremstiller man bronze? 

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme? 

Alt dette ved du, når du har læst denne bog. 


Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder 

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere 

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet 

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og 

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder 


Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards 

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. 

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på 

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. 

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende 

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark. 


Den 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det 

gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første 

Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig. 

De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev opbygget, 

parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men 

det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtrådsdelt 

Europa, der levede i frygten for en atomkrig. 

ISBN 978-87-92505-02-6 

www.meloni.dk 


Nyeste til 1918 - 2010 












”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er 

bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger 

vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende 

bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse 

og kildetekster. 

ISBN 978-87-92505-28-6 

www.meloni.dk 

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog 

til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden 

og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. 

Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne 

lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen. 

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk 

3.-9. klasse 

Klassesæt bestående af 

25 elevbøger plus Lærerens håndbog 

Kun 2.000 kr. 

Pris er eksklusiv moms og forsendelse 



I denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden. 

Hvornår var Christian den 4. konge? 

Hvad var Den westfalske Fred? 

Hvem var Danmarks første enevældige konge? 

Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt? 

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog. 


Renæssance 

Oplysningstid 












978-87-92505-19-4 

www.meloni.dk 


I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden. 

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen? 

Hvorfor en dansk konge blev sørøver? 

Hvem var dronning Margrete den 1.? 

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark? 

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog. 


Middelalder • Renæssance 












978-87-92505-17-0 

www.meloni.dk 

www.meloni.dk 

Indblik Indblik Indblik Indblik 

og og og udsyn udsyn udsyn 




Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik Indblik 

og og og og og og og og og og og og og og og og og og udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn udsyn 

Nyeste tid 1918 - 2010 

Middelalder og renæssance 


renæssance og oplysningstid 



og udsyn udsyn 

Husk 9mm til ryg 


og og udsyn udsyn 

Husk 9mm til ryg 



gode solide lærebøger til den rigtige pris 

sTenalder, deT gaMle egYPTen 

stenalder, det gaMl

debatteret 

Uddannelse til 

frihed, lighed og liv 

Fire scenarier for fremtidens folkeskole: 

A: Business as usual, B: Den store omlægning, 

C: Nedtur med blød landing eller D: Sammenbrud. 

KroniK 

Jakob Jespersen 

lærer og rådgiver 

Børne- og undervisningsministeren har lagt 

op til en ny betænkning for folkeskolen. Det 

er tiltrængt, fordi fremtiden ser væsentlig 

anderledes ud i dag, end den gjorde i det 20. 

århundrede. 

De børn, der fødes i dag, vil starte i skole 

i 2019, de vil forlade folkeskolen omkring 

2028, måske være færdiguddannede i 2035, 

gå på pension i 2086 og med lidt held runde 

de firs kort før udgangen af århundredet. 

Den uddannelse, som disse 

børn og unge får, skal hjælpe 

med at gøre dem egnede til 

især livet mellem 2035 og 2086 

– privat, politisk og professionelt. 

Gør den det? Tja … det 

kommer jo an på, hvordan verden 

ser ud til den tid. 

Derfor må vi tænke i fremtider for at lave 

skole. Det kan nedenstående lille fremtids- 

ABC og -D hjælpe til med. 

Scenarie A: Business as usual 

I denne forestilling om fremtiden er der ikke 

24 / folkeskolen / 06 / 2012 

erik schmidt 

lærer og ledelsesmedlem af 

sophia – tænketank for 

pædagogik og dannelse 

nogen grundlæggende forandringer. Ganske 

vist kan det være, at Kina bliver den nye 

kapitalistiske supermagt, måske er hjerne 

og computer forbundne, men basalt ligner 

verden sig selv – bare lidt smartere. 

Scenarie B: Den store omlægning 

Gennem koordinerede globale, 

nationale og lokale anstrengelser 

bliver verden inden for 

de næste tredive år lagt om 

til 100 procent genbrug 

for alle produkter, idet 

disse er designet til 

holdbarhed, reparerbarhed,adskillelsesvenlighed 

og så videre. 

»Affald« bliver et fremmedord, 

den resterende 

mængde af olie, gas og 

især kul bliver i jorden 

for at beskytte klimaet, 

bolig, transport, produktion 

og service omstruktureres, 

verdens befolkning stabiliseres på 

syv milliarder og falder i god ro og orden, 

verdens uligheder reduceres kraftigt, og der 

bliver basal velfærd for alle. 

Scenarie C: Nedtur med blød landing 

Det lykkes ikke at gennemføre Den store 

omlægning (scenarie B) på grund af manglende 

forståelse og vilje fra borgere og 

politikere. Den billige energi bliver brændt 

af på ferierejser, og råstofferne ender spredt 

ud i luften, jorden og vandet. Men de fleste 

samfund indser, at der vil blive mangel på

illustration: mai-britt bernt Jensen 

energi, mad og råstoffer, og det indretter 

de sig efter, således at et globalt sammenbrud, 

krige og så videre mere eller mindre 

forhindres. 

Scenarie D: Sammenbrud 

Sammenbrud er konsekvensen, hvis A er 

umuligt, og vi undlader at realisere B eller 

C. Under et sammenbrud vil de nuværende 

globale komplekse systemer (verdenshandel, 

FN og så videre) og mange nationalstater 

gå i opløsning på grund af et sammenfald 

af klimakriser, havstigninger, energikriser, 

vandkriser, fødevarekrise, resursekrise, 

finanskriser, folkevandringer og så videre. 

Scenarie A er ifølge mange forskeres 

opfattelse fysisk umuligt, så det er 

næppe klogt at basere et uddannelsessystem 

på scenarie A. 

Scenarie B ser måske ikke 

»realistisk« ud, når man følger 

borgere og politikeres diskussioner 

og internationale klimakonferencer. 

Men Muren 

faldt jo, selv om det ikke 

forekom »realistisk«. Scenariet 

er teknisk muligt, 

men kræver mobilisering 

globalt for at blive 

»realistisk« – herunder 

de rigtige uddannelsessystemer. 

Scenarie C virker 

måske fremmed, men 

med den lave sandsynlighed, 

vi tillægger A og 

B, er det noget, vi må være 

forberedt på i dette århundrede. 

Scenarie D kalder flere nu »plausibelt«, 

men scenariet er meget svært 

at forestille sig. Det bedste, vi kan gøre, 

er sandsynligvis at opbygge den robusthed, 

som C peger på. 

Udgangspunktet for en fremsynet folkeskole 

bør derfor baseres på at udruste unge 

dels med de kapaciteter, der er brug for i en 

stor omstilling til bæredygtighed og lighed 

(B), dels på den forståelse og de færdigheder, 

der skaber robusthed over for nedturens 

kriser (C). 

At beskrive disse er omfattende. Vi har 

nedenfor antydet nogle af elementerne i en 

tidssvarende læseplan. 

Relationer som drivkraft 

Skolen tilbyder historie (fortidsorientering) 

og samtidsorientering, 

men der undervises 

ikke i fremtidsorientering, 

hvilket er en fejl. Fremtidsorientering 

må beskæftige sig med 

computermodeller, scenarier, 

visioner, utopier, fremskrivninger, 

lineære og ikke-lineære 

systemer eller lignende. 

En del af de udfordringer, vi står over for, 

er globale af natur og kræver, at mennesker 

fra forskellige dele af verden kan arbejde sammen 

om at løse dem. Det er derfor logisk, at 

der udarbejdes en global læseplan og digitale 

materialer, som oversættes til utallige sprog. 

Det vil betyde, at unge og med tiden voksne vil 

have en mere fælles forståelse af globale problemer 

og mulighederne for at løse dem. 

Den verden, vi skal prøve at få til at overleve, 

består overfladisk set af ting, vi ser, men 

det er ikke tingene i sig selv, der driver verden. 

Det er de dynamiske systemer, tingene 

er dele af, det vil sige netværk af relationer. 

For at forstå verden og for at kunne designe 

resurseeffektive systemer er det vigtigt med 

systemforståelse. 

Hvis vi skal kunne gennemføre en forholdsvis 

hurtig og grundlæggende omstilling 

til bæredygtighed, skal det blandt andet 

være, fordi den enkelte ser en egeninteresse 

i at gøre det. Derfor må vi udvikle identiteter, 

hvor vi forstår os selv ikke kun som mennesker, 

men også som liv og stof, for gør vi det, 

er »hensynet til miljøet« et hensyn til os selv. 

Skolens hverdag må være gennemsyret af en 

sådan favnende forståelse. Heri ligger også en 

befrielse fra den svære individualistiske jagt 

på identitet, og det kan være med til at frigive 

den energi, som er nødvendig for at tage de 

store udfordringer op. 

Den Blå Betænkning var et dristigt og fremsynet 

oplæg til 60’ernes folkeskole, og den har 

sat sig dybe spor i dansk skoletradition. Nu 

er der brug for en ny betænkning, som kan 

afspejle den grundlæggende anderledes situation. 

Heri ligger en væsentlig udfordring, fordi 

det fordrer et opgør med dele af den sunde 

fornuft fra det forrige århundrede. 

Ekstra på folkeskolen.dk: Den oprindelige, 

fulde version af kronikken. 

Se også educationforasmallplanet.dk 

folkeskolen / 06 / 2012 / 25

- 

debatteret 

International Summit 

Bruger vi den 

viden, vi har? 

26 / folkeskolen / 06 / 2012 

DLF mener 

Af AnderS Bondo cHrIStenSen 

forMAnd for dLf 

1. En femårig læreruddannelse på master- 

eller kandidatniveau, der sikrer, at de 

kommende lærere får de bedst mulige 

forudsætninger for at klare den komplekse 

undervisningsopgave i folkeskolen. En 

uddannelse, der samtidig styrker lærernes 

udbytte af livslang læring i form af løbende 

efteruddannelse og bevirker, at uddannelsen 

bliver så attraktiv, at de unge står i kø 

for at komme ind på uddannelsen. 

2. Målrettet opbakning til skolelederne, så 

didaktisk stærke skoleledere med en god 

lederuddannelse kan tage ansvaret for udviklingen 

af kvaliteten i undervisningen. 

3. En stor tiltro til lærerne og lærerarbejdet 

som en respekteret profession, der 

blandt andet betyder, at lærerne har stor 

autonomi og dermed ansvar for kvaliteten 

i arbejdet. 

4. En national samling om folkeskolen med 

en seriøs debat om, hvad det er, eleverne 

skal lære i det 21. århundrede, og en deraf 

følgende seriøs debat om, hvad vi forstår 

ved faglighed i folkeskolen. 

5. En bevidst indsats for at styrke lærerarbejdets 

prestige og forståelse for betydningen 

af kvalitet i undervisningen, fulgt op af 

at skolen ses som en vigtig og nødvendig 

investering. 

6. Gode forudsætninger for samarbejde, vidensdeling 

og supervision lærerne imellem. 

7. Lærere, der har mulighed for at forberede 

en differentieret undervisning med 

udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger 

og ikke blot gennemfører en 

standardundervisning. 

8. Et tæt samarbejde med lærerne og lærernes 

organisation om ønskede reformer. 

Disse punkter blev flere gange fremhævet 

som vigtige forudsætninger for en velfungerende 

grundskole, hvor eleverne får et højt 

udbytte, på det andet International Summit 

on the Teaching Profession, der netop er 

afholdt i New York i sidste uge, og hvor jeg 

deltog sammen med blandt andre børne- og 

undervisningsminister Christine Antorini. 

” Klip denne 

klumme ud og brug 

den som tjekliste i 

forhold til skoledebatten 

i Danmark. 

Jeg kunne unde alle medlemmer af Danmarks 

Lærerforening at have overværet 

drøftelserne gennem de to dage. Ja, alle, der 

mener at skulle have en mening om folkeskolen, 

burde have overværet debatten. 

Klip denne klumme ud og brug den 

som tjekliste i forhold til skoledebatten i 

Danmark. Diskuterer vi en række mindre 

detailspørgsmål, eller tager vi fat i de forudsætninger, 

der for alvor betyder noget for 

kvaliteten i elevernes undervisning? Er der 

en tendens til bevidst at fjerne fokus fra det, 

der for alvor betyder noget? 

Det er faktisk ganske alvorligt. Det er elevernes 

grunduddannelse og Danmarks fremtidige 

muligheder, der står på spil. 

Kom nu, politikere – tag nu fat der, hvor 

det for alvor betyder noget! 

Deltag i netdebatten. 

folkeskolen.dk holder 

åbent hele døgnet. 

Tobias Zimling Kristiansen: 

»At arbejdsgiverne gerne vil 

gøre det til lønmodtagernes 

opgave at finansiere efteruddannelse, 

er old news, men 

helt ærligt, så er det fair nok, 

at man som lærer er med til 

at betale for for eksempel en 

pædagogisk diplomuddannelse 

eller en masteruddannelse eller 

for den sags skyld længerevarende 

kurser. 

Modkravet må så bare være, 

at der skal gives klækkelige 

kvalifikationstillæg, når kurset 

er gennemført. Som det er nu, 

kan det tage op imod 20 år 

at tjene en masteruddannelse 

hjem (hvis der alene fokuseres 

på kvalifikationstillægget), og 

så er der nok ingen, der smider 

slanterne selv. 

Ændr tillægget, så det maksimalt 

tager ti år at forrente uddannelsesinvesteringen 

- gerne 

kortere tid - og så er der vist 

ingen, der kan brokke sig over 

at skulle slippe lidt slanter for 

en uddannelse«. 

Henrik Wulff Hansen: 

»Igen sparker systemet nedad 

- som om vi lærere ikke i forvejen 

tager penge med hjemmefra. 

Har selv købt computer, 

projektor, speciel matematikregner 

og så videre (bare for at 

grejet dels er nogenlunde up to 

date, dels funktionerer)«. 

»Jeg kender flere kollegaer, der 

ikke har fået ét eneste kursus 

i 23 år - fantastisk! Men vi ér 

måske dygtige nok? Så dét kan 

da vist ikke være grunden til 

de mange massefyringer. Kære 

Michael Ziegler, dit forslag 

er en om’er; og et ubehøvlet 

spark. Betaler din kommunaldirektør 

selv sin efteruddannelse?« 

}Kommentarer til »KL: Lærerne 

skal være med til at betale 

for efteruddannelse«

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive 

mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen 

nummer 8 skal være redaktionen i hænde senest fredag den 30. marts klokken 9.00. 

Ole Toft, Silkeborg 

lære(r)nemme Rita 

Så kom »lære(r)nemme Rita« – promoveret 

som hamrende dygtig, fræk og 

knaldhamrende uartig. 

Stor opreklamering og store forventninger 

og med en autentisk kulisse fra 

vores tidligere store pædagogiske tænketank: 

SPF. 

Nu måtte der da komme noget nyt. 

Men ak og ve. 

Så længe læreren spiller den altafgørende 

hovedrolle i skolen, kommer vi 

ikke et mulehår fremad. 

Uanset hvilken faglighed vi sætter 

fokus på. 

»Det handler om at skabe en stemning 

og en autoritet omkring (lærer) 

jobbet, som er værdifuld – både i andre 

medborgeres øjne, i lærernes egne øjne 

og ikke mindst i forældrenes«, udtrykker 

manuskriptforfatteren Christian Torpe til 

fagbladet Folkeskolen nummer 3/2012. 

Jyllands-Postens anmelder Henrik 

Lyding (10. februar 2012) synes, den 

er både sjov og underholdende, og 

kaster sig i stjernestøvet med en kontant 

afregning på fire stjerner og med 

bemærkningen: »Hende ville jeg gerne 

håndlavet kvalitet 

have som lærer. Fuld af snusfornuft og 

praktisk livsvisdom på gulvniveau«. 

Jeg må indrømme, at mine stjerner 

frøs til is under gulvniveauet. 

Der er godt nok ikke sket meget, 

siden jeg havde en lille birolle i Vovprojektet 

2000-01. 

»Viden, oplevelse og vækst« er 

blevet kvalt i »Vilde oplevelser i væksthuset«! 

Det amerikansk inspirerede satireprogram 

efterlader os med en hul 

»dåselatter-grimasse«. 

Den centrale dialog foregår i »freetime« 

efter klokketid på skolens gange, 

lærerværelse og kontor. 

Her halvvejs i serien må jeg konstatere, 

at »Rita« i ringe eller meget ringe 

grad har bevæget sig op over bæltestedet. 

Kun sporadisk har der været 

flashglimt, der gav potentiel mulighed 

for at sætte fokus på nye sider i skoleverdenen. 

Men nu har jeg mistet både troen på 

og interessen i projektet. 

Godt at »den gamle vicer« er blevet 

pensioneret! 

Forældrene har det største udvalg ved Gauss Foto 

Portrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning 

4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappe 

Fotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotografering 

Store 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serier 

DELTaG i debatten 

Jens Raahauge, Dansklærerforeningen 

DansK på DaGsorDEnEn 

Vi har med stor interesse læst om ministerens fokus i den 

kommende folkeskolereform. 

I Dansklærerforeningen er vi meget positive over, at 

»vores fag« er centralt placeret, og over at reformen skal 

blive til i et bredt samarbejde med inddragelse af praksis. 

Matematiklærerforeningen og Dansklærerforeningen er 

ikke nævnt i listen over aktører i partnerskabet, og det håber 

vi er en fejl. Vi vil gerne tilbyde danskfaglig medvirken. 

Det er helt sikkert, at gode danskfaglige færdigheder 

er et tvingende nødvendigt udgangspunkt for tilegnelse af 

viden og aktiv samfundsdeltagelse. Vi er positive over for 

en forenkling af målene, men forventer, at den udmelding 

bliver nuanceret. Dansk er et stort fag med mange opgaver 

og muligheder, og det må sikres, at det fortsat bliver et 

bredt og favnende fag med plads til de basale færdigheder 

(læse, skrive, lytte og tale) i et samspil med sprog, litteratur, 

medier, musiske aktiviteter og eksperimenter. I modsætning 

til andre reaktioner mener vi, at dansk kan prioriteres 

i et samspil med andre fag. Ja, vi mener, at dansk skal 

prioriteres i samspil med andre fag, sådan som det sker i 

inspirationslandet Canada. Det sker allerede rundt om på 

skolerne med samarbejde om faglig læsning og praktiske 

projekter, som danner en væsentlig del af tankerne om en 

ny nordisk skole. Det er både fagligt, flerfagligt og kreativt. 

Opgaven i den kommende tid bliver især at sikre det 

åbne og nuancerede danskfag, der ikke æder andre fag, 

men skaber kvalitet i synergi med dem. 

Det profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ...... 

Vi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores webside 

Fotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert år 

Vi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemer 

Vi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden 

40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefoto 

Gauss Foto - Møllergade 61 - 5700 Svendborg - www.gaussfoto.dk - jette@gaussfoto.dk - tlf. 62 22 90 57 

folkeskolen / 06 / 2012 / 27

debatteret debat 

Peter Fergo, København 

Vi må have en ny politik! 

Vi oplever i dag en forfærdelig og fuldstændig 

ødelæggende skævvridning af uddannelsessystemet 

og arbejdsmarkedet. De massive 

skolesammenlægninger og lærerfyringer, 

der finder sted, er som at rive gulvtæppet 

væk under vores børns og kulturs fremtid. 

Den igangværende ledighedskrise har nu et 

så stort og alvorligt omfang, at vi snart må 

være mange, der må kræve, at der finder 

radikal handling sted, væk fra den nuværende 

kursretning og væk fra en endnu mere 

alvorlig situation. 

Det er fejlslagen politik, der er blevet 

ført, når eksempelvis så mange nyuddannede 

lærere går ledige. Man må spørge, om 

der ikke er en sammenhæng med, hvor dyrt 

det er at have en folkeskole, hvor der er så 

mange indviklede lønforskelle, anciennitetsordninger, 

administration og bonusordninger 

for pensionsmodne lærere? 

Marina Norling, lærer og læsevejleder, Arden 

skal vi diskutere test? 

Nu har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 

inviteret Holger Juul, forsker på Center for 

Læseforskning, på kaffe og et kig på nogle 

læseopgaver i de nationale test. Er dette 

udtryk for, at styrelsen ønsker, at testene 

bliver diskuteret forskningsmæssigt? 

I januar kontaktede jeg undervisningsminister 

Christine Antorini, fordi jeg oplevede, 

at væsentlige dokumenter forsvandt 

fra ministeriets hjemmeside. Jeg skrev 

blandt andet følgende: 

»Jeg er blevet opmærksom på, at der i 

den seneste tid er slettet et eller flere dokumenter 

om de nationale test på ministeriets 

hjemmeside. Jeg finder dette bekymrende, 

og særdeles bekymrende er det, at ministeriet 

har valgt at slette det store review af de 

nationale test fra 2007. Her gav førende danske 

eksperter inden for testudvikling og psykometri, 

blandt andre Svend Kreiner, Peter 

Allerup og Carsten Elbro, væsentlige beskrivelser 

af testenes virkemåde og påpegede 

vigtige problemfelter i testenes udformning«. 

Ministerens svar var ganske præcist og 

indholdsløst: 

»Ministeriet for Børn og Undervisnings 

hjemmeside tager udgangspunkt i bru- 

28 / folkeskolen / 06 / 2012 

Hvorfor læse på en anerkendt uddannelsesinstitution 

i fire eller fem år for at blive 

lærer og så få at vide, at der ikke er brug for 

en? Vi bliver dagligt belært af vores politikere 

om, at den igangværende krise naturligvis 

må koste fyringer og forringelser for alle, der 

ikke har et ordinært arbejde eller må leve 

af en overførselsindkomst. Oven i det må vi 

lytte til mediernes uendelige gengivelser af 

de samme politikeres religiøse tro på, at økonomisk 

vækst vil løse vore problemer. Er det 

ikke snart på tide at gå i brechen for alle de 

uddannede lærere, der brænder for deres 

fag, når formanden for DLF i et debatindlæg 

i Politiken den 5. februar har konstateret, at 

der til sommer vil være nedlagt over 4.300 

lærerstillinger i perioden 2010-2012? Hvad 

vil man gøre, for at ledige lærere kan finde 

beskæftigelse overhovedet? Hvorfor kræver 

vi ikke en ny politik? 

gernes behov. Indholdet på hjemmesiden 

fastlægges ud fra en faglig vurdering af, om 

materialet har en bred og almen interesse 

for brugerne. Hjemmesiden afspejler de 

mange forskellige opgaver, som ministeriet 

løser. De nationale test udgør i den sammenhæng 

blot en lille del af ministeriets 

samlede opgaveportefølje, og der er kun en 

mindre del af hjemmesiden reserveret til 

området. Det er vores vurdering, at de omtalte 

reviews fra 2007 og 2011 derfor ikke 

skal ligge på hjemmesiden«. 

Forskerreviewet fra 2007 udgør den 

eneste dokumenterede forskningsbaserede 

kritik af testene og er åbenbart ikke længere 

aktuelt. Holger Juuls kritik af de opgaver, 

han fik lov at se hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, 

er i væsentlig grad samme kritik, 

som blev fremsat af forskergruppen i 2007. 

Det bliver spændende at se, om Holger 

Juuls kritik vil blive arkiveret samme sted 

som det tidligere forskerreview. 

Læs: side 12. Holger Juuls notat og reviewet fra 

2007 er også publiceret på folkeskolen.dk 

Redaktionen 

Søren Aakjær, kredsformand, Århus Lærerforening 

selvledelse kan 

føre til stress 

Den udbredte selvledelse, der ligger implicit i 

vores arbejdstidsaftale, A08, kan føre til stress, 

hvis ikke ledelse og forventninger tilpasses. 

Det er en udbredt misforståelse, at lærerens 

professionelle råderum er lærerens eget 

og derved også er uden for ledelsesretten. 

Det er forkert og kan føre til et væld af frustrationer 

og i værste fald til en sygemelding 

på grund af stress. 

Læreren skal varetage et væld af opgaver 

i sit arbejde. Opgaverne er bundet af lovgivning 

og af faglige trinmål. Elevernes forskellighed 

og inklusion udfordrer undervisningens 

tilrettelæggelse. 

Denne komplekse opgave er ikke lærerens 

alene. Det er skolens! Derfor skal vi gøre op 

med tanken om, at det professionelle råderum 

er lærerens eget. Vi skal uddanne vores ledere 

til at håndtere selvledelse på den sunde måde 

og afstemme forventningerne, så råderummet 

ikke bare blive ansvarsforflygtigelse. 

Vi skal bruge tiden op til Overenskomst 

13 både i de enkelte kommuner og sammen 

med KL på at diskutere, hvordan vi løser den 

udfordring. Vi risikerer, at indflydelse og tid 

til at gøre det, der vurderes bedst, bliver til 

løs opgaven selv, uanset hvor stor den er. 

Det gavner på ingen måde arbejdsmiljøet. 

En professionsaftale er stadig den rigtige 

vej. Men den kræver ledelse. 

Kjeld Johansen, Gudhjem 

aT LæsE 

– på papir eller på en skærm – og at blive 

testet. 

I mere end 50 år har jeg arbejdet med sanse-/perceptionsmæssige 

problemer som mulige 

underliggende årsager til nogle børns indlæringsvanskeligheder. 

Nu kommer så børn, som 

efter nationale test foran en computerskærm 

falder helt igennem, selv om de er både velbegavede, 

vidende og rimelig godt læsende. 

Er der slet ingen forskere, der har lyst til at 

se på, hvordan børn med visuelle problemer 

klarer en »skærmtest« sammenlignet med 

prøver, hvor opgaverne stilles på papir – eller 

mundtligt? Der er helt klart forskel på præstationerne!

Fremmedsprog · 7.-9. klasse 

Vi har gjort det 

lettere for dig 

It er integreret i din undervisning 

Når du køber bøgerne til Du bist dran, 

får du og dine elever direkte adgang til 

en lang række it-resurser skræddersyet 

til den daglige undervisning. 

Alt er samlet ét sted 

I finder al lyd, kopiark til udfyldning 

online, webopgaver, film og IWB-sider 

på alinea.dk/dubistdran 

Har du bog, har du web! 

NYHED 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

(16704 · BureauLIST.dk) FS6-2012

debatteret 

Vurdering af stavefærdigheder 1.-6. kl. 

1 

Holger Juul 

Staveprøve 

1 

elefant 

1 kjole 

is 

elefant 

bål kjole skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat skatgris skat gris 

is 

glad elefant glad 

1 

elefant 

1 

1 

1 

1.-2. KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING HOGREFE PSYKOLOGISK FORLAG 

KLASSE 

NAVN 

Staveprøve 1-3 

Holger Juul 

Elementær ordlæsning 1-2 træner elevens 

ordlæsefærdigheder til læsning og stavning 

af lydrette og lydnære enkeltord. 

Elementær ordlæsning 1 har fokus på basale 

lydstrategier og ord op til tre bogstaver. 

Elementær ordlæsning 2 har fokus 

på strategier til lydnære ord og ord op til 

seks bogstaver. Flere og forskellige opgavetyper 

sætter fokus på samme strategi, 

Staveprøve 1-3 er standardiserede prøver til vurdering af 

stavefærdigheder fra 1. til 6. klassetrin. Prøveresultaterne 

kan opgøres digitalt, og der er normer for både forår og efterår 

på alle klassetrin. I vejledningen gives anvisninger til 

resultatfortolkning og undervisning i stavning. 

Staveprøve 1-3 er orddiktater af stigende sværhedsgrad. I 

alle opgaverne er diktatordet illustreret. Prøverne er en del 

af systemet Skriftsproglig udvikling af Holger Juul og Lene 

Møller. 

Træning af ordlæsefærdigheder 

på begyndertrinnet 

Læsestrategen: Elementær ordlæsning 1-2 

Lene Møller 

Holger Juul 

Staveprøve 

2 

Han skulle 

Min far tror 

Midt Midt Midt Midt om dagen står 

stalden Min hund er e 

Holger Juul 

Staveprøve 

Fuldmånen 

Sara har lånt si 

Han har den 

san 

stod i stalden. 

Hun og er glad. 


KLASSE 

Jeg har NAVN 

Vi går hjem fra sko 

Damen fodrer 

i parken. 

Min er 

altid sulten. 

3 


KLASSE 

NAVN 

så de grundlæggende ordlæsefærdigheder 

indarbejdes grundigt og stabiliseres. 

Opgaverne er rigt illustrerede. 

Elementær ordlæsning 1-2 henvender sig 

til begyndertrinnet. Elevernes forudsætninger 

for at arbejde med træningshæfterne 

kan afklares ved at tage prøverne i 

serien Skriftsproglig udvikling. 

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum 

Telefon +45 35 38 16 55 

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

debat 




Gitte Groos: 

»Havregryn er et fuldkornsprodukt, 

der har en fornuftig 

sammensætning af kulhydrat, 

protein, fedt og kostfibre. Kostfibrene 

bidrager til, at havregryn 

mætter godt, og at kulhydraterne 

i havregryn giver brændstof 

over en længere periode – ikke 

mindst til hjernen, som netop 

bruger kulhydrater som brændstof. 

Kulhydrater er derfor ikke 

et fyord – uanset hvornår på 

dagen de spises. det væsentlige 

er, at havregryn er en god kilde 

til ’langsomme’ kulhydrater i 

kosten til både børn og voksne 

i modsætning til ’hurtige’ kulhydrater, 

der findes i form af 

sukker i slik, sodavand, kager 

og søde morgenmadsprodukter. 

I forhold til betragtninger om 

børns indlæringsevne er den 

vigtigste pointe, at de spiser 

morgenmad frem for at springe 

måltidet over, og at de begrænser 

indtaget af de meget 

sukkersøde morgenmadsprodukter«. 

}Kommentar til »Læringsoptimeret 

skoleernæring« af Martin 

Kreutzer på det faglige netværk 

Ernæring og sundhed 

Bodil Gormsen: 

»Musik er et kernefag på lige 

linje med alle andre fag i skolen. 

Musik er ikke et fag, der er bedre 

for hverken de bogligt svage 

eller bogligt stærke. 

Musik er en del af menneskers 

virkelighed, børn skal have 

mulighed for at synge, spille, 

danse og lytte også i skolen. 

Musik er i kraft af sit stof og 

sine aktiviteter et fag, der går 

lige ind i kroppen og sjælen. det 

er et fag, hvor du oplever og 

udtrykker dig – ligesom andre 

fag i skolen«. 

}Klip fra Bodil Gormsens indlæg 

»Kernefag« i bloggen »Musiklærer« 

Poul Ross-Hansen, Skolen på Sønderager, Herning 

om solidaritet 

Hvad nu hvis vi folkeskolelærere gik ti procent 

ned i løn? For eksempel. Og arbejde, selvfølgelig. 

Hvis vi sagde: »Vi vil gerne gå lidt ned i levestandard 

og arbejdstid. For at give plads til og 

muligheder for de unge«. 

Ville der så blive plads til nogle af alle de 

nyuddannede lærere, der går arbejdsløse, og de 

lærerstuderende, der uddanner sig til lediggang 

og håbløshed? Og som ikke engang har chancen 

i Kina! 

Dette har jeg tænkt over i nogen tid. Og jeg fik 

under statsministerens nytårstale bekræftet, at 

der vist ikke er solskin og økonomisk lyse dage 

forude foreløbig. 

Så hvad med at tage sagen lidt i egen hånd og 

selv være med til en frivillig regulering, før bestemmerne 

tager over. 

Jeg har ingen forstand på økonomi. Ville 

et sådant tiltag betyde, at der kommer endnu 

færre penge i statskassen, fordi der er mindre 

indkomst at beskatte? Eller ville det betyde andre 

økonomiske katastrofer? 

Nogle af mine kolleger, der er lidt yngre end 

jeg, fik faktisk arbejde på et lignende grundlag 

sidst i firserne, men da havde regeringen fundet 

på det. Og så skulle man helt forsvinde, hvilket 

var en skam for alle. 

Vi skulle naturligvis være sikre på, at de sparede 

lønninger vil blive brugt til ansættelse af de 

unge, som med lavere lønninger end vi gamle, 

deres ungdoms mod og nye, friske kræfter og 

ideer ville give vores område et lift. Og tilføre 

menneskelige og pædagogiske resurser. 

For mange år siden, da jeg gik på seminariet, 

hørte jeg nogle gange ordet: Solidaritet. Dengang 

tror jeg nok, de fleste af os opfattede det, 

som at alle de rige »ligusterfascister« skulle være 

solidariske med os fattige studerende. 

Men nu er det os. Nu er det os, der har 

arbejde og vores på det tørre. Mange af os har 

så godt som udbetalt vores hus og har råd til 

både ferier uden for sæsonen, rødt kød fredag 

aften og rødvin både fredag og lørdag. De ældste 

af os har endda god sikkerhed i ansættelse 

og job, fordi vi nåede at blive ufyrlige tjenestemænd. 

Jeg mener naturligvis kun os, der er på slutløn 

og har investeret i pension og hund. Måske 

kat. Nogle af os har endda arvet, fordi vore forældre 

stadig havde frygten for at blive fattige og 

lægge samfundet til last. 

De unge skal selvfølgelig beholde deres nuværende 

hyre. 

Hvor meget ville det betyde, hvis vi gjorde 

sådan på Skolen på Sønderager? 

Hvor meget ville det betyde, hvis vi gjorde 

det i hele Herning Kommune? 

Hvor meget ville det betyde, hvis alle offentligt 

ansatte på slutløn i kommunen gjorde det? 

Hvis vi nu alle, også i det private, i Herning 

gjorde det? 

Hvad hvis det var hele landet? 

Hvem kan regne det ud? 

Og hvem vil være med? 

Ville det være en form for solidaritetssolidaritet? 

sVar 

Din henvendelse til hovedstyrelsen og til Folkeskolens 

redaktion er drøftet på DLF’s hovedstyrelsesmøde 

den 28. februar. 

Du foreslår, at medlemmer på slutløn skal gå 

ned i tid og tilsvarende i løn for at kunne give 

plads til ansættelse af nogle af de mange nyuddannede 

lærere, der i øjeblikket går ledige. 

Hovedstyrelsen vil udtrykke stor sympati for 

den solidaritetstilkendegivelse, der ligger i dit 

forslag. 

Det er dog Danmarks Lærerforenings politik at 

arbejde for fuldtidsstillinger til vore medlemmer. 

Hovedstyrelsen kan derfor ikke anbefale 

vores medlemmer at søge deltidsbeskæftigelse, 

uanset hvor i anciennitetsforløbet de befinder 

sig. 

Det skal understreges, at ledighed blandt 

lærere er et problem, der har hovedstyrelsens 

fulde bevågenhed. 

Danmarks Lærerforening arbejder derfor på 

flere fronter for at få flere lærere i arbejde. 

For de ledige medlemmer arbejder vi for forbedringer 

af dagpengereglerne, så ingen fortaber 

retten til dagpenge. 

Vi søger også indflydelse på den aktive beskæftigelsespolitik, 

så de aktiveringstilbud, der 

iværksættes for de ledige, faktisk også bringer 

dem nærmere en ansættelse på normale vilkår. 

Endelig arbejder vi også for at etablere netværk 

for de ledige lærere, så den enkelte ikke 

efterlades uden støtte. 

Anders Bondo Christensen, formand for DLF 

folkeskolen / 06 / 2012 / 31

et.dk/undervisning 

9,95 pr. spil eks. 

BIBELEN SOM MANGA 

debatteret 

“Her er action og drama, 

inderlighed og provokation, tro, 

håb og kærlighed, og det hele 

er formidlet i et sprog, de unge 

kan forstå og forholde sig til.” 

FOLKESKOLEN 

Nyhed 

Kr. 79,96 pr. stk. ekskl. moms 

Tlf: 33 93 77 44 

undervisning@bibelselskabet.dk 

www.bibelselskabet.dk/undervisning 

debatteret 

Christine Antorini, børne- og undervisningsminister 

Vi skal styrke fagligheden 

for alle elever 

Tak til Peter Hess-Nielsen og Lærke Søndergård 

for jeres interesse for de forsøg med 

tolærerordning og undervisningsassistenter, 

som sættes i søen allerede til næste skoleår 

(Folkeskolen den 8. marts 2012). 

Vi har brug for mere viden om, hvordan 

resurserne bruges bedst muligt, når vi skal 

have flere elever inkluderet i folkeskolen. 

Samtidig skal vi løfte elevernes faglighed. 

Men hvornår skal der sættes ekstra resurser 

ind i klassen? Hvordan gør vi det? Og hvilke 

typer kompetencer er der behov for på de 

forskellige klassetrin? Det har vi i dag ikke 

nok viden om. 

I Finland har man positive erfaringer 

med at bruge undervisningsassistenter til 

at styrke inklusionen. Herhjemme blev der 

gennemført forsøg med undervisningsassistenter 

i 2009-2011, og en evaluering af forsøget 

viste, at de 20 procent svageste elever 

oplevede, at deres trivsel og faglighed blev 

styrket. Lærerne var enige – de oplevede 

endda selv en styrket trivsel. De oplevede, 

at assistenterne aflastede dem, så de kunne 

fokusere på at undervise. Det metodiske 

design i forsøgene var desværre ikke stærkt 

nok. Der var primært fokus på de oplevede 

effekter, og derfor er det ikke muligt entydigt 

at sige, hvad der virker bedst. 

De kommende forsøg med tolærerordning 

og undervisningsassistenter vil indeholde 

indsatser med enten to lærere i klassen, 

en lærer og en pædagog eller en lærer 

og en anden kompetent vidensperson. Jeg 

har som eksempel nævnt håndværkere – 

for eksempel faglærere fra erhvervsskoler 

– i udskolingen. Men andre kompetente 

videnspersoner kan lige så godt være omfattet 

af forsøget. Det afgørende er, at vi 

får afprøvet, hvad der virker bedst, så 

kommunerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag 

for at udvikle folkeskolen 

og indrette den med løsninger, der passer 

til forskellige elevgrupper. I sidste ende 

handler det om at styrke fagligheden for 

alle elever. 

Niels Nygaard, formand for Danmark Idræts-Forbund 

IDræTsfaGET Må IKKE DroppEs 

I Danmarks Idræts-Forbund følger vi med 

stor interesse Vejle Kommunes netop 

godkendte frikommuneforsøg »Skolen i 

bevægelse«. 

De overordnede gode intentioner om at 

øge elevernes fysiske aktivitet i folkeskolen 

kan vi kun bakke op om. Men vi er ikke helt 

enige i fremgangsmåden. 

Frikommuneforsøget i Vejle Kommune 

indeholder nogle interessante, men også bekymrende 

aspekter for udviklingen af idrætsfaget. 

På Egtved Skole vil man eksempelvis 

afskaffe det obligatoriske idrætsfag i 8.-9. 

klasse og i stedet indføre 20 minutters daglig 

fysisk aktivitet for eleverne. Derudover vil 

man droppe »feedbacken« til eleverne ved 

at afskaffe den nuværende udtalelse i idrætsfaget. 

Vi mener, at det er helt rigtigt at sikre 

elevernes daglige fysiske aktivitet for derved 

at sikre engagerede og læringsparate elever 

i alle fag, og derfor synes vi, de 20 daglige 

minutters fysisk aktivitet er et rigtig godt 

initiativ. Men afskaffelsen af idrætsfaget 

generelt og udtalelsen på 9. klassetrin er en 

udvikling, vi i Danmarks Idræts-Forbund ser 

med bekymring på. 

Vi har et stærkt fokus på den idrætsfaglige 

læring og værdi, der ligger i moduler af 

længere varighed. Tyveminuttersmoduler 

kan ikke erstatte dette. 

Idrætsfaget bør ikke reduceres til kun at 

fokusere på den (kortsigtede) effekt, som 

den fysiske aktivitet har på elevernes umiddelbare 

fysiske sundhedstilstand. Det er 

en meget vigtig effekt ved idrætten, men 

idrætsfaget skal også give eleverne en bred 

viden om idrætten som fagområde, øget 

kropsbevidsthed, viden om idrættens mangfoldighed, 

og endelig skal idrætsfaget være 

med til at grundlægge nogle gode idrætsvaner, 

som børnene tager med sig videre i 

livet. Det kan 20 minutters daglig fysisk 

aktivitet ikke.




Niels Christian Sauer: 

de elever, der nu skal inkluderes i 

almenundervisningen, er ekskluderet, 

fordi de ikke magter den 

fleksible folkeskole anno 2012. nu 

står valget reelt mellem at ændre 

skolen, så også de kan være med, 

droppe inklusionen eller sætte hele 

banden på ritalin«. 

»Lærerne er blevet punket ovenfra 

med krav om en mere uforudsigelig, 

omskiftelig og løst struktureret 

skole, og enhver indvending er 

blevet fejet af banen som udtryk 

for bagstræb og forandringsangst. 

I samme periode er forekomsten af 

elever med socio-emotionelle dia- 

gnoser mangedoblet. forskerne står 

i kø for at fortælle skolen, at disse 

ting hænger tæt sammen: thomas 

nordahl, niels egelund, Susan 

tetler, Bengt Persson, Kirsti Klette, 

dorte damm, Monika Vinterek, 

Åsa Bartholdsson og så videre, der 

ud fra hver deres vinkel beskriver, 

hvordan den flimrende skolehverdag 

skaber alvorlige vanskeligheder med 

inklusionen af netop de elever, som 

inklusionsprojektet tager sigte på. 

Skal disse elever have en chance i 

den fleksible skole, kræver det konstant 

mandsopdækning, og det har 

skolen slet ikke råd til«. 

Jon Arnfred: 

»niels christian Sauer har set med 

mine øjne beskrevet en grundlæggende 

problematik yderst præcist. 

Som han anfører, bygger det 

da også på solid empirisk viden. 

Spørgsmålet er imidlertid, om dilemmaet 

ikke stikker endnu dybere. 

Udviklingen i skolen er jo ikke sket 

i et vakuum. Man kan argumentere 

for, at skolen tværtimod har 

prøvet at tilpasse sig samfundets 

stigende efterspørgsel efter selvforvaltende 

og omstillingsparate 

borgere/medarbejdere. I forhold til 

ganske mange børn (og voksne) er 

det imidlertid mere, end selv ritalin 

kan klare«. 

}Debat om niels Christian sauers blogindlæg 

»Inklusion på ritalin« 

Hans Jørgen Franks, Bagsværd 

ny nordisk 

skole 

Dorte Lange og Dansk Industris direktør 

Lars Goldschmidt er udpeget som 

formænd for visionsprojektet Ny Nordisk 

Skole. I den forbindelse er det på sin plads 

igen at pointere behovene for en tilpasning 

af strategierne for den integration, 

der praktiseres under dække af inklusionsprojekterne 

i Danmark. 

Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, tog 

i efteråret 2011 temperaturen på inklusionen 

i Danmark. Det var en blandet oplevelse. 

Her er nogle centrale resultater: 

• Synet på inklusionen i Danmark var mere 

positivt, jo tættere man var på den strategiske 

ledelse i forvaltningen. 

• Lærerne påpegede, at de ikke var uddannet 

tilstrækkeligt til opgaven. 

• Forældrene var ikke begejstrede for de 

grupper af børn, som skabte uro og tog 

opmærksomheden fra undervisningen. 

• Eva forsøgte at definere inklusion ud fra 

den praksis, man havde evalueret. 

Definitionen af begrebet inklusion har 

været efterspurgt længe, da begrebet har 

dækket over fejlvisiteringer af børn med 

særlige behov. Efter min opfattelse har Eva 

en pointe, når man adskiller begreberne 

inklusion og integration. Dette er en god 

forklaring på inklusionens skyggeside. 

Målet, inklusionen har styret efter – reduktion 

af specialundervisningsudgifterne 

– har for en gruppe børn været præget 

af integration. De placeres i miljøer, man 

håber, de på sigt kan undervises og inkluderes 

i. Placeringer, som hverken fagligheden, 

lærere, kammerater i klassen eller 

den integrerede elev har kunnet rumme. 

Målet om integration har været prioriteret 

på bekostning af ambitionen om at dække 

barnets behov. Alle skoler i Danmark har 

disse børn i deres synderegister. I nogle 

tilfælde er disse børn i årevis blevet slæbt 

rundt i skolevæsenet af kommunernes 

inklusionsstrategi, »... da alle muligheder 

skulle afprøves«. Mange spildte år. 

Det bør den nye nordiske skole ikke 

acceptere. 

It i dagtilbud 

og skoler 

Hvordan får vi teknologi, 

didaktik og pædagogik til at 

gå hånd i hånd? 

Lærere og pædagoger skal lære at 

anvende teknologier, så børn og unge 

bliver understøttet i deres udvikling og 

læring. Kom til konference på UCC og 

hør udfordringerne til debat: 

• Hvad er erfaringerne med digitale 

medier i hverdagen på skoler og i 

institutioner? 

• Hvad er den nyeste viden på området? 

Oplæg fra blandt andre Bjørn 

Ilsøe fra UCC’s Center for Undervisningsmidler, 

Klaus Thestrup fra VIA 

UC, Simon Egenfeldt-Nielsen fra 

Serious Games Interactive og Mikala 

Hansbøl fra DPU. 

• Paneldebat med børne- og undervisningsminister 

Christine Antorini, 

formand for skole politisk udvalg 

i Danmarks Lærerforening Bjørn 

Hansen, næstformand for Skolelederforeningen 

Claus Hjortdal og formand 

for BUPL Henning Pedersen. 

STED: Læreruddannelsen 

Blaagaard/KDAS, Søborg 

TID: 26. april 2012 kl. 9-16 

PRIS: 895 kroner. 

KONFERENCE 

26/4 2012 

PROGRAM OG TILMELDING PÅ: 

WWW.UCC.DK/KONFERENCER 

Illustration: Otto Dickmeiss

apporteret 

Platform for uhæmmet tænkning 

innovation og iværksætteri er på programmet i Innovatoriet på Skolen på Herredsåsen. Her bygger 

eleverne prototyper, roder i skrammel og går tur ad snoede stier. 

TeksT Helle lauritsen 

foTo Klaus Holsting 

»Yes, vi har lavet en fejl!« 

Eleverne står to og to på platformen over 

mediateket og remser ord op, de kan komme 

i tanke om. Ord, der kan kategoriseres sammen. 

Nutella, chokolade ... hvedebrød, lyder 

det fra to elever. »Yes, vi har lavet en fejl«, 

siger de og løfter armene i triumf. Så begynder 

de på en ny gruppe ord. 

De træner i at tænke hurtigt, begå fejl, 

komme videre, blive inspireret, tænke ud af 

boksen. 

På platformen ligger Innovatoriet. Stedet 

for inspiration, iværksætteri og kreativitet på 

Skolen på Herredsåsen i Kalundborg. Eleverne 

er kommet herop ad den røde trappe, og 

så ved de, at de skal lave øvelser, der bringer 

dem et andet sted hen, hvor der ingen forhindringer 

er – og hvor man hylder sine fejl. For 

at kunne tænke uhæmmet. Når man forlader 

Innovatoriet, sker det ad den blå trappe. Tilbage 

til klasselokalet. 

Claus Ibsen og Anne-Mette Lund går rundt 

mellem eleverne i 8.c. De to lærere har værktøjsbælter 

på, og ud af bælterne stritter tuscher, 

ordkort, saks, post-it-sedler med meget 

mere. Energien er høj. Øvelsen afbrydes, og 

næste sættes i gang. 

Fjerbold og pensel 

»Find en ny makker. En med samme skonummer 

som dig«, lyder det. 

Lærerne smider en kasse med skrammel 

på gulvet. »Find to ting, der hænger sammen«. 

De viser et eksempel. Claus tager en 

fjerbold og en pensel. 

»Når jeg spiller badminton, går fjerbolden 

hurtigt i stykker, men så har jeg denne pensel 

med lim på, som jeg bruger, lige inden jeg 

server«, forklarer han. 

»Nåh ja, og hvis du så har farve i limen, 

så kan du altid kende dine fjerbolde«, siger 

Anne-Mette. 

34 / folkeskolen / 06 / 2012 

»Kan I se, hvad Anne-Mette gør?« spørger 

Claus. »Hun får min ide til at se godt ud. Nu 

er det jeres tur«. 

To og to går eleverne i gang. En tager tape 

og isterningebakke. »Det er denne særlige 

tape til at få isterninger ud af bakken på«, 

fortæller den ene elev. »Nej, hvor smart. Man 

trækker dem bare op«, svarer den anden. 

Innovatoriet emmer af aktivitet. Eleverne 

er videre til næste øvelse, som de skal udføre 

sammen med en, der har spist det samme 

til morgenmad som dem. Tre minutter efter 

bliver de afbrudt. 

»I har nu ét minut til at stille op på række 

– efter hvor langt man bor fra skolen. De, der 

bor tættest på, står forrest«, lyder det pludseligt 

fra lærerne, og eleverne er hurtige til at 

stille op. 

Mød en mammut 

Det gælder om at bringe eleverne op på platformen 

og få dem til at blive i den kreative 

fase. Derfor skifter øvelserne hurtigt. Flere 

øvelser begynder med en kort introduktion, 

hvor Claus Ibsen og Anne-Mette Lund går tur 

ud ad en ukendt sti hen ad platformen. Måske 

møder de en mammut, måske snor stien sig 

pludselig kraftigt. 

Da eleverne har været igennem dagens 

hurtige øvelser i et par lektioner, går de

»Når jeg spiller badminton, går 

fjerbolden hurtigt i stykker, 

men så bruger jeg penslen til at 

komme lim på, inden jeg server«, 

forklarer Claus Ibsen og får to 

ting til at hænge sammen. 

Claus Ibsen har lige mødt 

en mammut på forundringsstien 

i Innovatoriet. 

Bagefter skal eleverne fra 

8.c ud ad stierne. 

En bunke med skrammel. 

Eleverne skal snuppe to 

ting og få dem til at passe 

godt sammen. Forhindringer 

skal forsvinde. 

Anne-Mette Lund og 

Claus Ibsen er på vej ud ad 

en forundringssti. Her kan 

de møde alt, og meget kan 

ske. I værktøjsbælterne 

har de ekstra redskaber 

til impulsiv brug. Ellers er 

arbejdet i Innovatoriet nøje 

struktureret fra de to læreres 

side. 

videre med deres projekt. 

At skabe en ungdomsklub, 

helt som de helst ser 

den. 

Grupperne tegner skibakker, 

trampoliner, vandland og 

slik-paradis. En gruppe har tegnet 

en skibakke af flødeskum og vingummiski, en 

anden har en cafe, hvor alle tjenere hedder 

Josefine, og en gruppe har designet en iPad, 

som man kan bruge nede i vandet i deres 

vandland. 

De har været i Innovatoriet nogle gange i 

løbet af denne uge. 

Energien bobler i grupperne. Nu skal de 

bygge et af deres elementer i Lego. Men de 

skal lige have en øvelse til at starte på. 

Fra værktøjsbælterne tager Anne-Mette 

Lund og Claus Ibsen stimuli-kort frem. Eleverne 

går i gang. Øverste ord kan være skab. 

»Har du set det nye skab, der er opfundet?« 

spørger en elev. 

»Ja, det er et fint fluetiltrækningsskab, så 

alle fluer flyver derind. Smart«, svarer den 

anden. 

Efter en hurtig runde går de tilbage i grupperne 

og bygger. 

Modellerne er prototyper, som de skal 

»sælge« i en elevatortale med Claus. Han venter 

ved elevatoren, og gruppen har omkring 

et minut til at sælge deres ide til Claus, der 

spiller manden med de mange penge. Nu skal 

han overbevises om, at det er deres ide, han 

skal investere i. 

»Vi har en genial ide. Det er en ungdomsklub. 

Den er flad, og man flyver op til den. 

Der er café og skøjtebane indeni, skibakke 

med kunstig sne, og så må alle bruge den«, 

lyder første gruppes elevatortale. 

»Vi har en prototype med en iPad med 

beskyttelse mod vand og et helt tivoli med 

vandland. Så mens du er i rutsjebanen, kan 

du se film«, fortæller næste gruppe, mens 

elevatoren kører, og Claus lytter. 

Dagen i Innovatoriet slutter med, at eleverne 

forlader platformen – ad den blå trappe. 

Ned til resten af undervisningen i klassen. 

hl@dlf.org 

Matematik · Bh.kl.-10.kl. 

Revideret og en tak bedre 

Virkelighedsnære temaer, en 

gennemtænkt faglig progression 

og et humørfyldt univers er gennem- 

gående for hele systemet. 

Matematik-tak er opdateret på 

følgende punkter: 

• Lever op til Fælles mål 2009 

• Helt nye illustrationer 

• Mere fokus på evaluering 

• Ideer til flere differentieringsmuligheder 

• Trigonometri er blevet en del 

af det faglige stof 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

(16706 · BureauLIST.dk) FS6-2012 

FS6-2012 

folkeskolen / 06 / 2012 / 35

apporteret 

Dagligdags viden er i spil i Innovatoriet 

to lærere på Skolen på Herredsåsen har startet Innovatoriet, hvor alle elever har 15 lektioner årligt. 

TeksT Helle lauritsen 

foTo Klaus Holsting 

»Vi lærer at samarbejde, og at alt er muligt – 

vi får alle skøre indfald«. »Jeg tænker anderledes. 

Tænker andre ting«. 

Eleverne i 8.c skyder fra hoften under en 

hurtig evaluering af dagen. 

»Man skal ikke altid planlægge, måske 

skal man bare tage det, der falder os ind«, 

siger en dreng. 

Lærerne Claus Ibsen og Anne-Mette Lund 

fik ideen til Innovatoriet på Skolen på Herredsåsen 

i Kalundborg for et par år siden. 

De gik til skoleleder Per Kensø, der sagde 

ja. De blev bedt om at uddybe og forklare 

over for ledelsesgruppen og mødte op med 

et oplæg. Nu får alle elever fra 0.-10. klasse 

undervisning i innovation og iværksætteri i 

15 lektioner årligt. 

»I Fælles Mål står, at man i skolen skal 

arbejde innovativt, kreativt og nytænkende. 

Så vi tager lidt penge fra alle fag til Innovatoriet. 

Men det er ikke dyrt at indrette sådan 

et«, fortæller Per Kensø. 

Første år var det blot Claus Ibsen og 

Anne-Mette Lund, der underviste i Innovatoriet, 

men i år er der skruet op for blusset og 

timetallet. Klasselærerne følger nu med deres 

klasse, og 12 lærere er i gang med at blive 

uddannet i den kreative platform. 

»Sidste år kom eleverne tilbage i klassen 

36 / folkeskolen / 06 / 2012 

og kunne noget, som deres lærere ikke kunne. 

Derfor tager vi klasselærerne med nu for 

at få ideerne udbredt«, siger Claus Ibsen. 

De to lærere har taget pioneruddannelsen 

og vandt i 2010 Undervisningsministeriets 

særpris i innovation for opbygningen af Innovatoriet 

på Skolen på Herredsåsen. 

At hylde sine fejl 

»I Innovatoriet er vores viden ikke fag-faglig. 

Det er dagligdags viden, og den har alle. Vi 

har ikke oprettet denne undervisning for at 

give de fagligt svage elever sejre, men det er 

da dejligt, når det sker«, siger Claus Ibsen. 

Undervisningen sætter indimellem gang 

i små virksomheder, hvor nogle elever for 

eksempel samarbejder med nogle i lokalsamfundet. 

»Nogle af de unge her i Vestsjælland skal 

ud at arbejde som selvstændige bagefter, så 

de får også nogle gode redskaber med«, siger 

skoleleder Per Kensø. 

Lærerne oplever, at nogle elever er vilde 

med at være i Innovatoriet, »fordi det jo slet 

ikke er skole«. 

»Nogle af de fagligt stærke elever oplever 

indimellem, at arbejdet i Innovatoriet er for 

lidt konkret. De bliver usikre og boltrer sig 

mindre dér end i den anden undervisning. 

Nogle beslutter hurtigt, hvad de vil arbejde 

med, og så lukker de for andre muligheder«, 

fortæller Anne-Mette Lund. 

»Når vi hylder vores fejl i Innovatoriet, 

så handler det om at være modige – at turde 

skabe noget nyt og anderledes, at tænke 

uhæmmet. En del børn er hæmmede, men 

vi synes, at denne arbejdsform hjælper. Og 

så bliver det også som menneske lettere at 

sige ’pyt’. Det kan være meget godt«, siger 

lærerne. 

Kreativitet styres 

Eleverne oplever arbejdet som leg, men i 

virkeligheden er undervisningen i Innovatoriet 

meget struktureret. Lærerne styrer tiden 

hårdt og har planer med alle øvelser. 

»Vi prøver at bringe eleverne op på platformen 

for kreativ tænkning, men vi er der 

ikke selv i vores undervisning. Vi springer 

derop og så ned igen hele tiden«, forklarer 

Anne-Mette Lund. 

»Det var en aha-oplevelse for mig, at man 

arbejder styrende med kreativitet«, siger Per 

Kensø. 

Hvis ens hjerne skal have input og tænke 

anderledes, skal man måske hente ord udefra, 

ord, der handler om noget helt andet 

end emnet. 

Skolen vil afprøve innovationstankegangen 

på projektopgaven i 9. klasse i år, og 

snart vil to lærere mere arbejde i Innovatoriet. 

»Det bliver fint med sparring med flere. 

Claus og jeg ligner hinanden en del. Vi er på 

de humanistiske fag, så det bliver rart med 

nogle andre øjne på også«, siger Anne-Mette 

Lund. 

Kollegerne er også begyndt at bruge stimuli-kort 

i deres undervisning, korte deadlines 

og små øvelser.

Læs også artiklerne: »Læs med børn, fra de er helt små«, »Børn elsker 

at se ord blive født«, »De læser i børnehaven«, »Leg med skrift og 

sprog, lær med leg«, »Sådan kan du læse sammen med barnet«. 

à Ekstra på folkeskolen.dk 

tv om læsning på dk4 

læsning og skrivning er ikke kun en sag for skolen. Læsning og 

skrivning i skolen er ikke kun en sag for dansklæreren. 

TeksT og foTo tHorKild tHejsen 

»Vores fem-fem-fem-træning virker. Vi bliver 

meget hurtigere til at læse. Vi véd det, for 

vi har testet det«, siger Kim Jørgensen. Han 

går i 9. klasse på Vemmelev Skole mellem 

Korsør og Slagelse og er med i en af de otte 

tv-udsendelser om læsning og skrivning, som 

Folkeskolen er med til at producere. I »Læsemagasinet« 

på dk4 – og på folkeskolen.dk 

– sættes der fokus på, hvad der virker. Og på 

at give inspiration om læsning og skrivning til 

forældre, pædagoger og lærere. Sammen med 

hver udsendelse bringes artikler med ideer, 

forslag og baggrundsviden på folkeskolen.dk 

Læsning i alle fag 

»Den måde, vi træner med dobbeltcirkel, 

rollelæsning og quiz og byt på, gør det meget 

lettere og sjovere at lære noget i alle fagene. 

Også matematik – og også det lidt kedelige«, 

fortæller Anne Kanstrup, som går i 6. klasse 

på Eggeslevmagle Skole i Skælskør. 

Men læseinteressen begynder tidligere. 

»Hvor står der rumskib?« spørger Viktoria på 

tre. »Dér«, svarer hendes far, mens han fører 

fingeren fra venstre mod højre under ordet. 

»Jordboen er en kat, der hedder Misser«, 

lyder storesøster Mathildes kommentar. Hun 

er seks og kender historien. De to søskende er 

med i det første program, »Læseleg med små 

børn«, som sendes første gang fredag den 23. 

marts, klokken 18.30. 

Videncenter for Læsning 

I magasinprogrammerne sætter folkeskolen. 

dk fokus på læsning og skrivning i samarbejde 

med Nationalt Videncenter for Læsning. 

Fra små børns nysgerrige leg med ord og 

bogstaver derhjemme og i børnehaven til 

arbejdet med at give eleverne gode læse- og 

skriveoplevelser og gøre dem til sikre læsere 

i indskolingen. Fra læsning i fagene på mellemtrinet 

til litteraturlæsning og træning i 

hurtiglæsning i udskolingen. Og fra brobygningen 

mellem folkeskole og ungdomsuddannelser 

til dansk og matematik på teknisk skole 

med læsesvage elever. 

freelance@dlf.org 

»læsemagasinet« på dk4 og folkeskolen.dk 

Første udsendelse hedder »Læseleg med små børn«. Sammen med 

læseforsker Kjeld Kjertmann og pædagogisk konsulent Lena Bülow- 

Olsen ser magasinet på læse- og skriveleg med ordkort sammen 

med to-treårige. Udsendelsen vises første gang på dk4 fredag den 

23. marts, klokken 18.30, og tirsdag den 27. marts, klokken 20.00. 

Anden udsendelse hedder »De læser i børnehaven«. Sammen med 

Helle Bylander, der er master i sprogtilegnelse, og Caroline Sehested, 

der er master i børnelitteratur, ser magasinet på skrive- og læseleg i 

børnehaven. Udsendelsen vises første gang på dk4 søndag den 25. 

marts, klokken 20.30, og onsdag den 28. marts, klokken 18.30. 

Senere følger udsendelser om læsning og skrivning i indskolingen, faglig læsning på mellemtrinet 

og litteraturlæsning og hurtiglæsning i 9. klasse og ungdomsuddannelserne. Udsendelserne 

er på 25 minutter og kan også ses på folkeskolen.dk og på videnomlaesning.dk 

Ved Det Grønne Bord 

hl@dlf.org 

Folkeskolens 

afgangsprøve 

på video 

Autentiske afgangsprøver 

og voteringer i deres fulde 

længde. 

Den pædagogiske ide 

bygger på elevernes egen 

aktive medvirken. 

Før visningen forbereder 

eleverne sig på de opgaver, 

der prøves i på videoen. 

Før voteringen giver eleverne 

selv karakter. 

To prøver på hver DVD. 

Prøvefag 9. 9. kl. kl. 

 

• Dansk 

 

• Historie 

 

• Tysk 

 

• Samfundsfag 

 

• Engelsk 

 

• Fysik/Kemi 

Kristendomskundskab 

• Kristendomskundskab 

Ved Det Grønne Bord 

Se mere på 

www.dgb.dk 

NY 

PTV film tlf 8626 2288 

folkeskolen / 06 / 2012 / 37

ny viden 

Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. 

○ John Villy olsen / jvo@dlf.org / esben Christensen / esc@dlf.org 

Tal sexmobning med 

dine elever 

Syv ud af ti teenagere bliver udsat for 

sexmobning. Det fremgår af rapporten 

»Når teenagere sexmobber! – Er det ’bare 

for sjov’, eller …?« offentliggjort på mobbeland.dk. 

I rapporten bliver der givet 

gode råd til fagpersoner: 

1. Tag formelle og uformelle snakke om 

det seksuelle sprog og ordenes og billedernes 

betydning med børnene og de 

unge. 

2. Spørg naturligt og åbent ind til, hvilke 

medier børnene og de unge interesserer 

sig for og bruger i hverdagen. 

foto: Istock 

Læsekursus ned angrebsangrebsteknikkerteknikker til til ukendte ord 

Det kendte læsekursus 

har fået en ansigtigsløftning. 

De er nu 

inddelt i temaer: 

lydering, 

rimstrategier, 

stavelsesdeling 

og morfemer. 

kr 49,- for sæt med 

5 ens hæfter 

38 / folkeskolen / 06 / 2012 

3. Snak om, hvor grænsen går face to 

face og på nettet. Hvad er »for sjov«, og 

hvad er »for alvor«? 

4. Personalemøder: Drøft mediernes påvirkning 

og læg en strategi for, hvordan 

I vil håndtere det i institutionen – forebyggende 

og akut. 

5. I skolen: Inddrag temaet i undervisningen 

og tilrettelæg tema og opgaver i 

samarbejde med eleverne på de forskellige 

klassetrin. 

Læs hele rapporten på mobbeland.dk 

Bakke, bakke og 

bakke! 

Det ser ens ud, det lyder 

ens, men det er tre forskellige 

ting. Et overskueligt 

spil til at 

understøtteordkendskab, 

ords 

betydning 

og læse- 

forståelsen. 

Triplex kr 148,- 148,148,- Godt pædagog-lærer- 

samarbejde tager tid 

I pjecen »Det gode samarbejde – lærere og pædagogers samarbejde 

i skolen« sætter en gruppe forskere betalt af BUPL 

spot på det at få det tværprofessionelle til at fungere. 

»Det kræver en langvarig, målrettet indsats af ledelsen at 

få samarbejdet til at fungere. Og ledelsen skal kunne noget 

særligt, for der er en række uafklarede forhold de to professioner 

imellem«, fortæller Andy Højholdt, der er lektor ved Institut 

for Skole og Læring på Professionshøjskolen Metropol og en 

af udgiverne af pjecen. Ledelsen skal blandt andet hjælpe 

med at sikre, at der bliver sat tid af til at holde møder på tidspunkter, 

der passer begge faggrupper. 

En af de ting, lærerne er glade for ved samarbejdet, er, at 

de får en fagligt kvalificeret samtalepartner, som især kan vise 

sig som en fordel, når der skal inkluderes elever. 

Læs pjecen på bupl.dk 

Hvad har knægten 

nu fundet på? 

Der er vist ikke en eneste 

begynderlæser, der 

ikke kender Bo – den 

frygtløse dreng med et 

gå-på-mod og en nysgerrighed, 

der bringer 

ham i situationer, der 

ikke er helt ufarlige. 

kr 31,- pr bog og gratis 

oplæsningsfil på nettet 

Du kan læse meget mere om materialerne på www.spf-herning.Dk · Vi senDer gerne til gennemsyn · priser excl moms 

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk 

foto: Istock

Illustration: Istock 

fokus på 

it-didaktik 

Den nyeste udgave af »Cursiv«, der udgives af Institut 

for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, 

sætter spot på didaktikken i brugen af it. 

»It-didaktisk design er et relativt nyt begreb i den 

danske uddannelsesforskning, der blandt andet kan 

bruges til at undersøge, hvordan uddannelse, undervisning 

og læring med it kan tilrettelægges, udføres 

og evalueres. Med begrebet it-didaktisk design 

sættes der dermed fokus på at skærpe eksempelvis 

underviserens, lederens og vejlederens praksis og 

refleksion over it som et fænomen i og et aspekt af 

undervisning og læring«, skriver lektor Bente Meyer 

i forordet. 

”Emneugen fungerede 

rigtig godt. Eleverne var 

meget interesserede, og 

vi lærere var utrolig glade 

for al den inspiration, man 

kunne finde i materialet” 

- Grete - 

Lærer, Terndrup friskole 

I Burkina Faso er over en halv million flere 

børn kommet i skole, siden Danida begyndte 

at støtte uddannelsessektoren i 

landet i 2004. 

For at få plads til alle de mange elever i 

de burkinske skoler støtter Danmark også 

byggeriet af flere klasselokaler. Ifølge det 

burkinske undervisningsministerium skal 

LB-fonden uddeler én million til 

pædagogiske projekter 

Ved Lise Frank/lif@dlf.org 

Over en halv million flere børn i skole 

Hvordan øges elevernes inddragelse i undervisningen, 

så deres engagement og læring forbedres? 

Det er spørgsmålet til en million kroner, som 

Lærerstandens Brandforsikring (LB) stiller, når 

deres fond igen uddeler penge. Pengene gives i 

én stor og en række mindre portioner i december 

2012. Der lægges vægt på, at støtten gives til 

projekter, der sigter mod at skabe pædagogisk 

udvikling med et fremtidsorienteret perspektiv. 

Fristen for at ansøge er 15. september 2012. 

Ansøgningsskema finder du på www.lb.dk 

Emneuge om pigeliv og drengeliv 

foto: Majken Thonke Thonke 

der bygges 5.000 nye lokaler om året for 

at gøre plads til de nye skolestartere og 

for at følge med den årlige befolkningstilvækst. 

Regeringen byggede i 2009 og 

2010 mere end 3.000 nye klasselokaler. 

Desuden bygges private skoler, ligesom 

ngo’er rejser lokaler. Det betyder, at man er 

tæt på at holde trit med udviklingen. 

Gratis abonnement 

på Ordbogen.com 

Billedet er taget i 

februar på Ecole 

Tampouy – en skole 

i udkanten af hoved- 

staden Ouagadougou. 

Danmarks Lærerforening har indgået 

en aftale med Ordbogen.com. Nu kan 

alle medlemmer af DLF få et års gratis 

abonnement på onlineordbogen. 

Få en adgangskode og læs mere 

her: www.dlf.org/medlem/medlemsfordele/ordbogen-c8-com 

Børn gør 

en forskel 

Vær med i emneuge til mellemtrinnet 

”Børn gør en forskel” i uge 38. Dine elever 

lærer om, hvad pigeroller og drengeroller 

betyder i hverdagen – i Danmark og i verden. 

Læs mere og tilmeld din klasse på RødeKors. 

dk/børngørenforskel. Du får helt nyt 

materiale, forslag til ugeplaner og aktiviteter. 

Du betaler kun porto og ekspedition. 

Tilmelding senest 01.07. 2012. 

folkeskolen / 06 / 2012 / 39

læserrejse kritik 

Krydstogt til Norges smukke natur 

Syv nætters krydstogt med MSC Poesia 15.-22. juli. Dansk rejseleder. 

Turen tager sin begyndelse i københavn og fortsætter 

op langs den majestætiske norske kyst 

med de knejsende bjergtinder, de dybe, smukke 

fjorde og de maleriske byer. Turen tager jer helt 

op til den enestående Geiranger fjord, som er 

kåret som et af verdens absolut smukkeste steder. 

De smukke naturscenerier krydres med byoplevelser 

i stavanger, Bergen, oslo og kiel. Alle 

herligheder kan opleves fra første parket om bord 

på det dejlige skib MsC Poesia. 

40 / folkeskolen / 06 / 2012 

Geiranger-fjorden er for mange perlen blandt 

norges fjorde. På vejen ind i fjorden passerer man 

de »syv søstre«, der kaster sig ned ad bjergvæggen; 

syv vandfald tæt ved hinanden. 

et andet vandfald er »Brudesløret«, der også 

lader vandet falde flere hundrede meter ned mod 

fjordens vandoverflade. 

længst inde i bunden af fjorden ser man bjerget 

Dalsnibba. Geiranger-fjorden er også blevet 

kaldt verdens smukkeste fjord. Vi sejler helt ind 

Meritlæreruddannelsen 

ansøgningsfrist 15. april 

det er aldrig fOr sent 

a t b l i v e l æ r e r … 

– Og har du erfaring Og uddannelse 

inden fOr læreruddannelsens fag, er 

der gOde muligheder fOr at få merit 

Og fOrkOrte din studietid. 

Læs: Udførligt dag til dagprogram 

over rejsen på 


i fjorden og sejles med mindre skibe i land. Her 

tager vi på en udflugt til Dalsnibba, som ligger i 

1.500 meters højde, hvor der venter en fantastisk 

udsigt over bjerge og søer. 

Afrejse og pris: 

■ Pris per person: 

5.998 kroner per person i db. indvendig kahyt 

6.648 kroner per person i db. udvendig kahyt 

fra 7.698 kroner per person i db. balkonkahyt. 

■ Med i prisen: 

syv nætters krydstogt med MsC Poesia. Alle 

måltider i hoved- eller buffetrestaurant – shows 

og underholdning om bord samt stort udvalg af 

aktiviteter – halvdagsudflugt til Dalsnibba i 

Geiranger – dansk rejseleder. 

■ Information og bestilling: 

læs udførligt program på folkeskolen. 

dk.teambenns, telefon 65 65 65 64 

– rejsekode: fo, cruise@team-benns.com 

læs Mere på 

www.ucsj.dk/Meritlaerer

Dansk · 1. klasse 

Sæt fart på 

lærelysten i 1. klasse! 

• Giver eleverne et fonologisk fundament 

• Integrerer læse- og sprogforståelse 

• Litteratur, it og gode læseoplevelser i centrum 

d’dansk i indskolingen 

Det populære system til mellemtrinnet udkommer nu til 

indskolingen. d’dansk integrerer og kvalificerer læse-, 

skrive- og litteratur undervisningen. Systemet giver et 

solidt fono logisk fundament og kobler fra begyndelsen 

læseforståelse, sprogforståelse, afkodning og gode 

læseoplevelser. 

Eleverne er aktive i klare strukturer og organisationsformer 

og har allerede fra begyndelsen fokus på egen læreproces. 

Alsidigt tekstvalg og forskellige udtryksformer smelter 

sammen i en undervisning, hvor litteratur og læsforståelse 

er i fokus. 

Kan forudbestilles på alinea.dk. 

Glæd dig til 

at møde Anna 

og Anton! 

Helt nyt i 

indskolingen 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 


Skolemessen 

Danmarks største fagmesse for læremidler 

2012 

DGI-huset, Aarhus 

Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. april 

begge dage kl. 9.00 - 17.00 

Tag på kursus 

om formiddagen 

og gå på Skolemessen om eftermiddagen 

Onsdag den 18. april, kl. 09.00 – 12.00 

Torsdag den 19. april, kl. 09.00 – 12.00 

Se kurserne på hjemmesiden 

- og tilmeld dig NU 

Deltag i den store 

paneldebat: 

Torsdag den 19. april 

kl. 10.00 – 12.00. 

2. 

SIDSTE NYT 

Den digitale teknologis 

tilkoblingsmuligheder 

Torsdag T den 19. april, kl. 10.30 : 

Børne- og 

undervisningsminister 

Christine Antorini uddeler 

Undervisningsmiddelprisen 2012 

Prisen er på 100.000 kr. og uddeles af 

Undervisningsministeriet, med støtte fra Folkeskolen, 

Centre for Undervisningsmidler og Gymnasieskolen 

Ole Sejr Iversen 

Ass. professor 

Aarhus Univesitet 

Ordstyrer 

Kom og gør en god handel 

på Skolemessen 2012 

Rikke Egsgaard 

Lærer, Lyshøjskolen 

Den digitale klassse 

John Klesner 

Formand for 

Danmarks 

it-vejlederforening 

skolemessen.dk 

Hans Henrik 

Knoop 

Professor, DPU 

Aarhus Universitet 

Ole Sjørup 

Simosen 

Skoleleder 

Vestermarkskolen, 

Odder. Ipads til alle 

Panelet giver 

konkrete bud 

på, hvordan de 

nye medier kan 

understøtte 

inklusion og 

undervisningsdiff 

erentiering. 

Tag med dit fagteam 

på Skolemessen 

Reserver et mødebord og få 

eventuelt en aftale i stand med 

en af CFU’s fagkonsulenter om at 

deltage i selve mødet. 

Alle All arrangementerne t er gratis. tiTil Tilmelding er nødvendig og sker på

lærer til lærer 

Loma 2: Elever kokkererer for kammerater 

6. klasse på Nymarkskolen i Svendborg stod for maden til hele skolen i en uge. 

TEKST 

skolekøkkenet blev delt op i grovkøkken, 

snittekøkken, ælte/bagekøkken 

og koge/stegekøkken. 

Rikke vingaaRd ThRane 

LærEr På NYmArKSKOLEN 

Stemningen intensiveres, som 

frokosttiden nærmer sig. På Nymarkskolen 

er eleverne i køkkenet 

for at lave frokost til kammerater 

og lærere som led i projekt Lokal 

mad, Loma. Dagens værksted er madværkstedet. 

Klokken er ti minutter over otte, og der sidder 

14 elever i skolens hjemkundskabslokale, der nu 

er omdannet til et madværksted. 

Opgaverne for dagen bliver gennemgået, og 

da dagens menu bliver nævnt, siger en pige: 

»Det vidste jeg godt, vi skulle have, for det 

er jo os, der har bestemt det«. 

To uger før emneugen om 

Loma har eleverne været ind- 

delt i de grupper, de skal arbejde 

i i emneugen, for sammen at 

planlægge menuen for den dag, 

de skal i madværkstedet. Alle 

grupper fik et overordnet emne 

som for eksempel fisk, suppe eller 

vegetarmad og skulle derefter planlægge 

et måltid ud fra de otte kostråd samt 

Y-tallerkenen. Der blev stillet diverse kogebøger 

og sites til rådighed. Ud fra de forslag, hver 

gruppe kom med, har lærerne i værkstedet så 

sammensat den endelige menu. At føle ejerskab 

til det, der produceres og serveres for kammera- 

Under lærer til lærer på 

folkeskolen.dk kan du fortælle 

om gode undervisningsforløb 

og dele viden, råd og 

billeder. 

terne, er vigtigt. Eleverne skal føle, at de har en 

reel indflydelse og medbestemmelse over den 

mad, de skal lave. 

Efter gennemgang af dagens opgaver går alle 

ud i deres zoner. For at danne den rette storkøkkenstemning 

og leve op til diverse hygiejneregler 

har vi inddelt køkkenet i zoner; grovkøkken, snittekøkken, 

ælte/bagekøkken og koge/stegekøkken. 

Fem raske drenge finder ti kilo hakket oksekød 

og går i gang med at forme 100 bøffer, alt imens 

de snakker om mad, bøffer, fodbold, den nye seje 

app, én lige har downloadet, og så videre. 

Et andet sted i køkkenet bliver der lystigt 

skrællet 20 kilo kartofler. Der bliver den næste 

halvanden time skrællet, snittet, formet og meget 

mere i en fantastisk hyggelig atmosfære. 

Indimellem er der en, der har 

brug for en lille pause. 

Klokken 11 stiger intensiteten, 

nu er der kun én time, til 

vi skal servere mad for over 80 

mennesker, vores kammerater 

og lærere. Der er stadig en del, der 

skal gøres, og for resten er der også 

lige nogle, der skal dække bord. 

En halv time før servering samles køkkenholdet, 

og vi får aftalt, hvem der serverer, hvem 

der præsenterer maden, og hvem der sørger for 

afrydningsbordene. Og så går det løs. Der sættes 

mad på bordene. Der bliver fortalt om maden og 

så værsgo! 

Læs flere lærer til lærer-artikler om 

projekt Loma – lokal maddannelse – på: 

à folkeskolen.dk 

1 

2 

3 

4 

De store baljer kom i 

brug, da skolekøkkenet 

var kantinekøkken for 

en dag. 

Fire gode råd: 

God idé med inddeling af køkkenet i zoner, 

det gør arbejdsopgaverne mere overskuelige og 

skaber en god arbejdsfordeling. 

Giv eleverne indflydelse på menuen, selvom 

det kan virke lidt kaotisk at få 15-18 elever til 

at nå til enighed. 

Giv eleverne nogle tydelige og afgrænsede 

rammer, inden for hvilke de kan planlægge 

deres menu. 

Lad eleverne få alle sanser i spil, når de 

tilbereder maden. 

Skræddersy 

dit nyhedsbrev fra 

og 

vind! 

Kirsten Jensen har 

vundet et weekendophold 

for to på et Sinatur-hotel 

efter eget valg. 

Martin Lindved har vundet 

to nætter for to på et firestjernet 

hotel ved Mariager Fjord. 

Du kan også vinde, 

hvis du får nyhedsbreve fra 

folkeskolen.dk! 

folkeskolen / 06 / 2012 / 43

publiceret 

Fokus på drengene 

»Kvinfo« udgiver et nyt onlinetema om 

mænd og ligestilling, hvor også skolens 

drenge er i spil. I dag er det drengene, der 

bliver stemplet som de mindre egnede 

i skolen og uddannelsessystemet, men 

forskning peger nu på, at årsagen findes i 

lærernes og omgivelsernes forventninger 

til drengene. Temaet kan bruges som inspiration 

til undervisning i samfundsfag, 

historie eller dansk, når der diskuteres 

mænd/drenge og maskulinitet i dag og 

tidligere. 

Læs mere på: http://forside.kvinfo.dk/ 

tema/maend-og-ligestilling 

Gratis bøger på nettet 

På læsbøgeronline.dk kan du gratis 

fordybe dig i læsetræningsbøger. Familieforlaget 

har lagt sine læsetræningsbøger 

ud online og samarbejder 

nu med flere andre forlag om at gøre 

læsetræningsbøger tilgængelige for alle. 

Bøgerne har lix 4-6, 6-8 og 8-12, og 

der er indlagt link, så du kan læse om 

forfatteren, illustratoren eller forlaget. 

Læsbøgeronline.dk kan også læses på 

iPhone, iPad og andre tablets. 

Læs mere på: www.læsbøgeronline.dk 

44 / folkeskolen / 06 / 2012 

Flere 

anmeldelser 

på nettet 

Hver uge har vi 

helt nye anmeldelser 

på folkeskolen. 

dk. Her finder 

du blandt andet 

anmeldelsen af 

bogen »Ordtennis«, 

der fremhæver, 

hvor vigtigt 

det er at lege og 

motionere med 

sproget. Eller find 

inspiration til at 

undervise i parkour 

i anmeldelsen af 

»ParkourUndervisning«, 

der har 

velbeskrevne sider 

om om teknik teknik og redskabsbaner. 

Få anmeldelserser 

direkte direkte i 

din mailboks 

Du kan også få et 

dagligt eller ugentligt 

nyhedsbrev 

med anmeldelser 

af materialer til 

dit dit fagområde. Gå 

til folkeskolen.dk 

og opret dig dig som 

bruger. Så kan du 

samtidig tilmelde 

dig vores mailservice. 

Anmeldelserne afspejler 

anmeldernes personlige og 

faglige mening og er ikke 

udtryk for redaktionens 

holdninger. 

n Historie 

Historiekanon – 

I kølvandet på, at lærerne i 2005 blev 

tvunget til at planlægge med den obligatoriske 

kanon, arbejdede forlagene på 

højtryk for at efterkomme de behov for 

materialer, som måtte komme. 

Historiekanon 

– i praksis 

• Jens Aage Poulsen 

• 686,25 kroner 

• 152 sider 

• Gyldendal 

Udkig fra 

historiekanon 

• Morten Buttenschøn 

• 175 kroner 

• 88 sider 

• Alinea 

○ Anmeldt AF: MAJA BIRGITTe lUMHolTZ 

»Lærere føler sig ikke bundet af kanon«. For 

nogle en nyhed, for andre en kendsgerning. Kort 

efter nytår stod det klart i flere medier, at den 

litteratur- og historiekanon, vi er forpligtet til at 

undervise i, nok ikke er så integreret i praksis, 

som den bør: »Kanon er kun til inspiration« skrev 

Folkeskolen, og flere artikler fulgte. Om det er et 

tilfælde eller ej, at der kort tid efter lå to bøger 

til anmeldelse i min postkasse med forslag til 

undervisning i de historiske kanonpunkter, må 

stå hen i det uvisse. Men jeg er forberedt og ved, 

hvad jeg er oppe imod. 

En håndsrækning fra Gyldendal 

Hos Alinea og Gyldendal er man ikke afskrækket 

af modstræbende underviseres nonchalante 

omgang med emnet. Tværtimod er man hos Gyldendal 

af den overbevisning, at jo mere konkret 

og håndgribeligt de kan gøre det, jo mere villige 

er »vi« til at investere i produktet. Det har de jo 

på sin vis ret i. Resultatet har de kaldt »Historiekanon 

– i praksis« og er en kopimappe med 

alle 29 historiske kanonpunkter illustreret i tekst 

og billeder. Inspireret af Fælles Mål fra 2009 er 

emnerne inddelt efter niveau og med anvisninger 

i, hvad der arbejdes med på hvert trin. Lige 

til at gå til. 

Bag materialet står Jens Aage Poulsen, som 

i sit forord implicit indrømmer, at en »håndsrækning« 

er at foretrække frem for store forkromede 

værker. Og det er det, det er. En overskuelig 

mappe inddelt efter et konsekvent princip: fire 

sider til hvert nedslag: to med læsetekster til 

eleverne, én med opgaver og én henvendt til 

læreren med yderligere forslag til aktiviteter. 

I realiteten det eneste, du som underviser har 

brug for som overblik og inspiration i arbejdet 

med kanonpunkterne. Og der er fortsat masser

to udgivelser, vi har manglet? 

af rum – og tid – til at bibringe faget sine egne 

historiske yndlingsmomenter. 

Alinea perspektiver kanonpunkterne 

Hos Alinea går de mere komplekst til opgaven. 

De satser i materialet »Udkig fra historiekanon« 

på de ældste klasser og bestræber sig på at 

perspektivere kanonpunkterne ved at pløje verdenshistorien 

for samtidige begivenheder. 

Det er der kommet et visuelt og 

teoretisk smukt materiale ud af, 

men også et materiale, der 

indsnævrer muligheden for 

improvisation. Materialet 

opererer med tre udsigter, 

tæt, langt og borte, som 

en slags gennemgående 

horisont og genkendelighed i 

kapitlerne. 

Læseren udnævnes til 

»vagtpost« i overensstemmelse 

med værkets 

titel – udkig – og 

så er det egentlig 

bare om at komme 

i gang med at orientere 

sig og dreje 

linsen mod udvalget 

af tekster og billeder. I 

eget forord præsenteres 

indholdet som »ny viden 

og nye kulturmøder fjernt 

fra Danmarks grænser«. Genforeningen 

i 1920 (tæt) kommer derfor også til 

at handle om den Russiske Revolution (langt) 

og endelig Asien og genopdagelsen af Silkevejen 

(borte). Den røde tråd må man læse sig til i materialet. 

Der er på nuværende tidspunkt tre hæfter 

i serien, men der arbejdes på i alt otte hæfter. 

Den omtalte behandler kanonpunkterne fra år 

1900 og fremefter. Et godt tænkt materiale, der 

behandler sit indhold seriøst og med en kreativ 

vinkling. 

Hvem har ansvaret? 

Har Alinea og/eller Gyldendal så fundet en form, 

der appellerer til at undervise i alle de 29 historiske 

kanonpunkter? Med de to meget forskellige 

bud på, hvordan sagen gribes an, er det vanske- 

ligt at lave en fælles vurdering. Og det vil heller 

ikke være fair over for forlagene. I stedet vil jeg 

opfordre mine kolleger landet over til at gøre sig 

ulejligheden at studere materialerne på materialernes 

præmisser og glemme alt om krav og 

påbud. Der ligger et stort arbejde bag, og begge 

har kvaliteter til at gøre historieundervisningen 

både spændende og vedkommende for eleverne. 

I sidste ende er det vel også lærerens ansvar og 

ikke forlagets? 

Illustration: Pernille Mühlbach 

06 / 2012 / 45

LAV EN 

RIGTIG AVIS 

LAV AVIS 

ONLINE 

Politiken Skole, april 2011 

Gladere 

og klogere 

børn 

Meget tyder på, at ekstra idræt i skolen 

har en særdeles positiv indvirkning på eleverne. 

Gladere og klogere børn – det er resultatet af 

flere idrætstimer på skemaet. 

Kære lærer! 

Giv dine elever muligheden for 

gratis at producere deres egen 

avis med det professionelle 

avisværktøj ‘Redaktionen’. 

Start allerede nu 

på vores sites: 

ekstrabladet.dk/skole 

politiken.dk/skole 

indland 

Trykkes 

i 500 

eksemplarer 

- gratis 

uddannelse 

Forældre vil bestemme børns ferier Skoleelever mister indflydelse 

Flekstid for skoleelever 

og valgfrie ferier bør være 

frem-tiden for danske 

skolebørn. Forældre vil i 

h øj e r e gr ad s e lv b e s t emm e, 

hvornår børnene holder fri. 

! ! 

Side 2 Side 5 

Øget fokus på resultater 

giver eleverne mindre 

med-bestemmelse. Det går 

publiceret 

Supermat.dk 


• superMat.dk 

Læring vigtigere end 

nye platforme 

ud over lysten til at tage en 

ungdomsuddannelse, siger 

elevformand. 

leder 

○ Anmeldt AF: ole HAUBo CHRIsTensen 

Hvordan lærer vores elever? Hvordan og på hvilken 

måde skal vi inddrage it i undervisningen? 

Det er de første spørgsmål, som dukker op i 

baghovedet, når jeg surfer rundt i krogene af 

»SuperMat«. 

»SuperMat« retter sig mod undervisningen 

fra 5. klassetrin og er en platform, hvor programmet 

retter elevernes opgaver for læreren 

inden for ti forskellige matematikfaglige discipliner. 

Programmet tilbyder desuden at udarbejde 

prøver og give eleverne hjemmeopgaver. 

»SuperMat« reklamerer med, at eleverne 

kan arbejde overalt. SuperMat.dk fungerer også 

på IPad, IPhone og Android-telefoner. Det var 

mere relevant, om platformen forsøgte at forøge 

læringen blandt eleverne end flytte en gammeldags 

undervisning over på en anden platform. 

Jeg husker endnu et citat fra vejledningen 

til læseplanen i matematik fra 1993: »Når nu 

lommeregneren eller datamaskinen kan give 

det rigtige resultat, så vil man kunne flytte tid 

over til overvejelser, som er knyttet til indsigt 

og forståelse«. I min optik er indholdet stadig 

gældende. Hvis it ikke bruges til at gøre undervisningen 

bedre og anderledes, har den ikke sin 

berettigelse. 

Det er derfor ikke relevant, hvor »SuperMat« 

kan benyttes, men om den form for it skal benyttes. 

Jeg mener, vi i stedet må kigge på andre 

parametre til at optimere læringen hos eleverne: 

Lærerens faglige kompetence – også gerne inden 

for it – lærerens klasseledelseskompetence 

og lærerens relationskompetence. 

Inklusion i klassens fællesskab 

• evy stokholm, Bjarne nielsen, 

signe Holm-larsen 


• 94 sider 

• dafolo, danmarks lærerforening 

n Matematik n Pædagogik/filosofi og videnskabsteori 

Skole 

Redaktionen 

til skoleelever 

Med ‘Redaktionen’ kan I 

lave jeres egen avis i en 

professionel layout-skabelon 

- og få den trykt på papir og 

leveret til skolen. 

I får trykt avisen i 1.000 

eksemplarer helt gratis. In- 

teraktive assistenter hjælper 

jer med det avisfaglige 

undervejs. 

Avisen produceres på 4 eller 

8 tabloid-sider og program- 

met fordeler ansvaret og 

sikrer undervejs i processen 

at alle opgaver bliver løst. 

Avisen kan handle om skol- 

erejser, udflugter, temaer eller 

være decideret avisproduktion 

i projekt-forløb. Den 

færdige avis kan fordeles på 

skolen eller i lokalområdet, 

og på den måde kan klassen 

være med til at sætte 

dagsordenen. 

I ‘Redaktionen’ arbejder 

eleverne med autentiske 

mål i en autentisk situation: 

De skal gennem processen 

fra idé til den bedst mulige, 

færdige avis. Specifikke 

danskfaglige og samfunds- 

faglige discipliner og begre- 

ber indlæres i en funktionel 

sammenhæng: Eleverne 

skriver i forskellige journal- 

istiske genrer med en klar 

hensigt og konkrete modtagere. 

Herigennem opnår 

eleverne kendskab til livet på 

en avisredaktion. ‘Redaktio- 

nen’ kan med fordel anvendes 

i en uges emnearbejde eller 

i et længerevarende forløb i 

den almindelige undervisn- 

ing. Der kræves mindst fem 

dage afsat, før avisen kan 

sendes til tryk Så det er bare 

med at komme i gang. God 

fornøjelse! 

Lav jeres egen 

avis i det professionelleavisværktøj 

‘Redaktionen’ 

Politiken 

Aktuel og saglig bog 

om inklusion 

○ Anmeldt AF: HeIdI fRIBoRG CHRIsToPHeRsen 

Kan Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg 

inkluderes i den danske folkeskole? Eller hvordan 

får man plads til de børn, der stikker lidt uden for 

normen? Det er der mange gode bud på i denne 

bog, som opfordrer til, at der sættes ekstra 

penge af til alle læreres efteruddannelse, så den 

samlede lærergruppe får et løft og ikke kun resurselærerne 

i specialundervisningscentrene. 

Den øgede inklusion har i flere år været et 

hovedtema i folkeskolen, desværre ofte motiveret 

af at begrænse udgifterne til specialundervisningen. 

Men hvad vil vellykket inklusion 

sige? Bogen fastslår, at inklusion handler om, 

at alle elever skal have den undervisning, de har 

brug for, så de lærer mest muligt. Alle børn skal 

opleve tryghed i det sociale fællesskab og bidrage 

positivt til det. 

Et inkluderende klassefællesskab hviler på 

gensidig respekt, hvor ingen elever er på tålt 

ophold, og det kræver udvidet samarbejde 

med kolleger og forældre. Der sættes fokus på, 

hvordan skolens resurselærere med specialpædagogisk 

kompetence kan inddrages, hvad 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan støtte 

med, hvordan man kan sikre positiv medvirken 

fra alle klassens forældre, hvilke krav der kan 

stilles til undervisningsmidler og fysiske rammer 

i klassen og på skolen, og hvordan man 

bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden 

om inklusion i sin undervisningspraksis og sin 

professionelle kompetenceudvikling. 

Alt i alt en meget aktuel og saglig bog, der 

med al ønskelig tydelighed viser, at pædagogikken 

er nået langt i bestræbelserne for en mere 

rummelig folkeskole, men at der også er meget 

lang vej endnu, før alle problemer er løst, så alle 

elever rummes bedst muligt.

kritik

korte meddelelser 

Læg selv arrangementer 

ind på folkeskolen.dk 

folkeskolen har flyttet sin kalender fra det trykte blad til folkeskolen.dk. 

Det skyldes, at bladet overgår til at være et magasin, som udkommer hver 

anden uge, og servicestof generelt derfor flyttes til nettet, hvor det altid 

kan være opdateret, og der kan søges på kryds og tværs. 

Alle meddelelser om arrangementer, legater og lignende skal derfor lægges 

enten på folkeskolen.dk eller i bazar. Det kan ske ved at gå ind på folkeskolen.dk’s 

forside. 

Indtil 31. marts 2012 er der dog en overgangsordning, hvor tid og sted for 

generalforsamlinger kan trykkes i bladet. kontakt eventuelt folkeskolens 

redaktion, hvis du er i tvivl. 

Mindeord optages stadig i det trykte blad. De må højst fylde 1.000 enheder. 

faglige foreninger 

StormuS 

Generalforsamling 

Der indkaldes hermed til 

ordinær generalforsamling 

fredag den 13. april 

2012, klokken 18.00. 

Peter Emil Fischer, 

Orevej 113, 4760 Vordingborg. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Tilmelding til Peter Emil 

Fischer senest tirsdag 

den 3. april 2012 på 

telefon 55 37 65 26/ 

mobil 30 29 04 55. 

Send gerne en sms. 

48 / folkeskolen / 06 / 2012 

– særnummer udkommer 3. april 

Særnummeret af Folkeskolen vil give 

dig inspiration fra både forskningen 

og kollegers praksis til, hvordan 

du kan sætte faglig læsning og 

skrivning på skemaet. 

Udkommer 3. april. 

07 

Job & karriere 

Lær at leve 

med pendling 

Der bliver længere mellem de ledige job, så det 

gælder om at indstille sig på at bruge tid på transport 

mellem hjem og arbejde. 

De færreste ønsker sig mange 

hundrede kilometers pendling 

om ugen, men for Lasse This- 

gaard betyder afstanden ikke 

længere så meget. Han har vænnet 

sig til at have langt på arbejde 

og forudser, at mange andre må 

gøre det samme. 

»Der bliver længere og længere 

mellem jobbene, og vil man 

gerne blive boende et bestemt 

sted, kan man lige så godt indstille 

sig på pendling«. 

Lasse Thisgaard blev uddannet 

lærer i 2011, og til at begynde med 

søgte han uden resultat mange 

stillinger i Silkeborg, hvor han bor 

og har taget sin uddannelse. Derfor 

begyndte han at søge længere 

omkring, og da der stod et job 

parat til ham, var det i Grindsted, 

70 kilometer mod vest. 

»Det er ikke sjovt at skulle 

bruge så lang tid på transport 

hver dag, men jeg er glad for arbejdet 

på Grindsted Vestre Skole, 

og hvis alternativet er ikke at 

have et arbejde, tager jeg gerne 

de mange kilometer med«, siger 

den nye lærer. 

Det er ikke muligt at benytte 

offentlige transportmidler. Derfor 

må Lasse Thisgaard selv køre. 

Foretrækker tog eller bus 

»Jeg ville meget hellere kunne 

tage toget eller sidde i en bus, 

så der var mulighed for at læse 

eller forberede sig på en pc, 

men uden for de store byer er 

det sparsomt med offentlige 

transportmidler, så jeg er nødt til 

at have en bil«, siger han. 

Læs flere artikler om »Job & 

karriere« på lærerjob.dk 

Jan Kaare, jobogkarriere@dlf.org 

KOM TIL KICKOFF-KONFERENCE 19. APRIL 2012 

FÅ GODE IDEER TIL NYE FESTIVALAKTIVITETER, DER NEMT KAN BRUGES I UNDERVISNINGEN 

TILMELD DIG PÅ NATURVIDENSKABSFESTIVAL.DK SENEST 30. MARTS

Lederstillinger 

Skoleleder 

Mølleskolen, Ry 

Vi ønsker en leder med et stort hjerte for børn og unge, 

for undervisning og pædagogik og for god personaleledelse. 

En leder, der ser børn og unge, medarbejdere 

og forældre som en enestående ressource, som er nærværende 

og tydelig, og som er god til at bringe forskellige 

kompetencer i spil. En leder, der kan videreudvikle 

det gode samarbejde mellem forældre og ansatte på 

skolen og i det hele taget medvirke til at videreudvikle 

skolens ambitioner, tiltag og indsatser. 

Du bliver leder på en skole, der praktiserer LP-modellen 

og har skabt et inkluderende og anerkendende skolemiljø 

med fokus på faglighed og forskellighed. En skole 

præget af åbenhed, hjælpsomhed og en munter 

omgangstone. 

Vi søger en leder, der har ledererfaring og besidder stærke 

kommunikative kompetencer. 

”Selvom man er etter, skal man agere som en toer” – et 

citat, som med få ord beskriver Mølleskolen – niveauet, 

ambitionen og kulturen. 

Yderligere information om stillingen fi ndes på Mølleskolens 

hjemmeside www.moelleskolen-ry.dk. 

Du er også velkommen til at ringe til viceskoleleder 

Alma Schack Andersen på telefon 8794 3100 / 2055 8352 

eller børn og ungechef Annie Noes på telefon 8794 7331. 

Ansøgning mailes senest den 10. april 2012 kl. 12.00 til 

ansoegninger.boernogunge@skanderborg.dk 

Mølleskolen, Ry, Skanderborg Kommune er en stor og 

energifyldt folkeskole med ca. 1.000 engagerende og 

dejlige elever, der hver især efter bedste evne tager 

medansvar for egen læring og udvikling. Fællesskabet 

dyrkes og trives, og det faglige niveau er højt. 

Mangfoldighed skaber muligheder 

Vi indhenter straffe- og børneattest. 

Adelgade 44 . 8660 Skanderborg 

www.skanderborg.dk 

INSPIRATION INDSIGT IDENTITET 

Sorø Husholdningsskole 

søger viceforstander 

Viceforstanderen skal i tæt samarbejde med skolens 

forstander varetage den daglige ledelse af skolen, 

ligesom et tæt samarbejde med skolens medarbejdere 

forudsættes. 

Vi søger en person: 

• Der har et godt kendskab til frie kostskoler 

• Som kan identificere sig med skolens værdigrundlag 

• Er interesseret i kost, ernæring og sund livsstil 

• Der naturligt engagerer sig i et udfordrende 

kostskoleliv med elever og medarbejdere 

• Der har mod på en stilling, som indeholder både 

undervisning, ledelse og kostskole 

Sorø Husholdningsskole er landets ældste husholdningsskole. 

Vi har solide rødder helt tilbage til 1895, som 

giver skolen et solidt fundament, og vi udvikler os herfra 

i spændende retninger. Skolen har 85 elever og godt 26 

ansatte. Sorø Husholdningsskole hører til Frie Fagskoler. 

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem 

finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. For 

yderligere oplysninger om skolen se www.shskole.dk, 

eller du er velkommen til at kontakte skolens forstander 

Grethe Hovertoft på mail: hovertoft@shskole.dk eller 

tlf. 57 83 01 02. 

Ansøgningsfrist 1. maj 2012, med tiltrædelse senest 

1. august 2012. 

Ansøgning bilagt dokumentation for tidligere uddannelse/ 

CV sendes til: 

Sorø Husholdningsskole 

Holbergsvej 7 

4180 Sorø 

mærket ”Viceforstander” 

folkeskolen / 06 / 2012 / 49

Lederstillinger 

50 / folkeskolen / 06 / 2012 

Bygaden 2, 2630 Taastrup 

Tlf.: 43 59 10 00 – www.htk.dk 

GenopslaG 

Innovativ skoleleder 

til Fløng Skole 

Byrådet har vedtaget en ny 

skolestruktur, der trådte i 

kraft den 1. august i 2011. 

Det betyder, at Institutions- 

og Skolecentret 

har gennemført en større 

ledelsesrokade, og derfor 

søger vi en ny innovativ 

skoleleder til Fløng Skole, 

der kan indgå i arbejdet 

med implementering af den 

nye struktur for at sikre 

helhedssyn i morgendagens 

skole. 

Skoleleder- 

Stillingen: 

Som skoleleder varetager 

du, med reference til 

centerchefen i Institutions- 

og Skolecentret, den 

overordnede ledelse af 

skolen, herunder ledelse 

af lærere, pædagogisk 

personale, teknisk service 

og administration og er 

ansvarlig for skolens 

økonomi i undervisnings- 

og fritidsdel. Derudover 

indgår du i et ledelsesteam 

med viceskolelederen og 

SFO-lederen. 

Fløng Skole: 

Fløng Skole ligger i den nordlige 

del af Høje-Taastrup 

Kommune omgivet af 

grønne naturområder og 

med Fløng Svømmehal som 

nærmeste nabo. Skolen har 

450 elever fordelt på 0. – 

9. årgang og er beliggende 

med gode fysiske rammer 

– både inde og ude. 

Der er en engageret 

medarbejderstab i både 

undervisningsdelen og i 

fritidsdelen. 

Yderligere 

oplYSninger: 

Du kan se det fulde stillingsopslag 

på kommunens 

hjemmeside www.htk.dk, 

med en beskrivelse af den 

ønskede ansøgerprofil. 

Du kan læse mere om 

Fløng Skole på skolens 

hjemmeside 

floengskole.skoleintra.dk 

eller kontakte centerchef 

Henrik Torry Rasmussen på 

tlf. 23 71 77 39 for yderligere 

oplysninger. 

anSøgningSFriSt: 

Der er ansøgningsfrist 

torsdag den 12. april 2012, 

kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler 

forventes afholdt i uge 17. 

Eventuel 2. runde afholdes 

i uge 18. 

anSøgningen SendeS 

til: 

Høje-Taastrup Kommune 

Institutions- og 

Skolecenter 

Teamchef Winnie Skjoldbøl 

Bygaden 2, 2630 Taastrup 

eller pr. mail til 

WinnieSk@htk.dk 

Du gør en forskel for kommunens 

borgere. Vi gør en forskel 

for dig! 

SØGER 

VICESKOLELEDER 

LÆS UDDYBENDE STILLINGSOPSLAG 

PÅ WWW.BORNEUNI.DK 

TILTRÆDELSE SENEST 1. AUGUST 2012 

ANSØGNINGSFRIST 16. APRIL KL. 12:00 

BØRNEUNIVERSITETET PÅ VESTERBRO ER 

EN LILLESKOLE MED 240 ELEVER OG 40 ANSATTE. 

Lærerstillinger 

Lyngby private Skole 

Lyngby Hovedgade 56 

2800 Kgs. Lyngby 

2 lærere 

Lyngby private Skole søger pr. 01.08.2012 to lærere, der med 

humor og engagement kan indgå aktivt i et velfungerende samarbejde 

med elever, forældre, lærere, SFO-personale og ledelse. 

Lyngby private Skole er to-sporet, har ca. 470 elever og 32 lærere. 

De ledige skemaer kommer til at indeholde dansk i indskoling 

(1.klasse), tysk, musik og billedkunst. Skemaerne kan desuden indeholde 

biologi og natur/teknik. Den ene af stillingerne ønsker vi 

besat af en lærer med læsevejlederuddannelse. 

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet 

og LC. 

Yderligere oplysninger kan fås via skolens hjemmeside, og ved 

henvendelse på tlf. 45870719 til skoleleder Karsten Suhr eller viceinspektør 

Susanne Damm. Ansøgning sendes eller mailes 

senest d. 10. april til: 

Lyngby private Skole 

Lyngby Hovedgade 56, 2800 Kgs. Lyngby 

Tlf. 45 87 07 19; e-mail: LpS@lyngby-private-skole.dk 

www.lyngby-private-skole.dk

Lærerstillinger 

Greve Privatskole søger 

Lærer i musik og natur og teknik 

Vi ønsker en lærer med linjefag og/eller kompetencer i undervisning i ovenstående 

fag med start i skoleåret 2012/13. Du spiller klaver/keyboard og kan 

akkompagnere til forskellige arrangementer og være igangsætter og inspirator 

for musisk-kreative ideer, som skolen ønsker at udvikle og du brænder for at 

udvikle elevernes faglige kompetencer i natur og teknik. Andre grundskolefag 

kan evt. komme på tale. 

Du har lyst til at arbejde i privatskoleregi, hvor faglighed, udvikling, engagement 

og et godt arbejdsmiljø vægtes højt, og hvor du vil indgå i kerneteams 

om klasserne og i fagteams med budgetansvar inden for de fag, du brænder 

for. De fysisk-praktiske muligheder er til stede, da skolen gennem årene har 

vægtet gode, materielle forhold. 

Greve Privatskole er en selvejende institution grundlagt i 1976. Vi bygger på 

klasse- og fagopdelt undervisning, der også rummer andre varierede undervisningsformer. 

Klassekvotienten er 20 elever. 

Greve Privatskole har et overskueligt og nært miljø, hvor faglig viden prioriteres 

højt, og hvor du er synlig som en god samarbejdspartner, og der kan begejstres 

og vil befordre arbejdsglæden. 

Vi tilbyder: 

• en skole fra forskoleklasse til 9. klasse med to/tre spor (på enkelte trin) 

• tryghed gennem faste rammer 

• 50 dygtige og hjælpsomme kolleger – heraf 31 lærere – og 480 elever 

• at lærere fortrinsvis underviser i deres linjefag 

• tæt samarbejde i kerneteam om den enkelte klasse 

• budget- og udviklingsansvarlige fagteams 

• ”ny-løn” – tillæg 

• 60 løntimer første år til at lære skolens arbejdsområder at kende 

• rådgiver/vejleder tilknyttet nye lærere 

• et moderne undervisningsmiljø med nye bygninger 

• hytteture og lejrskoler gennem hele skoleforløbet i ind- og udland 

• gode it-faciliteter og egen lærer-notebook. 

Greve Privatskole ligger tæt ved Hundige Station (10 minutters gang), hvor 

der er 9 afgange i timen – 19 min. til Kbh. Bus 224 lige til døren. 

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. 

Oplysninger om skolen kan fås ved henvendelse til skoleleder Bo Fredsøe. 

Ansøgning med relevante bilag fremsendes senest 16. april 2012. 

Greve Privatskole 

Hundige Bygade 2 

2670 Greve 

tlf. 43 90 94 86 

www.greve-privatskole.dk 

gp@greve-privatskole.dk 

Lærere 

JOB I ESBJERG KOMMUNE 

Esbjerg Kommunes skolevæsen 

Busses Skole 

Mosebuen 1 

2820 Gentofte 

3969 0054 

....søger to til tre lærere med ansættelse fra den 6. august 2012. Den ene af 

stillingerne er tidsbegrænset til skoleåret 2012/13. 

Busses Skole – et godt sted at lære, et godt sted at være - er en velfungerende 

og traditionsrig friskole med vægt på faglighed kombineret med en stærk naturfaglig 

og musisk-kreativ profil. Vi har godt 290 elever fra begynder- til 9. klasse. 

Vi er en skole med en holdningsmæssig rummelighed, som både elever, forældre 

og lærergruppe er omfattet af. Du kan læse mere om skolen på www.busses.dk 

Vi søger to til tre lærere, hvoraf matematik og fysik/kemi samt dansk og engelsk 

skal dækkes. 

Alle stillinger gerne i kombination med et eller flere af følgende fag: biologi, idræt, 

geografi, samfundsfag og historie. 

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes 

Centralorganisation. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Bjarne Højlund 3969 

0054 / 3953 0232 eller viceskoleleder Peter Steffensen 3953 0233. 

Der ansøges elektronisk via skolens hjemmeside. Ansøgning og bilag skal være 

skolen i hænde senest fredag den 20. april. 

Vi søger et antal lærere pr. 1.8.2012 til 

vores skoler. Yderligere oplysninger om 

skoler, fag, kontaktpersoner, ansøgningsprocedure 

m.v. kan fra den 30.3.2012 

ses på www.esbjergkommune.dk under 

ledige stillinger. 

Flere oplysninger: Skoleadministrationen, 

Kirsten Petersen tlf. 7616 8644 eller 

Lena Johansen tlf. 7616 8645 

Ansøgningsfrist: 12.4.2012 

Se annoncerne på 

www.esbjergkommune.dk/annoncer 

Folkeskolen 22.3.2012 

folkeskolen / 06 / 2012 / 51

Stillinger ved andre institutioner 

Ministeriet for Børn og Undervisning søger lærer til 

Europaskolen i Bruxelles I 

Fra skoleåret 2012/13 søges en lærer til grundskolen, der tillige har erfaring med 

anvendelse af it i undervisningen. 

Europaskolen i Bruxelles I består af børnehaveklasser, en grundskole 

(1.-5. skoleår) og en over-bygning (6.-12. skoleår) med ca. 

3.130 elever fordelt på 8 sprogsektioner. Den danske sektion består 

af ca. 270 elever. Undervisningssproget er dansk. 

Om dig 

Det er vigtigt, at du er åben og initiativrig, og samtidig er indstillet 

på at kunne samarbejde bredt og indgå i samarbejdsprojekter 

med de øvrige nationale sektioner på skolen. 

Du er generelt pædagogisk udviklingsorienteret. 

Gode sprogkundskaber er en forudsætning for ansættelse. Hvis 

du ikke har tilstrækkelige kundskaber i fransk, skal du deltage i 

et intensivt 14-dages sprogkursus i København i august 2012. Kursusafgiften 

hertil betales af ministeriet, mens eventuelle rejseog 

opholdsudgifter i forbindelse med kurset afholdes af dig selv. 

Til stillingen vil blive foretrukket ansøgere med flere års undervisningserfaring 

i grundskolen. 

Løn og ansættelsesforhold 

Ansættelse finder sted for en prøveperiode på 2 år, hvorefter der 

52 / folkeskolen / 06 / 2012 

tages stilling til fortsat ansættelse for en 3-årsperiode. Ansættelsen 

kan herefter forlænges for en 4-årsperiode til i alt 9 år. 

Stillingen aflønnes efter særlige EU-regler, og lønnen består dels 

af den danske overenskomstløn, dels af løn fra Europaskolen, 

bl.a. beregnet ud fra anciennitet og forsørgerbyrde. Den samlede 

løn kan først udregnes i forbindelse med ansættelsen, men ligger 

noget over den danske løn. 

Det bemærkes, at du selv skal søge orlov fra din danske stilling. 

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk 

tilhørsforhold opfordres til at søge. 

Vil du vide mere 

Eventuelle henvendelser om stillingen kan ske til chefkonsulent 

Henrik Tauber på henrik.tauber@uvm.dk eller på telefon 2072 

3905. For yderligere oplysninger om Europaskolerne henvises til 

Europaskolernes hjemmeside www.eursc.org 

Sådan søger du 

Send din ansøgning elektronisk senest onsdag den 4. april 2012 

via vores hjemmeside: www.uvm.dk/job. Vi forventer at holde 

samtaler mandag den 16. april 2012. 

I Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder vi for at skabe fagligt stærke dagtilbud og uddannelser til alle. Vi bistår børne- og undervisningsministeren 

med at gøre det muligt for danske dagtilbud, grundskoler og uddannelsesinstitutioner at tilbyde pædagogisk arbejde, 

undervisning og uddannelse af høj faglig kvalitet på alle niveauer til alle uanset faglige, personlige eller sociale forudsætninger. 

Læs mere om job i ministeriet på uvm.dk

Specialstillinger 

Køge Kommune søger en pædagogisk, 

administrativ udviklingskonsulent 

med særligt henblik på inklusion 

For at understøtte implementeringen af Køge Kommunes Børn 

og Unge-politik søger Skoleafdelingen en udviklingskonsulent 

med særligt fokus på at skabe større inklusion i kommunens 

skoler og specialiserede tilbud. 

Vi søger en konsulent, der i tæt samarbejde med skolechef, 

leder af PPR og andre interne og eksterne nøglepersoner, 

• kan igangsætte og fastholde strategier og aktiviteter, som 

understøtter inklusion på såvel institutionsniveau som 

forvaltningsniveau 

• kan give sparring og rådgivning til ledere, lærerteam og 

resursepersoner på de enkelte skoler i relation til inklusion 

og specialpædagogisk indsats 

• kan udarbejde oplæg, tilrettelægge processer og formulere 

strategier 

Vi forventer, at du 

• har et indgående kendskab til det specialpædagogiske 

område og til inklusions- og eksklusionsprocesser 

• har gode samarbejdsevner 

• kan arbejde selvstændigt, struktureret og overholder 

deadlines 

• er god til at formidle og udtrykke dig både i skrift og tale 

• har erfaringer med at udvikle området – også gerne 

forvaltningserfaring 

• er læreruddannet, gerne med en relevant overbygningsuddannelse 

på diplomniveau 

Vi kan tilbyde 

• et godt samarbejde med kompetente og ansvarsfulde 

kollegaer – med udpræget humoristisk sans – også i 

pressede situationer 

• et arbejdsmiljø præget af korpsånd, hjælpsomhed og 

respekt for den enkelte 

• mulighed for at præge udviklingen af skolevæsenet både 

indholdsmæssigt og administrativt 

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomster. 

Tiltrædelse 1. maj 2012 eller snarest muligt herefter. 

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at 

kon takte skolechef Marianne Levin på telefon 56 67 23 03 

eller 23 29 83 51 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist 10. april 2012. Vi forventer at afholde 

samtaler i uge 16, 2012. Ansøgningen samt relevante bilag 

sendes elektronisk til buf@koege.dk 

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem 

mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. 

www.koege.dk 

jobannoncer 

fra lærerjob.dk 

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer 

du direkte til annoncen. de farvede blokke henviser til 

fire kategorier: 

Net-nr. 8998 

Net-nr. 9004 

Net-nr. 9006 

Net-nr. 8987 

Net-nr. 8986 

Net-nr. 8980 

Net-nr. 9005 

Lederstillinger Specialstillinger 

Lærerstillinger Stillinger ved andre institutioner 

katrinedals Skole, københavns kommune 

afdelingsleder 

ansøgningsfristen er den 26/03/12 

krogårdskolen, Greve kommune 

Viceskoleleder 


Thisted kommune 

Viceskoleleder til Hannæsskolen 


Skoletjenesten i Hillerød Provsti, Hillerød kommune 

konsulent i Skoletjenesten 


Samsø friskole, Samsø kommune 

Samsø Friskole søger barselsvikar 


Hedehusene Skole, Høje-Taastrup kommune 

barselsvikar 


US10, Tårnby kommune 

Fuldtidslærer til 10.-klasse-center US10 


folkeskolen / 06 / 2012 / 53

Net-nr. 9003 

Net-nr. 8988 

Net-nr. 8999 

Net-nr. 9001 

bazar 

ikke-kommercielle annoncer 

fra dlf-medlemmer 

klik din annonce ind, når det 

passer dig – folkeskolen.dk er 

åben hele døgnet. Priser fra 

410 kroner inklusive moms 

– betal med kort. se priser på 


annoncer bragt her i 

bladet kan ses i deres fulde 

længde på folkeskolen.dk 

Lejlighed på Østerbro 

Billig og charmerende 2. 

vær. andel beliggende i 

komponistkvarteret tæt 

ved svanemøllen t. på 

Østerbro. 150 m. ti... 

Telefon: 24814740 

54 / folkeskolen / 06 / 2012 

Gørlev idrætsefterskole, kalundborg kommune 

Ledig stilling på attraktiv idrætsefterskole 


kilden Topshøj, Sorø kommune 

Lærer med dansk som andetsprog 


Holbæk Private realskole, Holbæk kommune 

realskolen søger flere nye medarbejdere 


Vor frue Skole, næstved kommune 

Lærer til drengeidræt 


Sommerfeire i Kbh. K 

2. vær. lejlighed lige ved 

nyboder, kgs. Have, kastellet, 

kgs. nytorv og 

Østerport st. altså meget 

centralt. kun ... 

Telefon: 25380291 

Påske i Lønstrup 

Dejligt feriehus med havudsigt 

udlejes i påsken for 

2800 kr excl. el. 

Huset har alt i hvidevarer 

+ brændeovn. Pla... 

Telefon: 24947480 

Skønt hus i spansk 

bjergby 

Godt byhus, 2 gode soveværelser 

og tagterrasse 

med en meget flot udsigt. 

Adgang til internet. Competa 

er en spænd... 

Telefon: 40371994 

www.udlejning-sydspanien.dk 

Sommerhus ved 

Vesterhavet. 

forårs- eller sommerferie 

i sommerhus 300 m. 

fra Vesterhavet i slettestrand 

i Jammerbugten. 7 

sengepladser plus 2... 

Telefon: 21160780 

www.makrelvej.dk 

Billig ferie i Skagen 

Dejligt værelse til 2 personer 

udlejes i skagen 

med direkte udgang til 

stor terasse med grill, havemøbler 

m.v.. D... 

Telefon: 22124665 

Feriebolig Svaneke 

Hyggeligt byhus i svaneke 

Huset ligger øverst i byen 

med udsigt over marker 

mod vest og flot udsigt 

over byens rø... 

Telefon: 29926118 

https://picasaweb.google.com 

/102364346033051822215/ 

Vestergade10?authuser=0&fea 

t=directlink 

Charmerende hus 

ved Limfjorden. 

lille hus (bondehusvinduer), 

parklignende have. 

Vindfang, thekøkken, 

stue, bad og hems. sydvest 

vendt terasse.Hvalpsund... 

Telefon: 98638767/ 

20836412 

VESTERHAVET- 

YDERSTE KLITRÆKKE 

VeJlBY klIT-12 km. 

fRA leMVIG,beliggende 

i klitterræn, 1 minuts 

gang fra havet udlejes 

sommerhus,bygget 

1990,84 k... 

Telefon: 23987297 

Sommerhus ved 

Sejerø Bugt 

Udlejes billigt-pris 

pr.uge:2500 kr.i uge 

27-28 og 31-32. (i uge 

29,30 og i pinsen er det 

udlejet).De øvrige uger... 

Telefon: 97321347 

Sommerferie i hus 

i København 

sommerferie i københavn 

i hus og have ? 

Dejligt hus med have lejes 

ud i sommerferien. 

Uge 27,28,29,30,31,32 

hele ... 

Telefon: 40309323 

Sommerhus med 

gæstehytte – Laven 

ved Julsø 

70 m2 træhus + gæstehytte. 

2500 m2 fredelig, 

lys naturgrund. Bådplads 

ved Julsø. store terrasser 

omkring huset. H... 

Telefon: 21 28 83 16 

www.bakbo-laven.dk 

Fantastisk sommerferie 

ved Det sydfynske Øhav 

Hus til leje i svendborg. 

Dejligt hus på 165 m2 

placeret i centrum med 

300 m til lille badestrand. 

Udlejes i uge ... 

Telefon: 22767520 

Småland 

småland – sommerhus i 

naturskønne omgivelser 

6 km fra Isaberg udlejes i 

uge 29 og andre udvalgte 

uger og weekende... 

Telefon: 20775431 

www.detgulehusismaaland.dk 

Lejelejlighed i 

København 

Vore to 22-årige døtre og 

deres jævnaldrende veninde 

søger lejlighed i købehavn 

fra 1. august - eller 

der omkring... 

Telefon: 25732145 

Andelsbolig i 

Charlottenlund 

2 værelses andelsbolig på 

69 kvm. Dejligt køkken og 

badeværelse. Rolig beliggenhed 

med grønt område 

i stueplan 2.... 

Telefon: 57803287 

-feriebolig i Skagen 

Dejlig feriebolig på 45 

kvm udlejes i skagen 

200 meter til strand og 

600 meter til centrum. 

ovenpå 2 værelser med... 

Telefon: 40647202 

12 pers. feriehus midt i 

Nationalpark Vadehavet 

smukt,stråtækt, meget 

hyggeligt langhus fra 

1670. 180 m2. 

stor grund m. bålplads og 

gamle frugttræer beliggende 

m... 

Telefon: 75159482 - 

60199482 - 40811133 

www.rahede.mono.net 

Stenhus i Bretagne 

klassisk bretonsk stenhus 

udlejes velegnet for 

2-3 pers. I nordbretagne 

ml Paimpol og Tréguier. 

Ca.3 km til havet... 

Telefon: 29468412 

Reersø, Vestsjælland 

Dejligt sommerhus på 82 

m2, på stor lukket grund 

udlejes i ugerne 24 - 28. 

3 værelser med ialt 5 sovepladser.Huse... 

Telefon: 28106970 

Provence - ferielejlighed 

sælges 

Andel i dansk andelsf. på 

7 uger. fast i skoleferien 

uge 29-30-31 + 2x2 rl. 

flot beliggende ejendom 

med 10 feriel... 

Telefon: 20129196 

Sommerhus i 

Grænselandet. 

4-personers kalmarhus 

ved flensborg fjord i Gråstenområdet. 

Roligt, lukket, 

børnevenligt område. 

5 min. gang til ... 

Telefon: 27121780 

Ferielejlighed på 

Frederiksberg/ 

København 

Centralt beliggende, 2 

vær. lejlighed m. køkken 

og bad udlejes i påsken, 

pinsen samt i ugerne 

27/28/29/30. Metro ... 

Telefon: 38193044 

Børnevenlig sommerferie 

i København 

4 værelses lejlighed på 

114 m2 i rolige omgivelser 

på Indre nørrebro udlejes i 

ugerne 27, 28, 30 og 31. 

lejlighed... 

Telefon: 40303694 

Sort sol i 

Tøndermarsken. 

lej en hyggelig, 

gammel,nyrenoveret 

marskgård. Gården lejes 

ud i hele uger og weekender. 

Der er direkte adgang fr... 

Telefon: 74738604 

www.marskgaard.dk 

København, City 

lejl. på 80 m2 i Adelgade 

mellem kgs. nytorv 

og kongens Have udlejes 

i påsken, weekends i foråret/efteråret 

samt ... 

Telefon: 40813118

Sommerhus Fur-1 række 

120kvm sommerhus med 

egen strandgrund (10m 

til vandkanten) 

stor stue med brændeovn, 

plankegulv og nyt 

køkken med ... 

Telefon: 60887905 

To naturskønt beliggende 

sommerhuse udlejes 

To naturskønt belliggende 

sommerhuse ved krik Vig 

udlejes. Husene ligger i 

rolige omgivelser, 5km fra 

Vesterhavet... 

Telefon: 22417167 

www.thyferiehuse.dk 

Ferie direkte til 

Christianshavn 

kanal og havnen 

Med en usædvanlig skøn 

beliggenhed er en 90 m2 

stor lejlighed til leje fra 

uge 23-33 

Der er alle bekvemmeligheder... 

Telefon: 40536254 

123hjemmeside.dk/christianshavn13 

Andelslejlighed til 

salg i København 

Min søn sælger sin 2-vær. 

lejlighed på Vesterbro, i en 

stille gade tæt på byens 

liv. 60 kvm, nyt badevær., 

to kæl... 

Telefon: 56820399/ 

31506048 

8 km. fra lufthavnen 

i Nice 

lille lejlighed med enestående 

beliggenhed direkte 

til havet med privat 

strand og panorama udsigt 

over Middelhave... 

Telefon: 40536254 

www.nice13.dk 

Ferie i København 

med søudsigt 

stor, dejlig, lys og centralt 

beliggende lejlighed på 

Østerbro med fantastisk 

udsigt over søerne. Gode 

parkerings... 

Telefon: 26605258 

www.sortedammen.blogspot. 

com 

Aalbæk ved Skagen 

særd.veludst.5pers.kalmarhus 

ca 350m til 

strand. stue komb. m/ 

køkken.2 sovevær m/enk. 

senge+vær.m/etageseng. 

Alt ly... 

Telefon: 98425640 

Ferie i penthouse 

Kbh/Frb 

lækker lys lejlighed på 

frederiksberg - 140 m2 i 

to etager. 2 soveværelser 

- begge med dobbeltseng 

stort køkken... 

Telefon: 29433914 

LÆSØ - 

Påske,forår,sommer 

Dejligt,lille kalmarhus, 

56 kvm med brændeovn 

på stor naturgrund(ca. 

10000 kvm), ca. 2km fra 

Vesterøhavn udlejes ... 

Telefon: 98232138 

Sommerhus i Hals 

100 m2 hus på naturgrund, 

tæt v. skov og hede. 

100 m. til fin sandstrand. 

nyrenoveret og 

udbygget. 3 soverum 

m. 7... 

Telefon: 97 252538 

SVERIGE - HALLAND 

Rødt helårs træhus på 

stor grund m/egen skov 

og mange muligheder for 

aktiviteter lejes ud i hele 

uger. Tæt på lag... 

Telefon: 56820399 el. 

31506048 

Nordvestsjælland 

Hyggeligt ældre sommerhus 

i naturskønt område 

ved Vesterlyng 

3 værelser, stue køkken 

med brandeovn toilet og 

bade... 

Telefon: 23688671 

Drømmer du om 

Kroatien ? 

en lækker lille lejlighed i 

nærheden af split udlejes 

i sommerperioden maj 

til og med oktober. Der er 

tale om mod... 

Telefon: 21782870 

Småland 

180 m2 stor og meget 

hyggelig ødegård (mangård)beliggende 

ved 

Tingsryd udlejes. ledig 

i pinsen og sommerferien 

ug... 

Telefon: 20988368 

www.delangske.dk 

Sommerhus ved Bogense 

Dejligt, lyst sommerhus 

ved skåstrup strand. 90 

kvm, 100 meter fra vandet 

med panorama-havudsigt, 

veludstyret med... 

Telefon: 50185400 

Huse udlejes i Svaneke 

i sommerferie 

To huse udlejes i svaneke. 

1)140m2 - fire værelser 

og stor have i uge 29+30. 

Tlf:30182408 

2)125m2 - tre værelse... 

Telefon: 30182297 

Påskeferie i København 

145 kvm herskabslejlighed 

på indre østerbro udlejes 

i påskeferien til familie 

eller par (ikke-rygere). 

lejl. inde... 

Telefon: 22481312 

Sommerhus i første 

række på Mols 

stråtækt sommerhus 

beliggende i første række 

ved fuglsø strand på 

Mols. sommerhuset ligger 

på en stor naturgrund 

... 

Telefon: 25574103 

http://www.123hjemmeside. 

dk/egendal 

Sommerferie i 

København 

stor, dejlig og meget lys 

100 m2. lejlighed i stille 

gade på nørrebro. stort 

køkken-alrum med spiseafdeling 

og da... 

Telefon: 27783859 

Lejlighed ved Dyrehaven 

Jeg er i sommerhus i alle 

weekender fra fredag 

morgen til mandag aften 

og i samtlige ferier. Derfor 

udlejer jeg m... 

Telefon: 30293363 

Monaco/Roquebrune 

storslået udsigt over 

stranden, Middelhavet 

og Monaco. ledige uger 

i forsommeren. To værelses 

lejlighed på den kl... 

Telefon: 39403935 

www.rivieraen.dk 

Marielyst/Falster 

800 m. fra Danmarks 

bedste badestrand ligger 

dette nyere (2004) 

veludstyrede sommerhus.Huset 

samt annekset 

giver ... 

Telefon: 29797494 

Berlin City til superpriser 

nyrenoveret, stilfuldt indrettet 

lejlighed med fantastisk 

beliggenhed og 

udsigt (5. sal) ved Rosenthaler 

Platz i ... 

Telefon: 98911425 

www.berlinferie.org 

Fjellerup Strand 

- Djursland 

Dejligt, veludstyret 90m2 

spahus til 5 personer, 

200 m fra børnevenlig 

badestrand med Blå flag 

station. stor stue... 

Telefon: 86153160 

Feriehus Istrien Kroatien 

Byhus i middelalderbyen 

Vrsar - 1365 km fra 

Rostock. 200m til marina 

og børnevenlig strand. 

Velegnet til 4x2 voks... 

Telefon: 40 46 96 77 

rubrikannoncer 

KROPSSPROG.DK 

Berlin fra kr. 746 

Cesky Raj - Action kr. 1.335,- 

Cesky Raj Cesky Raj fra - kr. Action 1.620 Krakow kr. 1.335,- fra kr. 1.271 

Prag kr. 1.055,- 

Prag Prag fra kr. 1.221 Warszawa kr. 1.055,- fra kr. 1.312 

Berlin 

Berlin 

kr. 

kr. 

1.110,- 

1.110,- 

London fra kr. 1.708 Budapest fra kr. 1.398 

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,- 

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,- 

Krakau kr. 1.110,- 

SKI I TJEKKIET Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,- 

Warszawa kr. 1.125,- 

Warszawa kr. 1.125,- 

Budapest kr. 1.110,- 

Kontakt os: Budapest www.vm-rejser.dk kr. 1.110,- 

NYT! VI TILBYDER OGSÅ 36 SKIREJSER! 98 19 39 & 75 16 42 15 

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! 

superpris 

fra kr. 

1.135,- 

pr. person 

Orloj-uret 

Skolerejser Prag 

egen bus 6 dage /3 næTTer 

i flersengsværelse på hostel 

Top 3 studiebesøg: 

• Theresienstadt. 2 timers besøg i 

den gamle arbejdslejr 

• Besøg på Skoda-fabrikkerne 

• Foredrag med tidl. ansat ved den 

danske ambassade 

Kontakt Tina 

på tlf: 46 91 02 49 

tian@team-benns.com 

folkeskolen / 06 / 2012 / 55

Konfirmationssang? 

Find inspiration i bogen 

Om lidt er sangen klar... 

Første og hidtil 

eneste bog 

om det 

enestående 

danske 

fænomen, 

lejlighedssange. 

“ ..gennemfestlig 

bog.. ” 

Søren Vinterberg, 

Politiken 

432 sider 

Kr. 298,- 

BERLINSPECIALISTEN 

Danmarks førende i grupperejser til Berlin. 

Kombinerer studietur og undervisning. 

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk 

www.berlinspecialisten.dk 

ØSTRIG 

SKIREJSER 

Se mere og bestil tilbud på smartphone: 

....se også www.alfatravel.dk 

56 / folkeskolen / 06 / 2012 

NY BOG 

med 2 indlagte 

cd’er 

FORLAGET VISTOFT 

BESTILLES HOS: Forlaget Vistoft 

tlf 8636 5800 • tm@forlaget-vistoft.dk. 

SkolerejSer 

- til konkurrencedygtige priser 

Med bus, fly, skib eller tog i europa 

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk 

Europas STORBYER 

Prag 6 dg. fra. 1.465,- Budapest 6 dg. fra 1.565,- 

Berlin 4 dg. fra 1.395,- Paris 6 dg. fra 1.845,- 

Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad 

Priserne er ved samrejse og fuld bus. 

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam 

AKTIVE rejseprogrammer 

Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,- 

Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals 

Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,- 

Inkl. bus, aktiv. i 3 dage, helpension, og udflugt til Prag 

2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,- 

BESTIL INDEN 31.03 2012 til 2012-PRISER 

NEUKIRCHEN - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ..2.268,- 

NEUKIRCHEN - 7 dage/ 4 nætter fra kr. ..2.498,- 

MATREI - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ......................2.528,- 

“Vores skirejser til Østrig er Danmarks billigste 

for skolegrupper. Vores priser er altid inkl. 

indkvartering, halvpension, skileje og liftkort. 

Skiområdet Wildkogel ved Neukirchen er optimalt 

for skolegrupper og der er udfordringer 

for såvel øvede som nybegyndere.” 

Lise Sloth Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen 

Ring GRATIS 8020 8870 

info@alfatavel.dk - www.alfatravel.dk 

Idrætslejrskole 

såvel som alm. lejrskole. To idrætshaller 

samt en svømmehal m.m. 

SE NY HJEMMESIDE 

Han Herred FrItIdscenter 

Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev 

Telefon 98 21 11 90 · Fax 98 21 25 22 

Email mail@hhfritid.dk 

www.hhfritid.dk 

Besøg Danfoss Universe på Als 

Og bo på det sjoveste vandrerhjem 

www.visit-sonderborg.dk 

Skolerejser 

med fagligt indhold 

Se de mange rejsemål og priser på 

kilroygroups.com 

Tlf.: 7022 0535 

hol@kilroygroups.com 

www.eurotourist.dk 

Skolerejser i hele Europa 

Tlf. 9812 7022 

ITALIEN HOS HANNE 

På hyggeligt familiehotel i Rimini ved 

Adriaterhavets skønne sandstrand fra kr. 200/pers. 

Nu også med 2 ferielejligheder. 

Eller nær TOSCANA , 2 landhuse 

Med pejsestue, køkken, 3 værelser, 2 wc og lille 

have, udlejes hele året. Fra kr. 3.900/uge. 

Hanne Astrup Pietroni 

Tlf. +39 335 8239863 

www.hotel-dalia.it 

e-mail: hanne@hotel-dalia.it

dlf@dlf.org 

www.dlf.org 

H 

Danmarks LærerForening 

Vandkunsten 12 • 1467 københavn k 

Telefon 3369 6300 • Telefax 3369 6333 

FormanD 

Lærer anders Bondo Christensen træffes i 

foreningens sekretariat efter aftale. 

sekreTariaTsCheF 

Lærer hans ole Frostholm 

sekreTariaTeT 

Sekretariatet har telefontid 

mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 

og fredag klokken 8.30-15.00. 

Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag 

kl. 8.30-16.30 

og fredag klokken 8.30-15.30. 

serViCeLinjen, 

telefon 3369 6300 

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende 

dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. 

Her kan du få oplyst, om du skal henvende 

dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., 

om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. 

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 

8.30 til 16.00 og fredag fra klokken 8.30 til 

15.00. 

meDLemshenVenDeLser 

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske 

og tjenstlige forhold skal ske til den lokale 

kreds. 

Til sekretariatet i København kan man henvende 

sig om konkrete sager om arbejdsskader og 

psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, 

låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning 

af foreningens sommerhuse. 

konTingenTneDsæTTeLse 

eLLer -FriTageLse 

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov 

eller er på barsel, og som modtager dagpenge. 

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org 

Lån 

Henvendelse om lån kan ske på telefon 3369 

6300, eller der kan ansøges direkte på vores 

hjemmeside www.dlf-laan.dk 

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån 

på: www.dlf-laan.dk 

5 skønne dage med kultur, natur og samvær 

Påsken nærmer sig og Sinatur byder på masser af skønne feriedage og aktiviteter. 

Vi har sammensat 3 fantastiske programmer spækket med kulturelle, inspirerende 

og dejlige oplevelser der strækker sig over 5 dage i påsken. Det eneste du skal 

gøre er at dukke op, så sørger vi for resten. 

Bo enten på Hotel Skarrildhus i Midtjylland med skov og hede, på Hotel Gl. Avernæs 

i Sydfyn eller på Hotel Frederiksdal i de smukke omgivelser ved Mølleåen. 

Dato: fra d. 1.-5. april - med fuldt dagsprogram og forplejning. 

DLF pris fra: 2.899 kr. pr. pers. 

Se dagsprogrammet og book her: sinatur.dk/påske 

D 

D 

H 

Find os på Facebook (facebook.com/sinatur) og bliv vores ven, eller skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev på sinatur.dk 

DH 

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08 

skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org 

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, 

tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 

Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal 

Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden 

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. 

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog 

arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og Skoleleder-Nyt. 

Lærerstuderendes 

Landskreds 

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. 

Telefon 3393 9424, 

ll@llnet.dk • www.llnet.dk 

Formand 

Lærerstuderende Tobias Holst. 

Studerende kan søge rådgivning i 

Lærerstuderendes Landskreds, LL. 

WWW.LPPENSION.DK 

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K 

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk 

Formand 

Lærer Gordon Ørskov Madsen 

Træffes I sekretariatet efter aftale 

Sekretariatschef 

Lærer Frank A. Jørgensen 

Hovedkontor 

Kompagnistræde 32 

Postboks 2225 


Tlf: 7010 0018 

Fax: 3314 3955 

Email: via hjemmesiden 

www.dlfa.dk 

Kontaktoplysninger 

Regionscentrene har åbent for personligt 

fremmøde i a-kassens kontakttid. 

Vil du have en personlig samtale, aftaler 

du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. 

Du kan også sende en mail via hjemmesiden 

Regionscentre 

Odense 

Klaregade 7, 1. 

5000 Odense C 

Tlf: 7010 0018 

Esbjerg 

Skolegade 81, 3. 

6700 Esbjerg 

Tlf: 7010 0018 

Århus – Risskov 

Ravnsøvej 6 

8240 Risskov 

Tlf: 7010 0018 

Aalborg 

C. W. Obels plads 1 B, 1. 

9000 Aalborg 

Tlf: 7010 0018 

København 

Hestemøllestræde 5 


Tlf: 7010 0018 

Åbningstider 

Man - tors: 10.00–15.30 

Fre: 10.00–14.30 

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 

folkeskolen / 06 / 2012 / 57

uskolet 

Ved Morten Riemann 

for korte NYHeDer 

nyt forsøg med 

mindre undervisning 

allerede fra 0. klasse 

Flere og flere skoler sætter faget engelsk på 

skemaet allerede fra 0., 1. eller 2. klasse. Om den 

fremrykkede undervisning har positiv effekt, diskuteres 

stadig, men de nye tiltag har allerede inspireret 

andre områder. »På vores skole forsøger 

vi os med færre undervisningstimer allerede fra 

0. klasse«, fortæller lærer John Brogaard. »Med 

flere frikvarterer og legetimer bliver eleverne 

ganske enkelt bedre til at omgås hinanden, de 

får skærpet deres sociale opmærksomhed, hvilket 

hjælper dem til at blive bedre kammerater og 

mere kreative mennesker«. 

Blandt både politikere og skoleledere møder 

forsøget imidlertid modstand. »Det lyder meget 

moderne og alt muligt, og jeg anerkender, at den 

slags kompetencer er væsentlige i en stadig mere 

internationaliseret verden. Men i vores mindste 

klasser bør der efter min mening stadig være 

plads til hårdt arbejde og gode gammeldags færdigheder 

som differentialregning og grammatik«, 

siger en skoleleder, »det er trods alt kun børn«. 

58 / folkeskolen / 06 / 2012 

Hjemkundskabslærer 

bliver ved med at misforstå 

Ny Nordisk Skole 

Børne- og undervisningsministeren vil reformere folkeskolen til det, hun 

kalder Ny Nordisk Skole. Men det er ikke alle lærere, der er helt med på, 

hvad denne betegnelse egentlig dækker over. »Det er en skøn idé, hun har 

fået dér«, siger en begejstret hjemkundskabslærer Berit Frandsen. »Lad os 

hylde vores nordiske køkken! Vores fantastiske traditioner for tilberedning 

af de fineste råvarer, der afspejler de skiftende årstider!« 

Flere på lærerværelset har forsøgt at forklare kollegaen, at der snarere er 

tale om et nyt læringssyn. »Skole, Berit«, har vi sagt, »Ny Nordisk Skole. Se 

her: S-K-O-L-E – siger sko-le«, men det har hidtil prellet af på den entusiastiske 

lærer: »Åh, og alle de pragtfulde retter med mælkebøtter og grød, græs 

og bær, svampe og tang og sølvbeder. Jeg elsker hele tankegangen bag disse 

smagsoplevelser, disse dufte – vi har så meget at være stolte af herhjemme!« 

Kollegerne har foreløbig opgivet, men der høres stadig klager over, at 

hjemkundskabslærerens madpakker ofte udsender en »totalt »totalt mærkelig lugt«. 

Uskolet er Folkeskolens s bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, 

virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artikartiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden. 

Så kan de lærer det / 11 

alt for korte 

NYHEDER 

Ny vikar »virkelig 

nice«, rapporterer 

12-årig, »han ligner 

slet ikke en lærer«. 

5.a overbeviste om, 

at tilføjelsen »a« er 

udtryk for en generelt 

højere kvalitetsvurdering 

end parallelklassens 

»b«. 

Lærer mener selv, 

at han lige så godt 

kunne være blevet 

stand-up-komiker. 

Hold kæft, hvor var 

elev i 9.x stiv til 

festen i fredags ifølge 

referat mandag 

morgen til dem, der 

ikke var med. 

Madpakke alligevel 

ikke smidt i papirkurven.

Faglige dage i Tivoli giver sTejl læringskurve hos dine elever 

Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter 

ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej 

op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor 

hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi 

bruger forlystelserne? 

Læringskurve på 

5g4.-6. 

klasser 

7-25 maj 2012 

7.-10. klasser 

og gymnasier 

3-21 sep. 2012 

pris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og Turpas 

Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle 

sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli. 

Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets 

Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i 

samarbejde med Skoletjenesten. 

Tilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler

Al henvendelse til: 

Postboks 2139 


Dansk · Børnehaveklassen 

Leg og læring i en 

magisk verden 

• Lærerigt computerspil til de 5-7-årige 

• 18 relevante læringsemner 

• Differentieret læring med adaptiv 

progression. 

ABCiTY tilbyder leg og læring i et originalt og sikkert 

børneunivers med over 20 spil, lærerige opgaver, godnathistorier, 

drømmerejser, skattejagte og sange. Spillet 

er bygget op omkring 18 læringsemner, der alle er relevante 

i forhold til en god skolestart. Stemmer og musik 

er indspillet af bl.a. Saseline, Povl Dissing, Anne Marie 

Helger og Szhirley. 

Få gratis prøveabonnement på alinea.dk. 

ABCiTY fås også også som privatabonnement 

– læs mere på abcity.dk. 

“ Det giver sig selv, og det er nemt at prøve sig frem i de forskellige 

missioner. Det er både skægt og lærerigt på mange planer. 

Iben Stavnsbo Sørensen, læsevejleder, Sønder Omme skole 

“ 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Læs som PDF - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?