RADIKAL POLITIK 12-2006.indd - Radikale Venstre

16
Hvad vil vi med
folkeskolen?
6 bud på, hvordan de radikale
holdninger på skoleområdet kan
udmøntes konkret
Af Merete Riisager,
cand. mag. pæd., FT-kandidat Odense
SKOLEPOLITIK ER ET AF DE områder,
hvor vi radikale føler os mest trådt over
tæerne af den siddende regering. Det
gør ondt langt ned i hårrødderne, når
Bertel Haarder taler om at forbedre fagligheden
gennem nationale test og en
dansktime mere.
Vi ønsker ikke detailstyring, mistillid
og testtyranni. Vi ønsker en skole, der
bringer både faglighed og kreativitet
i spil, og som satser på de gode lærerkræfter.
En skole, der har de bedste
Med en klasse
kvotient på 15
vil der være mulighed
for differentieretundervisning
og tid til
at give den enkelte
elev opmærksomhed.
faglige tilbud til danske børn uanset baggrund
og vilkår, og som giver luft under
vingerne til gode lokale initiativer.
Men hvordan skal de fine ord udmøntes
helt konkret? Det haster med at forklare
vores projekt. I det følgende gives nogle
bud herpå. Hvert forslag er beskrevet ved
1: Årsag, 2: Handling og 3: Udbytte.
1. En karrierevej for lærerne
1.1 Talenterne flygter ud af lærerstanden.
Ansøgertallet til læreruddannelsen
falder, og frafaldet blandt unge lærere er
alarmerende. Mange unge lærere mister
hurtigt arbejdsglæden.
1.2 Vi skal satse på lærerne, for det dem,
der skaber den gode skole. Lærere, der
brænder for naturfagsformidling, læsetræning,
internationalt samarbejde m.v. skal
kunne specialisere sig og videregive deres
viden til andre skoler som fagkonsulenter.
1.3 Ved at give engagerede og dygtige
lærere mulighed for at fungere som fagkonsulenter
kan vi gøre noget for motivationen
og samtidig styrke fagligheden.
2. En klassekvotient på 15
2.1 Differentieret undervisning og dialog
med en lærer skaber beviseligt bedre
læring. Men med klassekvotienter på op
til 28 elever er differentieret undervisning
en sjælden luksus og dialog med
læreren noget, som kun de mest krævende
elever oplever.
2.2 Klassekvotienter på 15 elever vil give
rum til en helt anden undervisning end
den, mange elever modtager i dag. Det
vil gøre det muligt at udleve visionerne
om differentieret undervisning samt fleksibel
tilrettelæggelse af undervisningen.
2.3 Forslaget vil være en dyr investering
i kroner og øre, men også en kæmpe
mulighed for at skabe et rum for læring,
hvor høje faglige ambitioner kan udleves
i virkeligheden.
3. Dynamiske fagkanoner
3.1 Folkeskolen er mange steder tørlagt for
opdateret og spændende undervisningsmateriale.
Bøger skal der til, men de er
dyre og forgængelige. Skolebørn er vant
til at bruge digitale medier, men godt digitalt
undervisningsmateriale er sjældent.
3.2 Ved at skabe digitale portaler med undervisningsmateriale
af høj kvalitet udarbejdet
af forskere og andre ressourceper-
soner, kan vi sikre en opdateret formidling
af fagkernen i de mest centrale skolefag.
3.3 Dynamiske fagkanoner kan blive
redskaber med faglig tyngde, der både
udpeger og udfordrer fagkernen.
4. Modersmålsundervisning
som valgfag
4.1 Den ”gamle” modersmålsundervisning
var af svingende faglig karakter og
tog ikke hensyn til børnenes forskellige
interesser og behov. Den tog desuden
udgangspunkt i en forventning om, at
eleverne ville vende tilbage til et oprindelsesland.
4.2 ”Ny modersmålsundervisning” skal
være valgfag på linje med tysk i de mest
forekommende indvandrersprog som
arabisk og tyrkisk.
4.3 Indvandrersprog som valgfag vil sikre
et højt fagligt niveau, der vil gøre børnene
i stand til at bruge sprogene aktivt i deres
senere uddannelse og professionelle liv.
5. Fokus på lærerne
som undervisere
5.1 At lærernes primære rolle er at undervise
kan virke banalt, men reelt skygger
andre opgaver ofte for det vigtigste: Undervisningen.
5.2 Alle skoler skal have tværfaglige
teams af psykologer og socialrådgivere,
der kan aflaste lærerne i deres daglige
arbejde med sociale opgaver.
5.3 Med en udbygning af den skolepsykologiske
rådgivning vil lærerne få ro til
at koncentrere sig om deres primære opgave:
Undervisning og læring. Dette vil
løfte det faglige niveau.
6. Videreudvikling
af Skolecom
6.1 De seneste årtier har folkeskolen været
hjemsted for mange lokale eksperimenter
omkring undervisningsmetode og læring.
Opfølgningen har dog været mangelfuld,
og værdifuld viden er ikke blevet spredt.
6.2 Skolecom fungerer allerede i dag som
en digital markedsplads, hvor lærere kan
finde inspiration og viden. Ved at reorganisere
Skolecom og optimere formidlingen
kan værdifuld viden udnyttes bedre.
6.3 Viden opstår ofte lige der, hvor den
bruges. Ved at sætte fokus på vidensdeling
og formidling af best practice kan
folkeskolen løfte sig selv.