færdselsarealer for alle – håndbog i tilgængelighed

HÅNDBOG 

FÆRDSELSAREALER FOR ALLE 

– HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED 

ANLÆG OG PLANLÆGNING 

JANUAR 2013

ANLÆG OG PLANLÆGNING FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED 

2 JANUAR 2013


FORORD 

Denne håndbog handler om tilgængelighed for alle. Håndbogen giver anvisninger på, hvordan 

vejarealer kan blive tilgængelige for alle. Hvis vejbestyrelserne og deres rådgivere arbejder bevidst 

med tilgængelighed fra vejprojekternes start, kan det sikres, at alle mennesker får samme 

muligheder, når de færdes i byrummene. 

Den første udgave af vejreglen Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed udkom i 2003 

og blev udarbejdet af Vejregelarbejdsgruppe 10, Tilgængelighed for alle, nedsat i 2000 på 

opfordring af Trafikministeriet. 

Siden 2000 er der kommet mere fokus på at gøre fodgængerområder og gangarealer tilgængelige 

for alle. Det har givet en større viden om forskellige brugergruppers behov. Samtidig har FNs 

handicapkonvention medført ændrede rammer for planlægningen og forvaltningen af tilgængelige 

fodgængerområder. Der var derfor behov for at revidere og opdatere den danske vejregel om 

Færdselsarealer for alle. 

I 2010 fik Vejregelarbejdsgruppe 10 derfor til opgave at revidere håndbogen Færdselsarealer for 

alle – Håndbog i tilgængelighed. Den nye udgave er udgivet som høringsudgave i februar 2012. 

Den nye udgave af vejreglen er opdateret med den viden og erfaring, der er opnået inden for 

vejområdet de seneste år, med udviklingen inden for tilgrænsende danske regler (herunder 

Bygningsreglementet 2010 og DSB's ledelinjekoncept for perroner) og internationale standarder på 

området. 

Med en opdatering af håndbogen er der blevet skabt ensartede, koordinerede standarder, som på 

tværs af grænseflader og sektorer sikrer bedst mulig tilgængelighed for alle brugergrupper. 

Samtidig tager vejledningerne højde for udførelsesmetoder og driftspraksis, så løsningerne så vidt 

muligt kan implementeres i den løbende vedligeholdelse af gader, veje og pladser. 

Håndbogen kan anvendes som opslagsbog for kommuner, konsulenter og projekterende. 

Til vejledningen er knyttet en række eksempler. 

Håndbogen bruges desuden som undervisningsmateriale til uddannelsen af tilgængelighedsrevisorer. 

JANUAR 2013 3


Vejregelgruppen havde i perioden 2010-2012 følgende sammensætning: 

Akademiingeniør Jens Pedersen, Vejdirektoratet (formand) 

Teknikumingeniør Mogens Møller, Via Trafik (fagsekretær til og med 2011) 

Arkitekt Jacob Deichmann, Rambøll (fagsekretær fra og med 2012) 

Cand. scient. soc. Anna Laurentzius, Vejdirektoratet (projektleder) 

Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune 

Civilingeniør Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre Kommune 

Diplomingeniør Morten Højland Nielsen, Holbæk Kommune 

Cand. scient. pol. Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune, indtil 2010 

Arkitekt MAA Claus Bjarne Christensen, Danske Handicaporganisationer/Handiplan Plus 

Cand. jur. Jørgen Bak, Danske Handicaporganisationer 

Seniorkonsulent, cand. mag Mirjana Saabye, Ældre Sagen 

Civilingeniør Søren Ginnerup, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) 

Trafikingeniør Garbie Solvang Jørgensen, Københavns Kommune. 

Der er i den nye udgave hovedsageligt foretaget opdateringer og ændringer af kapitlerne om 

opmærksomhedsfelter, retningsfelter, fodgængerkrydsninger og busstoppesteder. 

Foto og figurer er gengivet fra den gamle vejregel eller udarbejdet af arbejdsgruppen med bistand 

fra civilingeniør Iben Froberg, med mindre andet er anført. 

Vejregelrådet havde den opdaterede håndbog Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed 

til høring i perioden 20. april - 8. maj 2012. Håndbogen har efterfølgende været i høring i perioden 

30. maj 2012 – 15. august 2012. Høringen har medført en række justeringer af udkastet. 

4 JANUAR 2013


INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING 7 

1.1 Indledning 7 

1.2 Håndbogens status og gyldighedsområde 8 

1.3 Læsevejledning 8 

1.4 Ændringer i denne udgave 10 

2 INTRODUKTION TIL TILGÆNGELIGHED 11 

2.1 Brugergrupper 13 

2.2 Værktøjer for tilgængelighed 20 

2.3 Fokusområder 30 

3 DEFINITIONER OG GRUNDVÆRDIER 34 

3.1 Fodgængerområder 34 

3.2 Pladser og byrum 35 

3.3 Gangbaner 36 

3.4 Udligningszone 38 

3.5 Inventarzone 38 

3.6 Taktile belægninger, definitioner 39 

3.7 Krydsningsmulighed 43 

3.8 Shared space 44 

4 ANVISNINGER OM UDFORMNING 46 

4.1 Gangbaner og fortov 46 

4.2 Ledelinjer 52 

4.3 Opmærksomhedsfelter og retningsfelter 59 

4.4 fodgængerområder og stier 65 

4.5 Fodgængerkrydsninger 70 

4.6 Niveauforskelle, trin og elevatorer 80 

4.7 Busstoppesteder 84 

4.8 Parkering 92 

4.9 Gadeinventar 94 

4.10 Belysning 98 

4.11 Beplantning 99 

4.12 Toiletter 100 

4.13 Afmærkning og afspærring af vejarbejde 101 

5 EKSEMPLER 102 

5.1 Motorveje 102 

5.2 Åbent land 103 

5.3 Rundkørsler 104 


5.5 Bygader 107 

5.6 Busstoppested og P-lommer 108 

6 TILGÆNGELIGHEDSREVISION 109 

6.1 Introduktion 109 

6.2 Revisionstrin 112 

6.3 Principper og rollefordeling 118 

6.4 Revisionsprocedure 121 

6.5 Revisionsrapport 123 

7 ORDFORKLARING 127 

8 LITTERATURHENVISNING 129 

9 

TJEKLISTER 130 

JANUAR 2013 5


9.1 Planer og idéoplæg 131 

9.2 Skitseprojekter 132 

9.3 Detailprojekter 135 

9.4 Ibrugtagning 139 

9.5 Overvågning 141 

9.6 Rastepladser 142 

9.7 Veje og stier i Åbent land 144 

9.8 Veje og stier i Byområder 146 



9.11 Signalanlæg 153 

9.12 Trafikterminaler 155 

9.13 Rekreative arealer 157 

10 

AFTALER 159 

10.1 Aftale om tilgængelighedsrevision 159 

10.2 Revisionsskema 160 

6 JANUAR 2013


1 

INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING 

1.1 INDLEDNING 

Tilgængelighed er til glæde for alle mennesker, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller 

ikke. For en funktionsnedsættelse bliver først til et handicap, når man møder barrierer i det 

omgivende miljø. Når barriererne fjernes og tilgængeligheden øges, kan handicappet formindskes 

eller elimineres. 

Derfor bør veje, gader, fortove og pladser gøres tilgængelige for alle. Det kan ske gennem 

universelt design af produkter eller omgivelser, der kompenserer for funktionsnedsættelsen, så alle 

får lige muligheder i byrummene (se afsnit 2). Håndbogen beskriver, hvordan vejprojekter kan 

projekteres og kvalitetssikres med henblik på at skabe tilgængelighed for alle. Det overordnede mål 

er at hindre, at der skabes unødige barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser på deres 

rejse mellem hjemmet og f.eks. institutioner, arbejdspladser, indkøb m.m. 

Figur 1.1 Et samfunds tilgængelighed er en grundlæggende forudsætning for at skabe lige 

muligheder for alle. 

Formålet med håndbogen er at udbrede kendskabet til tilgængelighed generelt og til 

tilgængelighedsrevision og gøre det muligt for alle i vejsektoren at anvende revisionsmetoden. Ved 

at anvende tilgængelighedsrevision kan de enkelte vejbestyrelser sikre, at tilgængelighedshensyn 

indarbejdes og realiseres i vej- og trafikprojekterne på det bedst mulige faglige grundlag. 

JANUAR 2013 7


1.2 HÅNDBOGENS STATUS OG GYLDIGHEDSOMRÅDE 

Håndbogen har status som en vejregel, der anviser, hvordan granskning af projekter mht. 

tilgængelighed gennemføres. 

Håndbogens anvisninger dækker vej‐ og pladsarealer, dvs. arealer der er udlagt som vejareal – 

offentlige eller private. 

For så vidt angår udearealer, der er beliggende på privat matrikel (herunder matrikler, der er ejet af 

en offentlig myndighed) og ikke fungerer som færdselsareal for andre ejendomme, såsom 

adgangsveje og parkeringspladser, gælder Bygningsreglementet og den tilhørende SBI-anvisning for 

udformningen. Der er her en række grænseflader mellem de 2 sæt vejledninger, og det er i størst 

muligt omfang søgt at ensrette anvisningerne i håndbogen med anvisningerne i 

Bygningsreglementet. Eksempelvis kan en parkeringsplads lige godt være etableret udenfor 

vejareal som på vejareal. Imidlertid gælder der den væsentlige forskel, at mens 

Bygningsreglementet angiver bindende regler, har Håndbogen status som vejledning, dvs at 

bygherrerne ikke er forpligtet til at følge håndbogens anvisninger. 

Håndbogen kan opfattes som Vejdirektoratets bidrag til at opfylde FNs konventionens krav om at: 

Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til … at udvikle, udbrede 

kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimumsstandarder og vejledninger for 

tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden. 

(FNs handicapkonvention, artikel 9, stk 2a). 

Der kan anvendes andre løsninger end dem, der er foreslåede i håndbogen, f.eks. med henblik på 

innovation eller imødekommelse af særlige krav. Hvis der anvendes en anden løsning, bør det 

dokumenteres, at virkningen er lige så god som håndbogens anbefalede løsning. Dette bør ske ved 

– før etablering – at foretage en afprøvning i 1:1 af den nye løsning med et passende antal 

testpersoner, der er repræsentative for brugergrupperne. 

1.3 LÆSEVEJLEDNING 

Håndbogen er opdelt i to dele: 

Håndbog i tilgængelighed (Del I), side 13-108 

Tilgængelighedsrevision samt tjeklister (Del II), side 109-162 

Håndbogen (Del I) har til formål at udbrede kendskabet til tilgængelighed samt formidle viden om 

tilgængelighed generelt. Håndbogen kan således benyttes som værktøj for de teknikere, der 

arbejder med vejprojekter og tilgængelighed til dagligt. 

Håndbogen henvender sig til bygherrer, teknikere og arkitekter inden for vejsektoren, dvs. staten, 

kommuner samt rådgivende virksomheder. Disse personer fastlægger udformningen af offentlige 

færdselsarealer gennem beslutninger og valg i planlægnings- og projekteringsprocessen. Dermed 

har de ansvar for at sikre den fornødne tilgængelighed, som giver alle mulighed for at deltage aktivt 

i samfundet. 

8 JANUAR 2013


Vejledningerne for tilgængelighed supplerer derved projekteringsreglerne som blandt andet er 

beskrevet i "Veje og stier i åbent land" og "Byernes Trafikarealer", der indeholder detaljerede 

anvisninger for udformning af veje og stier i henholdsvis åbent land og byområder. Nogle 

anvisninger drejer sig om emner, der også er behandlet i "Færdselsregulering, Lydsignaler for 

mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede", "Vejregler for kollektiv trafik", "Vejvisning for 

handicappede" og "Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning". 

Samtidig er "Færdselsarealer for alle” tilpasset til ISO-standard 21542 om tilgængelighed til 

bygninger og bygningsnære omgivelser, samt ISO-standard 23599 om ledelinjer og 

opmærksomhedsfelter. Denne omhandler også detaljerede anvisninger for ledelinjer. ISOstandarderne 

er trådt i kraft 2012 og ISO-standard 21542 overvejes som en CEN-standard til brug i 

EU ved udbud. 

Derudover er "Færdselsarealer for alle" tilpasset Bygningsreglementet, som er gældende for 

bygninger og udearealer på privat matrikel. 

Håndbogen indeholder en lang række anbefalinger til dimensionering af forskellige elementer. 

I nogle tilfælde er det vurderet hensigtsmæssigt at foreslå op til 3 dimensioner, betegnet 

”anbefalet”, ”normal” og ”minimal”. 

Den anbefalede dimension vil sikre god tilgængelighed for alle brugergrupper 

Den normale dimension vil sikre tilgængelighed for alle brugergrupper 

Den minimale dimension betegner den mindst acceptable tilgængelighed, der kun bør 

anvendes ved snævre pladsforhold eller over meget korte afstande. 

Tilgængelighedsrevision (del II) beskriver en metode til systematisk at sikre tilgængelighed for alle i 

vej- og trafikprojekter, samt planer, forskrifter, retningslinjer for vejudformning m.m., der har 

indflydelse på tilgængeligheden. Metoden bidrager til at forbedre forholdene for personer med en 

færdselsfunktionsnedsættelse. 

Tilgængelighedsrevision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan vælge at benytte helt eller delvist. 

Alle anvisninger i håndbogen har således karakter af vejledninger. For at sikre, at 

tilgængelighedsrevision udføres efter de samme principper og retningslinjer i hele vejsektoren, er 

metoden formelt forankret i vejregelorganisationen og kan bruges til undervisning. 

Tilgængelighedsrevision er ikke en kontrol af eller ensbetydende med en godkendelse af projektets 

tekniske kvalitet, men omfatter kun en vurdering af de tilgængelighedsmæssige konsekvenser. 

Tilgængelighedsrevision kan udføres alene eller sideløbende med ’trafiksikkerhedsrevision’, der er 

en tilsvarende metode til trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af vej- og trafiksikkerhedsrevision 

(se håndbog i Trafiksikkerhedsrevision, 2010). Procedure og metodik i de to systemer er så vidt 

muligt harmoniseret mht. ansvar, udførelsestrin og begreber. 

Selvom tilgængelighedsrevision ikke kan erstatte en trafiksikkerhedsrevision – eller omvendt – bør 

der ikke være væsentlige uoverensstemmelser mellem anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevision 

og tilgængelighedsrevision, da tilgængelige løsninger også bør være trafiksikre. 

De to typer af revisioner bør principielt udføres uafhængigt af hinanden. I praksis kan bygherre dog 

vælge at udføre de to revisioner samtidig og koordinere og afstemme resultatet af revisionerne, 

hvis det er en fordel i det pågældende projekt. 

JANUAR 2013 9


1.4 ÆNDRINGER I DENNE UDGAVE 

Generelt er en række afsnit opdateret og nogle kapitler omdisponeret i forhold til udgaverne fra 

2003 og 2010. 

Nedenfor er anført de vigtigste ændringer. 

2 Introduktionen er opdateret, så bl.a. følgende emner er beskrevet: idealet om 

ligebehandling, EU's handicapstrategi 2010-2020, FN-konventionen, universelt 

design. 

2.1 Afsnittet er opdateret i forhold til nye brugergrupper. 

2.2 Afsnittet er opdateret med nye eksempler på værktøjer til tilgængelighed. 

2.3 Afsnittet er opdateret med nye billeder. 

3 Der er blevet tilføjet nye afsnit om pladser og byrum, ledelinjer, naturlige 

ledelinjer, særlige ledelinje elementer, opmærksomhedsfelter. 

4 Hele kapitlet er opdateret med nye og/eller supplerende anvisninger. 

4.1 Afsnittet om gangbaner er opdateret i forhold til belægning, adskillelse af 

trafikantgrupper, inventarzone, udligningszone samt vandrender. 

4.2 Ledelinjer er opdateret i forhold til naturlige ledelinjer, ledelinjeelementer samt 

materialer for særlige ledelinjeelementer. 

4.3 Opmærksomhedsfelter er opdateret i forhold til opmærksomhedsfelt med 

knopper, materialer for opmærksomhedsfelter samt retningsfelter. 

4.4 Shared space er et nyt afsnit, som beskriver anvisninger for shared 

space, fællesstier, delte stier samt stibomme. 

4.5 Fodgængerkrydsninger er et nyt afsnit, som beskriver anvisningerne for 

signalregulerede overgange, fodgængertryk, midterheller, uregulerede overgange, 

fodgængerfelter på fri strækning, overkørsler samt cykelshunts. 

4.6 I afsnittet om niveauforskelle er der kommet supplerende anvisninger for trapper 

og tilføjet et nyt afsnit om trinflader med riste. 

4.7 Busstoppesteder er et nyt afsnit, der beskriver anvisningerne for busstoppesteder, 

med og uden busperroner, samt med og uden cykelsti. Derudover er der tilføjet et 

afsnit om højtaleranlæg. 

4.9 Der er blevet tilføjet supplerende anvisninger for gadeinventar, herunder 

information og skiltning, standere og steler, bænke, borde og plinte, kunst og 

vandkunst på pladser samt beplantning. 

6 Kapitlet er blevet opdateret med nye illustrationer. Det præciseres, at 

tilgængelighedsrevision skal udføres eksternt, dvs f.eks. af et andet firma. 

10 JANUAR 2013


2 

INTRODUKTION TIL TILGÆNGELIGHED 

I Danmark har ca. 10 % af befolkningen en vedvarende funktionsnedsættelse, som gør at de har 

brug for et eller flere hjælpemidler. Denne gruppe omfatter bl.a. mennesker med bevægehandicap, 

herunder kørestolsbrugere, og mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Derudover har 

ca. 40 % af befolkningen til hver en tid en funktionsnedsættelse, som i en vis udstrækning giver 

dem fysiske begrænsninger. Det drejer sig blandt andet om mennesker, som er døve eller har en 

hørenedsættelse, er svagsynede eller udviklingshæmmede. Men også f.eks. forældre med 

barnevogne, børn eller ældre borgere med nedsat syn og/eller nedsat hørelse tilhører i kortere 

eller længere perioder denne gruppe. 

Samlet set vil næsten alle mennesker i Danmark på et eller andet tidspunkt i deres liv have en 

funktionsnedsættelse i en sådan grad, at det vil have en indflydelse på deres dagligdag. 

Et handicap opstår først i samspillet mellem en funktionsnedsættelse og omgivelsernes barrierer. 

Ved at indrette borgernes omgivelser – herunder færdselsarealer – så de er fri for barrierer og 

brugbare for alle, kan konsekvenserne af funktionsnedsættelsen reduceres eller fjernes. 

Udformningen skal være enkel, så arealerne er lette at benytte, uanset brugernes erfaring, viden, 

sprogfærdigheder eller evne til at afkode trafikken og omgivelserne. 

Figur 2.1 Figuren illustrerer, hvordan en funktionsnedsættelse samt omgivelsernes barrierer kan 

resultere, i at personer får et handicap. 

Ved tilgængelighed forstås i denne håndbogs regi, at en bygning eller et færdselsareal er udformet, 

så mennesker med funktionsnedsættelser kan få adgang og bruge bygningen/arealet. 

I bl.a. skandinavisk sammenhæng anvendes betegnelsen universelt design med en betydning, der 

svarer til tilgængelighed. 

JANUAR 2013 11


Universelt design betyder udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at 

de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig 

udformning. "Universelt design" udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer 

med handicap, når der er behov for dette. 

Kilde: Folketingsbeslutning B194 

Figur 2.2 Begrebet "universelt design" som det er defineret i FNs handicapkonventions Artikel 2. 

Et samfund, der er indrettet, så det er tilgængeligt for alle, er også et samfund, hvor personer med 

en funktionsnedsættelse kan færdes i og fungere på lige vilkår med personer uden 

funktionsnedsættelser. 

Danmark har ratificeret FNs konvention om handicappedes rettigheder. 

At fremme, beskytte og sikre alle mennesker med handicap fuld og lige adgang til at gøre brug af 

alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og at fremme respekt for deres 

iboende menneskeværd og værdighed. 

Figur 2.3 Artikel 2 i FNs handicapkonvention. 

I artikel 4 i FNs handicapkonvention opfordres de enkelte deltagerstater til at: 

Udarbejde standarder og retningslinjer vedr. tilgængelighed 

Formidle viden om gode løsninger til projekterende og andre fagligt ansvarlige 

Inddrage handicaporganisationerne i planlægningsfasen. 

Denne vejregel er med til at sikre tilgængeligheden for alle på offentlige færdselsarealer. 

12 JANUAR 2013


2.1 BRUGERGRUPPER 

Forskellige grupper med funktionsnedsættelser har forskellige behov, hvad angår færdselsarealernes 

udformning. Håndbogens vejledninger for tilgængelige løsninger er koordinerede og 

afstemte kompromisser mellem de enkelte grupper. 

Mennesker med bevægehandicap og mennesker, som er blinde udgør de mest udsatte grupper, da 

deres behov er de mest vidtrækkende. Hertil kommer den store gruppe af ældre borgere, der er 

gangbesværede, har nedsat syn og/eller benytter hjælpemidler, som f.eks. rollator eller elscooter. 

Figur 2.4 Det offentlige rum bør designes til at fungere for alle mennesker. 

I de følgende afsnit gennemgås de enkelte brugergruppers behov kortfattet. En uddybning af de 

specifikke krav til færdselsarealers udformning findes i afsnit 4. 

JANUAR 2013 13


2.1.1 Mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion 

Denne gruppe omfatter mennesker med bevægehandicap, der bruger kørestol, stok, rollator eller 

gangstativ. Desuden kan forældre og dagplejemødre med små børn i hånden og i barnevogn, 

gravide, og personer med midlertidig funktionsnedsættelse betegnes som personer med nedsat 

gangfunktion. 

Figur 2.5 Færdselstavle E23 "Vejledning for invalide". 

For at sikre tilgængeligheden for mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion 

indrettes færdselsarealer generelt, så de overholder følgende retningslinjer: 

Sammenhængende sti- og fortovsforløb med en minimumsbredde på 1,5 m. 

Stigninger og tværfald, som overholder anvisningerne i håndbogen. 

Trapper undgås så vidt muligt eller udformes i henhold til vejledende standarder. 

Gangbaner med jævne, plane og skridsikre belægninger. 

Trafikantgrupperne adskilles ved hjælp af kantsten eller taktil belægning. 

Mulighed for at passere kantstenen med passende mellemrum, bl.a. ved naturlige 

overgange samt på vejstrækninger uden signalregulering. 

Ingen niveauforskelle ved krydsninger mellem fortov/kørebane og kørebane/cykelsti. 

Fortovsramper til og fra fortov udføres i henhold til anvisningerne. Selv en lille 

kantstenslysning kan udgøre en barriere, f.eks. kan det være svært for et ældre menneske 

at løfte deres rollator op over en mindre kant. 

Kantsten ved busstoppesteder, som kan lette ind- og udstigningen. 

Handicapparkeringspladser placeret så tæt som muligt ved det pågældende rejsemål (se 

afsnit 2.2.5). 

Greb og kontakter opsættes så de kan nås af mennesker med bevægehandicap. 

De egentlige vejledninger fremgår af afsnit 4. 

Figur 2.6 Person med barnevogn. 

14 JANUAR 2013


Figur 2.7 Person med rollator. 

Trafikant Længde Bredde Højde Sporvidde 

Fodgænger med stok 

Fodgænger m. rollator 

Kørestolsbruger 

Kørestolsbruger m. hjælper 

El-kørestolsbruger 

El-scooter bruger m. 3 (4) hjul 

0,7 m 1,1 m 1,6-2,0 m - 

1,0 m 0,60 m 1,6-2,0 m 0,6 m 

1,25 m 0,75 m 1,3 m 0,75 m 

1,75 m 0,75 m 2,0 m 0,75 m 

1,35 m 0,8 m 1,3 m 0,8 m 

1,5 m 0,8 m 1,3 m 0,8 m 

Figur 2.8 Normale dimensioner for mennesker med bevægehandicap og deres hjælpemidler, der 

kan bruges i udformningen af gangbaner i fodgængerområder. 

JANUAR 2013 15


2.1.2 Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede 

Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede orienterer sig ved hjælp af mobilitystok eller 

med førerhund, og ved at følge forandringer i underlaget, ledelinjer i belægningen samt 

husfacader, kantsten, mv. Herudover anvendes mobilitystokken til at opfatte forhindringer i lav 

højde. 

Figur 2.9 Tavle E24: Vejvisning for synshandicappede 

”Den hvide stok”: Fællesbetegnelse for de stokke, som mennesker, der er blinde eller stærkt 

svagsynede, anvender som hjælp. Desuden betegnelse for piktogrammet for denne 

brugergruppe. 

Mobilitystok: 100-160 cm lang hvid stok, som når ned til jorden. Brugeren holder stokken 

foran sig og bevæger den fra side til side hen over belægningen. På den måde får brugeren 

oplysninger om belægningen og eventuelle forhindringer. 

Markeringsstok: Kort hvid stok, som ikke når jorden. Stokken advarer brugeren om 

forhindringer foran, men giver ikke oplysninger om belægningen. 

Støttestok: Stok, der benyttes af mennesker med bevægehandicap til hjælp og støtte ved 

gang. Stokken må være hvid, hvis brugeren også er blind eller stærkt svagsynet. Stokken 

holdes som en almindelig spadserestok. Den hvide støttestok oplyser andre trafikanter om, at 

personen er blind eller stærkt svagsynet, mens dens mulighed for at oplyse brugeren om 

f.eks. forhindringer er stærkt begrænset. 

Førerhund: Hund, der er specielt trænet til at lede brugeren uden om forhindringer, finde 

kantsten mm. 

Figur 2.10 Oversigt over hjælpemidler, som anvendes af mennesker, som er blinde eller stærkt 

svagsynede 

For at lette orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede tilrettelægges 

færdselsarealer med et sammenhængende system af gangbaner og ledelinjer, der indrettes enkelt 

og konsekvent. 

Desuden udformes fodgængerarealerne med: 

Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning 

Jævne belægninger 

Markering af alle niveauspring 

Kontrastfarver, som synliggør omgivelserne 

16 JANUAR 2013


Gangbanerne udformes med enten naturlige eller særlige taktile ledelinjer 

Opmærksomhedsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder 

Retningsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder 

Kantstenslysning, der markerer overgangen til og fra fortov 

Gangbaner, der er friholdt for inventar 

Velbelyst tavleafmærkning placeret i korrekt højde 

Informationstavler og -skærme på særlige knudepunkter, der forsynes med taktil 

information og så vidt muligt med lydinformation 

Tilstrækkelig belysning ved fodgængerfelter, trapper, ramper og andre forhindringer. 

De egentlige vejledninger fremgår af afsnit 4. 

Fællesstier, det vil sige stier med fælles færdselsareal for fodgængere og cyklister, kan medføre 

utryghed for fodgængerne, især for mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve eller har 

en hørenedsættelse. Fællesstier bør derfor kun anlægges, hvor der er meget få fodgængere, og 

hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. 

Delte stier, det vil sige cykelsti og fortov i samme niveau, anvendes kun, hvor cykel- og 

gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor også pladsforholdene er begrænsede. Delte stier 

udformes med en tydelig afgrænsning mellem fodgængerareal og cykelsti i form af markant taktil 

belægning med farvekontrast til den omgivende belægning. 

Figur 2.11 Blind med førerhund. 

2.1.3 Mennesker med allergi 

Mennesker med allergi udgør en stigende del af befolkningen, og følgende forhold tilgodeses: 

Beplantning med birk, el, hassel og elm minimeres, da de er vindbestøvede, og der derfor 

vil være meget pollen i luften omkring disse arter. 

Tæt og høj beplantning etableres i god afstand fra opholds- og ventearealer. 

Der henvises til afsnit 4 for mere detaljeret beskrivelse af de enkelte vejledninger. 

2.1.4 Mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne 

Denne gruppe omfatter personer, der pga. læsevanskeligheder, psykiske handicaps, demens o. lign. 

har vanskeligt ved at orientere sig og forstå informationer. 

Gruppen har svært ved at orientere sig i komplekse trafikale situationer og har ofte nedsat 

reaktionstid. 

JANUAR 2013 17


Mindre børn kan ligeledes have vanskeligheder ved at forstå almindelige trafikale situationer som 

f.eks. at bedømme afstande, bilers hastighed og andre risikofaktorer. Også nogle ældre kan have en 

langsommere reaktionsevne end andre trafikanter. 

Figur 2.12 Børn kan have vanskeligt ved at overskue trafikale situationer. 

Ved udformningen af færdselsarealer omkring ældrecentre, skoler, institutioner og idrætsanlæg, 

lægges der derfor særligt vægt på at skabe: 

Tydelige og let forståelige informationer. 

Lavt hastighedsniveau for biltrafikken. 

Gode oversigtsforhold. 

Tilstrækkelig belysning, der understøtter orienteringen. 

Regulerede overgange, som placeres i de naturlige ganglinjer. 

Gangbaner udformet med enten naturlige eller særlige ledelinjer. 

Ensartede og genkendelige udformninger af trafikale løsninger. 

Hvilemuligheder med passende afstand. 

Separate arealer for fodgængere og cyklister, f.eks. fortov og cykelstier. 

Tydeligt belyst skiltning. 

Lydinformation suppleret med visuelle informationer samt billeder og symboler. 

Informationsskærme på steder med mange skiftende informationer. 

Opholdsarealer, udformet så støjgener minimeres. 

Separate stier i eget tracé tilrettelægges, så der opnås trygge og tilgængelige ruter uden væsentlige 

omveje. Belysning og frit udsyn til omgivelserne kan medvirke til at øge trygheden om aftenen og 

om natten. Stitunneler og stibroer udformes med stigninger, der kan tilgodese mennesker med 

bevægehandicap, og suppleres med mere direkte adgangsveje, f.eks. i form af trapper og evt. 

ramper. 


18 JANUAR 2013


2.1.5 Mennesker, som er døve eller har en hørenedsættelse 

Denne brugergruppe orienterer sig primært ved hjælp af synet. 

Figur 2.13 Foto af et menneske med en hørenedsættelse 

Ovenstående brugergrupper har brug for: 

Tydelig belyst skiltning. 

Visuelle informationer samt billeder og symboler. 

Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning. 

Informationsskærme på steder med mange skiftende informationer. 

Udformning af opholdsarealer så støjgener minimeres. 


JANUAR 2013 19


2.2 VÆRKTØJER FOR TILGÆNGELIGHED 

Det følgende afsnit giver eksempler på en række vækrtøjer og redskaber, som vejforvaltninger og 

rådgivere kan anvende for at sikre at tilgængelighedshensynet tilgodeses på forskellige niveauer 

inden for planlægning, projektering, anlæg og drift. 

2.2.1 Eksempler på hvordan tilgængelighed kan tilvejebringes 

Eksempel 1 - Strategi og politik for tilgængelighed 

Holbæk Kommune har i 2010 udarbejdet en strategisk handlingsplan, hvor indsatserne løbende kan 

justeres og målrettes de steder, hvor man får mest for pengene. Arbejdet har udmærket sig ved, at 

kommunen har gjort en stor indsats i forhold til at inddrage borgerne og interessegrupper 

undervejs i processen. Handlingsplanen fungerer som regulativ for det arbejde, der bliver udført i 

kommunen. 

Arbejdet med planen involverede kommunens 17 lokalfora (lokale netværk i hver af Holbæk 

Kommunes 17 bysamfund, hvor borgere, foreninger og organisationer er i løbende dialog med 

hinanden og med lokale brugerråd og politikere), kommunens Handicapråd og 

brugerorganisationer. Alle yder en stor indsats for, at planen forankres i hele kommunen. 

Kommunens ønske var at skabe tilgængelighed på tværs af traditionelle faggrænser, så borgerne 

oplever en samlet indsats fra Infrastruktur, Natur og Bygninger. 

Figur 2.14 Holbæk Kommunes tilgængelighedsplan udgør grundlaget for kommunens indsatser for 

at skabe øget tilgængelighed. 

20 JANUAR 2013


Eksempel 2 - Barcelona, tilgængelighedsplan 

I Barcelona har bystyret udviklet en tilgængelighedsplan, som indeholder en strategi for 

tilgængelighed i byen. Det har resulteret i tilgængelighedsløsninger for offentlige bygninger, 

strande og parker, busser, metrostationer, taxaer samt signalreguleringer. 

Planen har bl.a. resulteret i, at der er blevet installeret ramper til alle strande og adgang til 

handicaptoiletter og badefaciliteter. 

Der er desuden udviklet et koncept for fodgængerovergange, der gør det nemmere for f.eks. 

kørestolsbrugere og personer med barnevogne at krydse gaden. Kanten mellem gaden og fortovet 

er blevet nedsænket, så den er i niveau med gaden. Derudover er der placeret akustiske signaler 

ved de signalanlæg, der er blevet gjort tilgængelige. 

Figur 2.15 Fodgængerovergang i Barcelona. 

50 % af Barcelonas busser er blevet gjort tilgængelige for mennesker med bevægehandicap, og i 

byens buskøreplaner er det tydeligt markeret, hvilke busser der er tilgængelige. Bussen er 

tilgængelig ved at den midterste dør i busser med lavt gulv åbnes, en plade skubbes ud, og bussen 

'knæler' mod gadeniveau. Uden hjælp fra føreren, og næsten uden brug af ekstra tid, kan 

mennesker med bevægehandicap komme ind i bussen. Et par sikkerhedsseler gør det muligt for 

kørestolsbrugere at være fastspændt under kørslen. I samme niveau som kørestolen er en særlig 

stopknap, så buschaufføren kan se, når mennesker med bevægehandicap skal af ved næste 

busstop. 

Eksempel 3 - ITS-løsninger i Trondheim 

I Trondheim har kommunen valgt at forbedre tilgængeligheden i den kollektive transport. Det har 

resulteret i, at flere busstoppesteder er blevet udstyret med højtaleranlæg, der kan give 

oplysninger om den næste bus (buslinje og tidspunkt for ankomst). Højtaleranlægget aktiveres ved 

tryk på knap, der er placeret i en højde, hvor det er tilgængeligt for alle brugere. 

Ved hjælp af SMS kan brugerne modtage information om næste busafgang (tid og buslinje) samt 

info om sammenhæng med øvrige kollektive trafikforbindelser. 

I busserne er der installeret store skilte med gul skrift på sort baggrund, hvilket gør teksten 

letlæselig for mennesker, som er svagsynede. Der er desuden en højttaler, der oplyser om 

nuværende og næste stoppested. De personer, der er tilmeldt sms-servicen, modtager en sms i god 

tid, før de skal stå af ved destinationen, hvilket giver brugerne en tryg og overskuelig rejse. 

JANUAR 2013 21


Figur 2.16 Let læselig og overskuelig køreplan, der kan læses op ved aktivering af højttaleranlæg 

ved stoppestedsstanderen. 

I fremtiden må det forventes, at der kommer flere tekniske muligheder, f.eks. ved brug af 

smartphones, eksempelvis GPS-navigation til fodgængere. Det skal dog bemærkes, at der uanset de 

tekniske fremskridt vil være brugere, som ikke vil kunne benytte disse hjælpemidler. 

Eksempel 4 - Tilgængelighedsprojekter 

I forlængelse af Københavns Kommunes handicappolitiske strategi og handlingsplan for 

tilgængelighed, har kommunen anlagt en række særlige tilgængelighedsruter i de centrale og 

meget befærdede dele af hovedstaden. 

Tilgængelighedsruterne gør det blandt andet muligt for alle borgere at færdes mellem Københavns 

Hovedbanegård – "Strøget" og Kongens Nytorv samt fra Nørreport til Christianshavn. Ruterne har 

fungeret som pilotprojekter for udvikling af standardløsninger for tilgængelighed i Københavns 

Kommune, der siden 2008 har været implementeret i alle nye vejprojekter i København. 

Figur 2.17 Første tilgængelighedsrute i Københavns Indre By fra Hovedbanen til Kongens Nytorv. 

Det er vigtigt at gøre sig klart, at arbejdet med tilgængelighed kræver dialog og samarbejde på 

tværs af faggrænser hos vejbestyrelser og rådgivere og mellem de mange interessenter, hvis 

22 JANUAR 2013


grænseflader berører udendørs færdselsarealer. Et tilgængeligt samfund stiller således krav om, at 

der er mulighed for en sammenhængende rejse mellem hjem og rejsemål, men også til at 

adgangsforholdene ved de enkelte rejsemål er tilgængelige. 

I forbindelse med ethvert projekt bør man vurdere hvilke fokusområder, der er vigtige for 

brugerne, og derigennem vurdere, på hvilken måde, det er mest optimalt at arbejde med 

tilgængelighed. 

Følgende redskaber kan anvendes i arbejdet med tilgængelighed: 

Tilgængelighedspolitik/handicappolitik 

Handlingsplaner 

Screening 

Tilgængelighedsruter og –net 

Standardløsninger for udførelse og drift 

Tilgængelighedsrevision. 

I de følgende afsnit er ovenstående redskaber nærmere beskrevet gennem et eksempel. 

2.2.2 Tilgængelighedspolitik og handicappolitik 

I mange kommuner arbejder man med tilgængeligheds- og handicappolitikker. 

Mange kommuner udarbejder en tilgængelighedspolitik, der viser målet for tilgængelighed og 

hvordan tiltag indenfor tilgængelighed skal prioriteres. Kommunerne kan f.eks. beslutte politisk, at 

der konsekvent skal gennemføres tilgængelighedsrevisioner af alle større vejprojekter. 

Tilgængelighedspolitikken bør være retningsgivende for udviklingen af tilgængelighedsområdet i 

kommunen. En tilgængelighedspolitik dækker både veje, stier, bygninger og rekreative områder. 

Der bør udarbejdes en samlet politik for indsatsen i kommunen. Tilgængelighedspolitikken kan 

kobles sammen med kommunens handicappolitik. 

Kommunerne bør løbende følge op på tilgængelighedspolitikken for at sikre, at den afspejler 

udviklingen i det faktiske behov i kommunen. Det kan f.eks. ske ved at gennemføre opfølgende 

spørgeundersøgelser. 

2.2.3 Handlings- eller tilgængelighedsplan 

En handlings- eller tilgængelighedsplan beskriver en række tiltag som kommunen skal/kan arbejde 

med inden for en overskuelig årrække. 

I en traditionel tilgængelighedsplan udpeges ofte rejsemål og tilgængelighedsruter. Planen kan 

indeholde registrering af ruterne samt evt. spørgeskemaundersøgelse af kommunens borgere. 

Spørgeskemaundersøgelsen kan afdække de lokale behov og hjælpe til udpegning af problematiske 

lokaliteter. 

Planen kan f.eks. indeholde følgende: 

Udbedring af udpegede steder – herunder ”straks-projekter”. 

Bygninger (herunder dialog med private erhvervsdrivende om adgangsforhold). 

Kortlægning af tilgængelighed i rekreative områder og natur. 

JANUAR 2013 23


Forankring i forvaltningen (herunder bl.a. udarbejdelse af katalog over 

tilgængelighedsløsninger, efteruddannelse af eget personale og tilgængelighedsrevision 

som fast procedure). 

Anvisninger på, hvordan tilgængelighedshensynet kan integreres i planlagte drifts- og 

anlægsarbejder, ledningsrenovering mv. 

Koncept for de mindre bysamfund i større kommuner. 

Øvrige tiltag (herunder blandt andet formidling). 

Opfølgning på spørgeundersøgelse (internet). 

Når en handlings- eller tilgængelighedsplan skal udarbejdes, tilknyttes ofte en følgegruppe med 

repræsentanter fra bl.a. kommunens handicapråd, ældreråd eller tilgængelighedsteam. Det 

medfører, at der bliver sat fokus på de lokale problemstillinger, og at planen forankres hos 

brugerne. 

24 JANUAR 2013


2.2.4 Screening 

Ved en screening gennemgås en udpeget rute eller kryds af en tilgængelighedssagkyndig. Alle 

problemer i forhold til tilgængelighed noteres og dokumenteres ved fotoregistrering. 

Problemerne kan f.eks. være manglende opmærksomhedsfelter, for stejle ramper osv. 

Tilgængelighedsproblemerne kan inddeles i typer f.eks. gangbaner, busstoppesteder, overkørsler 

samt kategorier i forhold til hvor alvorligt problemet er. Ved en screening kan der udarbejdes en 

GIS-database, hvor alle problemerne indtegnes som prikker med tilhørende beskrivelse og foto og 

information om type og kategori. 

Figur 2.18 Oversigt over problemer fordelt på problemkategori, fra screening i Holbæk Kommune. 

2.2.5 Tilgængelighedsruter og -net 

Muligheden for at færdes mellem egen bolig og arbejdsplads, uddannelse, kollektiv trafik, 

biblioteker, rådhus og andre servicefunktioner har stor betydning for den enkelte borgers 

livskvalitet. 

Kommunen kan arbejde med et tilgængelighedsnet opbygget af tilgængelighedsruter, som skal 

sikre, at alle fodgængere kan færdes på fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de 

vigtigste rejsemål i kommunen. 

Alle rejsemål er relevante for personer med funktionsnedsættelser i deres roller som f.eks. 

rejsende, arbejdstagere, kunder, besøgende og brugere af kulturelle samt rekreative tilbud og 

områder. De følgende kategorier af mål er derfor ikke at betragte som en facitliste, men som 

udvalgte eksempler på, hvor planlæggere og projekterende skal være særlige opmærksomme på at 

skabe tilgængelige adgangsforhold. 

Man kan igennem borgermøder, internetundersøgelser, spørgeskemaer eller gennem dialog 

mellem vejmyndigheden og projekterende belyse, hvilke rejsemål, der har størst betydning for 

nuværende og fremtidige brugere. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at kommunen kan 

arbejde med rejsen til og fra et rejsemål, samt adgangen til de offentligt ejede bygninger. Siden 

1995 har der været krav til udformningen af adgangsarealer i bygningsreglementerne, og disse krav 

er løbende blevet skærpet. 

JANUAR 2013 25


Figur 2.19 Den blå linje er den primære rute og de blå stiplede linjer er de sekundære ruter, 

Gladsaxe Kommune. 

Af rejsemål kan nævnes: 

Listen er alfabetisk og dermed ikke prioriteret 

Apoteker 

Arbejdspladser 

Større arbejdspladser og erhvervsområder 

Butikker 

Indkøbsmuligheder, gågader 

26 JANUAR 2013


Idrætshaller 

Svømmehaller og andre sportshaller 

Kollektiv transport 

Stationer, terminaler, busstoppesteder, 

lufthavne 

Kulturinstitutioner 

Museer, biografer og forlystelsescentre 

Rekreative arealer 

Pladser, større byrum og byrumsaktiviteter 

Rådhus og andre offentlige institutioner 

Kirker, biblioteker, medborgerhuse 

JANUAR 2013 27


Skoler 

Fritidshjem, børnehaver, vuggestuer, 

valgsteder 

Sygehuse 

Lægehuse, speciallæger, tandlægeklinikker og 

fysioterapier, sundhedshuse/centre 

Ældre- og handicaptilbud 

fritidshjem, børnehaver, vuggestuer, 

valgsteder, dagcentre, plejehjem, ældrecentre 

og væresteder 

Figur 2.20 Eksempler på forskellige rejsemål 

Ved ombygninger af for eksempel butiksgader og lignende kan der med fordel indgås samarbejder 

mellem forretningsdrivende og vejbestyrelse om at regulere og/eller fjerne niveauforskelle omkring 

indgangspartier, både uden- og indendørs. 

28 JANUAR 2013


2.2.6 Standardløsninger for udførelse og drift 

Flere kommuner udarbejder standardløsninger for tilgængelighed for netop deres kommune. 

Det kan f.eks. være principskitser og målfaste arbejdstegninger, der er samlet i et katalog. 

Implementering af standardløsninger har den fordel, at borgerne vil kunne genkende løsningerne, 

og driften forenkles. For at opnå en ensartethed på tværs af kommunegrænserne, er det vigtigt at 

standardløsningerne udarbejdes i henhold til de vejledninger, der bliver beskrevet i denne 

håndbog. 

Figur 2.21 Eksempel på tjekliste fra Københavns Kommune. 

JANUAR 2013 29


2.2.7 Tilgængelighedsrevision 

Tilgængelighedsrevision udføres for at sikre, at anlægsprojekter opfylder vejledningerne for 

tilgængelighed. En tilgængelighedsrevision afrapporterer problemstillinger, så bygherre let kan 

tage stilling til de forskellige problemer. Ved en revision gennemgår en uddannet 

tilgængelighedsrevisor projektet og påpeger hvilke ændringer, der skal ske, for at projektet bliver 

tilgængeligt. Revisor foretager en besigtigelse af projektlokaliteten for at sikre, at der er taget højde 

for lokale problemstillinger. For yderligere beskrivelse af tilgængelighedsrevision, se afsnit 6. 

2.3 FOKUSOMRÅDER 

2.3.1 Den sammenhængende rejse 

Tilgængelighed for alle stiller krav til både de enkelte elementer i et vej- eller anlægsprojekt, og 

ikke mindst til det sammenhængende trafiksystem, som de er en del af. Sammenhængen er en 

forudsætning for, at brugeren af systemet kan færdes til og fra de forskellige rejsemål. 

Også i forhold til den kollektive trafik er det nødvendigt, at sikre lige muligheder for alle. Dette 

stiller krav til indretning og udformning af busstoppesteder og trafikterminaler, som beskrevet i 

afsnit 4.7. 

Af forhold som har særlig betydning kan nævnes: 

Overskuelighed 

Ledelinjer 

Krydsningsmuligheder 

Adgangsveje 

Af- og påstigningsforhold til kollektiv trafik 

Ventefaciliteter. 

Ud over egentlige færdselsarealer har alle brugere også krav på at kunne benytte offentlige 

haveanlæg, naturlegepladser, parker, skove, badestrande, fiskepladser, udsigtsplatforme og 

rastepladser. Særligt skal man være opmærksom på udformning og indretning af: 

Indgangs- og adgangsveje 

Parkeringsmuligheder 

Stier 

Opholds- og hvilemuligheder 

Informationer 

Handicaptoiletter. 

30 JANUAR 2013


Figur 2.22 Handicaptoilet på Frederiksberg. 

2.3.2 Kollektiv transport 

Også i forhold til den kollektive transport er det nødvendigt at sikre lige muligheder for alle. Dette 

stiller krav til indretning og udformning af busstoppesteder og trafikterminaler, som er yderligere 

beskrevet i afsnit 4.7. 

Figur 2.23 Ledelinje i støbejern foran Københavns Hovedbanegård. 

2.3.3 Individuel trafik 

Befordring med individuelle trafikmidler er en forudsætning for tilgængeligheden for især grupper 

af mennesker med bevægehandicap, især kørestolsbrugere. Disse er således ofte afhængige af at 

kunne færdes med bil og/eller el- eller pedaldrevne trehjulede køretøjer. Derfor er det nødvendigt 

at tilgodese arealbehovet for disse hjælpemidler, hvilket som minimum kræver, at der indrettes 

korrekt udformede handicapparkeringspladser ved alle rejsemål, jf. afsnit 4.8. Mennesker med 

funktionsnedsættelser skal i øvrigt tilgodeses ved udformningen af de funktioner, der knytter sig til 

den individuelle trafik. Det drejer sig om udformningen af rastepladser, stisystemer, samt 

nødtelefoner ved motorvejsanlæg mv. 

JANUAR 2013 31


Figur 2.24 Handicapparkeringsplads til bil med lift. 

2.3.4 Adgangsveje 

Tilgængeligheden ved de respektive rejsemål sikres i høj grad gennem anlæg af adgangsveje som 

tilgodeser alle brugere. Hvor adgangsvejene er forbundet med højdeforskelle større end 20 cm 

etableres ramper eller elevatorer uden for bygningen, jf. afsnit 4.6. 

2.3.5 ITS 

I det moderne informationssamfund spiller evnen og mulighederne for at tilegne sig informationer 

en stadig større rolle i forhold til deltagelse i samfundets aktiviteter. Dette gælder også 

mulighederne for at færdes med såvel individuelle som kollektive trafikmidler. I forhold til specielt 

mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve, har en hørenedsættelse eller nedsat 

orienterings- og reaktionsevne er det vigtigt at supplere trafikantinformationssystemer med 

yderligere informationer, enten visuelle, taktile eller auditive. For detaljerede specifikationer vedr. 

information til mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede henvises til publikationen 

”Tilgængelighed i detaljen” fra Dansk Blindesamfund, 2004. 

2.3.6 Vejarbejde, drift og vedligeholdelse 

Vedligeholdelse og drift af færdselsarealer spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre tilgængelighed 

for alle. Det er fortsat en stor udfordring at få integreret bedre tilgængelighed ved retablering af for 

eksempel kantsten. Det kræver, at målene om bedre tilgængelighed indtænkes i planlægningen og 

driften af f.eks. vejarbejde. Belægningsvedligeholdelse, snerydning og beskæring af beplantning er 

blandt andet afgørende for især personer med funktionsnedsættelser og ældres brug af fortove og 

stier. Herudover har faktorer som vedligeholdelse af belysning og indbydende hvilemuligheder stor 

betydning for tryghed og komfort. 

Ved ombygning af vejanlæg eller anden form for ombygning, kan tilgængeligheden f.eks. sikres ved 

retablering af kantsten med korrekt lysning efter opgravning af fortov og/eller vej. Tilgængelighed 

skal ikke kun skabes gennem tilgængelighedsrevision ved nyanlæg, men også integreres i driften. 

Ved planlægning og udførelse af nye tiltag til forbedring af tilgængeligheden er det afgørende, at 

der i projektet er redegjort for den efterfølgende drift og vedligeholdelse samt for den ansvarlige 

driftsorganisation. Ellers kan forbedringerne risikere at forfalde eller at blive ødelagt i forbindelse 

med den senere drift. Kommunikation mellem og orientering af de forskellige fagområder hos 

vejbestyrelsen er derfor af stor vigtighed. 

32 JANUAR 2013


Figur 2.25 Gravearbejde afmærkes vha. bomme, stokkebomme placeres 20 cm over terræn. 

Fodgængere henvises til modsatte fortov vha. det gule skilt ved fodgængerovergangen (her er 

afmærkningen opstillet for tæt på udgravningen). 

JANUAR 2013 33


3 

DEFINITIONER OG GRUNDVÆRDIER 

I dette afsnit gennemgås nogle begreber og grundværdier, som ligger til grund for udformningen af 

tilgængelige færdselsarealer. Vejledninger om den detaljerede udformning af de enkelte elementer 

gennemgås i afsnit 4. 

3.1 FODGÆNGEROMRÅDER 

Et fodgængerområde betegner et område, der er udlagt til fodgængertrafik. 

Figur 3.1 Fodgængerområde med ledelinje, Strøget, København. 

Fodgængerområder kan være fortove, gågader, pladser og andre byrum samt rekreative arealer og 

gangstier. 

Fodgængerområder udformes med gangbaner under hensyntagen til fodgængertrafikkens 

størrelse og de tilstødende randfunktioner. Derfor kan der ikke opstilles generelle regler for 

dimensionering af fodgængerområder (se endvidere Byernes Trafikarealer, Hæfte 8, afsnit 3.2). 

På de smalleste steder skal der dog som minimum sikres plads til, at de hyppigst forekommende 

trafikanttyper kan mødes jf. de anførte feltbredder i Figur 3.4. Feltbredden er den nødvendige frie 

bredde, som sikrer, at trafikanterne kan færdes rimeligt bekvemt og uden ulemper. 

Fodgængerområder udformes endvidere med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og retningsfelter. 

34 JANUAR 2013


Figur 3.2 Fodgængerområde med mange mennesker, Nyhavn, København. 

3.2 PLADSER OG BYRUM 

Byrum og pladser bliver ofte afgrænset af bygninger, veje eller grønne arealer, som kan anvendes 

som naturlige ledelinjer. Byrums og pladsers funktion kan skifte over tid, og det er derfor vigtigt at 

anlægge pladser og byrum, så mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har mulighed for 

at færdes og orientere sig, uafhængigt af hvilken funktion eller aktivitet, der foregår. For at sikre 

dette bør tilgængelighedshensynet indtænkes så tidligt i planlægningen som muligt. 

Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan ved ophold på pladser og i byrum fornemme 

den anderledes stemning og det liv, der foregår på pladser. F.eks. kan en vandkunst være 

atmosfæreskabende, men kan også fungere som et retningsgivende element for mennesker, som 

er blinde eller stærkt svagsynede. Et andet eksempel er et rampeanlæg, der både kan være et 

oplevelsesskabende element og et rent funktionelt element i forhold til adgangen til byrummet for 

mennesker med bevægehandicap. 

Figur 3.3 Eksempel på god tilgængelighed for alle i et byrum, Schandorffs Plass, Oslo. 

JANUAR 2013 35


3.3 GANGBANER 

Tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser stiller krav til, at fodgængerområder 

udformes med kontinuerte gangbaner med jævne belægninger. 

Gangbanerne friholdes for byudstyr/gadeinventar, og indrettes med opholds- og hvilemuligheder 

med passende mellemrum. Bredden skal tilgodese overhaling og passage. Gangbanerne tilgodeser 

de feltbredder, der er anført i Figur 3.4. På strækninger med stor fodgængertrafik, f.eks. i bymidter 

samt på gågader og pladser, anlægges gangbanerne i bredder, der tillader flere samtidige møder og 

overhalinger, afhængig af den forventede trafik, eller der anlægges flere parallelle gangbaner. 

Trafikale enheder samt møde- 

og overhalingssituationer 

Fodgænger 

Barnevogn 

Tvillingebarnevogn 

Kørestol 

Stokkebruger 

Rulleskøjteløber 

Fodgænger/fodgænger 

Fodgænger/barnevogn 

Normalbredde 

[m] 

Mindste bredde 

[m] 

0,75 0,60 

0,90 0,80 

1,10 1,00 

1,20 1,00 

1,20 1,00 

1,70 1,20 

1,45 1,25 

1,60 1,40 

36 JANUAR 2013


Fodgænger/tvillingebarnevogn 

Fodgænger/kørestol 

Barnevogn/barnevogn 

Barnevogn/kørestol 

Tvillingebarnevogn/kørestol 

Kørestol/kørestol 

Cykel/fodgænger 

Ladcykel/fodgænger 

1,80 1,60 

1,90 1,45 

1,75 1,55 

2,05 1,60 

2,25 1,80 

2,20 1,65 

1,95 1,65 

1,80 1,60 

Figur 3.4 Feltbredder for fodgængere samt møde- og overhalingssituationer, som anvendes ved 

udformning af gangbaner. Den "mindste bredde" kan anvendes ved enkelthindringer. 

Gangbaner afgrænses tydeligt ved hjælp af taktil belægning fra øvrige trafikanter, som f.eks. 

cyklister på delte stier og shared space områder, se afsnit 3.8. Krydser flere gangbaner hinanden, 

anlægges disse så vidt muligt vinkelret på hinanden. 

Der sikres frihøjde over fodgængerområder. Frihøjden kan reduceres ved faste genstande af 

begrænset udstrækning, som f.eks. færdselstavler. 

Fodgængerområder anlægges med henholdsvis et tværfald og et længdefald, der gør det muligt for 

mennesker med bevægehandicap at færdes uden problemer. 

Niveauforskelle, som medfører større længdefald, udlignes ved hjælp af ramper, der eventuelt 

suppleres med trapper, som forvarsles og markeres ved hjælp af opmærksomhedsfelter, eller ved 

etablering af elevatorer. Se mere detaljerede vejledninger i afsnit 4.6. 

JANUAR 2013 37


3.4 UDLIGNINGSZONE 

Den del af gangarealet, der støder op mod randbebyggelsen, kan med fordel udformes som en 

udligningszone mellem gangbane og facade, der belægges med en mindre stenstørrelse. 

Udligningszonen kan derved optage fremspring i facaden såsom trappesten og nedløbsrør. En bred 

udligningszone kan samtidig give plads til opførelse af eventuelle ramper. 

Hvor det ud fra de arealmæssige forhold vurderes hensigtsmæssigt, kan udligningszonen tillige 

fungere som inventarzone, såfremt det ikke medfører indskrænkninger i forhold til gangbanen. Dog 

medfører inventar langs husfacader, at blinde og personer med nedsat syn ikke i samme grad kan 

benytte facaden som naturlig ledelinje. 

Se endvidere vejledningerne for gadeinventar, samt afstand fra kørebane og cykelsti, afsnit 4.8.1. 

Figur 3.5 Principskitse af et fodgængerareal i form af et fortov med gangbane, ledelinje samt 

inventar- og udligningszone. 

3.5 INVENTARZONE 

Gadeinventar såsom færdselstavler, belysning, beplantning, mv. anbringes i en afgrænset zone i 

fodgængerområdet, kaldet inventarzonen. Der kan ikke anføres faste mål for inventarzoner. 

Derimod udformes inventarzoner på baggrund af anvisningerne vedr. minimumsafstand mellem 

faste genstande og kørebane-/cykelstikant, krav til frihøjde for gadeinventar, som sikrer at 

inventaret eller dele af dette ikke rager ind over gangbanen, samt de krav til friareal, der sikrer at 

inventaret kan anvendes af alle, jf. afsnit 4.1. 

38 JANUAR 2013


Inventarzonen kan med fordel placeres mellem gangbane og f.eks. cykelsti, hvorved den kan 

understrege gangbanens forløb. I den forbindelse placeres cykelparkering, så de parkerede cykler 

ikke udgør barrierer i gangbanen. 

Se endvidere vejledningerne for gadeinventar, samt afstand fra kørebane og cykelsti, afsnit 4.8.1. 

Figur 3.6 Jævne, plane gangbaner med tilstrækkelig bredde og afstand til hindringer sikrer 

tilgængelighed for alle. 

3.6 TAKTILE BELÆGNINGER, DEFINITIONER 

For at lette orienteringen for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede anvendes 3 typer 

taktile belægninger: 

Ledelinjer 

Opmærksomhedsfelter 

Retningsfelter 

Opmærksomhedsfelter og retningsfelter betegnes under ét som taktilfelter. 

Formålet med taktile belægninger er at øge mulighederne for mennesker som er blinde eller stærkt 

svagsynede for at: 

Vide, hvor man befinder sig 

Finde vej og retning i trafikken 

Skabe større sikkerhed i trafikken og undgå fare. 

Ledelinjer og retningsfelter er opbygget af retningsgivende belægninger, mens 

opmærksomhedsfelter består af punktformede elementer, der advarer brugeren om f.eks. en fare 

eller en retningsændring. Elementerne, som felterne består af, er beregnet på at kunne mærkes 

både under foden og med en mobilitystok. 

Et retningsfelt er i princippet blot en ledelinje, hvor belægningen er gjort så bred, at den kan 

JANUAR 2013 39


opdages, selv om man kommer gående skråt eller vinkelret på dens retning. Retningsfeltet får 

derved funktion både som opmærksomhedsfelt og ledelinje, hvilket kan udnyttes f.eks. ved 

fodgængerovergange. 

3.6.1 Naturlige og særlige ledelinjer 

Ledelinjer kan være naturlige eller kan anlægges ved hjælp af særlige ledelinjeelementer. 

En naturlig ledelinje kan f.eks. være en kantsten med et opspring på mindst 5 cm, et skift mellem 2 

belægninger med meget forskellig overflade (f.eks. kanten mellem store fortovsfliser og 

chaussésten eller mellem asfalt og græs), en husmur eller et gelænder. 

”Ledelinjer i gaderummet er en sammenhængende kæde af naturlige og anlagte elementer, 

som skal være lette at følge for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, ved at 

elementerne giver visuel og følbar information, som er let genkendelig og forståelig. Ledelinjen 

skal kunne følges ved at man kender forskel fra andre overflader gennem fodsålen og med 

brug af mobilitystok”. 

Figur 3.7 Citat omkring brugen af ledelinjer 

Kilde: Ledelinjer i gategrunn – Deltasentret 2005, Norge 

Hvor der ikke forekommer naturlige ledelinjer, eller hvor de naturlige ledelinjer på stedet ikke kan 

benyttes til orientering (f.eks. fordi de ikke fører hen til de væsentlige mål på stedet) etableres 

særlige ledelinjer i form af taktile elementer. Dette kan f.eks. være nødvendigt på store åbne 

pladser, i gågader og i trafikterminaler. 

Særlige ledelinjer placeres så vidt muligt midt i gangbanen og mindst 50 cm fra gadeinventar og 

andre faste elementer, herunder parkerede cykler, sandwichskilte og lignende. Naturlige ledelinjer 

kan være placeret i siden af gangbanen. Det skal så sikres, at ledelinjen ikke afbrydes ved 

gadeinventar og lignende. 

Figur 3.8 Principskitser af funktionen af en naturlig (til venstre) og en særlig ledelinje (til højre) 

Det såkaldte Københavnerfortov, der består af 2 eller flere rækker store fortovsfliser (typisk 62,5 X 

80 cm) adskilt med en række af chaussésten og typisk også afgrænset i siderne med chaussésten, 

udgør en naturlig ledelinje, som i øvrigt er kendt af et stort antal mennesker som er blinde eller 

stærkt svagsynede i kraft af sin store udbredelse i Danmark. Enkeltelementerne i 

Københavnerfortovet udgør ikke sig selv ledelinjer. 

40 JANUAR 2013


Figur 3.9 Illustration af særlig ledelinje med ribber til markering af gangretningen. I hht ISOstandard 

23599 bør ledelinjeelementerne udføres med et fladtoppet profil, som fremgår af Figur 

4.17 Dimensioner på ledelinje 

3.6.2 Taktilfelter 

Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter, 

busstoppesteder, ved trapper samt andre steder, hvor man ønsker opmærksomheden fra 

mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede - både til markering af, hvor man befinder sig, og 

til advarsel om risiko i trafikken. 

Der findes ikke naturlige taktilfelter. 

Et taktilfelt virker i kraft af taktil og visuel kontrast mellem feltet og den omgivende belægning. 

Erfaringsmæssigt opnås den bedste virkning ved anvendelse af knopper hhv ribber i hht de 

vejledninger, der angives senere i håndbogen. 

Der findes 2 typer taktilfelter: 

Opmærksomhedsfelter, der består af knopper 

Retningsfelter, der består af ribber 

De 2 typer felter anvendes dels separat, dels i sammenhæng afhængig af hvad der skal orienteres 

om. 

Opmærksomhedsfelter anvendes separat ved 

Retningsskift og krydsende ledelinjer 

Trapper og niveauspring 

Opmærksomhedsfelter og retningsfelter anvendes i sammenhæng ved 

Fodgængerfelter 

Busstoppesteder 

JANUAR 2013 41


Figur 3.10 Principskitser af funktionen af et opmærksomhedsfelt placeret hhv i sammenhæng med 

en naturlig og en særlig ledelinje. 

Figur 3.11 Opmærksomhedsfelt med knopper (Hvidovre Kommune). 

42 JANUAR 2013


3.7 KRYDSNINGSMULIGHED 

Et sammenhængende sti- og fortovssystem forudsætter veludformede krydsningsmuligheder, som 

etableres ved alle naturlige overgange samt med passende mellemrum. Krydsningsmulighederne 

kan omfatte signalregulerede og ikke-regulerede fodgængerfelter og uregulerede overgange. 

Figur 3.12 Krydsningsmulighed med fodgængerfelt. 

3.7.1 Fodgængerfelter 

Fodgængerfelter, som etableres uden signalregulering kan give anledning til falsk tryghed særligt 

for børn, ældre og personer med funktionsnedsættelser. Etablering af fodgængerfelter skal derfor 

opfylde de kriterier, som er beskrevet i vejreglerne ”Afmærkning på kørebanen” og i Byernes 

Trafikarealer. Ikke-signalregulerede fodgængerfelter og uregulerede overgange suppleres så vidt 

som muligt med midter- eller sideheller og/eller fartdæmpende foranstaltninger. 

Figur 3.13 Fodgængerfelt uden signalregulering, markeret med en E17 "Fodgængerfelt" tavle. 

Fodgængerfelter uden signalregulering anlægges så vidt muligt vinkelret på fortovet, hvilket gør det 

nemmere at bestemme gangretningen. Derudover anlægges et retningsfelt, der angiver retningen 

på fodgængerfeltet. 

Ved alle signalregulerede fodgængerfelter anlægges en del af feltet til mennesker, som er blinde 

eller stærkt svagsynede, ved at etablere en 10 cm høj lysning mod kørebanen. Den anden del af 

fodgængerfeltet indrettes til mennesker med bevægehandicap, personer med barnevogne m.m. 

Her er der ingen kantstenslysning mellem fortov og cykelsti/kørebane. 

JANUAR 2013 43


I signalanlæg, hvor der må forventes at færdes fodgængere, etableres der akustiske signaler/lydfyr, 

som orienterer mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, dels om hvornår der er grønt, 

dels om hvilken retning fodgængerfeltet ligger. Lydfyret bør indstilles, så det har et tilstrækkeligt 

højt lydniveau, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan anvende som 

retningsgiver over fodgængerfeltet. Se også vejreglen ”Vejsignaler" for mere detaljerede 

information. 

I signalanlæg, hvor der er tvunget fodgængertryk, anbefales det at etablere forlænget grøntid for 

fodgængerne ved særlig aktivering med fodgængertryk. Alternativt kan aktiveringen ske ved hjælp 

af en radar, som registrerer, om der er ventede fodgængere ved fodgængerfeltet. Se også afsnit 4.5 

for mere detaljeret information. 

Figur 3.14 Eksempel på et lydfyr med retningsgiver. 

3.8 SHARED SPACE 

Shared space er et koncept for indretning af vores byrum, hvor trafik, ophold og andre af 

byrummets funktioner er i indbyrdes balance. Brugerne deler færdselsarealerne i det offentlige 

rum med hinanden uden der er nogen trafikantgruppe, der er dominerende eller har forrang. Det 

fordrer en nogenlunde ligelig fordeling mellem ophold og trafik og mellem lette trafikanter og 

bilister. Shared space byrum er indrettet, så vi ikke primært betragter eller opfatter dem som 

trafikale byrum, men som steder hvor opholdsfunktionerne er fremtrædende. 

Grundideen med shared space er at udforme færdselsarealerne sammenhængende og niveaufrie 

eller med lave lysninger, uden eller med stærkt begrænset regulering i form af skilte, afmærkning 

og separering af de forskellige trafikantgrupper. I stedet skal trafikanterne tilpasse sig samspillet og 

blive enige om, hvem der skal vige eller vige ved højre vigepligt. Hastighedsbegrænsningen er 

typisk mellem 20-30 km/h eller skiltet som gågade med kørsel tilladt (hastighedsgrænse 15 km/h). 

Målet med at anvende principperne for shared space er at tilføre gaderummene nye kvaliteter, 

eksempelvis æstetiske eller mere fleksible løsninger og at fremme andre trafikale samværsformer. 

Samtidigt er det afgørende, at det er trygt og sikkert og med god fremkommelighed for alle 

trafikantgrupper. Mennesker med bevægehandicap kan opleve forbedret tilgængelighed og 

profiterer af shared space-byrummenes sammenhængende og niveaufrie overflader, mens de 

samme byrum kan give problemer for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede samt for 

mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne. 

44 JANUAR 2013


Vælges en løsning med shared space, er det vigtigt at skabe en "kørebane", som også er en del af 

gangarealet, mens "fortovet" er en del af gaderummet, hvor fodgængere kan føle sig sikre på ikke 

at møde kørende trafik. 

Der bør derfor etableres en taktil (følbar) afgrænsning, som kan mærkes med stok, uden at den er 

til gene for krydsende fodgængere og derved begrænser deres brug af shared space området. 

Derudover etableres en afgrænsning af den kørende trafik ved hjælp af inventar og lignende som fx 

pullerter og lamper. 

Vejdirektoratet har i 2011 udgivet en eksempelsamling om shared space, som også omfatter 

erfaringer med færdselshandicappedes brug af konceptet. 

JANUAR 2013 45


4 

ANVISNINGER OM UDFORMNING 

I dette kapitel gennemgås vejledninger til detaljeret udformning og dimensioner for de enkelte vej- 

og stielementer i kortfattet form. Da elevatorer og toiletter ofte indgår i den samlede planlægning 

af f.eks. rastepladser og trafikterminaler, er de overordnede vejledninger til udformning af disse 

også beskrevet. 

4.1 GANGBANER OG FORTOV 

Gangbaner og fortove bør være tilgængelige for alle, og derfor tages der hensyn til alle de 

brugergruppers behov, som er beskrevet i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Dette 

medfører, at følgende forhold tilgodeses: 

Gangbanebredde, fald og belægning 

Afstand til skilte 

Inventarzone 

Udligningszone 

Frihøjde 

Renholdelse og tilsyn. 

I en almindelig gade forstås fortovet som arealet mellem kantsten og facade / bagkant, mens der 

ved gangbanen forstås den del af fortovet, som er friholdt til fodgængernes færden. 

4.1.1 Gangbanebredde og -hældning 

Element Anbefalet Normal Minimum 

Gangbane, bredde 1,8 m 1,5 m 1,35 m 

(Københavnerfortov) 

(BR 10: 1,3 m) 

Gangbane, bredde ved 

enkelthindring 

1,5 m 1,3 m 1,0 m 

Gangbane, længdehældning 40 ‰ 50 ‰ 50 ‰ 

Gangbane, tværfald 10 ‰ 20 ‰ 25 ‰ 

Figur 4.1 Anbefalede dimensioner for gangbaner 

En gangbanebredde dimensioneres altid efter feltbredderne for de forventede brugere (se Figur 

3.4). En bredde på min. 1,5 m tillader, at en fodgænger og en kørestolsbruger kan passere 

hinanden, og at omkring 80 % af alle mennesker med bevægehandicap kan vende på gangbanen 

eller fortovet. Ved enkelthindringer forstås skilte, trappetrin og andet gadeinventar. 

På gangstier anbefales tosidet tværfald af hensyn til mennesker med bevægehandicap. Specielt 

kørestolsbrugere kan opnå en meget forbedret komfort ved dette tiltag. 

Belægningen på gangbaner og fortove bør være fast og jævn. Store niveauspring og trin undgås på 

gangarealer og fortove. Gangbanen bør være tilstrækkeligt og jævnt belyst. 

46 JANUAR 2013


Gangsti med tosidet 

tværfald på maks. 25 ‰ 

Figur 4.2 Principskitse af tværfald og længdefald. 

Længdefald maks. 50 ‰ 

4.1.2 Belægning 

Belægningen på gangbaner og fortove skal være jævn, fast og skridsikker. Belægningens jævnhed 

er en kombination af selve belægningsmaterialets overflade og antallet og bredden af fuger. 

Brosten, chaussésten eller lignende belægninger bør generelt ikke anvendes i gangbaner, 

medmindre de er savede og jetbrændte. 

Figur 4.3 Før og efter billede, hvor den jævne gangbane er flyttet længere væk fra husfacaden. Der 

er dog fortsat uhensigtsmæssigt parkerede cykler, der blokerer gangbanen. 

Hvor der ønskes et samlet materialevalg af granit kan gangbanerne udføres enten af jævne 

granitfliser eller af rækker af bordursten liggende tæt sammen eller adskilt med rækker af savede 

og jetbrændte chaussé- eller brosten. Det jævne areal bør være mindst 1,5 m bredt. 

Figur 4.4 En jævn gangbane med en tilstrækkelig bredde kan f.eks. udføres med parallelle bånd af 

bordursten og chausséstensrækker, som er savede og jetbrændte. 

JANUAR 2013 47


4.1.3 Adskillelse til andre trafikantgrupper 

Gangbaner og fortove anlægges, så der er en klar adskillelse ved til andre trafikantformer. 

Afgrænsningen kan være i form af en kantsten, en opkant, en græsrabat eller håndlister. 

5-9 cm kantstenslysning mellem fortov og cykelsti 

7-12 cm kantstenslysning mellem fortov og kørebane 

8 eller 17 cm kantstenslysning mod kørebane fra cykelsti eller busperron ved 

busstoppesteder 

Taktil og visuel adskillelse af trafikantgrupper på delte stier. 

Adskillelse af trafikantgrupper på delte stier er beskrevet mere detaljeret i afsnit 4.4.3. 

4.1.4 Inventarzone 

Inventarzone udformes på baggrund af anvisningerne vedr. minimumsafstand mellem faste 

genstande og kørebane-/cykelstikant, krav til frihøjde for gadeinventar, som sikrer at inventaret 

eller dele af det ikke rager ind over gangbanen, samt de krav til friareal, der sikrer at inventaret kan 

anvendes af alle, jvf. afsnit 4.8.1. 

20 cm 

min. 2,2 m 

min. 50 cm min. 50 cm 

min. 30 cm 

min. 2,2 m 

min. 50 cm 

Ledelinje 

Fodgængerområde Cykelsti Kørebane 

Figur 4.5 Skilte, cykler og andet gadeinventar placeres udenfor gangbanen, og minimum 50 cm fra 

yderkanten af ledelinje, samt minimum 30 cm fra cykelsti. 

48 JANUAR 2013


20 cm 

min. 2,2 m 

min. 50 cm min. 50 cm 

min. 50 cm 

maks. 4,5 m 

Ledelinje 

Fodgængerområde Kantbane Kørebane 

Figur 4.6 Skilte, cykler og andet gadeinventar placeres udenfor gangbanen, og minimum 50 cm fra 

yderkanten af ledelinje, samt minimum 50 cm fra ydersiden af skilte til kantstenslysning til 

kantbane. 

JANUAR 2013 49


4.1.5 Udligningszone 

Gangarealer friholdes for skilte, parkerede cykler og andre forhindringer. Cykelstativer anbringes og 

afskærmes, så de ikke er til gene for gående. Generelt er det meget vanskeligt at friholde 

gangarealer for parkerede cykler, især ved indgange til bygninger og indkøbsmuligheder. Attraktive 

parkeringspladser for cykler i en vis afstand fra gangbaner kan være en måde at fjerne cyklerne fra 

gangbanen. 

Figur 4.7 Cykler, skraldespande og andet inventar placeres i udligningszonen, og minimum 50 cm 

fra yderkanten af ledelinje. 

4.1.6 Frihøjde 

Der friholdes en frihøjde over gangarealer på min. 2,5 m for faste genstande. I begrænset 

udstrækning, f.eks. under træer, skilt og markiser mv., kan frihøjden sænkes til 2,2 m over 

gangarealet, se figur Figur 4.7 Cykler, skraldespande og andet inventar placeres i udligningszonen, 

og minimum 50 cm fra yderkanten af ledelinje. 

Figur 4.8 Frihøjde under en markise i København. 

50 JANUAR 2013


4.1.7 Vandrender 

Vandrender på tværs af fortovet er til stor gene for mennesker med bevægehandicap, da de kan 

sidde fast med hjulene i vandrenden. Det er derfor bedst, at nedløbsrøret føres under jorden i 

stedet for på tværs af fortovet. Hvis ikke dette er muligt, anlægges vandrenden så flad og afrundet 

som muligt, så mennesker med bevægehandicap kan passere uden gener. 

Figur 4.9 Flad vandrende på tværs af fortovet. 

4.1.8 Renhold og vedligehold 

Der gennemføres regelmæssigt tilsyn og foretages nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af 

belægningen. Det indebærer blandt andet rydning at blade, kviste, sne og is, samt friholdelse af lavt 

hængende grene. 

Gangbaner bør friholdes i en bredde på 1,5 m, og ledelinjer, opmærksomhedsfelter og 

retningsfelter friholdes for sne, is og nedfaldne blade. 

I forbindelse med vedligeholdelse bør det tilstræbes at ombygge/retablere så tilgængeligheden 

bliver bedre. 

JANUAR 2013 51


4.2 LEDELINJER 

Det tilstræbes at etablere eller udnytte naturlige ledelinjer som en del af de almindeligt 

forekommende elementer på gangarealer. Hvor dette ikke er muligt, anvendes særlige 

ledelinjeelementer. 

Ledelinjer indarbejdes bevidst og systematisk ved planlægning og udformning af: 

Fodgængerfelter 

Fortove 

Gågader 

Store åbne pladser 

Stationsforpladser 

Trafikterminaler. 

Ledelinjer anlægges som et sammenhængende ledelinjesystem bestående af bånd med taktil og 

farvekontrast til den omgivende belægning. 

4.2.1 Naturlige ledelinjer 

Ved udformning af fodgængerområder, kan der ofte tilvejebringes naturlige ledelinjer, som 

mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan benytte til orientering. 

Naturlige ledelinjer kan dannes af tydeligt følbare belægningsforskelle, som kan mærkes gennem 

fodsålerne og med mobilitystok, samt kanter, facader og lignende med tydelig retningsangivelse, 

der kan følges med mobilitystok. 

Naturlige ledelinjer kan f.eks. være: 

Belægningskanter og græskanter langs stier i rekreative områder 

Husmure og kantsten på fortove langs gader, som skal være friholdt for inventar og cykler. 

En husfacade uden fremspring, en kantsten på min. 50 mm, en håndliste eller en græskant mod 

fliser, kan anvendes som naturlig ledelinje. 

I ovennævnte situationer er det en forudsætning, at fortove og gangbaner har tilstrækkelig bredde 

og at inventar, belysning og andre faste genstande er placeret således, at mennesker, som er blinde 

eller stærkt svagsynede kan følge kanten af den naturlige gangretning med en mobilitystok. 

52 JANUAR 2013


Figur 4.10 Blind, der færdes på Københavnerfortov, som fungerer som naturlig ledelinje. 

En naturlig ledelinje i form som et Københavnerfortov stiller samme krav til markering af 

retningsskift, som beskrevet under afsnit 4.1. 

Københavnerfortovet fungerer som naturlig ledelinje, fordi det giver en bred sammenhængende 

gangbane, som er tydeligt afgrænset og markeret i gangretningen. Mennesker, som er blinde eller 

stærkt svagsynede kan orientere sig ved at svinge mobilitystokken på tværs af gangbanen uden at 

møde forhindringer. Chausséstenene udgør i sig selv ikke en tilstrækkelig taktil ledelinje, men de 

virker i kombination med brede fliser og fortovsforløb. 

Figur 4.11 Naturlig ledelinje med 90 o retningsskift. Retningsændringer på over 45 o skal markeres 

med opmærksomhedsfelt. 

JANUAR 2013 53


Figur 4.12 Naturlig ledelinje med 45 o knæk ved hushjørne og lignende. Ved retningsændringer på 

45 o og derunder kan opmærksomhedsfelt udelades. 

Figur 4.13 Naturlig ledelinje afrundet om hjørne i kryds eller lignende. Ved buede 

retningsændringer på radius 9 m og derover kan opmærksomhedsfelt udelades. 

54 JANUAR 2013


Chaussésten (og brosten) i sig selv frarådes som ledelinje og som opmærksomhedsfelt. Deres 

taktile (følbare) markeringsegenskaber ikke er tydelige nok til, at de isoleret set kan skelnes fra 

andre typer belægning. 

Som undtagelser kan chaussésten (og brosten) anvendes til naturlige ledelinjer ved: 

Københavnerfortove, som er vist på Figur 4.11, Figur 4.12 og Figur 4.13. 

Overkørsler over korte strækninger på hver side af gangbaner i granitbordursten. På steder 

hvor gangbaner anlægges i bordursten over længere strækninger, markeres gangretningen 

ekstra tydeligt og om muligt suppleres med særlige ledelinjeelementer. 

4.2.2 Særlige ledelinjeelementer 

En særlig ledelinje påbegyndes og afsluttes altid med et opmærksomhedsfelt og anlægges så vidt 

muligt i forløb, der mødes i rette vinkler. Opmærksomhedsfelter anvendes, hvor der forekommer 

retningsskift på en ledelinje, eller hvor to ledelinjer krydser hinanden. se Figur 4.14, Figur 4.15 og 

Figur 4.16. 

Særlige ledelinjer anbringes som udgangspunkt langs midten af gangbaner og fortove, og friholdes 

for inventar mindst 0,5 m fra yderkant af ledelinjen, se afsnit 4.1.4 og afsnit 4.1.5. Dette skal blandt 

andet overvejes ved dispensationer og tilladelser til råden over vejareal. Desuden er det vigtigt at 

friholde ledelinjer for is og sne. 

Ved retningsændringer mellem 0-45 o , f.eks. hvor fortove drejer om et hjørne eller ændrer retning, 

kan opmærksomhedsfelt udelades. Ved retningsændringer over 45 o kan opmærksomhedsfelt 

ligeledes udelades, hvis ændringen fordeles over flere knæk på højst 45 o (Figur 4.15) eller føres i 

en bue med en radius på mindst 9,0 m (Figur 4.16). 

Figur 4.14 Ledelinje 90 o retningsskift. Retningsændringer på over 45 o skal markeres med 

opmærksomhedsfelt. 

JANUAR 2013 55


Figur 4.15 Ledelinje med 45 o knæk ved hushjørne og lignende. Ved retningsændringer på 45 o og 

derunder, kan opmærksomhedsfelt udelades. 

Figur 4.16 Buet ledelinje med radius på 9 m. Ved buede retningsændringer på radius 9 m og 

derover, kan opmærksomhedsfelt udelades. 

56 JANUAR 2013


De særlige ledelinjeelementer anbringes på en plan overflade således, at overkanten af det taktile 

element (ribberne) er forhøjet i forhold til omgivende fliser eller belægninger, således at det både 

kan mærkes med mobilitystokken og med fødderne. 

Udendørs ledelinjer i særlige elementer udformes generelt med tre-fire ribber. På steder med høj 

risiko for personskade, som f.eks. togperroner, anlægges altid 4 ribber. 

Den ophøjede del af ledelinjerne (ribberne) udformes med følgende dimensioner, se også Figur 

4.17 Dimensioner på ledelinje 

Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje i hht ISO standard-23599. 

4-5 mm i højden 

Profil med flad top og 450 hældning 

Ribbernes bredde og afstand i hht tabellen på Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje 

ca. 300 mm i længden pr. ribbe 

40-55 mm afstand mellem de enkelte ribber i længderetningen af hensyn til afvanding. 

4.2.3 Materialer for særlige ledelinjer 

Generelt anbefales det at anlægge særlige ledelinjer i 25-30 cm bredde som belægningssten i beton 

eller metal med støbte ribber, eller som jævne granitfliser, hvor ribberne er etableret ved 

tilhugning af stenen. 

JANUAR 2013 57


Figur 4.18 Eksempel på ledelinjer og opmærksomhedsfelt udført af granit (Guldborgsund 

Kommune) 

Kun undtagelsesvis kan ledelinjer anlægges i termoplast, idet den taktile markeringsværdi slides 

bort i løbet af få år, og ofte hurtigere på steder med biltrafik eller mange fodgængere. Ledelinjer i 

termoplast kan anvendes midlertidigt under ombygning eller ved større vejarbejder med 

omlægning af fodgængertrafikken. 

Runde søm kan ikke anvendes til ledelinje, men de kan anvendes som opmærksomhedsfelt. 

Figur 4.19 På gågader, pladser og andre byrum, som ikke har naturlige ledelinjer, eller hvor det kan 

være svært at orientere sig, anlægges særlige ledelinjer med god kontrast til omgivelserne med trefire 

ribber. 

58 JANUAR 2013


4.3 OPMÆRKSOMHEDSFELTER OG RETNINGSFELTER 

Opmærksomhedsfelter og informationsfelter (tilsammen: taktilfelter) anvendes i det udendørs 

fysiske miljø for at sikre orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, nå de 

færdes i det offentlige rum. Opmærksomhedsfelter og informationsfelter giver mennesker, som er 

blinde eller stærkt svagsynede mulighed for at finde vej og retning i trafikken, samt skabe større 

sikkerhed i trafikken og undgå fare. 

Opmærksomhedsfeltet er udformet med forhøjede knopper, der kan mærkes gennem fodsålerne 

og med en mobilitystok til markering af f.eks. fodgængerfelter. 

Retningsfeltet er udformet med forhøjede ribber og skal advisere mennesker, som er blinde eller 

stærkt svagsynede om fodgængerfelter og busstoppesteder, og hvilken retning, de skal gå. 

Figur 4.20 Opmærksomhedsfelt med ophøjede knopper, som kan mærkes gennem fodsåler og med 

mobilitystok til markering af et fodgængerfelt. Retningen er markeret af kantstenen vinkelret på 

vejen. Knopperne indikerer, at den blinde eller svagsynede står ved en vejkrydsning. Dette 

opmærksomhedsfelt har dog ikke den anbefalede bredde på 90 cm. 

JANUAR 2013 59


4.3.1 Opmærksomhedsfelt 

Opmærksomhedsfelt udføres med ophøjede, runde knopper. For at feltet kan mærkes af 

mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynedes mobilitystok eller med fødderne, udformes 

knopperne med følgende dimensioner, som er illustreret på Figur 4.21 

4-5 mm i højden 

25-35 mm i diameter 

45-61 mm indbyrdes afstand fra toppunkt til toppunkt. 

Mønsteret kan være kvadratisk eller diagonalt. Et diagonalt mønster er at foretrække, da det 

mindsker blindes og svagsynedes risiko for at passere feltet uden af opdage det. Men det 

forudsætter, at knoppernes diameter er tilstrækkelig stor, og deres indbyrdes afstand ikke er for 

stor. 

Endvidere udføres opmærksomhedsfeltet med kontrastfarve til den omgivende belægning. 

Figur 4.21 Principfigur med henholdsvis kvadratisk og diagonalt mønster, indbyrdes afstand og 

diameter jf. ISO/DIS 21542:2011(E). 

Et opmærksomhedsfelt skal være så bredt, at det sikres, at mennesker, som er blinde eller stærkt 

svagsynede ikke går hen over feltet uden at opdage det, dvs en skridtlængde. Efter dansk praksis 

svarer dette normalt til 90 cm. I praksis kan felter ned til 80 cm i gangretningen etableres. 

Opmærksomhedsfelts form og dimensioner udformes forskelligt i forhold til funktion og 

omgivelser: 


Opmærksomhedsfelt ved 

krydsende ledelinjer 

Opmærksomhedsfelt ved 

krydsende ledelinjer (naturlig 

ledelinje) 

Opmærksomhedsfelt foran 

fodgængerfelt 

90 X 90 cm 90 X 90 cm 80 X 80 cm 

90 cm i 

gangretningen 

90 cm i 

gangretningen 

80 cm i gangretningen 

90 cm X 150 cm 80 cm X 150 cm 62,5 cm *) X 150 cm 

60 JANUAR 2013


*) angiver at knopflisen kan være ned til 62,5 cm bred. Det samlede opmærksomhedsfelt bør være 

mindst 80 cm. 

Hvor opmærksomhedsfelter placeres på tværs af gangretningen (f.eks. ved trapper, retningsskift og 

fodgængerfelter i forlængelse af gangretningen) skal feltet være 80-90 cm bredt og placeres, så det 

i tide kan advare mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede om risikoelementer. 

Taktilfelter ved fodgængerfelter 

Hvor fodgængerfelter ligger uden for den naturlige gangbane, placeres opmærksomhedsfeltet og 

retningsfeltet med form som et ”L” (illustreret på Figur 4.22). 

1. Retningsfeltet placeres på tværs af gangbanen og den naturlige ledelinje. Retningsfeltet 

skal være 80-90 cm bredt, så det kan varsle mennesker, som er blinde eller stærkt 

svagsynede om, at der er et fodgængerfelt, som fører over vejen ved siden af gangbanen. 

2. Opmærksomhedsfeltet placeres langs med gangbanen, på tværs af fodgængerfeltets 

gangretning. Opmærksomhedsfeltet skal være mindst 80 cm dybt i gangretningen og så 

vidt muligt placeres vinkelret på retningsfeltet. Opmærksomhedsfeltet varsler, at 

mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede nærmer sig kørebanen og 

fodgængerfeltets start. Opmærksomhedsfeltet erstatter kantstenslysningen for 

mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, der færdes på langs ad vejen. 

3. Mellem retningsfelt og opmærksomhedsfelt etableres et mellemrum på mindst 30 cm for 

at gøre det lettere at skelne de 2 felter fra hinanden. 

JANUAR 2013 61


Figur 4.22 Principfigur, som viser placering af todelt opmærksomhedsfeltet med L-form ved et 

fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning. 

62 JANUAR 2013


4.3.2 Materialer 

Generelt anbefales det at anlægge opmærksomhedsfelter som belægningssten i beton eller metal 

med støbte knopper eller i stokhuggede granitfliser. 

På trafikerede fodgængerområder skal man være opmærksom på at slidtage kan reducere 

knoppernes højde på betonfliser i løbet af få år. 

Runde metalsøm, som bores og limes fast, kan evt. anvendes som opmærksomhedsfelter på fine 

granitbelægninger med stor jævnhed. Her skal der ved udførelsen sættes ekstra fokus på at 

overholde krav til diametre og indbyrdes afstand. Metalsøms holdbarhed er ikke så lang, da 

sømmene med tiden kan falde af, og er problematiske i forhold til snerydning. Det skal derfor 

sikres, at der er driftsmidler til er vedligeholde opmærksomhedsfelter udført med metalsøm, hvis 

denne løsning vælges. 

Figur 4.23 Fotos af opmærksomhedsfelter udført af hhv knopfliser i beton, metal og stokhugget 

granit samt metalsøm. 

Opmærksomhedsfelter virker bedst, når den omkringliggende belægning er jævn og ensartet. 

Som for ledelinjers vedkommende frarådes granitchaussésten generelt til udformning af 

opmærksomhedsfelter, idet deres taktile markeringsværdi som regel er utilstrækkelig. 

Chausséstensfelter bør således ikke anvendes som opmærksomhedsfelter til advarsel om fare i 

trafikken (f.eks. ved fodgængerfelter, trapper og niveauspring). 

4.3.3 Retningsfelter 

Retningsfelter anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt at give mennesker, som er blinde eller stærkt 

svagsynede information om, hvilken retning de skal bevæge sig, f.eks. ud for fodgængerfelter, 

busstoppesteder og andre steder, hvor det er vanskeligt at markere gangretningen med knopfliser. 

Retningsfeltet udformes ved hjælp af ribber, som peger på tværs af gangretningen, f.eks. mod et 

fodgængerfelt, busstoppested eller en sidevej. 

JANUAR 2013 63


Figur 4.24 Retningsfelt, signalanlæg i Viborg. Den viste ledelinje i bagkanten af 

opmærksomhedsfeltet er ikke standard. 

Ribberne i et retningsfelt udformes principielt på samme måde, som beskrevet for særlige 

ledelinjeelementer i afsnit 4.2.2, idet flere elementer lægges parallelt, sådan et den samlede 

bredde bliver 80-90 cm. 

Retningsfeltet anbringes på en plan overflade således, at ribberne er forhøjet i forhold til 

omgivende fliser eller belægninger. I praksis kan det f.eks. gøres ved at anlægge præfabrikerede 

fliser i beton eller metal (som rækker af særlige ledelinjeelementer) i forlængelse af hinanden på 

tværs af gangbanen. Alternativt kan ribberne udformes som stokhuggede ribber i granitfliser. 

Nedfældede ”riller” i belægningen undgås, da de vanskeligt kan opfattes med mobilitystok eller 

gennem fodsålerne. 

Figur 4.25 Retningsfelt ved overgang, Sverige. 

64 JANUAR 2013


4.4 FODGÆNGEROMRÅDER OG STIER 

4.4.1 Gågader 

I gågader kan mennesker med funktionsnedsættelser have problemer med uhensigtsmæssigt 

placering af skilte, skraldespande og andet gadeinventar. I mange ældre gågader er der ofte ingen 

markering på gaden. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har dermed ikke noget at 

orientere sig efter. 

I gågader etableres en tydelig ledelinje, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan 

følge. Ledelinjer placeres i midten af gangarealet udenfor inventarzone, hvor skilte og stativer 

placeres. 

Behovet for at friholde gangbanen for inventar kan understøttes ved implementering af et 

gågaderegulativ og ved gennemførelse af oplysningsindsats over for f.eks. butiksejere. 

Der bør være et passende udbud af cykelstativer, således at det ikke er attraktivt at parkere cykler i 

gangbanen. 

Der bør etableres niveaufri adgang til butikker og andre rejsemål. 

Figur 4.26 Gågade med centralt beliggende særlig ledelinje (Guldborgsund Kommune) 

4.4.2 Shared space og sivegader 

Se afsnit 3.8 vedrørende generelle overvejelser om shared space og mennesker med 

funktionsnedsættelser. 

JANUAR 2013 65


Figur 4.27 Eksempel på shared space i Frederikshavn. 

Vælges en løsning med shared space, er det vigtigt at skabe en "kørebane", som også er en del af 

gangarealet, mens "fortovet" er en del af gaderummet, hvor fodgængere kan føle sig sikre på ikke 

at møde kørende trafik. 

Der bør derfor etableres en taktil afgrænsning, som kan mærkes med mobilitystok, uden at den er 

til gene for krydsende fodgængere og derved begrænser deres brug af shared space-området. 

Derudover etableres en afgrænsning af den kørende trafik ved hjælp af inventar og lignende som fx 

pullerter og lamper. 

Den taktile afgrænsning kan udføres med 

en kantsten med en lysning på 3 cm 

en kantsten med en skrånende overflade med en hældning på 100 ‰. 

et taktilt område på 90 cm mod trafikken. 

4.4.3 Fælles- og delte stier 

Ud fra et tilgængelighedshensyn er delte stier med en taktil adskillelse mellem fodgængere og 

cyklister bedre end fællesstier. Mennesker med funktionsnedsættelser oplever det som utrygt at 

færdes på fællesstier, da det kan være svært at høre hvor cyklister kommer, og derved placere sig 

rigtigt. En ensrettet fællessti langs vej bør være 2,2 m bred, og en dobbeltrettet fællessti langs vej 

skal være 3 m bred. 

Stibomme opstilles og placeres med omtanke, og kun hvor de er absolut nødvendige, se afsnit 4.4.4 

for mere detaljerede vejledninger. 

Hvis der er huller, eller andet der gør belægningen ujævn på cykelområdet på en delt sti, vil 

cyklisterne benytte gangbanen til at cykle på. Det er derfor hensigtsmæssigt, at hele belægningen 

på en delt sti er jævn. 

Fælles- og delte stier udformes på følgende måde: 

Fællesstier: 

Min. 3 m gangbanebredde med fast jævn belægning på fælles stier 

66 JANUAR 2013


Delte stier: 

Min. 30 cm bred taktil (følbar) adskillelse af trafikantgrupper på delte stier 

Ledelinje enten som naturlig i form af en kantstenslysning, en græsrabat eller en opkant, 

eller anlagt med særlige ledelinjeelementer 

Visuel kontrast mellem cykel- og fodgængerområde 

Maks. 25 ‰ tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald 

Maks. 50 ‰ længdefald 

Opstilling af hvilepladser på længere strækninger 

Min. 2,5 m frihøjde over gangarealer, frihøjden kan dog reduceres til 2,2 m ved faste 

genstande af begrænset udstrækning, som f.eks. færdselstavler 

Figur 4.28 Delt sti, hvor en vandrende af kløvede brosten fungerer som adskillelse mellem cyklister 

og fodgængere. 

2,2 m (1,7 m) 

2,2 m 

min. 30 cm 

Figur 4.29 Dimensioner ved ensrettet fællessti. Forkant og bagkant kan benyttes som naturlig 

ledelinje. Skilte og andet inventar skal placeres min. 30 cm fra bagkant. 

JANUAR 2013 67


1,7 m (1,5 m) 

1,7 m (1,5 m) 

30 cm 

Figur 4.30 Dimensioner ved delt sti. Forkant og bagkant kan benyttes som naturlig ledelinje. Skilte 

og andet inventar skal placeres min. 50 cm fra yderkant af ledelinje. 

2,2 m 

1,3 m (1,0 m) 

1,3 m (1,0 m) 

min. 50 cm 

68 JANUAR 2013


4.4.4 Stibomme 

Stibomme anvendes ofte til at fartdæmpe cyklister og knallerter på fællesstier. Ved at opstille 3 

bomme sikres tilstrækkelig fartdæmpning af cyklister samt god tilgængelighed. 

Stibomme ved stiudmundinger kan med fordel markeres i belægningen. 

Stibomme udformes desuden på følgende måde: 

Bomme placeres min. 1,2 m fra stikant (begyndelse, afslutning og krydsning med anden sti) 

Bommene placeres indbyrdes i en kombination af afstande som de forskellige farver på 

Figur 4.31 angiver 

Spærrebomme udføres med en højde på 0,9-1,1 m 

Tværbom i 0,15-0,2 m højde, afmærket med konstrastfarve med refleks 

Bommene placeres på linje af hinanden, hvilket gør det muligt for mennesker med 

bevægehandicap at passere gennem bommen 

Afmærkning i kontrastfarver 

Tydelig belysning, jvf. Vejregler for vejbelysning 

Det må ikke være muligt at cykle udenom stibommen 

0,15 - 02 m 

1,2 m 

0,9 m 

[1,3] 

1,2 m 

0,9 m 

[1,3 m] 

1,2 m, 1,3 m, [0,9 m] 

min. 1,2 m 

Krydsning med anden sti 

0,9-1,1 m 

Figur 4.31 Principskitse af placering af stibomme. Farverne repræsenterer forskellige mulige 

kombinationer af dimensioner. 

JANUAR 2013 69


4.5 FODGÆNGERKRYDSNINGER 

Tilgængelighed er særlig vigtig de steder, hvor fodgængere skal krydse den kørende trafik. Nedsat 

funktionsevne medfører, at f.eks. ældre og mennesker med bevægehandicap ikke kan krydse høje 

kantsten og brede kørebaner med meget og uoverskuelig trafik fra flere retninger. Mennesker, som 

er blinde eller stærkt svagsynede har svært ved at opfatte, hvornår vejen kan krydses sikkert. Et 

sammenhængende sti- og fortovssystem forudsætter veludformede krydsningsmuligheder. 

Krydsningsmuligheder etableres ved alle naturlige overgange såsom kryds, sideveje, rejsemål samt 

med passende mellemrum. Så vidt muligt anlægges såvel regulerede som uregulerede krydsninger 

vinkelret på kantstenen. 

I rundkørsler placeres fodgængerfeltet maks. 1,0 m fra cirkulationsarealets/cykelfeltets periferi, og 

direkte op til periferien, hvis der ikke anlægges sekundærhelle. 

Figur 4.32 Foto af fodgængerfelt. Opmærksomhedsfeltet i forgrunden er for smalt 

70 JANUAR 2013


4.5.1 Signalregulerede overgange 

For at tilgodese behovene både hos mennesker med bevægehandicap og hos mennesker, som er 

blinde eller stærkt svagsynede er fodgængerkrydsningen adskilt i to dele. 

Den signalregulerede overgang etableres med følgende elementer: 

Minimum 3 m bredt fodgængerfelt 

1,5 m fri gangbanebredde forbi fodgængerfeltet 

80-90 cm bredt retningsfelt på tværs af hele gangbanen, placeret ved det akustiske signal 

10-12 cm kantstenslysning ved retningsfeltet 

0 cm kantstenslysning i mindst 1,5 m bredde ud for fodgængerfeltet. Ud for den sænkede 

kantsten placeres et opmærksomhedsfelt mindst 30 cm fra retningsfeltet 

Maks. 1:10 fald på fortovsrampe - udvendig, indvendig eller kombirampe 

Lydfyr med retningsgiver som er placeret ved siden af det retningsfelt 

Tilgængelig trykknap for aktivering af grøntid ved signalanlæg med tvunget fodgængertryk 

Ved tvunget fodgængertryk placeres standeren på modsatte side af stopstregssignalet 

Tilstrækkelig belysning, der ikke blænder, jvf. Vejregel for vejbelysning 

Mulighed for forlænget grøntid, jf. afsnit 3.7.1. 

Figur 4.33 Principskitse af fodgængerkrydsning i fodgængerfelter. Fodgængerfeltet er 3 m bredt og 

er opdelt i to dele der tager hensyn til henholdsvis mennesker, som er blinde eller stærkt 

svagsynede og mennesker med bevægehandicap. Det blå felt indikerer opmærksomhedsfelt, og det 

røde felt indikerer retningsfeltet. 

JANUAR 2013 71


Figur 4.34 Principskitse af kombineret rampeudformning. Opmærksomhedsfelt er markeret med 

blåt, og retningsfelt er markeret med rødt. Rampen kan også udformes indvendig eller udvendig, 

hvis pladsforholdene gør dette muligt. 

4.5.2 Fodgængertryk 

Ved signalanlæg, hvor fodgængeren skal aktivere signalet for at få grøntid, anvendes ofte en 

trykknap (fodgængertryk). Alternativt kan fodgængere detekteres ved hjælp af radar eller video. 

Når en fodgænger detekteres, tændes fodgængertrykskontrollampen som indikation af, at 

signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt. Anmeldelsen kan 

stamme fra fodgængertrykket selv, eller have anden årsag (cykler, køretøj, fast anmeldelse etc.). 

Fodgængertrykknappen placeres og udformes på følgende måde: 

Fodgængertryk anbringes ved alle fodgængerstøttepunkter, såvel ved enderne af 

fodgængerfeltet som på midterheller 

Fodgængertryk placeres, så de er iøjnefaldende og let tilgængelige for de gående, der skal 

benytte det pågældende fodgængerfelt 

Placering af stander for tvunget fodgængertryk på modsatte side af stopstregssignalet 

Hvor to fodgængertryk anbringes tæt ved hinanden, skal det fremgå tydeligt, eventuelt ved 

særlig markering, hvilket fodgængerfelt hvert af trykkene gælder for 

Fodgængertryk anbringes normalt på signalstandere eller på egne standere i en højde på 

1,0 m målt til trykknappen 

Fodgængertrykknappen placeres 0,2 m fra gangbane, så den kan betjenes af mennesker 

med bevægehandicap under forudsætning af, at de frit kan køre helt hen til standeren 

Fodgængertrykket bør kunne betjenes med en lukket hånd og/eller med håndryggen 

Mulighed for forlænget grøntid, jf. afsnit 3.7.1. 

Se håndbog for vejsignaler for mere detaljerede informationer. 

72 JANUAR 2013


Figur 4.35 Trykknap for blinde ved fodgængerfelt med markering af retningen af overgangen på 

standeren. 

Ved fodgængerfelter, hvor reguleringen af lydsignalernes lydstyrke skal kunne aktiveres manuelt af 

brugerne, opsættes trykknapper for blinde. Lydsignalernes funktion må ikke kunne påvirkes ved 

hjælp af de sædvanlige fodgængertryk. 

Hvor der etableres lydsignaler ved trykknapstyrede fodgængerfelter, opsættes trykknapper for 

blinde til anmeldelse for grønt lys/"gå". 

Trykknapper for blinde opsættes umiddelbart ved hver retningspil ved det pågældende 

fodgængerfelt eller delfodgængerfelt 

Trykknapper for blinde erstatter ikke eventuelle trykknapper til anmeldelse af fodgængere 

Trykknapper for blinde kan alene supplere de sædvanlige fodgængertryk 

Trykknap for blinde placeres på en lodret flade under og ved siden af pilens underlagsflade 

og på den side af pilen, der vender ind imod den stander, pilen er opsat på 

Afstanden fra pil til trykknap må højst være 14 cm, målt uden om forhindringer 

Med denne placering betjenes knappen let med 4. eller 5. finger. Pil og trykknap kan af de 

fleste nås i samme greb 

Den vandrette afstand fra "trykknap for blinde" til signalstander skal være 40 - 60 mm 

Der skal være plads til fingrene mellem trykknap og stander, når man skal betjene knappen 

Trykknappen fungerer sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse 

Det vil være hensigtsmæssigt at vælge en udformning, så sne og is ikke let dækker 

knappen. 

Se håndbog for vejsignaler for mere detaljeret information. 

JANUAR 2013 73


Figur 4.36 Retningsgiver på lydfyr. 

4.5.3 Midterhelle 

Midterheller etableres i overgange med gode pladsforhold for at sikre, at fodgængere (f.eks. 

personer med nedsat gangfunktion) kan komme over i to grøntidsperioder. Midterheller i 

forbindelse med regulerede overgange markeres med: 

80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning 

1,5 m bred rampe ved opmærksomhedsfeltet Ramperne anlægges med en hældning på 

max. 1:10 

Retningsfelt i samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet 

strækker sig over hele midterhellen 

Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet 

Minimum 2 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig opholde sig på 

midterhellen med både en cykel, barnevogn og kørestol 

Klar kantafgræsning på midterhellen for at supplere retningen 

Lydfyr med retningsgiver 

Ved fodgængerovergange med tvunget fodgængertryk, placeres denne på midterhellen i 

den modsatte side af retningsfelterne. 

74 JANUAR 2013


Figur 4.37 Principskitse af midterhelle ved en reguleret overgang. Opmærksomhedsfelt er markeret 

med blåt, og retningsfeltet er markeret med rødt. 

4.5.4 Ureguleret overgang 

Uregulerede overgange, hvor fodgængere har vigepligt, markeres ikke og niveauforskelle søges 

udlignet ved hjælp af udvendige eller kombinerede ramper. Derved undgår mennesker, som er 

blinde eller stærkt svagsynede at forveksle overgangen med et fodgængerfelt. 

Figur 4.38 Principskitse af ureguleret overgang. 

Rampehældning 1:10. Kantstenslysning 0 cm. 

Min. 1,5 m bred niveaufri rampe, ført til niveau med kørebanen. 

Rampen kan udformes som udvendig eller kombirampe. 

JANUAR 2013 75


Udvendige ramper anlægges med en hældning på 1:10 

Ramper anlægges i gangretningen 

Figur 4.39 Principskitse for uregulerede overgange ved et T-kryds. Pilen angiver 

hovedgangretningen. 

4.5.5 Fodgængerfelt på strækning 

I regulerede overgange med fodgængerfelt på fri strækning har bilisterne har vigepligt for 

krydsende fodgængere. Disse overgange markeres med retningsfelt og med opmærksomhedsfelt, 

og niveauforskelle søges udlignet som ved signalregulerede overgange. 

Overgange på strækning udformes med følgende: 

80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning 

1,5 m bred kombirampe ved opmærksomhedsfeltet 

Retningsfelt på samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet 

strækker sig over hele midterhellen 

Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet 

Minimum 2 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig på midterhellen med 

både en cykel, barnevogn og kørestol 

Kombirampe med "0" kant mellem midterhellen og kørebane, hvilket letter passagen for 

kørestols- og rollatorbrugere. Ramperne anlægges med en hældning 1:10 

Klar kantafgræsning på midterhellen, for at supplere retningen 

Hastighedsdæmpende foranstaltning f.eks. en hævet flade 

Opstilling af E17 "Fodgængertavler". 

76 JANUAR 2013


Figur 4.40 Principskitse af fodgængerkrydsning på strækning. Opmærksomhedsfelt er markeret 

med blåt, og retningsfeltet er markeret med rødt. 

JANUAR 2013 77


4.5.6 Overkørsel 

Overkørsler udformes med et klart defineret gangbaneområde, med jævn og fast belægning med 

en bredde på 1,5 m. Belægningen på overkørsler kan ofte anvendes som naturlig ledelinje og i 

tilfælde, hvor dette ikke er muligt, anlægges der særlige ledelinjeelementer. 

Overkørsler kan udformes på mange forskellige måder, hvoraf der er vist og beskrevet to løsninger, 

se Figur 4.41 og Figur 4.42. 

Figur 4.41 Fortovet føres igennem ved sideveje. Gangbanens bredde forbliver den samme på tværs 

af sidevejen. 

Bordursten kan fungere som naturlig ledelinje. Chausséstenene i midten af gangbanen skal saves 

og jetbrændes af hensyn til mennesker med bevægehandicap, for at opnå en fast og jævn 

belægning med en tilstrækkelig gangbanebredde. Over længere strækninger suppleres gangbaner i 

bordursten med en tydelig markering af gangretningen, f.eks. i form af særlige ledelinjeelementer. 

Figur 4.42 Overkørslen består af brosten med en gangbane af to rækker bordursten med to rækker 

savede og jetbrændte brosten imellem. For at opnå en gangbanebredde, der tilgodeser tænkelige 

mødesituationer, saves og jetbrændes rækker brosten på hver side af bordurstenene. Det 

anbefales, at gangbanen har en bredde på mindst 1,2 m. 

78 JANUAR 2013


4.5.7 Cykelshunt 

Cykelshunts bruges til at give cyklisterne bedre fremkommelighed, når de skal foretage et 

højresving i et signalreguleret kryds. Imidlertid kan cykelshunts give tilgængelighedsproblemer, 

fordi de typisk udføres, sådan at de højresvingende cyklister kører uden om signalreguleringen, og 

deres krydsning med fodgængere således ikke er reguleret. 

For at forbedre tilgængeligheden ved cykelshunte, udformes de med: 

Fodgængerfelt på tværs af cykelstien 

80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt i hele fodgængerfeltets bredde 

1,5 m nedsænket kantsten til niveau med cykelsti ved opmærksomhedsfelterne 

80-90 cm bredt retningsfelt, placeret vinkelret på gangretningen 

Høj kantstenskant ved retningsfelt 

Min. 3 m bred helle 

Lydfyr med retningsgiver placeret ved retningsfelterne 

Kombiramper mod kørebane, se udformning på 

Figur 4.34 

Stander med aktivering af grøntid, ved signalanlæg med tvunget fodgængertryk 

E17 tavler med fodgængerfelt uden signalregulering, på tværs af cykelsti/shunt. 

E17 

Figur 4.43 Principskitse af cykelshunt. 

JANUAR 2013 79


4.6 NIVEAUFORSKELLE, TRIN OG ELEVATORER 

4.6.1 Terrænudligning og ramper 

Niveauforskelle i gangbanen skal udlignes i terræn (40 ‰ / 1:25) eller ved en rampe (50 ‰ /1:20). 

Det er vigtigt, at alle kan komme rundt ved hjælp af terrænudligning og/eller ramper. Hvis en 

direkte linjeføring medfører en hældning stejlere end 1:20 (50 mm pr. m) på grund af 

niveauforskelle, kan stien anlægges som et svingende rampeanlæg. 

Ramper udformes på følgende måde: 

Min. 1,5 m gangbanebredde 

Hældninger i hht nedenstående skema 

1,5 x 1,5 m vandret plads for hver ende af rampen 

Jævn og skridsikker belægning. 


Højdeforskel over 20 cm: 

Længdehældning 

Højdeforskel under 20 cm: 

Længdehældning 

40 ‰ 50 ‰ + reposer pr. 

10 m. 

80 ‰ 

100 ‰ 100 ‰ 

*) 70 ‰ kan anvendes i særlige tilfælde, hvor der ikke findes andre realistiske muligheder. En 

hældning på 70 ‰ vil ikke sikre tilgængelighed for alle. 

Reposer og håndlister etableres efter følgende principper: 

50 ‰ + reposer pr. 12 m 

*) 

Ved rampehældning lavere end 40 ‰: Der anvendes ikke håndlister, hvis terrænfaldet til siden er 

mindre end 1:5. Reposer er ikke nødvendige 

Ved rampehældning mellem 40 ‰ og 50 ‰: 

Reposer pr. 10 m på minimum 1,5 x 1,5 m 

Reposer forsynes med taktil belægning i kontrastfarve, hvis længden overstiger 10 m. 

Gribeegnede håndlister med et cirkulært tværsnit på 30-50 mm placeres i en højde på ca. 

80-90 cm i begge sider af ramper og trapper 

Hjulværn i en højde på 15-20 cm (værn opstilles i forbindelse med rækværk og håndlister) 

Ekstra håndliste i 60-70 cm’s højde kan være en god hjælp for børn og dårligt gående. 

Trapper etableres hvis gangafstanden øges med mere end 15 m. 

80 JANUAR 2013


Figur 4.44 Principskitse for rampe med hældning mindre end 40 ‰ 

1:25 < Hældning på rampe ≤ 1:20 (50 ‰) 

Gribeegnede håndlister i en højde på: 

80-90 cm samt 60-70 cm 

Hjulværn i en højde på 15 - 20 cm 

Hældning på rampe ≤ 1:25 (40 ‰) 

Figur 4.45 Principskitse for rampe med hældning mellem 40 ‰ og 50 ‰ 

4.6.2 Trapper 

Trapper etableres fortrinsvis uden for gangbaner. Hvis pladsforholdene ikke muliggør dette, 

markeres trappen tydeligt og anlægges vinkelret på gangretningen. Fritstående trapper markeres 

og afskærmes. Derved mindskes risikoen for blinde og personer med nedsat syn støder ind i 

bagsiden af trappeforløbet. 

Trapper udformes så vidt muligt med lige forløb. Ved retningsændringer etableres reposer vinkelret 

på trappeforløbet. 

Herudover udformes trapper med: 

Gelænder starter 30 cm inden rampestigning 

1,5x1,5 m vandret plads for hver ende af rampen 

Rampen kan udformes uden håndlister og hjulværn, 

hvis terrænfaldet er mindre end 1:5 

Reposer med taktil belægning i kontrastfarve 

Længde > 10 m, bør der anlægges 

repos på 1,5 m pr. 10 m 

JANUAR 2013 81


En bredde på min. 1,5 m 

Der anlægges reposer, hvis et trappeforløb overstiger en terrænforskel på 2 m 

Max. 15 cm trinhøjde på hvert trin 

Min. 30 cm trinflade (grund), der måles fra trinforkant til trinforkant 

Trinflader og trinforkanter markeres med kontrastfarve. Forkanter udføres skridsikre 

Gribeegnede håndlister påsættes i en højde på 80-90 cm i begge sider af ramper og 

trapper 

Gribeegnede håndlister starter 40 cm før trappeforløb og slutter 40 cm efter trappeforløb 

Ekstra håndliste i en højde på 60-70 cm opsættes i begge sider af ramper og trapper 

30 cm fra øverste trin anlægges et opmærksomhedsfelt med en dybde på 80-90 cm 

For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, afskærmes 

trappen med trappeværn så en fri højde på 2,2 opnås, jf. Bygningsreglement 2010. 

80-90 cm 

60-70 cm 

Figur 4.46 Principskitse af trappe med håndlister. 

30 cm 15 cm 15 cm 30 cm 

Markering af trinforkanter 

Min. 30 cm fra trinforkant 

til trinforkant 

30 cm fra øverste trin af trappe 

placeres opmærksomhedsfelt 

90 cm bredt opmærksomhedsfelt 

med taktil belægning 

Max. 15 cm stigning pr. trin 

Figur 4.47 Foto af 90 cm bredt opmærksomhedsfelt ovenfor trappe. Feltet er placeret, så det 

tydeligt markerer risikoen på tværs af gangretningen 30 cm før øverste trin. Gelænderet er ført 

længere ud både ved toppen og bunden af trappen. 

82 JANUAR 2013


4.6.3 Elevatorer 

Hvor der er større niveauforskelle ved vigtige rejsemål, og det ikke er muligt at anlægge ramper, 

etableres elevatorer. 

Elevatorer udformes med størrelse og udformning mindst som type 2 - efter DS/EN81-70 med 

følgende: 

Elevatorer opstilles udenfor gangbaner 

Markeres med et opmærksomhedsfelt med en dybde på 90 cm 

Kontrastfarve på døren 

Adgang fra elevator uden niveauspring 

90 cm passagebredde i dør, samt ved automatisk døråbning, for at kunne medbringe en 

kørestol 

1,5 m x 1,5 m som friholdes for inventar foran elevatordøren 

En effektiv dybde på 1,4 m og en effektiv bredde på 1,1 m. forudsat at dørene findes på 

den korte led. Placeres døren på den lange led, kræver det yderligere areal og dørbredde 

Betjeningspanel placeres min. 50 cm fra indvendige hjørner 

Knapper placeres i højden 0,9-1,1/1,2 m over gulvet 

Tilkaldeknap uden for elevator i højden ca. 1,0 m over gulvet 

Knapper markeret med relief/taktil følbar skrift på betjeningspaneler 

Etablering af auditiv etageannoncering 

Klapsæde i højden 0,5 m over gulv 

Elevatorer placeres min. 2,0 m fra trapper 

Ved "travle" elevatorer etableres en indgangsdør og udgangsdør i elevatoren på hver 

etage. Herved skal indstigende ikke vente på udstigende 

Ved "travle" elevatorer kan længden af elevatoren med fordel forlænges til 2,2 m (2,4 m) 

og en bredde på 1,4 m. 

Der henvises endvidere til BR10 for yderligere anvisninger. 

min. 90 cm 

1,5x1,5 m areal 

fri for inventar 

min. 50 cm 

min 1,4 m 

maks. 1,1 – 1,2 m 

min. 90 cm 

min 0,4 m 

maks. 0,9 m 

maks. 1,0 m 

Figur 4.48 Principskitse af udformningen af elevatorer. 

min. 1,1 m 

JANUAR 2013 83


4.7 BUSSTOPPESTEDER 

Busstoppesteder etableres på veje med busser i rute. Placeringen af stoppesteder planlægges i 

forhold til fodgængertrafikkens ruter således, at gangafstandene bliver så korte som muligt. Det vil 

sige, hvor hovedstier og stiruter krydser eller tangerer busruterne samt i forbindelse med vejkryds. 

Ældre mennesker og personer med funktionsnedsættelser er ofte helt afhængige af den kollektive 

bustrafik og kan have problemer med store gangafstande. Derfor er det særlig vigtigt, at der 

etableres stoppesteder ved større rejsemål, herunder butiks- og boligområder. I tætte byområder 

tilstræbes det, at busstoppestederne placeres med en indbyrdes afstand på højst 400 m. Der 

henvises i øvrigt til vejregelhåndbogen Kollektiv Trafik på Veje. 

Dette afsnit indeholder anbefalinger til følgende udformninger ved busstoppesteder: 

Busstoppested uden plads til læskærm 

Busstoppested uden bushelle og uden cykelsti 

Busstoppested uden bushelle og med cykelsti 

Busstoppested med bushelle og med cykelsti. 

Figur 4.49 Foto af stoppested med bushelle, læskærm og opmærksomhedsfelt. 

Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind‐ og udstigning af bussen, hvorfor kantstenen bør 

være så høj ud mod busstoppested eller buslomme som muligt. 

Afhængig af placeringen kan anvendes to forskellige kantstenshøjder: 

Hvis bussen kan køre retlinjet ind i stoppestedet (f.eks. ved fremrykkede stoppesteder), 

kan kantstenen etableres op til 17 cm høj. Dette anbefales indtil videre kun anvendt på 

strækninger med en planlægningshastighed på 40 km/h og derunder samt ved 

stoppesteder i busbaner og terminaler 

Ved alle andre busstoppesteder etableres kantsten på maks. 8 cm. 

84 JANUAR 2013


4.7.1 Busstoppested uden plads til læskærm 

Denne løsning vælges kun ved busstoppesteder ved smalle fortove afgrænset af husmure og 

lignende og udformes med: 

80-90 cm bredt retningsfelt med ribber i hele fortovets bredde som fører frem til 

indstigning 

80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt for at markere indstigningspunkt 

Busstander, der står i kontrast til omgivelserne og er placeret ved bussens indstigning 

Kantstenslysning på 8 eller 17 cm mod kørebanen 

Kantstenslysning sikres ved landevej, hvor der ikke er gangbane. Her kan etableres en 

perron, som sikrer gode indgangsforhold til bussen 

Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens 

yderste kant) 

Om muligt etableres siddemulighed i form af bænk, plint eller ”passagerlæn” 

Figur 4.50 Illustration af busstoppested uden plads til læskærm. 

JANUAR 2013 85


4.7.2 Busstoppested uden bushelle og uden cykelsti 

Denne løsning vælges, hvor der er plads til en læskærm. 

Busstoppestedet markeres med: 

Et 80-90 cm bredt retningsfelt med ribber i fortovets bredde, som fører til indstigning 

(dette kan suppleres med et opmærksomhedsfelt) 

80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt, der markerer indstigning til bussen 

En busstander, der står i kontrast til omgivelserne, placeret ved bussens indstigning 

En læskærm med glaspartier 

En kantstenslysning på 8 cm mod kørebanen, eventuelt 17 cm 

En afstand på minimum 1,6 m mellem stoppestedsstander og læskærm 


yderste kant). 

Figur 4.51 Illustration af busstoppested uden bushelle og uden cykelsti. 

Busstanderen skal stå i inventarzonen i forbindelse med retningsfeltet (alternativt et 

opmærksomhedsfelt), og forsynes med en læsbar køreplan. 

Læskærmen placeres ud for retningsfeltet for at mindske afstanden fra bænken til bussens 

indgangsdør. Læskærmen er udformet med en bænk i venstre side og derved nærmest 

busstanderen, jvf. afsnit 4.7.6. 

Desuden er der friholdt et areal på mindst 150 cm, for at give plads til mennesker med 

bevægehandicap og barnevogne, og derved mindske afstanden til bussens bageste indgangsparti 

for mennesker med bevægehandicap. 

Det er vigtigt, at der ikke placeres cykelparkering til højre for læskærmen, da dette kan forhindre 

buschaufføren i at se ventende passagerer, der står under læskærmen samtidig med at det kan 

være til gene for udkørende mennesker med bevægehandicap m.m. 

86 JANUAR 2013


4.7.3 Busstoppested uden bushelle og med cykelsti 

Udformes som beskrevet tidligere for stoppesteder uden bushelle og uden cykelsti suppleret med 

følgende: 

Ved bussens midterste indgang anlægges nedsænket kantsten, så der bliver niveaufrit mod 

cykelsti. Herved har mennesker med bevægehandicap eller personer med barnevogne og 

lignende god adgang til ind- og udstigning i bussens midterdør. 



Krav til læskærm og information, se afsnit 4.7.6. 

Figur 4.52 Illustration af busstoppested uden bushelle og med cykelsti. 

JANUAR 2013 87


Figur 4.53 Foto af busstoppested, hvor opmærksomhedsfeltet markerer indstigningspunktet til 

bussen. Opmærksomhedsfeltet er udført i chaussésten, og den omkringliggende belægning er 

jævn. 

4.7.4 Busstoppested med bushelle og med cykelsti 

Busstoppestedet udformes med: 

80-90 cm bredt retningsfelt med ribber på tværs af fortovet, som angiver retningen til 

bussen 

80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt, der markerer bussens indstigning 

En bushelle på 2,0 m (mindst 1,5 m) med opmærksomhedsfelt ved indstigning (hvor hellen 

er bred nok, kan hellen suppleres med et retningsfelt til indstigning) 

Kantstenslysning på 5-9 cm mellem fortov og cykelsti 

Nedsænket kantsten i niveau, hvor fortov/cykelsti møder hinanden ud for bussens 

midterste dør således, at mennesker med bevægehandicap eller personer med 

barnevogne og lignende, kan stige af og på 

4 m bredt fodgængerfelt på tværs af cykelstien ved nedsænket kantsten i niveau med 

cykelsti. Fodgængerfeltet skal markeres med E17 tavler i begge sider. 

Kantstenslysning på 8 cm mod kørebanen, for at lavgulvsbusser kan medtage passagerer 

Griberigtig håndlister i 90 cm højde 

150 cm fri kørestolsplads i læskur, placeres tættest på indstigning for mennesker med 

bevægehandicap 



Krav til læskærm og information se afsnit 4.9.3. 

88 JANUAR 2013


Figur 4.54 Principskitse af busstoppested med perron. Fodgængerfeltet skal markeres med E17 

tavler. 

JANUAR 2013 89


4.7.5 Læskærme 

Det er ønskeligt, at der monteres læskærme ved alle holdepladser for busser, med mindre der er 

tale om stoppesteder, som fortrinsvis benyttes til afsætning af passagerer. 

Læskærmen placeres så vidt muligt, så dens åbne side er placeret umiddelbart ud for bussens 

indgangsdør, det sted, hvor bussen standser. Hverken for-, midter- eller bagdøre må spærres af 

faste genstande f.eks. stoppestedsstandere og beplantning. Læskærmen placeres samtidig på en 

sådan måde, at ventende passagerer under læskærmen og den ankommende bus er synlig for 

hinanden. 

Herudover placeres læskærmen, så den tilgodeser fri adgang og passagemulighed på de tilstødende 

fodgængerområder. Mellem læskærm og kantsten etableres en gangbane, som måler 1,5 m (min. 

1,0 m) 

Læskærme forsynes med: 

Lodrette vægge på tre sider, heraf mindst to med glaspartier, der går helt ned til jorden, så 

de kan opfattes med en stok 

En rektangulær åbning med fri højde på 2,2 over hele fodgængerarealet i hele åbningens 

længde samt med plads til en kørestol eller barnevogn 

Indvendigt lys (i byområder), som sikrer, at buschaufføren kan få øje på ventende 

passager, når det er mørkt 

Farve, der står i kontrast til omgivelserne 

Bænke med ryglæn og en siddehøjde på 45-48 cm 

Griberigtige armlæn i højde af ca. 65 cm 

Griberigtige håndlister på indersiden af væggene i højde af ca. 90 cm. 

Figur 4.55 Foto af en læskærm med lodrette sider i glas, som gør det muligt for passagerer at se 

den kommende bus. 

90 JANUAR 2013


4.7.6 Stoppestedsstandere 

Alle stoppesteder forsynes med nødvendig skiltning, der markerer busstoppestedet og som: 

placeres ved indgangen til bussen, både på fortovet og på busperron, hvis denne 

forefindes 

indeholder information om hvilke busser, der betjener stoppestedet, udført ved hjælp af 

taktile ophøjede tal 

indeholder køreplaner placeret i normal læsehøjde (mellem 1,4 og 1,6 m over niveau) 

har en farvet stander, der står i kontrast til omgivelserne, og en tavle, hvis farve står i 

kontrast til bogstavernes farve, f.eks. sort på gul bund. 

4.7.7 Højttaleranlæg 

På steder, hvor der ønskes god tilgængelighed, kan der ved busstoppesteder opstilles 

højttaleranlæg, der ved aktivering fortæller, hvornår de næste 10 busser ankommer til 

stoppestedet, samt deres destination. 

Højttaleranlægget udformes således: 

Aktiveringsknappen placeres i højde på 90 cm for at gøre det muligt for mennesker med 

bevægehandicap at aktivere anlægget 

Trykknappen udføres, så f.eks. personer med gigt kan aktivere anlægget 

Lyden fra anlægget oplæses tydeligt, og tilstrækkelig langsomt så alle har mulighed for at 

opfange informationerne 

Selve højttaleren kan med fordel placeres på læskærmen, for at mindske risikoen for 

hærværk. 

Figur 4.56 Foto af et højtaleranlæg med et busstoppested i Trondheim. 

JANUAR 2013 91


4.8 PARKERING 

På parkeringsanlæg udformes et passende antal parkeringspladser, så de kan anvendes af personer 

med handicap, nærmest de primære rejsemål efter behov. Sådanne pladser skal være særligt 

afmærkede og må kun benyttes til parkering af biler forsynet med parkeringskort for personer med 

handicap (det tidligere invalidevognsskilt). Båse kan også i henhold til Færdselsloven, når særligt 

tungtvejende hensyn taler for det, reserveres til en eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af 

personer med handicap. 

Båsene placeres så tæt på rejsemålet som muligt (maks. 30 m gangafstand ifølge DS 105 

Udearealer for alle og Byernes Trafikarealer). 

Parkeringsanlæggets størrelse Handicappladser til alm. bil 

[3,5x5,0 m] 

Handicappladser til kassevogn 

[4,5x8,0 m] 

1-9 - 1 

10-25 1 1 

26-50 1 2 

51-75 2 2 

76-100 2 3 

101-150 3 3 

151-200 3 4 

201-500 4 4 

501-1000 4 5 

Figur 4.57 Oversigt over antal handicappladser i forhold til parkeringsanlæggets størrelse, SBI 

anvisning 230. 

4.8.1 Handicapparkeringspladser 

Handicapparkeringspladser indrettes med hensynstagen til mennesker med bevægehandicaps 

pladsbehov ved ind- og udstigning. 

Handicapparkeringspladser udformes på følgende måde: 

Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 m x 5,0 m for almindelige personbiler. 

Den ekstra bredde på 1 m gør det muligt at flytte over i en kørestol eller bruge stokken ved 

siden af bilen. 

Placeres så nær indgangen som muligt 

Jævn fast belægning på parkeringspladsen, så det er muligt at køre med kørestol og 

rollator 

Antallet af handicapparkeringspladser bestemmes ud fra Figur 4.57. 

Brugsareal på 4,5 m x 8,0 m af hensyn til minibusser/kassevogne med lift bagpå. En plads 

på 2,5 m x 8,0 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækkelig bredt 

til en lift i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes 

En frihøjde på 2,6 m på handicapparkeringspladser samt tilkørsler 

Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, anlægges en rampe, 

afsnit 4.6.1, med en bredde på 1,5 m, så den kan passeres af personer i kørestol 

92 JANUAR 2013


Maks. hældning på parkeringspladser på 1:40 (25 mm pr. m) 

Afmærkning med tavle E 33 og E 23, de almindelige afmærkningsskilte, er lette at få øje på 

og fortæller at pladsen er reserveret 

Afmærkning med symbol V23 på kørebanen, jvf. Vejregler for afmærkning på kørebanen. 

≥ 8 m 

≥ 4,5 m 

Frihøjde ≥ 2,6 m 

≥ 4,5 m 

Plads til kassevogn 

Figur 4.58 Dimensioner for handicapparkeringspladser. 

Nedsænket kantsten 

1:10 (100 mm pr. m) 

≥ 1 m gangbane 

Undtagelsesvis kan handicapparkeringspladser udformes med en bredde på 2,5 m i tilfælde hvor: 

Båse placeres så de grænser op til arealer, der kan benyttes ved ind- og udstigning 

(fodgænger- og opholdsarealer eller ganske svagt trafikerede kørearealer) 

Hvor de fysiske forhold gør det hensigtsmæssigt, kan der etableres 

handicapparkeringspladser med en bredde på 2,5 m plus 1 m, hvis disse placeres med 

direkte adgang til et tilstødende fodgængerareal på mindst 1 m. det er en forudsætning, at 

det tilstødende areal friholdes for alle faste genstande og ligger i samme plan som 

handicapparkeringspladsen uden lysning. 

Løsninger hvor to parkeringspladser på 2,5 m deler et mellemliggende areal på 1 m, kan ikke 

anvendes eller afmærkes som handicapparkeringsplads. 

Handicapparkeringspladser som længdeparkering udformes på følgende måde: 

Plads til alm. bil. 

Skilt E33 og E23 

Mindst én handicapparkeringsplads udformet som længdeparkering indrettes med et 

brugsareal på 4,5 m x 8 m af hensyn til minibusser med lift bagpå 

Der anlægges en rampe med en hældning på maks. 1:10, uden niveauspring fra fortov til 

kørebane af hensyn til mennesker med bevægehandicap. 

JANUAR 2013 93 

V23 

≥ 3,5 m 

7 m manøvreareal 

mellem båsene 

≥ 3,5 m 

≥ 5 m


4.9 GADEINVENTAR 

4.9.1 Information og skiltning 

Skilte og orienteringstavler placeres ved starten af gangbanen eller ved et kryds, hvor der er behov 

for information. Skilte, butiksskilte og orienteringstavler opsættes uden for gangarealet. Skilte 

konstrueres sådan, at de ikke har mere end 100 mm udstikkende kanter eller hjørner. 

Gennemsnitlig øjenhøjde for stående voksne er ca. 1,60 m. Gennemsnitlig øjenhøjde for 

kørestolsbrugere er ca. 1,25 m. Information på skilte eller en orienteringstavle anbringes 

1,25-1,6 m over terræn 

Placering af skilte kan tydeliggøres for blinde og personer med nedsat syn ved at placere 

det mellem to stolper. Mellem disse stolper opsættes vandrette tværdragere i en højde af 

ca. 20 cm og 80-90 cm over terræn. Skilte kan alternativt udformes med bukning på ca. 50 

grader, så de kan overskues af stående, og samtidig give plads til at komme tæt på i 

kørestol 

25 mm høje bogstaver på skilte og orienteringstavler, og derudover en bogstavhøjde på 10 

mm for hver læseafstand 

Tekstinformation og visuelle symboler gøres taktile (ophøjede og følbare). I særlige 

situationer suppleres med punktskrift. 

Info tavle med bukning på 50 grader 

ca. 20 cm over terræn 

Figur 4.59 Principskitse for udformningen af informationstavle, jvf. "Tilgængelighed i detaljen". 

94 JANUAR 2013


4.9.2 Standere og steler 

Standere og steler afmærkes med kontrastfarve, belyste og mindst 1,0 m høje med en diameter 

mellem 10 og 30 cm. Indbyrdes afstand på mindst 1,0 m fra yderkant til yderkant. Alternativt kan 

standere, søjler o. lign. ved gangarealer forsynes med to ca. 15 cm brede bånd i afvigende farve 

anbragt med underkant i hhv. 0,8 og 1,6 m over terræn. 

4.9.3 Bænke, borde og plinte 

Adgangsveje forsynes over længere strækninger med hvilesteder med siddepladser. For hver 100 m 

indrettes der hvilepladser. 

Borde og bænke anbringes på plan, fast og jævn belægning. Jævn belægning skal også forbinde 

gangsti og bænk/bordopstilling. 

Ved borde og faste bænke bør mennesker med bevægehandicap kunne køre ind ved bordene. 

Underkant af bordplade placeres 0,65 - 0,7 m over terræn. Bænken kan også forlænges ud over 

bordkanten til brug for gangbesværede, som har brug for megen benplads. 

Ved siden af bænken etableres plads til en kørestol, en el-scooter eller en barne-/klapvogn. Den 

befæstede plads dimensioneres til en el-scooter, som har målene 0,70 m x 1,5 m. 

Bænkene udformes således: 

En siddehøjde på 45-48 cm og en siddedybde på 45-48 cm 

Et armlæn som er placeret 20 cm over sædet 

En siddevinkel mellem sæde og ryglæn på ca. 100 grader 

Fritstående bænke forsynes med ryglæn og armlæn, som placeres maks. 7,5 cm fra 

bænkens forkant og med en højde på 22-30 cm. 

4.9.4 Kunst og vandkunst på pladser 

Et offentligt kunstværk kan være et vartegn eller have en identitetsforstærkende effekt på en 

plads. Et kunstværk eller vandkunst kan fungere som retningsgivende for blinde og personer med 

nedsat syn, forbi de enten kan høre eller ses tydeligt. Kunstværker og vandkunst må ikke medføre 

en sikkerhedsrisiko for personer med en funktionsnedsættelse, og derfor placeres disse udenfor 

gangbaner. 

Vandanlæg udformes således: 

Jævn, fast og skridsikker belægning omkring vandkunsten 

Ophøjet ring af f.eks. brosten, som advarer blinde og personer med nedsat syn mod at 

falde i vandet 

Vanddybde på højst 20 cm 

Velbelyst, så den ikke udgør en snublerisiko i mørke. 

JANUAR 2013 95


Figur 4.60 Vandkunst på en plads i Ålborg. Lyden for vandkunsten fungerer som retningsgiver. 

4.9.5 Affaldsbeholdere 

Placering af affaldsbeholderes indkast 70-85 cm, målt fra terræn til underkant af indkastet. 

4.9.6 Telefonbokse 

Telefonbokse udformes med lodrette vægge på 3 sider, der går helt ned til 

jorden således, at de kan opfattes af blinde og personer med nedsat syn ved hjælp af stok. 

Herudover udformes telefonbokse, nød- og porttelefoner samt tilkaldeanlæg under hensyn til 

følgende: 

Der skal være et frit areal foran apparatet på mindst 0,9 m i bredden og 1,2 m i dybden 

samt med fri plads under evt. bordplade til knæ og kørestoles fodstøtter 

Betjening fra siden undgås. I modsat fald skal der være fri plads i en afstand af 0,8 m til 

hver side. Frithængende telefoner placeres mindst 0,5 m fra indvendige hjørner 

Møntindkast, tastatur mv. opsættes i en maks. højde af 1,2 m og ca. 35 cm under dette 

opsættes en hylde/plade som armstøtte 

Åbne eller delvist afskærmede telefonbokse markeres ved hjælp af et 

opmærksomhedsfelt. 

96 JANUAR 2013


Figur 4.61 Telefonbokse udformes, så de kan betjenes af mennesker med bevægehandicap. Fotoet 

viser en indendørs telefonboks, som ikke er afskærmet. 

4.9.7 Postkasser og brevkasser 

Postkasser og brevkasser anbringes uden for gangbanen, men så de kan ses og benyttes fra 

denne, og udformes med: 

Fri adgang til postkassen uden niveauspring i adgangsvejen og en fri 

bredde til hver side af postkassen på 50 cm. Ved postkasser placeret i murindhak dog 80 

cm 

Indkastet 1,3 m over terræn og tekst mv. 1,2-1,6 m over terræn. 

4.9.8 Pengeautomater, informationstavler og billetautomater 

Pengeautomater, informationstavler og billetautomater indrettes: 

Så de er frit tilgængelige, det vil sige med en vandret flade foran, uden niveauspring på 

mindst 1,5 x 1,5 m 

Med betjeningshøjde 0,5 -1,2 m over terræn 

Brugerbetjente anlæg, blandt andet betalings- og selvbetjeningsautomater, IT-standere og 

lignende med publikumsrettede servicefunktioner skal udføres efter Bygningsreglement 

2010, hvis de opstilles på en matrikel, som reguleres af dette. 

JANUAR 2013 97


4.10 BELYSNING 

Belysning udformes generelt jf. Vejregler for vejbelysning. Fodgængerområder belyses sådan, at 

det er trygt at færdes i dem. Langs strækninger etableres belysningen så den er jævn, med et blødt 

lys. Stikrydsninger, trapper og ramper belyses stærkest, hvilket øger trygheden for alle. Særligt for 

personer med nedsat syn er det en stor hjælp at gangbaner, trapper og ramper er tilstrækkelig 

belyst. 

Belysning kan være retningsgivende. Lygter og udendørs lamper kan anbringes i samme side af 

stien, og placeret udenfor gangarealet, således at belysningen virker retningsorienterende. 

Belysningsarmaturer opstilles med en relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre. 

Belysningen må ikke være blændende. Afskærmede lyskilder er med til at sikre, at lyset ikke 

blænder. Belysningen bør desuden tilrettelægges, så overgangen fra stærkt lys til mørke undgås. 

Ved placering af lyskilden, skal der tages hensyn til mulige gener for beboere omkring 

fodgængerområdet og utilsigtet skyggevirkning skal undgås. Specielt skal den indbyrdes placering 

af beplantning og belysning overvejes nøje, også med hensyntagen til en fuldt udvokset 

beplantning. Herudover placeres: 

Belysningsstandere uden for gangbaner. Ved fodgængerfelter og stikrydsninger kan 

belysningsstandere benyttes som markering af retningsændringer for blinde og personer 

med nedsat syn 

Vej- og stibelysning i samme side og afskærmes, så blænding undgås og således, at 

belysningen leder trafikken i den rigtige retning. 

Figur 4.62 Belysning som kan være retningsgivende. 

98 JANUAR 2013


4.11 BEPLANTNING 

På strækninger friholdes en frihøjde på 2,5 m, og ved enkelte genstande f.eks. under trækroner, 

grene m.m. friholdes en højde på mindst 2,2 m over gangarealet. 

Figur 4.63 Belægningskanten som fungerer som naturlig ledelinje. 

En græsrabat mod en jævn belægning som fliser og asfalt kan fungere som ledelinje. 

Hække er mindre egnede pga. risikoen for grene i øjenhøjde, beskadigelse af øjnene og at 

blindestokke sidder fast 

Frihøjde over gangbaner på min. 2,2 m 

Raslende løv kan fungere som lydgiver og hjælpe blinde og personer med nedsat syn med 

at orienterer sig 

Planter i højbede er lettere at komme tæt på for gangbesværede og personer i kørestol. En 

egnet højde er 0,6 m. 

Dufte fra planter og blomster kan være med til at understøtte orientering for blinde og 

personer med nedsat syn, men være til gene for mennesker med allergi 

Giftige eller meget tornede planter på legepladser undgås. 

Inden for træer og buske er det især pollen fra hassel, el, elm og birk, der giver mennesker med 

pollenallergi problemer i Danmark. Det er ikke ualmindeligt, at personer med allergi over for 

birkepollen også får høfebersymptomer pga. pollen fra andre vindbestøvede træer. 

Generelt er det en god ide at vælge planter med insektbestøvning frem for vindbestøvning. Der 

findes blandt andet forædlede insektbestøvede ask, men nogle af dem har meget stærkt lugtende 

blomster – f.eks. Fraxinus ornus - som kan genere personer med astma eller følsomme luftveje. 

Vælg i stedet en insektbestøvet ask uden stærkt lugtende blomster. 

Alternativt kan det vælges at plante træer, der blomstrer sent i deres liv. F.eks. blomstrer ask og 

bøg først, når de er 20-30 år gamle. Til den tid kan man så fælde træet og plante et nyt. 

Mikrokløver tilhører ærteblomstfamilien og er ikke en græs, derfor giver den ikke problemer med 

pollen for græsmennesker med allergi. Mikrokløver er populært på golfbaner og fodboldbaner, 

men kan også købes som f.eks. rullegræs. 

JANUAR 2013 99


Se endvidere astma -allergi-forbundets hjemmeside for mere detaljerede anbefalinger. 

Kilde: Astma og Allergiforbundet 

Figur 4.64 Vejledning omkring beplantning 

4.12 TOILETTER 

170 cm 

Plant, vandret 

areal 

150 cm 

Figur 4.65 Udformning af offentligt tilgængelige toiletter. 

min. 50 cm 

min. 77 cm 

150 cm 

230 cm 

På alle steder hvor der etableres toiletter, skal der være mindst ét handicaptoilet, hvor følgende 

krav skal være opfyldt: 

Min. 77 cm fri passagebredde i dør 

Håndvask og toilet skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så 

håndvask kan nås af person siddende på toilettet 

Min. 90 cm fri afstand ved den ene side af toilet, der vender bort fra håndvask. Væggen 

ved siden af toilettet, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret 

inventar 

Min. frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran toilettet og fri fra døråbning 

Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm 

80 cm fra forkant toilet til bagvæg 

Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 på begge sider af toilettet 

Håndvask skal placeres i en højde på 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage 

Udadgående dør, for bedre plads på toilettet, samt mulighed for at åbne dør ved ulykker 

100 JANUAR 2013 

150 cm 

80 cm 

120 cm 

10 cm 

60 cm 

Alternativ placering af dør 

90 cm 

60 cm 

20 cm 

100 cm 

110 cm 

210 cm


Tilbagetræksgreb på udadgående dør, så døren let kan lukkes af mennesker med 


Udstyr i betjeningshøjde 0,9-1,2 m. f.eks. sæbeautomat, håndklædeholder og knager 

Toiletpapir anbragt så det let kan nås siddende på toilettet, f.eks. forrest på armstøtterne 

Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylsknap mv., der kan betjenes med lukket hånd og 

lille kraft, der gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge 

toilettet uden hjælp. 

4.13 AFMÆRKNING OG AFSPÆRRING AF VEJARBEJDE 

Vejarbejde markeres tydeligt både fysisk og visuelt ved hjælp af afmærkning og afspærring, som 

opsættes i god afstand (mindst 1 m) fra udgravninger og således, at de forhindrer fodgængere i at 

falde i udgravningerne. 

Figur 4.66 Afspærring under vejarbejde. 

Afspærringen udformes med vandrette bomme, forsynet med tværstriber i kontrastfarver, 

henholdsvis 10-20 cm og 70-80 cm over terræn. Diagonale afspærringer og afspærringer ved hjælp 

af snore og bånd anvendes ikke. Der henvises i øvrigt til Vejregler for afmærkning af vejarbejder 

m.m. 

Ved stilladsarbejde, der optager en del af gangbanen, omlægges en jævn erstatningsgangbane forbi 

stilladsarbejdet. Der sikres en frihøjde på 2,5 m, og stilladset forsynes med kontrastfarve. 

Erstatningsvejen må ikke forringe tilgængeligheden i forhold til forholdene før. Erstatningsvejen 

etableres så den er tilgængelig. Graden af tilgængelighed kan dog tilpasses til projektets størrelse 

og varighed. Ved anlægsarbejder kan der anlægges ledelinjer i termoplast. 

JANUAR 2013 101


5 

EKSEMPLER 

I det følgende er der givet en række eksempler på, hvordan forskellige typer færdselsarealer bør 

udformes, så de er tilgængelige for alle. 

5.1 MOTORVEJE 

Nødtelefoner udformes tilgængelige for mennesker med bevægehandicap ved hjælp af en åbning i 

autoværnet, plan belægning og placering i korrekt højde, jf. afsnit 4.9.6. Nødfortove udformes med 

en bredde, som tilgodeser mennesker med bevægehandicaps mindstekrav og suppleres med 

nedsænket kantsten og ramper med passende mellemrum. 

På sideanlæg og rastepladser skal der tages højde for udformning af: 

Parkeringsanlæg (herunder handicapparkeringspladser) 

Kantstenslysning 

Stier og fortove 

Adgangsforhold til bygninger 

Toiletter 

Ramper og trapper 

Belægninger 

Beplantning 

Belysning og inventar. 

For anvisninger om den detaljerede udformning henvises til Vejdirektoratets manual for 

“Rasteanlæg med Info-Terier”, 1997 og til kapitel 4. 

Figur 5.1 Jævn belægning ind til nødtelefonen. 

102 JANUAR 2013


5.2 ÅBENT LAND 

Stier og fodgængerområder langs veje adskilles tydeligt fra kørebanen, f.eks. ved hjælp af kantsten, 

skillerabatter eller autoværn. Færdselstavler, belysning, autoværn, etc. placeres uden for 

gangbaner. Fodgængerområder skal have tilstrækkelig bredde og udformes, så der ikke opstår 

vandansamlinger. Belysning af stier og stiers krydsninger af veje, øger mulighederne for orientering 

og giver desuden øget tryghed. Stiers krydsninger af veje anlægges så vidt muligt vinkelret på såvel 

primær- som sekundærveje. 

For at øge trafiksikkerheden ved stikrydsninger etableres ofte retningsændringer i midterheller o. 

lign. På steder hvor stikrydsningen giver forbindelse til egentlige rejsemål, som f.eks. rekreative 

naturtilbud o. lign, bør retningsændringer markeres på passende vis. Dette kan f.eks. ske ved hjælp 

af ledelinjer eller rækværker, hvis afstandskravene til faste genstande tillader det. Rastepladser, 

parkeringsanlæg og rekreative områder udformes, som nævnt under motorveje. Ved 

busstoppesteder udformes ind- og udstigningsforhold samt ventefaciliteter med fast og plan 

belægning, nem adgang til tilstødende fodgængerområder, kantstenslysning ud mod 

kørebane/buslomme samt belysning. 

Figur 5.2 Principskitse af en rasteplads. 

Opmærksomhedsfelt 

Retningsfelt/ledelinjeelement 

Kantstenslysning 3-4 cm 


Rampe som giver niveaufri adgang 

JANUAR 2013 103


5.3 RUNDKØRSLER 

Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har svært ved at orientere sig i rundkørsler, fordi 

da naturlige ganglinjer ofte ligger i kurver og ikke i rette linjer. Desuden har mennesker, som er 

blinde eller stærkt svagsynede, og som står ved en frafart, vanskeligt ved at bedømme, om en bil 

fortsætter rundt i cirkulationsarealet eller kører ud af frafarten. Rundkørsler i byområder udformes 

derfor med: 

En geometri der sikrer, at bilernes hastighed bliver lav 

Fortove hele vejen rundt i rundkørslen suppleret med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og 

retningsfelter ved krydsningspunkterne 

Fodgængerfelter placeret vinkelret på kantstenen og så tæt på cirkulationsarealet som 

muligt. Hvis fodgængerfeltet trækkes tilbage ad frafarten, er der risiko for, at en bilist 

opdager fodgængerfeltet for sent og måske overser en krydsende fodgænger 

Kantstenslysning mellem fortov og cykelsti/-bane 

Midterheller i samtlige tilfarter, der udformes jf. afsnit 4.5.3. Kun ved snævre pladsforhold 

og hvor hastigheden i forvejen er lav, kan hellen udelades 

Inventar og beplantning placeres uden for gangbanen samt belysning udformes i henhold 

til Vejregler for vejbelysning. 






Figur 5.3 Principskitse af en rundkørsel. 

Belysningsstander 

104 JANUAR 2013 

45 o



Gågader, trafik- og lokalveje med meget lav hastighed samt arealer, hvor kun fodgængere har 

adgang, eller hvor kørende har vigepligt for fodgængere, udformes sådan, at såvel 

færdselshandicappede som ikke-handicappede kan færdes så let og ubesværet som muligt under 

hensyntagen til eksisterende terræn- og bebyggelsesforhold. Fodgængerområder udformes derfor 

generelt efter retningslinjerne i afsnit 4.1. 

Gangbaner placeres mellem en eventuel inventarzone og husfacade, så de får et ordnet og lige 

forløb med klar retningsangivelse og friholdes for skilte, parkerede cykler, stativer mv. For at lede 

mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede gennem en gade til sidegaderne eller til 

butiksindgange, etableres ledelinjer efter behov. Gangbaner og ledelinjer friholdes for 

forhindringer. Sideveje og andre vigtige punkter markeres ved hjælp af opmærksomhedsfelter, 

hvor ledelinjerne krydser hinanden. Afslutningen af fodgængerområder, f.eks. hvor gågader 

udmunder i veje, markeres på tværs af hele gangarealet ved hjælp af belægningsskift, 

opmærksomhedsfelt og/eller lydsignaler. 

Arealer med kørende trafik afgrænses tydeligt fra fodgængerområder, og helst i form af 

kantstenslysning, af hensyn til synshandicappede. Hvis gang- og kørearealer anlægges i samme 

niveau, markeres overgangen tydeligt med taktil belægning i kontrastfarve, jf. afsnit 4.4.1. 

Ramper og trapper etableres uden for gangbanerne og udformes jf. anvisningerne i afsnit 4.6. 

Eventuelle fartdæmpende foranstaltninger udformes, så færdselshandicappede risikofrit og uden 

væsentlige gener kan passere igennem eller udenom. 

Information og skiltning placeres og udformes, så den er anvendelig både for mennesker med 

bevægehandicap og for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Placeringen skal sikre, 

at tilegnelse kan ske uforstyrret. Ophøjede, taktile bogstaver og tal på skilte er en god hjælp til 

orientering for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Ved etablering af nye gå- og 

sivegader eller ved ændringer af gamle, vil det være nyttigt at informere de færdselshandicappede 

brugere af området om ændringer og særlige tiltag, som kan øge tilgængeligheden. 

JANUAR 2013 105







.Figur 5.4 Principskitse af et fodgængerområde og gågade. 

Zone til skilte mm. 

106 JANUAR 2013 

Fri gangbanezone. 

Zone til beplantning mm. 

Gågade 

Fortov


5.5 BYGADER 

Fodgængerområder udformes med gangbaner, der friholdes for inventar samt med ledelinjer, i det 

omfang det er nødvendigt for orienteringsmulighederne og sikkerheden for synshandicappede. 

Langs facader friholdes en udligningszone. Fodgængerområder belyses jf. Vejregler for 

vejbelysning. Ved nyanlæg og omlægninger bør det tilstræbes at undgå trin og trappesten til 

forretninger. Mellem fortov og cykelsti/ kørebane etableres tydelige kantstenslysning. Ved delte 

stier bør overgangen mellem gangareal og cykelsti markeres ved hjælp af taktil belægning med 

farvekontrast til den omgivende belægning. 

Ud for sideveje, trafikveje mv. og i øvrigt med passende mellemrum, etableres 

krydsningsmuligheder af hensyn til mennesker med bevægehandicap. Fodgængerfelter og 

fodgænger-/stikrydsninger etableres vinkelret på den krydsende vej og deles så vidt muligt af en 

midterhelle således, at fodgængerne kun skal krydse enkeltrettet trafik. Ved retningsændringer 

dirigeres fodgængerstrømmene ved etablering af ledelinjer eller rækværker med tværbomme. 

Rækværker opsættes i øvrigt, hvor det er nødvendigt for at lede en fodgængerstrøm. 

Fodgængerfelter og midterheller markeres, så de kan opfattes af synshandicappede og der 

etableres ramper mellem kørebane-/cykelsti- og fortovskant, jf. afsnit 4.5.3. Evt. græsrabatter 

suppleres med faste belægninger. 






Figur 5.5 Principskitse af bygade. 

JANUAR 2013 107


5.6 BUSSTOPPESTED OG P-LOMMER 

Handicapparkeringspladser placeres så tæt på rejsemål som muligt og udformes jf. afsnit 4.8. 

På steder med vinkelret parkering ved fortovskant etableres en udligningszone eller steler mellem 

fortovskant og gangbane, så bilernes forende ikke rager ind over gangbanen og blokerer denne. 

Busstoppesteder udformes og suppleres med læskærme, stoppestedsstandere og information samt 

markering for synshandicappede. Kantstenslysning fra kørebanen bør være tilstrækkeligt stort, så 

ind- og udstigning lettes. Niveauforskellen mellem fortov, cykelsti og eventuel bushelle skal 

tilgodese mennesker med bevægehandicaps passage. 

Ved busstoppesteder med bushelle har krydsende fodgængere vigepligt overfor cyklister. I sådanne 

tilfælde vil etablering af fodgængerfelter på cykelstien være til gavn for især 

færdselshandicappede. Etablering af rumlestriber på cykelstien kan desuden øge cyklisternes 

opmærksomhed på potentielle krydsende fodgængere. 

Alle ramper udføres med en bredde på 1,5 m, en rampehældning på 1:10 samt en niveaufri kant 

mellem rampe og fortov. Ved retningsfelterne etableres en kantstenslysning på 5-9 cm fra fortov 

til cykelsti og 10-12 cm fra fortov til kørebane. Der anlægges opmærksomhedsfelter ved 

retningsskift på mere end 45 0 , samt regulerede overgange. Ved uregulerede overgange anlægges 

der hverken opmærksomhedsfelter eller retningsfelter. 

Se endvidere afsnit 4 for mere detaljerede information om de enkelte elementer. 

Naturlig ledelinje/ledelinjeelement 

Figur Opmærksomhedsfelt 

5.6 Principskitse af busstoppested samt det omkring fodgængerområde. 

Retningsfelt 


Fuldt kantstenslysning 






Figur 5.6 Principskitse af busstoppested samt fodgængerområde. 

108 JANUAR 2013


6 

TILGÆNGELIGHEDSREVISION 

Dette kapitel beskriver de grundlæggende principper for en tilgængelighedsrevision og er tænkt 

som en lærebog for den uddannelse af tilgængelighedsrevisorer som Vejsektorens Efteruddannelse 

har gennemført siden efteråret 2003. 

Håndbogen erstatter Vejdirektoratets "Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed" fra 

2003. 

Med den nye håndbog samles op på de erfaringer, der er gjort siden introduktion af 

tilgængelighedsrevision i Danmark. Der er i den forbindelse foretaget indsamling af information hos 

rekvirenter og udførende af tilgængelighedsrevision. Der er også hentet inspiration fra udviklingen 

af revisionssystemerne og revisionsarbejdet i andre europæiske lande. 

Tilgængelighedsrevision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan vælge at benytte sig af helt eller 

delvist. At benytte tilgængelighedsrevision tidligt i processen, kan sikre at bygherre får indarbejdet 

og integreret tilgængelighed fra starten i et projekt, uden at anlægsomkostningerne nødvendigvis 

bliver større. 

6.1 INTRODUKTION 

Tilgængelighedsrevision er en systematisk metode til granskning af projekter mht. tilgængelighed 

efter samme principper som trafiksikkerhedsrevision. Formålet er at indarbejde tilgængelighed for 

personer med funktionsnedsættelser i alle trafik- og anlægsprojekter, mens de er på tegnebrættet. 

For at tage højde for at visse forhold bør vurderes på forskellige stadier af et projektforløb, er 

tilgængelighedsrevision opdelt i en række revisionstrin eller blot trin, der tager udgangspunkt i de 

almindelige planlægnings-, projekterings- og udførelsesfaser, se afsnit 0. 

Der er traditionelt en bygherre og en projekterende i et vej- eller trafikprojekt. Med 

implementeringen af tilgængelighedsrevision indføres samtidig en tredje part: 

Tilgængelighedsrevisoren eller revisoren. 

JANUAR 2013 109


6.1.1 Hvad er en tilgængelighedsrevision 

Ved en tilgængelighedsrevision kvalitetssikres projektet mht. tilgængelighed for personer med 

funktionsnedsættelser. Der foretages en systematisk granskning af evt. barrierer og 

uhensigtsmæssige forhold, som kan medføre forringet tilgængelighed. Derudover foretages der en 

besigtigelse af området. Projektet gennemgås ud fra behovet for alle grupper af personer med 

funktionsnedsættelser, den nyeste viden på området samt vejreglerne, og der udarbejdes forslag til 

løsninger, som kan øge tilgængeligheden. 

Figur 6.1 Måling af rampehældning på en besigtigelse. 

Tilgængelighedsrevision er ikke ensbetydende med en godkendelse af projektets tekniske kvalitet 

som sådan, men omfatter kun en vurdering af de tilgængelighedsmæssige konsekvenser. Øvrige 

forhold i projektet, som f.eks. trafiksikkerhed, granskes ikke, men bør afdækkes på anden vis, f.eks. 

gennem en trafiksikkerhedsrevision. 

Såvel tilgængeligheds- som trafiksikkerhedsrevision skal ses som tilbud til vejsektorens parter. 

Revisionssystemerne kan sikre at projekter lever op til de krav og forventninger, som samfundet og 

trafikanterne stiller til nyanlagte og renoverede vejanlæg. Beslutningen om hvorvidt der skal 

udføres tilgængelighedsrevision og/eller trafiksikkerhedsrevision, samt i hvilken rækkefølge 

de i givet fald bør ske, påhviler vejprojektets bygherre. 

Samtidig skal det understreges, at selvom en tilgængelighedsrevision ikke specifikt omfatter 

trafiksikkerhedsmæssige forhold, må den på ingen måde udmunde i løsningsforslag eller 

anbefalinger, der kan være til skade for trafiksikkerheden. 

Ekstern tilgængelighedsrevision 

En tilgængelighedsrevision bør gennemføres som en ekstern revision. Med dette menes, at revisor 

ikke er tilknyttet den projektorganisation (f.eks. rådgivningsvirksomhed), som forestår 

udarbejdelsen af projektet. Formålet hermed, er at sikre revisors uvildighed i forhold til projektet. 

110 JANUAR 2013


6.1.2 Hvem kan foretage en tilgængelighedsrevision? 

En tilgængelighedsrevision skal gennemføres af en eller flere uddannede tilgængelighedsrevisorer. 

Revisoren skal være uafhængig i forhold til projektet og uvildig i forhold til projekterende. 

Ved en tilgængelighedsrevision må revisoren ikke deltage i projekteringen - eller på nogen måde 

være tilknyttet den afdeling, som forestår udarbejdelsen af projektet. Desuden skal revisoren ikke 

afveje tilgængeligheden i forhold til anlægsøkonomi, fremkommelighedshensyn, mv. - det er en 

opgave for bygherren og den projekterende. 

Revisorernes uafhængighed er et centralt princip i metoden. En tilgængelighedsrevisor 

skal desuden ikke sætte spørgsmålstegn ved et projekts berettigelse, men alene belyse dets 

tilgængelighedsmæssige konsekvenser og tilstræbe, at projektet med de givne forudsætninger 

bliver så tilgængeligt som muligt. 

Det er nødvendigt, at en tilgængelighedsrevisor er beskæftiget med og har erfaring med 

tilgængelighed i det udendørs miljø. Desuden bør en revisor have viden om projektering og anlæg 

af trafikarealer. En tilgængelighedsrevisor er desuden forpligtiget til at holde sin viden ajour. 

Herudover skal vedkommende have gennemført en uddannelse og bestået eksamen som 

tilgængelighedsrevisor. På Vejdirektoratets hjemmeside www.vejsektoren.dk findes en liste over 

uddannede tilgængelighedsrevisorer. 

En vejbestyrelse kan fastlægge, at en tilgængelighedsrevision skal foretages på Trin 1 til Trin 5, af 

lokale system- eller projekthensyn, skal foretages af den samme revisor. 

6.1.3 Hvornår gennemføres en tilgængelighedsrevisionen? 

Når projekter skal revideres er der som regel forhold, som bør påtales meget tidligt i 

projektforløbet, hvis de skal kunne indarbejdes. Det drejer sig f.eks. om forhold, der afhænger af 

principielle beslutninger mht. hvilke løsninger, der lægges til grund for den videre projektering og 

som efterfølgende er meget vanskelige at omgøre. Det kan f.eks. være valg mellem forskellige vej- 

eller krydsudformninger, eller overordnede principper for indretning af trafikterminaler 

o. lign. 

Omvendt er der også forhold, der kræver, at projektet har en relativ stor detaljeringsgrad, før man 

kan vurdere og tage stilling til dem, og som derfor først bør behandles sent i projektforløbet. Det 

kan f.eks. være valg af materialer, kotemæssige forhold og den nøjagtige placering af inventar. 

Derfor er det som regel en fordel, hvis tilgængelighedsrevision gennemføres flere gange i 

projektforløbet. For at tage højde for dette er tilgængelighedsrevision opdelt i en række 

revisionstrin, der tager udgangspunkt i de almindelige projekterings- og udførelsesfaser. Man kan 

vælge at udføre tilgængelighedsrevision på alle trin eller på enkelte af dem afhængig af projektets 

størrelse og kompleksitet. Trin, faser og krav til baggrundsmateriale er beskrevet i afsnit 0. 

Terminologien er den samme som benyttes ved trafiksikkerhedsrevision. 

JANUAR 2013 111


6.2 REVISIONSTRIN 

I de følgende afsnit beskrives eksempler på problemstillinger og dele af projekter, som kan være 

indeholdt i en tilgængelighedsrevision. Herudover indeholder de tjeklister, der er vedlagt som bilag 

til håndbogen, detaljerede beskrivelser af væsentlige problemer og situationer, som kan påvirke 

tilgængeligheden i et vejprojekt for hvert trin og for forskellige projekttyper. Hverken eksemplerne 

i de følgende afsnit eller tjeklisterne, er dog fuldstændigt dækkende i forhold til alle situationer, 

men angiver mulig eksempler på problemstillinger. 

Figur 6.2 Oversigt over revisionstrinene. 

112 JANUAR 2013


6.2.1 Trin 1 – Plan og idéoplæg 

I planlægningsfasen gennemgås region-, kommune-, lokalplaner, trafikale handlingsplaner samt 

idéoplæg for: Arealudlæg til og overordnet indretning af fodgængerområder, hvilemuligheder, 

adgangsforhold, parkeringsmuligheder og kollektiv trafikbetjening. Herudover kontrolleres det, 

om der er taget højde for alle aktuelle brugergrupper. 

Granskningsmaterialet bør indeholde: 

Brugererfaringer fra alle relevante brugerorganisationer 

Handlingsplaner 

Kommuneplan/regionsplan der viser relevante rejsemål i forhold til projektet 

Situationsplan der viser indretningen af fodgængerområder, herunder belægning 

Oversigtplaner der viser sammenhængen mellem projektområde og det omkring liggende. 

Tilgængelighedsrevisoren skal ikke sætte spørgsmålstegn ved projekteringsgrundlaget eller 

revurdere strategiske spørgsmål. Revisionen skal belyse tilgængeligheden i det projektgrundlag der 

foreligger. 

Problem: 

Overgang er anlagt skævt og 

uden støttepunkt 

Løsning: 

Fodgængerfelt anlægges, så det 

ligger vinkelret på fortovet. 

Derudover bør der anlægges 

en midterhelle som 

støttepunkt 

Problem: 

Stor omvej for gangbesværede 

personer. 

Løsning: 

Det anbefales at etablere en 

trappe, som vil mindske 

af brugerne 

Figur 6.3 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 1. 

gangafstanden for størstedelen 

JANUAR 2013 113


6.2.2 Trin 2 - Skitseprojekt 

I forslagsfasen gennemgås skitseprojektet for f.eks.: Gangbanebredder, mulighed for at etablere 

ledelinjer og opmærksomhedsfelter, krydsningsmuligheder, handicapparkering (antal, placering, 

bredder og belægning), ramper og trapper (stigning, placering og bredder), principper for valg og 

placering af inventar, skiltning, beplantning, belysning og belægning samt muligheder for 

trafikantinformation. 


Eventuelt tidligere tilgængelighedsrevisioner, med tilhørende svar 

Brugerbehovsanalyse 

Situationsplaner, inventar 

Belægningsplan 

Skilteplan 

Beplantningsplan 

Belysningsplan. 

Problem: 

Der mangler støttepunkt til 

krydsende fodgængere 

Løsning: 

Det anbefales at anlægge en 

midterhelle som støttepunkt 

Problem: 

Der mangler generelt 

ledelinjer og opmærksom- 

hedsfelter i hele projektet 


114 JANUAR 2013


6.2.3 Trin 3 - Detailprojekt 

I projektfasen gennemgås detailprojekt og evt. udbudsmateriale, inden det færdiggøres, for: 

Materialer (jævnhed og overflade), ledelinjer og opmærksomhedsfelter, længde- og tværfald, 

kantstenslysning samt kantstensafgrænsning på strækninger, krydsningsmuligheder (hældninger, 

lysning og markering), belysningsniveau, afstand til inventar, skiltning og beplantning, samt 

foranstaltninger i forhold til personer med funktionsnedsættelser, mens anlægsarbejdet pågår. 


Eventuelt tidligere tilgængelighedsrevisioner, med tilhørende svar 

Brugerbehovsanalyse 

Situationsplaner, inventar 

Belægningsplan 

Skilteplan 

Beplantningsplan 

Belysningsplan 

Koteplan 

Afmærkningsplan under ombygning/anlæg. 


Problem: 

Der mangler opmærksomhedsfelt 

ved det øverste trin af trappen for 

at markere trappen for blinde og 

svagsynede 

Løsning: 

Det anbefales at anlægge et 

opmærksomhedsfelt med en bredde 

på 90 cm i hele trappens bredde 

Problem: 

Der er for lille et manøvreareal 

på gangbanen i svinget, hvilket 

gør det svært for mennesker med 

at komme rundt i svinget 

Løsning: 

Der bør være et frit manøvre- 

areal på min. 1,3 mx1,3 m før 

og efter svinget 


JANUAR 2013 115


6.2.4 Trin 4 - Ibrugtagning 

Når udførelsen af anlægget er delvist påbegyndt gennemgås det om fodgængerarealer omkring 

udgravninger o. lign er tilstrækkeligt afmærket og afspærret samt om evt. anviste ruter for 

fodgængere er fri for risikoelementer eller barrierer. 

Herudover granskes udførelse af f.eks. ramper, nedsænkede kantsten, gangbanebelægninger o. 

lign. Derved kan evt. fejl opfanges tidligt under udførelsen og udbedres i forbindelse med 

afsluttende arbejder. Samtidig undgås gentagne fejltagelser ved den resterende entreprise og evt. 

efterfølgende etaper. 

Efter anlægget er udført gennemgås det umiddelbart inden ibrugtagelsen mht. om: 

Fodgængerarealer er fri for forhindringer og udformet med jævne belægninger. Om der er 

naturlige ledelinjer, eller om særligt anlagte ledelinjer og opmærksomhedsfelter er anlagt 

konsekvent og ikke ender ”blindt”. Samtidig sikres det, at ramper og nedsænkede kantsten er 

udført korrekt og ved et tilstrækkeligt antal krydsningspunkter samt om inventar og vejudstyr er 

placeret hensigtsmæssigt. 

Orientering af personer med funktionsnedsættelser kan have stor betydning for deres brug af 

anlægget. Især blinde og personer med nedsat syn har behov for information om og evt. afprøvning 

af den nye udformning, da de skal lære betydningen af f.eks. særlige ledelinjer, 

opmærksomhedsfelter og lydsignaler. Denne opgave påhviler bygherren, men revisoren bør i 

forbindelse med ibrugtagning kontrollere, hvorvidt denne opgave er udført. Hvis ikke det er 

tilfældet, bør revisoren påpege dette i revisionsrapporten. 

Problem: 

Chaussésten kan ikke bruges 

som opmærksomhedsfelt. Især 

ikke når de omkringliggende 

arealer er kløvede chaussésten 

Løsning: 

Det anbefales at anlægge et 

opmærksomhedsfelt med 

knopper. 

Problem: 

Der mangler opmærksom- 

hedsfelt ved trappen, samt 

farvekontrast på trinene 

Løsning: 

Der bør anlægges 90 cm 

bredt opmærksomhedsfelt, 

samt kontrastfarve på trinene 


116 JANUAR 2013


6.2.5 Trin 5 - Overvågning 

I driftsfasen foretages en gennemgang af eksisterende anlægs funktionalitet i forbindelse med 

vejarbejder, ombygninger og midlertidige omlægninger. 

Blandt andet undersøges det om: 

De nødvendige foranstaltninger, mens arbejdet pågår (afspærringer, 

skiltning, mv.), ikke er til gene eller fare for personer med funktionsnedsættelser 

(specielt blinde og personer med nedsat syn) 

Anlægget opfylder de nødvendige krav i forhold til tilgængelighed, når 

det retableres 

Der kan opnås yderligere forbedringer gennem mindre ændringer af anlæggets 

udformning, når det retableres. 

Herudover kan der foretages enkeltstående eller periodiske gennemsyn af eksisterende anlæg med 

henblik på at kortlægge evt. barrierer. Et sådant gennemsyn kan efterfølgende benyttes som 

grundlag for udarbejdelse af forslag til renovering eller forbedring af det eksisterende anlæg. 

Problem: 

Knopfliser lagt forkert. 

Formodentligt efter lednings- 

arbejde. 

Løsning: 

Det anbefales at oplyse driften 

om brugen af knopfliser. 

Knopfliser skal ligge i et ”L” 

Figur 6.7 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 5. (Den anbefalede løsning er ikke 

gældende med de nye anbefalinger, der skal i stedet etableres retningsfelt). 

JANUAR 2013 117


6.3 PRINCIPPER OG ROLLEFORDELING 

6.3.1 Hvilke parter er der i en revision 

En tilgængelighedsrevision bør forløbe i et samspil mellem 4 adskilte parter, der har 

foruddefinerede roller på faste stadier i forløbet. De parter, hvis roller og ansvarsområder som 

indgår i revisionsarbejdet er beskrevet i det følgende: 

Bygherre/driftsherre 

- Bestiller og finansierer projektet. 

- Er ansvarlig for projektets forudsætninger og gennemførelse af brugerbehovsanalyser 

- Fastlægger at der foretages en tilgængelighedsrevision af projektet 

- Afgør uenigheder mellem den projekterende og revisor 

- Bygherre afgør, om der skal foretages en behovsanalyse, herunder inddragelse af 

brugergrupperne 

Projekterende 

- Udarbejder projektet i overensstemmelse med forudsætningerne 

- Er ansvarlig for bestilling og gennemførelse af revisionen, og for at ændre projektet i 

overensstemmelse med revisionens anbefalinger 

- Skal i tilfælde af uenighed forelægge sagen for bygherren til afgørelse 

Tilgængelighedsrevisoren 

- Gransker projektet 

- Besigtiger lokalitet 

- Påpeger barrierer og problemer mht. tilgængelighed i projektet 

- Beskriver eventuelle løsningsforslag 

- Erklærer revisionen for afsluttet 

Brugerorganisationer, f.eks. ældreråd og kommunale handicapråd 

- Medvirker til at afdække lokale behov og problemstiller som grundlag 

- Orienteres om revisionens resultat under afhandling 

- De skal ikke tage stilling til den konkrete projektudformning 

Figur 6.8 De involverede parter i en tilgængelighedsrevision. 

118 JANUAR 2013


Bygherres rolle og ansvar 

Bygherren er den, som bestiller projektet hos den projekterende, og som betaler og ejer det 

bestilte projekt. Det er bygherren, eller dennes repræsentant (f.eks. en bygherrerådgiver), der 

definerer projektets forudsætninger og som herigennem fastlægger, at der skal gennemføres en 

ekstern tilgængelighedsrevision af projektet. 

Private bygherrer kan ikke tilsidesætte godkendende myndigheders vilkår for udførelse af et 

projekt, herunder krav om gennemførelse af en tilgængelighedsrevision. 

Bygherren har ansvaret for, at der i de indledende projektfaser gennemføres en 

brugerbehovsanalyse, hvor de lokale brugerorganisationer kan bidrage med at identificere lokale 

behov og problemstillinger for personer med funktionsnedsættelser. I tilfælde af uenighed mellem 

den projekterende og tilgængelighedsrevisoren træffer bygherren afgørelsen. Bygherren får 

forelagt uenigheden og meddeler skriftligt sin beslutning til den projekterende og revisoren. Ved 

revision på trin 5 (drift) varetages denne rolle af driftsherren. 

Projekterendes rolle og ansvar 

Den projekterende er den organisation, afdeling eller det firma, der forestår udarbejdelsen af 

projektmaterialet i overensstemmelse med de forudsætninger, som er fastlagt af bygherren. Den 

projekterende har ansvaret for at tilgængelighedsrevisionen bestilles og gennemføres samt, at de 

nødvendige projektændringer gennemføres ud fra revisorens anbefalinger og/eller bygherrens 

afgørelser. 

Den projekterende har ansvaret for at revisionsgrundlaget, det vil sige det materiale, som ligger til 

grund for tilgængelighedsrevisorens granskning, er fyldestgørende i forhold til forudsætningerne og 

projektets stade. Udover projektmaterialet bør revisionsgrundlaget også omfatte resultatet af 

brugerbehovsanalysen. Se afsnit 0 for hvilket tegningsmateriale, der bør indgå i de forskellige 

revisionstrin. 

Den projekterende skal desuden tage stilling til revisionskommentarerne, og skal forelægge evt. 

uoverensstemmelser mellem projekterende og revisor for bygherren til afgørelse. I driftsfasen er 

det den pågældende vejbestyrelses driftsorganisation, som har ansvaret for, at der gennemføres 

revision på trin 5 af vedligeholdelses- og ombygningsarbejder, samt at revisionens resultat 

meddeles til driftsherren. 

Revisors rolle og ansvar 

Tilgængelighedsrevisoren er den uafhængige person der gransker projektmaterialet. Revisoren har 

ansvaret for at gennemgå hele revisionsgrundlaget ud fra den bedste viden om tilgængelighed og 

ud fra alle grupper af personer med funktionsnedsættelser. Dette gøres blandt andet ud fra en 

besigtigelse af det områder, der revideres. 

Revisoren skal påpege alle forhold, som kan give anledning til forringet tilgængelighed i form af 

beskrivelser, der omfatter begrundelse af problemet samt forslag til afhjælpning/forbedring. 

Tilgængelighedsrevisoren kontrollerer om de standarder og normer vedr. tilgængelighed, som 

blandt andet er indeholdt i vejreglerne, er overholdt. At der er sammenhæng i mellem de enkelte 

løsninger, således at alle brugere gives mulighed for at foretage en sammenhængende rejse 

mellem alle relevante mål. Desuden skal revisoren kontrollere om de lokale brugerbehov, som er 

fastlagt i brugerbehovsanalysen, er tilgodeset. Herudover skal revisoren påpege evt. muligheder for 

JANUAR 2013 119


at skabe yderligere forbedringer, som kan etableres inden for projektets rammer, f.eks. ved en 

ændret udformning eller et alternativt materialevalg, også selv om disse ikke er fastsat i 

vejreglerne. 

Brugernes rolle 

Inden projektet udarbejdes bør brugerorganisationer og -råd, f.eks. lokale handicapråd og lokal 

ældreråd samt den lokale afdeling af Danske Handicap Organisationer, medvirke til at afdække 

lokale brugergruppers behov gennem en brugerbehovsanalyse. Behovsanalysen, som forestås af 

bygherren, skal omfatte alle relevante brugergrupper, det være personer med funktionsnedsættelser, 

ældre, børn, mv. Ud over kontakt og interview med ældre- og handicaporganisationerne 

samt de lovbefæstede ældreråd og handicapråd, som bør findes i enhver 

kommune, kan også skoler, institutioner, ældrecentre og det lokale politi inddrages i analysen. 

Resultatet af behovsanalysen bør indgå som en del af grundlaget for tilgængelighedsrevisionen. 

Revisoren kan overvære et sådant møde, men må ikke deltage i mødet som en part. Revisoren må 

ikke egenhændigt tage kontakt til de lokale brugerorganisationer, dette påhviler bygherren. 

Hvis dette ikke foreligger, skal revisoren gøre bygherren og den projekterende skriftligt 

opmærksom herpå, og opfordre til at brugerbehovsanalysen gennemføres inden revisionen 

iværksættes. Det kan f.eks. ske gennem et møde mellem bygherren, den projekterende og de 

lokale brugerorganisationer. En høring under udarbejdelse af projektet kan ske hos lokaludvalget, 

hvor det lokale handicapråd er repræsenteret. 

Såfremt brugerbehovsanalysen ikke foreligger eller gennemføres, skal revisoren anføre dette i 

revisionsrapporten. Ved selve tilgængelighedsrevisionen (og ved projekteringen), skal lokale 

brugerorganisationer ikke tage stilling til den konkrete, fysiske udformning. Det skyldes, at lokale 

tillidsfolk og brugergrupper ikke altid har den fornødne uddannelse eller baggrundsviden til at 

varetage alle brugergruppers behov. Revisorens anbefalinger bør derfor altid tage udgangspunkt i 

anvisninger, der bygger på velafprøvede og godkendte standardløsninger. Derved kan det sikres, at 

projektets udformning giver den fornødne tilgængelighed for alle berørte grupper. 

I forbindelse med revisionens afhandling anbefales det, at brugerorganisationerne orienteres om 

revisionens resultat. Dette kan f.eks. ske gennem kopi af revisionsrapport og øvrig dokumentation 

under afhandlingen, eller på et orienterende møde mellem bygherre og brugereorganisationer, når 

revisionen er afsluttet. Herved opnår brugerorganisationer indsigt i de løsninger som gennemføres, 

og muligheden for fremtidig dialog fremmes. 

Figur 6.9 Diagram over projektforløb forud for en tilgængelighedsrevision. 

120 JANUAR 2013


6.4 REVISIONSPROCEDURE 

De principper og den rollefordeling mellem projektets parter, som er beskrevet i forrige afsnit, 

udgør et væsentligt grundlag for revisionsprocessen. På baggrund af disse, vil en tilgængelighedsrevision 

kunne forløbe efter de procedurer, som er beskrevet i de følgende delafsnit og illustreret 

på Figur 6.10. 

For at give et samlet overblik over processen - fra projektstart til revisionens afslutning - er 

projektforløbet forud for en revision også beskrevet summarisk og illustreret i Figur 6.10. 

Figur 6.10 Diagram over revisionsprocessen med rollefordeling og ansvarsområder for hver af de 

faser, som indgår på et vilkårligt revisionstrin. 

JANUAR 2013 121


Tilgængelighedsrevision er en formel proces, som bør dokumenteres med dokumenter og 

mødereferater. Alle revisionens kommentarer og efterfølgende afgørelser bør være skriftlige. 

I praksis kan de anbefales at tage uformel kontakt undervejs for at forebygge misforståelser og 

afbøde eventuelle konflikter. 

6.4.1 Projektstart 

Inden projekteringen iværksættes fastlægger bygherren eller dennes repræsentant 

forudsætningerne for projektet, herunder at vejbestyrelsens målsætninger mht. tilgængelighed 

skal være opfyldt. Efterfølgende bestilles projektet hos den projekterende. 

Desuden foranlediger bygherren, at der gennemføres en brugerbehovsanalyse, hvori lokale behov 

og problemstillinger behandles. Dette kan f.eks. gøres via en følgegruppe med repræsentanter fra 

blandt andet handicap- og ældreorganisationer, politi, skoler, mv., eller via lokalt nedsatte 

handicap- og ældreråd. 

Brugerbehovsanalysen bør blandt andet omfatte lokalisering af ældre- og børneinstitutioner samt 

evt. handicapboliger, vigtige overordnede mål, f.eks. trafikterminaler, større institutioner og 

butikker, vigtige hovedruter samt problematiske krydsningspunkter. 

6.4.2 Projektering 

Den projekterende udarbejder projektmaterialet på baggrund af brugerbehovsanalysen og de 

øvrige forudsætninger. 

6.4.3 Bestilling 

Den projekterende kontakter en tilgængelighedsrevisor og der indgås en aftale om 

tilgængelighedsrevision af projektet. Det er den projekterende, der har initiativet, uanset om 

revisoren er valgt af den projekterende selv, eller er udpeget af bygherren. Bestillingen kan evt. 

foretages ved hjælp af en rekvisition, ligesom de nærmere omstændigheder kan bekræftes i en 

skriftlig aftale. Hertil kan f.eks. benyttes det vejledende aftaleskema og revisionsskemaet, der er 

vedlagt håndbogen som afsnit 10. 

Dernæst samler den projekterende revisionsgrundlaget og sender dette til revisoren. 

Revisionsgrundlaget skal som minimum omfatte: 

En kort projektbeskrivelse 

Redegørelse for projektets forudsætninger 

Alle væsentlige tegninger (oversigtsplaner, kote-, belægnings-, inventar-, beplantnings- og 

skilteplaner, signalplaner samt evt. tværsnit) 

Tidligere revisionsrapporter 

En redegørelse for projekteringsændringer siden foregående revision 

Resultatet af brugerbehovsanalysen. 

Inden granskningen påbegyndes, påhviler det revisoren at orientere sig i materialet og kontrollere, 

om alle nødvendige oplysninger er til rådighed. Hvis revisoren har behov for supplerende 

oplysninger indhentes disse hos den projekterende. 

122 JANUAR 2013


6.4.4 Granskning 

Tilgængelighedsrevisoren gennemgår projektmaterialet og foretager en besigtigelse. Som hjælp til 

gennemgangen benyttes relevante checklister for pågældende revisionstrin og projekttype. 

Problematiske dele af projektet udpeges og markeres på tegningerne. De fundne problemområder 

struktureres og kommenteres skriftligt i et udkast til revisionsrapport. 

På dette sted i processen kan det anbefales, at revisoren kontakter den projekterende for at sikre, 

at projektet og dets forudsætninger opfattes ens. Derved kan misforståelser undgås. 

6.4.5 Tjeklister 

Som hjælp til granskningen kan benyttes relevante tjeklister for pågældende revisionstrin 

projekttype. Det bemærkes, at tjeklisterne ikke er fuldstændigt dækkende for alle forhold med 

tilgængeligheds relevans. Det er op til revisoren at sikre, at alle relevante forhold inddrages. 

Revisionen er ikke lig med en afkrydsning af tjeklisterne, men tjeklisterne kan anvendes i slutningen 

af granskningen som kontrol af, at vigtige sikkerhedsmæssige forhold ikke er udeladt af 

vurderingen. 

6.5 REVISIONSRAPPORT 

Problematiske dele af projektet identificeres og markeres på f.eks. tegninger. De fundne problemer 

beskrives, struktureres og dokumenteres skriftligt. 

Revisionen bør normalt ikke genoptage en diskussion, som allerede er afgjort - f.eks. ved 

bygherrens mellemkomst - på et tidligere trin, med mindre der siden sidste revision er foretaget 

projektændringer, der på ny gør diskussionen relevant, eller tilgængelighedsproblemer er af et 

sådant omfang at ændringer nødvendigvis bør genovervejes. 

Revisionskommentarerne bør struktureres i flere niveauer: 

Generelle kommentarer, som omfatter forhold der gælder for projektet som helhed. 

Specifikke kommentarer, som omfatter forhold, der er gældende for bestemte dele af projektet. 

Hvert punkt under ovenstående afsnit er yderligere inddelt i problemer, løsninger og 

bemærkninger. 

Problemer 

Er forhold i projektet som kan dokumenteres at: 

Medføre egentlige barrierer eller væsentlige uhensigtsmæssigheder for personer med 

funktionsnedsættelser 

Stride mod gældende normer og vejledninger i vejreglerne eller mod nyeste viden vedr. 

tilgængelighed for alle. 

Problemer bør føre til ændringer af projektet, der kan eliminere eller mindske problemet. 

JANUAR 2013 123


Løsningsforslag 

Til hvert problem skal der beskrives et forslag, som kan afhjælpe problemet eller alternativt 

mindske de tilgængelighedsmæssige konsekvenser heraf. 

Bemærkninger 

Vedrører forhold, som: 

Vurderes at medføre uhensigtsmæssigheder eller forringet komfort for personer med 

funktionsnedsættelser 

Kan forbedres yderligere mht. tilgængelighed i den videre projektering og anbefales 

gennemført i en efterfølgende projektfase eller udførelsesetape 

Ligger udenfor entreprisegrænsen, men som ved udbedring kan øge tilgængeligheden til 

projektet. 

Anbefaling 

Til hver bemærkning skal der beskrives en anbefaling, som kan hjælpe til at forbedre de 

konstaterede problemer. 

Løsningsforslagene bør illustreres ved hjælp af overordnede skitser, men det er ikke revisorens 

opgave at projektere forbedringerne, det påhviler den projekterende. 

Det bedste forslag til hvert problem beskrives og begrundes i det endelige udkast til 

revisorrapporten, som efterfølgende kvalitetssikres i henhold til revisorens eget KS-system. 

Derefter rettes rapporten endeligt, underskrives af revisoren, og afleveres til den projekterende 

med kopi til bygherren. 

6.5.1 Revisionsindhold 

Revisionsrapporten bør indeholde en kort præcis beskrivelse af: 

Anledning - baggrund for revisionen, projektets titel, afgrænsning og revisionstrin, hvem 

der er revisor, bygherre, projekterende samt om der tidligere har været gennemført 

tilgængelighedsrevision (og/eller trafiksikkerhedsrevision) 

Revisionsgrundlag - tegningsmateriale og notater med titel og datering, resultat af 

brugerinddragelse (henvisning til notat, referat eller lign.) samt dato for besigtigelse 

Revisorens kommentarer - problemer med tilhørende løsningsforslag og bemærkninger 

med tilhørende anbefalinger 

Bilag - fotos, markerede problemsteder på tegninger og principskitser 

Revisionspåtegning - med revisorens underskrift, når revisionen er erklæret afsluttet. 

124 JANUAR 2013


Firma Projektnavn - trin 3 

1. Indledning 

I forbindelse med projektering af Stibroen over metrobanen ved Flintholm Station i Frederiksberg Kommune har FIRMANAVN 

anmodet firmaet REVISIONSFIRMA om at foretage en tilgængelighedsrevision af rampeanlægget samt det omkringliggende 

landskab. 

Projektet er udarbejdet af FIRMANAVN i 2011. 

Dette notat indeholder tilgængelighedsrevisionen af rampeanlægget samt det omkringliggende landskab. 

Anlægget er en privat have, som ejes af BYGHERRE, som kan benyttes som adgangsvej til broen over metroen. 

1.1 Revisionsprocessen 

Revisionen er gennemført på trin 3 (detailprojektniveau) efter de principper og retningslinier, som er beskrevet i vejreglen 

Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed (dec. 2003), samt vejledningerne i den vejregelforberedende rapport 

”Nye tilgængelighedsløsninger” (juni 2010) fulgt. 

Revisionen omfatter en kvalitetsmæssig granskning af alle forhold i projektet der vedrører tilgængelighed for alle. 

Granskningen omfatter ikke andre projektmæssige forhold og bindinger, som f. eks. økonomi, interessentaftaler, æstetik, 

etc. 

Ved trin 3 revision gennemgås alle materialerne og konstruktionen i projektet med henblik på tilgængelighed. I revisionen 

ses på materialer, ledelinjer og opmærksomhedsfelter, gradienter og tværfald, kantstenslysning inkl. 

kantstensafgrænsning på strækninger, krydsningsmuligheder (hældninger, lysning og markering), belysningsniveau, 

afstand til inventar, skiltning og beplantning. 

Revisionen er gennemført af tilgængelighedsrevisor REVISORNAVN. 

Der er foretaget besigtigelse af LOKALITET DATO, i DAGSLYS OG TØRT VEJR. 

Der foreligger revision af LOKALITET, som ligeledes er udført af REVISORNAVN, og eventuelle problemer 

og bemærkninger der stadig er aktuelle, er medtaget i revisionen. 

1.2 Afslutning af revisionstrin 

Afslutning af revisionens trin 3 (denne rapport) forudsætter, at projekterende FIRMANAVN, på baggrund af revisionsrapportens 

anbefalinger, skriftligt beskriver, hvilke projektændringer denne revision giver anledning til. Se endvidere afsnit 3, 

revisionsafhandling bagerst i denne rapport. 

Figur 6.11 Eksempel på anledning. 

JANUAR 2013 125


6.5.2 Afhandling 

På baggrund af revisionsrapport tager den projekterende stilling til hvert af de påpegede problemer 

og hver bemærkning, herunder om revisorens løsningsforslag følges eller om problemet afhjælpes 

på anden vis. I den forbindelse anbefales det at holde et møde med deltagelse af den 

projekterende og revisoren, hvor det kan afklares om der er uenighed om problemerne og hvilke 

ændringer der skal gennemføres. 

Ved eventuelt uenig påhviler det den projekterende skriftligt (med kopi til revisor) at gøre 

opmærksom på uenigheden, og anmode bygherren om at træffe en afgørelse. Bygherren 

underretter skriftligt (med kopi til revisor) den projekterende om afgørelsen. 

Når bygherrens afgørelse foreligger, beskriver den projekterende de vedtagne ændringer i 

projektet i et notat eller brev, som fremsendes til bygherren og tilgængelighedsrevisoren. Såfremt 

der er tale om væsentlige ændringer af projektet, kan det føre til at revisionen gentages for de 

ændrede dele af projektet efter samme procedure. 

Når revisionen er gennemført på de trin, som er aftalt ved bestillingen, og der foreligger den 

fornødne, skriftlige dokumentation, erklærer tilgængelighedsrevisoren revisionen for afsluttet. 

Dette sker i form af en revisionspåtegning. Det er således revisoren (og ikke den projekterende 

eller bygherren) der formelt afslutter tilgængelighedsrevisionen. 

6.5.3 Revision på næste trin 

Når et projekt skal revideres på næste trin i projektforløbet, starter revisionen blot med en ny 

bestilling, når den projekterende har bearbejdet og detaljeret projektmaterialet yderligere. 

Når der foretages revisioner af projektet på forskellige trin, må det anbefales at benytte samme 

revisor på alle trin. Derved har revisoren større indsigt i projektets forudsætninger, og tidligere 

afgjorte forhold, hvorom hverken revisoren eller den projekterende bør genoptage diskussioner, 

med mindre der siden sidste revisionstrin er foretaget ændringer, som på ny gør diskussionen 

relevant. 

126 JANUAR 2013


7 

ORDFORKLARING 

Akustiske signaler: Signaler, der ved hjælp af lyd vejleder mennesker, som er blinde eller 

stærkt svagsynede over 

vejen. 

Belægningsskift: Belægning, der har en visuelt og en overflade struktur, der adskiller 

sig fra den øvrige belægning. 

Bordursten: Aflange, jævne og skridsikre granitfliser, der ofte bliver brugt i 

gangzoner og i overkørsler ca. 30 cm bred. 

Chaussésten: Lille kubisk granitbrosten i målene 75-120 mm. Ofte med 

ujævn overflade. 

Gangbane: Sammenhængende belægningsbånd med en plan og skridsikker 

belægning, den bør friholdes for forhindringer. 

Inventar: F.eks. skraldespande, belysning, cykelstativer, læskærme, postkasser 

m.m. 

Inventarzone: Et afgrænset område i gangarealet hvor skraldespande, skilte og 

andet bør anbringes. 

Jetbrændte: En overfladebehandling, der giver granitsten en skridhæmmede 

overflade. For at opnå en skridhæmmede overflade er det kun overflader, 

der er savskårne, som jetbrændes. 

Ledelinje: Belægningsbånd med en taktil overflade, som markerer 

gangretningen på fortove. Bør have en farve som står i kontrast til 

omgivelserne. 

Læskærm: En overdækket busventeplads. 

Nul kant: Der er niveaufrit mellem cykelsti/kørebane eller kørebane/fortov, dette 

gøres enten ved hjælp af kombiramper eller udvendige ramper, som 

anlægges med en hældning på 1:10. 

Opmærksomhedsfelt: Et felt med taktil belægning i gangretningen, der kan lette 

orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. 

Overkørsel: Et sted hvor en sidevej eller port krydser fortovet i en belægning, 

som er i niveau med fortovet. 

Reguleret overgang: En overgang hvor den kørende trafik har vigepligt for den gående 

trafik, f.eks. fodgængerfelt eller overkørsel. Kan være signalreguleret. 

Markeres med opmærksomhedsfelt. 

Retningsfelt: Et felt med taktile ribber, der angiver retningen på tværs af et 

fodgængerfelt eller til et busstoppested 

JANUAR 2013 127


Savskårne: Gennemskåret chaussésten med en helt jævn overflade, som dog ikke er 

tilstrækkelige skridhæmmede, hvis ikke de bliver jetbrændte. 

Stokhuggede granitfliser: Giver typisk en jævn overflade. Stokhuggede granitfliser må ikke 

forveksles med stokhuggede chaussésten. 

Taktil belægning: Belægning med en markant overfladestruktur, som bruges til at 

hjælpe synshandicappede med at orientere sig. 

Ureguleret overgang: En overgang, hvor fodgængertrafikken har vigepligt for den kørende 

trafik. Markeres ikke med opmærksomhedsfelt. 

128 JANUAR 2013


8 

LITTERATURHENVISNING 

Vejregler for Byernes trafikarealer 

Vejdirektoratet 

Vejregler for afmærkning med færdselstavler, 


Vejregler for afmærkning på kørebanen, 


Vejregler for afmærkning ved vejarbejder, 


Vejregler for kollektiv trafik på veje 


Vejregler for trafikterminaler 


Vejregler for vejbelysning 


Veje og stier i åbent land, 


Vejregler for vejsignaler 

Vejdirektoratet - Vejregelrådet 

Bygningsnære Udearealer, tjeklister for tilgængelighed 

Gangstier og adgangsveje 

SBI, Maj 2011 

Test af nye tilgængelighedsprincipper for fodgængerfelter 

SBI, Evalueringsrapport, Oktober 2011 

Nye tilgængelighedsløsninger 

Vejdirektoratet - Vejregelrådet, Juni 2010, Vejregelforberedende rapport 

SBi Anvisning 230 til Bygningsreglementet, udgave 2, www.anvisninger.dk 

SBi, Oktober 2011 

Tjeklister for tilgængelighed, sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister 

SBI, December 2010 

Bygningsreglementet 2010 

JANUAR 2013 129


9 

TJEKLISTER 

Til hjælp for de projekterende, og som kontrolskema for i særlig grad de nye og uerfarne revisorer, 

er vedlagt tjeklister. 

Tjeklisterne beskriver forhold og problemstillinger, der er væsentlige for en vurdering af 

tilgængeligheden på de forskellige revisionstrin og i udvalgte projekttyper. Der er tjeklister, dels 

rettet mod revisionstrinene 1-5, dels mod specifikke faciliteter og foranstaltninger. 

Afsnit Overskrift Sidetal 

9.1 Planer og idéoplæg 131 

9.2 Skitseprojekter 132 

9.3 Detailprojekter 135 

9.4 Ibrugtagning 139 

9.5 Overvågning 141 

9.6 Rastepladser 142 

9.7 Veje og stier i Åbent land 144 

9.8 Veje og stier i Byområder 145 



9.11 Signalanlæg 153 

9.12 Trafikterminaler 155 

9.13 Rekreative arealer 157 

130 JANUAR 2013


9.1 PLANER OG IDÉOPLÆG 

Sæt X Vejledning Uddybning 

Belysning af lokale brugeres behov 

Vigtige rejsemål 

Sikre udlæg til vigtige mål: 

fodgængerområder 

hvilemulighed 

adgangsvej 

parkeringsforhold 

kollektiv trafikbetjening 

Klar adskillelse af trafikantgrupper: 

fodgængere 

cyklister 

biltrafik og bustrafik 

Sammenhængende trafiksystem 

Unødvendige barrierer på veje, stier og 

rekreative arealer 

Placering af knudepunkter som sikrer, at der er 

krydsningsmuligheder i naturlige ganglinjer 

Sikre at projektet ikke vil påvirke/ændre 

eksisterende ruter for personer med en 

funktionsnedsættelse 

Brugererfaringer fra alle relevante 

brugerorganisationer (lokale ældreråd, 

og handicapråd), vil kunne bidrage til at 

afdække lokale behov, som kan 

inddrages i projektet. 

Indeholder området boliger eller 

institutioner (f.eks. ældrecentre, 

hospitaler, apoteker og lign.) 

Et ukompliceret tilgængeligt 

trafiksystem for alle brugergrupper: 

mennesker med 


blinde og personer med nedsat 

syn 

nedsat orienteringsevne 

mennesker med allergi 

Enkelte brugergrupper bør ingen steder 

udsættes for unødvendige barrierer 

Understøtter knudepunkterne brugen af 

de naturlige ledelinjer 

JANUAR 2013 131


9.2 SKITSEPROJEKTER 


Sikre at alle anbefalingerne fra sidste revision er 

blevet fulgt, og i givet fald hvorfor ikke. 

Sikre at der ikke, siden en evt. tidligere revision 

af projektet, er foretaget væsentlige 

projektændringer, som medfører at projektet 

bør revideres på det foregående trin 

Fodgængerområder 

Der bør være et sammenhængende net af 

gangbaner langs veje og på tværs af veje, stier 

og rekreative arealer 

Alle gangbaner bør friholdes for forhindringer 

Gangbanebredde bør dimensioneres efter 

forventede mødesituationer, se Figur 3.4 

Der bør være en frihøjde over 

fodgængerområder på min. 2,5 m. 

Alle fodgængerområder skal anlægges med et 

længdefald på maks. 50 ‰ 

Niveauforskelle, der medfører et større 

længdefald, skal udlignes ved hjælp af ramper, 

alternativt elevatorer 

Gangbaner skal tydeligt afgrænset fra øvrige 

arealer 

Fællesstier og delte stier bør så vidt muligt 

undgås 

På delte stier bør der være en taktil og visuel 

adskillelse af trafikantgrupper 

Orienteringsmuligheder 

Der bør være naturlige ledelinjer i alle 

gangbaner, som et alternativ kan der etableres 

ledelinjer ved hjælp af særlige taktile elementer 

Gangbaner bør så vidt muligt anlægges vinkelret 

på hinanden 

F.eks. gadeinventar, cykler, 

færdselstavler, belysning og udstillinger 

Gangbanen bør min. være 1,5 m på 

kritiske steder dog punktvis 1,0 m. 

Ved faste genstande af begrænset 

udstrækning bør frihøjden være 2,2 m. 

F.eks. cykelstier og inventarzoner 

Ellers bør det overvejes om der bør 

være fartdæmpning af cyklister og 

knallertkørere 

Taktil adskillelse kan være 3 rækker 

chaussésten. Kantsten mellem fortov og 

cykelsti letter orienteringen for blinde 

og personer med nedsat syn og øger 

trygheden for blandt andet ældre. 

Ledelinjer kan fører mennesker som er 

blinde eller stærkt svagsynede fra en 

funktion til en anden 

132 JANUAR 2013




Fodgængerfelter og stikrydsninger bør så vidt 

muligt anlægges vinkelret på kantstenen 

Gangbaner bør indrettes enkelt og konsekvent 

med jævn, fast og plan belægning 

Regulerede overgange bør udformes jvf. 4.5 

Der bør være opmærksomhedsfelter ved alle 

retningsskift, krydsninger mellem stier, 

fodgængerfelter og indgange samt andre vigtige 

steder 

Alle brugergrupper (specielt mennesker som er 

blinde, stærkt svagsynede eller som har nedsat 

orienterings- og reaktionsevne) bør kunne 

forudse, at de nærmer sig et konfliktområde 

Der bør være en inventarzone, der har den 

fornødne afstand og frihøjde mellem faste 

genstande og gangbaner 

Der bør sikres at alt inventar eller dele af det 

ikke rager ind over gangbane 

Der bør være udligningszone mellem gangbaner 

og facader 

Der bør være mulighed for at passere evt. 

kantsten med passende mellemrum langs 

vejstrækningen 

Krydsningsmulighederne bør være placeret ved 

naturlige overgange, såsom: Kryds, sideveje og 

rejsemål 

Der bør være indarbejdet udligning af 

niveauforskelle ved evt. butiksindgange mv. ved 

at belægningen reguleres 

Der bør være gode skiftemuligheder mellem de 

enkelte trafikarter på stationer, busterminaler, 

stoppesteder og parkeringspladser 

Trapper og store stigninger bør så vidt muligt 

undgås 

Ellers kan der opsættes f.eks. hegn til 

ledning af blinde og personer med 

nedsat syn? 

Undtaget ved uregulerede krydsninger 

mellem veje og stier 

Kan alt gadeinventar, vejudstyr og 

udstyr til butikker placeres inden for 

denne (alternativt uden for 

gangbanen)? 

Udligningszone skal optage 

uregelmæssigheder og fremspring 

såsom trappesten, nedløbsrør og andre 

installationer og samtidig give plads til 

eventuelle ramper 

Ved store stigninger bør der etableres 

ramper eller elevatorer 

JANUAR 2013 133




Trapper og ramper bør overholde 

vejledningerne beskrevet i afsnit 4.6 

Der bør være et tilpas antal 

handicapparkeringspladser, som er placeret så 

tæt som muligt ved det pågældende rejsemål, se 

afsnit 4.8 

Udstigningsforholdene ved parkeringspladser 

som er reserveret til handicapparkering, bør 

udformes med fast, jævn og plan belægning 

samt med fri adgang til tilstødende arealer 

Der bør placeres et busstop ved vigtige rejsemål 

Busstoppesteder bør ligge tilpas tæt ved 

fodgængerfelter 

Adgangsforholdene bør være tilgængelige for 

personer med en funktionsnedsættelse 

Der bør være hvilemulighed i form af f.eks. 

bænke med regelmæssige mellemrum (100 m) 

Opholdsarealer bør udformes, så støjgener så 

vidt muligt minimeres 

Gang- og opholdsarealer er så vidt muligt 

placeret uden for områder med ringe 

luftfornyelse og høj luftfugtighed 

134 JANUAR 2013


9.3 DETAILPROJEKTER 








Der bør være et etableret et system af 

kontinuerte gangbaner som overholder min. 

bredder 

Alle gangbaner anlagt med jævne, faste, plane 

og skridsikre belægninger 

Der bør være tilstrækkelige passage- og 

vendemuligheder for mennesker med 

bevægehandicap og barnevogne 

Alle gangbaner bør indeholde enten naturlige 

ledelinjer eller ledelinjer udført ved hjælp af 

særlige ledelinjeelementer. 

Er alle ledelinjer, naturlige såvel som særlige, 

udført som belægningsbånd med afvigende 

farve og overfladestruktur 

Opmærksomhedsfelter og retningsfelter bør 

udføres ud fra vejledende dimensioner 

beskrevet i afsnit 4.3 

Opmærksomhedsfelter bør min være 80-90 cm i 

bredden, og udformes i forhold til funktionen 

Belægningen bør vælges med henblik på, at 

hjælpe de svagsynedes orientering. 

På strækninger uden for overgangsstederne bør 

der være klar afgrænsning ved hjælp af 

kantstenslysning på hhv. 5-9 cm mod 

cykelsti og 7-12 cm mod kørebane 

Der bør være tilstrækkelige passage- og 

vendemuligheder for mennesker med 

bevægehandicap og barnevogne 

Maks. tværfald på 25 ‰ 

Midten af gangbanen er god orientering 

for blinde og personer med nedsat syn 

og friholdt for genstande i en afstand af 

mindst 0,5 m til hver side 

Taktile ledelinjer bør kunne føles med 

en stok og gennem skosålerne 

Opmærksomhedsfelter placeres ved 

fodgængerfelter, busstoppesteder, 

stikryds samt indgangspartier 

Især kontraster er nyttige, f.eks. på 

forkant af trapper, på nedsænkede 

kantsten ved fodgængerkrydsninger 

m.v. 

JANUAR 2013 135




Er gangbaner udført med fast belægning, som er 

tilstrækkelig jævn og plan i overensstemmelse 

med afsnit 4.8 

Der bør være nedsænkede kantstene, hvor 

fodgængere og mennesker med 

bevægehandicap skal bevæge sig mellem et 

gangareal og et køreareal 

Overgangssteder mellem gang- og kørearealer 

bør udformes efter anvisninger i afsnit 4.5 

Eventuelle ramper bør udføres så de er bredde 

nok, og sikres for mennesker med 


Ramper, hvis samlede længde overstiger 10 m, 

bør forsynes med reposer af mindst 1,5 m´s 

dybde, samt en taktil (følbar) belægning i 

kontrastfarve ved rampens begyndelse og 

afslutning 

Ramperne bør udformes med jævn, fast og 

skridsikker belægning placeret uden for 

gangbanen 

Trapper bør mindst være 1,5 m brede, og 

markeret med opmærksomhedsfelter 30 cm før 

øverste trin 

Trapper bør så vidt muligt etableres uden for 

gangbanen. 

Trapper bør så vidt muligt udformes med lige 

forløb 

Der bør være et repos på trappeforløbet, hvis 

trappen stiger mere end 2 m 

Forkanten af hvert trin bør markeres tydeligt 

med afvigende farve, horisontalt og vertikalt 

Elevatorer bør udføres i overensstemmelse med 

vejledningerne givet i afsnit 4.6.3 

Handicapparkeringspladser bør dimensioneres 

efter vejledningerne beskrevet i afsnit 4.8 

F.eks. vej- og stikryds, 

fodgængerovergange, stoppesteder, 

parkeringspladser ect. Eventuelle 

ramper bør have en hældning på maks. 

1:10 

Se afsnit 4.6.1 

Hvis pladsforholdene ikke muliggør 

dette, bør de markeres tydeligt og 

anlægges vinkelret på gangretningen. 

Trinhøjden bør være maks. 15 cm, og 

trinfladen mindst 30 cm 

Der kan trinene ses både på vej op og 

ned ad trappen 

I henhold til placering, betjening, 

niveaufri adgang, døråbning for 

kørestol, tvillingebarnevogn 

I henhold til antal, anvendelse, 

niveauforskelle samt skiltning 

136 JANUAR 2013




Busstoppesteder og læskærme bør udformes 

efter vejledningerne i afsnit 4.7 

Gadeinventar bør udformes og placeres som 

foreskrevet afsnit 4.9 

Placering og udformning af færdsels- og 

vejvisningstavle samt informations- og 

orienteringstavler for fodgængere bør placeres 

som foreskrevet i afsnit 4.1.4 

Informationstavler bør placeres i korrekt højde 

og være tilstrækkeligt belyst 

Informationstavler bør være taktile og evt. 

suppleret med punktskrift 

Informationstavler og –skærme bør så vidt 

muligt suppleres med lydinformationer 

Skiltning bør være tydelig og visuelle 

informationer suppleres med billeder og 

symboler 

Der bør være informationsskærme på steder 

med mange skiftende informationer 

Midlertidig afspærring og afmærkning i 

anlægsperioden bør placeres, så det ikke er til 

gene for mennesker som er blinde eller stærkt 

svagsynede 

Er udformning og placering af belysning sket jf. 

Vejregler for vejbelysning samt vejledningen 

givet i afsnit 4.9? Giver belysningen mulighed 

for: − Passage? 

− Supplerende retningsangivelse? 

Er der overalt et korrekt belysningsniveau jf. 

Vejregler for vejbelysning? 

Er toiletter udført i overensstemmelse med 

kravene givet i afsnit 4.11 mht.: 

− Fri adgang (gangbredde foran toilet)? 

− Dørbredde? 

− Krav til rum i øvrigt? 

Er alle greb og kontakter opsat inden for 

kørestolsbrugernes rækkevidde? 

Er akustiske faresignaler suppleret med visuelle 

I henhold til markering, ind- og 

udstigning, ventemuligheder, læskærm 

samt information 

I henhold til frihøjde, bredde samt 

anvendelse 

F.eks.. bus- og togstationer 

Der bør være spærrebomme i 10-20 cm 

og 70-80 cm højde. Eventuelle omveje 

bør forsynes med ramper med en 

hældning på maks. 1:10 

JANUAR 2013 137




signaler, og omvendt? 

(Lyd suppleres med skilte, og 

skilte/signalreguleringer suppleres med lyd) 

Er signalregulerede overgange, som jævnligt 

benyttes af mennesker som er blinde eller 

stærkt svagsynede, suppleret med akustiske 

signaler, udformet i henhold til Vejregler for 

vejsignaler 

Er der foreslået rimelig belysning, i henhold til 

Vejregler for vejbelysning, som ikke blænder 

specielt ved fodgængerkrydsninger, trapper og 

ramper samt øvrige forhindringer? 

Er det gennem valg og placering (og 

vedligeholdelse) af træer og buske sikret, at der 

ikke kommer til at hænge grene over fortove og 

gangbaner? 

Markerer beplantningen gangretninger og 

landemærker ved vigtige steder som f.eks. 

krydsninger mellem stier? 

Har beplantning ved fodgængerområder lavt 

pollental, ingen kogler, nødder, torne etc.? 

138 JANUAR 2013


9.4 IBRUGTAGNING 








Afmærkning og afspærring 

Eventuelle midlertidige afspærringer og 

afmærkning ved heller (steder uden belægning, 

forhindringer m.v.) bør placeres så det ikke 

udgør en fælde for mennesker som er blinde 

eller stærkt svagsynede 

Afmærkning og afspærring bør markeres bådes 

fysisk og visuelt 

Afspærring bør udformes med vandrette 

bomme hhv. 10-20 og 70-80 cm over terræn 

Afspærringer bør opstilles med god afstand, 

min. 1 m. fra udgravninger og således, at de 

forhindrer fodgængere i at falde i 

udgravningerne 

Projektudførelsen 

Området bør anlægges korrekt i 

overensstemmelse med projektmateriale og de 

tidligere revisioner 

Anlægget bør undersøges for fejl og mangler, 

specielt ved tilslutning til eksisterende 

fodgængerfelter 

Alle ledelinjer og opmærksomhedsfelter bør 

anlægges hensigtsmæssigt og konsekvent, og 

det bør kontrolleres at der ikke er faste 

genstande eller andet inventar, der rager ind 

over gangbanen 

Det kontrolleres at ingen ledelinjer ender 

"blindt" 

Det kontrolleres at alle ramper og nedsænkede 

kantstene er udført korrekt, med en hældning 

på 1:10, specielt ved krydsningspunkter, jf. afsnit 

4.5 

Gangruter under anlæggets udførelse 

bør tillade passage (min. 1,0 m), være 

uden niveauspring og have maks. 

hældning på 1:10 

Diagonale afspærringer ved hjælp af 

snore og bånd må ikke anvendes 

Se i øvrigt Vejregler for afmærkning af 

vejarbejder m.m.) 

JANUAR 2013 139


9.4 IBRUGTAGNING 


Gennemprøvning og åbning 

Projektet bør gennemprøves af relevante 

brugergrupper 

Alle relevante brugerorganisationer bør 

orienteres om projektet 

140 JANUAR 2013


9.5 OVERVÅGNING 


Projektet besigtiges, og relevante tjeklister 

medbringes 

Projektet tjekkes for om det er færdiggjort 

korrekt 

Det tjekkes om området er ryddet for 

midlertidig afmærkning, afspærring m.v. som 

har været opsat i forbindelse med anlæg af 

projektet 

Relevante brugergrupper kontaktes og deres 

kommentarer indhentes. 

Kontakt politi og vejmyndighed og undersøg om 

de kender til tilgængelighedsrelaterede 

problemer på stedet 

Det undersøges om en eller flere brugergrupper 

har behov for en udvidelse/ændring af deres 

bevægelsesmuligheder i projektet 

Det undersøges om der er taget nødvendige 

hensyn til alle relevante brugergrupper 

Det undersøges om der er behov for flere eller 

bedre faciliteter for én eller flere af de enkelte 

brugergrupper 

Det undersøges om der er kommet nye 

brugergrupper til, og om disse 

fremkommelighed og servicering er 

tilfredsstillende 

Kontroller ved hjælp af tjekliste 3, om projektet 

opfylder de krav og retningslinjer, der stilles til 

en tilgængelig udformning 

Gennemgå eventuelt projektet med 

hver enkel brugergruppe 

Hvis der eventuelt er behov for 

yderligere forbedringer, underrettes 

bygherren disse 

JANUAR 2013 141


9.6 RASTEPLADSER 



Der bør være direkte og mulig adgang for 

mennesker med bevægehandicap, 

gangbesværede og personer med barnevogne til 

alle fodgængerområder i hele det omgivende 

stinet 

Fodgængerområderne bør være udført med 

fast, plan og jævn belægning og korrekte 

hældninger 

Adgangsforhold og orientering 

Der bør være adgang til nødtelefon, som kan 

benyttes problemfrit af alle brugergrupper 

Der bør ved alle overgangssteder etableres 

ramper/nedsænket kantsten (jf. afsnit 4.6.1) 

Der bør være en klar afgrænsning mod kørebane 

f.eks. ved hjælp af kantstenslysning på hhv. 7-12 

cm 

Behovet for passage- og vendemuligheder for 

kørestole og barnevogne, bør tilgodeses 

Parkering 

Handicapparkeringspladser bør placeres så tæt 

som muligt ved handicaptoilet og stinet (maks. 

30 m) og således at de ikke skal krydse den vej 

de kom ad 

Handicapparkeringspladser bør markeres 

tydeligt og bør udføres efter anbefalinger i afsnit 

4.8 

Udstigningsforholdene ved 

handicapparkeringspladser bør udformes med 

jævn, fast og plan belægning samt med fri 

adgang til tilstødende arealer 

Der bør være fri adgang uden trapper eller 

niveauforskelle større end 20 cm til bygninger og 

fællesfaciliteter. Eventuelle ramper bør 

anlægges med en hældning på 1:20 

Er der adgang til: 

Handicapparkeringspladser 

(nedsænkede kantstene) 

Toilet 

Bygninger 

Opholds- og rekreative arealer 

Affaldsbeholdere 

142 JANUAR 2013


9.6 RASTEPLADSER 


Toiletter 

Toiletter bør udføres i overensstemmelse med 

kravene givet i afsnit 4.12 

Alle greb og kontakter bør opstilles inden for 

kørestolsbrugernes rækkevidde 

Færdsels- og informationstavler 

Tavleafmærkning bør placeres i korrekt højde og 

være tilstrækkelig belyst 

Ved større rastepladser og Info-Terier kan der 

med fordel suppleres med taktil information, 

reliefkort og evt. punktskrift. 

Bænke, borde, belysningsstandere, bomme ved 

stiudmundinger og lignende udformet og bør 

udformes og placeret som foreskrevet 

Beplantning ved opholdsarealerne bør have lavt 

pollental, ingen kogler, nødder, torne etc. i 

forhold til friholdelse af fodgængerområder 

Se afsnit 4.9 

JANUAR 2013 143


9.7 VEJE OG STIER I ÅBENT LAND 



Vejstrækningerne med betydelig 

fodgængertrafik bør udformes med plads til 

gående i begge sider af befærdede veje, f.eks. i 

form af brede kantbaner 

Fodgængerområder langs veje bør tydeligt 

adskilles fra kørebanen f.eks. ved hjælp af 

kantsten, siderabatter eller autoværn 

Alle fodgængerområder bør anlægges med 

jævne, faste, plane og skridsikre belægninger 

Fodgængerområder bør anlægges med en 

tilstrækkelig bredde 

Adgangsforhold 

Fodgængerområder udformes uden markante 

niveauspring. 

- ingen vandansamlinger på stier 

- ingen umarkerede niveauspring i 

fodgængerområder på stier 

Behovet for passage og vendemuligheder for 

kørestole og barnevogne tilgodeses på passende 

vis 

Skilte, belysning, autoværn mv. placeres uden 

for gangbanerne i stisystemer 

Nødfortove udformes med en bredde som 

tilgodeser en kørestolsbrugers mindstekrav 

(min. 1,0 m) og suppleres med nedsænkede 

kantsten og ramper med passende mellemrum. 

På smalle fortove kan ramper med fordel 

udformes ved udligning på langs af fortovet 

Nødtelefoner på motorveje udformes 

tilgængelige for mennesker med 

bevægehandicap ved hjælp af åbning i 

autoværnet, med plan, jævn 

og fast belægning og i korrekt højde 


Etableringen af krydsningsmulighed ved alle 

relevante trafikmål. Disse markeres tydeligt og 

udformes under hensyn til passage af alle 

144 JANUAR 2013


9.7 VEJE OG STIER I ÅBENT LAND 


brugergrupper 

Etablering af belysning ved vigtige stiers 

krydsninger af veje 

Sidevejstilslutninger og stikrydsninger anlægges 

så vidt muligt vinkelret på primærvejen. 

(Hvor dette fraviges bør gangretninger markeres 

med ledelinjer og/eller rækværk). 

JANUAR 2013 145


9.8 VEJE OG STIER I BYOMRÅDER 



Fodgængerområder adskilles tydeligt fra cykelsti 

og kørebane, f.eks. ved hjælp af 

kantstenslysning eller mindst 30 cm taktil 

belægning 

Fodgængerområder udformes med faste, jævne 

og skridsikre belægninger samt ledelinjer, hvor 

disse ikke findes naturligt 

Gangbaner friholdes for inventar i højden og i 

bredden 

Der sikres tilstrækkelig areal til udligningszone 

langs facader, hvor der vurderes at være et 

behov 

Fodgængerområderne belyses tilstrækkeligt 

Trin og trappesten til forretninger undgås ved 

nyanlæg og omlægninger 


Der anlægges naturlige eller særlige ledelinjer til 

at lede mennesker som er blinde eller stærkt 

svagsynede gennem f.eks. en gade, til 

sidegaderne, eller til butiksindgange m.v. 

Der placeres opmærksomhedsfelter ved vigtige 

steder, krydsninger mellem stier, m.v. 

(Men ikke ved uregulerede krydsninger mellem 

veje og stier) 

Overgangen mellem fodgængerareal og cykelsti 

på delte stier markeres ved hjælp af taktil 

belægning med farvekontrast. 

Kantstenslysningen mod kørebanen anlægges i 

intervallet 7-12 cm 


Ud for sideveje mm., og i øvrigt med passende 

mellemrum samt ved alle mål, etableres 

krydsningsmuligheder af hensyn til mennesker 

med bevægehandicap. 

Fodgængerfelter og fodgænger-/stikrydsninger 

etableres så vidt muligt vinkelret på kantstenen 

Krydsninger bør så vidt muligt deles af en 

146 JANUAR 2013




midterhelle, således at fodgængerne kun skal 

krydse enkeltrettet trafik 

Af hensyn til mennesker som er blinde eller 

stærkt svagsynedes orientering i anlægges 

krydsningspunkter jf. afsnit 4.5.3 

Der bør være nedsænkede kantsten ved 

overgangen mellem fodgænger og kørende, så 

der er niveaufrit. Ramper anlægges med en 

hældning på 1:10, jf. afsnit 4.5 

Krydsninger af midterheller markeres med en 

farve, der står i kontrast til de tilstødende 

belægninger. Samt niveaufrit hhv med 6 cm 

kantstenslysning mellem midterhellen og 

kørebane 

Ved forsætninger i midterheller opsættes 

rækværker eller lignende til dirigering af de 

blinde og personer med nedsat syn 

Rækværker i øvrigt opsættes, hvor det er 

nødvendigt for at lede en fodgængerstrøm 

Parkeringsarealer 

Handicapparkeringspladser placeres så tæt på 

relevante mål som muligt 

Udstigningsforhold bør udformes med jævn, 

plan og fast belægning og fri adgang til 

tilstødende fodgængerområder 

På steder med vinkelret parkering ved 

fortovskant, etableres der steler eller en 

udligningszone mellem fortovskant 

og gangbane, så bilernes forende ikke kan rage 

ind over gangbanen og blokere denne 

JANUAR 2013 147




Busstoppesteder 

Busstoppesteder udformes med fri adgang til 

læskærme, som placeres ud for 

stoppestedsstanderen 

Stoppestedet markeres ved hjælp af en 

stoppestedsstander og et 80-90 cm bredt 

retningsfelt, der fører ud mod kantstenen ved 

indstigningspunktet. 

Kantstenslysningen fra kørebanen ud for 

busstoppestedet bør være så stort som muligt 

for at lette ind- og udstigning, jf. afsnit 4.7. 

Lysningen ved overgangen mellem fortov, 

cykelsti og eventuel bushelle udføres som 

niveaufrit 

Bushellen bør have tilstrækkelig bredde 

148 JANUAR 2013





Alle gangbaner anlægges med faste, jævne, 

plane og skridsikre belægninger 

Kløvede brosten og chaussésten bør ikke 

benyttes i gangbaner 

På strækninger med stor fodgængertæthed, i 

f.eks. bymidter samt på gågader og pladser, 

anlægges flere parallelle eller ekstra brede 

gangbaner 


Der bør være tilstrækkeligt med naturlige 

ledelinjer til at lede mennesker som er blinde 

eller stærkt svagsynede gennem f.eks. en gade, 

til sidegaderne, eller til butiksindgange m.v. 

Hvis der behov for at anlægge ledelinjer ved 

hjælp af særlige taktile elementer, bør dette ske 

Ledelinjerne bør placeres hensigtsmæssigt 

Sideveje, indgange, retningsændringer og andre 

vigtige punkter markeres ved hjælp af 

opmærksomhedsfelter ved ledelinjerne 

Fodgængerområdets afslutning markeres 

tydeligt 

Grænsen mellem et ”køreareal” og det øvrige 

fodgængerareal markeres med f.eks. taktil 

belægning 

Opmærksomhedsfelter anlægges før og efter 

ramper og trapper 


Ledelinjer (naturlige eller særlige) og 

opmærksomhedsfelter bør danne et 

sammenhængende net. 

Særlige ledelinjer bør friholdes for faste 

genstande inden for 150 cm på hver side 

Niveauforskelle ved f.eks. butiksindgange m.v. 

bør så vidt muligt undgås 

Ramper og trapper bør være min. 1,5 m. brede 

JANUAR 2013 149




Hastighedsdæmpende foranstaltninger på gå- 

og sivegader udformes, så personer med 

bevægehandicap risikofrit og uden 

væsentlige gener kan passere igennem eller 

udenom 

Information 

Information og skiltning udformes så den er 

anvendelig for både mennesker med 

bevægehandicap og for mennesker som er 

blinde eller stærkt svagsynede 

Brugere af området bør informeres om særlige 

tiltag som f.eks. ledelinjer, skiltning, betydning 

af opmærksomhedsfelter m.v. 

150 JANUAR 2013




Befærdes krydset af mange mennesker, som er 

blinde eller stærkt svagsynede, bør det 

overvejes at anlægge et signalreguleret kryds 

med akustiske signaler i stedet for en rundkørsel 

Rundkørsler udformes med tilstrækkelig 

hastighedsdæmpning for biltrafikken, så 

mennesker, som er blinde eller stærkt 

svagsynede kan bedømme om en bil fortsætter, 

eller kører ud af den frafart hvor de står. 

(Specielt er det vigtigt, at udkørselshastigheden 

er lav) 

Antallet af til- og frafartsspor samt 

cirkulationsspor bør begrænses i forhold til 

kapaciteten (Helst kun et spor i hver retning) 

Fortove hele vejen rundt i rundkørslen bør 

suppleres med ledelinjer, opmærksomhedsfelter 

og retningsfelter ved krydsningspunkter 

Fodgængerområder langs rundkørslen og 

adgangsveje bør adskilles tydeligt fra kørebanen 

f.eks. ved hjælp af kantsten, siderabatter eller 

rækværk 

Fodgængerfelter placeres vinkelret på 

kantstenen og så tæt på cirkulationsarealet som 

muligt 

Kantstenslysningen ved cykelsti- og fortovskant 

bør være 5-9 cm 


Fodgængerområderne bør have en tilstrækkelig 

bredde 

Inventar, belysning og skilte placeres uden for 

gangbanen 

Krydsningspunkter bør tilgodese passage for alle 

brugere, jf. afsnit 4.5 

Midterheller i samtlige tilfarter, bør udformes 

niveaufrit hhv med en lysning på 6 cm, jf. afsnit 

4.5.3 

JANUAR 2013 151




Belysning 

Kravene til belysning i henhold til Vejregler for 

vejbelysning bør være opfyldt. (Hvis der færdes 

fodgængere og/eller cyklister anvendes min. LE4 

– i åbent land anvendes dog normalt 

belysningsklasse LE5) 

Fodgængerområderne og krydsningspunkterne 

bør være tydeligt belyst 

152 JANUAR 2013


9.11 SIGNALANLÆG 



Fodgængerfelterne suppleres med lydsignaler, 

udformet i henhold til Vejregler for vejsignaler 

Gangbaner i nærheden af signalet er så vidt 

muligt anlagt vinkelret på hinanden 

Fodgængerfelter er så vidt muligt anlagt 

vinkelret på kantstenen 

Der bør være et 80-90 cm bredt retningsfelt og 

opmærksomhedsfelt ved fodgængerfelternes 

afslutning samt ved evt. midterheller i hele 

fodgængerfeltets bredde. Derudover bør der 

være et 80-90 cm bredt retningsfelt, der fører 

synshandicappede på tværs af midterhellen, se 

afsnit 0 

Der bør etableres tilstrækkeligt brede 

midterheller (jf. Vejregler hhv. for Byernes 

Trafikarealer og Veje og stier i åbent land) på 

steder, hvor der skal passeres flere kørespor 

Fodgængerfelter markeres med en skilte- eller 

signalstander, placeret ved fortovskanten i en 

afstand af 30 cm fra cykelsti/ 50 cm fra 

kørebane, fra den del af tavlen, som er nærmest 

kørebanen 

Evt. informationstavler bør være godt og jævnt 

belyst, taktile og evt. suppleret med punktskrift 


Fodgængertryk placeres, så de er lette at 

aktivere og tilgængelige for alle brugergrupper, 

der skal benytte det pågældende fodgængerfelt 

(hvor to fodgængertryk anbringes tæt ved 

hinanden, skal det fremgå tydeligt, eventuelt 

ved særlig markering, hvilket fodgængerfelt 

hvert af trykkene gælder for jf. Vejregler for 

vejsignaler) 

Der bør være nedsænkede kantsten dvs. 

niveaufri adgang ved gangbanens krydsning med 

kørebane, cykelsti og midterhelle, jf. afsnit 4.5.3 

Passagetiden for alle fodgængerstrømme bør 

kontrolleres jf. Vejregler for vejsignaler 

JANUAR 2013 153


9.11 SIGNALANLÆG 


Hvis der er behov for at kunne forlænge 

fodgængergrøntiden, kan det eventuelt gøres 

ved hjælp af en særlig trykknapaktivering 

154 JANUAR 2013


9.12 TRAFIKTERMINALER 



Færdselshandicappede bør i videst muligt 

omfang kunne færdes på arealerne på lige fod 

med andre, og i projektet bør der skabes et 

sammenhængende, egnet og ukompliceret 

trafiksystem for alle brugergrupper 

Naturlige ledelinjer langs alle gangbaner, bør 

kunne føre synshandicappede fra en funktion til 

en anden. Hvis der er særlige behov, anlægges 

særlige ledelinjer 

Gangbaner anlægges så vidt muligt vinkelret på 

hinanden samt på fodgængerfelter og 

stikrydsninger 

Der bør være opmærksomhedsfelter ved alle 

retningsskift, stikrydsninger, fodgængerfelter og 

indgange samt andre vigtige steder 

Der bør være retningsfelter ved alle regulerede 

overgange 

Færdsels- og informationsskiltning 

Informationstavler bør være godt og jævnt 

belyst, suppleret med informationer i 

kørestolshøjde og evt. med reliefskrift 

(ved større terminaler kan egentlig reliefkort 

være en hjælp for synshandicappede). 

Informationstavler og –skærme suppleres så vidt 

muligt med lydinformationer samt teleslynge 

Al øvrig skiltning tydeliggøres og bør have 

visuelle informationer der suppleres med 

billeder og symboler 

Akustiske faresignaler suppleres med visuelle 

signaler 

Signalregulerede overgange suppleres med 

lydsignaler, udformet i henhold til vejregler for 

vejsignaler 

Der bør være informationsskærme på steder 

med mange skiftende informationer 

JANUAR 2013 155


9.12 TRAFIKTERMINALER 



Alle gangbaner og –linjer bør indrettes enkelt og 

konsekvent med brug af jævne, faste og plane 

belægninger uden pludselige niveauspring 

Der bør niveaufrit ("0"-kant) i alle 

krydsningspunkter mod kørebanearealer, 

cykelstier og andre områder, der ikke er 

forbeholdt gående, jf. afsnit 4.5 

Der bør indarbejdes udligning af niveauforskelle 

til billetkontor, kiosk, toilet, mv. ved regulering 

af belægningen eller vha. ramper 

Der bør være gode udvekslingssteder mellem de 

enkelte trafikarter med fast, jævn og plan 

belægning samt med fri adgang til 

tilstødende arealer 

Der bør så vidt muligt undgås trapper og større 

stigninger 

Ramper, trapper og elevatorer bør overholde de 

præcise krav og grænseværdier 

Ramper, trapper og elevatorer bør placeres i 

forlængelse af de naturlige ganglinjer 

Der bør være direkte adgang for mennesker 

med bevægehandicap og personer med 

barnevogne til hele det omgivende stinet 

Parkeringsarealer 

Handicapparkeringspladser bør markeres 

tydeligt udføres efter anbefalingerne 

Handicapparkeringspladser placeres så tæt som 

muligt på det pågældende trafikmål (maks. 30 

m) i det fornødne antal 

Der bør være praktisk anvendelige 

parkeringspladser for trehjulede cykler, 

elscootere o. lign. 

Udstigningsforholdene ved parkeringspladser 

reserveret for handicapparkeringspladser bør 

udformes med fast, jævn og plan 

belægning samt med fri adgang til tilstødende 

arealer 

156 JANUAR 2013


9.13 REKREATIVE AREALER 



Der bør være tilstrækkeligt med naturlige 

ledelinjer, som kan lede mennesker som er 

blinde eller stærkt svagsynede gennem arealet 

Stinettet/gangbanerne udføres med fast, jævn 

og plan belægning (herunder fast leret grus) og 

korrekte hældninger og med flersidigt tværfald 

Hvilemulighed f.eks. i form af bænke, bør 

placeres med passende mellemrum 

Parkering 

Handicapparkeringspladser placeres så tæt som 

muligt på adgangsstier til rekreative arealer 

Udstigningsforholdene ved 

handicapparkeringspladser udformes med fast, 

jævn og plan belægning samt med fri adgang til 

tilstødende arealer 

Inventar 

Bænke, borde, belysningsstandere, bomme ved 

stiudmundinger og lignende udformet og 

placeret som foreskrevet 

Toiletter 

Toiletter udføres i overensstemmelse med 

kravene givet i afsnit 4.12 mht. adgangsforhold, 

dørbredde og indretning 

Alle greb, kontakter og henvisning opsættes 

inden for kørestolsbrugernes rækkevidde 

(højde over gulv: 50-120 cm, afstand fra 

indvendige hjørner min. 50 cm). 

Færdsels- og informationsskiltning 

Tavleafmærkning placeres i korrekt højde og 

belyst, og suppleres med 

orienteringsmuligheder i form af beplantning, 

dufte, lyd og belysning 

Informationstavler belyses godt og jævnt, 

udformes med taktil skrift og evt. 

suppleres med punktskrift 

JANUAR 2013 157


9.13 REKREATIVE AREALER 


Beplantning 

Gennem valg og placering (og vedligeholdelse) 

af træer og buske sikres, at der ikke kommer til 

at hænge grene over fortove og gangbaner 

Beplantningen bør markere gangretninger og 

landemærker ved vigtige steder som f.eks. 

krydsninger mellem stier 

Beplantningen ved fodgængerområder bør have 

lavt pollental, ingen kogler, nødder, torne etc. 

Valg af beplantning bør forholde sig til at om 

den kræver særlig vedligeholdelse 

Birk, el, hassel og elm samt høj og tæt 

beplantning bør undgås i umiddelbar nærhed af 

fodgængerområder 

158 JANUAR 2013


10 

AFTALER 

10.1 AFTALE OM TILGÆNGELIGHEDSREVISION 

Parter - udfyldes af projekterende 

Bygherre 

Projekterende 

Tilgængelighedsrevisor 

Brugerorganisation(er) 

Aftalens omfang - udfyldes af projekterende 

Projekt(er) Trin 1 2 3 4 5 

Eller se vedlagte liste: 

Bemærkninger til 

aftalen 

Dato og underskrifter - udfyldes af projekterende 

Bygherre 

Projekterende 

Tilgængelighedsrevisor 

JANUAR 2013 159


10.2 REVISIONSSKEMA 

Bestilling af tilgængelighedsrevision - udfyldes af projekterende 

Projekt Trin 

Jf. aftale Dato for 

aflevering 

Projektmateriale 

(se evt. vedlagte liste) 

Bemærkninger 

Dato og underskrift Jour. nr. 

Inddragelse af brugerorganisationer - udfyldes af projekterende 

Dato for møde Jour. nr. 

Brugernes 

kommentarer 


Dato og underskrift 

Revisionens resultat - udfyldes af projekterende 

Dato for modtagelse af 

materiale 

Revisionskommentarer 



Jour. nr. 

Revisionens virkning - udfyldes af projekterende 

Projektændringer 

(se evt. vedlagte) 


Sluterklæring - udfyldes af projekterende 


160 JANUAR 2013


JANUAR 2013 161


Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Telefon 7244 3333 

vd@vd.dk 

vejdirektoratet.dk 

vejregler@vd.dk 

vejregler.dk 

EAN: 9788770608497 

162 JANUAR 2013

færdselsarealer for alle – håndbog i tilgængelighed - Handiplan Plus

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

færdselsarealer for alle – håndbog i tilgængelighed - Handiplan Plus

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?