17.07.2013 Views

Program – Landskab og Byrum - Carlsberg Byen

Program – Landskab og Byrum - Carlsberg Byen

Program – Landskab og Byrum - Carlsberg Byen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

P r o g r a m <strong>–</strong> L a n d s k a b o g B y r u m<br />

B y g g e a f s n i t 8 20. april 2011<br />

Byggeafsnit 8 / 1


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / Indhold<br />

INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

1 INDLEDNING........................................................................................................................... 4<br />

1.1 <strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong>struktur ...................................................................................................... 4<br />

1.2 Formål .................................................................................................................... 5<br />

1.3 Projektafgrænsning <strong>og</strong> arbejdstitler ........................................................................... 6<br />

1.4 Omfang .................................................................................................................. 7<br />

2 FORUDSÆTNINGER................................................................................................................. 8<br />

2.1 Vision ..................................................................................................................... 8<br />

2.2 Delområder ........................................................................................................... 10<br />

3 LANDSKAB OG BYRUM <strong>–</strong> GENERELLE PROGRAMKRAV .......................................................... 12<br />

3.1 Den urbane sammenhæng ...................................................................................... 12<br />

3.2 <strong>Landskab</strong>smasterplan ............................................................................................. 14<br />

3.3 Stueetager <strong>og</strong> kantzoner ........................................................................................ 17<br />

3.4 Belysning .............................................................................................................. 21<br />

3.5 Beplantning ........................................................................................................... 22<br />

3.6 Tilgængelighed ...................................................................................................... 23<br />

3.7 Affald .................................................................................................................... 24<br />

3.8 Terræn ................................................................................................................. 26<br />

3.9 Vindforhold............................................................................................................ 26<br />

3.10 Skyggediagrammer ................................................................................................ 27<br />

3.11 Designmanual for byrumsinventar til gader <strong>og</strong> stræder .............................................. 27<br />

3.12 Cykelparkering ...................................................................................................... 28<br />

3.13 Drift <strong>og</strong> vedligehold ................................................................................................ 29<br />

3.14 Ventilation <strong>og</strong> flugtveje ........................................................................................... 29<br />

4 STATIONSPLADSEN .............................................................................................................. 30<br />

4.1 Karakter <strong>og</strong> identitet .............................................................................................. 32<br />

4.2 Disponering <strong>og</strong> krav til udformning .......................................................................... 33<br />

4.3 Funktioner i stueetagen .......................................................................................... 37<br />

4.4 <strong>Carlsberg</strong> S-station ................................................................................................ 38<br />

4.5 Trafik .................................................................................................................... 39<br />

2 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / Indhold<br />

5 CAMPUS PLADSEN .................................................................................................................40<br />

5.1 Karakter <strong>og</strong> identitet .............................................................................................. 41<br />

5.2 Disponering <strong>og</strong> krav til udformning .......................................................................... 44<br />

5.3 Funktioner i stueetagen .......................................................................................... 46<br />

5.4 Trafik .................................................................................................................... 47<br />

5.5 Beplantning <strong>og</strong> Vandelementer ................................................................................ 47<br />

6 ØST PLADSEN OG VEST PLADSEN .........................................................................................48<br />

7 GADER, STRÆDER OG PASSAGER .........................................................................................49<br />

7.1 Vejklasser <strong>og</strong> vejprofiler: ........................................................................................ 51<br />

Øverst i 52<br />

7.2 Hovedgaden .......................................................................................................... 53<br />

7.3 Nordgaden ............................................................................................................ 56<br />

7.4 Midterstræde <strong>og</strong> Nordstræde ................................................................................... 58<br />

7.5 Passager ............................................................................................................... 60<br />

7.6 Tilslutninger til det omgivende vejnet ....................................................................... 61<br />

8 REGIONAL CYKELSTI (CARLSBERG RUTEN) ............................................................................64<br />

9 BROFORBINDELSE <strong>–</strong> GENERELLE PROGRAMKRAV ................................................................65<br />

9.1 Banedanmark (BD) krav ......................................................................................... 65<br />

9.2 Dimensioneringskrav herunder Beregnings- <strong>og</strong> Belastningsregler ................................ 65<br />

9.3 Myndigheds godkendelser ....................................................................................... 65<br />

9.4 Løsningsforslag ...................................................................................................... 66<br />

9.5 Forslag .................................................................................................................. 66<br />

9.6 Vigerslev Allé ......................................................................................................... 69<br />

9.7 Byggemetode ........................................................................................................ 69<br />

9.8 Materialer .............................................................................................................. 69<br />

9.9 Grænseflader ......................................................................................................... 69


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 1 Indledning<br />

1 INDLEDNING<br />

1.1 <strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong>struktur<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong>met for byggeafsnit 8 består af i alt 6 delpr<strong>og</strong>rammer hvor delpr<strong>og</strong>ram ”Overordnet pr<strong>og</strong>ram”<br />

fungerer som paraply for de underliggende individuelle pr<strong>og</strong>rammer. Nærværende delpr<strong>og</strong>ram ”<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>–</strong><br />

<strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong>”, forholder sig derfor til følgende yderligere delpr<strong>og</strong>rammer:<br />

• <strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> - Overordnet - henvisninger hertil markeres med >>><br />

• <strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> - UCC bygning - henvisninger hertil markeres med >>><br />

• <strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> - CE bygning - henvisninger hertil markeres med >>><br />

• <strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> - Kælder - henvisninger hertil markeres med >>><br />

• <strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> - Station - henvisninger hertil markeres med >>><br />

Byggeafsnit 8 / 4


1.2 Formål<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 1 Indledning<br />

Nærværende pr<strong>og</strong>ram har fælles med det overordnede pr<strong>og</strong>ram til formål at fastlægge rammer for<br />

landskabet <strong>og</strong> de byrum som omgiver det nye bygningskompleks i byggeafsnit 8 på <strong>Carlsberg</strong>.<br />

Bygningerne er beskrevet i pr<strong>og</strong>ram for bygninger <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>ram for UCC. >>> >>><br />

Med afsæt i Københavns Kommunes rammelokalplan <strong>og</strong> med udgangspunkt i det overordnede pr<strong>og</strong>ram<br />

samt dette specifikke delpr<strong>og</strong>rammer skal udarbejdes dispositionsforslag for <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> herunder<br />

gader, stræder, bro <strong>og</strong> stiforbindelser. >>><br />

Nærværende delpr<strong>og</strong>ram ”<strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong>” fastlægger alene de specifikke rammer for landskab <strong>og</strong><br />

byrum inden for det på kortbilagene angivne område<br />

Det videre projektforløb for alle discipliner skal udarbejdes parallelt med at Københavns Kommune<br />

udarbejder kommunens byggeretsgivende lokalplan med baggrund i bilag 1-3 i overordnet pr<strong>og</strong>ram. >>><br />

Figur: Oversigt over <strong>Carlsberg</strong> med markering af nyt bygningskompleks i Byggefelt 8


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 1 Indledning<br />

1.3 Projektafgrænsning <strong>og</strong> arbejdstitler<br />

Figur: Oversigtsplan over <strong>Carlsberg</strong> med afgrænsning af Byggefelt 8 samt de tilhørende arealer der<br />

omfattes af de samlede byggepr<strong>og</strong>rammer.<br />

6 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Arbejdstitler<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 1 Indledning<br />

Figur: Arbejdsnavne for bygningsafsnit, byrum <strong>og</strong> gader mv. indeholdt i Byggefelt 8 <strong>og</strong> tilstødende arealer.<br />

1.4 Omfang<br />

Nærværende pr<strong>og</strong>ram har til formål at fastlægge de specifikke rammer for Stationspladsen, Campus<br />

Pladsen, de mindre pladser Øst Pladsen <strong>og</strong> Vest Pladsen, cykel <strong>og</strong> gangstien <strong>Carlsberg</strong> Ruten samt de<br />

omkringliggende gader, stræder <strong>og</strong> passager inden for det på de to ovenstående kort angivne område. Ud<br />

over visionen <strong>og</strong> de generelle pr<strong>og</strong>ramkrav indgår <strong>og</strong>så en beskrivelse af forhold vedrørende trafik,<br />

affaldshåndtering <strong>og</strong> den nye broforbindelse over banen.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 2 Forudsætninger<br />

2 FORUDSÆTNINGER<br />

Forudsætningerne er til dels beskrevet i det overordnede pr<strong>og</strong>ram. >>> Nedenstående forudsætninger er<br />

derfor de dokumenter, som indeholder specifikke forudsætninger for landskabet <strong>og</strong> byrummene i<br />

byggeafsnit 8. Dokumenterne vil være at finde i de generelle bilag til pr<strong>og</strong>rammerne samt på <strong>Carlsberg</strong>s<br />

hjemmeside: http://www.carlsbergbyen.dk/245/planer-&-strategier/<br />

• Lokalplan 432 "<strong>Carlsberg</strong> II", del I <strong>og</strong> del II.<br />

• Inspirationsbøgerne "Vores rum - baggrund" <strong>og</strong> "Vores rum - byrumsblade", Entasis<br />

29.02.2008<br />

• <strong>Landskab</strong>smasterplan: "Landscape Masterplan Approach" <strong>og</strong> "Landscape Masterplan<br />

Streetscapes", V<strong>og</strong>t Landschaftsarchitekten, oktober 2010.<br />

• Belysningsstrategi, "<strong>Carlsberg</strong> lighting strategy - Vores by - Vores lys", december 2010.<br />

• Vindforhold: "Wind Comfort in City Redevelopment of <strong>Carlsberg</strong> Ground in Valby", Force<br />

Technol<strong>og</strong>y, januar 2009<br />

• Kunst: Registrant over eksisterende kunst på <strong>Carlsberg</strong> som kan genanvendes, arkivar Ulla<br />

Nymand.<br />

• Kantzonestudie, Entasis, februar 2009<br />

• Designmanual, "<strong>Carlsberg</strong> Streetscape Design Manual", Rambøll, march 2010.<br />

2.1 Vision<br />

Intentionen er, at <strong>Carlsberg</strong> skal udvikle sig til en tæt bydel med et aktivt <strong>og</strong> mangfoldigt byliv samlet i en<br />

struktur, der er tættere <strong>og</strong> mere massiv end set i 100 år. Strukturen skal samtidig understøtte <strong>og</strong><br />

fortsætte den tradition som kendes fra den klassiske karréby i København <strong>og</strong> på Frederiksberg.<br />

Gennem en høj tæthed, en blanding af funktioner, en vægtning af udadvendte funktioner <strong>og</strong> en vægtning<br />

af de fælles rum er ambitionen at skabe et fundament, der understøtter en levende by 24 timer i døgnet.<br />

Det er intentionen, at skabe forskellige byrum med forskellig identitet, karakter <strong>og</strong> indbyrdes hierarki som<br />

kan understøtte et mangfoldigt byliv. Karakter af bydelens torve <strong>og</strong> udendørs rum, skal være så stærk, at<br />

bygningerne kan afspejler det urbane liv <strong>og</strong> hermed understøtte det. Derfor er der stort fokus på mødet<br />

mellem byrum <strong>og</strong> bygninger <strong>og</strong>så kaldet kantzoner.<br />

Butikkerne ønskes at udgøre en væsentlig del af gadebilledet, <strong>og</strong> disse skal spænde fra den lille<br />

specialforretning til det store udvalg i det velassorterede supermarked. Endvidere er det ønsket at<br />

tiltrække kulturinstitutioner, der har mulighed for at anvende de historiske bygningsmæssige rammer samt<br />

idræts- <strong>og</strong> undervisningstilbud mv. Der lægges vægt på at skabe muligheder for at mødes.<br />

Byggeafsnit 8 / 8


Figur: Nollis kortlægning af Rom<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 2 Forudsætninger<br />

Med inspiration fra Nollis kortlægning af de romerske byrum blev det kælderplanen for <strong>Carlsberg</strong> der blev<br />

ophøjet til at være guidelinen for byrummene på <strong>Carlsberg</strong>. Der hvor der har været kældre bliver der nu<br />

pladser <strong>og</strong> hvor der var kældergange bliver der veje <strong>og</strong> passager. De eksisterende markante bygninger på<br />

<strong>Carlsberg</strong> vil give byrummene en ekstra dimension <strong>og</strong> fortælle en historie om fortidens industri <strong>og</strong> herved<br />

skabe et hierarki i byens fremtidige bygningsmasse.<br />

Nærværende pr<strong>og</strong>ram omfatter området på <strong>Carlsberg</strong> ved den nye station. Dette område, Byggeafsnit 8,<br />

har været <strong>og</strong> skal fremover være den primære port til <strong>Carlsberg</strong>området. Her mødes både biler, S-t<strong>og</strong>,<br />

busser, cyklende <strong>og</strong> gående i et dynamisk <strong>og</strong> pulserende miljø, i et område præget af udannelse, butikker,<br />

kultur <strong>og</strong> fritid, byliv samt boliger i de 100 m. høje tårn, der vil kunne ses vidt omkring <strong>og</strong> stå markant i<br />

aksen for enden af Istedgade. "<strong>Carlsberg</strong> Downtown" er visionen for delområdets fremtidige karakter.<br />

<strong>Carlsberg</strong> station forventes på sigt at blive en af landets 10 største t<strong>og</strong>stationer med 20.000 daglige<br />

brugere. Stationspladsen der nærmeste flyder sammen med stationen <strong>og</strong> udover perronen, skal kunne<br />

gribe dette potentiale, samtidig med at pladsens placering som afslutning på Sønder Boulevard udnyttes.<br />

Via Stationspladsen <strong>og</strong> Sønder Boulevard kobles <strong>Carlsberg</strong> strukturelt <strong>og</strong> mentalt med Vesterbro <strong>og</strong> videre<br />

ind mod centrum af København.<br />

Figur: Diagram som viser den urbane sammenhæng, som <strong>Carlsberg</strong> <strong>og</strong> Stationspladsen indgår i.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 2 Forudsætninger<br />

2.2 Delområder<br />

Figur: Oversigt over by- <strong>og</strong> forbindelsesrum<br />

Byggeafsnit 8 er afgrænset som vist på kortet, <strong>og</strong> rummer følgende landskaber <strong>og</strong> byrum.<br />

Stationspladsen er i byrumsnetværket udpeget som en af de største regionale pladser på <strong>Carlsberg</strong>.<br />

Pladsen ligger i direkte tilknytning til den nye <strong>Carlsberg</strong> S-station.<br />

Pladsen består af et areal på 5.500 m 2 inkl. de udkragede dæk der er en del af stationen.<br />

Campus Pladsen er udpeget til plads med lokal karakter i lokalplanen, men vil i stor grad blive præget af<br />

aktiviteter i forbindelse med UCCs aktiviteter. Pladsen består af et areal på ca.1.900 m 2 , som på alle sider<br />

omkranses af den nye bebyggelse i byggeafsnit 8.<br />

<strong>Carlsberg</strong> Station er i to niveauer. Selve perronen ligger under stationsforpladsen. Forpladsen består af<br />

udkragede dæk, der ligger i direkte tilknytning til Stationspladsen. Udformning <strong>og</strong> materialemæssigt flyder<br />

Stationsplads <strong>og</strong> Stationsforplads sammen.<br />

10 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 2 Forudsætninger<br />

En række Gader, Stræder <strong>og</strong> Passager omgiver byrummene. De er vigtige forbindelseslinjer dels<br />

mellem byrummene men <strong>og</strong>så for måden hele <strong>Carlsberg</strong> området kan gennemstrømning fra Stationen til<br />

de øvrige områder på <strong>Carlsberg</strong>. Passagerne er en del af <strong>Carlsberg</strong>s tætte gadenetværk, der danner<br />

grundlag for bylivet i området.<br />

I tilknytning til byggeafsnit 8 ligger J.C. Jacobsens Have som er en stor grøn oase centralt på <strong>Carlsberg</strong>.<br />

Haven ligger uden for området afgrænsning, men det er vigtigt, at der både nord <strong>og</strong> syd for de hængende<br />

haver etableres forbindelse til haven fra byggeafsnit 8. Ligesom der skal etableres en forbindelse fra den<br />

nye stiforbindelse i det sydvestlige hjørne af haven.<br />

En ny bro over banen forbinder <strong>Carlsberg</strong> med Vigerslev Allé, <strong>og</strong> er den primære vejforbindelse ind til<br />

området. Broen er formentlig med et spor mod <strong>Carlsberg</strong> <strong>Byen</strong> <strong>og</strong> to spor ud samt med cykelsti <strong>og</strong> fortov i<br />

begge sider.<br />

<strong>Carlsberg</strong>ruten er en offentlig cykel- gangforbindelse mellem Valby <strong>og</strong> Københavns Hovedbanegård som<br />

forløber langs banen. Cykelforbindelsen skal integreres på Stationspladsen. Stien tilsluttes ved cykel/gang<br />

bro over banen ved Gamle <strong>Carlsberg</strong> Vej.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

3 LANDSKAB OG BYRUM <strong>–</strong> GENERELLE PROGRAMKRAV<br />

Dette afsnit beskriver de generelle krav der er til udformningen af landskab <strong>og</strong> byrum.<br />

3.1 Den urbane sammenhæng<br />

Rammelokalplanen fastlægger en byrumsstruktur med et netværk af forskellige pladser, gader, haverum<br />

<strong>og</strong> offentlige passager med hver deres skala, identitet <strong>og</strong> funktion. Lokalplanen fastlægger detaljerede<br />

bestemmelser for indretningen af de regionale byrum <strong>og</strong> bydelsbyrummene.<br />

Figur: Alle byrum på <strong>Carlsberg</strong> skal være forskellige <strong>og</strong> kunne appellere til forskellige aktiviteter.<br />

De enkelte byrum skal ikke kunne det hele, men skal tilsammen give den fulde palet af muligheder <strong>og</strong><br />

forskellighed på <strong>Carlsberg</strong>. <strong>Byrum</strong>mene skal hver især have en klar identitet, som angivet i<br />

byrumsnetværket. <strong>Byrum</strong>mene skal være veldefinerede <strong>og</strong> præcise, i karakter <strong>og</strong> fysisk form.<br />

Hvor byrummene udformes individuelt skal de overordnede gader til gengæld udformes med samme<br />

karakter, byrumsinventar m.v.<br />

Byggeafsnit 8 / 12


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Figur: <strong>Byrum</strong>mene er i lokalplanen defineret i forhold til et indbyrdes hierarki med tre karakterer<br />

De regionale byrum (Rød) indeholder regionale destinationer, som store kulturfunktioner, kunst,<br />

bespisning, beværtning <strong>og</strong> detailhandel af særlig høj kvalitet. De regionale byrum skal danne ramme for<br />

besøgende hele året, ugen <strong>og</strong> døgnet, <strong>og</strong> skal derfor tilrettelægges, så der sikres et højt aktivitetsniveau.<br />

<strong>Byrum</strong>mene skal kunne rumme forskellige store begivenheder <strong>og</strong> events.<br />

Bydelsbyrummene (Blå) tilbyder attraktive udfoldelsessteder for bydelen <strong>og</strong> naboområderne. Rummene<br />

giver bydelen en stor variation af rum relateret til funktioner, byliv, aktiviteter <strong>og</strong> brug. Bydelsbyrummene<br />

kan tåle store sæsonvariationer, stille perioder <strong>og</strong> er mere robuste overfor forskellige funktioner i de<br />

omkringliggende bygninger. De tilbyder legepladser, udendørs arbejdssteder, mødesteder, sport, sanselig<br />

rekreation, ophold <strong>og</strong> pausesteder, så bydelens dagligliv kan udfolde sig tæt på kontoret <strong>og</strong> boligen.<br />

De lokale byrum (Grøn) udgør det daglige mødested mellem beboere <strong>og</strong> erhvervsaktive. De bliver vigtige<br />

for den lokale sammenhængskraft <strong>og</strong> kan tilpasse sig efter de umiddelbare behov i lokalmiljøet: Den lille<br />

oase, legepladsen, mødestedet <strong>og</strong> pausen.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

3.2 <strong>Landskab</strong>smasterplan<br />

Som supplement til lokalplanen har V<strong>og</strong>t landskabsarkitekter udarbejdet en overordnet<br />

landskabsmasterplan for landskabet på <strong>Carlsberg</strong> - "The story of the hill".<br />

<strong>Landskab</strong>smasterplanen rummer retningslinjer for belægninger, beplantning <strong>og</strong> vandelementer med<br />

henblik på, at understrege <strong>Carlsberg</strong>s landskabelige beliggenhed på Valby bakke.<br />

Figurer: <strong>Carlsberg</strong> ligger på Valby bakke markeret med det røde område midt på kortet til venstre. Det<br />

midterste kort viser inddelingen af <strong>Carlsberg</strong> i zoner efter højdekurverne. Zonerne er efterfølgende<br />

tilpasset de udlagte byggeafsnit området er inddelt i, som vist på kortet til højre.<br />

<strong>Landskab</strong>smasterplanen inddeler <strong>Carlsberg</strong> i tre zoner. En øvre zone (1), en midter zone (2) samt en zone<br />

for foden af bakken (3). Alle byrum <strong>og</strong> nye grønne rum, skal underordne sig landskabsmasterplanens<br />

bestemmelser for at tydeliggøre top<strong>og</strong>rafien på <strong>Carlsberg</strong>.<br />

14 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Zone 3<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Zone 3 er den terrænmæssige lavest beliggende zone. Her er der i landskabsmasterplanen en<br />

tilhørende palet af materialer, beplantning <strong>og</strong> vandelementer som skal understøtte den karakter som<br />

ønskes for denne zone. Af planen fremgår følgende:<br />

Materialer:<br />

<strong>Landskab</strong>smasterplanen arbejder med at bringe de geol<strong>og</strong>iske formationer frem til overfladen.<br />

Materialerne forekommer i niveau 3 i store formater, for eksempel som store betonfliser.<br />

Herunder et udsnit af materialer fra paletten:<br />

Granit Granit Kalk<br />

Beplantning:<br />

Vegetationen i denne zone repræsenterer arter af den atlantiske regions skove fra Danmarks lavest<br />

beliggende områder. Arterne er lette med fint løv som giver en overflod af lys til at trænge igennem til<br />

overfladen. Letheden betyder at det giver liv til byen i bunden af bakken.<br />

Udsnit af beplantningspaletten fra landskabsmasterplanen:<br />

Pil Tretorn Ask Acer<br />

Vand:<br />

Vandet her har nået det laveste punkt - sidste destination inden det forsvinder. Det er her man oplever<br />

at der kan være udsving i vandmængderne, som ved tidevand. Vandet afvikles for eksempel i<br />

vandbassiner, hvorfra det fordamper eller løber langsomt væk.<br />

Udsnit fra landskabsmasterplanen af hvordan vandet kan forekomme:


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Campus Pladsen <strong>og</strong> Stationspladsen ligger i zone tre. Det forventes derfor at belægninger, beplantninger<br />

<strong>og</strong> brugen af vandelementer på disse pladser afspejler pladsernes placering i bunden af bakken, som<br />

angivet i landskabsstrategien<br />

De historiske haver, som J. C. Jacobsens Have er ikke omfattet af landskabsmasterplanen<br />

Områdets overordnede gadenet, som Hovedgaden er en del af, er karakteriseret ved at binde zonerne<br />

sammen. De mindre Gader <strong>og</strong> stræder, som Nordgaden, Midterstræde <strong>og</strong> Nordstræde samt passager, skal<br />

i overflader <strong>og</strong> beplantning afspejle deres beliggenhed i zone 3.<br />

16 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


3.3 Stueetager <strong>og</strong> kantzoner<br />

Stueetager <strong>og</strong> facadeaktivitet<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Det er især bygningernes underste etager (basen), som skal spille sammen med byrummet <strong>og</strong> byrummets<br />

kantzone. Facaderne i stueetagerne gør det attraktivt at bevæge sig eller opholde sig i brummets<br />

kantzone. Det kan være fordi en café eller butikken der har sat stole eller varer ud. Det kan være<br />

muligheden for at "se på vinduer", købe n<strong>og</strong>et, opdage n<strong>og</strong>et osv., som facaden giver mulighed for i kraft<br />

af sine åbninger, vinduer m.v. Facadernes arkitektur skal derfor tage udgangspunkt i byrummenes<br />

identitet <strong>og</strong> være tilpasset gåendes <strong>og</strong> cyklendes tempo.<br />

Mod byrum (gader, pladser, haver <strong>og</strong> passager) skal facadematerialer <strong>og</strong> udformning især af stueetager<br />

være præget af mange detaljer <strong>og</strong> have en karakter, der understøtter oplevelsen af byrummet.<br />

Pladserne <strong>og</strong> bebyggelsens udformning skal tage udgangspunkt i byrummenes identitet, de fredede <strong>og</strong><br />

bevaringsværdige bygninger <strong>og</strong> den bebyggelsestæthed <strong>og</strong> skala, som præger området.<br />

Fotos: Eksempler på interaktion mellem funktion i bygninger, facader <strong>og</strong> kantzoner.<br />

Kantzoner<br />

Kantzonen er den yderste del af en plads eller gade/stræde. Kantzonen skal udformes med henblik på at<br />

brugere af byrummet kan tage ophold, se på, eller benytte sig af stueetagernes tilbud <strong>og</strong> muligheder.<br />

Det er vigtigt, at udformningen af kantzonen <strong>og</strong> stueetagen løses i samarbejde mellem bygningsarkitekt <strong>og</strong><br />

landskabsarkitekt. Ideelt er byrummene, <strong>og</strong> dermed kantzonerne udformet inden bygningerne. Det bedste<br />

resultat opnås når pladsens kantzone passer til funktionen <strong>og</strong> udformningen af den tilhørende stueetage.<br />

Selvom kantzonens arkitektur løses i landskabet, skal bygningen forholde sig hertil. Dette kan ske ved at<br />

optage landskabets gulv, ved at forholde sig til landskabets former eller ved på anden måde at indtage det<br />

rum som landskabet beskriver som kantzone.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Figurer: sammenhængen mellem stueetage <strong>og</strong> kantzone. Principper for udformningen af kantzoner<br />

Interaktionen mellem livet i bygningerne <strong>og</strong> i byrummet sker i bygningernes stueetager <strong>og</strong> byrummenes<br />

kantzoner. Kantzonerne er delt op i tre typer:<br />

Den smalle kantzone (ca. 60 cm.). Kan ligge inden for eller uden for byggefeltet <strong>og</strong> skal have en privat<br />

karakter.<br />

Den brede kantzone (ca. 2 - 3 m.) er som oftest private <strong>og</strong> skal understøtte bygningens brug <strong>og</strong><br />

aktiviteter.<br />

Den temporære kantzone (ca. 2 - 6 m.) ligger hovedsageligt i det centrale handels- <strong>og</strong> kulturstrøg <strong>og</strong> er<br />

der, hvor butikker, caféer, kulturelle <strong>og</strong> sportslige institutioner mv. henover dagen (<strong>og</strong> aftenen) møblerer<br />

arealet umiddelbart udenfor bygningen. Kantzonen skal have en offentlig karakter.<br />

18 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Inden for byggeafsnit 8 vil de temporære kantzoner hovedsageligt ligge på Stationspladsen.<br />

Kortet viser hvor der er krav om at etablere kantzoner. Kortet viser <strong>og</strong>så de områder hvor der på<br />

pladserne er de bedste muligheder for ophold i forhold til sol- <strong>og</strong> skyggeforhold.<br />

Figur: Kort over kantzoner<br />

Fotos: Eksempler på forskellige typer af kantzoner


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Aktive facader:<br />

Langs de på kortet med rød streg markerede facadeforløb skal stueetagen have en aktiv facade, der<br />

understøtter det ønskede byliv gennem en anvendelse med en høj grad af facadeaktivitet, der lægger op til<br />

interaktion <strong>og</strong> visuel kontakt mellem stueetage <strong>og</strong> byrum. Dette sker gennem åbne facadepartier med<br />

mange indgange, svarende til en indgang eller indgangslignende vindue for hver ca. 6 m.<br />

Åbne facader:<br />

Langs de på kortet med blå streg markerede facadeforløb skal stueetagen have en åben facade, med en<br />

høj grad af åbenhed <strong>og</strong> visuel kontakt, men ikke nødvendigvis direkte aktiv facade, <strong>og</strong> med minimum én<br />

indgang eller indgangslignende vindue for hver ca. 10 m.<br />

Figur: Oversigt over stueetagens facadekarakterer<br />

Facader langs byrum, der ikke er markeret med rød eller blå på tegningen kan vælge mellem de tre<br />

facadetyper med udgangspunkt i funktionen i bygningen. Mod gårdrum er der ikke sådanne bindinger for<br />

facaderne.<br />

Ved etagebebyggelse med boliger skal der etableres adgang til opgangene fra både gade- <strong>og</strong> gårdside.<br />

Kravet om adgang til gårdsiden gælder kun, hvis det drejer sig om private eller halvprivate gårde med<br />

opholdsarealer for beboerne.<br />

20 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


3.4 Belysning<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Rambøll har udarbejdet en belysningsstrategi for <strong>Carlsberg</strong>s gadenet. Desuden er der vejledninger for<br />

belysning af byrum, stræder mv.<br />

Formålet med belysningsstrategien er:<br />

- At sikre, at områdets belysning bliver udført på en sammenhængende <strong>og</strong> læselig måde, for at fremme<br />

både sikkerhed <strong>og</strong> æstetik.<br />

- At bevare de særlige kendetegn ved den nuværende belysning, <strong>og</strong> samtidig forberede for nye<br />

funktionelle <strong>og</strong> energibesparende fremtidige krav.<br />

- At fremme den lokale identitet ved at underbygge <strong>Carlsberg</strong>s unikke rumlige kvaliteter, samtidig med, at<br />

forbinde <strong>Carlsberg</strong> med områderne omkring på en fornuftig måde.<br />

Der er ikke krav til æstetisk udformning af belysningsarmaturer inden for de forskellige byrum herunder<br />

stationspladsen <strong>og</strong> Campuspladsen. D<strong>og</strong> skal generelle krav til økonomi, intensitet, vedligeholdelse,<br />

tilgængelighed <strong>og</strong> bæredygtighed overholdes.<br />

Belysning i terræn skal <strong>og</strong>så kunne afregnes særskilt.<br />

Det er hensigten, at Københavns kommune skal overtage driften <strong>og</strong> vedligeholdelsen af belysningen på<br />

<strong>Carlsberg</strong>.<br />

Se belysningsstrategien med hensyn til øvrige krav til belysning<br />

Snit gennem Nordgaden Snit gennem Hovedgaden lige nord for byggeafsnit 8


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

3.5 Beplantning<br />

Ud over de store gamle haver J. C. Jacobsens Have <strong>og</strong> Carls Jacobsens Have er der udpeget en række<br />

byrum, hvor der skal lægges særlig vægt på ny beplantning. Stationspladsen er en af disse pladser. En<br />

række af de eksisterende træer på <strong>Carlsberg</strong> er udpeget som bevaringsværdige, herunder træer langs<br />

Vesterfælledvej.<br />

Træerne langs Vesterfælledvej forventes d<strong>og</strong> ikke at kunne bevares inden for byggeafsnit 8, da de ligger<br />

meget tæt på facaden af bygning 8,1. Træerne skal genplantes som nye.<br />

Eksisterende træerne langs baneskråningen skal, i forbindelse med etableringen af <strong>Carlsberg</strong>ruten, så vidt<br />

det er muligt, bevares.<br />

Ny beplantning<br />

Der skal principielt etableres træbeplantning som vist på kortet:<br />

Træer der etableres oven på en kælderkonstruktion skal sikres gode vækstforhold. Det fremgår af kortet,<br />

hvilke træer der placeres over kælder. Beplantningen må ikke etableres, så den bryder igennem<br />

parkeringsdæk eller kælderrum.<br />

Figur: Oversigt over beplantning, samt p-kælders udstrækning<br />

Lokalplanen foreskriver at træbeplantningen gives følgende vilkår: Træer i åbne muldbede bør have min.10<br />

m2 bed pr. træ. Træer i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, eller på etagedæk bør have min. 15 m2<br />

rodvenlig befæstelse pr. træ, heraf mindst 2,5 m2 åbent muldbed omkring stammen. For træer som<br />

22 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

plantes i muldbede <strong>og</strong> i lukkede befæstelser, bør plantehullet være mindst 50 cm. dybt. Ved plantning af<br />

træer på dæk bør bedet være 1.5 m. dybt, <strong>og</strong> overkant af bedet må højst placeres 80 cm. over de<br />

befæstede arealer.<br />

For at forhindre jordkomprimering skal de eksisterende <strong>og</strong> kommende haver, andre grønne arealer samt<br />

eksisterende træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggepladsetablering <strong>og</strong><br />

byggematerialeoplagring i nedrivnings- <strong>og</strong> anlægsperioder. I forbindelse med byggeri skal der indsendes<br />

en redegørelse om beskyttelse af eksisterende beplantning <strong>og</strong> træer i byggeperioden til godkendelse i<br />

Teknik- <strong>og</strong> Miljøforvaltningen.<br />

Inden for byggeafsnit 8 vil der kun være tale om træer langs <strong>Carlsberg</strong>ruten, der eventuelt skal bevares.<br />

Med hensyn til valg af plantearter se afsnit om "<strong>Landskab</strong>smasterplanen" <strong>og</strong> "Gader, stræder <strong>og</strong> passager".<br />

3.6 Tilgængelighed<br />

<strong>Carlsberg</strong> skal tilbyde stor rummelighed <strong>og</strong> invitere bredt uanset alder, interesser <strong>og</strong> bevægelses-evne <strong>og</strong><br />

skabe mulighed for møder netop på tværs af uligheder. Tilgængelighed skal være for alle <strong>og</strong> en væsentlig<br />

faktor for den sociale bæredygtighed.<br />

Tilgængelighed handler dels om en generel landskabelig <strong>og</strong> bygningsmæssig måde at håndtere <strong>og</strong> udforme<br />

vores omgivelser på som får betydning for hvordan vi designer <strong>og</strong> udformer trapper, belægninger,<br />

indgange, byrum <strong>og</strong> bygninger. Tilgængelighed handler <strong>og</strong>så om at skabe trygge <strong>og</strong> indbydende byrum <strong>og</strong><br />

give plads til <strong>og</strong> mulighed for, at alle typer af mennesker kan føle sig velkomne.<br />

Tilgængelighed i form af niveaufri adgange, elevatorer m.v. skal ind-tænkes i projekterne fra starten.<br />

Der er på <strong>Carlsberg</strong> n<strong>og</strong>le særlige udfordringer på grund af områdets særlige terrænforhold, der betyder,<br />

at det ikke overalt er muligt på færdselsarealer, at tilgodese bevægelseshæmmedes færdsel på terræn.<br />

Der må i disse tilfælde arbejdes med gode alternative løsninger.<br />

Tilgængelighed i projekter udføres iht. BR10 samt Vejdirektoratets "Færdselsregler for alle". Herudover<br />

skal DS 105 "Udearealer for alle" samt DS 3028 ”Tilgængelighed for alle” iagttages.<br />

Se i øvrigt <strong>og</strong>så "By for alle" fra Københavns Kommune: www.kk.dk/byforalle<br />

Med hensyn til udformning af taktile belægninger se afsnit om designmanual.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

3.7 Affald<br />

Affaldsstrategi<br />

Den overordnede strategi for affaldshåndtering er beskrevet nærmere i det overordnede pr<strong>og</strong>ram. >>><br />

Affaldsstrategien foreskriver en placering af følgende affaldselementer:<br />

Mobilsug<br />

Afhentning af den almindelige dagrenovation forudsættes at ske ved hjælp af mobilsug fra udlagte<br />

sugebrønde. Maksimal rørlængde mellem sugebrønd <strong>og</strong> betjent ejendom er 600 m. Der skal placeres<br />

sugebrønde for tilslutning til mobilsug, med tilhørende areal for midlertidigt ophold af sugebil,<br />

Sugebrøndene skal placeres langs Vester Fælledvej <strong>og</strong> langs Nordgaden som vist på kort. Konkret<br />

placering af sugebrønde skal godkendes af Miljøkontrollen.<br />

Der skal eventuelt placeres specielle sugesystemer til udvalgte affaldsfraktioner fra eksempelvis kantiner.<br />

Placering af areal til sugebil skal afpasses i forhold til potentielle støj- <strong>og</strong> lugtgener knyttet til sugebilens<br />

tømning.<br />

Affalds-øer<br />

Der skal placeres 3 affalds-øer bestående af genbrugscontainere til papir <strong>og</strong> genbrugsemballage.<br />

Strategien foreskriver, at der så vidt muligt skal etableres affalds-øer udenfor arealer med vejstatus <strong>og</strong><br />

med en radius på max. ca. 50 m. til boliger. To affalds-øer placeres langs Nordgaden ved henholdsvis Vest<br />

Pladsen henholdsvis Øst Pladsen. Herudover skal der placeres en affalds-ø på Stationspladsen.<br />

Udformning af beholdere til papir <strong>og</strong> genbrugsemballager skal aftales med Københavns Kommune.<br />

Storskraldsrum<br />

Storskraldsrum skal etableres i bebyggelsen i stueplan <strong>og</strong> med adgang til kørevej uden væsentlige<br />

niveauspring <strong>og</strong> indrettes så der er plads til beholdere til det kildesorterede affald, se overordnet<br />

byggepr<strong>og</strong>ram. >>> De skal indrettes så erhvervsaffald <strong>og</strong> affald fra husholdninger separeres.<br />

Storskraldsrummene skal desuden kunne rumme fremtidige krav til indsamling af f.eks. plast <strong>og</strong> metal.<br />

24 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Figur: Oversigt over placering af affaldselementer<br />

Foto: Eksempel på affaldskurv<br />

Gadeaffald<br />

Herudover skal der placeres affaldskurve på terræn til indsamling af almindeligt gadeaffald. Affaldskurve<br />

opsættes med regelmæssige mellemrum, så det både er hensigtsmæssigt i forhold til ganglinjer <strong>og</strong> ophold<br />

- <strong>og</strong> i forhold til tømning <strong>og</strong> trafik (påkørsler). Designmanualens byrumsinventar følges som udgangspunkt.<br />

På Stations Pladsen <strong>og</strong> Campus Pladsen, kan udstyr tilpasses pladsens udformning uafhængigt af<br />

designmanual. Stationspladsen skal efterfølgende vedligeholdes af Københavns Kommune, der derfor skal<br />

godkende de valgte løsninger.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

3.8 Terræn<br />

<strong>Carlsberg</strong> ligger på en del af Valby Bakke <strong>og</strong> strækker sig over en højdeforskel på ca. 20 m fra toppen af<br />

bakken til det laveste område omkring Vesterfælledvej <strong>og</strong> stationen. Terrænet på <strong>Carlsberg</strong> er derfor<br />

meget dramatisk set i forhold til terrænet i resten af det indre København, som ellers er forbilledet for den<br />

nye by på <strong>Carlsberg</strong>.<br />

Disse forhold giver n<strong>og</strong>le udfordringer i forhold til etableringen af alle de åbninger <strong>og</strong> aktiviteter i<br />

tilknytning til bygningerne, som er en forudsætning for det byliv der er visionen.<br />

Historisk set har man på <strong>Carlsberg</strong> løst terrænudfordringerne ved at lave store vandrette plateauer i<br />

bakken adskilt af støttemure <strong>og</strong> skråninger <strong>og</strong> forbundet af stejle veje <strong>og</strong> trapper.<br />

I byggeafsnit 8 er terrænet på pladserne jævnet ud til næsten vandrette flader, således, at der kan skabes<br />

indgange til de omkringliggende bygninger. Det betyder, at terrænet skal tilpasses de eksisterende koter i<br />

yderkanten af området. Særligt koblingen til den nye bro <strong>og</strong> området omkring Øst-pladsen får n<strong>og</strong>le<br />

kotemæssige udfordringer som skal håndteres.<br />

Koterne, som de foreligger i den overordnede koteringsplan (bilag 6 overordnet pr<strong>og</strong>ram >>>),<br />

fastlægger i grove træk terrænet i forhold til stueetager <strong>og</strong> indgange <strong>og</strong> skal indarbejdes i et<br />

dispositionsforslag. Koter i stueplan samt overside af dæk til p-kælder skal respekteres.<br />

3.9 Vindforhold<br />

Der henvises til beskrivelse <strong>og</strong> bilag beskrevet under afsnit 4.12 i det overordnede pr<strong>og</strong>ram. >>><br />

Der skal tages særlig højde for de turbulente vindforhold der skabes omkring tårnbygningen. Det ses, at<br />

der ved vestenvind, vil opstå turbulente vindforhold omkring det sydøstlige hjørne af bygning 8.2. Det skal<br />

så vidt muligt undgås, at etablere muligheder for længerevarende ophold på disse steder hvis<br />

udformningen af bygningen ikke kan mindske generne. Der vil <strong>og</strong>så være en del downwash langs facaden<br />

på bygning 8.1, der afgrænser Stationspladsen mod nord. Udformning af facader <strong>og</strong> landskab skal bidrage<br />

til at sikre gode klimatiske forhold langs denne strækning, da det vil være oplagt, at etablere<br />

opholdsmuligheder her.<br />

26 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


3.10 Skyggediagrammer<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Der henvises til beskrivelse <strong>og</strong> bilag beskrevet under afsnit 4.11 i det overordnede pr<strong>og</strong>ram. >>><br />

3.11 Designmanual for byrumsinventar til gader <strong>og</strong> stræder<br />

Designmanualen gælder for gader <strong>og</strong> stræder samt Øst Pladsen <strong>og</strong> Vest Pladsen. Stationspladsen <strong>og</strong><br />

Campuspladsen er ikke omfattet af designmanualen. <strong>Byrum</strong>sudstyret på pladserne kan således tilpasses<br />

pladsens design. Designmanualen er udarbejdet af Rambøll <strong>og</strong> kan findes i bilagene til pr<strong>og</strong>rammerne. Der<br />

henvises i øvrigt til afsnit om vejarealer.<br />

Skilte skal placeres på så få standere som muligt <strong>og</strong> i så lille størrelse som muligt. Hvis muligt, etableres<br />

skiltning facadehængt eller præget i belægningen.<br />

Skilte med gadenavn skal så vidt muligt ophænges, på facader.<br />

Pullerter skal kun benyttes, hvor andet udstyr ikke kan anvendes i stedet.<br />

Alle materialer skal udføres i den i designmanualen valgte farveskala/tone <strong>og</strong> materialevalg.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

3.12 Cykelparkering<br />

Der skal principielt etableres cykelparkering i terræn som vist på kortet.<br />

Figur: Oversigt over cykelparkering på terræn<br />

Cykelparkering på terræn: 400 pladser<br />

Cykelparkering på stationsforpladsen: 600 pladser<br />

Cykelparkering i konstruktion: 1.200 pladser<br />

I alt 2.200 pladser<br />

Der skal etableres en cykelrampe fra stationspladsen ned til cykelparkeringen i kælderen under pladsen.<br />

Cykelrampen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til <strong>Carlsberg</strong>ruten <strong>og</strong> til de studerende på UCC.<br />

28 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


3.13 Drift <strong>og</strong> vedligehold<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 3 <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> byrum <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Ved valg af materialer, inventar, beplantning samt den designmæssige udformning skal der tages hensyn<br />

til den efterfølgende drift <strong>og</strong> vedligeholdelse af området:<br />

- Der skal vælges robuste <strong>og</strong> holdbare materialer der kan tåle den fremtidige brug.<br />

- Der skal vælges materialer, der kan tåle at blive renset for graffiti.<br />

- Der skal vælges et design, som gør det muligt, både driftsmæssigt <strong>og</strong> økonomisk, at optimere et<br />

fremtidigt vedligehold af området.<br />

- Der skal ved placering af elementer <strong>og</strong> inventar ind-tænkes en tilgængelighed som gør det muligt, at<br />

optimere drift med fejemaskiner <strong>og</strong> andet udstyr.<br />

3.14 Ventilation <strong>og</strong> flugtveje<br />

Omfanget af indtags- <strong>og</strong> afkastarealer der skal indarbejdes i terræn skal fastlægges i de indledende<br />

projekteringsfaser i takt med at anlæggende projekteres. Rådgiverne skal derfor løbende koordinere<br />

omfanget <strong>og</strong> indarbejde arealerne i terrænplanerne. Der er indledningsvist udarbejdet<br />

overslagsberegninger der viser at der skal indarbejdes 110 m² indtagsareal i terræn til ventilationsindtag<br />

samt 20 m² afkastareal i terræn ekskl. afkastarealer i ramper <strong>og</strong> flugtveje.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

4 STATIONSPLADSEN<br />

Stationspladsen ligger i det sydøstlige hjørne af <strong>Carlsberg</strong> med direkte forbindelse til den nye <strong>Carlsberg</strong> S-<br />

station. Pladsen har regional karakter i forhold til det øvrige byrumshierarki på <strong>Carlsberg</strong>.<br />

Figur: Stationspladsen<br />

Pladsen afgrænses mod øst af Vesterfælledvej, mod syd af <strong>Carlsberg</strong> S-station, mod nord af ny UCC<br />

bebyggelse med butikker i stueetagen. Mod vest af et tårnhus på 100 m, der rummer UCC <strong>og</strong> butikker i de<br />

nederste etager samt boliger i de øverste. Desuden etableres mod vest en ny bro som forbinder <strong>Carlsberg</strong><br />

med Vigerslev Allé. <strong>Carlsberg</strong> ruten fører direkte til Valby, ligesom den vestlige del af pladsen <strong>og</strong>så giver<br />

adgang til J. C. Jacobsens Have. Pladsen har en fast rummelig afgrænsning mod nord <strong>og</strong> vest, men en<br />

mere åben karakter mod syd <strong>og</strong> øst, hvor den mod syd ender i den grønne beplantning langs banen <strong>og</strong><br />

Vigerslev Allé <strong>og</strong> mod øst fortsætter ad Sønder Boulevard. Pladsen skal, både funktionsmæssigt <strong>og</strong> visuelt,<br />

have sammenhæng med den fremtidige udformning af Sønder Boulevard på den anden side af Vester<br />

Fælledvej.<br />

Pladsen har en fin sol-eksponering det meste af dagen <strong>og</strong> året. Særligt vil den sydvendte facade på<br />

Stationspladsen have gode forhold. Se i øvrigt afsnit 4.11 i det overordnede pr<strong>og</strong>ram. >>><br />

Byggeafsnit 8 / 30


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

Stationspladsen har en størrelse, der kan sammenlignes med andre kendte pladser i det indre København.<br />

Figur: Skalamæssig sammenligning med Gammel Strand, Halmtorvet <strong>og</strong> Nytorv i København


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

4.1 Karakter <strong>og</strong> identitet<br />

Stationspladsen er en åben <strong>og</strong> urban plads, som vil være præget af et inferno af travle mennesker som<br />

myldrer til <strong>og</strong> fra deres destinationer hen over pladsen. <strong>Byrum</strong>met er et af de byrum på <strong>Carlsberg</strong>, hvor<br />

der vil færdes allerflest mennesker på alle tider af døgnet. Der vil der være gode muligheder for ophold,<br />

særligt langs den sol-eksponerede facade mod nord (se d<strong>og</strong> afsnit om vindforhold) samt midt på pladsen.<br />

Pladsen vil opleves grøn i <strong>og</strong> med, at der, ud over træerne på pladsen, er et grønt beplantet bælte langs<br />

banen som vil kunne ses fra pladsen.<br />

N<strong>og</strong>le af de nøgleord der kan tilknyttes byrummet er:<br />

Transit, inferno, entré, sol-plads, grøn, handel, cykler, kobling til Vesterbro.<br />

Området vil have karakter af ny by i <strong>og</strong> med, at der ikke er n<strong>og</strong>le af de oprindelige <strong>Carlsberg</strong>-<br />

industribygninger der bevares ud til pladsen. Karakteren vil derfor afhænge meget af, hvordan de nye<br />

bygningers facader kommer til at se ud <strong>og</strong> kvaliteten af de butikker <strong>og</strong> funktioner der kommer til at ligge<br />

ud til pladsen. Det er ønsket, at der bygges videre på den industrielle karakter <strong>og</strong> råhed som er<br />

kendetegnet ved <strong>Carlsberg</strong> <strong>og</strong> materialevalg skal understrege dette. Der kan <strong>og</strong>så på andre måder<br />

arbejdes med at skabe en "<strong>Carlsberg</strong>"-identitet eksempelvis ved at benytte eksisterende <strong>Carlsberg</strong>-l<strong>og</strong>o<br />

eller andre effekter som er et varetegn for området i dag.<br />

Træbeplantningen på pladsen skal visuelt hænge sammen med ny beplantning på Sønder Boulevard. Den<br />

grønne beplantning vil <strong>og</strong>så være med til at give pladsen en særlig karakter <strong>og</strong> være et stærkt samlende<br />

element, som kan give en visuel ro i byrummet.<br />

Lokalplanen foreskriver, at belægningen skal være hård.<br />

Der skal etableres et materialearkiv for de materialer der anvendes i byrummet som skal koordineres med<br />

materialerne anvendt i bygningernes facader. Materialerne skal samtidig vurderes med hensyn til økonomi.<br />

Belysningen vil i stor grad <strong>og</strong>så være med til at skabe en stemning på pladsen om aftenen <strong>og</strong> natten.<br />

Belysningen skal <strong>og</strong>så være med til at skabe trygge forhold om natten især omkring stationen. Belysningen<br />

skal tænkes sammenhængende i forhold til stationens to niveauer <strong>og</strong> belysningen fra baneterræn.<br />

Belysning <strong>og</strong> reklamer m.m. på tårnbygningen <strong>og</strong> byggeriet i øvrigt vil <strong>og</strong>så have en stor indflydelse på<br />

hvordan pladsen vil opleves om aftenen <strong>og</strong> natten.<br />

<strong>Carlsberg</strong> Ruten skal belyses for at sikre tryg <strong>og</strong> sikker færden. Se afsnit om <strong>Carlsberg</strong> Ruten.<br />

32 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


4.2 Disponering <strong>og</strong> krav til udformning<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

I lokalplanen er angivet en overordnet disponering af pladsen med hensyn til ophold, stiforbindelser,<br />

beplantning m.m. I forbindelse med konkretisering af byggeafsnit 8 ser den overordnede disponering<br />

således ud:<br />

Figur: Forhold der ifølge lokalplanen skal indarbejdes.<br />

Pladsen (herunder selve stationsforpladsen) skal fungere som skiftested mellem S-t<strong>og</strong>, cykel, bus <strong>og</strong><br />

bil/taxa. Det forventes d<strong>og</strong> ikke at busserne skal ind på selve pladsen, men stoppesteder etableres på<br />

Vester Fælledvej<br />

Det er vigtigt, at stationsforpladsen <strong>og</strong> Stationspladsen tænkes som en sammenhængende plads med<br />

hensyn til kotering, inventar, mindre bygninger på pladsen, afskærmning <strong>og</strong> materialevalg. Der skal være<br />

en arkitektonisk visuel sammenhæng mellem pladsens nordlige <strong>og</strong> sydlige del. Pladsen skal hænge<br />

sammen med station. Pladsen skal <strong>og</strong>så hænge sammen på tværs med Sønder Boulevard, således at<br />

aksen fra Sønder Boulevard fortsætter ind på <strong>Carlsberg</strong> <strong>og</strong> Stationspladsen.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

Der skal indarbejdes <strong>og</strong> placeres to mindre pavillonbygninger centralt på pladsen, som angivet på kortet.<br />

Den arkitektoniske udformning af pavillonerne skal understøtte byrumskarakteren <strong>og</strong> tilpasses den øvrige<br />

arkitektur på pladsen. Pavillonerne skal bidrage til at skabe liv <strong>og</strong> give mulighed for ophold på pladsen.<br />

Funktionerne i pavillonerne kan være årstidsbestemte.<br />

Fotos: Eksempel på pavillonbygninger med forskellige funktioner der kan skabe liv på en plads<br />

(Gunner Nu Hansens Plads, Østerbro)<br />

Udformning <strong>og</strong> afgrænsning af stationens udkragede brodæk må ikke ændres <strong>og</strong> krav til frirumsprofil på<br />

4700 mm over banen skal overholdes. Placering af trapper <strong>og</strong> elevatorer på stationsforpladsen er angivet i<br />

pr<strong>og</strong>ram for stationen <strong>og</strong> skal indarbejdes i dispositionsforslag til Stationspladsen. >>><br />

Der er en vigtig forbindelse mellem stationen <strong>og</strong> hovedindgangen til UCC som skal sikres <strong>og</strong> ind-tænkes<br />

både tilgængelighedsmæssigt <strong>og</strong> visuelt.<br />

34 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Følgende funktioner skal indarbejdes på pladsen:<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

Trafik Antal Bemærkning<br />

Trafikløsning skal etableres i princippet som angivet<br />

på kortbilag<br />

Cykelparkering til S-t<strong>og</strong>s passagerer (på terræn) Ca. 600 Placeres inden for<br />

Cykelparkering til funktioner (butikker) i stueetagen<br />

på pladsen.<br />

Cykelparkering på Stationspladsen i tilknytning til<br />

indgangen til UCC.<br />

korttidsparkeringspladser (15 min.) 6<br />

Taxi-holdepladser 3<br />

Handicapparkeringsplads 1<br />

vurderes i<br />

hvert<br />

enkelt<br />

tilfælde<br />

stationsforpladsens område. Se<br />

afsnit 3.12 om cykelparkering.<br />

Placeres inden for<br />

Stationspladsens område. Se<br />

afsnit 3.12 om cykelparkering.<br />

Busstoppesteder på Vester Fælledvej 1 Skal koordineres med<br />

busstoppestedet uden for<br />

området.<br />

Cykelrute (<strong>Carlsberg</strong>-ruten) skal integreres med den øvrige<br />

trafik på pladsen samt med det<br />

videre forløb på Sønder Boulevard


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

Funktioner <strong>og</strong> bebyggelse på pladsen Antal Bemærkning<br />

Der etableres 2 pavilloner á ca. 100 m 2 , som vist på<br />

kortet<br />

Der skal sikres areal til midlertidige funktioner som<br />

udeservering, butiksvareudstilling m.m. (temporære<br />

kantzoner) som angivet på kortet.<br />

Nedkørsel til cykelkælder (cykelrampe) fra pladsen til<br />

cykelparkering i kælderen.<br />

36 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme<br />

2 Funktioner skal bidrage til livet på<br />

pladsen. Funktionerne kan være<br />

årstidsbestemte. Arkitekturen skal<br />

tænkes sammen med de to<br />

butiksbygninger.<br />

Skal placeres hensigtsmæssigt i<br />

forhold til flow.<br />

Offentligt toilet (se designmanual). etableres som fuldautomatisk <strong>og</strong><br />

handicapvenligt<br />

Reklamesøjler (se designmanual) 1 Der skal indarbejdes en<br />

hensigtsmæssig placering<br />

Mulighed for ophold herunder <strong>og</strong>så "ikke kommercielle"<br />

Der skal etableres et vandelement med placering i<br />

princippet som vist på kortbilaget.<br />

Der skal etableres træbeplantning som angivet på<br />

kortbilaget.<br />

Der ønskes ind-tænkt bæredygtighedstiltag som<br />

f.eks. anvendelse af regnvand fra tage til vanding af<br />

træer på pladsen.<br />

muligheder for ophold.<br />

1 Vandet kan eventuelt være<br />

opsamlet regnvand fra de<br />

omkringliggende tage<br />

skal hænge visuelt sammen med<br />

den planlagte beplantningsstruktur<br />

på Sønder Boulevard.<br />

Affaldselementer Skal indarbejdes som beskrevet i<br />

afsnit om affald.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

Forbindelser Antal Bemærkning<br />

Primære gangforbindelser Skal indarbejdes som vist på<br />

Gangforbindelse fra Stationspladsen til Akademiets<br />

Have<br />

kortet<br />

Skal etableres via den nye<br />

broforbindelse.<br />

Terræn Antal Bemærkning<br />

Terrænforhold Der skal udarbejdes en koteplan<br />

for området. Der kan accepteres<br />

forskellige gulvkoter i bygningerne<br />

for at tilgodese<br />

tilgængelighedskrav. Der skal ind-<br />

tænkes tilgængelighed i de<br />

primære gangforbindelser<br />

Brand <strong>og</strong> vareindlevering Der skal indarbejdes mulighed for<br />

vareindlevering <strong>og</strong> brandredning i<br />

henhold til beskrivelse i det<br />

overordnede pr<strong>og</strong>ram<br />

Flugtveje <strong>og</strong> ventilation Der skal indarbejdes<br />

4.3 Funktioner i stueetagen<br />

flugtvejstrappe <strong>og</strong><br />

ventilationsafkast som beskrevet i<br />

afsnit om "flugtveje <strong>og</strong><br />

ventilation".<br />

Der planlægges for en dagligvare butik i bygning 8.2 mod vest på 3.500 m2. I bygning 8.1 mod nord<br />

planlægges for aktiviteter i forbindelse med uddannelsesinstitutionen UCC samt mindre butikker.<br />

Hovedindgangen til UCC skal foregå fra Stationspladsen. På hjørnet af Stationspladsen <strong>og</strong> Vester Fælledvej<br />

planlægges for en discountbutik på 1.000 m2.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

Figur: Funktionerne i stueetagen ud til Stationspladsen.<br />

Rammelokalplanen foreskriver m.h.t. facaderne ud til Stationspladsen, at:<br />

- mindst 75 pct. af stueetagen anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv (butikker, restauranter,<br />

cafeer <strong>og</strong> lignende) samt til udadvendte fritidsprægede <strong>og</strong> kulturelle institutioner.<br />

4.4 <strong>Carlsberg</strong> S-station<br />

Stationspladsen har en vigtig grænseflade med den nye station "<strong>Carlsberg</strong>". Krav til udformning af<br />

stationen er nærmere beskrevet i pr<strong>og</strong>ram for S-station. >>> Kravene skal indarbejdes i forslag til<br />

Stationspladsen.<br />

38 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


4.5 Trafik<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 4 Stationspladsen<br />

Trafikløsningen er en fortsættelse af den trafikløsning, der er for Sønder Boulevard med en nordlig <strong>og</strong> en<br />

sydlig ensrettet gade, udformet som en sekundærgade med cykler på kørebanen <strong>og</strong> kantsten mellem<br />

kørebane <strong>og</strong> fortov. Kørebanen skal være i en cykelvenlig belægning <strong>og</strong> ikke med brosten, som vist på<br />

referencebilledet fra Halmtorvet.<br />

Fotos: Referencebillederne viser den østlige del af Sønder Boulevard ved Halmtorvet.<br />

Der skal etableres en ensrettet tertiærgade i princippet som vist på nedenstående kort. Langs gaden skal<br />

der etableres korttidsparkeringspladser, taxiholdepladser <strong>og</strong> handicapparkering. Gaden skal udformes<br />

således, at cykeltrafikken (<strong>Carlsberg</strong>ruten) kan integreres. Der skal indarbejdes busholdepladser på begge<br />

sider af Vesterfælledvej, tæt ved nedgang til S-t<strong>og</strong>stationen.<br />

Primære bevægelseslinjer skal indarbejdes <strong>og</strong> skift mellem S-t<strong>og</strong>, bus <strong>og</strong> cyklister skal prioriteres højt.<br />

Der henvises i øvrigt til beskrivelse af de trafikale forhold i det overordnede pr<strong>og</strong>ram. >>> Her er<br />

beskrevet forhold vedrørende brandredning <strong>og</strong> varelevering, som skal indarbejdes i forslaget til<br />

Stationspladsen.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

5 CAMPUS PLADSEN<br />

Campus Pladsen er et byrum på 1.900 m 2 <strong>og</strong> ligger i det sydøstlige hjørne af <strong>Carlsberg</strong> nord for<br />

Stationspladsen.<br />

Pladsen er rektangulær <strong>og</strong> klart afgrænset af ny 6-7 etagers bebyggelse hele vejen rundt. Pladsen er<br />

forbundet til resten af området af smalle passager <strong>og</strong> stræder.<br />

Pladsen har i byrumshierarkiet en lokal karakter i forhold til Stationspladsen <strong>og</strong> hierarkiet på <strong>Carlsberg</strong>.<br />

Pladsen vil opleves mere intim <strong>og</strong> skyggefuld i forhold til Stationspladsen. Pladsens nordlige side vil have<br />

sol ved middagstid i den lyse del året. Se i øvrigt afsnit 4.11 i det overordnede pr<strong>og</strong>ram. >>><br />

Figur: Bebyggelsen i byggeafsnit 8 set fra nordvest.<br />

Byggeafsnit 8 / 40


5.1 Karakter <strong>og</strong> identitet<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

Campus Pladsen vil i stor grad blive præget af de åbne <strong>og</strong> sociale aktiviteter der kommer til at foregå, som<br />

følge af aktiviteterne i forbindelse med UCC <strong>og</strong> dermed få en mere regional karakter end angivet i<br />

rammelokalplanen.<br />

Pladsen vil funktionsmæssigt være tæt knyttet til de behov <strong>og</strong> ønsker, der er for UCC til udformningen af<br />

byrummet. UCC lægger umiddelbart vægt på:<br />

• Pladsen skal være en aktiv plads.<br />

• Der skal være plads til lejlighedsvis samling af studerende <strong>og</strong> til individuel anvendelse <strong>og</strong><br />

oplevelser<br />

• Overfladen bør være en fast urban karakter.<br />

• Pladsen bør kunne bruges som led i undervisningen til f.eks. drama, idræt m.v.<br />

Skalamæssigt er Campuspladsen på størrelse med Charlotte Amundsens Plads på Nørrebro, Gråbrødre<br />

Torv i det indre København <strong>og</strong> det indre rum i Tietgens Kollegiet i Ørestaden.<br />

Figur: Sammenligning af Campus Pladsen med andre velkendte byrum.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

Campus, USA Blågårds Plads, Nørrebro<br />

Det er hensigten at karakteren af Campuspladsen skal opleves som en kontrast til de to større regionale<br />

byrum: Stationspladsen <strong>og</strong> J. C. Jacobsens Have.<br />

Campuspladsen er en lukket, urban plads, hvis karakter i høj grad vil blive præget af funktionerne i de<br />

omkringliggende nye bygninger. Særligt vil stueetagernes funktioner påvirke pladsens liv. Herudover vil<br />

karakteren <strong>og</strong>så afhænge meget af, de nye bygningers udseende <strong>og</strong> facadeudtryk. Pladsens karakter <strong>og</strong><br />

udformning bør koordineres med karakteren af bygningen i bl.a. valg af materialer m.v.<br />

Gråbrødre Torv Tietgenkollegiet<br />

Udformningen af facaderne omkring Campus Pladsen har en stor betydning for oplevelsen <strong>og</strong> karakteren af<br />

pladsen. Særligt kan udkragninger <strong>og</strong> altaner på facaderne bidrage til at skabe en intim om livlig stemning<br />

på pladsen. Generelt opfordres til en arkitektur der kan medvirke til at gør pladsen lysere.<br />

Der vil være en del gennemstrømning af mennesker på Campuspladsen, via passagerne <strong>og</strong> stræder, af<br />

mennesker, som skal videre til andre destinationer på <strong>Carlsberg</strong> (<strong>og</strong> ikke har valgt turen gennem haven).<br />

42 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Figur: De primære bevægelseslinjer på pladsen.<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

Belysning skal, ud over at skabe trygge forhold, være med til at skabe en stemning på pladsen om aftenen<br />

<strong>og</strong> natten.<br />

Fotos: Belysning som er med til at skabe en stemning om aftenen <strong>og</strong> natten.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

5.2 Disponering <strong>og</strong> krav til udformning<br />

Figur: Kantzoner på Campuspladsen<br />

Kantzonen bør være minimum 3 m. rundt langs hele kanten <strong>og</strong> udformes med hensyn til stueetagernes<br />

funktioner, pladsens brugere <strong>og</strong> forbipasserende mulighed for at passere gennem eller langs med pladsen.<br />

Der skal indarbejdes mulighed for ophold langs pladsens nordlige side.<br />

44 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Følgende funktioner skal indarbejdes på pladsen:<br />

Samlingssted for de studerende<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

Antal Bemærkninger<br />

Kantzoner Der skal etableres 3 m. brede kantzone<br />

rundt langs hele kanten. Offentligt<br />

tilgængelige<br />

Cykelparkering Der må kun etableres cykelparkering i<br />

Der skal etableres indgange til boligerne i den<br />

nordlige del af bygning 8.1 både fra Campus<br />

Pladsen <strong>og</strong> fra Nordgaden.<br />

forbindelse med butiksfunktionerne i<br />

stueetagen. Øvrig cykelparkering skal<br />

placeres uden for pladsen.<br />

Cykelparkering skal etableres langs<br />

Nordgaden.<br />

Offentlige passager Der skal etableres offentlige passager<br />

som angivet på kortet<br />

Tilgængelighed Der skal ind-tænkes tilgængelighed i de<br />

primære bevægelseslinjer<br />

Brandredning Der skal indarbejdes mulighed for<br />

brandredning i henhold til beskrivelse i<br />

det overordnede pr<strong>og</strong>ram<br />

Affald Der skal indarbejdes affaldselementer<br />

som beskrevet i afsnit om affald.<br />

Flugtveje <strong>og</strong> ventilationsafkast Der skal indarbejdes flugtvejstrappe <strong>og</strong><br />

ventilationsafkast som beskrevet i afsnit<br />

om flugtveje <strong>og</strong> ventilation.<br />

Materiale Der skal etableres et materialearkiv for de<br />

materialer der ønskes anvendt i<br />

byrummet således, at de kan koordineres<br />

med materialerne anvendt i bygningernes<br />

facader. Materialerne skal samtidig<br />

vurderes med hensyn til økonomi.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

5.3 Funktioner i stueetagen<br />

Figur: Stueetagerne i den østlige ende af pladsen vil rumme UCC-shops, Campus Café <strong>og</strong> lignende UCC<br />

butikslignende funktioner. I den øvrige stueetage planlægges for butikker. Det er ønsket, at der ind-<br />

tænkes åbne <strong>og</strong> aktive facader i stueetagen ud til Campuspladsen, som kan være med til at aktivere<br />

pladsen.<br />

46 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


5.4 Trafik<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 5 Campus Pladsen<br />

Der må ikke være biltrafik hen over Campus pladsen. Der skal d<strong>og</strong> være mulighed for brandredning.<br />

5.5 Beplantning <strong>og</strong> Vandelementer<br />

Eventuelle træer eller anden beplantning etableres på terræn. Der kan af hensyn til parkeringskælderen<br />

ikke planlægges for en rodzone under pladsen. Som udgangspunkt er der ikke planlagt med zoner for<br />

beplantning på Campuspladsen. Der er ikke krav om vandelement på pladsen


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 6 Øst pladsen <strong>og</strong> Vest pladsen<br />

6 ØST PLADSEN OG VEST PLADSEN<br />

De små pladser for hver sin ende af Nordgaden er vigtige grønne trædesten i den overordnede vejstruktur.<br />

Pladserne er vigtige for formidlingen af den grønne overgang mellem J. C. Jacobsens Have, <strong>Carlsberg</strong> <strong>og</strong><br />

Vesterbro. Det er derfor vigtigt, at træ-grupperne opnår et vis volumen. Træerne bør, så vidt muligt<br />

plantes i et sammenhængende plantebede. Med hensyn til plantning af træer på Vestpladsen skal der<br />

gøres opmærksom på, at der under en del af pladsen er parkeringskælder.<br />

Figur: Oversigtsplan over Nordgaden<br />

Udformningen af pladserne skal være med til at understøtte den ensartede karakter der ønskes for<br />

Nordgaden således, at der opnås en ensartet karakter i gaderummet fra Østpladsen til Vestpladsen.<br />

Udformningen af pladserne skal overholde de givne retningslinjer der ligger i de respektive planer med<br />

hensyn til beplantning, belysning <strong>og</strong> armatur.<br />

Der skal placeres en affalds-ø på hver af pladserne, se afsnit om affald.<br />

Figur: Udsnit af hjørnet mellem Hovedgaden <strong>og</strong> Nordgaden fra V<strong>og</strong>ts <strong>Landskab</strong>smasterplan.<br />

Byggeafsnit 8 / 48


7 GADER, STRÆDER OG PASSAGER<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Retningslinjerne i V<strong>og</strong>ts landskabsplan for gader <strong>og</strong> stræder har dels til formål at forbinde <strong>Carlsberg</strong> til<br />

resten af bystrukturen i København, men <strong>og</strong>så at styrke den specifikke <strong>og</strong> historiske karakter der er særlig<br />

for <strong>Carlsberg</strong>. Retningslinjerne er udformet på baggrund af de forventede trafikmængder, <strong>og</strong> skal sikre<br />

biltrafik <strong>og</strong> ikke mindst tilskynde cyklister <strong>og</strong> gående til at bruge området.<br />

Udformningen af gadeforløb skal sikre en sammenhængende karakter gennem området. Sammenhængen<br />

understøttes af de retningslinjer der ligger for materialer, beplantning <strong>og</strong> inventar i<br />

landskabsmasterplanen, belysningsstrategien <strong>og</strong> designmanualen.<br />

Udformningen af vejprofilerne er afhængig af forventede trafikmængder <strong>og</strong> ønsket om at lede trafikken i<br />

bestemte retninger. Materialevalget for de mindre gader <strong>og</strong> stræder skal være med til at understøtte den<br />

karakter <strong>og</strong> stemning der er i det pågældende område.<br />

Langs gadeforløbene vil der være mindre pladser (som Øst- <strong>og</strong> Vestpladsen), som ikke har status af byrum<br />

ifølge lokalplanen, men som vil kunne bidrage med sin egen identitet <strong>og</strong> skabe mulighed for byliv <strong>og</strong><br />

ophold.<br />

Masterplanen for gadeforløbene har taget udgangspunkt i de materialer, træplantning, dimensioner,<br />

belysning <strong>og</strong> inventar som er givet i de respektive dokumenter.<br />

Vejene i byggeafsnit 8 er inddelt i en overordnet struktur baseret dels på vejstruktur (funktionelle<br />

vejklasser) <strong>og</strong> på karakteren af vejrummet som angivet nedenfor:<br />

Byggeafsnit 8 / 49


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Figur: Vejstrukturen i byggeafsnit 8<br />

Figur Vejkarakteren i byggeafsnit 8<br />

50 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


7.1 Vejklasser <strong>og</strong> vejprofiler<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Primærgaderne forbinder det omgivende vejnet med <strong>Carlsberg</strong> <strong>Byen</strong>s primære parkeringsanlæg. Disse<br />

veje vil bære den største trafik <strong>og</strong> det er målet, at størstedelen af trafikken skal ende i de primære p-<br />

anlæg. Primærgaderne er som udgangspunkt opbygget med klassisk vejprofil med kørebane i asfalt, sepa-<br />

rate cykelstier <strong>og</strong> fortove med kantstenslysninger. Den ønskede hastighed er 40 km/t.<br />

På primærgaderne udlægges kørebanen typisk i asfalt. Cykelstier udlægges ligeledes i asfalt med kantsten<br />

i granit mod kørebanen. Fortove udlægges typisk som klassiske Københavnerfortove (chaussésten <strong>og</strong><br />

62,5x80 cm betonfliser) med kantsten i granit mod cykelsti.<br />

Vejgeometrien på primær <strong>og</strong> sekundærgaderne er tilpasset kørsel med større køretøjer op til sættev<strong>og</strong>ne.<br />

Det må d<strong>og</strong> påregnes i forbindelse med kryds eller skarpe kurver, at sættev<strong>og</strong>ne vil kunne tage<br />

cykelstriben i brug.<br />

Figur: Vejprofil for primærgade<br />

Sekundærgadernes funktion er at fordele trafik internt på <strong>Carlsberg</strong>. Med sekundærgaderne startes<br />

shared space princippet, idet al kørende færdsel vil benytte samme færdselsareal. På sekundærgader<br />

udlægges kørebanen primært i asfalt <strong>og</strong> med en smal cykelstribe i anden farve eller belægning. Fortove<br />

udlægges med mindre kantstensopspring, som både sikrer tilgængelighed <strong>og</strong> trafiksikkerhed, samt en<br />

fornuftig afvanding af kørearealer <strong>og</strong> fortove.<br />

Den ønskede hastighed er 30 km/t.<br />

Figur: Vejprofil for sekundærgade


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Tertiærgaderne er laveste vejklasse i form af kørespor i 15 km/t-områder. Her er tale om fuldstændigt<br />

shared space, hvor hele gaderummet i princippet kan bruges af alle trafikanter. Det er d<strong>og</strong><br />

hensigtsmæssigt, at der gennem visuelle linjer, byrumsinventar m.m. skabes en god indbyrdes forståelse<br />

<strong>og</strong> hensynsfuldhed til specielt de bløde trafikanter. Shared space vil lovgivningsmæssigt være at betragte<br />

som gågade med al kørsel tilladt. Således har cyklister <strong>og</strong> køretøjer almindelig vigepligt for gående, som vil<br />

kunne forventes at kunne færdes i hele gaderummet. Biltrafikken i disse gade vil endvidere være ret<br />

begrænset, <strong>og</strong> vil hovedsageligt bestå af varelevering eller beboerkørsel. Den ønskede hastighed er 15<br />

km/t.<br />

Belægningerne i shared space områderne kan være af mange typer <strong>og</strong> skal tilpasses de enkelte byrums <strong>og</strong><br />

pladsdannelsers karakter. Typisk vil der være en sammenhængende, ensartet belægningsflade fra facade<br />

til facade, men denne vil ofte visuelt være opdelt i mindre enheder af f.eks. vandrender, chausséstens<br />

bånd, træer, by-inventar <strong>og</strong> lignende. Sådanne virkemidler vil <strong>og</strong>så være relevante til markering af, hvor<br />

kørsel hovedsageligt ønskes at foregå hen over større pladsdannelser.<br />

Vejgeometrien på kørespor i 15 km/t-områder er tilpasset kørsel med mindre distributions-biler.<br />

Figur: Vejprofil for tertiærgade (kørespor i opholds- <strong>og</strong> legeområder)<br />

Beplantning:<br />

Princippet for plantning af vejtræer fremgår af masterplanen for gaderum <strong>og</strong> skal understøtte karakteren<br />

af vejens hierarki i området:<br />

Øverst i hierarkiet ligger Ny <strong>Carlsberg</strong> Vej med en sammenhængende allé af træer. I primærgaderne<br />

nedbrydes formaliteten. Her placeres træerne i grupper som giver plads til gadeinventar, indgangspartier<br />

<strong>og</strong> andre typiske byfunktioner. I sekundærgaderne er træer sporadisk plantet med solitære træer, der<br />

vokser uformelt i disse fodgænger-dominerede gaderum, inspireret af de mange smalle gyder i<br />

Københavns indre by. Arten er afhængige af hvilket af de tre niveauer gaden ligger i.<br />

52 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


7.2 Hovedgaden<br />

Vejprofil<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Hovedgaden vil være den mest trafikerede gade på <strong>Carlsberg</strong>, inden bilerne kører i parkeringskælder.<br />

Bilerne ledes over den nye bro, ind mellem bygning E 8.2 <strong>og</strong> 8.2. Der skal være cykelsti <strong>og</strong> fortov i hver<br />

side af vejen. I et dispositionsforslag skal biler i to spor ledes til <strong>og</strong> fra kælder <strong>og</strong> to spor føres i terræn ind<br />

<strong>og</strong> ud af <strong>Carlsberg</strong>. Ramperne kan placeres midt i vejen eller i de to vejsider afhængig af<br />

kælderudformningen. Snit viser en placering af ramperne i ydersporene.<br />

Figurer: Eksempel på placering af kørespor gennem Hovedgaden - set syd for nedkørselsrampe.<br />

Når hovedparten af bilerne er kørt i parkeringskælder overgår vejen til at blive sekundær vej. Her deler<br />

cyklister kørebanearealet med bilisterne.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Figur: Principiel udformning af Hovedgaden - nord for bygning 8.2.<br />

Belægning<br />

Belægning er asfalt på vejareal <strong>og</strong> cykelbane. Fortove er som traditionelle københavnerfortov med<br />

betonfliser <strong>og</strong> chaussésten.<br />

Fotos: Typisk københavnerfortov <strong>og</strong> kørebane <strong>og</strong> cykelsti med asfaltbelægning.<br />

54 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Beplantning<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

De træer der skal plantes i grupper langs Hovedgaden er Robinie (Robinia pseudoacacia).<br />

Der er d<strong>og</strong> ingen træer indenfor byggeafsnit 8.<br />

Robinietræ som vejtræ Løv Blomster Bark Robinie som vejtræ<br />

Belysning<br />

Belysning skal følge belysningsstrategien.<br />

<strong>Byrum</strong>sinventar<br />

Cykelstativer <strong>og</strong> andet byrumsinventar skal følge designmanualen


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

7.3 Nordgaden<br />

Nordgaden er en tertiærgade med et kørespor i 15 km/t-områder. Trafikken i Nordgaden er ensrettet fra<br />

Vesterfælledvej mod Hovedgaden. Der skal plantes træer <strong>og</strong> etableres parkering som vist på kortet<br />

herunder:<br />

Figur: Oversigt over Nordgaden<br />

Der skal etableres cykelparkering til boligerne <strong>og</strong> butikkerne i stueetagen. Gadeforløbet skal have en<br />

ensartet <strong>og</strong> sammenhængende karakter.<br />

Vejprofil udformes som snit herunder:<br />

Figur: Snit gennem Nordgaden<br />

56 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Figur Principiel udformning af Nordgaden<br />

Belægning<br />

Belægningen kan være beton- eller natursten i store mål.<br />

Fotos: Referencer til den principielle udformning af Nordgaden.<br />

Beplantning<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

De solitære træer der skal plantes langs Nordgaden er Tretorn (Gleditsia triacanthos).<br />

Tretorn


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

7.4 Midterstræde <strong>og</strong> Nordstræde<br />

Midterstræde forbinder Stationspladsen med Campuspladsen. Nordstrædet forbinder Campuspladsen <strong>og</strong><br />

Vestpladsen.<br />

Nordstrædet er en fortsættelse af den primære bevægelseslinje der starter ved Stationspladsen, går<br />

gennem Midterstræde, passerer Campuspladsen <strong>og</strong> fortsætter af Nordstrædet indtil Vestpladsen, hvorfra<br />

der er videre adgang til <strong>Carlsberg</strong>byen via Hovedgaden<br />

Midterstrædet er ca. 10 m bredt <strong>og</strong> har en nord - syd orientering der giver høj sol omkring kl. 12. Ellers er<br />

strædet skyggefuldt.<br />

Nordstrædet er ca. 7 m. bredt <strong>og</strong> har en øst -vest orientering der giver aften sol. Ellers er strædet<br />

skyggefuldt.<br />

Stræderne er præget af de mindre butikker der ligger i stueetagen på begge sider <strong>og</strong> af de 6-7 etager høje<br />

UCC facader s UCCs gangbroer mellem bygningerne der passerer hen over strædet.<br />

Stræderne fungerer som brandvej, der er ikke adgang for biler. Undtagelse kan være flyttebil o. lign. bil-<br />

begrænsning sker vha. skiltning på Stationspladsen. Cykler <strong>og</strong> gående passerer i shared space.<br />

Foto: Eksempel på en tertiærgade<br />

Strædet skal udformes med en hård urban belægning, f.eks. betonfliser, naturstensfliser, chaussesten eller<br />

andre natursten. Udformningen skal tydeligt vise kantzonen, f.eks. ved et belægningsskift eller placering af<br />

afvandingsrende, hvor kantzonen stopper.<br />

Kantzonen bør for Midterstrædet være ca. 2 m. bred. Kantzonen bør i Nordstrædet være ca. 1 m. bred.<br />

I Midterstrædet, skal findes plads til ca. 15 cykelparkeringspladser i terræn for kunder til butikkerne.<br />

I Nordstrædet, skal findes plads til ca. 10 cykelparkeringspladser i terræn for kunder til butikkerne.<br />

58 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Der er ingen træer i stræderne men grønne elementer kan tilføjes som klatreplanter, buske m.v. i kummer<br />

o. lign. på terræn<br />

Fotos: Eksempler på forskellige typer af beplantning på terræn<br />

Der er ingen vandelementer i stræderne.<br />

Cykelstativer <strong>og</strong> andet byrumsinventar skal følge designmanualen.<br />

Belysning skal følge belysningsstrategien.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

7.5 Passager<br />

Porte, broer <strong>og</strong> passager skal udføres med hensyn til høj tryghed, <strong>og</strong> være offentligt tilgængelige. De må<br />

ikke fremstå privatiserede. Belægning <strong>og</strong> udformning udføres af bygningsarkitekterne.<br />

60 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


7.6 Tilslutninger til det omgivende vejnet<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Vejnettet i byggeafsnit 8 møder Københavns Kommunes omkringliggende vejnet i tre punkter: området<br />

ved den nye bro <strong>og</strong> Vigerslev Allé, Østpladsen ved Vesterfælledvej <strong>og</strong> Stationspladsen ved Vesterfælledvej.<br />

Områderne er beskrevet i det følgende. Området ved Stationspladsen er <strong>og</strong>så beskrevet i afsnit om trafik<br />

under afsnit om Stationspladsen.<br />

Ny bro/Vigerslev Alle<br />

Her etableres et nyt 4-benet, signalreguleret kryds, idet Vestre Kirkegårds Allé syd for Vigerslev Allé<br />

omlægges, så den <strong>og</strong>så indgår i krydset. Den eksisterende tilslutning af Vestre Kirkegårds Allé til Vigerslev<br />

Allé nedlægges.<br />

Figur: Oversigt over Vigerslev Alle ved ny bro<br />

På Vigerslev Allé etableres i begge krydsets ben 2 ligeud-gående v<strong>og</strong>nbaner samt både højre- <strong>og</strong><br />

venstresvingsbaner. Fra den nye bro er der to baner ind i krydset <strong>og</strong> en eller to v<strong>og</strong>nbaner ud af krydset<br />

<strong>og</strong> fra Vestre Kirkegårds Allé er der en bane ind <strong>og</strong> en bane ud.<br />

Fodgængerfelterne over Vigerslev Allé vil komme til at indgå i adgangsvejen til stationen for passagerer fra<br />

de busstoppesteder, der må forventes etableret på denne del af Vigerslev Allé.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

Af hensyn til den nødvendige frihøjde over banen <strong>og</strong> begrænsningerne i hældningen på broens kørebane,<br />

vil det være nødvendigt at hæve Vigerslev Allé med op til 1 meter på en op til 100 m lang strækning på<br />

hver side af krydset.<br />

Det er under overvejelse, om der kan etableres en ny stiforbindelse mod syd via Vestre Kirkegårds Allé,<br />

som vil kunne forbinde områderne i Sydhavnen med <strong>Carlsberg</strong> <strong>Byen</strong>.<br />

Østpladsen/Vesterfælledvej<br />

Hen over Østpladsen går fra Vesterfælledvej et kørespor, som er ensrettet mod vest. Kørsel ad dette<br />

kørespor er kun tilladt i forbindelse med varelevering til <strong>Carlsberg</strong> <strong>Byen</strong>s funktioner <strong>og</strong> trafikken vil således<br />

være relativt beskeden <strong>og</strong> eventuelt begrænset til et tidsrum om morgenen.<br />

Vejoverkørsel bør udformes i samme stil som adgangen til Humleby, men med pladspræg efter at fortovet<br />

er krydset.<br />

Figur: Oversigt over ny plads ved Nordgaden / Vester Fælledvej<br />

Krydset må forventes at blive udformet som en overkørsel, hvor fortov <strong>og</strong> cykelsti langs Vesterfælledvej<br />

føres hen over indkørslen, for derved visuelt at nedtone dens betydning <strong>og</strong> markere vigepligten overfor<br />

fodgængere <strong>og</strong> cyklister ved indkørsel.<br />

Stationspladsen/Vesterfælledvej<br />

Stationspladsen er tæt tilknyttet til Vesterfælledvej samt den kommende udformning af Søndre Boulevard<br />

øst for Vesterfælledvej.<br />

Se i øvrigt trafikafsnittet under afsnit om Stationspladsen.<br />

62 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 7 Gader, stræder <strong>og</strong> passager<br />

I dette krydsningspunkt skal der afvikles en række mere eller mindre konflikterende trafikstrømme:<br />

• Almindelig bil- <strong>og</strong> cykeltrafik nord/syd på Vesterfælledvej<br />

• Busser nord/syd på Vesterfælledvej samt stop for disse ved stationen<br />

• Krydsende buspassagerer i forbindelse med disse busstop.<br />

• Trafik til/fra eksisterende <strong>og</strong> kommende funktioner på Søndre Boulevard<br />

• Personbiler <strong>og</strong> taxier til/fra Stationspladsen<br />

• <strong>Carlsberg</strong>rutens krydsning af Vesterfælledvej<br />

Udformning af stationspladsen modsvarer udformningen af Sønder Boulevard i hele dens forløb mellem<br />

Halmtorvet <strong>og</strong> stationspladsen med et nordligt <strong>og</strong> et sydligt kørespor adskilt af en bred midterflade.<br />

Rent trafikalt er denne opdeling d<strong>og</strong> blevet modificeret på Halmtorvet, hvor den gennemkørende trafik er<br />

blevet samlet i det sydlige spor. Hvor Sønder Boulevard møder Enghavevej er Sønder Boulevard helt lukket<br />

for biltrafik. Det vides pt. ikke hvordan strækningen af Sønder Boulevard mellem Vesterfælledvej <strong>og</strong><br />

Enghavevej kommer til at se ud i fremtiden.<br />

Den viste udformning skaber d<strong>og</strong> et meget stort krydsområde på Vesterfælledvej, hvor de mange<br />

trafikstrømme skal afvikles, hvilket kan være problematisk i forhold til både trafikafvikling <strong>og</strong> sikkerhed.<br />

Disse forhold skal afklares i samarbejde med Københavns kommune.


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 8 Regional cykelsti<br />

8 REGIONAL CYKELSTI (CARLSBERG RUTEN)<br />

Den regionale cykelstiforbindelse skal indarbejdes i projektet <strong>og</strong> integreres på Stationspladsen. Cykelruten<br />

skal indpasses i baneskråningen langs <strong>Carlsberg</strong> <strong>og</strong> føres hen over den nye bro <strong>og</strong> hen over<br />

Stationspladsen. Cykelruten fortsætter herfra videre ad Sønder Boulevard til hovedbanegården. Entasis har<br />

tidligere udarbejdet et forslag til stiføringen som er blevet viderebearbejdet således, at der foreligger et<br />

forslag til placering af stiforløbet.<br />

Lokalplanens krav til normalprofil for stien er 6 m. Pladsen på baneskråningen er imidlertid begrænset <strong>og</strong><br />

det forventes at være nødvendigt, at reducere sti-bredden på dette sted til ca. 4m. Stien skal ligge på<br />

sydsiden af skellet til den fredede J. C. Jacobsens have.<br />

Samtidig med stien etableres en støjafskærmning, der skal dæmpe støj fra banen <strong>og</strong> sikre de vejledende<br />

støjværdier i J. C. Jacobsens Have. Den del af skærmen der måtte overstige 1,2 m. skal udføres i glas eller<br />

andet transparent materiale der sikrer udsigten til banen.<br />

Byggeafsnit 8 / 64


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 9 Broforbindelse <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

9 BROFORBINDELSE <strong>–</strong> GENERELLE PROGRAMKRAV<br />

Som indledning til indarbejdelse af broprojektet i byggeafsnit for P8 er der gjort foreløbige overvejelser<br />

over de omstændigheder <strong>og</strong> krav der vil pålægges broprojektet samt indledende ide forslag til én af flere<br />

mulige løsninger i denne pr<strong>og</strong>ramfase.<br />

Den overordnede geometri <strong>og</strong> løsningsforslag fremgår af foreliggende planer <strong>og</strong> snit.<br />

9.1 Banedanmark (BD) krav<br />

Krav fra Banedanmark er overvejende:<br />

• Sporgeometri<br />

• Køreledninger <strong>og</strong> master<br />

• Frihøjde over spor<br />

• Udførelsesmetoder<br />

• Udførelsestider i t<strong>og</strong>frie intervaller<br />

• Omlægning af et eksisterende spor - det nordlige <strong>–</strong> nord om ny perron<br />

9.2 Dimensioneringskrav herunder Beregnings- <strong>og</strong> Belastningsregler<br />

Selve broen skal udføres iht. Vejdirektoratets Beregnings <strong>og</strong> belastningsregler da det er en offentlig vej.<br />

Hertil skal påregnes kommunens krav hvad angår:<br />

• Vej- <strong>og</strong> stibredder<br />

• Hældninger <strong>og</strong> vertikalkurver<br />

• Afløb<br />

• Belægninger <strong>og</strong> kantsten<br />

• Rækværker<br />

• Belysning<br />

9.3 Myndigheds godkendelser<br />

Det anbefales at konkretisere så præcise planer for bl.a. de to ovennævnte myndigheder så tidligt i<br />

forløbet således, at tidskrævende ændringer undgås.<br />

Byggeafsnit 8 / 65


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 9 Broforbindelse <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

9.4 Løsningsforslag<br />

På følgende skitseringer fremgår én planløsning for broen over banens fire spor hvoraf det nordligste er<br />

forlagt mod nord, for at give plads til en ny perron.<br />

Nye broer over spor i drift tillades sædvanligvis ikke udført som støbt på stedet.<br />

Dette krav vil gælde for denne primære banestrækning.<br />

Alternativt til en støbt bro på stedet er:<br />

1. Præfabrikerede forspændte bjælker med et eftersøgt dæk<br />

2. Kompositløsning bestående af præfabrikerede ståldragere med et efterstøbt betondæk<br />

3. Ortotrop stålkasse evt. fremskudt som én enhed<br />

De tre løsninger har forskellige anlægsudgifter, med en stigende tendens fra 1. med laveste byggeudgift til<br />

3. med den højeste byggeudgift.<br />

Da der må påregnes en maksimal vertikalkrumning for at nå ned på Vigerslev Allé <strong>og</strong> dermed begrænse<br />

dennes hævning, er løsning 1 den mindst egnede. 2 <strong>og</strong> 3 giver mulighed for bedre vertikalkrumning.<br />

9.5 Forslag<br />

Den overordnede geometri er skitseret på det viste længdesnit, der respekterer kravene til banens<br />

vertikal- <strong>og</strong> horisontalgeometri samt hældninger for vejbroen.<br />

Mod Vigerslev Allé er der i dag en højdeforskel mellem broenden <strong>og</strong> den eksisterende vej der overstiger 25<br />

promille, hvilket kræver hævning af Vigerslev Allé. Højdeforskellen udlignes med en støttemur der samtidig<br />

fungerer som endvederlag for broen.<br />

Konstruktionen: På grund af frihøjder <strong>og</strong> tvangskoter udgør konstruktionshøjden 400mm, svarende til<br />

dækkonstruktionen mellem de langsgående bærerbjælker hævet over kørebaneniveauet. Der er valgt en<br />

tynd kunststofbelægning på 10mm der indgår i konstruktionshøjden.<br />

Mod huset skal der være en tværforbindelse for gennemgående stitrafik. Det kræver at den primære ende-<br />

understøtning under de tre langsgående bærebjælker placeres i en nærmere fastlagt afstand fra<br />

husfacaden, så stipassagen kan gennemføres. Understøtningen skal korrespondere med P-kælderens<br />

vægge.<br />

66 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


Figur: Profil af ny bro<br />

Figur: Opbygning af ny bro<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 9 Broforbindelse <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav


<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 9 Broforbindelse <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Figur: Længdesnit midterste bjælke<br />

Figur: Tværsnit midterste søjler<br />

Figur: Konstruktionsdetalje ved endevederlag<br />

68 / <strong>Carlsberg</strong> Ejendomme


9.6 Vigerslev Allé<br />

Vigerslev Allé skal hæves.<br />

<strong>Pr<strong>og</strong>ram</strong> <strong>Landskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Byrum</strong> / 9 Broforbindelse <strong>–</strong> generelle pr<strong>og</strong>ramkrav<br />

Det medfører støttemure langs banen, der interfererer med landfæsterne for broen.<br />

9.7 Byggemetode<br />

Byggemetoden er stærkt afhængig af udførelsestakten i den overordnede tidsplan.<br />

Den skitserede løsning er baseret på præfabrikation af hensyn til montagen af overbygningen i t<strong>og</strong>frie<br />

perioder med kørestrømmen afbrudt. Understøtningerne i jernbeton skal tilpasses udførelsestakten for det<br />

forlagte nordlige spor <strong>og</strong> perronen <strong>og</strong> byggeriet generelt.<br />

9.8 Materialer<br />

Konstruktionsmaterialerne er anført i afsnit 9.4 <strong>og</strong> består af overbygning i malet konstruktionsstål <strong>og</strong><br />

underbygningens fundamenter <strong>og</strong> søjler i jernbeton, støbt på stedet eller præfabrikeret.<br />

Belægningen på broen er en tynd kunststofbelægning ofte anvendt på sti- <strong>og</strong> vejbroer.<br />

9.9 Grænseflader<br />

Det anbefales at der i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget udarbejdes en<br />

grænsefladebeskrivelse, der skal koordineres med udførelsestidsplan for de øvrige mange aktiviteter der<br />

fysisk <strong>og</strong> tidsmæssigt grænser op til broprojektet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!