Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Alfred. 7
1930 leverede N. den aarlige Fortegnelse over udkomne Musikalier
til Gads »Dansk Bogfortegnelse« (senere fortsat i »Musik og Handel«
samt som »Dansk Musikfortegnelse« 1931 fF.). Hertil slutter sig
den store tobinds »Sang-Katalog. Alfabetisk Stikords-Fortegnelse
over de paa danske, norske og svenske Forlag udkomne Sange«
(1916—24), et for dansk Musikhandel uundværligt Hjælpemiddel.
Han førtes herigennem ind paa Musikbibliografiens i Danmark
lidet opdyrkede Felt. N. har dels udarbejdet grundlæggende Værkfortegnelser
over flere af det 19. Aarh.s danske Hovedkomponisters
Produktion: Niels W. Gade (»Aarbogfor Musik« 1924, 1926; »Musikhistorisk
Arkiv«, I, 2, 1932); J. P. E. Hartmann (i Richard Hove:
J. P. E. Hartmann, 1934); P. E. Lange-Muller (»Musik«, IV, 1920);
Fr. Kuhlau og P. Heise (begge i Ms. i Det kgl. Bibliotek); dels
har han, der er en fin Kender af dansk Digtning, samlet Oplysninger
om Musik til en lang Række af vore Digteres Arbejder:
Oehlenschlåger, Grundtvig, Chr. Winther, Aarestrup, H. C. Andersen,
Chr. Richardt, Ernst v. d. Recke, Holger Drachmann, J. P.
Jacobsen, Thor Lange (alle i Ms., skænket af N. til Det kgl. Bibliotek).
I Ms. foreligger ligeledes »Fortegnelse over ældre danske
Sange 1650—1850«. Ved sin Kundskabsfylde, sin Hjælpsomhed
og sin store Elskværdighed har N. gennem det meste af et Par
Menneskealdre været en af dansk Musikhandels og dansk Musiklivs
faste Støtter. — Maleri af K. Bjerre 1895 i Familieeje. Tegning
af N. Bjerre s. A. ligesaa.
Ovenn. Erindringer i Bogormen 1927, S. 38—41; 1928, S. 85—90.
H. Topsøe-Jensen.
Nielsen (Nilsson), Amanda Jensine (»Edith«), f. 1866, Visesangerske.
F. 16. Febr. 1866 i Kbh. (Frbg.), D. af Arbejdsmand Jons N.
(1824—1909) og Jensine Jensdatter (1822—96). Gift 18. Sept. 1898
paa Helgoland med Købmand Bernhard Gerlach, f. 24. Marts
1868 i Hamburg, d. 28. Juli 1911 sst., Søn af Bagermester
Ludwig G. (1841—88) og Anna Ossenbrugge (1838—1910).
A. N. var født i et beskedent, men ingenlunde fattigt Hjem som
den yngste af tre Døtre. Familiens Kaar forværredes først, da
Faderen kom til Skade. Som attenaarig begyndte hun at synge
paa Varietéer. I Forsommeren 1887 krydsede Skæbnen hendes
Bane, da hun gjorde Bekendtskab med Digteren Holger Drachmann,
i hvis Produktion hun første Gang viste sit Ansigt, da hans
Roman »Med den brede Pensel« s. A. kom ud. Han besang hende
i »To dramatiske Digte«, »1001 Nat« og »Sangenes Bog« og viede
hende i Aaringer en tilbedende Dyrkelse, der for hans Vedkom-