Download projektmappe - De Store Bygningers Økologi

dsbo.dk

Download projektmappe - De Store Bygningers Økologi

L Y S E T S B Y

RESSOURSEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD


Indhold:

Lysets By - et sammendrag

Del 1:

Ressourcebevidsthed og arbejdsprocesser - og byen,

karréen og byrummene

Del 2:

Indeklima- og lysforhold, energibalance etc. -

bygningernes fysiologi og stofskifte

Del 3:

Byggeriets udformning - og hvad er ellers vigtigt?

Planer

Snit

Facader

Boligtyper

3

5

8

14

18

22

23

24


Lysets By

Ørestad City

Lysets By

Lysets By – fordi dagslyset som tema har været meget stærkt i fokus i

hele vores arbejdsproces – og undervejs viste sig at være endnu mere

vigtigt og centralt for dette projekt, end vi havde forestillet os, idet det

samler og forener alle de øvrige temaer i projektet på en enestående

og overraskende måde. Dagslyset – og den måde, vi møder det på i

Lysets By – er afgørende for bebyggelsen.

LYSETS by

• Lysforholdene i alle rum i både boliger og erhverv – dagslyset

udnyttes optimalt og sparer derved energiforbrug til kunstigt lys;

• Optimal udnyttelse af solvarme via solfangere integreret i

sydvendte facader og på tag;

• Alle rum med tæt adgang til dagslys, facader til flere sider,

store, dybe udsyn og frisk luft– herved virker rummene større og

rummer lettere flere personer pr. m ;

Den transparente bebyggelse og husenes lyse facader skaber en

generel oplevelse af et lyst og venligt område – og nære, trygge

byrum med gode, afvekslende lysforhold.

Lysets BY

• Bidrag til yderligere variation i de byrum, som Ørestad City

allerede rummer. Her tilføjes en samling små, intime rum med

af nærhed og nærvær.

• Mikrokosmos af boliger, institutioner, butikker, caféer

og erhvervslokaler tæt sammenvævet og som en By og Byen;

• Forskellige aktiviteter i karréen deles om lokaliteter og funktioner

– og dermed skaber liv døgnet rundt.


Stofskifte og fysiologi

Bebyggelsens energibalance og indeklimaforhold – som

vi foretrækker at kalde stofskifte og fysiologi – er baseret

på principperne i ”naturligt indeklima” med et meget højt

ambitionsniveau for indeklimakvaliteten. Elforbruget begrænses

ved en optimal udnyttelse af dagslys i alle rum, generel lysstyring,

enkle og robuste rumafbrydersystemer der gør det enkelt at

spare på ”usynligt elforbrug”, naturlig ventilation med mulighed

for styring i vinterperioden (hybrid ventilation) og kun absolut

nødvendig punktudsugning, generel brug af el-apparater med

lavest muligt strømforbrug til bebyggelse, boliger og erhverv – og

måske ved etablering af en ESCO for bebyggelsen, et initiativ vi

lægger stor vægt på at få realiseret.

Varmesystemet

Varmekilderne er solvarme fra tag- og facadeintegrerede solfangere

og varmegenvinding fra ventilationsafkast (kun vinter) og fra det

grå spildevand, hvorved den varme der udvikles i husene udnyttes

maksimalt, suppleret med el-opvarmning af vand som nød-backup.

Opvarmningen sker via vandbåret gulvvarme, isoleret fra

konstruktionerne for hurtig reaktionstid. Varmepumpeteknologi er

grundlaget for genvinding og fordeling af varme i bebyggelsen,

generelt. Køling installeres kun, hvor det er uundgåeligt i

erhvervsområder og butikker. Boliger såvel som erhverv og

institutioner overholder energiramme 1 med en margin på 5 kW/m /

år.

Byrum, lokalplan og bygbarhed

En afgørende begrundelse for valget af punkthusmodellen er at den –

i forbindelse med kombinationen af boliger og erhverv i bebyggelsen

– muliggør etablering af attraktive og varierede byrumvsom grundlag

for en aktiv og levende bebyggelse. Samtidig er det også lykkedes at

overholde lokalplan og designlinier for området netop via dette valg,

der også imødekommer programmets ønsker om etapedeling og

betydelig fleksibilitet i bebyggelsen i både anlæg og drift. Bygbarhed

og økonomi er sikret via enkle og robuste konstruktionskoncepter og

et meget stærkt fokus på mulighed for gentagelser og standardisering

i udformning og produktion af bebyggelsen.

Partnering samarbejde og totaløkonomi

Der er selvsagt en lang række forhold og spørgsmål, der endnu

ikke er besvaret på dette stade. For at kunne løse alt optimalt

og styre tid og økonomi effektivt, foreslår vi arbejdet fortsat i en

partneringlignende proces, som vi tager ansvaret for, og hvor

alle byggeriets parter inddrages så tidligt som muligt. Dette øger

kvaliteten og sparer penge og ressourcer, og vi vil også udnytte det

til at fokusere tidligt på drift og vedligehold af bebyggelsen. Herunder

vil vi søge at nå frem til en specifikation og aftalefastlæggelse af driftog

vedligeholdsomkostningerne (som man jo i dag har for de fleste

industriprodukter), så totaløkonomien kan fastlægges på et tidligt

stadie.


To planer i samme mål

ØRESTAD

VESTERBRO

Del 1:

Ressourcebevidsthed og arbejdsprocesser

– og byen, karréen og byrummene

Prolog:

Der er mange ting, der skal bringes til at gå op i en højere helhed

i denne konkurrence – f.eks. arkitektur, ressourcebevidsthed i bred

forstand, kombination af boliger, erhverv og institutioner, et samlet

arealkrav og ikke mindst økonomi.

…og så var det jo også i sig selv en udfordring at skulle bebygge

den sidste fri grund i Ørestad City området, som jo i dag i høj grad

har fundet sin profil. Netop den udfordring arbejdede vi meget

med ved vores første besøg og byvandringer i området, hvor vi

observerede meget og også undrede os en del, dette virkede ikke

særligt let – men lige pludselig faldt tiøren: Der er et grundlæggende

problem med skalaen i dette byområde, som det ser ud i dag – et

problem, som bliver tydeligt, når man sammenligner det med et

område på f.eks. Vesterbro i samme målestok. Måske handler det

om tilvænning, og måske løser det sig med tiden, men lige her og

nu er det meget tydeligt – nærmest påtrængende. Derfor er det også

oplagt at overveje, om der kan gøres noget ved det, f.eks. netop her i

forbindelse med bebyggelsen på D?

Det var således fra starten klart, at der er så mange betingelser, der

skal opfyldes for at dette projekt kan blive en succes, at arkitekturen

nødvendigvis må rette sig ind efter alle de ovennævnte forhold

plus et par stykker mere i et ikke uvæsentligt omfang. Det var

derfor nødvendigt at finde ind i en arbejdsproces, hvor vi kunne få

omsat disse begrænsninger til noget, der kunne opleves mere som

muligheder end begrænsninger – altså oversætte dem til noget, der

kunne virke stimulerende på kreativiteten…

Dette lykkedes gennem en proces, hvor vi startede hver sit sted,

men samtidig i en tæt indbyrdes dialog og koordinering på ugentlige

workshops. Fra starten var hovedtemaerne følgende :

1. Den bymiljø- og byrumsmæssige udfordring, som vi

arbejdede med helt integreret fra starten;

. Formsproget for bebyggelsen som helhed, som primært

White bearbejdede fra starten;

. Husenes stofskifte med særligt fokus på energi, indeklima og

lysforhold, som primært NIRAS bearbejdede fra starten.

Gennem arbejdet med disse temaer i en fælles proces, konvergerede

holdet gradvist mod den valgte løsning, der dog først lå endeligt

fast ca. / henne i arbejdsforløbet. I den videre bearbejdning af

modellen med tætliggende punkthuse viste det sig, at håndteringen

af dagslyset i bebyggelsen i høj grad var et hovedtema af en lang

række årsager. En analyse heraf viste, at netop punkthusmodellen

relativt enkelt kan udformes, så et meget stort antal etagemeter får

optimale og meget gode lysforhold, samtidig med at variationen af

lysforholdene over døgnet kan skabe en meget levende og dynamisk

variation af hele oplevelsen af bebyggelsen uanset hvor i denne, man

befinder sig – nogle fordele, der i realiteten er umulige at opnå med

nogen af de mange former for karrémodeller, som vi allerede havde

arbejdet med.

På dette tidspunkt vidste vi, at vi havde fat i noget, der var rigtigt godt

og også kunne bringes til at fungere i praksis – og vi valgte at give

den navnet ”LYSETS BY”!

Den by- og byrumsmæssige udfordring

Ørestaden er i fuld gang med at udvikle sig. Der er tænkt urbanitet

helt ned i mindste detalje og bæredygtighed i meget høj grad, ikke

mindst i relation til transporten. Alligevel mangler områdets byrum liv

og mennesker. En levende by er mangfoldig. Det betyder at der skal

være plads til overraskelser og til konfrontation mellem mennesker,

funktioner og kulturer. Derfor er det vigtigt, at ny bebyggelse i

området underordner sig de overordnede træk i områdets byplan, men

samtidig er i stand til at overraske, og skabe rum til at mennesker kan

mødes. Det kan både foregå ved at forskellige funktioner blandes,

men også ved at arkitekturen danner spændende byrum der udfordrer.

En af intentionerne med lokalplanen er at der skabes en tæt by med

klare akser og byrum. For at støtte dette indeholder lokalplanen

bestemmelser om, at de funktioner der lægges ud til byens akser er

med til at genere liv. Dette er vigtigt at holde fast i og udvikle, så den

arkitektur og bebyggelse der opføres ikke ligner lukkede fæstninger,

men i højere grad end i dag byder byen indenfor i bebyggelsen og

omvendt. I øjeblikket kan man i området gøre følgende observationer/

overvejelser:

5


FÆLLED 500m

CITY 600m

Afstande til målpunkter i området

Tilgængelige trafiknet

SHOPPING 400m

TIL FODS

PARKERING 50m

FODBOLD 20m

METRO

METRO 500m

TOG 800m

GYMNASIUM 400m

CYKEL

MOTORVEJ

Der er mange ledige lejemål i dette område – både boliger

og erhverv,

• Gårdrummene virker ”private” – og i øvrigt uinteressante ved

nærmere eftersyn;

• Byparken er meget åben og ikke særligt attraktiv. Det vil tage

år at løse dette;

• Fælleden er attraktiv som naturområde – men mangler en

tydelig forbindelse til byområdet;

Der mangler ”vandhuller” eller gode mødesteder i området

– der er ingen ”hyggekroge”;

De meget store karréer og afstandene mellem bygningerne,

giver et mikroklima med meget blæst, vindstød og træk

og der mangler ”windbreakers” og læsteder i og imellem

bebyggelserne og i randområderne;

• At håndtere disse problemstillinger kan være nøglen til et

atraktivt byggeri.

Vi ønger udnytte den blanding af bolig og erhverv, som D indebærer,

til at dække nogle af de behov, der er til stede i området. Vi ser bl.a.

følgende muligheder for at profilere bebyggelsen på D på det lokale

marked:

• Godt erhvervspotentiale: Områdets beliggenhed

transportmæssigt gør det meget velegnet til en lang række

erhvervsformål – der er således et stort potentiale for

udlejning til små og mellemstore virksomheder eller filialer

af større virksomheder indenfor forskellige servicefag,

f.eks. konsulenter, advokater, ejendomsmæglere og andre

kontorbaserede virksomheder, læger, tandlæger, psykologer,

fysioterapeuter, fitnesscentre etc.

• Multibruger-erhverv: Der etableres multibruger-faciliteter

til erhverv i en stor del af grundens erhvervsbygninger

– huse, hvor mindre virksomheder kan bo sammen og have

fællesfaciliteter, herunder reception, kantine, mødelokaler

etc. – faciliteter, der også kan stilles til rådighed for områdets

øvrige beboere og lejere.

• Arkademiljø med caféer, etc.: Området har behov for

mødesteder, caféer, fast-food restauranter, take-aways,

isbarer etc. – placeret i et rumligt dybt ”arkademiljø” ud mod

boulevarden, en del af fronten mod det grønne område og

ind i området mellem bygningerne på en måde, der giver

mulighed for læsteder, hyggekroge m. v. Vi skal ”trække

boulevarden og byparken ind i bebyggelsen”.

• …og med nærbutikker: Arkademiljøet skal også have

nærbutikker i området med en profil, der er forskellig

fra faciliteterne i Fields, som jo i øvrigt ikke er særligt

tilgængelige nordfra – herunder et supermarked og nogle

attraktive specialforretninger indenfor fødevareområdet, en

slagter, en bager, en delikatesseforretning etc.

Der er et kundegrundlag: Kundegrundlaget for sådanne

mødesteder og nærbutikker er kraftigt i stigning i området,

pga. Ørestads Gymnasium og de mange beboere og

virksomheder, der er her – og D er en meget velegnet

placering for sådanne faciliteter i området.

• Beboermålgruppen: Målgruppen for beboere på D skal svare

til, hvad der i øvrigt bor i Ørestaden i øjeblikket – men det er

vigtigt, at gøre bebyggelsen på D mere attraktiv at bo i end

de fleste af områdets øvrige boligbebyggelser.

• En anderledes bebyggelse: Bebyggelsen på D skal derfor

have en afvigende karakter i forhold til områdets øvrige

bebyggelser – den skal være mere åben og indbydende

udefra og med åbne fællesområder og –faciliteter, der også

kan bruges af områdets øvrige beboere - den skal kort sagt

være et mere ”organisk” islæt i området.

I forslaget bebygges 70% af byggefeltets samlede omkreds heraf er

% i 8 eller flere etager. Arealet over den ottende etage udgør 1800

kvadratmeter.

Ressourcebevidsthed er mange ting…

Vi er enige i begrebet ”ressourcebevidsthed”, men finder begrebet

”bæredygtighed” en smule bredere og mere dækkende. Vi opfatter

dette begreb på den klassiske måde, dvs. i de dimensioner:

• Miljømæssig bæredygtighed – at projektet skal

være ressource- og miljømæssigt forsvarligt, helt i

overensstemmelse med det ressourcebevidste fokus i

programmet;

• Samfundsmæssig bæredygtighed – at projektet skal ses og

opleves positivt af alle dets interessenter, hvilket typisk sikres

ved at involvere disse på passende vis undervejs, både

• i konkurrenceprocessen (hvor der er sørget for

det på udmærket vis),

• i realiseringsprocessen (ved at bruge

værdistyring og partneringprocesser i passende

omfang), og

• i ibrugtagnings- og driftsfasen (ved at forberede

denne grundigt i samråd med brugerne som en


Lysets By indbyder til at blive gennemkrydset.

Den kan bruges som smutvej...

....eller til opdagelser.

De ydre rum danner overgangszoner mellem

det offentligt og privat

naturlig del af partneringprocessen).

• Økonomisk bæredygtighed – at projektet er økonomisk

fordelagtigt for alle de interessenter, der er økonomisk

involveret i det (”profit til alle!”) – også et forhold, der

kun kan sikres via en produktiv proces; man kan ikke lave

fantastiske huse via dårlige samarbejdsprocesser, og de

koster også penge – mange penge!

Samlet set kan vi derfor konkludere, at

Bæredygtighed = Ressourcebevidsthed + Produktive

Samarbejdsprocesser

Samarbejdsprocesserne i det videre forløb…

Samarbejdsprocesserne har allerede været stærkt i fokus under

arbejdet med konkurrencen, og i forbindelse med det videre forløb vil

vi have særligt fokus på følgende forhold:

• At have økonomien på dagsordenen hele tiden, så vi undgår

”umulige tangenter”;

• At skabe enkle, robuste og nyskabende tilgange til energi- og

indeklimasystemet for byggeriet – enkle, fordi store mængder

af automatik og styring også øger elforbruget stærkt. Det

vil kræve tæt samarbejde med nogle leverandører at få til

at fungere optimalt, og dette samarbejde skal etableres

så tidligt som muligt, her har vi foretaget sonderinger

– etablering af en ESCO skal ses i denne sammenhæng;

• At få skabt et forpligtende og konstruktivt samarbejde mellem

realiseringsfasens hovedaktører fra starten gennem en enkel

og velfungerende samarbejdsproces (”partnering-agtigt”),

hvor aktørerne identificeres og involveres tidligst muligt i

processen og med hovedfokus på følgende to helt enkle ting:

• At sikre, at parterne holder deres aftaler

undervejs (der er en indarbejdet tradition for

ikke at gøre dette i byggesektoren…);

• At sikre, at alle problemer tages op, mens de

endnu er små – og derfor kan løses billigt

(konfliktskyheden i byggebranchen sikret i dag,

at stort set alle problemer først kommer for

dagen, når de gør rigtigt ondt på nogen…);

• At involvere brugerne i ibrugtagningen og driften af

huset, dvs. arbejde aktivt med adfærdselementet. Dette er

vanskeligt og problematisk, men det er muligt i dag, fordi

klimadebatten har fået ny vind i sejlene og givet en kraftigt

øget opmærksomhed på ikke mindst energiforbrug. Det er

imidlertid stadig svært og kræver fokus på følgende:

• At finde løsninger, der er ”i medløb” med

brugernes normale adfærd frem for ”i modløb”

– dvs. ved at arbejde med udgangspunkt i

brugernes normale adfærd og så styrke denne

yderligere gennem pragmatiske løsninger og

”venlige henstillinger”;

• At finde løsninger, der giver brugerne

størst mulig egen indflydelse på deres

situation – men som samtidig kræver en vis

bevidsthed om funktionen af boligen/huset i

forskellige klimasituationer, så man kan agere

hensigtsmæssigt – gøre det sjovt, enkelt og rart

at gøre det rigtige!

• …kort sagt ved at finde løsninger med det

primære udgangspunkt i brugerne og deres

adfærd og behov i stedet for i teknologien!

7


SOLdiagrammer

15 juni kl. 09

15 juni kl.1

15 juni kl.17

Del 2:

Indeklima- og lysforhold, energibalance etc.

– bygningernes fysiologi og stofskifte

Indeklima

Godt indeklima er mere og andet end acceptabelt temperaturniveau

og et luftskifte på et minimum antal liter i sekundet. Den personlige

indflydelse på egen situation og adgang til rigeligt og varierende

dagslys er meget vigtigt for det fysiske såvel som det psykiske

velbefindende, både i arbejdssituationer og i hjemmet. I Lysets By

er der lagt vægt på at det visuelle indeklima er tilpasset den aktuelle

situation og kravene til husene, samt at brugerne har størst mulig

indflydelse på den termiske komfort og den atmosfæriske luftkvalitet.

Vi har taget udgangspunkt i de 7 principper for ”Naturens

Indeklima” (Sergio Fox):

• Princippet Rastrelli, skorstene fornyr luften, naturlig ventilation kræver

højdeforskel for at udnytte termisk drivtryk, man bør ikke forlade sig på altid at

kunne tværventilere;

• Princippet Fortochka, Mere end et vindue, multifunktionelle vinduer fungerer

godt sammen med naturlig ventilation;

• Princippet Palladio, de åbne vægge, termisk masse og hygroskopiske

materialer kan stabilisere temperatur og fugt i indeklimaet – en forudsætning

for at benytte naturlig ventilation;

• Princippet Dagmar, træer og rindende vand giver skygge og kan sænke

temperaturen;

• Princippet Aiolos, skærm mod vinden;

• Princippet Matisse, skærm mod solen, solafskærmning/skodder er en

forudsætning for at benytte naturlig ventilation;

• Princippet Texas, punktudsugning og –ventilation.

…og har tilpasset brugen af dem til den konkrete situation, hvor vi

har valgt følgende overordnede principper:

• Fremragende indeklima, visuelt, termisk og med personlig

kontrol;

• Fleksibilitet og robusthed overfor ændret adfærd og klima;

• Minimering af teknik;

• Kombination af godt indeklima og lavt energiforbrug.

Dagslysforhold, visuelt indeklima

I erhvervsdelen er de højtsiddende vinduesbånd med mulighed for

aktiv brug af dagslysdirigerende lyshylder, kombineret med relativt

store loftshøjder, med til at kaste dagslyset langt ind i rummene,

og dermed skabe en mere jævn fordeling af dagslyset. Dette

bevirker erfaringsmæssigt, at elforbruget til belysning kan reduceres

væsentligt, og samtidig minimeres ubehag ved kontrastblænding.

I boligerne er fokus på rigeligt og varieret dagslys. Alle boliger har

udsyn mod tre verdenshjørner, herved opnås stor variation over dagen

og mulighed for at opleve både morgen og aftensol uafhængigt af

boligens placering. De store vinduesarealer mod syd henholdsvis vest

sikrer rigeligt med dagslys i de vigtige eftermiddags- og aftenstimer,

og den faste solafskærming fra altaner og skodder sikrer mod

overtemperaturer om sommeren, men lukker mest mulig sol ind om

vinteren.

Differentierede indeklimabehov imødekommes

Erhverv

Vi mennesker stiller meget forskellige krav til indeklima alt efter den

situation vi er i. I gangarealer og andre steder, hvor vi ikke sidder stille

eller opholder os i længere tid, er vi meget mindre følsomme overfor

variationer i indeklimaet end ved vores faste arbejdspladser. Også

vores forventninger er afgørende for vores oplevelse af indeklimaet

og ligeledes opleves det som et aktiv, at indeklimaet afspejler

dynamikken i naturen udenfor. Naturen drages ind i bygningen ved at

atrierne i det store erhvervskompleks fungerer som en buffer mellem

ude- og indeklima. Der er derfor lagt vægt på, at funktioner placeret

i atrierne har karakter af gennemgange, ”udestuer” eller lignende.

Arbejdsstationer er modsat placeret i bygningskernerne, hvor

indeklimaet kan kontrolleres meget mere præcist.

Boliger

I boligerne har beboerne vid mulighed for kontrol over eget indeklima.

Mobile skodder kombineret med ventilationsvinduer og naturlig

ventilation sikrer at beboeren ved enkle tiltag kan sikre sig mod

overtemperaturer og samtidig udgå træk- og støjgener. De tunge indre

konstruktioner sikrer en høj termisk masse, der effektivt kan udjævne

temperaturen over døgnet. Det giver mulighed for at udnytte passiv

solvarme uden høje temperaturstigninger. Den påkrævede udsugning

fra badeværelser og emhætte sikrer nødvendig mængde friskluft.

Når det er nødvendigt, trækkes afkastluften gennem varmepumpens

veksler. Herved kan energien i ventilationsluften genvindes og

varmepumpen får optimale driftsbetingelser.

8


Lyssimulering af kontorlokale med vinduer til det fri.

Lyssimulering av kontorlokale med vinduer mod atrium

Energibalance

Hovedkomponenterne i bebyggelsens energibalance er dels det totale

elforbrug bredt set, dels husenes varmehusholdning.

Bebyggelsens elforbrug

Der er arbejdet med tiltag til minimering af el-forbrug via optimering

af dagslysudnyttelsen, aktiv brug af belysningsstyring og en række

afbrydermekanismer, der giver den enkelte nogle simple veje til

minimering af eget elforbrug. Herudover kan etablering af en ESCO

(Energy Service Company) for bebyggelsen give nogle yderligere

muligheder, da dette vil indebære, at der lokalt er en interesse i at

minimere energiforbruget og nogle professionelle kompetencer, både

til det og til at hjælpe den enkelte beboer og virksomhed med dette.

Belysningskilder, belysningsstyring og el-system

Det er vores opfattelse, at det bedste lyskildeløsning fremover for

et bredt spektrum af anvendelser, både energiforbrugsmæssigt og

miljømæssigt set, er diodelyskilder. Disse er i dag i produktion, men

på et relativt tidligt stade, til et begrænset spektrum af anvendelser

og på et vist prisniveau – men de bør søges anvendt i de situationer,

hvor det er muligt i denne bebyggelse. Herudover skal brug af

udendørs belysning minimeres, hvilket bebyggelsens struktur og

opbygning i høj grad muliggør, og det er selvsagt vigtigt at bruge

almindelige energisparepærer alle steder, hvor dette er et muligt valg.

Det er af afgørende betydning for bebyggelsens elforbrug med en

effektiv og automatisk belysningsstyring i alle offentlige områder

og for den nødvendige baggrundsbelysning i hovedparten af

erhvervsarealerne. Dette er derfor en forudsætning i denne

bebyggelse. Herudover er det også vigtigt, at alle forud installerede

el-apparater i bebyggelsen er med det lavest mulige elforbrug,

hvilket kan sikres ved bygherrens aptering af bebyggelsen, både

for installationer til bebyggelsens drift og for køleskabe, frysere,

komfurer, emhætter, vaskemaskiner, opvaskemaskiner etc. i den

enkelte beboelse og erhvervssektion. Begrænsning af stand-by

elforbrug i øvrige el-apparater, unødigt forbrug i transformatorer m.

v. i boliger kan muliggøres via generelle afbrydere i alle rum og/eller

for den enkelte lejlighed som sådan (som det f.eks. praktiseres i

moderne hotelværelser).

Det har været overvejet at indføre el-producerende systemer som

solceller i bebyggelsen, men vi vurderer dette som værende ikke

aktuelt relevant med den økonomi, der i øjeblikket er i dette og de

rammer, der i øvrigt er for bebyggelsen i programmet. Dette kan på et

senere tidspunkt tages op af en ESCO, hvis det lykkes at etablere en

sådan.

Etablering af ESCO for bebyggelsen

Selve den konkrete etablering af en ESCO er noget, der p. t.

forhandles mellem bygherren og en række eksterne parter – det

følgende er nogle få, basale overvejelser over, hvordan en ESCO skal

være skruet sammen for at kunne fungere i den konkrete situation.

I forhandlingerne med eksterne parter er det vigtigt, at bygherren

er opmærksom på, at en professionel ESCO i realiteten er i kraftig

modstrid med forsyningsvirksomhedernes interesser, fordi dens

primære fokus er at begrænse forsyningsselskabernes leverancer

mest muligt; det er således vigtigt at tale med de rigtige aktører i

denne sag. Det er vigtigt at få denne særlige operatør ind i projektet

så tidligt som muligt for dermed at give den pågældende virksomhed

optimal indflydelse på hele forløbet og også udnytte dens viden og

erfaring i den endelige udformning af bebyggelsens energianlæg. En

af de virksomheder, der i Danmark p. t. er længst med at arbejde som

ESCO er nok TAC Denmark.

Idéen med en ESCO er, at have et mellemled mellem

energiforsyningsselskaberne og den enkelte forbruger – et

mellemled, der i den konkrete situation kan sørge for en optimering

af energiforbruget og –forsyningen til Lysets By. I den sammenhæng

kan ESCO’ens roller være følgende:

• At forhandle en god pris pr. KWh og gode vilkår i øvrigt med

elforsyningsselskabet, der jo her er den eneste eksterne

energileverandør, dette kan også omfatte køb af særlig ”grøn

strøm” etc.;

• At drive bebyggelsens samlede energianlæg optimalt, herunder

opstille relevante regler for bebyggelsens beboere og brugere om

energiforbrug, køb af elektriske apparater, daglig adfærd, styring

af indeklima etc.;

• At investere i særligt energibesparende udstyr til salg og brug

i bebyggelsen, når dette kan betale sig via de resulterende

besparelser, f.eks. diodelamper, særligt effektive emhætter m. v.;

• At håndtere en rimelig og retfærdig afregning med den enkelte

forbruger i bebyggelsen – en afregning, der fordeler det ikkeforbrugerspecifikke

energiforbrug på brugerne, herunder

o Ejendommens generelle elforbrug, der ikke går ind

9


over den enkelte forbrugers egen måler;

o Varmeforbrug, der jo bl.a. skal tage højde for, at et

højt varmeforbrug både trækker på ressourcerne,

men faktisk også leverer ressourcer på grund af den

udstrakte varmegenvinding i systemet;

o Køleforbrug, hvor det er nødvendigt, og i det

omfang dette også måtte blive leveret via det fælles

energianlæg;

• Løbende at sørge for udvikling af den samlede bebyggelses

energianlæg og –forsyning.

Bebyggelsens varmehusholdning

Bebyggelsens varmesystem er relativt enkelt og fungerer på følgende

måde:

• Varmekilderne er solvarme fra solfangere, aktiviteterne i

bebyggelsen (mennesker og apparater) og varmegenvinding fra

afkastluft og gråt spildevand – vores beregninger viser, at denne

kombination vi være tilstrækkelig i langt hovedparten af tiden;

samtidig er der tale om en robust og enkel løsning, der kun

anvender kendt og gennemprøvet teknologi;

• Varmen opbevares i højisolerede varmtvandstanke, hvortil den

føres fra de forskellige kilder og veksles til det varme brugsvand

og opvarmningsvandet efter behov; disse varmetanke er forsynet

med et el-element til de meget begrænsede vinterperioder, hvor

back-up vil være nødvendigt;

• Opvarmningen sker via vandbåret gulvvarme, der giver

god indretningsfleksibilitet og varmekomfort via optimal

temperaturlagdeling; gulvvarmeelementerne er dog er isoleret fra

de tunge dele af konstruktionerne for at undgå lang reaktionstid

på ændringer.

Varmetabet fra Lysets By er så minimalt, at det ikke giver mening at

blive tilsluttet fjernvarmenettet. Desuden er kølebehovene minimeret

til det absolut nødvendige og lovmæssigt krævede gennem en

optimering af husets samlede fysiologi og af mulighederne for at

styre de lokale indeklimaforhold selv.

Varmetabet kan groft set opdeles i næsten lige store dele:

Transmissionsvarmetab gennem klimaskærmen, ventilationstab ved

bortkast af varm ventilationsluft og udledning af varmt spildevand til

kloak. Lysets By minimerer dette samlede varmetab ved tiltag overfor

alle disse forhold:

1: God isolering af klimaskærm

Dette sikres via godt isolerede vægge, tage og terrændæk med et

minimum af gennembrydninger og andre kuldebroer. Væggene er

lette for at kunne indeholde kraftig isoleringstykkelse, uden at det

går ud over nettoarealet. Super isolerende vinduer, der udnytter

varmegenvindingsprincippet ved det ventilerede vindue og modvirker

træk, f.eks. ventilationsvinduet fra PCvinduer eller G-vinduer fra

HansenProfiler. Ventilationsvinduerne bevirker også en væsentlig

reduktion af den forurening, der normalt skabes af luftfiltre i

indsugningen.

2: Varmegenvinding på ventilationsluft

Ventilationstabet forekommer ved bortledning af varm afkastluft,

hvorfor det både for erhverv og boliger er valgt at genvinde varmen fra

ventilationsluften ved brug af varmepumpe. Herved overflødiggøres

hele indblæsningsdelen af ventilationsanlæg, og varmepumpen får

optimale driftsbetingelser. Frisk luft forvarmes ved, at luften trækkes

ind gennem ventilationsvinduer i facaden. I sommerperioder kan

frisk luft trækkes ind gennem almindelige vinduesåbninger. Der

er altså tale om en hybrid ventilationsløsning, hvor varmepumper

og –vekslere placeres på taget. Afkastene udformes med henblik

på at optimere den termiske opdrift og vinden som drivkraft for

ventilationen. Sammen med store dimensioner på de nødvendige

kanaler, reduceres elforbrug til ventilatorerne herved væsentligt.

For erhvervsdelens vedkommende opnås forceret ventilation om

sommeren ved naturlig drevet tværventilation og brug af store

åbningsarealer i toppen af atrier. Den foreslåede ventilationsløsning er

også støjsvag.

3: Varmegenvinding på varmt spildevand

Varmetabet fra varmt spildevand forekommer i modsætning

til transmissionstab og ventilationstab hele året rundt. Ved at

genvinde varmen i spildevandet ved brug af varmepumpe opnås

en minimering af det samlede varmetab, samt en god og stabil

varmekilde for opvarmning af varmt brugsvand. Den tekniske løsning

har form af en forsinkelsesbeholder for det varme spildevand, hvori

varmegenvindingen sker – dette er en enkel løsning, der også giver

tæt på optimale driftsvilkår for varmepumpen.

Samlet set medfører de nævnte tiltag en meget kraftig reduktion af det

totale varmetab, samtidig med at man også om vinteren kan udnytte

den varme, der skabes af aktiviteterne i husene (mennesker og

apparater) mest muligt.

10


Minimering af kølebehov

Kombinationen af tunge indre konstruktioner, begrænsede

vinduesarealer mod syd/vest og/eller effektiv brug af solafskærmning

og ikke mindst muligheden for forceret, naturligt drevet ventilation

hele døgnet rundt, overflødiggør brug af køling i boliger såvel

som i almindelige kontorarealer. Særligt belastede områder køles

og ventileres med friskluft i henhold til det konkrete behov for

atmosfærisk luftkvalitet. Udformningen af de nødvendige køleanlæg

må afvente en nærmere afklaring af det konkrete behov før en optimal

løsning angives.

Udnyttelse af solenergi

Ud over det passive solvarmetilskud gennem vinduer, opfanges

energien fra solen via solfanger-paneler og giver derved et

uundværligt bidrag til bygningernes energibalance. Solfangerne

er delvist integreret i sydvendte facader for at kunne udnytte den

lave vintersol optimalt, delvist placeret på tagene. Ved at integrere

panelerne i facadeopbygningen kan de samtidig fungere som

regnskærm, og desuden forbedres effektiviteten af panelerne da

varmetabet minimeres.

Brug af varmepumper

Det er valgt at basere en meget stor del af bygningens

varmehusholdning på brug af varmepumper til varmegenvinding.

Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at dette kun er effektivt, hvis det

samlede system udtænkes som en helhed og udformes således,

at varmepumperne har tæt ved optimale driftsbetingelser langt

hovedparten af tiden, og hvis valget af varmepumper er rigtigt til den

konkrete situation og placering i systemet. Dette er ikke planlagt i

detaljer på det nuværende stade, men er bearbejdet så langt at vi

er sikre på, det kan fungere. Tankegangen i systemet er skitseret på

denne side.

Energirammeberegning

Der er benyttet BE0 til beregning af energiforbrug.

Erhvervsbygninger, institutioner og boliger er hver beregnet

selvstændigt. Da BE0 ikke tillader beregning af blandet bolig

og erhverv i samme bygning, er energiforbrug for den samlede

bebyggelse beregnet som arealvægtet gennemsnit.

Særlige forudsætninger

I BE0 -beregningerne, som jo ikke afspejler virkeligheden, er

der benyttet enkelte særlige forudsætninger for at tage højde for

konkrete egenskaber for bebyggelsen og dermed komme tættere på

virkeligheden:

• I boligerne består solafskærmningen af manuelt betjente skodder

med en total soltransmitans på g = 0, . Det er forudsat, at

skodderne primært benyttes som afskærmning mod uønsket

solvarme og derfor kun benyttes sporadisk i vinterperioden.

Energibehovet er derfor sammensat at en vinter og en

sommerberegning, hvor g-værdi for skodderne er sat til 0,9 i

vinterperioden.

• Varmepumperne kan ved genvinding på ventilation og gråt

spildevand bidrage med ca. 80% af det dimensionerende

varmetab. Med udgangspunkt i bygningernes relativt store

termiske masse, store akkumulationsvarmetanke og solfanger,

er det yderligere beregnet, at varmepumperne kun bidrager med

95% af det samlede varmeforbrug. Det resterende varmeforbrug

dækkes ved direkte el-opvarmning; el hertil er indregnet under

”el til varmepumpe” i oversigttabellen.

• Ved beregning af energibehov for den sammenhængende

erhvervsdel er der ikke taget højde for de slækkede indeklimakrav

til atrierne. Overtemperaturer vil primært forefindes i atrierne, da

den gennemstrømmende luft primært kommer fra kontorarealerne

og dermed er varm, samt at de store glasarealer samtidig

forefindes i forbindelse med atrierne. Derfor vil overtemperaturer

være mindre problematiske end det fremgår af BE0

beregningerne.

11


Vinter: Sommer:

.

Genvinding af varme

Om vinteren genvindes varmen

fra afkastluft og spildevand ved

brug af varmepumper.

.Forvarmning af friskluft

Ved at trække friskluft ind

gennem ventilationsvinduer

forvarmes luften

.

VARMESYSTEM

.

Udjævning af belastning

Opvarmningsbehov udjævnes

ved brug at store akkumulationsbeholdere

og stor termisk

masse. De blotlagte betondæk

og indre faste kerner giver stor

termisk masse uden at mindske

nettoarealet.

Gulvvarme

Bygningen opvarmes med

gulvvarme hvilket sikre lave

fremløbstemperaturer og

dermed gode betingelser for

varmepumper.

Solfanger

. Solfangerpaneler på tag og integreret

i sydvendt facade bidrager

med stort varmetilskud

ERHVERV

Vinter: Sommer:

BOLIGER

.

Automatisk styring af luftkvalitet

Ventilationsåbninger mod

atrium styres automatisk efter

temperatur og CO2-niveau

.

Hybrid ventilation

Ved vindstille kan ventilationen

suppleres med mekanisk

ventilation.

Friskluft

Når ønsket kan friskluft trækkes

ind gennem højtsiddende

vinduesbånd og forvarmning

af luften i ventilationsvinduer

undgås. Kontorarealerne kan

naturligt tværventileres, hvilket

kan være nødvendigt på særligt

varme dage.

Afskærmning

Balkoner og skodder afskærmer

mod uønsket solvarmebelastning

Boliger Erhverv Institutioner Samlet

energibehov kW/m per år kW/m per år kW/m per år kW/m per år

varmt

1

brugsvand

køling/over

15 8 1 11

temp.

el til

belysning,

1 8 5

* ,5

el til

varmepumpe,

15 17 8

* ,5

el anden

bygningsdrift,

* ,5

bidrag fra

5 0 19

solvarme -11 -5 -9 -8

varmepumper

samlet

- - - - 0

energibehov 0 5 8

I beregningerne er benyttet følgende U-værdier:

Konstruktion U-værdi / g-værdi

Let facade 0,15 W/m K

Tag 0,1 W/m K

terrændæk 0,1 W/m K

Randfundament 0, W/mK

Vindue Total U-værdi g-værdi

Fast parti 1,0 W/m²K 0,5 W/m K

Ventilationsvindue 0,9 W/m²K 0, W/m K

Alm vindue 1,1 W/m²K 0,5 W/m K

Energiklasse 1

Med et beregnet energibehov på 0 kWh/m /år for boliger og

– 5 kWh/m /år for erhverv og institutioner overholder Lysets By

kravet til energiklasse 1 (henholdsvis 5 og 50 kWh/m /år med en

pæn margen).

1


Sammenligning af punkthusene i Lysets By med karréer i relation til

overfladeareal og varmetab

Da der let vil kunne opstå tvivl om, hvorvidt punkthuse kan gøres

tilstrækkeligt energieffektive, har vi valgt at foretage en sammenlignende

betragtning her:

I Lysets By er vinduesarealerne dimensioneret ud fra et ønske om en

gennemsnitlig dagslysfaktor på 5% op grundlag af metoden angivet

i Arkitektur og Energi. Fordi alle rum er placeret tæt på facaden har

alle opholdsrum/værelser en god højde/dybde ratio. Det betyder,

at vinduesarealet kun behøver at udgøre en begrænset andel af

facadearealet (ca. 5%). Det samlede varmetab er regnet som Uværdi

gange areal for henholdsvis facade og vinduer. Da vinduer har

en U-værdi ca. 10 gange større end facade betyder vinduesareal rigtig

meget for det samlede varmetab.

I skemaet til venstre er punkthuset sammenlignet med to

”boligstænger” med ti boliger ved siden af hinanden og med samme

etagehøjde. De to boligstænger har en dybde på henholdsvis 9 og

1 meter. For at kunne sammenligne, er varmetab og facadeareal

udregnet per kvadratmeter etageareal. Sammenligningen er pr. etage

og for at tydeliggøre forskellene, er der ikke medtaget varmetab

gennem hverken tag eller terrændæk.

Det nødvendige vinduesareal for punkthuse er mindre end for de to

boligstænger. Da vinduerne er det væsentlige for varmetabet, betyder

det at dette stort set er det samme, nemlig 0, 7 mod 0, 7 og 0,

W/K per m etageareal for henholdsvis punkthus og en stang med

dybde på 9 og 1 meter.

Med hensyn til overtemperaturer ser det lige så godt ud for punkthusene,

fordi overtemperaturer primært afhænger af solindfaldet

gennem vinduer og dermed af vinduesareal og ikke facadeareal.

Det er værd at bemærke, at vi med punkthusene rammer tæt på egenskaberne

for den ”lyse bolig” som Arkitektur og Energi anbefaler som

mest energiøkonomisk. Men samtidig er det også rigtigt, at boliger

udført i en mere sammenhængende bygningskrop, men med samme

gode højde/dybde proportioner ville have endnu bedre egenskaber.

De andre prioriteter i projektet har dog medført, at punkthusformen er

vurderet som den mest optimale for dette projekt.

1


Del 3:

Byggeriets udformning – og hvad er ellers

vigtigt?

Byggeriets mere detaljerede udformning som det kommer til udtryk i

dette forslag – og især i denne . hoveddel af forslaget – er i meget

høj grad bestemt af de forhold, der er arbejdet med i de to foregående

hoveddele, nemlig

1. De by- og byrumsmæssige forhold i Ørestaden og mere

specifikt i boligområdet i Ørestad City, idet disse forhold

er af afgørende betydning for valget af karrémodellens

overordnede fysiske udformning og for projektets samlede

økonomi, da vi er overbeviste om, at en betydelig nytænkning

på disse områder vil være afgørende for projektets

markedsværdi og dermed for, om det overhovedet vil kunne

svare sig økonomisk at realisere projektet – det er overordnet

disse forhold, der har ledt os frem til konceptet for Lysets By.

. Bygningernes fysiologi og stofskifte, som er meget

centrale kvalitetskrav i denne konkurrence, og som ikke

kan bringes til at fungere som ønsket og forventet, uden

at hele bebyggelsens udformning er indrettet på det i

betydeligt omfang, herunder forhold som vinduesarealer,

vinduesplaceringer, valg af energikilder, bygningsdybder

og –geometri i øvrigt, loftshøjder, dagslysforhold, isolering

og meget, meget mere – også her har de meget optimale

dagslysforhold i Lysets By været en afgørende forudsætning

for at få helheden til at fungere.

Disse to forhold – der hver for sig er sammensat af et stort antal

vigtige parametre – har faktisk i praksis i meget høj grad været

bestemmende for udformningen af dette forslag til bebyggelse

på Ørestad City D. Der er dog også en række andre forhold, der

har været vigtige – både fra programmet og i processen undervejs

– og disse forhold er behandlet i denne . hoveddel af forslaget,

sammen med præsentationen af selve byggeriets fysiske udformning,

indretning etc.

Funktionelt samspil mellem boliger og erhverv

Der er derimod meget store fordele ved at kombinere boliger og

erhverv (og institutionerne) i bebyggelsen i relation til skabelsen af

de optimale byrum med aktiviteter og liv i en væsentlig del af døgnet

– og der er ydermere en ret stor fleksibilitet i det valgte koncept i

forhold til de respektive andele af boliger og erhverv – idet f.eks.

en mindre boligandel ikke vil være afgørende for funktionen af det

fælles byrum på D, da dette også i praksis vil betjene hele resten

af boligområdet i Ørestad City med nærbutikker til dagligvarer,

fastfoodsteder, take-aways, caféer etc. Der er således en betydelig

frihedsgrad i forhold til de respektive andele af boliger og erhverv

i dette område, som kan udnyttes i en løbende tilpasning til

markedsvilkårene under etableringen af bebyggelsen.

Der er et betydeligt potentiale for en række fælles faciliteter for boligog

erhvervsdelen, herunder

• Kantine i erhvervsdelen, der ligger i terræn og også kan fungere

som restaurant/take-away for beboerne;

• Mødelokaler i erhvervsdelen, der også kan fungere som

mødelokaler for beboerne udenfor normal arbejdstid;

• Eventuelle mindre hotellejligheder/gæstelejligheder, der kan

benyttes både af erhvervsvirksomheder og boliger til gæster i

kortere eller længere perioder;

• Uderummene i bebyggelsen og i området i øvrigt, der også kan

benyttes som rekreative områder af både beboerne og af brugerne

af erhvervsdelen;

• Dagligvare forretninger og caféer etc. i bebyggelsen, der også er

for både beboere og brugerne af erhvervsdelen.

Fordelene ved at erhvervet giver mennesker og liv om dagen –

tryghed frem for en (næsten) tom boligkarré – og at livet fra boligerne

om aftenen giver en sikkerhed (f.eks. mod indbrud) i erhvervsdelen er

oplagte; der kan kun skabes tryghed gennem liv og mennesker.

Byggeteknisk samspil mellem boliger og erhverv

Det var fra starten et fokus i denne konkurrence, at

samspilsmuligheder mellem boliger og erhverv kunne indebære

nogle muligheder for energibesparelser for bebyggelsen, samlet set.

Vi har dog ikke fundet det attraktivt at realisere disse muligheder,

idet det medførte en række begrænsninger i fleksibiliteten i øvrigt.

Samtidig havde vi fra starten meget fokus på byrum og lysforhold,

hvilket trak i retning af at strukturere bebyggelsen som vi har gjort

– og det stærke fokus på elforbrug gav også anledning til et stærkt

fokus på dagslysudnyttelse, hvilket trækker i retning af slankere og

smallere bygningskroppe og større etagehøjder. Det forhold, at vi

har valgt i høj grad at basere os på brug af varmepumpeteknologi til

1


varmegenvinding muliggør yderligere en større fleksibilitet i forhold

til flytning af varmen i bebyggelsen, hvilket øger frihedsgraderne i

strukturen endnu mere.

Samlet set bevirker disse prioriteringer, at det faktisk er mest

hensigtsmæssigt at adskille bolig- og erhvervsbygningerne, hvilket

også er bedst i relation til udlejning, etapedeling af bebyggelsen

etc., da der faktisk ikke med den valgte løsning er nogen fordele

ved at have boliger og erhverv meget tæt sammen. Vi har således

valgt et energisystem, der muliggør samkørsel mellem funktionerne

i det omfang, det er en fordel, men uden at være afhængig af en

tæt indbyrdes beliggenhed – og dermed øget fleksibiliteten i

bebyggelsens udformning.

Miljøforhold ud over bygningernes fysiologi og

stofskifte

Selvom bygningernes stofskifte og fysiologi, som beskrevet i

hoveddel , er bestemmende for en lang række af miljøforholdene i

bebyggelsen, er der dog stadig forhold, der skal håndteres.

Et af dem er vandforbrug, der dog ikke er højt prioriteret i dette

projekt – det håndteres i dette forslag helt enkelt ved at bruge

vandbesparende installationer generelt, men uden yderligere tiltag.

Et andet er brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der selvsagt

skal minimeres – dette gøres via materiale- og konstruktionsvalg,

hvor det prioriteres at anvende få og naturlige materialer. Desuden

foretrækkes i mulig udstrækning tætnings- og samlingsmetoder, der

undgår skadelige lime, fugemasser m.m. Endelig skal overfladerne

vælges ud fra en vurdering af risikoen for afgivelse af miljø- og

sundhedsskadelige stoffer til indeklimaet og ud fra ønsket om, at

vedligehold ikke kræver brug af sådanne stoffer – en problemstilling,

der i dag ikke er særligt kompliceret at håndtere, hvis der tages højde

for det i tide.

Den vigtigste miljøparameter i øvrigt er materialevalget, hvor det

vigtige er at bruge få og naturlige materialer fra leverandører med styr

på miljøforholdene og sikre, at der også i forbindelse med drift og

vedligehold træffes bevidste og miljøvenlige materialevalg. Til selve

byggeriet anvender vi her gængse rigelige (=ikke knappe) materialer,

erfaringer og sund fornuft og går ikke til ”økologiske yderligheder”

i materialevalgene – hvis dette forhold håndteres fornuftigt i

almindelighed er der ikke meget at vinde i det samlede miljøregnskab

ved at overfokusere på enkeltforhold.

Affaldshåndteringen i såvel bygge-, drifts- og bortskaffelsesfasen

indgår også i overvejelserne, dels ved at vælge metoder og løsninger,

der ikke skaber meget (og ikke farligt) affald og dels ved at det, der

skabes, kan håndteres miljømæssigt fornuftigt.

Byggeriet er placeret meget centralt i forhold til transport – det

betyder også, at der uvægerligt vil være støj fra vej og metro.

Desuden vil børnehaven i gårdrummet skabe liv men også lyd

– på godt og ondt. Derfor skal der være mulighed for at mindske et

generende støjniveau i lejligheder og erhverv. Dette er sikret ved valg

af vinduer.

Arealbehov og fleksibilitet

Faktisk er den måske vigtigste miljøparameter for byggeriet generelt,

arealforbruget per person i boligen eller erhvervsarealet – og der er

således meget miljø (og også mange penge) at hente i at minimere

antallet af m per person i et givet byggeri. Arealforbruget er en

parameter, der er steget utroligt meget i løbet af de sidste ca. 100 år

– og et meget vigtigt indsatsområde for ressourcebevidst/bæredygtigt

byggeri er at stoppe eller endda vende denne udvikling.

Den er imidlertid overordentlig vanskelig at styre, da det jo er meget

svært at stille krav til den enkelte beboer eller erhvervsvirksomhed

om dette forhold – samtidig er kravene til lejlighedernes størrelse

i Ørestaden heller ikke til så meget hjælp her – hvis f.eks. de

mindste lejligheder, der må laves, kun bebos af en enkelt beboer,

bliver antallet af m per beboer faktisk ganske stort, og det bliver

selvfølgelig ikke bedre, hvis der kun bor én i de større lejligheder.

Det, der kan gøres er imidlertid at skabe fleksibilitet i anvendelsen,

sikre indeklimaforhold, der kan understøtte flere personer per m og

forsøge at udforme lejligheder og erhvervslokaler, så det bliver mere

intuitivt acceptabelt at være flere brugere per m . Her mener vi, at

lysforholdene er ganske afgørende, ligesom vi er at den opfattelse,

at loftshøjden og punkthusmodellen med et relativt højt facadeareal

per m (og dermed per person) også understøtter dette godt ved at

give en oplevelse af flere m end der rent faktisk er til rådighed. Vi

mener således, at vi i høj grad har skabt grundlaget for et større antal

personer per m , end det i dag er normen i denne bebyggelse.

15


Erhverv

Boliger

Daginstitutioner

I erhvervsområderne er der en udstrakt fleksibilitet til omdannelser,

udvidelser og indskrænkninger af det enkelte lejemål, bortset fra de

brandvægge, der er lagt ind og er nødvendige – og fleksibiliteten

øges yderligere af de store atrier, hvor alle ikke-produktionsarealer er

placeret, og hvor der også i store dele af året vil kunne arbejdes på

mobile/fleksible arbejdspladser, i forbindelse med møder og andet

arbejde af periodisk karakter.

I boligerne er fleksibiliteten i relation til omdannelser, udvidelser og

indskrænkninger ikke stor – og det er ikke let at opnå dette på grund

af bl.a. brandkrav og en række administrative regler. Der er derfor

ikke nogen meget elegante løsninger på dette med mindre der kan

opereres med et antal mindre lejligheder (under ca. 50 m ), der både

kan være selvstændige og kan slås sammen med større lejligheder.

Under alle omstændigheder er prisen for væsentlig fleksibilitet i

relation til omdannelse af boliger generelt så stor, at vi finder alle,

mulige, større tiltag her ude af trit med de prisindikationer, der er

angivet af bygherren for dette projekt.

Arealer Boliger Erhverv I alt

m m m

Kontorlokaler 11.000

Butikslokaler 1.500

Atrier inkl. trapper .000

Boligareal Erhverv

10.000

Institution 000

Samlet etageareal 10.000 1 .500 .500

Kælder Boliger

1. 00 1. 00 700

Friareal institution 17.000

Daginstitutioner

Mulighed for etapedeling af bebyggelsen

Dette forhold mener vi er løst på en meget elegant måde ved valget

af en karrémodel, der i høj grad består af tæt liggende punkthuse, der

i høj grad er uafhængige af hinanden. Behovene for etapedeling kan

yderligere justeres og optimeres ved mindre ændringer i modellen.

Fokus på drift og vedligehold i bred forstand – og

en garanti?

Udover hele energi- og indeklimaområdet, der har været hovedfokus,

har vi generelt fokuseret på materialer og teknologi, der er robust og

driftsikkert og ikke kræver komplicerede arbejdsoperationer eller brug

af uhensigtsmæssige materialer og stoffer i driftsfasen – dette gælder

både i lejligheder og erhvervsområder, men også i fællesarealer, på

facader, udeområder etc. Herudover er det vigtigt, at føringsveje for

installationer har plads til at føre nye uden besvær og i det hele taget

giver mulighed for at foretage de nødvendige udskiftninger under

gode arbejdsforhold. Også her er punkthusmodellen en fordel, da

den giver relativt korte og lettere tilgængelige føringsveje end mange

andre typer af bebyggelse.

Et særligt forhold er de terrænnære facader i området, som ofte

er udsat for hærværk etc. Her har vi arbejdet med en blanding

af anti-graffiti facader og facader, hvor graffiti er tilladt som et

dekorationselement i bebyggelsen. Denne kombination er der gode

erfaringer med andre steder, og graffitien – placeret de rigtige steder

– giver i høj grad også liv i gårdene og de interne fællesområder i

karréen.

Herudover er det oplagt at udarbejde en manual for drift og

vedligehold i området, hvor det specificeres, hvad der skal laves og

hvordan, herunder også hvilke stoffer og materialer, der skal bruges.

I relation hertil, foreslår vi at arbejde med at forsøge at specificere

drifts- og vedligeholdsomkostninger per m for bebyggelsens

hovedelementer (boliger, erhverv, institutioner, fællesfunktioner,

udeområder…) i forbindelse med det endelige design og den

endelige udformning af bebyggelsen. Vi forestiller os her, at det

konsortium, der projekterer og anlægger denne bebyggelse går ind i

en forhandling om specifikation af byggeriets omkostninger til drift og

vedligehold – og udarbejdelse af en aftale om dette, svarende til de

specifikationer, der i dag er på de fleste industriprodukter.

Vi vil ikke på dette stadium love, at dette kan føre til en eller

anden form for garanti i det konkrete projekt, men vi mener, det

ville være et stort fremskridt for byggesektoren, hvis drifts- og

vedligeholdsomkostningerne i højere grad kunne forudses og lægges

fast inden etableringen af byggeriet, og vi vil foreslå at gennemføre et

fælles arbejde med denne mulighed i forbindelse med dette projekt.

En form for partnering-organisering af projektet vil øge mulighederne

for at realisere en egentlig aftale.

Bygbarhed og rationalitet

Det er klart, at der er en række forhold ved denne bebyggelse, der i

et vist omfang er komplicerende og noget fordyrende. Dette gælder

1


f.eks. det relativt store facadeareal i punkthusmodellen og en række

andre forhold ved denne model, der gør den lidt vanskeligere at

optimere økonomisk end en mere enkel karrémodel. Denne merpris

er dog efter vores beregninger og vurderinger begrænset til en

størrelsesorden ca. 1.000 DKK pr. m for både boliger og erhverv

– et beløb, vi mener, er rimeligt at betale for at opnå en bebyggelse

med de kvaliteter, punkthusmodellen indeholder, idet vi ikke mener,

at bebyggelsen overhovedet vil være forretningsmæssigt attraktiv

uden disse kvaliteter. Her betales således en begrænset pris for at

opnå noget, der er helt nødvendigt for at gøre projektet realistisk i

markedet.

Samtidig indeholder punkthusmodellen et meget stort antal ens

enheder med ens konstruktioner og installationer, og der vil

således være et meget stort antal gentagelseselementer, der kan

standardiseres og rationaliseres i produktion og dermed skabe en

relativ prisreduktion.

Vi forestiller os også bebyggelsen detailprojekteret med et meget

stærkt fokus på enkelhed og gentagelser, herunder følgende:

• En facade, der er helt plan i sin grundlæggende konstruktion

og klimaskærm, hvorved det bliver enkelt at undgå kuldebroer

og den isolerede overflade bliver så lille som muligt; altaner

og andre konstruktionselementer, der rager ud, vil derfor ligge

udenfor denne klimaskærm;

• Trappe- og elevatorkonstruktioner, der er helt ens for store dele af

bebyggelsen;

De krumme hjørner på husene bliver også helt ens for alle huse

og vil dermed kunne standardiseres i produktion og montering

– og krumningerne vil i mange tilfælde ligge i altaner, udenfor

klimaskærmen; Med de viste lejligedstyper, kan hjørnerne

udføres uden vinduer.

Hvis der i en videre bearbejdning af forslaget alligevel skulle

opstå et ønske om at placere vinduer i rundingerne, kan disse

vinduer gøres ca.80cm brede med en acceptabel facettering af

rundingen.

80 cm anser vi ligeledes for at være den største acceptable

bredde ved brug af flade facadematerialer. Dette svarer til, at

rundingen deles i fire felter.

En forudsætning herfor er, at disse kombineres med

vandnæseprofiler, solbænke eller lignende med runding.

Skodder tænkes ikke brugt ved rundinger eller nordfacader.

• Kælder i husene for både boliger og erhverv bliver høj

kælder, dvs. over grundvandsspejlet og svarende til kote for

drænplacering, således at den krævede, høje sokkel udnyttes her;

Kvalitet af udearealer

Den reducerede skala i denne karrébebyggelse vil i sig selv give

en stærkt øget kvalitet af udearealerne i forhold til de omliggende

områder – det vil helt enkelt komme til at ligne en by i hovedparten

af det indre byrum i karréen. Den reducerede skala og den valgte

struktur vil også give udeområder med bedre og mere varieret dagslys

end i de omliggende bebyggelser, og vinden vil blive reduceret noget

ved terræn, da bebyggelsens højdeprofil vil bevirke, at vinden i et

vist omfang løftes op i bebyggelsen, især i de områder, hvor der ikke

ligger høje huse, og hvor generne derfor er mindre.

Det vil dog stadig være nødvendigt med en række terrænelementer

i form af beplantning, afskærmning og andet for at opnå rigtigt gode

vindforhold i hele bebyggelsen. Disse terrænelementer kan simuleres,

men vil først endeligt kunne fastlægges, når bebyggelsen står færdig

og forholdene kan observeres konkret. Disse terrænelementer vil også

være nødvendige for at kunne understøtte en vis bestand af fugle og

smådyr i området – i det omfang disse fugle og smådyr findes i de

umiddelbart omliggende områder; gør de ikke det, vil den eneste

mulighed for at lokke dem ind på D være fodring…

Den gode dagslysudnyttelse og bebyggelsens lyse farver og let

reflekterende facader vil bevirke, at behovet for udebelysning bliver

minimalt. Den bør dog ikke være helt fraværende, da en vis belysning

er nødvendig for at understøtte liv i karréen, og skal have karakter

af orienteringsbelysning. Tryghed og sikkerhed i nærområdet kan

reelt kun etableres ved at sikre en høj grad af liv i dette, dog bør der

også sikres relativt lange sigtelinier og udsyn i de fleste positioner i

området.

Økonomi

Vi har udført et overordnet overslag over entreprenørudgiften i

forbindelse med forslaget, idet vi samtidig har haft et økonomisk

fokus hele vejen gennem udarbejdelsen og løbende sikret nogle

tiltag, der kunne holde økonomien på et rimeligt niveau. Alle disse

forhold er allerede beskrevet tidligere i forslaget.

Herudover er det vores opfattelse og erfaring, at et stærkt fokus på at

optimere samarbejdsprocesserne hele vejen gennem projektet, som

skitseret i hoveddel 1 af dette forslag, også vil kunne reducere den

forventede byggesum betydeligt, simpelthen på grund af reduktion

af spild og fejl forårsaget af misforståelser og dårlig kommunikation

mellem projektets parter. Vi vil derfor stærkt anbefale, at der

introduceres en effektiv, partnering-lignende proces fra starten af

dette byggeri med det formål at opnå en optimal byggeproces.

Med disse forudsætninger, vurderer vi, at byggeriet vil kunne

realiseres indenfor en entreprenørudgift på ca. 1 .000 DKK pr. m

i gennemsnit for den samlede bebyggelse og under de aktuelle

markedsforhold – under forudsætning af at forholdet mellem

bolig- og erhvervsarealer er nogenlunde som anført i programmet.

Forudsætningerne for dette overslag – udover ovenstående –er

følgende:

• Isoleringskravet i BR 07 opfyldes som minimum;

• Facader på etagehuse er færdige facader (ikke skalmuring), som

kræver let stillads eller hejseplatforme for færdiggørelse af fuger

og elementsamlinger;

• Erhvervsbyggeriet er forudsat overdraget lejere uden særlig

indretning af enkeltmandskontorer, receptioner og særligt

company look-out;

• Butiksbyggeriet er forudsat overdraget lejere med rå vægge,

gulve og til dels lofter;

• Institutionsbyggeri er til gengæld fuldt færdigt.

17


ERHVERV - KONTOR

ERHVERV - BUTIK/CAFÉ

INSTITUTION

BOLIG

B

B

A

A

PLAN 0 1:500

18


ERHVERV - KONTOR

ERHVERV - HOTEL

INSTITUTION

BOLIG

B

B

A

A

PLAN 1 1:500

19


ERHVERV

BOLIG

B

B

A

A

PLAN 1:500

0


ERHVERV - PARKERING + ARKIV

BOLIG - DEPOTRUM

B

B

A

PLAN -1 1:500

A

1


SNIT BB 1:500

SNIT AA 1:500


FACADE MOD SYD 1:500

FACADE MOD ØST 1:500


BOLIG TYPE A

BOLIG TYPE B

BOLIG TYPE C

BOLIG TYPE D

BOLIG TYPE E

BOLIG TYPE F

BOLIG TYPE G

BOLIG TYPE H

1: 00

More magazines by this user
Similar magazines