Hent indholdsfortegnelse / indledning som PDF - Forlaget Univers

forlagetunivers.dk

Hent indholdsfortegnelse / indledning som PDF - Forlaget Univers

DANSK DHARMA

BUDDHISME OG BUDDHISTER I DANMARK

JØRN BORUP


I N D H O L D

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

1 Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

2 Buddhas vej til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Fra inspiration til skrivebordsbuddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Buddhismen bliver levende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

3 Buddhistiske grupper i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47

3.1 Buddhistiske paraplyorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47

3.2 Theravada . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52

Thailandsk buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52

Srilankansk buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74

Vipassana-buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88

3.3 Mahayana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .94

Kinesisk buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95

Vietnamesisk buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100

Thich Nhat Hanh-buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .123

Japansk buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .126

3.4 Vajrayana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .151

Tibetansk buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .151

4 Afslutning: dansk dharma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .183

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .208

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .217

Slægtskabsdiagram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .224

Kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .225

Adresser på grupperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .226

Alfabetisk oversigt over grupperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .228

Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .229


Buddha. Foto af maleri fra Phendeling


Dansk dharma

Forord

Der var engang nogle blinde mænd, fortæller en buddhistisk sutra,

der skulle beskrive en elefant. Én beskrev den som et reb (han

havde fat i snablen), en anden som en mur (han følte på dens

side), og en tredje som et træ (han holdt benet). Det var selvsagt ikke et let

projekt, når hver især fra sin position skulle beskrive en helhed, som ingen

kunne erkende andet end delaspekter af. Havde alle været klart seende, og i

øvrigt haft mulighed for at betragte den fra forskellige vinkler, til forskellige

tider og med en gennemgående viden om elefantens natur og karakteristika,

ville projektet have været mere overskueligt. Men selv ikke nok så favorable

vilkår giver et objektivt klarsyn i forhold til fænomenernes væsen

og væren. Der er altid aspekter, der ikke kan indfanges. Der er altid vinkler,

der kan diskuteres, fortolkninger, der kan debatteres. Det er ikke altid, vi

kan blive enige om, hvordan elefanten ser ud. Havde man adgang til elefantens

egne meninger, er det heller ikke sikkert, den ville være enig i beskrivelsen

– eller overhovedet karakteristikken af den som en elefant. På samme

måde er det med beskrivelsen af mennesker og deres tanker og aktiviteter.

En bog om buddhismen i Danmark er nødvendigvis begrænset af forfatterens

viden, syn og mulighedsbetingelser for at gennemføre et sådant

projekt. Ikke alle buddhister vil kaldes buddhister, endsige have samme

briller på som forfatteren. Når elefanten og buddhismen derfor bliver

beskrevet af mere eller mindre blinde mænd, må de hver især bære over

med manglerne, og trods alt fryde sig over, at de for omverdenen er så interessante,

at de er en beskrivelse værd.

Formålet med denne bog er at beskrive buddhismen i Danmark,

repræsenteret først og fremmest ved foreninger, templer, centre og organisationer,

som jeg alle med en fællesbetegnelse kalder ”grupper”. Principielt

er samtlige eksisterende grupper anno 2004 medtaget. En sådan samtidsanalyse

ligger naturligvis under for tidens hurtige forandringer. Allerede i det

tidsrum, hvor jeg foretog undersøgelserne, var der grupper, der havde skiftet

navn, sted eller tilknytning. Der kom nye grupper, mens andre gik fra

aktivt engagement til standby. Der er også ”huller”, der inden for dette pro-

5


Dansk dharma Forord

jekt ikke kan fyldes. Enkeltindivider praktiserer uden for organiserede

grupper, ligesom der findes en svært målbar grad af buddhistisk overbevisning

eller tilknytning hos de herboende japanere og kinesere (se s. 96-98).

Disse vil kun blive nævnt, men ikke medtaget under grupperne.

Buddhismen i Danmark har aldrig været beskrevet før, og projektet har

været igennem flere faser, inden det nuværende produkt blev færdigt. I min

kortlægning af de enkelte buddhismegrupper og buddhismens indplacering

i dansk religions- og kulturhistorie har jeg taget udgangspunkt i enkelte

eksisterende artikler om detailprojekter publiceret i tidsskrifter, og jeg

har læst udklip fra den sparsomme mediedækning af buddhisme i de danske

aviser gennem de sidste 30 år. 1 Dernæst analyserede jeg information fra

gruppernes egne bøger, tidsskrifter, nyhedsbreve, medlemsblade og internetsider.

Mens informationen fra flere af de danske (konvertit-buddhistiske,

se s.12 og 187-89) grupper (som fx Karma Kagyu Skolen) er ganske

omfattende, findes der stort set intet fra eller om de etniske grupper, der

generelt har været underrepræsenteret i den danske indvandrerforskning

og pressedækning. For at få dybere kendskab til de enkelte buddhismegrupper

besøgte jeg så vidt muligt flere af disse, både for at lave interviews

og for at overvære ceremonier, foredrag eller workshops. Specielt de vietnamesiske

buddhister, som jeg inden projektets start var stort set uvidende

om, har jeg besøgt mange gange, som regel i templet i Tilst ved Århus. Jeg

har flere gange deltaget i zen-meditation hos Århus Zen Center, både på

hverdagsaftener og enkelte gange til halv- og heldagssesshin i weekender.

Desuden har jeg hos repræsentanter fra alle grupperne utallige gange indhentet

personlig information via brev, mail eller telefon.

Jeg har gennem arbejdet generelt mødt stor interesse for projektet.

Både hos de, der med en vis undren har spurgt, om der da virkelig var substans

nok i en så tilsyneladende tynd historie om så få mennesker. Og ikke

mindst hos buddhisterne selv, hvis antal og mangfoldighed snart overbeviste

mig om projektets absolutte berettigelse. Buddhister og buddhistgrupper

har været velvillige over for spørgsmål og besøg, og flere har givet

udtryk for, at de har savnet en sådan bog ”om sig selv” – på trods eller i kraft

af, at den er skrevet af en uden for det buddhistiske miljø. Hvorvidt jeg selv

er buddhist har i nogle sammenhænge været kvalitetskriteriet for min faglighed,

ligesom enkelte har givet udtryk for en vis skepsis med hensyn til en

6


Dansk dharma

Forord

religionsvidenskabelig tilgang ud fra ideen om, at kun en udøver ”indefra”

kan gengive buddhismen korrekt. Med lån fra en zen-metafor kan man sige,

at jeg med dette projekt ikke har villet pege på månen, men derimod pege

på de fingre, der peger på månen. Med andre ord, det har ikke været ambitionen

at søge buddhistisk erkendelse, men at kortlægge og analysere de

grupper, der selv søger på buddhismens vej. At jeg har insisteret på at inkludere

og principielt sidestille alle buddhismegrupper uden kvalitativ bedømmelse

har hos nogle udløst forståelse og hos andre en vis irritation, da de

ikke ville beskrives sammen med – og på samme måde som – andre grupper,

de ikke ville identificere sig med. Enkelte af de i offentligheden mere tilbageholdende

grupper har ligeledes været skeptiske over for, hvad de anså

som irrelevante spørgsmål. Det kunne typisk være, når jeg spurgte til organisatoriske,

økonomiske eller ”personfikserede” forhold. Disse anses nemlig

sjældent som relevante informationer, der for den udøvende har med den

”sande praksis” at gøre. Og her krystalliseres måske netop forskellen mellem

den udøvende buddhist, der helst fortæller om idealer og den buddhistiske

lære, og religionsforskeren, der også vil undersøge, hvordan religionen

faktisk leves og bruges. Det er dog en ganske naturlig reaktion, som jeg også

har stødt på utallige gange på rejser i buddhistisk Asien og på flere års feltarbejde

i Japan. Kan det være interessant for andre at vide, hvor mange der

kommer til meditation, hvordan gruppen er organiseret, hvor gamle medlemmerne

og brugerne er, hvad de laver, og hvor de har deres interesse fra?

Ja, det kan det i høj grad, for det fortæller netop om den levende religion,

om levende mennesker og fungerende grupper, der kan være i mere eller

mindre overensstemmelse med lamaens belæringer eller bøgernes doktriner,

men som ikke altid er det. Med andre ord, selv om jeg også kommer ind

på buddhistiske idealer og historiske baggrunde, omhandler denne bog primært

den danske buddhisme, som den leves. Selv om jeg altså måske har

haft en anden tilgangsvinkel til buddhismen og projektet end de fleste

udøvere, håber jeg naturligvis, at jeg har repræsenteret dem så sandfærdigt

og troværdigt som muligt. Jeg har i vidt omfang tilbudt gennemlæsning af

den skrevne tekst om de pågældende grupper, og sjældent mødt andet end

kommentarer om detaljer.

Bogen indledes med en introduktion, der diskuterer, hvad vestlig buddhisme

er set i relation til de asiatiske buddhismeformer. Det efterfølgende

7


Dansk dharma Forord

historiske afsnit sporer buddhismens vej til Vesten og Danmark fra de første

kontakter til den praktiserede buddhisme i nutiden. Hovedafsnittet om de

nuværende grupper er opdelt efter ”hjul”, det vil sige de buddhistiske kategorier,

man normalt inddeler verdens buddhistretninger i; theravada,

mahayana og vajrayana. Undergrupperinger følger oprindelsesland (fx

Vietnam og Japan) og retning (fx gelug, Nichiren eller zen). En sådan opdeling

fandt jeg mest hensigtsmæssig, ikke mindst fordi buddhisternes egne

selvforståelser er knyttet til disse. Informationerne om de enkelte grupper

omfatter deres asiatiske og danske historie, institutionelle opbygning, medlemstal

og -typologi og ikke mindst gruppernes religiøse og spirituelle

praksis. For at give en vis sproglig spændvidde er afsnittene dog ikke stringent

opdelt efter disse rubrikker, ligesom gruppernes historie og størrelse i

nogen grad har bestemt både omfang og indhold. Således gives der mest

plads til de personer og grupper, der har haft størst betydning for buddhismen

i Danmark. Det vil sige, at Ole Nydahl og Karma Kagyu Skolen ligesom

de vietnamesiske og thailandske buddhister får mest spalteplads i kraft

af deres betydning og antal. Da flere af grupperne kun har en enkelt eller få

praksisformer, bliver beskrivelsen af disse kortere (fx kun omhandlende

meditation), mens typisk de etniske grupper, som har et mere mangfoldigt

repertoire, beskrives mere udførligt. Afslutningen binder nogle sløjfer på

forskellige tråde af bogens vigtigste temaer, nemlig de buddhistiske grupper,

aktørerne og deres religiøse praksis. Jeg forsøger til sidst at komme med

nogle betragtninger over fremtiden og udfordringerne for dansk buddhisme.

Litteraturlisten angiver anvendt litteratur, og endelig findes bagest en

oversigt over grupperne med anført kontaktperson og adresser på de permanente

danske buddhistiske grupper og centre. For god ordens skyld bør

jeg nævne, at jeg følger buddhistiske traditioner med at sætte ærestitler (fx

roshi, thich, phra, u og rinpoche) ved navnene på gejstlige personer. Selvom

både Lakha Lama og Tarab Tulku kunne tituleres ”rinpoche”, har jeg

benyttet de nævnte navne, da disse oftest bruges i Danmark.

Jeg har hos Center for Multireligiøse Studier (CMS) på Aarhus Universitet

været ansat seks måneder til udførelse af dette projekt (inklusive skriveproces),

der i realiteten blev udstrakt over noget længere tid. En sådan tidsramme

til et tidligere uudforsket område kan naturligvis ikke være fyldest-

8


Dansk dharma

gørende, og denne publikation skal da også fortrinsvist ses som et første

spadestik, der forhåbentlig for fremtidige studerende og forskere kan opfølges

med detailanalyser og større projekter. Specielt mangler der fortsat

undersøgelser af de etniske buddhister – også de ofte ”neutrale” kinesere og

japanere – og mere dybtgående undersøgelser (i form af fx spørgeskemaer)

af buddhisme-brugernes tro og praksis vil ligeledes kunne give et bedre billede

af buddhismens form og funktion i Danmark. Jeg har tilstræbt at skrive

til en bred læserskare, så både fag- og lægfolk forhåbentlig kan få glæde

af bogen. Yderligere information om buddhismen i Danmark vil løbende

blive opdateret på CMS’ hjemmeside (se nedenfor).

I forbindelse med projektets udførelse vil jeg gerne rette en tak til alle de

i bogen beskrevne grupper, samt særligt følgende personer: Phuong Thanh

Cao, Thich Giac Thanh, Kim Nguyen, Thomas Jakobsen, Peter Prachar Sontidech,

Ramia Gunawardana, Shanthi de Silva, Jie Li, Ole Nordstrøm, Palle

Johansen, Damchö Palmo, Lone Grøn, Jesper Østergaard, Annemarie Overgaard,

Hilary Adler, John Mortensen, Tim Pallis, Thomas Blom Hansen,

Mark Kamio, Peter Drost-Nissen og Jørgen Hannibal. Desuden en tak til

kollegerne på CMS for hjælp, inspiration og godt samarbejde.

Har man kommentarer eller information om ændringer (nye grupper, adresser) til

nærværende bog, er man velkommen til at skrive eller maile til nedenstående adresse,

hvis hjemmeside desuden indeholder opdaterede redigeringer, ændringer og yderligere

tekstmateriale.

Det Danske Pluralismeprojekt

Center for Multireligiøse Studier,

Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet,

Taasingegade 3, 8000 Århus C.

Tlf. + 45 8942 6713

www.teo.au.dk/cms/

mp@teo.au.dk

Forord

9

More magazines by this user
Similar magazines