Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde

dmu.dk

Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde

40

På et tidspunkt steg hyppigheden og arealudbredelsen af iltsvind betydeligt,

pga. den stadigt større mængde organisk stof, som endte havbunden

i takt med de større udledninger af næringsstoffer. Iltsvind medfører

en markant større frigørelse af næringsstoffer fra bunden, som igen

stimulerer fytoplanktons produktion. Der blev således skabt en positiv

tilbagekobling – feedback – som accelererede eutrofieringsprocessen, og

gav en markant dårligere miljøtilstand over et lille interval af tilførsler –

overgangen fra A til B Fig. 4.2.1.

En af de væsentlige negative effekter var, at vandet blev uklart. Lyssvækkelsen

steg, både direkte pga. de høje koncentrationer af fytoplankton

og indirekte, fordi koncentrationerne af opløst organisk stof og detritus

steg med den stigende produktion. Det uklare vand skyggede

ålegræsset væk fra de dybere arealer og reducerede derved både dybdegrænsen

og arealudbredelsen. Derved steg frekvensen og styrken af resuspensionshændelser,

fordi ålegræs ikke mere dækkede størstedelen af

arealerne med blød bund og derfor ikke kunne stabilisere bunden. Samtidig

blev de suspenderede partikler længere tid i vandfasen, da

ålegræsbevoksningerne ikke længere virkede som ’sedimentationsfælder’,

der nedsatte vandbevægelsen, så partikler kunne sedimentere ud.

Disse to forhold skaber en positiv tilbagekobling lyssvækkelsen, idet

partikler har en kraftig lysdæmpende effekt pga. af spredning af lyset,

hvilket igen forstærker tilbagegangen af ålegræs og bidrager til at skabe

det pludselige skift fra A til B Fig. 4.2.1. Samtidig virker iltsvind og

lyssvækkelse sammen, idet lave iltkoncentrationer kan være fatalt for

ålegræs, og antagelig forårsage massedød af store bestande, specielt ved

høje temperaturer (Rask et al. 2000, Greve et al. 2003).

Endnu en faktor accelererer en begyndende tilbagegang af ålegræs. Udbredte

ålegræsbestande optager og binder store mængder næringsstoffer,

som derved ikke er tilgængelig for fytoplankton. Tilbagegang af

ålegræsbestande betyder, at fytoplankton får flere næringsstoffer til rådighed

og dermed en højere vækstrate. Tabel 4.2.1 viser en oversigt over

mekanismer som har betydning for tilstandsændringer.

Tilstanden efter punkt B er kendetegnet ved udbredte og hyppige iltsvindshændelser,

fravær af sammenhængende ålegræsbestande, høj lyssvækkelse

og høje koncentrationer af næringsstoffer og fytoplankton.

Yderligere tilførsler efter punkt B vil stadig forringe tilstanden, men i et

langsommere tempo. En vigtig mekanisme i denne fase er, at fytoplanktons

vækst i lange perioder er mættet med næringsstoffer (se boks 4.2.2).

Dvs. at væksten helt eller delvist er styret af faktorer som lys og temperatur.

De fleste danske fjorde befinder pt. i denne fase, som er kendetegnet

ved, at der kun er svage sammenhænge mellem ændringer i tilførsler og

miljøtilstanden.

More magazines by this user
Similar magazines