Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde

dmu.dk

Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde

1. En hver stigning i de samlede kvælstoftilførslerne til et fjordområde

må anses for at virke miljøtilstanden negativt. Dette er uanset om

det konkret er muligt at eftervise dette med målinger for det gældende

område. For at illustrere dette kan man forestille sig, at effekten

af en given merudledning af kvælstof kan eftervises med målinger,

hvorimod den halve merudledning ikke kan. Den målbare effekt indtræffer

jo ikke kun som følge af den sidste halvdel af merudledningen,

men som følge af summen af første og sidste halvdel – ergo har den første

halvdel også en effekt, den kan blot ikke eftervises med de usikkerheder

der er i biologiske systemer, samt år- til- år variationer i f. eks. klima.

Det skal understreges, at dette gælder for situationer, hvor der ikke

sker et regimeskift (jf. Figur 4.2.1). Det er DMU’s vurdering, at en merudledninger

10% vil være målbar for nogle parametre (især kvælstof,

men formentlig også klorofyl) set over en lang tidshorisont og med

et overvågningsprogram svarende til NOVANA 2007-2009. Den eneste

situation, hvor en øget tilførsel kan tænkes ikke at virke miljøet

negativt, er hvis et område allerede opfylder kravene til ’god økologisk

tilstand’ med en rimelig magen. Vi har ikke kendskab til at det

gælder for nogle danske fjordområder i dag, men antagelig var det

situationen omkring år 1900, og det må i givet fald vurderes ud fra

en konkret analyse af de lokale forhold

2. Tilladelse til et større husdyrhold en bedrift, med deraf følgende

stigning i udslippet af kvælstof, kan være neutralt for den de samlede

danske kvælstoftilførsel, forudsat at tilførslerne fra andre bedrifter

reduceres tilsvarende. Man kan her forestille sig tre situationer:

A) Ændringerne sker inden for samme delopland til en fjord, dvs.

inden for samme vandløbssystem. Det betyder at der netto ikke sker

nogen ændring i tilførslerne til fjorden, og der er derfor heller ingen

miljøeffekter i fjorden. I det tilfælde er det kun eventuelle effekter

terrestriske og limniske miljøer som skal vurderes. B) Man flytter tilførslerne

fra et delopland til et andet, men inden for oplandet til den

samme fjord. Det vil i de fleste tilfælde være miljømæssigt neutralt

for fjorden, da vandbevægelser i de fleste tilfælde hurtigt vil fordele

den tilførte kvælstof i hele fjorden. Nogle fjorde er dog opdelt i adskilte

bassiner, fx Mariager Fjord og Limfjorden, og da vil det have

en negativ effekt miljøet, hvis tilførslerne flyttes ’indad’ i fjorden.

Man bør således ikke flytte tilførsler fra Mariager Yderfjord til inderfjorden

og i Limfjorden til de sydlige dele (Skive Fjord og Lovns

Bredning). I nogle tilfælde kan øgede tilførsler til lavvandede afsnørede

dele med ringe vandudskiftning også give problemer. C) Tilførslerne

flyttes fra et fjordopland til et andet, eventuelt til en åben

kyst. Hvis tilførslerne flyttes til en anden fjord vil der være negative

konsekvenser for denne fjord tilførslerne flyttes til, og det må bero

en konkret vurdering om disse opvejes af positive effekter for den

fjord, som aflastes (men se punkt 3 neden for). Flyttes tilførslerne fra

en lukket til en åben fjord, vil det ofte netto have en positiv effekt, og

flyttes tilførslerne til en åben kyst vil det samlet set altid være positivt.

3. Som nævnt under punkt 2 kan der i nogle tilfælde lokalt ske forværring

af miljøtilstanden, selvom der tale om omfordeling af kvælstoftilførsler

som ikke netto giver nogen stigning i de samlede tilførsler.

Hvis der, som følge af flytning af husdyrhold fra en bedrift til en anden,

sker en lokal stigning i fx koncentrationer af total kvælstof eller

45

More magazines by this user
Similar magazines