litteraturstudie, materialedata og vurdering af egnethed for temperatur

More documents

Recommendations

Info

På baggrund af disse oplysninger kan fugtindholdet i kontrolvolumerne beregnes for det kommende tidsskridt og beregningen gennemføres. En detaljeret beskrivelse af beregningsmodellen kan findes i (Pedersen 1990). 4.2 VALIDERING AF MODELLERING I DET HYGROSKOPISKE REGIME For at kunne vurdere om en givet fugt-beregningsmodel kan benyttes til at beregne fugtforhold i isoleringsmaterialer, som det er ønsket i henhold til kapitel 2, er det nødvendigt med en validering af beregningsmodellen. Valideringen kan enten være i form af en analytisk validering eller i form af en empirisk validering. En analytisk validering foretages ved sammenligning mellem beregningsmodellens resultater og resultater fra en analytisk model. Fordelen ved en analytisk model er at fordeling af temperatur og fugt (eller andre parametre) kan bestemmes eksakt når den analytiske løsning kendes. Ulempen ved en analytisk løsning er dog at analytiske løsninger enten ikke kan findes for andet end specialtilfælde eller at de er meget besværlige at opstille. Validering mod resultater fra en analytisk løsning er dog mulig i visse tilfælde. En empirisk validering foretages ved sammenligning mellem beregningsmodellens resultater og resultater fra eksperimentelle undersøgelser. De eksperimentelle undersøgelser kan enten foretagen indendørs i et kontrolleret klima eller udendørs under påvirkning af udeklimaet. Ved at vælge den rette instrumentering af den eksperimentelle opbygning samt at indsætte de rette materialedata og randbetingelser i beregningsmodellen, fås det grundlag der skal til for at kunne gennemføre valideringen. For en beregningsmodel af den beskrevne type (1-dimensional koblet varme- og fugtteknisk beregningsmodel) vil de eksperimentelle aktiviteter være begrænset til måling af fugtog temperaturforhold i en opbygget konstruktion. Af hensyn til sammenligningen med beregningsmodellens resultater bør den opbyggede konstruktion i dette tilfælde udvise 1dimensionale varme- og fugtstrømme. En række af sådanne valideringer er foretaget og beskrevet i de følgende afsnit. Beskrivelserne i de næste afsnit er opstillet i kronologisk orden. 4.2.1 Måling på Isofloc cellulose-isolering i gammastrålingsudstyr I forbindelse med udarbejdelsen af et eksamensprojekt ved det daværende Laboratoriet for Bygningsmateriale på Danmarks Tekniske Universitet blev der i 1993 foretaget en bestemmelse af sorptionsisotermer for Isofloc, der er et cellulose-baseret isoleringsmateriale. Forsøg samt resultater af disse er beskrevet i (Isaksen 1993). I projektet blev en forsøgsmodel af en tagkonstruktion opbygget i laboratoriet. Ved hjælp af termoelementer og et gammastrålingsudstyr (til fugtmåling) blev værdier for temperatur- og fugtforhold i tagmodellen tilvejebragt. Fugtfordelingen i isoleringslaget blev bestemt både ved vejning af de enkelte isoleringslag samt ved brug af ovennævnte gammastrålingsfugtmåleudstyr. Fra gammastrålingsfugtmåleudstyret blev der dog ikke opnået brugbare resultater. En tilsvarende model af tagkonstruktionen blev simuleret i MATCH. En sammenligning af de to serier af resultater viser at temperaturkurverne har samme form men at der til tider er forskel på 10
temperaturen i henholdsvis målingerne og beregningerne. Årsagen til denne forskel er ikke nærmere beskrevet. En sammenligning af fugtfordelingen i de to resultat-serier viser også en forskel, hvilket Isaksen henfører til en utæt forsøgsmodel; indlægges en tilsvarende utæthed i MATCH-modellen ses en god overensstemmelse undtagen i det nederste lag i konstruktionen. Her menes årsagen til forskellen at være en uønsket konvektion langs konstruktionens sider eller en utilstrækkelig bestemmelse af materialedata. 4.2.2 Validering ved målinger udført af NIST En sådan undersøgelse blev foretaget ved National Institute of Standards and Technology, USA og blev rapporteret af (Rode og Burch 1995). I undersøgelsen indgik 6 vægtyper, der alle blev opbygget og undersøgt i en kaliberet hot box. En kalibreret hot box er en opstilling, der ofte benyttes til at undersøge varmetabskoefficienter for bygningsdele. I den anvendte type hot box er det muligt at tilvejebringe et kontrolleret klima, både temperatur og relativ fugtighed, på begge sider af den opbyggede konstruktion. De undersøgte vægtyper var opbygget af pladebeklædninger på inder- og yderside (gips på inderside og træ på yderside), isolering imellem pladebeklædningerne og eventuelt ovefladebehandlet med en dampbremsende maling. I forskellige niveauer fra overfladen blev temperaturfølere, fugtfølere og varmestrømsmålere placeret i alle vægtyperne. De 6 vægtyper blev derefter udsat for en kombination af temperatur- og fugthold, som vist i tabel 4.1. Tabel 4.1 Klimatiske påvirkninger i kalibreret hot box for 6 forskellige vægtyper svarende til forår, sommer, efterår og vinter “Årstid” Periode [døgn] Målekammer (indeklima) Klimakammer (udeklima) Temperatur [EC] 11 RF [%] Temperatur [EC] RF [%] Vinter 1 21.2EC 50% 7.2EC 5% Forår/efterår 6 21.2EC 50% 7.2±8.0EC 5% Vinter 34 21.2EC 50% 7.2EC 5% Forår/efterår 7 21.2EC 50% 7.2±8.0EC 5% Sommer 14 21.2EC 50% 32.2EC 5% I det i kapitel 3 beskrevne beregningsprogram blev en række modeller af de undersøgte konstruktioner opbygget. For hver af disse modeller, blev resultaterne af beregningerne sammenlignet med de målte resultater fra eksperimenterne. En grafisk præsentation af sammenligningen er vist i (Rode og Burch 1995) og gengivet i figur 4.1.
Page 1: LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG
Page 5: I. INDHOLDSFORTEGNELSE I. INDHOLDSF
Page 8 and 9: Hans Dollerup, Landsforeningen for
Page 10 and 11: fø ë1 ë2 Konverterings-koefficie
Page 12 and 13: materiale (løsfyldt celluloseisole
Page 14 and 15: Test Reference År (TRY) Til at bes
Page 18 and 19: Figur 4.1 Sammenligning af målinge
Page 20 and 21: med beregninger udført med MATCH s
Page 22 and 23: Konklusionerne angående sammenlign
Page 24 and 25: enten foretages ved sammenligning m
Page 26 and 27: esultater bør der knyttes den komm
Page 28 and 29: Figur 5.4 Beregnede og målte forde
Page 30 and 31: We are also interested in knowing t
Page 32 and 33: In the Netherlands NEN ISO 10456 is
Page 34 and 35: Ud af brevet som Joachim Achtziger
Page 36 and 37: standardiseringsaktiviteter ved ude
Page 38 and 39: Hens, H. (1996) International Energ

litteraturstudie, materialedata og vurdering af egnethed for temperatur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?