Gasteknik nr. 3, juni 2008 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik
Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 3 • 2008
Arkilleshælen i
dansk gasforsyning
Gas fra Norge og Rusland
betyder ændret gaskvalitet
Opdag CO-udslip – og undgå ulykker!
Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde
af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan
gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P
kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige
værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i.
Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger.
Tilbudspris 9.890 kr.
Normalpris 13.890 kr.
VIGTIGT
Ecom-CN P – røggasanalysator (stærkt nedsat)
ToxiRAE 3 – CO-alarm til markedets bedste pris
• Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid – øger din sikkerhed
• 3 alarmtyper: 95 dB lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator
• Stort letaflæseligt display, der kan justeres
• Intuitiv, brugervenlig grænseflade
• Logger op til 10 hændelser
• Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus
• T4-godkendt – kan anvendes ved temperaturer fra -20° til +60° C
• 0-500 ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning
• Kan konfigureres til at påminde om funktionstest/kalibrering
INTERESSERET?
Få mere information om vores måleinstrumenter og
gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på
telefon 70 10 15 40 eller ved at sende en e-mail til
maaleteknik@gastech.dk
• Dansksproget menusystem
• 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display
• Automatisk/manuel bypass af CO-celle
• Kan betjenes via funktionstaster
• H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO
• Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk
• Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt
• Hukommelse til 4.000 komplette målinger
• Hurtigladende Ni-MH-batterier
• CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt
• Røggassonde
• Kraftig pumpe med kort svartid
• Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens
• Mulighed for visning af data online via gratis software
• Diverse filtre, plastkuffert
Tilbudspris 1.249 kr.
Normal pris 1.749 kr.
Sindalsvej 8
DK-8240 Risskov
Telefon 70 10 15 40
www.gastech.dk
I n d h o l d
Gasteknik nr. 3
juni 2008 • 97. årgang
3
4
5
6
8
10
12
14
15
19
20
22
24
26
27
28
30
Gode gasdage
CO 2 -kvoteordning godt fra start
Dansk bud på WEC-Congress
Indtryk fra Gastekniske Dage
Total udnyttelse af energien
Anker fra supertanker tæt på at
smadre naturgasledning
Naturgasnettets anvendelighed
til transport af brint
Betaling for stikledninger
har medført lang leveringstid
EN-standarder for industrielle
gasinstallationer
Fra værk til museum
Steffen holder øje
med gasforsyningen
Større nøjagtighed i gasafregningen
til CO 2 -kvotekunder
Nye gasstrømme –
nye udfordringer
Energipolitikken er
blevet europæisk
Gaslager ved Ll. Torup
søges udvidet
Danske forgasningsanlæg
til Italien
Er LNG fremtiden?
Forsidefoto:
DONG Energy’s gasbehandlingsanlæg
i Nybro ved Varde. (Foto: Jens Utoft)
Gode gasdage
L e d e r
I skrivende stund er DGF’s gastekniske dage på Munkebjerg
Hotel ved Vejle netop vel overståede. Der var tale om et helt
nyt DGF-koncept.
I mange år har DGF afholdt separate ERFA-konferencer indenfor
kraftvarme, små og store gasfyrede anlæg, gasledninger og
gasmåling. Tiden var inde til en fornyelse, og det resulterede i
DGF’s ”gastekniske dage”, hvor ERFA-konferencerne var samlet
i ét fælles arrangement.
Det nye koncept var en succes. I løbet af de to dage på Munkebjerg
kom deltagerne hele vejen rundt om naturgassen (og
tilmed F-gas og biogas). Aktuelle spørgsmål som frit brændselsvalg,
klimapåvirkninger, gaskvalitet og gas i transport-sektoren
var bl.a. på programmet (se også reportage inde i bladet).
Der var gode indlæg, god stemning og livlig faglig debat - også
i pauserne.
Målgruppen var hele gasbranchen, og et hurtigt blik på deltagerlisten
med mere end 100 navne afslører, at arrangementet
har tiltrukket ingeniører, teknikere, vvs’ere og andre branchefolk
fra gasselskaber, andre energiforsyningsvirksomheder,
udstyrsleverandører, myndigheder, udviklingsvirksomheder,
rådgivere og industri - et bredt udsnit af DGF’s medlemsskare.
Mere end nogensinde er der behov for at effektivisere anvendelsen
af naturgas og dermed nedbringe miljøbelastningen
til et minimum. På DGF’s gasdage informeres om den seneste
viden på området, så den kan komme ud at arbejde og gøre en
forskel. Gasdagene skal på denne måde medvirke til at fastholde
naturgassen som det mest ”grønne” fossile brændsel.
Det bliver også temaet for den næste store DGF begivenhed,
nemlig årsmødet d. 13.-14. november - hvor vi også har et
spændende nyt koncept i støbeskeen. Skriv datoen ind i kalenderen
allerede nu.
Til slut vil jeg gerne takke alle, der har bidraget til gasdagene -
ikke mindst foredragholderne og de organisationer, der bakker
dem op i deres frivillige indsats for DGF.
For jer, der deltog i årets gasdage: jeg håber, vi ses igen til næste
år. For jer, der ikke kunne være med: prøv at deltage næste
år - jeg lover jer nogle rigtig gode gasdage.
Sponsorer for Gasteknik:
Af Palle Geleff,
formand for Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 3 • 2008
3
K o r t n y t
Olie og gas lunede hos Mærsk
A.P. Møller – Mærsk Gruppen opnåede i
1. kvartal 2008 et nettoresultat på godt
5,2 mia. kr. efter skat, en fremgang på
godt 3 mia. i forhold til samme periode
sidste år, primært som følge af øgede
indtægter fra olie- og gasaktiviteter.
Gruppens mængdemæssige andel af
olie- og gasproduktion var i perioden
ca. 20% over samme periode i 2007,
positivt påvirket af større andel af produktionen
i Qatar og negativt påvirket
af lavere produktion i Danmark og i
Storbritannien. Produktionen fra Janice
feltet i Storbritannien er fortsat lukket,
men ventes i drift i løbet af 2. kvartal.
Den gennemsnitlige oliepris (Brent) for
perioden blev med USD 97 pr. tønde
67% over samme periode 2007, oplyser
selskabet.
DONG-fremgang på 3%
DONG Energy øgede i 1. kvartal 2008
sin indtjening med 3% til 3.186 mio.
kr. mod 3.102 mio. kr. i 1. kvartal 2007,
oplyser selskabet i en kvartalsmeddelelse.
Indtjeningen fra olie- og gasaktiviteter
steg fra 473 til 1262 mio. kr.
som følge af øget produktion og højere
gaspriser, hvorimod indtjeningen fra elproduktion
blev mere end halveret fra
1750 til 803 mio. kr. som følge af lavere
produktion og priser. Omsætningen
blev godt 15. mia. kroner, Efter skat
blev overskuddet 1.252 mio. kr. – et
fald på 3 mio. i forhold til 2007.
Statoils indtjening kører som smurt
Den norske oliekæmpe, StatoilHydro,
overraskede positivt i første kvartal
målt på driftsresultatet. Et overskud på
driften på 51,44 mia. norske kr. oversteg
analytikernes forventningerne med
cirka 800 mio. NOK, ifølge SME Direkt.
Omsætningen løb op i 159,2 mia. NOK
mod ventet 157,4 mia. NOK.
Nyt Mærsk-fund i Nordsøen
Mærsk Olie og Gas har fundet såkaldte
kulbrinter i en boring i Bo-feltet, der
blev indledt 22. marts. Nu skal det vurderes,
om der er nok reserver til, at en
egentlig produktion er rentabel, oplyser
selskabets direktør Anders Würtzen.
Feltet ”Bo” er en del af den historiske
Eneretsbevilling, der i mere end 40 år
har været A.P. Møller-Mærsks vigtigste
indtægtskilde på olie- og gasområdet.
4 Gasteknik nr. 3 • 2008
CO 2 -kvoteordning godt fra start
30. april var sidste frist for
kvoteomfattede virksomheders
returnering af CO 2 -kvoter for
2007. Alle danske virksomheder
har fået godkendt deres udledning
for året og returneret kvoter
inden fristen. Der er derfor ingen
danske virksomheder, der bliver
pålagt at betale afgift i år.
Alle kvoter for første periode er
dermed annulleret, og det sætter
punktum for den første periode
under EU’s kvoteordning. Den
anden mere forpligtende periode
2008-12 startede 1. januar 2008.
Sammenfattende er den danske
administration af EU’s CO 2 -kvoteordning
kommet fint fra start,
oplyser Energistyrelsen.
EU’s CO 2 -kvoteordning skal
bidrage væsentligt til EU’s CO 2 -
reduktionsforpligtelse under den
internationale Kyoto-protokol.
De kvote-belagte virksomheders
samlede CO 2 -udledning var
i 2007 på 29,4 mio. ton CO 2 . Til
sammenligning blev der i 2005
og 2006 udledt henholdsvis 26,2
og 34,5 mio. ton CO 2 . I alt er den
samlede kvoteomfattede CO 2 -
udledning i perioden 2005-07 på
90,0 mio. ton CO 2 . Det er mindre
end de samlede tildelte gratis
CO 2 -kvoter på 93,9 mio. tons.
Kvoter reduceres 23%
I anden periode er antallet af
kvoter til virksomhederne reduceret.
Her er den gennemsnitlige
årlige tildeling af gratis kvoter
under 24 mio. ton CO 2 , hvilket
er reduktion på 23%.
CO 2 -udledning og kvotetildeling
for de forskellige sektorer
fremgår af nedenstående figur.
Små værker bevarer treleds-tarif
Skatteminister Kristian Jensen
(V) har bøjet sig for oppositionens
krav om at de små kraftvarmeværker
bevarer den såkaldte
treledstarif, der sikrer dem en
minimumspris for el-produktion.
Tariffen omfatter decentrale
kraftvarmeværker på under 5
MW og giver en fast afregningspris
for elproduktionen, alt efter
om der er tale om produktion
under spidsbelast, højlast eller
lavlast. Dermed er værkerne ikke
underlagt de samme markedsvilkår
som de større værker.
Skatteministeren hævdede ellers,
at der i energiaftalen var en
klar aftale om at fjerne tariffen
og at det ville spare miljøet for
150.000 tons CO 2 .
Det afviste SF’s energiordfører
Anne Grethe Holmsgaard (SF).
Hun frygtede, at en afskaffelse
af tariffen ville betyde døden for
de små kraftværker, fordi de ikke
kan klare sig på markedsvilkår.
Dansk bud på WEC-Congress
Med WEC-Danmark og Wonderful
Copenhagen i spidsen
byder Danmark på at være værtsland
for ”World Energy Congress
2013”. WEC-Danmarks sekretariatsfunktion
varetages af DGC.
Garanterne bag det danske tilbud
på at afholde Verdensenergikongressen
i 2013 i København
underskrev d. 9. april 2008 garantaftalen
ved en ceremoni hos
hovedgaranten DONG Energy
i København. Garanterne forpligter
sig til sammen at danne
selskabet Copenhagen2013, som
skal etablere den nødvendige
organisation og økonomi til gennemførelse
af en Verdensenergikongres
i København i 2013.
De seks garanter er:
* DONG Energy
* Dansk Energi
* Dansk Industri
* HNG/Naturgas Midt-Nord
* Energinet.dk
* Vindmølleindustrien
Det danske bud har været
under forberedelse i lang tid
hos WEC-Danmark i tæt samarbejde
med Wonderful Copenhagen.
Initiativet støttes udover
garanterne af en lang række
myndigheder, organisationer og
selskaber i Danmark og i de skandinaviske
lande med den danske
regering i spidsen.
Det foreløbige slogan for kongressen
er ”Intelligent Energy for
All” som hænger godt sammen
med WEC’s tre ”A-er”: Energy
Accessibility, Availability og Acceptability.
I løbet af kort tid åbnes en bid
site www.copenhagen2013.dk,
hvor man vil kunne læse meget
mere om det danske bid, oplyser
WECs danske sekretariatschef
Peter I. Hinstrup.
Midt-Nords gæld nedbragt 190 mio.
2007 var et godt år for Naturgas
Midt-Nords økonomi, fremgik
det af selskabets repræsentantskabsmøde
25. april. Gælden
blev i 2007 nedbragt med 190
mio. kr. og det betyder, at selskabet
fortsat har kursen rettet mod
2014 som året, hvor gælden vil
være ude af verden.
Den gode økonomiske udvikling
skyldes ikke mindst, at
Midt-Nords salgsselskab, som ejes
sammen med Hovedstadsregionens
Naturgas (HNG), i høj grad
har formået at udnytte mulighe-
derne på det frie gasmarked, og
på én gang har kunnet tilbyde
gasforbrugerne attraktive priser
og samtidig opnå et stort overskud
på 81 mio. kr.
Både Midt-Nords og HNG´s bestyrelser
ser det som en fordel at
fortsætte samarbejdet mellem de
to selskaber – også efter den fælles
gæld er afviklet. En fusion er
en nærliggende mulighed, og det
er Midt-Nords bestyrelses hensigt
at nå frem til en afklaring af det
fremtidige samarbejde med HNG
inden udgangen af 2009.
Dansk klimateknologi øger eksport
Eksporten af dansk energiteknologi
har nu rundet 50 mia. kr.
Fra 2006 til 2007 er eksporten
steget med 8% - 4 gange så meget
som vareeksporten generelt er
steget. Siden 1998 er eksporten af
energiteknologi tredoblet.
Disse tal er foreløbige resultater
fra den løbende statistik over
udviklingen i energierhvervene,
som udarbejdes i samarbejde
mellem Energistyrelsen og Energi
Industrien på grundlag af data fra
Danmarks Statistik og Eurostat.
En række danske energivirksomheder
bidrager til at skabe
indtjening til Danmark, når de
lægger deres produktion direkte
på de udenlandske markeder. Det
understreger, at de danske energiteknologi-virksomheder
mestrer
at håndtere globaliseringens
udfordringer, anfører Energistyrelsen
i en pressemeddelelse.
Kh oe rat d enry t
Mere gas og olie fra Nordsøen
Produktionen af gas fra Dansk Undergrunds
Consortiums felter i Nordsøen
blev i april på 750 mio. kubikmeter
mod 780 mio. kubikmeter i marts
og 500 mio. kubikmeter i april 2007,
oplyser Mærsk Olie og Gas på sin hjemmeside.
Olieproduktionen steg en anelse i april
til 257.100 tdr. om dagen fra 248.800
tdr. om dagen i marts. I april sidste år
var produktionen af olie og kondensat
dog 278.400 tdr. om dagen.
Mærsk har en andel på 39% af produktionen
fra DUC, mens Shell sidder på
46%, og Chevron har de sidste 15%.
DGC skal teste brændselscelle-units
Dansk Gasteknisk Center er en af de
få Notified Bodies i Europa, som kan
teste og CE-godkende kraftvarmeunits
baseret på brændselsceller.
Den første testopgave er i hus, og
DGC’s laboratorium er ved at ruste sig
til at sikkerhedsafprøve anlæggene i
henhold til EU’s Gasapparatdirektiv.
Som et del af projektet ”Dansk Mikrokraftvarme”
skal en række lignende
danske brændselscellebaserede kraftvarmeanlæg
testes i nærmeste fremtid.
Enhederne skal godkendes, inden de
kan sættes i egentlig drift i en række
prøveinstallationer. Det er første gang i
Danmark, at sådanne enheder CE-godkendes,
oplyser DGC.
Danmarks største energispareaftale
Kommunekemi A/S i Nyborg og Energiservice
Fyn A/S indgået en aftale om
realisering af energibesparelser på Kommunekemis
anlæg i Nyborg. Aftalen
indebærer at Kommunekemi reducerer
forbruget af støttebrændsel med ca.
60.000 MWh/år, svarende til det årlige
varmeforbrug i 3.300, og er dermed
den hidtil største energispareaftale i
Danmark. Energiservice Fyn er ejet af
Fjernvarme Fyn A/S, Odense Energi
A/S, Nyborg Forsyning & Service A/S,
Naturgas Fyn A/S, Faaborg Forsyningsvirksomheder
A/S og Midtfyns Elforsyning
A.m.b.A.,
Projektet omfatter etablering af et nyt
modtage-, neddelings- og indfyringsanlæg
i forbindelse med Kommunekemis
eksisterende forbrændingsovne. De
nye anlæg forbedrer effektiviteten til at
forbrænde det faste farlige affald.
Gasteknik nr. nr. 3 • 3 2008 • 2008 5 5
G a s t e k n i s k e D a g e
Indtryk fra Gastekniske Dage i Vejle
130 deltagere blev præsenteret for 27 specialiserede indlæg, tilrettelagt af
Dansk Gas Forenings kursusudvalg.
Dansk Gas Forenings formand
Palle Geleff bød i strålende forårsvejr
velkommen til de Gastekniske
Dage 13.-14. maj på Hotel
Munkebjerg ved Vejle, som havde
samlet ca. 130 deltagere og foredragsholdere.
Palle Geleff lagde i sin indledning
vægt på den fornyelse, som
branchen har været gennem de
seneste år – og som kræver nye
initiativer fra DGF. Der synes at
være behov for bredere møder
end tidligere og nye muligheder
for networking.
Gasdagenes program var derfor
organiseret i tre parallelle sessioner
med god tid til pauser og skift
mellem indlæg. Arrangementsformen
er et forsøg på at matche
ønskerne om fornyelse, og indtrykket
er også, at dette langt hen
af vejen er lykkedes.
Om dagene fremover skal være
endnu bredere i emnevalg og evt.
omfatte andre energiarter, vil indgå
i kursusudvalgets og bestyrelsens
evaluering af arrangementet.
Liberaliseringen langt fremme
Indledningsvis gav Torben Brabo,
Energinet.dk en samlet status for
gasbranchen med fokus på liberalisering
og forsyningssituation:
Danmark er helt godt med mht.
liberaliseringen, mens konkurrencesituationen
lader noget tilbage
at ønske.
Nye tiltag som gasbørs, online
kundeportal og korte kontrakter
er løbet i gang, og der er pt. 22
registrerede gasgrossister, hvoraf
15 er aktive på markedet.
6 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Jan K. Jensen,
Dansk Gasteknisk Center a/s
Selvom en del kunder skifter,
så satte Torben Brabo spørgsmålstegn
ved kendskabet til denne
mulighed, idet der lige nu er temmelige
store besparelser at hente
for privatkunder ved leverandørskift.
Udfordringer er der også - både
i form af vigende gasproduktion
i Nordsøen og vigende gassalg i
Danmark.
På længere sigt skal vi forberede
os på mere vedvarende energi
og andre forsyningsveje – og der
er pt. mange nye infrastrukturprojekter
undervejs, som skal
Ayten Yilmaz fremlægger resultaterne
fra sit igangværende PhD
projekt om dannelse af ultrafine
partikler ved gasforbrænding
sikre fremtidens naturgasforsyning.
27 indlæg
Herefter fordelte deltagerne sig på
de 27 specialiserede indlæg om
F-gas, biogas, ulykker, gaskvalitet,
gasmålig, kraftvarme, miljø, lovgivning,
gasbusser……kort sagt,
noget for enhver.
Alle indlæg kan ses på DGF
hjemmeside www.gasteknik.dk,
og en del indlæg bringes også
som artikler i denne og efterfølgende
udgaver af Gasteknik.
Partiker fra gasforbrænding
På Gastekniske Dage fremlagde
Ayten Yilmaz resultater fra sit
igangværende PhD projekt om
dannelse af ultrafine partikler ved
gasforbrænding. Projektet udføres
på Institut for Kemiteknik, DTU.
Pga. af den sundhedsskadelige
effekt har partikelforurening fået
større opmærksomhed de senere
år, men der er kun lidt tilgængelig
viden om partikler fra gasforbrænding.
Ayten Yilmas laver forsøg med
forbrænding af forskellige gassammensætninger,
herunder naturgas
uden odorant, idet noget
tyder på, at svovlforbindelser har
betydning for partikeldannelsen.
Ultrafine partikler er typisk
fra 5-100 nm (10 -9 m), og selve
målingen af disse partikler er en
stor udfordring mht. apparatur
og forsøgsopstilling.
VI PRODUCERER ENERGI
- EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT
Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende,
at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for
miljøet. Især CO som belaster det globale klima.
2
Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen
tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt.
Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind
bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på
altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige
af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores
investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende
år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks.
vindmøllerne.
Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er
stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet
mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet
på at reducere kraftværkernes CO -udslip yderligere bl.a. ved
2
at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler
som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre.
Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan
rense kraftværkernes røg for CO . Den udskilte CO kan lagres i
2 2
DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning
er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede
produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.
www.dongenergy.com
undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge
olieudvindingen.
Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet
baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte
største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende
energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter
inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft.
Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations
bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget.
Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at
producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver
god adgang til el og varme.
Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en
million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver
større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for
miljøet.
Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion.
Læs mere på dongenergy.com
K r a f t v a r m e
Total udnyttelse af energien
Ny varmepumpe på kraftvarmeværket i Bjerringbro udnytter varmen i røggassen
og øger dermed værkets varmeeffekt uden merforbrug af naturgas.
Teknikken kan også anvendes til at producere fjernkøling.
I starten af år 2006 blev Hollesen
Energy A/S kontaktet af COWI
A/S og Bjerringbro Varmeværk,
om vi kunne hjælpe til med et
projekt til røggaskøling på deres
gasmotoranlæg.
Ganske traditionelt er disse
gasmotoranlæg forsynet med en
højtemperatur- og lavtemperatur
varmeveksler, som tilsammen
køler røggassen fra ca. 428 °C til
ca. 63 °C.
Det koldeste medie, der således
var til rådighed, var returvandet
fra byen. Så det var åbenlyst, at
der måtte tænkes i andre baner,
dvs. kølemaskiner.
Efter at have været omkring
eldrevne kompressorer og hedtoliemaskiner,
fandt vi i stedet
sammen med firmaet SEG frem
til en røggasfyret absorptionsvarmepumpe
fra Thermax i Indien.
Vi kunne her få en maskine,
som ved hjælp af den varme røggas
fra gasmotoranlægget kunne
producere koldt vand på ca. 21
°C. Det kolde vand kunne vi således
bruge i en ekstra LT-veksler til
at køle røggassen yderlige.
8 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Bjarne Christensen,
Hollensen Energy A/S
Hvad har vi gjort?
Vi har installeret en absorptionsvarmepumpe
og en ekstra LTveksler
på den ene af Bjerringbro
Kraftvarmeværks fire gasmotorer.
Varmepumpens generatordel er
indskudt imellem lyddæmper og
den eksisterende HT-veksler.
Varmepumpens kolde vand
bruges til at køle røggasserne
i den ekstra LT-veksler, som er
indskudt umiddelbar inden
skorstenen. Det varme vand, der
produceres i varmepumpens absorber
og kondenser, er tilsluttet
fjernvarmekredsen.
Anlægget stod færdigt i sensommeren
2007 og har inkl. bygninger
og maskiner kostet knapt
6 mio. kroner.
Værket forventer en tilbagebetalingstid
på 14.000 driftstimer,
svarende til 2 - 2 l/2 års drift.
Hvad har vi opnået?
Uden at der anvendes ekstra
naturgas har Bjerringbro nu en
ekstra varmeeffekt på 900 kW til
rådighed.
Før Nu
Røggastemperatur i skorsten 63 °C 27 °C
Virkningsgrad el 42,1 % 42,1%
Virkningsgrad varme 48,4 % 60,1 %
Samlet virkningsgrad 90,5 % 102,2%
Varmeydelse 3,7 MW 4,6 MW
Motoranlæggets varmevirkningsgrad
var før ombygningen
48,4% og er nu med den ekstra
ydelse på 0,9 MW øget til 60,1%,
mens el-virkningsgraden er uændret
42,1%.
Anlæggets totalvirkningsgrad
er således steget fra 90,5% til
102,2%. Der er med andre ord
opnået en effektforøgelse fra 3,7
MW til 4,6 MW, uden at dette
medfører merforbrug af naturgas.
Dog skal den kondenserede
vanddamp fra røggassen udledes
som spildevand, hvilket medfører
en udledningsafgift samt udgifter
til neutralisering.
Marginalprisen på den pågældende
motor er faldet med 100
kr. i forhold til før.
Hvad bringer fremtiden?
Blandt Bjerringbros Varmeværks
overvejelser er installation af
yderligere en varmepumpe, men
det afhænger i høj grad det fremtidige
varmebehov og af de timetal,
motorerne forventes at få.
En anden anvendelsesmulighed
for absorptionskøleanlæg på
kraftvarmeværker er produktion
af fjernkøling.
Varmepumpen kan leveres i
en udgave, som kan levere 6 °C
koldt vand.
Sådan virker en
absorptionsvarmepumpe
Absorptionsvarmepumpen
fungerer ved, at den varme
udstødningsgas ledes igennem
maskinens generatordel, der indeholder
en blanding af vand og
Bjerringbro Varmeværk har investeret
knapt 6 mio. kroner i det
nye anlæg, der forventes tilbagebetalt
i løbet af 14.000 driftstimer.
Lithiumbromid (LiBr) ca. 58% .
I generatordelen tilføres så meget
varme fra udstødningsgassen,
at opløsningen koger og vandet
drives ud som vanddamp. Den
koncentrerede LiBr-opløsning (ca.
62%) løber tilbage til maskinens
absorberdel via en modstrømsvarmeveksler.
Vanddampen fra generatoren
fortættes (kondenseres) i en kondensator
og løber via en varmeveksler,
som afkøler det 80 grader
varme kondensat med returvandet
fra fjernvarmen, tilbage til
fordamperen.
Fra fordamperen pumpes
vandet via dyser udover fordamperens
rør. Herved fordamper
vandet under optagelse af den
nødvendige fordampningsvarme
fra fordamperrørene, da der i
fordamperen hersker et tryk, som
svarer til den ønskede fordampningstemperatur.
Det fordampede vand (den
fordampede vanddamp) passerer
en kolonne absorberrør, som får
vanddampen til at kondensere
igen og fordampningsvarmen
afleveres som kondenseringsvarme.
Kondensatet/vandet opsuges
herefter af den kraftige LiBropløsning
fra generatoren, som
er løbet til absorberen, og den nu
fortyndede LiBr-opløsning på ca.
58% pumpes tilbage til generatoren
og processens kredsløb er
sluttet.
Det, som udnyttes til fjernvarme
er, at det kolde vand i
fordamperkredsen kondenserer
en stor del af vanddampen i motorens
røggas i en dertil indrettet
varmeveksler.
Røggassen afkøles samtidigt
til cirka 27 grader celsius og
den varme, som herved optages
i fordamperkredsen, frigives i
K r a f t v a r m e
absorptionskølemaskinen via
absorberen og en række interne
varmevekslere, som bl.a. også
genanvender kondenseringsvarmen
fra vandet i kredsløbet.
Vil du vide mere?
Denne artikel gengiver indholdet
af et indlæg, som Bjarne Christensen
holdt på DGFs Gastekniske
Dage på Hotel Munkebo i
Vejle 13.-14. maj 2008
For yderligere oplysninger er
du velkommen til at kontakte:
Charles W. Hansen, Bjerringbro
Varmeværk Amba, info@
bjerringbro-varme.dk
Bjarne Christensen, Hollensen
Energy A/S, bch@hollensen.dk
Niels Otto Clausen, COWI A/S,
ncl@cowi.dk.
Gasteknik nr. 3 • 2008 9
G a s t r a n s m i s s i o n
Anker fra supertanker tæt på at smadre
naturgasledning i Storebælt
Overvågningen fungerede, men undersøgelser viste, at ankeret havde
krydset gasledningen i en anslået afstand på 30-50 cm.
31. januar blev Energinet.dk kontaktet
af DONG Energy om, at
en olietanker drev med sit anker
henover den sydlige naturgasledning
i Storebælt.
DONG Energy varetager
beredskabet for Energinet.dk på
de marine ledninger og havde
i denne egenskab modtaget en
melding fra Marine Assistance
Service (MAS) og Vessel Trafic
Service (VTS), som havde observeret
og været i kontakt med den
drivende olietanker.
Dagen forinden var olietankeren
Argenta blevet lagt for anker
af en lods. Ankerpladsen ligger
i den vestlige del af Storebælt
mellem Vestbroen og naturgasledningerne.
Ankringspladsen er
markeret på de officielle søkort.
Den 31. januar er der kuling-
og stormvarsel over landet.
Vindretningen er syd og der er fra
ankerpladsen ca. 2-3 sømil op til
den sydlige ledning.
26 sekundmeter
Kl. 16.30 opdager VTS, at Argenta
driver for sit anker. Argenta
kontaktes og svarer, at de er klar
10 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Steen Hoffmann
Energinet.dk
Gastransmission, Teknik
over forholdet og at maskinerne
nu kører. Vindstyrken er på dette
tidspunkt 26 m/s.
VTS informerer MAS (del af
SOK) og man bliver enige om, at
Argenta ikke må trække ankeret
op, da hun ligger hen over røret.
Argenta får besked på at slække
mere ankerkæde af. Hendes afdrift
fortsætter imidlertid og hun
får besked på at smide ankeret.
Det lader sig dog ikke gøre.
Tankeren driver videre hen
over røret og ankeret passerer
ligeledes røret. Der er umiddelbart
ikke noget, der tyder på, at
Argenta har haft fat i røret, da
skibets drift fortsætter.
Frygt for beskadigelse
Imidlertid fremsender VTS en udskrift
fra AIS-radaren, der viser, at
Argenta har svajet lidt ud i en position,
hvor ankeret befinder sig
ved røret. AIS er et forholdsvist
nyt system, hvor man direkte på
radaren kan se et skibs retning,
fart, navn, dimensioner, bestemmelsessted
m.v.
Da Argenta’s anker har passeret
den sydlige ledning og er på
Olietankeren Agenta er et skib på 320.000 T, længde 333m, bredde 61m,
dybgang 21m (fuldlast), 11,3m i ballast.
vej til den nordlige ledning, får
Argenta lov til at bjærge ankeret.
Tankeren sejler herefter retur til
ankerpladsen.
Inspektion af røret
I samråd med DONG Energy
beslutter Energinet.dk at sende
en gaugingpig igennem røret.
Energinet.dk’s teknikere går straks
i gang.
En gaugingpig er et værktøj,
en såkaldt ”gris”, der indsættes i
rørets ene ende og kører til den
anden ende ved hjælp af gasflowet.
Den har en aluminiumsplade
lidt mindre end rørets diameter.
Herved kan Energinet.dk se om
røret skulle have større deformationer
i form af buler.
Gaugingpiggen kommer uskadt
igennem røret. Da aluminiumspladen
er lidt mindre en rørdiameteren,
kan det stadig ikke
helt udelukkes, at der kan være
mindre skader. Derfor kontaktes
JD Contractor, som er et større
dansk dykkerfirma. JD skal lokalisere
og inspicere røret udvendigt.
Ankeret har ikke krydset røret
samme sted som skibet. På grund
af strøm og vind er der forskel
på passagestederne. Ankerfugen
bliver lokaliseret med sonar og
kan følges nordpå indtil nogle
hundrede meter før det nordlige
rør. Ankeret har ikke passeret den
nordlige rørledning.
Ubemandet dykkerfartøj
Inspektionen foregår i første
omgang med en ROV, et ubeman-
ROV’en på dækket af Cable One.
det dykkerfartøj, forsynet med
kamera. ROV’en kan klare op til
1 knob strøm og kan opereres i
op til 1 m høje bølger. Inspektionen
må derfor udskydes i op til
en uge, da det i de følgende dage
stadig blæser meget.
ROV’en kan dog ikke ”se” ret
meget, da der stadig er meget
slam og sand i vandet. Sigtbarheden
er for ringe til at kunne
danne sig et overblik. Ankerfugen
kan dog ses, men ikke røret. Det
konstateres endvidere, at der ikke
er lækager at spore.
En dykker sendes på bunden.
Han kan ikke se ret meget mere
end ROV’en, men han kan lokalisere
røret under ankerfugen.
Ved at spule røret fri, kan han
Gaugingpiggen efter passage i rørledningen.
konstatere, at der ikke er sket skader
på hverken betoncoating eller
stålrør. Rørledningen kan fortsat
operere på fuldt design tryk.
Ankeret havde krydset gasledningen
i en anslået afstand på
30-50 cm.
Vejret en vigtig faktor
Det konkluderes, at Argentas
udsvajning kan have skyldtes det
faktum, at rørledningen ligger i
et tracé, som ikke er helt opfyldt.
Ankeret kan derfor have haft fat i
den ene side i tracéet.
Hændelsen viste, at vejret er
G a s t r a n s m i s s i o n
en meget vigtig faktor, når man
taler om, hvor hurtigt man kan
inspicere og eventuelt reparere en
marineledning, selv i vore relativt
beskyttede indre farvande.
Overvågningen i Storebælt viste
sig at fungere godt, men viste
også, at en god overvågning ikke
vil kunne forhindre skader på
røret, hvis uheldet virkelig er ude.
Fremtidssikret
INDUSTRI-
VARME
der dur!
LUFTVARME
STRÅLEVARME
CELSIUS
360
INDUSTRIVARME
VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11
L
- på gas
eller vand
www.hfas.dk
HEWI
TELTHALLER
STÅLHALLER
STILLADSER
LIFTUDLEJNING
Gasteknik nr. 3 • 2008 11
G a s t r a n s p o r t
Naturgasnettets anvendelighed til brinttransport
Foreløbige undersøgelser tyder ikke på problemer med ren brint i hverken
25 år gamle plastrør eller stålrørsledninger.
DGC har gennem en årrække
undersøgt mulighederne for
anvendelse af naturgasnettet til
brinttransport, startende med et
litteraturstudie i slutningen af
90erne og praktiske test, der startede
i 2002. Nærværende projekt
er fase II af dette projekt.
Fase I blev omtalt i Gasteknik
3/2004. I fase I projektet blev
opnået positive resultater mht.
19 bar ståldistributionsrør og
lovende resultater mht. 4 bar
plastdistributionsrør.
Det blev konkluderet, at der
især for plastrørene var behov for
uddybende undersøgelser ligesom
højtryksgastransmissionsnettet
skulle undersøges nærmere.
Fase II
Fase II af projektet er opdelt i to
dele:
a) Test af polymer gasdistributionsrør
b) Test af højtryksståltransmissionsrør.
Fase II projektet forgår i samarbejde
med HNG, Borealis og
Force.
DGC står for projektledelse og
forsøgsdrift mv., Borealis står for
analyser af plastrør og Force tilfører
projektet materialeteknologisk
ekspertise omkring stålrørstesten.
Forsøgene pågår som i fase I
lige udenfor DGC’s domicil.
Det har vist sig praktisk at gennemføre
forsøgene i fri luft, da
12 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Henrik Iskov,
Dansk Gasteknisk Center a/s
Nedlægning
af plast testrør.
lækager fra brintsystemer er mere
reglen end undtagelsen.
Pt. haves 5 mindre lækager fra
fx sikkerhedsventiler.
Del a: Polymer gasdistributionsrørs
egnethed til brinttransport
Del a blev idriftsat i juni 2006 og
forløber planmæssigt.
I modsætning til fase I har vi
denne gang valgt at koble alle
testrør sammen og periodisk
cirkulere brint i systemet. Testrørene
består dels af restrørstykker
fra fase I forsøget og supplerende
nye og gamle testrør.
I sensommeren 2007 blev der
i samarbejde med HNG udtaget
rørstykker af samtlige nedgravede
testrør. Systemet blev atter samlet,
testet og idriftsat. De udtagne
prøver analyseres herefter hos
Borealis.
I skrivende stund haves ikke
den endelige rapport fra de meget
omfattende og langvarige analy-
ser, men de foreløbige vurderinger
peger ikke på nævneværdige
former for degradering af rørene
efter 1-2 års kontinuerlig eksponering
med ren brint.
Del b: Det danske højtryksståltransmissionsnets
egnethed til
brinttransport
I modsætning til de oprindelige
ideer, baseret på statiske tests,
har forsøgene nu fokus på test af
ståltransmissionsledninger ved
dynamiske belastninger, idet en
indledende gennemgang af faglitteraturen
viste, at det afgjort var
den dynamiske belastning, der
var mest kritisk ved de aktuelle
stålkvaliteter i det danske transmissionsnet.
Da det danske ståltransmissionsnet
udsættes for daglige
trykvariationer på op til 15-20
bar, var der her basis for nærmere
undersøgelser med brint.
Forsøgene baserer sig på cirka
25 år gamle rørstykker fra det
danske gastransmissionsnet med
en diameter på cirka 0,5 meter.
Selektionen til forsøget er sket
ved gennemgang af de originale
svejserapporter for rørene.
Ved design af forsøgsemnet og
testopstilling er der taget meget
vidtgående hensyn til sikkerheden,
således at det helt er undgået,
at testopstillingen kan eksplodere,
selv ved pludseligt opståede
defekter på testemnet.
Designet kom på plads over
sommeren 2007, og tre testemner
blev fremstillet i henhold til
udarbejdede tegninger.
Testopstilling for
dynamisk test af stålrør.
Rundsømmen på det første
test emne er blevet undersøgt med
ultralyd inden teststart, således
at eventuelle fejlindikationer og
placering kendes.
Testen skal i første omgang
gennemføre 40 års trykvariationer.
Dette svarer til cirka 15000
trykvariationer. Materialeforskning
har vist, at man heldigvis
kan øge trykvariationshastigheden
ganske meget og stadig
fastholde samme belastning på
rørene. I forsøget køres med en
cyklustid på cirka 10 minutter.
Ståltesten er igangsat primo
januar 2008 og pt. er gennemført
cirka 11000 lastcykler. Indtil
videre uden problemer med
testrøret.
Det videre forløb
Den dynamiske test af højtryksgastransmissionsrør
påregnes at
forløbe gennem 2008 og 2009.
Testen skal simulere de værste dynamiske
belastninger i gastransmissionsnettet
over mindst 40
års drift. 40 år regnes for at være
minimum teknisk levetid.
Studie- og rejselegat
Legatuddeling fra Dansk Gas Forening
Dansk Gas Forenings studie- og
rejselegatfond er under afvikling,
og i denne forbindelse uddeles der
de næste tre år 3 store legatportioner
på hver ca. 55.000 kr.
Hvem kan søge?
Legatet uddeles primært til erhvervsaktive og
yngre medarbejdere indenfor branchen, som er
medlemmer af foreningen.
I henhold til legatets fundats kan legatet primært
søges af personer der er medlemmer af Dansk Gas
Forening, men udenfor foreningen stående personer
kan efter godkendelse fra foreningens bestyrelse
komme i betragtning.
Hvad kan der søges om?
Legat til studier, uddannelse og forskning, eventuelt
i forbindelse med et muligt længere ophold
eller rejser i udlandet.
G a s t r a n s p o r t
Som nævnt gennemføres testen
med rør, der allerede er cirka
25 år gamle.
Polymertesten forventes at
fortsætte planmæssigt med
endnu 2 års prøveudtagnings- og
analyserunder.
Referencer
• Artikel i Gasteknik 3/2004
• DGC har præsenteret projektet
sammen med fase 1 projektet
på Verdensgaskonferencen
WGC2006 i Holland.
Hvad lægges der vægt på ved ansøgning?
•
•
•
•
Forskningsprojekter indenfor gas- og
energiområdet
Personlig uddannelse og efteruddannelse
på gas- og energiområdet
Længerevarende ophold hos energiselskaber
i udlandet
Hvornår kan der søges?
Ansøgninger om legat for 2008 skal fremsendes til
DGF’s bestyrelse inden 1. august 2008. Adr.: Dansk
Gas Forening, Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm.
Hvornår uddeles legatet?
Legatet uddeles i forbindelse med DGF’s årsmøde
13. og 14. november 2008 på Hotel Nyborg Strand.
Hvilke betingelser følger for legatmodtagere?
Legatmodtagere er forpligtet til at aflægge mundtlig
eller skriftlig beretning for anvendelsen af legatet
overfor DGF’s bestyrelse. Beretningen bliver efterfølgende
offentliggjort i bladet Gasteknik.
Gasteknik nr. 3 • 2008 13
D i s t r i b u t i o n
Betaling for stikledninger
har medført lang leveringstid
Overgangsordning med gratis tilslutning medførte tredobling af
kundetilgangen og ventetid på op til et år.
I forsyningsområderne for
Hovedstadsregionens Naturgas
(HNG) og Naturgas Midtnord
(NGMN) har det som hovedregel
hidtil været gratis for boliger at
blive tilsluttet naturgasnettet.
Nu koster det 15.000 kr.
Fra den 2. januar 2008 blev reglerne
imidlertid ændret, således
at alle nye gasforbrugere med
et årligt forbrug på mindre end
6.000 m 3 skal betale 15.000 kr.
inkl. moms for etablering af stikledningen.
Beslutningen blev dog suppleret
med en overgangsordning:
Hvis der blev indgået aftale
med HNG eller NGMN senest
den 30. april 2008 om etablering
af stikledning, og at brug af naturgas
bliver påbegyndt senest 3
måneder efter, at stikledningen er
etableret, vil stikledningen være
gratis.
Stikledningerne vil overvejende
blive etableret i den rækkefølge,
som aftalerne er registreret
indgået i henholdsvis HNGs og
NGMNs forsyningsområder.
Stikledningsaftaler
Som ventet er der rigtig mange,
der har ønsket at benytte overgangsordningen.
Faktisk er der i
begge selskaber indgået omkring
3 gange så mange stikledningsaftaler
som sidste år.
14 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Leif Kjær,
funktionschef, HNG I/S
Også set i forhold til sidste års
produktion er det et stort antal
aftaler, som det ses i skemaet.
Leveringstiden op til et år
I efteråret 2007 havde vi i selskaberne
en leveringstid på stikledninger
til nye varmekunder på
4-8 uger.
Selv om vi med de nye regler
forventede en ekstraordinær
Stikledningsaftaler NGMN HNG
pr. 30. april 2008 1390 6070
pr. 30. april 2007 486 1725
Samlet produktion i 2007 1620 4950
tilgang og var indstillet på, at
leveringstiden ville blive længere,
er det alligevel en overraskelse, at
det er blevet så meget.
I NGMN forventes de sidste
kampagnestik etableret i oktobernovember
2008. Gasselskabet
vil tage telefonisk eller skriftlig
kontakt med en stor del af de nye
kunder med henblik på at aftale
en udskudt levering af stikledningen
i forhold til de hidtil forventede
6-8 uger.
I HNG er leveringstiden på de
foreliggende forudsætninger omkring
1 år. Alene tilgangen den
sidste uge i overgangsperioden
forlængede leveringstiden med
mere end 20 uger.
Nye kunder orienteres
Inden sommerferien forventes
alle nye kunder i HNGs område
at have modtaget et brev med
planlagt tidspunkt for etablering
af stikledningen. På grundlag
heraf kan forbrugerne aftale
tidsplan for installationsarbejdet
med deres vvs-installatør.
Vi tilstræber at øge produktionen,
men det er ikke noget, man
bare gør - og det er vigtigt for os,
at det ikke bliver på bekostning af
arbejdets kvalitet.
Tidsplanen er så stram, at
det er nødvendig at være meget
restriktiv med at flytte etablering
af de enkelte stikledninger. Men
der er i planen taget højde for et
begrænset omfang af ”nødstilfælde”,
hvor eksisterende varmeanlæg
er brudt sammen.
encourage the safe consumption of natural gas April 2008
INDUSTRIAL GAS INSTALLATIONS
Safety and the environment are important for the future of us,
our children and generations that follow. The natural gas
industry, providing the lowest carbon emissions fossil fuel, is
providing a significant contribution to improve the quality of
the environment, and with a continuous strive for quality
through innovation and standardisation, the quality of gas
installations and energy efficiency of appliances are reaching
ever increasing heights.
Gas industry leaders acknowledge the strategic role of European
and National Standards. They are making their research, expertise
and experience available by sending their experts to Technical
Committees to participate in elaborating functional and detailed
standards.
European, national legislation and the related framework of
standards are complex and changing at an ever increasing pace.
For industrial plant engineers, finding these standards can be a
difficult task, demands specific knowledge and can consume
considerable time. This guideline has been compiled by a
Marcogaz Technical Committee to give the reader a clear understanding
of the different sections of an industrial gas installation
and the related European standards to be applied.
As designers and installers apply the prevailing standards for
design, construction, testing and operation of an industrial gas
installation, safety not only increases but also the full energy efficiency
potential of appliances are utilised. As a result, customers
are being stimulated to increase adoption and use of natural gas
as the fuel of choice in place of alternative energy sources.
Nyttigt overblik over EN-standarder for
industrielle gasinstallationer.
Marcogaz som er europæisk brancheorganisation for naturgasindustrien
har udviklet en folder som giver totalt overblik
mht. anvendelse af EN standarder ved etablering af industrielle
gasinstallationer. Folderen finder du i kopi på midtersiderne
her i Gasteknik, og vi håber at du giver dig tid til at studere
materialet.
Folderen vil i løbet af efteråret blive suppleret med en ”Guideline”
og ”Best practice” for etablering af industrielle gasinstallationer.
Når det materiale er tilgængeligt vil vi informere i
Gasteknik.
Har du bemærkninger og/eller gode ideer til folderen er du
velkommen til at sende disse til pep@hng.dk som sikrer at de
indgår i kommende revisioner af folderen.
Med venlig hilsen
Per Persson, Funktionschef
HNG/Midtnord
pep@hng.dk +4539547440 mobil +4521215642
MARCOGAZ
Created in 1968, Marcogaz has developed over the years an efficient
reputation with the official bodies in the European Union
and other industry partners.
• Marcogaz chief mission is to serve its members as the European
window for any technical issue regarding natural gas.
• As the representative organisation of the European Natural
Gas Industry, it aims at monitoring and taking influence when
needed on European technical regulation, standardisation and
certification with respect to safety and integrity of gas systems
and equipment, and rational use of energy.
• Environment, Health and Safety issues related to natural gas
systems and utilisation are also of paramount importance
for Marcogaz.
PRIMARY OBJECTIVES
• to promote safety, reliability, cost effectiveness and enviromental
advantages of natural gas systems and appliances
• to identify, monitor and take action on technical legislation
at EU level
• to promote with the EU institutions fair European legislation
reflecting the industry’s high safety record and respecting
subsidiary
• to actively monitor standardisation activities related to natural
gas conducted by CEN, ISO, OIML and others
• to identify appropriate levels of competence for a safe and
effective operation of gas systems
• to study any technical subject of interest for its members and
promote cooperation with other associations representing
the gas industry and manufacturers
Gasteknik nr. 3 • 2008 15
EN standards for use in industrial gas installations
Composed by Gasunie
heating
gas delivery station
gas line
16 Gasteknik nr. 3 • 2008
111
reduction metering
strainer pressure
regulator
EN 88
EN 12078
EN 13611
point
of delivery
point
of delivery
111
heating expanding
111
metering
pipework:
underground
EN 13480
EN 15001
EN 12954
EN 1555
CEN/TS 1555-7
pressure
reduction
abo
EN
EN
EN
EN
gasmeter automatic valve automatic gas-air bur
shut-off proving shut-off control
valve system valve
EN 1349
EN 12261
EN 12405
EN 12480
EN 14236
EN 161
EN 13611
Directive/ Standard Description
98/37/EEC MD Machinery Directive
EN 418 Safety of machinery - Emergency stop equipment, functional aspects - Principles for design
EN 746-1 Industrial thermoprocessing equipment - Part 1: Common safety requirements for
industrial thermoprocessing equipment
EN 746-2 Industrial thermoprocessing equipment - Part 2: Safety requirements for combustion and
fuel handling systems
EN 746-3 Industrial thermoprocessing equipment - Part 3: Safety requirements for the generation
and use of atmosphere gases
EN 60204-1 Safety of machinery - Electrical equipment of machines - Part 1: General requirements
(IEC 60204-1:1997)
EN 62061 Safety of machinery - Functional safety of safety-related electrical, electronic and
programmable electronic control systems (IEC 62061:2005)
89/336/EEC EMC Electromagnetic compatibility (EMC)
EN 61000-3-1 Electromagnetic compatibility (EMC)
2004/108/EC Electromagnetic compatibility (EMC)
94/9/EC ATEX Equipment explosive atmospheres (ATEX)
EN 60079-10 Electrical apparatus for explosive gas atmospheres - Classification of hazardous areas
EN 60079-14 Electrical apparatus for explosive gas atmospheres - Electrical installations in
hazardous areas
97/23/EEC PED Pressure Equipment Directive
EN 12952-8 Water-tube boilers and auxiliary installations - Part 8: requirements for firing systems
for liquid and gaseous fuels for the boiler
EN 12953-7 Shell boilers - Part 7: Requirement for firing systems for liquid and gaseous fuels
for the boiler
E
EN 746-1..3
EN 1643
EN 1854
EN 161
EN 13611
EN 12067-1
EN 12067-2
EN 334
EN 12186
EN 60079
EN 60079
Directive/ Standard Description
EN 13480-1 Metallic industrial piping - Part 1: G
EN 13480-2 Metallic industrial piping - Part 2: M
EN 13480-3 Metallic industrial piping - Part 3: D
EN 13480-4 Metallic industrial piping - Part 4: f
EN 13480-5 Metallic industrial piping - Part 5: I
EN 15001-1 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for
90/396/EEC GAD Gas Appliances Directive
EN 88 Pressure governors for gas applianc
EN 125 Flame supervision devices for gas b
supervision devices
EN 126 Multifunctional controls for gas bu
EN 161 Automatic shut-off valves for gas bu
EN 298 Automatic gas burner control syste
with or without fans
EN 676 Automatic forced draught burners f
EN 1643 Valve proving systems for automati
EN 1854 Pressure sensing devices for gas bu
EN 12067-1 Gas/air ratio controls for gas burne
EN 12067-2 Gas/air ratio controls for gas burne
EN 12078 Zero governors for gas burners and
EN 12261 Gas meters - Turbine gas meters
EN 12405 Gas meters. Conversion devices. Vo
EN 13611 Safety and control devices for gas bu
-10
-14
ve ground
13480
15001
60079-10
60079-14
ner
pipework
inside buildings
EN 1775
EN 13480
EN 15001
EN 60079-10
EN 60079-14
EN 125
EN 126
EN 298
EN 418
EN 746-1..3
EN 50156-1
EN 61000-3-1
EN-IEC 61508
EN 62061
eneral
aterials
esign and calculation
abrication and installation
nspection and testing
industrial gas installations, design
es for inlet pressures up to 200 mbar
urning appliances - Thermo-electric flame
rning appliances
rners and gas appliances
ms for gas burners and gas burning appliances
or gaseous fuels
c shut-off valves for gas burners and gas appliances
rners and gas burning appliances
rs and gas burning appliances - Part 1: Pneumatic types
rs and gas burning appliances - Part 2: Electronic types
gas burning appliances
lume conversion
rners and gas-burning appliances - General requirements
gas line
compressor
EN 12583
gas line
www.marcogaz.org
water-tube boiler
shell boiler
EN 12953-7
EN 12952-8
EN 13084
G
power generation
gasturbine
EN 12952-8
EN 12953-7
EN 50156-1
EN 60079-1
EN 60204-1
EN-IEC 61508
EN 62061
Directive/ Standard Description
93/38/EEC PPD Public Procurement Directive
EN 1775 Gas pipe work for buildings - Maximum operating pressure < 5 bar
EN 12186 Gas supply - Gas pressure regulating stations for transmission and distribution -
Functional requirements
EN 12583 Gas supply systems - Compressor stations. Functional requirements
EN 12954 Cathodic protection of buried or immersed metal structures. General principles and
application for pipelines
EN 15001-1 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for industrial gas installations, design and construction
EN 15001-2 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for industrial gas installations,
commissioning and maintenance
73/23/EEC LVD Low Voltage Directive
EN IEC 61508 Functional safety of electrical/electronic/programmable electronic safety related systems -
Part 5: Examples of methods for the determination of Safety Integrity Levels
EN IEC 61511 Functional safety - Safety instrumented systems for the process industry sector
EN 50156-1 Electrical equipment for furnaces and ancillary equipment Part 1: Requirements for
application design and installation
92/42/EEC BED Boiler Efficiency Directive
Efficiency requirements for new hot-water boilers fired with liquid or gaseous fuels
89/106/EEC CPD Construction Products Directive
EN 13084 Free-standing chimneys
EN 1555 1-5 Plastic piping systems for the supply of gaseous fuels Polyethylene (PE)
CEN/TS 1555-7 Plastic piping systems for the supply of gaseous fuels Polyethylene (PE)
Guidance for assessments of conformity
Gasteknik nr. 3 • 2008 17
NATURAL GAS APPLICATIONS BY BRANCH
Metal industry
Blast-furnace
Calcining furnace
Casting furnace
Crucible furnace
Forge
Hardening furnace
Melting furnace
Reverberatory furnace
Tempering furnace
Chemical/Process industry
Afterburner
Calcination drum
Catalytic afterburner
Cracking unit
Fermentation
Fluid bed combustor
Incinerator
Perlite furnace
Refinery waste gas flare
Spray dryer
Sterilization food-/pharmaceutical
products
18 Gasteknik nr. 3 • 2008
Central heat and power
Air heater
Gas turbine
Gas motor
Hot water boiler
Reciprocating engine
Radiation heater
Shell boiler
Steam boiler
Steam generator
Waste gas boiler
Water heater
Water tube boiler
Brickyard
Brick kiln
Dry chambers (dehydrating)
Progressive kiln
Round down-draft kiln
Tunnel furnace
Miscellaneous
Asphalt cooking still (vertical tube
type)
Carbon black applications
Continuous band oven
High temperature cement kiln
Make-up air
Oil heater
Rock wool melting furnace
Roll heating (roofing machinery rolls,
paper mill rolls)
Rotary oven
Paint drying
Chamber kiln
Recirculating air heaters
Single-flow dryer
Agricultural
Gluten dryer
Powder dryer
Print & Design: Gasunie Repro
Af Hanne Thomsen,
Gasmuseet
Fra værk til museum
– Gasmuseet 1998-2008
Den 20. august er det 10 år siden
at Gasmuseet i Hobro åbnede i
det tidligere gamle Hobro Gasværk
som et landsdækkende specialmuseum
med udstillinger om
gas – bygas, flaskegas og naturgas.
Gasmuseet fokuserer også på
fremtidens muligheder i brint-
UNIVERSET, hvor børn og unge
og legende sjæle selv kan eksperimentere
med solceller og brændselsceller,
små biler og radioer.
Forsøget på at etablere et
landsdækkende specialmuseum
tog fart fra sommeren 1994, hvor
det første møde om et sådant museum
blev holdt.
Seks års tilløb
Ideen opstod i 1992 i 10-året for
naturgassens indførelse i Danmark.
I januar 1995 blev foreningen
Gashistorisk Selskab etableret
og allerede i 1996 fik den tilsagn
om overdragelse af det gamle
gasværk i Hobro til formålet.
I 1996 blev der søgt midler til
renovering af bygningerne, som
blev støttet af branche, kommune
og EUs Mål 2 midler. Dermed var
der til halvdelen af renoveringen.
I 1997 kom der tilsagn fra
Mærskfonden om støtte, og
dermed var der ca. 9 mio. kr. til
renovering af hele bygningskomplekset.
I 1998 kom der tilsagn om
driftsstøtte fra branche og kommune.
Dermed kunne der ansættes
en leder og en inspektør,
hvorefter arbejdet med opbygningen
af museet kunne begynde.
Museet åbnede med en lille
udstilling og begrænsede midler.
Foto:
Mikkel
Skovsbo
Gashistorisk Selskab er i dag
museets venneforening, mens
museet drives af et repræsentantskab
og en bestyrelse fra branchen.
Hvorfor et gasmuseum?
Der var en vis skepsis i starten
over for projektet. Var der noget
at udstille? Kunne det overhovedet
være interessant? Var det
noget, nogen ville se? Og hvorfor
dog et gasmuseum?
Gasmuseet formidler som det
eneste museum i landet historien
om gasforsyningen i Danmark.
Da Gasmuseet blev etableret var
Elmuseet ved Tangeværket, der
fortæller elektricitetens historie,
for længst blevet etableret,
ligesom Fiskeri- og Søfartsmuseet
havde udstillinger om offshoredelen
på Nordsøen. Men der var
ikke noget museum, der arbejde
og formidlede historien om
gasforsyningen, som startede i
Danmark i 1853.
Men med en ny stærk naturgasbranche
kom der interesse for
denne historie, men også for den
bygasforsyning, der havde været
forud. Det er branchen, der har
arbejdet for og løbende støttet
opbygningen af Gasmuseet.
Museet viste sig levedygtigt
Der var før starten megen diskussion
om behovet for et sådant
museum, men på det første møde
kom Erik Kjersgaard, daværende
direktør for Den gamle by i Århus,
med de rammende ord: ”Det
er med museer som med børn, de
kommer af kærlighed”. Dvs. er
G a s h i s t o r i e
ønsket stærkt nok, og er der nok,
der både kan og vil yde en indsats,
så kommer der et museum
inden for området.
Gasmuseet har med 10 år på
bagen bevist, at der er en vilje
og et ønske om et museum, der
forsker og formidler om gas og
energi.
I takt med at museet får større
udstillinger, der både giver mulighed
for fordybelse og for aktivitet
og leg, har Gasmuseet også fået
stadig større søgning.
Bredt samarbejde
Gasmuseet fokuserer primært
på produktion af gas og energi,
men museet har også udstilling
om forbrugssiden af energi og
de ændringer, der er sket i familie-
og dagligliv fra 1940erne til
1990erne.
Museet arbejder med forskning
og formidling sammen med de
øvrige energimuseer i Danmark,
samt universitetsinstitutter i Center
for Energi og Samfund.
Gasmuseet støttes af Hovedstadsregionens
Naturgas, Naturgas
Midt-Nord, Naturgas Fyn,
Energinet.dk og DONG Energy,
samt Mariagerfjord Kommune.
Derudover har museet løbende
haft held til at sikre eksterne
midler til bygninger, udstillinger
og aktiviteter.
I sommerperioden har Gasmuseet
åbent alle dage kl. 11-17.
Læs mere om Gasmuseet og de
forskellige udstillinger på www.
gasmuseet.dk, hvor man også kan
læse om det kommende jubilæumsarrangement.
Gasteknik nr. 3 • 2008 19
G a s j o b b e t
Steffen holder øje med gasforsyningen
Driftsoperatør Steffen Enna er en af de 11 vagtmedarbejdere på DONG
Energys gasbehandlingsanlæg i Nybro ved Varde. Det er han glad for.
24 timer i døgnet, 365 dage om
året sidder der folk klar ved telefoner
og computere med et virvar
af store skærme for at overvåge,
at forsyningen af olie og naturgas
fra den danske del af Nordsøen
forløber som planlagt.
En af dem er den 40-årige
driftsoperatør Steffen Enna, som
denne formiddag har indvilget
i at fortælle Gasteknik om sit
arbejde på DONG Energys gasbehandlingsanlæg
i Nybro nordvest
for Varde. Han er en af i alt 11,
som arbejder på vagtcentralen i
treholds skift i døgnbemanding i
12 timers vagter.
”Normalt er vi to på arbejde
ad gangen – dog ikke om natten,
hvor vi er alene 23-07 og i weekender
19-07 - dog med mulighed
for at tilkalde en bagvagt via
telefon”, fortæller han.
Kontrolrummet rummer 24
skærme plus telefoner, der skal
overvåges. Desuden skal vagtpersonalet
via kameraer holde øje
med, hvem der kommer ind og
ud, samt tjekke arbejdstilladelser,
og foretage runderinger på hele
området i weekenderne,
”Det er noget, vi er meget obs
på i disse terrortider”, forklarer
Steffen Enna.
Beredskabet har høj prioritet
En af Steffen Ennas opgaver er
at iværksætte beredskabsplaner,
hvis noget uventet opstår, og det
bliver pludselig aktuelt denne
mandag formiddag, der bliver lidt
mere hektisk end forudset:
Det skyldes en kortfattet med-
20 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Jens Utoft
Gasteknik
delelse fra PET om forhøjet terrortrussel.
Så er der pludselig en
hel masse nøglemedarbejdere og
samarbejdspartnere, der skal orienteres
i den rigtige rækkefølge
på telefon, SMS og e-mail.
Det er formentlig optakt til en
beredskabsøvelse den følgende
dag, men tages dybt alvorligt.
For anlægget i Nybro er en
livsnerve i den danske energiforsyning
og derfor et potentielt mål
for terror-aktioner.
Efterfølgende tjekkes, om alle
er blevet orienteret.
Løbende uddannelse
Steffen Enna er opvokset i Sønderjylland
og uddannet kleinsmed.
Han har tidligere arbejdet i
Schweiz, men har været på Nybro
siden 1994, afbrudt af en periode
på det daværende DONG gaskontrolscenter
i Vejen i 5 år.
Desuden har han været udstationeret
3 måneder på Stenlille
Gaslager, som overvåges fra
Nybro udenfor normal arbejdstid,
ligesom han har besøgt et af
Mærsks felter med forsyningsskibet
”Mærsk Trimmer”. Han håber
også at få mulighed for at besøge
DONGs platforme på Siri-feltet.
Uddannelsen til opgaverne er
sket løbende på arbejdspladsen,
ligesom han har deltaget i efteruddannelse
på aftenskole og bl.a.
taget teknonom driftsteknisk
linie. For et år siden tog han desuden
et kedelpassercertifikat.
Jobbet kræver gode sprogkundskaber,
idet vagtcentralen får en
del henvendelser fra udlandet.
Det tyske har Steffen Enna med
fra sin opvækst nær grænsen. Det
engelske er tillært sidenhen.
Spændende arbejdsplads
”Det er en rigtig spændende
arbejdsplads med varierende opgaver,
og jeg savner bestemt ikke
arbejdet som klejnsmed”, fastslår
Steffen Enna.
Han ser heller ikke noget
problem i de skiftende og lange
arbejdstider, for det giver til gengæld
også mange fridage.
Dem bruger han bl.a. til at
dyrke styrketræning på motionsplan,
og det anser han som en
væsentlig del af forklaringen på,
at han ikke har haft en eneste
sygedag de seneste 14 år!
Også kollegerne synes, det er
en attraktiv arbejdsplads. 8 af de
11 på vagtcentralen har været
med siden starten, og mange af
dem har 25 års jubilæum i år.
I alt 39 er i øjeblikket ansat på
Nybro-anlægget.
Tid til det uventede
En arbejdsdag går ikke kun med
at vente på, at der sker noget.
Faktisk er der mange planlagte
opgaver, som skal løses i løbet
af dagen. Dem prøver Steffen og
hans kolleger at få lavet fra starten
af vagten, så der er tid til at
løse de akutte opgaver, der opstår
undervejs.
En af dem opstår under interviewet,
da Horsens Kraftvarme
melder om fald i gastrykket. Det
viser sig at skyldes, at Energinet.
dk har iværksat et testprogram,
Steffen Enna på sin arbejdsplads i
kontrolrummet på gasbehandliongsanlægget
i Nybro ved Varde.
som ikke kan afbrydes. Derfor
må Steffen have fat i en tekniker
til at starte en kompressor på
Horsens havn for at øge trykket.
Teknikeren finder han i Vejle via
et positionerings-system, som
viser hvor den nærmeste ledige
medarbejder befinder sig.
Gasbehandling på felterne
Anlægget i Nybro blev i sin tid
bygget til at rense og sikre en
ensartet kvalitet af naturgassen
inden den skulle sendes ud til
kunderne. I dag foregår dette normalt
ude på felterne, mens Nybro
fungerer som backup.
Den primære opgave for Nybro-anlægget
er at sænke trykket
fra de 100 - 150 bar, som gassen
kommer ind med i de to ledninger
fra henholdsvis Syd Arne og
Thyra, til 78 bar, som trykket skal
være i transmissionsnettet. Samtidigt
skal gassen opvarmes idet
temperaturen falder 1 grad for
hver 2 bar trykreduktion.
Opvarmningen sker med damp
fra en gasturbine og to kedler.
”Vores største opgave er balancering
af gasnettet og sikre, at vi
har de rigtige tryk alle steder. I
dag handles der meget med gas,
og derfor skal vi i samarbejde
med Energinet.dk sikre, at der
leveres den rette mængde på det
rette tidspunkt”, fortæller Steffen.
”Gaslugt” ofte fra kloakken
Vagtcentralen overvåger gasdistributionssystemet
i alle DONG
Energy’s forsyningsområder.
Derfor tager vagtcentralen sig
af alle alarmer om gaslugt og
overgravning af gasrør.
Ifølge Steffen Enna er det de
færreste, der ved hvordan gas
lugter. Derfor skyldes op til 50%
af disse opkald lugt fra kloakken.
Men entreprenører, der graver
gasledninger over, bidrager også
til beskæftigelsen. Her gælder det
om at kontakte politi og brandvæsen,
at sørge for nedlukning og
at tilkalde reparationshold mv.
Faktisk bød denne mandag på
to overgravninger og en henvendelse
om gaslugt.
Udenfor normal arbejdstid
er det vagtcentralens opgave at
besvare opkald til DONGs hovednummer
i Hørsholm, ligesom
man hjælper receptionen i Nybro
med telefonbesvarelse og modtagelse
af gæster.
Også olieledningen
Steffen Ennas arbejdsopgaver
omfatter operation af DONG
Energy’s gas- og olieinstallationer,
herunder start og stop af pumper.
Det indebærer også overvågning
af og tilsyn med olielandledningen
til Shell i Fredericia og
oliepumpestationen ved den nærliggende
Filsø. Stationen er ellers
ubemandet, men kræver vedligehold
to gange om ugen.
Overvågning og drift af Nybro
Gasbehandlingsanlæg omfatter
også en gasturbine. Den bruges
G a s j o b b e t
til at producere damp til opvarmning
af gassen - med el-produktion
som en sidegevinst.
Desuden går meget af tiden
med at indsamle, registrere og videreformidle
relevante data, herunder
gasleverancer, trykforhold
og gaskvalitet, samt at overvåge,
at it- og kommunikationssystemer
fungerer.
Endelig bruges en del tid på
at servicere teknikere på Nybroanlægget,
på gaslageret i Stenlille
og i distributionen med oplysninger
om tryk og temperaturer,
tjeklister, indskrivning på stationer,
samt opstart/nedlukning af
pumper og kompressorer.
Fakta om Nybro-anlægget
• Opført i 1982-84, udbygget i
1989, 1996 og 1998-99. Pris:
Knapt 1 mia. kr. i 1984.
• Kapacitet: 25 mio. Nm 3 /døgn
fra Tyra og 7,5 mio. Nm 3 /døgn
fra Syd-Arne.
• Areal: Ca. 40 hektar
• Interne rørforbindelser: Ca.
100 km.
• Kan behandle kulbrintevåd
gas, vandvåd gas, svovlholdig
gas, trykreducere, måle
sammensætning, kvalitet og
mængde.
• Anlægget er opdelt i 3 sektioner
og kan tømmes på 30
minutter.
• Testes mindst to gange årligt
Gasteknik nr. 3 • 2008 21
G a s m å l i n g
Krav om større nøjagtighed i gasafregningen
til CO 2 -kvote virksomheder
Ca. 15 store gaskunder har så stort et forbrug, at de kan blive mødt med
krav om nye eller forbedrede gasmålere.
Nye retningslinjer fra EU om opgørelse
af CO 2 -udledning trådte
i kraft den 1. januar 2008. Dette
har bl.a. betydning for virksomheder,
der anvender naturgas og
udleder over 50.000 tons CO 2 om
året.
Større naturgasforbrugende
virksomheder har fået skærpede
krav til opgørelse af CO 2 -
udledningen – og dermed til
naturgasmålingen - idet kravet til
metodetrin, dvs. nøjagtigheden
af naturgasmålingen, er blevet
skærpet.
Gasforbruget skal fremover opgøres
på højst mulige metodetrin,
såfremt dette kan gøres inden for
nogle økonomiske rimelige rammer.
Der er derfor behov for at
gennemgå både gasmålesystemet
og omkostningen ved at forbedre
målingen til en højere målenøjagtighed.
Måske krav om nye målere
Da kravet til nøjagtigheden i
CO 2 -opgørelsen kan være højere
end det krav, der stilles til naturgasmålingen
i dag, så vil nogle
af de større naturgasforbrugere
ikke kunne efterleve kravene til
CO 2 -opgørelsen, medmindre der
installeres nyt gasmåleudstyr
med særlig høj nøjagtighed.
Gasdistributionsselskaberne
har efter opfordring fra Energistyrelsen
gennemgået de eksisterende
gasmålesystemer for de større
gasforbrugere, som er berørt af
22 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Michael Larsen, DGC,
John Bo Simonsen,
HNG/Naturgas Midt-Nord og
Erik Haulund Christensen, DONG Energy
de nye regler, og rådgivet hver
enkelt om muligheden for at
imødekomme kravene til CO 2 -
opgørelsen.
Individuel overvågningsplan
Virksomheder der udleder mere
end 50.000 tons CO 2 per år
(svarende til forbrug af ca. 23
mio. m 3 naturgas) skal udarbejde
en individuel overvågningsplan
(OVP) og de skal i den forbindelse
oplyse Energistyrelsen, om det
er teknisk muligt at opnå en mere
nøjagtig afmåling af brændslet,
samt om udgifterne til større nøjagtighed
må anses som urimelige
omkostninger.
Som udgangspunkt skal alle
energiforbrugere, der udleder
mere end 50.000 ton CO 2 om
året, aflevere deres OVP med opgørelser
af brændselsstrøm på det
højeste metodetrin, og dermed de
strengeste krav til præcisionen.
Metodetrinnet refererer til den
nøjagtighed, hvormed brændselsdata
skal opgives i OVP.
Brændslet kan enten opgøres i
volumen- eller massestrøm med
nøjagtighed, der fremgår af nedenstående
skema.
Omkostning og volumen
Hvilket metodetrin, der skal
anvendes, afhænger blandt andet
af, hvor stor CO 2 -udledningen er
og af, hvad omkostningen ved
målingen er.
Det betyder, at CO 2 -udlednin-
Metodetrin 1 2 3 4
Nøjagtighed ± 7,5 % ± 5 % ± 2,5 % ± 1,5 %
gen kan opgøres på et lavere metodetrin,
hvis det kan påvises, at
omkostningen ved at måle med
høj nøjagtighed er urimelig.
CO 2 -udledningen inddeles i
følgende kategorier:
• Kategori A-enheder: Mindre
end 50.000 tons CO 2 om året
• Kategori B-enheder: Større end
50.000 og mindre end 500.000
tons CO 2 om året
• Kategori C-enheder: Større end
500.000 tons CO 2 om året
Mulighed for dispensation
Kategori A-enheder skal opgive
deres målenøjagtighed på metodetrin
2 dvs. med en nøjagtighed
på ± 5 %.
Dette giver normalt ingen problemer
for gaskunder, da kunden
blot kan henvise til leveringsbetingelserne
fra gasselskabet.
Kategori B og C-enheder skal
som udgangspunkt anvende
højeste metodetrin, hvilket betyder
at brændselsstrømmen skal
opgive med en nøjagtighed på ±
1,5 %.
For både B og C-enhederne kan
der dog som nævnt gives dispensation
til metodetrin 3.
Undersøgelse af omkostninger
Med udgangspunkt i det eksisterende
målesystem er det undersøgt,
om nøjagtigheden kan
forbedres. Herunder er det vurderet,
hvilke omkostninger det vil
medføre at foretage ændringer
i målesystemet, samt hvad den
årlige ekstraudgift til kalibrering
og kontrol beløber sig til.
Skal der foretages væsentlige
ændringer i systemet kan udgifterne
til øget præcision vise sig at
være ”urimelig” høje.
Hvorvidt der skal installeres
fx nye gasmålere eller foretages
ombygning i det eksisterende
system for at forbedre målenøjagtigheden
i CO 2 -opgørelsen er
en sag mellem gasforbrugeren og
Energistyrelsen, som afhænger af
udgiften til forbedringer i målesystemet.
Selvom det er gasforbrugeren
der afholder udgifter til ændrin-
Fakta om CO 2 -opgørelse
G a s m å l i n g / G a s h i s t o r i e
ger i det eksisterende målesystem,
så skal disse dog ske efter
aftale med transportselskabet,
som ejer gasmålesystemerne.
Ud fra de nuværende krav fra
Energistyrelsen, er der ca. 15
kunder på landsbasis, der kommer
ind under kategorien for
afvigelse på maksimal +/- 1,5 %.
For disse kræves en nærmere
gennemgang af de måletekniske
systemer med henblik på opfyldelse
af kravene.
CO 2 = Brændselsmængde * Brændværdi * Emissionsfaktor * Oxidationsfaktor.
Brændselsmængde: Måles af gasmåler (volumen eller mængde)
Brændværdi: Energiindhold per brændselsenhed
Emissionsfaktor: CO 2 dannelse per brændsels- eller energienhed
Oxidationsfaktor: Andel brændsel der omsættes ved forbrændingen
Brændværdi og emissionsfaktor afhænger af brændselssammensætningen,
mens oxidationsfaktoren afhænger af anvendelsesteknologi
og driftsforhold. For naturgas afhænger brændselssammensætningen
af hvor gassen kommer fra (gaskvaliteten).
Sammenlignet med andre fossile brændsler har naturgas en lav
CO 2 -emissionsfaktor, da andelen af brint er højere end i olie og
kul. For de fleste naturgasanvendelser er oxidationsfaktoren tæt på
1, da alt brændslet omsættes ved forbrændingen.
For 25 år siden
Uddrag fra Gasteknik 3-1983:
Ny formand for Naturgas Syd
Viceborgmester i Sønderborg, oberst
Frits G. Tillisch (K) er valgt som
ny formand for Naturgas Syd på et
ekstraordinært bestyrelsesmøde 6.
juni. Han efterfølger den hidtidige
formand, Vejens borgmester Arne
Hansen, der var afgået ved døden få
dage forinden.
Naturgasdrevet varmepumpe
Der er indgået aftale mellem Ejby
Fjernvarme på Fyn og ingeniørfirmaet
Innosys, København, om etablering
af Danmarks første, større naturgasdrevne
varmepumpe ved fjernvarmecentralen.
Bygningen af anlægget er planlagt
startet her i juni. Allerede i april 1984
vil man kunne tage 1. etape i drift, og
ca. et 1/2 år senere forventes anlægget
at være fuldt udbygget.
Anlægget er beregnet til at koste 5,5
mill. kr, hvortil kommer projekterings-
og udviklingsomkostninger.
Varmepumpen vil kunne yde en
effekt på ca. 1 MV. Det er beregnet,
at varmepumpen vil kunne halvere
energiforbruget og fortrænge godt og
vel 2/3 af brændselsforbruget.
Dansk Gas Brancheforening
På Dansk Gas Brancheforenings
generalforsamling i København 8.
juni meddelte formanden, direktør
Gerhard Jensen, at han ønskede at
nedlægge sit hverv som formand og
tillige at udtræde af bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerede sig derefter
med direktør Jens Uhrenbrand,
Weishaupt, som formand. Den ledige
plads i bestyrelsen blev besat med
direktør Sv. Birkholm, Danheat.
I øvrigt vedtog generalfordamlingen
at nedsætte et udvalg til at behandle
en række spørgsmål om foreningens
aktiviteter og struktur. Resultatet behandles
på en ekstraordinær generalforsamling
inden årets udgang.
Der blev på generalforsamlingen
holdt foredrag af civ. ing. Jørgen K.
Nielsen, DONG, og direktør Carsten
Sørig, DGP.
Gasteknik nr. 3 • 2008 23
G a s t r a n s m i s s i o n
Nye gasstrømme – nye udfordringer
Efter mange års stabilitet på det danske gasmarked, kan vi nu se frem til en
tid med ændringer på flere fronter.
Ændrede forbrugsmønstre, faldende
dansk produktion, nye tilførselsveje,
forskellige gasformer
og vekslende gaskvalitet er blandt
Faktabox:
Grossister:
• 22 optaget og 15 aktive
• DONG Energy og de andre
store, versus de små
• Flere og flere udenlandske
Leverandørskift:
• Antallet eller mængderne?
• Kender forbrugerne deres
muligheder?
Konkurrence:
• Villakunderne versus
• Store industrier/kraftværker
Er gasprisen blevet lavere?
• Eller var den lav i forvejen?
• Nu er gasprisen kendt?
• Eller er den?
DONGs Gas Release:
• Får flere (og udenlandske)
aktører til Danmark
• Markedsandelene i Danmark
forandres
Gashandlen under udvikling:
• Flere handler sker på Energinet.dk’s
virtuelle handelspunkt
GTF (50% af dansk
forbrug i 2007)
• Flere aktører i DONGs sørør
• Ellund-grænsepunktet er
under pres
Den danske gasbørs:
• Stadig få handler, men
• Flere forbereder sig
Energinet.dk Online:
• De kommercielle aktører
har mulighed for online
adgang til gassystemet
24 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Torben Brabo, Energinet.dk,
tbr@energinet.dk
og Dorte G. Kristiansen, Energinet.dk,
dgk@energinet.dk
de nye udfordringer
Gas er gas – eller er det? Vi
har i mange år været vant til, at
naturgassen stort set altid har
den samme brændværdi, fordi
naturgassen til de danske forbrugere
bliver leveret fra de samme
danske felter ude i Nordsøen.
Men når den danske produktion
af naturgas fra Nordsøen
om ganske få år reduceres, er det
nødvendigt, at vi ser os om efter
gasressourcer andre steder fra.
Udfordringen ligger på flere
niveauer. Blandt de første er at
tilpasse infrastrukturen, så vi kan
få tilført naturgas fra det nordeuropæiske
gasmarked. Samtidig
vil også nye brændselsformer
som biogas komme på tale. Dette
vil medføre, at gaskvaliteten
kommer meget mere i fokus end
i dag, hvor naturgassen kommer
ét sted fra.
Forberedt på udfordringer
Vi er inde i en udvikling, som er
startet for flere år siden, så både
Energinet.dk og de øvrige bevillingsselskaber
er forberedte og i
dialog med myndigheder, nabolande
og de kommercielle aktører.
Gassektoren har tilpasset sig de
nuværende behov for at transportere,
afregne og forbruge gassen
i det danske naturgasnet. Udfordringen
er, at gassen i fremtiden
skal til at kom me fra nye og forskelligartede
kilder - lige fra naturgas
fra forskellige andre lande
til mere alternative gasformer.
Eksempelvis vil biogas kunne
opgraderes til naturgaskvalitet og
føres ind i naturgasnettet lokalt.
Afhængigt af, hvor i systemet de
nye gasformer føres ind, bliver
udfordringerne forskellige, fordi
gassen vil variere mere, end den
har gjort i mere end 20 år.
Der er flere problemstillinger
at tage hensyn til, og vi skal være
klar til det hele – samtidig.
Markedsudviklingen
Danmark har siden 2004 ligget
godt i internationale benchmarks
om liberalisering, men mindre
godt i internationale benchmarks
om konkurrencesituationen i
Danmark. Derfor arbejder Energinet.dk
målrettet for at sikre en
forbedret konkurrencesituation
med flest mulige aktører, der
ønsker at sælge gas til danske
forbrugere.
Således er det naturligt, at
Energinet.dk gennemgår drift,
processer og nyudvikling – ved
hvert udviklingstrin - for at sikre
optimale mekanismer og mest
markedsbaseret adfærd.
Udviklingen af engrosmarkedet
i Danmark foregår i dialog med
markedet, og sådan vil det fortsætte
med i de kommende år, når
gasmarkedet skal til at tilpasse sig
nye udfordringer.
Hidtil er handelen på markedet
foregået efter ”gammel” recept,
nemlig få, bilaterale handler mellem
sælger og køber. Etableringen
af handelspladser som f.eks. gasbørser
og brokerhandel medfører
større transpa rens i prisdannelsen
og kan medvirke til, at gasmarkedet
bliver mere effektivt.
Mulig ny infrastruktur
til at understøtte tilførslen
af naturgas fra andre lande.
Hvor meget gas forbruger vi?
Forbruget i Danmark faldt fra 4,0
mia. m 3 i 2006 til 3,6 mia. m 3 i
2007. Nedgangen i 2007 skyldes
dels et lavere forbrug hos slutbrugerne
pga. ekstraordinært
varmt vejr, dels et mindre forbrug
på kraftvar meværkerne pga. mindre
elproduktion. Eksporten af
naturgas faldt ca. 14% som følge
af mindre eksport til Tyskland.
Der er kun kommet få nye
gasforbrugere de seneste år (hovedsagelig
i Hovedstadsområdet),
og samtidig er kraftværkerne
begyndt at bruge andre brændsler
såsom halm og andre biobrændsler.
De største af kraftværkerne
reagerer mere og mere på de
konkrete prissignaler i både el- og
gassektoren – samtidigt.
Behov for ny infrastruktur
Samtidig med at der er behov for
ny infrastruktur på forsyningssiden,
analyserer Energinet.dk den
relativt markante udvikling, der
sker, når forbrugerne i Danmark
og Sverige bruger varierende
mængder gas. Variationerne i
forbrug og transit af gas vil være
udslagsgivende for dimensioneringen
af den nye infrastruktur.
Den nye energipolitiske aftale
med øget fokus på VE og biobrændsler
har yderligere sat fokus
på biogas. Biogas er allerede på
dagsordenen i Tyskland, Sverige
og Finland, og Energinet.dk støtter
et par danske udviklingsprojekter.
Helt konkret drejer det sig
om, at biogasanlæg omdanner
gylle til biogas, som renses og
opgraderes til naturgaskvalitet.
Biogas består principielt af 65%
metan og 35% kuldioxid og skal
derfor tilsættes en del metan for
at nærme sig naturgassens kvalitet
på næsten 100% metan.
Naturgas fra andre lande
De store projekter i Europa, som
vil påvirke Danmarks gaskvalitet,
er forskelligartede, og de vil påvirke
os på forskellige tidspunkter.
Udfordringen er, at gassen
vil komme ind flere for skellige
steder fra, og vi kan ikke sige på
forhånd, hvor den kommer fra.
Derfor har vi en udfordring i løbende
at sikre, at den varierende
brændværdi bliver afspejlet i
afregningen over for forbrugerne.
Det polske gasselskab PGNiG er
ved at færdiganalysere, om projektet
Baltic Pipe mel lem Polen
og Danmark, skal etableres. Polen
ønsker norsk gas, primært for at
øge forsyningssikkerheden.
Med etableringen af Skanled
bliver det muligt at transportere
norsk gas fra Kårstø i Vestnorge
til Rafnes på den norske østkyst
og herfra videre til Nordjylland
og den svenske vestkyst.
Lavere brændværdi
En evt. EU-harmoniseret gaskvalitet,
som kunne lette handelen
over grænserne, vil støde ind i
det problem, at både norsk og
russisk gas begge i meget runde
G a s t r a n s m i s s i o n
tal har 10 pct. lavere brændværdi
end dansk gas.
Årsagen er, at man i Norge
tager de tungere kulbrinter ud
af gassen, hvilket man ikke gør i
Danmark.
På et lidt mere overordnet
niveau kan man betragte Danmark
som lige mellem de store
udbydere af naturgas (Norge og
Rusland). Og det er et faktum, at
Polen gerne ser norsk gas gennem
Danmark, samtidig med at
Gazprom og E.ON vil sikre mere
russisk gas gennem Østersøen
til Nordtyskland. Således må det
forventes, at ”kampen” mellem
de store udbydere af gas kommer
til at ske meget tæt på den danske
grænse, og det er også sandsynligt,
at det kommer til at ske
inden for den danske grænse.
Ny infrastruktur
Danmark har brug for ny infrastruktur
på naturgasområdet, og
Energinet.dk er for tiden i gang
med en omfattende gasinfrastrukturanalyse,
der skal identificere
andre tilførselsveje for gas til
Danmark, og hvor man sammenholder
en række nye mulige
naturgasforsyningsruter.
Når Energinet.dk får en ny forsyningskilde,
skal gassen meget
gerne kunne flyde problemfrit
hen til alle de danske forbrugere
og ud af landet til Tyskland, Polen
og Sverige eller andre steder,
hvor efterspørgslen er.
Gasteknik nr. 3 • 2008 25
K l i m a p o l i t i k
Af Jens Utoft, Gasteknik
Energipolitikken er blevet europæisk
Den store udfordring for Danmark ligger nu i reduktion af
CO 2 -udslip fra transport, sagde Connie Hedegaard på klimakonference
i København.
”Mange har svært ved at forstå,
at energipolitik ikke længere er et
dansk, men et europæisk anliggende”.
Det sagde klima- og energiminister
Connie Hedegaard på
Dansk Energis klimakonference i
København 2. april, arrangeret i
samarbejde med Capgemini.
Der er stadig mange nationale
opgaver ud over implementering
af de fælles EU-regler og aftaler.
Fx ligger 2/3 af de danske CO 2 -
udslip uden for kvoteområdet,
herunder ikke mindst transport,
der tegner sig for 30% af det samlede
udslip og er steget hele 27%
de senere år. Den stigning skal
ikke alene stoppes, men vi skal
også sikre et fald, fastslog ministeren.
Blandt midlerne vil være
øget anvendelse af biobrændstof,
men også el-biler, der skal sikre
en fornuftig anvendelse af øget
elproduktion fra vindmøller .
Inden 1. oktober fremlægger
regeringen en samlet investeringsplan
for både den private og
ikke mindst den kollektive trafik
på grundlag af en rapport fra
infrastrukturkommissionen.
Energibesparelser skal øges
Connie Hedegaard fastslog også
nødvendigheden af energibesparelser
og øget energieffektivitet.
Kravet om 2% reduktion om
året lyder måske ikke særligt
imponerende, men i et samfund,
hvor der er damp på alle kedler,
er det en kæmpe udfordring,
hvor der er brug for hjælp fra alle
gode kræfter.
26 Gasteknik nr. 3 • 2008
Vi modtager megen anerkendelse
af, hvad vi allerede har
gjort, men på en række områder
er vi ikke længere i front. Har
man en god ide, så se at komme i
gang. First movers opnår konkurrencefordele,
så der bliver noget
at hente for danske virksomheder,
der er fremme i skoene,
fastslog Connie Hedegaard.
Kæmpe udfordring
Colette Lewiner, vice predident
og global leder af Capgeminis
afdeling for energi, fastslog, at vi
stadig er langt fra blot at opfylde
Kyoto-målene. Derfor er det en
kæmpe udfordring at nå de mål,
som EU har fastsat.
12 år er en meget kort frist til
at etablere nye atomkraftværker
og at etablere udskillelse og lagring
af CO 2 fra kraftværker med
fossilt brændstof.
Over de næste 25 år er der
behov for at investere 1000 mia.
Euro i nye kraftværker til afløsning
af de eksisterende. Her vil
naturgas stadig være den vigtigste
energikilde fordi gaskraftværker
er billigst at etablere. Men det
er farligt, både fordi de udleder
CO 2 og fordi det gør os yderligere
afhængig af Rusland, der i 2050
forventes at levere 50% af Europas
gasforsyning.
Mere vind- og vandkraft
Også målet om 20% VE i 2020 er
en kæmpe udfordring. Vandkraft
udgør den største ressource og
der er stadig mulighed for udbygning
i Østeuropa, hvilket også er
en forudsætning for udbygning
af vindkraft.
Solenergi er også en betydelig
mulighed, både i form af solfangere
til opvarmning og mere
effektive solceller til elproduktion
Derfor er energibesparelser
et hovedtema. Industrien har
allerede gjort en del, men bolig-
og transportområdet er en stor
udfordring.
Der er gode erfaringer i Florida
med intelligente målere. Det har
sparet 1 mia. $ i udbygning af
elnettet og 3$ til nye kraftværker.
Colette Lewiner vurderede at
udgifterne til at undgå klimaændringer
i EU vil beløbe sig til
75-90 mia. Euro om året.
Hun tror dog at målene er
opnåelige, hvis ikke økonomien
går i stå.
”Det bliver svært, men ikke
umuligt, og alle må gøre en indsats,
fastslog hun.
Gaslager ved Ll. Torup søges udvidet
Miljøcenter Århus har indkaldt
ideer og forslag fra borgerne til
planlægning af en ansøgt udvidelse
af Energinet.dk’s gaslager
ved Lille Torup nord for Viborg.
Det er den første af to offentlige
høringer som led i en VVMundersøgelse,
hvor miljømyndighederne
vurderer virkningerne
på miljøet, før der eventuelt
gives en tilladelse til projektet.
Udvidelsen af gaslageret skal
gøre det muligt fortsat at opretholde
forsyningssikkerheden.
Lagerkapaciteten i Danmark er
oprindeligt dimensioneret til det
danske forbrug og baseret på, at
Nordsøen forsyner os med naturgas.
Imidlertid forventes produktionen
i Nordsøen at falde over
de kommende år og gradvist
blive erstattet af importeret naturgas
fra andre lande. Det stiller
nye krav til vores forsyningssikkerhed,
for jo længere væk
naturgassen kommer fra, desto
større behov er der for lagerkapacitet
tæt på forbrugerne.
Energinet.dk ønsker desuden
at udvide lageret for at bidrage
til øget konkurrence på naturgasmarkedet.
Lagerkapacitet
spiller en central rolle for alle
markedsaktører. For at agere på
det danske naturgasmarked på
lige konkurrencevilkår, er det
vigtigt at have adgang til at lagre
gas, når der er behov for det.
Derfor vil mere lagerkapacitet
også medvirke til at tiltrække
flest mulige markedsaktører til
det danske marked. Det øger
konkurrencen og sikrer forbrugerne
lavest mulige naturgaspriser.
Der er udarbejdet et idéoplæg,
som beskriver baggrunden for
projektet, de undersøgelser, der
nu sættes i gang, samt inviterer
borgerne til at komme med
bemærkninger. Idéoplægget kan
ses på Energinet.dk’s hjemmeside
www.energinet.dk.
Sidste år oversteg efterspørgslen
på lagerkapacitet langt udbuddet,
På en auktion her i foråret
kneb det dog med at sælge
kapaciteten til den udbudte pris.
Mærsk satser på CO 2 -lagring
Udsigten til højere CO 2 -afgifter
og bedre teknologi til at lagre
CO 2 i undergrunden har fået
Mærsk til at undersøge muligheden
for at pumpe den forhadte
drivhusgas ned i oliefelterne i
Nordsøen, skriver Ingeniøren.
Vicedirektør i Mærsk Olie
og Gas, Michael Engell-Jensen,
forestiller sig, at de faldende naturgasforekomster
vil frigive en
naturgasledning, der kan bruges
til at sende CO 2 fra kraftværker i
Danmark ud til oliefelterne.
I første omgang er tanken at
pumpe CO 2 ned i oliefelterne for
at drive mere olie frem. Men på
længere sigt forventer Mærsk, at
afgiften på CO 2 bliver så høj, at
drivhusgassen bliver opfattet som
et industrielt produkt, der gør det
rentabelt at bore nye huller og
udelukkende drive en forretning
ved at modtage og lagre CO 2 .
Michael Engell-Jensen, der
hidtil har været ansat i London,
er vendt tilbage til København
for at lede en afdeling med tre
medarbejdere på Esplanden, der
skal koncentrere sig om CO 2 -
lagring.
En af de kommende opgaver
bliver at få sikkerhed for, at en
reaktion mellem vand, CO 2 og
kalk ikke skaber en så stor nedsynkning
af oliefelterne, at den
lagrede mængde CO 2 slipper ud
til atmosfæren.
Mærsk har dog knap startet
projektet og har derfor heller
ikke noget overblik over, hvor
mange penge der skal investeres
i CO 2 -lagring. Det er dog planen,
at drøfte planerne nærmere med
Shell og DUC og muligvis søge
forskningsmidler af EU.
Det danske gasttank-rederi J.
Lauritzen satser på transport af
CO 2 i skibe som et fremtidigt forretningsområde,
oplyser Børsen.
B r a n c h e n y t
Ormen Lange på fuld kapacitet i 2009
Det store norske gasfelt Ormen Lange, som
DONG Energy ejer godt 10% af, vil nå sin
fulde kapacitet i slutningen af 2009 eller
begyndelsen af 2010, oplyser StatoilHydros
CFO, Eldar Saetre ifølge Bloomberg News.
Foreløbigt producerer tre brønde fra Ormen
Lange, og yderligere to brønde ventes i
produktion i andet halvår af 2008.
Når produktionen fra Ormen Lange når fuld
kapacitet, ventes der en daglig produktion
på 70 mio. kubikmeter gas, svarende til en
femtedel af Storbritanniens samlede behov.
StatoilHydro ejer 29 pct. af Ormen Lange,
og har stået for udviklingen af feltet, mens
Shell, som ejer 17 pct., er operatør.
OTC-pris til Ormen Lange
Etableringen af det store norske gasfelt
Ormen Lange har modtaget den største
hæderspris på dette års Offshore Technology
Conference i Houston, Distinguished
Achievement Award for Companies, Organizations.
Prisen er tildelt på baggrund af den vellykkede
gennemførelse af et af de største
udbygningsprojekter til havs. Det er lagt
vægt på den innovative løsning med udvindingsanlæg
på havbunden og procesanlæg
på land.
Ormen Lange blev officielt åbnet 10. oktober
i fjor og har en produktionskapacitet på
70 millioner Nm 3 om dagen. Hele produktionen
sendes via en 1200 km lang rørledning
til England, hvor DONG Energy har
solgt sin andel til russiske Gazprom.
Halmanlæg fortrænger naturgas
Thisted Varmeforsynings nye halmanlæg
har i de seneste fyringssæsoner stort set
overflødiggjort naturgassen som energikilde,
skriver Thisted Dagblad.
Men halmen har også delvist fortrængt den
geotermiske varme, der kommer fra varmt
vand i undergrunden via et forsøgsanlæg,
som DONG Energy har etableret, og som
har gjort Thisted kendt over hele landet.
”Det er dog ikke udtryk for, at det varme
vand fra undergrunden er på vej ud af billedet
som energikilde for Thisted Varmeforsyning,
men vi har bl.a. ønsket at få testet
det nye halmanlæg ordentligt igennem”,
siger fjernvarmeværkets driftschef, Søren
Højmose Damgaard, til Thisted Dagblad.
Den geotermiske varme stod for få år siden
for ca. 15 procent af Thisted Varmeforsynings
energi. I 2006-07 var denne andel
reduceret til knap otte procent.
Gasteknik nr. 3 • 2008 27
B r a n c h e n y t
Brint-tankstationer til Vestjylland
11. juni 2008 åbner 6 brint tankstationer
og et stort antal brændselscelle
hybridkøretøjer sættes i drift i Holstebro,
Ringkøbing, Hvide Sande og Skjern.
Projektet, der går under navnet ”H2 HUB
Vestjylland”, er det hidtil største projekt
indenfor brint til transport i Danmark.
Udgangspunktet er at anvende vedvarende
energi som f.eks. vindenergi til
produktion af den brint, der skal drive
køretøjerne. Planlægningen blev påbegyndt
allerede i 2005 og udviklingen
af teknologien har været i gang siden
starten af 2007. Projektet til 13 millioner
kroner er et Offentligt Privat Samarbejde
finansieret af mere end 20 forskellige offentlige
og private aktører, bl.a. Energistyrelsen
og Vestas Wind Systems A/S.
Norsk brintbil med dansk teknologi
Norske Think har taget hul på testkørslen
med en ny version af sin elbil, der
som den første i verden benytter brændselsceller
til at forlænge rækkevidden.
Herning-selskabet H2 Logic har leveret
styringen af brændselscellen, som er fra
canadiske Ballard. H2 Logic står sammen
med Danfoss også bag omformeren, som
får strømmen fra PEM-cellen på 14 kW
til at lade elbilens batteri, som igen leverer
energien til motoren. Ud over brændselscellen,
som er lagt i bagagerummet
på den lille, norske elbil, er der også
blevet plads til en brinttank, der lagrer
gassen under et tryk på 700 bar. Bilen
har en rækkevidde på 240 km mellem
hver tankning og opladsning, oplyser det
norske forskningsråd Renergy.
Kinesiske brintbusser fra Danmark?
En højtstående delegation fra én af Kinas
største virksomheder, Fosun Group og
Shanghai High Tech, besøgte i april
Danmark for at undersøge muligheden
for at etablere en produktionslinie samt
en forksnings- og udviklingsafdeling
for hypermoderne brintbusser, oplyser
dagbladet Børsen.
Energiforbruget til transport er næsten
udelukkende baseret på olie. Hvis
transportsektoren skal bidrage til at løse
klimaudfordringerne, er der behov for at
udvikle nye og mere miljørigtige teknologier.
Under OL i Beijing til august vil idrætsudøverne
blive transporteret rundt i den
olympiske by i brintbusserne.
28 Gasteknik nr. 3 • 2008
Ny version af Gaspro Store Anlæg
En forbedret version af Gaspro
SA (version 3.0) er frigivet 15.
maj 2008. Gaspro SA er et beregningsværktøj
udviklet til vurdering
af energieffektivitet mv.
for mellemstore og større kedelcentraler
til opvarmningsformål
(blokvarmecentraler).
Der er foretaget en lang række
forbedringer baseret på erfaringer
fra anvendelse af programmet.
Forbedringerne angår såvel
selve programmet, installation/
anvendelse som vejledningen til
programmet. Blandt de mere end
50 forbedringer, ændringer og
andet kan nævnes:
• Programmet kan afvikles på
WindowsVista® såvel som
Windows XP®.
• Kedeldatabasen kan nu valgfrit
lægges frit på alle drev fra C:
til K: Hermed øges fleksibiliteten
(f.eks. ved lagring på stick),
problemer undgås på computere,
hvor et eller flere drev er
spærret for adgang af administrator.
• Bedre forklaring vedr. de oplistede
kedeltyper.
• Det er klarere specificeret,
hvilke anlægskomponenter der
regnes henholdsvis inden for
eller uden for klimaskærm.
• Isoleringstab fra rør, ventiler
mv. er opdateret. Isoleringsstandard
for alle komponenter
kan nu med et klik rettes til
”god”, hvis effekten heraf hurtigt
ønskes afklaret.
• Forbedret tekst på skærm og
udskrift samt generelt opdateret
vejledning.
Trods de mange ændringer
fremstår programmet helt genkendeligt
for brugere af Version
2. Programmet kan fortsat anvende
hidtidige kedeldatabaseregistreringer
(fra Version 2).
Revisionen af Gaspro SA er finansieret
af DONG Energy, HNG,
Naturgas Midt-Nord og Københavns
Energi. Ansatte hos HNG/
Naturgas Midt-Nord har velvilligt
deltaget i arbejdet og hjulpet
med test heraf.
Gaspro SA version 3.0 kan
bestilles hos Jette Due Gudmandsen,
DGC, tlf. 2913 3804 eller
JDG@dgc.dk.
Danske forgasningsanlæg til Italien
Babcock & Wilcox Vølund A/S
har indgået en banebrydende
aftale med Advanced Renewable
Energy Ltd. om udvikling,
opførelse og implementering af i
første omgang op til 25 decentrale,
miljøvenlige mini-kraftværker
i Italien. Kraftværkerne er baseret
på viden og miljøvenlige teknologier
inden for Combined Cycle
Gasification, som er udviklet
og dokumenteret af den danske
afdeling af Babcock & Wilcox
Vølund A/S. Potentialet for den
nye type kraftværker er vurderet
til flere tusinde - heraf flere end
200 anlæg i Europa.
Samlet har aftalen en værdi på
op til 300 millioner EURO i aftalens
løbetid. Det første decentrale
mini-kraftværk er planlagt til at
blive taget i brug i første kvartal
af 2010. Med aftalen bidrager
Babcock & Wilcox Vølund til en
markant forbedring af miljøet
i Italien og til en langt mere effektiv
produktion af miljøvenlig
energi baseret på træflis. Aftalen
kan meget vel markere starten
på et industrieventyr for Babcock
& Wilcox Vølund A/S, som
kan måle sig med nogle få andre
virksomheder i verden, som har
specialiseret sig i miljøvenlig
energiproduktion.
Med de nye Combined Cycle
Gasification teknologier, som
reducerer spildvarmen markant,
kan ejerne opnå en elektrisk effektivitet
på ca. 45 %. Det betyder,
at prisen på den miljøvenlige
energi bliver 0,26 Euro pr. KWh.
Det svarer i runde tal til 4 gange
så høj en afregningspris for
energi som i Danmark.
Kraftværkerne er dimensioneret
til at yde 4 MW elektricitet og
5 MW varme. oplyser selskabet.
Jubilæum - På grund af helligdagen måtte Naturgas Midt-Nord udskyde
fejringen af adm. direktør Peter Vadstrup Jensens 25 års jubilæum i
selskabet til 9. maj, hvor et halvt hundrede gæster lagde vejen forbi for
at sige tillykke. Her er det selskabets formand, borgmester Jens Grønlund
Skanderborg, der takker for indsatsen med en gave. (Foto: Jens Utoft)
Peter I. Hinstrup fylder 60 år
Næsten sammenfaldende med 60 års
dagen 11. juli er Peter I. Hinstrups 20
års jubilæum som direktør for DGC
- hvor Peter var 1. medarbejder. DGF
har i mange år trukket på Peter som
sekretær for bestyrelsen, hvor han
har serviceret skiftende formænd og
bestyrelser og været drivkraften for
foreningens sekretariat og årsmøder.
Peter Hinstrup har med fokus på
den gasfaglige udvikling manøvreret
DGC gennem energisektorens liberalisering
og fastholdt DGCs position
i gasbranchen. Bl.a. ved at sørge for,
at både DGF og DGC er aktive og
synlige i europæisk og international
sammenhæng. Peter er således selv
i betyrelsen for både Marcogaz og
Ole Sundman fylder 60 år
Stort set siden sin ansættelse i gasbranchen,
først hos Weishaupt og
siden midten af 80erne hos DONG,
har Ole Sundman ydet en kæmpeindsats
i DGF, bl. a. som leder af og
underviser på en lang række kurser.
Han regnes for en af de allerbedste
danske eksperter mht. gasanvendelse
på større kedelanlæg og til proces.
Også i IGU har Ole Sundman markeret
synspunkter indenfor industriel
gasanvendelse og kraftvarme.
Ikke mindst læsere af Gasteknik har
gennem mere end 17 år nydt godt
GERG, hvor han også
har været formand.
Derudover har Peter
deltaget i planlægningen
af adskillige
IGRC konferencer.
Også i IGU er Peter I.
Hinstrup aktiv - ikke
mindst i forbindelse med Verdensgaskonferencen
i Danmark i 1997,
hvor han var formand for konferencens
tekniske komite.
World Energy Council’s danske afdeling
har også i mange år haft Peter
som sekretær og DGC som sekretariat.
I dette forår har han således
været en nøglefigur bag et dansk bud
på afholdelse af World Energy Conference
i 2013.
af hans aktive indsats
som medlem af
bladets redaktionsudvalg,
heraf 10 år som
formand.
Selv om Ole Sundman
i 2004 overdrog
posten til yngre kræfter,
bidrager han fortsat konstruktivt
til bladets indhold og udvikling.
Meget velfortjent blev hans indsats
på DGFs årsmøde i 2004 påskønnet
med tildelingen af Gasprisen. Yderligere
hæder følger sikkert på 60 års
dagen 30. august.
N a v n e
Jubilæum
Ingeniør Anker Bjering Jensen, Løgstrup,
kunne den 1. maj fejre 25 års jubilæum hos
Naturgas Midt-Nord i Viborg.
DGC fik nyt bestyrelsesmedlem
På DGC’s ordinære generalforsamling 4.
marts blev forsyningsdirektør Astrid Birnbaum,
Københavns Energi, indvalgt som
nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Erik Keis.
Aktionærerne godkendte Årsrapport 2007
med et mindre underskud på 0,2 mio. kr.
DGC havde i 2007 omkring 150 igangværende
projekter indenfor hovedindsatsområderne:
effektiv energianvendelse, miljø og
sikkerhed. Opgaverne omfattede typisk feltmålinger
af energi- og miljøforhold, laboratorieafprøvning,
udvikling af nye energi- og
miljøtekniske løsninger, kortlægning og
udarbejdelse af redegørelser, mærkning,
inspektion og certificering, undervisning.
Energinet.dk har udvidet direktionen
Energinet.dk har ændret sin organisation,
så den nu består af en gasdivision, en eldivision
og en supportdivision. Samtidig har
bestyrelsen udnævnt to nye direktionsmedlemmer
- divisionsdirektørerne Torben Glar
Nielsen og Poul Steen - som sammen med
adm. direktør Peder Ø. Andreasen udgør
Energinet.dk’s nye direktion.
Torben Glar Nielsen (59 år)
har siden november 2007
været IT og QM direktør i
Energinet.dk. Han er uddannet
stærkstrømsingeniør og
har tidligere været ansat i
Nea Lindberg (FLS), SEAS og
SEAS-NVE.
Poul Steen (56 år) har siden marts 2006
været økonomidirektør i
Energinet.dk. Han er uddannet
cand. oecon. og har bl.a.
tidligere været ansat hos A.P.
Møller, SAS Service Partner,
J.M. Huber og Ferring Pharmaceuticals.
Ny formand i Norsk Gassenter
Erik Brinchmann, mangeårig direktør for
Gasnor, er valgt som ny formand for bestyrelsen
i Norsk Gassenter AS på selskabets
generalforsamling 22. maj. Øvrige medlemmer
er Jan Arvid Øvestad, Lyse Gass,
Dag Halvorsen, Norske Rørleggerbedrifters
Landsforbund (NRL), Gudrun Rollefsen,
Barents Naturgass, Gunnar Backer jr, StatoilHydro
og Stefan Mohlin, Nordic LNG.
Gasteknik nr. 3 • 2008 29
N y t f r a I G U
Er LNG (flydende gas) da fremtiden?
LNG udgør en stadig større andel af det stigende globale gasmarked, og
flere store projekter er undervejs.
Tilbage i 1979 fik det daværende
DONG A/S en henvendelse fra
det daværende Ruhrgas, om man
var interesseret i at deltage i et
LNG Terminal projekt i Canada
på højde med Grønland. Jeg
husker ikke at henvendelsen
blev taget særlig alvorligt, her
hvor vi var midt i at forberede
gas transportveje gennem gode
faste stålrør til lands og til vands,
og der syntes ikke at være meget
perspektiv i sådanne LNG planer.
Det var dengang noget, der hørte
Fjernøsten til; meget forståeligt
for ikke mindst Japan og Korea,
som i den grad havde behov for
energi, herunder naturgas, som
de stort set kun kunne få gennem
LNG fra udlandet.
Men gennem de senere årtier
er naturgassens andel steget betragteligt
og ressourcerne findes i
stigende grad langt fra de markeder,
hvor man tørster efter mere
gas. Samtidig har udviklings- og
forskningsarbejde bevirket, at
flere forskellige dele af LNG-kæden
blev meget billigere.
LNG øger markedandel
På konferencen LNG 13 i Seoul i
2001 hørte man for første gang
om mindre LNG-projekter, som
kunne konkurrere med gastransmission
i rør.
Siden gik det stærkt. LNG-kurven
har været stejlt opadgående
og taget en stadig større andel af
det samlede gasmarked.
Gassens større bevægelighed
gav også større konkurrence, og
30 Gasteknik nr. 3 • 2008
Af Peter K. Storm,
fhv. generalsekretær i IGU
med det stadig stigende energibehov,
ikke mindst i Sydøstasien,
men også i USA og Europa, er der
enighed om, at vi står overfor en
kraftig konkurrence mellem disse
tre store forbrugsområder.
For få år siden kom der pludselig
et tilbageslag for LNG’s udvikling,
i alt væsentligt på grund
af de stigende råvarepriser og på
grund af mangel på veluddannet
arbejdskraft.
Store projekter undervejs
Det ser dog ikke ud til at det har
standset LNG udviklingen.
I USA diskuterer man ivrigt
hvor man kan anlægge nye LNG
terminaler og forbedre de eksisterende.
Miljødiskussionen ser ud
til at resultere i, at den mexicanske
golf igen må holde for, og at
nye terminaler placeres på den
anden side af grænserne i Mexico
og Canada.
De store gas producenter,
Gazprom og StatoilHydro er i
fuld gang med LNG projekter til
henholdsvis fund i Ishavet og
Snehvide feltet vest for Norge.
Og LNG terminaler i Europa
er snart ikke mere begrænset til
middelhavsområdet. Også i Nordeuropa
er projekter skudt op.
LNG-konferencer vokser
Udviklingen afspejles også i sidste
års store LNG 15 konference i
Barcelona, som langt overgik sine
forgængere med mere end 5.000
deltagere i kongressen fra godt
700 selskaber fra 72 lande, og en
udstilling, som med mere end
17.000 m 2 til 220 udstillere, var
ca. 30% større end LNG 14’s udstilling
tre år tidligere. Vi taler nu
om konferencer på størrelse med
Verdens Gas konferencerne.
LNG X konferencerne er de
eneste og største konferencer,
organiseret af gasindustrien selv,
og IGU er sammen med to andre
organisationer hovedsponsor bag
- og organisator af disse konferencer.
Næste konference og udstilling
er LNG 16, som er planlagt til at
finde sted i april 2010 i Algiers
næststørste by Oran ved Middelhavet.
Det er noget af en udfordring,
både på grund af sikkerhedsproblemer,
og fordi man først nu
skal til at bygge de nødvendige
konference-, udstillings- og hotelfaciliteter.
Da jeg er stærkt involveret i
planlægningen af LNG 16, vil
Gastekniks læsere sikkert høre
meget mere herom senere.
Der er næppe tvivl om, at LNG
også fremover ikke mere er et
lille supplement til det globale
gasmarked, men tværtimod en
væsentlig og stadig større del af
dette marked.
Med venlig hilsen
Peter K. Storm
Bestyrelse
Formand:
Palle Geleff,
DONG Energy
Tlf.: 4517 3050
pagel@dongenergy.dk
Sekretær:
Peter I. Hinstrup,
Dansk Gasteknisk Center a/s
Tlf.: 2016 9600
pih@dgc.dk
Øvrige medlemmer:
Ole Albæk Pedersen,
HNG I/S
Flemming Hansen,
fh-teknik a/s
Henrik Rosenberg,
Mogens Balslev A/S
Peter Skak Iversen
DONG Energy A/S
Erik F. Hyldahl,
Elster-Instromet A/S
Andreas Bech Jensen,
Aalborg Gasforsyning
Peter A. Hodal,
Energinet.dk
Bjarne Spiegelhauer,
Dansk Gasteknisk Center a/s
Sekretariat
c/o Dansk Gasteknisk Center a/s
Dr. Neergaards Vej 5B
2970 Hørsholm
Tlf.: 2016 9600
Fax: 4516 1199
hma@dgc.dk
Kasserer
Peter I. Hinstrup (fung.)
Dansk Gasteknisk Center a/s
Tlf.: 2016 9600
pih@dgc.dk
Gasteknik
Redaktionsudvalget
Jan K. Jensen, DGC, formand
Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen
Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz
Hanne Frederiksen, DGC
John H. Mølgaard, DONG Energy
Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi
Brancheforening
Nils Lygaard, Tekniq
Ole Sundman, DONG Energy
Søren H. Sørensen, HNG/MN
Kursusudvalg
Formand:
Bjarne Spiegelhauer,
Dansk Gasteknisk Center a/s
Tlf.:2016 9600
bsp@dgc.dk
Forslag eller ideer til andre faglige
arrangementer er velkomne.
Kontakt Jette D. Gudmandsen
Dansk Gasteknisk Center a/s,
Tlf.: 2913 3804
jdg@dgc.dk.
Kommende konferencer
DGFs Årsmøde 2008
13.-14. november
Hotel Nyborg Strand
Dansk Gas Forening
på internettet
www.gasteknik.dk
• Ansøgning om medlemsskab
• Tilmelding til konferencer
• Links til gasbranchen
• Tidligere udgaver af Gasteknik
Nye medlemmer
Karina Holmegaard
Produktchef, DONG Energy
Prins Valdemars Vej 51
2820 Gentofte
Alle runde fødselsdage for
foreningens medlemmer
bringes i Gasteknik, baseret
på oplysninger i foreningens
medlems kartotek.
Redaktion og layout
Jens Utoft, redaktør
Profi Kommunikation
Tlf.: 9751 4595
redaktion@gasteknik.dk
Annoncesalg
Mogens Fogh
Salgskonsulenterne
Tlf.: 5687 0690
salg@gasteknik.dk
D a n s k G a s F o r e n i n g
Abonnement
Henvendelse til sekretariatet.
Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms
Tryk
Centraltrykkeriet Skive A/S
Oplag: Distribueret 1.925
Distribution
Post Danmark og CityMail
Fødselsdage
60 år
05. juni 2008
Erik Louis Clément
Drosselvej 19, 2880 Solrød Strand
07. juni 2008
Niels Peter Sparmer
Dyssegårdsvej 112, 2860 Søborg
14. juni 2008
Staffan Ivarsson
Ulrikas Väg 4, SE-261 94 Landskrona
15. juni 2008
Erik Leon Pedersen
Petersmindevej 9,
4684 Holme-Olstrup
16. juni 2008
Henrik H. Vildgaard
Gammelgaardsvej 29, 3520 Farum
11. juli 2008
Peter I. Hinstrup
Alléen 6, 2850 Nærum
16. juli 2008
Jørgen Ivert Johansen
Rækkeborgvej 4, Ll. Torup
9620 Ålestrup
04. august 2008
Kristof Ciok
Violens Kvarter 8, Niverød, 2990 Nivå
20. august 2008
Bjarne Damholt Buelund
Ribe Fjernvarme AmbA
Mosevej 100, 6760 Ribe
30. august 2008
Ole Sundman
Lørenskogvej 29, 2610 Rødovre
50 år
07. august 2008
Jakob Kjær
Viggo Barfoeds Allé 21, 2750 Ballerup
24. august 2008
Stig Hjorth Andersson
Lodager 36, 2620 Albertslund
Udgives 6 gange årligt
1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -
1/11 og 15/12
Næste nr. af Gasteknik
Udkommer i uge 37.
Materiale til næste nr. til
redaktionen senest mandag
den 25. august 2008.
ISSN 0106-4355
Gasteknik nr. 3 • 2008
31
Energioptimering
Unikke løsninger og 24 timers service året rundt
Energioptimering
Med udgangspunkt i et omfattende registrerings- og beregningsarbejde af det eksisterende varme- og varmtvands-
Max Weishaupt A/S
Gasteknik
Nr. 3 • juni 2008
Returadresse:
Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm
Lundstrøm & Partners