Gasteknik nr. 3, juni 2008 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 3 • 2008 

Arkilleshælen i 

dansk gasforsyning 

Gas fra Norge og Rusland 

betyder ændret gaskvalitet

Opdag CO-udslip – og undgå ulykker! 

Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde 

af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan 

gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P 

kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige 

værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i. 

Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger. 

Tilbudspris 9.890 kr. 

Normalpris 13.890 kr. 

VIGTIGT 

Ecom-CN P – røggasanalysator (stærkt nedsat) 

ToxiRAE 3 – CO-alarm til markedets bedste pris 

• Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid – øger din sikkerhed 

• 3 alarmtyper: 95 dB lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator 

• Stort letaflæseligt display, der kan justeres 

• Intuitiv, brugervenlig grænseflade 

• Logger op til 10 hændelser 

• Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus 

• T4-godkendt – kan anvendes ved temperaturer fra -20° til +60° C 

• 0-500 ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning 

• Kan konfigureres til at påminde om funktionstest/kalibrering 

INTERESSERET? 

Få mere information om vores måleinstrumenter og 

gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på 

telefon 70 10 15 40 eller ved at sende en e-mail til 

maaleteknik@gastech.dk 

• Dansksproget menusystem 

• 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display 

• Automatisk/manuel bypass af CO-celle 

• Kan betjenes via funktionstaster 

• H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO 

• Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk 

• Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt 

• Hukommelse til 4.000 komplette målinger 

• Hurtigladende Ni-MH-batterier 

• CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt 

• Røggassonde 

• Kraftig pumpe med kort svartid 

• Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens 

• Mulighed for visning af data online via gratis software 

• Diverse filtre, plastkuffert 

Tilbudspris 1.249 kr. 

Normal pris 1.749 kr. 

Sindalsvej 8 

DK-8240 Risskov 

Telefon 70 10 15 40 

www.gastech.dk

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 3 

juni 2008 • 97. årgang 

3 

4 

5 

6 

8 

10 

12 

14 

15 

19 

20 

22 

24 

26 

27 

28 

30 

Gode gasdage 

CO 2 -kvoteordning godt fra start 

Dansk bud på WEC-Congress 

Indtryk fra Gastekniske Dage 

Total udnyttelse af energien 

Anker fra supertanker tæt på at 

smadre naturgasledning 

Naturgasnettets anvendelighed 

til transport af brint 

Betaling for stikledninger 

har medført lang leveringstid 

EN-standarder for industrielle 

gasinstallationer 

Fra værk til museum 

Steffen holder øje 

med gasforsyningen 

Større nøjagtighed i gasafregningen 

til CO 2 -kvotekunder 

Nye gasstrømme – 

nye udfordringer 

Energipolitikken er 

blevet europæisk 

Gaslager ved Ll. Torup 

søges udvidet 

Danske forgasningsanlæg 

til Italien 

Er LNG fremtiden? 

Forsidefoto: 

DONG Energy’s gasbehandlingsanlæg 

i Nybro ved Varde. (Foto: Jens Utoft) 

Gode gasdage 

L e d e r 

I skrivende stund er DGF’s gastekniske dage på Munkebjerg 

Hotel ved Vejle netop vel overståede. Der var tale om et helt 

nyt DGF-koncept. 

I mange år har DGF afholdt separate ERFA-konferencer indenfor 

kraftvarme, små og store gasfyrede anlæg, gasledninger og 

gasmåling. Tiden var inde til en fornyelse, og det resulterede i 

DGF’s ”gastekniske dage”, hvor ERFA-konferencerne var samlet 

i ét fælles arrangement. 

Det nye koncept var en succes. I løbet af de to dage på Munkebjerg 

kom deltagerne hele vejen rundt om naturgassen (og 

tilmed F-gas og biogas). Aktuelle spørgsmål som frit brændselsvalg, 

klimapåvirkninger, gaskvalitet og gas i transport-sektoren 

var bl.a. på programmet (se også reportage inde i bladet). 

Der var gode indlæg, god stemning og livlig faglig debat - også 

i pauserne. 

Målgruppen var hele gasbranchen, og et hurtigt blik på deltagerlisten 

med mere end 100 navne afslører, at arrangementet 

har tiltrukket ingeniører, teknikere, vvs’ere og andre branchefolk 

fra gasselskaber, andre energiforsyningsvirksomheder, 

udstyrsleverandører, myndigheder, udviklingsvirksomheder, 

rådgivere og industri - et bredt udsnit af DGF’s medlemsskare. 

Mere end nogensinde er der behov for at effektivisere anvendelsen 

af naturgas og dermed nedbringe miljøbelastningen 

til et minimum. På DGF’s gasdage informeres om den seneste 

viden på området, så den kan komme ud at arbejde og gøre en 

forskel. Gasdagene skal på denne måde medvirke til at fastholde 

naturgassen som det mest ”grønne” fossile brændsel. 

Det bliver også temaet for den næste store DGF begivenhed, 

nemlig årsmødet d. 13.-14. november - hvor vi også har et 

spændende nyt koncept i støbeskeen. Skriv datoen ind i kalenderen 

allerede nu. 

Til slut vil jeg gerne takke alle, der har bidraget til gasdagene - 

ikke mindst foredragholderne og de organisationer, der bakker 

dem op i deres frivillige indsats for DGF. 

For jer, der deltog i årets gasdage: jeg håber, vi ses igen til næste 

år. For jer, der ikke kunne være med: prøv at deltage næste 

år - jeg lover jer nogle rigtig gode gasdage. 

Sponsorer for Gasteknik: 

Af Palle Geleff, 

formand for Dansk Gas Forening 

Gasteknik nr. 3 • 2008 

3

K o r t n y t 

Olie og gas lunede hos Mærsk 

A.P. Møller – Mærsk Gruppen opnåede i 

1. kvartal 2008 et nettoresultat på godt 

5,2 mia. kr. efter skat, en fremgang på 

godt 3 mia. i forhold til samme periode 

sidste år, primært som følge af øgede 

indtægter fra olie- og gasaktiviteter. 

Gruppens mængdemæssige andel af 

olie- og gasproduktion var i perioden 

ca. 20% over samme periode i 2007, 

positivt påvirket af større andel af produktionen 

i Qatar og negativt påvirket 

af lavere produktion i Danmark og i 

Storbritannien. Produktionen fra Janice 

feltet i Storbritannien er fortsat lukket, 

men ventes i drift i løbet af 2. kvartal. 

Den gennemsnitlige oliepris (Brent) for 

perioden blev med USD 97 pr. tønde 

67% over samme periode 2007, oplyser 

selskabet. 

DONG-fremgang på 3% 

DONG Energy øgede i 1. kvartal 2008 

sin indtjening med 3% til 3.186 mio. 

kr. mod 3.102 mio. kr. i 1. kvartal 2007, 

oplyser selskabet i en kvartalsmeddelelse. 

Indtjeningen fra olie- og gasaktiviteter 

steg fra 473 til 1262 mio. kr. 

som følge af øget produktion og højere 

gaspriser, hvorimod indtjeningen fra elproduktion 

blev mere end halveret fra 

1750 til 803 mio. kr. som følge af lavere 

produktion og priser. Omsætningen 

blev godt 15. mia. kroner, Efter skat 

blev overskuddet 1.252 mio. kr. – et 

fald på 3 mio. i forhold til 2007. 

Statoils indtjening kører som smurt 

Den norske oliekæmpe, StatoilHydro, 

overraskede positivt i første kvartal 

målt på driftsresultatet. Et overskud på 

driften på 51,44 mia. norske kr. oversteg 

analytikernes forventningerne med 

cirka 800 mio. NOK, ifølge SME Direkt. 

Omsætningen løb op i 159,2 mia. NOK 

mod ventet 157,4 mia. NOK. 

Nyt Mærsk-fund i Nordsøen 

Mærsk Olie og Gas har fundet såkaldte 

kulbrinter i en boring i Bo-feltet, der 

blev indledt 22. marts. Nu skal det vurderes, 

om der er nok reserver til, at en 

egentlig produktion er rentabel, oplyser 

selskabets direktør Anders Würtzen. 

Feltet ”Bo” er en del af den historiske 

Eneretsbevilling, der i mere end 40 år 

har været A.P. Møller-Mærsks vigtigste 

indtægtskilde på olie- og gasområdet. 

4 Gasteknik nr. 3 • 2008 

CO 2 -kvoteordning godt fra start 

30. april var sidste frist for 

kvoteomfattede virksomheders 

returnering af CO 2 -kvoter for 

2007. Alle danske virksomheder 

har fået godkendt deres udledning 

for året og returneret kvoter 

inden fristen. Der er derfor ingen 

danske virksomheder, der bliver 

pålagt at betale afgift i år. 

Alle kvoter for første periode er 

dermed annulleret, og det sætter 

punktum for den første periode 

under EU’s kvoteordning. Den 

anden mere forpligtende periode 

2008-12 startede 1. januar 2008. 

Sammenfattende er den danske 

administration af EU’s CO 2 -kvoteordning 

kommet fint fra start, 

oplyser Energistyrelsen. 

EU’s CO 2 -kvoteordning skal 

bidrage væsentligt til EU’s CO 2 - 

reduktionsforpligtelse under den 

internationale Kyoto-protokol. 

De kvote-belagte virksomheders 

samlede CO 2 -udledning var 

i 2007 på 29,4 mio. ton CO 2 . Til 

sammenligning blev der i 2005 

og 2006 udledt henholdsvis 26,2 

og 34,5 mio. ton CO 2 . I alt er den 

samlede kvoteomfattede CO 2 - 

udledning i perioden 2005-07 på 

90,0 mio. ton CO 2 . Det er mindre 

end de samlede tildelte gratis 

CO 2 -kvoter på 93,9 mio. tons. 

Kvoter reduceres 23% 

I anden periode er antallet af 

kvoter til virksomhederne reduceret. 

Her er den gennemsnitlige 

årlige tildeling af gratis kvoter 

under 24 mio. ton CO 2 , hvilket 

er reduktion på 23%. 

CO 2 -udledning og kvotetildeling 

for de forskellige sektorer 

fremgår af nedenstående figur. 

Små værker bevarer treleds-tarif 

Skatteminister Kristian Jensen 

(V) har bøjet sig for oppositionens 

krav om at de små kraftvarmeværker 

bevarer den såkaldte 

treledstarif, der sikrer dem en 

minimumspris for el-produktion. 

Tariffen omfatter decentrale 

kraftvarmeværker på under 5 

MW og giver en fast afregningspris 

for elproduktionen, alt efter 

om der er tale om produktion 

under spidsbelast, højlast eller 

lavlast. Dermed er værkerne ikke 

underlagt de samme markedsvilkår 

som de større værker. 

Skatteministeren hævdede ellers, 

at der i energiaftalen var en 

klar aftale om at fjerne tariffen 

og at det ville spare miljøet for 

150.000 tons CO 2 . 

Det afviste SF’s energiordfører 

Anne Grethe Holmsgaard (SF). 

Hun frygtede, at en afskaffelse 

af tariffen ville betyde døden for 

de små kraftværker, fordi de ikke 

kan klare sig på markedsvilkår.

Dansk bud på WEC-Congress 

Med WEC-Danmark og Wonderful 

Copenhagen i spidsen 

byder Danmark på at være værtsland 

for ”World Energy Congress 

2013”. WEC-Danmarks sekretariatsfunktion 

varetages af DGC. 

Garanterne bag det danske tilbud 

på at afholde Verdensenergikongressen 

i 2013 i København 

underskrev d. 9. april 2008 garantaftalen 

ved en ceremoni hos 

hovedgaranten DONG Energy 

i København. Garanterne forpligter 

sig til sammen at danne 

selskabet Copenhagen2013, som 

skal etablere den nødvendige 

organisation og økonomi til gennemførelse 

af en Verdensenergikongres 

i København i 2013. 

De seks garanter er: 

* DONG Energy 

* Dansk Energi 

* Dansk Industri 

* HNG/Naturgas Midt-Nord 

* Energinet.dk 

* Vindmølleindustrien 

Det danske bud har været 

under forberedelse i lang tid 

hos WEC-Danmark i tæt samarbejde 

med Wonderful Copenhagen. 

Initiativet støttes udover 

garanterne af en lang række 

myndigheder, organisationer og 

selskaber i Danmark og i de skandinaviske 

lande med den danske 

regering i spidsen. 

Det foreløbige slogan for kongressen 

er ”Intelligent Energy for 

All” som hænger godt sammen 

med WEC’s tre ”A-er”: Energy 

Accessibility, Availability og Acceptability. 

I løbet af kort tid åbnes en bid 

site www.copenhagen2013.dk, 

hvor man vil kunne læse meget 

mere om det danske bid, oplyser 

WECs danske sekretariatschef 

Peter I. Hinstrup. 

Midt-Nords gæld nedbragt 190 mio. 

2007 var et godt år for Naturgas 

Midt-Nords økonomi, fremgik 

det af selskabets repræsentantskabsmøde 

25. april. Gælden 

blev i 2007 nedbragt med 190 

mio. kr. og det betyder, at selskabet 

fortsat har kursen rettet mod 

2014 som året, hvor gælden vil 

være ude af verden. 

Den gode økonomiske udvikling 

skyldes ikke mindst, at 

Midt-Nords salgsselskab, som ejes 

sammen med Hovedstadsregionens 

Naturgas (HNG), i høj grad 

har formået at udnytte mulighe- 

derne på det frie gasmarked, og 

på én gang har kunnet tilbyde 

gasforbrugerne attraktive priser 

og samtidig opnå et stort overskud 

på 81 mio. kr. 

Både Midt-Nords og HNG´s bestyrelser 

ser det som en fordel at 

fortsætte samarbejdet mellem de 

to selskaber – også efter den fælles 

gæld er afviklet. En fusion er 

en nærliggende mulighed, og det 

er Midt-Nords bestyrelses hensigt 

at nå frem til en afklaring af det 

fremtidige samarbejde med HNG 

inden udgangen af 2009. 

Dansk klimateknologi øger eksport 

Eksporten af dansk energiteknologi 

har nu rundet 50 mia. kr. 

Fra 2006 til 2007 er eksporten 

steget med 8% - 4 gange så meget 

som vareeksporten generelt er 

steget. Siden 1998 er eksporten af 

energiteknologi tredoblet. 

Disse tal er foreløbige resultater 

fra den løbende statistik over 

udviklingen i energierhvervene, 

som udarbejdes i samarbejde 

mellem Energistyrelsen og Energi 

Industrien på grundlag af data fra 

Danmarks Statistik og Eurostat. 

En række danske energivirksomheder 

bidrager til at skabe 

indtjening til Danmark, når de 

lægger deres produktion direkte 

på de udenlandske markeder. Det 

understreger, at de danske energiteknologi-virksomheder 

mestrer 

at håndtere globaliseringens 

udfordringer, anfører Energistyrelsen 

i en pressemeddelelse. 

Kh oe rat d enry t 

Mere gas og olie fra Nordsøen 

Produktionen af gas fra Dansk Undergrunds 

Consortiums felter i Nordsøen 

blev i april på 750 mio. kubikmeter 

mod 780 mio. kubikmeter i marts 

og 500 mio. kubikmeter i april 2007, 

oplyser Mærsk Olie og Gas på sin hjemmeside. 

Olieproduktionen steg en anelse i april 

til 257.100 tdr. om dagen fra 248.800 

tdr. om dagen i marts. I april sidste år 

var produktionen af olie og kondensat 

dog 278.400 tdr. om dagen. 

Mærsk har en andel på 39% af produktionen 

fra DUC, mens Shell sidder på 

46%, og Chevron har de sidste 15%. 

DGC skal teste brændselscelle-units 

Dansk Gasteknisk Center er en af de 

få Notified Bodies i Europa, som kan 

teste og CE-godkende kraftvarmeunits 

baseret på brændselsceller. 

Den første testopgave er i hus, og 

DGC’s laboratorium er ved at ruste sig 

til at sikkerhedsafprøve anlæggene i 

henhold til EU’s Gasapparatdirektiv. 

Som et del af projektet ”Dansk Mikrokraftvarme” 

skal en række lignende 

danske brændselscellebaserede kraftvarmeanlæg 

testes i nærmeste fremtid. 

Enhederne skal godkendes, inden de 

kan sættes i egentlig drift i en række 

prøveinstallationer. Det er første gang i 

Danmark, at sådanne enheder CE-godkendes, 

oplyser DGC. 

Danmarks største energispareaftale 

Kommunekemi A/S i Nyborg og Energiservice 

Fyn A/S indgået en aftale om 

realisering af energibesparelser på Kommunekemis 

anlæg i Nyborg. Aftalen 

indebærer at Kommunekemi reducerer 

forbruget af støttebrændsel med ca. 

60.000 MWh/år, svarende til det årlige 

varmeforbrug i 3.300, og er dermed 

den hidtil største energispareaftale i 

Danmark. Energiservice Fyn er ejet af 

Fjernvarme Fyn A/S, Odense Energi 

A/S, Nyborg Forsyning & Service A/S, 

Naturgas Fyn A/S, Faaborg Forsyningsvirksomheder 

A/S og Midtfyns Elforsyning 

A.m.b.A., 

Projektet omfatter etablering af et nyt 

modtage-, neddelings- og indfyringsanlæg 

i forbindelse med Kommunekemis 

eksisterende forbrændingsovne. De 

nye anlæg forbedrer effektiviteten til at 

forbrænde det faste farlige affald. 

Gasteknik nr. nr. 3 • 3 2008 • 2008 5 5

G a s t e k n i s k e D a g e 

Indtryk fra Gastekniske Dage i Vejle 

130 deltagere blev præsenteret for 27 specialiserede indlæg, tilrettelagt af 

Dansk Gas Forenings kursusudvalg. 

Dansk Gas Forenings formand 

Palle Geleff bød i strålende forårsvejr 

velkommen til de Gastekniske 

Dage 13.-14. maj på Hotel 

Munkebjerg ved Vejle, som havde 

samlet ca. 130 deltagere og foredragsholdere. 

Palle Geleff lagde i sin indledning 

vægt på den fornyelse, som 

branchen har været gennem de 

seneste år – og som kræver nye 

initiativer fra DGF. Der synes at 

være behov for bredere møder 

end tidligere og nye muligheder 

for networking. 

Gasdagenes program var derfor 

organiseret i tre parallelle sessioner 

med god tid til pauser og skift 

mellem indlæg. Arrangementsformen 

er et forsøg på at matche 

ønskerne om fornyelse, og indtrykket 

er også, at dette langt hen 

af vejen er lykkedes. 

Om dagene fremover skal være 

endnu bredere i emnevalg og evt. 

omfatte andre energiarter, vil indgå 

i kursusudvalgets og bestyrelsens 

evaluering af arrangementet. 

Liberaliseringen langt fremme 

Indledningsvis gav Torben Brabo, 

Energinet.dk en samlet status for 

gasbranchen med fokus på liberalisering 

og forsyningssituation: 

Danmark er helt godt med mht. 

liberaliseringen, mens konkurrencesituationen 

lader noget tilbage 

at ønske. 

Nye tiltag som gasbørs, online 

kundeportal og korte kontrakter 

er løbet i gang, og der er pt. 22 

registrerede gasgrossister, hvoraf 

15 er aktive på markedet. 


Af Jan K. Jensen, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Selvom en del kunder skifter, 

så satte Torben Brabo spørgsmålstegn 

ved kendskabet til denne 

mulighed, idet der lige nu er temmelige 

store besparelser at hente 

for privatkunder ved leverandørskift. 

Udfordringer er der også - både 

i form af vigende gasproduktion 

i Nordsøen og vigende gassalg i 

Danmark. 

På længere sigt skal vi forberede 

os på mere vedvarende energi 

og andre forsyningsveje – og der 

er pt. mange nye infrastrukturprojekter 

undervejs, som skal 

Ayten Yilmaz fremlægger resultaterne 

fra sit igangværende PhD 

projekt om dannelse af ultrafine 

partikler ved gasforbrænding 

sikre fremtidens naturgasforsyning. 

27 indlæg 

Herefter fordelte deltagerne sig på 

de 27 specialiserede indlæg om 

F-gas, biogas, ulykker, gaskvalitet, 

gasmålig, kraftvarme, miljø, lovgivning, 

gasbusser……kort sagt, 

noget for enhver. 

Alle indlæg kan ses på DGF 

hjemmeside www.gasteknik.dk, 

og en del indlæg bringes også 

som artikler i denne og efterfølgende 

udgaver af Gasteknik. 

Partiker fra gasforbrænding 

På Gastekniske Dage fremlagde 

Ayten Yilmaz resultater fra sit 

igangværende PhD projekt om 

dannelse af ultrafine partikler ved 

gasforbrænding. Projektet udføres 

på Institut for Kemiteknik, DTU. 

Pga. af den sundhedsskadelige 

effekt har partikelforurening fået 

større opmærksomhed de senere 

år, men der er kun lidt tilgængelig 

viden om partikler fra gasforbrænding. 

Ayten Yilmas laver forsøg med 

forbrænding af forskellige gassammensætninger, 

herunder naturgas 

uden odorant, idet noget 

tyder på, at svovlforbindelser har 

betydning for partikeldannelsen. 

Ultrafine partikler er typisk 

fra 5-100 nm (10 -9 m), og selve 

målingen af disse partikler er en 

stor udfordring mht. apparatur 

og forsøgsopstilling.

VI PRODUCERER ENERGI 

- EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT 

Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, 

at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for 

miljøet. Især CO som belaster det globale klima. 

2 

Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen 

tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. 

Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind 

bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på 

altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige 

af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores 

investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende 

år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. 

vindmøllerne. 

Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er 

stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet 

mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet 

på at reducere kraftværkernes CO -udslip yderligere bl.a. ved 

2 

at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler 

som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. 

Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan 

rense kraftværkernes røg for CO . Den udskilte CO kan lagres i 

2 2 

DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning 

er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede 

produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner. 

www.dongenergy.com 

undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge 

olieudvindingen. 

Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet 

baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte 

største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende 

energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter 

inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. 

Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations 

bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. 

Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at 

producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver 

god adgang til el og varme. 

Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en 

million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver 

større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for 

miljøet. 

Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion. 

Læs mere på dongenergy.com

K r a f t v a r m e 

Total udnyttelse af energien 

Ny varmepumpe på kraftvarmeværket i Bjerringbro udnytter varmen i røggassen 

og øger dermed værkets varmeeffekt uden merforbrug af naturgas. 

Teknikken kan også anvendes til at producere fjernkøling. 

I starten af år 2006 blev Hollesen 

Energy A/S kontaktet af COWI 

A/S og Bjerringbro Varmeværk, 

om vi kunne hjælpe til med et 

projekt til røggaskøling på deres 

gasmotoranlæg. 

Ganske traditionelt er disse 

gasmotoranlæg forsynet med en 

højtemperatur- og lavtemperatur 

varmeveksler, som tilsammen 

køler røggassen fra ca. 428 °C til 

ca. 63 °C. 

Det koldeste medie, der således 

var til rådighed, var returvandet 

fra byen. Så det var åbenlyst, at 

der måtte tænkes i andre baner, 

dvs. kølemaskiner. 

Efter at have været omkring 

eldrevne kompressorer og hedtoliemaskiner, 

fandt vi i stedet 

sammen med firmaet SEG frem 

til en røggasfyret absorptionsvarmepumpe 

fra Thermax i Indien. 

Vi kunne her få en maskine, 

som ved hjælp af den varme røggas 

fra gasmotoranlægget kunne 

producere koldt vand på ca. 21 

°C. Det kolde vand kunne vi således 

bruge i en ekstra LT-veksler til 

at køle røggassen yderlige. 


Af Bjarne Christensen, 

Hollensen Energy A/S 

Hvad har vi gjort? 

Vi har installeret en absorptionsvarmepumpe 

og en ekstra LTveksler 

på den ene af Bjerringbro 

Kraftvarmeværks fire gasmotorer. 

Varmepumpens generatordel er 

indskudt imellem lyddæmper og 

den eksisterende HT-veksler. 

Varmepumpens kolde vand 

bruges til at køle røggasserne 

i den ekstra LT-veksler, som er 

indskudt umiddelbar inden 

skorstenen. Det varme vand, der 

produceres i varmepumpens absorber 

og kondenser, er tilsluttet 

fjernvarmekredsen. 

Anlægget stod færdigt i sensommeren 

2007 og har inkl. bygninger 

og maskiner kostet knapt 

6 mio. kroner. 

Værket forventer en tilbagebetalingstid 

på 14.000 driftstimer, 

svarende til 2 - 2 l/2 års drift. 

Hvad har vi opnået? 

Uden at der anvendes ekstra 

naturgas har Bjerringbro nu en 

ekstra varmeeffekt på 900 kW til 

rådighed. 

Før Nu 

Røggastemperatur i skorsten 63 °C 27 °C 

Virkningsgrad el 42,1 % 42,1% 

Virkningsgrad varme 48,4 % 60,1 % 

Samlet virkningsgrad 90,5 % 102,2% 

Varmeydelse 3,7 MW 4,6 MW 

Motoranlæggets varmevirkningsgrad 

var før ombygningen 

48,4% og er nu med den ekstra 

ydelse på 0,9 MW øget til 60,1%, 

mens el-virkningsgraden er uændret 

42,1%. 

Anlæggets totalvirkningsgrad 

er således steget fra 90,5% til 

102,2%. Der er med andre ord 

opnået en effektforøgelse fra 3,7 

MW til 4,6 MW, uden at dette 

medfører merforbrug af naturgas. 

Dog skal den kondenserede 

vanddamp fra røggassen udledes 

som spildevand, hvilket medfører 

en udledningsafgift samt udgifter 

til neutralisering. 

Marginalprisen på den pågældende 

motor er faldet med 100 

kr. i forhold til før. 

Hvad bringer fremtiden? 

Blandt Bjerringbros Varmeværks 

overvejelser er installation af 

yderligere en varmepumpe, men 

det afhænger i høj grad det fremtidige 

varmebehov og af de timetal, 

motorerne forventes at få. 

En anden anvendelsesmulighed 

for absorptionskøleanlæg på 

kraftvarmeværker er produktion 

af fjernkøling. 

Varmepumpen kan leveres i 

en udgave, som kan levere 6 °C 

koldt vand. 

Sådan virker en 

absorptionsvarmepumpe 

Absorptionsvarmepumpen 

fungerer ved, at den varme 

udstødningsgas ledes igennem 

maskinens generatordel, der indeholder 

en blanding af vand og

Bjerringbro Varmeværk har investeret 

knapt 6 mio. kroner i det 

nye anlæg, der forventes tilbagebetalt 

i løbet af 14.000 driftstimer. 

Lithiumbromid (LiBr) ca. 58% . 

I generatordelen tilføres så meget 

varme fra udstødningsgassen, 

at opløsningen koger og vandet 

drives ud som vanddamp. Den 

koncentrerede LiBr-opløsning (ca. 

62%) løber tilbage til maskinens 

absorberdel via en modstrømsvarmeveksler. 

Vanddampen fra generatoren 

fortættes (kondenseres) i en kondensator 

og løber via en varmeveksler, 

som afkøler det 80 grader 

varme kondensat med returvandet 

fra fjernvarmen, tilbage til 

fordamperen. 

Fra fordamperen pumpes 

vandet via dyser udover fordamperens 

rør. Herved fordamper 

vandet under optagelse af den 

nødvendige fordampningsvarme 

fra fordamperrørene, da der i 

fordamperen hersker et tryk, som 

svarer til den ønskede fordampningstemperatur. 

Det fordampede vand (den 

fordampede vanddamp) passerer 

en kolonne absorberrør, som får 

vanddampen til at kondensere 

igen og fordampningsvarmen 

afleveres som kondenseringsvarme. 

Kondensatet/vandet opsuges 

herefter af den kraftige LiBropløsning 

fra generatoren, som 

er løbet til absorberen, og den nu 

fortyndede LiBr-opløsning på ca. 

58% pumpes tilbage til generatoren 

og processens kredsløb er 

sluttet. 

Det, som udnyttes til fjernvarme 

er, at det kolde vand i 

fordamperkredsen kondenserer 

en stor del af vanddampen i motorens 

røggas i en dertil indrettet 

varmeveksler. 

Røggassen afkøles samtidigt 

til cirka 27 grader celsius og 

den varme, som herved optages 

i fordamperkredsen, frigives i 

K r a f t v a r m e 

absorptionskølemaskinen via 

absorberen og en række interne 

varmevekslere, som bl.a. også 

genanvender kondenseringsvarmen 

fra vandet i kredsløbet. 

Vil du vide mere? 

Denne artikel gengiver indholdet 

af et indlæg, som Bjarne Christensen 

holdt på DGFs Gastekniske 

Dage på Hotel Munkebo i 

Vejle 13.-14. maj 2008 

For yderligere oplysninger er 

du velkommen til at kontakte: 

Charles W. Hansen, Bjerringbro 

Varmeværk Amba, info@ 

bjerringbro-varme.dk 

Bjarne Christensen, Hollensen 

Energy A/S, bch@hollensen.dk 

Niels Otto Clausen, COWI A/S, 

ncl@cowi.dk. 

Gasteknik nr. 3 • 2008 9

G a s t r a n s m i s s i o n 

Anker fra supertanker tæt på at smadre 

naturgasledning i Storebælt 

Overvågningen fungerede, men undersøgelser viste, at ankeret havde 

krydset gasledningen i en anslået afstand på 30-50 cm. 

31. januar blev Energinet.dk kontaktet 

af DONG Energy om, at 

en olietanker drev med sit anker 

henover den sydlige naturgasledning 

i Storebælt. 

DONG Energy varetager 

beredskabet for Energinet.dk på 

de marine ledninger og havde 

i denne egenskab modtaget en 

melding fra Marine Assistance 

Service (MAS) og Vessel Trafic 

Service (VTS), som havde observeret 

og været i kontakt med den 

drivende olietanker. 

Dagen forinden var olietankeren 

Argenta blevet lagt for anker 

af en lods. Ankerpladsen ligger 

i den vestlige del af Storebælt 

mellem Vestbroen og naturgasledningerne. 

Ankringspladsen er 

markeret på de officielle søkort. 

Den 31. januar er der kuling- 

og stormvarsel over landet. 

Vindretningen er syd og der er fra 

ankerpladsen ca. 2-3 sømil op til 

den sydlige ledning. 

26 sekundmeter 

Kl. 16.30 opdager VTS, at Argenta 

driver for sit anker. Argenta 

kontaktes og svarer, at de er klar 


Af Steen Hoffmann 

Energinet.dk 

Gastransmission, Teknik 

over forholdet og at maskinerne 

nu kører. Vindstyrken er på dette 

tidspunkt 26 m/s. 

VTS informerer MAS (del af 

SOK) og man bliver enige om, at 

Argenta ikke må trække ankeret 

op, da hun ligger hen over røret. 

Argenta får besked på at slække 

mere ankerkæde af. Hendes afdrift 

fortsætter imidlertid og hun 

får besked på at smide ankeret. 

Det lader sig dog ikke gøre. 

Tankeren driver videre hen 

over røret og ankeret passerer 

ligeledes røret. Der er umiddelbart 

ikke noget, der tyder på, at 

Argenta har haft fat i røret, da 

skibets drift fortsætter. 

Frygt for beskadigelse 

Imidlertid fremsender VTS en udskrift 

fra AIS-radaren, der viser, at 

Argenta har svajet lidt ud i en position, 

hvor ankeret befinder sig 

ved røret. AIS er et forholdsvist 

nyt system, hvor man direkte på 

radaren kan se et skibs retning, 

fart, navn, dimensioner, bestemmelsessted 

m.v. 

Da Argenta’s anker har passeret 

den sydlige ledning og er på 

Olietankeren Agenta er et skib på 320.000 T, længde 333m, bredde 61m, 

dybgang 21m (fuldlast), 11,3m i ballast. 

vej til den nordlige ledning, får 

Argenta lov til at bjærge ankeret. 

Tankeren sejler herefter retur til 

ankerpladsen. 

Inspektion af røret 

I samråd med DONG Energy 

beslutter Energinet.dk at sende 

en gaugingpig igennem røret. 

Energinet.dk’s teknikere går straks 

i gang. 

En gaugingpig er et værktøj, 

en såkaldt ”gris”, der indsættes i 

rørets ene ende og kører til den 

anden ende ved hjælp af gasflowet. 

Den har en aluminiumsplade 

lidt mindre end rørets diameter. 

Herved kan Energinet.dk se om 

røret skulle have større deformationer 

i form af buler. 

Gaugingpiggen kommer uskadt 

igennem røret. Da aluminiumspladen 

er lidt mindre en rørdiameteren, 

kan det stadig ikke 

helt udelukkes, at der kan være 

mindre skader. Derfor kontaktes 

JD Contractor, som er et større 

dansk dykkerfirma. JD skal lokalisere 

og inspicere røret udvendigt. 

Ankeret har ikke krydset røret 

samme sted som skibet. På grund 

af strøm og vind er der forskel 

på passagestederne. Ankerfugen 

bliver lokaliseret med sonar og 

kan følges nordpå indtil nogle 

hundrede meter før det nordlige 

rør. Ankeret har ikke passeret den 

nordlige rørledning. 

Ubemandet dykkerfartøj 

Inspektionen foregår i første 

omgang med en ROV, et ubeman-

ROV’en på dækket af Cable One. 

det dykkerfartøj, forsynet med 

kamera. ROV’en kan klare op til 

1 knob strøm og kan opereres i 

op til 1 m høje bølger. Inspektionen 

må derfor udskydes i op til 

en uge, da det i de følgende dage 

stadig blæser meget. 

ROV’en kan dog ikke ”se” ret 

meget, da der stadig er meget 

slam og sand i vandet. Sigtbarheden 

er for ringe til at kunne 

danne sig et overblik. Ankerfugen 

kan dog ses, men ikke røret. Det 

konstateres endvidere, at der ikke 

er lækager at spore. 

En dykker sendes på bunden. 

Han kan ikke se ret meget mere 

end ROV’en, men han kan lokalisere 

røret under ankerfugen. 

Ved at spule røret fri, kan han 

Gaugingpiggen efter passage i rørledningen. 

konstatere, at der ikke er sket skader 

på hverken betoncoating eller 

stålrør. Rørledningen kan fortsat 

operere på fuldt design tryk. 

Ankeret havde krydset gasledningen 

i en anslået afstand på 

30-50 cm. 

Vejret en vigtig faktor 

Det konkluderes, at Argentas 

udsvajning kan have skyldtes det 

faktum, at rørledningen ligger i 

et tracé, som ikke er helt opfyldt. 

Ankeret kan derfor have haft fat i 

den ene side i tracéet. 

Hændelsen viste, at vejret er 


en meget vigtig faktor, når man 

taler om, hvor hurtigt man kan 

inspicere og eventuelt reparere en 

marineledning, selv i vore relativt 

beskyttede indre farvande. 

Overvågningen i Storebælt viste 

sig at fungere godt, men viste 

også, at en god overvågning ikke 

vil kunne forhindre skader på 

røret, hvis uheldet virkelig er ude. 

Fremtidssikret 

INDUSTRI- 

VARME 

der dur! 

LUFTVARME 

STRÅLEVARME 

CELSIUS 

360 

INDUSTRIVARME 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

L 

- på gas 

eller vand 

www.hfas.dk 

HEWI 

TELTHALLER 

STÅLHALLER 

STILLADSER 

LIFTUDLEJNING 


G a s t r a n s p o r t 

Naturgasnettets anvendelighed til brinttransport 

Foreløbige undersøgelser tyder ikke på problemer med ren brint i hverken 

25 år gamle plastrør eller stålrørsledninger. 

DGC har gennem en årrække 

undersøgt mulighederne for 

anvendelse af naturgasnettet til 

brinttransport, startende med et 

litteraturstudie i slutningen af 

90erne og praktiske test, der startede 

i 2002. Nærværende projekt 

er fase II af dette projekt. 

Fase I blev omtalt i Gasteknik 

3/2004. I fase I projektet blev 

opnået positive resultater mht. 

19 bar ståldistributionsrør og 

lovende resultater mht. 4 bar 

plastdistributionsrør. 

Det blev konkluderet, at der 

især for plastrørene var behov for 

uddybende undersøgelser ligesom 

højtryksgastransmissionsnettet 

skulle undersøges nærmere. 

Fase II 

Fase II af projektet er opdelt i to 

dele: 

a) Test af polymer gasdistributionsrør 

b) Test af højtryksståltransmissionsrør. 

Fase II projektet forgår i samarbejde 

med HNG, Borealis og 

Force. 

DGC står for projektledelse og 

forsøgsdrift mv., Borealis står for 

analyser af plastrør og Force tilfører 

projektet materialeteknologisk 

ekspertise omkring stålrørstesten. 

Forsøgene pågår som i fase I 

lige udenfor DGC’s domicil. 

Det har vist sig praktisk at gennemføre 

forsøgene i fri luft, da 


Af Henrik Iskov, 


Nedlægning 

af plast testrør. 

lækager fra brintsystemer er mere 

reglen end undtagelsen. 

Pt. haves 5 mindre lækager fra 

fx sikkerhedsventiler. 

Del a: Polymer gasdistributionsrørs 

egnethed til brinttransport 

Del a blev idriftsat i juni 2006 og 

forløber planmæssigt. 

I modsætning til fase I har vi 

denne gang valgt at koble alle 

testrør sammen og periodisk 

cirkulere brint i systemet. Testrørene 

består dels af restrørstykker 

fra fase I forsøget og supplerende 

nye og gamle testrør. 

I sensommeren 2007 blev der 

i samarbejde med HNG udtaget 

rørstykker af samtlige nedgravede 

testrør. Systemet blev atter samlet, 

testet og idriftsat. De udtagne 

prøver analyseres herefter hos 

Borealis. 

I skrivende stund haves ikke 

den endelige rapport fra de meget 

omfattende og langvarige analy- 

ser, men de foreløbige vurderinger 

peger ikke på nævneværdige 

former for degradering af rørene 

efter 1-2 års kontinuerlig eksponering 

med ren brint. 

Del b: Det danske højtryksståltransmissionsnets 

egnethed til 

brinttransport 

I modsætning til de oprindelige 

ideer, baseret på statiske tests, 

har forsøgene nu fokus på test af 

ståltransmissionsledninger ved 

dynamiske belastninger, idet en 

indledende gennemgang af faglitteraturen 

viste, at det afgjort var 

den dynamiske belastning, der 

var mest kritisk ved de aktuelle 

stålkvaliteter i det danske transmissionsnet. 

Da det danske ståltransmissionsnet 

udsættes for daglige 

trykvariationer på op til 15-20 

bar, var der her basis for nærmere 

undersøgelser med brint. 

Forsøgene baserer sig på cirka 

25 år gamle rørstykker fra det 

danske gastransmissionsnet med 

en diameter på cirka 0,5 meter. 

Selektionen til forsøget er sket 

ved gennemgang af de originale 

svejserapporter for rørene. 

Ved design af forsøgsemnet og 

testopstilling er der taget meget 

vidtgående hensyn til sikkerheden, 

således at det helt er undgået, 

at testopstillingen kan eksplodere, 

selv ved pludseligt opståede 

defekter på testemnet. 

Designet kom på plads over 

sommeren 2007, og tre testemner 

blev fremstillet i henhold til 

udarbejdede tegninger.

Testopstilling for 

dynamisk test af stålrør. 

Rundsømmen på det første 

test emne er blevet undersøgt med 

ultralyd inden teststart, således 

at eventuelle fejlindikationer og 

placering kendes. 

Testen skal i første omgang 

gennemføre 40 års trykvariationer. 

Dette svarer til cirka 15000 

trykvariationer. Materialeforskning 

har vist, at man heldigvis 

kan øge trykvariationshastigheden 

ganske meget og stadig 

fastholde samme belastning på 

rørene. I forsøget køres med en 

cyklustid på cirka 10 minutter. 

Ståltesten er igangsat primo 

januar 2008 og pt. er gennemført 

cirka 11000 lastcykler. Indtil 

videre uden problemer med 

testrøret. 

Det videre forløb 

Den dynamiske test af højtryksgastransmissionsrør 

påregnes at 

forløbe gennem 2008 og 2009. 

Testen skal simulere de værste dynamiske 

belastninger i gastransmissionsnettet 

over mindst 40 

års drift. 40 år regnes for at være 

minimum teknisk levetid. 

Studie- og rejselegat 

Legatuddeling fra Dansk Gas Forening 

Dansk Gas Forenings studie- og 

rejselegatfond er under afvikling, 

og i denne forbindelse uddeles der 

de næste tre år 3 store legatportioner 

på hver ca. 55.000 kr. 

Hvem kan søge? 

Legatet uddeles primært til erhvervsaktive og 

yngre medarbejdere indenfor branchen, som er 

medlemmer af foreningen. 

I henhold til legatets fundats kan legatet primært 

søges af personer der er medlemmer af Dansk Gas 

Forening, men udenfor foreningen stående personer 

kan efter godkendelse fra foreningens bestyrelse 

komme i betragtning. 

Hvad kan der søges om? 

Legat til studier, uddannelse og forskning, eventuelt 

i forbindelse med et muligt længere ophold 

eller rejser i udlandet. 

G a s t r a n s p o r t 

Som nævnt gennemføres testen 

med rør, der allerede er cirka 

25 år gamle. 

Polymertesten forventes at 

fortsætte planmæssigt med 

endnu 2 års prøveudtagnings- og 

analyserunder. 

Referencer 

• Artikel i Gasteknik 3/2004 

• DGC har præsenteret projektet 

sammen med fase 1 projektet 

på Verdensgaskonferencen 

WGC2006 i Holland. 

Hvad lægges der vægt på ved ansøgning? 

• 

• 

• 

• 

Forskningsprojekter indenfor gas- og 

energiområdet 

Personlig uddannelse og efteruddannelse 

på gas- og energiområdet 

Længerevarende ophold hos energiselskaber 

i udlandet 

Hvornår kan der søges? 

Ansøgninger om legat for 2008 skal fremsendes til 

DGF’s bestyrelse inden 1. august 2008. Adr.: Dansk 

Gas Forening, Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm. 

Hvornår uddeles legatet? 

Legatet uddeles i forbindelse med DGF’s årsmøde 

13. og 14. november 2008 på Hotel Nyborg Strand. 

Hvilke betingelser følger for legatmodtagere? 

Legatmodtagere er forpligtet til at aflægge mundtlig 

eller skriftlig beretning for anvendelsen af legatet 

overfor DGF’s bestyrelse. Beretningen bliver efterfølgende 

offentliggjort i bladet Gasteknik. 


D i s t r i b u t i o n 

Betaling for stikledninger 

har medført lang leveringstid 

Overgangsordning med gratis tilslutning medførte tredobling af 

kundetilgangen og ventetid på op til et år. 

I forsyningsområderne for 

Hovedstadsregionens Naturgas 

(HNG) og Naturgas Midtnord 

(NGMN) har det som hovedregel 

hidtil været gratis for boliger at 

blive tilsluttet naturgasnettet. 

Nu koster det 15.000 kr. 

Fra den 2. januar 2008 blev reglerne 

imidlertid ændret, således 

at alle nye gasforbrugere med 

et årligt forbrug på mindre end 

6.000 m 3 skal betale 15.000 kr. 

inkl. moms for etablering af stikledningen. 

Beslutningen blev dog suppleret 

med en overgangsordning: 

Hvis der blev indgået aftale 

med HNG eller NGMN senest 

den 30. april 2008 om etablering 

af stikledning, og at brug af naturgas 

bliver påbegyndt senest 3 

måneder efter, at stikledningen er 

etableret, vil stikledningen være 

gratis. 

Stikledningerne vil overvejende 

blive etableret i den rækkefølge, 

som aftalerne er registreret 

indgået i henholdsvis HNGs og 

NGMNs forsyningsområder. 

Stikledningsaftaler 

Som ventet er der rigtig mange, 

der har ønsket at benytte overgangsordningen. 

Faktisk er der i 

begge selskaber indgået omkring 

3 gange så mange stikledningsaftaler 

som sidste år. 


Af Leif Kjær, 

funktionschef, HNG I/S 

Også set i forhold til sidste års 

produktion er det et stort antal 

aftaler, som det ses i skemaet. 

Leveringstiden op til et år 

I efteråret 2007 havde vi i selskaberne 

en leveringstid på stikledninger 

til nye varmekunder på 

4-8 uger. 

Selv om vi med de nye regler 

forventede en ekstraordinær 

Stikledningsaftaler NGMN HNG 

pr. 30. april 2008 1390 6070 

pr. 30. april 2007 486 1725 

Samlet produktion i 2007 1620 4950 

tilgang og var indstillet på, at 

leveringstiden ville blive længere, 

er det alligevel en overraskelse, at 

det er blevet så meget. 

I NGMN forventes de sidste 

kampagnestik etableret i oktobernovember 

2008. Gasselskabet 

vil tage telefonisk eller skriftlig 

kontakt med en stor del af de nye 

kunder med henblik på at aftale 

en udskudt levering af stikledningen 

i forhold til de hidtil forventede 

6-8 uger. 

I HNG er leveringstiden på de 

foreliggende forudsætninger omkring 

1 år. Alene tilgangen den 

sidste uge i overgangsperioden 

forlængede leveringstiden med 

mere end 20 uger. 

Nye kunder orienteres 

Inden sommerferien forventes 

alle nye kunder i HNGs område 

at have modtaget et brev med 

planlagt tidspunkt for etablering 

af stikledningen. På grundlag 

heraf kan forbrugerne aftale 

tidsplan for installationsarbejdet 

med deres vvs-installatør. 

Vi tilstræber at øge produktionen, 

men det er ikke noget, man 

bare gør - og det er vigtigt for os, 

at det ikke bliver på bekostning af 

arbejdets kvalitet. 

Tidsplanen er så stram, at 

det er nødvendig at være meget 

restriktiv med at flytte etablering 

af de enkelte stikledninger. Men 

der er i planen taget højde for et 

begrænset omfang af ”nødstilfælde”, 

hvor eksisterende varmeanlæg 

er brudt sammen.

encourage the safe consumption of natural gas April 2008 

INDUSTRIAL GAS INSTALLATIONS 

Safety and the environment are important for the future of us, 

our children and generations that follow. The natural gas 

industry, providing the lowest carbon emissions fossil fuel, is 

providing a significant contribution to improve the quality of 

the environment, and with a continuous strive for quality 

through innovation and standardisation, the quality of gas 

installations and energy efficiency of appliances are reaching 

ever increasing heights. 

Gas industry leaders acknowledge the strategic role of European 

and National Standards. They are making their research, expertise 

and experience available by sending their experts to Technical 

Committees to participate in elaborating functional and detailed 

standards. 

European, national legislation and the related framework of 

standards are complex and changing at an ever increasing pace. 

For industrial plant engineers, finding these standards can be a 

difficult task, demands specific knowledge and can consume 

considerable time. This guideline has been compiled by a 

Marcogaz Technical Committee to give the reader a clear understanding 

of the different sections of an industrial gas installation 

and the related European standards to be applied. 

As designers and installers apply the prevailing standards for 

design, construction, testing and operation of an industrial gas 

installation, safety not only increases but also the full energy efficiency 

potential of appliances are utilised. As a result, customers 

are being stimulated to increase adoption and use of natural gas 

as the fuel of choice in place of alternative energy sources. 

Nyttigt overblik over EN-standarder for 

industrielle gasinstallationer. 

Marcogaz som er europæisk brancheorganisation for naturgasindustrien 

har udviklet en folder som giver totalt overblik 

mht. anvendelse af EN standarder ved etablering af industrielle 

gasinstallationer. Folderen finder du i kopi på midtersiderne 

her i Gasteknik, og vi håber at du giver dig tid til at studere 

materialet. 

Folderen vil i løbet af efteråret blive suppleret med en ”Guideline” 

og ”Best practice” for etablering af industrielle gasinstallationer. 

Når det materiale er tilgængeligt vil vi informere i 

Gasteknik. 

Har du bemærkninger og/eller gode ideer til folderen er du 

velkommen til at sende disse til pep@hng.dk som sikrer at de 

indgår i kommende revisioner af folderen. 

Med venlig hilsen 

Per Persson, Funktionschef 

HNG/Midtnord 

pep@hng.dk +4539547440 mobil +4521215642 

MARCOGAZ 

Created in 1968, Marcogaz has developed over the years an efficient 

reputation with the official bodies in the European Union 

and other industry partners. 

• Marcogaz chief mission is to serve its members as the European 

window for any technical issue regarding natural gas. 

• As the representative organisation of the European Natural 

Gas Industry, it aims at monitoring and taking influence when 

needed on European technical regulation, standardisation and 

certification with respect to safety and integrity of gas systems 

and equipment, and rational use of energy. 

• Environment, Health and Safety issues related to natural gas 

systems and utilisation are also of paramount importance 

for Marcogaz. 

PRIMARY OBJECTIVES 

• to promote safety, reliability, cost effectiveness and enviromental 

advantages of natural gas systems and appliances 

• to identify, monitor and take action on technical legislation 

at EU level 

• to promote with the EU institutions fair European legislation 

reflecting the industry’s high safety record and respecting 

subsidiary 

• to actively monitor standardisation activities related to natural 

gas conducted by CEN, ISO, OIML and others 

• to identify appropriate levels of competence for a safe and 

effective operation of gas systems 

• to study any technical subject of interest for its members and 

promote cooperation with other associations representing 

the gas industry and manufacturers 


EN standards for use in industrial gas installations 

Composed by Gasunie 

heating 

gas delivery station 

gas line 


111 

reduction metering 

strainer pressure 

regulator 

EN 88 

EN 12078 

EN 13611 

point 

of delivery 

point 

of delivery 

111 

heating expanding 

111 

metering 

pipework: 

underground 

EN 13480 

EN 15001 

EN 12954 

EN 1555 

CEN/TS 1555-7 

pressure 

reduction 

abo 

EN 

EN 

EN 

EN 

gasmeter automatic valve automatic gas-air bur 

shut-off proving shut-off control 

valve system valve 

EN 1349 

EN 12261 

EN 12405 

EN 12480 

EN 14236 

EN 161 

EN 13611 

Directive/ Standard Description 

98/37/EEC MD Machinery Directive 

EN 418 Safety of machinery - Emergency stop equipment, functional aspects - Principles for design 

EN 746-1 Industrial thermoprocessing equipment - Part 1: Common safety requirements for 

industrial thermoprocessing equipment 

EN 746-2 Industrial thermoprocessing equipment - Part 2: Safety requirements for combustion and 

fuel handling systems 

EN 746-3 Industrial thermoprocessing equipment - Part 3: Safety requirements for the generation 

and use of atmosphere gases 

EN 60204-1 Safety of machinery - Electrical equipment of machines - Part 1: General requirements 

(IEC 60204-1:1997) 

EN 62061 Safety of machinery - Functional safety of safety-related electrical, electronic and 

programmable electronic control systems (IEC 62061:2005) 

89/336/EEC EMC Electromagnetic compatibility (EMC) 

EN 61000-3-1 Electromagnetic compatibility (EMC) 

2004/108/EC Electromagnetic compatibility (EMC) 

94/9/EC ATEX Equipment explosive atmospheres (ATEX) 

EN 60079-10 Electrical apparatus for explosive gas atmospheres - Classification of hazardous areas 

EN 60079-14 Electrical apparatus for explosive gas atmospheres - Electrical installations in 

hazardous areas 

97/23/EEC PED Pressure Equipment Directive 

EN 12952-8 Water-tube boilers and auxiliary installations - Part 8: requirements for firing systems 

for liquid and gaseous fuels for the boiler 

EN 12953-7 Shell boilers - Part 7: Requirement for firing systems for liquid and gaseous fuels 

for the boiler 

E 

EN 746-1..3 

EN 1643 

EN 1854 

EN 161 

EN 13611 

EN 12067-1 

EN 12067-2 

EN 334 

EN 12186 

EN 60079 

EN 60079 


EN 13480-1 Metallic industrial piping - Part 1: G 

EN 13480-2 Metallic industrial piping - Part 2: M 

EN 13480-3 Metallic industrial piping - Part 3: D 

EN 13480-4 Metallic industrial piping - Part 4: f 

EN 13480-5 Metallic industrial piping - Part 5: I 

EN 15001-1 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for 

90/396/EEC GAD Gas Appliances Directive 

EN 88 Pressure governors for gas applianc 

EN 125 Flame supervision devices for gas b 

supervision devices 

EN 126 Multifunctional controls for gas bu 

EN 161 Automatic shut-off valves for gas bu 

EN 298 Automatic gas burner control syste 

with or without fans 

EN 676 Automatic forced draught burners f 

EN 1643 Valve proving systems for automati 

EN 1854 Pressure sensing devices for gas bu 

EN 12067-1 Gas/air ratio controls for gas burne 

EN 12067-2 Gas/air ratio controls for gas burne 

EN 12078 Zero governors for gas burners and 

EN 12261 Gas meters - Turbine gas meters 

EN 12405 Gas meters. Conversion devices. Vo 

EN 13611 Safety and control devices for gas bu

-10 

-14 

ve ground 

13480 

15001 

60079-10 

60079-14 

ner 

pipework 

inside buildings 

EN 1775 

EN 13480 

EN 15001 

EN 60079-10 

EN 60079-14 

EN 125 

EN 126 

EN 298 

EN 418 

EN 746-1..3 

EN 50156-1 

EN 61000-3-1 

EN-IEC 61508 

EN 62061 

eneral 

aterials 

esign and calculation 

abrication and installation 

nspection and testing 

industrial gas installations, design 

es for inlet pressures up to 200 mbar 

urning appliances - Thermo-electric flame 

rning appliances 

rners and gas appliances 

ms for gas burners and gas burning appliances 

or gaseous fuels 

c shut-off valves for gas burners and gas appliances 

rners and gas burning appliances 

rs and gas burning appliances - Part 1: Pneumatic types 

rs and gas burning appliances - Part 2: Electronic types 

gas burning appliances 

lume conversion 

rners and gas-burning appliances - General requirements 

gas line 

compressor 

EN 12583 

gas line 

www.marcogaz.org 

water-tube boiler 

shell boiler 

EN 12953-7 

EN 12952-8 

EN 13084 

G 

power generation 

gasturbine 

EN 12952-8 

EN 12953-7 

EN 50156-1 

EN 60079-1 

EN 60204-1 

EN-IEC 61508 

EN 62061 


93/38/EEC PPD Public Procurement Directive 

EN 1775 Gas pipe work for buildings - Maximum operating pressure < 5 bar 

EN 12186 Gas supply - Gas pressure regulating stations for transmission and distribution - 

Functional requirements 

EN 12583 Gas supply systems - Compressor stations. Functional requirements 

EN 12954 Cathodic protection of buried or immersed metal structures. General principles and 

application for pipelines 

EN 15001-1 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for industrial gas installations, design and construction 

EN 15001-2 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for industrial gas installations, 

commissioning and maintenance 

73/23/EEC LVD Low Voltage Directive 

EN IEC 61508 Functional safety of electrical/electronic/programmable electronic safety related systems - 

Part 5: Examples of methods for the determination of Safety Integrity Levels 

EN IEC 61511 Functional safety - Safety instrumented systems for the process industry sector 

EN 50156-1 Electrical equipment for furnaces and ancillary equipment Part 1: Requirements for 

application design and installation 

92/42/EEC BED Boiler Efficiency Directive 

Efficiency requirements for new hot-water boilers fired with liquid or gaseous fuels 

89/106/EEC CPD Construction Products Directive 

EN 13084 Free-standing chimneys 

EN 1555 1-5 Plastic piping systems for the supply of gaseous fuels Polyethylene (PE) 

CEN/TS 1555-7 Plastic piping systems for the supply of gaseous fuels Polyethylene (PE) 

Guidance for assessments of conformity 


NATURAL GAS APPLICATIONS BY BRANCH 

Metal industry 

Blast-furnace 

Calcining furnace 

Casting furnace 

Crucible furnace 

Forge 

Hardening furnace 

Melting furnace 

Reverberatory furnace 

Tempering furnace 

Chemical/Process industry 

Afterburner 

Calcination drum 

Catalytic afterburner 

Cracking unit 

Fermentation 

Fluid bed combustor 

Incinerator 

Perlite furnace 

Refinery waste gas flare 

Spray dryer 

Sterilization food-/pharmaceutical 

products 


Central heat and power 

Air heater 

Gas turbine 

Gas motor 

Hot water boiler 

Reciprocating engine 

Radiation heater 

Shell boiler 

Steam boiler 

Steam generator 

Waste gas boiler 

Water heater 

Water tube boiler 

Brickyard 

Brick kiln 

Dry chambers (dehydrating) 

Progressive kiln 

Round down-draft kiln 

Tunnel furnace 

Miscellaneous 

Asphalt cooking still (vertical tube 

type) 

Carbon black applications 

Continuous band oven 

High temperature cement kiln 

Make-up air 

Oil heater 

Rock wool melting furnace 

Roll heating (roofing machinery rolls, 

paper mill rolls) 

Rotary oven 

Paint drying 

Chamber kiln 

Recirculating air heaters 

Single-flow dryer 

Agricultural 

Gluten dryer 

Powder dryer 

Print & Design: Gasunie Repro

Af Hanne Thomsen, 

Gasmuseet 

Fra værk til museum 

– Gasmuseet 1998-2008 

Den 20. august er det 10 år siden 

at Gasmuseet i Hobro åbnede i 

det tidligere gamle Hobro Gasværk 

som et landsdækkende specialmuseum 

med udstillinger om 

gas – bygas, flaskegas og naturgas. 

Gasmuseet fokuserer også på 

fremtidens muligheder i brint- 

UNIVERSET, hvor børn og unge 

og legende sjæle selv kan eksperimentere 

med solceller og brændselsceller, 

små biler og radioer. 

Forsøget på at etablere et 

landsdækkende specialmuseum 

tog fart fra sommeren 1994, hvor 

det første møde om et sådant museum 

blev holdt. 

Seks års tilløb 

Ideen opstod i 1992 i 10-året for 

naturgassens indførelse i Danmark. 

I januar 1995 blev foreningen 

Gashistorisk Selskab etableret 

og allerede i 1996 fik den tilsagn 

om overdragelse af det gamle 

gasværk i Hobro til formålet. 

I 1996 blev der søgt midler til 

renovering af bygningerne, som 

blev støttet af branche, kommune 

og EUs Mål 2 midler. Dermed var 

der til halvdelen af renoveringen. 

I 1997 kom der tilsagn fra 

Mærskfonden om støtte, og 

dermed var der ca. 9 mio. kr. til 

renovering af hele bygningskomplekset. 

I 1998 kom der tilsagn om 

driftsstøtte fra branche og kommune. 

Dermed kunne der ansættes 

en leder og en inspektør, 

hvorefter arbejdet med opbygningen 

af museet kunne begynde. 

Museet åbnede med en lille 

udstilling og begrænsede midler. 

Foto: 

Mikkel 

Skovsbo 

Gashistorisk Selskab er i dag 

museets venneforening, mens 

museet drives af et repræsentantskab 

og en bestyrelse fra branchen. 

Hvorfor et gasmuseum? 

Der var en vis skepsis i starten 

over for projektet. Var der noget 

at udstille? Kunne det overhovedet 

være interessant? Var det 

noget, nogen ville se? Og hvorfor 

dog et gasmuseum? 

Gasmuseet formidler som det 

eneste museum i landet historien 

om gasforsyningen i Danmark. 

Da Gasmuseet blev etableret var 

Elmuseet ved Tangeværket, der 

fortæller elektricitetens historie, 

for længst blevet etableret, 

ligesom Fiskeri- og Søfartsmuseet 

havde udstillinger om offshoredelen 

på Nordsøen. Men der var 

ikke noget museum, der arbejde 

og formidlede historien om 

gasforsyningen, som startede i 

Danmark i 1853. 

Men med en ny stærk naturgasbranche 

kom der interesse for 

denne historie, men også for den 

bygasforsyning, der havde været 

forud. Det er branchen, der har 

arbejdet for og løbende støttet 

opbygningen af Gasmuseet. 

Museet viste sig levedygtigt 

Der var før starten megen diskussion 

om behovet for et sådant 

museum, men på det første møde 

kom Erik Kjersgaard, daværende 

direktør for Den gamle by i Århus, 

med de rammende ord: ”Det 

er med museer som med børn, de 

kommer af kærlighed”. Dvs. er 

G a s h i s t o r i e 

ønsket stærkt nok, og er der nok, 

der både kan og vil yde en indsats, 

så kommer der et museum 

inden for området. 

Gasmuseet har med 10 år på 

bagen bevist, at der er en vilje 

og et ønske om et museum, der 

forsker og formidler om gas og 

energi. 

I takt med at museet får større 

udstillinger, der både giver mulighed 

for fordybelse og for aktivitet 

og leg, har Gasmuseet også fået 

stadig større søgning. 

Bredt samarbejde 

Gasmuseet fokuserer primært 

på produktion af gas og energi, 

men museet har også udstilling 

om forbrugssiden af energi og 

de ændringer, der er sket i familie- 

og dagligliv fra 1940erne til 

1990erne. 

Museet arbejder med forskning 

og formidling sammen med de 

øvrige energimuseer i Danmark, 

samt universitetsinstitutter i Center 

for Energi og Samfund. 

Gasmuseet støttes af Hovedstadsregionens 

Naturgas, Naturgas 

Midt-Nord, Naturgas Fyn, 

Energinet.dk og DONG Energy, 

samt Mariagerfjord Kommune. 

Derudover har museet løbende 

haft held til at sikre eksterne 

midler til bygninger, udstillinger 

og aktiviteter. 

I sommerperioden har Gasmuseet 

åbent alle dage kl. 11-17. 

Læs mere om Gasmuseet og de 

forskellige udstillinger på www. 

gasmuseet.dk, hvor man også kan 

læse om det kommende jubilæumsarrangement. 


G a s j o b b e t 

Steffen holder øje med gasforsyningen 

Driftsoperatør Steffen Enna er en af de 11 vagtmedarbejdere på DONG 

Energys gasbehandlingsanlæg i Nybro ved Varde. Det er han glad for. 

24 timer i døgnet, 365 dage om 

året sidder der folk klar ved telefoner 

og computere med et virvar 

af store skærme for at overvåge, 

at forsyningen af olie og naturgas 

fra den danske del af Nordsøen 

forløber som planlagt. 

En af dem er den 40-årige 

driftsoperatør Steffen Enna, som 

denne formiddag har indvilget 

i at fortælle Gasteknik om sit 

arbejde på DONG Energys gasbehandlingsanlæg 

i Nybro nordvest 

for Varde. Han er en af i alt 11, 

som arbejder på vagtcentralen i 

treholds skift i døgnbemanding i 

12 timers vagter. 

”Normalt er vi to på arbejde 

ad gangen – dog ikke om natten, 

hvor vi er alene 23-07 og i weekender 

19-07 - dog med mulighed 

for at tilkalde en bagvagt via 

telefon”, fortæller han. 

Kontrolrummet rummer 24 

skærme plus telefoner, der skal 

overvåges. Desuden skal vagtpersonalet 

via kameraer holde øje 

med, hvem der kommer ind og 

ud, samt tjekke arbejdstilladelser, 

og foretage runderinger på hele 

området i weekenderne, 

”Det er noget, vi er meget obs 

på i disse terrortider”, forklarer 

Steffen Enna. 

Beredskabet har høj prioritet 

En af Steffen Ennas opgaver er 

at iværksætte beredskabsplaner, 

hvis noget uventet opstår, og det 

bliver pludselig aktuelt denne 

mandag formiddag, der bliver lidt 

mere hektisk end forudset: 

Det skyldes en kortfattet med- 


Af Jens Utoft 


delelse fra PET om forhøjet terrortrussel. 

Så er der pludselig en 

hel masse nøglemedarbejdere og 

samarbejdspartnere, der skal orienteres 

i den rigtige rækkefølge 

på telefon, SMS og e-mail. 

Det er formentlig optakt til en 

beredskabsøvelse den følgende 

dag, men tages dybt alvorligt. 

For anlægget i Nybro er en 

livsnerve i den danske energiforsyning 

og derfor et potentielt mål 

for terror-aktioner. 

Efterfølgende tjekkes, om alle 

er blevet orienteret. 

Løbende uddannelse 

Steffen Enna er opvokset i Sønderjylland 

og uddannet kleinsmed. 

Han har tidligere arbejdet i 

Schweiz, men har været på Nybro 

siden 1994, afbrudt af en periode 

på det daværende DONG gaskontrolscenter 

i Vejen i 5 år. 

Desuden har han været udstationeret 

3 måneder på Stenlille 

Gaslager, som overvåges fra 

Nybro udenfor normal arbejdstid, 

ligesom han har besøgt et af 

Mærsks felter med forsyningsskibet 

”Mærsk Trimmer”. Han håber 

også at få mulighed for at besøge 

DONGs platforme på Siri-feltet. 

Uddannelsen til opgaverne er 

sket løbende på arbejdspladsen, 

ligesom han har deltaget i efteruddannelse 

på aftenskole og bl.a. 

taget teknonom driftsteknisk 

linie. For et år siden tog han desuden 

et kedelpassercertifikat. 

Jobbet kræver gode sprogkundskaber, 

idet vagtcentralen får en 

del henvendelser fra udlandet. 

Det tyske har Steffen Enna med 

fra sin opvækst nær grænsen. Det 

engelske er tillært sidenhen. 

Spændende arbejdsplads 

”Det er en rigtig spændende 

arbejdsplads med varierende opgaver, 

og jeg savner bestemt ikke 

arbejdet som klejnsmed”, fastslår 

Steffen Enna. 

Han ser heller ikke noget 

problem i de skiftende og lange 

arbejdstider, for det giver til gengæld 

også mange fridage. 

Dem bruger han bl.a. til at 

dyrke styrketræning på motionsplan, 

og det anser han som en 

væsentlig del af forklaringen på, 

at han ikke har haft en eneste 

sygedag de seneste 14 år! 

Også kollegerne synes, det er 

en attraktiv arbejdsplads. 8 af de 

11 på vagtcentralen har været 

med siden starten, og mange af 

dem har 25 års jubilæum i år. 

I alt 39 er i øjeblikket ansat på 

Nybro-anlægget. 

Tid til det uventede 

En arbejdsdag går ikke kun med 

at vente på, at der sker noget. 

Faktisk er der mange planlagte 

opgaver, som skal løses i løbet 

af dagen. Dem prøver Steffen og 

hans kolleger at få lavet fra starten 

af vagten, så der er tid til at 

løse de akutte opgaver, der opstår 

undervejs. 

En af dem opstår under interviewet, 

da Horsens Kraftvarme 

melder om fald i gastrykket. Det 

viser sig at skyldes, at Energinet. 

dk har iværksat et testprogram,

Steffen Enna på sin arbejdsplads i 

kontrolrummet på gasbehandliongsanlægget 

i Nybro ved Varde. 

som ikke kan afbrydes. Derfor 

må Steffen have fat i en tekniker 

til at starte en kompressor på 

Horsens havn for at øge trykket. 

Teknikeren finder han i Vejle via 

et positionerings-system, som 

viser hvor den nærmeste ledige 

medarbejder befinder sig. 

Gasbehandling på felterne 

Anlægget i Nybro blev i sin tid 

bygget til at rense og sikre en 

ensartet kvalitet af naturgassen 

inden den skulle sendes ud til 

kunderne. I dag foregår dette normalt 

ude på felterne, mens Nybro 

fungerer som backup. 

Den primære opgave for Nybro-anlægget 

er at sænke trykket 

fra de 100 - 150 bar, som gassen 

kommer ind med i de to ledninger 

fra henholdsvis Syd Arne og 

Thyra, til 78 bar, som trykket skal 

være i transmissionsnettet. Samtidigt 

skal gassen opvarmes idet 

temperaturen falder 1 grad for 

hver 2 bar trykreduktion. 

Opvarmningen sker med damp 

fra en gasturbine og to kedler. 

”Vores største opgave er balancering 

af gasnettet og sikre, at vi 

har de rigtige tryk alle steder. I 

dag handles der meget med gas, 

og derfor skal vi i samarbejde 

med Energinet.dk sikre, at der 

leveres den rette mængde på det 

rette tidspunkt”, fortæller Steffen. 

”Gaslugt” ofte fra kloakken 

Vagtcentralen overvåger gasdistributionssystemet 

i alle DONG 

Energy’s forsyningsområder. 

Derfor tager vagtcentralen sig 

af alle alarmer om gaslugt og 

overgravning af gasrør. 

Ifølge Steffen Enna er det de 

færreste, der ved hvordan gas 

lugter. Derfor skyldes op til 50% 

af disse opkald lugt fra kloakken. 

Men entreprenører, der graver 

gasledninger over, bidrager også 

til beskæftigelsen. Her gælder det 

om at kontakte politi og brandvæsen, 

at sørge for nedlukning og 

at tilkalde reparationshold mv. 

Faktisk bød denne mandag på 

to overgravninger og en henvendelse 

om gaslugt. 

Udenfor normal arbejdstid 

er det vagtcentralens opgave at 

besvare opkald til DONGs hovednummer 

i Hørsholm, ligesom 

man hjælper receptionen i Nybro 

med telefonbesvarelse og modtagelse 

af gæster. 

Også olieledningen 

Steffen Ennas arbejdsopgaver 

omfatter operation af DONG 

Energy’s gas- og olieinstallationer, 

herunder start og stop af pumper. 

Det indebærer også overvågning 

af og tilsyn med olielandledningen 

til Shell i Fredericia og 

oliepumpestationen ved den nærliggende 

Filsø. Stationen er ellers 

ubemandet, men kræver vedligehold 

to gange om ugen. 

Overvågning og drift af Nybro 

Gasbehandlingsanlæg omfatter 

også en gasturbine. Den bruges 

G a s j o b b e t 

til at producere damp til opvarmning 

af gassen - med el-produktion 

som en sidegevinst. 

Desuden går meget af tiden 

med at indsamle, registrere og videreformidle 

relevante data, herunder 

gasleverancer, trykforhold 

og gaskvalitet, samt at overvåge, 

at it- og kommunikationssystemer 

fungerer. 

Endelig bruges en del tid på 

at servicere teknikere på Nybroanlægget, 

på gaslageret i Stenlille 

og i distributionen med oplysninger 

om tryk og temperaturer, 

tjeklister, indskrivning på stationer, 

samt opstart/nedlukning af 

pumper og kompressorer. 

Fakta om Nybro-anlægget 

• Opført i 1982-84, udbygget i 

1989, 1996 og 1998-99. Pris: 

Knapt 1 mia. kr. i 1984. 

• Kapacitet: 25 mio. Nm 3 /døgn 

fra Tyra og 7,5 mio. Nm 3 /døgn 

fra Syd-Arne. 

• Areal: Ca. 40 hektar 

• Interne rørforbindelser: Ca. 

100 km. 

• Kan behandle kulbrintevåd 

gas, vandvåd gas, svovlholdig 

gas, trykreducere, måle 

sammensætning, kvalitet og 

mængde. 

• Anlægget er opdelt i 3 sektioner 

og kan tømmes på 30 

minutter. 

• Testes mindst to gange årligt 


G a s m å l i n g 

Krav om større nøjagtighed i gasafregningen 

til CO 2 -kvote virksomheder 

Ca. 15 store gaskunder har så stort et forbrug, at de kan blive mødt med 

krav om nye eller forbedrede gasmålere. 

Nye retningslinjer fra EU om opgørelse 

af CO 2 -udledning trådte 

i kraft den 1. januar 2008. Dette 

har bl.a. betydning for virksomheder, 

der anvender naturgas og 

udleder over 50.000 tons CO 2 om 

året. 

Større naturgasforbrugende 

virksomheder har fået skærpede 

krav til opgørelse af CO 2 - 

udledningen – og dermed til 

naturgasmålingen - idet kravet til 

metodetrin, dvs. nøjagtigheden 

af naturgasmålingen, er blevet 

skærpet. 

Gasforbruget skal fremover opgøres 

på højst mulige metodetrin, 

såfremt dette kan gøres inden for 

nogle økonomiske rimelige rammer. 

Der er derfor behov for at 

gennemgå både gasmålesystemet 

og omkostningen ved at forbedre 

målingen til en højere målenøjagtighed. 

Måske krav om nye målere 

Da kravet til nøjagtigheden i 

CO 2 -opgørelsen kan være højere 

end det krav, der stilles til naturgasmålingen 

i dag, så vil nogle 

af de større naturgasforbrugere 

ikke kunne efterleve kravene til 

CO 2 -opgørelsen, medmindre der 

installeres nyt gasmåleudstyr 

med særlig høj nøjagtighed. 

Gasdistributionsselskaberne 

har efter opfordring fra Energistyrelsen 

gennemgået de eksisterende 

gasmålesystemer for de større 

gasforbrugere, som er berørt af 


Af Michael Larsen, DGC, 

John Bo Simonsen, 

HNG/Naturgas Midt-Nord og 

Erik Haulund Christensen, DONG Energy 

de nye regler, og rådgivet hver 

enkelt om muligheden for at 

imødekomme kravene til CO 2 - 

opgørelsen. 

Individuel overvågningsplan 

Virksomheder der udleder mere 

end 50.000 tons CO 2 per år 

(svarende til forbrug af ca. 23 

mio. m 3 naturgas) skal udarbejde 

en individuel overvågningsplan 

(OVP) og de skal i den forbindelse 

oplyse Energistyrelsen, om det 

er teknisk muligt at opnå en mere 

nøjagtig afmåling af brændslet, 

samt om udgifterne til større nøjagtighed 

må anses som urimelige 

omkostninger. 

Som udgangspunkt skal alle 

energiforbrugere, der udleder 

mere end 50.000 ton CO 2 om 

året, aflevere deres OVP med opgørelser 

af brændselsstrøm på det 

højeste metodetrin, og dermed de 

strengeste krav til præcisionen. 

Metodetrinnet refererer til den 

nøjagtighed, hvormed brændselsdata 

skal opgives i OVP. 

Brændslet kan enten opgøres i 

volumen- eller massestrøm med 

nøjagtighed, der fremgår af nedenstående 

skema. 

Omkostning og volumen 

Hvilket metodetrin, der skal 

anvendes, afhænger blandt andet 

af, hvor stor CO 2 -udledningen er 

og af, hvad omkostningen ved 

målingen er. 

Det betyder, at CO 2 -udlednin- 

Metodetrin 1 2 3 4 

Nøjagtighed ± 7,5 % ± 5 % ± 2,5 % ± 1,5 % 

gen kan opgøres på et lavere metodetrin, 

hvis det kan påvises, at 

omkostningen ved at måle med 

høj nøjagtighed er urimelig. 

CO 2 -udledningen inddeles i 

følgende kategorier: 

• Kategori A-enheder: Mindre 

end 50.000 tons CO 2 om året 

• Kategori B-enheder: Større end 

50.000 og mindre end 500.000 

tons CO 2 om året 

• Kategori C-enheder: Større end 

500.000 tons CO 2 om året 

Mulighed for dispensation 

Kategori A-enheder skal opgive 

deres målenøjagtighed på metodetrin 

2 dvs. med en nøjagtighed 

på ± 5 %. 

Dette giver normalt ingen problemer 

for gaskunder, da kunden 

blot kan henvise til leveringsbetingelserne 

fra gasselskabet. 

Kategori B og C-enheder skal 

som udgangspunkt anvende 

højeste metodetrin, hvilket betyder 

at brændselsstrømmen skal 

opgive med en nøjagtighed på ± 

1,5 %. 

For både B og C-enhederne kan 

der dog som nævnt gives dispensation 

til metodetrin 3. 

Undersøgelse af omkostninger 

Med udgangspunkt i det eksisterende 

målesystem er det undersøgt, 

om nøjagtigheden kan 

forbedres. Herunder er det vurderet, 

hvilke omkostninger det vil 

medføre at foretage ændringer 

i målesystemet, samt hvad den 

årlige ekstraudgift til kalibrering 

og kontrol beløber sig til.

Skal der foretages væsentlige 

ændringer i systemet kan udgifterne 

til øget præcision vise sig at 

være ”urimelig” høje. 

Hvorvidt der skal installeres 

fx nye gasmålere eller foretages 

ombygning i det eksisterende 

system for at forbedre målenøjagtigheden 

i CO 2 -opgørelsen er 

en sag mellem gasforbrugeren og 

Energistyrelsen, som afhænger af 

udgiften til forbedringer i målesystemet. 

Selvom det er gasforbrugeren 

der afholder udgifter til ændrin- 

Fakta om CO 2 -opgørelse 

G a s m å l i n g / G a s h i s t o r i e 

ger i det eksisterende målesystem, 

så skal disse dog ske efter 

aftale med transportselskabet, 

som ejer gasmålesystemerne. 

Ud fra de nuværende krav fra 

Energistyrelsen, er der ca. 15 

kunder på landsbasis, der kommer 

ind under kategorien for 

afvigelse på maksimal +/- 1,5 %. 

For disse kræves en nærmere 

gennemgang af de måletekniske 

systemer med henblik på opfyldelse 

af kravene. 

CO 2 = Brændselsmængde * Brændværdi * Emissionsfaktor * Oxidationsfaktor. 

Brændselsmængde: Måles af gasmåler (volumen eller mængde) 

Brændværdi: Energiindhold per brændselsenhed 

Emissionsfaktor: CO 2 dannelse per brændsels- eller energienhed 

Oxidationsfaktor: Andel brændsel der omsættes ved forbrændingen 

Brændværdi og emissionsfaktor afhænger af brændselssammensætningen, 

mens oxidationsfaktoren afhænger af anvendelsesteknologi 

og driftsforhold. For naturgas afhænger brændselssammensætningen 

af hvor gassen kommer fra (gaskvaliteten). 

Sammenlignet med andre fossile brændsler har naturgas en lav 

CO 2 -emissionsfaktor, da andelen af brint er højere end i olie og 

kul. For de fleste naturgasanvendelser er oxidationsfaktoren tæt på 

1, da alt brændslet omsættes ved forbrændingen. 

For 25 år siden 

Uddrag fra Gasteknik 3-1983: 

Ny formand for Naturgas Syd 

Viceborgmester i Sønderborg, oberst 

Frits G. Tillisch (K) er valgt som 

ny formand for Naturgas Syd på et 

ekstraordinært bestyrelsesmøde 6. 

juni. Han efterfølger den hidtidige 

formand, Vejens borgmester Arne 

Hansen, der var afgået ved døden få 

dage forinden. 

Naturgasdrevet varmepumpe 

Der er indgået aftale mellem Ejby 

Fjernvarme på Fyn og ingeniørfirmaet 

Innosys, København, om etablering 

af Danmarks første, større naturgasdrevne 

varmepumpe ved fjernvarmecentralen. 

Bygningen af anlægget er planlagt 

startet her i juni. Allerede i april 1984 

vil man kunne tage 1. etape i drift, og 

ca. et 1/2 år senere forventes anlægget 

at være fuldt udbygget. 

Anlægget er beregnet til at koste 5,5 

mill. kr, hvortil kommer projekterings- 

og udviklingsomkostninger. 

Varmepumpen vil kunne yde en 

effekt på ca. 1 MV. Det er beregnet, 

at varmepumpen vil kunne halvere 

energiforbruget og fortrænge godt og 

vel 2/3 af brændselsforbruget. 

Dansk Gas Brancheforening 

På Dansk Gas Brancheforenings 

generalforsamling i København 8. 

juni meddelte formanden, direktør 

Gerhard Jensen, at han ønskede at 

nedlægge sit hverv som formand og 

tillige at udtræde af bestyrelsen. 

Bestyrelsen konstituerede sig derefter 

med direktør Jens Uhrenbrand, 

Weishaupt, som formand. Den ledige 

plads i bestyrelsen blev besat med 

direktør Sv. Birkholm, Danheat. 

I øvrigt vedtog generalfordamlingen 

at nedsætte et udvalg til at behandle 

en række spørgsmål om foreningens 

aktiviteter og struktur. Resultatet behandles 

på en ekstraordinær generalforsamling 

inden årets udgang. 

Der blev på generalforsamlingen 

holdt foredrag af civ. ing. Jørgen K. 

Nielsen, DONG, og direktør Carsten 

Sørig, DGP. 



Nye gasstrømme – nye udfordringer 

Efter mange års stabilitet på det danske gasmarked, kan vi nu se frem til en 

tid med ændringer på flere fronter. 

Ændrede forbrugsmønstre, faldende 

dansk produktion, nye tilførselsveje, 

forskellige gasformer 

og vekslende gaskvalitet er blandt 

Faktabox: 

Grossister: 

• 22 optaget og 15 aktive 

• DONG Energy og de andre 

store, versus de små 

• Flere og flere udenlandske 

Leverandørskift: 

• Antallet eller mængderne? 

• Kender forbrugerne deres 

muligheder? 

Konkurrence: 

• Villakunderne versus 

• Store industrier/kraftværker 

Er gasprisen blevet lavere? 

• Eller var den lav i forvejen? 

• Nu er gasprisen kendt? 

• Eller er den? 

DONGs Gas Release: 

• Får flere (og udenlandske) 

aktører til Danmark 

• Markedsandelene i Danmark 

forandres 

Gashandlen under udvikling: 

• Flere handler sker på Energinet.dk’s 

virtuelle handelspunkt 

GTF (50% af dansk 

forbrug i 2007) 

• Flere aktører i DONGs sørør 

• Ellund-grænsepunktet er 

under pres 

Den danske gasbørs: 

• Stadig få handler, men 

• Flere forbereder sig 

Energinet.dk Online: 

• De kommercielle aktører 

har mulighed for online 

adgang til gassystemet 


Af Torben Brabo, Energinet.dk, 

tbr@energinet.dk 

og Dorte G. Kristiansen, Energinet.dk, 

dgk@energinet.dk 

de nye udfordringer 

Gas er gas – eller er det? Vi 

har i mange år været vant til, at 

naturgassen stort set altid har 

den samme brændværdi, fordi 

naturgassen til de danske forbrugere 

bliver leveret fra de samme 

danske felter ude i Nordsøen. 

Men når den danske produktion 

af naturgas fra Nordsøen 

om ganske få år reduceres, er det 

nødvendigt, at vi ser os om efter 

gasressourcer andre steder fra. 

Udfordringen ligger på flere 

niveauer. Blandt de første er at 

tilpasse infrastrukturen, så vi kan 

få tilført naturgas fra det nordeuropæiske 

gasmarked. Samtidig 

vil også nye brændselsformer 

som biogas komme på tale. Dette 

vil medføre, at gaskvaliteten 

kommer meget mere i fokus end 

i dag, hvor naturgassen kommer 

ét sted fra. 

Forberedt på udfordringer 

Vi er inde i en udvikling, som er 

startet for flere år siden, så både 

Energinet.dk og de øvrige bevillingsselskaber 

er forberedte og i 

dialog med myndigheder, nabolande 

og de kommercielle aktører. 

Gassektoren har tilpasset sig de 

nuværende behov for at transportere, 

afregne og forbruge gassen 

i det danske naturgasnet. Udfordringen 

er, at gassen i fremtiden 

skal til at kom me fra nye og forskelligartede 

kilder - lige fra naturgas 

fra forskellige andre lande 

til mere alternative gasformer. 

Eksempelvis vil biogas kunne 

opgraderes til naturgaskvalitet og 

føres ind i naturgasnettet lokalt. 

Afhængigt af, hvor i systemet de 

nye gasformer føres ind, bliver 

udfordringerne forskellige, fordi 

gassen vil variere mere, end den 

har gjort i mere end 20 år. 

Der er flere problemstillinger 

at tage hensyn til, og vi skal være 

klar til det hele – samtidig. 

Markedsudviklingen 

Danmark har siden 2004 ligget 

godt i internationale benchmarks 

om liberalisering, men mindre 

godt i internationale benchmarks 

om konkurrencesituationen i 

Danmark. Derfor arbejder Energinet.dk 

målrettet for at sikre en 

forbedret konkurrencesituation 

med flest mulige aktører, der 

ønsker at sælge gas til danske 

forbrugere. 

Således er det naturligt, at 

Energinet.dk gennemgår drift, 

processer og nyudvikling – ved 

hvert udviklingstrin - for at sikre 

optimale mekanismer og mest 

markedsbaseret adfærd. 

Udviklingen af engrosmarkedet 

i Danmark foregår i dialog med 

markedet, og sådan vil det fortsætte 

med i de kommende år, når 

gasmarkedet skal til at tilpasse sig 

nye udfordringer. 

Hidtil er handelen på markedet 

foregået efter ”gammel” recept, 

nemlig få, bilaterale handler mellem 

sælger og køber. Etableringen 

af handelspladser som f.eks. gasbørser 

og brokerhandel medfører 

større transpa rens i prisdannelsen 

og kan medvirke til, at gasmarkedet 

bliver mere effektivt.

Mulig ny infrastruktur 

til at understøtte tilførslen 

af naturgas fra andre lande. 

Hvor meget gas forbruger vi? 

Forbruget i Danmark faldt fra 4,0 

mia. m 3 i 2006 til 3,6 mia. m 3 i 

2007. Nedgangen i 2007 skyldes 

dels et lavere forbrug hos slutbrugerne 

pga. ekstraordinært 

varmt vejr, dels et mindre forbrug 

på kraftvar meværkerne pga. mindre 

elproduktion. Eksporten af 

naturgas faldt ca. 14% som følge 

af mindre eksport til Tyskland. 

Der er kun kommet få nye 

gasforbrugere de seneste år (hovedsagelig 

i Hovedstadsområdet), 

og samtidig er kraftværkerne 

begyndt at bruge andre brændsler 

såsom halm og andre biobrændsler. 

De største af kraftværkerne 

reagerer mere og mere på de 

konkrete prissignaler i både el- og 

gassektoren – samtidigt. 

Behov for ny infrastruktur 

Samtidig med at der er behov for 

ny infrastruktur på forsyningssiden, 

analyserer Energinet.dk den 

relativt markante udvikling, der 

sker, når forbrugerne i Danmark 

og Sverige bruger varierende 

mængder gas. Variationerne i 

forbrug og transit af gas vil være 

udslagsgivende for dimensioneringen 

af den nye infrastruktur. 

Den nye energipolitiske aftale 

med øget fokus på VE og biobrændsler 

har yderligere sat fokus 

på biogas. Biogas er allerede på 

dagsordenen i Tyskland, Sverige 

og Finland, og Energinet.dk støtter 

et par danske udviklingsprojekter. 

Helt konkret drejer det sig 

om, at biogasanlæg omdanner 

gylle til biogas, som renses og 

opgraderes til naturgaskvalitet. 

Biogas består principielt af 65% 

metan og 35% kuldioxid og skal 

derfor tilsættes en del metan for 

at nærme sig naturgassens kvalitet 

på næsten 100% metan. 

Naturgas fra andre lande 

De store projekter i Europa, som 

vil påvirke Danmarks gaskvalitet, 

er forskelligartede, og de vil påvirke 

os på forskellige tidspunkter. 

Udfordringen er, at gassen 

vil komme ind flere for skellige 

steder fra, og vi kan ikke sige på 

forhånd, hvor den kommer fra. 

Derfor har vi en udfordring i løbende 

at sikre, at den varierende 

brændværdi bliver afspejlet i 

afregningen over for forbrugerne. 

Det polske gasselskab PGNiG er 

ved at færdiganalysere, om projektet 

Baltic Pipe mel lem Polen 

og Danmark, skal etableres. Polen 

ønsker norsk gas, primært for at 

øge forsyningssikkerheden. 

Med etableringen af Skanled 

bliver det muligt at transportere 

norsk gas fra Kårstø i Vestnorge 

til Rafnes på den norske østkyst 

og herfra videre til Nordjylland 

og den svenske vestkyst. 

Lavere brændværdi 

En evt. EU-harmoniseret gaskvalitet, 

som kunne lette handelen 

over grænserne, vil støde ind i 

det problem, at både norsk og 

russisk gas begge i meget runde 


tal har 10 pct. lavere brændværdi 

end dansk gas. 

Årsagen er, at man i Norge 

tager de tungere kulbrinter ud 

af gassen, hvilket man ikke gør i 

Danmark. 

På et lidt mere overordnet 

niveau kan man betragte Danmark 

som lige mellem de store 

udbydere af naturgas (Norge og 

Rusland). Og det er et faktum, at 

Polen gerne ser norsk gas gennem 

Danmark, samtidig med at 

Gazprom og E.ON vil sikre mere 

russisk gas gennem Østersøen 

til Nordtyskland. Således må det 

forventes, at ”kampen” mellem 

de store udbydere af gas kommer 

til at ske meget tæt på den danske 

grænse, og det er også sandsynligt, 

at det kommer til at ske 

inden for den danske grænse. 

Ny infrastruktur 

Danmark har brug for ny infrastruktur 

på naturgasområdet, og 

Energinet.dk er for tiden i gang 

med en omfattende gasinfrastrukturanalyse, 

der skal identificere 

andre tilførselsveje for gas til 

Danmark, og hvor man sammenholder 

en række nye mulige 

naturgasforsyningsruter. 

Når Energinet.dk får en ny forsyningskilde, 

skal gassen meget 

gerne kunne flyde problemfrit 

hen til alle de danske forbrugere 

og ud af landet til Tyskland, Polen 

og Sverige eller andre steder, 

hvor efterspørgslen er. 


K l i m a p o l i t i k 

Af Jens Utoft, Gasteknik 

Energipolitikken er blevet europæisk 

Den store udfordring for Danmark ligger nu i reduktion af 

CO 2 -udslip fra transport, sagde Connie Hedegaard på klimakonference 

i København. 

”Mange har svært ved at forstå, 

at energipolitik ikke længere er et 

dansk, men et europæisk anliggende”. 

Det sagde klima- og energiminister 

Connie Hedegaard på 

Dansk Energis klimakonference i 

København 2. april, arrangeret i 

samarbejde med Capgemini. 

Der er stadig mange nationale 

opgaver ud over implementering 

af de fælles EU-regler og aftaler. 

Fx ligger 2/3 af de danske CO 2 - 

udslip uden for kvoteområdet, 

herunder ikke mindst transport, 

der tegner sig for 30% af det samlede 

udslip og er steget hele 27% 

de senere år. Den stigning skal 

ikke alene stoppes, men vi skal 

også sikre et fald, fastslog ministeren. 

Blandt midlerne vil være 

øget anvendelse af biobrændstof, 

men også el-biler, der skal sikre 

en fornuftig anvendelse af øget 

elproduktion fra vindmøller . 

Inden 1. oktober fremlægger 

regeringen en samlet investeringsplan 

for både den private og 

ikke mindst den kollektive trafik 

på grundlag af en rapport fra 

infrastrukturkommissionen. 

Energibesparelser skal øges 

Connie Hedegaard fastslog også 

nødvendigheden af energibesparelser 

og øget energieffektivitet. 

Kravet om 2% reduktion om 

året lyder måske ikke særligt 

imponerende, men i et samfund, 

hvor der er damp på alle kedler, 

er det en kæmpe udfordring, 

hvor der er brug for hjælp fra alle 

gode kræfter. 


Vi modtager megen anerkendelse 

af, hvad vi allerede har 

gjort, men på en række områder 

er vi ikke længere i front. Har 

man en god ide, så se at komme i 

gang. First movers opnår konkurrencefordele, 

så der bliver noget 

at hente for danske virksomheder, 

der er fremme i skoene, 

fastslog Connie Hedegaard. 

Kæmpe udfordring 

Colette Lewiner, vice predident 

og global leder af Capgeminis 

afdeling for energi, fastslog, at vi 

stadig er langt fra blot at opfylde 

Kyoto-målene. Derfor er det en 

kæmpe udfordring at nå de mål, 

som EU har fastsat. 

12 år er en meget kort frist til 

at etablere nye atomkraftværker 

og at etablere udskillelse og lagring 

af CO 2 fra kraftværker med 

fossilt brændstof. 

Over de næste 25 år er der 

behov for at investere 1000 mia. 

Euro i nye kraftværker til afløsning 

af de eksisterende. Her vil 

naturgas stadig være den vigtigste 

energikilde fordi gaskraftværker 

er billigst at etablere. Men det 

er farligt, både fordi de udleder 

CO 2 og fordi det gør os yderligere 

afhængig af Rusland, der i 2050 

forventes at levere 50% af Europas 

gasforsyning. 

Mere vind- og vandkraft 

Også målet om 20% VE i 2020 er 

en kæmpe udfordring. Vandkraft 

udgør den største ressource og 

der er stadig mulighed for udbygning 

i Østeuropa, hvilket også er 

en forudsætning for udbygning 

af vindkraft. 

Solenergi er også en betydelig 

mulighed, både i form af solfangere 

til opvarmning og mere 

effektive solceller til elproduktion 

Derfor er energibesparelser 

et hovedtema. Industrien har 

allerede gjort en del, men bolig- 

og transportområdet er en stor 

udfordring. 

Der er gode erfaringer i Florida 

med intelligente målere. Det har 

sparet 1 mia. $ i udbygning af 

elnettet og 3$ til nye kraftværker. 

Colette Lewiner vurderede at 

udgifterne til at undgå klimaændringer 

i EU vil beløbe sig til 

75-90 mia. Euro om året. 

Hun tror dog at målene er 

opnåelige, hvis ikke økonomien 

går i stå. 

”Det bliver svært, men ikke 

umuligt, og alle må gøre en indsats, 

fastslog hun.

Gaslager ved Ll. Torup søges udvidet 

Miljøcenter Århus har indkaldt 

ideer og forslag fra borgerne til 

planlægning af en ansøgt udvidelse 

af Energinet.dk’s gaslager 

ved Lille Torup nord for Viborg. 

Det er den første af to offentlige 

høringer som led i en VVMundersøgelse, 

hvor miljømyndighederne 

vurderer virkningerne 

på miljøet, før der eventuelt 

gives en tilladelse til projektet. 

Udvidelsen af gaslageret skal 

gøre det muligt fortsat at opretholde 

forsyningssikkerheden. 

Lagerkapaciteten i Danmark er 

oprindeligt dimensioneret til det 

danske forbrug og baseret på, at 

Nordsøen forsyner os med naturgas. 

Imidlertid forventes produktionen 

i Nordsøen at falde over 

de kommende år og gradvist 

blive erstattet af importeret naturgas 

fra andre lande. Det stiller 

nye krav til vores forsyningssikkerhed, 

for jo længere væk 

naturgassen kommer fra, desto 

større behov er der for lagerkapacitet 

tæt på forbrugerne. 

Energinet.dk ønsker desuden 

at udvide lageret for at bidrage 

til øget konkurrence på naturgasmarkedet. 

Lagerkapacitet 

spiller en central rolle for alle 

markedsaktører. For at agere på 

det danske naturgasmarked på 

lige konkurrencevilkår, er det 

vigtigt at have adgang til at lagre 

gas, når der er behov for det. 

Derfor vil mere lagerkapacitet 

også medvirke til at tiltrække 

flest mulige markedsaktører til 

det danske marked. Det øger 

konkurrencen og sikrer forbrugerne 

lavest mulige naturgaspriser. 

Der er udarbejdet et idéoplæg, 

som beskriver baggrunden for 

projektet, de undersøgelser, der 

nu sættes i gang, samt inviterer 

borgerne til at komme med 

bemærkninger. Idéoplægget kan 

ses på Energinet.dk’s hjemmeside 

www.energinet.dk. 

Sidste år oversteg efterspørgslen 

på lagerkapacitet langt udbuddet, 

På en auktion her i foråret 

kneb det dog med at sælge 

kapaciteten til den udbudte pris. 

Mærsk satser på CO 2 -lagring 

Udsigten til højere CO 2 -afgifter 

og bedre teknologi til at lagre 

CO 2 i undergrunden har fået 

Mærsk til at undersøge muligheden 

for at pumpe den forhadte 

drivhusgas ned i oliefelterne i 

Nordsøen, skriver Ingeniøren. 

Vicedirektør i Mærsk Olie 

og Gas, Michael Engell-Jensen, 

forestiller sig, at de faldende naturgasforekomster 

vil frigive en 

naturgasledning, der kan bruges 

til at sende CO 2 fra kraftværker i 

Danmark ud til oliefelterne. 

I første omgang er tanken at 

pumpe CO 2 ned i oliefelterne for 

at drive mere olie frem. Men på 

længere sigt forventer Mærsk, at 

afgiften på CO 2 bliver så høj, at 

drivhusgassen bliver opfattet som 

et industrielt produkt, der gør det 

rentabelt at bore nye huller og 

udelukkende drive en forretning 

ved at modtage og lagre CO 2 . 

Michael Engell-Jensen, der 

hidtil har været ansat i London, 

er vendt tilbage til København 

for at lede en afdeling med tre 

medarbejdere på Esplanden, der 

skal koncentrere sig om CO 2 - 

lagring. 

En af de kommende opgaver 

bliver at få sikkerhed for, at en 

reaktion mellem vand, CO 2 og 

kalk ikke skaber en så stor nedsynkning 

af oliefelterne, at den 

lagrede mængde CO 2 slipper ud 

til atmosfæren. 

Mærsk har dog knap startet 

projektet og har derfor heller 

ikke noget overblik over, hvor 

mange penge der skal investeres 

i CO 2 -lagring. Det er dog planen, 

at drøfte planerne nærmere med 

Shell og DUC og muligvis søge 

forskningsmidler af EU. 

Det danske gasttank-rederi J. 

Lauritzen satser på transport af 

CO 2 i skibe som et fremtidigt forretningsområde, 

oplyser Børsen. 

B r a n c h e n y t 

Ormen Lange på fuld kapacitet i 2009 

Det store norske gasfelt Ormen Lange, som 

DONG Energy ejer godt 10% af, vil nå sin 

fulde kapacitet i slutningen af 2009 eller 

begyndelsen af 2010, oplyser StatoilHydros 

CFO, Eldar Saetre ifølge Bloomberg News. 

Foreløbigt producerer tre brønde fra Ormen 

Lange, og yderligere to brønde ventes i 

produktion i andet halvår af 2008. 

Når produktionen fra Ormen Lange når fuld 

kapacitet, ventes der en daglig produktion 

på 70 mio. kubikmeter gas, svarende til en 

femtedel af Storbritanniens samlede behov. 

StatoilHydro ejer 29 pct. af Ormen Lange, 

og har stået for udviklingen af feltet, mens 

Shell, som ejer 17 pct., er operatør. 

OTC-pris til Ormen Lange 

Etableringen af det store norske gasfelt 

Ormen Lange har modtaget den største 

hæderspris på dette års Offshore Technology 

Conference i Houston, Distinguished 

Achievement Award for Companies, Organizations. 

Prisen er tildelt på baggrund af den vellykkede 

gennemførelse af et af de største 

udbygningsprojekter til havs. Det er lagt 

vægt på den innovative løsning med udvindingsanlæg 

på havbunden og procesanlæg 

på land. 

Ormen Lange blev officielt åbnet 10. oktober 

i fjor og har en produktionskapacitet på 

70 millioner Nm 3 om dagen. Hele produktionen 

sendes via en 1200 km lang rørledning 

til England, hvor DONG Energy har 

solgt sin andel til russiske Gazprom. 

Halmanlæg fortrænger naturgas 

Thisted Varmeforsynings nye halmanlæg 

har i de seneste fyringssæsoner stort set 

overflødiggjort naturgassen som energikilde, 

skriver Thisted Dagblad. 

Men halmen har også delvist fortrængt den 

geotermiske varme, der kommer fra varmt 

vand i undergrunden via et forsøgsanlæg, 

som DONG Energy har etableret, og som 

har gjort Thisted kendt over hele landet. 

”Det er dog ikke udtryk for, at det varme 

vand fra undergrunden er på vej ud af billedet 

som energikilde for Thisted Varmeforsyning, 

men vi har bl.a. ønsket at få testet 

det nye halmanlæg ordentligt igennem”, 

siger fjernvarmeværkets driftschef, Søren 

Højmose Damgaard, til Thisted Dagblad. 

Den geotermiske varme stod for få år siden 

for ca. 15 procent af Thisted Varmeforsynings 

energi. I 2006-07 var denne andel 

reduceret til knap otte procent. 


B r a n c h e n y t 

Brint-tankstationer til Vestjylland 

11. juni 2008 åbner 6 brint tankstationer 

og et stort antal brændselscelle 

hybridkøretøjer sættes i drift i Holstebro, 

Ringkøbing, Hvide Sande og Skjern. 

Projektet, der går under navnet ”H2 HUB 

Vestjylland”, er det hidtil største projekt 

indenfor brint til transport i Danmark. 

Udgangspunktet er at anvende vedvarende 

energi som f.eks. vindenergi til 

produktion af den brint, der skal drive 

køretøjerne. Planlægningen blev påbegyndt 

allerede i 2005 og udviklingen 

af teknologien har været i gang siden 

starten af 2007. Projektet til 13 millioner 

kroner er et Offentligt Privat Samarbejde 

finansieret af mere end 20 forskellige offentlige 

og private aktører, bl.a. Energistyrelsen 

og Vestas Wind Systems A/S. 

Norsk brintbil med dansk teknologi 

Norske Think har taget hul på testkørslen 

med en ny version af sin elbil, der 

som den første i verden benytter brændselsceller 

til at forlænge rækkevidden. 

Herning-selskabet H2 Logic har leveret 

styringen af brændselscellen, som er fra 

canadiske Ballard. H2 Logic står sammen 

med Danfoss også bag omformeren, som 

får strømmen fra PEM-cellen på 14 kW 

til at lade elbilens batteri, som igen leverer 

energien til motoren. Ud over brændselscellen, 

som er lagt i bagagerummet 

på den lille, norske elbil, er der også 

blevet plads til en brinttank, der lagrer 

gassen under et tryk på 700 bar. Bilen 

har en rækkevidde på 240 km mellem 

hver tankning og opladsning, oplyser det 

norske forskningsråd Renergy. 

Kinesiske brintbusser fra Danmark? 

En højtstående delegation fra én af Kinas 

største virksomheder, Fosun Group og 

Shanghai High Tech, besøgte i april 

Danmark for at undersøge muligheden 

for at etablere en produktionslinie samt 

en forksnings- og udviklingsafdeling 

for hypermoderne brintbusser, oplyser 

dagbladet Børsen. 

Energiforbruget til transport er næsten 

udelukkende baseret på olie. Hvis 

transportsektoren skal bidrage til at løse 

klimaudfordringerne, er der behov for at 

udvikle nye og mere miljørigtige teknologier. 

Under OL i Beijing til august vil idrætsudøverne 

blive transporteret rundt i den 

olympiske by i brintbusserne. 


Ny version af Gaspro Store Anlæg 

En forbedret version af Gaspro 

SA (version 3.0) er frigivet 15. 

maj 2008. Gaspro SA er et beregningsværktøj 

udviklet til vurdering 

af energieffektivitet mv. 

for mellemstore og større kedelcentraler 

til opvarmningsformål 

(blokvarmecentraler). 

Der er foretaget en lang række 

forbedringer baseret på erfaringer 

fra anvendelse af programmet. 

Forbedringerne angår såvel 

selve programmet, installation/ 

anvendelse som vejledningen til 

programmet. Blandt de mere end 

50 forbedringer, ændringer og 

andet kan nævnes: 

• Programmet kan afvikles på 

WindowsVista® såvel som 

Windows XP®. 

• Kedeldatabasen kan nu valgfrit 

lægges frit på alle drev fra C: 

til K: Hermed øges fleksibiliteten 

(f.eks. ved lagring på stick), 

problemer undgås på computere, 

hvor et eller flere drev er 

spærret for adgang af administrator. 

• Bedre forklaring vedr. de oplistede 

kedeltyper. 

• Det er klarere specificeret, 

hvilke anlægskomponenter der 

regnes henholdsvis inden for 

eller uden for klimaskærm. 

• Isoleringstab fra rør, ventiler 

mv. er opdateret. Isoleringsstandard 

for alle komponenter 

kan nu med et klik rettes til 

”god”, hvis effekten heraf hurtigt 

ønskes afklaret. 

• Forbedret tekst på skærm og 

udskrift samt generelt opdateret 

vejledning. 

Trods de mange ændringer 

fremstår programmet helt genkendeligt 

for brugere af Version 

2. Programmet kan fortsat anvende 

hidtidige kedeldatabaseregistreringer 

(fra Version 2). 

Revisionen af Gaspro SA er finansieret 

af DONG Energy, HNG, 

Naturgas Midt-Nord og Københavns 

Energi. Ansatte hos HNG/ 

Naturgas Midt-Nord har velvilligt 

deltaget i arbejdet og hjulpet 

med test heraf. 

Gaspro SA version 3.0 kan 

bestilles hos Jette Due Gudmandsen, 

DGC, tlf. 2913 3804 eller 

JDG@dgc.dk. 

Danske forgasningsanlæg til Italien 

Babcock & Wilcox Vølund A/S 

har indgået en banebrydende 

aftale med Advanced Renewable 

Energy Ltd. om udvikling, 

opførelse og implementering af i 

første omgang op til 25 decentrale, 

miljøvenlige mini-kraftværker 

i Italien. Kraftværkerne er baseret 

på viden og miljøvenlige teknologier 

inden for Combined Cycle 

Gasification, som er udviklet 

og dokumenteret af den danske 

afdeling af Babcock & Wilcox 

Vølund A/S. Potentialet for den 

nye type kraftværker er vurderet 

til flere tusinde - heraf flere end 

200 anlæg i Europa. 

Samlet har aftalen en værdi på 

op til 300 millioner EURO i aftalens 

løbetid. Det første decentrale 

mini-kraftværk er planlagt til at 

blive taget i brug i første kvartal 

af 2010. Med aftalen bidrager 

Babcock & Wilcox Vølund til en 

markant forbedring af miljøet 

i Italien og til en langt mere effektiv 

produktion af miljøvenlig 

energi baseret på træflis. Aftalen 

kan meget vel markere starten 

på et industrieventyr for Babcock 

& Wilcox Vølund A/S, som 

kan måle sig med nogle få andre 

virksomheder i verden, som har 

specialiseret sig i miljøvenlig 

energiproduktion. 

Med de nye Combined Cycle 

Gasification teknologier, som 

reducerer spildvarmen markant, 

kan ejerne opnå en elektrisk effektivitet 

på ca. 45 %. Det betyder, 

at prisen på den miljøvenlige 

energi bliver 0,26 Euro pr. KWh. 

Det svarer i runde tal til 4 gange 

så høj en afregningspris for 

energi som i Danmark. 

Kraftværkerne er dimensioneret 

til at yde 4 MW elektricitet og 

5 MW varme. oplyser selskabet.

Jubilæum - På grund af helligdagen måtte Naturgas Midt-Nord udskyde 

fejringen af adm. direktør Peter Vadstrup Jensens 25 års jubilæum i 

selskabet til 9. maj, hvor et halvt hundrede gæster lagde vejen forbi for 

at sige tillykke. Her er det selskabets formand, borgmester Jens Grønlund 

Skanderborg, der takker for indsatsen med en gave. (Foto: Jens Utoft) 

Peter I. Hinstrup fylder 60 år 

Næsten sammenfaldende med 60 års 

dagen 11. juli er Peter I. Hinstrups 20 

års jubilæum som direktør for DGC 

- hvor Peter var 1. medarbejder. DGF 

har i mange år trukket på Peter som 

sekretær for bestyrelsen, hvor han 

har serviceret skiftende formænd og 

bestyrelser og været drivkraften for 

foreningens sekretariat og årsmøder. 

Peter Hinstrup har med fokus på 

den gasfaglige udvikling manøvreret 

DGC gennem energisektorens liberalisering 

og fastholdt DGCs position 

i gasbranchen. Bl.a. ved at sørge for, 

at både DGF og DGC er aktive og 

synlige i europæisk og international 

sammenhæng. Peter er således selv 

i betyrelsen for både Marcogaz og 

Ole Sundman fylder 60 år 

Stort set siden sin ansættelse i gasbranchen, 

først hos Weishaupt og 

siden midten af 80erne hos DONG, 

har Ole Sundman ydet en kæmpeindsats 

i DGF, bl. a. som leder af og 

underviser på en lang række kurser. 

Han regnes for en af de allerbedste 

danske eksperter mht. gasanvendelse 

på større kedelanlæg og til proces. 

Også i IGU har Ole Sundman markeret 

synspunkter indenfor industriel 

gasanvendelse og kraftvarme. 

Ikke mindst læsere af Gasteknik har 

gennem mere end 17 år nydt godt 

GERG, hvor han også 

har været formand. 

Derudover har Peter 

deltaget i planlægningen 

af adskillige 

IGRC konferencer. 

Også i IGU er Peter I. 

Hinstrup aktiv - ikke 

mindst i forbindelse med Verdensgaskonferencen 

i Danmark i 1997, 

hvor han var formand for konferencens 

tekniske komite. 

World Energy Council’s danske afdeling 

har også i mange år haft Peter 

som sekretær og DGC som sekretariat. 

I dette forår har han således 

været en nøglefigur bag et dansk bud 

på afholdelse af World Energy Conference 

i 2013. 

af hans aktive indsats 

som medlem af 

bladets redaktionsudvalg, 

heraf 10 år som 

formand. 

Selv om Ole Sundman 

i 2004 overdrog 

posten til yngre kræfter, 

bidrager han fortsat konstruktivt 

til bladets indhold og udvikling. 

Meget velfortjent blev hans indsats 

på DGFs årsmøde i 2004 påskønnet 

med tildelingen af Gasprisen. Yderligere 

hæder følger sikkert på 60 års 

dagen 30. august. 

N a v n e 

Jubilæum 

Ingeniør Anker Bjering Jensen, Løgstrup, 

kunne den 1. maj fejre 25 års jubilæum hos 

Naturgas Midt-Nord i Viborg. 

DGC fik nyt bestyrelsesmedlem 

På DGC’s ordinære generalforsamling 4. 

marts blev forsyningsdirektør Astrid Birnbaum, 

Københavns Energi, indvalgt som 

nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Erik Keis. 

Aktionærerne godkendte Årsrapport 2007 

med et mindre underskud på 0,2 mio. kr. 

DGC havde i 2007 omkring 150 igangværende 

projekter indenfor hovedindsatsområderne: 

effektiv energianvendelse, miljø og 

sikkerhed. Opgaverne omfattede typisk feltmålinger 

af energi- og miljøforhold, laboratorieafprøvning, 

udvikling af nye energi- og 

miljøtekniske løsninger, kortlægning og 

udarbejdelse af redegørelser, mærkning, 

inspektion og certificering, undervisning. 

Energinet.dk har udvidet direktionen 

Energinet.dk har ændret sin organisation, 

så den nu består af en gasdivision, en eldivision 

og en supportdivision. Samtidig har 

bestyrelsen udnævnt to nye direktionsmedlemmer 

- divisionsdirektørerne Torben Glar 

Nielsen og Poul Steen - som sammen med 

adm. direktør Peder Ø. Andreasen udgør 

Energinet.dk’s nye direktion. 

Torben Glar Nielsen (59 år) 

har siden november 2007 

været IT og QM direktør i 

Energinet.dk. Han er uddannet 

stærkstrømsingeniør og 

har tidligere været ansat i 

Nea Lindberg (FLS), SEAS og 

SEAS-NVE. 

Poul Steen (56 år) har siden marts 2006 

været økonomidirektør i 

Energinet.dk. Han er uddannet 

cand. oecon. og har bl.a. 

tidligere været ansat hos A.P. 

Møller, SAS Service Partner, 

J.M. Huber og Ferring Pharmaceuticals. 

Ny formand i Norsk Gassenter 

Erik Brinchmann, mangeårig direktør for 

Gasnor, er valgt som ny formand for bestyrelsen 

i Norsk Gassenter AS på selskabets 

generalforsamling 22. maj. Øvrige medlemmer 

er Jan Arvid Øvestad, Lyse Gass, 

Dag Halvorsen, Norske Rørleggerbedrifters 

Landsforbund (NRL), Gudrun Rollefsen, 

Barents Naturgass, Gunnar Backer jr, StatoilHydro 

og Stefan Mohlin, Nordic LNG. 


N y t f r a I G U 

Er LNG (flydende gas) da fremtiden? 

LNG udgør en stadig større andel af det stigende globale gasmarked, og 

flere store projekter er undervejs. 

Tilbage i 1979 fik det daværende 

DONG A/S en henvendelse fra 

det daværende Ruhrgas, om man 

var interesseret i at deltage i et 

LNG Terminal projekt i Canada 

på højde med Grønland. Jeg 

husker ikke at henvendelsen 

blev taget særlig alvorligt, her 

hvor vi var midt i at forberede 

gas transportveje gennem gode 

faste stålrør til lands og til vands, 

og der syntes ikke at være meget 

perspektiv i sådanne LNG planer. 

Det var dengang noget, der hørte 

Fjernøsten til; meget forståeligt 

for ikke mindst Japan og Korea, 

som i den grad havde behov for 

energi, herunder naturgas, som 

de stort set kun kunne få gennem 

LNG fra udlandet. 

Men gennem de senere årtier 

er naturgassens andel steget betragteligt 

og ressourcerne findes i 

stigende grad langt fra de markeder, 

hvor man tørster efter mere 

gas. Samtidig har udviklings- og 

forskningsarbejde bevirket, at 

flere forskellige dele af LNG-kæden 

blev meget billigere. 

LNG øger markedandel 

På konferencen LNG 13 i Seoul i 

2001 hørte man for første gang 

om mindre LNG-projekter, som 

kunne konkurrere med gastransmission 

i rør. 

Siden gik det stærkt. LNG-kurven 

har været stejlt opadgående 

og taget en stadig større andel af 

det samlede gasmarked. 

Gassens større bevægelighed 

gav også større konkurrence, og 


Af Peter K. Storm, 

fhv. generalsekretær i IGU 

med det stadig stigende energibehov, 

ikke mindst i Sydøstasien, 

men også i USA og Europa, er der 

enighed om, at vi står overfor en 

kraftig konkurrence mellem disse 

tre store forbrugsområder. 

For få år siden kom der pludselig 

et tilbageslag for LNG’s udvikling, 

i alt væsentligt på grund 

af de stigende råvarepriser og på 

grund af mangel på veluddannet 

arbejdskraft. 

Store projekter undervejs 

Det ser dog ikke ud til at det har 

standset LNG udviklingen. 

I USA diskuterer man ivrigt 

hvor man kan anlægge nye LNG 

terminaler og forbedre de eksisterende. 

Miljødiskussionen ser ud 

til at resultere i, at den mexicanske 

golf igen må holde for, og at 

nye terminaler placeres på den 

anden side af grænserne i Mexico 

og Canada. 

De store gas producenter, 

Gazprom og StatoilHydro er i 

fuld gang med LNG projekter til 

henholdsvis fund i Ishavet og 

Snehvide feltet vest for Norge. 

Og LNG terminaler i Europa 

er snart ikke mere begrænset til 

middelhavsområdet. Også i Nordeuropa 

er projekter skudt op. 

LNG-konferencer vokser 

Udviklingen afspejles også i sidste 

års store LNG 15 konference i 

Barcelona, som langt overgik sine 

forgængere med mere end 5.000 

deltagere i kongressen fra godt 

700 selskaber fra 72 lande, og en 

udstilling, som med mere end 

17.000 m 2 til 220 udstillere, var 

ca. 30% større end LNG 14’s udstilling 

tre år tidligere. Vi taler nu 

om konferencer på størrelse med 

Verdens Gas konferencerne. 

LNG X konferencerne er de 

eneste og største konferencer, 

organiseret af gasindustrien selv, 

og IGU er sammen med to andre 

organisationer hovedsponsor bag 

- og organisator af disse konferencer. 

Næste konference og udstilling 

er LNG 16, som er planlagt til at 

finde sted i april 2010 i Algiers 

næststørste by Oran ved Middelhavet. 

Det er noget af en udfordring, 

både på grund af sikkerhedsproblemer, 

og fordi man først nu 

skal til at bygge de nødvendige 

konference-, udstillings- og hotelfaciliteter. 

Da jeg er stærkt involveret i 

planlægningen af LNG 16, vil 

Gastekniks læsere sikkert høre 

meget mere herom senere. 

Der er næppe tvivl om, at LNG 

også fremover ikke mere er et 

lille supplement til det globale 

gasmarked, men tværtimod en 

væsentlig og stadig større del af 

dette marked. 

Med venlig hilsen 

Peter K. Storm

Bestyrelse 

Formand: 

Palle Geleff, 

DONG Energy 

Tlf.: 4517 3050 

pagel@dongenergy.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 


Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG I/S 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Peter Skak Iversen 

DONG Energy A/S 

Erik F. Hyldahl, 

Elster-Instromet A/S 

Andreas Bech Jensen, 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2016 9600 

Fax: 4516 1199 

hma@dgc.dk 

Kasserer 

Peter I. Hinstrup (fung.) 


Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, DGC, formand 

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 

Hanne Frederiksen, DGC 

John H. Mølgaard, DONG Energy 

Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi 

Brancheforening 

Nils Lygaard, Tekniq 

Ole Sundman, DONG Energy 

Søren H. Sørensen, HNG/MN 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.:2016 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

Tlf.: 2913 3804 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

DGFs Årsmøde 2008 

13.-14. november 

Hotel Nyborg Strand 

Dansk Gas Forening 

på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Nye medlemmer 

Karina Holmegaard 

Produktchef, DONG Energy 

Prins Valdemars Vej 51 

2820 Gentofte 

Alle runde fødselsdage for 

foreningens medlemmer 

bringes i Gasteknik, baseret 

på oplysninger i foreningens 

medlems kartotek. 

Redaktion og layout 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Mogens Fogh 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Tryk 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Oplag: Distribueret 1.925 

Distribution 

Post Danmark og CityMail 

Fødselsdage 

60 år 

05. juni 2008 

Erik Louis Clément 

Drosselvej 19, 2880 Solrød Strand 


Niels Peter Sparmer 

Dyssegårdsvej 112, 2860 Søborg 


Staffan Ivarsson 

Ulrikas Väg 4, SE-261 94 Landskrona 


Erik Leon Pedersen 

Petersmindevej 9, 

4684 Holme-Olstrup 


Henrik H. Vildgaard 

Gammelgaardsvej 29, 3520 Farum 

11. juli 2008 

Peter I. Hinstrup 

Alléen 6, 2850 Nærum 

16. juli 2008 

Jørgen Ivert Johansen 

Rækkeborgvej 4, Ll. Torup 

9620 Ålestrup 

04. august 2008 

Kristof Ciok 

Violens Kvarter 8, Niverød, 2990 Nivå 


Bjarne Damholt Buelund 

Ribe Fjernvarme AmbA 

Mosevej 100, 6760 Ribe 


Ole Sundman 

Lørenskogvej 29, 2610 Rødovre 

50 år 


Jakob Kjær 

Viggo Barfoeds Allé 21, 2750 Ballerup 


Stig Hjorth Andersson 

Lodager 36, 2620 Albertslund 

Udgives 6 gange årligt 

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 

1/11 og 15/12 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer i uge 37. 

Materiale til næste nr. til 

redaktionen senest mandag 

den 25. august 2008. 

ISSN 0106-4355 

Gasteknik nr. 3 • 2008 

31

Energioptimering 

Unikke løsninger og 24 timers service året rundt 

Energioptimering 

Med udgangspunkt i et omfattende registrerings- og beregningsarbejde af det eksisterende varme- og varmtvands- 

 

 

 

Max Weishaupt A/S 

 

 


Nr. 3 • juni 2008 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm 

 

Lundstrøm & Partners

Gasteknik nr. 3, juni 2008 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?