Gasteknik nr. 3, juni 2008 [PDF]

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 3 • 2008

Arkilleshælen i

dansk gasforsyning

Gas fra Norge og Rusland

betyder ændret gaskvalitet

Opdag CO-udslip – og undgå ulykker!

Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde

af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan

gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P

kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige

værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i.

Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger.

Tilbudspris 9.890 kr.

Normalpris 13.890 kr.

VIGTIGT

Ecom-CN P – røggasanalysator (stærkt nedsat)

ToxiRAE 3 – CO-alarm til markedets bedste pris

• Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid – øger din sikkerhed

• 3 alarmtyper: 95 dB lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator

• Stort letaflæseligt display, der kan justeres

• Intuitiv, brugervenlig grænseflade

• Logger op til 10 hændelser

• Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus

• T4-godkendt – kan anvendes ved temperaturer fra -20° til +60° C

• 0-500 ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning

• Kan konfigureres til at påminde om funktionstest/kalibrering

INTERESSERET?

Få mere information om vores måleinstrumenter og

gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på

telefon 70 10 15 40 eller ved at sende en e-mail til

maaleteknik@gastech.dk

• Dansksproget menusystem

• 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display

• Automatisk/manuel bypass af CO-celle

• Kan betjenes via funktionstaster

• H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO

• Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk

• Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt

• Hukommelse til 4.000 komplette målinger

• Hurtigladende Ni-MH-batterier

• CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt

• Røggassonde

• Kraftig pumpe med kort svartid

• Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens

• Mulighed for visning af data online via gratis software

• Diverse filtre, plastkuffert

Tilbudspris 1.249 kr.

Normal pris 1.749 kr.

Sindalsvej 8

DK-8240 Risskov

Telefon 70 10 15 40

www.gastech.dk

I n d h o l d

Gasteknik nr. 3

juni 2008 • 97. årgang

Gode gasdage

CO 2 -kvoteordning godt fra start

Dansk bud på WEC-Congress

Indtryk fra Gastekniske Dage

Total udnyttelse af energien

Anker fra supertanker tæt på at

smadre naturgasledning

Naturgasnettets anvendelighed

til transport af brint

Betaling for stikledninger

har medført lang leveringstid

EN-standarder for industrielle

gasinstallationer

Fra værk til museum

Steffen holder øje

med gasforsyningen

Større nøjagtighed i gasafregningen

til CO 2 -kvotekunder

Nye gasstrømme –

nye udfordringer

Energipolitikken er

blevet europæisk

Gaslager ved Ll. Torup

søges udvidet

Danske forgasningsanlæg

til Italien

Er LNG fremtiden?

Forsidefoto:

DONG Energy’s gasbehandlingsanlæg

i Nybro ved Varde. (Foto: Jens Utoft)

Gode gasdage

L e d e r

I skrivende stund er DGF’s gastekniske dage på Munkebjerg

Hotel ved Vejle netop vel overståede. Der var tale om et helt

nyt DGF-koncept.

I mange år har DGF afholdt separate ERFA-konferencer indenfor

kraftvarme, små og store gasfyrede anlæg, gasledninger og

gasmåling. Tiden var inde til en fornyelse, og det resulterede i

DGF’s ”gastekniske dage”, hvor ERFA-konferencerne var samlet

i ét fælles arrangement.

Det nye koncept var en succes. I løbet af de to dage på Munkebjerg

kom deltagerne hele vejen rundt om naturgassen (og

tilmed F-gas og biogas). Aktuelle spørgsmål som frit brændselsvalg,

klimapåvirkninger, gaskvalitet og gas i transport-sektoren

var bl.a. på programmet (se også reportage inde i bladet).

Der var gode indlæg, god stemning og livlig faglig debat - også

i pauserne.

Målgruppen var hele gasbranchen, og et hurtigt blik på deltagerlisten

med mere end 100 navne afslører, at arrangementet

har tiltrukket ingeniører, teknikere, vvs’ere og andre branchefolk

fra gasselskaber, andre energiforsyningsvirksomheder,

udstyrsleverandører, myndigheder, udviklingsvirksomheder,

rådgivere og industri - et bredt udsnit af DGF’s medlemsskare.

Mere end nogensinde er der behov for at effektivisere anvendelsen

af naturgas og dermed nedbringe miljøbelastningen

til et minimum. På DGF’s gasdage informeres om den seneste

viden på området, så den kan komme ud at arbejde og gøre en

forskel. Gasdagene skal på denne måde medvirke til at fastholde

naturgassen som det mest ”grønne” fossile brændsel.

Det bliver også temaet for den næste store DGF begivenhed,

nemlig årsmødet d. 13.-14. november - hvor vi også har et

spændende nyt koncept i støbeskeen. Skriv datoen ind i kalenderen

allerede nu.

Til slut vil jeg gerne takke alle, der har bidraget til gasdagene -

ikke mindst foredragholderne og de organisationer, der bakker

dem op i deres frivillige indsats for DGF.

For jer, der deltog i årets gasdage: jeg håber, vi ses igen til næste

år. For jer, der ikke kunne være med: prøv at deltage næste

år - jeg lover jer nogle rigtig gode gasdage.

Sponsorer for Gasteknik:

Af Palle Geleff,

formand for Dansk Gas Forening

Gasteknik nr. 3 • 2008

K o r t n y t

Olie og gas lunede hos Mærsk

A.P. Møller – Mærsk Gruppen opnåede i

1. kvartal 2008 et nettoresultat på godt

5,2 mia. kr. efter skat, en fremgang på

godt 3 mia. i forhold til samme periode

sidste år, primært som følge af øgede

indtægter fra olie- og gasaktiviteter.

Gruppens mængdemæssige andel af

olie- og gasproduktion var i perioden

ca. 20% over samme periode i 2007,

positivt påvirket af større andel af produktionen

i Qatar og negativt påvirket

af lavere produktion i Danmark og i

Storbritannien. Produktionen fra Janice

feltet i Storbritannien er fortsat lukket,

men ventes i drift i løbet af 2. kvartal.

Den gennemsnitlige oliepris (Brent) for

perioden blev med USD 97 pr. tønde

67% over samme periode 2007, oplyser

selskabet.

DONG-fremgang på 3%

DONG Energy øgede i 1. kvartal 2008

sin indtjening med 3% til 3.186 mio.

kr. mod 3.102 mio. kr. i 1. kvartal 2007,

oplyser selskabet i en kvartalsmeddelelse.

Indtjeningen fra olie- og gasaktiviteter

steg fra 473 til 1262 mio. kr.

som følge af øget produktion og højere

gaspriser, hvorimod indtjeningen fra elproduktion

blev mere end halveret fra

1750 til 803 mio. kr. som følge af lavere

produktion og priser. Omsætningen

blev godt 15. mia. kroner, Efter skat

blev overskuddet 1.252 mio. kr. – et

fald på 3 mio. i forhold til 2007.

Statoils indtjening kører som smurt

Den norske oliekæmpe, StatoilHydro,

overraskede positivt i første kvartal

målt på driftsresultatet. Et overskud på

driften på 51,44 mia. norske kr. oversteg

analytikernes forventningerne med

cirka 800 mio. NOK, ifølge SME Direkt.

Omsætningen løb op i 159,2 mia. NOK

mod ventet 157,4 mia. NOK.

Nyt Mærsk-fund i Nordsøen

Mærsk Olie og Gas har fundet såkaldte

kulbrinter i en boring i Bo-feltet, der

blev indledt 22. marts. Nu skal det vurderes,

om der er nok reserver til, at en

egentlig produktion er rentabel, oplyser

selskabets direktør Anders Würtzen.

Feltet ”Bo” er en del af den historiske

Eneretsbevilling, der i mere end 40 år

har været A.P. Møller-Mærsks vigtigste

indtægtskilde på olie- og gasområdet.

4 Gasteknik nr. 3 • 2008

CO 2 -kvoteordning godt fra start

30. april var sidste frist for

kvoteomfattede virksomheders

returnering af CO 2 -kvoter for

2007. Alle danske virksomheder

har fået godkendt deres udledning

for året og returneret kvoter

inden fristen. Der er derfor ingen

danske virksomheder, der bliver

pålagt at betale afgift i år.

Alle kvoter for første periode er

dermed annulleret, og det sætter

punktum for den første periode

under EU’s kvoteordning. Den

anden mere forpligtende periode

2008-12 startede 1. januar 2008.

Sammenfattende er den danske

administration af EU’s CO 2 -kvoteordning

kommet fint fra start,

oplyser Energistyrelsen.

EU’s CO 2 -kvoteordning skal

bidrage væsentligt til EU’s CO 2 -

reduktionsforpligtelse under den

internationale Kyoto-protokol.

De kvote-belagte virksomheders

samlede CO 2 -udledning var

i 2007 på 29,4 mio. ton CO 2 . Til

sammenligning blev der i 2005

og 2006 udledt henholdsvis 26,2

og 34,5 mio. ton CO 2 . I alt er den

samlede kvoteomfattede CO 2 -

udledning i perioden 2005-07 på

90,0 mio. ton CO 2 . Det er mindre

end de samlede tildelte gratis

CO 2 -kvoter på 93,9 mio. tons.

Kvoter reduceres 23%

I anden periode er antallet af

kvoter til virksomhederne reduceret.

Her er den gennemsnitlige

årlige tildeling af gratis kvoter

under 24 mio. ton CO 2 , hvilket

er reduktion på 23%.

CO 2 -udledning og kvotetildeling

for de forskellige sektorer

fremgår af nedenstående figur.

Små værker bevarer treleds-tarif

Skatteminister Kristian Jensen

(V) har bøjet sig for oppositionens

krav om at de små kraftvarmeværker

bevarer den såkaldte

treledstarif, der sikrer dem en

minimumspris for el-produktion.

Tariffen omfatter decentrale

kraftvarmeværker på under 5

MW og giver en fast afregningspris

for elproduktionen, alt efter

om der er tale om produktion

under spidsbelast, højlast eller

lavlast. Dermed er værkerne ikke

underlagt de samme markedsvilkår

som de større værker.

Skatteministeren hævdede ellers,

at der i energiaftalen var en

klar aftale om at fjerne tariffen

og at det ville spare miljøet for

150.000 tons CO 2 .

Det afviste SF’s energiordfører

Anne Grethe Holmsgaard (SF).

Hun frygtede, at en afskaffelse

af tariffen ville betyde døden for

de små kraftværker, fordi de ikke

kan klare sig på markedsvilkår.

Dansk bud på WEC-Congress

Med WEC-Danmark og Wonderful

Copenhagen i spidsen

byder Danmark på at være værtsland

for ”World Energy Congress

2013”. WEC-Danmarks sekretariatsfunktion

varetages af DGC.

Garanterne bag det danske tilbud

på at afholde Verdensenergikongressen

i 2013 i København

underskrev d. 9. april 2008 garantaftalen

ved en ceremoni hos

hovedgaranten DONG Energy

i København. Garanterne forpligter

sig til sammen at danne

selskabet Copenhagen2013, som

skal etablere den nødvendige

organisation og økonomi til gennemførelse

af en Verdensenergikongres

i København i 2013.

De seks garanter er:

* DONG Energy

* Dansk Energi

* Dansk Industri

* HNG/Naturgas Midt-Nord

* Energinet.dk

* Vindmølleindustrien

Det danske bud har været

under forberedelse i lang tid

hos WEC-Danmark i tæt samarbejde

med Wonderful Copenhagen.

Initiativet støttes udover

garanterne af en lang række

myndigheder, organisationer og

selskaber i Danmark og i de skandinaviske

lande med den danske

regering i spidsen.

Det foreløbige slogan for kongressen

er ”Intelligent Energy for

All” som hænger godt sammen

med WEC’s tre ”A-er”: Energy

Accessibility, Availability og Acceptability.

I løbet af kort tid åbnes en bid

site www.copenhagen2013.dk,

hvor man vil kunne læse meget

mere om det danske bid, oplyser

WECs danske sekretariatschef

Peter I. Hinstrup.

Midt-Nords gæld nedbragt 190 mio.

2007 var et godt år for Naturgas

Midt-Nords økonomi, fremgik

det af selskabets repræsentantskabsmøde

25. april. Gælden

blev i 2007 nedbragt med 190

mio. kr. og det betyder, at selskabet

fortsat har kursen rettet mod

2014 som året, hvor gælden vil

være ude af verden.

Den gode økonomiske udvikling

skyldes ikke mindst, at

Midt-Nords salgsselskab, som ejes

sammen med Hovedstadsregionens

Naturgas (HNG), i høj grad

har formået at udnytte mulighe-

derne på det frie gasmarked, og

på én gang har kunnet tilbyde

gasforbrugerne attraktive priser

og samtidig opnå et stort overskud

på 81 mio. kr.

Både Midt-Nords og HNG´s bestyrelser

ser det som en fordel at

fortsætte samarbejdet mellem de

to selskaber – også efter den fælles

gæld er afviklet. En fusion er

en nærliggende mulighed, og det

er Midt-Nords bestyrelses hensigt

at nå frem til en afklaring af det

fremtidige samarbejde med HNG

inden udgangen af 2009.

Dansk klimateknologi øger eksport

Eksporten af dansk energiteknologi

har nu rundet 50 mia. kr.

Fra 2006 til 2007 er eksporten

steget med 8% - 4 gange så meget

som vareeksporten generelt er

steget. Siden 1998 er eksporten af

energiteknologi tredoblet.

Disse tal er foreløbige resultater

fra den løbende statistik over

udviklingen i energierhvervene,

som udarbejdes i samarbejde

mellem Energistyrelsen og Energi

Industrien på grundlag af data fra

Danmarks Statistik og Eurostat.

En række danske energivirksomheder

bidrager til at skabe

indtjening til Danmark, når de

lægger deres produktion direkte

på de udenlandske markeder. Det

understreger, at de danske energiteknologi-virksomheder

mestrer

at håndtere globaliseringens

udfordringer, anfører Energistyrelsen

i en pressemeddelelse.

Kh oe rat d enry t

Mere gas og olie fra Nordsøen

Produktionen af gas fra Dansk Undergrunds

Consortiums felter i Nordsøen

blev i april på 750 mio. kubikmeter

mod 780 mio. kubikmeter i marts

og 500 mio. kubikmeter i april 2007,

oplyser Mærsk Olie og Gas på sin hjemmeside.

Olieproduktionen steg en anelse i april

til 257.100 tdr. om dagen fra 248.800

tdr. om dagen i marts. I april sidste år

var produktionen af olie og kondensat

dog 278.400 tdr. om dagen.

Mærsk har en andel på 39% af produktionen

fra DUC, mens Shell sidder på

46%, og Chevron har de sidste 15%.

DGC skal teste brændselscelle-units

Dansk Gasteknisk Center er en af de

få Notified Bodies i Europa, som kan

teste og CE-godkende kraftvarmeunits

baseret på brændselsceller.

Den første testopgave er i hus, og

DGC’s laboratorium er ved at ruste sig

til at sikkerhedsafprøve anlæggene i

henhold til EU’s Gasapparatdirektiv.

Som et del af projektet ”Dansk Mikrokraftvarme”

skal en række lignende

danske brændselscellebaserede kraftvarmeanlæg

testes i nærmeste fremtid.

Enhederne skal godkendes, inden de

kan sættes i egentlig drift i en række

prøveinstallationer. Det er første gang i

Danmark, at sådanne enheder CE-godkendes,

oplyser DGC.

Danmarks største energispareaftale

Kommunekemi A/S i Nyborg og Energiservice

Fyn A/S indgået en aftale om

realisering af energibesparelser på Kommunekemis

anlæg i Nyborg. Aftalen

indebærer at Kommunekemi reducerer

forbruget af støttebrændsel med ca.

60.000 MWh/år, svarende til det årlige

varmeforbrug i 3.300, og er dermed

den hidtil største energispareaftale i

Danmark. Energiservice Fyn er ejet af

Fjernvarme Fyn A/S, Odense Energi

A/S, Nyborg Forsyning & Service A/S,

Naturgas Fyn A/S, Faaborg Forsyningsvirksomheder

A/S og Midtfyns Elforsyning

A.m.b.A.,

Projektet omfatter etablering af et nyt

modtage-, neddelings- og indfyringsanlæg

i forbindelse med Kommunekemis

eksisterende forbrændingsovne. De

nye anlæg forbedrer effektiviteten til at

forbrænde det faste farlige affald.

Gasteknik nr. nr. 3 • 3 2008 • 2008 5 5

G a s t e k n i s k e D a g e

Indtryk fra Gastekniske Dage i Vejle

130 deltagere blev præsenteret for 27 specialiserede indlæg, tilrettelagt af

Dansk Gas Forenings kursusudvalg.

Dansk Gas Forenings formand

Palle Geleff bød i strålende forårsvejr

velkommen til de Gastekniske

Dage 13.-14. maj på Hotel

Munkebjerg ved Vejle, som havde

samlet ca. 130 deltagere og foredragsholdere.

Palle Geleff lagde i sin indledning

vægt på den fornyelse, som

branchen har været gennem de

seneste år – og som kræver nye

initiativer fra DGF. Der synes at

være behov for bredere møder

end tidligere og nye muligheder

for networking.

Gasdagenes program var derfor

organiseret i tre parallelle sessioner

med god tid til pauser og skift

mellem indlæg. Arrangementsformen

er et forsøg på at matche

ønskerne om fornyelse, og indtrykket

er også, at dette langt hen

af vejen er lykkedes.

Om dagene fremover skal være

endnu bredere i emnevalg og evt.

omfatte andre energiarter, vil indgå

i kursusudvalgets og bestyrelsens

evaluering af arrangementet.

Liberaliseringen langt fremme

Indledningsvis gav Torben Brabo,

Energinet.dk en samlet status for

gasbranchen med fokus på liberalisering

og forsyningssituation:

Danmark er helt godt med mht.

liberaliseringen, mens konkurrencesituationen

lader noget tilbage

at ønske.

Nye tiltag som gasbørs, online

kundeportal og korte kontrakter

er løbet i gang, og der er pt. 22

registrerede gasgrossister, hvoraf

15 er aktive på markedet.

6 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Jan K. Jensen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Selvom en del kunder skifter,

så satte Torben Brabo spørgsmålstegn

ved kendskabet til denne

mulighed, idet der lige nu er temmelige

store besparelser at hente

for privatkunder ved leverandørskift.

Udfordringer er der også - både

i form af vigende gasproduktion

i Nordsøen og vigende gassalg i

Danmark.

På længere sigt skal vi forberede

os på mere vedvarende energi

og andre forsyningsveje – og der

er pt. mange nye infrastrukturprojekter

undervejs, som skal

Ayten Yilmaz fremlægger resultaterne

fra sit igangværende PhD

projekt om dannelse af ultrafine

partikler ved gasforbrænding

sikre fremtidens naturgasforsyning.

27 indlæg

Herefter fordelte deltagerne sig på

de 27 specialiserede indlæg om

F-gas, biogas, ulykker, gaskvalitet,

gasmålig, kraftvarme, miljø, lovgivning,

gasbusser……kort sagt,

noget for enhver.

Alle indlæg kan ses på DGF

hjemmeside www.gasteknik.dk,

og en del indlæg bringes også

som artikler i denne og efterfølgende

udgaver af Gasteknik.

Partiker fra gasforbrænding

På Gastekniske Dage fremlagde

Ayten Yilmaz resultater fra sit

igangværende PhD projekt om

dannelse af ultrafine partikler ved

gasforbrænding. Projektet udføres

på Institut for Kemiteknik, DTU.

Pga. af den sundhedsskadelige

effekt har partikelforurening fået

større opmærksomhed de senere

år, men der er kun lidt tilgængelig

viden om partikler fra gasforbrænding.

Ayten Yilmas laver forsøg med

forbrænding af forskellige gassammensætninger,

herunder naturgas

uden odorant, idet noget

tyder på, at svovlforbindelser har

betydning for partikeldannelsen.

Ultrafine partikler er typisk

fra 5-100 nm (10 -9 m), og selve

målingen af disse partikler er en

stor udfordring mht. apparatur

og forsøgsopstilling.

VI PRODUCERER ENERGI

- EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT

Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende,

at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for

miljøet. Især CO som belaster det globale klima.

Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen

tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt.

Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind

bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på

altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige

af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores

investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende

år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks.

vindmøllerne.

Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er

stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet

mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet

på at reducere kraftværkernes CO -udslip yderligere bl.a. ved

at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler

som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre.

Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan

rense kraftværkernes røg for CO . Den udskilte CO kan lagres i

2 2

DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning

er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede

produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

www.dongenergy.com

undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge

olieudvindingen.

Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet

baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte

største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende

energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter

inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft.

Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations

bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget.

Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at

producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver

god adgang til el og varme.

Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en

million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver

større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for

miljøet.

Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion.

Læs mere på dongenergy.com

K r a f t v a r m e

Total udnyttelse af energien

Ny varmepumpe på kraftvarmeværket i Bjerringbro udnytter varmen i røggassen

og øger dermed værkets varmeeffekt uden merforbrug af naturgas.

Teknikken kan også anvendes til at producere fjernkøling.

I starten af år 2006 blev Hollesen

Energy A/S kontaktet af COWI

A/S og Bjerringbro Varmeværk,

om vi kunne hjælpe til med et

projekt til røggaskøling på deres

gasmotoranlæg.

Ganske traditionelt er disse

gasmotoranlæg forsynet med en

højtemperatur- og lavtemperatur

varmeveksler, som tilsammen

køler røggassen fra ca. 428 °C til

ca. 63 °C.

Det koldeste medie, der således

var til rådighed, var returvandet

fra byen. Så det var åbenlyst, at

der måtte tænkes i andre baner,

dvs. kølemaskiner.

Efter at have været omkring

eldrevne kompressorer og hedtoliemaskiner,

fandt vi i stedet

sammen med firmaet SEG frem

til en røggasfyret absorptionsvarmepumpe

fra Thermax i Indien.

Vi kunne her få en maskine,

som ved hjælp af den varme røggas

fra gasmotoranlægget kunne

producere koldt vand på ca. 21

°C. Det kolde vand kunne vi således

bruge i en ekstra LT-veksler til

at køle røggassen yderlige.

8 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Bjarne Christensen,

Hollensen Energy A/S

Hvad har vi gjort?

Vi har installeret en absorptionsvarmepumpe

og en ekstra LTveksler

på den ene af Bjerringbro

Kraftvarmeværks fire gasmotorer.

Varmepumpens generatordel er

indskudt imellem lyddæmper og

den eksisterende HT-veksler.

Varmepumpens kolde vand

bruges til at køle røggasserne

i den ekstra LT-veksler, som er

indskudt umiddelbar inden

skorstenen. Det varme vand, der

produceres i varmepumpens absorber

og kondenser, er tilsluttet

fjernvarmekredsen.

Anlægget stod færdigt i sensommeren

2007 og har inkl. bygninger

og maskiner kostet knapt

6 mio. kroner.

Værket forventer en tilbagebetalingstid

på 14.000 driftstimer,

svarende til 2 - 2 l/2 års drift.

Hvad har vi opnået?

Uden at der anvendes ekstra

naturgas har Bjerringbro nu en

ekstra varmeeffekt på 900 kW til

rådighed.

Før Nu

Røggastemperatur i skorsten 63 °C 27 °C

Virkningsgrad el 42,1 % 42,1%

Virkningsgrad varme 48,4 % 60,1 %

Samlet virkningsgrad 90,5 % 102,2%

Varmeydelse 3,7 MW 4,6 MW

Motoranlæggets varmevirkningsgrad

var før ombygningen

48,4% og er nu med den ekstra

ydelse på 0,9 MW øget til 60,1%,

mens el-virkningsgraden er uændret

42,1%.

Anlæggets totalvirkningsgrad

er således steget fra 90,5% til

102,2%. Der er med andre ord

opnået en effektforøgelse fra 3,7

MW til 4,6 MW, uden at dette

medfører merforbrug af naturgas.

Dog skal den kondenserede

vanddamp fra røggassen udledes

som spildevand, hvilket medfører

en udledningsafgift samt udgifter

til neutralisering.

Marginalprisen på den pågældende

motor er faldet med 100

kr. i forhold til før.

Hvad bringer fremtiden?

Blandt Bjerringbros Varmeværks

overvejelser er installation af

yderligere en varmepumpe, men

det afhænger i høj grad det fremtidige

varmebehov og af de timetal,

motorerne forventes at få.

En anden anvendelsesmulighed

for absorptionskøleanlæg på

kraftvarmeværker er produktion

af fjernkøling.

Varmepumpen kan leveres i

en udgave, som kan levere 6 °C

koldt vand.

Sådan virker en

absorptionsvarmepumpe

Absorptionsvarmepumpen

fungerer ved, at den varme

udstødningsgas ledes igennem

maskinens generatordel, der indeholder

en blanding af vand og

Bjerringbro Varmeværk har investeret

knapt 6 mio. kroner i det

nye anlæg, der forventes tilbagebetalt

i løbet af 14.000 driftstimer.

Lithiumbromid (LiBr) ca. 58% .

I generatordelen tilføres så meget

varme fra udstødningsgassen,

at opløsningen koger og vandet

drives ud som vanddamp. Den

koncentrerede LiBr-opløsning (ca.

62%) løber tilbage til maskinens

absorberdel via en modstrømsvarmeveksler.

Vanddampen fra generatoren

fortættes (kondenseres) i en kondensator

og løber via en varmeveksler,

som afkøler det 80 grader

varme kondensat med returvandet

fra fjernvarmen, tilbage til

fordamperen.

Fra fordamperen pumpes

vandet via dyser udover fordamperens

rør. Herved fordamper

vandet under optagelse af den

nødvendige fordampningsvarme

fra fordamperrørene, da der i

fordamperen hersker et tryk, som

svarer til den ønskede fordampningstemperatur.

Det fordampede vand (den

fordampede vanddamp) passerer

en kolonne absorberrør, som får

vanddampen til at kondensere

igen og fordampningsvarmen

afleveres som kondenseringsvarme.

Kondensatet/vandet opsuges

herefter af den kraftige LiBropløsning

fra generatoren, som

er løbet til absorberen, og den nu

fortyndede LiBr-opløsning på ca.

58% pumpes tilbage til generatoren

og processens kredsløb er

sluttet.

Det, som udnyttes til fjernvarme

er, at det kolde vand i

fordamperkredsen kondenserer

en stor del af vanddampen i motorens

røggas i en dertil indrettet

varmeveksler.

Røggassen afkøles samtidigt

til cirka 27 grader celsius og

den varme, som herved optages

i fordamperkredsen, frigives i

K r a f t v a r m e

absorptionskølemaskinen via

absorberen og en række interne

varmevekslere, som bl.a. også

genanvender kondenseringsvarmen

fra vandet i kredsløbet.

Vil du vide mere?

Denne artikel gengiver indholdet

af et indlæg, som Bjarne Christensen

holdt på DGFs Gastekniske

Dage på Hotel Munkebo i

Vejle 13.-14. maj 2008

For yderligere oplysninger er

du velkommen til at kontakte:

Charles W. Hansen, Bjerringbro

Varmeværk Amba, info@

bjerringbro-varme.dk

Bjarne Christensen, Hollensen

Energy A/S, bch@hollensen.dk

Niels Otto Clausen, COWI A/S,

ncl@cowi.dk.

Gasteknik nr. 3 • 2008 9

G a s t r a n s m i s s i o n

Anker fra supertanker tæt på at smadre

naturgasledning i Storebælt

Overvågningen fungerede, men undersøgelser viste, at ankeret havde

krydset gasledningen i en anslået afstand på 30-50 cm.

31. januar blev Energinet.dk kontaktet

af DONG Energy om, at

en olietanker drev med sit anker

henover den sydlige naturgasledning

i Storebælt.

DONG Energy varetager

beredskabet for Energinet.dk på

de marine ledninger og havde

i denne egenskab modtaget en

melding fra Marine Assistance

Service (MAS) og Vessel Trafic

Service (VTS), som havde observeret

og været i kontakt med den

drivende olietanker.

Dagen forinden var olietankeren

Argenta blevet lagt for anker

af en lods. Ankerpladsen ligger

i den vestlige del af Storebælt

mellem Vestbroen og naturgasledningerne.

Ankringspladsen er

markeret på de officielle søkort.

Den 31. januar er der kuling-

og stormvarsel over landet.

Vindretningen er syd og der er fra

ankerpladsen ca. 2-3 sømil op til

den sydlige ledning.

26 sekundmeter

Kl. 16.30 opdager VTS, at Argenta

driver for sit anker. Argenta

kontaktes og svarer, at de er klar

10 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Steen Hoffmann

Energinet.dk

Gastransmission, Teknik

over forholdet og at maskinerne

nu kører. Vindstyrken er på dette

tidspunkt 26 m/s.

VTS informerer MAS (del af

SOK) og man bliver enige om, at

Argenta ikke må trække ankeret

op, da hun ligger hen over røret.

Argenta får besked på at slække

mere ankerkæde af. Hendes afdrift

fortsætter imidlertid og hun

får besked på at smide ankeret.

Det lader sig dog ikke gøre.

Tankeren driver videre hen

over røret og ankeret passerer

ligeledes røret. Der er umiddelbart

ikke noget, der tyder på, at

Argenta har haft fat i røret, da

skibets drift fortsætter.

Frygt for beskadigelse

Imidlertid fremsender VTS en udskrift

fra AIS-radaren, der viser, at

Argenta har svajet lidt ud i en position,

hvor ankeret befinder sig

ved røret. AIS er et forholdsvist

nyt system, hvor man direkte på

radaren kan se et skibs retning,

fart, navn, dimensioner, bestemmelsessted

m.v.

Da Argenta’s anker har passeret

den sydlige ledning og er på

Olietankeren Agenta er et skib på 320.000 T, længde 333m, bredde 61m,

dybgang 21m (fuldlast), 11,3m i ballast.

vej til den nordlige ledning, får

Argenta lov til at bjærge ankeret.

Tankeren sejler herefter retur til

ankerpladsen.

Inspektion af røret

I samråd med DONG Energy

beslutter Energinet.dk at sende

en gaugingpig igennem røret.

Energinet.dk’s teknikere går straks

i gang.

En gaugingpig er et værktøj,

en såkaldt ”gris”, der indsættes i

rørets ene ende og kører til den

anden ende ved hjælp af gasflowet.

Den har en aluminiumsplade

lidt mindre end rørets diameter.

Herved kan Energinet.dk se om

røret skulle have større deformationer

i form af buler.

Gaugingpiggen kommer uskadt

igennem røret. Da aluminiumspladen

er lidt mindre en rørdiameteren,

kan det stadig ikke

helt udelukkes, at der kan være

mindre skader. Derfor kontaktes

JD Contractor, som er et større

dansk dykkerfirma. JD skal lokalisere

og inspicere røret udvendigt.

Ankeret har ikke krydset røret

samme sted som skibet. På grund

af strøm og vind er der forskel

på passagestederne. Ankerfugen

bliver lokaliseret med sonar og

kan følges nordpå indtil nogle

hundrede meter før det nordlige

rør. Ankeret har ikke passeret den

nordlige rørledning.

Ubemandet dykkerfartøj

Inspektionen foregår i første

omgang med en ROV, et ubeman-

ROV’en på dækket af Cable One.

det dykkerfartøj, forsynet med

kamera. ROV’en kan klare op til

1 knob strøm og kan opereres i

op til 1 m høje bølger. Inspektionen

må derfor udskydes i op til

en uge, da det i de følgende dage

stadig blæser meget.

ROV’en kan dog ikke ”se” ret

meget, da der stadig er meget

slam og sand i vandet. Sigtbarheden

er for ringe til at kunne

danne sig et overblik. Ankerfugen

kan dog ses, men ikke røret. Det

konstateres endvidere, at der ikke

er lækager at spore.

En dykker sendes på bunden.

Han kan ikke se ret meget mere

end ROV’en, men han kan lokalisere

røret under ankerfugen.

Ved at spule røret fri, kan han

Gaugingpiggen efter passage i rørledningen.

konstatere, at der ikke er sket skader

på hverken betoncoating eller

stålrør. Rørledningen kan fortsat

operere på fuldt design tryk.

Ankeret havde krydset gasledningen

i en anslået afstand på

30-50 cm.

Vejret en vigtig faktor

Det konkluderes, at Argentas

udsvajning kan have skyldtes det

faktum, at rørledningen ligger i

et tracé, som ikke er helt opfyldt.

Ankeret kan derfor have haft fat i

den ene side i tracéet.

Hændelsen viste, at vejret er

G a s t r a n s m i s s i o n

en meget vigtig faktor, når man

taler om, hvor hurtigt man kan

inspicere og eventuelt reparere en

marineledning, selv i vore relativt

beskyttede indre farvande.

Overvågningen i Storebælt viste

sig at fungere godt, men viste

også, at en god overvågning ikke

vil kunne forhindre skader på

røret, hvis uheldet virkelig er ude.

Fremtidssikret

INDUSTRI-

VARME

der dur!

LUFTVARME

STRÅLEVARME

CELSIUS

360

INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

- på gas

eller vand

www.hfas.dk

HEWI

TELTHALLER

STÅLHALLER

STILLADSER

LIFTUDLEJNING

Gasteknik nr. 3 • 2008 11

G a s t r a n s p o r t

Naturgasnettets anvendelighed til brinttransport

Foreløbige undersøgelser tyder ikke på problemer med ren brint i hverken

25 år gamle plastrør eller stålrørsledninger.

DGC har gennem en årrække

undersøgt mulighederne for

anvendelse af naturgasnettet til

brinttransport, startende med et

litteraturstudie i slutningen af

90erne og praktiske test, der startede

i 2002. Nærværende projekt

er fase II af dette projekt.

Fase I blev omtalt i Gasteknik

3/2004. I fase I projektet blev

opnået positive resultater mht.

19 bar ståldistributionsrør og

lovende resultater mht. 4 bar

plastdistributionsrør.

Det blev konkluderet, at der

især for plastrørene var behov for

uddybende undersøgelser ligesom

højtryksgastransmissionsnettet

skulle undersøges nærmere.

Fase II

Fase II af projektet er opdelt i to

dele:

a) Test af polymer gasdistributionsrør

b) Test af højtryksståltransmissionsrør.

Fase II projektet forgår i samarbejde

med HNG, Borealis og

Force.

DGC står for projektledelse og

forsøgsdrift mv., Borealis står for

analyser af plastrør og Force tilfører

projektet materialeteknologisk

ekspertise omkring stålrørstesten.

Forsøgene pågår som i fase I

lige udenfor DGC’s domicil.

Det har vist sig praktisk at gennemføre

forsøgene i fri luft, da

12 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Henrik Iskov,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Nedlægning

af plast testrør.

lækager fra brintsystemer er mere

reglen end undtagelsen.

Pt. haves 5 mindre lækager fra

fx sikkerhedsventiler.

Del a: Polymer gasdistributionsrørs

egnethed til brinttransport

Del a blev idriftsat i juni 2006 og

forløber planmæssigt.

I modsætning til fase I har vi

denne gang valgt at koble alle

testrør sammen og periodisk

cirkulere brint i systemet. Testrørene

består dels af restrørstykker

fra fase I forsøget og supplerende

nye og gamle testrør.

I sensommeren 2007 blev der

i samarbejde med HNG udtaget

rørstykker af samtlige nedgravede

testrør. Systemet blev atter samlet,

testet og idriftsat. De udtagne

prøver analyseres herefter hos

Borealis.

I skrivende stund haves ikke

den endelige rapport fra de meget

omfattende og langvarige analy-

ser, men de foreløbige vurderinger

peger ikke på nævneværdige

former for degradering af rørene

efter 1-2 års kontinuerlig eksponering

med ren brint.

Del b: Det danske højtryksståltransmissionsnets

egnethed til

brinttransport

I modsætning til de oprindelige

ideer, baseret på statiske tests,

har forsøgene nu fokus på test af

ståltransmissionsledninger ved

dynamiske belastninger, idet en

indledende gennemgang af faglitteraturen

viste, at det afgjort var

den dynamiske belastning, der

var mest kritisk ved de aktuelle

stålkvaliteter i det danske transmissionsnet.

Da det danske ståltransmissionsnet

udsættes for daglige

trykvariationer på op til 15-20

bar, var der her basis for nærmere

undersøgelser med brint.

Forsøgene baserer sig på cirka

25 år gamle rørstykker fra det

danske gastransmissionsnet med

en diameter på cirka 0,5 meter.

Selektionen til forsøget er sket

ved gennemgang af de originale

svejserapporter for rørene.

Ved design af forsøgsemnet og

testopstilling er der taget meget

vidtgående hensyn til sikkerheden,

således at det helt er undgået,

at testopstillingen kan eksplodere,

selv ved pludseligt opståede

defekter på testemnet.

Designet kom på plads over

sommeren 2007, og tre testemner

blev fremstillet i henhold til

udarbejdede tegninger.

Testopstilling for

dynamisk test af stålrør.

Rundsømmen på det første

test emne er blevet undersøgt med

ultralyd inden teststart, således

at eventuelle fejlindikationer og

placering kendes.

Testen skal i første omgang

gennemføre 40 års trykvariationer.

Dette svarer til cirka 15000

trykvariationer. Materialeforskning

har vist, at man heldigvis

kan øge trykvariationshastigheden

ganske meget og stadig

fastholde samme belastning på

rørene. I forsøget køres med en

cyklustid på cirka 10 minutter.

Ståltesten er igangsat primo

januar 2008 og pt. er gennemført

cirka 11000 lastcykler. Indtil

videre uden problemer med

testrøret.

Det videre forløb

Den dynamiske test af højtryksgastransmissionsrør

påregnes at

forløbe gennem 2008 og 2009.

Testen skal simulere de værste dynamiske

belastninger i gastransmissionsnettet

over mindst 40

års drift. 40 år regnes for at være

minimum teknisk levetid.

Studie- og rejselegat

Legatuddeling fra Dansk Gas Forening

Dansk Gas Forenings studie- og

rejselegatfond er under afvikling,

og i denne forbindelse uddeles der

de næste tre år 3 store legatportioner

på hver ca. 55.000 kr.

Hvem kan søge?

Legatet uddeles primært til erhvervsaktive og

yngre medarbejdere indenfor branchen, som er

medlemmer af foreningen.

I henhold til legatets fundats kan legatet primært

søges af personer der er medlemmer af Dansk Gas

Forening, men udenfor foreningen stående personer

kan efter godkendelse fra foreningens bestyrelse

komme i betragtning.

Hvad kan der søges om?

Legat til studier, uddannelse og forskning, eventuelt

i forbindelse med et muligt længere ophold

eller rejser i udlandet.

G a s t r a n s p o r t

Som nævnt gennemføres testen

med rør, der allerede er cirka

25 år gamle.

Polymertesten forventes at

fortsætte planmæssigt med

endnu 2 års prøveudtagnings- og

analyserunder.

Referencer

• Artikel i Gasteknik 3/2004

• DGC har præsenteret projektet

sammen med fase 1 projektet

på Verdensgaskonferencen

WGC2006 i Holland.

Hvad lægges der vægt på ved ansøgning?

•

Forskningsprojekter indenfor gas- og

energiområdet

Personlig uddannelse og efteruddannelse

på gas- og energiområdet

Længerevarende ophold hos energiselskaber

i udlandet

Hvornår kan der søges?

Ansøgninger om legat for 2008 skal fremsendes til

DGF’s bestyrelse inden 1. august 2008. Adr.: Dansk

Gas Forening, Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm.

Hvornår uddeles legatet?

Legatet uddeles i forbindelse med DGF’s årsmøde

13. og 14. november 2008 på Hotel Nyborg Strand.

Hvilke betingelser følger for legatmodtagere?

Legatmodtagere er forpligtet til at aflægge mundtlig

eller skriftlig beretning for anvendelsen af legatet

overfor DGF’s bestyrelse. Beretningen bliver efterfølgende

offentliggjort i bladet Gasteknik.

Gasteknik nr. 3 • 2008 13

D i s t r i b u t i o n

Betaling for stikledninger

har medført lang leveringstid

Overgangsordning med gratis tilslutning medførte tredobling af

kundetilgangen og ventetid på op til et år.

I forsyningsområderne for

Hovedstadsregionens Naturgas

(HNG) og Naturgas Midtnord

(NGMN) har det som hovedregel

hidtil været gratis for boliger at

blive tilsluttet naturgasnettet.

Nu koster det 15.000 kr.

Fra den 2. januar 2008 blev reglerne

imidlertid ændret, således

at alle nye gasforbrugere med

et årligt forbrug på mindre end

6.000 m 3 skal betale 15.000 kr.

inkl. moms for etablering af stikledningen.

Beslutningen blev dog suppleret

med en overgangsordning:

Hvis der blev indgået aftale

med HNG eller NGMN senest

den 30. april 2008 om etablering

af stikledning, og at brug af naturgas

bliver påbegyndt senest 3

måneder efter, at stikledningen er

etableret, vil stikledningen være

gratis.

Stikledningerne vil overvejende

blive etableret i den rækkefølge,

som aftalerne er registreret

indgået i henholdsvis HNGs og

NGMNs forsyningsområder.

Stikledningsaftaler

Som ventet er der rigtig mange,

der har ønsket at benytte overgangsordningen.

Faktisk er der i

begge selskaber indgået omkring

3 gange så mange stikledningsaftaler

som sidste år.

14 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Leif Kjær,

funktionschef, HNG I/S

Også set i forhold til sidste års

produktion er det et stort antal

aftaler, som det ses i skemaet.

Leveringstiden op til et år

I efteråret 2007 havde vi i selskaberne

en leveringstid på stikledninger

til nye varmekunder på

4-8 uger.

Selv om vi med de nye regler

forventede en ekstraordinær

Stikledningsaftaler NGMN HNG

pr. 30. april 2008 1390 6070

pr. 30. april 2007 486 1725

Samlet produktion i 2007 1620 4950

tilgang og var indstillet på, at

leveringstiden ville blive længere,

er det alligevel en overraskelse, at

det er blevet så meget.

I NGMN forventes de sidste

kampagnestik etableret i oktobernovember

2008. Gasselskabet

vil tage telefonisk eller skriftlig

kontakt med en stor del af de nye

kunder med henblik på at aftale

en udskudt levering af stikledningen

i forhold til de hidtil forventede

6-8 uger.

I HNG er leveringstiden på de

foreliggende forudsætninger omkring

1 år. Alene tilgangen den

sidste uge i overgangsperioden

forlængede leveringstiden med

mere end 20 uger.

Nye kunder orienteres

Inden sommerferien forventes

alle nye kunder i HNGs område

at have modtaget et brev med

planlagt tidspunkt for etablering

af stikledningen. På grundlag

heraf kan forbrugerne aftale

tidsplan for installationsarbejdet

med deres vvs-installatør.

Vi tilstræber at øge produktionen,

men det er ikke noget, man

bare gør - og det er vigtigt for os,

at det ikke bliver på bekostning af

arbejdets kvalitet.

Tidsplanen er så stram, at

det er nødvendig at være meget

restriktiv med at flytte etablering

af de enkelte stikledninger. Men

der er i planen taget højde for et

begrænset omfang af ”nødstilfælde”,

hvor eksisterende varmeanlæg

er brudt sammen.

encourage the safe consumption of natural gas April 2008

INDUSTRIAL GAS INSTALLATIONS

Safety and the environment are important for the future of us,

our children and generations that follow. The natural gas

industry, providing the lowest carbon emissions fossil fuel, is

providing a significant contribution to improve the quality of

the environment, and with a continuous strive for quality

through innovation and standardisation, the quality of gas

installations and energy efficiency of appliances are reaching

ever increasing heights.

Gas industry leaders acknowledge the strategic role of European

and National Standards. They are making their research, expertise

and experience available by sending their experts to Technical

Committees to participate in elaborating functional and detailed

standards.

European, national legislation and the related framework of

standards are complex and changing at an ever increasing pace.

For industrial plant engineers, finding these standards can be a

difficult task, demands specific knowledge and can consume

considerable time. This guideline has been compiled by a

Marcogaz Technical Committee to give the reader a clear understanding

of the different sections of an industrial gas installation

and the related European standards to be applied.

As designers and installers apply the prevailing standards for

design, construction, testing and operation of an industrial gas

installation, safety not only increases but also the full energy efficiency

potential of appliances are utilised. As a result, customers

are being stimulated to increase adoption and use of natural gas

as the fuel of choice in place of alternative energy sources.

Nyttigt overblik over EN-standarder for

industrielle gasinstallationer.

Marcogaz som er europæisk brancheorganisation for naturgasindustrien

har udviklet en folder som giver totalt overblik

mht. anvendelse af EN standarder ved etablering af industrielle

gasinstallationer. Folderen finder du i kopi på midtersiderne

her i Gasteknik, og vi håber at du giver dig tid til at studere

materialet.

Folderen vil i løbet af efteråret blive suppleret med en ”Guideline”

og ”Best practice” for etablering af industrielle gasinstallationer.

Når det materiale er tilgængeligt vil vi informere i

Gasteknik.

Har du bemærkninger og/eller gode ideer til folderen er du

velkommen til at sende disse til pep@hng.dk som sikrer at de

indgår i kommende revisioner af folderen.

Med venlig hilsen

Per Persson, Funktionschef

HNG/Midtnord

pep@hng.dk +4539547440 mobil +4521215642

MARCOGAZ

Created in 1968, Marcogaz has developed over the years an efficient

reputation with the official bodies in the European Union

and other industry partners.

• Marcogaz chief mission is to serve its members as the European

window for any technical issue regarding natural gas.

• As the representative organisation of the European Natural

Gas Industry, it aims at monitoring and taking influence when

needed on European technical regulation, standardisation and

certification with respect to safety and integrity of gas systems

and equipment, and rational use of energy.

• Environment, Health and Safety issues related to natural gas

systems and utilisation are also of paramount importance

for Marcogaz.

PRIMARY OBJECTIVES

• to promote safety, reliability, cost effectiveness and enviromental

advantages of natural gas systems and appliances

• to identify, monitor and take action on technical legislation

at EU level

• to promote with the EU institutions fair European legislation

reflecting the industry’s high safety record and respecting

subsidiary

• to actively monitor standardisation activities related to natural

gas conducted by CEN, ISO, OIML and others

• to identify appropriate levels of competence for a safe and

effective operation of gas systems

• to study any technical subject of interest for its members and

promote cooperation with other associations representing

the gas industry and manufacturers

Gasteknik nr. 3 • 2008 15

EN standards for use in industrial gas installations

Composed by Gasunie

heating

gas delivery station

gas line

16 Gasteknik nr. 3 • 2008

111

reduction metering

strainer pressure

regulator

EN 88

EN 12078

EN 13611

point

of delivery

point

of delivery

111

heating expanding

111

metering

pipework:

underground

EN 13480

EN 15001

EN 12954

EN 1555

CEN/TS 1555-7

pressure

reduction

abo

gasmeter automatic valve automatic gas-air bur

shut-off proving shut-off control

valve system valve

EN 1349

EN 12261

EN 12405

EN 12480

EN 14236

EN 161

EN 13611

Directive/ Standard Description

98/37/EEC MD Machinery Directive

EN 418 Safety of machinery - Emergency stop equipment, functional aspects - Principles for design

EN 746-1 Industrial thermoprocessing equipment - Part 1: Common safety requirements for

industrial thermoprocessing equipment

EN 746-2 Industrial thermoprocessing equipment - Part 2: Safety requirements for combustion and

fuel handling systems

EN 746-3 Industrial thermoprocessing equipment - Part 3: Safety requirements for the generation

and use of atmosphere gases

EN 60204-1 Safety of machinery - Electrical equipment of machines - Part 1: General requirements

(IEC 60204-1:1997)

EN 62061 Safety of machinery - Functional safety of safety-related electrical, electronic and

programmable electronic control systems (IEC 62061:2005)

89/336/EEC EMC Electromagnetic compatibility (EMC)

EN 61000-3-1 Electromagnetic compatibility (EMC)

2004/108/EC Electromagnetic compatibility (EMC)

94/9/EC ATEX Equipment explosive atmospheres (ATEX)

EN 60079-10 Electrical apparatus for explosive gas atmospheres - Classification of hazardous areas

EN 60079-14 Electrical apparatus for explosive gas atmospheres - Electrical installations in

hazardous areas

97/23/EEC PED Pressure Equipment Directive

EN 12952-8 Water-tube boilers and auxiliary installations - Part 8: requirements for firing systems

for liquid and gaseous fuels for the boiler

EN 12953-7 Shell boilers - Part 7: Requirement for firing systems for liquid and gaseous fuels

for the boiler

EN 746-1..3

EN 1643

EN 1854

EN 161

EN 13611

EN 12067-1

EN 12067-2

EN 334

EN 12186

EN 60079

Directive/ Standard Description

EN 13480-1 Metallic industrial piping - Part 1: G

EN 13480-2 Metallic industrial piping - Part 2: M

EN 13480-3 Metallic industrial piping - Part 3: D

EN 13480-4 Metallic industrial piping - Part 4: f

EN 13480-5 Metallic industrial piping - Part 5: I

EN 15001-1 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for

90/396/EEC GAD Gas Appliances Directive

EN 88 Pressure governors for gas applianc

EN 125 Flame supervision devices for gas b

supervision devices

EN 126 Multifunctional controls for gas bu

EN 161 Automatic shut-off valves for gas bu

EN 298 Automatic gas burner control syste

with or without fans

EN 676 Automatic forced draught burners f

EN 1643 Valve proving systems for automati

EN 1854 Pressure sensing devices for gas bu

EN 12067-1 Gas/air ratio controls for gas burne

EN 12067-2 Gas/air ratio controls for gas burne

EN 12078 Zero governors for gas burners and

EN 12261 Gas meters - Turbine gas meters

EN 12405 Gas meters. Conversion devices. Vo

EN 13611 Safety and control devices for gas bu

-10

-14

ve ground

13480

15001

60079-10

60079-14

ner

pipework

inside buildings

EN 1775

EN 13480

EN 15001

EN 60079-10

EN 60079-14

EN 125

EN 126

EN 298

EN 418

EN 746-1..3

EN 50156-1

EN 61000-3-1

EN-IEC 61508

EN 62061

eneral

aterials

esign and calculation

abrication and installation

nspection and testing

industrial gas installations, design

es for inlet pressures up to 200 mbar

urning appliances - Thermo-electric flame

rning appliances

rners and gas appliances

ms for gas burners and gas burning appliances

or gaseous fuels

c shut-off valves for gas burners and gas appliances

rners and gas burning appliances

rs and gas burning appliances - Part 1: Pneumatic types

rs and gas burning appliances - Part 2: Electronic types

gas burning appliances

lume conversion

rners and gas-burning appliances - General requirements

gas line

compressor

EN 12583

gas line

www.marcogaz.org

water-tube boiler

shell boiler

EN 12953-7

EN 12952-8

EN 13084

power generation

gasturbine

EN 12952-8

EN 12953-7

EN 50156-1

EN 60079-1

EN 60204-1

EN-IEC 61508

EN 62061

Directive/ Standard Description

93/38/EEC PPD Public Procurement Directive

EN 1775 Gas pipe work for buildings - Maximum operating pressure < 5 bar

EN 12186 Gas supply - Gas pressure regulating stations for transmission and distribution -

Functional requirements

EN 12583 Gas supply systems - Compressor stations. Functional requirements

EN 12954 Cathodic protection of buried or immersed metal structures. General principles and

application for pipelines

EN 15001-1 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for industrial gas installations, design and construction

EN 15001-2 pipework MOP 0,5 upto 60 bar for industrial gas installations,

commissioning and maintenance

73/23/EEC LVD Low Voltage Directive

EN IEC 61508 Functional safety of electrical/electronic/programmable electronic safety related systems -

Part 5: Examples of methods for the determination of Safety Integrity Levels

EN IEC 61511 Functional safety - Safety instrumented systems for the process industry sector

EN 50156-1 Electrical equipment for furnaces and ancillary equipment Part 1: Requirements for

application design and installation

92/42/EEC BED Boiler Efficiency Directive

Efficiency requirements for new hot-water boilers fired with liquid or gaseous fuels

89/106/EEC CPD Construction Products Directive

EN 13084 Free-standing chimneys

EN 1555 1-5 Plastic piping systems for the supply of gaseous fuels Polyethylene (PE)

CEN/TS 1555-7 Plastic piping systems for the supply of gaseous fuels Polyethylene (PE)

Guidance for assessments of conformity

Gasteknik nr. 3 • 2008 17

NATURAL GAS APPLICATIONS BY BRANCH

Metal industry

Blast-furnace

Calcining furnace

Casting furnace

Crucible furnace

Forge

Hardening furnace

Melting furnace

Reverberatory furnace

Tempering furnace

Chemical/Process industry

Afterburner

Calcination drum

Catalytic afterburner

Cracking unit

Fermentation

Fluid bed combustor

Incinerator

Perlite furnace

Refinery waste gas flare

Spray dryer

Sterilization food-/pharmaceutical

products

18 Gasteknik nr. 3 • 2008

Central heat and power

Air heater

Gas turbine

Gas motor

Hot water boiler

Reciprocating engine

Radiation heater

Shell boiler

Steam boiler

Steam generator

Waste gas boiler

Water heater

Water tube boiler

Brickyard

Brick kiln

Dry chambers (dehydrating)

Progressive kiln

Round down-draft kiln

Tunnel furnace

Miscellaneous

Asphalt cooking still (vertical tube

type)

Carbon black applications

Continuous band oven

High temperature cement kiln

Make-up air

Oil heater

Rock wool melting furnace

Roll heating (roofing machinery rolls,

paper mill rolls)

Rotary oven

Paint drying

Chamber kiln

Recirculating air heaters

Single-flow dryer

Agricultural

Gluten dryer

Powder dryer

Print & Design: Gasunie Repro

Af Hanne Thomsen,

Gasmuseet

Fra værk til museum

– Gasmuseet 1998-2008

Den 20. august er det 10 år siden

at Gasmuseet i Hobro åbnede i

det tidligere gamle Hobro Gasværk

som et landsdækkende specialmuseum

med udstillinger om

gas – bygas, flaskegas og naturgas.

Gasmuseet fokuserer også på

fremtidens muligheder i brint-

UNIVERSET, hvor børn og unge

og legende sjæle selv kan eksperimentere

med solceller og brændselsceller,

små biler og radioer.

Forsøget på at etablere et

landsdækkende specialmuseum

tog fart fra sommeren 1994, hvor

det første møde om et sådant museum

blev holdt.

Seks års tilløb

Ideen opstod i 1992 i 10-året for

naturgassens indførelse i Danmark.

I januar 1995 blev foreningen

Gashistorisk Selskab etableret

og allerede i 1996 fik den tilsagn

om overdragelse af det gamle

gasværk i Hobro til formålet.

I 1996 blev der søgt midler til

renovering af bygningerne, som

blev støttet af branche, kommune

og EUs Mål 2 midler. Dermed var

der til halvdelen af renoveringen.

I 1997 kom der tilsagn fra

Mærskfonden om støtte, og

dermed var der ca. 9 mio. kr. til

renovering af hele bygningskomplekset.

I 1998 kom der tilsagn om

driftsstøtte fra branche og kommune.

Dermed kunne der ansættes

en leder og en inspektør,

hvorefter arbejdet med opbygningen

af museet kunne begynde.

Museet åbnede med en lille

udstilling og begrænsede midler.

Foto:

Mikkel

Skovsbo

Gashistorisk Selskab er i dag

museets venneforening, mens

museet drives af et repræsentantskab

og en bestyrelse fra branchen.

Hvorfor et gasmuseum?

Der var en vis skepsis i starten

over for projektet. Var der noget

at udstille? Kunne det overhovedet

være interessant? Var det

noget, nogen ville se? Og hvorfor

dog et gasmuseum?

Gasmuseet formidler som det

eneste museum i landet historien

om gasforsyningen i Danmark.

Da Gasmuseet blev etableret var

Elmuseet ved Tangeværket, der

fortæller elektricitetens historie,

for længst blevet etableret,

ligesom Fiskeri- og Søfartsmuseet

havde udstillinger om offshoredelen

på Nordsøen. Men der var

ikke noget museum, der arbejde

og formidlede historien om

gasforsyningen, som startede i

Danmark i 1853.

Men med en ny stærk naturgasbranche

kom der interesse for

denne historie, men også for den

bygasforsyning, der havde været

forud. Det er branchen, der har

arbejdet for og løbende støttet

opbygningen af Gasmuseet.

Museet viste sig levedygtigt

Der var før starten megen diskussion

om behovet for et sådant

museum, men på det første møde

kom Erik Kjersgaard, daværende

direktør for Den gamle by i Århus,

med de rammende ord: ”Det

er med museer som med børn, de

kommer af kærlighed”. Dvs. er

G a s h i s t o r i e

ønsket stærkt nok, og er der nok,

der både kan og vil yde en indsats,

så kommer der et museum

inden for området.

Gasmuseet har med 10 år på

bagen bevist, at der er en vilje

og et ønske om et museum, der

forsker og formidler om gas og

energi.

I takt med at museet får større

udstillinger, der både giver mulighed

for fordybelse og for aktivitet

og leg, har Gasmuseet også fået

stadig større søgning.

Bredt samarbejde

Gasmuseet fokuserer primært

på produktion af gas og energi,

men museet har også udstilling

om forbrugssiden af energi og

de ændringer, der er sket i familie-

og dagligliv fra 1940erne til

1990erne.

Museet arbejder med forskning

og formidling sammen med de

øvrige energimuseer i Danmark,

samt universitetsinstitutter i Center

for Energi og Samfund.

Gasmuseet støttes af Hovedstadsregionens

Naturgas, Naturgas

Midt-Nord, Naturgas Fyn,

Energinet.dk og DONG Energy,

samt Mariagerfjord Kommune.

Derudover har museet løbende

haft held til at sikre eksterne

midler til bygninger, udstillinger

og aktiviteter.

I sommerperioden har Gasmuseet

åbent alle dage kl. 11-17.

Læs mere om Gasmuseet og de

forskellige udstillinger på www.

gasmuseet.dk, hvor man også kan

læse om det kommende jubilæumsarrangement.

Gasteknik nr. 3 • 2008 19

G a s j o b b e t

Steffen holder øje med gasforsyningen

Driftsoperatør Steffen Enna er en af de 11 vagtmedarbejdere på DONG

Energys gasbehandlingsanlæg i Nybro ved Varde. Det er han glad for.

24 timer i døgnet, 365 dage om

året sidder der folk klar ved telefoner

og computere med et virvar

af store skærme for at overvåge,

at forsyningen af olie og naturgas

fra den danske del af Nordsøen

forløber som planlagt.

En af dem er den 40-årige

driftsoperatør Steffen Enna, som

denne formiddag har indvilget

i at fortælle Gasteknik om sit

arbejde på DONG Energys gasbehandlingsanlæg

i Nybro nordvest

for Varde. Han er en af i alt 11,

som arbejder på vagtcentralen i

treholds skift i døgnbemanding i

12 timers vagter.

”Normalt er vi to på arbejde

ad gangen – dog ikke om natten,

hvor vi er alene 23-07 og i weekender

19-07 - dog med mulighed

for at tilkalde en bagvagt via

telefon”, fortæller han.

Kontrolrummet rummer 24

skærme plus telefoner, der skal

overvåges. Desuden skal vagtpersonalet

via kameraer holde øje

med, hvem der kommer ind og

ud, samt tjekke arbejdstilladelser,

og foretage runderinger på hele

området i weekenderne,

”Det er noget, vi er meget obs

på i disse terrortider”, forklarer

Steffen Enna.

Beredskabet har høj prioritet

En af Steffen Ennas opgaver er

at iværksætte beredskabsplaner,

hvis noget uventet opstår, og det

bliver pludselig aktuelt denne

mandag formiddag, der bliver lidt

mere hektisk end forudset:

Det skyldes en kortfattet med-

20 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Jens Utoft

Gasteknik

delelse fra PET om forhøjet terrortrussel.

Så er der pludselig en

hel masse nøglemedarbejdere og

samarbejdspartnere, der skal orienteres

i den rigtige rækkefølge

på telefon, SMS og e-mail.

Det er formentlig optakt til en

beredskabsøvelse den følgende

dag, men tages dybt alvorligt.

For anlægget i Nybro er en

livsnerve i den danske energiforsyning

og derfor et potentielt mål

for terror-aktioner.

Efterfølgende tjekkes, om alle

er blevet orienteret.

Løbende uddannelse

Steffen Enna er opvokset i Sønderjylland

og uddannet kleinsmed.

Han har tidligere arbejdet i

Schweiz, men har været på Nybro

siden 1994, afbrudt af en periode

på det daværende DONG gaskontrolscenter

i Vejen i 5 år.

Desuden har han været udstationeret

3 måneder på Stenlille

Gaslager, som overvåges fra

Nybro udenfor normal arbejdstid,

ligesom han har besøgt et af

Mærsks felter med forsyningsskibet

”Mærsk Trimmer”. Han håber

også at få mulighed for at besøge

DONGs platforme på Siri-feltet.

Uddannelsen til opgaverne er

sket løbende på arbejdspladsen,

ligesom han har deltaget i efteruddannelse

på aftenskole og bl.a.

taget teknonom driftsteknisk

linie. For et år siden tog han desuden

et kedelpassercertifikat.

Jobbet kræver gode sprogkundskaber,

idet vagtcentralen får en

del henvendelser fra udlandet.

Det tyske har Steffen Enna med

fra sin opvækst nær grænsen. Det

engelske er tillært sidenhen.

Spændende arbejdsplads

”Det er en rigtig spændende

arbejdsplads med varierende opgaver,

og jeg savner bestemt ikke

arbejdet som klejnsmed”, fastslår

Steffen Enna.

Han ser heller ikke noget

problem i de skiftende og lange

arbejdstider, for det giver til gengæld

også mange fridage.

Dem bruger han bl.a. til at

dyrke styrketræning på motionsplan,

og det anser han som en

væsentlig del af forklaringen på,

at han ikke har haft en eneste

sygedag de seneste 14 år!

Også kollegerne synes, det er

en attraktiv arbejdsplads. 8 af de

11 på vagtcentralen har været

med siden starten, og mange af

dem har 25 års jubilæum i år.

I alt 39 er i øjeblikket ansat på

Nybro-anlægget.

Tid til det uventede

En arbejdsdag går ikke kun med

at vente på, at der sker noget.

Faktisk er der mange planlagte

opgaver, som skal løses i løbet

af dagen. Dem prøver Steffen og

hans kolleger at få lavet fra starten

af vagten, så der er tid til at

løse de akutte opgaver, der opstår

undervejs.

En af dem opstår under interviewet,

da Horsens Kraftvarme

melder om fald i gastrykket. Det

viser sig at skyldes, at Energinet.

dk har iværksat et testprogram,

Steffen Enna på sin arbejdsplads i

kontrolrummet på gasbehandliongsanlægget

i Nybro ved Varde.

som ikke kan afbrydes. Derfor

må Steffen have fat i en tekniker

til at starte en kompressor på

Horsens havn for at øge trykket.

Teknikeren finder han i Vejle via

et positionerings-system, som

viser hvor den nærmeste ledige

medarbejder befinder sig.

Gasbehandling på felterne

Anlægget i Nybro blev i sin tid

bygget til at rense og sikre en

ensartet kvalitet af naturgassen

inden den skulle sendes ud til

kunderne. I dag foregår dette normalt

ude på felterne, mens Nybro

fungerer som backup.

Den primære opgave for Nybro-anlægget

er at sænke trykket

fra de 100 - 150 bar, som gassen

kommer ind med i de to ledninger

fra henholdsvis Syd Arne og

Thyra, til 78 bar, som trykket skal

være i transmissionsnettet. Samtidigt

skal gassen opvarmes idet

temperaturen falder 1 grad for

hver 2 bar trykreduktion.

Opvarmningen sker med damp

fra en gasturbine og to kedler.

”Vores største opgave er balancering

af gasnettet og sikre, at vi

har de rigtige tryk alle steder. I

dag handles der meget med gas,

og derfor skal vi i samarbejde

med Energinet.dk sikre, at der

leveres den rette mængde på det

rette tidspunkt”, fortæller Steffen.

”Gaslugt” ofte fra kloakken

Vagtcentralen overvåger gasdistributionssystemet

i alle DONG

Energy’s forsyningsområder.

Derfor tager vagtcentralen sig

af alle alarmer om gaslugt og

overgravning af gasrør.

Ifølge Steffen Enna er det de

færreste, der ved hvordan gas

lugter. Derfor skyldes op til 50%

af disse opkald lugt fra kloakken.

Men entreprenører, der graver

gasledninger over, bidrager også

til beskæftigelsen. Her gælder det

om at kontakte politi og brandvæsen,

at sørge for nedlukning og

at tilkalde reparationshold mv.

Faktisk bød denne mandag på

to overgravninger og en henvendelse

om gaslugt.

Udenfor normal arbejdstid

er det vagtcentralens opgave at

besvare opkald til DONGs hovednummer

i Hørsholm, ligesom

man hjælper receptionen i Nybro

med telefonbesvarelse og modtagelse

af gæster.

Også olieledningen

Steffen Ennas arbejdsopgaver

omfatter operation af DONG

Energy’s gas- og olieinstallationer,

herunder start og stop af pumper.

Det indebærer også overvågning

af og tilsyn med olielandledningen

til Shell i Fredericia og

oliepumpestationen ved den nærliggende

Filsø. Stationen er ellers

ubemandet, men kræver vedligehold

to gange om ugen.

Overvågning og drift af Nybro

Gasbehandlingsanlæg omfatter

også en gasturbine. Den bruges

G a s j o b b e t

til at producere damp til opvarmning

af gassen - med el-produktion

som en sidegevinst.

Desuden går meget af tiden

med at indsamle, registrere og videreformidle

relevante data, herunder

gasleverancer, trykforhold

og gaskvalitet, samt at overvåge,

at it- og kommunikationssystemer

fungerer.

Endelig bruges en del tid på

at servicere teknikere på Nybroanlægget,

på gaslageret i Stenlille

og i distributionen med oplysninger

om tryk og temperaturer,

tjeklister, indskrivning på stationer,

samt opstart/nedlukning af

pumper og kompressorer.

Fakta om Nybro-anlægget

• Opført i 1982-84, udbygget i

1989, 1996 og 1998-99. Pris:

Knapt 1 mia. kr. i 1984.

• Kapacitet: 25 mio. Nm 3 /døgn

fra Tyra og 7,5 mio. Nm 3 /døgn

fra Syd-Arne.

• Areal: Ca. 40 hektar

• Interne rørforbindelser: Ca.

100 km.

• Kan behandle kulbrintevåd

gas, vandvåd gas, svovlholdig

gas, trykreducere, måle

sammensætning, kvalitet og

mængde.

• Anlægget er opdelt i 3 sektioner

og kan tømmes på 30

minutter.

• Testes mindst to gange årligt

Gasteknik nr. 3 • 2008 21

G a s m å l i n g

Krav om større nøjagtighed i gasafregningen

til CO 2 -kvote virksomheder

Ca. 15 store gaskunder har så stort et forbrug, at de kan blive mødt med

krav om nye eller forbedrede gasmålere.

Nye retningslinjer fra EU om opgørelse

af CO 2 -udledning trådte

i kraft den 1. januar 2008. Dette

har bl.a. betydning for virksomheder,

der anvender naturgas og

udleder over 50.000 tons CO 2 om

året.

Større naturgasforbrugende

virksomheder har fået skærpede

krav til opgørelse af CO 2 -

udledningen – og dermed til

naturgasmålingen - idet kravet til

metodetrin, dvs. nøjagtigheden

af naturgasmålingen, er blevet

skærpet.

Gasforbruget skal fremover opgøres

på højst mulige metodetrin,

såfremt dette kan gøres inden for

nogle økonomiske rimelige rammer.

Der er derfor behov for at

gennemgå både gasmålesystemet

og omkostningen ved at forbedre

målingen til en højere målenøjagtighed.

Måske krav om nye målere

Da kravet til nøjagtigheden i

CO 2 -opgørelsen kan være højere

end det krav, der stilles til naturgasmålingen

i dag, så vil nogle

af de større naturgasforbrugere

ikke kunne efterleve kravene til

CO 2 -opgørelsen, medmindre der

installeres nyt gasmåleudstyr

med særlig høj nøjagtighed.

Gasdistributionsselskaberne

har efter opfordring fra Energistyrelsen

gennemgået de eksisterende

gasmålesystemer for de større

gasforbrugere, som er berørt af

22 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Michael Larsen, DGC,

John Bo Simonsen,

HNG/Naturgas Midt-Nord og

Erik Haulund Christensen, DONG Energy

de nye regler, og rådgivet hver

enkelt om muligheden for at

imødekomme kravene til CO 2 -

opgørelsen.

Individuel overvågningsplan

Virksomheder der udleder mere

end 50.000 tons CO 2 per år

(svarende til forbrug af ca. 23

mio. m 3 naturgas) skal udarbejde

en individuel overvågningsplan

(OVP) og de skal i den forbindelse

oplyse Energistyrelsen, om det

er teknisk muligt at opnå en mere

nøjagtig afmåling af brændslet,

samt om udgifterne til større nøjagtighed

må anses som urimelige

omkostninger.

Som udgangspunkt skal alle

energiforbrugere, der udleder

mere end 50.000 ton CO 2 om

året, aflevere deres OVP med opgørelser

af brændselsstrøm på det

højeste metodetrin, og dermed de

strengeste krav til præcisionen.

Metodetrinnet refererer til den

nøjagtighed, hvormed brændselsdata

skal opgives i OVP.

Brændslet kan enten opgøres i

volumen- eller massestrøm med

nøjagtighed, der fremgår af nedenstående

skema.

Omkostning og volumen

Hvilket metodetrin, der skal

anvendes, afhænger blandt andet

af, hvor stor CO 2 -udledningen er

og af, hvad omkostningen ved

målingen er.

Det betyder, at CO 2 -udlednin-

Metodetrin 1 2 3 4

Nøjagtighed ± 7,5 % ± 5 % ± 2,5 % ± 1,5 %

gen kan opgøres på et lavere metodetrin,

hvis det kan påvises, at

omkostningen ved at måle med

høj nøjagtighed er urimelig.

CO 2 -udledningen inddeles i

følgende kategorier:

• Kategori A-enheder: Mindre

end 50.000 tons CO 2 om året

• Kategori B-enheder: Større end

50.000 og mindre end 500.000

tons CO 2 om året

• Kategori C-enheder: Større end

500.000 tons CO 2 om året

Mulighed for dispensation

Kategori A-enheder skal opgive

deres målenøjagtighed på metodetrin

2 dvs. med en nøjagtighed

på ± 5 %.

Dette giver normalt ingen problemer

for gaskunder, da kunden

blot kan henvise til leveringsbetingelserne

fra gasselskabet.

Kategori B og C-enheder skal

som udgangspunkt anvende

højeste metodetrin, hvilket betyder

at brændselsstrømmen skal

opgive med en nøjagtighed på ±

1,5 %.

For både B og C-enhederne kan

der dog som nævnt gives dispensation

til metodetrin 3.

Undersøgelse af omkostninger

Med udgangspunkt i det eksisterende

målesystem er det undersøgt,

om nøjagtigheden kan

forbedres. Herunder er det vurderet,

hvilke omkostninger det vil

medføre at foretage ændringer

i målesystemet, samt hvad den

årlige ekstraudgift til kalibrering

og kontrol beløber sig til.

Skal der foretages væsentlige

ændringer i systemet kan udgifterne

til øget præcision vise sig at

være ”urimelig” høje.

Hvorvidt der skal installeres

fx nye gasmålere eller foretages

ombygning i det eksisterende

system for at forbedre målenøjagtigheden

i CO 2 -opgørelsen er

en sag mellem gasforbrugeren og

Energistyrelsen, som afhænger af

udgiften til forbedringer i målesystemet.

Selvom det er gasforbrugeren

der afholder udgifter til ændrin-

Fakta om CO 2 -opgørelse

G a s m å l i n g / G a s h i s t o r i e

ger i det eksisterende målesystem,

så skal disse dog ske efter

aftale med transportselskabet,

som ejer gasmålesystemerne.

Ud fra de nuværende krav fra

Energistyrelsen, er der ca. 15

kunder på landsbasis, der kommer

ind under kategorien for

afvigelse på maksimal +/- 1,5 %.

For disse kræves en nærmere

gennemgang af de måletekniske

systemer med henblik på opfyldelse

af kravene.

CO 2 = Brændselsmængde * Brændværdi * Emissionsfaktor * Oxidationsfaktor.

Brændselsmængde: Måles af gasmåler (volumen eller mængde)

Brændværdi: Energiindhold per brændselsenhed

Emissionsfaktor: CO 2 dannelse per brændsels- eller energienhed

Oxidationsfaktor: Andel brændsel der omsættes ved forbrændingen

Brændværdi og emissionsfaktor afhænger af brændselssammensætningen,

mens oxidationsfaktoren afhænger af anvendelsesteknologi

og driftsforhold. For naturgas afhænger brændselssammensætningen

af hvor gassen kommer fra (gaskvaliteten).

Sammenlignet med andre fossile brændsler har naturgas en lav

CO 2 -emissionsfaktor, da andelen af brint er højere end i olie og

kul. For de fleste naturgasanvendelser er oxidationsfaktoren tæt på

1, da alt brændslet omsættes ved forbrændingen.

For 25 år siden

Uddrag fra Gasteknik 3-1983:

Ny formand for Naturgas Syd

Viceborgmester i Sønderborg, oberst

Frits G. Tillisch (K) er valgt som

ny formand for Naturgas Syd på et

ekstraordinært bestyrelsesmøde 6.

juni. Han efterfølger den hidtidige

formand, Vejens borgmester Arne

Hansen, der var afgået ved døden få

dage forinden.

Naturgasdrevet varmepumpe

Der er indgået aftale mellem Ejby

Fjernvarme på Fyn og ingeniørfirmaet

Innosys, København, om etablering

af Danmarks første, større naturgasdrevne

varmepumpe ved fjernvarmecentralen.

Bygningen af anlægget er planlagt

startet her i juni. Allerede i april 1984

vil man kunne tage 1. etape i drift, og

ca. et 1/2 år senere forventes anlægget

at være fuldt udbygget.

Anlægget er beregnet til at koste 5,5

mill. kr, hvortil kommer projekterings-

og udviklingsomkostninger.

Varmepumpen vil kunne yde en

effekt på ca. 1 MV. Det er beregnet,

at varmepumpen vil kunne halvere

energiforbruget og fortrænge godt og

vel 2/3 af brændselsforbruget.

Dansk Gas Brancheforening

På Dansk Gas Brancheforenings

generalforsamling i København 8.

juni meddelte formanden, direktør

Gerhard Jensen, at han ønskede at

nedlægge sit hverv som formand og

tillige at udtræde af bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerede sig derefter

med direktør Jens Uhrenbrand,

Weishaupt, som formand. Den ledige

plads i bestyrelsen blev besat med

direktør Sv. Birkholm, Danheat.

I øvrigt vedtog generalfordamlingen

at nedsætte et udvalg til at behandle

en række spørgsmål om foreningens

aktiviteter og struktur. Resultatet behandles

på en ekstraordinær generalforsamling

inden årets udgang.

Der blev på generalforsamlingen

holdt foredrag af civ. ing. Jørgen K.

Nielsen, DONG, og direktør Carsten

Sørig, DGP.

Gasteknik nr. 3 • 2008 23

G a s t r a n s m i s s i o n

Nye gasstrømme – nye udfordringer

Efter mange års stabilitet på det danske gasmarked, kan vi nu se frem til en

tid med ændringer på flere fronter.

Ændrede forbrugsmønstre, faldende

dansk produktion, nye tilførselsveje,

forskellige gasformer

og vekslende gaskvalitet er blandt

Faktabox:

Grossister:

• 22 optaget og 15 aktive

• DONG Energy og de andre

store, versus de små

• Flere og flere udenlandske

Leverandørskift:

• Antallet eller mængderne?

• Kender forbrugerne deres

muligheder?

Konkurrence:

• Villakunderne versus

• Store industrier/kraftværker

Er gasprisen blevet lavere?

• Eller var den lav i forvejen?

• Nu er gasprisen kendt?

• Eller er den?

DONGs Gas Release:

• Får flere (og udenlandske)

aktører til Danmark

• Markedsandelene i Danmark

forandres

Gashandlen under udvikling:

• Flere handler sker på Energinet.dk’s

virtuelle handelspunkt

GTF (50% af dansk

forbrug i 2007)

• Flere aktører i DONGs sørør

• Ellund-grænsepunktet er

under pres

Den danske gasbørs:

• Stadig få handler, men

• Flere forbereder sig

Energinet.dk Online:

• De kommercielle aktører

har mulighed for online

adgang til gassystemet

24 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Torben Brabo, Energinet.dk,

tbr@energinet.dk

og Dorte G. Kristiansen, Energinet.dk,

dgk@energinet.dk

de nye udfordringer

Gas er gas – eller er det? Vi

har i mange år været vant til, at

naturgassen stort set altid har

den samme brændværdi, fordi

naturgassen til de danske forbrugere

bliver leveret fra de samme

danske felter ude i Nordsøen.

Men når den danske produktion

af naturgas fra Nordsøen

om ganske få år reduceres, er det

nødvendigt, at vi ser os om efter

gasressourcer andre steder fra.

Udfordringen ligger på flere

niveauer. Blandt de første er at

tilpasse infrastrukturen, så vi kan

få tilført naturgas fra det nordeuropæiske

gasmarked. Samtidig

vil også nye brændselsformer

som biogas komme på tale. Dette

vil medføre, at gaskvaliteten

kommer meget mere i fokus end

i dag, hvor naturgassen kommer

ét sted fra.

Forberedt på udfordringer

Vi er inde i en udvikling, som er

startet for flere år siden, så både

Energinet.dk og de øvrige bevillingsselskaber

er forberedte og i

dialog med myndigheder, nabolande

og de kommercielle aktører.

Gassektoren har tilpasset sig de

nuværende behov for at transportere,

afregne og forbruge gassen

i det danske naturgasnet. Udfordringen

er, at gassen i fremtiden

skal til at kom me fra nye og forskelligartede

kilder - lige fra naturgas

fra forskellige andre lande

til mere alternative gasformer.

Eksempelvis vil biogas kunne

opgraderes til naturgaskvalitet og

føres ind i naturgasnettet lokalt.

Afhængigt af, hvor i systemet de

nye gasformer føres ind, bliver

udfordringerne forskellige, fordi

gassen vil variere mere, end den

har gjort i mere end 20 år.

Der er flere problemstillinger

at tage hensyn til, og vi skal være

klar til det hele – samtidig.

Markedsudviklingen

Danmark har siden 2004 ligget

godt i internationale benchmarks

om liberalisering, men mindre

godt i internationale benchmarks

om konkurrencesituationen i

Danmark. Derfor arbejder Energinet.dk

målrettet for at sikre en

forbedret konkurrencesituation

med flest mulige aktører, der

ønsker at sælge gas til danske

forbrugere.

Således er det naturligt, at

Energinet.dk gennemgår drift,

processer og nyudvikling – ved

hvert udviklingstrin - for at sikre

optimale mekanismer og mest

markedsbaseret adfærd.

Udviklingen af engrosmarkedet

i Danmark foregår i dialog med

markedet, og sådan vil det fortsætte

med i de kommende år, når

gasmarkedet skal til at tilpasse sig

nye udfordringer.

Hidtil er handelen på markedet

foregået efter ”gammel” recept,

nemlig få, bilaterale handler mellem

sælger og køber. Etableringen

af handelspladser som f.eks. gasbørser

og brokerhandel medfører

større transpa rens i prisdannelsen

og kan medvirke til, at gasmarkedet

bliver mere effektivt.

Mulig ny infrastruktur

til at understøtte tilførslen

af naturgas fra andre lande.

Hvor meget gas forbruger vi?

Forbruget i Danmark faldt fra 4,0

mia. m 3 i 2006 til 3,6 mia. m 3 i

2007. Nedgangen i 2007 skyldes

dels et lavere forbrug hos slutbrugerne

pga. ekstraordinært

varmt vejr, dels et mindre forbrug

på kraftvar meværkerne pga. mindre

elproduktion. Eksporten af

naturgas faldt ca. 14% som følge

af mindre eksport til Tyskland.

Der er kun kommet få nye

gasforbrugere de seneste år (hovedsagelig

i Hovedstadsområdet),

og samtidig er kraftværkerne

begyndt at bruge andre brændsler

såsom halm og andre biobrændsler.

De største af kraftværkerne

reagerer mere og mere på de

konkrete prissignaler i både el- og

gassektoren – samtidigt.

Behov for ny infrastruktur

Samtidig med at der er behov for

ny infrastruktur på forsyningssiden,

analyserer Energinet.dk den

relativt markante udvikling, der

sker, når forbrugerne i Danmark

og Sverige bruger varierende

mængder gas. Variationerne i

forbrug og transit af gas vil være

udslagsgivende for dimensioneringen

af den nye infrastruktur.

Den nye energipolitiske aftale

med øget fokus på VE og biobrændsler

har yderligere sat fokus

på biogas. Biogas er allerede på

dagsordenen i Tyskland, Sverige

og Finland, og Energinet.dk støtter

et par danske udviklingsprojekter.

Helt konkret drejer det sig

om, at biogasanlæg omdanner

gylle til biogas, som renses og

opgraderes til naturgaskvalitet.

Biogas består principielt af 65%

metan og 35% kuldioxid og skal

derfor tilsættes en del metan for

at nærme sig naturgassens kvalitet

på næsten 100% metan.

Naturgas fra andre lande

De store projekter i Europa, som

vil påvirke Danmarks gaskvalitet,

er forskelligartede, og de vil påvirke

os på forskellige tidspunkter.

Udfordringen er, at gassen

vil komme ind flere for skellige

steder fra, og vi kan ikke sige på

forhånd, hvor den kommer fra.

Derfor har vi en udfordring i løbende

at sikre, at den varierende

brændværdi bliver afspejlet i

afregningen over for forbrugerne.

Det polske gasselskab PGNiG er

ved at færdiganalysere, om projektet

Baltic Pipe mel lem Polen

og Danmark, skal etableres. Polen

ønsker norsk gas, primært for at

øge forsyningssikkerheden.

Med etableringen af Skanled

bliver det muligt at transportere

norsk gas fra Kårstø i Vestnorge

til Rafnes på den norske østkyst

og herfra videre til Nordjylland

og den svenske vestkyst.

Lavere brændværdi

En evt. EU-harmoniseret gaskvalitet,

som kunne lette handelen

over grænserne, vil støde ind i

det problem, at både norsk og

russisk gas begge i meget runde

G a s t r a n s m i s s i o n

tal har 10 pct. lavere brændværdi

end dansk gas.

Årsagen er, at man i Norge

tager de tungere kulbrinter ud

af gassen, hvilket man ikke gør i

Danmark.

På et lidt mere overordnet

niveau kan man betragte Danmark

som lige mellem de store

udbydere af naturgas (Norge og

Rusland). Og det er et faktum, at

Polen gerne ser norsk gas gennem

Danmark, samtidig med at

Gazprom og E.ON vil sikre mere

russisk gas gennem Østersøen

til Nordtyskland. Således må det

forventes, at ”kampen” mellem

de store udbydere af gas kommer

til at ske meget tæt på den danske

grænse, og det er også sandsynligt,

at det kommer til at ske

inden for den danske grænse.

Ny infrastruktur

Danmark har brug for ny infrastruktur

på naturgasområdet, og

Energinet.dk er for tiden i gang

med en omfattende gasinfrastrukturanalyse,

der skal identificere

andre tilførselsveje for gas til

Danmark, og hvor man sammenholder

en række nye mulige

naturgasforsyningsruter.

Når Energinet.dk får en ny forsyningskilde,

skal gassen meget

gerne kunne flyde problemfrit

hen til alle de danske forbrugere

og ud af landet til Tyskland, Polen

og Sverige eller andre steder,

hvor efterspørgslen er.

Gasteknik nr. 3 • 2008 25

K l i m a p o l i t i k

Af Jens Utoft, Gasteknik

Energipolitikken er blevet europæisk

Den store udfordring for Danmark ligger nu i reduktion af

CO 2 -udslip fra transport, sagde Connie Hedegaard på klimakonference

i København.

”Mange har svært ved at forstå,

at energipolitik ikke længere er et

dansk, men et europæisk anliggende”.

Det sagde klima- og energiminister

Connie Hedegaard på

Dansk Energis klimakonference i

København 2. april, arrangeret i

samarbejde med Capgemini.

Der er stadig mange nationale

opgaver ud over implementering

af de fælles EU-regler og aftaler.

Fx ligger 2/3 af de danske CO 2 -

udslip uden for kvoteområdet,

herunder ikke mindst transport,

der tegner sig for 30% af det samlede

udslip og er steget hele 27%

de senere år. Den stigning skal

ikke alene stoppes, men vi skal

også sikre et fald, fastslog ministeren.

Blandt midlerne vil være

øget anvendelse af biobrændstof,

men også el-biler, der skal sikre

en fornuftig anvendelse af øget

elproduktion fra vindmøller .

Inden 1. oktober fremlægger

regeringen en samlet investeringsplan

for både den private og

ikke mindst den kollektive trafik

på grundlag af en rapport fra

infrastrukturkommissionen.

Energibesparelser skal øges

Connie Hedegaard fastslog også

nødvendigheden af energibesparelser

og øget energieffektivitet.

Kravet om 2% reduktion om

året lyder måske ikke særligt

imponerende, men i et samfund,

hvor der er damp på alle kedler,

er det en kæmpe udfordring,

hvor der er brug for hjælp fra alle

gode kræfter.

26 Gasteknik nr. 3 • 2008

Vi modtager megen anerkendelse

af, hvad vi allerede har

gjort, men på en række områder

er vi ikke længere i front. Har

man en god ide, så se at komme i

gang. First movers opnår konkurrencefordele,

så der bliver noget

at hente for danske virksomheder,

der er fremme i skoene,

fastslog Connie Hedegaard.

Kæmpe udfordring

Colette Lewiner, vice predident

og global leder af Capgeminis

afdeling for energi, fastslog, at vi

stadig er langt fra blot at opfylde

Kyoto-målene. Derfor er det en

kæmpe udfordring at nå de mål,

som EU har fastsat.

12 år er en meget kort frist til

at etablere nye atomkraftværker

og at etablere udskillelse og lagring

af CO 2 fra kraftværker med

fossilt brændstof.

Over de næste 25 år er der

behov for at investere 1000 mia.

Euro i nye kraftværker til afløsning

af de eksisterende. Her vil

naturgas stadig være den vigtigste

energikilde fordi gaskraftværker

er billigst at etablere. Men det

er farligt, både fordi de udleder

CO 2 og fordi det gør os yderligere

afhængig af Rusland, der i 2050

forventes at levere 50% af Europas

gasforsyning.

Mere vind- og vandkraft

Også målet om 20% VE i 2020 er

en kæmpe udfordring. Vandkraft

udgør den største ressource og

der er stadig mulighed for udbygning

i Østeuropa, hvilket også er

en forudsætning for udbygning

af vindkraft.

Solenergi er også en betydelig

mulighed, både i form af solfangere

til opvarmning og mere

effektive solceller til elproduktion

Derfor er energibesparelser

et hovedtema. Industrien har

allerede gjort en del, men bolig-

og transportområdet er en stor

udfordring.

Der er gode erfaringer i Florida

med intelligente målere. Det har

sparet 1 mia. $ i udbygning af

elnettet og 3$ til nye kraftværker.

Colette Lewiner vurderede at

udgifterne til at undgå klimaændringer

i EU vil beløbe sig til

75-90 mia. Euro om året.

Hun tror dog at målene er

opnåelige, hvis ikke økonomien

går i stå.

”Det bliver svært, men ikke

umuligt, og alle må gøre en indsats,

fastslog hun.

Gaslager ved Ll. Torup søges udvidet

Miljøcenter Århus har indkaldt

ideer og forslag fra borgerne til

planlægning af en ansøgt udvidelse

af Energinet.dk’s gaslager

ved Lille Torup nord for Viborg.

Det er den første af to offentlige

høringer som led i en VVMundersøgelse,

hvor miljømyndighederne

vurderer virkningerne

på miljøet, før der eventuelt

gives en tilladelse til projektet.

Udvidelsen af gaslageret skal

gøre det muligt fortsat at opretholde

forsyningssikkerheden.

Lagerkapaciteten i Danmark er

oprindeligt dimensioneret til det

danske forbrug og baseret på, at

Nordsøen forsyner os med naturgas.

Imidlertid forventes produktionen

i Nordsøen at falde over

de kommende år og gradvist

blive erstattet af importeret naturgas

fra andre lande. Det stiller

nye krav til vores forsyningssikkerhed,

for jo længere væk

naturgassen kommer fra, desto

større behov er der for lagerkapacitet

tæt på forbrugerne.

Energinet.dk ønsker desuden

at udvide lageret for at bidrage

til øget konkurrence på naturgasmarkedet.

Lagerkapacitet

spiller en central rolle for alle

markedsaktører. For at agere på

det danske naturgasmarked på

lige konkurrencevilkår, er det

vigtigt at have adgang til at lagre

gas, når der er behov for det.

Derfor vil mere lagerkapacitet

også medvirke til at tiltrække

flest mulige markedsaktører til

det danske marked. Det øger

konkurrencen og sikrer forbrugerne

lavest mulige naturgaspriser.

Der er udarbejdet et idéoplæg,

som beskriver baggrunden for

projektet, de undersøgelser, der

nu sættes i gang, samt inviterer

borgerne til at komme med

bemærkninger. Idéoplægget kan

ses på Energinet.dk’s hjemmeside

www.energinet.dk.

Sidste år oversteg efterspørgslen

på lagerkapacitet langt udbuddet,

På en auktion her i foråret

kneb det dog med at sælge

kapaciteten til den udbudte pris.

Mærsk satser på CO 2 -lagring

Udsigten til højere CO 2 -afgifter

og bedre teknologi til at lagre

CO 2 i undergrunden har fået

Mærsk til at undersøge muligheden

for at pumpe den forhadte

drivhusgas ned i oliefelterne i

Nordsøen, skriver Ingeniøren.

Vicedirektør i Mærsk Olie

og Gas, Michael Engell-Jensen,

forestiller sig, at de faldende naturgasforekomster

vil frigive en

naturgasledning, der kan bruges

til at sende CO 2 fra kraftværker i

Danmark ud til oliefelterne.

I første omgang er tanken at

pumpe CO 2 ned i oliefelterne for

at drive mere olie frem. Men på

længere sigt forventer Mærsk, at

afgiften på CO 2 bliver så høj, at

drivhusgassen bliver opfattet som

et industrielt produkt, der gør det

rentabelt at bore nye huller og

udelukkende drive en forretning

ved at modtage og lagre CO 2 .

Michael Engell-Jensen, der

hidtil har været ansat i London,

er vendt tilbage til København

for at lede en afdeling med tre

medarbejdere på Esplanden, der

skal koncentrere sig om CO 2 -

lagring.

En af de kommende opgaver

bliver at få sikkerhed for, at en

reaktion mellem vand, CO 2 og

kalk ikke skaber en så stor nedsynkning

af oliefelterne, at den

lagrede mængde CO 2 slipper ud

til atmosfæren.

Mærsk har dog knap startet

projektet og har derfor heller

ikke noget overblik over, hvor

mange penge der skal investeres

i CO 2 -lagring. Det er dog planen,

at drøfte planerne nærmere med

Shell og DUC og muligvis søge

forskningsmidler af EU.

Det danske gasttank-rederi J.

Lauritzen satser på transport af

CO 2 i skibe som et fremtidigt forretningsområde,

oplyser Børsen.

B r a n c h e n y t

Ormen Lange på fuld kapacitet i 2009

Det store norske gasfelt Ormen Lange, som

DONG Energy ejer godt 10% af, vil nå sin

fulde kapacitet i slutningen af 2009 eller

begyndelsen af 2010, oplyser StatoilHydros

CFO, Eldar Saetre ifølge Bloomberg News.

Foreløbigt producerer tre brønde fra Ormen

Lange, og yderligere to brønde ventes i

produktion i andet halvår af 2008.

Når produktionen fra Ormen Lange når fuld

kapacitet, ventes der en daglig produktion

på 70 mio. kubikmeter gas, svarende til en

femtedel af Storbritanniens samlede behov.

StatoilHydro ejer 29 pct. af Ormen Lange,

og har stået for udviklingen af feltet, mens

Shell, som ejer 17 pct., er operatør.

OTC-pris til Ormen Lange

Etableringen af det store norske gasfelt

Ormen Lange har modtaget den største

hæderspris på dette års Offshore Technology

Conference i Houston, Distinguished

Achievement Award for Companies, Organizations.

Prisen er tildelt på baggrund af den vellykkede

gennemførelse af et af de største

udbygningsprojekter til havs. Det er lagt

vægt på den innovative løsning med udvindingsanlæg

på havbunden og procesanlæg

på land.

Ormen Lange blev officielt åbnet 10. oktober

i fjor og har en produktionskapacitet på

70 millioner Nm 3 om dagen. Hele produktionen

sendes via en 1200 km lang rørledning

til England, hvor DONG Energy har

solgt sin andel til russiske Gazprom.

Halmanlæg fortrænger naturgas

Thisted Varmeforsynings nye halmanlæg

har i de seneste fyringssæsoner stort set

overflødiggjort naturgassen som energikilde,

skriver Thisted Dagblad.

Men halmen har også delvist fortrængt den

geotermiske varme, der kommer fra varmt

vand i undergrunden via et forsøgsanlæg,

som DONG Energy har etableret, og som

har gjort Thisted kendt over hele landet.

”Det er dog ikke udtryk for, at det varme

vand fra undergrunden er på vej ud af billedet

som energikilde for Thisted Varmeforsyning,

men vi har bl.a. ønsket at få testet

det nye halmanlæg ordentligt igennem”,

siger fjernvarmeværkets driftschef, Søren

Højmose Damgaard, til Thisted Dagblad.

Den geotermiske varme stod for få år siden

for ca. 15 procent af Thisted Varmeforsynings

energi. I 2006-07 var denne andel

reduceret til knap otte procent.

Gasteknik nr. 3 • 2008 27

B r a n c h e n y t

Brint-tankstationer til Vestjylland

11. juni 2008 åbner 6 brint tankstationer

og et stort antal brændselscelle

hybridkøretøjer sættes i drift i Holstebro,

Ringkøbing, Hvide Sande og Skjern.

Projektet, der går under navnet ”H2 HUB

Vestjylland”, er det hidtil største projekt

indenfor brint til transport i Danmark.

Udgangspunktet er at anvende vedvarende

energi som f.eks. vindenergi til

produktion af den brint, der skal drive

køretøjerne. Planlægningen blev påbegyndt

allerede i 2005 og udviklingen

af teknologien har været i gang siden

starten af 2007. Projektet til 13 millioner

kroner er et Offentligt Privat Samarbejde

finansieret af mere end 20 forskellige offentlige

og private aktører, bl.a. Energistyrelsen

og Vestas Wind Systems A/S.

Norsk brintbil med dansk teknologi

Norske Think har taget hul på testkørslen

med en ny version af sin elbil, der

som den første i verden benytter brændselsceller

til at forlænge rækkevidden.

Herning-selskabet H2 Logic har leveret

styringen af brændselscellen, som er fra

canadiske Ballard. H2 Logic står sammen

med Danfoss også bag omformeren, som

får strømmen fra PEM-cellen på 14 kW

til at lade elbilens batteri, som igen leverer

energien til motoren. Ud over brændselscellen,

som er lagt i bagagerummet

på den lille, norske elbil, er der også

blevet plads til en brinttank, der lagrer

gassen under et tryk på 700 bar. Bilen

har en rækkevidde på 240 km mellem

hver tankning og opladsning, oplyser det

norske forskningsråd Renergy.

Kinesiske brintbusser fra Danmark?

En højtstående delegation fra én af Kinas

største virksomheder, Fosun Group og

Shanghai High Tech, besøgte i april

Danmark for at undersøge muligheden

for at etablere en produktionslinie samt

en forksnings- og udviklingsafdeling

for hypermoderne brintbusser, oplyser

dagbladet Børsen.

Energiforbruget til transport er næsten

udelukkende baseret på olie. Hvis

transportsektoren skal bidrage til at løse

klimaudfordringerne, er der behov for at

udvikle nye og mere miljørigtige teknologier.

Under OL i Beijing til august vil idrætsudøverne

blive transporteret rundt i den

olympiske by i brintbusserne.

28 Gasteknik nr. 3 • 2008

Ny version af Gaspro Store Anlæg

En forbedret version af Gaspro

SA (version 3.0) er frigivet 15.

maj 2008. Gaspro SA er et beregningsværktøj

udviklet til vurdering

af energieffektivitet mv.

for mellemstore og større kedelcentraler

til opvarmningsformål

(blokvarmecentraler).

Der er foretaget en lang række

forbedringer baseret på erfaringer

fra anvendelse af programmet.

Forbedringerne angår såvel

selve programmet, installation/

anvendelse som vejledningen til

programmet. Blandt de mere end

50 forbedringer, ændringer og

andet kan nævnes:

• Programmet kan afvikles på

WindowsVista® såvel som

Windows XP®.

• Kedeldatabasen kan nu valgfrit

lægges frit på alle drev fra C:

til K: Hermed øges fleksibiliteten

(f.eks. ved lagring på stick),

problemer undgås på computere,

hvor et eller flere drev er

spærret for adgang af administrator.

• Bedre forklaring vedr. de oplistede

kedeltyper.

• Det er klarere specificeret,

hvilke anlægskomponenter der

regnes henholdsvis inden for

eller uden for klimaskærm.

• Isoleringstab fra rør, ventiler

mv. er opdateret. Isoleringsstandard

for alle komponenter

kan nu med et klik rettes til

”god”, hvis effekten heraf hurtigt

ønskes afklaret.

• Forbedret tekst på skærm og

udskrift samt generelt opdateret

vejledning.

Trods de mange ændringer

fremstår programmet helt genkendeligt

for brugere af Version

2. Programmet kan fortsat anvende

hidtidige kedeldatabaseregistreringer

(fra Version 2).

Revisionen af Gaspro SA er finansieret

af DONG Energy, HNG,

Naturgas Midt-Nord og Københavns

Energi. Ansatte hos HNG/

Naturgas Midt-Nord har velvilligt

deltaget i arbejdet og hjulpet

med test heraf.

Gaspro SA version 3.0 kan

bestilles hos Jette Due Gudmandsen,

DGC, tlf. 2913 3804 eller

JDG@dgc.dk.

Danske forgasningsanlæg til Italien

Babcock & Wilcox Vølund A/S

har indgået en banebrydende

aftale med Advanced Renewable

Energy Ltd. om udvikling,

opførelse og implementering af i

første omgang op til 25 decentrale,

miljøvenlige mini-kraftværker

i Italien. Kraftværkerne er baseret

på viden og miljøvenlige teknologier

inden for Combined Cycle

Gasification, som er udviklet

og dokumenteret af den danske

afdeling af Babcock & Wilcox

Vølund A/S. Potentialet for den

nye type kraftværker er vurderet

til flere tusinde - heraf flere end

200 anlæg i Europa.

Samlet har aftalen en værdi på

op til 300 millioner EURO i aftalens

løbetid. Det første decentrale

mini-kraftværk er planlagt til at

blive taget i brug i første kvartal

af 2010. Med aftalen bidrager

Babcock & Wilcox Vølund til en

markant forbedring af miljøet

i Italien og til en langt mere effektiv

produktion af miljøvenlig

energi baseret på træflis. Aftalen

kan meget vel markere starten

på et industrieventyr for Babcock

& Wilcox Vølund A/S, som

kan måle sig med nogle få andre

virksomheder i verden, som har

specialiseret sig i miljøvenlig

energiproduktion.

Med de nye Combined Cycle

Gasification teknologier, som

reducerer spildvarmen markant,

kan ejerne opnå en elektrisk effektivitet

på ca. 45 %. Det betyder,

at prisen på den miljøvenlige

energi bliver 0,26 Euro pr. KWh.

Det svarer i runde tal til 4 gange

så høj en afregningspris for

energi som i Danmark.

Kraftværkerne er dimensioneret

til at yde 4 MW elektricitet og

5 MW varme. oplyser selskabet.

Jubilæum - På grund af helligdagen måtte Naturgas Midt-Nord udskyde

fejringen af adm. direktør Peter Vadstrup Jensens 25 års jubilæum i

selskabet til 9. maj, hvor et halvt hundrede gæster lagde vejen forbi for

at sige tillykke. Her er det selskabets formand, borgmester Jens Grønlund

Skanderborg, der takker for indsatsen med en gave. (Foto: Jens Utoft)

Peter I. Hinstrup fylder 60 år

Næsten sammenfaldende med 60 års

dagen 11. juli er Peter I. Hinstrups 20

års jubilæum som direktør for DGC

- hvor Peter var 1. medarbejder. DGF

har i mange år trukket på Peter som

sekretær for bestyrelsen, hvor han

har serviceret skiftende formænd og

bestyrelser og været drivkraften for

foreningens sekretariat og årsmøder.

Peter Hinstrup har med fokus på

den gasfaglige udvikling manøvreret

DGC gennem energisektorens liberalisering

og fastholdt DGCs position

i gasbranchen. Bl.a. ved at sørge for,

at både DGF og DGC er aktive og

synlige i europæisk og international

sammenhæng. Peter er således selv

i betyrelsen for både Marcogaz og

Ole Sundman fylder 60 år

Stort set siden sin ansættelse i gasbranchen,

først hos Weishaupt og

siden midten af 80erne hos DONG,

har Ole Sundman ydet en kæmpeindsats

i DGF, bl. a. som leder af og

underviser på en lang række kurser.

Han regnes for en af de allerbedste

danske eksperter mht. gasanvendelse

på større kedelanlæg og til proces.

Også i IGU har Ole Sundman markeret

synspunkter indenfor industriel

gasanvendelse og kraftvarme.

Ikke mindst læsere af Gasteknik har

gennem mere end 17 år nydt godt

GERG, hvor han også

har været formand.

Derudover har Peter

deltaget i planlægningen

af adskillige

IGRC konferencer.

Også i IGU er Peter I.

Hinstrup aktiv - ikke

mindst i forbindelse med Verdensgaskonferencen

i Danmark i 1997,

hvor han var formand for konferencens

tekniske komite.

World Energy Council’s danske afdeling

har også i mange år haft Peter

som sekretær og DGC som sekretariat.

I dette forår har han således

været en nøglefigur bag et dansk bud

på afholdelse af World Energy Conference

i 2013.

af hans aktive indsats

som medlem af

bladets redaktionsudvalg,

heraf 10 år som

formand.

Selv om Ole Sundman

i 2004 overdrog

posten til yngre kræfter,

bidrager han fortsat konstruktivt

til bladets indhold og udvikling.

Meget velfortjent blev hans indsats

på DGFs årsmøde i 2004 påskønnet

med tildelingen af Gasprisen. Yderligere

hæder følger sikkert på 60 års

dagen 30. august.

N a v n e

Jubilæum

Ingeniør Anker Bjering Jensen, Løgstrup,

kunne den 1. maj fejre 25 års jubilæum hos

Naturgas Midt-Nord i Viborg.

DGC fik nyt bestyrelsesmedlem

På DGC’s ordinære generalforsamling 4.

marts blev forsyningsdirektør Astrid Birnbaum,

Københavns Energi, indvalgt som

nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Erik Keis.

Aktionærerne godkendte Årsrapport 2007

med et mindre underskud på 0,2 mio. kr.

DGC havde i 2007 omkring 150 igangværende

projekter indenfor hovedindsatsområderne:

effektiv energianvendelse, miljø og

sikkerhed. Opgaverne omfattede typisk feltmålinger

af energi- og miljøforhold, laboratorieafprøvning,

udvikling af nye energi- og

miljøtekniske løsninger, kortlægning og

udarbejdelse af redegørelser, mærkning,

inspektion og certificering, undervisning.

Energinet.dk har udvidet direktionen

Energinet.dk har ændret sin organisation,

så den nu består af en gasdivision, en eldivision

og en supportdivision. Samtidig har

bestyrelsen udnævnt to nye direktionsmedlemmer

- divisionsdirektørerne Torben Glar

Nielsen og Poul Steen - som sammen med

adm. direktør Peder Ø. Andreasen udgør

Energinet.dk’s nye direktion.

Torben Glar Nielsen (59 år)

har siden november 2007

været IT og QM direktør i

Energinet.dk. Han er uddannet

stærkstrømsingeniør og

har tidligere været ansat i

Nea Lindberg (FLS), SEAS og

SEAS-NVE.

Poul Steen (56 år) har siden marts 2006

været økonomidirektør i

Energinet.dk. Han er uddannet

cand. oecon. og har bl.a.

tidligere været ansat hos A.P.

Møller, SAS Service Partner,

J.M. Huber og Ferring Pharmaceuticals.

Ny formand i Norsk Gassenter

Erik Brinchmann, mangeårig direktør for

Gasnor, er valgt som ny formand for bestyrelsen

i Norsk Gassenter AS på selskabets

generalforsamling 22. maj. Øvrige medlemmer

er Jan Arvid Øvestad, Lyse Gass,

Dag Halvorsen, Norske Rørleggerbedrifters

Landsforbund (NRL), Gudrun Rollefsen,

Barents Naturgass, Gunnar Backer jr, StatoilHydro

og Stefan Mohlin, Nordic LNG.

Gasteknik nr. 3 • 2008 29

N y t f r a I G U

Er LNG (flydende gas) da fremtiden?

LNG udgør en stadig større andel af det stigende globale gasmarked, og

flere store projekter er undervejs.

Tilbage i 1979 fik det daværende

DONG A/S en henvendelse fra

det daværende Ruhrgas, om man

var interesseret i at deltage i et

LNG Terminal projekt i Canada

på højde med Grønland. Jeg

husker ikke at henvendelsen

blev taget særlig alvorligt, her

hvor vi var midt i at forberede

gas transportveje gennem gode

faste stålrør til lands og til vands,

og der syntes ikke at være meget

perspektiv i sådanne LNG planer.

Det var dengang noget, der hørte

Fjernøsten til; meget forståeligt

for ikke mindst Japan og Korea,

som i den grad havde behov for

energi, herunder naturgas, som

de stort set kun kunne få gennem

LNG fra udlandet.

Men gennem de senere årtier

er naturgassens andel steget betragteligt

og ressourcerne findes i

stigende grad langt fra de markeder,

hvor man tørster efter mere

gas. Samtidig har udviklings- og

forskningsarbejde bevirket, at

flere forskellige dele af LNG-kæden

blev meget billigere.

LNG øger markedandel

På konferencen LNG 13 i Seoul i

2001 hørte man for første gang

om mindre LNG-projekter, som

kunne konkurrere med gastransmission

i rør.

Siden gik det stærkt. LNG-kurven

har været stejlt opadgående

og taget en stadig større andel af

det samlede gasmarked.

Gassens større bevægelighed

gav også større konkurrence, og

30 Gasteknik nr. 3 • 2008

Af Peter K. Storm,

fhv. generalsekretær i IGU

med det stadig stigende energibehov,

ikke mindst i Sydøstasien,

men også i USA og Europa, er der

enighed om, at vi står overfor en

kraftig konkurrence mellem disse

tre store forbrugsområder.

For få år siden kom der pludselig

et tilbageslag for LNG’s udvikling,

i alt væsentligt på grund

af de stigende råvarepriser og på

grund af mangel på veluddannet

arbejdskraft.

Store projekter undervejs

Det ser dog ikke ud til at det har

standset LNG udviklingen.

I USA diskuterer man ivrigt

hvor man kan anlægge nye LNG

terminaler og forbedre de eksisterende.

Miljødiskussionen ser ud

til at resultere i, at den mexicanske

golf igen må holde for, og at

nye terminaler placeres på den

anden side af grænserne i Mexico

og Canada.

De store gas producenter,

Gazprom og StatoilHydro er i

fuld gang med LNG projekter til

henholdsvis fund i Ishavet og

Snehvide feltet vest for Norge.

Og LNG terminaler i Europa

er snart ikke mere begrænset til

middelhavsområdet. Også i Nordeuropa

er projekter skudt op.

LNG-konferencer vokser

Udviklingen afspejles også i sidste

års store LNG 15 konference i

Barcelona, som langt overgik sine

forgængere med mere end 5.000

deltagere i kongressen fra godt

700 selskaber fra 72 lande, og en

udstilling, som med mere end

17.000 m 2 til 220 udstillere, var

ca. 30% større end LNG 14’s udstilling

tre år tidligere. Vi taler nu

om konferencer på størrelse med

Verdens Gas konferencerne.

LNG X konferencerne er de

eneste og største konferencer,

organiseret af gasindustrien selv,

og IGU er sammen med to andre

organisationer hovedsponsor bag

- og organisator af disse konferencer.

Næste konference og udstilling

er LNG 16, som er planlagt til at

finde sted i april 2010 i Algiers

næststørste by Oran ved Middelhavet.

Det er noget af en udfordring,

både på grund af sikkerhedsproblemer,

og fordi man først nu

skal til at bygge de nødvendige

konference-, udstillings- og hotelfaciliteter.

Da jeg er stærkt involveret i

planlægningen af LNG 16, vil

Gastekniks læsere sikkert høre

meget mere herom senere.

Der er næppe tvivl om, at LNG

også fremover ikke mere er et

lille supplement til det globale

gasmarked, men tværtimod en

væsentlig og stadig større del af

dette marked.

Med venlig hilsen

Peter K. Storm

Bestyrelse

Formand:

Palle Geleff,

DONG Energy

Tlf.: 4517 3050

pagel@dongenergy.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk Pedersen,

HNG I/S

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Peter Skak Iversen

DONG Energy A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Andreas Bech Jensen,

Aalborg Gasforsyning

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 2016 9600

Fax: 4516 1199

hma@dgc.dk

Kasserer

Peter I. Hinstrup (fung.)

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

pih@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, DGC, formand

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz

Hanne Frederiksen, DGC

John H. Mølgaard, DONG Energy

Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi

Brancheforening

Nils Lygaard, Tekniq

Ole Sundman, DONG Energy

Søren H. Sørensen, HNG/MN

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.:2016 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen

Dansk Gasteknisk Center a/s,

Tlf.: 2913 3804

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

DGFs Årsmøde 2008

13.-14. november

Hotel Nyborg Strand

Dansk Gas Forening

på internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemsskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Nye medlemmer

Karina Holmegaard

Produktchef, DONG Energy

Prins Valdemars Vej 51

2820 Gentofte

Alle runde fødselsdage for

foreningens medlemmer

bringes i Gasteknik, baseret

på oplysninger i foreningens

medlems kartotek.

Redaktion og layout

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Mogens Fogh

Salgskonsulenterne

Tlf.: 5687 0690

salg@gasteknik.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk

Centraltrykkeriet Skive A/S

Oplag: Distribueret 1.925

Distribution

Post Danmark og CityMail

Fødselsdage

60 år

05. juni 2008

Erik Louis Clément

Drosselvej 19, 2880 Solrød Strand

07. juni 2008

Niels Peter Sparmer

Dyssegårdsvej 112, 2860 Søborg

14. juni 2008

Staffan Ivarsson

Ulrikas Väg 4, SE-261 94 Landskrona

15. juni 2008

Erik Leon Pedersen

Petersmindevej 9,

4684 Holme-Olstrup

16. juni 2008

Henrik H. Vildgaard

Gammelgaardsvej 29, 3520 Farum

11. juli 2008

Peter I. Hinstrup

Alléen 6, 2850 Nærum

16. juli 2008

Jørgen Ivert Johansen

Rækkeborgvej 4, Ll. Torup

9620 Ålestrup

04. august 2008

Kristof Ciok

Violens Kvarter 8, Niverød, 2990 Nivå

20. august 2008

Bjarne Damholt Buelund

Ribe Fjernvarme AmbA

Mosevej 100, 6760 Ribe

30. august 2008

Ole Sundman

Lørenskogvej 29, 2610 Rødovre

50 år

07. august 2008

Jakob Kjær

Viggo Barfoeds Allé 21, 2750 Ballerup

24. august 2008

Stig Hjorth Andersson

Lodager 36, 2620 Albertslund

Udgives 6 gange årligt

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -

1/11 og 15/12

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer i uge 37.

Materiale til næste nr. til

redaktionen senest mandag

den 25. august 2008.

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 3 • 2008

Energioptimering

Unikke løsninger og 24 timers service året rundt

Energioptimering

Med udgangspunkt i et omfattende registrerings- og beregningsarbejde af det eksisterende varme- og varmtvands-

Max Weishaupt A/S

Gasteknik

Nr. 3 • juni 2008

Returadresse:

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Lundstrøm & Partners

Gasteknik nr. 3, juni 2008 [PDF] - Dansk Gas Forening

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company

Gasteknik nr. 3, juni 2008 [PDF] - Dansk Gas Forening

Delete template?

Save as template?

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company