Generalforsamling i DA Side 6 - 15 Brand i Bredgade Side 16 ... - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Generalforsamling i DA Side 6 - 15 Brand i Bredgade Side 16 ... - Elbo

Generalforsamling i DA

Side 6 - 15

Brand i

Bredgade

Side 16 - 23

farmaci

Nr. 6 – Juni 2010


























FARMACI 06 – 2010

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI

117. bind – 167. årgang – Nr. 6

Udgivet den 4. juni 2010

af Danmarks Apotekerforening

FARMACI

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54

DK - 1260 København K

Tlf.: 33 76 76 00

Fax: 33 76 76 97

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk

Redaktion

Ansv. redaktør Erik Harr

Redaktionssekretær og journalist

Anders Høj Eggers (ahe)

Journalister:

Iben Nielsen (ini)

Lise Møller Aarup (lma)

Redaktionelle

medarbejdere

Lise Alfelt (la)

Redaktionsudvalg

Erik Meldgaard Andersen

Lise Larsen

Susanne Normann

Hans Christian Thorstensen

Jacob Grønne

Grafisk produktion

Layout: Merete Warming Heldt

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S

6000 Kolding

Forside

Fotograf Jens Dresling, Polfoto

Annoncesalg

DG Media

Gammeltorv 18

1457 København K

Tlf.: 70 27 11 55

Fax: 70 27 11 56

www.dgmedia.dk

Medlem af

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag 1.505

i perioden 1.7.2008 - 30.6.2009

ISSN 0903-9198

FARMACI nr. 7 - 2010

udkommer

den 6. august 2010.

www.farmaci.dk

AKTUEl KoMMENTAR

5 Klar til nye muligheder

GENERAlFoRSAMliNG

6 Gennem høj bølgegang

10 Serviceeftersyn af økonomien

i N d h o l d

12 Ny strategi for apotekerne er ambitiøs og viser retning

dEhNS PAlÆ i FlAMMER

16 Brand i Bredgade

20 Dehns Palæ - fortid for en tid

21 Kulturarvsstyrelsen: Dehns Palæ skal genopføres

MilEPÆlE i KARRiEREN

24 Det holder mig i gang at se mine medarbejdere gro

RoBoTTER PÅ APoTEK

28 Robotten er vores servicemedarbejder

BoGANMEldElSE

32 Sandfærdige beretninger om en farmaceuts hverdag

RUBRiKSToF

33 – 36

farmaci 06 – 2010


hvad anbefaler

du kunden med

halsbrand?

nyhed!

i håndkøb

Pantoloc Control pantoprazol

Hæmmer syrepumpens produktion af syre

Én enkelt tablet om dagen lindrer halsbrand og

sure opstød i op til 24 timer, dag og nat

Giver fuldstændig symptomlindring og

forbedrer livskvaliteten 1

Veldokumenteret og veltolereret med lav

sandsynlighed for lægemiddelinteraktioner

lIndrInG af halsbrand , daG OG naT

www.pantoloc-control.dk


A K T U E l K o M M E N T A R

Klar til nye muligheder

Liberal Alliance drømmer konstant om

liberalisering. Således også på apoteksområdet.

Under en debat i Folketinget den 4. maj

slog partiet fast, at det ønsker en fri adgang til at

etablere og lukke apoteker og dermed en ophævelse

af farmaceutejerskabet. Liberal Alliance vil også afskaffe

udligningsordningen mellem apotekerne. En

ordning, der i dag sikrer, at store apoteker er med til

økonomisk at understøtte apotekerne i de små landområder.

Men partiet står meget alene med sit ønske om en

omfattende liberalisering. Sundhedsminister Bertel

Haarder har markeret, at regeringen ikke er tilhænger

af en liberalisering af apotekerne, og at bevillingssystemet

og avancestyringen er grundelementer i

lægemiddeldistributionen i Danmark. Både Dansk

Folkeparti og Socialdemokraterne står fast på, at farmaceutejerskabet

er en væsentlig forudsætning for

at fastholde apotekerne som en del af sundhedsvæsenet,

og at en liberalisering ville medføre en forringelse

af kvaliteten og patientsikkerheden.

Den generelle politiske opbakning til apotekssektoren

indebærer heldigvis også, at der er stigende

politisk interesse for at drøfte en videreudvikling af

sektoren. Den debat vil vi meget gerne deltage i, for

det er altafgørende, at den foregår kvalificeret og har

fokus på nogle af de indsatser, der kan sikre en bedre

anvendelse af apotekernes kpmpetencer end i dag.

Vi vil for eksempel gerne have en mere fleksibel re-

gulering af strukturen. Vi ønsker at

åbne flere enheder i lokalmiljøet eller

omdanne et apoteksudsalg til en filial,

hvis behovet er der. Det vil give mere

konkurrence mellem apotekerne og

øge borgernes adgang til apotekerne.

Vi ønsker også, at apotekspersonalets kompetencer

bliver anvendt bedre end i dag. Vi kan eksempelvis

aflaste de praktiserende læger i forbindelse med fornyelse

af recepter til kroniske patienter.

Der er også et stort og uudnyttet potentiale i de

sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende

ydelser, som apotekerne tilbyder. Medicingennemgang

til kroniske patienter, anbefaler vi, bliver gjort

landsdækkende. Det er en ydelse, som er relevant for

mange borgere, og som kan spare samfundet penge.

Apotekssektoren i Danmark er billig, sikker og giver

borgerne let adgang til medicin over hele landet. Det

skal der værnes om. Men apotekssektoren er hele tiden

i udvikling, hvilket vores eget arbejde med strategien

fra 2006-2009 har været med til at sikre. Den

proces fortsætter med vores nye strategi 2010+. Og

vi vil gerne invitere os selv med til bordet med politikere

og embedsmænd, så vi kan bidrage med vores

ideer til en styrkelse af apotekerne.

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening

farmaci 06 – 2010


farmaci 06 – 2010

6

G E N E R A l F o R S A M l i N G

Gennem høj

bølgegang

det har krævet en fast hånd at styre for-

eningen gennem de mange bølger i året, der

er gået. Men der er land i sigte, lød det fra

formanden for landets apotekere på årets

generalforsamling

Af lise Møller Aarup. Foto: Mikal Schlosser

Det var en spritny dirigentklokke, der i år ringede

forsamlingen af apotekere ind til generalforsamling

i Dansk Design Center i København. Den gamle var

endnu ikke reddet ud af palæet i Bredgade, så der var

nye toner fra talerstolen. Det var der også i formand

Niels Kristensens beretning om 2009. Der er kommet

ny minister på området, Bertel Haarder, og samme

dag, som han tiltrådte, offentliggjorde Konkurrencestyrelsen

en analyse af sektoren. Konklusionen var

blandt andet, at bevillingssystemet og udligningsordningen

skal afskaffes. Liberal Alliance fremsatte på

den baggrund et beslutningsforslag i Folketinget om

en liberalisering af apotekssektoren, fortalte Niels Kristensen

fra talerstolen til medlemmerne.

Interesse for videreudvikling

Da forslaget blev førstebehandlet i Folketinget, var

der ikke politisk flertal for en vidtgående liberalisering

i stil med den, som Konkurrencestyrelsen anbefaler.

Men alle partier udviste vilje til at drøfte en

videreudvikling af sektoren. Og apotekerne har selv

et gennemarbejdet bud på, hvordan man bedst kan

videreudvikle den, lød det fra formanden: ”Vi synes,

at en politisk evaluering af sektoren skal fokusere på

fire hovedområder: Apoteksansattes kompetencer

skal anvendes bedre. Vi skal have en mere fleksibel

regulering af strukturen. Vi skal have et simpelt og

gennemskueligt økonomisystem, hvor vi kommer af

med rammestyringen og får en fast stykavance. Og vi

skal have gennemført nogle administrative lettelser,

en klar forbedring af leveringsproblemerne og en for-


G E N E R A l F o R S A M l i N G

enkling af medicintilskudssystemet, både for patienternes

skyld og for vores egen,” sagde Niels Kristensen.

Hvis disse ændringer blev gennemført, ville det

give forbedringer til glæde for alle, forklarede han.

Bedre it-stabilitet

Der var også noget at glæde sig over i formandens udmeldinger

på nogle af de øvrige løfter, der blev givet i

bestyrelsens planer for 2009. Blandt andet fremhævede

han stabiliteten af PharmaNet og receptserveren.

Men der er stadig plads til forbedringer, sagde Niels

Kristensen. ”Vi oplever stadig for mange forsinkelser

på recepterne, og derfor opretholder vi det økonomiske

pres på myndighederne. Vi kræver kompensation

via bruttoavancen for hvert eneste nedbrud og hver

eneste forsinkelse.” Fra talerstolen blev der også plads

til en påmindelse til myndighederne omkring Det

Fælles Medicinkort, hvor apotekerne er blevet stillet

i udsigt, at der skulle udvikles en elektronisk løsning

for dosisdispensering, et elektronisk dosiskort. Nu

ser de planer desværre ud til at være sat på standby.

”Men vi vil holde myndighederne fast på, at vi har

en bruttoavanceaftale, hvor ministeriet tilslutter sig,

at der skal udvikles en elektronisk løsning for dosisdispensering.”

farmaci 06 – 2010


farmaci 06 – 2010

G E N E R A l F o R S A M l i N G

Rekruttering

Og ude bag skrankerne ser tingene generelt også anderledes

ud. På bare ét år er der sket markante ændringer,

og det er blevet lettere at rekruttere arbejdskraft.

Men det betyder ikke, at apotekerne skal læne

sig tilbage og tro, at den hellige grav er velforvaret.

”Vi skal for eksempel fortsætte vores gode arbejde

omkring lederudvikling for at fastholde den positive

udvikling, der har været de seneste par år. Og vi kan

blive endnu bedre,” lød det til medlemmerne.

Godt udgangspunkt for fremtiden

Også i formandens tale om planer for fremtiden var

der bred tilfredshed med det udgangspunkt, apotekerne

står med lige nu, hvor der er varslet politiske

ændringer. ”Jeg fristes næsten til at sige: Endelig.

For ingen branche kan være tjent med at skulle gå


så længe uden en afklaring af de rammer, man skal

arbejde under hver eneste dag. Det er ikke rimeligt,

at vi så længe skal leve med en usikkerhed om nogle

måske ret gennemgribende ændringer i vores hverdag,”

sagde han og mindede igen om, at den politiske

evaluering kan bruges til at få gennemført nogle af de

ønsker, apotekerne selv har til fremtidens apotek. Det

kan blive en mulighed for at modernisere vilkårene

for at drive apotek, lød det.

Ironman ®

Performance Gel forfod

Forfodsindlæg som giver støtte

og komfort til forfods-området.

Den dobbelte densitet

forbedrer både stødobsorberingen

og returenergien.

Den antibakterielle overside

eliminerer bakteriefl ora og

reducerer friktion.

Varenr. 42-903, Onesize

Vejl. udsalg kr. 100,00

Indkøbspris kr.37,00

Ironman ®

Performance Gel helsål

Sålen med dobbelt densitet

kombinerer virkelig god stødabsorbering

og returenergi.

Hælkop-formen yder ekstra

stødabsorbering samt stabilitet

i hælområdet. Den antibakterielle

overfl ade reducerer

friktion og lugtgener.

Varenr. 39-651, Str. 1 - 6

Vejl. udsalg kr. 200,00

Indkøbspris kr. 74,00

Ironman ®

Ironman

Performance Gel hæl

Hælindlægget er designet

til at kombinere god stødabsorbering

og returenergi

for ultimativ ydeevne.

Det anatomiske støddæmpningssystem

absorberer stød

og tryk, hvor hælen har mest

brug for det.

Varenr. 42-804, Onesize

Vejl udsalg kr. 100,00

Indkøbspris kr. 37,00

®

i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab

som styrker musklerne musklerne i taljen, hofterne, maven, Powerhoop ryggen

hulahopring

Hjælper med

at trimme

Performance Gel Hvad hæl cup er det der gør Powerhoops anderledes end de

musklerne

Hæl cup med ekstra stød-

omkring

absorbering og stabilitet. Er

maven,

fremstillet af polyurethane

De nye hulahopringe er store, tunge og

ryggen, hoften, benene og

gummi gel i 2 forskellige

ikke mindst taljen. Stor, tung

kvaliteter som absorberer tryk

og polstret ring med en lækker

og er støddæmpende. Kan

farverig gummibelægning. Rin-

f.eks. anvendes til afl astning

gen er nem at samle før brug

ved hælspore problemer.

og adskille for opbevaring.

Varenr. 42-721, S/M, M/L

Varenr.: 103/104/105

Vejl. udsalg kr. 140,00

Vejl. udsalg kr. 450,00

Indkøbspris kr. 60,00

Indkøbspris kr. 250,00

Ironman ®

Performance Gel sål

Den anatomiske center-plade

og den indbyggede svangstøtte

sørger for stabilitet og

sikrer en korrekt fodstilling.

Indlægget absorberer stød

som påvirker forfod og hæl.

TPR Gel sikrer bedre returenergi

ved f.eks. løb eller spring.

Varenr. 39-719, Str. S, L

Vejl. udsalg kr. 150,00

Indkøbspris kr. 55,00

IRONMAN® is a Registered Trademark of World Triathlon Corporation, the owner of the IRONMAN TRIATHLON World Championship.

G E N E R A l F o R S A M l i N G

I det hele taget bliver apotekerne nødt til at sove

med støvlerne på, for det bliver bestemt ikke nogle

stille år, der venter. ”Vi står foran centrale forhandlinger

på områder, der har vital betydning for hverdagen

på apotekerne: it, personale og økonomi. Foruden

den måske allermest afgørende ”forhandling”,

nemlig den politiske debat om selve rammerne for

vores virke. Med resultaterne af vores tidligere strategi

i ryggen og vores nye strategi i hånden er vi godt

rustet,” afsluttede formand Niels Kristensen.

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne?

Tennisalbue strop

med gelpude

Støttestrop med gelpude i

neopren og nylonbånd, som

giver god kompression ved

tennisalbuesmerter. Dobbeltlukning

for optimal tilpasning.

Meget let og slidstærk. Har en

“overgangsfl ap”, således at

huden ikke kommer i klemme.

Varenr. 4031, Onesize

Vejl. udsalg kr. 135,00

Indkøbspris kr. 50,00

Knæstrop Professionel

med gelpude

Knæstrop med gelpude til

afl astning af senen under

knæskallen og symptomer i

forbindelse med “Springerknæ”.

Giver ensartet trykfordeling

på senen og optimerer

derved et lige og korrekt træk i

senen under knæskallen.

Varenr. 4050, Onesize

Vejl. udsalg kr. 200,00

Indkøbspris kr. 75,00

Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113

annonce 179x132mm marts09.indd 1 26-05-2010 12:06:42

farmaci 06 – 2010


farmaci 06 – 2010

10

G E N E R A l F o R S A M l i N G

Bestyrelsen har gennemført det lovede

serviceeftersyn af foreningens økonomi,

understregede formand Niels Kristensen til

generalforsamlingen

Af Anders høj Eggers. Foto: Mikal Schlosser

”For et år siden lovede vi i bestyrelsen at foretage et

grundigt ”serviceeftersyn” af foreningens økonomi.

Det er sket,” slog Apotekerforeningens formand, Niels

Kristensen, fast. Han pegede blandt andet på den store

personalereduktion i sekretariatet, ophøret af den

landsdækkende markedsføring i dagspressen og udmeldelsen

af sundhed.dk og MedCom, som er nogle

af de større håndtag, der er blevet drejet på for at bedre

økonomien.

Betaling for service

Men udgiftssiden er ikke det eneste sted, hvor der bliver

drejet på håndtagene. Også på indtægtssiden bli-

Serviceeftersyn

af økonomien

ver der gjort en indsats med hel eller delvis medlemsbetaling

for serviceydelser fra foreningen, fortalte

Niels Kristensen. ”Det gælder for eksempel brochurer,

DA INFO-abonnementet, Apotekerkonferencen – ligesom

Nyt Lønsystem, studieophold på apotek samt

principielle juridiske sager finansieres over lønafgifterne.

Desuden har vi i bestyrelsen besluttet her på

generalforsamlingen at stille forslag om at hæve det

årlige medlemskontingent med 5.000 kroner oven i

den sædvanlige pristalsregulering,” sagde han.

Gennem det værste uvejr

Alle de forskellige håndtag, der er blevet drejet på,

udgør tilsammen en stor forandringsproces til gavn

for økonomien, understregede Niels Kristensen. ”Vi

føler os overbevist om, at vi har styret os igennem

det værste uvejr nu. Men vi er ikke i land endnu. Det

kommer til at tage flere år at ændre den økonomiske

situation. Det fremgår både af regnskabet for 2009 og

budgettet for 2010, der begge viser underskud. I bestyrelsen

ønsker vi en økonomi, hvor der er bedre balance

mellem indtægter og udgifter,” sagde han.


Peter Kielgast

Bedring på vej

De fleste apotekere har nu afleveret deres driftsregnskaber,

og det går faktisk – som forventet – meget

bedre. Det skyldes blandt andet den nye bruttoavanceaftale,

der trådte i kraft i 2009. ”Bruttoavanceaftalen

indeholdt et rammeløft, som gav mulighed for at

afdrage på gælden og samtidig opnå et bedre driftsresultat.

En anden væsentlig nyskabelse med den nye

avanceaftale var nogle løftestænger, som modvirkede

uhensigtsmæssigheder fra tidligere avanceaftaler,”

sagde Niels Kristensen.

Nye forhandlinger om bruttoavance

I efteråret er der nye forhandlinger med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om apotekernes bruttoavance

for 2011 og 2012. Omstændighederne omkring forhandlingerne

har på flere områder ændret sig, siden

den nuværende aftale blev forhandlet på plads

i 2008. ”Mest tydeligt er der sket en betydelig ændring

i landets økonomiske situation. Regeringen har

således bebudet besparelser i de offentlige udgifter. Vi

kan derfor forvente stiv modvind i forhandlingerne

G E N E R A l F o R S A M l i N G

om apotekernes økonomi for den næste periode,”

sagde Niels Kristensen. Han pointerede også, at der

er udsigt til, at avanceforhandlingerne vil køre sideløbende

med forhandlingerne om apotekernes generelle

rammevilkår, og at det også kan gøre det ganske

vanskeligt at indgå en bruttoavanceaftale i år. ”Vi vil

selvfølgelig gå ind i forhandlingerne med det mål at

sikre de bedst mulige rammer for apotekernes økonomi.

Vi vil forsøge at få gennemført en egentlig reform

af økonomistyringssystemet, så vi ikke længere

er bundet sammen i en samlet økonomiramme, hvor

den ene apotekers indtjening kan have betydning

for alle de andre. Under alle omstændigheder vil vi

kæmpe for, at de nyskabelser, som kom ind i aftalen

for 2009 og 2010, kan fastholdes,” slog Niels Kristensen

fast.

Debat om økonomi

Apoteker Peter Kielgast, Taastrup Apotek, havde herefter

et debatindlæg om foreningens økonomi, som

han ikke var tilfreds med, blandt andet kontingentforhøjelsen,

som Apotekerforeningens bestyrelse har

lagt op til. ”De økonomiske problemer, der er et resultat

af en uforsigtig økonomisk politik fra foreningens

side, kan man anstændigvis ikke kræve, at medlemmerne

bidrager til løsningen af. Ej heller selvom kontingentet

ikke er meget stort,” sagde Peter Kielgast.

Med åbne øjne

I sit svar til Peter Kielgasts indlæg understregede Apotekerforeningens

formand, Niels Kristensen, at han

var bekendt med Peter Kielgasts holdning fra tidligere

generalforsamlinger, og at det grundlæggende drejede

sig om, at de så forskelligt på sagen. ”Vi har brugt

rigtigt mange penge på at føre den strategi, vi lagde

frem i 2006, ud i livet. Det er ikke penge, vi pludselig

har opdaget, at vi er nødt til at bruge til den her

strategi. Det er penge, som bestyrelsen med åbne øjne

har brugt til gavn for medlemmerne, og jeg synes i

øvrigt, det var en rigtig god investering. Vi har vurderet,

at den begrænsede forhøjelse af kontingentet

vil bringe kontingentet måske mere på niveau med,

hvad man ser i andre foreninger og organisationer. Vi

synes ikke, det er noget, som vil påvirke apotekernes

økonomi voldsomt, og vi synes, det er vigtigt, at alle

bidrager mere eller mindre i denne proces med at få

genoprettet foreningens økonomi,” sagde Niels Kristensen.

farmaci 06 – 2010

11


farmaci 06 – 2010

12

G E N E R A l F o R S A M l i N G

Ny strategi for

apotekerne er ambitiøs

og viser retning

På generalforsamlingen gav medlemmerne

deres opbakning til en ny treårig strategi.

Strategien viser, hvordan sektoren skal

udvikle sig inden for faglighed, kundeorien-

tering, etik og forretningsudvikling

Af iben Nielsen. Foto: Mikal Schlosser

En samlet vision, 11 strategiske indsatsområder og en

lang række konkrete aktiviteter, der tilsammen skal

fremtidssikre og cementere apotekernes position i

samfundet. Det er indholdet i en ny ambitiøs strategi

for apotekerne, der blev præsenteret på generalforsamlingen

som en del af bestyrelsens planer for det

kommende foreningsår. Strategien har fået navnet

”Medicin og sundhed med omtanke”.

”I bestyrelsen ser vi den nye strategi som sektorens

svar på, hvordan vi i de kommende år vil forny og udvikle

apotekerne for at leve op til både vore egne og

omverdenens høje krav og forventninger. Den bygger

videre på det gode fundament, som er skabt gennem

de seneste tre års strategiarbejde. Men den sætter også

helt nye ambitiøse mål og retning for sektorens udvikling

fremover,” sagde formand Niels Kristensen i talen

på generalforsamlingen.

Han lagde ikke skjul på, at forberedelse af strategien

har fyldt meget i bestyrelsens arbejde i det forgangne

foreningsår, og det var ikke uden stolthed, at han

kunne præsentere resultatet for medlemmerne.

Rådgivning i gadeplan

Der er i strategien formuleret en ny, samlet vision for

sektoren med fire elementer – faglighed, kundeori-

entering, etik og forretningsudvikling – der er gensidigt

afhængige. Strategien bindes yderligere sammen

af to centrale styringsværktøjer, nemlig Den Danske

Kvalitetsmodel og God Apotekerskik. Værktøjer, som

apotekerne skal tage i brug for at nå i mål med strategien.

På det faglige område bygges der oven på resultaterne

fra den forrige strategi, med blandt andet en

videreudvikling af Standard for skrankerådgivning og

fortsat akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel.

Den faglige vision tager afsæt i, at apotekerne

i de kommende år skal bringe fagligheden i spil

gennem systematisk rådgivning af kunderne og ved

at levere sundhedsydelser inden for forebyggelse og

sundhedsfremme.

”Vi skal blive solidt forankret i sundhedssektoren

og bidrage til sammenhæng i behandlingen i et tæt

samarbejde med andre aktører. Kunderne skal kunne

gå direkte ind fra gaden og modtage rådgivning af en

sundhedsfagligt uddannet medarbejder og på kvali-


ficeret vis guides videre til andre dele af sundhedsvæsenet,

når der er behov for det,” lød det fra Niels

Kristensen.

Kunderne skal kunne

mærke fagligheden

Om det er opnået, skal konkret måles ved, at mindst

90 procent af kunderne modtager tilbud om rådgivning.

Og det er bestemt ikke uopnåeligt, understregede

formanden:

”Når man spørger en kunde, der går ud af apoteket,

om de er blevet tilbudt rådgivning, så skal de kunne

svare ja. Der er ikke tale om, at de skal svare, at de har

fået to spørgsmål og en information. Vi må kunne

stå op for, at apoteket er noget andet end et supermarked.

Den faglighed, som vi har, skal vores kunder

kunne mærke – og vi kan jo ikke vide, hvad kunden

har brug for, hvis vi ikke spørger,” sagde han.

Også i forhold til service og etik bygger den nye

strategi videre på de flotte resultater fra den forrige

strategi, herunder arbejdet med at dokumentere ventetider,

og etablering af Apotekernævnet. Strategiens

vision om kundeorientering skal føre til, at apotekernes

serviceniveau matcher kundernes behov og forventninger

i en moderne hverdag.

”Vi vil sikre, at apotekerne er tilgængelige, når kunderne

har behovet. Vi skal leve op til borgernes forventninger

til diskretion, god kommunikation og begrænset

ventetid,” sagde Niels Kristensen.

G E N E R A l F o R S A M l i N G

Om den kundeorienterede vision er indfriet, skal måles

ved, at mindst 90 procent af kunderne er tilfredse

eller meget tilfredse med apotekets service og tilgængelighed.

Nye fælles mål for lav ventetid

Konkret er det formuleret, at kundernes ventetid på

det enkelte apotek og på sektorplan i gennemsnit bør

være under fem minutter, og at det bør høre til undtagelsen,

at kunden skal vente mere end 10 minutter.

På flere hovedmøder forud for generalforsamlingen

blev det drøftet, om de nye fælles mål for ventetiden

ville udløse bøder og påtaler fra Apotekernævnet.

Det fik formand Niels Kristensen til fra talerstolen

at understrege, at der ikke bliver tale om sanktioner

mod apoteker, der ikke overholder de fælles mål.

Hvis Apotekernævnet skal sanktionere, skal det først

vedtages på en generalforsamling som en del af God

Apotekerskik.

”Når det så er sagt, mener vi i bestyrelsen, at det

er på tide at arbejde med en fælles målsætning for

ventetid. Vi lægger ikke op til konsekvens for den enkelte.

Der er konsekvenser for sektoren, hvis vi ikke

kan leve op til målene. Men det er jo noget helt andet,”

sagde han.

farmaci 06 – 2010

1


farmaci 06 – 2010

14

G E N E R A l F o R S A M l i N G

Faglighed og økonomi skal følges ad

Mens både den faglige, den kundeorienterede og den

etiske vision bygger videre på den forrige strategi, er

visionen om forretningsudvikling til gengæld helt

ny. Den skal skabe grundlag for, at det fremover er

både økonomisk attraktivt og fagligt udfordrende at

være en god apoteker.

”Vi skal væk fra, at der for det enkelte apotek er et

modsætningsforhold mellem indtjening på den ene

side og prioritering af faglig udvikling, service og kvalitet

på den anden side. Økonomi, faglighed og service

skal understøtte hinanden,” sagde Niels Kristensen

og tilføjede, at der skal arbejdes på at frigøre ressourcer,

så apotekerne kan udføre sine kerneopgaver

og skabe merværdi for kunder og samfundet.

”Det skal være muligt at drive et apotek, hvor økonomien

i kerneydelsen hænger sammen, og hvor

ressourcerne ikke forspildes på administrativt bøvl.

Men hvor det derimod kan betale sig at yde en ekstra

indsats i forhold til kundeservice, kvalitet og faglig

udvikling,” understregede han. Om det er lykkedes

ved strategiperiodens udløb, skal måles på omfanget

af ansøgere til ledige bevillinger, medarbejdertilfredshed

og på udvikling i indtjening.

Stiller store krav til medlemmerne

De meget entydige succeskriterier i strategien er også

nye, og de forpligter, fastslog Niels Kristensen: ”Resultatet

afhænger af, at alle er med!”

Bestyrelsens planer – og dermed også strategien

– blev taget til efterretning uden bemærkninger. For

bestyrelsen bliver næste skridt nu at udarbejde detaljerede

handlingsplaner for de enkelte indsatsområder

og foretage en økonomisk prioritering mellem initiativerne.

Det sker til august. Niels Kristensen gjorde

det klart, at strategien kommer til at stille store krav,

både tidsmæssigt og økonomisk. Der er fra foreningens

side udstukket den økonomiske ramme, at initiativerne

samlet set ikke må koste mere end fem millioner

kroner om året. En del af projekterne skal således

finansieres af medlemmerne selv, blandt andet

via brugerbetaling.

”Der bliver rigtig meget at arbejde med i de kommende

år, for foreningen og ude på apotekerne. Så

vi kan roligt begynde at forberede os på, at ærmerne

skal endnu højere op,” lød opfordringen.


Kahns suppleantkandidat

Apoteker Anne Helene Kahns, Esbjerg Jerne Apo-

tek, fortalte på generalforsamlingens talerstol,

at hun stiller op til posten som suppleant til

Apotekerforeningens bestyrelse. I sin kandidattale

kom hun ind på et mangfoldigt CV, der

vidnede om et stort engagement i faget. ”Jeg er

kandidat fra 1990 og ph.d. i farmaceutisk kemi

fra 1993. Jeg har en diplomuddannelse i offentlig

ledelse fra Syddansk Universitet og en specialistuddannelse

i sygehusfarmaci. Jeg har gennem

tre år været medlem af det rådgivende udvalg

for kandidatuddannelse på Syddansk Universitet,

som jo lige er blevet blåstemplet. Jeg

har hele tiden ment, at det kunne være en vej

til at lette rekrutteringen af farmaceuter i provinsen,”

sagde Anne Helene Kahns. Hun slog

Anne Helene Kahns

G E N E R A l F o R S A M l i N G

fast, at hun tænker meget praktisk, og at det er

vigtigt for hende, at de skibe, hun sætter i søen,

også kommer i havn. ”Jeg ser Apotekerforeningens

aktiviteter som yderst afgørende for vores

fremtid. Apotekerforeningen skal medvirke til

at skabe basis for forandring, og jeg er derfor

også glad for den nye strategi, hvor der kommer

endnu mere fokus på vores rolle i samfundet

og ikke mindst fokus på økonomien. Jeg er for

en modernisering og vil arbejde for at synliggøre

apotekets faglighed. Jeg stiller op som suppleant,

og så håber jeg selvfølgelig engang på

sigt at komme med i bestyrelsen,” sagde Anne

Helene Kahns. Apoteker Hans Bruun Ringsing,

Ribe Apotek, og apoteker Jeanette Juul Rasmussen,

Birkerød Apotek, stiller også op som suppleanter,

men var ikke på talerstolen. ahe

farmaci 06 – 2010

1


farmaci 06 – 2010

16

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

Rengøringsleder Erik Balzer var første

mand på stedet, da dehns Palæ brød i brand

natten til den 4. maj. Følg her hans beret-

ning om forløbet

Brand i Bredgade

Af lise Møller Aarup

Klokken 02.20 natten til tirsdag den 4. maj ringede

Erik Balzers mobiltelefon. I den anden ende af røret

lyder en melding fra alarmselskabet GS4 om, at der

var registreret overophedning i Dehns Palæ, der til

daglig huser Danmarks Apotekerforening. I løbet af

kort tid er han i Bredgade, hvor han straks låser sig

ind i kælderen. Her bliver han nær væltet omkuld af

massive mængder røg, men når hen til alarmen, som

bimler øredøvende løs og viser, at der er overophedning

på loftet på 5. etage. Han ringer straks til brandvæsenet,

og efter ganske få minutter er han flankeret

af seks brandmænd. I mørke og gennem røgmasserne

løber de alle op på 4. sal. I et lille printerrum rejser de

en stige og åbner op for en lem, og i samme sekund

lemmen åbnes, vælter en meterlang flamme ud. Og

så er alle klar over, at det er meget alvorligt. Der bliver

ringet til administrerende direktør Anders Kretzschmar,

der kommer til stede 25 minutter efter.

Foto: Jens Dresling, Polfoto

Foto: Iben Nielsen

Brandslukning i mørke

Der rekrutteres mere mandskab, og Erik Balzer hjælper

med at guide brandfolk gennem de mørke gange og

op ad trapperne. Den første brandslange når etagen

tværs gennem bygningen via trappen, og så sprøjtes

der vand på ilden, som dog med lynets hast spreder

sig tværs gennem tagryggen. På det tidspunkt, ilden

buldrer løs under taget, står det klart, at i hvert fald

den øverste kontoretage ikke bliver til kontor igen

foreløbigt. For at undgå vand- og sodskader begynder

Erik Balzer – med hjælp fra en flok ISS-medarbejdere

og brandmænd – at tømme værdigenstande som malerier,

tæpper og vaser ud fra etagerne, mens vandet

fra slukningen løber ned ad væggene.


Foto: Bax Lindhardt, Scanpix

Taget falder

Ilden buldrer nu voldsomt løs, og da Erik Balzer går

op på 4. sal, har ilden så godt fat i taget, at en brandmand

pludseligt råber, at de alle nu har 30 sekunder,

før de skal ned, da der er akut fare for, at taget

styrter ned. Knap har han sagt sætningen til ende,

før en flammende bjælke dratter ned mellem dem,

og en brandmand er fanget på den forkerte side af

flammerne ud mod taget. Heldigvis er brandmanden

i stand til at klatre ud ad et vindue, hvorfra hans kolleger

kan få ham ned via en stige. Resten af natten

– og hele næste dag – går med at slukke ilden. Erik

Balzer bliver på stedet og hjælper til, hvor han kan,

mens blandt andet ISS går i gang med at suge det

vand op, der fylder det meste af nederste etage. I alt

er der om natten 17 køretøjer fra Københavns Brandvæsen

på adressen, som arbejder med brandslukning

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

Sådan lyder det i første

døgnrapport kort efter branden:

02:44 Brandalarmen

Bredgade Københavns Brandvæsen blev sendt

til en brandalarm i Dehns Palæ, Bredgade 54,

kl. 02:44. Kort tid efter ankomsten konstaterede

brandvæsenet, at der var en kraftig udviklende

ildløs i taget. Under indsatsen var indsat

17 køretøjer, heraf 4 stiger og 52 mand. Branden

omfattede hele tagetagen på cirka 500 m²

og der er kraftig brand- og vandskade på bygningen.

Brandvæsenets arbejde på stedet forventes

at vare det meste af eftermiddagen.

farmaci 06 – 2010

1


farmaci 06 – 2010

1

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

og vandskadeafhjælpning. En stor del af køretøjerne

er der også den efterfølgende dag. Faktisk er der stadig

brandmænd på arbejde, da en stor del af loftskonstruktionen

i bygningen med hovedindgangen pludseligt

ud på natten tæt på klokken 1 kollapser og river

samtlige etageadskillelser med sig ned til stueniveau.

Heldigvis er der ingen, der arbejder ved denne del af

bygningen, som kommer til skade.

Brand i seks dage

Ifølge brandinspektør og indsatsleder den 4. maj i

brandens startfase, Henriette Elmer, fra Københavns

Brandvæsen blev brandvæsenets tilstedeværelse i

Dehns Palæ neddroslet helt den 7. maj – altså tre dage

efter, at branden begyndte. Og indtil da havde der

været folk i døgndrift på stedet, og i alt over alle dage

har tilsammen 52 køretøjer fra Københavns Brandvæsen

med både sprøjter, stiger og kraner forladt garagerne

i København og været involveret i brandslukningen.

Derudover assisterede Beredskabsstyrelsen og

ISS, og også Falcks dyreambulance blev der brug for,

da en lille andefamilie bestående af en andemor med

fem ællinger skulle fjernes fra et bassin i gården. Siden

den 7. maj har der været brandmænd på eftersyn,

og branden blev først betegnet officielt slukket

den 10. maj, da der indtil da var ildreder i hulrum,

etageadskillelser og under nedfaldne konstruktioner,

fortæller Henriette Elmer.

Foto: Thomas Graversen, Polfoto

Foto: Iben Nielsen

”Det er én af de største brande i nyere tid i København.

Den har haft mange omkostninger, og det

har været et meget hurtigt brandforløb, muligvis på

grund af at der var tjærepap under tagstenene, som

har gjort det svært at slukke,” siger brandinspektør

Henriette Elmer fra Københavns Brandvæsen.

Foto: Niels Kristensen


Foto: Niels Kristensen

Slukningsarbejdet var ud over sammenstyrtninger

præget af risiko for nedfaldne sandstensfigurer fra

udsmykningen på bygningens facade. Sandstensfigurerne

blev fjernet med en større BMS-kran, så

det igen var sikkert at foretage brandslukning i

områderne omkring figurerne.

Foto: Jonas Vandall Ørtvig, Scanpix

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

Foto: Jens Dresling, Polfoto

farmaci 06 – 2010

1


farmaci 06 – 2010

20

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

Kirsten Laursen og Preben Hesselberg fra

sekretariatet på arbejde i de midlertidige

lokaler på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade

Dehns Palæ

- fortid for en tid

det bliver en kæmpe opgave at genopbygge

dehns Palæ, men også en stor udfordring

at skabe gode rammer for danmarks Apote-

kerforening på en ny adresse, siger admini-

strerende direktør Anders Kretzschmar

Af Erik harr, kommunikationsdirektør

I skrivende stund er det endnu ikke afgjort, hvor Danmarks

Apotekerforening får til huse, efter en kæmpe

brand raserede Dehns Palæ i begyndelsen af maj. Én

ting ligger dog allerede fast: Der kommer til at gå lang

tid, før det igen vil være muligt at bebo palæet. Måske

5 år.

Restaurering i gang

”Ødelæggelserne i Dehns Palæ er massive. Det er ikke

mindst en skam for foreningens medlemmer, hvor

mange betragtede det som ’deres hus’. Det er også et

stort tab for København på grund af palæets unikke

placering og høje stand. Og så er det selvfølgelig sørgeligt

for vores medarbejdere, som har mistet rammerne

om en rigtig god arbejdsplads,” siger Apotekerforeningens

administrerende direktør, Anders

Kretzschmar.

I samarbejde med blandt andre arkitekter, advokater,

forsikringsselskab og Kulturarvsstyrelsen blev der

hurtigt efter branden sat gang i arbejdet med at afdække

omfanget af skaderne og sikre bygningen mod

vandskader. Samtidig blev det i løbet af få dage muligt

for foreningens medarbejdere at genoptage arbejdet,

da det heldigvis viste sig, at foreningens it-systemer

ikke var blevet ødelagt af branden.

Fokus på ny beliggenhed

I de første dage mødtes foreningens medarbejdere og

ledelse på et nærliggende hotel. Efterfølgende har det

været nødvendigt at lade en del af medarbejderne arbejde

hjemme, mens der blev oprettet midlertidige

kontorlokaler i den del af palæet, som ikke er ødelagt

af branden. Sideløbende med dette har foreningens

ledelse haft fokus på den mest akutte udfordring: At

finde et nyt sted til foreningens medarbejdere.

”Der er rigtig mange udlejere om buddet, og vi har

ønsket at afdække alle de muligheder, der er i Københavnsområdet

i øjeblikket. Det er nødvendigt

for at kunne træffe det rette valg,” forklarer Anders

Kretzschmar og understreger betydningen af at finde

nogle velegnede kontorlokaler, da genhusning i en

periode på 5 år ikke kan betragtes som midlertidig.

”Hvad enten vi ender med at finde de optimale

rammer fra begyndelsen, eller vi for en tid skal bo i

noget midlertidigt, er det vigtigt, at vi hurtigst muligt

finder det rette sted, der passer både til vores medlemmer

og medarbejdere. Vi skal hverken bo for billigt

eller for dyrt, men finde nogle lokaler, der afspejler

den måde, vi har lyst til at arbejde på. Mentalt skal

vi under alle omstændigheder indstille os på, at der

kommer til at gå rigtig lang tid, før vi kommer tilbage

til Dehns Palæ. Derfor er det vigtigt, at vi finder en

ordentlig arbejdsplads, der kan være velfungerende

for os i flere år,” siger han.

Foto: Iben Nielsen


Kulturarvsstyrelsen:

Dehns Palæ

skal genopføres

Foto: Iben Nielsen

En forfærdelig tragedie. Et tab for den Kø-

benhavnske kulturarv. Sådan lyder vurde-

ringen af de omfattende skader, som bran-

den har påført det historiske dehns Palæ

Af iben Nielsen

I de kritiske timer under og efter branden knoklede

brandmænd, ISS-folk og ansatte i Apotekerforeningen

med at redde uerstattelige vaser, krukker, tæpper,

lysekroner og malerier fri af flammer, sod og vandmasser.

Men en stor del af selve ejendommen stod

ikke til at redde.

Flammerne raserede de tre øverste etager i den totalfredede

bygning, og resten er skadet af vand og

røg. Et døgn efter branden brød ud, gav den nænsomt

restaurerede festsal Bel Etage efter for presset fra

vandmasserne. Overalt er gips, stuk og ornamenter

skallet af og smuldret væk. Taget er helt brændt af,

og der er hul hele vejen gennem bygningen, så man

kan se himlen fra receptionen. Kun ydermurene står

i dag intakte.

Et stort tab, lyder det fra Kulturarvsstyrelsen, der

arbejder for at beskytte, registrere, udvikle og formidle

den danske kulturarv. Allerede to dage efter branden

var styrelsen på den første besigtigelse, og den

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix

farmaci 06 – 2010

21


farmaci 06 – 2010

22

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

umiddelbare vurdering lyder på, at det står ”meget

slemt til” med palæet.

”Ud fra hvad jeg kan se og har fået at vide, er der

gået rigtig meget af bygningens kulturarv tabt. Dehns

Palæ stod meget velholdt efter to gode restaureringer,

og det var en bygning, der var grund til at være

stolt af. Så det er meget trist og et stort tab for byens

kulturarv,” siger chef for bygningskontoret, Mogens A.

Morgen.

Der er dog ingen tvivl om, at Dehns Palæ skal genopføres.

Palæet er en vigtig del af Frederiksstaden,

den gamle bydel omkring Amalienborg, som Mogens

A. Morgen kalder ”et af de mest interessante og kulturbærende

steder i Danmark”. Den fredede bygning

er derfor bevaringsværdig - uanset tilstand efter branden.

”Bygningen er vigtig for sin tid, både alene med sit

interiør og arkitektur og i sammenhæng med Frederiksstaden

og byen som helhed. Derfor er det er vores

udgangspunkt, at bygningen skal genopbygges, så

vidt det overhovedet giver mening. Vi kan ikke undvære

Dehns Palæ,” siger kontorchefen.

Han glæder sig over, at facaden står forholdsvis intakt

efter branden, hvilket gør det muligt at rekonstruere

bygningen i hvert fald udefra. Og umiddelbare

meldinger lyder på, at der trods alt stadig er en

del af det indvendige, der står til at redde.

Der er dog stadig langt igen, før selve genopbygningen

kan begynde. Da brandvæsenet efter tre døgn

forlod palæet, gik et rådgivende ingeniørfirma i gang

med at sikre mure og forebygge yderligere sammenstyrtning.

Døre og vinduer blev forseglet, og der blev

sat stillads op på begge sider. Kulturarvsstyrelsen har

nu bedt om at få tilknyttet en restaureringsfaglig arkitekt,

når bygningen tømmes, for at sikre at der ikke

går noget værdifuldt tabt.

Ansvaret for selve genopbygningen påhviler Danmarks

Apotekerforening som bygherre sammen med

forsikringsselskabet. Det sker dog i dialog med Kul-

Foto: Iben Nielsen

turarvsstyrelsen, der også skal godkende restaureringsprojektet

sammen med rådgivere fra Det særlige

Bygningssyn.

”Jeg kan forstå, at Danmarks Apotekerforening også

selv er interesseret i at få Dehns Palæ genskabt, og det

er vi selvfølgelig glade for,” siger Mogens A. Morgen,

der ikke tør gætte på perspektivet for projektets varighed

og pris:

”Men der er ingen tvivl om, at det vil vare nogle år,

før Apotekerforeningen er tilbage i bygningen igen”,

fastslår kontorchefen.

Historisk palæ

Dehns Palæ er opført 1752-56 som pendant til

Bernstorffs Palæ på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade.

Arkitekten var J.G. Rosenberg med gehejmeråd

Frederik Ludvig von Dehn som bygherre.

Tegningerne blev godkendt af hofbygmester Nicolai

Eigtved, der havde overordnet kontrol med

den nye Frederiksstad. Af bygningens oprindelige

interiører er kun det fornemme rokokotrapperum

bevaret. Fra 1871 havde klaverfabrikken Hornung

& Møller til huse i palæet, indtil Danmarks Apotekerforening

i 1984 overtog det og lod bygningen

og de fine interiører restaurere under ledelse af arkitekt

Vilhelm Wohlert.

Kilde:

DEN STORE DANSKE

Gyldendals åbne encyklopædi

Foto: Niels Kristensen


Foto: Jens Dresling, Polfoto

Støtte fra

medlemmer

og omverden

Medfølelse, opbakning og tilbud om praktisk

hjælp strømmede til Apotekerforeningen i dagene

efter branden i Dehns Palæ. De nordiske kollegaer

har udtrykt deres medfølelse, og FIPs præsident

har personligt ringet til Apotekerforeningens formand,

Niels Kristensen, for at udtrykke sin medfølelse

og tilbyde hjælp fra FIP, hvis der var noget,

de kunne gøre. Og ikke mindst foreningens medlemmer

var berørte og chokerede over skaderne på

det fælles domicil gennem de sidste 24 år. ”Katastrofen

er forfærdelig og berører os alle,” lød det

i en mail til foreningen. Der lød samtidig mange

roser til sekretariatet for at genoptage arbejdet efter

få dage. ”Jeg er stolt over at tilhøre en forening

med meget kompetente og engagerede medarbejdere,

og jeg synes, det er flot, som I takler det skete,

herunder at vores it allerede er oppe at køre,”

lød det fra et andet medlem.

Tilbud om hjælp

På generalforsamlingen tilbød både aktive og pensionerede

medlemmer deres hjælp i form af gratis

arbejdskraft og ekspertise til genopbygningen.

”Jeg er sikker på, at vi kan lave et lille korps, der

kan være med til at hjælpe jer. Fordi vi gerne vil

sige tak for det, I har gjort for os,” sagde Grete Meyhoff,

tidligere apoteker på Øresunds og Østerfælled

Apotek, der ligesom sin aktive kollega Peter Kielgast

tilbød sin arbejdskraft helt ulønnet.

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R

Også fra en række samarbejdspartnere og professionelle

aktører, private såvel som offentlige, er

der indløbet støttehilsner og tilbud om assistance.

Dertil kommer en lang række henvendelser af

mere kommerciel karakter, blandt andet fra ejendomsadministratorer,

der ville tilbyde genhusning

af Apotekerforeningens personale. Foreningen vil

nu nærlæse alle henvendelser og vurdere, hvad

der konkret er brug for i de næste faser. ”Vi er taknemmelige

for den opmærksomhed, vi har fået.

Ikke mindst fra vores egne medlemmer, der har

udvist stor forståelse for situationen – men også

fra de mange eksterne, der har tilbudt deres hjælp

i en svær situation,” siger Anders Kretzschmar, administrerende

direktør i Apotekerforeningen.

farmaci 06 – 2010

2


farmaci 06 – 2010

24

M i l E P Æ l E i K A R R i E R E N

For langt de fleste er det at være apoteker en slutstilling,

man sagtens kan have i mange år. Men

hvordan holder man sig selv i gang som apoteker?

Hvad er drivkraften bag, og hvilke milepæle når

man på vejen? Farmaci bragte i sidste nummer et

interview med apoteker Ole Witek, Skibby Apotek,

der har kunnet fejre træbryllup.

”Det holder mig

i gang at se mine

medarbejdere gro”

da Bente Wittrup Præstbrogaard begyndte

som apoteker, var hun 39. Nu, mere end 13

år senere, har hun kunnet fejre kobberbryl-

lup som apoteker, og hun har stadig ikke

lettet foden fra speederen

Af Anders høj Eggers. Foto: Mikal Schlosser

Opfinderen af ordsproget om at have mange jern

i ilden kendte måske ikke apoteker Bente Wittrup

Præstbrogaard, Horsens Søndergades Apotek. Alligevel

rammer udtrykket plet som en beskrivelse af apotekeren

fra Sydøstjylland. Ikke nok med at hun har

mange jern i ilden, så smeder hun også, mens jernet

er varmt. Selvom hun nu har været apoteker i lidt

over 13 år, finder hun stadig på nye idéer til at holde

sig i gang. Blandt andet er hun netop blevet valgt

til bestyrelsen for både Apotekernes A.m.b.a. og for

kæden Apotekeren.”Golfbanen må vente,” fortæller

Bente Wittrup Præstbrogaard i dette interview med

Farmaci.

I dette nummer bringer Farmaci et interview med

apoteker Bente Wittrup Præstbrogaard, Horsens

Søndergades Apotek, der selv kunne fejre kobberbryllup

som apoteker for nylig. I næste nummer

runder vi miniserien af med et interview med en

apoteker, der kan fejre sølvbryllup som apoteker.

Hvad har været det bedste ved dine omtrent 13 år

som apoteker?

”Det, der holder mig i gang, er at se mine medarbejdere

gro. Der er ikke noget bedre end eksempelvis at

se den udvikling, som elever, der kommer ind på apoteket

og er lidt tilbageholdende, de gennemgår. Efter

tre år på apoteket går de af sted med rank ryg og kan

det hele. Det bliver jeg aldrig træt af at opleve. Min

souschef skal være apoteker. Hun har været ansat her

i 10 år, og nu er hun topkvalificeret til selv at drive et

apotek. Hendes udvikling har været enorm, fra hun

kom som næsten ny og grøn farmaceut og til nu – og

for mig er det næsten som om, at det er ens eget barn,

der nu er ved at forlade hjemmet. Vi har sammen

vedtaget tre større udviklingsplaner gennem de 10


år, hvilket også betyder, at jeg får nye ansvarsområder,

så der bliver plads til, at souschefen selvstændigt

kan varetage vigtige ansvarsområder. Lige nu er hun

kvalitetsansvarlig og formand for ledelsesgruppe og

personalemøder. Jeg er selv skrankeleder og skemaansvarlig

lige nu. Vi har et fantastisk samarbejde og

supplerer hinanden. Hvis hun får sit drømmeapotek,

har vi ramt plet med hendes udviklingsplaner.”

M i l E P Æ l E i K A R R i E R E N

farmaci 06 – 2010

2


farmaci 06 – 2010

26

M i l E P Æ l E i K A R R i E R E N

Hvad har været det værste?

”Det synes jeg ikke rigtigt, der har været noget af. Jeg

er heller ikke typen, der går og ser bagud. Jeg vil hellere

se fremad. Jeg har altid været glad for at være apoteker

og synes, vi er meget privilegerede ved at have

et meningsfyldt job i et fag i rivende udvikling. De

fleste apotekere gør som mig – arbejder meget og er

meget engageret, fordi vi holder af vores fag. Jeg fortryder

ingenting. Der er ikke noget at være ked af.”

Hvad driver dig som apoteker?

”Det, der driver mig, er hele tiden at holde fokus på

mål og vækst. Jeg er meget fokuseret på at sætte mål,

fordi som regel når vi så målene på apoteket. Da jeg

blev apoteker, kom jeg til et meget gammelt apotek,

der havde sovet tornerosesøvn i mange år, men vi har

gennem årene fået skabt et tankesæt om, at vi aldrig

bliver færdige med at udvikle os. Der er hele tiden

nye mål at nå. Det er inden for vækst, faglig udvikling,

kvalitet, mål for pseudokundeundersøgelse og

mange andre ting. At sætte mål og nå dem giver anledning

til at fejre og feste. Hver måned bliver der for

eksempel udpeget månedens TPI-medarbejder. Den,

der har lavet flest TPI (Tjek på inhalation, red.) får en

flaske rødvin med apotekets navn på, og den bliver

overrakt med klapsalver fra kolleger.”

Hvilke milepæle har du nået på apoteket?

”Helt overordnet har jeg fokuseret meget på ledelse,

management og ombygninger i min tid som apoteker.

Den fredede apoteksejendom fra 1736 var en

stor mundfuld at ombygge til et moderne apotek.

Men det lykkedes tilbage i 1999, og den indretning vi

foretog, har med få justeringer siden kunnet fungere

nu i mere end 10 år. Vores store apoteksudsalg har

vi også ombygget to gange. Organisationsudvikling

har vi foretaget flere gange, fordi vi tilpasser efter de

medarbejdere, vi har til rådighed. Gennem de sidste

fire år er apotekets arbejdsgange kørt effektivt i vores

teamstruktur. Vi har et skranketeam, et logistikteam,

et ”Føtexteam” (apoteksudsalget), et uddannelsesteam

og et kvalitetsteam. Jeg har et fantastisk

dejligt personale, som er engagerede, fleksible og udviklingsparate.

Vi har arbejdet meget med trivsel og

arbejdsglæde. Nogle af redskaberne er fælles morgen-

Horsens Søndergades Apotek

”Det, der driver mig, er hele tiden

at holde fokus på mål og vækst.

Jeg er meget fokuseret på at sætte

mål, fordi som regel når vi målene

på apoteket.” Bente Wittrup

briefing, enormt højt informationsniveau, familiepolitik

i forhold til arbejdsskema, mål, coaching, bonus

med mere.”

Hvad er den/de næste milepæl(e), du gerne vil nå?

”Det største ønske lige nu er at omdanne apoteksudsalget

til en apoteksfilial med receptekspedition.

Derfor er jeg meget glad for Apotekerforeningens nye

strategi, hvor et af elementerne er øget tilgængelighed.

Desuden har vi gang i en hel masse projekter.

Inden for de sidste par år har vi fået øget konkurrence

i byen. Løve Apoteket har fået ny indehaver, og

den fremtidige beliggenhed af Løve Apoteket er uvis.

Svane Apoteket flyttede for et år siden til en helt ny

og attraktiv beliggenhed i Sundhedscenter sammen

med over 50 procent af byens læger. Vi skal være på


stikkerne i den øgede konkurrence. Det er kun sundt

at blive holdt til ilden, så vores strategi er at prøve

nye projekter af. Vi bliver akkrediteret til Den Danske

Kvalitetsmodel den 19. maj. Senere i maj har vi første

møde med et kundepanel, som vil hjælpe os med at

identificere styrker og svagheder, trusler og muligheder.

De er valgt ud i samarbejde med et konsulentfirma,

så de repræsenterer alle aldre og kundetyper. Det

bliver rigtigt spændende og lærerigt. Vi vil også gerne

være en grøn virksomhed, så vi prøver at afskaffe plasticposer

og receptkuverter, slukke lyset og cykle på

arbejdet. Desuden vil vi også gerne være kendt for

velgørenhedsarbejde. På apoteket har vi aftalt, at hvis

medarbejderne gør en lokal velgørenhedsindsats, så

vil jeg gerne sponsorere en arbejdsdag om året til det.

Mine medarbejdere er nogle gode ildsjæle, de kan

næsten ikke tåle, hvis vi står stille. Det kommer der

helt sikkert velgørenhed ud af.”

Hvad gør du for at udvikle dig selv og dit apotek?

”Igennem årene har jeg hentet inspiration ved blandt

andet at benchmarke med kollegaer. Vi går vores nøgletal,

rutiner og arbejdsgange igennem og diskuterer,

hvordan vi kan gøre det bedre. Jeg har også været for-

























M i l E P Æ l E i K A R R i E R E N

fremmelseskonsulent i ni år og har hentet en masse inspiration

via apoteksbesøg og via de ansøgninger, der

er kommet fra alle de unge upcoming farmaceuter, der

gerne vil være apotekere. Det er jo fagets bedste på vej

frem. Efter 10 år som apoteker følte jeg, at jeg trængte

til noget faglig oprustning, og så gik vi tre apotekere

i byen sammen om at starte en Lif-uddannelse. Først

tog jeg selv hele uddannelsen. Derefter har jeg undervist

farmakonomer fra hele Jylland i samarbejde med

DitApotek og Apotekeren. Mange farmakonomer tager

den, når de har brug for at efteruddanne sig. For mig

selv var det repetition og opdatering på nye præparater.

Jeg savnede lidt det fokus på det faglige. Det er vigtigt,

at man på en så lille arbejdsplads, som et apotek

er, også prioriterer den faglige ledelse. Sidste år stoppede

jeg som forfremmelseskonsulent. Nu er jeg blevet

valgt ind i bestyrelsen for Apotekeren, Apotekernes

A.m.b.a. og DA’s Østjyllands kreds. Det giver også

mange idéer til udvikling af eget apotek. Jeg er bange

for at gå i stå, hvis jeg altid befinder mig på apoteket.

Det er netop afvekslingen mellem at være ude og samle

inspiration og hjemme for at afprøve idéerne, som

giver mig en god hverdag og overskud til at inspirere

medarbejderne.”


















farmaci 06 – 2010

2


farmaci 06 – 2010

2

R o B o T T E R P Å A P o T E K

De danske apoteker er langt fremme med de nyeste

teknologiske løsninger for at give borgerne en

god service. Det er medicinfremtagningsrobotter

”Robotten er vores

servicemedarbejder”

de ansatte på hvidovre Apotek ser apote-

kets to robotter til håndtering af medicin

som en god ven og et vigtigt arbejdsred-

skab. Robotterne står for størstedelen af

apotekets 270.000 årlige pakninger, og fordi

teknologien har overtaget mange rutine- og

pligtopgaver, kan de ansatte i dag i højere

grad omsætte uddannelse til praksis og fo-

kusere på god service og kundekontakt

et godt eksempel på. Ifølge Apotekerforeningens

oplysninger er der lige nu robotter på 85 apoteker

og apoteksfilialer landet over

Af Nana Vogelbein. Foto: Peter M. Madsen

Næsten lydløst sætter den store robotarm bag glasruden

i gang. Armen kører hen til en reol, finder den

rette hylde og suger med sin sugekop et produkt op,

før den kører hen til glasruden igen. Produktet afleveres

og transporteres via ”sneglen”, der er et langt,

snoet rør, ned i en blå bakke og ender på et af systemets

tre slisker i recepturen. Én sliske er til skranken,

en anden er til apotekets udsalg i Hvidovre Stationscenter,

mens den tredje er til blandt andet plejehjem.

Fremtagningsmanøvren er sat i gang et kort øjeblik

tidligere, da en medarbejder takserede den indkomne

recept på en computer, der er forbundet til robotten.


Charlotte Wiberg

Hver blå bakke på sliskerne repræsenterer en ordre,

og én efter én fortsætter bakkerne deres rejse via apotekets

plukkebord. En medarbejder kontrollerer ordren

samt supplerer med højfrekvensvarer, hvis det

indgår i bestillingen. ”Den ekstra kontrol af ordren

er egentlig ikke på grund af computeren, for den laver

sjældent fejl. Men der laves af og til menneskelige

fejl, når en recept skal takseres. Derfor tjekker vi altid

ordren en ekstra gang, inden den er klar til afhentning

eller forsendelse,” fortæller Charlotte Wiberg, der

er farmaceut og souschef på Hvidovre Apotek.

Fylder op om natten

Al medicin, med undtagelse af store pakninger og flydende

produkter, er fordelt på 10 reoler med i alt 56

hylder i den store robots indre lager. I en lukket sektion

findes robottens køleskab, der indeholder medicin,

som skal være på køl. På Hvidovre Apotek har de

to robotter af typen Rowa, for med 270.000 pakninger

om året er én robot ikke nok. Robotterne er bygget,

så de passer præcis til apotekets lokaler. Der er ingen

standardmodeller, og det tyske firma, der leverer

R o B o T T E R P Å A P o T E K

robotterne, finder i samarbejde med det pågældende

apotek ud af, hvordan robotten kan konstrueres mest

hensigtsmæssigt. På Hvidovre Apotek er der højt til

loftet, hvorfor man skal lægge hovedet langt tilbage

for at kigge op på robottens øverste hylde. ”Lige

såvel som robotten kan tage produkter ud, kan den

også lægge produkter på plads. Når apoteket modtager

varer om aftenen, hælder chaufføren fra Nomeco

indholdet af de kasser, der er mærket med ”robot”,

ned i en stor kasse på robottens transportbånd ude

bagved. Det kaldes robottens prolog. Derefter tænder

han for robotten, der sorterer den store mængde af

ikke-organiserede varer og lægger dem på plads i løbet

af natten. Når vi kommer om morgenen, er der

fyldt op,” forklarer Charlotte Wiberg. Hun fortsætter:

”Robotten kender alle varer, men er der eksempelvis

en beskadiget vare, frasorterer robotten det pågældende

produkt og putter det i en lille kasse, som vi skal

kigge på, når arbejdsdagen begynder. Alle produkter,

der er runde, kommer vi selv i æsker, for det håndterer

robotarmen bedre, men det drejer sig om forsvindende

lille mængde. Robotten sørger for først at lave

de ordrer, der er, hvorefter den lægger på plads. Er

den ikke nået at blive færdig i løbet af natten, fortsætter

den om dagen, når der ikke er nogen ordrer.”

farmaci 06 – 2010

2


farmaci 06 – 2010

0

R o B o T T E R P Å A P o T E K

Ingen direkte ekspedition

På Hvidovre Apotek er receptens gang en smule anderledes,

end den er på langt de fleste andre apoteker.

Der er nemlig ingen direkte ekspedition og intet

kønummersystem. Det hænger blandt andet sammen

med, at apotekets nabo er et supermarked. Mange af

kunderne vil derfor gerne smide deres recept af, gå

ind og handle og så komme tilbage og hente medicinen.

”En væsentlig del af vores tankegang er, at vi

ønsker at tilgodese vores kunders behov. Vi er meget

mobile og prøver at flytte os derhen, hvor kunden er.

Robotten klarer 95 procent af alle receptekspeditioner

hvert år, og det betyder, at apotekets 20 ansatte

får frigivet en masse tid til at yde god service. Vi leverer

medicin til fem plejehjem og har et stort opland

på cirka 30.000 borgere,” siger Charlotte Wiberg.

Ufaglærte byttet ud med faglærte

Hvidovre Apotek fik sin første robot i 1997, og apoteket

blev bygget og indrettet til den nye robot-medarbejder.

Apoteker Henrik Aldershvile har altid interesseret

sig meget for teknologi, og han blev således den

første skandinaviske indehaver af en medicinfremtagningsrobot.

Men firmaet, som leverede robotten, gik

konkurs, og den oprindelige robot i Hvidovre kom

aldrig længere end til prøvestadiet, før den blev pillet

ned igen. Derefter fik apoteket et Rombic-system.

I 2007 flyttede de to Rowa-robotter så ind. ”Valget

faldt på det mærke, fordi firmaet bag er den største

virksomhed på verdensplan med medicinsk erfaring.

De har den ekspertise, vi søgte, og de er gode til at

komme med fleksible løsninger. Da apotekeren valgte

robotterne, var apoteket i rivende udvikling, men vi

havde store rekrutteringsproblemer. En af vores farmaceuter

gik på pension, og efter mange overvejelser

og megen dialog med det øvrige personale blev

det besluttet at købe robotterne. I begyndelsen havde

vi ufaglært personale til at fylde varerne i robotten,

men i dag klarer Nomeco arbejdet med påfyldning.

Robotterne har ikke betydet, at vi er gået ned i antal

ansatte. I stedet har vi konverteret de ufaglærte stillinger

til faglærte medarbejdere,” lyder det fra Annette

Aldershvile, der er farmakonom og ansat på 10. år på

apoteket.

Kunder: Det går for stærkt

Robotterne kører upåklageligt størstedelen af tiden,

lyder meldingen fra Hvidovre Apotek. Én til to gange

om dagen opstår der en fejl, hvis en pakning har

ligget skævt på hylden, eller hvis robotten taber et

præparat. Det sker også, at en ansat glemmer at dele

en stor ordre op i mindre dele, så det er ikke altid

teknologien, der svigter, fastslår Annette Aldershvile.

Tilfredsheden med robotterne er stor blandt personalet.

Recepterne ekspederes hurtigt, nogle gange så

hurtigt, at kunderne klager over, det går for stærkt,

forklarer Charlotte Wiberg med et smil. ”Robotten er

en stor hjælp. Mange rutine- og pligtopgaver er forsvundet

fra min arbejdsdag, og jeg savner ikke at sætte

varer på plads. Da jeg blev ansat her for to år siden,

kom jeg fra et apotek uden robot. Det ønsker jeg mig

ikke tilbage til. Nu kan jeg koncentrere mig om det,

jeg brænder for, og det, jeg er uddannet til. Robotten

er en investering, der holder, for den bliver ikke slidt

op eller går ned med stress i løbet af få år.”

Robotten som medspiller

De to Rowa-robotter arbejder sammen med apotekets

it-system. Hovednerven på apoteket er it-systemet,

som er fuld integreret med robotten. Det tyske firma

bag robotterne videreudvikler konstant robotterne og

sætter en ære i at være innovative. Også når det gælder

eksisterende systemer, fortæller Annette Alders-


hvile. Apoteket overvejer, om de skal investere i en

opgradering af de to robotter, så medicinen pakkes

på en anden måde. Derudover går overvejelserne på,

om det kunne være en fordel at få et kaoslager, som

giver mulighed for, at der kan være forskellige præparater

på den samme hylde i robotten. ”Vi er meget

optaget af at udvikle os. Robotterne gør det muligt

at omsætte vores uddannelser til praksis. Vi opfatter

robotten som vores servicemedarbejder og er meget

glade for den. Sammen med it-systemet er det vores

livsnerve, og alle medarbejdere kan finde ud af at

starte og stoppe robotten, ligesom vi selv kan finde

og fikse de fejl, der måtte opstå, langt størstedelen af

gangene,” fastslår Annette Alderhvile. Charlotte Wiberg

supplerer: ”Første gang, jeg så robotten, var den

lidt skræmmende, men i dag er den en god ven og et

vigtigt arbejdsredskab. Når den en sjælden gang går i

udu, finder vi for alvor ud af, hvor vigtig den er. Hos

os er der ingen berøringsangst over for teknologien,

og robotterne er vores medspillere.”

De robotter, der står på Hvidovre Apotek, har

kostet i alt to millioner kroner.

På Hvidovre Apotek har en af de ansatte farmakonomer

det overordnede ansvar for robotterne.

Ifølge Charlotte Wiberg og Annette Aldershvile

er det alfa og omega, at man har en

kompetenceperson med teknisk flair tilknyttet

robotten.

I de 2 1/2 år, Hvidovre Apotek har haft de to

Rowa-robotter, har der været én formiddag med

teknisk nedbrud.

85 apoteker i Danmark har en medicinfremtagningsrobot.

R o B o T T E R P Å A P o T E K


farmaci 06 – 2010

2

B o G A N M E l d E l S E

Anmeldelse af ”On Being a Pharmacist -

True Stories by Pharmacists” af pensioneret

apoteker Verner Andersen

Sandfærdige

beretninger fra

en farmaceuts hverdag

To amerikanske farmaceuter fik uafhængigt af hinanden

den idé at skrive en bog om farmaceutisk hverdagsliv

og arbejde. Joanna Maudlin Pangilian fra Michigan

i det nordøstlige hjørne af USA og J. Aubrey

Waddell fra Tennessee, en del sydligere og vestligere.

De arbejder begge på kræftafdelinger. De henvendte

sig til den amerikanske farmaceutforening med ideen

og blev sat i gang af foreningens forlag.

For få farmaceuter

De syntes, at farmaceuter var underrepræsenterede

i både litteratur og i mere moderne fortællende medier,

så de sendte opfordringer til kolleger om at beskrive

oplevelser og erfaringer, som de havde gjort

sig. Blandt de indsendte bidrag er lidt over hundrede

taget med i bogen sammen med tre rapportresumeer

fra Koninklijke Nederlandse Maatschappij ter bevorderung

der Pharmacie. Et dusin har tidligere været

trykt i farmaceutiske tidsskrifter, ikke mindst har

Irish Pharmacist været en kilde. Initiativtagerne står

selv for en halv snes indlæg i bogen.

De enkelte indlæg er korte – ofte kun en lille side.

Man kan forestille sig ”Bag skranken” delt godt op

og suppleret med Hans-Otto Loldrups ”Det fornøjelige

apotek” og måske et par af de posters, som Danmark

er masseproducent af til FIP-kongresser og lignende.

Man får et godt indtryk af, at Amerika er et stort

land. Der er et kapitel om militærapotekere. Én mindes

den første pilot, der landede på et skib. En an-

Foto: Scandinavian Stock Photo

den har været i Vietnam, hvor destruktion af overskydende

gentianviolet gav anledning til en farverig

oplevelse. En tredje kan berette om vanskelighederne

ved at få koppevaccinen ind og ud af Qatar i lege artis-

tilstand. De $50, der lettede forretningsgangen,

måtte hun selv betale.

En forberedt husmoder

En husmoder, der flyttede med sin mand til Saudi

Arabien, kan berette, at hun følte sig velforberedt til

usædvanlige forhold, fordi hun som farmacistudent

havde været på Rotary-udveksling på Sønderbro Apotek

i Kolding.

Nogle besluttede at blive farmaceut, da de hentede

medicin til deres mor på apoteket, andre fordi det lå

i familien. Nogle kan mindes dengang, man slikkede


på etiketterne, hvilket man må have gjort længere

i Amerika end herhjemme. En anden beskriver, at

hun ikke kan tåle lugten af kultjære, fordi hun havde

fremstillet så meget Liquor carbonis detergens.

Deres anmelder er ikke meget for mentol, fordi han

har lavet ballonvis af pebermyntevand.

Fortællingerne er positive. I afsnittet om mødet

med patienterne møder man lidt begrænsninger.

De farmaceutiske problemer løses, men patientens

problemer synes at bestå. En enkelt beskriver, hvorledes

hun får skrevet en bog, men da den kontakt,

der skulle have solgt bogen, dør, lægger hun hele

oplaget ned i kælderen.

Som nævnt er det episoder, som vi alle har oplevet

eller i hvert fald hørt om, også selv om det

foregår på et kædeapotek eller på militærapoteket

på en kaserne.

Det er derfor opmuntrende læsning, ofte med

genkendelsens glæde. Detaljerne fortæller meget

om Amerika og amerikansk farmaci.

Som eksempel vil jeg nævne den hjemmearbejdende

husmoder, der også havde vikariater på de

nærliggende apoteker. En lørdag skulle hun passe

apoteket. Der plejede ikke at komme mange kunder,

så hun tog materiale med for at forberede sig til

undervisning i morgendagens søndagsskole. Da én

af de faste kunder dukkede op, spurgte han, om hun

ventede en travl dag. Da hun spurgte, hvorfor han

troede det, svarede han: ”Jeg kan se, at du har taget

din bibel med.”

Jeg kan helt tilslutte mig Rosalyn C. King, der slutter

sit indlæg med: ”I have loved being a pharmacist”.

Omtalt af apoteker(pens), lic. pharm.

Verner Andersen, Dalum

Udgivet af American Pharmacists Association

Paperback, 235 sider

Erhverves fra Transatlantic Publishers Group

£ 23,50

R U B R i K S T o F

Kommuner får for

lidt ud af forebyggelsen

Ny rapport fra Anvendt KommunalForskning (AKF)

viser, at kommunerne får for lidt ud af sundhedsog

forebyggelsesindsatsen. Sundhedsordførerne

fra S, SF og K er enige om grunden, men ikke løsningen.

AKF har i en rapport med udgangspunkt i

Hjørring, Greve og Assens i årene 2007-2009 påvist,

at kommunernes indsats på forebyggelsesområdet

ikke nytter nok. Borgerne ændrer holdninger, men

ikke handlinger, og motionsindsatsen ophæves af

rygning og alkohol, så bundlinjen er den samme.

Det skriver Altinget Sundhed. De har talt med sundhedsordførerne

fra henholdsvis Konservative, SF og

Socialdemokraterne, som alle er enige om, at kommunerne

fik en stor opgave på sundhedsfremme- og

forebyggelsesområdet ved strukturreformen i 2007

og at ”det tager noget tid at finde sine ben”, som

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for

Socialdemokraterne, siger.

Men her stopper det fælles fodslag. Fra SF forslår

Karl Bornhøft, at man i kommunerne målretter indsatsen

i højere grad. Han siger til Altinget: ”Jeg er

egentlig enig i undersøgelsens resultat, idet den viser,

at rådgivning ikke er nok. Der er brug for konkrete

tilbud, og at disse målrettes de enkelte grupper

ude i kommunerne. Jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne

godt ved, hvor de skal sætte ind.” Flemming

Møller Mortensen efterlyser mere ensretning i

både tilbud og kvalitet: ”Jeg er sikker på, at det ville

hjælpe, hvis tilbuddene i højere grad var formaliserede

og standardiserede, så kommunerne kendte

mulighederne. Kommunerne skal løse denne meget

vigtige opgave, men de har også brug for støtte fra

centralt hold og os politikere,” siger Flemming Møller

Mortensen. Han peger på KL som en afgørende

aktør i den opgave. Karl Bornhøft afviser denne idé

med henvisning til, at kommunerne vil få mere ud

af at målrette indsatsen. Han og Flemming Møller

Mortensen kan dog blive enige om, at kommunernes

økonomiske problemer også på dette område

kræver flere penge til forebyggelse. ahe

Foto: Niels Kristensen

farmaci 06 – 2010


farmaci 06 – 2010

4

R U B R i K S T o F

Faldende salg af alli

Da slankepillen alli for et år siden

gjorde sin entré på de danske

apoteker, var der store forventninger

til de mirakler, den

lille, blå pille ville udrette på den

samlede danske bruttovægt. Alli

er den første håndkøbs-slankepille,

og danskerne valfartede til

apotekerne. Den første måned

solgte medicinalfirmaet Glaxo-

SmithKline 70.000 pakker alli.

Langt de fleste købere kom ikke

tilbage efter endnu en pakke.

Efter det første år ligger salget

af alli nu stabilt omkring 7.000

pakker hver måned, skriver BT.

I 2009 solgte de danske apoteker

slankemidler for lidt under

70 mio kr. Under fem millioner

blev betalt af offentlige midler,

så familien Danmark har selv

lagt 65 millioner kr. på skranken

i forsøget på at nå drømmevægten.

lma

Færre falske piller

bliver fanget i tolden

Falske piller er kun et klik væk

på internettet, men alligevel lader

danskerne til at have fået

lettere ved at holde fingrene fra

dem. I hvert fald viser nye tal

fra Skat, at toldmyndighederne

har opdaget langt mindre forfalsket

medicin i 2009 end året

før. Sidste år var antallet af tilbageholdte

piller af den uægte

slags kun en tredjedel af året før

- et fald fra 21.367 piller i 2008

til 7.890 i 2009. Men det er ikke

nødvendigvis et udtryk for, at

danskerne indfører mindre forfalsket

medicin. I 2008 lavede

Skat ekstra kontrol på området

i to måneder, og det kan være

forklaringen på det store antal

sager det år, siger afdelingsleder

Trine Dancygier fra Skats Task

Force Varemærkeforfalskning til

avisen 24 timer. lma

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix

Bevillinger

Apoteksudnævnelser og

overtagelser

Vejle Løve Apotek: Apoteker

Cesare Cota den 29. april 2010.

Han overtager apoteket den 1.

juni 2010.

Frederiksberg Apotek og Gl.

Kongevej Apotek: Apoteker Lone

Aagaard overtager apoteket den

1. juli 2010.

Herlev Apotek: Apoteker Svenn

Klüver Jepsen den 20. maj 2010.

Apoteksflytninger

Frederikssund Apotek flyttede

den 29. marts 2010 til ny adresse:

Sillebroen Shopping, Nygade

1, 1.sal, 3600 Frederikssund.

Stenløse Apotek flyttede den 1.

maj 2010 til ny adresse: Egedal

Centret 2, 3660 Stenløse.

Odense Sct. Knuds Apotek flyttede

den 31. maj 2010 til ny

adresse: Kongensgade 51, 5000

Odense.

Vrå Apotek flytter den 7. juni

til ny adresse: Jernbanegade 6,

9760 Vrå.

Fødselsdage

90 år

5. juli 2010: Apoteker Sven-Erik

Sandermann Olsen, Holte, tidligere

København Vesterbro Apotek

8. juli 2010: Apoteker Hansjørgen

Ravn, Korsør, tidligere Korsør

Apotek

80 år

15. juni 2010: Apoteker Karen

Helene Marckmann Sørensen,

Høng, tidligere Høng Apotek

26. juni 2010: Apoteker Bent

Haubach Smedegård, Haderslev,

tidligere Vojens Apotek

75 år

13. juni 2010: Apoteker Poul Pedersen,

Højbjerg, tidligere Århus

Svane Apotek

18. juli 2010: Apoteker Jørgen

Rosenvold-Nissen, Ulfborg, tidligere

Kibæk Apotek

70 år

13. juli 2010: Apoteker Carsten

Hansen, Vester-Skerninge, tidligere

Vester-Skerninge Apotek

60 år

13. juni 2010: Apoteker Ingeborg

Blak, Rødding Apotek

20. juli 2010: Apoteker Peter

Lund Nielsen, Århus Vejlby Apotek

26. juli 2010: Apoteker Gunder

Gundersen, Hobro Apotek

Foto: Jens Dresling, Polfoto


En

tanke


eftertiden...

...kunne også gælde Øjenforeningen

– som kæmper for at bevare synet for alle

En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende

generationers livskvalitet er at skrive et testamente,

hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler

for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn

og blindhed.

Øjenforeningen er som almennyttig

forening fritaget for skat af arv

Navn:

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver

Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen

Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.:

Adresse:

Postnr.: By:

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente,

har Øjenforeningen derfor udarbejdet en brochure

om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og

få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående

kupon.

Ny Kongensgade 20 1557 København V

Øjenforeningen

+ + + 11077 + + +

0893 Sjælland USF B

appetizer.dk

SCANPIX


NU ER DER HJÆLP AT HENTE

NÅR DE FØRSTE

TÆNDER KOMMER

Hjerteskærende gråd og søvnløse nætter

kan nemt være konsekvensen, når familiens

mindste har de første tænder på vej.

Kom 1-2 dråber på en ren finger

og massér forsigtigt dit barns ømme

gumme, det hjælper med at skabe ro.

Oplysninger på tlf. 47 10 01 64

www.danasan.dk


Et desinficerende hudplejeprodukt som medvirker

til at undgå bakterie- og svampeangreb.

Cremen er velegnet til brug ved

• Uren hud

• Kløe

• Barberknopper

• Intimbarbering

Propolis cremen er meget drøj i brug, og fedter

ikke. Påsmøres i et tyndt lag, morgen og aften

eller efter behov.

Den anvendte Propolis i

cremen:

”Salomon Propolis”, er en

af de eneste anvendte propolis

i verden, som er anerkendt

for sin renhed, og som

ikke har vist sig at fremkalde

allergiske reaktioner

(Magnusson & Kligman).

Yderligere oplysninger fås på

tlf. 47 10 01 64

og på www.danasan.dk

Problemer

med maven?

Luft i maven, oppustethed

og svien, stress

og nervøsitet kan få

maven til at reagere negativt.

Det vil ofte give

sig udtryk i et dårligt

fungerende tarmsystem

og en dårlig fordøjelse

med efterfølgende meget

luft i maven. For meget mavesyre er også et

problem, og kan du ikke tåle løg, stegte eller

røgede retter og krydret mad, gør det ikke

livet lettere for en følsom fordøjelse.

Til at imødegå disse problemer kan Gastroform

være en hjælp. Gastroform er et

naturprodukt der indeholder bukkehornsfrø,

ekstrakt af lakridsrod og propolis. Disse stoffer

har en beroligende virkning på maven,

samtidig med de fremmer fordøjelsen.

Gastroform indeholder ikke

sukker og laktose.

Yderligere oplysninger

fås på tlf. 47 10 01 64

og på www.danasan.dk

gør munden ondt?

Propolis Mundlotion er et dokumenteret natur -

middel, der har vist effekt mod de ubehagelige

og smertefulde blister i munden. Mange, bl.a.

bøjlebrugere, oplever gener som blister, blegner

og rødme af slimhinden. Propolis Mundlotion

har vist sig at være god til afhjælpning af gener

i mundhulen.

Protesebrugere kan få kroniske tryksteder, der

føles som hævelse, svien, brænden og generel

irritation af slimhinden. Også disse gener kan

Propolis mundlotion afhjælpe.

Ligeledes afhjælpes tørhed i

munden, ved at man før sovetid

opløser 5-6 dråber i 1 spiseskefuld

vand til at skylle munden

med. Propolis Mundlotion er

nem at anvende. Den påsmøres

i et jævnt lag på de udsatte

steder i munden morgen og

aften efter behov.

Yderligere oplysninger

på tlf. 47 10 01 64

Læs mere på

www.danasan.dk

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Magasinpost UMM

Id nr: 46446

More magazines by this user
Similar magazines