INDUSTRIFORENINGEN I KJØBENHAVN.

INDUSTRIFORENINGEN I KJØBENHAVN. 

UDSTILLING I SOMMEREN 1880 

AF 

KUNSTINDUSTRIELLE FREMBRINGELSER 

OG 

PORTRÆTTER 

FRA 1S4-S T IL NUTIDEN. 

Trykt 

KJØBENHAVN. 

hos Nielsen Jt Lydiche. 

1880.

KUNSTAKADEMIETS 

BIBLIOTHEK,

Industriforeningen har ved Indflytningen 

i sin nye Ejendom, Udstillingsbygningen, ønsket 

paa en saa fyldig Maade som muligt at kunne 

anskueliggjøre sin nu i en Aarrække udfoldede 

Virksomhed. At Midlet hertil var Afholdelsen 

af en Udstilling, laa nær for Haanden, og da 

det Lokale, Foreningen kunde raade over, 

ikke tillod nogen almindelig Udstilling, opstod 

den Tanke om muligt at fortsætte den af 

Fremtiden i Forbindelse med Foreningen for 

rige Sommer afholdte, saa vellykkede Kunst- 

og Industriudstilling. Som bekjendt omfattede 

den Kunst- og Industrigjenstande, der vare 

ældre end 1848. 

Industriforeningens Udstilling er herved 

naturligt kommen til at omfatte væsentli g 

kunstindustrielle Gjenstande, der ere gjorte 

her i Landet efter 1848 og (efter det ved 

Udstillingen ifjor givne Forbillede) Portrætter 

af bekjendte (afdøde) Personer, som have 

virket i Tiden fra 1848 til Nutiden.

Foreningen har haft den Glæde, at Tanken 

om en saadan Udstilling er bleven mødt med 

Velvillie, og den haaber derfor sikkert, at 

dette første Led af dens Virksomhed i dens 

nye Lokaler maa blive til Gavn for Danmarks 

Industri. 

Til at forestaa Udstillingen har der været 

nedsat et Udvalg, bestaaende af følgende Med 

lemmer af Foreningens Forevisningsudvalg: 

Dhrr. Arkitekt H. V. Brinkopff, Hof-Fotograf 

Budtz- Muller, Hof-Møbelfabrikant Charles Han 

sen, Guldvarefabrikant Bernh. Hertz, Arkitektur 

maler Chr. Hetsch og Arkitekt V. Tvede med 

Foreningens Formand, Rustmester G. Christen 

sen, som Formand. Enkelthederne ved Ud 

stillingens Ordning have været overdragne 

Dhrr. Brinkopff og Hetsch, og nærværende 

Katalog er udarbejdet af Foreningens Sekretær, 

Hr. Cand. jur. C. Nyrop. 

Industriforeningen i Kjøbenhavn, i Avgust 1880.

I. 

Arbejder i Træ, Horn, Ben o. lign. 

I Slutningen af forrige Aarhundrede, da et livligt 

Handelsrøre skabte en rig Handelsstand i Kjøbenhavn, 

er det naturligt, at de kjøbenhavnske Møbler fik et velhavende 

Præg. De vare af fuld Mahogni og tilhørte efter 

deres Form den til en vis Grrad fornemme Stil, som senere 

fik Navn af style de l'empire (Kejserstilen). Den var ikke 

klassisk skjøn, men den bar Klassicitetens værdige Præg, 

og der er næppe nogen Tvivl om, at den fra 1771 stammende 

Forbindelse mellem Kjøbenhavns Kunstakademi 

(vi minde om N. A. Abildgaard) og dansk Industri her 

har baaret Frugt. Datiden pegede med Stolthed paa en 

Række dygtige Snedkere, og deres Navne kunne forfølges 

ind i dette Aarhundrede, men de i dette indtrædende 

trange Tider undlod ikke at gjøre deres Indflydelse gjældende, 

og selv et saadant Foretagende som Udsmykningen 

og Udstyrelsen af det nyopbyggede Kristiansborg 

Slot har næppe haft den Indvirkning, som det under heldigere 

Forhold vistnok vilde have faaet. Slotsbygningskommissionen 

kæmpede med pekuniære Vanskeligheder, 

og Datidens Privatfolk havde ikke meget at kjøbe for. 

Men har det end ofte været smaat for Kjøbenhavns Møbelarbejdere 

i den Tid, der begynder med Kjøbenhavns 

Bombardement (1807), synes de dog vedblivende at have

— 6 — 

staaet som en Stand, der med Lyst og Glæde arbejdede 

fremad, nogle Exempler ville vise det. Da det 1777 ved 

Statshjælp grundede Møbelmagasin var ophørt (1815), oprettede 

de Det forenede Kunstflids Møbelmagasin (1818), 

og da de i Udlandet opkomne Finerskærerier viste, at 

Møbler beklædte med tyndt skaarne Plader (Finerer) af 

vedkommende kostbare Træsort vilde fortrænge Møbler 

af fuldt Træ, anlagde de i Forening et Finerskæreri (1828), 

ikke at tale om at der i 1837 nærmest ved Snedkermester 

J. Lasenius Kramps Bestræbelser dannedes en Forening 

af Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens 

Theori. Navnet er lidt langt, men derfor blev Foreningens 

Virksomhed lige gavnlig, den oprettede en Tegneskole 

og udgav Mønsterblade; fra 1870 hedder den slet og ret 

Snedkernes Tegneforening. De danske Snedkere have tidligt 

haft Øje for, at de trængte til Noget ved Siden af 

den blotte Yærkstedsoplærelse — Prins Frederik Ferdinands 

Søndags Tegneskole i Aarhus er (1828) stiftet af 

to Snedkermestere, og Det tekniske Institut i Kjøbenhavn 

blev væsentlig skabt (1843) af den ovenfor nævnte Snedkermester 

Lasenius Kramp — men Møbelindustrien er 

ogsaa den Industri, som tilbyder kunstnerisk formende 

Kræfter det største Omraade. 

En af de Mænd, der havde Indflydelse paa Kristiansborg 

Slots Udstyrelse, var Wiirtembergeren G. 

F. Hetscli, der kom hertil 1815 og snart blev af Betydning 

overfor enhver god Fremadstræben paa Kunstindustriens 

Omraade. Han stod væsentlig paa samme Grundlag 

som Kejserstilens Mænd. Den antike Kunsts høje 

Idealer vare hans Maal, men han naaede ikke at gj engive 

dem i deres fulde Finhed. Derfor skylder den 

danske Kunstindustri ham dog saa uendelig Meget, og 

i hvilket Omfang han arbejdede for Snedkerindustrien kan 

bl. A. ses af hans Fortegninger for Haandværkere (1839 

—1843), i denne af 72 Blade bestaaende Samling findes 

af ham tegnede Gjenstande, som ere udførte af Snedkerne

— 7 — 

W. F. Ihle, H. C. Jacobsen, J. C. Meyer, H. Monsees og 

4. C. Olsen. Og Hetsch dannede Skole. Den samme 

Stil, som gik igjennem hans Tegninger, ses i hans Elevers, 

og som væsentlig i saa Henseende kan nævnes Theofilus 

Hansen, der allerede som 20aarig (han er født 1813), 

tegnede Møbler, navnlig som det synes for den dygtige 

Snedker H. Madsen. En anden Elev er H. C. Stilling, 

der i Aarene fra 1844 til 1848 tegnede de fleste 

af de Blade, som Snedkernes Tegneforening udgav. 

Hetsch's Søn Chr. Hetsch hører ogsaa til den af hans 

Fader dannede Skole. 

Af det saaledes Meddelte maa man imidlertid ikke 

lade sig forlede til at tro, at Alt udviklede sig efter en 

akademisk Lineal. Allerede Tidernes Tranghed gjorde, 

at kunstnerisk Assistance ikke var almindelig søgt, men 

dernæst satte den Gang endnu flere Snedkere end nu en 

Ære i at arbejde efter egen Tegning. Det er derfor naturligt, 

at der opdukkede forskjellige Stilretninger. 1 Beretningen 

om den Industriudstilling, som afholdtes i Kjøbenhavn 

1834, hedder det bl. A.: ,.En Damesekretær af 

Mahogni med indlagte og udskaarne Forsiringer af hvidt 

Træ, udført af Snedkermester Pengel og Billedhugger 

Nielsen efter Arkitekt [Theofilus] Hansens smagfulde 

Tegning, giver et Bevis paa, hvorledes man ved en simpel 

Grundform dog kan anvende al den Rigdom, som 

man ønsker, uden at søge Nyheden i svejfede og forkrøppede 

Former, hvorved den ved ethvert Møbel saa væsentlige 

Betingelse af Bekvemmelighed og Hensigtsmæssighed 

tilsidesættes." Det er Rokokoen, som Hetsch, hvis Navn 

mellem Fleres findes under Beretningen, her kæmper 

imod, og snart kom Gotiken til. I saa godt som alle 

de senere Beretninger om Industriudstillingerne fra 1836 

til 1852 læser man om Kampen, og i den sidste (1852), 

i hvis Affattelse Hetsch ogsaa havde Del, klages der over, 

at Smagen var paavirket „af de mere og mere om sig 

gribende stilløse Former, som f. Ex. gjennem slette uden

— 8 — 

landske Møbeltegninger udbrede sig rundt om i Landet." 

Aaret før havde Danmark ved Verdensudstillingen i London 

i Møbelfaget været repræsenteret af et Palisandertræs 

Skrivebord i Rokokostil fra Hof-Stolemager C. B. 

Hansen og et Egetræs Bogskab i gotisk Stil fra Snedkermester 

N. Nielsen, begge Dele i teknisk Henseende dygtige 

Arbejder, som synes at være blevne til uden kunstnerisk Assistance. 

Paa Udstillingen i 1852 fandtes de samme Arbejder, 

og den Retning, de repræsenterede, supleredes yderligere 

bl. A. ved to Bogskabe i gotisk Stil fra henholdsvis 

Snedkermesterne ,7. G. Lund og P. L. Wolff. Oplysende 

er det i det Hele at lægge Mærke til, at H. V. 

Brinkopff, der paa denne Tid begynder sin Virksomhed 

som Møbeltegner, afgjort støtter Rokokoen. Hvor fortræffelige 

Ting en dygtig Snedker kan frembringe alene 

ved egen Hjælp, har forøvrigt J. G. Lund vist ved flere 

Lejligheder; ogsaa han begyndte i Rokokoen, men tilhører 

nu væsentlig Renæssancen. Det blev nemlig denne 

Stilart, som blev den herskende. 

Ved Siden af de to nævnte Indflydelser — den akademiske 

og den ikke akademiske — fremkom imidlertid 

en tredie, som ikke maa forbigaas; den kan ledes tilbage 

til Billedhugger H. E. Freund. Hjemkommen fra Italien 

(1828) dekorerede han sin Bolig ved Frederiksholms 

Kanal (Materialgaarden) med skjønne Farver og Linier 

i smagfuld pompejansk Stil og stræbte derpaa med 

sjælden Dygtighed og Kraft efter at udstyre den med 

et til Udsmykningen svarende Bohave, hvad der ogsaa 

lykkedes ham, paa en saadan Maade, at den fra ham udgaaede 

kunstindustrielle Paavirkning blev af Betydning. 

1 Freunds Hus gjorde Dekorationsmaler G. Chr. Hilker 

sine første Forsøg (1830). — 1838 udstillede Snedkermester 

P. L. Wolff ved den aarlige Udstilling paa Charlottenborg 

en Barnevogn og en Barneseng, begge dekorerede 

af Hilker; de tilhørte Billedhugger Bissen. 

Renæssancens skjønne Linier kom ind i den danske

— 9 

Kunstindustri, og da Frederiksborg Slot efter den det i 

1859 overgaaede Brand paany skulde opføres, byggedes 

der med Dygtighed videre paa det tidligere skabte Grundlag. 

Af væsentlig Betydning i saa Henseende blev den 

i November 1860 til Fordel for Slottets Gjenopførelse 

oprettede Bortlodning af indenlandske Kunst- og Kunstflidsarbejder; 

den Kunstner, der paa Møbelomraadet ledede 

Bortlodningens Virksomhed, var Heinrich Hansen. 

De af ham tegnede og paa f. Ex. Verdensudstillingerne 

i London (1862), Paris (1867) og Wien (1873) udstillede 

Møbler i rig Renæssancestil vare udmærkede Stykker. 

Det 1873 udstillede Bogskab blev kjøbt af Industrimuseet 

i Wien, og den 1867 udstillede Portal til Bedestolen i 

Frederiksborg- Slotskirke vilde Kensington Museet have 

kjøbt, hvis den havde været til Salg. Portalen var ligesom 

Møblerne udført efter Heinrich Hansens Tegning. 

I de senere Aar har det navnlig været V. Dahlerup, hvis 

Tegninger Bortlodningen har benyttet, men ved Siden 

af ham maa ogsaa nævnes Chr. F. Christensen, Chr. Hansen, 

Hans J. Holm, H. B. Storch o. fl. Har Bortlodningen 

saaledes forstaaet at skaffe sig god Kunstnerhjælp, har 

den i ikke ringere Maade vidst at knytte dygtige Haandværkere 

til sig; af Snedkere maa fortrinsvis nævnes Firmaet 

Severin & Andreas Jensen, og desuden Billedskærer 

Wille og Dekupør C. Rønne. Det Sammenarbejde, 

som under Bortlodningens Ledelse har fundet Sted 

mellem Kunst og Haandværk, har virket befrugtende i 

vide Kredse. Ude af Betragtning skal det forøvrigt ikke 

lades, at Bortlodningens Indflydelse i Tid falder sammen 

med den fra Verdensudstillingerne udgaaende kunstindustrielle 

Rørelse, og endelig skal her gjøres opmærksom 

paa, at de som Bryllupsgaver til de danske Prinsesser i 

Aarene mellem 1863 og 1878 udførte kostbare Gjenstande, 

ved hvilke saa mange gode Kræfter arbejdede sammen, 

have spillet en betydningsfuld Rolle. Et af de ypperste 

Møbler, som Bortlodningen har udsendt, er sikkert det

— 10 — 

Bogskab, som Museet i Wien kjøbte. Det var udført hos 

Severin & Andreas Jensen; men det var oprindeligt udført 

af Hof-Snedker J. G. Lund (af Ibentræ med Sølv) som 

Brudegave til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar (1866). 

Der var ved alle de her nævnte sammenstødende 

Omstændigheder vakt et ikke ringe Liv mellem Kjøbenhavns 

Møbeltilvirkere, og som et Udslag heraf fremtræder 

den af Snedkernes Tegneforening med J. G. Lund 

som Formand 1865 i Kasino afholdte Udstilling. Den 

talte 36 Deltagere og blandt dem, der tilkjendtes Sølvmedalje, 

skal her af yngre Snedkere nævnes H. J. Molter 

(en Buffet) og Th. Ottesen (forskjellige Møbler). Ogsaa 

ved den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872 havde 

man Lejlighed til at se, hvad Kjøbenhavns Snedkere formaaede. 

Det er imidlertid ikke alene Møbelsnedkeriet 

som saadant, der liar taget et Opsving; Bevægelsen kan 

ogsaa spores i de med det beslægtede Fag. 

Ved Industriudstillingen i 1836 udtaltes det som et 

Savn, at Indlægning med Metaller, Perlemoder, Elfenben 

o. s. v. ikke var i Brug her, men snart efter fremkom 

dygtige Arbejder i denne Retning fra H. P. Frederiksen, 

der dog kun i faa Aar vedblev at arbejde som Dekupør. 

Andre optog imidlertid Virksomheden f. Ex. F. Dumont 

Hansen, og for Tiden virker den allerede ovenfor nævnte 

C. Rønne. — Hvad Billedskæreriet angaar, er der ogsaa 

en god Fremgang at spore, og meget skyldes i saa Henseende 

Brødrene Wille; af andre Navne, der have Klang, 

skal nævnes J. M. Sundberg, V. Fjeldskov, Charles Blichfeldt 

og Hans Chr. Berg; den Sidste har i de senere Aar 

virket ikke alene som Billedskærer men ogsaa som Stukkatør. 

En særlig Plads indtager J. C. Meyer, der i en 

Menneskealder har arbejdet paa at frembringe en til 

Bordplader o. lign. brugelig Masse (imiteret Marmor og 

Mosaik). — I Forgylderfaget har P. Chr. Damborg (f 1865) 

haft Betydning; for Tiden kan mærkes O. B. Schieltved 

og W. J. Mogensen.

— 11 — 

Hvad Kunstdrejeriet angaar, da florerede det stærkt 

paa Overgangen fra forrige til dette Aarhundrede, Lorentz 

Spengler, der repræsenterede dets fuldendte Teknik, 

døde 1807 henved 90 Aar gammel. I hans Tid interesserede 

Hoffet sig for Faget, men Interessen aftog, og 

Faget led derunder. Paa Udstillingen i 1836 ses væsentlig 

kun forskjellige som Mesterstykker udførte Gjenstande, 

navnlig Skakspil, dog ogsaa en Rok, der var udført af 

J. C. Sørensen, efter Tegning af Theofilus Hansen. Derefter 

er i en Del Aar Kunstdrejeriet væsentlig repræsenteret 

af C. Bruunskov og C. G. Klingsey, til endelig det 

Schwartzske Etablissement, der kan følges tilbage til 

Aarhundredets Begyndelse, samler Interessen om sig. 

Dets Medindehaver fra 1847, J. A. Schwartz. virkede 

dygtigt i Kunstflidslotteriets Tjeneste til Fordel for 

Frederiksborg Slot, men ogsaa de iøvrigt fra hans Etablissement 

udgaaede Gjenstande vise, med hvilken Interesse 

han omfattede Kunstens og Industriens inderlige 

Sammenarbejde; den i Etablissementet som Brudegave 

til Prinsesse Alexandra udførte Elfenbensvifte (1863) 

belønnedes af Industriforeningen med H. C. Ørsteds 

Præmie. Den var som Etablissementets andre fremragende 

Præstationer tegnet af C. Peters. 

Vende vi os nu til Pianofortefabrikationen, hvis 

Frembringelser med Hensyn til deres ydre Fremtræden, 

falde fuldt ind under den her omhandlede Klasse Arbejder, 

se vi, at Fortidens underligt formede Pianoforter, 

saa kaldte Giraffer, Pyramider o. s. v., ere fortrængte 

af skjønt udseende Instrumenter. De Uldahlske 

og Marschallske, lette og for vore Ører kun svagt klingende 

Pianoforter ere blevne afløste af en i alle Retninger 

kraftigere Art, der kan glæde sig ved stor Popularitet. 

Det almindeligt udbredte Pianofortespil har fremkaldt en 

talrig Skare Pianofortefabrikanter, blandt hvilke det Hornung-Møllerske 

Etablissement særlig maa bemærkes. Efter 

sin Historie danner det Overgangen fra den tidligere

— 12 — 

Periode til Nutiden, efter sine Tilvirkninger tilhører 

det helt Nutiden. Det er dette Etablissements Grundlægger, 

C. C. Hornung, som væsentlig har gjort Pianoforter 

med Jernkonstruktion almindelige her i Landet. 

Endnu skal her nævnes, at alle de her omhandlede 

Fag selvfølgelig efterhaanden have nydt godt af den 

Udvikling, Tiden medførte paa Maskinomraadet. Ovenfor 

er Finerskæreriets Indførelse nævnt, her skal sluttelig 

endnu nævnes, at Snedkermester F. Oxelberg fra 1872 

har drevet et saa kaldet Maskinsnedkeri, i hvilket alle 

Sorter Bygningssnedker-Arbejde tilvirkes paa Maskine. 

Fra dette Etablissement er der imidlertid ikke udgaaet 

kun nyttige, men ogsaa smukke Gjenstande, bl. A. en 

stor Del monumentale Døre. Paa Udstillingen i Paris 1878 

udstillede det en af H. J. Holm tegnet Dør, som senere 

er foræret til det tekniske Selskabs Skole; Dørene til 

den i Aar efter sin Ombygning paany indviede Helligaandskirke 

ere ogsaa udgaaede fra det; de ere tegnede 

af H. B. Storch. 

1. Andersen, Anders, Høed Gyde ved 

Assens. — En Knagerække til Jagtrekvisitter. 

2. Andersen, Anders. Snedkermester, Holbæk. 

— Et Egetræs-Linnedskab, udført 1877; 

egen Tegning. 

Udstilleren har begyndt sin Virksomhed den 22de 

Oktober 1844 og beskjæftiger som Regel 4 Arbejdere. 

3. Bjørn, A. Chr., Snedkermester, St. Kongensgade 

63. — Et Bogskab; et Damebureau; 

et Etageremøbel.

— 13 — 

4- Bortlodning af indenlandske Kunst- og 

Kunstflidsarbejder, Udstillingsbygningen, Vesterbrogade. 

— En Chiffoniere med Dekupørarbejde, 

udført af Dekupør C. Bønne efter Etatsraad 

Heinr. Hansens Tegning (1868); en Buffet med 

Dekupørarbejde, udført af Dekupør C. Bønne 

efter Professor H. B. Storchs Tegning (1878). 

Bortlodningen, der i daglig Tale, gaar under Navnet 

Kunstflidslotteriet, er omtalt ovfr. 8. 9. I Illustr. Tid. 

II, 1860—61, S. 198, er af Lotteriets under Møbelfaget 

hørende Gevinster afbildet en Stol og et Bogskab, udførte 

af Dekupør Wille efter Tegning af Etatsraad 

Heinr. Hansen.— Lotteriet har udgivet flere Farvetryksbilleder 

med forskjellige efter Etatsraad Heinr. Hansens 

Tegninger udførte Møbler. Jfr. ndfr. S. 38 og S. 76. 

5. Eilertzen. Ih. C., Hof-Dekoratør, Kongens 

Nytorv 6. — Et forgyldt Bord (1861) og 

en Egetræs Buffet (1878), tilhørende Fru Lensgrevinde 

B. Rewentlov; et Pillespejl med Fløjls 

Ramme (1874); en Lænestol, imiteret Porcellæn 

(1876); et sort Skab med hvidt Dekupørarbejde; 

to do. Stole; et forgyldt Skab; et Bronce Bord; 

et Egetræsskab med Etagere; et Draperi. 

Udstilleren etablerede sig i 1854 og beskjæftiger 27 

Arbejdere. Af kunstnerisk Assistance har han benyttet 

Arkitekt H. V. Brinkopff og Gravør A. Danielsen. I 

Illustr. Tid. findes afbildet en fra hans Etablissement 

udgaaet Lænestol med Billedskærerarbejde af Wille (I., 

1859—60, S. 238) og en Vugge (II., 1860—61, S. 108). 

6. Eriksen, E., Snedkermester. Tordenskjoldsgade 

24. — Et Ibentræs Pibeskab (1878); 

to sortpolerede Spejle (1880), Alt efter Arkitekt

— 14 — 

H. V. Brinkopffs Tegning; et Nøddetræs Toilettemøbel 

(1880). 

Udstilleren etablerede sig 1863 og beskjæftiger 9 

Arbejdere. 

7. Frederiksen, M. (J. C. Vieses Efterfølger), 

Snedkermester, Farvergade 19. — Et 

Billard med tilhørende Queuestativ og Tavle 

(1880); tegnet af Arkitekt H. V. Brinkopff. 

J. C. Yiese begyndte sin Virksomhed 1835; den 

overtoges i Oktober 1874 af Udstilleren, der beskjæftiger 

4 Arbejdere. 

8. Hage, i., Godsejer, Ltnt., Nivaagaard. 

— Et udskaaret Mahognitræs Bogskab, forfærdiget 

af Snedkermester Giese. 

9. Hansen, C. B., Hof-Møbelfabrikant,'s 

Etablissement, Holmens Kanal 2. — Et Herreværelse 

i Renæssancestil efter Tegning af Prof. 

Dahlerup. 

Etablissementet er grundlagt 1830 af Snedker og 

Hof-Stolemager C. B. Hansen, der allerede i Begyndelsen 

af Fyrrerne erhvervede den Ejendom paa Hjørnet af 

Kongens Nytorv og Holmens Kanal (Eriksens Palæ), 

hvori Forretningen siden har haft Lokale. I Udstillingen 

i London 1851 deltog den med et Palisandertræs 

Skrivebord og en Lænestol, begge Dele i Rokokostil; Bordet, 

der nu findes paa Kristiansborg Slot, er afbildet i de 

af Snedkernes Tegneforening udgivne Blade (1ste Saml. 

Bl. 48) og i Official descriptive and illustrated Catalogue 

(III, London, 1851, S. 1357). Et til Udstillingen i Paris 

1855 udført Egetræs Bibliotekskab, komponeret af Arkitekt 

C. V. Nielsen, er afbildet i Chr. Hetschs Industrielle 

Tegninger (II, A, Nr. 10) og er i 1879 kjøbt 

som Brudegave til Prinsesse Thyra. 1867 overdrog

— 15 — 

C. B. Hansen Etablissementet til sin Søn og Svigersøn 

Hof - Møbelfabrikanterne Charles Hansen og L. 

Larsen. Det allerede betydelige Etablissement er 

under dem yderligere udvidet. 1874 kjøbte de en 

større Ejendom (Adelgade Nr. 82) for her at have 

Snedker- og Stolemagerværkstederne i Forening med 

Billedskærer- og Drejerværkstederne; i Aar er hertil 

føjet Maskindrift ved Dampkraft samt Værksted for 

Møbelmaling og Dekoration; allerede fra tidlig Tid har 

Etablissementet haft en Tapetserer- og Dekoratørafdeling. 

Det beskjæftiger omtr. 150 Arbejdere. Etablissementets 

Deltagelse i den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872 

er gjengivet i Illustr. Tid. (XIV, 1872—73, S. 13). — 

C. B. Hansens Portræt findes nedenfor mellem Portrætterne. 

10. Jensen, Severin & Andreas. Møbelfabrikanter. 

Hotel du Nord (Kongens Nytorv 

13). — Et Skrivebord (1861), Mesterstykke; et 

Dameskrivebord og en Skrivebordsstol (1864), 

tilhører Kapt. Brygger J. C. Jacobsen, Carlsberg; 

en Sofa, to Stole, et Bord, et Skrivebord 

og en Piedestal (1875), tilh. Godsejer, Ltnt. 

J. Hage og ere gjorte til Kunstflidslotteriet 

efter Etatsraad Heinrich Hansens Tegning; et 

Bogskab (1876) og en indlagt Sofa (1877), tegnede 

af Prof. V. Dahlerup; en Piedestal (1878), 

tegnet af Architekt H. C. Amberg] en Damepult, 

tegnet af Prof. V Dahlerup (de fire sidste Stykker 

tilhører Brygger C. Jacobsen jr., Ny Carlsberg; 

Broderierne paa Bogskabet ere udførte af K. 

Konstantin Hansen, Bindesbøll & Sarauw); en 

Seng, et Toilettemøbel, et Klædeskab, to Senge-

— 16 — 

skabe, Alt af Citrontræ (1879); et Skrivebureau, 

to Dameskriveborde; et rundt Divanbord; tre 

indlagte Piedestaler (1880); et sort Divanbord, 

en do. Sofa, to do. Stole (1880); m. m. 

Udstillerne, af hvilke A. Jensen har lært Snedkerprofessionen 

og S. Jensen Malerprofessionen, etablerede 

sig i 1861 i Studiestræde, flyttede derfra til Skandinavisk 

Hotel i Gotersgade, og efter en Ildebrand her 1869 til 

Hotel du Nord, som nu ejes af dem. De beskjæltige 

100 Arbejdere og derimellem foruden Snedkere og Stolemagere, 

baade Dekupører, Billedskærere, Drejere, Smede 

og Malere. Tapetserer L. B. Gottschalck, hvis Værksteder 

er i Forbindelse med Etablissementets, udfører 

dettes Tapetsererarbejde. Udstillerne, der strax fra deres 

Forretnings Begyndelse udelukkende tilvirkede Møbler 

i Renæssancestil efter Kunstneres Tegninger, kom, som 

ovfr. S. 9 nævnt, tidligt i Forbindelse med Kunstflidslotteriet 

og har navnlig arbejdet sammen med Prof. V. 

Dahlerup. Som Specialiteter i deres Virksomhed kan 

nævnes den Vægt, de lægge paa deres Lærlinges Oplærelse 

og den særlige Maade, hvorpaa Træet behandles, 

forinden det benyttes. I første Henseende kan mærkes, 

at Lærlingene arbejde i et særligt Værksted, saaledes 

at de udelukkende beskjæftiges i Fagets Gjerning 

og saaledes, at de lære dettes samtlige Specialiteter; 

Lærlingene forpligtes til i hele Læretiden at besøge 

det tekniske Selskabs Skoler. Hvad Træets Forbehandling 

angaar, da sker denne, der kan strække sig 

gjennem flere Aar, i særlig dertil indrettede Lokaler, 

hvor Træet, efter først at have ligget i Vand, baade 

lufttørres og ovntørres. — Ingen af de udstillede Gjenstande 

ere gjorte til Udstillingen. 

11. Johansen, J. J., Snedkermester, St. Kongensgade 

48. — Et Bogskab, et Toilettemøbel, 

en Sekretær (1880). Alt egen Tegning.

— 17 — 

Udstilleren etablerede sig den 30. Oktober 1862; 

lian beskjæftiger 32 Arbejdere. 

12. Kjerulf, Casper, Snedkermester, St. 

Annæplads 10. — Et Salonmøbel, udført 1880 

efter Arkitekt H. V. Brinkopffs Tegning. 

Udstilleren har etableret sig i 1879 og beskjæftiger 

8 Arbejdere. 

13. Knock, J, E., Møbelfabrikant, Bredgade 

15. — En Sofa, fire Stole, to Lænestole, en 

Hvilestol, et Geværskab, et Bogskab, et Biblioteksbord, 

et Skrivebord, et forgyldt Uhr m. m. 

Alt udført i 1879 og 1880 efter Arkitekt H. V. 

Brinkopffs Tegninger. 

Udstilleren har etableret sig i 1858 og sysselsætter 

direkte og indirekte omtrent 100 Arbejdere. Lofts- og 

Væggedekorationen i det Værelse, hvori Knocks Møbler 

findes, er en Udstillingsgjenstand af Malermester C. 

Møllmann (se ndfr.). 

14. Knudsen, H.,s Enke, Vognfabrikant, 

Nørregade 35. — En kombineret Barnevogn, en 

do. Yugge, et Vuggestativ. Alt udført i 1879 

og 1880. 

H. Knudsen grundlagde Virksomheden 1835; den 

nuværende Indehaver af Firmaet, Enkefru S. C. W. 

Knudsen, indtraadte i 1869. Etablissementet beskjæftiger 

fra 10 til 16 Arbejdere og har egen Dampmaskine. 

15. Larsen, Vilhelm, Snedkermester, Badstuestræde 

11. — Et Bogskab i sort imiteret 

Træ (1878); et Etagereskab i Nøddetræ med 

Indlægning (1879), begge Dele efter Arkitekt 

H. V. Brinkopffs Tegning. 

Etablerede sig i 1859 og beskjæftiger 12 Arbejdere. 

2

— 18 — 

16. Lassen, D. J„, & Søn, Snedkermestere, 

Amagerbro 6. — E t Dameskrivebord med Dekupørarbejde 

i forskjellige Træsorter (1860); et 

sort Skab indlagt med Elfenben (1879—1880); 

væsentlig efter egen Tegning. 

Forretningen er grundlagt 1847 af D. J. Lassen; 15 

Arbejdere; Specialitet: Restavrering af Fortidsmøbler. 

17. Lomholt, S., Grosserer, Tordenskjoldsgade 

3. — Et Nøddetræs Spillebord med Dekupørarbejde 

; en udskaaren Cedertræs Tobakskasse; 

en udskaaren Elfenbens Snusdaase; et med Plader 

af Ben belagt Miniatur Chatol af Træ. 

Disse fire Gjenstande have tilhørt Kong Frederik 

VII. Tobaksdaasen, der er gjort af Billedskærer Wille, 

er meget stor; en Bonde i Nationaldragt danner Laagets 

Knap, og paa den findes følgende Inskription, der skal 

skrive sig fra Kongen: 

Naar man sidder ved Tobak, 

Samtalens Morskab det forøger, 

Man efter Emnet aldrig søger, 

Det blier en meer fortrolig Snak. 

Chatollet skal være gjort af en Stokhusfange, der 

bl. A. skal have benyttet de efter hans Maaltider tiloversblevne 

Ben som Arbejdsmateriale. 

18. Lund. j. G., Hof-Snedker, Gamle Kongevej 

11. — Forskjellige Møbler. 

Udstilleren etablerede sig i 1842 med 2 Svende, og 

hans Virksomhed udviklede sig saa hurtigt, at han i 

1845 havde 20 Svende, i 1846 35 foruden 5 Lærlinge og 

siden 1860 har Antallet paa de af ham beskjæftigede 

Arbejdere varieret mellem 70 og 100, herimellem baade 

Snedkere, Billedskærere, Drejere, Forgyldere, Tapetserere 

m. m. Hans Værksteder ere paa GI. Kongevej 11,

— 19 — 

og hans Udsalg paa Kongens Nytorv 6, hvor det ovfr. 

S. 6 nævnte Kunstflids Møbelmagasin tidligere havde 

Lokale. Lund havde fra 1844 været Interessent i det, 

og i 1849, da det ophørte, overtog han det. Det Lundske 

Etablissement har leveret Møbler til saavel Indland sorp 

Udland, men navnlig har det sin Kundekreds blandt de 

danske Godsejere, og der gives ikke mange Herregaarde 

eller Slotte her i Landet, uden at det har leveret endog 

store Arbejder til dem. Som .Regel ere de Møbler, der 

udgaa fra dets Værksteder, tegnede af Udstilleren selv, 

der i alle Henseender maa siges selv at lede Virksomheden, 

dog har han selvfølgelig ogsaa udført en stor Række 

Møbler efter Tegninger af Kunstnere saasom G. F. Hetsch, 

Teojilus Hansen, H. C. Stilling, P. C. Kramp, Chr. Christen- 

Sen, Heinr. Hansen, V. Dahlerup o. s. v. Monteringen af 

den danske Afdeling paa Udstillingen i Paris 1867 var udført 

af J. G. Lund efter .Heinr. Hansens Tegning og et 

af ham ogsaa efter dennes Tegning ved samme Lejlighed 

udstillet Spejl i Ibentræs Ramme og et dertil hørende 

Salonmøbel (rig Renæssancestil) blev kjøbt af 

Kensington Museet. Det ovfr. S. 10 nævnte i Ibentræ 

med Sølv, som Brudegave til Prinsesse Dagmar ogsaa 

efter Heinr. Hansens Tegning udførte Bogskab udgik fra 

Lunds Etablissement og findes afbildet i Illustr. Tid. 

(VIII, 1866-67, S. 418). Sst. (III, 1861—62, S. 225) ses 

et af Lund selv tegnet Egetræs Buffetskab (Udstillingen 

i London 1862); en af ham paa Udstillingen i Kjøbenhavn 

1855 udstillet Sekretær er afbildet i Snedkernes 

Tegneforenings Blade (1ste Saml., Bl. 54). 

19. Molter, J. H., Snedkermester, Gotersgade 

8. — Et Sybord (1878); et Herreskrivebord 

(1878); et Dameskrivebord (1878); en Buffet 

(1879); en Dam e-Sekretær (1879); en Dame- 

Chiffoniere (1879); et Salonmøbel (1880). Alt 

2*

- 20 — 

af Nøddetræ undtagen Chiffonieren, der er af 

sort Træ; egen Tegning er benyttet. 

Udstilleren etablerede sig 1862 og har 14 Arbejdere 

paa sit Værksted. — Hans paa Snedkernes Udstilling i 

1865 prisbelønnede Buffet efter egen Tegning, findes afbildet 

paa et af de af Snedkernes Tegneforening udgivne 

Blade. 

20. Nlorck. J. P., Møbelfabrikant. Vesterbrogade 

2-3. — Et rundt Nøddetræs Bord (1874); 

et mindre Bord i sort Træ (1876); et Nøddetræs 

Sølvskab (1877); et Egetræs Linnedskab 

(1877). tilh. Kunstflidslotteriet, efter Arkitekt 

H. C. Ambergs Tegning; et Nøddetræs Skrivebureau 

(1878); et Pianoforte (1879), tilh. Snedkermester 

C.Henrichsen; samt forskjellige andre 

Møbler, alle efter egen Tegning. 


Snedkere, 2 Billedskærer og 1 Stolemager. Ingen af de 

udstillede Møbler ere særlig gjorte til Udstillingen; det 

udstillede Pianoforte er det samme, som nævnes nedenfor 

S. 30 under Pianofortefabrikant (?. Sørensen & Hartenberg. 

Tapetsererarbejdet i dette Rum, hvori Udstillerens 

Møbler findes, er af J. P. Hansen. 

21. Rønne, Christian. Dekupør, H. C. Ørstedsvej 

22. — Et Skrivebord af Messing og 

Skildpadde (1878) efter Arkitekt C. V. Nielsens 

Tegning. 

Udstilleren etablerede sig den 12te Oktober 1854 og 

beskjæftiger 3 Arbejdere. Han er omtalt ovfr. S. 9 og 10. 

22. Rønne, Peter L., Snedker- og Stolemagermester, 

Kjøbmagergade 26. — En Palisandertræs 

Ottomanstol med Dekupørarbejde

— 21 — 

(1850), et Nøddetræs Salonmøbel med Dekupørarbejde 

(1878). 

Virksomheden er grundlagt 1820 af Jacob 11. Rønne 

og gik fra 1ste Juni 1844 over til hans Søn, Udstilleren. 

Etablissementet beskjæftiger 85 Arbejdere. I 

Chr. Hetsch's Industrielle Tegninger findes flere af Udstilleren 

gjorte Møbler afbildede (II, A, Nr. 12; III, A, 

Nr. 15—19; III, A, 4 Nr. 8), de ere tegnede dels af 

Chr. Hetsch, dels af H. V. Brinkopff. 

23. Topp, N. Chr., Snedkermester, st. 

Kongensgade 27. — Et sort Dameskrivebord 

(1880). egen Tegning. 

Udstilleren har etableret sig i 1879 og har 5 Arbejdere. 

Det udstillede Bord er iaar bleven belønnet 

med Sølvmedalje af Udvalget for det tekniske Selskabs 

Skoles kunstindustrielle Prisopgaver. 

24. Wilbrodt, C. D., Snedker- og Stolemagermester, 

Helsingørsgade 4. — Forskjellige 

Møbler efter Arkitekt H. V. Brinkopffs Tegning. 

Udstilleren har været etableret siden 1864 og beskjæftiger 

48 Arbejdere. 

25. Hansen, Adam, Bogholder, Nansensgade 

27. — En Model til et Tagværk, udført 

1843 af Tømmermester P. Hansen. 

26. Hiittmann, C. G., Tømmermester, Gotersgade 

14. — En Model i Mahognitræ til en 

Vindeltrappe med Panel (1824).

— 22 — 

27. Bræck, H., Forgylder, Gotersgade 91. 

— Et forgyldt Spejl (1875); et do. (1878); to 

Malerirammer (1880); en Sofa, et Bord og fire 

Stole (1880). 

Udstilleren begyndte sin Virksomhed i 1870 og beskjæftiger 

som Regel 6—8 Arbejder. 

28. Jeppesen, Chr., Forgylder, St. Peder- 

10. — Prøver af forgyldte og polerede Lister 

(1877). 


Arbejdere. 

29. Schieltved.O.B., Forgylder-Firma, Kjøbmagergade 

42. — Et forgyldt Toilettebord med 

imiteret Plade og Spejlopsats (1867), et forgyldt 

Toilettespejl med hvidlakeret Kasse (1867), et 

Par forgyldte Pillespejle med lave Fodkonsoller 

(1879). 

Firmaet er grundlagt 1828 af Krigsassessor O. B. 

Schieltved; 1879 optoges hans to Sønner L. og P. 

Schieltved. Etablissementet beskjæftiger 14 Arbejdere. 

30. Schieltved, 0. B., Krigsassessor, Forgylder. 

Kjøbmagergade 42. — Et forgyldt Træ- 

Urfoderal (1849). tilh. Fru Grønlund; et Par 

forgyldte trearmede Stager af Træ og Maché 

med Biskuitfigurer (1869), efter Billedhugger 

C. Scliieltveds Tegning. 

Jfr. ndfr. S. 47. 

31. Miinchenberg, R., Kurvemager, Løngangsstræde 

37. — En Lænestol (1874), tilh.

— 23 — 

Translatør Thorsøe; etFuglebur paa dertil hørende 

Bord i kinesisk Stil (1879). Væsentlig efter 

egen Tegning. 

Udstilleren, der arbejder alene, har væsentlig fra 

1877 udført Møbler o. lign. i kinesisk Stil af Bambusrør. 

32. Almind, 0., Enkefrue. Vesterbrogade 

21. — Et Pibebrædt (1866). en Kandelaber (1870), 

en Ramme (1870); en Blomsteropsats (1873); et 

Nøgleskab (1877). Alt udført af Billedskærer 

Th. Almind; egen Tegning. 

Udstillerindens Mand, Billedskærer Th. Almind, der 

etablerede sig i 1863, afgik ved Døden i 1878, hvorefter 

den af ham førte Forretning ophørte. 

33. Berg, Hans Chr., Billedskærer og Stukkatør, 

st. Kongensgade 63. — Eorskjellige Billedskærerarbejder 

til Møbler (1870—80), væsentlig 

efter egne Tegninger. 


Arbejdere. Jfr. ndfr. S. 65. 

34. Berner, C. og 0., Frøkner. Vesterbrogade 

100. — En udskaaren Elfenbenskurv, udført 

i 1852 af Kamfabrikant Carl Berggreen (-{- 

1853). .Tfr. ndfr. S. 38. 

35. Christensen, G., Rustmester, st. Kongensgade 

33. — En efter Etatsraad Heinr. Hansens 

Tegning udskaaren Ramme, hvori et Fotografi 

(Portrætgruppe) af Funktionærer og Arbej

— 24 — 

dere i Geværfabriken paa Kjøbenhavns Tøjhus 

(Sølvbryllupsgave). Jfr. ndfr. S. 49 og 55. 

36. Clemensen, Amalie, Frøken, Overgaden 

n. Vandet 33. — Et lille udskaaret Buxbomsskrin 

(1872), tilh. Enkebaronesse Holck til Holckenhavn); 

en udskaaren Basrelieframme (1877); en 

Fotografiramme (1878); en Opsats til et Termometer 

(1879); et Skakspil i Ibentræ og Buxbom 

(1880). 

Udstillerinden har siden 1871 arbejdet i Træ, Ben o. 1. 

37. Elberling, Emil, Bibliotekar, H. C. Ørstedsvej 

15. — Et i Elfenben udført Skakspil; 

kjøbt omtrent 1845 i Indien af daværende Regeringssekretær 

F. E. Elberling. 

38. Fiedler. Thora A., Frøken, Sterrede 

ved Skjelskør. — En udskaaren Skrivemappe 

(1880), tilh. Overretssagfører Simmelhag i Fuglebjerg); 

et udskaaret Skakbord (1880), efter egne 

Tegninger. Snedkerarbejdet ved Bordet er udført 

af Snedker- og Stolemagermester Peter L. 

Bønne i Kjøbenhavn (ovfr. S. 20). 

39. Fjeldskov, W., Billedhugger, Dronningens 

Tvergade 58. — En Altertavle, Kristus 

med Marta og Marie, Basrelief i Egetræ; et 

Alterbillede, Kristus indgraveret i Træ; et Basrelief 

i Metal (Vikinger); Basrelief efter Albrecht 

Durer; Frederik V. til Hest, Kopi i 1 /i Størrelse 

efter Salys Rytterstatue paa Amalienborgplads; 

en Skøjteløber (Metal); en Bonde (Træ); en Figur 

(Saxo Grammaticus); et Basrelief.

— 25 — 

Om Udstillerens Virksomhed henvises til Ph. Weilbachs 

Kunstnerlexikon, hvoraf ses, at han bl. A. har 

forestaaet Billedskærerarbejdet ved Kestavreringen af 

ikke faa Herregaarde og Kirker. 

39 a. Foss, Vilh.. Pensionist, Forhaabningsholms 

Allee 11. — Et Krucilix i Buxbom og 

Mahognitræ. 

40. Glosimodt, 0., Billedhugger, Vesterbrogade 

35. — Forskjellige Arbejder. 

Se om Udstillerens Virksomhed i Ph. Weilbachs 

Kunstnerlexikon. 1 Chr. HetscKs Industrielle Tegninger 

(III. B, Nr. 14) ses 5 af Udstilleren skaarne Elfenbens Knive. 

41. Griis, 1. P. Kopperhoilit, Kunstdrejer, 

Østergade 21. —Ægte Skildpaddesvarer (Kamme); 

imiterede do.; Bøffelhornskamme. 

Udstilleren har etableret sig i November 1878 og 

beskjæftiger 2 Arbejdere. 

42. Harboe, C. G., Kammerraaa. Vesterbrogade 

58. — Forskjellige Gjenstande at Narhvalstand, 

Hvalrostand og Hvalben, forfærdigede 

af Indfødte i Grønland; Prøve af Materialet. 

.Tfr. ndfr. S. 42, 68 og 77. 

43. Kiingsey, M., Enkefrue. Sortedamsgade 

1. — Fire Basreliefs, en Juvelæske, en Broche 

og en Papirspresse; Alt skaaret i Elfenben af 

Udstillerindens afdøde Mand, Kunstdrejer og 

senere Stukfabrikant C. G. Kiingsey (jfr. S. 11 

og S. 65). 

Det af C. G. Kiingsey paa Verdensudstillingen i 

London 1851 udstillede udskaarne Elfenbens Juvelskrin 

er afbildet i Official descriptiv and illustrated Catalogue 

III, London 1851, S. 1358. Hans Portræt findes nedenfor 

mellem Portrætterne.

— 26 — 

44. Michaelsen. Charlotte, Frøken, Lykkesholms 

Allee 8. — Smaa Møbler af Grangrene 

(1880). 

Udstillerinden har siden 1876 tilvirket lignende 

Gjenstande. 

45. Nielsen. N. P. M.. Assens. — Et Legetøj 

s-Kjøkken. 

46. Schwartz, j. G., & Søn, Kunstdrejere, 

Sværtegade 3. — En Spiral (1846); et Skakspil 

(1846); et Album (1872) efter Tegning af Prof. 

C. Peters; en Garnvinde (1872); et Juvelskrin 

(1873) efter Tegning af Prof. C. Peters; en Vifte 

(1877); en Taktstok (1878), Alt af Elfenben, 

samt en Samling af andre Kunstdrej erarbejder 

af Elfenben. Horn, Skildpadde og Rav. 

Etablissementet er grundlagt 1801 af J. A. Schwartz, 

efter hvis Død (1835) hans Brodersøn J. G. Schwartz 

overtog det; fra 1847 var dennes Søn J. A. Schwartz, 

som er omtalt ovfr. S. 11, Medinteressent. Ved Faderens 

Død 1864 overtog han Etablissementet alene og forestod 

det til sin Død 1874, hvorefter det gik over til hans 

Søn, og Svigersøn Fr. Schwartz og H. E. Klein. De 

to førstnævnte af de udstillede Gjenstande ere J. A. 

Schwartz's Mesterstykker. — Illustr. Tid. III, 1861—62, 

S. 292: et til Udstillingen i London 1862 udiørt Drikkehorn 

af Bøffelhorn med Elfenbensindlægning, (forestillende 

Scener af Volsungesagaen) efter Tegning af Prof. C. 

Peters; sst. IV, 1862—63, S. 240: den af Prof. C. Peters 

tegnede Elfenbensvifte, Brudegave til Hds. kgl. Højhed 

Prinsesse Alexandra, udført af G. L. Griessing; sst. VIII, 

1866—67, S. 421: Elfenbens Bind til en Bibel og Psalmebog, 

Brudegave til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar; 

sst. XI. 1869—70, S. 131: Elfenbens Bind til en Bibel,

— 27 — 

Brudegave til Hds. kgl. Højh. Kronprinsessen, — J. A. 

Schwartz's Portræt findes nedenfor mellem Portrætter. 

47. Sørensen, S. P., Billedskærer. Pilestræde 

18. — En udskaaren Nøddetræs Spejlramme 

(1879), egen Tegning. 


en Svend og to Lærlinge. 

48. Arvesen, Å., & Kp., Pianofortefabrikant, 

Niels Juelsgade 4. — Et opstaaende Pianoforte 

(1872); et Kabinetsflygel (1880). tegnet af Arkitekt 

H. V. Brinkopff. 

Udstilleren etablerede sig i 1870; 16 Arbejdere. 

49. Ehleri, J. H., Pianofortefabrikant, Y estervoldgade 

115. — Et krydsstrenget opstaaende 

Pianoforte; egen Konstruktion og tildels egen 

Tegning. 


12 Arbejdere. 

50. Felumb, 1 Emil, Pianofortefabrikant, 

Vestervoldgade 23.— Et krydsstrenget opstaaende 

Pianoforte (1879—1880), efter Arkitekt H. V. 

Brinkopffs Tegning. Lampetterne ere udførte af 

Zinkstøber L. Rasmussen. 

Etablerede sig i 1872 og beskjæftiger 14 Arbejdere. 

51. Freitag, E. W., Pianofortefabrikant, Ny 

Adelgade 4. — Et Pianoforte (1880), tegnet af 

Arkitekt H. V. Brinkopff. 

Udstillerens Etablissement er grundlagt af hans Fader 

A. T. W. Freitag 1844; den nuværende Ejer indtraadte 

i Juni 1875. Han beskjæftiger 14 Arbejdere.

— 28 — 

52. Heidemann, H. P., Pianofortefabrikant, 

Kongens Nytorv 8. — Et opstaaende Pianoforte. 

53. H. Hindsberg (Ludv. Wulffs Efterfølger), 

Ravnsborg Tvergade 6. — Et opstaaende krydsstrenget 

Nøddetræs Pianoforte. 

Ludv. Wulff, der etablerede sig i 1853, var til 1858 

i Kompagni med Pianisten Anton Ree. Efter Wulffs Død 

i 1878 overtog Udstilleren Forretningen. Han beskjæftiger 

10 Arbejdere. — Illustr. Tid. III, 1861—62, S. 224: Taffelformet 

Pianoforte (udstillet i London 1862); sst. IV, 

1862—63, S. 56: Pianino, tegnet af Etatsr. Heinr. Hansen 

til Kunstflidslotteriet. 

54. Hornung & Møller, Hof-Pianofortefabrikanter, 

Bredgade 54. — Et opstaaende Pianoforte 

i Valnøddetræs Kasse (1865), udført for 

Kunstflidslotteriet efter Tegning af Etatsraad 

Heinr. Hansen, tilh. Grosserer Styhr; et Flygel 

i Citrontræs Kasse (1869) efter Etatsraad Heinr. 

Hansens Tegning, tilh. Enkefru J. Adler; et 

opstaaende Pianoforte i Valnøddetræs Kasse (1879) 

efter Tegning af Prof. V. Dahlerup; m. m. 

Etablissementet grundlagdes 1827 i Slagelse af C. C. 

Hornung, der 1842 flyttede til Kjøbenhavn. 1851 overdrog 

han det til H. P. Møller. Da denne afgik ved 

Døden (1859), overdrog hans Enke Ledelsen til Sønnen Fr. 

Møller, som 1869 overtog Etablissementet for egen Regning 

og i 1878 optog sin Broder C. C. Møller som Deltager i 

Firmaet. Etablissementet beskjæftiger noget over 100 

Arbejdere og har en Række Arbejdsmaskiner. — Folke- 

Tcal.f. Danm. 1853, S. 140: et Koncertflygel; Illustr. Tid. 

III, 1861—62, S. 212: Pianino, tegnet af Arkitekt V. 

Klein; Flygel, tegnet af Arkitekt C. V. Nielsen (udstillet 

i London 1862); sst. XIV, 1872—73, S. 118: et Citron

— 29 — 

træs Flygel, tegnet af Etatsr. Heinr. Hansen, med Bil 

ledskærerarbejde af Wille. 

55. Jørgensen. Carl S-, Pianofortefabrikant, 

Hyskenstræde 16. — Et opstaaende Pianoforte 

(1880). tegnet af Arkitekt H. V. Brinkopff. 

Udstilleren begyndte sin Forretning 1888 og beskjæftiger 

som Regel 10 å 12 Arbejdere. 

56. Landschultz, C. G., Pianofortefabrikant, 

G-otersgade 67. — Et opstaaende ligestrenget 

Pianoforte efter Tegning af Prof. V. Dahlerup. 

Etablerede sig 1865; beskjæftiger 5 Arbejdere. 

57. Petersen, Hermann N., Pianofortefabrikant, 

Niels Juelsgade 6. — Tre Pianoforter, et 

større skraastrenget, et krydsstrenget med Patent 

Jernramme og et ligestrenget med do. Ramme; 

alle efter Arkitekt H. V. Brinkopffs Tegning. 

Etablerede sig 1849; 12 Arbejdere. 

58. Petersen & Valentin, Pianofortefabrikanter, 

Tordenskjoldsgade 9. — Et opstaaende 

Pianoforte; egen Tegning. 

Udstillerne etablerede sig i Oktober 1877 og beskjæftige 

4 Arbejdere. 

59. Schmidt, ]., Pianofortefabrikant, Snaregade 

12. — Et opstaaende Pianoforte, tegnet af 

Arkitekt H. V. Brinkopff. 

Etableret siden 1877; 2 Arbejdere. 

60. Sundahl, A. C., Pianofortefabrikant, st. 

Kongensgade 29 — Et opstaaende krydsstrenget 

Pianoforte (1880). 

Firmaet stiftedes af A. C. Sundahl, efter hvis Død 

i 1879, det fra 1ste Maj s. A. overtoges af H. C. Nielsen; 

det beskjæftiger 9 Arbejdere.

— 30 — 

61. Sørensen, G., & Harienberg. Pianofortefabrikanter, 

Kjøbmagergade 9. — Et krydsstrenget 

opstaaende Pianoforte i Nøddetræs Kasse (1879); 

et opstaaende Pianoforte i imiteret Ibentræs 

Kasse (1880), Billedskærerarbejdet efter Tegning 

af Snedkermester J. P. Mørck. (Jfr. ovfr. S. 20). 

Georg Sørensen etablerede sig i 1877, G. Eartenberg 

indtraadte i 1879 som Medinteressent; de beskjæftige 

8 Arbejdere. 

6'2. Tang Jensen, Mekanik- og Klaviaturfabrikant, 

Nansensgade 43. — To Mekaniker til 

Pianoforter, det ene med Overdæmper, det andet 

med Underdæmper; to tilsvarende Klaviaturer 

(1880). 

Udstilleren grundlagde sit Etablissement i Oktober 

1868 og beskjæftiger nu 35 Arbejdere; han har forskjellige 

Arbejdsmaskiner, som drives ved Dampkraft. 

II. 

Arbejder af skjøn Form i ædle og uædle Metaller. 

Da Kristian VIII besteg Tronen (1839), vare Manges 

Øjne forventningsfuldt rettede paa ham. Forventningerne 

bleve væsentlig skuffede, men naar han i den Adresse, 

som Kjøbenhavns Studenter overrakte ham, hilsedes som 

„en trofast Dyrker og nidkjær Beskytter af Videnskab 

og Kunst", da var dette ikke usandt. I hans Regerings

— 31 — 

første Halvdel droges det kunstelskende Evropas Blikke 

til Danmarks Hovedstad, ti her virkede Thorvaldsen, 

og Kongen paaskjønnede ham. Kristian VIII interesserede 

sig for Kunsten, og er det end noget forhastet, naar 

Industriforeningen i Kjøbenhavn i den Henvendelse, 

hvormed den hilste Nordens Fidias ved hans Hjemkomst 

fra Rom, siger, at den Erkj endelse havde fæstet Rod 

her, „at Industrien og selv det ringeste Haandværk bør 

besjæles af Kunstens Aand", er der dog i saa Henseende 

en Fremgang at paavise under Kristian VIII. Vi behøve 

kun at pege paa en af de Mænd, som overrakte 

Thorvaldsen Industriforeningens Adresse. Hof-Guldsmed 

J. B. Dalhoff. Allerede som Kronprins havde Kristian 

VIII haft Lejlighed til at træde i Forbindelse med 

Dalhoff, hvis store Udenlandsrejse (1824—1827) han 

støttede, og da denne var endt, fik Dalhoff efterhaanden 

store Bestillinger; de fleste stode i Forbindelse med 

Thorvaldsen og hans Virksomhed. 

Kristiansborg Slot var opført efter Ildebranden i 

1794 og Frue Kirke efter dens Ødelæggelse i Bombardementet 

1807, men deres Udsmykning var langtfra til 

Ende. Der forhandledes med Thorvaldsen om Statuer 

og Basrelieffer, og 1829 skriver saaledes Formanden for 

Fruekirke-Kommissionen, Gehejmestatsminister O. Malling 

til ham, at han med Glæde har set Kristus og 

Apostlene opstillede i Kirken, men nu stod Frontongruppen 

tilbage, og den skulde, som det synes, støbes 

i Bronce, ti det hedder: „Freund er nu kommen hjem, 

og har siden han forlod Rom meget studeret paa det 

Slags Støbninger i Værkstederne selv. Ogsaa er hjemkommen 

en ung og særdeles duelig Arbejder i Bronce, 

Dalhoff, som selv har arbejdet i bemeldte Støbninger 

ogsaa i Værksteder i Paris og Berlin." Frontongruppen, 

Johannes den Døber prædiker i Ørkenen, blev 

imidlertid ikke støbt i Bronce, den blev udført i 

brændt Ler, og paa lignende Maade gik det med

— 32 — 

Frontongruppen og de nedenfor værende BasreliefFer 

paa Kristiansborg Slot, men de 4 kolossale Figurer, der 

to og to staa paa hver Side af Slottets Hovedport, ere 

støbte i Bronce. I April 1844 blev Støbningen af den 

første af dem, Herkules — den eneste, der blev færdig 

modeleret af Thorvaldsen — bestilt hos Halhoff', og 

inden Aarets Udgang var den i alt Væsentlig støbt; de 

3 andre fulgte efter. Men allerede forinden havde 

Kristian VIII, som med Interesse fulgte hans Virksomhed, 

givet ham Lejlighed til at vise, hvad han formaaede 

i Støbning. 

Kristian VIII besluttede at rejse „vor store Forgænger 

paa Tronen, Kong Kristian IV et Mindesmærke" 

i hans Kapel ved Roskilde Domkirke, Thorvaldsen blev 

opfordret til at udføre Kongens Statue (1840), og dennes 

Støbning blev Aaret efter overdraget Dalhoff, som blev 

sat i Stand til at indrette et Støberi i en Graard i Adelgade, 

som blev hansEjendom. Oprindelig havde man tænkt 

paa Stiglmayrs berømte Støberi i Miinchen, men Dalhoff 

sejrede, og fra hans Støberi udgik nu Kristian IV's 

beundringsværdigt støbte og ciselerede Statue, der imidlertid 

ikke kom til at staa i Kristian IV's Kapel men 

ved Rosenborg Slot (1863). Fra det Dalhofifske Støberi 

udgik ogsaa foruden de ovenfor nævnte store Statuer 

til Kristiansborg Slots Portal endnu Kvadrigaen paa 

Thorvaldsens Museum, ti ogsaa denne monumentale 

Bygning tilhører Kristian VIU's Tid. I 1845 blev Sejrsgudindens 

Støbning bestilt, og i Marts 1848 blev Resthonoraret 

for Arbejdet udbetalt. Det er store Arbejder, 

som sikre Dalhoffs Navn en Fremtid, men det er ikke 

det Eneste, hvorfor han fortjener at erindres. Kunstakademiet 

skriver i 1836, at det med Opmærksomhed 

har fulgt „den Fremstræben og hidtil i Danmark aldeles 

nye Retning, som karakteriserer denne Kunstner 

blandt Haandværkerne", og Dalhoff fortjener tilfulde 

det Navn, der herved tillagdes ham.

— 33 — 

Fuld af Virkelyst med. en sjælden teknisk Begavelse 

og med rig formende Evne har han efterhaanden udført 

en stor Række forskjellige Arbejder, og altid er han 

som Banebryder i Spidsen. Det kan ses af hans 

i 1834 udstillede Sølvpokal, paa hvilken han ved Ætsning 

havde fremstillet en Del af Thorvaldsens Alexandertog 

i Relief; af de af ham i 1840 i Nysølv udførte 

Skeer og Grafler; af hans samtidige galvanoplastiske Arbejder; 

af hans i 1852 udstillede Jernkogekar og af en 

Mængde andre Gjenstande. Dalhoffs Virksomhed er rig 

og stor — han har ogsaa i en Række Aar været Lærer 

ved Kunstakademiet — og som man ser, blev han, Hof- 

Guldsmeden, langtfra staaende ved Arbejder i ædle Metaller. 

Han har ikke følt Kald til saaledes at begrænse 

sig, og Tiden indbød ikke til det, ti det var ikke hyppigt, 

at større Arbejder i denne Retning bestiltes her. 

Der klages derover endnu i 1844, og som Følge heraf 

tør der ikke ventes noget Fuldendt af Datidens Guldsmedekunst 

her i Landet. Det er først, naar vi nærme 

os Tiden for Verdensudstillingernes Begyndelse (1851), at 

Navne som A. Michelsen, S. Prahl, F. Dahl og P. Hertz med 

Styrke træde frem. Kunst og Industri træde hinanden nærmere, 

end det trods Hetsch's og Dalhoffs Bestræbelser tidligere 

var sket, og ikke uden Interesse er det at se, hvorledes 

man ogsaa søger at benytte de i flere af oldnordisk 

Museums Fund liggende Motiver. F. Dahl udstiller 1862 

i London Smykker i oldnordisk Stil, som vække Opmærksomhed, 

og mellem Brudegaverne til Hds. kgl. 

Højhed Prinsesse Alexandra (1863) fandtes flere lignende, 

udførte dels af Dahl, dels af Michelsen. Nu 

træder desuden Kunstflidslotteriet til (1860), og med det 

V. Christesen og C. Peters. Hvad Heinr. Hansen var 

for Lotteriets Møbler, var O. Peters for dets Sølv- og 

Guldvarer; han og H. Olrik ere utvivlsomt de Kunstnere, 

der have haft størst Indflydelse paa de her omhandlede 

Industrigrene. — Et af de betydeligste Arbejder, 

3

— 34 — 

som den danske Guldsmedekunst har frembragt og som 

derfor her skal nævnes, er formentlig det emaljerede 

Guldalbum, som i 1867 var en af Brudegaverne ved Hds. 

kgl. Højhed Prinsesse Dagmars Bryllup. Det var komponeret 

og tegnet af Heinr. Hansen, modeleret af C. 

Peters, udført af V. Christesen og emaljeret af N. C. 

Halberg. 

I alt væsentlig er det Renæssancen, som i denne 

Tid er den herskende Stil, men mærkeligt nok synes 

den fortrængt i Brudegaverne til Hds. kgl. Højhed Prinsesse 

Thyra (1878). Det Juvelskrin (P. Hertz) og Pragttoilette 

(4. Michelsen), som overraktes hende, vare efter 

Forbilleder i Rokoko Stil paa Rosenborg Slot, og hvad 

et Sølvskrivetøj angaar (Birch & Rasmussen), da var 

det naturalistisk. 

Samtidig med at det danske Guldsmederi gaar 

fremad i kunstnerisk Behandling af Materialet, vinder 

det, som naturligt er, ogsaa Fordele ved Anvendelsen 

af Maskiner. V. Christesen er den Første, der i større 

Udstrækning presser Skeer og Gafler (fra 1852), — Dcdhoff 

havde tidligere gjort det — og strax efter kan N. C. 

Clausen i Odense nævnes. I den senere Tid er der i 

Kjøbenhavn opstaaet saadanne specialiserende Forretninger 

som Bernh. Hertz's Guldvarefabrik og Brødrene 

8. & J. Hertz's Sølvvarefabrik, tilmed vinder Videnskaben 

Sejre, som komme Industrien til Gode: samtidig med 

at Maskinerne udvikles, fremtræder Galvanoplastiken. 

Som ovenfor berørt, foreviste Dalhoff allerede i 

1840 galvanoplastiske Arbejder. Han er som sædvanlig 

en af de Første, der her gjør Forsøg med den i Udlandet 

gjorte Opfindelse; væsentlig udover sine vellykkede 

Forsøg naaede han dog ikke, men 1848 aabner H. C. 

Drewsen i hans Gaard i Adelgade et Etablissement for 

Affinering og Galvanoplastik, og fra 1ste Januar 1849 

rekonstrueres det som et udelukkende galvanoplastisk 

Anlæg. Hetsch støttede Drewsen, og Billedhugger J.

— 35 — 

Scholl var ham til Hjælp, men først da Kunstflidslotteriet 

og H. Olrik traadte til, vandt hans Etablissement Betydning; 

H. Olrik har til det komponeret bl. A. en 

Række i oldnordisk Stil holdte Brugsgjenstande. Kjøbenhavns 

andet galvanoplastiske Etablissement blev Casper 

Møllers. Efter i 7 Aar at have forestaaet et lignende 

Anlæg i Rom kom han (1851) her tilbage og fremlagde 

1852 paa Udstillingen i Kjøbenhavn en rig Samling galvanoplastiske 

Arbejder. Hans Etablissement er fortsat 

af Budtz Muller. 

Vende vi os nu til Blikkenslagerne, Kandestøberne 

o. lign. Industrigrene, viser det sig, at Tiden ikke har 

været dem gunstig. Porcellæn og Fajance paa den ene 

Side og Pletgjenstande paa den anden Side have i betydelig 

Udstrækning trykket deres Arbejdsomraade, ikke 

at tale om, at de tidligere saa gængse Kaffe- og Temaskiner 

ere gaaede af Brug. For noget over en Menneskealder 

siden stredes Blikkenslagerne og Kobbersmedene 

om, hvem af dem der havde Ret til at arbejde i Messingblik, 

og denne Strid, der forfulgtes til Højesteret, foranledigede, 

at en Del kjøbenhavnske Blikkenslagere ved 

Foraarsudstillingen 1832 paa Charlottenborg udstillede 

et fortræffeligt forarbejdet saa kaldet „russisk Tekjøkken" 

efter G. F. Hetschs Tegninger. Det var i hine Tider, 

nu er meget Forandret, men derfor fortjener dog Blikkenslager 

Johannes Irgens at nævnes ligesom Blikkenslager 

F. V. Meyer i Aalborg og hans Søn Fritz Meyer i Kjøbenbavn. 

Af Kandestøberne skulle A. C. Dahlgreen og 

Hans Høy nævnes. 

Vende vi os nu til Gjørtlerne, da møde vi atter her 

Navnet Dalhoff. J. B. Dalhofls ældre Broder Knud 

Flesner Dalhojff, der døde tidligt, var en i sit Fag udmærket 

duelig- Mand, og hos ham er den yngre Broder 

Herløv Dalhojff uddannet, men ved Siden af disse Brødre 

skal ogsaa nævnes Gj ørt ler Lochte, der sammen med 

Knud Dalhoff udførte ikke faa Gjenstande til Kristians- 

3*

— 36 — 

borg Slot væsentlig efter O. F. Hetsch's Tegning. Af 

Interesse er det ogsaa paa dette Omraade at træffe H. 

E. Freunds Navn. Paa Udstillingen i 1836 saas et efter 

hans Tegning af C. V. Lodberg udført særdeles skjønt 

Ildtøj, og han har utvivlsomt Andel i, at J. B. Dalhoff 

i 1837 kom til at støbe den af ham modelerede smukke 

Springvands-Figur i Rosenborg Have, en paa en Svane 

ridende Dreng, den første større Figur, som Dalhoff 

støbte, og hermed skulle vi til Slutning vende os til de 

ikke faa støbte Figurer og Statuer, som Kjøbenhavn i 

de senere Aar er bleven forskjønnet med, vi faa herved 

Lejlighed til at nævne Gjørtlerne C. F. Holm og Laurits 

Rasmussen. Hvad Kristian VIII paabegyndte, er med 

Dygtighed og Smag bleven fortsat af en yngre Tid, og 

den Gang som nu kunne vi søge Udgangspunktet i 

Frue Kirke. 

Fra 1857 til 1879 er der rejst 4 Buster paa Pladsen 

mellem Universitetet og Kirken, og foran denne er Bissens 

Moses rejst i 1859 ligesom Jerichaus David i 1861. 

Moses tilligemed en af Busterne (Weyse) er støbt af den 

tidligere Gibser Thomsen, der ogsaa har støbt Frederik 

VI i Frederiksberg Have (1858), Øhlenschlæger ved det 

kgl. Theater (1861) og det i 1864 fra Flensborg Kirkegaard 

af Preusserne bortførte Løvemonument (1862), 

men David og to af Busterne (Schouw og Mynster) ere 

støbte af den ovennævnte Holm. De her nævnte Statuer 

falde væsentlig alle i Aarene før og efter 1860; sammen 

med Bissens af Holm støbte Landsoldat (Fredericia, 

1858) danne de ligesom en Gruppe for sig. Det er, 

som om der skal samles Kræfter til igjen at tage fat, 

men i den nye Gruppe danner ogsaa Bissens Frederik 

VII paa Slotspladsen (1873) Midtpunktet. Denne Statue 

er støbt af den yngre Bissen, fra hvis Støberi ogsaa 

Steins Holberg ved det kongelige Teater (1873) og 

Clausens Buste paa Universitetspladsen er udgaaet, men 

forøvrigt møde vi nu kun Navnene Holm og Rasmussen-,

— 37 — 

Rasmussen havde overtaget det Thomsenske Støberi. 

Fra Holms Støberi haves Jerichaus H. C. Ørsteds Monument 

(1876) og Saabyes H. C. Andersen i Kongens 

Have (1880); for Tiden er han beskjæftiget med Niels 

Juels Monumentet. Fra Rasmussens Støberi er den lille 

ved Holmens Kirke opstillede Statue af Tordenskjold 

(1872) og Tyge Brahe ved Observatoriet (1876), begge 

af Bissen, ligesom Rings Frontongruppe paa det kongelige 

Teater (1876) og Gruppen Minerva-Hygæa over 

Indgangen til Hospitalet ved Blegdamsvejer) (1879), de 

to sidstnævnte Grupper ere af Zink. Der er, som det 

ses, i et ringe Antal Aar udrettet ikke ubetydeligt, og 

Forskjelligt tyder paa, at vi endnu ikke staa ved nogen 

Afslutning. Ogsaa i Provinserne findes flere broncestøbte 

Monumenter, Rasmussen har saaledes støbt Statuerne 

af Frederik VII (H. V. Bissen) i f. Ex. Odense 

og Kjøge. 

63. Adler, j., Frue, Yed Stranden 14. — 

Et Sølvdrikkehorn, der omtr. 1864 foræredes 

den slesvigske Forening; det er forfærdiget af 

Gruldsmed A. Dragsted. 

I Illustr. Tid. ere følgende Arbejder af Dragsted 

afbildede (III, 1861—62, S. 140) et i oldnordisk Stil 

holdt Drikkehorn, Gave til Mr. G. Dasent i London; 

(IV, 1862—63, S. 37) et Sølvdrikkehorn, bestemt til 

Skyttepræmie; (V, 1863—64, S. 95) Bgekrans af Guld 

Frederik VII's Kiste. 

64. Baumann, Helene, Frøken, Frederiksberg 

Alleegade 6. — Et i Reikiavik mellem 

1850 og 1860 forfærdiget Sølvarmbaand. 

Forarbejderen har ikke været udenfor Island og 

ikke lært hos nogen Guldsmed; hans Kunst er traditionel

— 38 — 

i hans Familie. Bestilleren maatte selv levere ham 

Sølvet, hvoraf Armbaandet forarbejdedes. 

65. Benzon, Alfred, Apoteker, Fabrikant, 

Østergade 18. — En Bordopsats af Sølv og 

Porcellæn. Grave fra Medarbejdere i Anledning 

af 25 Aars Jubilæum. Opsatsen er efter Arkitekturmaler 

Chr. Hetsch's Tegning udført af 

Guldsmed Chr. Boas, den kgl. Porcellænsfabrik 

og Gravør A. Danielsen. 

1 Chr. Hetsch's Industrielle Tegninger findes gjengivne 

flere af Chr. Boas og A. Danielsen udførte Arbejder. 

66. Berner, C. og 0., Frøkener, Vesterbrogade 

100. — En Guldbroche med en hvid 

ægte Perle og i Inseparablen en Diamant, begge 

Dele forenede ved en Guldkjæde. Brochen er 

udført i 1860 af Guldsmed Knoblich. — Jfr. 

ovfr. S. 23. 

67. Blom, C. H. G., Justitsraad, Toldkontrolør, 

Banders. — En Sølvpokal, Gave af Embedsbrødre 

i Toldvæsenet til Udstillerens Fader, 

Etatsraad Blom, da han fratraadte sin Stilling. 

Tegnet af Justitsraad, Bygningsinspektør L. A. 

Winstrup og udført af Hof-Guldsmed J. B. 

Dalhoff (omtr. 1845). 

68. Bortlodning af indenlandske Kunst- og 

Kunstflidsarbejder, Udstillingsbygningen, Vesterbrogade. 

— Et Sølvservice udført 1876, et lignende 

udført 1878, en Samling Skeer og Gafler.

— 39 — 

Alt udført af Guld- og Sølvvarefabrikant V. 

Christesen efter Prof. C. Peters' Tegninger. 

Se ovenfor S. 13 og ndfr. S. 76. Illustr. Tid. II, 1860 

—61, S. 154: en Brødkurv, tegnet af H. Olrik, udført af H. 

C. Drewsen; samt en Fiskeske og en Kalotske, tegnede 

af C. Peters, udførte af V. Christesen; sst. S. 170: en Sukkerskaal 

og en Flødekande, tegnede af C. Peters, udførte 

af A. Dragsted. 

69. Christesen, V., Guld- og Sølvvarefabrikant, 

Amaliegade 11 og Østergade 8. — 

Et Sølv-Drikkehorn (1866) tegnet af Prof. C. 

Peters, tilhører Hs. Exe. Overkammerherre, 

Lensgreve Holstein-Holsteinborg; en Kandelaber 

(1872), tegnet af H. Olrik; et Service (1872), 

tegnet af Prof. C. Peters; en stor Opsats (1873); 

en Pokal (1877); et stort Krus (1878); to Filegran-Stager 

(1878) samt forskjellige andre Sølvog 

Guldarbejder, deriblandt flere Smykker dels i 

oldnordisk Stil, dels efter norske Filigranmønstre 

ligesom en Broche, Brillant-Emaille, tegnet 

af H. Olrik samt 5 Medaljestempler af henholdsvis 

Theofilus Hansen, C. Peters, H. Olrik 

og F. Schmalfeldt. 

Vilhelm Christesen etablerede sig 1846 i Slagelse 

og flyttede 1856 til Kjøbenhavn. Etablissementet beskjæftiger 

38 Arbejdere, har et Lokomobil paa 6 Hesteskraft, 

et Valseværk, to Slagpresser m. m. De Kunstnere, 

der væsentlig assistere Etablissementet ere C. Peters og 

H. Olrik. I Illustr. Tid. findes følgende af Christesens Arbejder 

afbildede: II, 1860—61, S. 154: En Fiskeske og 

en Kalotske, tegnet af C. Peters\ III, 1861—62, S. 289: 

En i London 1862 udstillet Bordopsats, tegnet og mode

— 40 — 

leret af H. Olrik; IV, 1862—63, S. 240: Ornamenter i 

Guld paa en Elfenbens Vifte, Brudegave til Hds. kgl. Højhed 

Prinsesse Alexandra; V, 1863—64, S. 341: Sølvarbejdet 

ved Fornyelsen af Prædikestol og Alter i Frederiksborg 

Slotskirke; VIII, 1866—67, S. 418: Ornamenter 

i Sølv paa et Bogskab, Brudegave til Hds. kgl. Højhed 

Prinsesse Dagmar; i Skabet fandtes bl. A. et af Heinr. 

Hansen tegnet emaljeret Guldalbum, der udgik fra 

Christesens Etablissement, modeleret af C. Peters og 

emaljeret af N. C. Halberg', X, 1868—69, S. 179: Bordopsats, 

der af Nordslesvigere foræredes Hans Kryger 

fra Beftoft, tegnet af C. Peters; XI, 1869—70, S. 74: 

Opsats og 4 Kandelabre, Brudegave til DD. kgl. HH. 

Kronprinsen og Kronprinsessen, tegnet af C. Peters; 

XII, 1870—71, S. 398: En i London 1870 udstillet 

Kandelaber, tegnet af H. Olrik; XIII, 1871—72, S. 419 

og 426: et paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1872 udstillet 

Sølv-Kaffeservice og et Sølvdrikkehorn, dette Horn er 

den ovf. først nævnte Udstillingsgjenstand; XV, 1873—74, 

S. 336: Sølvbordopsats, Gave fra Musikforeningen til 

J. P. E. Hartmanns 50-Aars Jubilæum den 22. Maj 

1874, tegnet af F. Schmalfeldt; XVII, 1875—76, S. 398: 

Bordopsats udstillet i Wien 1872 og Filadelfia 1876, 

modeleret og tegnet af C. Peters. Nogle af Udstilleren 

prægede Medaljer ere afbildede i O. Nyrops „Vilhelm 

Christesen" (1871). 

70. Christesen, V., Guld- og Sølvvarefabrikant, 

Amaliegade 11. — En Udstilleren ved 

hans 25 Aars Jubilæum i 1871 skjænket Sølvbordklokke 

med Stativ, emaljeret, oxyderet og 

forgyldt. Tegnet af Prof. C. Peters, udført af 

Juveler O. Gottschalck. 

71. Christgau, Ludv. 0., Juveler, Pilestræde 

31. — En reliefgraveret Snusdaase; et

— 41 — 

Udvalg af Diamant- og Perle-Juvelerarbejder; 

en Tiger i Kamp med en Slange, Bidepiskeskaft, 

udført af Juveler Jul. Dideriksen efter Frederik 

YII's Bestilling ligesom en af en Perle dannet 

Skøjteløber. 


Arbejdere. — Jul. Dideriksens Skøjteløber er afbildet i 

Illustr. Tid. III, 18 f 'V62, S. 228; sst. I, 18 M /60, S. 24 ses 

en af ham til Frederik VII udført Dolk og IV, 18 62 /93, 

S. 186 et Halssmykke, foræret Hds. kgl. Højhed Prinsesse 

Alexandra som Brudegave af Frederik VII, ved Smykket 

hang en Efterligning af Dagmarskorset. Alle J. Dideriksens 

Arbejder ere efter egen Tegning. 

72. Clausen, i. A., Guldsmed, st. Kongensgade 

15. — En Sølvvinkande, dekoreret af A. 

Dragsted; forskjellige Armbaand og andre Smykker 

af Guld. 

Udstilleren har været etableret siden 1849 og har fra 

2 til 5 Arbejdere. 

73. Dahl, E. F., Hofjuveler, Østergade 53. 

— En stor og fire mindre Opsatse (de fire Aarstider), 

tilb. Kammerherre J. F. Scavenius, tegnede 

af II. Olrik; et Par Armstager tilh. Stiftsdame 

Frk. H. B. Bjelke; et Service; en Kande; 

et Horn; tre Garniturer samt forskjellige Armbaand, 

Medaillons og Naale. 

E. F.Dahl grundlagde Forretningen 1849; ved hans 

Død i 1879 indtraadte den nuværende Indehaver T. J. 

Dahl. 4 G-uldarbejdere fast hele Aaret. — I Illustr. Tid. 

IV, 1862—63, S. 190: Smykker i oldnordisk Stil, Brudegave 

til Hds. kgl. Højh. Prinsesse Alexandra.

— 42 — 

74. Green, C. E., Guldsmed, Fredericiagade 

29. — En graveret Bakke; en Sten med 2 

Kanoner (Miniatur); m. m. 

Udstilleren, der nu væsentlig har Bolig i Sverige 

(Markaryd), udførte Mesterprøve her i Byen 1856 og tog 

Borgerskab 1859. — Den N. i 1 . S. Grundtvig ved hans 

50aarige Embedsjubilæum overrakte syvarmede Lysestage 

er efter Prof. G. Peters' Tegning udført af Udstilleren; 

den er afbildet i Illustr. Tid. II, 1860—61, S. 284. 

75. Griiner, P. V., Pastor emerit., Helsingør. 

— En Sølvbordopsats forfærdiget af Hof-Juveler 

A. Michelsen, foræret Udstilleren den 16. Marts 

1851 af 2det Jægerkorps ved dets Tilbagekomst 

til dets Garnisonssted, Helsingør. 

76. Harboe, C. G., Kammerraad, Vesterbrogade 

58. — En Sølvvinkande med tilhørende 

Bæger, udført af Guld- og Sølvvarefabrikant 

V. Christesen, foræret Udstilleren den 12. Oktbr. 

1879 fra Funktionærer ved den grønlandske 

Handel i Anledning af 50aarig Virksomhed i 

Handelens Tjeneste. Jfr. ovfr. S. 25 og ndfr. 

S. 68 og 77. 

77. Hertz, Fru, Rosenborggade 5. — En 

Sølvmaskine og en Sølvpokal, foræret Garver 

Abraham Hertz ved hans 25aarige Jubilæum 

som Oldermand for Garverlavet af henholdsvis 

Lavets Mestere og Svende. 

78. Hertz, Peter, Juveler og Guldsmed, 

Kjøbmagergade 34. — En Paradisfrugt i Guld 

(til ceremonielt Brug) 1871; En Bibel med

— 43 — 

Guldbeslag (1878), begge Dele tilh. Professor 

Overrabiner Wolff; en Kopi af det oldenborgske 

Horn paa Rosenborg; en Opsats samt forskjellige 

Guld- og Sølvvarer. 


Arbejdere. I Illustr. Tid. III, 18 61 /e2, S. 204 ses en af 

Udstilleren udført Bordopsats, ciseleret af Billedhugger 

Vieth, og smedet af Guldsmed Chr. Boas, under Vejledning 

af Etatsraad Chr. Hansen. Sst. XI, 1869—70, S. 74: Brudegave 

til DD. kgl. HH. Kronprinsen og Kronprinsen. Sst. 

XX, 18 78 /79, S. 148 ses et Juvelskrin, Brudegave til Hds. 

kgl. Højhed Prinsesse Thyra, efter et Forbillede paa 

Rosenborg. 

79- Hetsch, Chr., Arkitekturmaler, Schønbergsgade 

15. — En Sukkerskaal (slebet Glas 

og Sølv), to forsølvede Lysestager, en Lyseplade 

af Sølv, alt udført omtr. 1830 efter Tegning af 

G. F. Hetscli; en Sølvvinkande med Fad, Gave 

fra Studenterforeningen til Udstilleren (1857). 

Se om Udstillerens Virksomhed i Ph. Weilbachs 

Kunstnerlexikon. — Jfr. ndfr. S. 94. 

80. Hostrup, C., Præst. Hillerød. — Et 

Sølv-Skrivetøj, skjænket Udstilleren ved hans 

Sølvbryllup den 29. Juni 1880 af forhenværende 

og nuværende Højskolepiger. Det er gjort af 

Guldsmed A. Dragsted. 

81. Hjort-Lorenzen, H. R., Redaktør, Rosenvængets 

Sideallee 6. — En Sølvskaal med Fod, 

givet Udstilleren som Redaktør af Dannevirke, 

af Borgere og Bønder i Haderslev Amt efter

— 44 — 

hans Hjemkomst fra Fæstningen i Magdeburg 

i December 1875. 

82. Holck, I. V., Oberst, Ryesgade 22. — 

Et Par Sølvarmstager, Festgave, udført omtr. 

1830 efter Tegning af G. P. Hetsch. 

83. Krog, J., Jernstøber, Monradsvej 8. — 

En Sølvvinkande, udført af Guld- og Sølvvarefabrikant 

V. Christesen, Gave til Udstilleren fra 

Arbejderne paa Frederiksværk ved han Afrejse 

derfra i 1872. 

84. Kittendorf, Ad., Litograf, Platanvej 4. 

— En Kridtholder af Guld og Elfenben med 

Indskriften: „Til Adolf Kittendorf fra danske 

Litografer den 1. Maj 1875" (d. e. ved hans 

25 Aars Jubilæum som selvstændig Litograf). 

85. Larsen, L., Hof-Møbelfabrikant, Holmens 

Kanal 2. — Et Sølv-Drikkehorn, Gave til 

Udstilleren ved hans 25 Aars Jubilæum fra 

samtlige Arbejdere i Hofmøbelfabrikant C. B. 

Hansens Etablissement. 

86. Lorenzen, F., Oberst. — Et Sølvdrikkehorn. 

overrakt Udstillerens Fader Peder Hiort 

Lorenzen ved Festen paa Skamlingsbanken den 

18. Maj 1843. „Han vedblev at tale Dansk" 

staar der paa det i Anledning af hans Optræden 

i den slesvigske Stænderforsamling Aaret før, 

og det kom „Fra erkjendtlige danske Medborgere." 

Det er efter Justitsraad L. A. Winstrv/ps 

Tegning udført af Guldsmedene J. C.

— 45 — 

Bjergager og C. J. Worm; det er modeleret af 

Medaljør Chr. Christensen, og Orneringerne ere 

ciselerede af Julius Hougaard. 

87. Løser, E. S., Bogtrykker, Kjøbmagergade 

26. — En Sølvvinkande, Foræring til Udstilleren 

fra Kjøbenhavns Borgervæbnings Strand- 

Kompagni ved hans Afsked fra det som Kaptajn 

den 25. Juni 1869. Kanden er udført af Guldsmed 

P. Clement. 

I Illustr. Tid. findes følgende Arbejder af P. Clement 

afbildede: (V, 1863—64, S. 28) et Præmieskydningsbæger 

og (XI, 1869—70, S. 46) Beslaget paa et indbundet 

Exemplar af Saxos Krønnike, Brudegave til DD. kgl. 

HH. Kronprinsen og Kronprinsessen. 

88. Mayntzhusen, H., Guldsmed, Pilestræde 

42. — Skeer, Knive og Gafler m. m. 

89. Michelsen, A., Hof- og Ordensjuveler, 

Kongens Nytorv 12. — Forskjellige Sølv-, Guldog 

Juvelarbejder. 

Firmaet grundlagdes 1841 af Anton Michelsen, ved 

hvis Død i 1874 hans Søn, Carl Michelsen, den nuværende 

Indehaver, indtraadte. Etablissementet beskjæftiger omtr. 

40 Arbejdere stadigt, og har Prægemaskiner og Valseværker. 

— I Folkekal. f . Danm., 1853, S. 137 findes en 

af Etablissementet 1852 i Kjøbenhavn udstillet Bordopsats 

afbildet, og i Illustr. Tid. findes følgende Arbejder 

afbildede: I, 18 59 /S0, S. 68: Kopi af en Dolk paa oldnord. 

Museum; sst. S. 151: et Bæger, dansk Grave til Siam; 

III, 18 s1 /g2i S. 74: en Bordopsats, G-uldbryllupsgave 

til Kammerherre Chr. Bentzon, modeleret af H. 

Olrik; IV, 18 62 /63 , S. 193: Smykker i oldnordisk Stil, 

Brudegave til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Alexandra; V, 

18 63 /64, S. 337: Sølvopsats til Grev Sponneck ved hans 

Fratræden som Generaltolddirektør den 1. Juli 1863, teg

— 46 - 

net af C. Peters; VI, 1864—65, S. 37: et Guldbæger, 

Faddergave fra Kong Kristian IX til hans førstefødte 

Dattersøn, tegnet af Heinr. Hansen, modeleret af Medaljør 

P. Petersen; VIII, 1866—67, S. 293: en Sølvopsats, 

Sølvbryllupsgave til DD. MM. Kongen og Dronningen, 

tegnet af Heinr. Hansen, modeleret af C. Peters, 

Th. Stein og P. Petersen; XI, 1869—70, S. 74: en Terrin 

m. m., Brudegave til DD. kgl. HH. Kronprinsen og 

Kronprinsessen; sst. S. 131: Sølvbeslaget paa en Bibel, 

Brudegave fra nørrejydeke Kvinder i samme Anledning, 

tegnet af Arkitekturmaler Chr. Hetsch; XIII, 1871—72, 

S. 431: forskjellige paa den nordiske Udstilling 1872 udstillede 

Gjenstande; XX, 1878—79, S. 369: Pragttoilette 

efter Forbilleder paa Rosenborg, Brudegave til Hds. 

kgl. Højhed Prinsesse Thyra. 

90. Nordemann, M., Juveler, Gotersgade 

5. — Et glat Kaffeservice (1878); et Skrivetøj 

(1878); en Bordbørste med Bakke (1878); et 

mat Kaffeservice (1880); forskjellige Guldarmbaand, 

Brocher og Ringe (1880). 

Udstilleren har været etableret siden 1857. Alt 

Sølvarbejdet er tegnet af ham selv og udført af Sølvarbejder 

Eddelien; Guldarbejdet er tegnet og udført af 

Guldsmed Lincke. 

91. Nutzhorn, Frøknerne, Harsdorffs Yej 

4. — En Sølv Vinkande; en Sølv-Strikkekugle. 

92. Pontoppidan, H., dansk Generalkonsul 

i Hamborg. — En Sølv-Bordopsats, Gave ved 25 

Aars Jubilæum fra Kontorister (1865). Den er 

efter Arkitekturmaler Chr. Hetsch's Tegning udført 

af Guldsmed Chr. Boas, Billedhugger Vieth 

og Gravør Danielsen. 

Opsatsen er aftegnet i Maanedsskr. wdg. af Industriforen., 

I, 1866, S. 235.

— 47 — 

93. Scheel, F. C. R., Grreve, Kammerherre, 

Ryegaard ved Roskilde. — Kaffekande, Tepotte, 

Flødekande og Sukkerskaal af Sølv, forfærdiget 

af Guldsmed F. Dahl, den 4. November 1864 

skjænket Udstilleren af Beboere paa Ryegaard 

og Trudsholms Godser; et Sølv drikkehorn, forf. 

af Guldsmed A. Dragsted, Gave fra GI. Roskilde 

Amts Skytteforening; et Par Armstager, 

udførte 1880 af Hof-Juveler Michelsen, Gave 

fra Beboerne paa Ryegaard og Trudsholms 

Godser samt i Rye-Sonnerup Kommuner; en Pokal, 

udført 1880 af Guld- og Sølvvarefabrikant V. 

Christesen, Gave fra Vaabenbroder-Afdelingen. 

94. Schieltved, 0. B., Krigsassessor, Kjøbmagergade 

42. — En Sølvpokal (1852); Mindegave 

i Anledning af 25 Aars Tjeneste i Livjægerkorpset. 

Jfr. ovf. S. 22. 

95. Strøm, M., Skibbygmester, Direktør i 

Kreditforeningen for Haandværkere og Industridrivende. 

— En Sølvpokal, Sølvbryllupsgave 

(Oktober 1879) fra Kreditforeningens Bestyrelse; 

den er forfærdiget af Guldsmed P. Hertz (s. 

ovfr. S. 42). 

96. Ussing, 0. Algreen, Kammerjunker, 

Kontorchef, Hauchsvej 17. — En Guldpokal, 

skjænket hans Fader, daværende Overretsassessor 

Tage Algreen Ussing, den 22. April 1839 i Anledning 

af hans stænderske Virksomhed. I tre

— 48 — 

ciselerede Basreliefs, der ere udarbejdede efter 

Modeller af H. V. Bissen, ses Frihedens, Retfærdighedens 

og Sandhedens Gudinder; Foden 

bæres af emaljerede Svaner, Veltalenhedens 

Symbol. Paa Laaget ses en Krans af Egeløv 

og øverst en Ørn som Begejstringens og Modets 

Sindbillede. Indskriften er følgende: „Til Folkerepræsentanten 

Tage Algreen Ussing. Fra erkjendtlige 

og fædrelandsksindede Medborgere." 

Pokalen er forfærdiget af Hof-Guldsmed J. B. 

Dalhoff. 

97. Winstrup, L. A.. Justitsraad, Bygningsinspektør 

Kolding. — En Sølv-Pokal og do. 

Sukkerbøsse (Brudegave); udført omtr. 1858 af 

Guldsmed Iversen i Flensborg. 

Guldsmed Iversen har ogsaa forfærdiget det Horn, 

som i 1868 overraktes den sønderjydske Patriot Nic. 

Ahlmann (Illustr. Tiel. IX, 1867—68, S. 190). 

97 a. Adrian, H. H., Kobbersmedmester, Toldbodgade 

10. — En Kobber-Temaskine (Vaseform) 

og en Messing-Kageform, Udstillerens Mesterstykker 

(1857). 

98. Bloch, F., Elektropletfabrikant, Østergade 

57. — En rigt ciseleret Opsats (1868) samt 

to Par Stager udførte med Assistance af Ciselør A. 

Dragsted; tre Bakker (1878—79) med Assistance 

af Malerne Anker Lund og A. Hartvig samt 

Gravør A. Danielsen; m. m. 

Udstilleren har etableret sig 1852 og beskjæftiger 39 

mandlige og kvindelige Arbejdere. Etablissementet benytter 

2 Elektromotorer og en 2 Hestes Gaskraftmaskine.

— 49 — 

99. Budtz-Muller & Ko., galvanoplastisk 

Etablissement, Bredgade 21. — Forsølvede Gjenstande 

: En Opsats, Atlas med Himmelkuglen; en 

do, Silen; en Bakke med Alexandertoget; tre Døbefade, 

det største er tegnet af Historiemaler Lor. 

Frolich; forskjellige Bakker, Bægere, Skaale, 

Opsatse, Brødkurve, Vinkølere, Armstager m. m. 

— Broncegjenstande: En legemsstor Buste af Hs. 

Maj. Kongen; forskjellige Buster af Ajax. Apollo, 

Avgustus, Rafael o. s. v.; et Krucifix; forskjellige 

Reliefs og Medaljons m. m. 

Virksomheden begyndtes 1851 af Caspar Møller, som 

da hjemkom fra Rom efter 18 Aars Fraværelse og efter 

i 7 Aar at have virket hos den bekjendte G-alvanoplastiker 

Braun, hos hvem han bl. A. udførte en Statue af 

Hahnemann, som senere kom til Leipzig. 1855 flyttede 

Etablissementet til Bredgade 21, hvor det senere har 

været. 1873 overtoges det af den nuværende Besidder, 

som har fortsat og udvidet det. Det beskjæftiger fra 3 

til 6 Arbejdere. Const. Hansen, Etatsraad Chr. Hansen, 

Billedhuggerne Evens, Prior, Schmidt og Stramboe have 

foruden Lor. Frølich ydet Etablissementet Assistance. — 

Illustr. Tid. II, 1860—61, S. 86: Atlas bærende Himmelgloben; 

sst. S. 92: en Jagtpokal og tvende Drikkebægere. 

.Tfr. ovfr. S. 35 og ndfr. S. 92. 

100. Christensen, Georg, Rustmester, st. 

Kongensgade 33. — Blomsteropsats og Armstager 

af Staal, Gave til Udstilleren fra Arbejderne 

i det af ham drevne Bøssemager Etablissement 

i Anledning af hans 25 Aars Jubilæum, 

jfr. S. 23 og S. 55. 

4

— 50 — 

101. Dalhoflf, J. B., Hof-Guldsmed, Adelgade 

77. — Forskjellige Kaffe- og Testel (Pletarbejde). 

Udstilleren etablerede sig i 1822 som Gravør, men 

beskjæftigede sig senere med saavel Sølv- som Broncearbejde; 

ovf. S. 32 er han omtalt som Figurstøber; ndf. 

S. 63 vil han blive nævnt som Terrakottaarbejder. I 

1852 begyndte han væsentlig at forfærdige Pletarbejde 

med Maskiner. To Sønner og J . Jespersen deltage nu 

i hans Forretning. De af ham udstillede Gjenstande har 

han selv tegnet og modeleret. — X G. F. Hetsch'a „Fortegninger 

for Haandværkere" findes følgende af Dalhoff 

udførte Arbejder afbildede: Prins Kristian Fredriks 

Præmiepokal ved et "Væddeløb (Bl. XXV); Kandelaber 

til Appartementssalen paa Kristiansborg Slot (Bl. XXVII, 

forg. Bronee); Æressabel til Prins Karl af Hessen 1828 

(XXXI, Guld); Præmiepokal til Odense Hestevæddeløb 

(LXIX, Sølv). Den sidste Pokal er tegnet af Theofilus 

Sansen, de andre Gjenstande af G. F. Hetscli. I Industriforeningens 

Bibliotek findes et Hefte Tegninger af 

forskjellige andre af Udstilleren udførte Sølvgjenstande. 

102. Drewsen, H. C., Elektropletfabrikant, 

Øresundsgade 6. — En Bordopsats og Plateau 

(1870); en Vinkjøler (1871); en oval Brødbakke 

(1873); en rund Brødkurv (1873); to Stager 

(1873) og en Mængde andre Gjenstande, Frokoststel, 

Svingkj edeler, Armstager, Kaffekander, 

Bakker osv. 

Etablissementet er grundlagt den 1. Januar 1849 af 

H. O. Drewsen; jvf. ovf. S. 34. Ved hans Død den 4. 

Februar 1874 gik det over til hans Enke og P. E. A. 

Drewsen. Forretningen beskjæftiger 8 mandlige og 12 

kvindelige Arbejdere. De udstillede Gjenstande ere 

næsten alle tegnede af H. Olrik. — Illustr. Tid. II, 1860 

—61, S. 154: Brødkurv, tegnet af H. Olrik.

— s i 

los. Elberling, H. C., Rodemester, 1. Torvegade 

35. — En ciseleret og forgyldt Bakke. 

Den er udført 1848 af Prof. Billedhugger A. W 

Saabye, som den Gang var Elev hos nu afdøde 

Gjørtler M. Mossin. 

104. Hansen, Carl, Dørgrebsfabrikant, Admiralgade 

5. — Et Skakspil med ciselerede 

Metalfigurer; Modellerne til disse ere udførte af 

Skulptør Nicolai Hansen. — En Samling Dørgreb. 

— Vinduesbeslag i Jern og Bronce. 


Arbejdere. — jfr. ndfr. S. 56. 

105. Heyman, J. A., Zink- og Broncearbejder, 

Niels Juelsgade 10. — En Dirigentklokke (1880). 

Klokken er udført til Konkurrencen om det tekniske 

Selskabs kunstindustrielle Prisopgaver i 1880 og belønnedes 

med Sølvmedalje. 

106. Høy, Hans, kgl. Hofkandestøber,'s Efterfølger, 

Pilestræde 25. — En Kandelaber efter 

pompeiansk Forbillede (1855), tegnet af Arkitekturmaler 

Chr. Hetsch; en Sukkerskaal, oldnordisk 

Stil (1862) tegnet af Samme; en Døbekande 

(1879) efter Tegning af Prof. V. Dahlerup. 

H.Høy grundlagde Virksomheden i 1834; efter lians 

Død indtraadte den nuværende Besidder, Cand. theol. 

Arendal Høy (1876). Etablissementet beskjæftiger 3 

Arbejdere. 

107. Irgens, J., & Søn, Blikkenslagere, Skindergade 

18—20. — En sølvpletteret Selvkoger 

(1866), tilh. Grosserer Hirschsprung; en do. Kaffe- 

4*

— 52 — 

kande. Tekande og Skylleskaal (1880), Alt efter 

Arkitekt C. V. Nielsens Tegning; en til Skilt for 

en Viktualiehandler udført Gris. 

Johannes Irgens begyndte Forretningen 1812; Sønnen 

af samme Navn indtraadte i den i 1856. 6 til 12 

Arbejdere. 

107 a. Nielsen, J., Metalvarefabrikant. Vesterbrogade 

25. — En patenteret Nysølvs Selvkoger 

(tegnet af Prof. C. Peters), m. m. 

108. Olrik, H., Frue, Rahbeks Allee 2. — 

En Bordplade i Galvanoplastik (Brudegave), udført 

1858—59 af H. Olrik. 

109. Rasmussen, L., Zinkstøber, Læssøgade 

17. — Merkur, Venus og Hyrdedrengen 

efter Thorvaldsen; forskjellige Kopier efter Billedhuggerne 

H. C. Brix, J. S. Gelert, Nikolai 

Schmidt, F. Chr. Stramboe o. FL; forskjellige 

Lysekroner og Lampetter, den ene Krone er lig 

den, som efter Arkitekt Zetterwalls Tegning er 

udført til Lunds Domkirke. 

Udstilleren begyndte sin Virksomhed 1854 og beskjæftiger 

8 å 10 Arbejdere. I 3die og 4de Aargang af 

Chr. Hetsch's Industrielle Tegninger findes nogle mindre 

Arbejder af Udstilleren afbildede. Jfr. ovf. S. 36. 

110. Øberg, Chr., Elektropletfabrikant, Kronprinsensgade 

7. — Forskjellige Pletvarer. 

111. Boldt, Otto, Klejnsmed, Nørregade 16. 

— To Jernpengeskabe. 

Udstilleren etablerede sig den 30. Oktober 1877 og 

beskjæftiger omtr. 10 Arbejdere. 

112. Brønnum, Oluf. & Ko., Udstyrsartikels-

— 53 — 

Forretning, Holmens Kanal 15. — Hængelamper; 

Metalvarer. 

Forretningen, der paabegyndtes den 25. September 

1874, arbejder med 37 indenlandske Fabrikanter. 

113. Naylors Filefabrik, st. Pederstræde 45. 

— En Kunstfil (1851). 

Fabriken er grundlagt 1814 af A. Naylor, efter hvem 

Sønnerne J. W. Naylor (f 1859) og Th. Chr. Naylor (f 

1878) overtog den. Deres nuværende Indehaver er Fabrikant 

Bonne. 

III. 

Andre Metalarbejder. 

I første Del af Orla Lehmanns efterladte Skrifter 

findes en i raske Træk udført Skildring af Kjøbenhavn 

i Frederik VI's Tid, og i denne hedder det bl. A., at 

der var tyst, ja ængstelig tyst, paa Graderne, „havde 

ikke Skarnagerens Skralde været eller Udraaberen, som 

paa folkelige Melodier tilbød Pindebrænde, Sengehalm, 

Flintesten, store levende Torsk, Rejer er godt osv." De 

fleste af de saaledes nævnte Gjenstande udraabes og 

falbydes endnu paa Kjøbenhavns Gader, men en Ting 

er forsvunden. Der er Ingen, som nu raaber med Flintesten, 

og hvad skulde man ogsaa med dem? Den Gang 

slog man møjsommelig Ild med et Fyrstaal, og derved 

var Flintestenen uundværlig, men nu har Videnskaben 

givet os andre og lettere Midler til at skabe Lys ved. 

Som Kunsten har forskjønnet selv det daglige Livs 

Omgivelser, har Videnskaben gjort det lettere og behageligere. 

Videnskaben har, som allerede ovenfor ved 

Galvanoplastiken nævnt, rakt Industrien Haan^en, og betegnende 

er det, at der er tre industrielle Etablissementer, 

hvis Stiftere have baaret eller endnu bære Prædikatet Professor, 

Navnet for Statens højeste Lærerposter. De tre 

Etablissementer ere Prof. Smiths Etablissement, Prof.

— 54 — 

Jungers mekaniske Etablissement og Prof. Nyrops Etablissement. 

Det ældste af disse Etablissementer er det Smithske, 

der er stiftet i Slutningen af forrige Aarhundrede, og 

dets Stifter tilvirkede og oplærte i betydelig Udstrækning, 

men hans Etablissement er efterhaanden svundet 

ind, og saaledes er det gaaet med hele det fysiske Instrumentmagen. 

Fysiske, optiske og lignende Instrumenter 

tilvirkes kun enkeltvis her i Landet, den store Mængde 

indføres. Men mærkes skal det dog, at Opstillingen, 

alle de inddelte Kredse, Urværket og Modvægtene ved 

det i Observatoriet paa Volden anbragte store Ækvatorialinstrument 

er udgaaet fra det Jungerske Etablissement, 

der ogsaa tilvirker den Malling Hansenske Skrivekugle. 

Det Jungerske Etablissement, forestaas nu af 

Professor C. P. Jiirgensen. Af andre Navne kan mærkes 

F. A. Thiele, H. E. Holst, Julius Nissen og Cornelius 

Knudsen. Den polytekniske Læreanstalts Værksteder, 

der grundlagdes (1829) under H. C. Ørsteds Ledelse af 

O. J. Winstrup, men væsentligere knyttede til H. Paulsens 

Navn, ophævedes 1860. 

Som det forholder sig med det fysiske Instrumentmagen 

her i Landet, forholder det sig ogsaa med Urmageriet. 

Urban Jiirgensen, som bragte det dertil, at 

danske Kronometere søgtes over hele Verden, staar 

som en lysende Skikkelse i Aarhundredets Begyndelse, 

men efter hans Tid sammensættes her væsentlig kun 

Ure. — Værkernes enkelte Dele komme hertil fra Udlandet 

— og betegnende er det, at Urban Jiirgensens 

Søn bosatte sig i Schweitz; 1834 oprettede Jules Frederic 

Jiirgensen et Uretablissement i Le Locle. Selvfølgelig 

kan her gjøres fuldstændige Ure, men dette er formentlig 

kun undtagelsesvis, Omkostningerne blive for 

store. Blandt vore Urmagere kan nævnes C. Ranch 

og H. E. Holst. Det midt i forrige Aarhundrede begyndte 

bornholmske Urmageri synes ikke mere at spille

— 55 — 

nogen Rolle; schwarzwaldske og amerikanske Ure have 

faaet for stor Overvægt- 

Vende vi os nu til det kirurgiske Instrumentmagen, 

er Stillingen en anden. Her er ingen Fortid at henvise 

til. I Begyndelsen af Aarhundredet blev de kirurgiske 

Instrumenter gjorte af Kunstdrejerne og enkelte dygtige 

Smede; Tilvirkningen blev først af Betydning, da det 

Nyropske Etablissement oprettedes (1838). Professor 

Nyrop, der oprindelig har lært Kunstdrejeriet i det 

Schwartzske Etablissement, har ikke alene tilvirket men 

opfundet og konstrueret en Række Instrumenter og 

Bandager. — Det efter hans største Etablissement i samme 

Retning her i Byen er A. Rasmussens. 

Hvad Hærens Forsyning med Haandskydevaaben 

angaar, da blev den i Aarhundredets første Halvdel tilvejebragt 

ved Kronborg Geværfabrik, som ejedes af det 

Schimmelmannske Fideikommis. Staten skulde tage for et 

vist Beløb (c. 40,000 Rd.) aarlig hos Fabriken. Den navnlig 

fra 1842 til 1850 foretagne Forandring af Armeens Stenlaasegeværer 

til Perkussionsantændelse samt Indførelsen 

af riflede Vaaben i Hæren førte imidlertid til en skærpet 

Kontrol med Fabrikens Tilvirkninger, og Indførelsen af 

en Del nye Maskiner forbedrede i væsentlig Grad Fabrikationen, 

men da Fabriken i 1863 og 1864 ikke kunde 

tilfredsstille Militæretaternes Krav, besluttede Krigsministeriet 

at opføre en egen Fabrik paa Kjøbenhavns 

Tøjhus og denne stod færdig i Slutningen 

af 1866. Omdannelsen af Hærens Geværer til Bagladevaaben 

blev udført her ligesom senere de nye 

Bagladevaaben, hvoraf den første Forsyning blev kjøbt 

i Amerika (1867). Kronborg Geværfabrik blev nedlagt 

1870, og Fabriken paa Tøjhuset er nu det eneste større 

Etablissement for Tilvirkning af Haandvaaben her i 

Landet. — Det af Bøssemager Georg Christensen etablerede 

Værksted har fra 1848 tilvirket en stor Del 

navnlig Luxusvaaben; dets nuværende Indehaver er 

Bøssemager P. Poulsen. Af andre Navne kan nævnes N.

— 56 — 

Lobnitz, N. S. Jessen, Delcomyn, Hougaard, Schmidt og 

Madsen. 

Som Geværfabrikationen dreves paa Kronborg, dreves 

Sabelfabrikationen paa Frederiksværk, og her havde den 

hjemme, til Frederiksværk i 1857 af Staten solgtes til 

Fabrikejer Anker Heegaard. Nu komme Hærens Sabler 

navnlig fra Solingen, og af Sværdfegere er her kun een 

at nævne, Herazcek. 

Sluttelig skal her endnu gjøres opmærksom paa en 

Industri, som er begyndt omtr. 1856 her i Landet, (d. 

v. s. efter Verdensudstillingen i Paris 1855) nemlig Tilvirkningen 

af Symaskiner. Det store Forbrug af disse 

Maskiner har ført til, at der har dannet sig Etablissementer 

af ikke ringe Betydning, som enten udelukkende 

gjøre saadanne Maskiner eller sammensætte de fra 

Udlandet modtagne Maskindele. 

114. Hansen, Carl, Fabrikant, Admiralgade 

5. — En Opstilling af galvaniske Klokker, Kontakter, 

Numerkasser m. m. 

Se ovfr. S. 51. 

115. Holst. H. E., Hof-Instrumentmager 

samt Ur- og Kronometerfabrikant, Østergade 24. 

— Ure og Instrumenter deriblandt et astronomisk 

Pendulur, to Søkronometre, Termometre, Barometre, 

Strømvexlere, Kompaser m. m. 

Udstilleren har etableret sig i 1856. 20 Arbejdere. 

Forskjellige af de udstillede Gjenstandes Indfatninger 

ere udførte efter Tegning af Arkitekt H. V. Brinkopff 

samt Billedhuggerne A. F. Hammelef, Brambeck og 

Pingel.

— 57 

116. Kastrup, J. J., Vægtfabrikant, 1. Strandstræde 

18. — Forskjellige Vægte. 

Udstilleren etablerede sig 1866; 12 Arbejdere. 

117. Klein, Georg Vilhelm, fysisk og optisk 

Instrumentmager, st. Strandstræde 29. — Et 

Nivelerinstrument (1877); en lille Teodolit (1878), 

konstrueret til den grønlandske Undersøgelses Expedition; 

en kemisk analytisk Vægt (1879), tilh. 

Botanisk Haves Laboratorium; et Nivelerinstrument 

(1880); en Sextant (1880). 

Udstilleren har begyndt sin Virksomhed d. 10. 

August 1865 og beskjæftiger 6 Arbejdere (heri indbefattet 

Lærlinge). 

118. Knudsen, Cornelius,'s Etablissement, 

Kjøbmagergade 37. — Balancevægte, Nivelerinstrumenter, 

Normal-Kornvægte m. m. (1872— 

1880). 

Etablissementet er grundlagt 1838 af Corn. Knudsen 

og overtoges 1870 af hans Søn Th. Knudsen. 15 

Arbejdere. — Corn. Knudsens Portræt findes nedenfor 

mellem Portrætter. 

119. Nielsen, Jacob, & Ko., Vægtfabrikanter, 

Adelgade 17. — Forskjellige Vægte og Laase. 


Arbejdere. 

120. Smith, Professor,'s Etablissement (ved 

J. E. A. Hansen), Springgade 15. — Et Sfærometer; 

forfærdiget 1861—62 med Bistand af Mekanikus 

C. G. Tvede (1862).

— 53 — 

Etablissementet er oprettet omtrent 1794 i Skidenstræde 

(Krystalgade) af Professor Jeppe Smith og var fra 

1808 til 1855 i Silkegade. Efter Smiths Død i 1821 gik 

det over til hans Elever Christen Smith (hans Brodersøn) 

og Peder Hansen, af disse døde Smith i 1850 og Hansen 

i 1853, hvorefter dennes Søn, den nuværende Besidder, 

overtog Etablissementet. Han arbejder væsentlig alene 

uden faste Medarbejdere. 

121. Weiibach, i. J., Flag-og Kompasmager, 

Slotholm sgade 51. — Nautiske Instrumenter. 

122. Larsen, Bertram,'s Taarnurfabrik, 

Rømersgade 20. — Et Taarnur med Halvtimeog 

Fuldslag (1880). 

Fabriken er grundlagt af Bertr. Larsen 1847 iKjøge; 

han døde i 1877, og Sønnen, der bærer samme Navn, 

har i Aar flyttet den til Kjøbenhavn. Beskjæftiger 5 

Arbejdere. 

123. Sønderberg, L., Urmager, Larsbjørnstræde 

19. — Et elektrisk, selv-optrækkende 

Pendulur. konstrueret 1879, udført 1880. 

124. Nyrop, Camillus, Professor, kirurgisk 

Instrumentmager, Kjøbmagergade 43. — Kirurgiske 

Instrumenter; Bandager; kunstige Lemmer; 

Knivsmedearbejde. 

Etablissementet er grundlagt 1838 af dets nuværende 

Besidder (jfr. ovf. S. 55). 1875 har dennes Søn J. E. Nyrop

— 59 — 

anlagt en Fabrik paa Blegdamsvejen Nr. 114, til hvilken 

en Del af Etablissementets "Værksteder ere henlagte. 

Det beskjæftiger i det Hele 26 mandlige Arbejdere, 10 

kvindelige, 4 Lærlinge og desuden 5 til Expedition. — 

Om de af Prof. Nyrop opfundne og beskrevne Instrumenter 

henvises til de lægevidenskabelige Tidsskrifter 

og til de af ham udgivne Skrifter. — lllustr. Tid. I, 

1859—60, S. 294: En forbedret Brandsprøjte; IV, 1862— 

93, S. 294: en Osteotom; sst. S. 406: en Malkemaskine. 

125. Herazcek, J. S., Hof-Sværclfeger, Pilestræde 

5. — Forskjellige Sidevaaben, deriblandt: 

en Marinesabel, Fæstet i Guld, Gave i 1848 til 

Admiral Irminger fra Planterne paa St. Croix; 

et Staalvaaben med Guldindlægning, Mesterprøve 

1849, tilh. Gehejmeetatsraad Trap; en lueforgyldt, 

rigt forsiret Sabel, 1849, har tilhørt afdøde 

Stiftamtmand Tillisch; alle 3 Arbejder 

efter Tegning af H. Olrik; en Marinesabel, 

Fæstet Kopi efter Tordenskjolds Sabel, Skeden 

efter Arkitekturmaler Chr. Hetschs Tegning, Gave 

til Kaptajnltnt. Hammer (1865) fra Beboerne af 

Vesterhavsøerne; en Sabel med sølvforgyldt 

Hefte efter Tegning af Prof. V. Dahlerup, Gave 

(1864) til Premierl. Ancker. 

1750 etablerede Chr. Weidenhaupt sig som Sværdfeger 

i Kjøbenhavn, hans Virksomhed fortsattes af 

Sønnen Andreas Weidenhaupt, efter hvem J. S. Herazcek 

sen. overtog den i 1842. Sønnen, Forretningens nuværende 

Ihændehaver, overtog den 1861. — 3 faste Arbejdere 

foruden Polerere. lllustr. Tid. I, 1859-60, S. 151: 

En af H. Olrik tegnet Pallask, dansk Gave til Siam; sst. 

V, 1863—64, S. 296: Ltnt. Anckers Æressabel, tegnet af 

Prof. V. Dahlerup.

— 60 — 

126. Kjøbenhavns Tøjhus. — Hærens Vaaben 

af Model 1848; Do. forandrede til Kammerladning; 

Hærens Vaaben af Model 1867; Omdrejningspistoler 

af Model 1865 og 1880; Modeller 

til forskjellige Vaaben; Maaleapparater; Luxusvaaben 

af fremragende Fabrikanter. 

De udstillede Gjenstande ere for største Delen tilvirkede 

af Geværfabriken paa Kjøbenhavns Tøjhus (s. 

ovfr. S. 55), der beskjæftiger 90 Arbejder. Tilvirkningen 

sker næsten udelukkende ved Maskinkraft; fabriken 

har en stor Del fortrinlige tildels fra Amerika indforskrevne 

Arbejdsmaskiner. Den tilvirker 2000Bagladerifler 

aarlig og udfører desuden Sabelreparationer og forskjellige 

Præcisionsarbejder for Artilleriet; ved en Forøgelse 

af Arbejdskraften vil den kunne tilvirke 5000 Rifler 

aarligt. Fabriken sorterer under Artilleriets Tøjhusafdeling, 

men dens nærmeste Bestyrer er Rustmesteren ved 

Artilleriet. Den nuværende Rustmester har forestaaet 

Fabrikens Anlæggelse og Udførelsen af de betydelige 

Arbejder ved Haandvaabnene. som i de sidste Aar ere 

udførte ved Artilleriets Foranstaltning. 

127. Poulsen, Poul, Bøssemager, st. Kongensgade 

33. — Minierifler (1878); Jagtrifler 

(1879—80); Hagelbøsser (1879—80); Revolverpistoler 

(]880). 

Udstilleren overtog den 6 Juli 1878 den af Rustmester 

Georg Christensen i 1848 grundlagte Virksomhed. 

10 Arbejdere, 6 Haandmaskiner. 

128. Demant, Hans, Symaskinefabrikant, 

Odense. — En Symaskine i Salonmøbel (Skrivepult); 

en Symaskine i Salonmøbel (Pianoforte);

— 61 — 

en Symaskine paa Bord til almindelig Husholdningsbrug; 

to Haandsymaskiner. Alt efter Arkitekt 

H. V. Brinkopffs Tegning. 

Virksomheden grundlagdes 1861; 30 Arbejdere. 

IV. 

Arbejder i Ler, Sten, Glas o. lign. 

1823 omtales „tvende danske Kunstnere", Professor 

Hetsch og Landskabsmaler Muller, med Berømmelse, 

fordi de med Raad og Daad have taget sig af den hgl. 

Porcellænsfabriks Produktion, og, hedder det, „begge 

Kunstnere have anset deres Arbejde hermed, som et frivilligt 

Offer, de ydede Fædrenelandet til Smagens og 

de skjønne Kunsters Udbredelse." Tidens Tryk viser 

sig i, at Dhrrs. Arbejde betragtedes som „et frivilligt 

Offer", men herved skulle vi ikke opholde os. Fabrikens 

Tilvirkninger gik fremad. Tidligere havde f. Ex. 

dens Kopper „ikkun to Hovedformer, en overskaaren 

æg- og pæreformig Dannelse, nu er der 65 nye Afændringer, 

fremkomne ved fortroligere Bekjendtskab 

med, hvad der er levnet os af de gamle Grækeres og 

Italieneres Vaser og Kar." Det er Hetsch's Indflydelse, 

som her skinner igjennem. Han aabnede ligesom 

en hel ny Verden for Fabriken, og ham skyldes det, at 

dens Former helt igjennem bleve rene og 9kjønne. At 

Administrationens Øjne ikke vare blinde i denne Retning, 

kan forøvrigt ses deraf, at Blomstermaler (senere 

Professor) J. L. Jensen den 3 Maj 1825 ansattes som

— 62 — 

Fabrikens Overmaler, og at daværende Kommerce-Sekretær 

(senere Justitsraad) C. V. Wiehe sendtes til Sévres 

for at uddannes som Figurmaler paa Porcellæn. 

Herefter er det ikke uden Interesse at se, hvad Fabriken 

efterhaanden udstiller. 11834 er der mellem dens 

Udstillingsgjenstande en Del etruriske Kar og malede 

Lervaser, 1836 kommer der Buster og Figurer i Biskuit 

efter Thorvaldsen til, og Rækken voxer i 1840. Indtil nu er 

Alt holdt i det af Hetsch indslaaede Spor, men i 1844 

viser der sig en Række Rokoko-Former og Dekorationer, 

Fabriken var, som det hedder, „nødsaget til at antage 

de af Moden yndede, mindre smukke Former". 

Disse komme imidlerid ikke frem paa Udstillingen i London 

1851. Fabriken udstillede her foruden en Samling 

etruriske Kar og en Række Figurer, Buster og Basreliefs 

efter Thorvaldsen endnu to rigt dekorerede Vaser, 

den ene med et Landskabsmaleri af A. Juwel, den 

anden med Blomster malede af C. Klein, samt 2 kostbart 

dekorerede Deserttallerkener med Portrætter og 

Malerier (Slotte) af L. Lyngbye foruden forskjelllige 

dekorerede Kopper. Fabriken fik en af de faa Medaljer, 

som tilkjendtes Danmark, og Æren herfor maa 

utvivlsomt siges navnlig at tilkomme Hetsch. 

Paa Udstillingen i 1834 udstillede Fabriken en Del 

Ornamenter i Terrakotta (brændt Ler), og disse Ornamenter 

staa formentlig i Forbindelse med Forsøg paa 

at brænde forskjellige af Thorvaldsens Værker i Ler. 

Johannesgruppen til Frue Kirke var 1833 kommen hertil, 

brændt i Ler i Italien, men nu stod Frontongruppen 

til Kristiansborg Slot tilbage, og Porcellænsfabriken 

gjorde virkelig Forsøg paa at brænde en af dens Figu- 

(Okeanos) i Ler, men Forsøget mislykkedes, og ved kgl. 

Reskript af 30 Oktober 1841 blev det paalagt Slotsbygningskommissionen 

„at foranstalte Formen til den af 

Mathice i sin Tid modelerede Statue efter Thorvaldsens 

Okeanos, hvilken Form skal bero paa Porcellænsfabri-

— 63 — 

ken, udlaant" — til Hof-Guldsmed J. B. Dalhoff. 

Denne driftige Mand veg ikke tilbage for Vanskelighederne 

ved at brænde navnlig store Lerfigurer, han 

tog fat paa Arbejdet. Hans Forsøg lykkedes, hvorover 

Thorvaldsen i høj Grad glædede sig, og fra Dalhoffs 

Lerbrænderi i Adelgade udgik nu efterhaanden Figurerne 

til Frontonen. Efter Thorvaldsens Udkast formedes 

de af G. Borup, og 1847 opstilledes de. Det er 

Dalhoffs Ære at være den Første, der her i Landet, 

brændte Terrakottafigurer, men den, der skabte en dansk 

Industri i denne Retning er R. P. Ipsen, der 1833 var 

bleven Lærling paa den kgl. Porcellænsfabrik, hvor han 

snart tildrog sig Hetschs Opmærksomhed, paa Grund 

af sit usædvanligt skarpe Blik for Form. Da han i 1843 

forsøgte en egen Virksomhed, stod Hetsch ham troligt 

bi, og den Ipsenske Terrakottafabrik viser, hvad der kan 

voxe ud af en kun ringe Begyndelse. 

Kjøbenhavn havde nu to keramiske Fabriker, men 

det blev ikke herved. 1853 anlagde Brødrene Bing i 

Forening med Fr. Grøndahl den Bing & Grøndahlske 

Porcellænsfabrik, som strax indtog og stadig senere har 

hævdet en fremragende Plads. Paa en Udstilling i 

London 1870 udstillede Fabriken bl. A. Thorvaldsens 

Hebe i Biskuit i naturlig Størrelse; den blev kjøbt til 

Kensington Musæet. Som naturligt er, vare de Kræfter, 

Fabriken først benyttede, i alt Fald delvis opdragne 

i den kgl. Porcelænsfabrik. Grøndahl havde i 

flere Aar arbejdet i denne som Figurarbejder, og A. 

Juwel, der forestod den nye Fabriks kunstneriske Ledelse 

til sin Død (1868) havde malet for den. 

Til de saaledes nævnte tre Fabriker kom endnu en 

fjerde, Fajancefabriken Aluminia i Frederiksberg, hvis 

Begyndelse kan føres tilbage til en lille Fabrik, som i 

1860 anlagdes paa Kristianshavn. 1869 flyttede den til 

Frederiksberg, og 1872 gik den over til et Aktieselskab 

med Cand. polyt. Pli. Schou som administrerende Direktør; 

han havde bestyret Fabriken siden 1868.

— 64 — 

Det er disse fire Fabriker, der væsentlig repræsentere 

Danmarks, finere keramiske Produktion, og de tre 

første have med Held givet Møde ved forskjellige 

Verdensudstillinger. Aluminia har i saa Henseende indtaget 

en mere tilbagetrukken Stilling, den har væsentlig 

kun udstillet i Kjøbenhavn 1872, men hidtil har den 

ogsaa hovedsagelig produceret kun let afsættelige Artikler, 

skjøndt den foruden med Porcellænstilvirkning 

har beskjæftiget sig med at fremstille stilfuldt malede 

Fajaneegjenstande. Dens Forsøg hermed ville forhaabentlig 

føre til gode Resultater, og sker dette, vil hermed 

være erobret et nyt Omraade for den danske 

Kunstindustri, et Omraade, som vore Kunstnere hidtil 

have staaet ubekjendte med. Keramikener et Fag, som 

bruger og udvikler mange kunstneriske Kræfter. Hvilke 

Kræfter, der i saa Henseende have været knyttet til de 

danske Fabriker, vil ses nedenfor, og der skal her kun 

gjøres opmærksom paa, at den kunstneriske Ledelse af 

Bing & Grøndahls Fabrik er hos Etatsraad Heinrich 

Hansen og af den Ipsenske Fabrik hos Kunstmaler 

Anker Lund. 

Af historiske Data skal endnu tilføjes, at Fr. Grøndahl 

døde i 1856, og at den kgl. Porcellænsfabrik i 1867 

af Staten solgtes til Grosserer G. A. Falck. I Juni 

1879 fejrede den sit 100 Aars Jubilæum. Saavel den 

som den Bing & Grøndahlske Fabrik har leveret flere 

af Landets Brudegaver til Kongedøtrene. 

Ved Siden af de saaledes nævnte Fabriker er der i 

de senere Aar opstaaet enkelte andre f. Ex. Wendrich 

& Sonne's, og i denne Sammenhæng kan vel ogsaa H. 

C. Brix's Kalipastaforretning nævnes. Landets almindelige 

Lerbrænderier og Teglværker levere i Reglen kun 

kurante Artikler, og med Hensyn til Tilvirkning af 

Formsten o. lign. er der blevet sagt, at de kunde lære 

meget af Udlandets Produktion. — Fra Faxe Stenværksteder 

er der i de senere Aar udgaaet en stor Del med 

kunstnerisk Assistance udførte Artikler til Bygningsbrug.

— 65 — 

Sluttelig skal her endnu tilføjes, at den ovenfor 

(S. 25) nævnte Kunstdrejer C. G. Klingsey fra 1853 virkede 

særlig som Stukkatør, sidst i Firmaet Klingsey & Levin 

I de senere Aar har Billedskærer Hans Chr. Berg ogsaa 

virket som Stukkatør. 

129. Berg, Hans Christian, Billedskærer og 

Stukkatør, st. Kongensgade 63. — Loftsdekorationer 

i den store Udstillingssal, udførte 1880 i 

levende Stuk (modelleret i Kalkstuk paa selve 

Loftet) efter Tegning af Arkitekt V. Klein. 

Se ovfr. S. 23. 

130. Bing & Grøndahls Porcellænsfabrik, 

Pilestræde 37. — Et Frokostservice, blaa Ornamenter 

og Navnetræk paa Guldgrund, udført 

1862 for Frederik VII, tilhører Kjøbmand Simonsen 

i Kristiania, A. Jimels Tegning; Milieu de 

table, 3 Bordopsatse, (1863), tilh. Etatsraad C. 

H. Hansen, A. Jimels Tegning; to Frugtopsatser 

dekorerede med Portræthoveder af den oldenborgske 

Kongeslægt (1864), Etatsraad Gir. Hansens 

Tegning; et Par Kopper med Sommerfugle og 

Grene paa Guldgrund, (1866), fransk Motiv, 

tilh. Fabrikejer W. Salomonsen; en Urne med 

Laag og løst nedhængende Kjæder (1867), tilh. 

Etatsraad Heinr. Hansen, udført efter et antikt. 

Motiv af Overdrejer C. Schieltved; to Biskuit- 

Kandelabre, 1868, tilh. Enkefru A. Juuel, efter

— 66 — 

H. Olriks Tegning; Formælingsvase med .Figurer 

og Ornamenter paa mat Grund (1869), tilh. DD. 

kk. HH. Kronprinsen og Kronprinsessen, Dekorationen 

komponeret og udført af Overmaler V. 

Høyer, Genierne ved Navnetrækket af Prof. O. 

Bache; et Bordservice efter Meisner Modeller i 

Samlingen paa Rosenborg (1871); et Par Kopper 

firdelt og kanneleret. dekoreret med Pennetegning 

(1873), fransk Motiv, tilh. Grosserer B. 

Hirchsprung; to Vaser med Søstykker af C. 

Frederik Sørensen (1874), Dekorationen anordnet 

af Etatsraad Heinr. Hansen; Portrætbuste 

modeleret af Professor Th. Stein (1877), udført 

i Biskuit af Overdrejer C. Schieltved; Jubilæumsvase 

i Anledning af Fabrikens 25aarige Bestaaen, 

Dekorationen viser Porcellænsfabrikationens forskjellige 

Stadier (1878), Form og Dekoration 

komponeret af Etatsraad Heinr. Hansen, Dekorationen 

tildels udført af samme; et Juvelskrin, 

bleuroyale under Glasur med paalagte Guld- og 

hvide Ornamenter (1879), udført efter Etatsr. 

Heinr. Hansens Tegning af Overmaler V. Høyer; 

et Bordservice efter Meissner Modeller i Samlingen 

paa Rosenborg. 

Fabriken, Vesterbrogade 149, er grundlagt 1853 af 

Fr. Grøndahl, M. H. Bing og J. H. Bing; Grøndahl afgik 

ved Døden 1856; Ludvig Bing og Harald Bing indtraadte 

1878. Den beskjæftiger omtr. 200 mandlige og 

kvindelige Arbejdere. Den artistiske Ledelse forestaas 

af Etatsraad Heinrich Hansen. — I lllustr. Tid. (II, 

18 60 /81, S. 83) er en 1855 til Frederik VII udført Vase

— 67 — 

afbildet; sst. (III, 18 61 /62i S.341): Fabrikens Udstilling i 

London 1862; sst. (IV, 18 S2 /63, S. 178): Vase, Bryllupsgave 

fra Beboerne i Gjentofte Sogn til Hds. kgl. Højhed 

Prinsesse Alexandra. 

131. Brix, H. C-, Billedhugger og Kallipastafabrikant, 

Nygade 2. — En Samling Buster m. 

m., dels originale, dels Kopier efter Antiker, 

Thorvaldsens Værker og andre plastiske Kunstgjenstande. 

Virksomheden er begyndt i 1863; i Regelen 4 å 5 

Arbejdere. Til at gjengive Originalerne i formindsket 

Maalestok benyttes en af Udstilleren opfunden Kopiermaskine. 

132. Carlson, H. 0-, (tidligere Firma Mule 

& Carlson), St. Pederstræde 41. — 16 Portrætmedaillons 

i Gibs af 'Tli. Mule. 

Den af Billedhuggerne Th. Mule og H. O. Carlson 

begyndte Forretning opløstes ved Førstnævntes Død i 

1877. De udstillede Medaljons ere den Afdødes sidste 

Arbejder. 

133. Casse, S., Konferensraadinde, Frederiksberg 

Allee 37. — En paa den kgl. Porcellænsfabrik 

udført, dekoreret Vase. Gave til et Diamantbryllup 

(1861). 

134. Faxe Stenværksteder, Faxe. — Et 

Stykke Gesims til Marmorkirken; et Stykke 

Slutsten og do. Kvader til en Bolig ved Faxe; 

et Stykke poleret Søjle; en poleret Bordplade; 

polerede Væggeplader. 

Værkstederne ere forsøgsvis begyndte i 1870 af Justitsraad 

Garde og 1872 overtagne af deres nuværende 

5*

— 68 — 

Ihændehaver Exam. polyt., Fabrikant S. Jørgensen De 

beskjæftige omtr. 60 Arbejdere. 

135. Frauen, J., Lervarefabrikant, Bakkegaardsvej 

7. — To Pilasterkapitæler efter Tegning 

af Etatsr. J. D. Herholdt og Etatsr. F. Meldahl:; 

fire Kapitæler med Søjle og Basis efter 

Tegning afEtatsr. J. D. Herholdt samt Arkitekterne 

Gnudtzmann og H. J. Holm; et Topstykke til 

en Portpille efter Tegning af Etatsr. Herholdt; 

en Døbefond efter Tegning af Arkitekt H. J. 

Holm; forskjellige Vaser; en glaseret Kakkelovn. 

Udstilleren har begyndt sin Virksomhed den 11. 

Avgust 1857 og beskjæftiger i Reglen 10 å 14 Arbejdere 

i sin Fabrik. 

136. Gamél, V., Bankassistent, Nørregade 

23. — En i den kgl. Porcellænsfabrik udført 

Vase, dekoreret af J. L. Jensen. Sølvbryllupsgave 

til Mekanikus V. C. C. Gamél den 

18. Juli 1865 fra Arbejderne i Gamst & Lunds 

Efterfølgeres Fabrik. 

137. GI. Antvorskov Teglværk, ved Slagelse. 

— Forskjellige Formsten, Ornamentsten og 

Fa^adesten. 

Teglværket er grundlagt 1848 af Agent H. H. Schou. 

1871 gik det over til hans Søn Artillerikaptajn Th. 

Schou, der 1873 har anlagt det nuværende nye Værk 

med Langovn. Den aarlige Produktion omtr. 5 Millioner 

Mursten, Formsten, Krybsten, Tagsten, Rør, Fliser 

osv. Det beskjeftiger omtr. 100 Mennesker. 


58. — Forskjellige Gjenstande af Væg

— 69 — 

sten, Kryolit og grønlandsk Marmor, forarbejdede 

af Grønlændere, samt Prøver af Materialet. 

Tegning til en Del af Gjenstandene er givet af 

Maler Carl Rasmussen. 

Jfr. S. 25, 42 og 77. 

139. Hellerie, N. E., Spejlfabrikant, Nansensgade 

47. — Et Glarmester Mesterstykke (1852); 

et Stykke sølvbelagt Spejlglas; en Reflektor til 

Gasblus; en Spejlskærm til en Lampe. 


139 a. Husman. G., Glarmester, Studiestræde 

7. — Malede (ætsede og brændte) Glasruder. 

140. Ipsen, P,'s Enke, Bredgade 33. — En 

Samling Husgeraadsgjenstande, Opsatser, Ampler, 

Urtepotter og Vaser (1843 — 1855) efter Tegning 

af G. F. Hetsch; Valkyrien af H. V. Bissen 

(1850); Bissens tapre Landsoldat kopieret af H. 

Olrik (1851); en Kakkelovnsvase med de 4 

Aarstider (1852) af H. Olrik; Jericliaus Panterjæger 

(1854), kopieret af H. Olrik; Bissens 

Oehlenschlæger (1856), en Merkur, en Fortuna 

og en Medicis-Vase (1858) tilh. Firmaet C. K. 

Hansen; nogle dekorerede Vaser og Skaale 

(1860—1870); Steins Kong Skjold (1860); Steins 

neapolitansk Tiggerdreng (1868); Cyklopen Polyfems 

(1878) af Billedhugger Mc. Schmidt; en 

Vase i græsk Stil med rig Dekoration, Konkurrencearbejde 

til den internationale Kunstindustri- 

Udstilling i Amsterdam 1877, hvor den tog 

Præmie, efter Figurmaler Anker Lunds Tegning; 

Sovende Hyrdedreng med sin Hund (1879) af

— 70 — 

Billedhugger Schultz en Dreng, der leger med 

Kattekillinger (1880) af Billedhugger Fjelde; 

en Samling af Fabrikens almindelige Frembringelser 

(1879-1880). 

Virksomheden grundlagdes 1843 af Rasmus Peter 

Ipsen, efter hvis Død i 1860 den gik over til hans 

Enke, Lovise Ipsen. Sønnen Bertel Ipsen er Pabrikens 

Forretningsfører; Figurmaler Anker Lund forestaar den 

kunstneriske Ledelse. I Fabriken, der er beliggende 

paa Utterslevmark, beskjæftiges omtr. 40 Arbejdere. — 

I lllustr. lid. (XVII, 18 76 /76, S. 220) er Fabrikens Udstilling 

i Filadelfia 1876 afbildet. 

141. Kåhler, Herman A., Lerbrænder. Næstved. 

— En hvid Kakkelovn med Forgyldning 

(1878), tilh. Godsejer Scavenius til Voergaard; 

Tegning af Arkitekturmaler Chr. Hetsch, Modellerne 

af Billedskærer Hans Chr. Berg. 

Virksomheden begyndtes 1839 af H. C. Kåhler. den 

nuværende Besidder indtraadte 1872. Han beskjæftiger 

10 Arbejdere. 

142. Porcellænsfabrik, den kgl., Kjøbmagergade 

50. — En Samling Porcellæn, saavel Luxusvarer 

som Brugsgjenstande, særlig mærkes: En 

Vase, Form af G. F. Hetsch. Dekoration efter 

Tegning af Konst. Hansen-, to Vaser, Form af 

G. F. Hetsch, Dekorat. efter Landskabsmaler 

C. F. Aagaard; en do., Form af G. F. Hetsch, 

dekor, med et Blomstermaleri af C. L. Klein; 

to Biskuitvaser efter H. V. Bissens Model; to 

do. efter N. Fristrups Model; tre Opsatse, Form 

og Dekoration efter Tegning af Arkitekturmaler 

Chr. Hetsch; to Opsatse, Form af Prof. C. Peters;

— 71 — 

et Dessertservice efter Tegning af H. Olrik; fire 

Vaser i gammel Stil med Portrætter af DD. 

MM. Kongen og Dronningen samt DD. kgl. HH. 

Kronprinsen og Kronprinsessen; to rigt forgyldte 

Opsatse, Form og Dekoration af G. F. Hetsch; 

Dejeunerservice, Form og Dekoration efter Tegning 

af H. Olrik; et Bord, Plade og Ornamenter 

af Porcellæn, Gave fra Fabrikens Arbejdere til 

dens Ejer 1872. — ToVaser i gammel Stil med 

Engle, forskjellige andre Vaser, Opsatse, Kander 

m. m. — Prøver af Bordservicer: Flora Danica; 

Blomstermalet i gammel Stil; Musselmalet; Turkisblaa 

Fondkant og Dekoration. — Prøver af 

Biskuitfigurer m. m. 

Fabriken grundlagdes 1775 af Farmaceut og Møntguardein 

F. H. Muller ved Hjælp af et Aktieselskab; 

1779 gik den over til Staten, og den kgl. Porcellænsfabrik 

kan dateres fra den 29. Juni 1779. Staten drev nu Fabriken, 

indtil den i 1867 solgtes til dens nuværende Ejer, 

Grosserer G. A. Falck. Fabriken er omtalt ofr. S. 61. 

— lllustr. Tid. HI, 1861—62, S. 341: Fabrikens Udstilling 

i London 1862; sst. VIII, 1866—67, S. 309: En 

Vase, Sølvbryllupsgave til DD. MM. Kongen og Dronningen, 

efter Arkitekturmaler Chr. Hetsch's Tegning. I 

Opfindelsernes Bog, V, 1880, S. 382 og 383 er atbildet to 

fra Fabriken udgaaede Vaser. — Angaaende Fabrikens 

Mærke s. C. Nyrops Den danske Porcellænsfabrikations 

Tilbliven (1878). 

143. Rosendahl, Alvilde, Frue, Østergade 24. 

— Dekorerede Skaale, Fade, Tallerkener og 

Kopper. 

144. With, Aug., Kunsthandler, Kjøbmager-

— 72 — 

gade 21. — Forskjellige Terrakottafigurer (1879— 

1880) af Billedhugger Mc. Schmidt. 

145. Langballe, A.. & Kp., Forretning i Bygnings- 

og Dekorationsartikler. Holbergsgade 6. — 

To Fajanceovne samt forskjellige Dekorationsgjenstande 

fra Fabriken Rørstrand (Stokholm). 

V. 

Syede, hæklede, strikkede og vævede Gjenstande. 

Paa den af Industriforeningen og Fremtiden ifjor 

arrangerede Udstilling saas ikke faa Broderier syede 

med Silke og Haar navnlig fra Kristian VII's og Frederik 

Yl's Tid. De forestillede i Regelen Landskaber, 

men Fremstillerinderne vege ikke tilbage hverken for 

Genrestykker eller skyggede Tegninger, og deres Arbejder 

skattedes af Samtiden. Kunstnere interesserede 

sig for dem, og Akademiet havde i alt Fald et Medlem, 

der var optagen paa et saadant Arbejde, Frk. Cathrine 

Marie Muller, der 1790 blev Medlem paa to Hoveder 

efter Rafael „syede i raderet Maner". Af hendes Broderier 

fandtes der to paa Udstillingen (Nr. 1187), og bl. 

A. var der ogsaa et med Haar paa hvidt Silke syet 

Alexanderhoved (Nr. 1193) af A. J. L. Qvist af Svinhufvud, 

en svensk Kunstner, som levede her fra 1802 til 

1805. Den herskende Klassicitet viser sig, men væsentlig 

danne hin Tids Broderier et al Stil kvælende Yildnis 

af forunderlige Skabninger og Væxter, og har der end 

en Gang ligget en kunstnerisk Stræben til Grund for 

dem, forsvandt denne snart, og tilbage blev kun det 

tunge Arbejde for det daglige Brød. Da det første

— 73 — 

danske Industrimagasin den 28de Oktober 1811 aabnedes 

her i Kjøbenhavn paa Hjørnet af Østergade og Pilestræde, 

var Øjemedet „at sætte trængende Hænder i de 

højere og saadanne Klasser, der lide ved Tidernes Dyrpris, 

i Virksomhed og som Medøjemed at udbrede Smag 

og nedsætte noget Priserne paa de finere Fruentimmerarbejder." 

Endnu i 1836 stiftes, endog med Statsunderstøttede, 

et Industrimagasin for at skaffe trængende 

Officersenker og Officersdøtre betalt Arbejde. 

Herefter vil det være forstaaeligt, at der ikke er 

Meget at fortælle om Damearbejderne fra Trediverne 

og Fyrrerne. Paa de i disse Aartier afholdte Industriudstillinger 

vise de sig kun netop, og det synes saa 

vanskeligt at sige Noget- om de enkeltvis udstillede, at 

Udstillingsberetningerne gjennemgaaende laane den Bemærkning 

fra hinanden, at Ingen i Danmark saaledes 

som t. Ex. i Schweitz har gjort Udførelsen af Broderier 

til en udelukkende Næringsvej. Desuagtet opstod der 

nu efterhaanden virkelige Broderimagasiner, og paa Udstillingen 

i 1852 udstille mindst tre Broderihandlere M. 

Bloch, L. C. Levysohn og J. Melchior. Vi nærme os 

den Tid, da det danske Broderi skulde tage et endog 

overordenligt Opsving. 

Landskabsmaler Peter Christian Skovgaard ægtede i 

1852 Georgia Maria Louise Schouw, og det er hende, 

der under sin Mands og Dyrmaler .7. Th. Lundbyes 

Vejledning skulde gjenopvække det danske Kunstbroderi. 

Hun syede som Regel efter Naturen, uden Mønster og 

uden Tegning; hendes fine Øje ledede hende, og med 

Udholdenhed løste hun selv store Opgaver f. Ex. Gjengivelsen 

af Landskaber, saaledes at de virkelig tilfredsstillede 

Kunstens Fordringer. Som et af de skjønneste 

Exempler paa saadanne Arbejder maa nævnes en Kakkelovnsskærm, 

der forestiller et Vinterlandskab med en 

Bondegaard, hvor Kvæget drives ud til Vandtrugene. 

1 dette paa Kanevas efter en Tegning af hende3 Mand

— 74 — 

udførte Broderi (1849) er det lykkedes hende ikke blot 

at give Vinterstemningen og de bladløse Træers lette 

Fortoning mod den graa Himmel, men ogsaa at fremstille 

de enkelte Mennesker og Kvæget med et forbavsende 

Mesterskab. Hun syede til Fornøjelse for sig 

selv og sine Venner, men snart fik hendes Arbejder 

større Betydning. De bleve kjendte i videre Kredse, 

navnlig efter at Studenterfanerne i 1862 (se lllustr. __ 

Tid. III, 1861—62, S. 3:4—325) vare syede under hendes 

Ledelse; flere og flere Damer henvendte sig til hende 

om Hjælp og Vejledning, og snart stod hun omgiven 

af en virkende Kreds. Hun døde imidlertid i 1868 

og oplevede saaledes ikke den nordiske Udstilling i 

Kjøbenhavn (1872), paa hvilken for første Gang det 

af hende fremkaldte skjønne Kunstbroderi offentlig 

viste sig. Der saas paa den Arbejder af Frk. K. 

Konstantin Hansen, Frk. V. Monrad, Fru Ida Hansen, 

Fru K. M. Richter, Frk. Føyn og af mange Flere. Foruden 

de ovenfor nævnte Kunstnere var der nu ogsaa 

andre, der medvirkede, og navnlig maa da Konstantin 

Hansen og Carl Bogh nævnes, den Førstnævnte havde 

navnlig interesseret sig for Udviklingen af det hvide 

Broderi og hertil komponeret en Række Tegninger efter 

klassiske Motiver. 

Udstillingen i 1872 var i det Hele rig paa alle 

Slags syede Arbejder, der fandtes saaledes Prøver 

ikke alene af Hedebosyning, men ogsaa af f. Ex. 

Lyøsyning og Klostersyning. Med Hensyn til disse 

Haandarbejder byggedes imidlertid paa en fra Fortiden 

overleveret Grund, der endnu ikke ret var bemærket. 

Interessen var ved at vaagne, men først den kunstindustrielle 

Udstilling i 1879 har formentlig givet den frodig 

Vsext. — De fra Tønder-Egnen i Slesvig ved tidligere 

Udstillinger atter og atter sete Kniplinger synes ikke 

at have fundet noget nyt Hjem indenfor Danmarks nuværende 

Grænser.

- 75 — 

"Ved de til denne Klasse hørende Arbejder er Udviklingen, 

som det ses, en noget anden end f. Ex. i 

Møbel- og Gruldsmedefagene. Hverken Kunstflidslotteriet 

eller de kongelige Brudegaver træde frem som 

toneangivende, men helt betydningsløse ere de ikke. 

Exempelvis kan det erindres, at der i llluatr. Tid. (IV, 

1862—63, S. 200) findes afbildet forskjellige Broderier 

fra L. G. Levysohn til Hds. kgl. Højhed Prinsesse 

Alexandras Udstyr ligesom (VIII, 1866—67, S. 321) et af 

slesvigske Damer til DD. M. M. Kongens og Dronningens 

Sølvbryllup broderet Divantæppe. Hvad dernæst Kunstflids] 

otteriet angaar, da fandtes den ovennævnte Frk. 

iøyns Arbejder paa Udstillingen i 1872 i Lotteriets 

Udstilling, de vare udgaaede fra det. Men har Lotteriet 

ikke haft stor Indflydelse paa det danske Broderis 

Udvikling, kan det til Grjengjæld fremhæves, at det har 

været af Betydning for det danske Væveri, idet det har 

ladet en stor Mængde damaskvævede Dækketøjer udføre 

efter Kunstnertegninger. Nævnes kan t. Ex. J. D. Herholdt, 

C. Peters, C. V. Nielsen, V. Dahlerup, og Dækketøjerne 

ere for største Delen udførte paa Ejdngs Fabrik 

og paa Wessel, Vett & Fialas Væveri. Blandt de Ting, 

der have gjort mest Lykke, skal nævnes en kun i mindre 

Størrelse udført saa kaldet Medaljondug, tegnet af C. 

Peters. 

At Bestræbelserne for at lade Kunst og Industri 

sammenarbejde væsentlig trives i Samfundenes store 

Brændpunkter, for Danmarks Vedkommende altsaa i 

Kjøbenhavn, er en naturlig Sag. I den her omhandlede 

Klasse have vi dog kunnet nævne t. Ex. Hedebosyningen, 

der har sit Hjem paa Landet, og vi skulle her endnu 

gjøre opmærksom fpaa, at der hist og her paa Landet 

trives ganske vist mangelfulde men dog respektable 

Forsøg i Retning af Kunstvæveri. Paa Udstillingen i 

1872 saas saaledes fra den saa kaldte Kunstvæver ved 

Næstved, Peder Pedersen, en damaskvævet Dug med

— 76 — 

Frederik VII. til Hest i. Mange af Gjenstandene i den 

her omhandlede Klasse grænse op til, ja ere udelukkende 

Husflidsarbejder. 

Tilbage staar nu kun syede Arbejder af Skind og 

Læder. Som oftest staa de, hvad naturligt er, noget 

fjærnet fra den kunstindustrielle Indflydelse, men at de 

kunne indordnes under den, have vi Jacob Falkes Ord 

for. I sin Omtale af Danmark paa Udstillingen i Wien 

mindes han den i Middelalderen blomstrende Kunst, ved 

Sammensætning af forskjelligt farvede Skind til Drapperier, 

Tæpper o. lign. at fremkalde en rig Virkning. I 

den danske Udstillings Bundtmagerafdeling fandt han 

forskjellige Levninger af denne delvis forsvundne Kunst, 

og hans Glæde herover er et af Momenterne i hans 

sympatetiske Omtale af de fra Danmark udstillede Gjenstande. 

146. Arvesen, Sine, Frøken (C. Theillands 

Efterfølger), Blomsterfabrikantinde. Bredgade 8. 

— En Buket kunstige Blomster (1880). 

Udstillerinden begyndte selvstændig Virksomhed 

1867. 

147. Berg, P. M., Handelskommis, Ravnsborg 

Tvergade 6. — Syede Lommetørklæder og 

Kraver (1877). 

Udførte af Udstilleren i Fritidstimer. 

148. Bloch, Mariane, Frøken, Borgergade 

41. — Kniplinger og Damekraver (1878—1880). 

Har begyndt sin Virksomhed i 1873. 

149. Bortlodning for indenlandske Kunstog 

Kunstflidsarbejder, Udstillingsbygningen. Ve

— 77 — 

sterbrogade. — En Samling Dækketøjer udførte 

efter Tegninger af Prof. C. Peters, Prof. V. 

Dahlerup og Bernh. Olsen. 

Se ovfr. S. 13 og 38. 

150. Brix, Frederikke, Frøken, Industrimagasin, 

Bredgade 10. — To broderede Chemiser 

(1877); et Pudevaar med Hedebosyning 

(1876); et udsyet Lagen med Navn og Krone, 

tilh. Hds. kgl. Højhed Kronprinsessen; brogede 

og hvide syede Navnetræk. 

Udstillerinden begyndte sit Industrimagasin den 23. 

Oktober 1855. 

151. Christensen, Anna, Frue (Haandgjerningskursus). 

Nansensgade 47 A. — En Samling 

Haandarbejder udført af Elever (1880). 

Udstillerindens Virksomhed grundlagdes 1870. 

152. Hansen, H. M., Frue, Gartnergade 6. 

— Et kulørt Broderi. 

Udstillerinden har beskjæftiget sig med Broderi 

siden 1876. 

153. Hansen, Ida, Frue, Ny Taarbæk. — 

En broderet Bordstol og nogle broderede Smaagjenstande 

(1880). 

Alt Broderiet er syet efter Blomster uden Tegning 

eller Mønster. Udstillerinden har i 1860 under Prof. 

P. Chr. Skovgaards Vejledning begyndt at brodere. 


58. — Forskjellige af grønlandske Kvinder 

syede Grjenstande; nogle af Grønlændere 

farvede og beredte Skind. 

Jfr. ovfr. S. 25, 42 og 68.

— 78 — 

155. Hartvig, Fred., Etablissement for Brodermønstre, 

Amagertorv 4. — Forskjellige Sofapuder, 

Toilettepuder, Avisbaand, Tasker o. s. v. 

Etablissementet er oprettet i Oktober 1879. jfr. ndfr. 

S. 88. 

156. Hartvig, Lovise, Frøken, Industrimagasin, 

GI. Strand 34. — To Lommetørklæder 

fransk Broderi (1877—78) og en Antimakassar 

fransk og venetiansk Broderi (1879), syede af 

Frk. Lønberg. En Lysedug med norsk Fladsyning 

(1879), syet af Frk. Ibsen. Et Lommetørklæde 

m. m., Hedebosyning (1879—80) syet 

af Elisabeth Jensen; en Nattrøje med norsk 

Fladsyning (1880) syet af Udstillerinden. 

Industrimagasinet har bestaaet siden April 1879. 

157. Hetsch, A., Frue, Scbønbergsgade 15. 

— En Hue syet med Perler af Udstillerinden 

(1855); en Krave med Hedebosyning udført af 

en Bondepige (1865); en Krave, fransk Broderi 

af Frk. M. JSyéland (1879); en Krave, Hedebosyning 

af en Bondepige (1876), alt efter Arkitekturmaler 

Chr. Retschs Tegning. — Et Broderi 

paa sort Fløjl af Fru K. M. Richter i Holstebro 

og et broderet Teppe af Anna C. Arent i Ringkjøbing; 

de to sidste Gjenstande ere fra Udstillingen 

i Aarhus 1876. 

158. Kliiver. E.,'s Tegnekontor, Amagertorv 

21. — Forskjellige Broderier paa Klæde, Atlask 

m. m.; hvide Broderier. 

Tegnekontoret er oprettet 1868.

— 79 — 

159. Knudsen, j., Frue, Magasin for Dukker, 

Østergade 7. — En Dukke fra 1820; Dukker i 

Nationaldragt (1880). 

Magasinet har bestaaet siden 1872 og sysselsætter 

15 Arbejdersker. 

160. Konstantin-Hansen, Bindesbøll & Sarauw. 

Broderiforretning. Kjøbmagergade 8. — En broderet 

Stol (1877) og en broderet Kakkelovnsskærm 

(1878) efter Tegn. af Konstantin-Hansen 

et Broderi til en Kakkelovnsskærm (1878), efter 

Tegning af Genremaler Clir. Dalsgaard; en Sofapude 

og et Broderi til en Stol (1880) efter Tegn. 

af Blomstermaler O. A. Hermansen; en Sofapude 

(1880) efter Tegn. af Sig. Konst. Hansen\ 

to Sofapuder paa hvidt Fløjl, do. paa sort 

Atlask og et Broderi paa Kanevas til en Stol 

(1880) efter Tegn. af T. Bindesbøll; forskjellige 

mindre kulørte Broderier; en Samling hvide 

Broderier (1878—1880). 

Forretningen er grundlagt i 1873 af Frk. K. Konstantin-Hansen-, 

Frk. J. Bindesbøll og Fru A. Sarauw 

indtraadte henholdsvis 1873 og 1876. — 1 Severin & 

Andreas Jensen Udstilling (ovfr. S. 15) findes fra 

Forretningen udgaaede Broderier efter Tegning af Konstantin 

Hansen til et Skab, som tilhører Brygger Carl 

Jacobsen. — Forretningen sysselsætter stadig 22 Arbejdere 

og desuden 28 delvis. 

161. Krøldrup, Alida, Frøken, Uraniavej 21. 

— En broderet Kakkelovnsskærm (1880) efter 

Blomstermaler O. A. Hermansens Tegning. 

162. Laing, Sophie de la, Frue, Broderi-

— 80 — 

handlerske, Østergade 50. — Et Broderi udført 

(1877) af Fru N. Jensen i Ebeltoft; en broderet 

Kakkelovnsskærm (1879), et Gulvtæppe af Filt 

og Klæde (1880) samt en broderet Sofapude 

(1880), alt udført af Frk. Føyn; et Lommetørklæde 

med strikkede Kniplinger. 

Udstillerinden begyndte sin Forretning i 1876; fra 

Februar 1878 er Fru Valentin Medinteressent. 30 Arbejdere 

sysselsættes. 

163. Mader, Vilhelmine, Fiolstræde 19. — 

Forskjellige broderede og syede Gjenstande. 

Udstillerinden har begyndt sin Virksomhed i 1874. 

164. Møller, Hedevig, Frue, Bredgade 22. 

— En Barnekjole og et lille Teppe, begge Dele 

Klostersyning (1880). 

165. Nieisen, Kristiane, Hof-Broderi- og 

Industrimagasin, Ny Østergade 7. — Et Alterklæde 

til Trinitatis Kirke (1879—80), efter Tegninger 

fra Middelalderen; en paa Klæde broderet 

Kakkelovnsskærm; et Klæde-Broderi og et Atlaskes 

Broderi til Indfatning og Ophængning. 

Magasinet er grundlagt den 1. Maj 1868. — Kunstnerisk 

Assistance ydes navnlig af Blomstermaler O, 

A. Hermansen. 

166. Petersen, Signe, Enkefrue, Alilefeldsgade 

18 A. — Forskjellige Arbejder af Filet- 

Guipure efter franske Mønstre. 

167. Sasse. Mathilde, Frøken, Vendersgade 

33. — Broderier efter Macheprangs Malerier: 

Et Pakæsel (1873). Duer (1876), Katte (1880); 

efter Otto Baches Malerier: en liggende Hund

— 81 

(1871); en do. (1873); et Hundehoved (1875); 

en Bulbider (187 7). — Broderede Blomster (1878). 

— En Dompap (1879). 

Udstillerinden har begyndt sin Virksomhed i 1856. 

168. Hansen, Brødrene, Possementmagere, 

Østergade 21. — Kvaster, Frynser og Snore udførte 

1872 og 1873 samt 1878, de sidste efter 

Modeller fra Udstillingen i Paris. 

Virksomheden er begyndt 1863. 

169. Bech, M. L., Fabrikmester ved Straffeanstalten 

paa Kristianshavn, Kristianshavns Torv 

1. — En damaskvævet Alterdug (1864). 

Dugen er saavel med Hensyn til Tegning som Vævning 

udført af Fanger i Straffeanstalten under Udstillerens 

Ledelse. Den er vævet paa Haandvæv ved 3 Jaquard 

Maskiner 

170. Lynge, H. H., Boghandler, st. Helliggejststræde 

8. — Et Lommetørklæde med Inskription 

til Ære for Frederik "VII. 

Saadanne Tørklæder fremkom i Krigsaarene 1849— 

1851 og solgtes navnlig til Soldaterne. — Det er udført 

af en slesvigsk Væver. 

171. Schneider, F. W., Fabrikant, G-rosserer, 

Østergade 9. — Forskjellige damaskvævede Haandklæder, 

Servietter og Duge. 

Væveriet grundlagdes 1857 af Ferdinand Vilhelm 

Schneider, der i 1876 optog sin Søn Ferd. Vilh. Schnei- 

6

— 82 — 

der som Kompagnon. — Væveriet sysselsætter i Grjennemsnit 

40 Vævere; der bruges kun Haandvæve. 

172. Schåfer, Carl, Tapetserer og Dekoratør. 

Bredgade 36. — En Portiere. 

Udstilleren etablerede sig i 1876 og beskjæftiger 

5 å 6 Arbejdere. 

173. Wessel. Th., & Vett, Magasin du Nord, 

Kongens Nytorv 13. — Færdigsyede Dameklæder; 

færdigsyede Gardiner og Portierer; Senge; 

in. m. 

De to nuværende Indehavere grundlagde Firmaet i 

1-868, og i de forløbne 12 Aar have de etableret Forretninger 

i 15 af Landets større Byer. Hovedforretningen, 

der beskjæftiger flere Hundrede Personer, har med Held 

optaget Konkurrencen med de større udenlandske Forretninger 

i lignende Retning. Det af Fiala tidligere oprettede 

Væveri overtoges og udvidedes i 1874 af ham i 

Forbindelse med Firmaet. Det beskjæftiger omtrent 30 

Damaskvævere, og Firmaet sysselsætter desuden et større 

Antal Vævere dels her i Byen dels i Dragør; Vævningen 

udføres udelukkende paa Haandvæv. Jfr. ovfr. S. 75. 

174. Bang, A. S., Bundtmager. Østergade 

17. — Forskjellige Bundtmager-Arbejder. 

J. D. Bang grundlagde Forretningen 1816, den nuværende 

Indehaver overtog den efter sin Fader i 1861. 

Den beskjæftiger 15 å 17 Arbejdere med 5 Symaskiner. 

J. D. Bangs Portræt findes ndfr. mellem Portrætter. 

175. Trolle C. A., Bundtmager, Østergade 

46. — Forskjellige Bundtmager-Arbejder. 

Udstilleren etablerede sig i 1842 og har i 1872 optaget 

sin Søn J. Trolle i Forretningen. 12 Arbejdere.

— 83 — 

176. Cohn, Adolph, Skomager, st. Strandstræde 

3. — Fodtøj (1880). 


Arbejdere. 

177. Dahi, H. C., Hof-Skomager, Vimmelskaftet 

43. — En Samling Ride-, Herre- og 

Damestøvler samt Sko udstillet 1872 i Kjøbenhavn; 

lignende Samlinger fra Udstillingen i Wien 

1873 og Paris 1878. 

Udstilleren etablerede sig den 1 Juni 1850 og beskjæftiger 

mindst 50 Arbejdere hele Aaret rundt. 

VI. 

Grafiske og tegnende Kunster. Bogbinderi o. lign. 

Som det vil være almindelig bekjendt. er Antallet 

af Danmarks Bogtrykkere voxet meget betydeligt. Medens 

der 1795 fandtes 27 Bogtrykkerier i hele Landet, og 

deraf 19 i Kjøbenhavn, var Antallet i 1877 159 og deraf 

52 i Kjøbenhavn. Befolkningens Læselyst er stegen, 

men samtidig ere ogsaa de Fordringer stegne, som 

stilles til navnlig Bøgers Udstyrelse, og vore Bogtrykkere 

have søgt at fyldestgjøre disse Fordringer. Mænd som 

Bianco Luno, J. C. E. Berling og Just Thiele have ivrigt 

virket for Fremgang. —- Den første Hurtigpresse 

kom hertil i 1825 (Adressekontorets Bogtrykkeri) og 

den første — endnu eneste — uendelige Presse i 1875 

(C. Ferslevs Bogtrykkeri). Chr. Sørensens med saa store 

6*

— 84 — 

Forventninger imødesete Sættemaskine er efter Opfinderens 

Død (1861) kun bleven meget lidt benyttet. — 

En særlig Art Trykning, som har faaet nogen Betydning 

herhjemme, er ophøjet Trykning (Relieftrykning) for 

Blinde. Blindeinstitutet har et Trykkeri til Fremstilling 

af saadanne Arbejder, og Firmaet Nielsen & Lydiche har 

nu ogsaa oprettet et saadant. 

I Aarhundredets Begyndelse bleve de Bøger, som 

skulde forsynes med Illustrationer, i Reglen udstyrede 

med Kobberstik, men da den illustrerede Presse begyndte 

at henvende sig til det store Publikum, blev 

dette for kostbart. Den 23de August 1834 udkom første 

Numer af Dansk Penning Magasin, og samtidig saa 

godt som indførte A. Flinch Træsnittet hos os. Han 

samlede hurtigt en Elevskare om sig t. Ex. H. C. Henneberg, 

A. Kittendorf, J. P. Aagaard, C. P. Rothweiler m. 

Fl., og Xylografien blev snart søgt, men som karakteristisk 

for de Vanskeligheder, der vare at overvinde, 

skal her gjøres opmærksom paa, at af Trykkefriheds- 

Selskabets Kalender for 1844 er et Ark med et Portræt 

i Træsnit ikke trykt sammesteds som den øvrige Bog. 

Denne er trykt i det Schultzske Bogtrykkeri, men det 

enkelte Ark er „som Følge af de særegne Vanskeligheder, 

hvormed det er forbundet at aftrykke Træsnit med 

Hurtigpresse," udført i Bianco Lunos Bogtrykkeri. Nutiden 

er forlængst ude over disse Vanskeligheder, hvad 

Illustreret Tidende, der fra Oktober 1859 hver Uge er 

udgaaet fra det Thieleske Bogtrykkeri, forlængst har vist, 

ikke at tale om det af Xylograf F. Hendriksen i 1877 

stiftede smagfulde Ugeblad Ude og hjemme. 

Fordi Xylografien har vundet Anerkjendelse, er man 

dog ikke bleven staaende ved den; man har søgt andre 

og da navnlig endnu billigere Illustrationsmaader; og i 

saa Henseende kan det mærkes, at Litografien har været 

kjendte her i Landet fra 1811. Thyringeren Heinrich 

Wenzler indførte den her, men Stort kom der ikke ud

— 85 — 

af hans Kompagniskab med Musikhandler C. C. Lose 

eller af det kgl. militære Stentrykkeri, hvortil Loses Forretning 

i 1820 gik over. Dette Stentrykkeri ophørte i 

1843, men havde forinden bevirket, at ikke faa Officerer 

havde lært Litografien at kjende, Kaptajn Carl Henckel 

oprettede endog et eget Stentrykkeri (1827). Det væsenligste 

Institut blev imidlertid det af Portrætmaler Em. 

Bærentzen i 1838 oprettede, som under Firmaet Em. 

Bærentzen & Kp. bestod, til det i 1874 gik over i 

Firmaet Hoffensberg, Jespersen & Trap. Fra det er der 

udgaaet saa dygtige Ting som Danmark i Billeder 

(1852—56), Billeder fra Land og Sø (1868) og Danske 

Mindesmærker (1869—77). Et Firma, der en Tid stod 

ved Siden af det Bærentzenske, var Bing & Ferslew, 

for Tiden skal navnlig J. W. Tegner & Kittendorf 

nævnes, der stadig fortsætter den i 1855 begyndte 

interessante Samling Billeder efter danske Malere. Af 

store Farvetryk har det sidstnævnte Firma ligesom 

Hoffensberg & Trap i de sidste Aar udgivet ikke faa. 

Heller ikke Litografien frembød imidlertid alle de 

Egenskaber, som en billig Illustrationsmaade kræver, og 

efterhaanden forsøgte man Stylograji (1841; P. Chr. 

Scholer), Galvanogriifi (1942: Kaptajn Joh. Ohr. Hoffmann), 

Kemitypi (1842; C. A. T. Piil; — J. P. Aagaard), 

Zinkografi (1866; J. C. Nielsen) o. m. m., men først de 

Processer, der staa i Forbindelse med Fotografien synes 

at skulle naa Maalet. 

1838 offenliggjorde Daguerre sit Skrift om, hvorledes 

Lyset kunde fremstille Billeder paa Metalplader, og Slag 

i Slag er denne Opfindelse derpaa ført videre. Nu 

frembringes Billederne væsentlig paa Papir, Kollodium 

o. lign. (Fotografi) og der er gjort og gjøres stadigt 

Forsøg paa at kombinere Lysets Virksomhed paa en 

saadan Maade med andre Fremgangsmaader, at den 

frembragte Plade kan give de paa en Gang bedste og 

billigste Aftryk i en Presse. I saa Henseende kan C.

— 86 — 

Ferslexvs og Budtz-Miiilers Fotolitografi nævnes og L. 

V. Pachts Heliotypi. — Ved Udstillingen i 1840 udstilledes 

ingen Daguerreotypier, men i 1844 saas saadanne fra 

„Daguerreotypist" M. Alstrup og Urmager Georg Schou. 

1843 udstillede J. Wenninger Daguerreotypier ved den 

aarlige Udstilling paa Charlottenborg. 

Hvad der frembringes ad fotografisk Vej, er intet 

Kunstarbejde, men den herved muligblevne mekaniske 

Gjenfremstilling af Kunstværker har i høj Grad virket 

til at udbrede Kunstsans, og Danmarks Kunstindustri 

har selvfølgelig vidst at høste Gavn heraf, saa meget 

mere som Jordbunden ikke var uforberedt, Som allerede 

tidligere fremhævet (ovfr. S. 6), have kjøbenhavnske 

Snedkere i 1837 oprettet en Forening, hvis væsentligste 

Virksomhed har været at give Tegneundervisning, og 

Kjøbenhavns Malere have gjort noget Lignende. Det 

tør sikkert antages, at der fra C. O. Hilkers Virksomhed 

som Dekorationsmaler (1830) er udstraalet Liv og 

Bevægelse i Malerstanden, og det er derfor næppe uden 

Forbindelse hermed, at en Del yngre Malermestre, der 

vare utilfredse med den Virksomhed, Malerlavet udfoldede, 

i 1854 dannede en Forening, som i 1857 fik en 

Skole for Lavets Lærlinge i Gang. Det var i al Beskedenhed, 

man begyndte, men efterhaanden voxede Virksomheden, 

og Skolen, der fik stor Indflydelse paa Malerfagets 

Udvikling, vedblev, til den i 1876 overgik som en 

særlig Klasse i det tekniske Selskabs Skole. Som bekjendt 

er denne opstaaet i det nævnte Aar ved en Sammensmeltning 

af det i 1843 af J. Lasenius Kramp stiftede 

Tekniske Institut og af den i 1868 væsentlig ved Arkitekt 

V. Kleins Bestræbelser oprettede Nye Haandværkerskole. 

— Af Malere skal nævnes C. J. A. Løffler, C. 

Weber, E. Schmigelow og P. O. Hansen. Som særlige 

fra Malerfaget udgaaede Virksomheder skal Opmærksomheden 

endnu henledes paa Bernh. Schrøders Tilvirkning 

af imiteret Gyldenlæder samt paa den af S. Hambro,

— 87 — 

H. L. Danchell og .7. E. Meyer drevne Voxdugsfabrikation, 

der for den Sidstes Vedkommende udvikledes til en 

smagfuld Lakerervirksomhed. 

Det er i det Hele af Interesse at se, hvorledes Kunst 

og Smag efterhaanden trænger ind paa Omraader, hvor 

man tidligere ikke tænkte, at der i saa Henseende kunde 

udrettes Noget. Vore Bøgers Bind svarede i Aarhundredets 

Begyndelse ganske til Bøgernes indre Udseende 

begge Dele vare lige uskjønne, men Typografiens Fremgang 

har taget Bogbinderiet med sig, og den Række 

ved Kunstnerhjælp komponerede Bind, som i de senere 

Aar have set Lyset, vise bedst, hvad der i saa Henseende 

kan udrettes; det er saaledes af Interesse atgjøre 

sig bekjendt med de Bestræbelser, der udfoldedes, og 

det Maal, der naaedes med Hensyn til smagfuld Indbinding 

af den Bogsamling, som i 1866 var en af Brudegaverne 

til Hds. kgl. Højh. Prinsesse Dagmar. De Bogbindere, 

som benyttedes ved denne Lejlighed, var D. 

L. Clement, H. C. Lerche, Imm. Petersen, F. Wichmann 

og A. F. Jurs. Desuden skal her endnu nævnes Carl 

Petersen. 

Det er at haabe, at Danmarks Industridrivende og 

Danmarks Kunstnere stadig inderligere ville støtte hinanden, 

og et godt Tidernes Tegn er det vistnok, at det 

tekniske Selskab ifjor har begyndt at indbyde til Konkurrence 

om kunstindustrielle Opgaver. Her er gjort 

en Begyndelse, som forhaabentlig vil bære Frugt. 

178. Keller, P. M., Bogtrykker, Niels Juelsgade 

3. — Forskjelligt smaat Farvetryk, Visitkort, 

Menuer o. lign. 


mandlige og 3 kvindelige Arbejdere.

— 88 — 

179. Luno, Bianco,'s Hof-Bogtrykkeri, 1. 

Helliggejststræde 8. — Bogtryk; tabellariske, 

matematiske og illustrerede Arbejder. 

Bogtrykkeriet, der er oprettet 1831 af Bianco Luno, 

gik ved hans Død i 1852 over til hans Enke under Ledelse 

af F. 8. Muhle (med Ansvar efter Presseloven) og 

Ferd. Dreyer. — 1873 overtog Sidstnævnte det for egen 

Regning. Det beskjæftiger 60 å 70 Arbejdere og har 

en Dampmaskine paa 6 Hestes Kraft. 

180. Nielsen & Lydiche. Bogtrykkeri, Udstillingsbygningen. 

— Forskjellige Tryksager; 

merkantile, farvetrykte og illustrerede Arbejder; 

Prøvebøger med et Udvalg af Trykkeriets Skrifter 

(afsluttede 1878); to Bind Reliefbøger med 

underholdende Læsning for Blinde. 

Bogtrykkeriet er oprettet 1874 og beskjæftiger 50 

Arbejdere; det har en G-askraftmaskine paa 3 Heste. En 

af de udstillede Bøger er sat paa Chr. Sørensens Sættemaskine. 

181. Bevers, P. L., Xylograf, Mynstersvej 

16. — En Samling Træsnit. 

182. Hansen, H. P., Xylograf, St. Knudsvej 

19. — Tre Rammer med Træsnit. 

Virksomheden er begyndt i 1864 og udføres med 

3 å 4 Arbejdere. — Se forøvrigt Ph. Weilbaehs Kunstnerlexikon. 

183. Hartvig, Fr., Etablissement for Broderemønstre, 

Amagertorv 4. — Forskjellige litografiske 

Arbejder. Jfr. ovfr. S. 78.

— 89 — 

184. Hendriksen, Frederik, Xylograf, Tordenskjoldsgade 

21. — Aftryk af Træsnit, der 

alle ere benyttede i det af Udstilleren udgivne 

Blad Ude og Hjemme. 

Virksomheden er begyndt i Juni 1870 og udføres 

med 9 Medhjælpere. Se Ph. Weilbachs Kunstnerlexikon. 

185. Hoffensberg & Trap, Bog- og Stentrykkeri. 

Kjøbmagergade 44. — Forskjellige litografiske 

Arbejder, deriblandt flere store Farvelitografier. 

Se om dette Etablissement ovfr. S. 85. Den i 1874 

stiftede Forretning Hoffensberg Jespersen & Trap omfattede 

foruden Bog- og Stentrykkeri endnu Boghandel; 

denne sidste Virksomhedsgren udgik i 1878, da Firmaet 

forandredes til Hoffensberg & Trap. Det beskjæftiger 

omtr. 100 Arbejder. 

186. Simonsen, C., Kunst- og Stentrykker, 

GL Strand 50. — Et Ark Pennearbejde. Perspektivtegninger 

(1869) af Arkitekt C. V. Nielsen; 

et Farvetryk (1876) til Tidsskr. f. Havevæsen; 

et Ark Kridttryk. Møbler (1878); et Gravuretryk 

(1879) udført for Søartilleriet; Bladet Punch's 

Titelblad 1879 og Trykkeriets Adresse, komponeret 

af Genremaler Knud Gamborg; Tuschtryk 

af Kong Kristian IX (1879) udført paa Sten 

af Joh. Hassel; Kridttryk af Sadelmagerarbejder 

(1880); m. m. 

Den af Litograf Hansen i 1848 begyndte Virksomhed 

er i 1868 fortsat af Udstilleren. Il Arbejdere, en 

Hurtigpresse og 3 Haandpresser.

— 90 — 

187. Tegner, J. W., & Kittendorf, Litografer, 

Udstillingsbygningen. — Forskjellige Arbejder. 

Udstillernes litografiske Etablissement er grundlagt 

den 1ste Maj 1850. Jfr. ovfr. S. 85 og se forøvrigt Ph 

Weilbaehs Kunstnerlexikon. 

188. Dahl, A., Tapetfabrikant, H. C. Ørstedsvej 

56. — Tapeter; malede Rullegardiner. 

Virksomheden begyndt den 23. Maj 1849 med malede 

Rullegardiner; i 1869 udvidedes den til Tapeter. 

18 Voxne og 10 Børn beskjæftiges. 

189- Hansen, P. 0., Malermester, Ravnsborggade 

11. — Et i florentinsk Stil malet 

Bord (1875), efter Forbillede i Samlingen paa 

Rosenborg, udført af Dekorationsmaler Jul. 

Bruun. 

Udstilleren begyndte sin Virksomhed i 1858. 

190. Lundbye, T. E., Malermester, Frederiksborggade 

31. — Forskjellige Søjler og Kapitæler 

samt et dobbelt Klædeskab og et Medicinskab, 

efter Tegning af Arkitekt H. V. Brinkopff. 

Udstilleren etablerede sig 1874 og beskjæftiger fra 

6 til 20 Arbejdere. 

191. Meyer, E., Kjøbmagergade 26. — En 

Vase i persisk Stil efter Prof. V. Dahlerups 

Tegning; en Vase i Renæssance-Stil, efter Arkitekt 

H. V. Bnnkopffs Tegning; et Bord i kine

— 91 — 

sisk Stil og to Kakkelovnsskærme, Træarbejdet 

i disse Gjenstande efter Tegning af Arkitekt H. 

V. Brinkopff; Bakker i forskjellig Stil. 

Etablissementet, hvis Fabrik er Blegdamsvejen 112, 

er grundlagt 1834 af J. E. Meyer og overgik ved dennes 

Død i 1873 til hans Enke, Fru N. J. Meyer. Det beskjæftiger 

69 Mænd, 13 Kvinder og 10 Børn. En Del 

af dets Maskiner drives ved Dampkraft. — J . E. Meyers 

Portræt findes nedenfor mellem Portrætter. 

192. Mølfmann, C., Malermester, st. Kongensgade 

101.—Lofts Dekoration og Væggedekoration 

i imiterede Gobelinstapeter (malede paa Reps). 

Udstilleren etablerede sig i Juli 1879 og beskjæftiger 

14 å 15 Arbejdere. — De udstillede Dekorationer 

findes i det jRum, hvori Møbelfabrikant .7. E. Knochs 

Møbler ere udstillede. 

193. Nielsen & Hansen. Malermestere, Østergade 

32. — Loft- og Vægge-Dekorationer. 

194. Olesen, N. P., Maler og Lakerer, 

Dronningens Tvergade 40. — Gyngestole og 

Gyngeskamler. 

Etablerede sig 1865. 

195. Wistoft, NI., Frøken. Vibæk ved Viborg. 

— Dekorerede Parafinlys. 

196. Bojesen, Ernst, Kunstforlag, Vimmelskaftet 

48. — Sønderjyske Piger (187 9), med 

Håndtegning af Historiemaler Lor. Frolich; 

Kunstneralbum, paabegyndt 1879, Randtegning

— 92 — 

af Landskabsmaler C. F. Aagaard; Minder fra 

Teaterverdenen, begyndt 1880, med Assistance 

af Teatermaler V. Oilllich; Thorvaldsens Værker 

(1880). 

Virksomheden er begyndt i Maj 1878. 

197. Budtz-Muller, Hof-Fotograf. Bredgade 

21. — Forskjellige Fotografier og Fotolitografier. 

1862 begyndte Udstilleren en Forretning med fotografiske 

Artikler; d. 4. September 1863 aabnede han i 

Forbindelse hermed et fotografisk Institut med Kursus 

for Elever. Fra Etablissementet er udgaaet: Danslee 

Mindesmærker (1865), d. e. Rosenborg og andre kjøbenhavnske 

Slotte med Text af Philip Weilbach, Ny Række 

(1871); Monumens danois (1867), d. e. Thorvaldsens Arbejder 

med dansk og fransk Text; Malerier i den kgl. 

Malerisamling paa Kristiansborg (1869); Fotografier efter 

Malerier af danskej norske og svenske Kunstnere (1872); 

Tegnede og malede Kompositioner af Holger Roed (1874), 

en Samling Fotografier fra Udstillingen i 1879 o. s. v. 

Den fotolitografiske Virksomhed er begyndt 1866 og anvendtes 

til Gjengivelse af Generalstabens Kort; i Forening 

med Chr. Ferslew & Ko. udgaves derpaa en stor 

Del fotolitografiske Arbejder, Portrætter, Kort, Pennetegninger, 

Breve, Runehaandskrifter o. lign. Virksomheden 

omfatter ogsaa Portrætfotografering. Jfr. ovfr. 

S. 49. 

198. Crone, Hilmar, Lystrykker, Vesterbrogade 

56. — Prøver af Lystryk i forskjellige 

Anvendelser: som .direkte Gjengivelse af naturlige 

Objekter, som Kopi o. s. v.; instruktiv Udstilling 

til Forstaaelse af Processen. 

Udstilleren begyndte Virksomheden i Marts 1879. 

199. Lønborg, Adolf, Fotograf, Amagertorv

— 93 — 

6. — Portrætgruppe af Artilleriets Officerer; 

Portrætgruppe af Direktør Dahls Orkester; m. m. 

Virksomheden begyndtes 1865 i Nakskov og flyttedes 

1871 til Kjøbenhavn. Specialitet: Gruppefotografi. 

200. Most, Peter, Fotograf, Hotel du Nord 

(Kongens Nytorv 13). — Forskjellige Fotografier. 

201. Petersen, J., & Søn, Hof-Fotografer, 

Østergade 34. — Forskjellige Fotografier, Kultryk 

ni. m. 

1854 grundlagde .7. Petersen Forretningen, 1880 

indtraadte Charles Petersen. I 1879—80 er Atelieret udvidet 

og indrettet til Trykning af Kulfotografier, saavel 

direkte som Forstørrelser. 7 Personer sysselsættes. Af 

Maskiner bruges Fecaults Solarapparat med selvbevægende 

Heliostat, forbedret af Dr. Monckhowen i Gent. 

Til denne Maskine er bygget et særligt Atelier, Strandvejen 

Nr. 28. 

202. Petersen, Johannes, Fotograf, Nørrebrogade 

12. — Forskjellige Fotografier. 

Virksomheden paabegyndt 1870; 2 Medhjælpere. 

203. Schou, Albert, Fotograf, Holmens 

Kanal 12. — Fotografier efter Thorvaldsens 

Værker, kjøbenhavnske Prospekter og Industrigjenstande. 

Virksomheden paabegyndt 1872; 6 Arbejdere. Til 

Kunst- og Industrifotografering benyttes Dallmeyers og 

Steintheils bedste Objektiver. 

204. Tillge, V., Fotograf, Kjøbmagergade 

38. — Sex store Kopier efter fremragende Arbejder 

paa de 3 sidste Udstillinger paa Charlottenborg. 

Virksomheden paabegyndt 1862; i Kjøbenhavn aabnedes 

den 1873.

— 94 - 

'205. Bi inkopff, H. V., Arkitekt, Tordenskjoldsgade 

24. — Forskjellige Møbel- og Dekorationstegninger. 

Efter allerede paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1852 

at have haft Arbejder f. Ex. Billedskærerarbejdet ved 

Snedker P. L. Wolffs Rokoko-Spejl, der er aftegnet i 

Folkekai. f . Danm. 1853, S. 134, begyndte han i 1854 en 

selvstændig Virksomhed som Billedskærer og Forgylder, 

en Forretning, der fra 1869 til 1872 dreves under Firmaet 

Brinkopff & Senhen; i 1872 overtoges den af F. 

Senhen alene. Allerede i 1852 tegnede Udstilleren Møbler, 

se f. Ex. de i Rokokostil tegnede Møbler i Snedkernes 

Tegneforenings Blade (1. Saml. Bl. 49 flg.), og lidt 

efter lidt blev, hvad dette Katalog paa mangfoldige 

Punkter viser, Møbeltegning hans væsentlige Virksomhed. 

Se forøvrigt Ph. Weilbachs Kunstnerlexikon. 

206. Busse. H., Tegner, Herluf Trollesgade 

10. — Kunstindustrielle Tegninger. 

207. Hagerup, A. T., Snedkersvend. Evaldsgade 

2. — Tegning til en dobbelt Gadedør 

(1880). 

Belønnet med Hæderlig Omtale af Udvalget for det 

tekniske Selskabs aarlige kunstindustrielle Prisopgaver. 

208. Hansen Marcher, A., Arkitekt, Frederiksberggade 

18. — Sytten paa Pap opklæbede 

og i forskjellige Farver udførte Tavler til Beregning 

af Tag- og Tømmerkonstruktioner. 

209. Hetsch, Chr., Arkitekturmaler, Schønbergsgade 

15. — Nogle fra Industriforeningens 

Samlinger laante Tegninger af G. F. Hetsch. — 

En Riddersal i Renæssancestil komponeret og

— 95 — 

tegnet af Udstilleren (1863). — Tegning til et 

Albumsbind. Brudegave til Hds. kgl. Højhed 

Prinsesse Alexandra (1863). kornp. af Udstilleren, 

udført af J. G. Schwartz & Søn, H. C. Drewsen, 

Bogbinder D. L. Clement samt Billedhuggerne 

O. Evens og L. Vieth. — Tegning til et Bibelbind. 

Brudegave til DD. kgl. HH. Kronprinsen og 

Kronprinsessen (1869), komp. af Udstilleren, udført 

af J. G. Schwartz & Søn. Hofjuveler A. 

Michelsen og Bogbinder Clausen. — „Industrielle 

Tegninger af Kunstnere, Fabrikanter og Haandværkere 

i de tre nordiske Higer", samlede og 

udg. af Udstilleren (1871—1880). 

Jfr. ovfr. S. 43. 

210. Klein, V., Arkitekt, st. Kongensgade 

63. — 35 Tegninger af Døre. Piller, Lofter, 

Bordplader o. lign. fra Frederiksborg Slot (før 

Branden\ Roskilde Domkirke. Kronborg. Rosenborg 

og Børsen samt af Grjenstande i det oldnordiske 

Museum fra det 17de Aarhundrede. 

De tilhøre Tegneskolen for Kvinder og ere udførte 

i 1877. 

211. Snedkernes Tegneforening. — En Samling 

af de af Foreningen udgivne Mønsterblade. 

Foreningen stiftedes som ovenfor S. 6 nævnt i 1837 

af Snedkermester, Krigsraad J. Lctsenius Kramp. Da 

den Skrivelse af 10de September 1837, hvormed han 

indledede Stiftelsen i flere Retninger ikke er uden Interesse, 

skal den her meddeles: „Det er oftere faldet mig 

ind, at der ved en Forening af en Del af Lavets Mestere,

— 96 — 

som føle Interesse for deres Stilling vilde kunne virkes 

meget til Gavn saavel for den enkelte Mester i Særdeleshed 

som for hele Lavet i Almindelighed. Under 

dette Begreb af Gavn mener jeg fornemmeligt at virke 

til vore Svendes og Lærlinges bedre Dannelse i Professionens 

Teori, ligesom ogsaa at forskaffe os selv Efterretning 

om de nyere Opfindelser, Moder og forandrede 

Arbejder fra alle Steder i Udlandet, der særegent er 

hver Snedker til Nytte. — Det er ethvert Menneskes 

Pligt, i hvilket Eag han end er sat, at søge at opnaa 

den mest mulige Fuldkommenhed i samme. Denne 

Pligt hviler altsaa ogsaa paa os, og vor Individualitet, 

som Snedkere betragtet, har sit Særkjende deri, at vi 

følge vor Tid. Dette Formaal opnaas bedst ved en 

Forening af kundskabselskende Mænd. Danmark og 

især Kjøbenhavn ejer dygtige og duelige Snedkere og, 

omendskjøndt vi en Gang stode Udlandets Snedkere 

ved Side, kan jeg dog ikke dele Mening med dem, der 

endnu, endogsaa fra Smagens Side, dristigt vil sætte os 

i Rang med hine, men tror meget mere at turde bemærke, 

at vi slide paa en gammel Hæder, der stærkt 

trænger til at restavreres. — Skulde dette altsaa være 

vort Værk, giver jeg mig den Ære at indbyde de af 

mine Herre Medmestere, der skjænke mit Forslag Bifald, 

at indtræde i en Forening, hvis Øjemed skulde 

være ovenstaaende. — Til Samlingssted for vore Forhandlinger 

mener jeg Intet vilde være til Hinder for at 

afbenytte Amtssalen paa Lavshuset. — De første Gjenstande 

for vor Virksomhed mener jeg kunde være: a. 

Anskaffelsen af tekniske Skrifter vort Fag Vedkommende; 

6. ligeledes af Møbel-, Ornament- og Dekorationstegninger, 

hvoraf Udlandet især frembyder en Mængde, 

Alt til Udlaan og Afbenyttelse for ethvert af Selskabets 

Medlemmer efter Tour. — Til at bestride Udgifterne 

ved disse Værkers Anskaffelse maatte ethvert Medlem 

erlægge et Kontingent, der dog efter min Formening

— 97 — 

ikke burde overstige 2 % maanedligt. — At vi senere 

maaske ved Udgivelse af nyttige Tegninger eller Værker 

ville søge at bringe vor Kasse Indtægt og dermed atter 

virke, er en Opgave, vort Selskabs arbejdsdygtige Virksomhed 

maa søge at løse i den kommende Tid og derved 

at opnaa et foresat Maal af vor Bestemmelse. — 

Det videre herom Betræffende mener jeg det bedst at 

foredrage i vort første Møde, der senere vil vorde tilkjendegivet. 

— De Flere, jeg har talt med, denne Sag 

angaaende, har fundet Ideen god og værdig til Udførelse, 

og til disse Herrer tillader jeg mig ogsaa først at sende 

nærværende Liste, venskabeligst anmodende dem om 

snarest at tegne sig som Deltagere." 

Den 18de September 1837 blev derefter Foreningen 

af Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens 

Teori stiftet, og dens første Bestyrelse valgt. Den 20de 

November 1838 besluttede den Oprettelsen af en Tegneskole, 

der aabnedes den 12te December s. A. med 17 

Elever, nu tæller den over 100. Samtidigt begyndte 

den Udgivelsen af de udstillede Blade, og en Tid har 

den ogsaa udgivet Meddelelser om Foreningens Virksomhed. 

Dens Formænd have været: .7. Lasenius Kramp 

valgt den 18de September 1637; .7. C. Meyer (14de Januar 

1840); .7. Lasenius Kramp (23de Juli 1840); C. F. 

Weinecke (25de Januar 1844); F. C. Møller (5te Februar 

1857); .7. G. Lund (3die Februar 1859) og Peter L. Rønne 

(5te Maj 1870). — I 1865 foranstaltede Foreningen den 

Fagudstilling, som er omtalt ovfr. S. 10. — Imellem de 

af Foreningen udgivne Blade findes nogle efter udenlandske 

Forbilleder, men Hovedmængden er originale 

Tegninger af H. V. Brinkopff,, V. Friedrichsen, G. Hoffmann, 

P. C. Kramp, J. H. Nebelong, Chr. V. Nielsen, 77. 

C. Stilling, Th. Sørensen, C. L. Thuren, L. -4. Winstrup, 

.7. Wolff m. Fl. 

7

— 98 — 

212. Termansen, Chr., Exam. polyt., Rønde. 

— Et bevægeligt Stjernekort (1876), udført i 

Th. Berghs litografiske Etablissement. 

213. Ahlefeldt-Laurvigen, T., Greve, Niels 

Juelsgade 5. — Et Album til Fotografier, paa 

dets Forside det Ahlefeldt-Laurvigske Vaaben, 

graveret af V. Erichsen (1879). 

214. Brede, F. A., Bogbinder, Admiralgade 

10. — Etuier til Sølv- og Guldarbejder. 

Udstilleren etablerede sig den 5 Juli 1855; 3 Arbejdere. 

215. Clement, D. L.,'s Efterfølger (Imm. 

Petersen), Kjøbmagergade 44. — 20 Bøger, 

Atlas, Albums. Mapper i Pragtbind samt en 

Samling Bøger i et af Severin & Andreas Jensen 

udstillet Bogskab. 

D. L. Clement etablerede sig 1844; Imm. Petersen 

etablerede sig i 1860, og begges Forretninger forenedes 

efter Førstnævntes Død i 1877. — 20 å 24 Svende, 6 

Lærlinge og 10 Kvinder. — En Buste af D. L. Clement 

findes ndfr. i Portrætgruppen. 

216. Flyge, J. S., Bogbinder, Klareboderne 

14. — Indbundne Bøger. 


217. Olsen, P., Paparbejder, Lægeforeningens 

Boliger. — Toilletteæsker, Visitkortæsker o. lign. 

Virksomheden er begyndt i 1867. 

218. Schieltved, L., Forgylder, Kjøbmagergade 

42. — En Modelerkarton af Frederiksborg

— 99 — 

Slot og Kancellibygningen. Fritidsarbejde af 

Udstilleren (1860). 

219. Thomsen, A. & c., Bogbindere, Holmens 

Kanal 2. — Et Juvelskrin i Marokin med 

Lædermosaik (egen Tegning). 

Udstillerne have etableret sig den 1. Januar 1879. 

VII. 

Portrætter, Portrætbuster o. lign. 

220. Frederik VI. Sølv-Portrætmedaljon 

paa en Ibentræsplade (Klasselotterikollektør M. 

L. Nathan). 

221. Frederik VI. Kobberstik (Fru Malmqvist, 

Skjelskør). 

222. Frederik VI. Pastelmaleri af Chr. Horneman 

(Enkefru J. Gradman f. Horneman). 

223. Marie Sofie Frederikke, Dronning af 

Danmark. Pastelmaleri af Chr. Horneman (Enkefru 

J. Gradman f. Horneman). 

224. Christian VIII. Tegning af J. V. Gertner 

(Overlæge C. L. Studsgaard). 

225. Christian VIII. Maleri af Em. Bærentzen. 

7*

— 100 — 

226. Frederik VII. Tegning af J. Y. Gertner 


227. Frederik Vil. Malet af J . V. Gertner 


228. Frederik VII. Malet af Ed. Young 

1855 (Kammerherre Scheele). 

229. Frederik VII. Fotografi (Malerirestavrator 

Rasmussen). 

230. Aagaard, Johan Peter, Xylograf, 

Kunsthandler. F. 3die Maj 1818; d. 22de Maj 

1879. Fotografi 1878 (Fru Aagaard). 

231. Aagesen, Andreas, Professor i Lovkyndighed. 

F. 5te Avgust 1826; d. 26de Oktober 

1879 (Enkefru Aagesen). 

232. Aagesen, Nicolai, Konferensraad, Direktør 

for Nationalbanken. F. 3die Maj 1783; 

d. 13de Februar 1861. Malet af Marstrand 

(Enkefru Aagesen). 

233. Aarestrup, Andreas Theodor, Professor, 

Overlæge. F. 6te September 1819; d. 

29de Maj 1874. Fotografi 1872 (Enkefru Aarestrup). 

234. Abrahams, Nicolai Christian Levin, 

Konferensraad, Notarius publ. i Kjøbenhavn. 

F. 6te September 1798; d. 25de Januar 

1870. Tegning af J. Y. Gertner (Overlæge 

C. L. Studsgaard).

— 101 — 

235. Adler, Johan Gunder, Gehejmekonferensraad, 

Kabinetssekretær hos Kong Kristian 

VIII. F. 5te Marts 1784; d. 26de Maj 

1852. Malet 1842 af C. A. Jensen (Fru C. Tønder, 

f. Adler). 

236. Adler, J ohan Gunder. s. ovfr. Tegning 

af J. Y. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

237. Albeck, P. C.. Kommandør. F. 14de 

Oktober 1812; d. 4de December 1877. Fotografi 

1856 (Kommandørinde A. Albeck). 

238. Allen, Carl Ferdinand. Professor. 

Historiker. F. 23de April 1811; d. 27de December 

1871. Buste af H. V. Bissen (Fru Allen). 

239. Ancker, J. A. P., Premierløjtnant. 

F. 22de Februar 1837; d. 27de Januar 1876. 

{ Fotografi 1866 (Enkefru Ancker). 

240. Andersen, Hans Christian. F. 2den 

April 1805; d. 4de Avgust 1875. Buste af H. 

V. Bissen (Billedhugger Y. Bissen), 

241. Andersen, H ans Christian, s. ovfr. 

Udkast til Portrætstatue (1876) af Professor A. 

Y. Saabye (ejes af Kunstneren). 

242. Andersen. Hans Christian, s. ovfr. 

Malet af Prof. Carl Bloch (Vexelmægler M. 

Henriques). 

243. Andersen, Hans Christian, s. ovfr. 

Malet af C. A. Jensen (Baronesse J. E. Stampe, 

Nysø).

— 102 — 

244. Andersen, Hans Christian, s. ovfr. 

Tegning (1846) af Ernst Meyer i Rom (Maleri - 

restavrator Rasmussen). 

245. Ballin, Samuel Jacob, Professor, Dr. 

med. F. 21de Oktober 1802, d. 24de Marts 

1866. Malet af B. Bendixen (?) i Hamborg (Dr. 

med. F. Trier). 

246. Bang, Jørgen Daniel Severin, Hof- 

Bundtmager. F. Ilte Marts 1790; d. 27de Marts 

1870. Fotografi (Bundtmager A. C. Bang). 

247. Bang, Oluf Lundt, Konferensraad, 

Læge. F. 27de Juli 1788; d. 12te Oktober 1877. 

Tegning af J. V. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

248. Bardenfleth, Carl Emil, Gehejmekonferensraad, 

Justitsminister. F. 9de Maj 1807; 

d. 3die September 1857. Malet 1857 af Prof. 

A. Schiott (Kapt. Bardenfleth). 

249. Bardenfleth, Frederik Løvenørn 

v., Generalløjtnant, Ordens-Skatmester. F. 15de 

Juli 1781; d. 19de Avgust 1852. Litografi 1852 

(Stiftsdame C. von Bardenfleth). 

250. Bauditz, Ferdinand Christian 

Ftirchtegott, Kammerherre, Generalmajor. 

F. 27de Juni 1778; d. 28de April 1849. Malet 

1838 af Brimnich (Kaptajn W. Bauditz). 

251. Bay, David Vilhelm Rudolf, Professor, 

Komponist. F. 9de Juli 179]; d. 15de 

Maj 1856. Malet omtr. 1835 af Portrætmaler 

Just Holm (Dr. N. R. Bay).

— 103 — 

252. Bay, Søren Andreas, Professor, 

Sproglærer. F. 10de Maj 1807; d. 22de Marts 

1872. Fotografi 1852 (Professorinde Bay). 

253. Bech, August Villads, Hofjægermester, 

Ejer af Valdbygaard. F. 21de Juli 1815; 

d. 28de Maj 1877. Malet 1880 af Portrætmaler 

Chr. Jensen (Hofjægermesterinde Bech). 

254. Bech. Jørgen Peter Herman. Grosserer, 

Tobaksfabrikant. F. 12te Februar 1810; 

d. 8de Oktober 1870. Malet 1853 af Prof. J. 

Exner (Grosserer P. Bech). 

255. Benzon, Edvard. Konsul, Kjøbmand. 

F. 7de April 1820; d. 28de Marts 1875. Fotografi 

(Enkefru Benzon). 

256. Berggreen, Gottfred, Overretsprokurator. 

F. 17de Juni 1820; d. 19de Marts 1880. 

Fotografi 1878 (Fru A. Berggreen). 

257. Beriing, Johan Carl Ernst, Kammerherre. 

F. 30te Avgust 1812; d. 30te Marts 

1871. Tegning af J. V. Gertner (Overlæge C. 

L. Studsgaard). 

258. Beriing, Johan Carl Ernst, s. ovfr. 

Malet 1857 af Prof. A. Schiott (Kammerherreinde 

Beriing). 

259. Berregaard, Henrik, Kammerherre. 

F. 28de Januar 1783; d. 27de April 1876. Tegning 

af J. V. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

260. Beutner, Simon Nicolai, Kaptajn, 

Folketingsmand. F. 5te Marts 1794; d. 9de

— 104 — 

Februar 1880. Fotografi efter et 1863 af Friedlander 

malet Portræt (Fru Nanna Beutner). 

261. Bibow, August Bernhard Carl v., 

Kammerherre, Oberstløjtnant. F. 13de November 

1807; d. 26de December 1876. Malet 1849 

af A. Hunæus (Kammerherreinde A. v. Bibow). 

'262. Bindesboll, Michael Gotlieb Birckner, 

Arkitekt, Professor. F. 5te September 

1800; d. 14de Juli 1856. Malet af Constantin 

Hansen (Grosserer W. Wanscher). 

263. Bindesbøll, Severin Claudius Wilken, 

Biskop. F. 16de Februar 1798; d. 13de 

Januar 1871 (Grosserer W. Wanscher). 

264. Bissen, Herman Vilhelm, Professor, 

Billedhugger. F. 13de Oktober 1798; d. 10de 

Marts 1868. Malet af C. A. Jensen (Overretsassessor 

Koch). 

265. Bissen, Herman Vilhelm, s. ovfr. 

Malet 1866 af E. H. Bentzen (Zinkstøber L. 

Rasmussen). 

266. Bjerring, Vilhelm Jacob, Professor, 

Landstingsmand. F. 17de Januar 1805; d. 29de 

Novbr. 1879. Studiebillede af Constantin Hansen 

(Etatsraadinde Hansen). 

267. Blauhut, Johan Julius Frantz, 

Kontrabassist. F. 16de Juli 1820; d. 5te December 

1876. Akvarel 1880 af J. Thorsøe 

(Kapelmusikus Blauhut).

— 105 — 

268. Blicher, Sten Stensen. F. Ilte Oktober 

1782; d. 26de Marts 1848. Malet 1834 

(Kammerraad C. G. Harboe). 

269. Bloch, Jørgen Peter, Grosserer. F. 

22de September 1795; d. 27de December 1874. 

Malet af Professor Carl Bloch (Inspektør Emil 

Bloch). 

270. Bloch, Jørgen Peter s. ovfr. Kultegning 

af Professor Carl Bloch 1871 (Inspektør 

Emil Bloch). 

271. Blom, Johan Jacob Gram, Overtoldinspektør 

i Slesvig. F. 26de April 1784; d. 

29de Oktober 1862. Malet af C. A. Jensen 

(Toldinspektør Tochsen). 

272. Blom, Johan Jacob Gram, s. ovfr. 

Portrætmedaillon i Gibs; udført i Marmor for 

Handelsforeningen i Odense af Billedhugger V. 

Fjeldskov (tilh. Kunstneren). 

273. Bluhme, Chri stian Albrecht, Gehejmekonferensraad, 

Premierminister. F. 27de 

December 1794; d. 16de December 1866. Tegning 


274. Blunck, Ditlev Conrad, Historiemaler. 

F. 22de Juni 1799; d. 7de Januar 1853. 

Tegning af J. V. Gertner (Overlæge C. L. 

Studsgaard). 

275. Blunck, Ditlev Conrad, s. ovfr. 

Malet 1848 af Portrætmaler Edv. Lehmann (tilh. 

Kunstneren).

— 106 - 

276. Biucher-Altona. Conrad Daniel, 

Lensgreve. F. 29de Febr. 1764; d. 1ste August 

1845. 

277. Bliicher-Altona, Gustav, Lensgreve. 

F. 15de December 1798; d. 25de Marts 1864. 

Malet omtr. 1840 af Rahl (Gustav Blticher-Altona). 

278. Blædel, Nicolai Gottlieb, Sognepræst 

ved Garnisonskirken. F. 26de December 

1816, d. 15de Juli 1879. Malet 1852 af Fru Jerichau 

Bauman (Forpagter N. Blædel). 

279. Bock, Otto Martin, Jernstøber. F. 

16de April 1791; d. 4de Juni 1859. Malet 1838 

at Em. Bærentzen (Billedhugger L. Vieth). 

280. Boiesen. ErnstFrederikChristian, 

Professor, Rektor i Sorø. F. 21de Marts 1803; 

d. 16de December 1864. Tegning af J. Y. 

Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

281. Borch, Agent. Medaljon af Billedhugger 

Rosenfalk (Fru Rosenfalk). 

282. Borgaard, Carl Peter. Skuespildirektør. 

F. 20de December 1801; d. 22de April 

1868. Tegning af J. V. Gertner (Overlæge C. 


283. Bornemann, Frederik Christian, 

Etatsraad, Professor i Lovkyndighed. F. 18de 

Oktober 1810; d. 6te Oktober 1861. Malet om- 

7 

o 

trent 1850 af svensk Maler Akerberg (Etatsraadinde 

Bornemann). 

284. Bournonville, Anton August. Hofballetmester. 

F. 21de Avgust 1805; d. 30te No

— 107 — 

vember 1879. Malet 1876 af Prof. Carl Blocli 

(det kgl. Theaters Balletpersonale). 

285. Boye. Casper Johannes, Sognepræst 

ved Garnisonskirken. F. 21de December 

1792; d. 6te Juli 1853. Malet 1853 af Constantin 

Hansen (Vilhelm Boye). 

286. Braem, Johan Frederik, Kommandør. 

F. 25de Januar 1798; d. 1ste Oktober 

1874. Tegning af J. V. Gertner (Overlæge 

C. L. Studsgaard). 

287. Brandis, Joakim Didrik, Konferensraad, 

Læge. F. 18de Marts 1762; d. 28de 

April 1846. Litografi efter Maleri af C. A. 

Jensen (Fru D. Frederiksen). 

288. Bregendahl, Laurits Nørgaard, 

Etatsraad, Formand for Folketinget. , F. 29de 

Avgust 1811; d. 25de Juni 1872. Fotografi efter 

i et 1860 af Constantin Hansen paabegyndt Maleri 

(Etatsraadinde Bregendahl). 

289- Brinck-Seidelin, Ludvig Christian, 

Konferensraad. F. 20de December 1787; d. 14de 

Juli 1865. Tegning af J. V. Gertner (Overlæge 


290. Bruhn, Ernst Poul. Generalløjtnant 

ved Livjægerne. F. 1787; d. Ilte April 1868. 

Fotografi (Borgermester Bruhn, Viborg). 

291. Bruhn, Ernst Adam, Billedhugger, 

Premierløjtnant. F. 12te Avgust 1827; d. 16de 

Marts 1864. Fotografi (Borgermester Bruhn, 

Viborg).

— 108 — 

292. Bruun, Peter Daniel, Konferensraad, 

Højesteretsassesor. F. 18de December 

1796; d. 7de Juni 1864. Studiebillede af Constantin 

Hansen (Etatsraadinde Hansen). 

293. Bruun, P eter Daniel, s. ovfr. Fotografi 

(Konferensraadinde R. Bruun, Asmild 

Kloster). 

294. Broberg, I da Frederikke, f. Gotschalk, 

Etatsraadinde. F. 5te Februar 1814; 

d. 13de April 1877. Malet 1872 af Prof. Carl 

Bloch (Frøken A. Broberg). 

295. Bræstrup, Christian Jacob Cosmus, 

Konferensraad. Politidirektør i Kjøbenhavn. F. 

26de December 1789; d. Ilte Juli 1870. Tegning 


296. Bræstrup, Christian Jacob Cosmus, 

s. ovfr. Portrætbuste efter Fotografi 1870 af 

E. H. Bentzen (ejes af Kunstneren). 

297. Brøchner, Hans, Professor. F. 30te 

Mai 1820; d. 17de December 1875. Tegning af 

J. V. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

298. Biilow, Frederik Rubeck Henrik, 

General. F. 4de Februar 1791; d. 16de Juni 



299. Bærentzen, Emilius Ditlev, Portrætmaler, 

Grundlægger af Em. Bærentzens litografiske 

Etablissement. F. 30te Oktober 1799; 

d. 13de Februar 1868. Malet omtrent 1830 af 

Kunstneren selv (Kaptajn A. Bærentzen).

— 109 — 

300. Bærentzen, Emilius Ditlev, s. ovfr. 

Litografi omtr. 1848 (Kaptajn A. Bærentzen). 

301. Carmienche, Johan Herman. Landskabsmaler. 

F. 9de Februar 1810; d. 15de Juni 

1867. Blyantstegning 1836 af A. Hohnech (Boghandler 

H. H. Lynge). 

302. Christensen, Christen. Professor, 

Medaljør. F. 18de Januar 1806; d. 21de Avgust 

1845. Malet 1830 af Constantin Hansen 

(Dyrmaler A. Mackeprang). 

303. Christensen, Christen, se ovfr. Tegning 


304. Christensen, Mads, Etatsraad, Dr. 

med. F. 16de Avgust 1805; d. 27de April 1864. 

Malet 1831 (Etatsraadinde Christensen). 

305. Clausen. Henrik Nicolai, Professor. 

F. 22de April 1793; d. 28de Marts 1877. Studiebillede 

af Constantin Hansen (Etatsraadinde 

Hansen). 

306. Clausen, Henrik Nicolai, s. ovfr. 

Portrætbuste af H. V. Bissen 1858 (Fru Pastorinde 

Frimodt). 

307. Clemens, J ohan Frederik, Kobberstikker. 

F. 29de November 1749; d. 5te November 

1831. Malet 1776 af Jens Juel (Boghandler 

H. H. Lynge). 

308. Clemens, Maria Jeanne, f. Crevoisier, 

Kobberstikkerinde og Pastelmalerinde.

— 110 — 

F. 16de November 1755; d. 1790. Blyantstegning 

af hende selv (Boghandler H. H. Lynge). 

309. Clement, Daniel Louis, Universitetsbogbinder. 

F. 15de Juni 1820; d. 15de April 

1877. Buste af H. Y. Bissen (Fru E. Clément). 

310. Collin, Jonas, Konferensraad. F. 

6te Januar 1776; d. 28de Avgust 1861. Malet 

af Professor J. Roed (Grosserer W. Wanscher). 

311. Cumann, Julius. Klejnsmedmester. 

F. 10de Juli 1817; d. 27de December 1873. 

Fotografi (Enkefru U. Cumann). 

312. Dahl, J ohan Christian, Professor, 

Landskabsmaler. F. 24de Februar 1788; d. 14de 

Oktober 1857. Tegning af J. Y. Gertner (Overlæge 


313. Dahl, Johan Christian, s. ovfr. 

Malet 1818 af C. V. Eckersberg (Boghandler 

H. H. Lynge). 

314. Dalgas. Carlo Eduardo, Dyrmaler. 

F. 9de November 1822; d. 3clie Januar 1851. 

Malet 1830 af C. A. Jensen (Fru S. Dalgas). 

315. Dalgas, Carlo Eduardo. s. ovfr. 

Tegnet 1845 af P. Chr. Skovgaard (Fru S. 

Dalgas). 

316. Damborg, Peter Christian, Hof- 

Forgylder. F. 30te Maj 1801; d. 31te December 

1865. Malet 1853 af Fru Jerichau Baumann 

(Enkefru Damborg). 

317. Damkier, Jens Emil, Overretsprokurator. 

F. 7de Oktober 1811; d. 26de Av-

— 111 — 

gust 1858. Malet efter 1850 (Cand. jur. O. 

Damkier). 

318. Danchell, Henrik Leonhardt. 

Grosserer, Fabrikant. F. 3die November 1802; 

d. 29de Avgust 1871. Malet 1830 af Eddelien 

(Fru H. Glæsel). 

319. Danneskjold-Samsø. Frederik Christian, 

Lensgreve. F. 14de Maj 1798; d. 14de 

Juli 1869. Malet 1859 af Prof. A. Schiøtt 

(Lensgreve Danneskjold-Samsø). 

320. David, Christian Georg Nathan, 

Konferensraad, Nationalbankdirektør. F. 16de 

Januar 1793; d. 18de Juni 1874. Malet af F. L. 

Storch (Konferensraadinde G. David). 

321. Dorph, Niels Vinding, Professor, 

Rektor. F. 26de Marts 1783; d. 10de November 

1858. Portrætmedaljon 1858 af Billedhugger 

O. Evens (ejes af Kunstneren). 

322. Drejer, Joachim Lund, Professor, 

Hofmedikus. F. 10de September 1792; d. 14de 

April 1853. Malet 1839 af J. V. Gertner (Fru 

E. Drejer). 

323. Drewsen, Johan Christian, Kammerraad, 

Papirfabrikant. F.23deDecemberl777; 

d. 25de Avgust 1851. Malet af Professor J. 

Roed (Grosserer W. Wanscher). 

324. Drewsen, Johan Christian, s. ovfr. 

Udkast af Professor J. Roed (J. C. Drewsen). 

325. Drewsen, Michael, Fabrikeier. F.

— 112 — 

15de Oktober 1804; d. 26de Februar 1874. Koloreret 

Fotografi 1870 (J. C. Drewsen). 

326. Duntzfeldt Villiam Fred erik. Etatsraad. 

F. 12te Juni 1792; d. 12te Oktober 1863. 

Malet af Prof. D. Monies (Frk. D. Michelsen). 

327. Dybdahl, Jens Andreas. Docent ved 

Landbohøjskolen. F. 7de September 1832; d. 

12te Maj 1879. 

328. Eckersberg. Christoffer Vilhelm, 

Professor. F. 2den Januar 1783; d. 22de Juli 

1853. Malet 1803 af Kunstneren selv (Frøknerne 

Eckersberg). 

329. Eckersberg. Christoffer Vilhelm, 

s. ovfr. Malet 1844 af C. A. Jensen (Frøknerne 

Eckersberg). 

330. Eddeiien, Mathias Heinrich Elias, 

Historiemaler. F. 22de Januar 1803; d. 24de 

December 1852. Malet af L. A. F. Aumont 

(Enkefru Dallioft). 

331. Ehrencron. J acob Heinrich. Teatermaler. 

F. 7de Avgust 1809; d. 4de Maj 

1876. Fotografi (Kontorchef V. T. C. Muller). 

332. Engelstoft, Laurits, Konferensraad, 

Professor. F. 2den December 1774; d. 14de 

Marts 1851. Malet omtr. 1840 af J. V. Gertner 

(Biskop Engelstoft). 

333. Engelstoft, Laurids, s. ovfr. Tegning 


334. Erichsen, H ans Christian, Kontorchef 

i Finansministeriet. F. 1ste April 1821;

— 113 — 

d. 9de Oktober 1876. Fotografi 1876 (Justitsraadinde 

Erichsen). 

335. Erichsen, J. F., Grosserer. F. 29de 

Avgust 1788; d. 7de Februar 1866. Malet 1856 

(Enkefru V. Lorenzen). 

336. Ernst, Ludvig Elsias, Maler og 

Kunsthandler. F. 10de Oktober 1808; d. 6te 

Maj 1873. Malet 1860 af ham selv (Enkefru E. 

Ernst). 

337. Eschricht, Daniel Frederik, Etatsraad, 

Professor. F. 18de Marts 1798; d. 22de 

Februar 1863. Medaljon i Gibs 1860 af V. 

Fjeldskov (tilhører Kunstneren). 

338. Eschricht. Daniel Frederik, s. ovfr. 

Malet 1841 af Portrætmaler Edv. Lehmann (tilh. 

Kunstneren). 

339. Ewaid, Carl. Generalmajor. F. 1ste 

Marts 1789; d. 19de Marts 1866. Maleri (H. 

F. Ewald). 

340. Faaborg, Rasmus Christian, Kammerassessor, 

kgl. Skuespiller. F. 5te Oktober 

1811; d. 20de Oktober 1857. Malet 1840 af 

Em. Bærentzen (Enkefru Faaborg). 

341. Faber, Peter Christian Frederik, 

Etatsraad, Telegrafdirektør. F. 7de Oktober 

1810; d. 25de April 1877. Tegning (1838) af 

J. V. Gertner (Malerirestavrator Rasmussen). 

342. Faber, Peter Christian Frederik, 

s. ovfr. Litografi 1877 (Etatsraadinde Faber). 

8

— 114 — 

343. Fabritius de Tegnagel, Frederik 

Michael, Landskabsmaler. F. 2den Januar 

1781; d. 27de Maj 1849. Blyantstegning 1846 

af J. Y. Gertner (Boghandler H. H. Lynge). 

344. Fabritius de Tegnagel, Frederik 

Michael, s. ovfr. Malet af Em. Bærentzen 

(General Barner). 

345. Fanøe, Gregers Albert, prakt. 

Læge. F. 26de November 1839; d. 28de April 

1879. Fotografi (Fru H. B. C. Fanøe). 

346. Ferslew, Martinus William, Hof- 

Gravør. F. 15de Juni 1801; d. 21de April 1852. 

Malet 1848 af Portrætmaler Lehmann (Fru Johanne 

Siiger, f. Ferslew). 

347. Fenger, Peter Andreas, Sognepræst 

paa Christianshavn. F. 16de Februar 

1797; d. 8de Februar 1878. Malet af Constantin 


348. Fich, J ohan Christian, Justitsraad. 

D. 25de November 1864. Tegning af J. V. 

Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

349. Fife, Henry, Hof-Vognfabrikant. F. 

26de Maj 1804; d. 8de Marts 1875. Fotografi 

(Enkefru A. Fife). 

350. Forchhammer, Johan Georg, Professor, 

Direktør for polytekniske Læreanstalt. 

F. 26de Juli 1794; d. 14de December 1865. 

Kultegning 1855 af Constantin Hansen (Rektor 

J. Forchhammer).

— 115 — 

351. Forchhammer, Johan Georg, s. ovfr. 

Buste af H. Y. Bissen (Billedhugger Y. Bissen). 

352. Fraenckel, Liepmann, Hof-Miniaturmaler, 

Grundlægger af den Fraenckelske Tapetfahrik. 

F. 26de April 1772; d. 26de Marts 1857. 

Malet 1843 af Henriques (S. Henriques). 

353. Friehling, Bernhard, Justitsraad, Bestyrer 

af Holmegaards Glasværk. F. 2den Februar 

1797 ; d. 27de Februar 1874. Fotografi 1867 

(Direktør J . Friehling). 

354. Friis, Frederik Ferdinand, Professor, 

Arkitekt. F. 16de December 1793; d. 

18de Marts 1S65. Tegning af J. V. Gertner 


355. Frimodt, Rudolf, Sognepræst ved 

St. Johannes Kirke. F. 24de December 1828; 

d. 21de Marts 1879; Portrætbuste efter Fotografi 

(1879) af E. H. Bentzen (ejes af Kunstneren). 

356. Frimodt, Rudolf, s. ovfr. Fotografi 

1875 (Grosserer H. A. Frimodt). 

357. Frisch, John Diderik, Dyr-og Landskabsmaler. 

F. 4de Mai 1835; d. 23de November. 

1867. Malet 1859 af ham selv (Frøken F. Frisch). 

358. Frølich, Johan Frederik. Kapelmester. 

F. 21de April 1806; d. 21de Maj 1860. 

Tegning af J. Y. Gertner (Overlæge C. L. 

Studsgaard). 

359- Fugmann, Johan F r e d erik, Kobbersmedmester. 

F. Ilte April 1805; d. 9de Januar 

1862. Fotografi (Enkefru J. M. Fugmann). 

8*

— 116 — 

360. Gad, Henry Christian, Byfoged i 

Sæby. F. 24de Januar 1807; d. 29de Avgust 

1865. (Frokurator Hartnack). 

361. Gamél, Antoine Cyrille, Fabrikejer, 

Major. F. Ilte Maj 1809; d. 24de April 

1879. Malet 1852 (Grosserer A. Gamél). 

362. Gammeltoft, Jens Christian Juulsgaard, 

Etatsraad. Borgermester. F. 19de December 

1818; d. 20de April 1873. Malet af 

Prof. A. Schiøtt (Etatsraadinde Gammeltoft). 

363. Ganist, Henrik, Agent. Mekanikus. 

F. 3die September 1788; d. 3die September 1861. 

Malet 1839 af C. A. Jensen (Godsejei'inde Lund, 

Yedbygaard). 

364. Garbrecht, Johan Gerhard Frederik, 

Grosserer, Oberstløjtnant ved Kjøbenhavns 

Borgervæbning. F. 26de Maj 1799; d. 

22de Juli 1857. Malet 1851 afA. Hunæus (Frk. 

P. C. Garbrecht). 

365. Garlieb, Peter J ohan Gottfred, 

Departementschef i Udenrigsministeriet. F. 6te 

September 1787; d. 20de Juni 1870. Tegning 

(Frk. L. Garlieb). 

366. Gertner, J . V., Dreiermester. Tegnet 

af hans Søn J. V. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

367. Gertner, Johan Vilhelm, Portrætmaler. 

F. 10de Maj 1818; d. 29de Marts 1871. 

Fotografi (Justitsraad F. L. Bang).

— 117 — 

368. Giemsøe, Litograf. Tegning (1830) af 

Y. JBendz (Malerirestavrator Rasmussen). 

369. Glerup, Asmund Christian. Folketingsmand. 

F. 6te Oktoher 1808; d. 22de Juni 

1865. Studiebillede af Constantin Hansen (Etatsraadinde 

Hansen). 

370. Glæser, Franz Joseph, Professor, 

Kapelmester. F. 19de April 1799; d. 29de Avgust 

1861. Maleri (Organist Jos. Glæser). 

371. Gold, Ignatius Andreas, Forretningsfører 

ved Kunstflidslotteriet. F. 5te April 

1828; d. 19de Oktober 1870. Malet 1868 (Fru 

J. Gold). 

372. Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 

Biskop (som yngre). F. 8te September 

1783; d. 2den September 1872. Malet af Constantin 


373. Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 

s. ovfr. (som ældre). Malet af Constantin 


373a. Grøndahl, Frederik Vilhelm, Porcellænsfabrikant. 

F. 1819; d. 1856. Litografi 

(Bing & Grøndahls Porcellænsfabrik). 

374. Gumbert, A. J., Guld- og Sølvarbejder. 

Malet 1817 af C. A. Jensen (Boghandler 

H. H. Lynge). 

375. Haagen, Christian Vilhelm, Conferensraad, 

Direktør i Nationalbanken. F. 21de 

Februar 1792; d. 24de Januar 1871. Litografi 

1871 (Frøken Haagen).

— 118 — 

376. Hage, Alfred, Godsejer. F. 31te December 

1803, d. 6te Marts 1872. Malet afProf. 

Yermehren (Enkefru V. Heise). 

377. Hage, Hother, Byfoged. F. 9de Januar 

1816; d. 16de Februar 1873. Malet 1860 af 

Constantin Hansen (Bispinde Monrad). 

378. Hagen, Carl Harald, Skuespiller. 

F. 25de Februar 1816; d. 5te Juni 1871. Fotografi 

1857 (Enkefru S. Hagen). 

379. Hansen, Christian Frederik, Konferensraad, 

Overbygningsdirektør. F. 29de Februar 

1756; d. 10de Juli 1845. Malet af C. 

A. Lorentzen (Boghandler H. H. Lynge). 

380. Hansen, Constantin, Etatsraad, Historiemaler. 

F. 3die November 1804; d. 29de 

Marts 1880. Malet af Y. Marstrand (Grosserer 

W. Wanscher). 

381. Hansen, Constantin. s. ovfr. Malet 

af Kunstneren selv (Etatsraadinde Hansen). 

382. Hansen,Christopher Bagnes, Snedker 

og Hof-Stolemager. F. 24de Februar 1806. 

d. 16de Januar 1868. Malet af F. F. Helsted 

(Enkefru J. Hansen). 

383. Hansen, Hans Peter, Etatsraad, Direktør 

i Nationalbanken. F. 6te April 1793; d. 

15de September 1861. Fotografi 1853 (Etatsraad, 

Borgermester H. N. Hansen). 

384. Harboe, Johan Rubning, Justitsraad, 

Forvalter ved Assistenshuset. F. 14de Ok

- 119 — 

tober 1762; d. 25de Maj 1840. Malet omtr. 1835 

af Prof. D. Moiries (Fru Margr. Harboe). 

385. Harder, Johannes Georg Smith, 

Professor, Landskabsmaler. F. 12te Avgust 1792, 

d. 25de November 1873. Tegning 1825 i Rom 

af H. Y. Bissen (M. Harder). 

386. Hartnack, Samuel Gottlieb. Prokurator. 

F. 1828; d. 13de December 1875. Fotografi 

(Prokurator Hartnack). 

387. Hauch, Christian J ørgen, Departementsdirektør 

i Finansministeriet. F. 16de September 

1796; d. 3die Januar 1859. Litografi 

(Forstander Moldenhawer). 

388. Hauch, Johannes Karsten. F. 

12te Maj 1790; d. 4de Marts 1872. Tegnet 1847 

af Prof. Yermehren (Overretsassessor Koch). 

389. Heger, Jens Stephan, Skuespiller. 

F. 17de September 1769; d. 8de Marts 1855. 

Tegning af J. Y. Gertner (Ovei'læge C. L. Studsgaard). 

390. Heise, Peter, Komponist. F. Ilte 

Februar 1830; d. 12te September 1879. Malet 

af C. A. Jensen (Fru Y. Heise). 

391. Helsted, Frederik Ferdinand, 

Professor, Tegnelærer. F. 18de Marts 1809; 

d. 10de December 1875. Malet 1847 af ham 

selv (Genremaler Ax. Helsted). 

392. Herholdt, Johan Daniel, Etatsraad,

— 120 — 

Læge. F. 10de Juli 1764; d. 18de Februar 1836. 

Maleri 1830 (Justitsraad F. L. Bang). 

393. Hertz. Abraham, Garver. F. 24de 

Juni 1799; d. 4de September 1875. Malet 1870 

af Prof. Monies (Julius Hertz). 

394. Hetsch, Gustav Frederik, F. 28de 

September 1788; d. 7de September 1864; i sit 

Arbejdsværelse. Litografi efter Tegning af 

Arkitekturmaler Chr. Hetsch. (Tilhører Kunstneren). 

394a. Hetsch, Gustav Frederik, s. ovfr. 

Buste af Billedhugger L. Yieth (Det tekniske 

Selskab). 

395. Hilker, Georg Christian. Dekorationsmaler. 

F. 5te Juni 1807; d. 13de Januar 

1875. Malet 1874 af H. Olrik (H. Olrik). 

396. Hilker, Georg Christian, s. ovfr. 

Tegnet 1837 af Chr. N. Kierkegaard (Tilhører 

Kunstneren). 

397. Hjorth, Frantz Christian, Naalemager. 

F. 2ide Juni 1782; d. 15de Avgust 1865. 

Malet af Eddelien (Fru Dalhoft). 

398. HofFensetz, Murmester. Portrætmedaljon 

i Gibs af Billedhugger V. Fjeldskov. 

Udført i Marmor til Murerstiftelsen (Tilhører 

Kunstneren). 

399. Holm, Christian Frederik, Konferensraad, 

Departementschef i Finansministeriet. 

F. 30te November 1796; d. 27de Maj 1879. 

Buste af H. "V. Bissen (Administrator Holm).

— 121 — 

400. Holsten - Carisius, Adam Christopher. 

Baron. F. 3die December 1793; d. 19de 

Oktober 1879. Tegning af J. V. Gertner. 


401. Holsten, Hans, Baron. F. 17de November 

1758; d. 13de April 1849. Tegning af 

J. V. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

402. Holten, Nicolai Abraham. Gehejmekonferensraad. 

F. 27de Marts 1775; d. 

12te Maj 1850. Malet af V. Bendz (Overretsassessor 

Th. Linde). 

403. Hoppe, Thorkild, Kammerherre. F. 

10de April 1801; d. 7de Juni 1871. Tegning 


404. Horneman, Christian, Miniaturmaler 

F. 15de Avgust 1765; d. 7de Marts 1844. Malet 

1823 af ham selv (Musiker C. F. E. Horneman.) 

405. Horneman, Josephine, f. Gianelli. 

Malet af hendes ovennævnte Mand (Musiker C. 

F. E. Horneman). 

406. Horneman, OleEm il Johan, Musikhandler, 

Komponist. F. 13deMaj 1809; d. 29de 

Maj 1870. Malet 1838 af C. A. Jensen (Enkefru 

J. Gradman, f. Horneman). 

407. Horneman, Ole Emil Johan, s. ovfr. 

Malet omtrent 1860 af Johan Jensen (Justitsraad 

F. L. Bang). 

408. Hoskiær, Frederik, Varemægler. F. 

13de Marts 1790; d. 7de Maj 1867. Malet 

omtr. 1813 af Groger (Fru C. Hoskiær).

— 122 — 

409. Hummel, Christian Gotfred, Etatsraad, 

Direktør for polyteknisk Læreanstalt. E. 

17de April 1811; d. 21de Avgust 1872. Fotografi. 

(Etatsraadinde Hummel). 

410. Hunæus, Andreas Herman, Portrætmaler. 

F. 8de December 1814; d. 15de 

Maj 1866. Malet 1853 af ham selv (Frøken D. 

Hunæus). 

411. Hvidt, Lauritz Nicolai, Etatsraad, 

Bankdirektør. F. 27de Oktober 1777; d. 15de 

Marts 1856. Malet 1817 af Chr. Horneman 

(Etatsraadinde Tutein). 

412. Hvidt, Lauritz Nicolai, s. ovfr. 

Malet af C. V. Eckersberg (Konsul Hvidt). 

413. Høyen, Niels Lauritz, Professor. 

F. 4de Juni 1798; d. 29de April 1870. Malet 1852 

af Constantin Hansen. (Prof. J. L. Ussing). 

414. Ibsen, Johannes Theodor, Postfuldmægtig, 

Samler. F. 1813; d. 1872. Malet 

1848 af Em. Bærentzen (Justitsraad F. L. Bang). 

415. Ingemann, Bernhard Severin. F. 

28de Maj 1789; d. 24de Februar 1862. Malet 

1860 af Y. Marstrand. (Sorø Akademi). 

416. Jacobsen, Salomon Aron, Hof- 

Gravør og Medaljør. F. 1754; d. 29 de Juni 

1830. Litografi. (Boghandler H. H. Lynge). 

417. Jensen, Johan Lauritz, Professor, 

Blomstermaler. F. 8de Marts 1800; d. 26de Marts 

1856. Tegning af J. V. Gertner. (Overlæge C. 

L. Studsgaard).

— 123 — 

418. Jessen, Tycho, Oberst i Artilleriet. 

F. 21de April 1799; d. 23de Marts 1857. Portrætmedaljon 

i Gibs af Billedhugger V. Fjeldskov. 

(Tilh. Kunstneren). 

419. Johnsen, Vilhelm Ferdinand, Gebejmekonferensraad, 

tidl. Departementschef i Finansministeriet, 

Bestyrer af den Reiersenske Fond. 

F. 14de September 1788; d. 8de Oktober 1879. 

Fotografi. (Politiassistent Thalbitzer). 

420. Juuel, Andreas Thomas, Landskabsmaler. 

F. 17de Oktober 1816; d. 21de Avgust 

1868. (H. Juuel). 

421. Jiirgensen, J ulius Frederik, Urfabrikant, 

bosat i Schweitz fra 1836. F. 27de Juli 

1808; d. 17de December 1877. Fotografi 1873. 

(Oberst Fritz Jiirgensen). 

422. Jiirgensen, Louis Urban, kgl. Hof- 

Kronometer-Fabrikant. F. 26de Maj 1806; d. 

24de Juli 1867. Malet 1832 af C. A. Jensen. 

(Oberst Fritz Jiirgensen). 

423. Jiirgensen, Urban, kgl. astronomisk 

Urmager. F. 5te Avgust 1776; d. 25de Maj 

1830. Malet 1828 af C. A. Jensen. (Oberst 

Fritz Jiirgensen). De to foregaaende ere dennes 

Sønner. 

424. Keilermann, Christian Lauritz, 

kgl. Kammervirtuos. F. 27de Januar 1815; d. 

3die December 1866. Malet omtr. 1850 af F. L. 

Storch. (Frøken von Rosen).

— 124 — 

425. Kellermann, Christian Lauritz, s. 

ovfr. Malet omtr. 1840 af Em. Bærentzen. 

(Justitsraad F. L. Bang). 

425a. Kieldrup, Anton Edvard, Landskabsmaler. 

F. 16de Februar 1827; d. 22de 

Maj 1869. Fotografi 1864. (Fru M. Kieldrup). 

426. Kiellerup, Theodor Julius, Dyrmaler. 

F. 7de Marts 1818; d. 14de Maj 1850. 

Malet af D. C. Blunck. (Frøken A. Kiellerup). 

427. KittendorfF, Axel Theodor, Xylograf. 

F. 19de Oktober 1822; d. 8de Marts 1868. Malet 

1860 af Prof. Yermehren (Enkefru E. Kittendorff). 

428. Klingsey, Christian Georg, Billedskærer, 

Stukfabrikant. F. 10de Januar 1819; 

d. 26de April 1874. Fotografi i Elfenbensramme 

udført af Kunstneren selv. (Enkefru M. Klingsey). 

429. Klingsey, Poul, Oberst i Generalstaben. 

F. 1827; d. 1876. (Enkefru M. Klingsey). 

430. Kloss, Friederich Theodor, Marinemaler. 

F. 19de September 1802; d. 9de Juni 

1876. Fotografi. (Frk. S. J. Kloss). 

431. Knudsen, Cornelius, Instrumentmager. 

F. 1ste September 1805; d. 17de September 

1878. Malet 1874 af Carl F. Andersen. (Udst. 

af Kunstneren.) 

432. Knudsen, Frederik, Etatsraad,Redaktør 

af Berl. Tid. F. 8de Januar 1828; d. 15de 

Avgust 1873. Fotografi. (Redaktionssekretær M. 

Nathansen).

— 125 — 

433. Knuth, Frederik Markus, Lensgreve 

til Knuthenborg. F. Ilte Januar 1813; d. 

8de Januar 1856. Tegning af J. V. Gertner. 


434. Koch, Jørgen Hansen, Konferensraad, 

Bygningsdirektør. F. 4de September 1787; 

d. 28de Januar 1860. Malet omtr. 1848 af Fru 

Jerichau-Baumann. (Overretsassessor P. Koch.) 

435. Kornerup, Peter Ernst Ivar, Etatsraad, 

Bygningsinspektør. F. 5te Oktober 1794; 

d. 20de Juni 1875. Fotografi 1855. (Frk. K. 

Kornerup). 

436. Kraft, Frederik Carl Julius, 

Landskabsmaler. F. 8de Oktober 1823; d. 25de 

Oktober 1854. Portrætmedaljon i Gibs 1876 

af L. Prior. (Malerirestavrator Rasmussen). 

437. Kramp, Johannes Lasenius, Krigsraad, 

Stifter af teknisk Institut. F. 5te Maj 1808; 

d. 30te Oktober 1876. Malet af H. Olrik. (N. 

Smith Dahl). 

438. Krogh, Gerhard Christopher v., 

Generalløjtnant. F. 9de Oktober 1785; d. 12te 

April 1860. Malet 1858 af Prof. A. Schiøtt. (Overkammerherreinde 

Oxholm). 

439. Kuhlau, Frederik Daniel Rudolf, 

Komponist. F. Ilte September 1786; d. 12te 

Marts 1832. Pastelmaleri 1824 af Chr. Hornemann. 

(Musiker C. F. E. Hornemann). 

440. Købke, Christian Schiellerup.

— 126 — 

Genremaler. F. 26de Maj 1810; d. 7deFebruar 

1848. Malet 1839 afV. Marstrand. (P. Købke). 

441. Lange. Frederik Olaus, Professor 

i Pædagogik. F. 21de Oktober 1798; d. Ilte 

Februar 1862. Malet af Professor J. Eoed. 

(Lektor C. Lange). 

442. Larsen, Carl Frederik Emanuel, 

Marinemaler. F. 15de September 1823; d. 24de 

September 1859. Malet 1852 af J. Friedlånder. 

(Enkefru E. West). 

443. Lehmann, Martin, Konferensraad, 

Deputeret i General-Toldkammeret. F. 16de 

Marts 1775, d. 4de Oktober 1856. Malet omtr. 

1840 af Em. Bærentzen. (Professor Lehmann). 

444. Lehmann, Orla, Minister, Amtmand. 

F. 19de Maj 1810; d. 13de September 1870. 

Malet af V. Marstrand. (Professor Lehmann). 

445. Levetzau, J- G. v., Overhofmarskalk. 

D. 7de November 1859. Malet af Prof. A. 

Schiøtt. (Kj æde-Ordenen). 

446. Liebe, Georg Julius, Justitsraad, 

Universitetsforvalter, Hospitalsforstander. D. 17de 

Avgust 1866. Fotografi 1860. 

447. Liebenberg, Fru. Tegning af J. V. 

Gertner. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

447 a. Lindberg. Hans Jørgen, Konferensraad, 

Sekretær ved Ordenskapitlet. F. 12te 

Avgust 1790; d. 16de April 1863. Litografi 

(Etatsraad Lindberg).

— 127 — 

448. Lorentzen, Christian August, Portræt- 

og Historiemaler. F. 10de Avgust 1750; 

d. 8de Maj 1828. Malet af ham selv. (.Boghandler 

H. H. Lynge). 

449. Lorenzen, Christian Gustav, prakt. 

Læge. F. 3die December 1826; d. 6te Oktober 

1876. Malet etter Fotografi 1876 af H. Olrik. 

(Enkefru V. Lorenzen). 

450. Lund, Hans Christian, Mekanikus, 

Metal- og Jernstøber. F. 20de Juni 1802; 

d. 7de September 1871. Malet 1850 af C. A. 

Kølle. (Godsejerinde Lund, Vedbygaard). 

451. Lund, J ens Ludvig, Etatsraad, Historiemaler. 

F. 16de Oktober 1777; d. 2den 

Marts 1869. Malet 1847 af Portrætmaler Edv. 

Lehmann (tilh. Kunstneren). 

452. Lund, Troels, Professor, Teatermaler. 

F. 5te April 1802; d. 5te Maj 1867. 

Malet af C. A. Jensen. (Enkefru Sophie Lund). 

453. Lund, Troels, s. ovfr. Malet af D. 

C. Blunch. (Enkefru Sophie Lund). 

454. Lundbye, J ohan Thomas, Dyr- og 

Landskabsmaler. F. 1ste September 1818; d. 26de 

April 1848. Malet 1848 af Prof. J. Roed. (Fru 

S. Barnekow). 

455. Lundbye, Johan Thomas, s. ovfr. 

Malet 1841 af P. Chr. Skovgaard. (Landskabsmaler 

N. K. Skovgaard). 

456. Lundbye, Johan Thomas, s. ovfr,

— 128 — 

Tegnet 1837 af ham selv. (Historiemaler L. 

Frolich). 

457. Lunding, Hans Mathias Vilhelm, 

Kabinetssekretær. D. 20de Januar 1853. Tegning 

af J. V. Gertner. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

458. Luno, Bianco, Hof-Bogtrykker. F. 

24de Juni 1795; d. 14de Avgust 1852. Malet 

omtr. 1838 af Em. Bærentzen. (Fru Charlotte 

Luno). 

459. Liittichau, H ans Helmuth v., Kammerherre, 

Overpræsident. F. Marts 1794; d. 

15de Marts 1869. Fotografi. (Kammerjunker 

R. Krag). 

460. Liittichau, Mathias v., Kammerherre, 

Generalløjtnant. F. 9de December 1795; d. 13de 

April 1870. Fotografi 1868. (Kammerjunker 

R. Krag). 

461. Løbnitz, Nicolai Johan, Overkrigskommissær, 

Probermester. F. 8de Marts 1798; 

d. 13de Maj 1867. Fotografi (Krigsraad Løbnitz). 

462. Løffler, Carl Johan Albert, Decorationsmaler. 

F. 23de Juli 1810; d. 28de Juli 

1853. Malet 1833 af Professor Schleisner. (Enkefru 

V. Løffler). 

463. Løffler, Carl, Johan Albert, s. 

ovfr. Malet 1853 af C. A. Kølle. (Enkefru 

Løfflei-). 

464. Løvenskjold, Baron. Jægermester. D. 

4de Februar 1861. Portrætmedaljon i Gibs af

— 129 — 

Billedhugger Y. Fjeldskov. 1862 udført i Bronce 

til et Mindesmærke i Kongelunden. (Tilh. 

Kunstneren). 

465. Mansa, Erederik Vilhelm, Etatsraad, 

Dr. med. F. 29de Januar 1794; d. 1ste 

Oktober 1879. Malet 1850 af J. V. Gertner. 

(Frk. H. Mansa). 

466. Mantzius, Kristian Andreas Leop 

old, Skuespiller. F. 4de November 1819; d. 5te 

Juni 1879. Buste af H. V. Bissen. (Fru A. 

Mantzius). 

467. Mantzius, Kristian, s. ovfr. Malet 

1852 af Prof. C. Bloch. (Fru Anna Mantzius). 

468. Mantzius, Kristian, s. ovfr. Medaljon 

fra 1864 i Gibs af Billedhugger O. Evens. 

(Student Karl Mantzius). 

469. Marstrand, Osvald Julius, Kaptajn 

i Søetaten. F. 14de Juli 1812; d. 5te April 1849. 

Malet 1850 af Y. Marstrand. (Partikulier Tr. 

Marstrand). 

470. Marstrand, Yi 1 h e 1 m N i k o 1 aj, Etatsraad, 

Historiemaler. F. 24de December 1810; d. 

25de Marts 1873. Malet af Constantin Hansen. 

(Grosserer W. Wanscher). 

471. Marstrand, Vilhelm Nikolaj. s. ovfr. 

Malet 1855 af Kunstneren selv. (Partikulier Tr. 

Marstrand). 

472. Marstrand, Vilhelm JS ikolaj, s. ovfr. 

Tegnet 1847 af L. Frolich. (Historiemaler L. 

Frolich). 

9

— 130 — 

473. Melbye, Daniel Herman Anton, 

Marinemaler. F. 13de Februar 1818; d. 10de 

Januar 1875. Litografi. Paa Foden en Pennetegning 

af Melbye tilegnet H. C. Andersen 1847. 

(Boghandler H. H. Lynge). 

474. Meyer, Ernst, Genremaler. F. Ilte 

Maj 1797; d. 31te Januar 1861. Malet 1848 af 

V. Marstrand. (Apoteker A. Meyer, Aarhus). 

475. Meyer, Ernst, s. ovfr. Malet 1859 

af H. Olrik. (H. Olrik). 

476. Meyer, Jørgen Ernst, Voxdugsfabrikant. 

F. 17de Maj 1802; d. Ilte September 

1873. Maleri. (E. Meyer). 

477. Michelsen, Anton, Hof- og Ordensjuveler. 

F. 1ste Juli 1809; d. 14de December 1877. 

Fotografi 1865. (Hof- og Ordensjuveler C. Michelsen). 

478. Michelsen, Ove Vilhelm, Admiral. 

F. 29de August 1800; d. 1880. Tegning af J. 

V. Gertner. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

479. Moldenhawer, CarlEdvard, Inspektør 

paa det kgl. Biblioteks Læsesal. F. 15de Februar 

1794; d. 10de Avgust 1870. Fotografi 

efter et Maleri 1853 af V. Marstrand. (Forstander 

Moldenhawer). 

480. Moltke, Adam Vilhelm, Lensgreve 

til Bregentved, Statsminister. F. 25de Avgust 

1785; d. 15de Februar 1864. Malet 1823 af 

H. Hansen. (Boghandler H. H. Lynge).

— 131 — 

481. Moltke, Adam Vilhelm, s. ovfr. 

Buste af H. V. Bissen. (Billedhugger V. Bissen). 

482. Moltke, Frederik Georg Julius 

til Bregentved, Lensgreve. F. 27de Februar 

1825; d. 1ste Oktober 1875. Buste af Billedhugger 

Thilemann. (Lensgreve, Moltke, Bregentved). 

483. Moltke-Hvitfeld, Adam Gotlob, Gehejmekonferensraad. 

F. 10de Juni 1798; d. 23de 

Marts 1876. Malet 1868 af H. Olrik. (Greve 

G. L. Moltke-Hvitfeld). 

484. Miiller, Adam Avgust, Historiemaler. 

F. 16de Avgust 1811; cl. 15de Marts 1844. 

Malet 1844 af J. V. Gertner. (Konferensraad 

O. Muller). 

485- Mynster, Jacob Peter, Biskop. F. 

8de November 1775; d. 30te Januar 1854. Tegning 

af J. V. Gertner. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

486. Mynster, Jacob Peter, s. ovfr. Buste 

af H. V. Bissen. (Billedhugger V. Bissen). 

487. Møller, Jens Peter, Justitsraad, 

Landskabsmaler. F. 5te Oktober 1783; d. 29de 

September 1854. Tegning af J. V. Gertner. 


488. Møller, J ens Peter, s. ovfr. Malet 

1813 af C. V. Eckersberg. (Bogholder G. Møller). 

489. Møller, J ensPeter, s. ovfr. Pastelmaleri 

1820 af Chr. Hornemann. (Bogholder 

G. Møller). 

9*

— 132 — 

490. Nathanson, Mendel Levin, Etatsraad, 

Redaktør af Berl. Tid. F. 20de November 

1780; d. 6te Oktober 1868. Fotografi efter 

Maleri af Y. Marstrand (Redaktionssekretær M. 

Nathansen). 

491. Nebelong, J ohan Henrik, Arkitekt, 

Professor. F. 20de Juli 1817; d. 1ste Marts 

1871. Tegning af J. V. Gertner. (Overlæge 


492. Nebelong, Johan Henrik, s. ovfr. 

Fotografi. (Fru Nebelong). 

493. Nebelong, Niels Sigfred, Justitsraad, 

Stadsbygmester. F. 14de Oktober 1806; 

d. 9de Oktober 1871. 

494. Nielsen, Michael, Bestyrer af Borgerdydsskolen 

i Kjøbenhavn. F. 8de December 1776; 

d. Ilte Februar 1846. Fotografi. (Borgerdydsskolen). 

495. Nielsen, A nna Helena Dorothea, 

(tidligere Wexschall) f. Brenøe, Skuespillerinde. 

F. 4de September 1803; d. 20de Juli 1856. 

Malet efter Døden (Det kgl. Teater). 

496. Nielsen, Nicolai Peter, Skuespiller. 

F. 28de Januar 1795; d. 13de Marts 1860. Malet 

efter Døden. (Det kgl. Teater). 

497. Nielsen, Nicolai Peter, s. ovfr. 

Malet omtr. 1830 af W. Bendz. (Justitsraad 

F. L. Bang). 

498. Nutzhorn, Ditlev Andersen v., Dr. 

med. F. 12te Maj 1800; d. 23de December 1865.

— 133 — 

Kultegning 1866 af H. Olrik. (Frøknerne v. 

Nutzhorn). 

499. Nutzhorn, Frederik. Dr. ph.il. F. 

15de November 1834; d. 20de Februar 1866. 

Kultegning 1866 af H. Olrik. (Frøknerne v. 

Nutzhorn). 

500. Nyholm, Samuel Frederik Carl, 

Etatsraad, Direktør i Nationalbanken. F. 27de 

Apiil 1810; d. 24de Juni 1869. Maleri. (Etatsraadinde 

G. Nyholm). 

501. Oehlenschlæger, Adam. F. 14de November 

1779; d. 20de Januar 1850. Tegning af 

J. V. Gertner. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

502. Oehlenschlæger, Adam, s. ovfr. Fotografi 

efter en Tegning fra 1820. (Justitsraad 

F. L. Bang). 

503. Oehlenschlæger, Adam. s. ovfr. Malet 

1809 af Riepenhausen. (Konsul Edv. .J. Hvidt). 

504. Olrik, J acob Baden, Borgermester i 

Helsingør. F. 8de September 1802; d. 29de 

December 1875. Malet 1872 af H. Olrik. (Helsingørs 

Byraad). 

505. Olsen, P. V., Musikhandler. F. 8de 

Juli 1791; d. 16de Marts 1859. Tegning af J. V. 

Gertner. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

506. Otto, Carl, Etatsraad. Dr. med. F. 

20de Maj 1795; d. 24de April 1879. Malet omtr. 

1825 af C. A. Jensen. (Proprietær Otto, Granly 

ved Charlottenlund).

- 134 — 

507. Otto, Carl, s. ovfr. Buste af Billedhugger 

E. H. Bentzen 1869. (Tilh. Kunstneren). 

508. Overskou, Thomas, Professor. F. Ilte 

Oktober 1798; d. 7de November 1873. Malet 1844 

af G. Salomon. (Enkefru G. Overskou). 

509. Owen, Joseph, Grosserer. F. 15de 

Maj 1789; d. 7de September 1862. Fotografi 

1861. (Grosserer Fr. Owen). 

510. Oxholm, Valdemar Tully, Overkammerherre, 

Overliof-Marskalk. F. Ilte November 

1805; d. 3die Avgust 1876. Malet 1866 af 

Prof. D. Monies. (Overkammerherreinde Oxholm). 

511. Paludan-Muller, Jens, Biskop. F. 7de 

November 1771; d. 14de Maj 1845. Malet 1845 

af Prof. J. Roed. (Inspektionen for Aarhus 

Domkirke.) 

512. Paulli, Emil Theodor, Professor, 

Læge. F. 9de November 1814; d. 23de April 

1874. Fotografi. (Fru A. Paulli). 

513. Paulli, Just Henrik Voltelin, 

Stiftsprovst. F. 6te Marts 1809; d. Ilte Juli 

1865 Tegning 1842 af J. V. Gertner. (Frk. E. 

Harboe). 

514. Paulli, Just Henrik Voltelin, s. 

ovfr. Litografi. (Frk. E. Harboe). 

515. Pedersen, Peder, Konferensraad, Ministerresident 

i Nord Amerika. F. 19de November 

1774; d. 16de Avgust 1851. Malet 1803

— 135 — 

af Portrætmaler Stewart i London. (Kapt. W. 

Pedersen). 

516. Pedersen, Peter, Prof. i Astronomi. 

F. 27de November 1806; d. 23de September 

1861. Tegning af J . V. Gertner. (Overlæge C. 


517. Pedersen, Thomas Vilhelm, Premierløjtnant 

i Marinen, Tegner. F. 28de Januar 

1820; d. 13de Marts 1859. Malet 1846 af ham 

selv. (Enkefru A. Pedersen). 

518. Petersen, J ens Peter, Slotsgartner. 

F. £9de Juli 1804; d. 7de September 1848. Malet 

af C. A. Jensen. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

519. Petersen, Lauritz Vilhelm, Professor. 

F. 5te November 1817; d. 4de November 

1879. Tegning af J. V. Gertner. (Overlæge C. 


520. Petersen, Søren Hendrik. Kobberstikker. 

F. 10de Januar 1788; d. 14de Maj 1860. 

Tegning 1840 af Kapt. Hammer. (Bogbinder 

Imm. Petersen). 

521. Plum, August, Genremaler. F. 13de 

Maj 1815; d. 27de Juli 1876. Fotografi. (Fru 

Emilie Plum). 

522. Pløyen, Christian, Amtmand, Kammerherre. 

P. 12te Januar 1803; d. 9de Juni 1867. 

Malet af C. A. Jensen. (Obertløjtnantinde 

Clausen,).

— 136 — 

523. Prior, HansPeter, Grosserer, Dampskibsreder. 

F. 9de Maj 1813; d. 28de Juni 1875. 

Malet 1864 af H. Olrik. (Frk. A. Prior). 

524. Prior, Lauritz Terp ager Malling, 

Billedhugger. F. 8de Juni 1840; d. 5te 

April 1879. Tegning 1864 af H. Olrik. (Enkefru 

M. Prior). 

525. Puggaard. Hans, Etatsraad, Grosserer. 

F. 3die September 1788; d. 8de April 

1866. Malet onitr. 1854 af V. Marstrand. (Grosserer 

R. Puggaard). 

526. Råben - Levetzau, Carl Vilhelm, 

Kammerherre, til Beldringe og Bremervold. D. 

18de Maj 1870. Buste af Prof. Th. Stein 1874. 

(Raben-Levetzauske Fond). 

527. Rafn, Carl Christian, Konferensraad. 

Sekretær ved Oldskriftselskabet. F. 16de 

Januar 1795; d. 20de Oktober 1864. Fotografi 

efter Daguerreotypi. (Adjunkt Hj. Rafn, Roskilde). 

528. Rames, Carl Andreas, Sømfabrikant. 

F. 18de April 1808; d. 17de November 1869. 

Malet af Øigaard. (Kammerjunker, Premierløjtnant 

Herbst). 

529. Ramlau, Frederik Ferdinand, 

Oberst i Ingeniørkorpset. F. 15de April 1798; 

d. 5te April 1878. Fotografi. (Oberstinde 

Ramlau). 

530. Rawert, Ole Jørgen, Etatsraad, Fa

— 137 — 

brikdirektør. F. 3die Januar 1786; d. Ilte Juli 

1851. Malet 1839 af C. A. Jensen. (Etatsraadinde 

Rawert). 

531. Reedtz-Thott. Otto, Lensbaron. F. 

7de September 1785; d. 22de Marts 1862. Malet 

1847 af N. P. Holbech. (Lensbaron T. Reedtz- 

Thott, Gavnø). 

532. Reventlow, Ferdinand Carl Otto, 

Greve, Gehejmekonferensraad. F. 20de April 

1803; d. Ilte September 1875. Malet 1867 af 

H. Olrik. (Lensgrevinde Reventlow). 

533. Riis-Lowson, Andreas Christian, 

Justitsraad, Raadmand. F. 31te Oktober 1779; 

d. 29de Avgust 1849. Malet 1847. (Handelsbogholder 

A. T. Lundsteen). 

534. Roed. Holger Peter. Maler. F. 2den 

November 1846; d. 20de Februar 1874. Malet 

1857 af Prof. J. Roed (tilh. Kunstneren). 

535. Roed, Holger Peter, s. ovfr. Studie 

1867 af Kunstneren selv. (Prof. J. Roed). 

536. Roed, HolgerPeter, s. ovfr. Buste 

af Prof. A. Y. Saabye (Prof. J. Roed). 

537. Rosenfalk, Carl Julius, Billedhugger. 

F. 25de Oktober 1815; d. 4de Marts 1878. 

Fotografi. (Fru Rosenfalk). 

538. Rosenkilde, Christen Niemand, 

Skuespiller. F. 9de Januar 1786; d. 12te November 

1861. Malet af A. JDorph. (Det kgl. 

Teater).

— 138 — 

539. Rottwitt, Carl Edvard, Konsejlspræsident, 

Kammerherre. F. 2den Marts 1812; d. 

8de Februar 1860. (Læge O. E. de Fontenay). 

540. Ruben, Isak Hen del. Fabrikant. F. 

10de Avgust 1789; d. 10de December 1868. 

Malet 1867 af Prof. A. Schiott. (Grosserer B. 

Kuben). 

541. Rung, Henrik, Professor, Syngemester. 

F. 3dieMarts ISO' 7 ; d. 12te December 1871. 

Malet 1850 af Professor J. Roed. (Professorinde 

Rung). 

542- Rønnenkamp, Christian, Kammerherre. 

F. 1785; d. 27de Januar 1867. Buste 

1844 af H. V. Bissen. (Billedhugger E. H. 

Bentzen). 

543. Rønnenkamp, Jessy Caroline, f. 

Hovden. Kammerherreinde. Buste 1873 af E. 

H. Bentzen. (Tilhører Kunstneren). 

544. Saxtorph, Hans Christian, Etatsraad. 

Dr. med. F. 19de Avgust 1813; d. 7de 

September 1875. Tegning af J. Y. Gertner. 


545. Scharling, Carl Emil, Professor i 

Teologi ved Kjøbenhavns Universitet. F. 28de 

Juli 1803; d. 17de Juni 1877. Fotografi 1869. 

(Pastor van Wylich). 

546. Scharling, Eduard August, Professor 

i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet. F. 1ste 

Marts 1807; d. Ilte September 1866. Fotografi 

1864. (Arkitekt H. C. 0 . Scharling).

— 139 — 

547. Scheel. Henrik Jørgen, Greve, Besidder 

af Stamhuset Rosenkrantz. F. 26de Oktober 

1796; d. 9de Avgust 1862. Malet 1857 

af Prof. A. Schiøtt. (Kammerherre, Greve F. 

C. K. Scheel til Ryegaard). 

548. Schel-Plessen, Wulf. Greve. F. 16de 

Februar 1806; d. 7de Juli 1876. Tegning af 

J. V. Gertner. (Overlæge C. L. Studsgaard). 

549. Schleppegrell, Frederik Adolf. General. 

F. 28de Juni 1792; d. 26de Juli 1850. 

Tegning af J. V. Gertner. Overlæge C. L. 

Studsgaard). 

550. Schierbeck, Peter Christian, Billedhugger. 

F. 31te Marts 1835; d. 8de Oktober 

1865. Tegning 1854 af Historiemaler F. C. Lund. 

(Etatsraadinde Schierbeck). 

551. Schierbeck, Peter Christian, s. ovfr. 

Fotografi 1863. (Etatsraadinde Schierbeck). 

552. Schmidt, Christian Theodor. Skuespiller. 

F. 20de Oktober 1821; d. 22de November 

1865. Fotografi (Enkefru Th. Schmidt). 

553. Schmock, Murmester. Portrætmedaljon 

i Gibs af Billedhugger V. Fjeldskov; udført i 

Marmor til Murerstiftelsen (tilh. Kunstneren). 

554. Scholten, P eter Carl Frederik v., 

General, Guvernør. F. 17de Maj 1784; d. 26de 

Januar 1854. Buste af Thorvaldsen (Kand. 

Scholten). 

555- Schouw, Joachim Frederik, Professor, 

Geograf. F. 7de Februar 1789; d. 28de

— 140 — 

April 1852. Malet af C. S. Købke (Landskabsmaler 

J . F. Skovgaard). 

556. Schouw, Joachim Frederik, s. ovfr. 

Buste af H. V. Bissen (Billedhugger V. Bissen). 

557. Schovelin, Julius Thorvaldsen, 

Konferensraad, Departementschef i Finansministeriet. 

F. 1ste Oktober 1821; d. 15de Oktober 

1870. Malet 1861 af L. Grundtvig (Konferensraadinde 

S. Schovelin). 

558- Schwartz, Johan Adam, Kunstdrejer. 

F. 26de November [1820; d. Ilte December 

1874. Malet af Prof. A. Schiøtt (Fabrikant 

H. E. Klein). 

559. Schwartz, Johan Georg, Hof- 

Kunstdrejer. F. 23de Februar 1789; d. 20de 

Avgust 1864. Litografi. 

560. Schøller, Thomas Georg, General. 

F. 24de November 1793; d. 17de Juni 1863. 

Tegning af J. Y. Gertner (Overlæge C. L. 

Studsgaard). 

561. Sibbern, Frederik Christian, Konferensraad, 

Professor i Filosofi. F. 18de Juli 

1785; d. 16de December 1872. Malet 1868 af 

Prof. J . Roed (Proprietær A. Weiss, Aarslevskovgaard). 

562. Siboni, Joseph, Professor, Syngemester. 

F. 27de Januar 1780; d. 28de Marts 

1839. Malet 1838 af Prof. D. Monies (Komponist 

E. Siboni, Sorø).

— 141 — 

563. Simony, Carl Frederik. Kammerherre, 

Stiftamtmand. F. 28de April 1806; d. 30te 

November 1872. Malet 1863 af Fru E. Jerichau 

Baumann (Kammerherreinde S. Simony). 

564. Skau, Laurids Pedersen, slesvigsk 

Patriot. F. 22de Maj 1817; d. Ilte Maj 1864. 

Malet af Em. Bærentzen (Partikulier Tr. Marstrand). 

565. Skovgaard, P eder Christian, Landskabsmaler. 

F. 4de April 1817; d. 13de April 1875. 

Malet 1851 af Constantin Hansen (Landskabsmaler 

J. F. Skovgaard). 

566. Sporon, Poul Egede. Konferensraad, 

Højesteretsadvokat. F. 30te Avgust 1795; d. 

29de November 1854. Malet 1819 af C. V. Eckersberg 

(Overretsassessor Sporon). 

567. Stein. Sophus August Vilhelm, 

Etatsraad, Læge. F. 29de Juli 1797; d. 14de 

Maj 1868. Malet 1865 af Prof. D. Monies 

(Etatsraadinde Stein). 

568. Stiilmann, Johan Andreas, Arkitekt. 

F. 5te Maj 1822; d. Ilte November 1875. 

Malet af Joh. Jensen (Enkefru L. Stiilmann). 

569. Stroe, Johannes, Landskabsmaler. 

F. 23de Januar 1805; d. 3die Februar 1865. 

Malet 1858 (Fru Stroe). 

570. Suhr, Johannes Theodorus, Etatsraad, 

Grosserer. F. 2den April 1792; d. 10de 

November 1858. Malet 1858 af V. Marstrand 

(J. P. Suhr. & Søn).

— 142 — 

571. Suhr, Ole Berndt, Etatsraad, Grosserer. 

P. 3die Maj 1813; d. 6te Oktober 1875. 

Malet 1876 af H. Chr. Jensen (J. P. Suhr & 

Søn). 

572. Sørensen, Carl Frederik, Professor, 

Marinemaler. F. 8de Februar 1818; d. 24de 

Januar 1879. Malet 1854 af Professor Salomon 

(Professorinde B. Sørensen). 

573. Sørensen, Carl Frederik, s. ovfr. 

Buste af Billedhugger O. Evens (ejes af Kunstneren). 

574. Sørensen, Severin Theodor Emilius, 

Arkitekt, Bygningsinspektør. F. 26de Februar 

1825; d. 5te Maj 1867. Buste 1859 af 

Billedhugger Malthe (Arkitekt Thorv. Sørensen). 

575. Tang, Andreas Evald Meinert, 

Etatsraad. Ejer af Nørre Yosborg. F. 26de 

Maj 1803; d. 12te Av,,ust 1868. Studiebillede 

af Constantin Hansen (Etatsraadinde Hansen). 

576. Thiele. Just Mathias, Etatsraad, 

Professor. F. 13de December 1795; d. 9de November 



577. Thomsen, Christian Jørgensen, 

Konferensraad, Museumsdirektør. F. 29de December 

1788; d. 21de Maj 1865. Tegning af 

J. Y. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard). 

578. Thorvaldsen, Bertel. F. 19de November 

1770; d. 24de Marts 1844. Tegning af 

J. Y. Gertner (Overlæge C. L. Studsgaard).

— 143 - 

579. Thorvaldsen, Bertel, s. ovfr. Malet 

efter hans sidste Romerrejse af Chr. Hornemann 

(Enkefru J. Gradman, f. Hornemann). 

580. Thymann, Frederik, Tømmermester. 

F. 29de Januar 1828; d. 12te April 1874. Fotografi, 

indfattet i en Sølvkrans, som ved hans 

Jordefærd skænkedes af hans Lavsbrødre (Enkefru 

Thymann). 

581. Treschow, Frederik Vilhelm, Gehejmekonferensraad. 

F. 15de September 1786; 

d. 2den April 1869. Tegning af J. V. Gertner 


582. Treschow, Frederik Vilhelm, s. 

ovfr. Buste af H. V. Bissen (Billedhugger V. 

Bissen). 

583. Trier, Seligmann M eyer, Dr. med., 

Etatsraad. F. 7de Juni 1800; d. 20de December 

1863. Malet 1855 af Prof. D. Monies (Grosserer 

M. Trier). 

584. Tryde, Eggert Christopher, Stiftsprovst. 

F. 8de December 178]; d. 23de November 



585. Tscherning, Anton Frederik, Oberst. 

F. 12te December 1795; d. 29de Juni 1874. 

Blyantstegning af P. Chr. Skovgaard (Oberstinde 

Tscherning). 

586. Tscherning, Anton Frederik, s. ovfr. 

Studiebillede af Constantin Hansen (Etatsraadinde 

Hansen).

— 144 — 

587. Tybjerg, Hans Kristian, Arkitekt. 

F. 8de Oktober 1815; d. 13de Maj 1879. Malet 

1854 af Fritz Jiirgensen (Enkefru Tybjerg). 

588. Ursin, Georg Frederik, Professor. 

F. 16de Juni 1797; d. 4de December 1849. 

Malet 1836 af C. Y. Ekersberg (Maskinmester 

L. H. Ursin). 

589. Ussing, Stephan Peter Johannes 

Hjort, Billedhugger. F. 15de September 1828; 

d. 19de Juli 1855. Buste (Inspektør F. C. 

Schæffer). 

590- Ussing, Tage Algreen, Konferensraad. 

F. Ilte Oktober 1797; d. 25de Juni 1872. 

Fotografi (Kontorchef. Kammerjunker A. Ussing). 

591. Ussing, Tage Algreen, s. ovfr. Studiebillede 

af Constantin Hansen (Etatsraadinde 

Hansen). 

592. Wallick, Arnold, Teatermaler. F. 

Ilte Marts 1780; d. 3die November 1845. Tegning 


593. Weiss, Carl Mettus, Etatsraad, Departementschef. 

F. 9de April 1809; d. 18de Januar 

1872. Malet af J. V. Gertner (Overlæge 


594- Weiss, Carl Mettus, s. ovfr. Malet 

1842 af V. Marstrand (Proprietær N Weiss, 

Aar slevsko vgaard). 

595. Weiss, Ernst Marcus, Overretsassessor. 

F. 14de September 1808; d. 30te De

— 145 — 

cember 1873. Malet 1856 af Constantin Hansen 

(Proprietær A. Weiss. Aarslevskovgaard). 

596. Wengel, Christian Molt, dramatisk 

Forfatter. F. 24de April 1821; d. 24de September 

1859. Litografi 1859 (Skuespiller O. Zinck). 

597. Werlauff, Erik Christian, Konferensraad, 

Historiker. F. 2den Juli 1781; d. 5te 

Juni 1871. Tegning af J. V. Gertner (Overlæge 


598. Westergaard, Niels Ludvig, Professor. 

F. 27de Oktober 1815; d. 9de September 

1878. Studiebillede af Constantin Hansen (Etatsraadinde 

Hansen). 

599. Weyse, Christoph Ernst Friedrich, 

Komponist. F. 5te Marts 1774; d. 8de 

Oktober 1842. Buste af H. Y. Bissen (Billedhugger 

Y. Bissen). 

600. Wiehe. Mich ael Rosing, Skuespiller. 

F. 23de Januar 1820; d. 31te Oktober 1864. 

Malet af J. V. Gertner (Det kgl. Teater). 

601. Winther, Johan Vilhelm Egternach, 

Justitsraad, Overtoldinspektør i Kjøbenhavn. 

F. 5te Marts 1819; d. 26de Juni 1875. 

Fotografi 1874 (Justitsraadinde C. Winther). 

602. Witthusen. Carl Christoffer, Konferensraad, 

Læge. F. 7de December 1778; d. 

15de Juli 1853. Maleri (Fru B. Frølich). 

603. Witthusen. Carl David, Professor. 

Læge. F. 16de Avgust 1822; d. 19de Septem- 

10

— 146 — 

ber 1874. Malet af Clir. Jensen (Fru B. Frølich). 

604. Wolff. Hans Christian Henning, 

Arkitekt. F. 10de Juni 1828; d. 3die Juni 1880. 

Fotografi (Fru M. Wolff). 

605. Wulff, Christian Nicolai, Kaptajn 

i Marinen. F. 31te Juli 1810; d. 7de Juni 1856 

i Nordamerika. Malet omtr. 1850 af V. Marstrand 

(Kaptajn H. Koch). 

606. Wiirtzen. "Vilhelm Ferdinand, 

Oberstløjtnant. F. 1798; d. 1858. Malet omtr. 

1854 af Friedliinder (Justitsraad F. L. Bang). 

607. Zillen, J ohannes Vilhelm, Dyrmaler. 

F. 4de Januar 1824; d. 14de Marts 1870. 

Buste af S. Malthe (Enkefru L. Zillen). 

608. Ørsted, Hans Christian. F. 14de 

Avgust 1777; d. 9de Marts 1851. Buste af H. 

V. Bissen (Billedhugger V. Bissen). 

609. Bracony, Guglielmo, Billedhugger, Rosendalsvej 

16. — Modestie coquette (Marmorbuste); 

Femme florentine (do.); Basrelief (Murmor 

efter Thorvaldsen); Julie og Romeo (Gruppe 

i Ler); Mignon (Statuette i Ler); Kvindeligt 

Hoved (i Ler).

— 147 — 

610. Fraenckel. E., Frue. — En Ramme 

mecl 6 Miniaturmalerier (1816—20) al' Hof-Miniaturmaler 

Liepmann Fraenckel. 

611. Galster. H. L., Kunstmaler, Kjøbmagergade 

42. — Syv Miniaturmalerier. 

612. Hartvig. Albert Kunstmaler, GL Kongevej 

146. — To Pastelmalerier. 

613. Hetsch, Chr., Arkitekturmaler. —Æresmedaljer 

for Oehlenschlæger, Thorvaldsen og G. 

F. Hetsch. 

614. Hoffmann. Joh.. Billedhugger, f.T.Rom. 

— Psyche (Marmorbuste). 

615. Rasmussen, H. P., Malerirestavrator, 

Vandkunsten 10. — Grundlovsmedalje (1849); 

De Frivilliges Medalje (1851); Friiuurermedalje 

(1863). 

616. Schmidt, Nik., H. C. Andersensgade. 

4. — Portrætstatue af Alb. Kiichler (1876 

Marmor). 

DD. Majestæter Kongen og Dronningen. 

617. Vilhelm, Landgreve af Hessen. F. 

1787; d. 1867. Malet af Prof. A. Schiøtt. 

618. Charlotte, Landgrevinde af Hessen. 

F. 1787; d. 1864. Malet af Prof. A. Schiøtt. 

619. To Pragtvaser, udførte paa den kgl. 

Porcellænsfabrik.

— 148 — 

Hds. kgl. Højhed Arveprinsessen. 

620. En Bordopsats og fire Vaser, udførte 

paa den kgl. Porcellænsfabrik. — En Plat-demenage, 

Glas og Sølv. 

621. Løvenskjold, Hofmarskalk. — Sølvvinkande. 

Gave i Anledning af den kgl. Livgardes 

200-aarige Jubilæum den 30te Juni 1858; 

udført hos Hof- og Ordensjuveler A. Michelsen. 

622. Clausen, H. A.. Etatsraad, Generalkonsul. 

— En Sølvvase. en Guldpokal, m. m. 

623. Severin & Andreas Jensen. — Et 

Salonskab, tilh. Grosserer og Konsul Broberg. — 

Et Spisestuemøblement, tilh. Dampmøller Ekmann. 

- >—O—o

Indhold. 

Side 

L Arbejder i Træ, Horn, Ben o. lign 5. 

II. Arbejder af skjøn Form i ædle og uædle 

Metaller 30. 

III. Andre Metalarbejder 53. 

IV. Arbejder i Ler, Sten, Glas o. lign 61. 

V. Syede, hæklede, strikkede og vævede Gjenstande 

72. 

VI. Grafiske og tegnende Konster, Bogbinderi 

o. lign 83. 

VII. Portrætter, Portrætbuster o. lign 99.

INDUSTRIFORENINGEN I KJØBENHAVN.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?