Skoleblad 22 2005 748 Kb - Oehlenschlægersgades Skole ...

”I Lampens Ånd”
Skoleblad for
Oehlenschlægersgades Skole
1885 -2005
Nr. 22 januar 2005
FOLKESKOLEN / FAGLIGHEDEN
Stormøde på
Oehlenschlægersgades Skole
mandag d. 7. februar 2005
Skolebestyrelsen inviterer hermed til
STORMØDE for alle skolens forældre
med oplægsholder og debat. Det
foregår på skolen den 7. februar kl.
19:00 – 21:00 i Spisehuset.
Vel mødt!
Aftenen indledes med et oplæg af chef for udviklings- og planlægningsafdelingen
i Københavns kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning,
Michael Olsen.
Under overskriften folkeskolen og fagligheden vil Michael Olsen tale
om bl.a. Fælles mål og PISA-rapporterne.
De fælles nationale mål for undervisningen blev vedtaget ved lov i Folketinget
i 2003 men det store spørgsmål for mange forældre er måske om
dette markante fokus på fagligheden giver de eftertragtede resultater. Mediernes
overvældende interesse for på de danske elevers resultater i de såkaldte
PISA-undersøgelser, har ikke gjort denne debat mindre spændende!
Efter Michael Olsens oplæg bliver der mulighed for debat, så kom og giv
jeres besyv med.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen

Kære forældre!
Dette nummer af Lampens ånd ligner ikke helt sig selv, for skolebestyrelsen
har nemlig fået lov til at ’brede sig’ i et helt nummer i anledningen
af det kommende stormøde om folkeskolen og faglighed d.
7. februar 2005.
At emnet er noget der, der kan vække debat ses tydeligt i den store interesser
medierne har vist PISA-rapporterne.
Desværre er det ikke altid til at blive klog på, hvordan konklusionerne
i PISAs rapporter skal fortolkes. Derfor har vi inviteret U&U-chef
Michael Olsen (se s. 12) til at komme med et debatoplæg om PISA og
ideen bag Fælles mål på årets stormøde den 7. februar. Vi håber rigtig
mange forældre vil lægge vejen forbi skolen og høre oplægget og deltage
i den efterfølgende diskussion.
På s. 13 kan man læse undervisningsministerens præsentation af Fælles
mål - betegnelsen for den ny folkeskolelov af 2003 samt et par debatindlæg
om PISA-2003 (s. 14-17)
For I som forældre kan følge lidt med i, præcis hvad det er eleverne
udsættes for i PISA, har vi også bragt par af testens matematikopgaver.
God fornøjelse!
Skolebestyrelsens årsberetning er at finde på s. 3 og på s. 6 kan I læse
et brev, som skolebestyrelsen har skrevet til borgmester Søren Pind
om trafiksituationen i skoledistriktet samt borgmesterens svar.
Sidst men ikke mindst har tre reportere fra 3.u været ude at interviewe
indehaveren af Vesterbros nyåbnede børneboghandel, Pelikanens
Næb – læs s. 10.
Vi håber I vil tage godt imod ’vores’ blad selv om indholdet ser lidt
anderledes ud end det plejer og vi glæder os til at se jer den 7. februar
kl. 19.00
Mange hilsner
Pernille Holm
Formand for skolebestyrelsen

Årsberetning fra Skolebestyrelsen 2004
Kære forældre,
Igen i år er der kommet mange nye elever på Oehlenschlægersgade
Skole – tre børnehaveklasser helt præcist – og dermed også mange
nye forældre. Vi har derfor valgt at starte årsberetningen med en lidt
mere generel beskrivelse af bestyrelsen og dens arbejdsområder.
Bestyrelsens medlemmer
Skolebestyrelsen på Oehlenschlægersgade Skole består af syv forældrevalgte,
formand Pernille Holm (barn i 3.u), næstformand Steffen
Gilmartin (børn i 3.v og 1.v), Christine Damkjær Petersen (børn i 2.
v), Niels Aage Kiel Rasmussen (børn i 2.v), Thomas Metcalf (barn i
3.u), Stefan Naef (barn i 2.?), Aalia (børn i 5.v og 3.u). Udover forældrene
sidder der to medarbejderrepræsentanter, Christian Odgaard og
Naeja Jacobsen og to elevrådsrepræsentanter, Julie Christensen 9.u og
Jawad Hamid, 9.u. Endelig deltager også skoleinspektør Preben Boldt
og viceskoleinspektør Peter Aksten som sekretærer for bestyrelsen.
Bestyrelsens arbejdsområder
Overordnet sagt skal bestyrelsen føre tilsyn med skolens virksomhed
og udstikke en kurs for skolen som helhed snarere end at beskæftige
sig med detaljerne i skolens hverdag. Denne kurs ligger imidlertid ikke
helt frit, da vi arbejder inden for nogle rammer som borgerrepræsentationen
fastsætter. Nedenunder ses en liste over vores væsentligste
arbejdsområder:
· fastsættelse af principper
· udarbejdelse af målsætning / handleplaner i fællesskab med skolen
· godkende skolens budget, time-fagfordelingsplaner og læseplaner
· medvirke ved ansættelsessamtaler af både skoleledere og lærere
· høringsret ved beslutninger i kommunen, der vedrører skolen, f.eks.
om distrikter, kapacitetsudvidelse, ændringer i skolens undervis-
ningstilbud
· kontaktpersoner for de enkelte klasser
Konkrete arbejdsområder i 2004

I det forgangne år har vi ud over de faste løbende punkter som budget
og timefagfordeling både beskæftiget os med principbehandling,
temaer og forskellige store emner.
Principbehandling:
Vi har i år behandlet og vedtaget et princip: Princippet for underretning
af hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen. I korte træk
betyder det vedtagne princip, at alle forældre nu to gange om året
modtager en skriftligt underretning om, hvordan deres barn klarer sig
i skolen, både hvad angår faglige standpunkter og arbejdsindsats
samt rent socialt. Formålet med denne underretning er at styrke og
kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem. Skemaerne står naturligvis
ikke alene, men følges altid op af skole-hjemsamtaler.
Man kan læse princippet i sin helhed på skolens hjemmeside under
skolebestyrelsen – www.oeh.kk.dk.
Udover dette princip indledte vi arbejdet med et princip om vikardækning,
men efter flere drøftelser opstod der enighed om, at det er
vanskeligt at lave et princip om dette, da beslutningerne om vikardækning
træffes ud fra en række forskellige parametre hver gang behovet
opstår. Det er dog muligt, at et princip om dette emne vil blive
taget op igen på et senere tidspunkt.
Temaer
Vi har på årets møder haft tre særtemaer, IT i undervisningen, skolevejledning
og spisehuset. Til det førstkommende tema havde vi besøg
af skolens IT-vejledere Bo Bülow og Vibeke Rasmussen, som
fortalte om skolens IT-faciliteter, og om hvordan IT inddrages i det
daglige skolearbejde.
Samme aften fortalte daværende skolevejleder Lone Mølholm om
vejledningen af skolens elever. I forlængelse af dette kan nævnes, at
skolevejledningen fra 2004 er blevet omlagt, således, at vejlederne
ikke længere er ansat direkte på skolerne, men er tilknyttet et eksternt
center, Ungdommens uddannelsesvejledning, i København. Bestyrelsen
protesterede mod denne ændring i sit høringssvar (se hjemmeside),
men desværre forgæves.
Vedrørende Spisehuset havde vi besøg af spiserepræsentanterne
Mona Petersen og Ulla Fricke som fortalte om spisehusets daglige
gang, om elevindflydelse, og om hvordan emner som kost og ernæ-

ing tages op i forbindelse med den ugentlige menuplanlægning.
Andre emner
Et af de store emner, der er blevet drøftet løbende hele året er helhedsplanen,
dvs. den udbygningsplan, der skal gøre skolen fuldt tosporet.
Efter et langt forarbejde, hvor bestyrelsen deltog i byggevalget
sammen med ledelses- og lærerrepræsentanter og tegnestuen
Cebra, blev planen godkendt i efteråret 2004.
Vi havde håbet på en politisk vedtagelse af planen inden årets slutning,
men det er desværre ikke sket endnu. Dels er der sket et fald i
elevprognoserne (i København som helhed, men ikke på Vesterbro),
som har fået politikerne til at formindske den sum, de oprindeligt
havde bevilliget til børneplanen og dels skaber den længe varslede
genåbning af Gasværkvejens skole et usikkerhedsmoment i forhold
til, hvordan pengene skal fordeles blandt skolerne i distriktet. Vi håber
ikke desto mindre på godt nyt i foråret! Læs mere om de konkrete
ombygningsplaner på hjemmesiden.
Ud over dette har bestyrelsen afgivet en lang række høringssvar i år,
som alle kan ses på hjemmesiden. Vi har skrevet et længere brev til
borgmester Søren Pind, Vej og park om de kritisable trafikale forhold
i skoledistriktet (se brev og svar andet sted i bladet). Og så har
vi været med til at ansætte en række nye, dygtige og engagerede lærere
på skolen og et nyt ledelsesmedlem, Majbritt Jensen, jf. den ny
ledelsesstruktur på skolerne i København, der blev vedtaget sidste år.
Sidst men ikke mindst har vi planlagt årets stormøde – om folkeskolen
og fagligheden. Vi håber rigtig mange vil komme den 7. februar
og høre chef for U & Us udviklings- og planlægningsafdeling Michael
Olsen fortælle om trinmål og PISA og deltage i den efterfølgende
debat.
På vegne af skolebestyrelsen
Pernille Holm
Formand

Skolebestyrelsen
Oehlenschlægersgades Skole
Borgmester Søren Pind
Bygge- og Teknikforvaltningen
Rådhuset
Kære Søren Pind
3. december 2004
Skolebestyrelsen på Oehlenschlægersgades Skole har i de senere år med stigende
forundring været vidne til en række trafikale ændringer i vort grunddistrikt, der flere
steder har resulteret i en mere usikker skolevej for vores børn.
Vi håber med denne henvendelse til dig at kunne få Vej og Park til at tage de to
værste af disse ændringer op til overvejelse.
Endvidere vil vi gerne gøre opmærksom på yderligere to forhold i nærheden af
skolen, som ikke skyldes deciderede ændringer, men som ikke desto mindre skaber
trafikale problemer for skolebørnene.
I alt drejer det sig om følgende fire punkter:
1. Svinget, hvor Gasværksvej bliver til Sønder Boulevard
2. Krydset Værnedamsvej/ Frederiksberg Allé/ Vesterbrogade
3. Parkering i den nordlige ende af den del af Oehlenschlægersgade, der går
mellem Istedgade og Sønder Boulevard (skråt over for skolen)
4. Smøgen der løber langs Oehlenschlægersgades Skole mellem Oehlen
schlægersgade og Saxogade
Ad. 1
Børn fra den østlige del af skoledistriktet skal for manges vedkommende krydse
Gasværksvej for at komme i skole.
Som det fremgår af bilag 1 er det i øjeblikket mest logisk for børn at skrå over
gaden i svinget, da de kommer cyklende/gående fra den venstre side af Halmtorvet.
Dette er helt uhensigtsmæssigt, da selv voksne trafikanter kan have svært ved
at overskue trafikken i svinget, da man både skal orientere sig bagud (lastbiltrafik
fra Kødbyen), samt til højre og til venstre.
Vi foreslår følgende ændring:
En åbning for cykeltrafik i begge retninger i hele den højre side af Halmtorvet på
strækningen mellem runddelen og Gasværksvej. Etablering af et fodgængerfelt på
Gasværksvej, der hvor den højre side af Halmtorvet støder mod vejen.

Ad. 2
Børn fra den nordlige del af skoledistriktet – især
de børn, der kommer fra Gl. Kongevej og Værnedamsvej,
– skal over det nyanlagte kryds mellem
Værnedamsvej/ Frederiksberg Allé/ Vesterbrogade.
Krydset er mildest talt kaotisk og fuldstændigt
uoverskueligt for små trafikanter på cykel.
Kommer man ad Værnedamsvej og skal krydse
Vesterbrogade, må man for enden af Værnedamsvej
stige af cyklen og trække over vejen for at
komme hen til fodgængerfeltet over Frederiksberg
Allé. Stort set hver morgen med fare for at blive kørt ned af travle morgentrafikanter
fra både Frederiksberg Allé og Vesterbrogade (se bilag 2).
Om eftermiddagen er der tilsvarende problemer, når man som cyklist skal krydse
Vesterbrogade i retning mod Værnedamsvej, da den modkørende trafik fra Frederiksberg
Allé ikke ser de krydsende cyklister trods den med blåt optrukne cykelbane.
Vi ønsker, at Vej og Park tager krydset op til fornyet overvejelse – især set fra yngre
trafikanters synsvinkel. Etablering af zebrastriber, hvor Værnedamsvej støder
mod Frederiksberg Allé kunne afhjælpe nogle af de eksisterende problemer.
Ad 3
I den nordlige ende af den del af Oehlenschlægersgade, der løber mellem Sønder
Boulevard og Istedgade, er der åbent for cykeltrafik i begge retninger, mens strækningen
er ensrettet for biltrafik i retningen Sønderboulevard mod Istedgade.
Cyklende skolebørn, der kommer fra den anden del af Oehlenschlægersgade
(mellem Istedgade og Vesterbrogade), og skal krydse Istedgade, kommer dagligt i
karambolage med modkørende biltrafik, da der næsten altid holder ulovligt parkerede
biler i den markerede cykelbane på Oehlenschlægersgade
foran skolen (se bilag 3).
Disse biler gør Oehlenschlægersgade meget
smal på strækningen lige foran skolen, og da
mange bilister oven i købet ’glemmer’, at vejen
er åben for cykeltrafik i begge retninger,
og derfor placerer sig midt på gaden, udgør
det selvfølgelig en fare for de små cyklister,
der er på vej i skole.
Vi foreslår, at Vej og Park, som eksperter på
området, finder en løsning, der sikrer, at biler
ikke parkerer ulovligt i det markerede
område.

Ad 4
’Smøgen’ langs Oehlenschlægersgades
Skole
mellem Oehlenschlægersgade
og Saxogade er
i dag åben for ærindetrafik
(se bilag 3). Mange
forældre har i den senere tid imidlertid klaget over biler, der - tilsyneladende uden
egentlig ærinde – i høj fart kører igennem smøgen.
Trafikken her bliver yderligere risikabel, da børnene ikke opfatter smøgen som en
vej, og dermed ikke forventer nogen biltrafik.
Vi foreslår, at smøgen lukkes for biltrafik, f.eks. ved opsætning af cykelbomme i
hver ende, der skal kunne fjernes i tilfælde af brand og lignende.
Vi håber, at Vej og Park vil se med velvilje på vores henvendelse – forhåbentlig
skal vi ikke ud i en situation, hvor der skal ’lig på bordet’, før der bliver gjort noget
ved ovenstående problemer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kopi:
Borgmester Per Bregengaard
Til orientering:
Børne- og Ungechef Jørgen Eriksen
På bestyrelsens vegne
Med venlig hilsen
Pernille Holm
Formand

Hvad gemmer der sig i pelikanens næb?
Af Amanda, Theresa og Emma Line, 3.u
En stormfuld januardag drog tre
reportere fra 3.u af sted for at interviewe
indehaveren af Vesterbros
ny børneboghandel, Pelikanens
næb. Forretningen, der ligger
lige rundt om hjørnet fra skolen på
Sdr. Boulevard, slog dørene op
den 11. januar i år.
Både Amanda, Therese og Emma
Line – der alle er glade for at læse – synes den ny boghandel er rigtig
pæn. I modsætning til de fleste andre boghandlere står bøgerne fint på
række på smalle hylder så man kan se forsiden. Der er et lille bord,
hvor man kan sidde og kigge i bøgerne.
Emma Line: Hvorfor besluttede du dig for at åbne en børneboghandel?
- Det er fordi, jeg synes, det er vigtigt, at børn får adgang til masser af
eventyr og gode historier.
Amanda: Men hvorfor skulle den lige hedde Pelikanens næb?
- Det er fordi jeg
selv er ved at skrive
en børnebog, som
skal hedde Hvad der
gemte sig i Pelikanens
næb. Det er jo
ret spændende at
tænke på, ikke?
Theresa: Det er nok
bøger, der gemme
sig i næbet!
Emma Line: Hvordan
kan det være, at

du kun sælger børnebøger?
- Børnebøger interesserer mig mest!
Amanda: Kunne du foreslå nogle gode bøger til børnene ovre på Oehlenschlægersgades
skole?
- Til højtlæsning i de små klasser er der denne her bog, Prinsessehistorier,
af Miss Mukupa, som nok især piger vil kunne lide. Denne
her klassiker af Bjarne Reuter, Busters verden, er derimod god både
til piger og drenge – den er rigtig sjov.
Theresa: Hvad med bøger man kan læse selv, når man lige har lært
det?
- Det er ikke noget
jeg har så meget af.
Men jeg vil da helt
klart se om, jeg kan
finde nogle gode læseletbøger.
Og så leder
jeg også med lys
og lygte efter gode
børnebøger, der handler
om børn andre steder
i verden, f.eks.
Somalia.
Amanda: Hvad vil du anbefale til sådan nogle som os, der går i 3.
klasse?
-Til pigerne kan jeg foreslå Clarice Bean – det er mig. Den er både
sjov og anderledes. Til drengene Kaptajn Underhyler, af Dav Pilkey.
Emma Line: Hvad med til de helt store i 8. og 9. klasse? – Ja, der har
jeg f.eks. denne her, Nattergalens sang af Liam Hearn eller Tine
Brylds Liv og Alexander. Det er begge to nogle rigtigt gode bøger.
Amanda: Er der andet du vil fortælle om? – Ja, jeg vil gerne gøre reklame
for nogle arrangementer, som skal afholdes her i boghandleren.
Til foråret kommer TV-stjernen Miss Mukupa bl.a. og læser op. Og
ellers vil jeg gerne sige, at alle børn og vokse er meget velkomne til
komme ned og kigge i bøgerne.

Hvem er Michael Olsen
Michael Olsen er den nye udviklingschef i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
i Københavns Kommune.
Han var før dette næstformand i Københavns Lærerforening og medlem
af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse.
Han tiltrådte 1. April 2004
- Jeg forventer, at vi med Michael Olsen får en udviklingschef, der
både kan holde fast i visionerne og fremdriften i udviklingen, siger
uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard. - Vi får en
medarbejder, der samtidig har fødderne solidt plantet i den skoleverden,
han kender fra sin tid som lærer og næstformand i KLF. Fra sit
samarbejde med de pædagogiske organisationer om bl.a. samtænkning
mellem fritidshjem og skole har han et godt kendskab til fritidsinstitutionernes
særegne kvaliteter.
Michael Olsen er læreruddannet fra
Blaagaard Statsseminarium og har
været ansat på Skolen på Islands
Brygge siden 1985. I 1994 blev han
medlem af KLFs bestyrelse, og senere
også af DLFs hovedstyrelse.
Han er desuden medlem af en række
pædagogisk relaterede råd og bestyrelser,
bl.a. Fælles pædagogisk Råd i
Københavns Kommune, Zahles Seminariums
bestyrelse og CVU København
& Nordsjælland's bestyrelse.
Michael Olsen har derudover suppleret sin lærereksamen med flere
efteruddannelseskurser - lige som han selv har været kursusunderviser
- og er i øjeblikket i gang med diplomuddannelse i ledelse.

Forord til ”Fælles mål”
Af Ulla Tørnæs, undervisningsminister
Med fornyelsen af folkeskoleloven har regeringen først og fremmest
ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal – uanset hvor i landet de
går i skole – have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber
og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke
mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten
i folkeskolen.
Jeg har valgt at kalde de nye faghæfter for FÆLLES MÅL. Fælles
Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag
og emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af
fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og
trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen.
For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen
i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale
læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen,
bliver også de bindende – og dermed fælles – for den enkelte
skole.
Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i
elevernes kundskabstilegnelse – fra de starter i børnehaveklassen, til
de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal alle børn have
mulighed for at lære så meget som muligt. Skolens undervisning skal
fortsat tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder, samtidig
med at barnet bringes frem mod de fælles mål. Netop derfor er det
helt afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne fortsat har frihed
til - og dermed også ansvar for - at tilrettelægge undervisningen,
så den tilgodeser den enkelte elev.
Folkeskolens formålsparagraf udtrykker fortsat på meget fin vis folkeskolens
værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsramme
for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det
handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske.
Det er i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole, at kvali-

teten i folkeskolen skabes. Dette kan kun ske i et frugtbart samarbejde
mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, skolens øvrige
medarbejdere og ledelse. Skolen har en væsentlig plads at udfylde i
det enkelte barns liv, og et godt samarbejde med forældrene er en forudsætning
for, at skolen kan løse sine opgaver.
Jeg håber, at de nye Fælles Mål hæfter bliver et godt værktøj i dagligdagen
på skolerne.
Ulla Tørnæs
Undervisningsminister
Fra Undervisningsministeriets hjemmeside,
www.uvm.dk, hvor man
også kan finde trin- og slutmål for hele folkeskolens
fagrække.
Interview med Niels Egelund - forsker bag PISA
Af Bodil Jessen , bragt i Berlingske Tidende 11.12.04
Hvorfor lægger du navn til en uvidenskabelig rapport? »Det kunne
jeg aldrig drømme om. Der er ikke nogen af kritikerne, der kender PI-
SA-projektet til bunds. Ingen af dem kender de teoretiske rammer og
testene, der er klausuleret,« siger professor Niels Egelund fra Danmarks
Pædagogiske Universitet, der er formand for bestyrelsen for
PISA-konsortiet i Danmark.
PISA tager ikke udgangspunkt i de enkelte landes læreplaner. Ville
det ikke være mere relevant at undersøge, om de danske elever opfylder
danske krav i stedet for internationale krav?
»Ulla Tørnæs vil jo med sine nye test undersøge, om børnene opfylder
de danske mål, så det gør man altså også. Men hvis man nøjes
med kun at undersøge de nationale krav, kan man ikke lave en international
sammenligning. Det er meget relevant, at PISA har set på,
hvilke kompetencer der kræves i ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.«

Men der er vel forskel på kravene til ungdomsuddannelser i Thailand
og Danmark?
»Hvis du skal være elektriker, ingeniør eller
cand.mag i engelsk vil de samme kompetencer
blive krævet, hvad enten du er det ene
eller det andet sted.
Vi placerede os meget dårligt i naturfagsprøven,
og PISA-forskerne bemærkede i den
forbindelse, at vi i Danmark har en meget
mundtlig og praktisk orienteret naturfagsundervisning.
Kan det ikke være en årsag til, at
vi ligger dårligt i en skriftlig prøve?
»Det kan det udmærket. I det hele taget er det mest den mundtlige tradition,
der dominerer i Danmark, og det er med til at hive os ned.
Men er det så rigtigt, at vi mundtliggør undervisningen så meget? Der
er mere skriftlighed i samfundet i vore dage, end der nogensinde før
har været, og derfor kan vi ikke nøjes med at sige, at vores elever er
gode til at snakke, men de kan ikke skrive eller læse.«
Men man kan vel godt sige, at vi i dette land har besluttet os for en
mere mundtlig tradition i skolen, og .....
»Men har vi det? Er der nogen, der har besluttet det? Det ved jeg ikke.
Men skolen er mundtlig, og vi kan spørge os selv, om det er hensigtsmæssigt,
at den er det. Hvis man skal kunne deltage i det demokratiske
samfund, er man altså nødt til at kunne læse en avis. Så er det
ikke nok, at man bare hører på, at naboen fortæller en historie. Vi
ville gerne have noget mundtligt med, men det lader sig ikke gøre ved
denne test. Når det er sagt, så er det altså de fremmeste forskere inden
for hver deres felt, der har udfærdiget PISA-rapporten. Det er ikke et
eller andet stort OECD-dyr, der trækker det hele ned over hovedet på
os.«
Hele rapporten om Københavner-PISA undersøgelsen kan læses på
www.oeh.kk.dk under skolebestyrelsen / dokumenter

Interview med Erik Jørgen Hansen - kritiker af PISA
Af Michael Tannis Beck, bragt i Berlingske Tidende 11.12.04
Hvorfor accepterer du ikke konklusionerne
fra OECDs PISA-rapporter?
»Der er flere grunde. Rangordninger af
landene er helt misvisende. I nogle lande
egner OECDs test sig bedre end i andre
lande på grund af den valgte fagprofil og
metoderne, som anvendes. Du kan bare ikke
sammenligne tal fra Norge, Danmark og
New Zealand. De siger ikke det samme.
Og så har OECD valgt at teste årgang 1987 i alle lande. Det er ikke
sikket, at eleverne derved er nået til samme klassetrin.«
Udenforstående har ikke adgang til detaljerne om - men kun selve
PISA-rapporten. Men du har alligevel ingen problemer med at udtale
dig endog meget kritisk?
»Nej. Jeg er hjulpet godt af Professor Prais gennemgang (Oxford Reveiew
of Education nr. 2 i 2003), der sammenligner en masse forskellige
test med engelske skoleelever. Skal jeg sige det lidt firkantet,
så virker det som om, at OECD lægger betydelig større vægt på
at få rapporten lanceret i medierne og over for politikkerne end på at
argumentere for, at det er de rigtige oplysninger og fakta, som benyttes.«
De fremmeste eksperter fra universiteterne verden over anser PISA
for et videnskabeligt og brugbart projekt. Er de så helt på afveje?
»Der er da også nogle, som er enige med mig. Konstruktionen i Danmark
er jo eksempelvis sådan, at undervisningsministeriet betaler til
dem, der har vundet licitationen. Altså Socialforskningsinstituttet,
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Danmarks Pædagogiske
Universitet. De forskere herfra, som gerne vil være med næste
gang, vil næppe kritisere OECDs design. For den har de jo i sin
tid accepteret.«

Siger du herved, at de forskere - eksempelvis Niels Egelund - bevidst
tilbageholder informationer?
»Slet ikke. Men enhver forsker har en interesse i at få det bedst mulige
ud af det materiale, der er at arbejde med. Forskningsprocessen i
denne sammenhæng har ikke været den klassisk universitetsmæssige,
hvor man forholder sig skeptisk. Det primære ved PISA-rapporten har
været at levere tal og oplysninger, der kan være brugbare i en politisk
proces.
Det, der foregår nu, er et skuespil, som politikerne og offentligheden
tager dybt alvorligt uden grund.«
Vi lever i en globaliseret verden. Er der egentlig ikke ræson i en standardiseret
OECD-test?
»Nej. Sagen er den, at måden hvorpå de enkelte lande skal klare sig i
fremtiden, er meget forskellig. En så lille nation som Danmark, synes
jeg, skal finde og dyrke bestemte nicher. Derfor har danske skoleelever
behov for helt andre kompetencer end unger i Thailand.«
Skolebestyrelsens tilknytning i 2004/05
Pernille Holm (barn i 3.u) 0x, 2u, 2x
Steffen Gilmartin (børn i 1.v + 3.v) 0u, 1u, 2v
Christine Damkjær Petersen (børn i 2.v) 1v, 4x, 6u
Aalia Khalid (børn i 3.u + 8.u) 5u, 5v
Stefan Naef (barn i 1.v) 0v, 9u,
Niels Aage Rasmussen (barn i 2.v) 1x, 3u, 3v
Thomas Metcalf (barn i 2.v) 7u, 8u

PISA - en test
Uddrag af Jens Lundsgaard, bragt i Weekendavisen, 07.0.05
Røverier
I denne matematikopgave om
usikkerhed skal der ræsonneres
lidt mere.
En tv-journalist viste dette diagram
og sagde: »Diagrammet viser,
at der har været en voldsom
stigning i antallet af røverier fra
1998 til 1999.« Er journalistens påstand en rimelig fortolkning af diagrammet?
Gør rede for, om fortolkningen er rimelig eller urimelig.
Kunstvanding
Problemløsning inddrager bredere kompetencer som i denne opgave i
fejlfinding.
Figuren nedenfor viser et kanalsystem til vanding af dyrkede marker.
Sluseportene A til H kan være åbne eller lukkede for at lede vandet
derhen, hvor der er brug for det. Når en sluseport er lukket, slipper
vandet ikke igennem. I denne opgave drejer det sig om at finde frem
til en blokeret sluseport, der forhindrer vandet i at løbe igennem kanalsystemet.

1. Michael har bemærket, at vandet ikke altid løber dér, hvor han regner
med. Han tror, at en af sluseportene er blokeret i lukket position,
så den ikke åbner, selv når man med den rigtige knap giver den »
besked på« at åbne. Michael bruger de følgende indstillinger for at
teste, hvordan sluseportene fungerer: A åben, B lukket, C åben, D
åben, E lukket, F åben, G lukket og H åben. Indtegn på figuren ovenfor
alle de veje, vandet kan løbe, hvis man antager, at alle sluseportene
fungerer, som de er indstillet til.
2. Michael opdager, at når sluseportene er indstillet som ovenfor, løber
der ikke noget vand ud af udløbet. Det kunne tyde på, at i hvert
fald en af sluseportene, der er indstillet til at være åben, er blokeret i
lukket position. Angiv (ja/nej) om vandet løber igennem helt til udløbet,
hvis alle sluseporte fungerer, som de skal, bortset fra én som er
blokeret i lukket position, nemlig: i) sluseport A, ii) sluseport D, iii)
sluseport F.
3. Michael vil gerne kunne teste, om sluseporten D er blokeret i lukket
position. Angiv hvordan hver enkelt sluseport skal være indstillet
(»åben« eller »lukket«), for at man kan vide, om sluseport D er blokeret
i lukket position, selvom man har indstillet den til at være i »
åben«.
Her er finder du de rigtige svar til opgaverne
Man kan quizze videre på internettet (www.dpu.dk/pisa) hvor både
flere PISA-opgaver og svar er tilgængelige både for 2000 og 2003undersøgelsen.
Den pædagogiske tilgangsvinkel i PISA-undersøgelsen er, at det ikke
er tilstrækkeligt at være hurtig til "regning" og abstrakt matematik for
at kunne nå en høj score. Det er lige så afgørende, at man er i stand til
at ræsonnere og bruge »sund fornuft« til at skabe forbindelse mellem
på den ene side de praktiske problemstillinger, opgaverne præsenterer,
og på den anden side de analytiske og matematiske redskaber,
som skal i brug.

Ferieplan for 2005/2006
Vinterferie d. 12.02.05 - 20.02.05
Påskeferie d. 19.03.05 - 28.03.05
St. Bededag d. 22.04.05
Kristi Himmelfartsdag d. 05.05.05
Fridag d. 06.05.05
Pinseferie d. 14.05.05 - 16.05.05
Sommerferie d. 18.06.05 - 07.08.05
Efterårsferie d. 15.10.05 - 23.10.05
Juleferie d. 17.12.05 - 03.01.06
Vinterferie d. 11.02.06 - 19.02.06
Påskeferie d. 08.04.06 - 17.04.06
- de nævnte dage inklusive (måske også 08.08.05)
Oehlenschlægersgades Skole
Oehlenschlægersgade 57
1663 København V.
Tlf.nr. 3326 7800
Telefax 3322 2625
Email: mail@oeh.kk.dk
Hjemmeside: www.oeh.kk.dk
Kontortid 9-13
Skoleinspektør Preben Boldt
træffes efter aftale
Viceinspektør 3326 7803
Peter Aksten
Administrativ leder 3326 7801
Majbritt Jensen
Skolesekretær 3326 7800
Hanne Hernandez
Skolebetjent 3326 7802
Peter Tærø
Skolevejleder 2722 9437
Lone Mølholm
Trykt januar 2005 ©
Lærerværelset 3322 0231
Skolepsykolog 33228887
Sanja V. Bang træffes torsdage
Talepædagog 3322 8887
Inge Hallgren træffes torsdage
(andre dage mobil 27251895)
Sundhedsplejerske 3322 8887
Britta Sjøholm træffes onsdage
Tandklinik 3322 0488
Vesterbro Ny Skole
Skolebibliotek 3326 7804
Hanne Billing & Hans Jensen
Skolebestyrelsen, formand
Pernille Holm 3324 0630
pernille@holm.cc