Transfer pricing del 1 - Bech-Bruun

TRANSFER PRICING
SENESTE TENDENSER OG
UDVIKLINGER I DANMARK
Ved partner Anders Oreby Hansen og Head of Tax Litigation Kaspar Bastian

TRANSFER PRICING
• Formålet med dokumentationsvejledningen er at give
skatteyder en beskrivelse af og vejledning i de krav, der er
fastsat i dokumentationsbekendtgørelsen, BEK nr. 42 af 24.
januar 2006.
• Den nye dokumentationsvejledning trådte i kraft pr. 1. januar
2013.
• Dokumentationsvejledningen er ikke juridisk bindende for
skattepligtige, men en vejledning i hvorledes Transfer Pricing
dokumentationer sikres at være i overensstemmelse med
BEK 42, som er juridisk bindende.
• Dokumentationsvejledningen findes på SKATs hjemmeside
under virksomhed Jura, tal og statistik Den juridiske
vejledning C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
C.D.11 Transfer Pricing

FRA PAPIRTIGER TIL BLODIG ALVOR
1960-
Dagældende SEL §
12, stk. 1 og 2
Oliedommene
1995-
OECDs TP Guidelines
Højesterets domme
om manglende
hjemmel til
rentefiksering
LL § 2 og SKL § 3 B
2005-
Nationale
transaktioner og
skærpet
dokumentationskrav
Kapitalfondsindgrebet
Indsatsområde
2012
”Nulskatteselskaber”:
Bøder
Revisor-erklæringer
Højesteretsdomme
om
anvendelsesområdet
for den forlængede
genoptagelsesfrist
Indsatsområde
->
?

SKATS PRODUKTIONSPLAN 2013
Transfer Pricing fokus
A. Underskudsprojekt (forventes afsluttet primo 2016)
B. Immaterielle aktiver (forventes afsluttet primo 2014)
C. Skattely (forventes afsluttet ultimo 2013)
D. Captive/genforsikring (forventes afsluttet ultimo 2013)
E. Store koncerner – TP (forventes afsluttet ultimo 2014)
F. Visitering TP, pilot (forventes afsluttet medio 2014)
G. Sikring af TP mandtal (forventes afsluttet ultimo april 2013)
H. Koncernfinansiering (forventes afsluttet ultimo 2014)

ÅRETS FORHØJELSER
Gennemførte transfer pricing-forhøjelser
Periode Antal sager Beløb i mio. kr.
2008 27 8.692
2009 32 15.273
2010 40 6.290
2011 47 6.192
2012 67 21.244
Kilde: Skatteministeriet
I 2012 er der sket en markant forøgelse i antallet af gennemførte
sager samt det samlede forhøjelsesbeløb. SKAT begrunder
dette i, at der bl.a. har været ført en håndfuld sager
med meget store forhøjelser, samt SKATs øgede kompetencer
og erfaringer indenfor transfer pricing.

ÅRETS FORHØJELSER
Gennemførte transfer pricing-forhøjelser
Målt i antal
forhøjelser
Under 10
mio. kr.
Mellem 10 og
100 mio. kr.
Over 100
mio. kr.
I alt
2007+2008 48 % 38 % 14 % 100 %
2009 34 % 38 % 28 % 100 %
2010 30 % 35 % 35 % 100 %
2011 15 % 55 % 30 % 100 %
2012 24 % 46 % 30 % 100 %
Kilde: Skatteministeriet
Udviklingen går i retning af færre transfer pricing-sager om
små beløb og flere sager om beløb over 10 mio. kr. pr. sag.
Dette skyldes ifølge SKAT, at der fortsat er fokus på at
identificere de væsentligste sager, således at ressourcerne
anvendes bedst muligt.

ÅRETS NEDSÆTTELSER
Gennemførte transfer pricing-nedsættelser
Periode Beløb i mio. kr.
2008 158,0
2009 145,3
2010 547,1
2011 780,8
2012 351,3
Kilde: Skatteministeriet
Nedsættelserne følger af, at SKAT har løst en dobbeltbeskatningssituation
med et andet land i en forhandling med
en udenlandsk skattemyndighed via en MAP.

VERSERNEDE OG AFSLUTTEDE
SAGER
MAP-sager ved udgangen af året
Periode Antal verserende sager Antal afsluttede sager
2008 36 16
2009 52 7
2010 36 27
2011 53 18
2012 76 13
APA-sager ved afslutningen af året
Kilde: Skatteministeriet
Periode Antal verserende sager Antal afsluttede sager
2008 12 1
2009 12 3
2010 8 7
2011 9 4
2012 13 2
Kilde: Skatteministeriet

LOV 591/2012
Forhøjelse af bøder for selvangivelses- og dokumentationsfejl
• Bødefastsættelsen ved forkert afkrydsning i selvangivelsen tager
udgangspunkt i 0,5 % af omsætningen eller fastsættes til
250.000 kr. per 50 ansatte i virksomheden.
• Bøder for undladt udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation
fastsættes til 250.000 kr. med tillæg af 10 % af eventuelle
indkomstforhøjelser
SKAT kan forlange TP-revisorerklæring, hvis:
a) Virksomheden set over de seneste fire år samlet har
driftmæssigt underskud, eller
b) handler med koncernselskaber i visse lande uden for EU/EØS

REVISORERKLÆRING OM TRANSFER
PRICING-DOKUMENTATIONEN (1/2)
Nyt afsnit:
”Revisoren skal erklære, hvorvidt revisor ved det udførte
arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver
anledning til at konkludere, at den transfer pricingdokumentation,
som er indsendt til SKAT, ikke giver et
retvisende billede af virksomhedens fastsættelse af priser og
vilkår for koncerninterne transaktioner.”
Reglen om revisorerklæring træder i kraft den 1. januar 2013.
Hvad er konsekvensen?
Udgift til uafhængig revisor, uden at konklusionen forpligter
SKAT.
Selvrevision?

REVISORERKLÆRING OM TRANSFER
PRICING-DOKUMENTATIONEN (2/2)
Nyt afsnit:
”SKAT kan tidligst give et pålæg om at indhente en
revisorerklæring 7 dage efter modtagelsen af virksomhedens
transfer pricing-dokumentation. Fristen for indsendelse af
erklæringen er mindst 90 dage regnet fra pålæggets datering.”
”Såfremt en virksomhed ikke indhenter og indsender en
revisorerklæring, efter pålæg fra SKAT, kan virksomhedens
indkomst, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner,
ansættes skønsmæssigt.”
Hvad er konsekvensen?
Risiko for skønsmæssig ansættelse og bøder såfremt
virksomheder ikke indhenter og indsender en revisorerklæring.
Bemærk: Tilbagevirkende kraft – også tidligere indkomstår.

HISTORISK BESKRIVELSE AF
KONCERNEN OG VIRKSOMHEDEN,
HERUNDER UNDERSKUD, MV.
Ny tilføjelse samt ændring:
C.D.11.4.2.5 Beskrivelse af eventuelle omstruktureringer
”Historiske ændringer i ejerkreds og fusioner/spaltninger
skal ligeledes indgå i den historiske beskrivelse. Tilsvarende
gælder andre væsentlige skift i parternes funktioner, aktiver eller
risici, herunder eventuelle ændringer, som sker gradvist.
Desuden skal der redegøres for, om der i forbindelse med
omstrukturering er afstået eller overført brugsrettigheder til
aktiver, herunder immaterielle aktiver”.
Hvad er konsekvensen?
Stramningen indebærer en administrativ byrde for skatteyder,
idet kravet til indholdet af den historiske beskrivelse er blevet
langt større.

HISTORISK BESKRIVELSE AF
KONCERNEN OG VIRKSOMHEDEN,
HERUNDER UNDERSKUD, MV.
Ny tilføjelse samt ændring:
C.D.11.4.2.5 Forklaring på eventuelle underskud
”… Beskrivelsen skal også indeholde en præcis og specificeret
angivelse af underskuddets/tabets størrelse samt en oversigt
over resultater eller avancer/tab i øvrige relevante
koncernenheder. Det skal fremgå af oversigten eller en
tilhørende redegørelse, om virksomheden bærer underskud eller
tab på aktiviteter eller transaktioner, som andre virksomheder i
samme koncern har overskud eller gevinst på”.
Hvad er konsekvensen?
SKAT’s ændring af formuleringen fra ”bør” til ”skal” må anses
for en stramning af de administrative byrder.

FUNKTIONSANALYSENS PLADS SOM
SAMMENLIGNELIGHEDSFAKTOR
Når en kontrolleret og en uafhængig transaktion skal
sammenlignes anvendes fem sammenlignelighedsfaktorer
for at sikre en tilstrækkelig grad af sammenlignelighed.
• Funktionsanalysen er en af de fem sammenlignelighedsfaktorer
• Funktionsanalysens formål er at beskrive hvilke
funktioner parterne hver især udfører samt hvilke risici
og aktiver, der anvendes/påtages ved udførslen af
funktionerne

FUNKTIONSANALYSEN
(FUNKTIONER, AKTIVER OG RISICI)
Præcisering
Hvad er en funktionsanalyse?
”… Funktionsanalysen er en meget central del af
dokumentationsmaterialet. Funktionsanalysen er derfor også,
som udgangspunkt, den væsentligste sammenlignelighedsfaktor
ved alle de avancebaserede prisfastsættelsesmetoder.
Funktionsanalysen udgør derfor en helt central del af
sammenlignelighedsanalysen ved anvendelse af OECD metoder:
RPM, Cost+, TNM og Profit split.”
Hvad er konsekvensen?
Utvivlsomt, at funktionsanalysen er udgangspunktet for
SKATs vurdering.
Forventer øgede krav til detaljeret funktionsanalyse.

FUNKTIONSANALYSEN
(FUNKTIONER, AKTIVER OG RISICI)
Præcisering
Aktiver
SKAT har præciseret sin formulering i den nye vejledning fra:
”Grundlæggende skal den enhed, der udvikler et immaterielt aktive,
have den økonomiske fordel, der er resultatet heraf” til:
”Grundlæggende skal den enhed, der har afholdt omkostninger
og haft risikoen i relation til udvikling eller opbygning af de
immaterielle aktiver have den økonomiske fordel, der er resultatet
heraf.”
Hvad er konsekvensen?
Det præciseres, at en funktion kun kan vurderes i lyset af den
tilknyttede risiko, fx outsourcing.
”Omkostninger tiltrækker ejerskab”

FUNKTIONSANALYSEN
(FUNKTIONER, AKTIVER OG RISICI)
Tilføjelser
Risici
Der er i den nye vejledning tilføjet to ekstra eksempler på
risici der skal beskrives i funktionsanalysen:
• Kapacitetsudnyttelse
• Operationelle risici i forhold til udnyttelse af administrative
systemer (fx IT systemer)
Hvad er konsekvensen?
Tilknytning til tilføjelserne om underskudsforklaring og
tilknytning til OECD kap. 9 om kontrol med risici og
økonomisk formåen.
Som for funktionsanalysen, forventes øgede krav til detaljer.

ØKONOMISKE OMSTÆNDIGHEDER OG
MARKEDSMÆSSIGE BETINGELSER
Tilføjelse:
Økonomiske forhold skal beskrives
”Samfundsøkonomiske (konjunkturer), reguleringsmekanismer
og lignende forhold skal beskrives i det omfang, de har
betydning for armslængdevurderingen af de kontrollerede
transaktioner.”
Hvad er konsekvensen?
Udvider SKATs mulighed for at kræve yderlige forhold
dokumenteret.

BESKRIVELSE AF COST CONTRIBUTION
ARRANGEMENTS - CCA
Omformulering:
C.D.11.4.3.5 Beskrivelse af Cost Contribution
Arrangements – CCA:
”med udgangspunkt i OECDs Transfer Pricing Guidelines (2010udgaven),
pkt. 8.42, anbefales det, at virksomhedens
dokumentationsmateriale indeholder følgende oplysninger.”
Derudover er dokumentationskravene nu delt op i tre dele:
• Dokumentationskrav ved aftalens indgåelse
• Dokumentationskrav under aftalens løbetid
• Dokumentationskrav ved udtræden, udløb eller ophør af aftalen
Hvad er konsekvensen?
SKATs ændring af formuleringen fra ”skal” til ”anbefales” må
anses som en åbning for, at selskaber mere frit kan beskrive
deres omkostningsfordelingsaftaler.

ARMSLÆNGDEPRINCIPPET I RELATION
TIL OMSTRUKTURERINGER
(Business Restructurings)
Nyt afsnit om: Armslængdeprincippet i relation til
omstruktureringer.
• Omstrukturering af en virksomhed
• Hvad er en omstrukturering
• Hvad skal virksomheden gøre i forbindelse med en omstrukturering
• Den skattemæssige behandling af en omstrukturering
• Omstrukturering i OECD’s Transfer Pricing Guidelines
• Særlige overvejelser i relation til risiko
• Armslængde-kompensation for selve omstruktureringen
• Aflønning af de kontrollerede transaktioner efter en omstrukturering
• Anerkendelse af den faktiske (udførte) transaktion

ARMSLÆNGDEPRINCIPPET I RELATION
TIL OMSTRUKTURERINGER
(Business Restructurings)
Nyt afsnit:
C.D.11.2.5.1.3 Den skattemæssige behandling af en
omstrukturering
” I Danmark har SKAT mulighed for at korrigere alle
forbindelser mellem koncernforbundne partner, se LL § 2. En
betaling beskattes, eller giver adgang til et fradrag, efter
bestemmelserne i SL §§ 4-6 eller efter bestemmelserne om
beskatning af kapitalgevinster.”
Hvad er konsekvensen?
Præcisering af at beskatning følger almindelige regler og
at LL § 2 anvendes til at korrigere priser og vilkår, med
mindre ”forbindelser” har en udvidet betydning. Dog
generel korrektionsadgang for SKAT.

SUPPLERENDE MATERIALE
Omformulering
Supplerende materiale:
SKAT her i den nye vejledning undladt at inkludere:
”Det er kun oplysninger og materiale, der må anses som relevant
for en armslængdevurdering, som SKAT kan anmode om.”
Hvad er konsekvensen?
SKAT vil muligvis forsøge at kræve mere dokumentation end
de er berettiget til efter bekendtgørelsen.
Vær kritiske når SKAT anmoder om yderligere dokumentation.

FRIST FOR AT INDSENDE
DOKUMENTATION
Præcisering:
C.D.11.4.10 Frist for at indsende dokumentation:
”Dokumentationen skal kunne indsendes inden 60 dage. På
selvangivelsestidspunktet skal der således altid være
udarbejdet en dokumentation, der gør dette muligt. I
dokumentationsreglerne er det forudsat, at dokumentationen
udarbejdes løbende. På selvangivelsestidspunktet skal
dokumentationen således under alle omstændigheder være
opdateret for det pågældende indkomstår.”
Hvad er konsekvensen?
60 dage fra selvangivelsestidspunktet, ellers potentielt bøde.
Der gives ikke udsættelse med indsendelsesfristen.
Bemærk: Ændring er sneget ind. SKAT på tynd is?

” KNOW-HOW”
Sager verserer i Danmark og internationalt, herunder
Sverige.
Overførsel af ”know-how” i forbindelse med koncerninterne
omstruktureringer, reorganiseringer, effektiviseringer, mv.?
Know-how:
• Industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, som er
uafslørede, uanset om de er egnet for patentering eller ej.
• Benyttelse af et fags sædvanlige færdigheder er ikke know-how.
• Konkret bevisvurdering

”KNOW-HOW”
Moderselskabsaktiviteter, der påvirker visse datterselskaber
direkte og andre indirekte.
Eksempel: Moderselskabet afholder udgifter til en analyse af,
om koncernen skal foretage et opkøb e.l.
”These activities could constitute intra-group services to the particular
group members involved, for example those members who will make the
acquisition …, but they may also produce economic benefits for other
group members not involved in the object of the decision by
increasing efficiencies, economies of scale, or other synergies. The
incidental benefits ordinarily would not cause these other group
members to be treated as receiving an intra-group service because
the activities producing the benefits would not be ones for which an
independent enterprise ordinarily would be willing to pay.”
[TPG, pkt. 7.12]

”KNOW-HOW”
Afgørende er, om et koncernselskab har modtaget ”noget”,
som et uafhængigt selskab – under de samme omstændigheder
- ville være villig til at betale for hos
tredjemand eller selv ville producere.
Hvis ikke dette er tilfældet, er der så tale om fx en
”shareholder activity”, som ikke berettiger til opkrævning af
vederlag efter TP-reglerne ?
Bevisbyrde ?

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
Problemstillingen
Hvem har bevisbyrden for, at der er handlet i
overensstemmelse med armslængdeprincippet – dvs.
bevisbyrden for, om LL § 2 er overholdt?
• Skatteministeriet?
• Virksomheden?

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
Hvorfor relevant?
Hvis det lægges til grund, at armslængdeprincippet ikke er
fulgt, kan SKAT tilsidesætte selvangivelsen og
skønsmæssigt fastsætte afregningsprisen.
I givet fald vender bevisbyrden, så det er virksomheden,
der skal bevise, at skønnet er mangelfuldt. Det er oftest
meget vanskeligt.

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
Retsgrundlaget – LL § 2 og SKL § 3B
LL § 2
• Ved koncerninterne transaktioner m.v. skal anvendes
priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået mellem uafhængige parter
SKL § 3B, stk. 5
• Der skal laves en TP-dokumentation (TPD), der kan
danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår
er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne
være opnået mellem uafhængige parter

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
Retsgrundlaget – LL § 2 og SKL § 3B (fortsat)
SKL § 3B, stk. 8
• Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet
dokumentation efter stk. 5 … kan SKAT foretage
skatteansættelsen skønsmæssigt

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
To typetilfælde:
• For ”store” fradrag
• For ”små” indtægter

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
For ”store” fradrag
• Virksomheden har bevisbyrden
Fx SKM 2004.162.H
SKM 2011.329.H

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
For ”små” indtægter
• Ifølge almindelige bevisregler er udgangspunktet, at
den, der hævder, at noget forholder sig på en bestemt
måde skal bevise det.
• Fx. TfS 2002.336V (Vinderup Poultry) - Udenfor SKL § 3B
• Det er altså SKAT, der som udgangspunkt har
bevisbyrden for, at afregningen ikke er sket efter LL § 2
Dette stemmer også med SKL’s forarbejder

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
For ”små” indtægter (fortsat)
• Ved indførelsen af SKL § 3B udtalte skatteminister
Carsten Koch (Bilag 6 til L84/1997-98):
”Det er korrekt, at bevisbyrdereglerne for transaktioner omfattet af
lovforslaget principielt ikke skal adskille sig fra andre tilfælde på
skatterettens område. Der er således ikke tale om indførelse af
omvendt bevisbyrde … Der gælder ingen forhåndsformodning for,
at transaktionerne ikke er foretaget i overensstemmelse med armslængde
vilkåret, … Det understreges, at der netop ikke foreslås
omvendt bevisbyrde …”

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
For ”små” indtægter (fortsat)
Opsummering:
• Bevisbyrden påhviler som udgangspunkt SKAT
• SKAT kan kun tilsidesætte selvangivelsen og fastsætte
afregningsprisen skønsmæssigt, hvis SKAT kan påvise
eller sandsynliggøre, at der ikke er handlet på
armslængde-vilkår – også selvom der er mangler ved
TPD.
• Er der slet ikke udarbejdet en TPD, kan SKAT uden
videre lave en skønsmæssig ansættelse af
afregningspriserne i medfør af SKL § 3b, stk. 8

BEVISBYRDEN I TP-SAGER
EN STATUS
For ”små” indtægter
Betydningen af kvaliteten af TP-dokumentationen?
• Formentlig betydning for, hvor meget der skal til, for at
SKAT har løftet bevisbyrden.
• En ”dårlig” TP-dokumentation vil alt andet lige gøre det
lettere for SKAT at løfte bevisbyrden.

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
For ”små” indtægter
SKATs opfattelse
• Ifølge SKAT er SKAT berettiget til at skønne i medfør af
SKL § 3B, stk. 8, dels hvis der ikke er lavet en TPD, og
dels hvis TPD’en ikke sætter SKAT i stand til at vurdere,
om priser mv. er fastsat i overensstemmelse med, hvad
der kunne være opnået mellem uafhængige parter.
• Reelt ingen TPD?
• Ifølge SKAT skal der ikke meget til (mindre mangler),
for at TPD’en ikke er fyldestgørende.

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
For ”små” indtægter
SKATs opfattelse
• Ifølge SKAT kan SKAT altså tilsidesætte selvangivelsen
og fastsætte afregningspriserne skønsmæssigt, blot der
er mindre mangler i TP-dokumentationen. Det gælder
også, selvom SKAT ikke kan bevise eller sandsynliggøre,
at armslængde-princippet ikke er fulgt
• Reelt omvendt bevisbyrde?

BEVISBYRDE I TP-SAGER
EN STATUS
For ”små” indtægter
Vurdering af SKATs opfattelse
• Næppe rigtig
- Strider mod ordlyd
- Stemmer ikke med alm. principper
- Stemmer ikke med forarbejder
• Ingen domstolsafgørelser om spørgsmålet.
- SKM 2010.46 V (slet ingen TPD)
• Landsskatteretten tager stilling inden længe

RETSPRAKSIS OM ANSÆTTELSESFRIST
• Ansættelsesfrist
- Normalt – 1. maj i det fjerde år – SFL § 26, stk. 1
• SFL § 26, stk. 5
- ”Fristerne … udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for
skattepligtige omfattet af § 3 B i SKL … f.s.v.a. kontrollerede
transaktioner.”
• Hvad er omfattet af den udvidede frist?
- korrektion af prisfastsættelse (vilkårsændringer)
- Andre ændringer (dispositionskorrektioner)?
• Fx retlig kvalifikation, retlig adkomsthaver, periodisering o.l.

RETSPRAKSIS OM ANSÆTTELSESFRIST
• Alle slags ændringer omfattet
• SKM 2012.92 H (ændret periodisering af rente)
• SKM 2012.221 H (rette indkomstmodtager)
• Ansættelsesfristen for transaktioner i LL § 2-personkreds
• Reelt udvidet til 1. maj i det sjette år

RETSPRAKSIS OM ANSÆTTELSESFRIST
Mulig positiv effekt?
• Betalingskorrektion ved dispositionskorrektioner?
• SKM 2012.457 Ø (Nej)
• SKM 2012.652 BR (Nej)
• To utrykt LSR-kendelser fra januar 2013 (Ja)
• Begge angår rette indkomstmodtager
• Fremtiden ?

OECD BEPS PROJEKT
• G20 har opfordret OECD til at udarbejde rapporten
• Rapport, der vil forelægges for G20 i juli
• Giver et katalog over revisionsstrategier for
skattemyndigheder
• I arbejdet i OECD har indiske og danske
regeringsrepræsentatner været de mest aggressive,
ifølge andre landes repræsentanter
• Vil give et katalog over hvor SKAT meget vel kan
tænkes at fokusere om 3-5 år

HOVEDFOKUS OMRÅDER
• Nationale forskelle i klassificeringen af juridiske
enheder, finansielle produkter og hybrider.
• Anvendelse af overenskomstprincipper på indkomst
opnået ved levering af digitale varer og tjenester.
• Den skattemæssige behandling af nærtstående parters
lånefinansiering og andre finansielle transaktioner.

HOVEDFOKUS OMRÅDER
• Transfer pricing
• Effektiviteten af nationale anti-misbrugsregler, især
GAAR (omgåelsesklausuler), CFC-lovgivning, tynd
kapitalisering og regler til imødegåelse af misbrug af
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
• Adgangen til uønskede ”præferenceskatteordninger”.

KONTAKT
SKAT
Anders Oreby Hansen
Partner
T +45 72 27 36 02
M +45 25 26 36 02
E aoh@bechbruun.com
SKAT
Kaspar Bastian
Head of Tax Litigation
T +45 72 27 34 24
M +45 25 26 34 24
E kba@bechbruun.com

www.bechbruun.com
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
T +45 72 27 00 00
Aarhus
Frue Kirkeplads 4
8100 Aarhus C
F +45 72 27 00 27
Shanghai
83 Loushanguan Road,
suite 2630, 26/F
Shanghai
E info@bechbruun.com