kiropraktoren nr. 1 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

danskkiropraktorforening.dk

kiropraktoren nr. 1 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

1

FEB

2007

K I R O P R A K T O R E N

T i d s s k r i f t f o r m e d l e m m e r a f D a n s k K i r o p r a k t o r F o r e n i n g

En moderne

kiropraktoruddannelse

Gratis studentermedlemskab

Dybe smerter kan skyldes

plasticitet i centralnervesystemet


2 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7


I N D H O L D

En moderne kiropraktoruddannelse...................................4

Brug for en kiropraktor .......................................................7

Gratis studentermedlemskab ..............................................7

Dybe smerter kan skyldes plasticitet

i centralnervesystemet.........................................................8

DKF har meldt sig ud af Akademikernes

Centralorganisation - men forbliver medlem...................11

Nye journalregler ...............................................................12

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.....13

Markedspladsen ..................................................................15

OBS!

Bestyrelsen har besluttet at omlægge udgivelsen af Kiropraktoren

til 6 numre fra årgang 2007.

Næste nummer af medlemstidsskriftet vil derfor udkomme

i begyndelsen af april 2007 og herefter udkommer

Kiropraktoren hver anden måned.

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002,

1011 København K

Telefon 3393 0400

Fax 3393 0489

E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk

www.kiropraktor-foreningen.dk

Bestyrelse

Peter Kryger-Baggesen (formand)

Telefon 4637 1860

E-post: peter@kirosk.dk

Joann Lundis (næstformand)

Kent Højer Kristensen (kasserer)

Alice Kongsted

Jakob van Dijk

Line Press Sørensen

Jacob West

Anders Udsen Broegaard

(kasserer-suppleant)

Dansk Kiropraktor Råd

Nis Alnor (rådsformand)

Telefon 2992 0257

E-post: nisalnor@post11.tele.dk

Sekretariatet

Telefontid mandag til torsdag 10-16

Direktør Ole Rasmussen

E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk

Elisabeth Holst (konsulent)

E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk

Antje Valore (sekretær)

E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk

Jette Østergaard (sekretær)

E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk

Diana Ziwes (sekretær)

E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk

Redaktion

Redaktør (ansvarshavende):

Peter Kryger-Baggesen

Deadline:

KIROPRAKTOREN nr. 2

Udkommer i uge 14.

Deadline for annoncer:

9. marts 2007

Abonnement:

Et års abonnement på KIROPRAKTOREN

koster 480 kr. incl. moms.

Grafisk tilrettelæggelse og

ekspedition af annoncer

Folkmann Design A/S

Strandvejen 100, 2900 Hellerup

Telefon 3964 5712, fax 3990 5707

E-post: folkmann@folkmann-design.dk

Forsidefoto: Dansk Kiropraktor Forening

KK II R O P R A KK T O R E N N 1 / / 0 7 3

B E S T Y R E L S E N S L E D E R

Den første selvstændige lov om kiropraktorer blev vedtaget i 1991.

Det blev fastlagt i kiropraktorloven, hvilke autorisations- og uddannelsesregler,

der gælder for kiropraktorer. I henhold til loven var

en kiropraktor berettiget til autorisation efter afsluttet godkendt

kiropraktoruddannelse samt supplerende praktisk uddannelse.

I en bekendtgørelse fastsat med hjemmel i kiropraktorloven var

fastsat hvilke kiropraktoruddannelser, der var godkendte.

Kiropraktorloven blev ændret i 2004 således at der på uddannelsesområdet

ikke refereres til en godkendt uddannelse, men

det fremgår, at regler om uddannelse til kiropraktor fastsættes af

ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling

med indenrigs- og sundhedsministeren.

Reglerne om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed omfattende alle sundhedsprofessioner, herunder

kiropraktorer, er samlet i en fælles lov nr. 451 af 22. maj 2006.

Efter loven ændres reglerne for autorisation af kiropraktorer

således, at autorisation som kiropraktor meddeles den, der har

bestået dansk kiropraktoreksamen eller en udenlandsk eksamen,

der kan sidestilles hermed, og denne ændring har virkning fra 1.

januar 2007.

Efter den ny autorisationslov autoriseres kiropraktorer således

direkte efter afsluttet kandidatuddannelse og kan som autoriseret

virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik under en

kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke

For at opnå tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor skal

en autoriseret kiropraktor gennemgå supplerende praktisk uddannelse

af et års varighed (turnustjeneste).

Siden 1994 har man i Danmark ved Odense Universitet/Syddansk

Universitet uddannet kiropraktorer efter regler fastsat af undervisningsministeren.

Studieordningen for den danske kiropraktoruddannelse ved

Syddansk Universitet er for så vidt angår bachelordelen af uddannelsen

ændret pr. 1. september 2006 og studieordningen for

kandidatdelen vil senere blive ændret.

Reglerne for den supplerende praktiske uddannelse er ændret i

2005.

Med disse mange ændringer af de forskellige elementer af den

samlede kiropraktoruddannelse er der efter DKFs opfattelse behov

for en drøftelse af en helhedsvurdering af den samlede kiropraktoruddannelse.

En sådan helhedsvurdering omfatter selvsagt rammerne om en

videre kompetenceudvikling for kiropraktorer, også målrettet mod

beskæftigelse i sygehussektoren.

DKF forventer, at sundhedsmyndighederne er enige i behovet for

en sådan drøftelse og vil deltage konstruktivt.

Bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening


4 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7

En moderne

kiropraktoruddannelse

Baggrund

Den nye bachelor-studieordning for de

første tre år af kiropraktorstudiet ved

Syddansk Universitet trådte i kraft den 1.

sep. 2006. Ændringer i ’bekendtgørelsen

om bachelor- og kandidatuddannelser

ved universiteterne’ (’Uddannelsesbekendtgørelsen’)

har pålagt universiteterne

at afskaffe semesteropbygningen og

erstatte dem med kortere moduler samt

at indføre bachelor specialer (§ 6. BEK Nr.

338 af 06/05/2004).

Modul opbygning

For kiropraktorstudiet betyder dette, at

studiet fremover vil bestå af 20 moduler

i stedet for som hidtil af 10 semestre over

de fem studieår. Et modul varer otte uger

og afsluttes med en eksamen i den efterfølgende

uge, hvorefter næste modul går

i gang. Det er en kendt sag at indlæring

for de fleste studerendes vedkommende

er drevet af eksamen. Med modulopbyg-

ningen, kommer der dobbelt så mange

eksaminer som før og eksaminer af mindre

og mere overskuelige bidder. Det er

håbet, at modulopbygningen vil betyde,

at studerende i højere grad end tidligere

har mulighed for at forberede sig løbende

i hvert af de fire årlige moduler, i stedet

for at lægge den største indsats i dagene

umiddelbart op til eksamen to gange om

året. Den månedlange læseferies tid er i

hvert fald en saga blot for de nye studerende

på klinisk biomekanik. Samtidig

er der bevidst lagt loft over antallet af

kontakttimer per uge, for at forhindre

en overlæsset studieordning (’curriculum

overloading’). Fordelen fra et pædagogisk

synspunkt er en forlængelse og lettelse af

indlæringsprocessen og forhåbentlig en

gavnlig effekt på tilbageholdelsen af viden

og færdigheder på sigt.

Krav om forskning

Herudover er der kommet et lovkrav om

indførelse af et bachelorspeciale i tillæg

til det almindelige kandidatspeciale (§ 16

stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen), og

man har samtidig udstukket rammerne

omkring dets størrelse. Man har altså fra

politisk side haft et stærkt ønske om at

styrke forskningen i undervisningen, ikke

blot på klinisk biomekanik, men på alle

videregående uddannelser.

Disse krav, samt et almindeligt behov for

løbende kvalitetsudvikling er baggrunden

for revisionen af de sundhedsvidenskabelige

uddannelser på Syddansk Universitet,

har resulteret i nye studieordninger på bl.a.

klinisk biomekanik, idræt og medicin.

Studiets opbygning

Den nye bachelorstudieordning for klinisk

biomekanik består af tre separate men

parallelle spor: Et biomedicin spor, et akademikerspor

og et professionsspor. Hvert

spor er vertikalt integreret, dvs. byggestenene

(modulerne) er sat oven på hinanden

på en meningsfyldt måde, for at fremme

forståelsen og dermed indlæringen.


Biomedicin sporet

Den største vægt i de første tre år ligger

fortsat på biomedicinen, som fylder

2/3 af det samlede bachelorstudie. Formålet

med det biomedicinske spor er

at de kiropraktorstuderende, ud over

selvfølgelig at lære menneskekroppens

opbygning og funktion at kende, også

får forståelse for sundhed og sygdom i en

bredere sammenhæng (social, kulturel,

etnisk kontekst) og at de tilegner sig et

sundhedsperspektiv på flere planer (individuelt,

nationalt, internationalt sundhedsperspektiv).

Det biomedicinske spor

er dermed en integration af traditionelle

fag som anatomi, fysiologi, biokemi og

grundlæggende samfundsvidenskabelige

fag. Den overordne struktur for de

12 moduler på bachelorstudiet følger

en livscyklus ’fra vugge til grav’. Således

er titlen på biomedicin sporets modul 2

f.eks. ’Fra celle til individ’ og modul 12

hedder derfor: ’Fra rask til syg’. I hvert

biomedicin modul foregår desuden en

horisontal integration af stoffet fra 4 planer,

nemlig: Molekyle og membran plan,

celler og vævs plan, organer og system

plan, individ og gruppe plan.

Akademikersporet

Akademiker sporet fylder 1/6 af bachelorstudiet.

Akademikersporets overordnede

mål er forskningstræning med vægten på

tre hovedområder. Et af hovedområderne

er informations og læringskompetence.

Det skal bibringe de kiropraktorstuderende

allerede på et tidligt tidspunkt i

deres studier at kunne formulere problemer

og lærings mål, samt at kunne

opsøge, vurdere og formidle sundhedsvidenskabelig

viden. De to øvrige hovedområder

for akademikersporet på

bachelorstudiet er videnskabsteori og

forskningsmetode. Der er i akademikersporet

(som i de øvrige spor) lagt vægt

på studenteraktiverende undervisning i

form af f.eks. opgaveløsning helt fra modul

1 med ’studiestartsopgaven’, som er

de studerendes første spæde livtag med

den videnskabelige afhandling. På modul

11 skal de studerende så som noget nyt

lave en bacheloropgave.

Professionssporet

Endelig er der professionssporet, der

som akademikersporet også udgør 1/6 af

bachelorstudiet for de kiropraktorstuderende.

Det overordnede mål med professionssporet

(for alle fem år) er, at sikre, at

de studerende efter endt uddannelse kan

modtage, udrede og forestå behandling

af patienter med funktionelle sygdomme

K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 5

Af Lotte D. O’Neill, studieadjunkt,

IOB, Syddansk Universitet. Henrik H.

Lauridsen, PhD studerende, IOB, Syddansk

Universitet. Jan Hartvigsen, forskningsleder,

IOB, Syddansk Universitet. Niels Nilsson,

professor, IOB, Syddansk universitet.

i bevægeapparatet. De tre overordnede

komponenter er:

Klinikophold,

kommunikationsteori og træning,

færdighedstræning.

De studerende har deres første klinikophold

allerede på modul 2. Der er fastlagte

mål for den læring, der skal foregå i

klinikopholdene, og de studerende bliver

evalueret på disse via den udarbejdede

portefølje, som er et krav. Disse tiltag er

et forsøg på at fremme den strukturerede


6 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7

En moderne

kiropraktoruddannelse

læring under klinikopholdende frem for

den opportunistiske læring. Kommunikation

på bachelorstudiet begrænser sig

til de to mere teoretiske fag - sundhedspsykologi

og etik. Herudover indeholder

professionsporet gamle kendinge som

førstehjælp, teoretisk biomekanik (bevæge

apparatets funktionelle anatomi

og tilhørende fysik), palpation og klinisk

biomekanik (udredning, diagnostik, manuel

behandling). Generelt må man sige

at professionsporet er det af de 3 spor, der

indholdsmæssigt har forandret sig mindst

i forhold til den tidligere bachelor studieordning

(af 1. sep. 2001). Den stør ste ændring

er, at fysikken er blevet in korporeret

i teoretisk biomekanik, og at sidstnævnte

fag er blevet slanket i timetal.

Samlet set er 5/6 af studieordningen for

bachelorstudiet i klinisk biomekanik nu

identisk med bachelorstudieordningen

på medicin, og det er således kun professionssporet,

der afgørende adskiller de

to studier fra hinanden de første 3 år.

Herudover er den store gevinst for de kiropraktorstuderende,

at de fremover kan

forvente det samme arbejdspres, som deres

medicinstuderende studiekam merater.

Tidligere har de måttet tåle et ekstra arbejdspres

på 15-20% alene i kontakttimer

(ekskl. forberedelse) i løbet af bachelorstudiet,

hvilket sandsynligvis har påvirket

gennemførelses tiden i negativ retning for

de studerende på den gamle ordning.

Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen (2 år) er endnu på

tegnebrættet, og det er for tidligt at udtale

sig nagelfast om detaljerne heri på nuværende

tidspunkt. Der er dog visse fastsatte

lovmæssige krav, som skal indfris. Blandt

andet skal de konstituerende fagelementer

for uddannelsens særlige faglige kompetence

og identitet svare til mindst 3⁄4 af

det 2-årige kandidatstudie (eller 90 ECTS

point). Af disse 3/4 skal mindst 1⁄4 (eller 30

ECTS point) bestå af et kandidatspeciale (§

21 stk. 3.1 i Uddannelsesbekendtgørelsen).

Desuden skal kandidatuddannelsen op-

bygges af moduler i kliniske fag, herunder

almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik

og radiografi samt klinik (§

54 stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen).

Kandidatuddannelsen vil fortsat give ret

til betegnelsen cand.manu. (candidatus/

candidata manutigii) på engelsk: Master

of Science in Chiropractic.

Perspektiver

Den nye 5-årige kandidatuddannelse

kom mer således til at adskille sig afgørende

fra de øvrige kiropraktor-uddannelser

i verden ved samlet at bruge et år (60

ECTS) af fem på undervisningen i forskning.

Kiropraktorer uddannet på SDU vil

i fremtiden have de bedst mulige uddannelsesmæssige

forudsætninger af alle

ki ro praktorer i verden for at forstå, fortolke

og anvende forskning i klinikken.

Derudover vil de fremtidige kiropraktorer

være godt rustede til selv at deltage

i forskningen. Forhåbentlig vil dette vise

sig at bære frugt for kiropraktisk forskning

både på nationalt plan i Norden

men selvfølgelig også på internationalt

plan. En fremtidig revision af turnusuddannelsen,

således at den komplementerer

og virker som en naturlig overbygning

på kandidatdelen, vil dernæst forhåbentlig

sætte kronen på værket for den nye

kiropraktoruddannelse i Norden.

Fakta:

Rammerne for opbygning og indholdet af

uddannelsen i klinisk biomekanik er fastsat

ved lov (uddannelsesbekendtgørelsen).

Semestre erstattes af otte ugers moduler.

Forskning vil udgøre 1/5 af den nye

kiropraktoruddannelse.

Professionssporet er det af de 3 spor, der

indholdsmæssigt har forandret sig mindst i

forhold til den tidligere bachelor studieordning.


Brug for

en kiropraktor

DKF har deltaget med en stand ved KL’s

Sundhedskonference i Nyborg den 9. januar

2007.

Kiropraktorerne Hanne Nøddeskou-Fink,

Peter Højgaard og Jakob van Dijk bemandede

standen, hvor der passerede ca. 400

deltagere forbi og spørgelysten var stor.

I anledningen af konferencen har DKF fået

produceret forskelligt materiale heriblandt

en DVD, der viser kiropraktisk behandling,

DVD’en kan ses på DKF’s hjemmeside.

På generalforsamlingen den 11. november

2006 i Slagelse blev det besluttet at gøre

det gratis for studerende ved SDU at blive

medlem af Dansk Kiropraktor Forening.

Formålet er at give de studerende mulighed

for at være orienteret om arbejdet i

DKF og give de studerende mulighed for

at blive en del af det faglige fællesskab

blandt kiropraktorer.

I den anledning har DKF produceret en

pjece til de studerende, som gerne skulle

De deltagende kiropraktorer opfatter

tilstedeværelsen ved konferencen som

en succes og DKF planlægger at deltage

i KL’s Sociale temadage den 31. maj – 1.

juni 2007 på Hotel Hvide Hus i Ålborg og

igen ved Lægedage i Belle Centeret den

12. – 16. november 2007. De indhøstede

erfaringer vil naturligvis indgå i tilrettelæggelsen

af den fremtidige konferencedeltagelse.

EH

GRATIS

studentermedlemskab

motivere de studerende til at blive

medlemmer. Pjecen kan rekvireres hos

DKF eller downloades på hjemmesiden

www.kiropraktor-foreningen.dk

under studentermedlemskab, hvor

indmeldelsesblanketten også fi ndes.

DKF håber, at alle biomekanikstuderende

vil gøre brug af tilbuddet

om medlemskab af foreningen.

OR

K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 7


8 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7

Dybe smerter kan skyldes

plasticitet i centralnervesystemet

Thomas Graven-Nielsens

doktorafhandling fra

Aalborg Universitet et

skridt i retning af en

objektiv målemetode for

den meddelte smerte

Lektor Thomas Graven-Nielsen fra Center

for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg

Universitet har netop opnået doktorgraden

i et forskningsprojekt, hvor

han har undersøgt en række mekanismer

i forbindelse med ondt i muskler.

I sin forskning kiggede dr. med. Thomas

Graven-Nielsen primært på to mekanismer:

Ømhed i muskler (hyperalgesi) i forbindelse

med akut muskelsmerte og meddelt

smerte – det at smerten også viser sig

et andet sted end, hvor den opstår – typisk

oplevet som en forsinket, dyb smerte.

Meddelt smerte er karakteristisk ved

muskelskeletære smerter – som når man

har ondt ud i venstre arm i forbindelse

med smerter i hjertet, har dybe smerter

i anklen i forbindelse med smerter i skinnebensmusklerne.

Også meddelt smerte

fra bedøvede områder

- Igennem forskningen her ved Center

for Sanse-Motorisk Interaktion har vi

fremkaldt disse dybe smerter gennem sti-

mulering af smertereceptorerne med mekanisk

tryk, kemisk påvirkning og varme,

fortæller Thomas Graven-Nielsen.

Interessant nok viser forsøgene, at meddelt

smerte også kan opleves i områder,

der er bedøvet. Følesensorisk information

fra de pågældende områder er altså

ikke nødvendig for meddelt smerte.

Overfølsomt centralnervesystem

- Den erkendelse, at følesensorisk information

er unødvendig for meddelt smerte,

giver behov for en ny model til forståelse

af mekanismerne omkring meddelt

smerte, siger Thomas Graven-Nielsen.

Og i sin disputats beskriver han en model,

som forklarer meddelt smerte med en

plasticitet eller overfølsomhed af centralnervesystemet.

Øget overfølsomhed

hos kronikere

Kroniske smertepatienter har ved efterfølgende

undersøgelser vist sig at have større

områder med meddelt smerte end andre.

Det tyder igen på, at kroniske smertepatienter

har en øget overfølsomhed i centralnervesystemet

– noget der vil kunne

forklare de typisk meget udbredte smertetilstande

hos kroniske smertepatienter.

Diagnostik interessant

I smertebehandlingen gælder det om

også at kunne angribe denne form for

overfølsomhed.

Og gennem en videreudvikling af målemetoder

fra undersøgelserne vil vi

måske kunne danne baggrund for en

mere objektiv vurdering af, hvordan

en patients plasticitet – eller overfølsomhed

i centralnervesystemet udvikler

sig på baggrund af en medicinsk eller

kiropraktisk behandling, siger Thomas

Graven-Nielsen.


Thomas Graven-Nielsen

Af journalist Hans Havgaard

På den måde kan metoderne måske på

sigt bruges diagnostisk til at følge virkningen

af en behandling.

Bruges til medicinsk testning

- I Aalborg foretages allerede undersøgelser,

hvor medicinalfi rmaer får screenet

virkningen af deres præparater i forhold

til denne form for central overfølsomhed,

og på sigt vil forskningen her på Center

for Sanse-Motorisk Interaktion have potentiale

til at kunne forbedre behandlingen

af kroniske smertepatienter, vurderer

dr. med., Thomas Graven-Nielsen.

Graven-Nielsens forskning er en fortsættelse

af den forskning, som er foregået

ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion

de sidste 10-15 år.

Den aktuelle muskelsmerte forskning

har vakt så stor interesse at der i maj

måned afholdes et tre dages symposium

i Aalborg (www.smi.hst.aau.dk/events/

IASPResSym2007/) med deltagelse fra

hele verden.

Yderligere oplysninger om

muskelsmerte forskningen kan

ses på Thomas Graven-Nielsens

hjemmeside: www.smi.auc.dk/~tgn

Meddelelse om Dansk Kiropraktor Forenings

behandling af oplysninger om

medlemmerne, jf. persondatalovens § 28.

Dansk Kiropraktor Forening har i sit medlemsregister

en række oplysninger om

medlemmernes privatadresse, telefonnummer,

telefaxnummer, arbejdssted og e-mailadresse.

Oplysninger om klinikadresser er offentligt

tilgængelige på Dansk Kiropraktor Forenings

hjemmeside under ”klinikoplysninger”.

Dansk Kiropraktor Forening videresælger

efter konkret vurdering medlemsoplysninger

– dog ikke e-mailadresser – til virksomheder.

Medlemmerne har mulighed for at frabede

sig, at DKF videregiver oplysninger om dem

ved at meddele dette direkte på e-mail

adressen dkf@kiropraktor-foreningen.dk.

Opslag

K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 9

Fonden til fremme af kiropraktisk

forskning og postgraduat uddannelse

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Ki ro prak tor For ening har etableret en

fond, som bl.a. har til formål at etablere det øko no mi ske grundlag for Nordisk In sti tut

for Ki ro prak tik og Klinisk Bio me ka nik i Odense, at fremme ki ro prak tisk forsk ning, at yde

til skud til ef ter ud dan nel ses ak ti vi te ter for kiropraktorer, at yde tilskud til an dre formål og

at afholde udgifter i for bin del se med kva li tets ud vik ling i kiro prak torpraksis.

Fra denne fond er det muligt at søge midler til forsk nings pro jek ter inden for ki ro -

prak tik og kli nisk biomekanik og midler til kva li tets ud vik lings pro jek ter i ki ro prak -

tor prak sis. Midlerne kan sø ges af ki ro prak to rer og andre, som beskæftiger sig med

forskning og kva li tets ud vik ling in den for det pågældende sundhedsområde.

Der skal anvendes ansøgningsskema ved an søg ning om støtte. Ske ma et kan hentes

Dansk Ki ro prak tor Forenings hjemmeside www.kiropraktor-foreningen.dk un der

”Med lem sin for ma ti on”. Ansøgning i 12 eksemplarer frem sen des til fon dens se kre -

ta ri at. Ansøgningen skal indeholde en udførlig be skri vel se af projektet, her un der

angivelse af titel, formål samt spe ci fi ka ti on af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel

forsk nings pro to kol vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsfristen er fastsat til onsdag den 1. marts 2007, kl. 12. Ansøgningerne vil

bli ve behandlet på møde i fondens be sty rel se primo april 2006.

Fondens sekretariatsadresse er:

Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 Kø ben havn Ø, Telefon 35 29 82 42


1 0 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7


I november 2006 blev der vedtaget nye

vedtægter for AC. De nye vedtægter for

AC betyder kort sagt: 1 at forretningsudvalget

vil blive nedlagt, 2 at der vil

blive etableret et repræsentantskab, og

3 at den almindelige politiske ledelse vil

blive varetaget af en mindre bestyrelse

end hidtil.

Følgende retningslinier vil komme til at

gælde for AC’s repræsentantskab:

Repræsentantskabet vil være AC’s

højeste myndighed, og det vil være

denne myndighed, som tager stilling

til en række anliggender, såsom:

formandsvalg, fastsættelse af vedtægter,

beslutning om optagelse/

eksklusion af medlemsorganisationer,

kontingentnøgle og budget.

Repræsentantskabet vil blive

sammensat således, at hver

organisation/fællesrepræsentation

får en repræsentant, og derudover

yderligere en repræsentant pr.

påbegyndt 5000 erhvervsaktive

medlemmer.

Ifølge de nye vedtægter for AC kan organisationer

og fællesrepræsentationer

optages som medlemsorganisationer af

AC. Samtidig er det dog sådan, at en organisation

for at blive optaget skal være

større end den mindste organisation/

fællesrepræsentation. Dansk Kiropraktor

Forening vil som følge heraf ikke længere

kunne være direkte medlem af AC.

Efter forskellige sonderinger blandt de

øvrige AC-organisationer indgår DKF nu

i en fællesrepræsentation bestående af

K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 11

DKF har meldt sig ud af

Akademikernes Centralorganisation

- men forbliver medlem

AC har fået nye vedtægter, så DKF er ikke længere

individuelt medlem af AC, men medlem gennem en

såkaldt fællesrepræsentation

Bibliotekarforbundet, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Tandlægeforening og

Dansk Mejeriingeniørforening. Fællesrepræsentationen

forkortes BPTKM og

efter at de deltagende organisationer

kort jul underskrev vedtægterne for

fællesrepræsentationen blev ansøgning

om optagelse som fællesrepræsentation

sendt til AC. BPTKM har i alt knap 14.000

erhvervsaktive medlemmer.

AC har modtaget ansøgning om optagelse

fra fire fællesrepræsentationer. AC’s

bestyrelse forventes i januar 2007 at godkende

optagelsen af fællesrepræsentationerne

og AC vil herefter bestå af i alt 10

organisationer/fællesrepræsentationer.

Det var oprindeligt tanken, at de AC’s

nye vedtægter skulle træde i kraft den 1.

marts 2007, men da alle formalia vedrørende

de nye fællesrepræsentationer er

faldet på plads har AC’s formand indstillet,

at vedtægterne træder i kraft den 29.

januar 2007.

DKF’s formand, Peter Kryger-Baggesen,

er foreningens repræsentant i BPTKM’s

bestyrelse. Der skal afholdes minimum to

møder pr. år, ifølge vedtægterne for fællesrepræsentationen.

For 1. halvår 2007

bliver der lagt hårdt ud med en mødeplan,

der omfatter ét møde hver måned.

Peter Kryger-Baggesen ser frem til samarbejdet

i fællesrepræsentationen:

- Det kan virke lidt paradoksalt, at en ændring

af AC’s vedtægter, der medfører, at

DKF ikke længere er individuelt medlem

af AC kan styrke DKF’s samarbejde og interessevaretagelse

i AC. Men det er, hvad

jeg tror, vil ske.

EH


12 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7

Nye journalregler

Journalføring, opbevaring, videregivelse

og overdragelse m.v.

Samling af reglerne

Sundhedsstyrelsen har udsendt nye journalregler.

Den ikke udpræget mundrette

titel er bekendtgørelse nr. 1373 af 12.

december 2006 om lægers, tandlægers,

kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters,

kliniske tandteknikeres, tandplejeres,

optikeres og kontaktlinseoptikeres

patientjournaler (journalføring, opbevaring,

videregivelse og overdragelse m.v.).

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar

2007 og samtidig ophæves de tidligere

fastsatte særlige journalregler for de

enkelte sundhedsprofessioner, der har

journalføringspligt for deres virksomhed.

For kiropraktorers vedkommende er det

bekendtgørelse nr. 770 af 26. november

1991 om kiropraktorers pligt til at føre

ordnede optegnelser (journalføring), der

med den nye bekendtgørelse ophæves.

Grundlaget for de nye journalregler er lov

om behandling af personoplysninger (lov

nr. 429 af 31. maj 2000, § 70) og den nye

autorisationslov, der ligeledes er trådt i

kraft 1. januar 2007, (lov nr. 451 af 22. maj

2006 om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed).

Med den nye autorisationslov er reglerne

for autorisation i de hidtidige 14 forskellige

autorisationslove for de enkelte sundhedsprofessioner

samlet i én lovgivning.

Tilsvarende samles i de nye journalregler

alle reglerne for alle de sundhedsprofessioner,

der har pligt til at føre journaler, dvs

læge, tandlæge, kiropraktor, jordemoder,

klinisk diætist, klinisk tandtekniker, tandplejer,

optiker og kontaktlinseoptiker.

Journalføringspligten

Journalføringspligten påhviler sundhedspersonen.

Benyttes der medhjælp ved

udøvelsen af virksomheden skal den ansvarlige

sundhedsperson drage omsorg for,

at medhjælperens behandling bliver journalført.

Telefoniske kontakter skal journalføres,

hvis den rådgivning der er ydet, er

led i behandling af patienten. Journalpligten

omfatter behandling af patienter på

sygehuse, i klinikker, i ambulatorier, i privat

praksis, i forbindelse med behandling i

private hjem samt på offentlige og private

institutioner. Rådgivning indhentet fra en

anden sundhedsperson skal journalføres.

Journalføringspligten omfatter oplysninger

i forbindelse med behandling

af patienten. Ved behandling forstås

undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,

anden behandling, fødselshjælp,

genoptræning samt forebyggelse

og sundhedsfremme m.v. i forhold til den

enkelte patient.

Hvad forstås ved en patientjournal?

Ved en patientjournal forstås optegnelser,

der oplyser om patientens tilstand,

planlagt og udført behandling, herunder

hvilken information, der er givet til patienten

og hvad patienten på denne baggrund

har tilkendegivet. Til patientjournaler

hører også optegnelser om øvrige

rent private forhold og andre fortrolige

oplysninger om patienten.

Patientjournalen er et arbejdsredskab,

der af hensyn til patientsikkerheden:

skal danne grundlag for behandling

af patienten,

dokumentere den udførte behandling,

fungere som det interne nødvendige

kommunikationsmiddel mellem det

personale, der deltager i behandlingen,

sikre kontinuitet i behandlingen og

sikre information til patienten.

Patientjournalens indhold

Patientjournalen skal indeholde relevante

og nødvendige stamoplysninger, d.v.s om

navn, personnummer og bopæl, om nærmeste

pårørende, om samtykkekompe-

tence og om særlige forhold. Journalen

skal indeholde oplysninger i forbindelse

med konkrete patientkontakter.

Datoer, årsager, sygehistorie, observationer

og undersøgelser, rekvirerede undersøgelser,

diagnose, indikation, iværksat

behandling, indtrådte komplikationer,

henvisning til anden sundhedsperson, oplysning

om faglig uenighed om behandlingen,

aftaler om og resultat af kontrol

og opfølgning og konkret rådgivning er

eksempler på oplysninger i forbindelse

med konkrete patientkontakter.

Patientjournalen skal endelig indeholde

oplysninger om andet relevant materiale,

f. eks. røntgenbilleder eller andet billeddiagnostisk

materiale.

Oplysning om patientinformation

og samtykke m.v.

Den mundtlige og eventuelle skriftlige

information, der er givet til patienten, og

hvad patienten på denne baggrund har

tilkendegivet i relation til behandling og

videregivelse af helbredsoplsyninger skal

fremgå af patientjournalen.

Oplysningerne i journalen

må ikke slettes og rettelser

skal være synliggjort

Oplysningerne må ikke gøres ulæselige

og ved rettelser og tilføjelser skal den oprindelige

tekst bevares og det skal fremgå,

hvem der har foretager rettelserne og

tilføjelserne og hvornår det er sket.

Patientjournaler skal føres på dansk og

journalføringen skal ske i forbindelse med

eller snarest muligt efter patientkontakten.

Patientjournalen skal incl. anvendte forkortelser

være forståelige for andre sundhedspersoner,

der deltager i behandlingen af

patienten og der skal være angivet, hvem

der har foretaget journalnotatet og hvornår,

det er foretaget. Sundhedspersonen

skal efterfølgende være i stand til på


aggrund af patientjournalen at redegøre

for, hvad der er foretaget af behandling,

udførelsen heraf og resultaterne og efterfølgende

evaluering.

Patientjournaler kan føres både elektronisk

og manuelt som i en papirjournal.

Opbevaringspligt i 10 år

- for røntgenbilleder 5 år

Patientjournaler skal opbevares 10 år fra

det tidspunkt, hvor seneste oplysning er

indført i journalen og opbevaringsperioden

gælder uanset patienten måtte være

afgået ved døden eller sundhedspersonen

måtte være ophørt med at drive

praksis. Har patientjournalen betydning

for en klage-, tilsyns-, eller erstatningssag

skal den opbevares så længe sagen verserer

efter opbevaringsperiodens udløb.

Sædvanen tro afholdt DSKKB et fagligt

arrangement i forbindelse med årsmødet

i DKF i Slagelse i november måned 2006.

Også sædvanen tro var der stor deltagelse

i det faglige arrangement, der fandt sted

under titlen Modic-forandringer – en ny

rygdiagnose og Cox fl eksion/distraction

for lumbal discus prolaps.

Foredragsholderne var professor Charlotte

Lebeuf-Yde, Rygforskningscentret

i Ringe, Associate professor Ram Gudavalli,

Palmer College of Chiropractic og

PhD stud. Tue Secher Jensen, Rygforskningscentret

i Ringe.

Videregivelse og overdragelse

af patientjournaler

Ved praksisophør uden at praksis overdrages

til fortsat drift skal patientjournalerne

videregives til embedslægeinstitutionen

i regionen til fortsat opbevaring

i opbevaringsperioden. Ved overdragelse

af praksis til fortsat drift kan patientjournalerne

overdrages til den, der har

overtaget praksis, men patienterne skal,

hvis det er praktisk muligt orientere patienterne

herom samtidig med oplysning

om, at patienterne kan tilkendegive, at

de ikke ønsker, at dette sker. I sådanne

tilfælde skal patienten oplyses om, at patientjournalerne

videregives til embedslægeinstitutionen

i regionen. Manuelle

journaler skal videregives i systematiseret

form og elektroniske journaler efter konvertering

til et særligt format.

I forbindelse med det faglige arrangement

blev uddelt ECU-prisen for specialet

med højeste karakter til Annette B. Jespersen

og Elinor Hedman.

DSKKBs pris for bedste speciale, med fokus

på formidling af speciale via poster,

blev tildelt Marie Kjøller, som har undersøgt

frekvensen af røntenoptagelser på

kiropraktiske klinikker i Danmark afhængig

af geografi sk beliggenhed.

OR

K K I R I O R O P R P A R A K K T O T O R E R N E N 10 1 / / 0 0 6 7 6 13

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

– fagligt arrangement i forbindelse med DKFs årsmøde

Med patientens samtykke

Hvis patienten vælger en anden praktiserende

sundhedsperson indenfor samme

profession skal patientjournalen, hvis

patienten giver sit samtykke hertil, videregives

til denne. Samtykket kan være

mundtligt eller skriftligt og skal journalføres.

Sker det i enkeltstående tilfælde uden

at der er tale om fast tilknytning til den

anden behandler, kan patienten give samtykke

til, at patientjournalen videregives

til en anden praktiserende sundhedsperson

inden for samme sundhedsprofession

efter patientens valg.

Vinder af Posterprisen 2006.

OR


14 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7

DAVID

træningsudstyr

sælges

David 20 Romerbænk

David 21 Træk til nakke

David 110 Back extension

David 120 Rotary torso

David 130 Abdominal flexion

David 150 Lateral flexion

David measurement cassette

David concept manuals

TECA 100 Leg extension

TECA 210 Sitting curl

Steens physical nakketræner

Sælges samlet for højeste bud.

Kiropraktorerne Kongevej

Kongevej 32, 6400 Sønderborg

Tlf. 7442 0050

mail@kiro-kongevej.dk

Assistent/turnus

søges

Assistent/turnusassistent søges pr. 1.

juni på grund af barsel. Fuldtids kiropraktor

for 1 år eller turnusassistent

med tiltrædelse 1. marts (eller efter

aftale).

Til travl klinik med 3 kiropraktorer, 3

massører/akupunktur. Stor fleksibilitet

på arbejdstid. Værelse/bolig kan tilbydes

i dejlige omgivelser i udkanten af

Nykøbing F.

Henvendelse:

Helle Due Hansen

Vestergade 15, 4970 Rødby

Tlf. 2215 2025

helledue@hansen.mail.dk


Kiropraktor søges

pr. 1/3 2007 til travl klinik i Helsingør. Overtagelse

af eksisterende patientbase.

Henvendelse:

Kiropraktor Claus Greiffenberg

Stjernegade 17, 3000 Helsingør

Tlf.: 2382 8333

E-mail: claus.greiffenberg@get2net.dk

MARKEDSPLADSEN

Træningsudstyr sælges

Komplet sæt træningsudstyr – brugt men i

god stand – kr. 50.000,00.

Henvendelse:

Kiropraktor Jørn Gundersen

Skolegade 23 A, 8600 Silkeborg

Tlf.: 8682 9766

E-mail: jørngundersen@mail.dk

Kiropraktor søges

Vi søger en entusiastisk og motiveret kiropraktor, med god

klinisk ballast og gode evner for kommunikation, til vores

klinikker i Gentofte og Søborg. Udover os selv er vi 4 massører

og har et nært samarbejde med Fitness.dk omkring

genoptræning og stabiliserende træning. Vi er i rivende

udvikling og har behov for din hjælp snarest muligt. Der vil

blive mulighed for partnerskab for den rette person.

Vi glæder os til din henvendelse.

Ellen og Michael Demant

demant@kiropraktik.net

Telefon 4060 3939

www.kiropraktik.net

Dynamisk kiropraktor søges

En af Danmarks ældste og velrenommerede klinikker søger ny kiropraktor.

Vi har altid lagt vægt på høj klinisk standard, og vi forventer, at du kan

leve op til denne standard. Vi har et godt samarbejde med den øvrige

sundhedssektor.

Er du en ildsjæl og brænder du for tværfaglighed, er vi åbne overfor videre

udvikling af klinikken, hvorved du kan få en unik mulighed for at forme

din egen fremtid.

For nuværende er det en 27 timers stilling, som du kan være med til at

konvertere til fuld tid. Er du den rette person, kan det være din start på

egen praksis.

Skriftlig henvendelse til: Kiropraktor Carsten Hviid, Banegårdsplads 4, 8000 Århus C

E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk, Internet: www.kiropraktor-hviid.dk

K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 15

Turnusassistent søges

Udadvendt, engageret og positiv turnusassistent

søges til klinik i Kolding.

Henvendelse:

Jørgen Houe,

Fredericiagade 34, 6000 Kolding

Tlf.: 7553 7618

E-mail: j.houe@get2net.dk

Behandlingsbord købes

Søger brugt behandlingsbord med mulighed

for vertilift samt pelvic drop. Gerne el

betjent.

Henvendelse:

Kiropraktisk Klinik

Jernbanegade 37, 6000 Kolding

Tlf.: 7552 0076

E-mail: kiropraktiskklinik@stofanet.dk

Kiropraktor søges

Dynamisk og rar kiropraktor søges til travl

klinik i Helsingør pr. 1.4.07.

Henvendelse:

Lisa Nyegaard

Tlf.: 4052 6620

E-mail: nyegaard@e-mail.dk

Kiropraktor søges

i region midtjylland

P.g.a. travlhed ønsker vi at udvide vores klinik

med en deltidsstilling. Du tilbydes gode

fleksible arbejdsforhold i et positivt tværfagligt

team. Vi lægger vægt på faglighed og

engagement. Tiltrædelse efter aftale.

Skriftlig henvendelse:

Kiropraktisk Center

v. Susanne Linnet & Annemette Nyborg

Østergade 1, 8450 Hammel

Assistent søges

Assistent søges til travl klinik i Hjørring. Vi

har digitalt røntgenanlæg, UL-scanner og

elektronisk journalføring. Vi er interesseret

i længerevarende ansættelsesforhold, evt.

senere kompagniskab.

Henvendelse:

Henrik Nykjær,

Tlf.: 9890 1005

E-mail: nykjar@kiropraktor-hjorring.dk

More magazines by this user
Similar magazines