(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

heroldisterne.dk

(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

Smykke- og læderkursene i vinteren

Af Lena Myhlig

I mange år havde jeg læst i Herolden

om alt det, der skete på middelaldercentret

om vinteren – men jeg havde jo

altid været langt væk, i Berlin, og kunne

ikke være med. Derfor var jeg rigtig

glad for, at jeg kunne være med i år, og

jeg nød det rigtigt!

Der var en hyggelig stemning, alle puslede

for sig selv med deres små projekter,

mens Anne Christensen og Helle

Pfeiffer løb fra den ene til den anden og

hjalp meget tålmodigt og gav mange

gode råd og instruktioner. De to er et

fantastisk team!

I løbet af vinteren fik jeg så opfyldt

mange af mine små drømme:

Jeg havde allerede næsten opgivet alt

håb om at kunne reparere mine middelaldersko,

hvis såler var blevet stenhårde

efter en hel sommer på middelalderpladsen

og en hel vinter i mit skab. Men

med Anne og Helles hjælp fik de gode

gamle sko alligevel nye såler, og nu kan

jeg gå i dem igen. Der var også mange,

der lavede sig helt nye sko, både

”støvler” og sommersko, i flot, farvet

læder.

Jeg fik også lavet et fint læderbælte

med et spænde, jeg havde købt på middselaldermarkedet.

Men der var også

mange, der ihærdigt lavede deres helt

egne modeller og støbeforme, og støbte

deres egne bæltespænder, klædespænder

og vedhæng til halskæder i forskellige

metaller – det er virkelig et meget

personligt smykke, når man selv har

lavet det!

32

På en weekend fik jeg også lavet to

halskæder af den slags, som jeg havde

købt en af i kiosken for mange år siden

på mit første marked. Jeg blev så glad

for at lave dem og finde på fine perlesammensætninger

og rigtige farvenuancer,

så jeg lavede en til senere, som jeg

gav min gudmoder i fødselsdagsgave –

hun blev glad for den!!!

Det er utroligt, at Anne og Helle bare

har alt det specielle værktøj og materiale

og alle maskinerne parat, som man

skal bruge til at lave tingene, så man

skal bare gå i gang. Det er en fantastisk

chance at prøve at lave noget, som man

ellers aldrig ville kunne lave derhjemme

pga. mangel af både værktøj og selvfølgelig

instruktion! Og det er slet ikke så

svært, som man måske tror!

Det var nogle meget hyggelige og dejlige

weekender. De var med til at den

”rolige bornholmske vinter” blev alt

andet end kedelig for mig – tværtimod!

Skjoldet er firdelt af Dannebrogskorset.

I 1. og 4. felt ses Danmarks våben, som

er tre kronede løver omgivet af ni hjerter.

Det er fra 1100-tallets slutning og

har siden været anvendt af de danske

konger. I 2. felt ses Sønderjyllands to

løver. Våbenet er dannet i midten af

1200-tallet som en afledning af det danske

våben og blev en fast bestanddel af

den danske konges skjold, da Christian

I i 1460 blev hertug af Sønderjylland

(Slesvig). Når det stadig føres, skyldes

det et særligt hensyn til Sønderjylland,

hvis historie adskiller sig væsentligt fra

de øvrige landsdeles. 3. felt er delt i tre

mindre felter. De tre kroner er egentlig

Sveriges våben, men står her for foreningen

af de tre nordiske kongeriger

Våbenskjoldet

5

(Kalmarunionen), som danske konger

siden 1546 har hentydet til på denne

måde og fra 1613 med hjemmel i en

fredstraktat med Sverige. Vædderen er

Færøernes våben og stammer fra 1300tallet.

Den oprejst siddende bjørn blev

Grønlands våbenmærke i 1660'erne.

Midt på Dannebrogskorset ligger et

lille skjold, hjerteskjoldet, med Oldenborgs

to bjælker, der stammer fra

1100-tallet og her markerer, at Danmarks

Kongehus er en gren af det oldenborgske

fyrstehus. Det store skjold

omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens

kæder holdes af to vildmænd,

der kendes fra Christian 1.’s tid.

De står i et kåbeformet våbentelt med

kongekronen øverst.

More magazines by this user
Similar magazines