eske_brock_medt_egen.. - Siden Saxo

som femårig mistede Eske sin far, der faldt i Den Nordiske Syvårskrig, og kort tid
efter døde også lillebroderen Jens. Eske voksede derfor op sammen med moderen
og storbroderen Niels på Vemmetofte. Da Eske blev 14 år, blev han sammen med
Niels sendt ud på den obligatoriske udlandsrejse, og i årene 1574-1578 studerede
han i Strasbourg. Eske fortsatte studierne forskellige steder i Tyskland, inden han
vendte hjem for at overtage Gammel Estrup i 1580.
Til trods for, at Eske Brok havde gennemført længerevarende studier i udlandet og
tilhørte en højadelig slægt, valgte han at leve som privatmand i de næste 16 år. Men
heller ikke fra regeringens side blev han tilbudt nogen lensmandspost. Det var Brok
selv lidt skyld i, fordi han hverken ønskede at gøre tjeneste i Danske Kancelli eller
som hofjunker, hvilket i stigende grad blev forudsætningen for at blive rigsråd eller
lensmand. Brok gik derfor også sammen med 70 andre højadelige for at protestere
til rigsrådet over at være udelukket fra de givtige len ved Frederik 2.s begravelse i
juni 1588.
Året efter, den 6. juli 1589, giftede Eske Brok sig med Christence Viffert (1561-
1624), datter af rigsråd Axel Viffert og Anne Lindenov. Selvom Viffert havde været
kammerjomfru hos enkedronning Sofie i ti år, blev brylluppet ikke holdt på Københavns
Slot, men derimod på Køge Rådhus, og gav i øvrigt anledning til en påtale fra
regeringens side. Nogle dage efter brylluppet fik lensmand over Københavns Len,
Ditlev Holck, ordre til at undersøge, om der var danset ved brylluppet, for så der
var tale om en overtrædelse af Frederik 2.s bryllupsreces fra 1586 med risiko for en
bøde på 1.000 daler. Det ses ikke, om Brok måtte betale bøden.
Christian 4.s trofaste rigsråd
I formynderregeringens tid (1588-1596) var rigsrådet blevet reduceret fra 20 til kun
12 medlemmer. Desuden stod embederne som kongens kansler og rigshofmester
ubesatte. En af Christian 4.s første handlinger som konge blev udnævnelsen af en
række nye regeringsmedlemmer: Christian Friis blev kansler og rigsråd, mens Christoffer
Walkendorff udnævntes til rigshofmester. Dertil kom otte nye (og forholdsvis
unge) rigsråder, heriblandt Eske Brok, der 10. juni kunne aflægge ed som rigsråd.
Samtidig fik de nye regeringsmedlemmer tildelt len, hvor Brok fik det nørrejyske
Dronningborg. Dermed havde Brok opnået den position, han blot otte år tidligere
mente uretfærdigt at være udelukket fra.
Igennem hele sit liv nærede Eske Brok stor respekt for Christian 4., der i dagbøgerne
altid omtales som »Kongelig Majestæt«, og Brok blev en af kongens trofaste
rigsråder. Han mente, at man skyldte sin herre og konge sømmelig underdanighed og
respekt. Og derfor undlod han også at kritisere kongen alt for åbent, når han mente,
at kongens politik, specielt forholdet til udlandet, var forkert. Christian 4. forstod
at værdsætte denne trofasthed. Der herskede et fortrinligt forhold mellem kongen
og Brok, der fik en lang embedsperiode på Dronningborg tæt på sine egne godser,
og Brok kunne hente finansiel støtte i den kgl. kasse til godsopkøb.
I rigsrådet gjorde Eske Brok især sin indflydelse gældende på det udenrigspolitiske
område. Han udarbejdede mange af rådets afgørende betænkninger over udenrigs-
3 4
S I D E N S A X O N R . 4 , 2 0 0 5