XXXXXXXXX - Økologisk Landsforening

okologi.dk

XXXXXXXXX - Økologisk Landsforening

xxxxxxxxxxxxxxx

XXXXXXXXX

mennesker, mad og miljø

tag med på øko-opdagelse i vores tema:

små øer med store

ø-oplevelser

Glødende sommer:

bål på stranden

sloths køkken

succes i stor stil

sommerens bedste smoothies

1

økologisk / sensommer 2009

medlemsmagasin for økologisk landsforening / nr. 7 sommer 2009


2

økologisk / sommer 2009


Madglæde

på skarø

John Sørensen deler et måltid med sin familie foran stuehuset

ved Øhavets Madhåndværk. På marken et stykke fra huset skubber

en blid havbrise til de tusinder af bærbuske, der leverer økologiske

råvarer til den luksussyltetøj, de laver på gården. John Sørensen

kan godt lide at gøre tingene ordentligt:

- Vi spiser godt. Jeg elsker at bage brød og gør det ypperste ud af det,

fx ved at lægge speltkorn i blød i øl, inden brødet laves.

Læs mere om John Sørensen, hans syltetøj og økologerne på to

andre danske småøer på side 8-13 og få indblik i mennesker,

der er bidt af at dyrke de bedste råvarer.

sommer 2009 / økologisk 3


xxxxxxxxxxxxxxx

LAD OS DANSE OM

DEN XXXXXXXXX VARME GRØD

Kan noget så gammeldags som grød være innovativt?

Ja - hvis du spørger Irma, der har solgt over 92.000

poser af fem nye grødvarianter fra Aurion. Det giver

ny mening til udtrykket ”at danse om den varme grød”.

Aurions nyeste grødserie er så supernærende og

ekstremt velsmagende, at jeg næsten får lyst til at

danse rundt om den varme grød. Især når min

teenagedatter pludselig spiser grød med glæde! Hun

får fx godt med emmerflager, knækket spelt, hasselnødder,

tørrede æbler m.m. i grød Nr. 4, den grønne.

Her i magasinet kan du læse historien om, hvordan

grødserien blev til – og blev populær. Som katalysator

for grødserien havde manden bag Aurion, Jørn Ussing,

glæde af Henriette Winther. Hun er ansat i foreningens

Økologisk Fødevarerådgivning, og hendes opgave er

intet mindre end at styrke nye vækstlag af små virksomheder

og skabe splinternye produkter i den økologiske

sektor. Og der er virkelig gang i sagerne.

Nogle virksomheder arbejder med nye råvare-kvaliteter.

Nogle med gamle opskrifter. Nogle med terroir,

altså helt speciale kvaliteter, der stammer fra det

specifikke sted, varerne kommer fra. Jeg kan ikke røbe

detaljer, men eksempelvis arbejder Henriette med helt

nye salattyper, der skal give rucola baghjul, og med

charcuteri-produkter, der ikke før er set i Danmark.

Som med Aurions grød vil disse nye produkter blande

gamle traditioner med moderne gourmet-talent.

Nogle af Henriettes kunder bor på de danske småøer,

som vi har tema om i dette nummer. Ø-folket har

godt fat i udviklingen af nye kvalitetsprodukter, flere

med terroir – fx Is fra Skarø med saft fra birketræer.

Det mest kendte eksempel på terroir er nok fra

vinens verden, hvor sollys og druesort er afgørende,

AF PAul Holmbeck, direktør i økologisk landsforening

ligesom de jordlag, vinstokkene har sænket deres fine

rødder mange meter ned i.

Med de kvaliteter jord giver, undrer det mig, hvilken

terroir fødevareministeriet mener, at vi kan opnå ved,

at økologiske tomater og agurker fra væksthuse ikke

længere skal dyrkes i jord (læs debatten på side 46-47,

red.). Fødevareministeren - og økologien - har mistet

jordforbindelsen ved at gøre de såkaldte vækstmedier

tilladte. Og det er en varm grød, som vi i foreningen

ikke har tænkt os at danse rundt om!

Samtidig med at fødevareministeriet giver en meget

vigtig støtte til Økologisk Fødevarerådgivning, og

dermed spændende produkter som Aurions

grød, er ministeren i gang med at save den

gren over, økologien sidder på: naturgrundlaget.

Det grundlag, som er basis

for nye, innovative og sunde fødevarer.

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Christina Damgaard,

damgaardchristina@hotmail.com. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk. Pernille Florio, pernille@florio.dk. Jakob Brandt, jb@okologi.

dk. FOTOGRAFER: Peter Nordholm Andersen (forside), pna@okologi.dk. Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Uggi Kaldan, kaldan.dk. Helene Bagger, hb@

stickelberg.dk. Anders Hansen, bonkit@gmail.com. Jakob Brandt, jb@okologi.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. Louise Neimann, louise.neimann@datagraf.

dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: Arne Bjerre, ab@okologi.dk, tlf.: 87 32 27 23.

UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 290 kr. pr. år.

4 økologisk / sensommer 2009

Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 8 udkommer 12. oktober 2009. Annonce-deadline: 23. september 2009.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166


Hvorfor skal ALT være så

firkantet og ENS?

- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor

har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde

at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade.

CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt,

håndblandet og hånddekoreret.

Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK

til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at

vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert

stykke, du brækker af. Læg mærke til, at stykkerne

helt automatisk får en rå, grov form, der

danner en elegant kontrast til smagen af den

udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige

ingredienser er også de bedste af de bedste.

Og vi bliver ved med at eksperimentere med

nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle

sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med

CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre økologiske

chokolader,

som vi bruger vores

hverdage på. Vi håber,

du nyder dem med

lige så stor fornøjelse.

CHOK O BLOK

med ægte lakrids

fra Calabrien vandt

Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi

ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at

lakrids og chokolade slet, slet ikke passede

sammen.

Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så

meget til, hvad andre siger…

Økologisk kvalitet

Dansk håndlavet økologisk kvalitetschokolade

Forhandler anvises.

CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe

passer perfekt sammen. Derfor har vi knust

nogle økologiske espressobønner, blandet

dem med hele bønner og rørt dem i hvid og

lys økologisk chokolade.

CHOK O BLOK Chili & Orange

er fremstillet af mørk økologisk

chokolade med 70 % kakaoindhold.

Chokoladen er rørt med stykker af økologisk

chili og orange, som på én gang giver en frisk

og eksotisk smagsoplevelse.

Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk


Mange

stemmer små

g r en stor å

Vi støtter

Børnenes

stemme

www.klimaspiren.dk

Er dit barn en rigtig klimaspire?

Mange børn og unge har en holdning til økologi og miljø. Og mange har rigtig gode ideer til, hvordan vi

sammen passer bedst muligt på naturen. Harmonie ® tror på, at deres holdninger og ideer kan være med

til at gøre en forskel, og derfor giver vi dem ordet på klimaspiren.dk. Derudover støtter Harmonie ® Landsforeningen

Natur & Ungdoms klimaprojekt Generation K, der arbejder for en økologisk og bæredygtig

fremtid ved at skabe forståelse og respekt for naturen blandt børn og unge.

På klimaspiren.dk kan dit barn støtte Generation K og klimaet med sin stemme, lære om økologi, indspille

musikvideo, dele gode råd med andre klimaspirer og quizze sig til fl otte præmier.

Læs mere på klimaspiren.dk


sommertemA: ØKOLOGI PÅ DANSKE SMÅ-ØER

8 12 14

en sømand

gik på land

Læs om John Sørensens

landgang og

Strynøs øko-syltetøj.

8 Fra sømand til syltetøjsmester

10 Den gode smag bor i birken

12 Livø giver nyt liv til gamle kornsorter

14 Fem spots for bæredygtig ferie i Danmark

16 Nyt & noter – produktnyt og økologiens tophistorier

22 Sygehuskøkken i gourmetklasse – reportage fra Randers

26 Matematik med frugtsmag – sommerfriske smoothies

32 NYT: Familieside – denne gang om bål på stranden

36 Succes-grød fik et skub med på vejen

38 Sæsonguide: Christina Damgaard tryller med æbler

42 Guide: Gode råd til at bruge bæredygtig solcreme

44 Brevkassen med svar på dine spørgsmål

46 Duel: Tomater i vækstmedier - er det økologi?

48 Fem bøger om mad, der giver din sommer smag

50 5 hurtige til Eva Kjer Hansen

10 is

levende korn med fortid

Fra Livø får du en historie, der går årtusinder

tilbage – om gamle kornsorter.

med rødder i birken

På Skarø laves is med en lokaltappet ingrediens: Birkesaft.

Vind

DVD med økologisk

mad-inspiration

s. 21

22

Bente Sloth har som chef

for køkkenet på hospitalet i

Randers fremavlet en rask

madkultur spækket med

økologiske godbidder.

indhold

tag på øko-sommerferie

5 bud på økologiske ferieoaser

lige fra Thy til København.

Sæsonguiden

har denne gang

38

opskrifter, der får

det bedste frem i

sommeræblerne.


ø-oplevelser: Strynø

fra sømand til syltetøjsmester

Strynø-beboernes gamle opskrifter på syltetøj gjorde forskellen for John Sørensen. Efter et liv på

havet slog han sig ned på øen og besluttede sig for at dele ø-begejstringen for godt syltetøj med

resten af Danmark. Det er blevet til Øhavets syltetøj.

John Sørensen midt i de bærbuske, han har svejset sin lidenskab fast til.

John Sørensen er ved at vise rundt mellem de

100 meter lange rækker af hindbær og solbær,

da han nævner maleren og forfatteren Achton

Friis. Han besøgte Strynø i 1920'erne og gav øen

et langt afsnit i storværket ”De Danskes Øer”,

der blev udgivet for første gang i 1933.

Pludselig bruser et citat ud af munden på

John Sørensen, der indkapsler hele hans egen

fortid i en enkelt sætning.

- Achton Friis skrev, at sømændene ikke var

sene til at smelte deres ankre om til plove. Sådan

har det på en måde også været for mig.

20 verdensmestre

Da John Sørensen plantede sin første stikkelsbærbusk

i 2003, vidste han ikke meget om syltetøj.

Han havde netop solgt sin skonnert, stoppet som

skibsfører på gamle sejlskibe og helliget sig

familielivet på en gård på Strynø. Han havde dog

ikke nogen idé om, hvad de skulle leve af.

Men efter få dage på øen opdagede han, at

de var omgivet af ”mindst 20 verdensmestre i

8

økologisk / sommer 2009

syltetøj”, som John siger det, mens han sidder

i solen på gårdspladsen:

- Jeg smagte noget af deres hjemmelavede

syltetøj, som de giver børnene med hjem, bruger

til værtindegaver eller måske sælger lidt af

ved en bod ud til vejen. Det smagte skide godt.

Metoder og opskrifter er gået i arv gennem flere

generationer, og klimaet på øen er med mange

solskinstimer perfekt for bærrene. Deres syltetøj

var jo langt bedre end det, jeg kunne købe – også

i specialbutikker. Det var tankevækkende.

masser af bær og en stor gryde

Så i en tid gik John og tænkte over tingene. Og

tankerne krystalliserede sig efterhånden. Han

regnede ud, at havde de lokale fem buske til eget

forbrug, så skulle han bare skaffe 5000 buske og

en meget stor gryde. Så havde han sin egen lille

fabrik, der skulle producere syltetøj af førsteklasses

håndplukkede og økologiske bær.

- Jeg ville løfte den lange tradition på øen fra

at være en hus- til en salgsting. Det kunne sam-

strynø

tidig være med til at brande øen, fordi syltetøjet

skulle sælges i de bedste specialbutikker rundt

omkring i landet – og dermed lokke flere sejlende

gæster og måske endda flere fastboende til øen.

tæsk og blindsmagninger

Det var dog langtfra ”bare lige” at starte sådan

en produktion af syltetøj op.

- Jeg måtte tage tæsk af og til, siger John

og tænker som et ud af mange eksempler på de

hundredvis af økologiske stikkelsbærbuske, som

stod i for meget læ, så der gik svamp i dem.

- Heldigvis får vi hjælp fra de andre strynere.

For eksempel har vi forpagtet et stykke med

brombær af en tidligere ansat. Vores eget brombærbed

er plantet et sted, hvor det blæser for

meget, så det giver for få bær.

I processen med at udvikle opskrifterne trak

John yderligere på øens nedarvede syltetøjsglæde.

Han samlede en flok strynere omkring

et velbagt brød og en blindsmagning af de 15

første forsøg. Det førte til, at 15 opskrifter blev

kogt ned til 3 gode. Og én af dem var optimal.

Sådan følte han sig frem. Og i julen 2005 startede

John så produktionen og laver i dag årligt

ca. 30.000 glas syltetøj af brombær, to sorter

af hindbær, solbær, stikkelsbær og rabarber.

miks af tradition og det moderne

Om sommeren bliver bærrene plukket nænsomt

med hånden. Ikke fordi John, familien og en hel

lille sværm af bærplukkere elsker hårdt arbejde,


fakta om strynø

Øen dækker et areal på 4,88 km 2 i Det

Sydfynske Øhav. 220 strynere befolker øen,

og heraf er ca. 50 børn, hvilket er noget nær

Danmarksrekord på småøerne. Øen har fem

aktive økologer. Den største gård på øen er

også økologisk, og da landmandens kone

driver købmandsbutikken, finder du her et

stort udvalg af øko-varer. Det tager ca. en

halv time at sejle med færgen fra Rud købing

på Langeland. Se mere på www.ohavets.dk,

www.strynoe.dk samt under linksamlingen

på www.okologi.dk/okologisk.

men fordi de sorter, der ifølge John smager

bedst, ikke nødvendigvis kan holde til en

moderne, effektiv plukkemaskine.

- Stikkelsbærrene tæppeplukker vi, når de er

modne – det er virkelig sidste frist, for så får vi

den bedste sødme.

I kogeriet – i den tidligere kostald – mikser

John så de traditionelle opskrifter med moderne

ingredienser som blandt andet tæller ingefær,

kardemomme, nelliker og cognac.

- Jeg vil helst ikke have, at andre end mig selv

rører rundt, for bærrene skal være hele. Vi laver

syltetøj, som Den Gamle Fabrik reklamerer med,

at de gør. Det er ligesom, når jeg laver mad til

min familie, hvilket jeg ofte gør. Jeg bestræber

mig på at få det ypperste ud af det.

johns soMMertip:

køb en god fisk og smør den

ind i et pænt lag stikkelsbærsyltetøj,

før du stiller den

i ovnen. det giver en dejlig

glaseret overflade på fisken

og et ekstra twist til smagen.

tekst og Foto: peter nordholm andersen

Naturen arbejder for bærrene på

Strynø. Katten hjælper John med

at jage mus, mens en rovfugl har

fået en redekasse højt oppe på

laden. Den holder bær-forslugne

småfugle væk.

sommer 2009 / økologisk 9


ø-oplevelser: Skarø

magien bor i birken

Birkesaft er en vigtig smagsforstærker i den is, Britta Tarp og Martin Jørgensen laver

på Skarø. Her kan du dykke ned i parrets fascination af det ellers oversete træ.

Birken spiller en vigtig rolle i Martin Jørgensens og Britta Tarps isproduktion.

Martin Jørgensens hænder stryger langsomt

over den papiragtige bark med en ru lyd.

Gensynets glæde lyser ud af ham.

- Birken er et smukt træ, og den er så livskraftig

- et rigtigt pionértræ, der kan etablere

sig de mest umulige steder. Det er ligesom vores

forretning, siger Martin Jørgensen.

Han fik øje på birketræets muligheder under

en rejse til Canada i 1970´erne. Her oplevede

han, hvordan indianerne brugte birken til te,

balsam til håret, kanoer og endda nødproviant.

300 liter saft per træ

Birketræet, som Martin står ved, er en af de 40

birke på Skarø, som ikke bare er til pynt. Træerne

lægger hvert forår saft til den is, Britta Tarp

laver i en lille produktion ved siden af hjemmet.

Tapningen foregår ved at bore et lille hul i

stammen. Derefter drypper omkring 10 liter saft

i døgnet fra hvert træ via en tud ned i en spand.

Et birketræ kan give op til 300 liter pr. tappesæ-

10 økologisk / sommer 2009

son, der svinger fra en måned til cirka 10 dage,

alt efter, hvor varmt foråret er.

- I Sverige har forsøg vist, at træerne ikke

tager skade af tapningen. En dårligere vækst er

ikke påvist, og man regner med, at det ikke gør

mere skade, end dersom en gren knækker af

i stormvejr, fortæller Martin Jørgensen.

snapsen smagte sprittet

Saften havnede faktisk i isen ved et tilfælde.

Martin eksperimenterede i sit firma Biosynergy

med at lave en drik af saften, der kunne modvirke

birkepollen-allergi. Et problem var, at den

friske saft kun holder en uges tid. Martin kunne

heller ikke konservere saften uden at bruge

tilsætningsstoffer, og det var jo ikke meningen,

da han er økolog af hjertet.

- Jeg havde dog hurtigt opdaget, at saften

fremhæver smagen af det, man mikser den med.

Derfor blandede jeg begejstret saften i alting.

For eksempel endte saften i en snaps, der dog

skarø

kom til at smage meget sprittet, fordi saften

også fremhæver smagen af spiritussen.

Birkeis ved et tilfælde

Britta Tarp og Martin Jørgensen var flyttet til

øen i 2004, og som isfanatiker var Britta i gang

med at starte en produktion op. En dag lokkede

Martin Britta til at komme den i isen. Det satte

skred i en mindre is-revolution.

- Den blev hvinende sød, men så lavede vi om

på opskriften. Vi brugte lidt mindre birkesaft og

kunne faktisk fjerne 15 procent af sukkeret. Samtidig

blev isen mere cremet, og vi var ude over

problemet med konserveringen, fordi saften holder

sig, når den er frosset, fortæller Britta Tarp

fra hjemmet, hvor parret naturligvis byder på is.

50 prototyper

Det tog et års tid, før opskrifterne på isen var

indkørt – og produktionen under navnet Is fra

Skarø kunne begynde.

- De andre på øen var efterhånden også

trætte af at smage på prøver. Eksempelvis kom

vi op på cirka 50 forskellige prototyper af vores

vaniljeis, fortæller Britta Tarp.

I dag laver Is fra Skarø 11-12 forskellige varianter.

De seks af dem er sorbet-is. Kapaciteten er

op til 200.000 bægre a 100 ml om året – og det

passer fint med høsten fra de 40 træer på øen.

høje råvarepriser

Birkesaften smager ganske vist ikke af noget i

sig selv, det er derimod saftens naturlige salte

og et sukkerstofindhold på ca. en procent, der

fremmer smagen af de andre ingredienser. Af


fakta om skarø

De 36 indbyggere deler et ganske sandet

areal på 1,97 km 2 i det sydfynske øhav. En af

øens kendetegn er en stor bestand af den

sjældne grønne frø, der kvækkede livligt, da

Økologisk besøgte øen midt i maj. Øen

besejles af en færge fra Svendborg, der

også sejler til Drejø. Se mere på www.

isfraskaroe.dk, www.skaroe.com samt under

linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk.

samme grund bruger Britta også kun modne,

økologiske frugter - så lokale som muligt - hvor

smagen i forvejen er i topkvalitet.

- Derfor har vi også høje råvarepriser, og

med 22-26 kr. pr. 100 ml, så laver vi nok noget

af Danmarks dyreste is. På den anden side, så

koster en Magnum dog 24 kroner – og der får

du 86 gram, der intet har med økologi og lokalsamfund

at gøre, siger Britta.

De ord får Martin ind på en pointe:

- Vi arbejder for at få helårssamfund på

øerne, og så er det vigtigt at finde en levevej.

Ved at købe isen er man med til at holde liv i

vores ø. Isen fra Skarø er simpelt hen en form

for dansk fairtrade.

Brittas iskolde soMMertip:

brug mynteblade, citronemelisse på

toppen, spis isen med chokoladekage,

småkager, knuste kaffebønner, ristede

mandler – eller brug isen som tilbehør til

kødretter i stedet for syltede bær eller

chutneys. gode smagsmiks: mokka +

solbæris, rabarber-sorbet + chokoladeflødeis

samt brombær + vaniljeis.

tekst & Foto: peter nordholm andersen

Britta Tarp driver om sommeren

en lille gårdbutik, der sælger den

friske is med birkesaft. I butikken

sælges også varianter, der ellers

ikke kan købes i handlen.

sommer 2009 / økologisk 11


ø-oplevelser: Livø

livø giver nyt liv til gamle

Karsten Kjærgård er vild med kornsorter, der har dybe rødder i oldtiden. Derfor er markerne

på den 100 procent økologiske Livø tilsået med bl.a. emmer, spelt, enkorn og svedjerug.

Under en gåtur i marken glæder Karsten Kjærgård sig over, at kornet står godt.

Hos Karsten og Bente Kjærgård på Livø Avlsgård

er det en selvfølgelighed at stille et hjemmebagt

brød proppet med emmer, emmerkerner og

sigtet spelt på frokostbordet. De driver Livøs

eneste landbrug, der er økologisk. Ude på de

giftfrie marker bukker kornsorter som emmer,

spelt, enkorn og svedjerug sig med en lys lyd

i de salte vindpust fra Limfjorden.

Disse ældgamle kornsorter har været dyrket

i Danmark i årtusinder. Eksempelvis blev spelten

hyppigt dyrket fra ca. 3000 til ca. 300 f. kr., og

Grauballemanden – død ca. 300 f.kr. – havde som

sit sidste måltid blandt andet spist spelt.

smager bedre end hvede

Anno 2009 placerer Karsten Kjærgård en skive

ost på et stykke af emmer/spelt-brødet. Han løfter

brødet op, og en bid forsvinder ind i en mund, der

helt sikkert har tygget langt flere gamle korntyper

end de fleste af os nutidsdanskere.

- Det smager ganske enkelt bedre end almindelige

korntyper som hvede. Og det giver mig en

stor glæde at sidde her og spise brød, som jeg

12 økologisk / sommer 2009

har fulgt fra jord til bord, siger Karsten Kjærgård

med et tilfredst smil ved frokostbordet.

lavt udbytte en fordel

Karsten flyttede med konen Bente og deres

børn til øen i 2005. Livø er ejet af Miljøministeriet.

Karsten er derfor ansat som landmand, og

dermed daglig forvalter af over en tredjedel af

øen, der ud over naturperle fungerer som

demonstrationslandbrug. Her kan man se et

økologisk landbrug i fuldt virke med både

kvæg- og planteavl i god harmoni.

- Som landmand bliver jeg tændt af at lave

produkter, som næsten ingen andre gør – og her

laver jeg noget, som andre landmænd kan komme

ud og kigge på, siger Karsten Kjærgård.

Kornet fra Livø havner hos Aurion syd for

Hjørring, der forarbejder og, blandt andet via

helsekostbutikker, sælger de gamle korntyper.

De gamle sorter giver kun omtrent halvt

udbytte eller mindre i forhold til hvede, og derfor

er det dyrere end andet korn. Men sorterne passer

rigtig fint herude på Livø, fordi den højere

kornpris kompenserer for det lavere udbytte og

transportudgifterne til færgen.

- For at få sorte tal på bundlinjen, skal vi lave

et produkt af høj værdi. Det gør, at vi rent faktisk

har sorte tal for enden af regnskabet. Det er

samtidig også en fordel, at de gamle kornsorter

gror godt i karrig jord, som den, vi har på øen,

siger Karsten Kjærgård.

Uartigt at sprøjte spelten

Han roser ejeren af Aurion, Jørn Ussing, for hans

arbejde siden starten af 1990´erne for at få gamle

kornsorter tilbage til danskernes ganer. Især spelt

er nu så kendt, at de konventionelle landmænd

også har taget trenden op. Ikke ligefrem en

udvikling, Karsten Kjærgård er glad for.

- Jeg græmmes over det. Tænk sig både at

køre pesticider ud på og pace den gamle kornsort

frem med kunstig gødning. Jørn Ussing har

slidt for at udbrede økologisk korn igen, sådan

som de gamle arter altid har været dyrket. Så at

dyrke spelten med sprøjtemidler er en uartighed

over for det, Jørn Ussing har skabt.

Jord med indbyggede øretæver

Karsten Kjærgaard har altid opfattet sig som en

forvalter af jorden, og han vil gerne aflevere den i

en stand, der er bedre end den, han overtog den i.

- En konventionel landmand får en jord, der

er mindre og mindre frugtbar, og han bruger

blot jorden som et vækstmedie – som økologer

arbejder vi med den. Vi gøder jorden, mens de

konventionelle gøder planterne.

Valget om at arbejde med jorden har dog

også haft sin pris for Karsten. Fra det første år

på øen i 2005 plantede han durumhvede på en

del af jorden, og sidste år fik durumhveden den

bedste plads i sædskiftet. Men den svigtede.


kornsorter

livø

fakta om livø

Livø bebos af blot 9 mennesker på 3,01 km 2 .

Skovene på den nordlige og kuperede del af

øen drives også uden pesticider, så her er

et lille øko-paradis. Den tidligere Kellerske

Ånds svageanstalt har feriehuse med 270

overnatningspladser, og øen har også en

teltplads. 7.-9. august er her jazzfestival.

I sommerperioden sejler en færge fra

Rønbjerg. Se mere på www.livo.dk og under

linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk.

- Den groede til i ukrudt. Det skyldes bl.a., at jeg

hverken havde nok næring fra mine køer eller

ejede en radrenser (maskine, der fjerner ukrudt

imellem rækkerne, red.). Så den opgave måtte

jeg sende videre til andre af de bønder, der leverer

til Aurion, siger Karsten Kjærgård, der med

egne ord ikke er så let at slå ud.

korn som fingeraftryk

Netop den egenskab måtte oldtidens bønder på

Livø også besidde for at kunne dyrke den tørre,

sandede jord - og anvende de samme korntyper,

som igen gror på landbrugets marker.

- Netop nu lever vi allerøverst på øens

historie, og er vi dygtige, så kan vi sætte vores

fingeraftryk, siger Karsten og fortsætter:

- Vi håber, at nogle engang i fremtiden vil

fortælle om vores arbejde med de gamle sorter.

Bentes soMMertip:

salat med speltkerner

stil speltkerner i blød i en times

tid. bag dem derefter ca. 20

minutter ved 200 grader, og køl

dem af. kom dem i din salat

sammen med en olieeddikedressing.

speltkernerne minder lidt

om bulgur, men de giver dig en

rigtig og mere dyb kornsmag.

tekst & Foto: peter nordholm andersen

I kornladen samler Karsten

Kjærgård en håndfuld korn med

en lang fortid op og lader den

glide mellem fingrene. Han håber,

at man fremover vil fortsætte

med at anvende de gamle sorter.

sommer 2009 / økologisk 13


5 danske øko-spots

bæredygtig ferie i danmark

Det vrimler med økologiske

overraskelser ude i

det danske sommerland.

Vi har håndplukket fede

ferieoplevelser for folk

med hang til økologi.

lANgelAND

Som du måske har opdaget i temaet i dette magasin,

så kan du få økologiske sommeroplevelser på mange af

Danmarks øer. På Langeland holder de sig bestemt ikke

tilbage. Med den økologiske Bed&Breakfast Damgaarden

som base kan du få masser af gode smagsoplevelser

kombineret med strandferie og den liflige duft af land.

Du bør tage en udflugt til den økologiske herregård

Skovsgaard, der ligger noget længere mod syd. Her kan

ungerne få et indblik i et gammeldags landbrug, blandt

andet ved at male korn, ælte dej og bage brød i en

gammel stenovn. Det er Danmarks Naturfond, der står

for driften af Skovsgaard, og fonden har blandt andet

sørget for at anlægge masser af fine, små vandrestier

i området. Rundt omkring på øen støder du tit på små

gadeboder, hvor økologiske landmænd sælger friske

lækkerier. Har du grillen med, så læg endelig vejen forbi

gårdbutikken på Nørhavegård. Her sælges studekød af

prima kvalitet. Du kan stå ved siden af slagteren og lade

tænderne løbe i vand, mens han skærer kødet ud for dig.

www.damgaarden.dk

www.danmarksnaturfond.dk

www.norhavegaard.dk

14 økologisk / sensommer 2009

tHY

Der er noget med Thy og økologi. På de mest trendy caféer i

København og Århus sidder unge mennesker og bæller økologisk

humle fra Thisted Bryghus, og Klithedens øko-honning har listet sig

ind på mange danske morgenborde. I Thy kan du komme helt tæt på

økologien. Du kan fx bo for en slik på det økologiske kursuscenter

og bofællesskab Fjordvang, som også John Lennon og Yoko Ono

lagde vejen forbi, da de i tidernes morgen besøgte Thy-lejren. Et

oplagt udflugtsmål er Nordisk Center for Vedvarende Energi, hvor

du kan se bæredygtige energiløsninger i fuld størrelse, fx solenergi,

vindkraft og transport med planteolie og brint. Er det tid til lidt

mundgodt, og vil du gerne se et anderledes bud på en økologisk

forretning, kan du tage turen til Thy Lam, hvor gårdbutikken bl.a.

sælger lammekød og økologiske uldprodukter. Thy byder for resten

også på Danmarks første nationalpark.

www.fjordvang-thy.dk

www.folkecenter.net

www.thylam.dk

nationalparker.skovognatur.dk/thy

tekst: tommy heisz Foto: visit denmark


ÅrHus & ØstJYllAND

Økologisk ferie behøver langt fra at være primitiv.

Hvis du både er til økologi og høj standard, bør

du tjekke ind på Hotel Guldsmeden i Århus på

din næste ferie. Med det centralt beliggende,

økologiske hotel som base, kan du udforske

Danmarks vicehovedstad. I byens centrum, ikke

mindst på Jægergårdsgade, finder du masser

af små, økologiske specialbutikker, bagerier og

caféer. Og der er også gode muligheder for at

lave små afstikkere ud på landet. Kun cirka 20

minutters kørsel mod syd, i Odder, finder du

Skandinaviens største økologiske besøgshave,

Den Økologiske Have, hvor man bl.a. kan komme

tæt på dyrene og tilmelde sig guidede ture. Eller

du kan afsætte et par dage til at besøge Samsø

med eget energiakademi samt et væld af

økologiske landbrug og gårdbutikker.

www.hotelguldsmeden.dk

www.ecogarden.dk

www.samsoeturist.dk

sØNDerJYllAND

Et af de varmeste økologiske hotspots i Danmark må

være Sønderjylland. I grænseområdet kan du vælge

mellem en lang række forskellige overnatningsmuligheder

på økologiske gårde. Fx Holmgaard, der tilbyder

alt fra teltpladser over hytter til ferielejligheder.

På gården kan ungerne komme tæt på dyrene, og du

kan selv stifte bekendtskab med et moderne økologisk

landbrug. Og udflugtsmulighederne er mange.

Du kan fx lægge vejen forbi Naturmælks øko-butik

i Tinglev, hvor du finder et væld af økologiske oste.

Det er som bekendt vigtigt at spise brød til, så du må

hellere slå et smut omkring Als, hvor Skærtoft Mølle

fra stalddøren sælger alverdens økologiske varianter

af mel og kerner. De laver også bagekurser.

www.biohof.dk

www.naturmaelk.dk

www.skaertoft.dk

Nyttige links:

www.ecoholiday.dk – her får du et overblik over danske landbrug,

der tilbyder økologisk bondegårdsferie.

www.politikensforlag.dk – her kan du læse om den spritnye

Danmarksserie fra Politikens Rejsebøger. Bøgerne har et

stærkt fokus på gastronomi og levende kultur.

www.visitdenmark.dk – Danmarks Turistråd har lavet en særlig

guide til bæredygtige oplevelser. Den finder du nemmest

ved at skrive ”grøn ferie i Danmark” i søgefeltet på www.

google.com. Under linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk

finder du flere henvisninger til økologisk ferie i Danmark.

NorDsJÆllAND

På Fuglebjerggård nær Helsinge går den økologiske

kogekone Camilla Plum rundt og eksperimenterer

med mad. Hun står for det oprindelige ved

madlavningen, og hvis du selv interesserer dig for

den slags, er gården et must. Den kan du passende

besøge, når du er på øko logisk miniferie i Nordsjælland.

Der er mange overnatningsmuligheder,

fx Røjlegården mellem Hundested og Frederiksværk

- en klassisk firelænget gård med får, heste

og bier, hvor alt er økologisk. Herfra er der et væld

af gode udflugtsmuligheder, bl.a. til de fine strande

ved Liseleje og Tisvildeleje. Du kan også gå på

opdagelse i Den Økologiske Landsby ved Torup, et

lille, alternativt samfund med godt 100 beboere.

Nogle af husene her er lavet af genbrugsmaterialer,

ler og halm.

www.fuglebjerggaard.dk

www.roejle.dk

www.dyssekilde.dk

sensommer 2009 / økologisk 15


nyt & noter

Kryds til

KaleNdereN

hver lørdag i ebeltoft samt visse

sommerlørdage i 8-9 andre byer:

Farmers Market. www.oproerframaven/

farmers_markets

onsdage i juli og i august til 12. august:

Mad over bål i den Økologiske Have i

Odder. 16.8: Sommermarked.

www.ecogarden.dk

5. september kl. 10-15.30: Udviklings-

dag i Ulandsudvalget hos ØLF. Alle er

velkomne. Tilmelding: cuh@okologi.dk

5.-6. september: Økologiske høstmar-

keder. www.okologi.dk i ugerne inden.

12. oktober: Økologisk nr. 8 udkommer

18.-19. november: Økologi-Kongres

2009 i Odense Kongres Center.

www.okologi-kongres.dk

16 økologisk / sommer 2009

Fåre-yoghurt

Fra knuthenlund

Knuthenlund Gods har lanceret en luksusserie af mejeriprodukter fra

får og geder. Her ser du godsets tre yoghurter – naturel, jordbær og

rabarber – lavet på økologisk fåresødmælk. 450 gram koster 45 kr.

og forhandles bl.a. i helsekostbutikker. Se forhandlerliste på www.

knuthenlund.dk under Mejeriudsalg. Godset præsenterer i løbet af

sommeren også kød-produkter – bl.a. en lammepølse med ramsløg.

Små muuh-ligheder

Københavnere og hovedstadsgæstende folk kan få en

oplevelse på 100 ml med fra Zoo, iscyklen.dk samt en

række specialforretninger i Storkøbenhavn. Nemlig Skee

Ismejeris lille øko-is, som også er fairtrade-certificeret.

De fire varianter er jordbær, chokolade, vanilje og

hindbær, og hvert bæger koster 20 kr.

nem smoothie til BaByen

Ellas Kitchen leverer i en baby-brugervenlig emballage både babymad

og smoothies, der ikke indeholder sukker, koncentrater, juice og er

sammensat af økologiske råvarer. Her ses smoothie, der forhandles i

Kvickly og SuperBrugsen for 11,95 kr. pr. pose med 90 gram. Babymad

forhandles sammesteds i lignende poser med 120 gram til 14,95 kr.


4 friske Bøger om din kost

Forlagene kaster om sig med bøger, der vil have din sundhed op i højeste gear og

inspirere dig til et liv med de bedste råvarer. ”Grønne proteiner” af Lisbeth Tordendahl

fra forlaget Olivia koster 250 kr. for 183 sider. ”365 hverdagsretter” af Trine Hahnemann

– der har hang til økologi – finder du i boghandlen til 299,95 kr. for 416 siders

madinspiration. ”Lev sundt med vitaminer og mineraler” af Henrik Dilling på 272 sider

til 299 kr. fra Lindhardt og Ringhoff. Endelig giver Nyt Nordisk Forlags ”Kom det på

glas” af Thane Price dig 224 siders syltelyst for 149 kr.

FÅ ØKO-MAD

ind i Børnehaver og skoler

Vil du gerne have økologisk mad i børnenes

institution? Så er det nu blevet lidt lettere at gøre

en lille forskel. Økologisk Landsforening har nemlig

lavet et udkast til et læserbrev, du frit kan benytte

som inspiration. Brevet kan du så sende til lokale

medier og politikere, og på den måde være med til

at påvirke de mere magtfulde dele af Danmark, så

børnenes frokost bliver så økologisk som mulig.

Læserbrevet finder du via linksamlingen på www.

okologi.dk/okologisk.

tekst og Foto: peter nordholm andersen

Søde kyS

FRA ØRBÆK OG URTEKRAM

Bryggeriet Ørbæk har sendt en økologisk æblecider ved

navn CiderKiss ud i Coops butikker. Du får 4,8 procent

alkohol for pengene – og de 33 cl koster 14,95 kr. Urtekram

er også klar til at forsøde din gane med en alkoholfri drik,

der dog er gæret som en øl – Bionaden. Hver af de fire

varianter, hyldebær, litchi, urter samt ingefær/appelsin

koster 13,95 kr. og fås i Irma, Coop, andre store supermarkeder

samt helsekostbutikker.

sommer 2009 / økologisk 17


nyt & noter

18 økologisk / sommer 2009

milD skimmelost

FrA ArlA

Fra 17. august byder de fleste supermarkeder på en kombi

af en mild skimmelostesmag og økologi. Arlas nye ost er

især bygget op på hvidskimmel, hvilket giver osten en mild

og blød smag, mens blåskimmelnuancerne krydrer osten

let. Vejledende pris for de 150 gram bliver 20,95 kr.

knald på krydderUrterne

Et samarbejde mellem Øllingegård og Løgismose har ført til fire nye smørtyper

med henholdsvis chilli , ramsløg, dild og estragon. Prøv dem fx til grillmad eller

i bagte kartofler. Fås i udvalgte SuperBest samt Magasin i Kbh./Kgs. Nytorv og

i Lyngby. Prisen for de 125 gram er ca. 17 kr.

Kiwi:iNdfør halV moms på øKoloGi

Discountkæden Kiwi har i deres 51 danske

butikker valgt at sætte prisen ned med 10

procent på alle økologiske varer. En nedsættelse,

der svarer til det halve af momsen.

Tilbuddet har et politisk skær og gælder

frem til 7. oktober, hvor Folketinget igen

samles efter sommerferien. Kiwi vil vise,

at momsen kan bruges som politisk redskab

til at få flere sunde fødevarer i butikkerne.

Fra Kiwis talerstol siger administrerende

direktør Bjarne Bak:

- Vi vil gerne sætte spot på momsdifferentiering,

for at politikerne kan se, hvordan

en sådan ordning fungerer i det virkelige

liv og ikke bare som en tese i et stykke

kommissions-arbejde.

Initiativet får et varmt skulderklap med

på vejen af Økologisk Landsforening:

- Det er positivt, at Kiwi sætter fokus på,

at staten via skatte- og afgiftssystemet

kan fremme forbruget og produktionen af

bæredygtige, økologiske fødevarer og på

den måde være med til at gøre en indsats

for natur og miljø. Kiwi viser vejen, og vi kan

håbe, at andre følger eksemplet, siger Evald

Vestergaard, der er formand for Økologisk

Landsforening.


FRUGT PÅ FARTEN

Den nye serie af superjuice fra Organic Human er ikke tilsat sukker,

og safterne er ikke fortyndet med vand. De tre varianter er blåbær

+ aronia, granatæble + hindbær samt hyldeblomst + ingefær. De

kan bl.a. købes i DSB-kiosker, 7-eleven og helsekostbutikker.

Prisen for 330 ml er 22 kr.

koldSkål med

en duft af

afrika

Thise Mejeri har

nytænkt den traditionsrige

danske koldskål

med en sød ingrediens

fra Uganda. Den

økologiske kærnemælkskoldskål

med

tykmælk er smagt til

med ananas fra det

solrige Østafrika.

Forhandles i Coops

butikker, og prisen for

en liter dansk-afrikansk

kultursammenstød er

14,95 kroner.

italienske figner

til dit morgenBrød

Marmeladeproducenten Fiordifrutta

sælger nu en marmelade, der indeholder

60 gram figen pr. 100 gram marmelade.

Kan købes i SuperBrugsen, Kvickly, Irma

eller i udvalgte helsekostbutikker og

specialbutikker til en vejledende pris

på 32,95 kr. for 260 gram.

nyt & noter

sommer 2009 / økologisk 19


nyt & noter

20 økologisk / sommer 2009

GIV DIT BUD PÅ NYT NAVN TIL

ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening vil gerne finde et nyt

og mere tidssvarende navn. Derfor har vi brug

for dit input. Navnet skal fortælle om økologi og

gerne om foreningens arbejde med at fremme

økologi på alle niveauer fra mark til bord. Det skal

være mundret, kort og appellere til både landmænd,

virksomheder og forbrugere. Har du en

god idé eller lyst til at blande dig i debatten, så

spring ind på www.okologi.dk/nytnavn. På generalforsamlingen

i 2010 beslutter vi så sammen,

om vi rent faktisk skifter navn til ????

koSmetik

på baltiSke urter

Mádara fra Dansk Helios er en ny økologisk kosmetikserie

med i alt 22 produkter lige fra lipgloss til natcreme. Serien

er udvundet af blomster og urter fra Letland, der er særligt

rige på aktive stoffer. Her ser du deep moisture cream – en

dag-fugtkrem til tør/meget tør hud. Fås i helsekostbutikker,

og den vejledende pris er 199 kr. for 50 ml.


Kropspleje fra klitten

Klithedens plejeprodukter er en serie udviklet med bl.a.

lokal, økologisk bihonning. Priserne er: Håndcreme (30 ml),

159 kr., babycreme (50 ml), 159 kr., fodcrem (30 ml), 149 kr.,

sovecrem (15 ml), 99 kr., læbepomade; mynte, neutral eller

lavendel (5 ml), 69 kr. Fås via www.klitheden.com.

IL FORNAIO SKRUER OP FOR

fUldkornene

Der er gode nyheder til fans af kvalitetspasta og fuldkorn.

Il Fornaio har sendt en fusili-fuldkornspasta og rugpasta

med fuldkorn ud på hylderne i udvalgte Kvickly og Super-

Brugsen. Fusili-pastaen koster 21,95 kr. for et halvt kilo,

mens rugpastaen står til 25,95 kr. for 250 gram.

ViND øko-dvd

ForNemt besØg

FrA eNglAND

Daylesford Organic er britisk

kvalitetsøkologi, som nu også

sælges i Danmark. Fremover kan

du bl.a. få denne hvidvinseddike

med rosmarin – en kryddereddike,

der er velegnet til dine dressinger.

Indholdet er 200 ml, og den

vejledende udsalgspris 49 kr.

Nærmeste Daylesford-forhandler

oplyses på telefon 76 82 91 03.

I alt 10 læsere kan vinde ”DVD Køkkenet” fra Aarstiderne, der giver dig mere end

4 timers inspiration til at folde økologien ud på dit køkkenbord. Søren Ejlersen,

Thomas Hess og Susanne Holden Venlov fra Aarstiderne samt gæstekok Søren

Gericke giver dig store håndfulde af grønne råd til din hverdagskost. Du kan

deltage i konkurrencen ved at svare på spørgsmål om det nummer af maga sinet,

du lige nu har mellem hænderne. Se mere på www.okologi.dk/okologisk.

nyt & noter

sommer 2009 / økologisk 21


tekst: nanna hyldgaard hansen Foto: helene Bagger

gourMetklasse

sygehuskøkken i

Dansk sygehusmad = velsmagende, økologisk luksus. Lyder det

usandsynligt? Ikke i køkkenet på Randers Regionshospital, der lige har

vundet en gastronomisk ærespris. Det meste af maden er økologisk, alt

laves fra bunden og samtidig er det et af landets billigste storkøkkener.

kØkkeNets

Økologi-

ProceNter:

100 % for mælk, mel,

æg, havregryn, rosiner

og pasta

60 % for kød

30 % for frugt og grønt

22 økologisk / sommer 2009

Det bedste er gulerodskarbonader

og kartoffelfrikadeller. Nå, ja og så

jordbærrene på morgenmaden.

Ostekagen til dessert. Det pæne

laksefad. Og de dejlige salater.

Else Rasmussen på 74 år har egentlig

ingen appetit. Hun er indlagt på

Regionshospitalet Randers' patienthotel

med betændelse i en hjerteklap

og har tilbragt de seneste 13 uger på

sygehuset. Hendes medicin har den bivirkning,

at den nedsætter appetitten:

- Men maden er tilberedt så dejligt

og stillet så flot an, at man får lyst til

at spise. Jeg skal altid lige smage lidt

af hvert, forklarer Else Rasmussen.

Tiden på sygehuset går langsomt.

Men maden er en daglig luksus, og Else

Rasmussen har kort efter frokostbuffeten

fuldstændig tjek på, hvad den

står på til aften: Stegt fisk, persillesovs,

råkost og kartoffelfrikadeller.

- Jeg har på fornemmelsen, at jeg

risikerer at komme hjem snart.

sjovere arbejde

I sygehusets store køkken står Louise

Rasmussen og steger 163 kartoffel-

Bente Sloth sammen med Randers-køkkenets

kostkonsulent Ulla Høgh ved frugtvognen.


frikadeller med en dunst af mados og et stort

smil. Louise har arbejdet på sygehuset i et år.

- Det er dejligt at lave mad fra bunden. Der,

hvor jeg arbejdede før, klippede vi bare poser op.

Det er der ikke så meget udfordring i, når man

er uddannet ernæringsassistent. Her får jeg hele

tiden mere viden. Vi renser også selv fiskene til

i aften, fortæller Louise Rasmussen.

Det betyder meget for hende, at maden overvejende

er økologisk:

- Jeg har det godt med, at der er tænkt over

tingene. Det kan betale sig, hvis man gør en indsats

i stedet for at bruge hurtigløsninger. Var der

en masse skrammel i maden, så ville mit arbejde

ikke have så stor en betydning.

Det er netop kernen i modellen på Randers

Regionshospital: Medarbejderne laver maden fra

bunden af friske råvarer hver dag. Dermed undgår

køkkenet tilsætningsstoffer som aromaer,

konsistensregulerings- og holdbarhedsmidler,

som der ellers er faste bestanddele i det meste

mad i Danmark. Samtidig gør Randers-modellen

faktisk maden billigere.

Billigere at lave det selv

Inde på sit kontor sidder cheføkonoma Bente

Sloth med en rapport fra BDO Kommunernes

Revision, der har endevendt økonomien i cirka

300 offentlige køkkener i Danmark. Den

omfattende rapport viser, at patientkøkkenet

på Regionshospitalet Randers er et af landets

absolut billigste og mest effektive storkøkkener.

For eksempel koster det patientkøkkenet 6,15

kroner at bage et franskbrød – inklusive lønomkostninger,

råvarer, el, vand, samt afskrivning

og forrentning af bagerudstyr. Til sammenligning

koster et tilsvarende brød købt færdigt

10,84 kroner. Da der årligt bages 18.460 franskbrød

i patientkøkkenet, giver en besparelse på

86.577 kroner. Og det er bare ét eksempel.

indianerpigens inderlår

- For mig er kvalitet, at maden er lavet fra

bunden uden tilsætningsstoffer. Man skal kunne

smage råvarerne. En frikadelle skal være sprød

af at blive stegt på panden. Kød skal have

struktur og ikke bare kunne trykkes sammen

mellem ganen og tungen. Patienterne skal have

lyst til at spise den næste bid, så de bliver

hurtigere raske, forklarer Bente Sloth.

Derfor møder der hver nat to bagere i patientkøkkenet,

så de kan have friskbagt brød klar

til morgenmaden. I et andet rum eksperimenterer

to ansatte slagtere med nye krydderier i

hospitalets hjemmelavede spegepølser og har fx

for nylig opfundet specialiteten ”Indianerpigens

storkøkken med gourmet-stil

foto til venstre: Bente Sloth tjekker kvaliteten

af kødet hos slagteren Christian Grønne.

Han er den ene af køkkenets to ansatte

slagtere, der skærer hele dyr op, laver

spegepølser og andre hjemmelavede specialiteter.

Viljen til økologi, og at køkkenet

har eget slagteri, gør, at økologiprocenten

på kødet er helt oppe på 60 procent.

foto til højre: Patienten Else Jørgensen ved

buffeten, der - trods appetitnedsættende

medicin - giver hende lyst til at spise.

FAktA

Patientkøkkenet producerer dagligt

mad til i gennemsnit 645 personer.

Der produceres varm mad syv dage

om ugen, og et af køkkenets mange

fif er, at de først går i gang med at

lave maden, når de modtager

bestillinger fra hospitalets personale

om morgenen. Køkkenet beskæftiger

37 fuldtidsansatte, herunder to

slagtere og to bagere. Desuden

drives personalekantine.

sommer 2009 / økologisk 23


XXXXXXXXX

24

økologisk / sommer 2009


- Det offentlige Danmark leverer så mange måltider hvert

år, at vi sammen har en kæmpe indflydelse og et ansvar for,

at maden er sund og god for vores børn og fremtid.

inderlår”, som er noget særligt kraftigt, mørkt

oksekød - skønt med pesto og pinjekerner til.

økologi er en selvfølge

Bente Sloth har netop fået tildelt en ærespris fra

Det Danske Gastronomiske Akademi for hendes

værdifulde indsats for dansk gastronomi. Andre

modtagere af prisen er danske toprestauranter

som Malling & Schmidt i Århus samt køkkenet i

sjællandske Dragsholm Slot.

At en stor del af maden er økologisk, er en

selvfølge for Bente Sloth:

- Det offentlige Danmark leverer så mange

måltider hvert år, at vi sammen har en kæmpe

indflydelse og et ansvar for, at maden er sund og

god for vores børn og fremtid. Det betyder også,

at vi har et ansvar for at tænke på dyrevelfærd

og vandmiljø. Vi har nu dokumentation for, at det

kan lade sig gøre med en stor andel økologi – og

samtidigt være økonomisk bæredygtigt.

Et storkøkken har dog også sine begrænsninger,

når det drejer sig om økologi. Andelen af

økologi på basisvarer som mel, mælk og æg er

oppe på 100 procent, kød på flotte 60 procent,

mens frugt og grønt ligger på 30 procent. Det

sidste tal kan måske undre, men forklaringen er

enkel: I perioder er det svært at få de økologiske

grønsager i en størrelse, der kan bruges i et storkøkken,

hvor der skal skrælles rigtig meget.

bente sloth

næste stop skejby

Bente Sloth har en drøm om at udbrede

modellen fra Randers til resten af landet. Derfor

har hun netop skiftet job til Århus Sygehus. Her

skal hun, efter de samme principper som i

Randers, være med til at bygge køkkenet op på

det nye universitetssygehus

i Skejby, der bliver Nordens største sygehus.

- Vi, der kan være med til at præge maden

i de offentlige køkkener, skal gøre en indsats

for at dreje udviklingen væk fra dårlig mad. Mit

skrækscenarium er store lastbiler fra Holland,

der leverer al mad færdigfabrikeret. Uden at

nogen går op i, hvad fødevarerne indeholder.

Bente Sloths råd til andre storkøkkener,

der har lyst til at bruge Randers-modellen: At

insistere hårdnakket på, at det er en god idé med

god mad og masser af økologi – og ikke lade sig

skræmme af politikere, der taler om discount.

Belønningen er mad, der gør en forskel, glade

spisende og et stolt køkkenpersonale.

storkøkken med gourmet-stil

vil du have mere økologi på dit

arbejde, i dine børns institu-

tion, ja, overalt i din hverdag?

Ring til Økologisk Landsforening

på tlf. 87 32 27 00 og hør om

mulighederne for at få rådgivning

til at lægge om for ledelse

og personale. Læs mere på

www.okologi.dk/aktiv

sommer 2009 / økologisk

25


smoothies

matematik med frugtsmag

SMOOTHIES I SUPERLIGAEN

Her viser vi, hvordan du kan

få en håndfuld regne stykker

til at give overskud for din

sundhed. Blend råvarerne

til massen er luftig, hæld

din vitamin-eksplo sion i et

glas, rør rundt – og servér.

1 skrællet kiwi + 100 ml yoghurt + 1 tsk. hakket

ingefær + 5 hakkede dadler + fyld op med myntebrus

26 økologisk / sommer 2009

oPskriFter: pernille florio, Barleder på JomfrUens egede

Foto: thomas andersen

ingefær-drøm

– sundhedsbooster der batter


1 kopfuld (frosne) blåbær, ribs og

jordbær + 100 ml yoghurt + 50 ml

minimælk + 2 spsk. æblesirup

smoothies

Bær-bombe

– sommerens bær smagt til med æblesirup

sommer 2009 / økologisk 27


smoothies

28 økologisk / sommer 2009

jordbær og rabarber

– en hyldest til de danske råvarer

2 til 4 jordbær + 100 ml yoghurt + 50 ml minimælk

+ lige dele vand og sukker + hakkede rabarber,

som koges op og sigtes. Brug 50 ml af saften

Chilli-banan

– god for din forbrænding

1 banan + 50 ml quinoa-mælk

(fra helsekostbutik) + saften af

1 appelsin + 1 knsp. chili

+ 1 spsk. agavesirup


smoothies

mango-fest

– eksotisk swing til smagsløgene

30 økologisk / sommer 2009

2 skiver mango + kød fra 1 passionsfrugt + 1 /2

banan + 150 ml quinoa-mælk + 1 spsk. agavesirup

mere

iNspiratioN?

www.okologi.dk/okologisk

klik dig ind på

vores links

smootHie-tiPs

ryd op i frugtskålen – modne frugter er gode

til smoothies, der får en naturlig, sød smag.

særligt modne bananer tilfører masser af

sødme til dine blendede vitamin-tilskud.

brug så vidt muligt hjemmelavet eller økologisk

friskpresset købejuice uden tilsat sukker.

så undgår du tomme kulhydrater, pesticidrester

og tilsætningsstoffer.

bestem konsistensen – du kan gøre dine

smoothies mere eller mindre tyktflydende

ved at tilsætte yoghurt naturel eller mælk.

du kan også forsøge dig med produkter på

fåremælk, fx fra knuthenlund. rene frugtsmoothies

kan tilsættes ekstra isterninger.


Birk Art Direction

økologi på bordet

bliv klogere på økologi

Få oplevelser for hele familien og mere viden om økologi.

Besøg en helt ny vandreudstilling på Aqua Ferskvandscentret, Silkeborg

Naturama, Svendborg · Danmarks Akvarium, København

Nordsøen Oceanarium, Hirtshals · Vadehavscentret, Ribe.

Udstillingen åbner lørdag den 1. august på Aqua Ferskvandscentret.

Se øvrige på: www.fuglogfisk.dk

Projektet er støttet af Fødevareministeriet, FDB og Dyrenes Beskyttelse, fordi økologiske fødevarer er til gavn for mennesker, dyr, natur og miljø.


xxxxxxxxxxxxxxx

familiesiden

XXXXXXXXX

bål på stranden

Magnus (11), Barbro (8), Solvej (5) og Sebastian (4) giver dig her en håndfuld

tips til, hvordan du kan lave en hyggelig bålaften på stranden for hele familien.

tænd op for aftenen

Magnus, Barbro, Solvej og Sebastian er alle

skovbørnehave-børn, så de har prøvet at lave

bål mange gange. De bygger bålet op som et

hus og lægger lidt kvas ind i midten sammen

med et par tændblokke, der er supernemme at

tænde op med, hvis træet er tørt. Børnene laver

med vilje et ret lille bål – man kan altid lægge

mere brænde på det. Når bålet gløder, stiller de

et treben op for at koge vand eller kunne lægge

snobrød fra sig over gløderne. De bruger en

32 økologisk / sommer 2009

lad Strandlivet gløde

sammenklappelig model med rist, der hedder

Tri-pod Grill og koster ca. 300 kroner.

Du må godt tænde bål på ubevoksede strandbredder

uden at spørge nogen om lov. På www.

friluftskortet.dk finder du desuden over 370

faste bålpladser rundt omkring i landet. Gå ind

under punktet Faciliteter og vælg Bålpladser.

Du kan også spørge på turistbureauet. Husk

også at tjekke om bål er forbudt, fx på grund

af tørke. Det vil ofte stå på tavler eller skilte.

1


tekst & Foto: peter nordholm andersen

XXXXXXXXX

på Jagt efter kraBBer

Magnus er vild med at fange krabber. Hans fangstredskab er en

klemme for enden af en lang snor. Ved siden af klemmen har han

bundet en sten, så klemmen med blåmusling hurtigt synker til bunds.

Muslingerne fandt han på sten med tangplanter tæt på vandkanten.

Strandkrabberne er grådige rovdyr, så de hapser hurtigt maddingen.

Magnus løfter ofte snøren, og når en krabbe har bidt på, så fanger han

den i nettet lige over vandet. Når krabberne plumper ned i det

kogende vand ved bålet, sker noget sjovt: De skifter farve! Når

krabberne har kogt nogle minutter, så pil kødet ud af kløerne. Det

smager skønt, men de indeholder ikke meget kød. Kødet er også godt i

en suppe med fx gulerod, porre, løg, kartofler, hvidløg og lidt olie samt

salt og peber. PS: Svigter krabbefangsten, så er rensede blåmuslinger

lige så gode. Spis ikke muslinger, der har åbnet sig før kogningen.

2

find

flere råd på

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

familiesiden

www.okologi.dk/okologisk

under links - og skru op for

strandstemningen.

Bøger for hele familien om bål og strandliv:

Vild med bålmad

og bagning,

34 sider, 35 kr.

www.55nord.dk

Kogekunst i gløder,

80 sider, 149 kr.

www.55nord.dk

På jagt efter små

dyr på stranden,

75 sider, 129,25 kr.

www.saxo.com

sommer 2009 / økologisk 33


familiesiden

ekStra mad-tipS til jereS bålaften

1 nye kartofler der

lige har fået et opkog

hjemmefra kan sættes

på spyd og grilles. Lav

gerne spyddene af friske

rosmarinkviste, hvor

nålene er fjernet.

tag stranddUften med hJem

34 økologisk / sommer 2009

2 alle nye grøntsager kan tilberedes på grill

– blot gnedet med lidt olivenolie. Senere på

sommeren, når rodfrugter som rødbeder, selleri,

pastinakker og kartofler får lidt størrelse, kan de

bages direkte i gløderne eller pakkes i folie eller

graves lidt ned i asken. Pil skrællen af, før I spiser

– og vupti! Flere himmerigsmundefulde venter.

sæt farver på snoBrødet

Børnene synes, at det er sjovt

med farver på snobrødet.

Snobrødsdejen består af vand,

økologisk mel, salt og gær –

som faktisk kan fås økologisk

fra Skærtoft Mølle, fx i Irma.

Grunddejen er delt op i flere

portioner. Den ene er blandet

med økologisk kakao fra

Urtekram. Dejen bliver mere og

mere brun, jo mere kakao, du

kommer i den. Den anden dej

har fået et par sjatter naturlig

4

Solvej er ved at lave en duftranke. Det er nemt for hende at finde

blomsterne fra hypenrosen, for dem er der mange af tæt på havet.

Rosen har mange blomster, der dufter skønt. Hun har sat en nål på

tråd, så hun kan sætte knopperne fast på tråden. Ranken kan dufte

ved spejlet i sommerhuset eller hjemme på værelset. Du kan også

tage hypenblomster og andre blomster med hjem og presse dem,

fx i en telefonbog med noget tungt oven på. I de levende hegn ved

økologiske marker er der i øvrigt mange flere blomster end ellers.

Det skyldes, at økologer ikke sprøjter med ukrudtsmidler ude på

marken, men i stedet luer jorden mekanisk, fx med en stor maskine.

3 Grill majskolberne med

bladene på – de beskytter

fint mod brankning af

indmaden. Du kan for

resten også bruge

bladene til at pakke fisk

eller grønsager ind i.

grøn frugtfarve, der er lavet af

udtræk fra planter og er købt i

en helsekostbutik. Den grønne,

den brune og den almindelige

dej er så flettet sammen, som

du kan se på billedet.

Du kan også overveje at lave

små eksperimenter: Prøv fx at

komme rødbede i dejen, hvad

sker der så? Eller hvad med

brændenælder eller bladene

fra friske mælkebøtter?

4 Når fisk eller kød lægges på

den varme grillrist, vil det først

brænde fast på risten. Men efter

nogen tid vil der danne sig en

grillskorpe. Hav tålmodighed og

prøv ikke at vende fisk eller kød,

før det har sluppet risten.

3


Vidste du ...

at jo længere tid et landbrug er blevet

dyrket økologisk, jo flere vilde plantearter

er der i de levende hegn mellem

markerne? Det viste en undersøgelse

fra DMU sidste sommer. På fed lerjord

er der i gennemsnit 33 forskellige

plantearter i hegnene på de konventionelle

bedrifter, men hele 52

ryd op efter Bålet

Pffiifffff! Gløderne syder og sender store røgskyer af sted, når Magnus

og Barbro tømmer deres vanddunke ud over bålet. Røgen får dem

straks til at lege rockstjerner på en stor scene – også selv om tøjet og

håret så nok lige skal vaskes, når de kommer hjem. Det lugter nemlig.

Alle fire børn ved, at det er vigtigt at slukke bålet, når bålaftenen er

slut. De har hentet rigeligt med vand fra havet, og bagefter dækker de

den våde aske til med sandet. Til allersidst sætter de snobrødspindene

ned oven i den lille sandbunke for at vise, at de har haft bål her.

arter på de økologiske. Hvor jorden

er sandet, er tallene 22 plantearter

på de konventionelle og 40 arter på

de økologiske bedrifter. Det er især

blomstrende urter, der blev fundet

flere af i de økologiske hegn. De giver

mere pollen og nektar, som bier og

andre insekter lever af.

5

familiesiden

sommer 2009 / økologisk

35


grøden, der skabte en trend

36 økologisk / sommer 2009

Fem grødblandinger fra Aurion har givet almindelig

havregrød baghjul og solgt over 92.000 poser på

mindre end otte måneder. Her får du historien om,

hvordan salgshittet nåede frem til hylderne i Irma.

suCCes-grød

FIK ET SKUB MED PÅ VEJEN

En mail fra Leif Larsen satte skred i sagerne.

Leif Larsen er varechef i Irma, og mailen lå

i inbox'en hos Henriette Winther fra Økologisk

Fødevarerådgivning i Økologisk Landsforening.

I mailen fra april 2008 stod:

- Det er en dejlig dag i dag. Og i morgen er

også en dejlig dag, for så kan jeg servere grød

herhjemme igen.

startede med et opkald

Historien om den nu så populære grød starter

fem måneder før. Henriette Winther fra

fødevarerådgivningen ringer i efteråret 2007 til

Jørn Ussing hos mølleriet Aurion, der udelukkende

forhandler økologiske eller biodynamiske

varer som mel, mysli og chokolade.

- Jeg kendte allerede Aurions grød ”Den

glade mave”, som jeg købte en dag. Den smagte

så godt, at jeg købte den igen og igen. Så jeg

ringede til Jørn og foreslog, at vi skulle prøve at

arbejde med en emballage til Irma. Det var han

åben for, fortæller Henriette Winther.

Jørn Ussing havde tidligere forsøgt at komme

ind i Irma, der jo er kendt for at have masser af

økologi på hylderne. Men hos Irma mente Leif

Larsen, at tiden ikke var moden til grød.

nyt set-up gav pote

Ifølge Henriette Winther var forskellen denne

gang set-upet.

- Det handler om at få to kulturer til at mødes,

både den velrenommerede økolog og den

kommercielt drevne kæde skulle have slebet

kanter af. Jeg kender folkene i Irma og har en

fornemmelse af, hvad der rører sig inden for

gastronomien. Butikken sætter både pris på

æstetik, smag og den store madoplevelse. Kan

en leverandør ikke leve op til det, så kommer

han ganske enkelt ikke ind på hylderne.

alliance med stjernekok

Under det første møde hos Irma var der stadig

skepsis i luften. Men Henriette Winther og Jørn

Ussing allierede sig med Rasmus Kofoed fra

restaurant Geranium i København. Rasmus

Kofoed er vild med grød, som ofte er blevet

serveret i den Michelin-stjernede restaurant.

Rasmus Kofoed har et nært forhold til Aurions

produkter, så han ville gerne udvikle fem nye

opskrifter i parløb med Jørn Ussing.

- Rasmus arbejdede med produkterne, eksempelvis

tilsatte han rosiner og tørret æblebanan til

en grød på basis af quinoa. Det opvejede den lidt

tørre smag af quinoa. Det blev senere til Grød Nr.

2, fortæller Henriette Winther.

kirsebær og mandler overrasker

Under et nyt møde havde Leif Larsen fra Irma

mest lyst til at få det overstået i en fart, men så

efterlod Henriette Winther et par poser hos ham

– og næste morgen havnede den glade mail så

hos Henriette Winther. Han var nu ganske enkelt

overbevist om, at grød var sagen.

Siden blev emballagen udviklet, og i november

2008 lancerede Irma så grødserien i fem

farvestrålende poser med numrene fra 1 til 5.

De har nu solgt mere end 92.000 styk, hvilket

svarer til over 900.000 portioner. Hver pose

indeholder nemlig omtrent 10 portioner.


tre tips, der gør din grød bedre:

henriette Winther - tip nr. 1:

Køb frosne, økologiske jordbær,

hindbær og/eller blåbær – fx

fra Coops Änglamark-serie.

XXXXXXXXX

Smid dem i gryden, når grøden

næsten er kogt færdig. Det giver

et ekstra boost til smagen.

Grødblandingerne med fx tørrede bær, gamle

kornsorter og sågar tørrede champignon har været

med til at danne grød-mode, fx på hotte cafeer i

København. I en lang artikel i Jyllands-Posten beskriver

den ellers grød(død)trætte og humoristiske

journalist Stig Olesen også, hvordan serien får ham

til holde af den klæbrige morgenmad igen.

Jørn Ussing fra Aurion er naturligvis glad.

- Vi har aldrig oplevet sådan en begejstring for

et produkt. Mange forventer, at grød er kedeligt og

bliver i stedet overraskede, når de finder kirsebær,

mandler eller andre ingredienser, de ikke forventer

i vores grødtyper, siger Jørn Ussing.

grød rider på tidsbølge

Ifølge Henriette Winther, så forener de fem

grødposer flere aktuelle tendenser i gastronomien.

- Fundamentet er økologisk, det er et fuldkornsprodukt,

og så har timingen været rigtig i forhold

til den nordiske bølge og den store interesse efter

noget oprindeligt dansk – det nye produkt er spækket

med en række ældgamle kornsorter som emmer

og spelt. Dem har Jørn Ussing været drivkraft i at

genoplive, og det er virkelig lykkedes med den nye

serie. Jørn er jo en slags kornets godfather.

Jørn Ussing selv er især drevet af de gamle

kornsorters gevinst for kroppen.

- Når man skal hjemmefra om morgenen, er det

bedste man kan få et knus. Men vi skal også have

mad, og grøden er nærmest et knus til maven.

rasmus kofoed - tip nr. 2:

Lav klatkager: Tag 200 g færdigkogt grød, 2

æg, 30 g mel, smør, rørsukker og brombærsyltetøj.

Rør grøden sammen med æg og mel. Steg

klatkagerne gyldenbrune på begge sider i smør.

Drys med rørsukker, og servér med brombærsyltetøj.

Opskriften er til fire personer.

Henriette Winther fra Økologisk

Fødevarerådgivning var bindeleddet

mellem Aurion og Irma - og på den måde

med til at gøre grød rigtig hot igen.

tekst: peter nordholm andersen Foto: Christina damgaard

Jørn Ussing - tip nr. 3:

Friske farver klæder din grød. Drys æble- eller

pæretern over grøden, hæld lidt tyk- eller kokosmælk

over og sving skeen med syltetøj elller ahornsirup.

Det ser pænest ud i nævnte rækkefølge. Korn, frø,

surmælk og C-vitaminrige frugter er med til at give

dig en god næringsoptagelse.

sommer 2009 / økologisk 37


xxxxxxxxxxxxxxx

æblefest

XXXXXXXXX

38 økologisk / sommer 2009

tekst & Foto: Christina damgaard

Kokken Christina Damgaard lokker her dine smagsløg med en

menu til fire personer, hvor æbler er den sommerlige, røde tråd.


æBle-/løgtatin på mini-salat

4 løg skåret i skiver

2 faste æbler, fx Golden Delicious

2 spsk. æbleeddike eller balsamico

2 plader butterdej

4 stilke rosmarin eller timian

100 g høvlet pecorino eller parmesan

Lidt sirup eller flydende honning

Salat med små blade

1 sommeræble i fine tern

Smør til stegning

Lad løgene svede på en pande på

lav varme i lidt smør. Efter ca. 20

min. er de gyldne og karamelliserede.

Skru op for varmen, og tilsæt

eddike. Lad eddiken dampe helt

væk, og smag til med salt og peber.

Del butterdejpladerne i to, og fordel

løg og rosmarin/timian oven på hver

tærte. Æblerne skæres i skiver og

fordeles på tærterne. Pensl med olie

eller smeltet smør, og bag tærterne

i en 220 grader varm ovn ind til

butterdejen er hævet op. Drys osten

over tærterne, og dryp med sirup

eller honning. Tærterne serveres

på salaterne, som er vendt med

sommeræblet.

mørBrad på BUnd af æBler og endive

Bland krydderierne, og gnub mørbradene godt ind i om-

trent halvdelen af dem. Lad kødet trække et par timer i dit

køleskab. Svinemørbraden brunes grundigt af i smør eller

olie ved middel varme. Tag mørbraden af panden, og hold

den lun. Resten af krydderiblandingen puttes på panden og

karamelliseres, hvorefter du hælder æblecider eller saft

på. Lad saften koge ind til en fjerdedel, og put derefter

mørbraden tilbage i gryden. Lad den koge færdig under låg

ved svag varme i ca. 5-8 min. I en dyb pande steges endive

og æbler ved høj varme til de er møre. Servér kødet oven på

den stegte æble-/endivemasse, og hæld så saucen over.

få oVerbliK

oVer æblesorter

www.okologi.dk/okologisk

u nder liks

plus opskrift på

æblemarmelade

1 stor svinemørbrad -eller

to små, fås økologisk fra

Friland, bl.a. i Irma

4 spsk. stødt spidskommen

3 spsk. paprika

4 spsk. rørsukker

1 tsk. salt

1 fl. æblecider eller -saft

3 æbler, skåret i skiver

2 endive, fint snittede

sæsonguide

sommer 2009 / økologisk 39


xxxxxxxxxxxxxxx

sæsonguide

300 g hvedemel

XXXXXXXXX

40 økologisk / sommer 2009

æBlemUffin med aroniaBær

Opskrift på 20 stk. – så har du et sødt

overskud til dagen efter din æblefest.

200 g rørsukker

2 tsk. bagepulver

1

/2 tsk. salt

1 3 /4 dl rapsolie

2 æg

2 dl mælk

6 revne æbler

1 1 /2 dl tørrede aroniabær eller blåbær, kan fx

købes økologisk via helsebasen.dk

Bland mel, sukker, bagepulver, salt og

æbler. Rør derefter olie, æg og mælk

sammen, vend det i den tørre masse, og

rør godt. Dejen fordeles i 20 muffinforme.

pynt

3 æbler i både

50 g smør

50-70 g mel

25 g rørsukker

10 g kardemomme

Alle dele, på nær

æblebådene, æltes

sammen til en smuldredej.

Stik en æblebåd

lodret i alle muffin, og

fordel smuldredejen

rundt om, som på

billedet. Bages ved 175

grader i 25-30 min.

ekstra-tip

gem æblernes sommersmag

til vinteren

med en saftcentrifuge kan du lave

saft af sommerens overflødigheder.

kør en citron igennem centrifugen

sammen med dine æbler, så bliver

saften ikke brun af iltning. kom også

gerne gulerødder og lidt ingefær i din

centrifuge. hæld saften i fryseposer,

og frys ned i tomme mælkekartoner.

fjerner du stilk og kernehus fra

æblerne, kan du bruge resterne af

æblerne til at bage rugbrød med.

regn med ca. 1 dl pulp til et rugbrød.


Klik ind på

www.helios.dk

og se det store udvalg i lækre

økologiske og biodynamiske varer

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia • tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk

www.biodynamisk-kvalitet.dk


solcreme

beskyt dig mod solen

- på den sunde måde

Engang fik ungerne lov til at løbe rundt i solen, til de var godt brankede. Vi er heldigvis blevet

meget klogere. Vi ved, at der må solbeskyttelse til. Men så kommer næste problem: En stor

del af de solcremer, der står på butikshylderne, er proppet med kemi. I denne guide får du

gode råd til, hvordan du beskytter dig selv og dine børn mod solen – på den sunde måde.

Når solstrålerne for alvor brager igennem på den

første sommerdag, bliver vi i godt humør. Det er

der også grund til, for det er et fantastisk syn.

Men det er ikke alle solens stråler, der kan ses.

En god del af dem er usynlige, og det er ironisk

nok dem, vi skal sørge for at holde mest øje med.

Når vi smører os med solcreme, er det for at

blokere for de ultraviolette stråler – stråler, der

er usynlige for det blotte øje, men som har stor

effekt på vores hud. Der er to slags ultraviolette

stråler – UVA-strålerne, som får huden til

at ældes hurtigere, og UVB-strålerne, der kan

skolde huden og gøre den tykkere. Begge slags

UV-stråler kan give hudkræft, men det er rent

faktisk UVB, der er den største synder.

42

økologisk / sommer 2009

kemisk eller fysisk filter?

Det kan være en overvældende oplevelse at stille

sig foran hylden med solcremer i det lokale

supermarked. Der findes et væld af varianter, og

det kan være svært at se, hvad man skal gå efter.

Groft opdelt findes der to måder, alle disse

solcremer virker på. Nogle af dem har et fysisk

filter, der lægger sig som en tynd hinde oven på

huden og reflekterer solens stråler. Andre har

et indbygget kemisk filter, der indeholder stoffer,

som trænger ind i det øverste hudlag. Når solens

stråler rammer huden, absorberes de, så de ikke

når ned i de nedre hudlag og udretter skade. En

hel del solcremer benytter dog en blanding af

både et fysisk og et kemisk filter.

foto: Zsolt bicZó

tekst: tommy heisz Foto: Christina damgaard

Men hvad skal man så vælge? Umiddelbart er det

oplagt at sige ”kemi kan vi ikke li’” og vælge en

solcreme med fysisk filter. Flere af de stoffer, der

benyttes i de kemiske solfiltre har været under

mistanke for at være årsag til brystkræft og

forringet sædkvalitet, men fra Miljøstyrelsen

forlyder det, at der ikke er nogen dokumenteret

risiko ved at bruge hverken den ene eller den

anden form for filter.

For nogle år siden brugte en del producenter

stoffet 4MBC (4-Methylbenzylidine Camphor),

som var under mistanke for at være hormonforstyrrende,

men i dag findes stoffet ikke i solcremer

til børn på det danske marked. Det er

dog en god idé at være på vagt over for 4MBC,

hvis du køber solcreme i andre lande.

svanemærket er ikke sikker garanti

Mange navigerer efter Svanemærket, når de

vælger solcreme. Som udgangspunkt er det

meget fint, for mærket er garanti for, at

solcremen er produceret med den mindst mulige

miljøbelastning, og også rent sundhedsmæssigt

er der nogle fordele. For eksempel indeholder

en svanemærket solcreme ingen stoffer, der kan

fremkalde allergi. Vær dog opmærksom på, at

der her menes stoffer, der officielt er klassificerede

som allergifremkaldende. Bag Svanemærket

kan der fx sagtens gemme sig en solcreme,

der indeholder parfume, som er mistænkt for at

kunne fremprovokere allergi.

Svanemærke eller ej bør du gå efter solcremer,

der ikke indeholder parfume – det vil være

angivet som ”Parfume”, ”Parfum” eller ”Aroma”

på varedeklarationen.

kilder: miljøstyrelsens informationscenter og lene midtgaards bog

familie uden kemi.


hvilken solCreme skal dU vælge?

Undgå kemi. Men vær samtidig sikker på, at du har fat

i en solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVBstråler.

Gå gerne efter Svanemærket, men vær også

opmærksom på, at der godt kan være fx parfume

i en svanemærket solcreme.

hvilken faktor skal dU BrUge?

Tommelfingerreglen er, at en faktor 15 er fin til den

danske sommer. Den blokerer for 93,3 % af solens

stråler. Hvis du ved, at man skal være ude i solen midt

på dagen, eller hvis du skal til et andet land, hvor den

brænder hårdere, bør du gå op. Men vær opmærksom

på, at jo højere tallene bliver, jo mindre bliver den

relative forskel for dig. En faktor 50 beskytter fx

kun 2 procent bedre end en faktor 25.

hvor ofte skal dU smøre?

Det kommer selvfølgelig an på, hvor længe du opholder

dig i solen. Hvis det er en feriedag, hvor du eller dit barn

er ude det meste af dagen, er det en god idé at smøre

2-3 gange i løbet af dagen. Måske endda oftere, hvis

der også bliver badet ind imellem.

Gem

til en

solskinsdag

gode råd om solcreme til opslagstavlen:

hvor meget skal dU smøre?

De fleste danskere husker at tage solcreme på og smøre

børnene ind. Men de fleste af os bruger alt for lidt.

Undersøgelser har vist, at vi i gennemsnit kun bruger

en fjerdedel af den anbefalede mængde. Anbefalingen

lyder på, at man skal bruge, hvad der svarer til en

håndfuld solcreme, hver gang man smører sig ind.

hvad skal dU ellers gøre?

Det er selvfølgelig vigtigt at bruge den rigtige solcreme

på den rigtige måde, men der er intet, der batter som at

holde sig væk fra solen, når den står højest på himlen.

Eller for den sags skyld at have et tyndt lag tøj på, der

kan absorbere strålerne. Tænk over det, når du ser den

smarte bikini til din datter på seks år. Måske er det at

foretrække at give hende en badedragt, der dækker

skuldrene samt noget af armene og benene.

tJek også:

www.skrunedforsolen.dk – her kan du bl.a. tilmelde dig

en SMS-tjeneste, der giver dig det lokale UV-index for

dit område hver dag. I linksamlingen på www.okologi.

dk/okologisk får du flere råd og svaret på, hvad et

UV-index i grunden er for en størrelse.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Dette EU-mærke

sikrer dig god

beskyttelse

mod både UVA

og UVB-stråling.

sommer 2009 / økologisk 43


evkassen

få svar på dine grønne spørgsmål

Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk

eller som brev til Økologisk Landsforening,

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv

venligst Brevkassespørgsmål i emnefeltet

eller uden på kuverten.

44 økologisk / sommer 2009

sisse buDtz-JØrgeNseN

Kok og medejer af restauranten

L´Estragon i Århus, der har en

stor økologiandel blandt deres

råvarer, og gerne serverer en

gris, der er vokset op til tonerne

af klassisk musik.

særlig viden om:

Opskrifter, sund og nem mad

samt fransk gastronomi.

micHAel tersbØl

Faglig udviklingschef hos ØLF,

hvor han bl.a. arbejder med

klima- og energispørgsmål.

Uddannet agronom og har

bl.a. været konsulent inden

for økologisk planteavl.

særlig viden om:

Landbrug, økologisk dyrkning

og klima.

leNe miDtgÅrD

Medforfatter til ”Familie uden

kemi”. Har arbejdet med

miljø spørgsmål med vægt på

kemi i mange år. Mål: At vi kan

stole på de produkter, vi køber.

særlig viden om:

Kemi, især i plejeprodukter,

men også fødevarer,

rengøringsmidler, legetøj og tøj.

DortHe kloPPeNborg

Køkkenchef og kostvejleder

står der bl.a. på CV’et – og

Dorthe arbejder nu bl.a. med

at omlægge kantiner til

øko logi for ØLF. Er uddannet

ernærings- og husholdningsøkonom.

særlig viden om:

Sundhed og ernæring.

?

jeg har fået et par hokaido-græskar

fra min nabos have. hvad stiller

jeg op med dem? jytte, silkeborg

Hokaido har sødme, smuk farve og

den cremede konsistens gør, at den

er fin at bruge i is. Derfor har jeg her

en opskrift på flødeis med hokaido:

12 æggeblommer

1 l piskefløde

400 g sukker

600 g hokaido-kød

1 citron

Æggeblommer og sukker piskes

stive, og fløden piskes stiv hver for

sig. Hokaido-kødet skæres i tern og

koges mørt i ca. 15 min. Vandet sies

fra, kødet blendes og afkøles. De tre

masser vendes forsigtigt sammen

og smages til med citron, og den

samlede masse fyldes i en form og

fryses. Du kan servere, når isen er

gennemfrossen, fx med friske bær.

På www.okologi.dk/okologisk under

links får du bl.a. også en opskrift på

en paté med hokaido.

sisse

?

jeg har hørt, at der kan være parabener

i slik. hvad i alverden laver de der?

grethe, lyngby

Parabener bruges især som konserveringsstoffer

i kosmetikprodukter, men er faktisk også

tilladte i snacks, gelélag på kødprodukter og

postej (ikke leverpostej), konfektureprodukter,

kosttilskud i flydende form samt ved overfladebehandling

af tørrede kødprodukter. Selv om

kun begrænsede mængder er tilladt i fødevarer,

så er nogle af parabenerne mistænkt for at

være hormonforstyrrende. Men kun i større

mængder. De tilladte parabener i fødevarer er:

ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat og natriumsaltene

heraf, i alt fire stoffer. De har E-numrene

E 214, 215, 218 og 219.

EFSA, European Food Safety Authority, har

vurderet de parabener, som er tilladt i fødevarer.

Tidligere var også Propyl-p-hydroxybonzoat

E216 og propyl-p-hydroxybeonzoat natriumsalt

E217 tilladt. Men EFSA opdagede, at de viste en

lettere nedsat sædproduktion i rotter, og derfor

er disse to stoffer nu forbudt i fødevarer. De andre

parabener har i forsøg med rotter ikke vist

nogen effekt i de tilladte mængder, så derfor

er E 214, 215, 218 og 219 stadig tilladte.

Vil du undgå parabener i fødevarer, skal du

altså undgå E-numrene 214 – 219, og det gør du

nemmest ved at vælge et økologisk produkt.

Det skal retfærdighedsvis også siges, at

hverken producenterne Toms eller Kims bruger

parabener. Hos Danish Meat Association oplyser

man, at den danske kødindustri heller ikke

bruger de omdiskuterede E-numre.

lene


?

spørg vores eksperter

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat.

ifølge en quiZ på www.fdb.dk, så er

det at fryse frugt og grønt ”en

rigtig god metode” til at bevare

vitaminerne. holder det? iben, århus

Grøntsager, der skal sælges frosne

i supermarkedet, bliver forarbejdet

kort tid efter, at de er høstet. De

vaskes, snittes og opvarmes et kort

øjeblik, inden de fryses. Det betyder,

at grøntsagerne bevarer vitaminer,

mineraler og smagen, mens de ligger

i fryseren. I nogle tilfælde kan man

ligefrem finde et højere indhold af

vitaminer i frosne grøntsager end

i friske. Det skyldes, at friske grøntsager

taber nogle vitaminer, når de

transporteres og opbevares i supermarkedet

og senere i hjemmet.

Især indholdet af C-vitamin bliver

nedbrudt hurtigt, når grøntsagerne

har ligget et stykke tid. Fx indeholder

frosne grønne bønner dobbelt så

meget C-vitamin som ferske, der har

været opbevaret i 2 dage.

Husk i øvrigt: Koger du grøntsagerne

for længe og i store mængder

vand, så ryger mange af vitaminerne

ud med kogevandet. Et godt tip er

derfor at tilberede grøntsager i din

ovn, på panden eller ved at dampe

eller blanchere dem.

Kilde: Livstilslinjerne og Fødevarestyrelsen

redaktionen

? må man komme voks på økologiske æbler?

anne, københavn

Nej, det er ikke tilladt. Alle æbler har et naturligt

vokslag, som beskytter dem mod angreb af

skadedyr mv. Jo ældre et æble bliver, desto

tykkere bliver vokslaget. Eksempelvis har sorten

Jonagold et tydeligt vokslag efter lagring, det

samme gælder Green Star og Granny Smith. Så

ser et dansk æble vokset ud, skyldes det altså,

at det udånder æteriske olier. Voks er nemlig

slet ikke lovligt på danske æbler.

Nogle konventionelle avlere i udlandet har

dog tilladelse til at vaske det naturlige vokslag

af og give æblerne et nyt lag for at forlænge

holdbarheden. Konventionelle æbler fra udlandet

kan også være sprøjtet med gassen Smart Fresh.

Den gør, at æblet ikke får ilt – og dermed stopper

modningsprocessen. Reelt svarer det til at sminke

frugten, så den ser bedre ud. Derfor må Smart

Fresh selvfølgelig heller ikke anvendes på økologisk

frugt og grønt.

Derimod må udenlandske øko-producenter

bruge kobber i produktionen, men ikke i Danmark,

hvor det ikke er tilladt. Økologisk Landsforening

arbejder for at få kobber fjernet fra EU's positivliste

over tilladte midler i økologisk frugtavl, da

det påvirker miljøet negativt.

dorthe

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Vidste du ...

at alle økologiske køer er ude

på græs mindst seks timer om

dagen i mindst fem måneder hver

sommer? Blandt ikke-økologiske

køer får færre og færre af dem

mulighed for at nyde udelivet

på en græsmark om sommeren.

I dag kommer mere end halvdelen

af de ikke-økologiske

køer aldrig uden for deres stald.

sensommer 2009 / økologisk 45


tekst: peter nordholm andersen Foto: istoCk

klAus sØgÅrD,

ejer af gartneriet Markhaven. Dyrker 18.000 m 2 økologiske

tomater, som han leverer til Coops butikker.

det står på jeres hjemmeside, at ”rigtige

tomater dyrkes i rigtig jord”. hvad mener

du med det?

Vi har altid opfattet det som grundlæggende

i den økologiske tankegang, at vi dyrker i

jorden. Det er jordens mikroliv, vi skal dyrke,

og på den måde forbedre jordens frugtbarhed

– i stedet for at gøde planterne.

hvordan dyrker markhaven jorden?

Vi har et meget snævert sædskifte med

agurker, tomater og lidt peber. Et år står der

tomater, det næste agurker. Vi får mange

mikroorganismer i jorden ved at anvende

en god kompost, og det er med til at opveje

svaghederne ved vores snævre sædskifte.

hvorfor skal en økolog holde fast i at bruge

jorden?

Selv om der ikke er meget dokumentation,

så er vi ikke i tvivl om, at tomatplanternes

rødder får frit spil i jord og kan hente et mere

varieret udbud af næringsstoffer. Jorden er

jo dannet over millioner af år, og der findes

mange ting i den jord, som planterne optager.

Eksempelvis dyrker vi jo også økologiske

agurker, og de er ofte dækket af et tyndt

lag silicium. Det findes naturligt i jorden og

sætter sig som et støvlag uden på agurkerne.

Silicium er meget svært at tilføre kunstigt, så

der kan man tydelig se forskel fra andre

dyrkningsmetoder.

du har skrevet i læserbreve, at du ikke vil

støtte vækstmedier. hvorfor?

Vækstmedierne indeholder jo ikke jord, men

spagnum, hønsemøg og kompost. Det hænger

uløseligt sammen med den her debat. At sige,

at der er jord i de her sække er en grov tilsidesættelse

af sandheden. Spagnum er ikke en

fornybar ressource. Desuden er vækstmedier

i praksis at lægge plastic ud over jorden og

derefter stille sække ovenpå. Så bliver jorden

gold nedenunder, og det har ikke ret meget

med økologi at gøre.

46 økologisk / sommer 2009

men ikke desto mindre er det tilladt efter

reglerne?

Ja, og jeg er ikke ude efter Mads Pedersen eller

andre personer. Det er reglerne – eller rettere

sagt, den måde Plantedirektoratet fortolker EU’s

forordning på. En konsekvens af fortolkningen

er, at vi nu ser økologiske jordbær dyrket på bord

og salat dyrket i potter. Det overgår langt min

fatteevne, fordi alt salat normalt bliver dyrket

i jorden – også den konventionelle. Så med de

nuværende regler bliver økologiske produkter

ringere end de konventionelle. Også i forbrugernes

opfattelse. Derfor skal vi have strammet op.

de her regler er jo ikke nye?

Det er rigtigt. I 1999 fik to gartnere dispensation

til at omlægge på plastic i drivhuse. Det blev så

siden en gældende praksis, at det kunne man

tomater

i vækst medier

- er det økologi?

hvad går debatten ud på?

gøre. Selv om de to gartnere senere er gået over til

at dyrke i jorden, så ærgrer det mig, at man ikke tog

fat i reglerne dengang. Måske var vi lidt for naive og

syntes, at det var en god måde at imødekomme nye

producenter ved at kunne dyrke to år i afgrænsede

bede under omlægningen – og derefter skulle de

dyrke i jorden.

hvordan skal dansk økologi udvikle sig uden

vækstmedierne?

Vi og Økologisk Landsforening er mere end villige

til at indgå i en dialog om nedsat omlægningstid.

Et kompromis kunne også være at lave en klar

skillelinje for vækstmedier ved økologiske produkter,

hvor man sælger roden med, altså potteplanter,

udplantningsplanter og krydderurter. Afgrøder,

hvor man skærer eller plukker – de skal gro i jord.

Kampen for og imod vækstmedier tog fart 6. juli 2007. Den dag præciserede Plantedirekto-

ratet, at de normale to års omlægning falder bort, hvis en gartner dyrker sine tomater eller

andre planter i såkaldt lukkede systemer. Et lukket system er fx potter eller vækstmedier.

Et vækstmedie kaldes også for afgrænsede bede og kan fx være en stor plasticsæk med

et miks af bl.a. spagnum, hønsemøg og kompost. En sådan sæk står for mange økologer

i skærende kontrast til et grundlæggende princip i økologisk jordbrug – at dyrke jorden.

Derfor har det skabt uro blandt økologer, at den store konventionelle tomatgartner Alfred

Pedersen & Søn, der bl.a. leverer til Coops brand Katrine & Alfred, er i gang med at etablere

17.000 m2 økologisk tomatgartneri med produktion i vækstmedier.


XXXXXXXXX

mADs PeDerseN,

direktør i gartneriet Alfred Pedersen & Søn. De første øko-tomater

herfra blev 1. april leveret til de store supermarkedskæder.

hvordan griber i øko-produktionen an?

Vi har optimeret vores produktion ud fra de

gældende regler fra Plantedirektoratet. Basen er

vækstmedier af økologisk spagnum, hønsepiller

og gylle. Når planterne har optaget næringen, så

tilfører vi flydende, blandet gylle. Ved at kunne

styre vores gødning mere præcist, så kan vi også

avle mere, end vi kunne i jorden. Det er endnu en

påstand, for indtil videre er det en prøveproduktion,

men for os er det ikke lige meget om vi

producerer 35 eller 40 kilo pr. m2 . Forskellen

afgør måske, om vi kan tjene penge eller ej.

Derfor skal vi optimere, hvor vi kan og sørge for,

at vi hele tiden har en god værdi af gødningsstoffer

og en biologisk aktivitet.

hvordan kan du se den biologiske aktivitet?

Vores konsulent kan se, at der sker en nedbrydning.

Derfor skal vi hele tiden tilføre ny gødning.

Ok, vi har ikke regnorme, i hvert fald ikke i år,

men arbejder på at få dem med i sækkene.

hvad sker der med mediet, når tomatplanterne

er færdige?

Efter en sæson går vækstmikset tilbage til

Farmer Gødning – og så kan han sælge "jorden"

videre til andre økologiske produktioner, fx til

agurker eller jordbær. Derfor indgår "jorden"

hele tiden i et lukket kredsløb.

hvad er fordelen ved vækstmedierne?

Bl.a. at vi kan slippe for alle rodsygdomme, da

det er nemt at komme af med mediet og dermed

sygdommen. Dyrker man i jorden, så skal man i

værste tilfælde dampe sin jord, hvis der opstår

rodsygdomme. Og hvor meget biologisk aktivitet

bliver så slået ihjel? Hånden på hjertet, så synes

jeg, at vores metode miljømæssigt er den bedste.

Jeg er overbevist om, at min metode vil give et

bedre miljøregnskab end ved dyrkning i jorden.

Jeg mener, at vi – med den samme energi – kan

lave flere kilo tomater pr. m2 end i jord, selv om

jeg endnu ikke kan sige det med sikkerhed. Har

jeg ret, så koster hver tomat altså mindre CO , og 2

derfor mener jeg, at min metode er den bedste

løsning for miljøet.

det økologiske værdigrundlag foreskriver at

dyrke i jorden. hvordan harmonerer dine vækstmedier

med det?

Det er rigtigt, at den økologiske tanke er at dyrke

i jorden. Det står ikke til debat. Men så skal man

også stille alvorlige spørgsmålstegn ved, om

man overhovedet skal bruge varme til en

økologisk produktion, som man jo gør. Og

dermed om man overhovedet skal producere

økologiske tomater i Danmark. Der er mange

ting, som støder mere i forhold til den økologiske

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx duel

tankegang, som jeg ser det. Jeg har ikke noget

problem med at dyrke i spagnum – lige så vel

som andre økologer dyrker fx krydderurter i

spagnum. Smed vi spagnumen ud efter et år,

så var det en anden sag, men på vores måde,

så bliver det genbrugt.

kan jeg se på din emballage, at tomaterne er

dyrket i vækstmedier?

Nej, vi skriver hverken det ene eller andet på,

mens for eksempel Klaus Søgaard skriver, at

tomaterne er dyrket i jorden. Det skal han være

velkommen til at markedsføre.

hvorfor har i overhovedet kastet jer over økologiske

tomater?

Vi har svært ved at konkurrere på importen af

konventionelle tomater fra udlandet, og så skulle

vi være idioter, hvis vi ikke kiggede på, hvor det

danske marked bevæger sig hen. Jeg har hele

tiden følt, at økologien er uhyre interessant, og

jeg har stor respekt for de græsrødder, der har

kæmpet for økologien i mange år. Jeg er

hammerstolt af at kunne lave et økologisk

produkt – og jeg føler ikke, at det er discountøkologi,

for det er ikke billigere for os at lave

økologiske tomater på den måde, vi gør det.

sommer 2009 / økologisk 47


Litteratur til sommeren

5 bøger

DER FÅR TÆNDERNE TIL AT LØBE I VAND

Sommer er tid til at slappe af og spise godt.

Men det er også sæson for at få læst nogle gode

bøger. Vi har udvalgt 5 appetitlige klassikere.

i lÆre som stJerNekok

HEAT – AF BILL BUFORD

Buford får under et interview med stjernekokken

Mario Batali mulighed for selv at prøve

kræfter med et stort restaurationskøkken i

New York. Først som køkkenslave, siden op

gennem det benhårde hierarki til stegning,

pastakogning og kommer til sidst til Italien –

alt sammen for at lære, for at suge til sig i

køk ken erne, og for at forstå maden, råvarerne

og traditionerne. Fortællingen er medrivende

og en hyldest til det veltilberedte måltid og

stolte køkkentraditioner.

fås fra 178 kr. forlaget tiderne skifter.

FrANsk gourmet til

ForstokkeDe NorDmÆND

BABETTES GÆSTEBUD – AF KAREN BLIxEN

Hvis du kan læse denne bog fra ende til anden

uden at blive sulten, må du en tur til lægen. Vi

befinder os i Nordnorge i begyndelsen af

1870’erne. Den franske gourmetkok, Babette,

strander som flygtning i et afsides nordnorsk

sogn. Blixen har kokkereret en gribende

fortælling om, hvordan Babette gennem maden

langsomt får de stive og forstokkede nordmænd

til at tø op og udtrykke følelser over for hinanden.

De superdetaljerede, sanselige beskrivelser af de

retter, Babette frembringer i køkkenet, står den

dag i dag som unikke i verdenslitteraturen.

fås som paperBaCk fra 49.95 kr. gyldendal.

48 økologisk / sommer 2009

cHokolADe kAN ogsÅ

cHokere

CHOKOLADE – AF JOANNE HARRIS

Hovedpersonen Vivianne er tilflytter

i den franske landsby Lansquenet.

Hendes store passion er chokolade.

Det skaber røre i den lille by, da hun

vælger at åbne en chokoladebutik

og café lige over for den lokale kirke.

Historien blev filmatiseret i 2000

med Juliette Binoche og Johnny

Depp i de bærende roller og blev

ved den lejlighed nomineret til

hele fem Oscars.

fås som paperBaCk fra 59,95 kr.

forlaget samleren.

tekst: tommy heisz

HemiNgwAY i PAris

DER ER INGEN ENDE PÅ PARIS

– AF ERNEST HEMINGWAY

Ernest Hemingway kunne lide at spise godt.

Det er ikke for ingenting, at restauranter

over hele verden markedsfører sig med, at

”Hemingway spiste her”. Man kan dykke ned

næsten hvor som helst i hans forfatterskab

og finde lækre, gastronomiske beskrivelser.

Den selvbiografiske roman "Der er ingen

ende på Paris" beskriver årene fra 1921 til

1927, hvor Hemingway levede, skrev og

spiste i Paris. Her er masser af detaljerede

beskrivelser af lækre retter, som den

amerikanske forfatter indtager på

stemningsfyldte fortovscafeer, mens

han indsamler inspiration til nye bøger.

Bogen på dansk er udsolgt fra forlaget,

men den kan lånes på biblioteket. På

amazon.co.uk kan den bestilles på engelsk.

fra Cirka 50 kr. lindhardt og ringhof.

mADANmelDer i krise

LIVRET – AF KRISTIAN DITLEV JENSEN

Kristian Ditlev Jensen er kendt som

journalist og samfundskritiker. Og så har

han begået denne roman fra 2004, hvor

vi møder gourmeten og madanmelderen

Robin McCoys. Hovedpersonens kone

begår selvmord, og det tager ham lang

tid, før han igen lærer at være til stede i

sit eget liv og atter smage den mad, han

holder meget af. Bogen er proppet med

mund vands fremkaldende beskrivelser af

al den ost, vin og lækre specialiteter, du

finder i gastronomiens topklasse.

fås som paperBaCk fra 99,95 kr.

gyldendal.


En

for

Kom

til

dag

hele


Økologisk

Lørdag-sønd

ag

landet

familien!

Høstmarked

5.

-6.

Masser af frugt

Mindre sukker

Laktosefri yoghurt med blåbær og tranebær

september

Igennem længere tid har flere forbrugere

efterlyst en sukkerreduceret yoghurt. Det

ønske har Thise nu opfyldt og samtidig

gjort yoghurten tilgængelig for dem, der

normalt fravælger mælkeprodukter. Den

er nemlig også laktosefri.

Læs mere om nye produkter på

www.thise.dk

www.thise.dk


5

Eva Kjer Hansen (V) har siddet i Folketinget siden 1990

og har fra november 2007 været minister for fødevarer,

landbrug og fiskeri. Født 1964 i Aabenrå – datter

af landmand Hans Hansen og Ellen Kjer Hansen.

Hurtige

til fødevareminister eva kJer hansen

under forhandlingerne om grøn vækst har

økologisk landsforening foreslået et mål om

mindst 50 % økologiske fødevarer i off. institutioner

i 2013. hvad mener du om den ide?

Jeg støtter ikke et politisk dikteret mål om fx 50

%’s økologiske fødevarer i offentlige institutioner.

Staten skal give institutionerne så megen

metodefrihed som muligt, og vi skal ikke diktere

den enkelte institution eller kommune om,

hvilken mad de skal servere. I stedet kan vi gøre

en ekstra indsats i forhold til råd og vejledning

om offentlige indkøb af økologiske fødevarer,

50 økologisk / sensommer 2009

så de institutioner, der ønsker økologi, også

nemt kan få adgang til det. Det er fint, at

offentlige institutioner vælger økologi. Mange

af dem lægger allerede i dag vægt på at købe

økologiske produkter – og det kan være med

til at brande institutionen eller kommunen.

ifølge grøn vækst skal det økologiske areal

fordobles inden 2020. hvad er de største sten

på vejen for at nå det mål – og hvordan vil du

fjerne dem?

I den seneste tid er de nye økologiske arealer

primært kommet i kraft af eksisterende økologer,

der har udvidet deres produktionsareal. Derfor

skal vi have fat i flere konventionelle landmænd.

Her vil to initiativer, der opprioriteres i Grøn

Vækst-initiativet, omlægningstjek og Erfagrupper,

gøre en forskel.

En af de væsentligste barrierer for

omlægning til økologi er manglende

viden hos producenterne om

regler for økologi, støttemuligheder

mv. Vi tilbyder, at de kan

få et omlægningstjek, og det

har vist sig at være et meget

effektivt instrument. Over

halvdelen af de landmænd,

som får gennemgået deres

økonomi i forbindelse med

et omlægningstjek, har efterfølgende

valgt at lægge

om til økologi.

Erfa-grupperne skal

ligeledes skabe mere

viden blandt konventionelle

landmænd om omlægning til

økologisk drift. Det skal ske

ved at dele viden mellem potentielle

økologiske producenter

og eksisterende økologer.

hvad vil du gøre for at stimulere markedet for

økologi?

Med Grøn Vækst vil jeg styrke indsatsen i den

såkaldte kvalitetsfødevareordning, som især er

blevet brugt til aktiviteter inden for markedsføring.

Ordningen har vist sig at være god til at

skabe efterspørgsel, både på hjemmemarkedet,

men især også på eksportmarkederne. Danmark

er i 2009 årets økologiland, hvilket blev fejret

på verdens største økologimesse - BioFach i

februar måned. Det var en stor succes for de

danske producenter og deres muligheder for

fortsat at øge eksporten.

hvad vil du gøre for at give danskerne et større

udvalg af økologiske varer?

Vi støtter allerede nu omlægning til økologisk

produktion i et stort omfang. Støtten gavner

både landmænd og de mindre produktionsgrene,

som fx frugt og grønt. De initiativer, vi

har fremlagt i Grøn Vækst-udspillet, er målrettet

mod mulige nye økologer. Desuden retter

regeringens indsats sig mod at nedbryde nogle

af de barrierer, der kan være for landmændene i

forhold til at overgå til økologisk produktion.

du vil brande danmark som et gourmetland.

hvor meget skal økologien fylde i den indsats?

Økologerne har været rigtig gode til at

produktudvikle og skabe kvalitetsfødevarer, og

mange anerkendte kokke bruger en stor andel

af økologiske produkter i deres køkkener. Hvor

meget økologien kommer til at fylde, afgøres i

sidste ende af forbrugerne, men mange kokke

foretrækker i dag at bruge økologiske produkter.

Det har gjort deres kunder interesseret – ja,

ligefrem begejstrede. Så jeg er overbevist om,

at økologien også i fremtiden kommer til at

spille en betydelig rolle i forhold til dansk

gourmetmad.

iNterViewer: tommy heisz


ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Økoladens originale økologiske pålægschokolade,

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade

skal gøre: Af gode råvarer.

Økoladen - www.oekoladen.dk - Tlf. 55 89 32 12

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI!

Amarone, brunnello, Alsace, Bordeaux, Bourgogne.

Amaretto, passito, portvin, sauternes, sherry.

Cava, champagne, cremant, spumante.

Armagnac, calvados, cognac, gin, grappa,

rom, vodka, whisky.

oekovin.dk - 9737 6287

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske

konfekturer & snacks af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer

og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter.

Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker.

Se mere på www.molle-skovly.dk

FIT & WELL

SUND I EN TRAVL HVERDAG

Fit og Well er et univers på NETtorvet, fyldt med en kombination af motionsmotionsudstyr og wellness-produkter, ny viden og inspiration til en sund hverdag.

Klik forbi og bliv inspireret til at komme i form derhjemme.

produktguide

Fra Bio Planete kommer denne lækre blanding

af olivenolie og Balsamico eddike. Ryst flasken

og du har den perfekte olie/eddike dressing til

salaten. Bio Planete tilbyder et bredt udvalg af

økologiske olier. Importeres af Biogan A/S, i

Lystrup, Se mere på www.biogan.dk

ØKOLOGISK KØD OG GRØNT LIGE TIL DØREN

Krogagergård er en alsidig økologisk gård midt på

Sjælland med egen slagterafdeling, gårdbutik og

faste vareture. Bestil via hjemmesiden og få

leveret lige til døren.

www.krogagergard.dk • Tlf.: 57 80 94 57

Abonnement - så nemt er det

ØKOLOGISK FRUGT & GRØNT

Med et abonnement er der både sundhed og økologi for dig og

din familie. Klik ind på NETtorvet.dk. Vælg kasse og butik.

Du betaler først, når du henter.

Frit valg pr. kasse

200,-

39273_Ann_195x79.indd 1 sommer 2/24/09 2009 / økologisk 8:39:34 AM51

51


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

her er fire

gode grunde til

at blive medlem

af Økologisk

landsforening

Du støtter foreningens arbejde for meget

mere økologi i Danmark og verden

Du får det gode magasin Økologisk

tilsendt fire gange om året med tips,

lækre opskrifter og reportager

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø

– Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du

slipper for at købe plasticposer

meld dig ind på WWW.okologi.dk

eller ring 87 32 27 00

More magazines by this user
Similar magazines