Tak for dit svar om Kristendemokraternes holdning til udlændinge ...

aegteskabudengraenser.dk

Tak for dit svar om Kristendemokraternes holdning til udlændinge ...

Tak for dit svar om Kristendemokraternes holdning til udlændinge- og finansloven. Nu forstår jeg

lidt bedre at I støttede regeringen på trods af den medfølgende uhygge.

Når VKO har et "valg-logo" der virker, er deres entusiasme for at løse problemet med

tvangsægteskaber måske ikke så stor. Genbrug af dette skrækscenario kunne bruges til næste

valgkamp.

Udlændingeloven er ikke noget godt middel til at bekæmpe tvangsægteskaber. Den forværrer

endda livet for en del af dem, som er udsat for dette overgreb. Nogle bliver sendt langt væk fra

familien til andre EU-lande, hvor de hverken forstår sproget eller har familie eller venner. De bliver

måske voldtaget og har ingen mulighed til at søge hjælp, da de ikke kan tale med deres naboer.

Andre bliver sendt til forældrenes hjemland uden at kunne sproget, i favnen på "svigerforældre",

som kan holde den tvangsgifte i meget stramme tøjler. Igen er der ingen hjælp i nærheden. Jeg har

hørt nogle politikere sige, at så er det ikke Danmarks problem mere - men jo - det er Danmark som

har sendt den tvangsgifte ad Pommern til.

Ifølge SFI's rapport er antallet af tvangsægteskaber vanskeligt at registrere. Nogle mente at der var

færre, andre at der var lige mange og andre igen, at antallet af tvangsægteskaber var steget. Selv

om tallene er usikre, ser det ud som om, udlændingeloven ikke har en entydig indflydelse på

antallet af tvangsægteskaber. Den meget interessante rapport om konsekvensen af de ændrede

familiesammenføringsregler læses på:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4726&Action=1&NewsId=2337&PID=9422

Når der er et socialt problem i befolkningen, så løses det også med sociale midler. Der findes

meget dygtige socialrådgivere, der kan mægle mellem forældre og børn. Glem ikke at forældre

også vil det bedste for deres egne børn. Jeg mødte en gang en af disse socialrådgiver-mæglere og

hver gang hun havde mæglet mellem forældrene og barnet, så var det lykkedes, og hun havde

forhindret tvangsægteskabet.

Disse socialrådgivere skal kunne forstå både forældrene og børnene og have et godt kendskab til,

hvilke kulturelle og sociale faktorer der er på spil.

Det som regeringen burde gøre, er at sætte emnet på programmet i alle skoler, således at alle unge

ved at de kan hente hjælp, hvor de kan hente hjælp, og at det hjælper. Hvordan forældre kunne

kontaktes på en ordentlig måde, ved jeg ikke - men et bredt budskab kunne blive rettet til hele den

danske befolkning - og ikke specielt til én eller to små befolkningsgrupper. Dette for at undgå: DEM

og VI samtaleformen, som virker desintegrerende.

Nogle gange hører man politikere udtale sig om 24-årsreglen og påstå, at den hjælper de unge. Nu

bliver de uddannet i stedet for at blive gift. Det lyder måske meget troværdigt - MEN SFI-rapporten,

som er bestilt af integrationsministeriet, viser at kurven af antal studerende af anden etnisk

herkomst, er steget ganske jævnt. Der er ingen "hop" på kurven, der ville antyde at 24-årsreglen

har haft en indflydelse på denne udvikling.

Ifølge SFI-rapporten er den vigtigste virkning af 24-års reglen og tilknytningskravet, at den har øget

den hastighed, hvormed ægteskabsalderen i forvejen steg blandt børn af flygtninge og


indvandrere. Andelen, som stadig er ugifte som 25-årige, er steget ret betydeligt, og dermed er det

stadig usikkert, om de i højere grad vil gifte sig med en person, der allerede bor i Danmark, eller

om ægteskabet med en person fra forældrenes hjemland bare er udsat. For personer med tyrkisk

baggrund synes der dog at være en tendens til, at lidt flere vælger sig en ægtefælle blandt det

tyrkiske mindretal i Danmark frem for en ægtefælle fra Tyrkiet.

I Ægteskab Uden Grænser har vi følgende synspunkter omkring familiesammenføring:

Det er en del af ægteskabskontrakten, at man forpligter sig til at forsørge hinanden. Det er givetvis

også derfor, at faste samboende skal underskrive en erklæring om, at de vil forsørge hinanden, når

de bliver ligestillet med ægtefæller ved familiesammenføring. Familien er en økonomisk enhed.

Når en indvandrer kommer til landet for at arbejde, kan han/hun have sin ledsagende ægtefælle og

børn med til landet. Ellers ville de jo ikke komme til Danmark for at arbejde og så gik økonomien

helt rabundus. Kærlighedens stærke kraft og en families behov for at bo sammen bliver anerkendt.

Når en EU-borger flytter til Danmark, kan han/hun have sin ægtefælle og børn med og han skal

forsørge dem. EU har samme logik. Når den ledsagende ægtefælle og børnene ikke kan flytte med,

så vil ingen være interesseret i at arbejde i et andet EU-land - og så ville EU ikke fungere, måske

heller ikke eksistere.

Når en dansker bor i et EU-land og flytter tilbage til Danmark, kan han/hun have ægtefælle og børn

med hjem til landet. I dette tilfælde bliver mand, kone og børn anset som en helhed.

Når en dansker bor i et tredje land og flytter tilbage til Danmark, kan han/hun derimod ikke have

sin ledsagende ægtefælle og børn med, medmindre at det er danske statsborgere. Så kaldes det:

familiesammenføring eller ægtefællesammenføring.

For mange er det en opslidende og frygtelig oplevelse. Børnene forstår ikke hvorfor far eller mor

ikke må være her. De lever dagligt med en nedtrykt far eller mor. Det er tragiske oplevelser. Barnet

tror det er hans/hendes skyld. Måske får de psykologhjælp, men disse tvangssplittede familier

burde ikke eksistere. Og jeg kan ikke se hvilken samfundsmæssig fordel Danmark har ved at

behandle sine egne statsborgere så dårligt.

Når en dansker bor i Danmark og vil have sin ægtefælle og børn til Danmark, så kaldes det også

familiesammenføring! Og når de stramme betingelser ikke kan opfyldes, er det ikke altid at

danskeren kan flytte til et andet land. Ofte er det arbejdet der bestemmer. Måske kan han/hun

ikke finde et lige så vellønnet arbejde i det andet land.

At have et fælles barn gør ikke myndighederne mildere stemt. Det hjælper kun når man har et

særbarn. Resultatet er at den danske borger arbejder i Danmark for at kunne forsørge sit barn og

sin ægtefælle, mens de lever i Langtbortistan. Den lykkeligste tid i ens liv bliver til det værste

afsavn.


Reglerne for opholdstilladelse til en indvandrers ledsagende ægtefælle og børn er alene, at

familien skal kunne forsørge sig selv.

Reglerne for familiesammenføring til danske statsborgere og fastboende udlændinge er kendte -

gående fra indvandringsprøve, alderskrav, boligkrav, bankgaranti, tilknytningskrav, kvalifikations

betingelser mm. ..... ja, hvem kan efterhånden opfylde disse krav?

Resultatet: Danske borgere er sorteper! Danske borgere må immigrere for at bo sammen med

deres ægtefælle og børn.

Jeg ved ikke, om politikerne har tænkt over, med hvilke følelser dette sker? Jeg ved, at mange ikke

ønsker at komme tilbage til Danmark, selv om de kan, når de har boet i et andet EU-land. Det er

rigtige mennesker dette handler om. Ikke statistik og point, men om noget meget større:

Kærlighed.

Andre bliver i landet og fortvivles over, at betingelserne for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse hele tiden skærpes. Udlændingeloven er årsagen til rigtig mange ulykkelige

mennesker.

Omkring jeres foreslåede 5 principper for familiesammenføring i Danmark kan vi sige følgende:

1) Vi synes, at det er en meget dårlig ide at skabe yderligere usikkerhed hos familier, der bor i

Danmark, ved at indføre noget, der minder om ”stopprøver”. Der eksisterer i forvejen et 3-årigt

integrationsprogram, som det er obligatorisk at deltage i, hvis man er familiesammenført med en

dansker eller en fastboende udlænding. For dem, som er i familie med en EU-borger eller en

indvandrer fra et land uden for EU, er det derimod frivilligt.

Der eksisterer også en lang række krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, som heller

ikke gælder for EU-borgere og deres familie. Efter vores opfattelse er det derfor ikke krav til dem,

der er gift med en dansk statsborger eller en fastboende udlænding, der mangler. Hvad der

mangler er derimod en politisk holdningsændring i retning af, at danskeres udenlandske

ægtefæller hverken er farlige eller årsag til alverdens problemer her i landet.

2) Vi er helt enig med KD i, at mennesket er unikt og ikke kan gøres op efter samfundsmæssig

nytteværdi i et pointsystem.

3) Vi er også enige med KD i, at 24 års-reglen og det nuværende tilknytningskrav bør ophæves.

4) Vi er noget usikre på, hvad der menes med, at ansøgeren skal være selvforsørgende de første 2

år. Ægtefæller har forsørgelsespligt over for hinanden, og en opholdstilladelse som

familiesammenført er betinget af, at hverken den herboende reference eller den udenlandske

ægtefælle trækker på de sociale ydelser, før opholdstilladelsen er gjort tidsubegrænset. Hvad der

sker i praksis er derfor, at den herboende forsørger sin ægtefælle, indtil denne selv opnår indtægt i

form af løn. Eller måske uddannelsesstøtte, hvis han/hun begynder på en uddannelse.


5) Vi er enige med KD i, at kravet om bankgaranti bør fjernes helt. Vi er for nylig kommet i

besiddelse af tal fra Københavns Kommune, og de viser, at kommunen i 2009 kun trak et beløb,

som svarer til 141 kroner fra hver af de stillede garantier i gennemsnit. Dette er langt mindre, end

hvad folk betaler for at få banken til at stille garantien, og kan sikkert ikke engang dække

kommunens udgifter til at administrere ordningen.

More magazines by this user
Similar magazines