Tak for dit svar om Kristendemokraternes holdning til udlændinge ...

aegteskabudengraenser.dk

Tak for dit svar om Kristendemokraternes holdning til udlændinge ...

indvandrere. Andelen, som stadig er ugifte som 25-årige, er steget ret betydeligt, og dermed er det

stadig usikkert, om de i højere grad vil gifte sig med en person, der allerede bor i Danmark, eller

om ægteskabet med en person fra forældrenes hjemland bare er udsat. For personer med tyrkisk

baggrund synes der dog at være en tendens til, at lidt flere vælger sig en ægtefælle blandt det

tyrkiske mindretal i Danmark frem for en ægtefælle fra Tyrkiet.

I Ægteskab Uden Grænser har vi følgende synspunkter omkring familiesammenføring:

Det er en del af ægteskabskontrakten, at man forpligter sig til at forsørge hinanden. Det er givetvis

også derfor, at faste samboende skal underskrive en erklæring om, at de vil forsørge hinanden, når

de bliver ligestillet med ægtefæller ved familiesammenføring. Familien er en økonomisk enhed.

Når en indvandrer kommer til landet for at arbejde, kan han/hun have sin ledsagende ægtefælle og

børn med til landet. Ellers ville de jo ikke komme til Danmark for at arbejde og så gik økonomien

helt rabundus. Kærlighedens stærke kraft og en families behov for at bo sammen bliver anerkendt.

Når en EU-borger flytter til Danmark, kan han/hun have sin ægtefælle og børn med og han skal

forsørge dem. EU har samme logik. Når den ledsagende ægtefælle og børnene ikke kan flytte med,

så vil ingen være interesseret i at arbejde i et andet EU-land - og så ville EU ikke fungere, måske

heller ikke eksistere.

Når en dansker bor i et EU-land og flytter tilbage til Danmark, kan han/hun have ægtefælle og børn

med hjem til landet. I dette tilfælde bliver mand, kone og børn anset som en helhed.

Når en dansker bor i et tredje land og flytter tilbage til Danmark, kan han/hun derimod ikke have

sin ledsagende ægtefælle og børn med, medmindre at det er danske statsborgere. Så kaldes det:

familiesammenføring eller ægtefællesammenføring.

For mange er det en opslidende og frygtelig oplevelse. Børnene forstår ikke hvorfor far eller mor

ikke må være her. De lever dagligt med en nedtrykt far eller mor. Det er tragiske oplevelser. Barnet

tror det er hans/hendes skyld. Måske får de psykologhjælp, men disse tvangssplittede familier

burde ikke eksistere. Og jeg kan ikke se hvilken samfundsmæssig fordel Danmark har ved at

behandle sine egne statsborgere så dårligt.

Når en dansker bor i Danmark og vil have sin ægtefælle og børn til Danmark, så kaldes det også

familiesammenføring! Og når de stramme betingelser ikke kan opfyldes, er det ikke altid at

danskeren kan flytte til et andet land. Ofte er det arbejdet der bestemmer. Måske kan han/hun

ikke finde et lige så vellønnet arbejde i det andet land.

At have et fælles barn gør ikke myndighederne mildere stemt. Det hjælper kun når man har et

særbarn. Resultatet er at den danske borger arbejder i Danmark for at kunne forsørge sit barn og

sin ægtefælle, mens de lever i Langtbortistan. Den lykkeligste tid i ens liv bliver til det værste

afsavn.

More magazines by this user
Similar magazines