17.07.2013 Views

Del 2 - Vordingborg Kommune

Del 2 - Vordingborg Kommune

Del 2 - Vordingborg Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

207

Udskiftningen af Sønder Mern foregik i 1798. Hans Rasmussen Krog var fæster til ca. 1799. I 1801

var han gået på aftægt og var afløst af sønnen Rasmus Hansen Krog. Høvdingsgaard havde fået

ny ejer, Hagen, og var blevet selvstændig.

Aagaard havde fået ny fæster i 1834. Rasmus Hansen Krog var gået på aftægt, og datteren og

svigersønnen Ane Marie Rasmusdatter og Rasmus Rasmussen Krog havde overtaget gården;

men de fortsatte i 1835 på det boelsted, der var oprettet på en del af Aagaards jord på Gl. Engvej

nr. 1, og Hemming Christensen fra Oreby havde overtaget gården. Han mistede sin første kone og

blev i 1846 gift med Karen Peitersdatter fra Ellerendegaard.

Udflytning

Hemming Christensen døde allerede i 1850, og Karen bliver gift med Jens Rasmussen fra

Gedebakkegaard i Nr. Mern. Han blev nabo med sine 3 brødre på den anden side af Mern Å. Det

er svært, at sige hvornår Aagaard blev flyttet ud på marken¸ men den var hvert fald ikke flyttet ud i

1810, da de tre andre udflyttergårde i S. Mern blev flyttet ud. Vejen var ikke markeret i 1860.

En del af denne vej havde tidligere ført dels til Mern Vandmølle og dels til de 2 helbredende kilder.

Nærmest den gamle markedsplads og Kildehuset har vi kilden til bybrønden, Sct. Olai’s Kilde.

Længere ude ad vejen, hvor denne slår et 90-gradersving ligger Kirsten Pihls Kilde.

Markedspladsen og kilderne har sandsynligvis trukket Mern Kirke ind fra Tågeby, hvor den lå

omkring år 1190, til sin nuværende placering ved markedspladsen, hvor tingene foregik. Kirken

blev i 1750 kaldt Olai Kirke.

Jens Rasmussen døde i 1874. Hans enke Ane Marie Hansdatter fortsatte som enke i 17 år. Da

enker som regel ikke kunne blive arvefæstere fortsatte hun som almindelig fæster til datteren og

svigersønnen Kirsten og Hans Peter Kristensen fra Lærkegården i Ø. Egesborg overtog den i

1891. De var for øvrigt begge af den gamle Lerche-slægt. De blev selvejere i 1918.

Sønnen Alfred Kristensen overtog den i 1929, og hans søn Freddy Kristensen forpagtede den i

1960 og overtog den i 1966. Han har 3 sønner Kim, Troels og Henrik.

I 1972 købte Solveig og Kaj Holm Aagaard. Kaj Holm var samtidig forvalter på Petersgaard. De

byggede nyt stuehus i 1980, og tilkøbte senere 4 ha., så der nu er 30 ha til ejendommen.

Kort efter at de havde overtaget Aagaard, skete der en tragisk ulykke nede ved åen. Vilhelm

Larsen fra Mern var ved at rense åløbet. Et hvepsebo generede ham. Da han ville brænde det af,

fik han sat ild til halmen på marken med det resultat, at han selv omkom i flammerne.

Solveig er uddannet sygehjælper, og har arbejdet først på plejehjemmet Skovbo i Langebæk og

dernæst på plejehjemmet Solhøj i Mern. De bor nu på gården.

De har 2 børn, Anne- Birgitte, der er uddannet i bank og bor med sin familie i Næstved, og Anders,

der er handelsuddannet og bor med sin familie i Farum. Han er salgschef i et firma med fabrik i

Kina. Det handler med emballage og hospitalsudstyr.

Kaj Holm døde i sommeren 2012. Solveig har Aagaard alene nu. Jorden er forpagtet ud til

Petersgaard; men hun vil gerne sælge den og flytte til byen.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater og folketællinger som

kilde.

Stenlængegaard ligger på Lilliendalsvej 35. Den har matrikel nr. 11 i Sønder Mern. I den gamle

1688 – matrikel havde den gård nr. 2.

Gård nr. 2 lå inde i bymidten på Kærmindevej 1-7. Det var i 1710 en delvis nybygget 3-længet gård

beboet af Peder Madsen. Han havde 2 år tidligere overtaget en faldefærdig gård. Han havde

sikkert overtaget den efter sin far Mads Pedersen, der havde været rytterbonde under Prins

Jørgen.

Da prins Jørgen var død blev Peder Madsen fæster under Prins Jørgens enke dronning Anne af

England. Det var Danmarks tidligere finansminister, Christian Friedrich v. Plessen, der var bestyrer

for hende.

I 1719 blev Peder Madsen rytterbonde under Frederik den 4. på Vordingborg Ryttergods. Han fik 5

børn, der alle blev rytterbønder under Ryttergodset, 2 af dem i Balle, 1 i Viemose, Rasmus Peder

207

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!