Del 2 - Vordingborg Kommune

145
Lillienskjold overtog Tolstrup by ved Ryttergodsets bortsalg i 1774. Rasmus blev nu fæster under
Lilliendal. I 1784 kom en ny fæster til også med navnet Rasmus Pedersen; men med tilnavnet
Stær.
Stæhrgården blev flyttet ud på Tolstrup Overdrev ved Kulsbjerg, Sydsjællands højeste ”bjerg”,
omkring 1807.
Det har været en stor opgave, at dyrke overdrevsjord op. Der var mange træer, sten og skovler,
der skulle bearbejdes.
I 1822 overtager datter og svigersøn Karen Rasmusdatter og Niels Petersen fra Kalvehave gården.
En søster, Karen Marie Rasmusdatter bliver samtidig kone på Møllebakkegård og lever lige til
1875.
1831 døde Karen Rasmusdatter i barselsseng 34 år gammel sammen med sin nyfødte søn
Rasmus Nielsen. Niels Pedersen var 44 år blev gift med den 20-årige Lisbeth Olsdatter fra
Greisgård i Stårby. Lisbeth fik i 1833 en søn, der også blev kaldt Rasmus Nielsen.
Rasmus Nielsen blev i 1856 gift med Ane Kirstine Jacobsdatter fra en anden udflyttergård
Skovlukkegård. Året efter overtog de Stæhrgården.
Rasmus Nielsen døde allerede i 1861, og Ane Kirstine blev gift med Hans Hansen fra Græsbjerg.
Han overtog gården. Ane Kirstine døde imidlertid i 1867, 35 årgammel, og Hans Hansen blev gift
med Kirsten Jacobsdatter fra Askholm i Røstofte.
Aftægtsmanden Niels Pedersen døde først i 1873, 84 år gammel. Da var hans søn og svigerdatter
døde for længe siden.
Hans Hansen havde gården i 33 år til sin død i år 1900, og enken fortsatte i 14 år. I 1914 køber
sønnen Lars Hansen Stær den til arvefæste, og i 1919 til endeligt selveje. Han var i 1913 blevet
gift med Anna Marie Fugl. Det var 3. gang en Fugl fra gården Traneholm ved Nyråd var blevet gift
med en Stær fra Stæhrgården. 3 søskende blev gift med 3 søskende.
Livet på Stæhrgården
Carl Henning Hansen fra Kulsøgården 1km. derfra var karl på Stæhrgården i 1936 og 1937. Her er
et uddrag af hans dagbog om livet på Stæhrgården i den periode.
Der var ikke indlagt strøm, der var petroleumslamper på karleværelset og flagermuslygter i stalden.
Det var en stor petroleumsmotor, der trak tærskeværk og kværn. Der var ellers også
malkemaskine på gården; men pattegummiet var slidt op, og det var for dyrt at købe nyt, så de 22
køer måtte malkes med håndkraft. De skulle også vandes med håndkraft ligesom ungkreaturerne,
hestene og grisesøerne.
I 1936 blev der indlagt el. Det hjalp på det med vandingen; men ikke på malkningen, for problemet
med pattegummiet var ikke løst.
Arbejdet startede kl. kvart i fem med håndmalkning m.m. Kl. 6 var der morgenkaffe, og kl. Halv ni
var der hver dag stuvede kartofler og nyspegede bidesild.
Der var ikke nogen traktor, så der blev pløjet med heste. Der skulle hjælpes til ved
aftenmalkningen og kl. 6 var det fyraften.
Frihed i weekenden på en bondegård var hver anden søndag efter kl. 9 formiddag efter at
gårdspladsen var fejet.
D 7.
Carl Henning blev også kaldt til ildebrand på Lekkendegården; men han og karlen på
Vallebogården havde 5km. til brandstedet på cykel, så de kom sidst til brandstedet, og de måtte så
gå brandvagt i 3 timer i silende regnvejr, da det var blevet regnvejr, da slukningsarbejdet på
halmen i en halmlade havde varet et par timer. Kl. godt 9 om aftenen kom han hjem til
Stæhrgården i silende regn. Der var sat mad frem.
Snerydning
På den tid var der meget sne om vinteren. Da der ikke var nogen telefon måtte Carl Henning ofte
gå 3-4km. over markerne og få karlen fra Kulsbjerggården og karlen fra Braskeskovgården med så
de kunne skovle vejen fri og melde sig til snefogeden på Adamsminde. Her holdt de middag og
gravede så de sidste par km. til Tolstrup fri.( Undertegnede har selv været på
”hoveriarbejde”(snekastning) på den samme vejstrækning omkring 1960).
145