Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere
Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere
Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong><br />
- <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Det kræver mod at træde ud af sin bekvemmelighedszone<br />
Men belønningen ønningen kan være fantastisk<br />
Social Social & & SundhedsSkolen, SundhedsSkolen, Herning Herning • Herning Herning Kommune Kommune • • Videncenter Videncenter for for omsorg, omsorg, liv <strong>og</strong> <strong>og</strong> aldring (VIOLA) VIA UC<br />
December 2009
<strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong><br />
- <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk<br />
December 2009<br />
Udarbejdet af:<br />
Marianne Elbrønd, Thuy Dung Le <strong>og</strong> Hanne Thorvardarson<br />
Udgiver:<br />
Social & SundhedsSkolen, Herning<br />
Gullestrupvej 10-12<br />
7400 Herning<br />
Støttet af:<br />
Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriets pulje til<br />
styrket indsats over for ældre <strong>med</strong> anden<br />
etnisk baggrund end dansk<br />
Fot<strong>og</strong>rafi:<br />
Steen Wrem<br />
Forside <strong>og</strong> modeller:<br />
Marianne Elbrønd<br />
Trykt ISBN 978-87-993681-2-9 Elektronisk ISBN 978-87-993681-3-6<br />
2
FORORD<br />
Dette inspirationskatal<strong>og</strong> er et resultat af Projekt <strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong> som Herning Kommune, Videnscenter<br />
for omsorg, liv <strong>og</strong> aldring (VIOLA) VIA University College <strong>og</strong> Social & SundhedsSkolen,<br />
Herning har gennemført i perioden 2008 -2009. Arbejdet er finansieret af Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriets<br />
pulje til styrket indsats over for ældre <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk. Katal<strong>og</strong>et bygger<br />
i stor udstrækning <strong>på</strong> interviews <strong>med</strong> <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere, <strong>på</strong>rørende <strong>og</strong> ældre <strong>med</strong> anden etnisk<br />
baggrund end dansk samt undervisere, vejledere <strong>og</strong> andre, der arbejder <strong>med</strong> integration i det<br />
daglige. Tak til alle, der har bidraget <strong>med</strong> fortællinger <strong>og</strong> tanker<br />
Katal<strong>og</strong>et indskriver sig i en række aktiviteter, som er udsprunget af projekt <strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong>:<br />
• Der er etableret et netværk af relevante personer fra Herning Kommune <strong>og</strong> to uddannelses-<br />
institutioner samt skabt kontakt til personer, der arbejder <strong>med</strong> integration i det daglige<br />
• Der er skabt samarbejdsalliancer til centrale aktører <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>undervisningsområdet samt en<br />
række frivillige <strong>og</strong> private foreninger.<br />
• Der er skabt overblik over den etniske population i Herning Kommune<br />
• Studier af beslægtede undersøgelser er gennemført<br />
• Interviews er gennemført <strong>med</strong> <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere, <strong>på</strong>rørende <strong>og</strong> ældre etniske borgere<br />
• Temadage er afholdt for 80 praktikvejledere i Herning Kommune<br />
• Projekterfaringer <strong>og</strong> konkrete måder at bruge inspirationskatal<strong>og</strong>et formidles løbende til re-<br />
levante målgrupper - både i uddannelses- <strong>og</strong> praksissammenhænge<br />
• Netværksforbindelser holdes ved lige<br />
• Erfaringer <strong>med</strong> brugen af inspirationskatal<strong>og</strong>et fastholdes <strong>og</strong> indarbejdes i kursus- <strong>og</strong> efter-<br />
uddannelsesaktiviteter bl.a. AMU aktiviteter<br />
Læs mere om aktiviteterne <strong>på</strong> www.rummeligaeldrepleje.pbworks.com<br />
Katal<strong>og</strong>et er udarbejdet af:<br />
Marianne Elbrønd, Uddannelseschef, Social & SundhedsSkolen, Herning, me@sosuherning.dk<br />
Thuy Dung Le, Udviklingskonsulent, Social & SundhedsSkolen, Herning, tdl@sosuherning.dk<br />
Hanne Thorvardarson, Lektor, VIA University College, hth@viauc.dk<br />
3
<strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong> .............................................................................................................................. 1<br />
Forord .................................................................................................................................................. 3<br />
Indledning ............................................................................................................................................ 5<br />
Indhold ................................................................................................................................................ 7<br />
Pressebilledet ...................................................................................................................................... 9<br />
De Tre Historier ................................................................................................................................. 11<br />
De Tre Historier - Øvelse ................................................................................................................... 14<br />
Hverdagsviften .................................................................................................................................. 15<br />
Hverdagens Stunder – Nærmere Udforskning .................................................................................. 16<br />
Arbejdsdagens Stunder – Nærmere Udforskning ............................................................................. 18<br />
Arbejdsdagens Stunder - Samtaleværktøj ......................................................................................... 19<br />
Det Blå Hus ........................................................................................................................................ 21<br />
Det Blå Hus I Brug .............................................................................................................................. 22<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Utilpashed I Branchen .................................................................. 23<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Handlemæssige Restriktioner ...................................................... 24<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Familiemæssige Forpligtelser ...................................................... 25<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: God Modtagelse/Introduktion ..................................................... 26<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Åben Snak Om Kulturforskelle ..................................................... 27<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Åbenhed I Forhold Til Ny Inspiration ........................................... 28<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Godt Socialt Miljø ........................................................................ 29<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Plads Til Oplæring Fagligt/Socialt ................................................ 30<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Plads Til Spr<strong>og</strong>lig Oplæring .......................................................... 31<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Passende Udfordringer ................................................................ 32<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Eget Bidrag ................................................................................... 33<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Spr<strong>og</strong>problemer ........................................................................... 34<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Fordomme ................................................................................... 35<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Kulturelle Misforståelser ............................................................. 36<br />
Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Ringe Opbakning .......................................................................... 37<br />
De Små Skridts Vej ............................................................................................................................. 38<br />
De Små Skridts Vej I Brug .................................................................................................................. 39<br />
De Små Skridts Vej I Brug - Medarbejdererfaringer .......................................................................... 40<br />
Slutreplik............................................................................................................................................ 41<br />
Noter ................................................................................................................................................. 43<br />
4
INDLEDNING<br />
Ældre, der ikke er født <strong>og</strong> opvokset i Danmark, Danmark vil i de kommende e år udgøre en stigende andel af<br />
ældrebefolkningen <strong>og</strong> <strong>og</strong> de de vil <strong>og</strong>så i i stigende omfang komme i kontakt <strong>med</strong> hjemmeplejesystemet.<br />
hjemmeplejesystemet.<br />
Erfaringer viser imidlertid, at mødet mellem mellem etniske ældre <strong>og</strong> det danske hjemmeplejesystem ikke<br />
altid forløber lige optimalt. På den en ene side kan n<strong>og</strong>le etniske ældre være direkte tilbageholdne <strong>med</strong><br />
at opsøge opsøge eller eller tage imod imod hjælp eller eller de kan have problemer <strong>med</strong> <strong>med</strong> at finde finde sig sig tilpas tilpas <strong>med</strong> <strong>med</strong> den<br />
den form for<br />
hjælp, der ydes. ydes. På På den den anden anden side side kan kan <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong>arbejdere i hjemmeplejen være usikre <strong>på</strong> <strong>på</strong>, <strong>på</strong> hvordan de<br />
skal møde, forholde sig til <strong>og</strong> hjælpe mennesker, der har en anden kulturel baggrund end dem selv.<br />
Men der er inspiration at hente indenfor<br />
dighed <strong>og</strong> mødet mellem kulturer en indbygget de<br />
re <strong>og</strong> <strong>elever</strong> udgør mange steder en stor <strong>og</strong> meget vigtig del af den aktuelle <strong>og</strong> fremtidige arbejd<br />
styrke <strong>og</strong> hvis de føler sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas i job<br />
ældre vil føle sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas <strong>med</strong> hjælpen.<br />
nødvendighed, idet der frem over vil være færre yngre til at tage sig af stadig flere ældre <strong>og</strong> en<br />
vinst, idet det er berigende for arbejdspladser,<br />
kulturer arbejder sammen i indenfor hjemmeplejens egne rækker, for allerede i dag er mangfolmødet<br />
mellem kulturer en indbygget del af arbejdet i hjemmeplejen. Etniske <strong>med</strong>arbejd <strong>med</strong>arbejdeen<br />
stor <strong>og</strong> meget vigtig del af den aktuelle <strong>og</strong> fremtidige arbejd arbejds-<br />
<strong>og</strong> hvis de føler sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas i job <strong>og</strong> uddannelse, så er vejen banet for at <strong>og</strong>så etniske<br />
le sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas <strong>med</strong> hjælpen. En rummelig, mangfoldig hjemmepleje er både en<br />
, idet der frem over vil være færre yngre til at tage sig af stadig flere ældre <strong>og</strong> en ge-<br />
det er berigende for arbejdspladser, når mennesker <strong>med</strong> forskellige rskellige kompetencer, køn <strong>og</strong><br />
.<br />
Tanken <strong>med</strong> <strong>med</strong> katal<strong>og</strong>et katal<strong>og</strong>et er er at inspirere ledere ledere <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere i den den kommunale <strong>ældrepleje</strong> <strong>ældrepleje</strong> til at ar- a<br />
bejde mere mere systematisk systematisk <strong>med</strong> skabelsen skabelsen af af en rummelig <strong>ældrepleje</strong>, hvor alle <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong><br />
ældre – <strong>og</strong>så dem <strong>med</strong> en anden etnisk baggrund end dansk - kan opleve at bliver vel mødt <strong>og</strong> godt<br />
hjulpet.<br />
En af de forklaringer, der ofte er i spil, når personer <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk har pro-<br />
blemer <strong>på</strong> arbejdspladsen eller <strong>på</strong> uddannelsen, uddannelsen handler om deres kulturelle baggrund. Det er rigtigt,<br />
at etniske <strong>elever</strong> eller <strong>med</strong>arbejdere har en anden baggrund end gennemsnitsdanskeren<br />
gennemsnitsdanskeren, men en for<br />
ensidig henvisningen til kulturel baggrund er uhensigtsmæssig af flere grunde:<br />
5
• For r det første er mennesker aldrig ty typiske piske <strong>med</strong>lemmer af en kultur. Denne morale gentages<br />
igen <strong>og</strong> igen i den ene undersøgelse, rapport eller artikel efter den anden.<br />
• For det andet siger kulturel baggrund ikke n<strong>og</strong>et om, hvordan hvordan mennesker mennesker faktisk<br />
faktisk er eller le-<br />
ver deres liv.<br />
• For det tredje risikerer rer en stærk <strong>fokus</strong>ering <strong>på</strong> <strong>på</strong> kulturel kulturel baggrund baggrund at at svække svække opmærksomh<br />
opmærksomhe-<br />
den for samspillet mellem etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> forhold, der nærmere hører sig<br />
arbejdspladser eller uddannelsessammenhænge til.<br />
Katal<strong>og</strong>et rummer ingen svar eller kontante råd men præsenterer p i stedet n<strong>og</strong>le optikker optikker: PRESSEBIL-<br />
LEDET, DE TRE HISTORIER, , HVERDAGSVIFTEN HVERDAGS <strong>og</strong> DET BLÅ HUS, der kan skærpe blikket for detaljer <strong>og</strong><br />
sammenhænge samt n<strong>og</strong>le opmærksomhedspunkter, opmærksomhedspunkter der måske kalder <strong>på</strong> eller fortjener nærmere<br />
udforskning, når det konkrete te møde <strong>og</strong> samarbejde mellem etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
<strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> hjem-<br />
meplejen skal udfolde sig i konkrete sammenhænge. sammenhænge Endelig præsenteres <strong>og</strong>så en forandringsstrat<br />
forandringsstrategi:<br />
DE SMÅ SKRIDTS VEJ, , der kan kan være <strong>med</strong> <strong>med</strong> til til at understøtte understøtte en en udvikling udvikling mod mod rummelig rummelig <strong>ældrepleje</strong>. <strong>ældrepleje</strong><br />
Katal<strong>og</strong>et er udarbejdet <strong>med</strong> afsæt i den grundantagelse, grundantagelse som er udtrykt i det kinesiske ordspr<strong>og</strong><br />
herunder.<br />
I katal<strong>og</strong>et indgår n<strong>og</strong>le udsagn <strong>og</strong> <strong>og</strong> fortællinger om liv, liv, som som n<strong>og</strong>le n<strong>og</strong>le personer personer <strong>med</strong> <strong>med</strong> anden anden etnisk ba bag- ba<br />
grund end dansk lever. Disse personer taler kun for sig selv <strong>og</strong> optimalt er det derfor, hhvis<br />
katal<strong>og</strong>et<br />
kan inspirere læseren til selv at se <strong>på</strong> det liv andre lever <strong>med</strong> en ny åbenhed, der opfange opfanger såvel de<br />
små ting som de lidt større sammenhænge.<br />
6
INDHOLD<br />
1) PRESSEBILLEDET, illustrerer hvor komplekse møder mellem mennesker er. Ansatte i hjemmeplejen<br />
eller <strong>på</strong> plejehjem tager del i sådanne møder flere gange om dagen.<br />
2) DE TRE HISTORIER illustrerer, at vi som mennesker alle er børn, voksne eller ældre <strong>på</strong> forskellige<br />
tidspunkter i den store historie. Historiske forhold <strong>og</strong> begivenheder (f.eks. krige, kriser <strong>og</strong><br />
opgangsperioder) <strong>og</strong> betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljø<strong>på</strong>virkninger, vejrforhold<br />
mv.) vil sætte sig spor i den enkeltes liv (den lille historie) <strong>og</strong> afspejler sig i alt, hvad mennesker<br />
foretager sig i det daglige (den u<strong>på</strong>agtede historie). Forståelse for menneskers forskellige<br />
historier kan være <strong>med</strong> til at fremme forståelse for, at det enkelte menneske er meget<br />
mere end en ”kulturrepræsentant”.<br />
3) HVERDAGSVIFTEN zoomer ind <strong>på</strong> den enkeltes liv i hverdagen <strong>og</strong> kan f.eks. være <strong>med</strong> til at<br />
synliggøre den perlerække af tidsrum <strong>og</strong> stunder, der udgør en arbejdsdag. Stunderne kan<br />
<strong>med</strong> fordel sammenlignes <strong>med</strong> små isbjerge, hvor kun en mindre del er synlig for det blotte<br />
øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv.:<br />
morgenmøde, transport, 1. hjemmebesøg, 2. hjemmebesøg, gruppemøde mv. Under vandet<br />
skjuler sig det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes <strong>og</strong> tillægges betydning<br />
af den enkelte. Forståelsen for stundernes dobbelthed er vigtig når hjemmeplejens<br />
<strong>med</strong>arbejdere skal samarbejde <strong>med</strong> hinanden om løsningen af hverdagens opgaver <strong>og</strong> derudover<br />
<strong>og</strong>så sammen skal skabe en arbejdspladskultur. Kolleger der f.eks. skal tage imod <strong>elever</strong><br />
<strong>og</strong> nye kolleger kan <strong>med</strong> fordel spørge: Hvilke stunder bidrager til trivsel <strong>og</strong> arbejdsglæde?<br />
Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give inspiration til konkret<br />
handling. En opmærksomhed mod arbejdsdage <strong>og</strong> hvorledes de fungerer for konkrete <strong>med</strong>arbejdere<br />
kan måske være et skridt <strong>på</strong> vejen mod en rummelig arbejdsplads, hvor alle uanset<br />
baggrund trives.<br />
4) DET BLÅ HUS er en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer <strong>på</strong> spil, når det handler<br />
om <strong>elever</strong>s <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes fastholdelse i uddannelse <strong>og</strong> job. Der er faktorer, der holder<br />
<strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere væk fra at søge job <strong>og</strong> uddannelse i bestemte brancher. Der er<br />
faktorer der hhv. skubber <strong>og</strong> trækker <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ind i uddannelse <strong>og</strong> job. Forskellen<br />
<strong>på</strong> skubbe <strong>og</strong> trække faktorer bunder i om bevægelsen skyldes pres udefra eller tiltrækning<br />
indefra. På samme måde er der faktorer, der hhv. trækker eller skubber <strong>elever</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>med</strong>arbejdere ud. Endelig er der faktorer, der får <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere til at holde fast<br />
måske <strong>på</strong> trods af problemerne. I tilknytning til DET BLÅ HUS præsenteres en række opmærksomhedspunkter,<br />
som det kan være relevant at have særlig blik for.<br />
5) DE SMÅ SKRIDTS VEJ er en strategi til at understøtte forandring. Medarbejdere i hjemmeplejen<br />
ligger inde <strong>med</strong> en guldgrube af visdom, der handler om hvad der har betydning <strong>og</strong> gør<br />
en positiv forskel både i ældres hverdagsliv <strong>og</strong> i <strong>med</strong>arbejdernes arbejdsliv. De små skridts vej<br />
er en metode, der kan være <strong>med</strong> til at kvalificere begge dele. Metoden kan, hvis der arbejdes<br />
systematisk <strong>med</strong> den, understøtte, at gode ideer omsættes til praksis, at forandringstiltagene<br />
dokumenteres <strong>og</strong> udbredes til andre. Praksis udvikler selv under pres løsninger <strong>på</strong> hverdagens<br />
problemer <strong>og</strong> det er beklageligt hvis de mange gode praksis erfaringerne forsvinder som<br />
private løsninger <strong>på</strong> lokale problemer.<br />
7
PRESSEBILLEDET<br />
Herover ses et billede, som i 2002 indbragte den danske pressefot<strong>og</strong>raf Steen Wrem prisen for Årets<br />
pressefoto. Billedet, der viser en ældre kvinde i sit hjem, hvor hun har besøg af sin hjælper, illustrerer<br />
<strong>på</strong> smukkeste vis, hvor sammensat et møde mellem to mennesker er.<br />
Hvad mon de to personer <strong>på</strong> billedet særligt hæfter sig ved, når de står overfor hinanden? Hvad registrerer<br />
de <strong>og</strong> hvad ignorerer de ved hinanden?<br />
Os, der betragter billedet kan umiddelbart se, at der er tale om et møde mellem en ung <strong>og</strong> en gammel,<br />
et møde mellem en mand <strong>og</strong> en kvinde, et møde mellem et arbejdsliv <strong>og</strong> et dagligliv. Måske er<br />
der <strong>og</strong>så tale om et møde mellem en dansker <strong>og</strong> en person, <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Måske er de i virkeligheden begge to anden generations indvandrere <strong>og</strong> helt sikkert er der <strong>og</strong>så tale<br />
om et møde mellem to unikke personer, der har hver deres egen måde at være <strong>på</strong> <strong>og</strong> at leve <strong>på</strong>, hver<br />
deres historie, holdninger <strong>og</strong> værdier <strong>og</strong> hver deres helt særlige forhold til personer <strong>og</strong> steder.<br />
Hver gang mennesker mødes opstår et mulighedernes rum – det kan gå godt <strong>og</strong> det kan gå skidt. Det<br />
er nemt at forfalde til at se andre som kategorier; ham den unge elev eller hende den gangbesværede<br />
i Østergade. Menneskers gentagne <strong>og</strong> unuancerede kategoriseringer af hinanden kan have uheldige<br />
konsekvenser. Vi låser hinanden fast <strong>og</strong> <strong>på</strong>virker hinandens selvbilleder. Et positivt udfald af et<br />
møde afhænger ikke mindst af, om parterne kan se nuanceret <strong>på</strong> hinanden <strong>og</strong> <strong>på</strong> det samspil, som de<br />
hele tiden er fælles om at skabe.<br />
Alle, der arbejder indenfor hjemmeplejen eller <strong>på</strong> plejehjem, tager flere gange om dagen del i sådanne<br />
sammensatte møder i forhold til borgere, <strong>på</strong>rørende, kolleger <strong>og</strong> <strong>elever</strong>. Arbejdet kræver, at man<br />
er åben for at forstå andre mennesker. Ikke kun dem, der minder om en selv, men <strong>og</strong>så dem, der er<br />
anderledes, <strong>og</strong> som har deres helt specielle ønsker <strong>og</strong> forventninger til livet <strong>og</strong> dagligdagen<br />
9
DE TRE HISTORIER<br />
De tre typer af af historier, som som er er afbildet afbildet <strong>på</strong> tegningen herover, kan <strong>på</strong> forskellig vis skabe indsigt i <strong>og</strong><br />
<strong>og</strong><br />
måske forståelse for for menneskers menneskers forskellighed. forskellighed. De tre historier forholder sig til hinanden ligesom<br />
russiske babushka-dukker, dukker, hvor hvor der der inden i i den den store store dukke dukke ligger en mindre dukke, dukke, som som igen igen ind<br />
indeholder<br />
en endnu mindre dukke …<br />
På samme måde måde er er det det <strong>med</strong> <strong>med</strong> det liv, liv, mennesker lever lever her her <strong>og</strong> <strong>og</strong> nu. nu. Alt, Alt, hvad hvad mennesker foretager foretager sig i<br />
det daglige (den u<strong>på</strong>agtede historie) er forankret i et livsforløb, der strækker sig fra fødsel til død<br />
(den lille lille historie). historie). Livsforløbet Livsforløbet er er igen igen forankret i en en kultur kultur <strong>og</strong> en en tidsepoke, tidsepoke, som som danner danner rammen rammen om<br />
tilværelsen for en bestemt generation (Den store historie).<br />
Alle er vi børn, voksne eller pensionister <strong>på</strong> forskellige forskellige tidspunkter tidspunkter i den store historie. historie. Historiske<br />
forhold <strong>og</strong> <strong>og</strong> begivenheder begivenheder (f.eks. krige, krige, kriser kriser <strong>og</strong> opgangsperioder) <strong>og</strong> betingelser i øvrigt (almene lle<br />
l<br />
vevilkår, miljø<strong>på</strong>virkninger, vejrforhold m.v.) vil sætte sig spor i vores liv (den lille <strong>og</strong> den u<strong>på</strong>agtede<br />
historie) i form af levevaner, tilhørsforhold til steder, steder sygelighed <strong>og</strong> vil præge det syn, vi f.eks. har <strong>på</strong><br />
æresbegreber, takt takt <strong>og</strong> <strong>og</strong> tone, tone, rettigheder, det offentlige <strong>og</strong> det at blive afhængig af hjælp eller at yde<br />
hjælp til andre.<br />
Det er r ikke ikke mindst den den u<strong>på</strong>agtede u<strong>på</strong>agtede historie, der der handler handler om om menneskers dagligliv, som <strong>med</strong>arbejdere i<br />
hjemmeplejen skal have en god fornemmelse af. af Dels har de selv et hverdagsliv <strong>og</strong> dels spiller de<br />
ligesom den unge mand <strong>på</strong> pressebilledet en rolle i andres hverdagsliv, når de skal yde andre rele-<br />
vant hjælp <strong>og</strong> i øvrigt skal samarbejde samarbejde <strong>med</strong> borgere om løsning løsning af af hverdagens hverdagens opgaver.<br />
opgaver.<br />
For ikke <strong>på</strong> <strong>på</strong> forhånd forhånd at fortabe sig i i en optagethed af andres andres kulturelle kulturelle baggrund baggrund eller religiøse religiøse orie<br />
orien-<br />
tering kan opmærksomheden mod de tre historier <strong>med</strong> fordel foregår nedefra <strong>og</strong> op så <strong>fokus</strong> først <strong>og</strong><br />
fremmest rettes mod den u<strong>på</strong>agtede historie <strong>og</strong> det levede liv hverdagen. hverdagen Dernæst ernæst mod den helt<br />
unikke livshistorie <strong>og</strong> endelig til sidst mod den store mere generelle historie; historie f.eks. verdenshistorien,<br />
verdenshistori<br />
11
hjemlandets historie, modtagelandets historie mv. der kan tjene som nyttig baggrundsinformation –<br />
hverken mere eller mindre.<br />
Ved at kigge <strong>på</strong> de tre historier nedefra <strong>og</strong> op undgår man i bedste fald at opfatte mennesker som<br />
’bærere af en kultur’ eller som del af ’en kultur’, som blot overtages fra tidligere generationer. En<br />
sådan opfattelse af kultur er meget statisk <strong>og</strong> afgrænset <strong>og</strong> lægger op til, at det kan lade sig gøre at<br />
beskrive en kultur <strong>og</strong> at man ud fra kulturindsigten <strong>og</strong>så kan udlede n<strong>og</strong>et om de mennesker, der er<br />
en del af kulturen. Tager man afsæt i det enkelte menneskes livshistorie <strong>og</strong> betragter man menneskers<br />
færden <strong>og</strong> daglige organisering af livet i hverdagen forsvinder kulturelle træk ikke. Det bliver<br />
imidlertid tydeligt at kultur skabes <strong>og</strong> udvikler sig i, når mennesker mødes <strong>og</strong> omgås hinanden i dagligdagen.<br />
Med dette afsæt forstås kultur ikke, som n<strong>og</strong>et man er, men n<strong>og</strong>et man gør. I andre sammenhænge<br />
skelnes mellem to forskellige kulturbegreber: Det hom<strong>og</strong>ene kulturbegreb <strong>og</strong> det heter<strong>og</strong>ene<br />
kulturbegreb ii .<br />
Det, det er særlig vigtigt at hæfte sig ved er, at etniske minoriteter - <strong>med</strong> mindre de er anden generations<br />
indvandrere - <strong>på</strong> et tidspunkt i deres liv er migreret, dvs. flyttet fra én kulturel <strong>og</strong> samfundsmæssig<br />
sammenhæng til en anden. For de allerfleste vil et opbrud fra n<strong>og</strong>et kendt <strong>og</strong> hjemligt til<br />
opbygning af <strong>og</strong> tilvænning til en ny tilværelse i nye omgivelser <strong>og</strong> sammenhænge være forbundet<br />
<strong>med</strong> en række tab <strong>og</strong> udfordringer.<br />
Tabene, der bl.a. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport om etniske minoriteters opfattelse af<br />
sygdomsrisici iii , kan handle om:<br />
• tab af spr<strong>og</strong>lige kompetencer, idet modersmålet ikke længere har n<strong>og</strong>en brugsværdi i danske<br />
sammenhænge. Et nyt spr<strong>og</strong> skal læres fra bunden<br />
• tab af sociale relationer, idet der er sket en adskillelse fra familie <strong>og</strong> bekendte. Nære personer<br />
er måske døde eller forsvundet. Savnet skal bearbejdes. Gamle relationer skal vedligeholdes<br />
<strong>på</strong> tværs af afstande <strong>og</strong> nye skal skabes.<br />
• tab af status, idet personer muligvis mister den sociale <strong>og</strong> familiære status, de har haft i deres<br />
hjemland <strong>og</strong> i stedet udsættes for personlig <strong>og</strong> social marginalisering <strong>og</strong> eventuelt diskrimination.<br />
Nye positioner <strong>og</strong> roller skal erobres, udfyldes <strong>og</strong> anerkendes.<br />
• tab af sociale kompetencer, idet omgangsformer <strong>og</strong> spilleregler <strong>med</strong> hensyn til at begå sig<br />
socialt i forskellige sammenhænge ikke længere sidder <strong>på</strong> rygraden men skal justeres eller<br />
erhverves <strong>på</strong> ny.<br />
• tab af lokalkendskab, idet omgivelser ikke er udforsket <strong>og</strong> betrådt <strong>og</strong> historier ikke er kendt.<br />
Evnen til at finde rundt <strong>og</strong> orientere sig i nye ge<strong>og</strong>rafiske, sociale <strong>og</strong> samfundsorganisatoriske<br />
sammenhænge skal udvikles fra bunden.<br />
Sådanne tab vil sætte sig spor i hverdagshistorien. Hverdagens trummerum vil ikke længere være<br />
præget af den samme lethed <strong>og</strong> forudsigelighed som gjorde sig gældende i hjemlandet <strong>og</strong> meget<br />
energi skal specielt i den første tid efter flytningen eller flugten, bruges <strong>på</strong> gøremål <strong>og</strong> begivenheder<br />
som personer <strong>med</strong> dansk baggrund finder banale <strong>og</strong> selvfølgelige. Tænk bare <strong>på</strong> hvor anstrengende<br />
det kan være at være turist i frem<strong>med</strong>e omgivelser <strong>og</strong> hvor det at finde vej, tage bussen, købe ind<br />
mv. er forbundet <strong>med</strong> vanskeligheder<br />
Migration er en proces <strong>og</strong> overvindelsen af tab <strong>og</strong> tacklingen af udfordringer vil for etniske minoriteters<br />
vedkommende afhænge af flere ting: Deres personlige historie <strong>og</strong> måde at gribe livet i hverdagen<br />
an <strong>på</strong>. Hvor lang tid de har været i landet. Hvilken imødekommenhed de har oplevet fra modta-<br />
12
gerlandets side. Asylpolitikken, offentlige myndigheder <strong>og</strong> hjælpesystemer, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner,<br />
naboer mv. kan gøre det mere eller mindre svært for tilflyttere at finde fodfæste i<br />
det danske samfund.<br />
Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at der kan være stor forskel <strong>på</strong> de årsager <strong>og</strong> omstændigheder,<br />
der får personer til at flytte fra et land til et andet.<br />
Ofte deles årsager til migration op i de såkaldte push and pull-faktorer. Push-faktorer er faktorer, der<br />
driver personen ud af hjemlandet. Det kan f.eks. være krig, fattigdom <strong>og</strong> sult. Pull-faktorer, er faktorer,<br />
der trækker personen mod modtagerlandet i kraft af basal sikring af de daglige livsfornødenheder,<br />
bedre job- <strong>og</strong> uddannelsesmuligheder, politisk frihed mv. iv<br />
Immigranter er betegnelsen for personer , der af forskellige grunde flytter fra ét land til et andet. De<br />
hollandske bønder, de indiske læger <strong>og</strong> andre er n<strong>og</strong>le af nutidens immigranter. De søger hertil for at<br />
arbejde <strong>og</strong> bor her måske kun en en tid. Andre immigranter har en anden historie <strong>og</strong> andre grunde til<br />
at være her. Ikke sjældent omtales personer <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk under ét som<br />
”flygtninge <strong>og</strong> indvandrere” men reelt er deres betingelser for at være i Danmark afhængig af om de<br />
er hhv. indvandrere, flygtninge eller familiesammenførte v .<br />
Indvandrere er den almindelige betegnelse for alle dem, der kom til Danmark fra f.eks. Tyrkiet, Jugoslavian<br />
<strong>og</strong> Pakistan i 60’erne eller 70’erne for at arbejde. Mange troede, de blot skulle være her midlertidigt<br />
<strong>og</strong> har haft en intension om at vende tilbage <strong>med</strong> en opsparing. Mange har imidlertid måttet<br />
sande, at det er svært at flytte væk fra børn <strong>og</strong> samfundsmæssige goder <strong>og</strong> at meget <strong>og</strong>så er forandret<br />
i hjemlandet i mellemtiden.<br />
Flygtninge er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet pga. krig eller politiske uroligheder.<br />
Antallet af flygtninge voksede stærkt i 80’erne da den danske asylpolitik var mindre restriktiv. Mange<br />
er traumatiserede – <strong>og</strong>så børnene, der ikke mindst <strong>på</strong>virkes af forældrenes følelsesmæssige reaktioner.<br />
En lang række psykosomatiske symptomer såsom depression, aggression, nevøsitet <strong>og</strong> PTSD<br />
knytter sig til langvarig flugt, voldsoplevelser <strong>og</strong> tabsoplevelser vi . Mange har mistet nære familie<strong>med</strong>lemmer<br />
eller er blevet skilt fra dem. Det er ikke usædvanligt at familie<strong>med</strong>lemmer er spredt ud over<br />
hele verden. Uroen i hjemlandet <strong>og</strong> opsplitningen i familien afholder mange fra at ønske sig tilbage<br />
<strong>og</strong> flere er fra begyndelsen indstillet <strong>på</strong>, at det er her, de skal være.<br />
Familiesammenførte er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet fordi de har haft <strong>på</strong>rørende<br />
her. En del forældre bliver i en relativt sen alder familiesammenført <strong>med</strong> deres børn. De har<br />
derfor ikke levet et voksenliv i landet, <strong>med</strong> hvad det indebærer af tilknytning til f.eks. arbejdsmarkedet<br />
<strong>og</strong> lokalmiljø. Mange er stærkt afhængige af deres børn <strong>og</strong> lever et meget afsondret liv.<br />
13
DE TRE HISTORIER - ØVELSE<br />
Tænk <strong>på</strong> <strong>på</strong> en en person person du du kender. Hvilke Hvilke spørgsmål i i relation relation til de tre tre historier historier kunne kunne være være <strong>med</strong> til til at<br />
at<br />
skabe klarhed klarhed for dig i i forhold forhold til n<strong>og</strong>et af det, du oplever oplever i i mødet mødet <strong>med</strong> <strong>med</strong> vedkommende i dagligdagen?<br />
dagligdagen?<br />
Vær opmærksom <strong>på</strong>, at de e tre historier ikke kun har en brugsværdi, når du står overfor en person,<br />
der har en anden etnisk baggrund end dig selv. I bedste fald kan de være <strong>med</strong> til at skærpe din<br />
generelle opmærksomhed mod menneskers forskellighed.<br />
På de næste sider omtales Amina. Hun 45 år <strong>og</strong> kommer fra Somalia. Hun flygtede alene til Danmark i<br />
1998 <strong>og</strong> blev familiesammenført <strong>med</strong> sin mmand<br />
<strong>og</strong> sine tre børn i 2000. Flugten til Danmark foregik<br />
gennem en menneskesmugler, som ordnede pas <strong>og</strong> arrangerede flyverejsen til til Danmark, Danmark, hvorefter<br />
hun blev lev overladt overladt til til sig selv. Hun endte i lufthavnen i i Danmark <strong>og</strong> blev derefter ført til til Sandholmle<br />
Sandholmlejren.<br />
Her var var hun hun i i to år, inden hun hun bosatte bosatte sig sig i i Herning, Herning, hvor hvor hun kendte n<strong>og</strong>en. Gik <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>skole i 8<br />
måneder men fik ikke aflagt prøve, , da hun var nødt til at få arbejde <strong>og</strong> da der var mange opgaver at<br />
løse i forhold til hjem <strong>og</strong> børn. Flere af børnene har haft problemer af forskellig slags. Amina, der<br />
egentlig har et længerevarende skoleforløb bag sig fra Somalia, Somalia arbejdede mange forskellige steder<br />
som ufaglært, inden nden hun søgte ind <strong>på</strong> social- s <strong>og</strong> sundhedsskolens grundforløb. . Samtidig gik hun til<br />
dansk undervisning <strong>på</strong> aftenskole <strong>og</strong> uddannede sig efterfølgende til social- <strong>og</strong> sundhedshjælper.<br />
Amina bor i dag alene sammen <strong>med</strong> sine børn. Hendes mand bor et andet sted i byen. Børnene er<br />
henholdsvis 18, 18, 16, 16, 14, 7 7 <strong>og</strong> <strong>og</strong> 4. 4. De to to sidste blev født født i Danmark. Derudover har hun venner, som hun<br />
har lært at kende her i byen. Hun kommer bl.a. hver fredag i et lokalt beboerhus beboerhus, hvor hun sammen<br />
<strong>med</strong> andre somaliske kvinder danser eller spiller sp indendørs fodbold.<br />
14
HVERDAGSVIFTEN<br />
Når hjemmeplejens <strong>med</strong>arbejdere, ligesom den unge mand <strong>på</strong> pressebilledet<br />
pressebilledet, træder ind over dø dør-<br />
tærsklen til et andet menneskes hjem, spiller de som nævnt en vigtig rolle i den u<strong>på</strong>agtede historie<br />
som udfolder sig i andre menneskers hverdagsliv hverdagsliv. Samtidig har de <strong>og</strong>så selv et hverdagsliv, hverdagsliv hvor tiden<br />
<strong>på</strong> arbejde ’sluger’ en del af døgnets timer. Hverdagen er det levede liv, som vi alle sammen lever<br />
dag efter dag efter dag efter dag. Dage består af stunder. Det ene øjeblik eller tidsrum efter det an- a<br />
det - fyldt <strong>med</strong> hændelser, gøremål, ting <strong>og</strong> mennesker.<br />
Mange af hverdagens stunder er imidlertid trivielle, banale <strong>og</strong> u<strong>på</strong>agtede <strong>og</strong> det kræver derfor n<strong>og</strong>et<br />
særligt at få øje <strong>på</strong> dem. Den viftemodel, som vises herover kan være <strong>med</strong> til at synliggøre det helt<br />
almindelige liv, som mennesker lever dag efter dag efter dag. Centrum i modellen er sengen, idet<br />
sengen er det sted, sted, hvor de allerfleste mennesker begynder <strong>og</strong> <strong>og</strong> slutter slutter deres deres dag. De De næste næste ringe<br />
ringe<br />
uden om sengen symboliserer dels den private bolig <strong>og</strong> haven, terrassen eller fællesområder i nabo- nab<br />
laget. . Yderste ring symboliserer det offentlige rum.<br />
Den blå streg, der er tegnet ind i denne udgave af modellen, modellen viser hvor Amina befinder sig en helt<br />
almindelig dag, , hvor hun ikke er <strong>på</strong> arbejde arbejde. Det meste af tiden er hun hjemme, hvor hun laver fo for-<br />
skellige ting i forskellige rum, men et et par par gange gange i i løbet løbet af af dagen dagen bevæger hun hun sig sig af sted for hhv. at<br />
at<br />
aflevere <strong>og</strong> hente børn i børnehave <strong>og</strong> skole. Aminas dag består r af en perlerække af tidsrum <strong>og</strong> stu stun-<br />
der, der kan sammenlignes <strong>med</strong> små isbjerge isbjerge, hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje.<br />
Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, hændelser aktiviteter, ting mv.: morgentoilette,<br />
bøn, madlavning, samvær mvær <strong>med</strong> børn, gåtur til <strong>og</strong> fra børnehave, tøjvask, middagshvil, fjernsynskiggeri<br />
mv. Under vandet skjuler sig det det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes<br />
<strong>og</strong> tillægges betydning af den enkelte enkelte.<br />
15
HVERDAGENS STUNDER – NÆRMERE UDFORSKNING<br />
Kl. 03.00 Amina står op for at bede. Hun har vænnet sig til det <strong>og</strong> vågner helt automatisk. Før<br />
hun begynder at bede, er der visse ritualer, der skal overholdes. Hun går <strong>på</strong> toilettet,<br />
vasker sine hænder, sit ansigt <strong>og</strong> derefter højre hånd <strong>og</strong> venstre hånd – 3 gange hver.<br />
Stryger vand over hovedet 3 gange, vasker ører, højre fod <strong>og</strong> til sidst venstre fod.<br />
Først derefter er jeg parat til at bede, ellers må man ikke. Man skal være ren, når man<br />
beder. Amina er muslim <strong>og</strong> beder 5 gange om dagen à 5 minutters varighed. Tidspunkterne<br />
for hvornår hun skal bede skifter. Hun har en kalender som viser, hvornår hun<br />
skal bede. Hvis hun er hjemme, beder hun som regel fra sit soveværelse, men det kunne<br />
være hvor som helst. Bare der er ro. Hun vender sig mod mekka. Ifølge Amina er det at<br />
bede til Gud en pligt. Hun føler, at hun har gjort en god ting <strong>og</strong> føler sig godt tilpas, når<br />
hun har bedt. Hun mærker en indre ro <strong>og</strong> lykke. Hun har vænnet sig til at bede hver<br />
dag <strong>og</strong> hun får dårlig samvittighed, når hun en enkelt gang ikke gør det.<br />
Kl. 06.00 Amina vågner, fordi de små er tidlig oppe.<br />
Kl. 06.05 Amina går i køkkenet <strong>og</strong> tilbereder morgenmad til børnene <strong>og</strong> laver madpakker.<br />
Kl. 08.00 Amina følger de to mindste i skole <strong>og</strong> børnehave. De store passer sig selv.<br />
Kl. 08.15 Amina går en tur. Det gør hun de morgener, hun ikke er <strong>på</strong> arbejde.<br />
Amina ved, at det er godt for hende at gå. Hun har problemer <strong>med</strong> vægten <strong>og</strong> hvis hun<br />
sidder for meget, så får hun ondt i ryggen. Når hun går sin morgentur, tænker hun meget<br />
over sit liv: sin familie i Somalia, sine problemer <strong>med</strong> mand <strong>og</strong> børn <strong>og</strong> smerter.<br />
Hun ser <strong>på</strong> andre jævnaldrende danskere, der har et godt liv <strong>med</strong> familie omkring sig ,<br />
fast arbejde, godt helbred osv. <strong>og</strong> ønsker at hun kan have et liv som dem. Ofte synes<br />
hun bare hun lever. Der er ikke n<strong>og</strong>et, hun rigtig kan ændre <strong>på</strong>.<br />
Kl. 09.00 Amina går hjem <strong>og</strong> rydder op <strong>og</strong> samler ting op efter børnene.<br />
Amina er meget opmærksom <strong>på</strong> at gøre det langsomt for ellers gør det ondt i ryggen.<br />
Hun går til fysioterapeut en gang imellem. En gang imellem går hun til læge for at få<br />
smertestillende piller.<br />
Kl. 11.00 Amina hviler sig <strong>på</strong> sofaen inde i stuen.<br />
Kl. 13.00 Amina laver mad. De spiser somalisk mad, ris, spaghetti m. kød, salat etc. Hun laver ny<br />
mad hver dag. Børnene spiser ikke det samme dagen efter, så rester havner som regel<br />
i skraldespanden.<br />
Kl. 14.00 Amina beder.<br />
Kl. 14.30 De store kommer hjem <strong>og</strong> passer sig selv. Amina sørger for at børnene laver lektier.<br />
Kl.15.30 Amina henter de små i børnehaven.<br />
Kl.16.00 Amina kommer hjem. De sidder i køkkenet <strong>og</strong> spiser sammen. De store rydder op.<br />
Kl.17.00 Amina går ind i stuen <strong>og</strong> slapper af i sofaen.<br />
16
Hun er ikke helt væk men har et øje <strong>på</strong>, hvad børnene laver <strong>og</strong> siger, at de store skal<br />
hjælpe de små, hvis der er n<strong>og</strong>et.<br />
Kl.18.00 Amina går ind <strong>på</strong> sit soveværelse <strong>og</strong> beder.<br />
Kl.19.00 Amina rejser sig <strong>og</strong> sørger for, at de små er parate til at blive puttet. De store får lov til<br />
at være lidt længere oppe.<br />
Kl. 19.15 Amina ser lidt fjernsyn, særlig tv-avisen <strong>og</strong> somalisk tv. Hun følger <strong>med</strong> i krigen i Somalia.<br />
Hun bliver ulykkelig af at se det. ”Men det er mit land”, siger hun. Amina sender<br />
penge hjem til sin familie. Hun vil gerne vende hjem en gang <strong>og</strong> regner <strong>med</strong> at familien<br />
vil hjælpe hende til den tid. Hvis jeg vidste, hvordan det var nu, ville jeg måske ikke<br />
være stukket af. Tænkte ikke at det ville vare så lang tid. Når børnene siger, at de vil<br />
det ene eller det andet, når de bliver store, siger Amina til dem: ”at til den tid er vi måske<br />
ikke her”. Samtidig ved hun, at børnene nok ikke kan flyttes. Jeg har lært dem<br />
spr<strong>og</strong>et. Det er vigtigt at de kan snakke somalisk <strong>med</strong> mig <strong>og</strong> at de kan tale i telefon<br />
<strong>med</strong> min mor<br />
Kl. 19.50 Amina går i køkkenet <strong>og</strong> tager sine smertestillende piller hvis det er nødvendigt (pillerne<br />
bevirker, at hun bedre kan sove).<br />
Kl. 20.00 Amina går i seng.<br />
Kl. 22.00 Amina står op <strong>og</strong> beder.<br />
Kl. 24.00 Amina står op <strong>og</strong> beder.<br />
17
ARBEJDSDAGENS STUNDER – NÆRMERE UDFORSKNING<br />
Amina er fast vikar i hjemmeplejen <strong>og</strong> når en af hendes helt almindelige arbejdsdagee<br />
anskues igen-<br />
nem hverdagsviftens optik, fremkommer der igen en streg, streg som viser hvor Amina befinder sig i tid <strong>og</strong><br />
rum mens hun er <strong>på</strong> arbejde. I I denne illustration er er det ikke sengen i det private hjem, der der er er oom<br />
o<br />
drejningspunkt for viften. Det er derimod det sted, der kan betegnes som arbejdets ’hjemmebase’.<br />
Det kunne være være hjemmeplejegruppens hjemmeplejegruppens lokale lokale eller <strong>med</strong>arbejdernes møderum <strong>på</strong> plejecenteret.<br />
En typisk arbejdsdag består består ligesom dage i øvrigt af af en en perlerække perlerække af af stunder. stunder. Det Det meste af af tiden går<br />
<strong>med</strong> hjemmebesøg. Mellem hjemmebesøgene jemmebesøgene transporterer Amina sig af sted <strong>på</strong> cykel <strong>og</strong> <strong>og</strong> derudover<br />
derudover<br />
tilbringer hun n<strong>og</strong>et tid i løbet af dagen i gruppelokalet, som hjemmeplejegruppen holder til i.<br />
I dagens samfund er der kamp om kompetente <strong>med</strong>arbejdere – <strong>og</strong>så dem der har en anden etnisk<br />
baggrund end dansk <strong>og</strong> der skal gøres en særlig indsats for både at rekruttere <strong>og</strong> fastholde dem. GGo<br />
de arbejdspladser <strong>og</strong> attraktive attraktive arbejdsdage er er nøglen nøglen til til <strong>med</strong>arbejdernes <strong>med</strong>arbejdernes trivsel trivsel <strong>og</strong> <strong>og</strong> arbejdsglæde arbejdsglæde <strong>og</strong><br />
<strong>og</strong><br />
det er derfor et vigtigt fælles anliggende for såvel ledere leder som <strong>med</strong>arbejdere at blive kl<strong>og</strong>ere <strong>på</strong>, tage<br />
stilling til <strong>og</strong> aktivt begynde at <strong>på</strong>virke de faktorer, der er i spil, når det handler om trivsel <strong>på</strong> <strong>og</strong> gl glæ-<br />
de ved jobbet.<br />
En opmærksomhed mod arbejdsdage <strong>og</strong> hvorledes de fungerer for konkrete <strong>med</strong>arbejdere kan mmå<br />
ske være et skridt <strong>på</strong> vejen mod en en rummelig rummelig arbejdsplads, arbejdsplads, hvor alle uanset baggrund trives.<br />
trives.<br />
Hvordan fungerer arbejdsdagens stunder for Amina? Hvilke vilke stunder bidrager til trivsel <strong>og</strong> arbejd arbejds-<br />
glæde? Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give inspiration til forbedringer<br />
<strong>og</strong> konkret handling.<br />
18
ARBEJDSDAGENS STUNDER - SAMTALEVÆRKTØJ<br />
Prøv <strong>med</strong> udgangspunkt i den tomme vifte herunder at få øje <strong>på</strong> gode <strong>og</strong> mindre gode stunder i dit<br />
arbejdsliv.<br />
.<br />
Er det muligt at få øje<br />
<strong>på</strong> stunder som gør, at<br />
du er særlig glad for <strong>og</strong><br />
føler dig tilpas <strong>med</strong> dit<br />
arbejde?<br />
Er det muligt at få øje <strong>på</strong><br />
stunder som du er utilpas<br />
<strong>med</strong> <strong>og</strong> som <strong>på</strong>virker din<br />
arbejdsglæde<br />
arbejdsglæde?<br />
Hvilke forbedringer i<br />
løbet af en arbejdsdag<br />
kan du få øje <strong>på</strong> som<br />
ville gøre en forskel<br />
for dig?<br />
Tegn eventuelt forløbet af en typisk dag ind i hverdagsviften<br />
19<br />
Kan du få øje <strong>på</strong> n<strong>og</strong>en<br />
eller n<strong>og</strong>et n<strong>og</strong>et, som kan<br />
bidrage til at flere af<br />
arbejdsdagens st stunder<br />
bliver gode gode?
DET BLÅ HUS<br />
Herover er gengivet en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer <strong>på</strong> spil, når det handler om<br />
<strong>elever</strong>s <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes arbejderes tiltrækning af <strong>og</strong> fastholdelse i uddannelse <strong>og</strong> job.<br />
Der er faktorer, der hhv. skubber trækker <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ud af uddannelse <strong>og</strong> job. Forskellen<br />
<strong>på</strong> <strong>på</strong> skubbe <strong>og</strong> trække faktorer bunder i i om bevægelsen skyldes pres pres udefra udefra eller tiltrækning iinde-<br />
i<br />
fra. Der er faktorer, der trækker <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ind i uddannelse <strong>og</strong> job. Endelig er der fak-<br />
torer, der får <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere til at blive i uddannelse <strong>og</strong> job måske <strong>på</strong> trods af problemerne<br />
problemerne.<br />
Modellen er inspireret af en kronik af Per Schultz Jørgensen, som blev bragt Politikken den 23. AAu-<br />
gust 2008, som handlede om unges unge frafald <strong>på</strong> ungdomsuddannelserne. Den store udfordring for<br />
hjemmeplejeområdet består i at styrke yrke ’fastholdelsesfaktorerne’, ’fastholdelsesfaktorerne’ som er <strong>på</strong> spil inde i DDET<br />
BLÅ HUS,<br />
så <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ejdere føler sig vel mødt <strong>og</strong> godt tilpas i uddannelse <strong>og</strong> job.<br />
På de næste sider udfyldes modellen modellen, men <strong>med</strong>arbejdere eller grupper af <strong>med</strong>arbejdere kan <strong>med</strong><br />
afsæt i den tomme model selv systematisk samle samle op op <strong>på</strong> <strong>på</strong> <strong>og</strong> <strong>og</strong> diskutere diskutere erfaringer fra fra det det daglige daglige arbe arbej- arbe<br />
de<br />
Øvelse: Brug to minutter for dig selv til at kigge <strong>på</strong> modellen <strong>og</strong> spot om du har erfaringer <strong>og</strong> opleve oplevelser<br />
<strong>og</strong> historier, der kan placeres rundt omkring i modellen? Vær specielt opmærksom <strong>på</strong> historier,<br />
der hører til inde i DET BLÅ HUS, , hvor der foregår n<strong>og</strong>et som bidrager til at personer bliver fastholdt i<br />
uddannelse <strong>og</strong> job. Del dine overvejelser <strong>og</strong> erfaringer <strong>med</strong> dine kolleger <strong>og</strong> overve,j overve j hvilke forbedri forbedringer<br />
I I sammen sammen gerne gerne vil vil opnå opnå <strong>og</strong> hvilke forandringer, der der skal til til for at at opnå opnå forbedringer.<br />
21
DET BLÅ HUS I BRUG<br />
Flere personer – både etniske <strong>og</strong> danske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, undervisere fra social social- <strong>og</strong> sundhedsskolen,<br />
praktikvejledere praktikvejledere fra hjemmeplejeområdet hjemmeplejeområdet samt personer, der arbejder arbejder <strong>med</strong> integration -<br />
har set <strong>og</strong> kommenteret modellen. llen.<br />
På de næste sider præsenteres n<strong>og</strong>le af de indsamlede fortællinger, der knytter an til <strong>og</strong> illustrerer<br />
de forskellige faktorer. Endvidere er der indhentet inspiration fra andre undersøgelser. Der burde<br />
<strong>og</strong>så være en del tomme sider så læseren kan tilføje egne egn fortællinger, men de kan sendes til<br />
me@sosuherning.dk.<br />
De forskellige fortællinger, der er samlet under en række overskrifter, overskrifter, er <strong>på</strong> modellen herover plac place- plac<br />
ret forskellige steder steder i DET BLÅ HUS. HUS. Den lille lille sol sol angiver angiver hvor hvor i modellens modellens ge<strong>og</strong>rafi<br />
ge<strong>og</strong>rafi fortællingen<br />
placerer sig.<br />
Som det vil fremgå, fylder omtalen af af de de forskellige opmærksomhedspunkter kun én enkelt side <strong>og</strong><br />
der er er derfor derfor sket sket en en skrap skrap udvælgelse udvælgelse af af de de pointer, pointer, som synes synes at at være være mest gennemgående i de<br />
indsamlede fortællinger <strong>og</strong> i det øvrige materiale, der aktuelt er taget afsæt i. Andre fortællinger <strong>og</strong><br />
andet materiale vil synliggøre synliggøre andre andre pointer pointer <strong>og</strong> <strong>og</strong> derfor kan kan opmærksomhedspunkterne opmærksomhedspunkterne hele hele tiden<br />
tiden<br />
forandres <strong>og</strong> <strong>og</strong> nuanceres. nuanceres. I I det det omfang omfang nye fortællinger fortællinger modtages modtages eller eller <strong>på</strong> <strong>på</strong> anden anden måde måde indsamles indsamles vil<br />
opdaterede udgaver af DET ET BLÅ HUS kunne hentes <strong>på</strong> www.rummeligaeldrepleje.pbworks.com<br />
22
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: UTILPASHED I BRANCHEN<br />
Utilpashed i<br />
branchen<br />
23<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Ifølge dansk undersøgelse vii er der et utvetydigt ønske blandt etniske minoriteter om at opnå højere<br />
anseelse <strong>og</strong> respekt via arbejdet. Ønsket om social opstigning <strong>og</strong> højere prestige er forståeligt, når<br />
det <strong>med</strong>tænkes, at der ofte er tale om grupper, der kommer til landet uden mange ressourcer eller<br />
<strong>med</strong> en historie præget af tab. Et arbejde, der giver anseelse i samfundet, tryghed i ansættelsen<br />
samt høj løn rangerer ifølge undersøgelsen relativt højt for alle etniske grupper sammenlignet <strong>med</strong><br />
danskere, som snarere lægger vægt <strong>på</strong> muligheden for at realiserer sig selv gennem arbejdet.<br />
Uddannelse til <strong>og</strong> arbejde indenfor social- <strong>og</strong> sundhedsområdet rangerer ligesom andre former for<br />
faglært arbejde ikke så højt <strong>på</strong> de etniske minoriteters ønskeliste over prestigefyldt beskæftigelse.<br />
Derudover <strong>på</strong>virkes gruppen, ligesom alle andre af den megen negative omtale i <strong>med</strong>ierne om lav<br />
løn, opslidende arbejde, weekendarbejde mv. Der er brug for at få oparbejde et andet image af plejesektoren<br />
så uddannelsen <strong>og</strong> jobområdet fremstår mere attraktivt <strong>og</strong> vinder større anerkendelse –<br />
<strong>og</strong>så i de etniske kredse.<br />
Vejle kommune er en af de kommuner, der gør en stor indsats for at rekruttere unge <strong>med</strong> anden<br />
etnisk baggrund end dansk til Social- <strong>og</strong> sundhedsuddannelserne. Erfaringerne fra Vejle er, at det er<br />
meget svært at motivere ledige <strong>og</strong> unge fra etniske minoritetsgrupper til at tage en Social- <strong>og</strong> sundhedsuddannelse.<br />
Mange er frem<strong>med</strong>e overfor ideen om, at ældre skal plejes af det offentlige <strong>og</strong> i det<br />
hele taget er kendskabet til <strong>ældrepleje</strong> <strong>og</strong> social- <strong>og</strong> sundhedsområdet begrænset. I Vejle kommune<br />
forsøger man at rekruttere <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere til social- <strong>og</strong> sundhedsområdet via spr<strong>og</strong>skolerne,<br />
via foreningerne <strong>og</strong> via de ældre minoritetsgrupper, så de kan gøre deres indflydelse gældende i forhold<br />
til børnenes eller børnebørnenes valg af uddannelse <strong>og</strong> erhverv. De etniske ældre kan være <strong>med</strong><br />
til at tydeliggøre overfor de yngre generationer, at der <strong>og</strong>så er en mening i f.eks. at løse plejeopgaver,<br />
når nu deres far/mor bliver gamle <strong>og</strong> har brug for hjælp. Mange bekymrer sig om, hvordan det<br />
vil være at bo <strong>på</strong> et plejehjem, hvor ingen taler deres eget spr<strong>og</strong>, kender til deres baggrund, osv.<br />
Rekruttering af arbejdskraft til den kommunale <strong>ældrepleje</strong> er en vigtig <strong>og</strong> præcerende opgave. Interessant<br />
er det derfor, at kommunerne <strong>med</strong> en ny aftale kan oprette integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger<br />
<strong>på</strong> de kommunale arbejdspladser. Aftalen om IO-stillinger er indgået mellem KL <strong>og</strong> KTO.<br />
Aftalen om integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger åbner op for nye muligheder i forhold til rekrutteringen<br />
af arbejdskraft i kommunerne. Integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger er <strong>og</strong>så en mulighed for ledige<br />
som fx <strong>på</strong> grund af spr<strong>og</strong>vanskeligheder, har svært ved at finde et job. viii
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: HANDLEMÆSSIGE RESTRIKTIONER<br />
Handlemæssige<br />
restriktioner<br />
24<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Handlemæssige restriktioner handler om, at der er n<strong>og</strong>le <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, der i deres erhvervsudøvelse<br />
er begrænsede f.eks. af religiøst funderede regler <strong>og</strong> foreskrifter. Gruppen af praktikvejledere<br />
kan fortælle om <strong>elever</strong>, der hurtigt forlader såvel uddannelse som arbejdsområde:<br />
- Vi havde en somalisk elev, der kun ville passe kvinder. Det var et problem, så hun sagde op.<br />
- Jeg har været vejleder for elev <strong>med</strong> muslimsk baggrund. Hun kom <strong>på</strong> et tidspunkt op til september<br />
<strong>og</strong> fortalte at hun havde problemer <strong>med</strong> at udføre nedre hygiejne under Ramadanen.<br />
Hun foresl<strong>og</strong> selv, at hun kunne tage aftenvagter <strong>og</strong> tilføjede, at hun godt kunne arbejde om<br />
dagen, når hun havde menstruation ….. Det kunne vi ikke rigtig få til at hænge sammen.<br />
- Vi havde en elev der reagerede voldsomt, fordi der stod øl i køleskabet. Det er et problem hvis<br />
hun ikke kan servere en øl <strong>og</strong> en leverpostejmad for en beboer eller skal have lov af manden...<br />
Andre går langt for at komme <strong>elever</strong> eller <strong>med</strong>arbejdere i møde. En ansvarshavende sygeplejerske<br />
fortæller:<br />
Jeg har haft en stor mand fra Iran. Han er ikke glad for at udføre plejeopgaver. Jeg spørger hvorfor?<br />
Han siger, han synes det er ydmygende <strong>og</strong> nedværdigende at vaske bagdel <strong>på</strong> en kvinde. Men<br />
de er tvunget til uddannelsen fordi de ikke har andet valg. Jeg forstår ham. Jeg giver ham andre<br />
opgaver, aktivering eller fysisk krævende arbejde, hvor han kan bruge sig selv <strong>og</strong> aflaste os andre i<br />
det mere fysisk krævende arbejde. Det går ikke ud over hans selvværdsfølelse <strong>og</strong> så er han glad.<br />
N<strong>og</strong>le <strong>elever</strong> forvalter handlemæssige restriktioner <strong>på</strong> én måde:<br />
- Jeg er muslim <strong>og</strong> jeg holder Ramadan. Mange små ting er forbudt<br />
- Ramadan betyder, at du skal være et pænt menneske, gøre hvad Gud har sagt. Du må ikke<br />
kigge <strong>på</strong> andres køn. Jeg tilbyder mig til rengøringsopgaver.<br />
Andre gør det <strong>på</strong> en anden måde: To veninder fra Somalia kommer <strong>med</strong> deres bud:<br />
- Min religion siger, at du ikke må vaske mænd. Handicappede mennesker, der har brug for<br />
hjælp, giver jeg mig selv lov til at hjælpe.<br />
- ……du skal hjælpe gamle, syge mennesker. Jeg har vasket mænd under Ramadanen. Vi må<br />
ikke vaske mænd der er helt raske…...<br />
- …….jeg er her <strong>og</strong> arbejder for at hjælpe dem, der har brug for det. Jeg tænker ikke <strong>på</strong> det som<br />
arbejde. Jeg har ingen problemer. Du tilpasser din tro til dit arbejde. Vedrørende alkohol så<br />
kan jeg ikke servere det. Beboerne kan godt undvære det<br />
Historierne illustrerer, hvorledes ønsker <strong>og</strong> krav skal forhandles så acceptabel balance kan findes ix .
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: FAMILIEMÆSSIGE FORPLIGTELSER<br />
Familiemæssige<br />
forpligtigelser<br />
25<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Social- <strong>og</strong> sundhedsområdet <strong>og</strong> de tilhørende sundhedsuddannelser tiltrækker først <strong>og</strong> fremmest<br />
kvinder. Mange, der søger ind i feltet er voksne mennesker som er vant til at tage sig af familie, børn,<br />
ældre etc. De er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at etniske <strong>elever</strong>s <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes ansvarlighed i<br />
forhold til såvel den nære <strong>og</strong> den udvidede familie ofte er stor.<br />
En underviser <strong>på</strong> social- <strong>og</strong> sundhedsskolens særlige forløb for <strong>elever</strong> <strong>med</strong> anden etnisk baggrund<br />
end dansk fortæller om en tamilsk kvindelig elev, som både har børn <strong>og</strong> svigerforældre boende<br />
hjemme.<br />
Når de bliver syge, skal til læge eller lignende bliver hun hjemme <strong>og</strong> hjælper dem. De har første<br />
prioritet <strong>og</strong> uddannelse kommer i anden række.<br />
Som nævnt tidligere er det yderst problematisk at sige n<strong>og</strong>et generelt om, hvad der kendetegner én<br />
gruppe mennesker fra en anden gruppe mennesker. Forskellige kulturstudier viser imidlertid, at der<br />
kan være markante forskelle <strong>på</strong> det syn, som forskellige grupper har <strong>på</strong> forholdet mellem den enkelte<br />
<strong>og</strong> gruppen. Hollænderen Geert Hofstede, der har lavet omfattende studier af nationale kulturforskelle,<br />
er ofte citeret for at skelne mellem hhv. et kollektivistisk <strong>og</strong> et individualistisk livssyn x . Det<br />
karakteristiske ved det individualistiske livssyn er, at det er det enkelte menneske, der er i centrum<br />
<strong>og</strong> at båndene mellem individer er forholdsvis løse. Det karakteristiske ved det kollektivistiske livssyn<br />
er, at det er den udvidede familie, der er den faste ramme om den enkeltes liv. Tætte bånd, gensidig<br />
forpligtelse <strong>og</strong> loyalitet kendetegner sammenholdet mellem individer. Det er vigtigt at være klar over<br />
at dualistiske modeller <strong>fokus</strong>erer <strong>på</strong> to ekstreme yderpunkter. I virkelighedens verden befinder de<br />
fleste situationer sig i hverdagen sig mellem disse yderpunkter men <strong>med</strong> dette forbehold in mente<br />
kan man være opmærksom <strong>på</strong>, at etniske minoriteter måske i visse sammenhænge toner frem som<br />
bærere af et mere kollektivistisk livssyn i modsætning til danskere, der ofte vil være bærere af et<br />
mere individualistisk livssyn xi .<br />
Personer, der gennem deres opvækst er præget af et kollektivistisk livssyn, står overfor en særlig<br />
udfordring, når de skal navigere i danske uddannelses- <strong>og</strong> arbejdssammenhænge, hvor der er andre<br />
mere individualistiske regler <strong>og</strong> normer, der gør sig gældende. For n<strong>og</strong>en er det utrolig svært at skulle<br />
pendle mellem meget forskellige verdener . Andre formår uden problemer, således som etnisk konsulent<br />
i København kommune Manu Sareen udtrykker det, at have en individuel tilgang til det danske<br />
samfund <strong>og</strong> en kollektivistisk tilgang til deres etniske herkomst. xii
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GOD MODTAGELSE/INTRODUKTION<br />
God<br />
modtagelse/<br />
introduktion<br />
26<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
En god modtagelse <strong>og</strong> en god introduktion fremhæves af mange som en helt afgørende faktor, når<br />
det handler om fastholdelse i uddannelse <strong>og</strong> job. Dette er ikke n<strong>og</strong>et, der gælder specielt for <strong>elever</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk. For alle er det en udfordring at skulle finde<br />
sig til rette <strong>på</strong> en arbejdsplads - i nye sammenhænge <strong>med</strong> særlige arbejdsopgaver, spilleregler <strong>og</strong><br />
sociale omgangsformer. Men det er værd at være opmærksom <strong>på</strong>, at udfordringen kan være ekstra<br />
stor for personer, der ikke har dansk baggrund. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tamilsk baggrund udtrykker det<br />
således:<br />
Spr<strong>og</strong> var en ting. Viden om kultur var en anden ting. Det er helt anderledes her i Danmark. Selvom<br />
man er færdiguddannet, er man ikke <strong>på</strong> samme niveau som en dansk kollega…<br />
Det handler bl.a. om at kende den ”kulturelle kode” i forhold til at begå sig. Det gælder både i forhold<br />
til samfundet generelt <strong>og</strong> i forhold til konkrete arbejdspladser. Etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, der<br />
ikke er født <strong>og</strong> opvokset i Danmark, har ikke som en helt naturlig del af opvæksten fået opbygget et<br />
reservoir af selvfølgelig viden, som de let <strong>og</strong> ubesværet kan trække <strong>på</strong> i forskellige sammenhænge.<br />
Derved mangler de i større eller mindre grad de ’briller’ som etniske danskere kigger igennem, når de<br />
forholder sig til verden. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tamilsk baggrund siger:<br />
Når man kommer til en arbejdsplads. Man prøver at forstå <strong>og</strong> fornemme, men det er svært.<br />
I b<strong>og</strong>en: ”Uskrevne regler <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked” beskriver Mehmet Yuksekkaya etniske minoriteters<br />
særlige udfordring således: Når danskere støder ind i de uskrevne regler, sker det ofte, at<br />
de snubler. Men når indvandrere støder ind i de uskrevne regler, sker det ofte, at de falder, dvs. indvandrere<br />
kommer mere galt af sted end danskere, når de misforstår eller kommer i konflikt <strong>med</strong> de<br />
uskrevne regler.<br />
For enhver arbejdsplads består en vigtig opgave i at demonstrere synlig imødekommenhed overfor<br />
nytilkomne. Det kan handle om en synlig velkomst den første dag <strong>og</strong> om at der er planlagt et introduktionspr<strong>og</strong>ram,<br />
der sikrer at nye får indblik i arbejdspladsens opbygning, arbejdsgange, rammebetingelser,<br />
kommandoveje mv. Mange arbejdspladser ansætter mentorer, der netop har til opgave at<br />
støtte op omkring etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere. Integrationsloven rummer flere muligheder for at<br />
yde støtte til en mentorfunktion xiii . Erfaringerne <strong>med</strong> mentorordninger er ofte meget positive, men<br />
gevinst er det måske at hente, hvis forpligtelsen for at tage imod nytilkomne, er en opgave som alle<br />
<strong>på</strong> skift kan tage sig af. Det kan være en lærerig opgave at skulle sætte ord <strong>på</strong> <strong>og</strong> begrunde alt det,<br />
som man selv finder selvfølgeligt <strong>og</strong> selvindlysende i arbejdsmæssig sammenhæng.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: ÅBEN SNAK OM KULTURFORSKELLE<br />
Åben snak om<br />
kulturforskelle<br />
27<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Hannah fra Somalia fortæller:<br />
Det var hårdt for mig at begynde i praktikken. Jeg kunne ikke snakke godt dansk. Det faldt sammen<br />
<strong>med</strong> Ramadan. Jeg kan ikke spise n<strong>og</strong>et. Gamle mennesker <strong>og</strong> personale kunne ikke forstå<br />
mig. Det blev skrevet ned <strong>på</strong> papir: ”Hun gider ikke deltage i samvær <strong>med</strong> andre – spise <strong>og</strong> snakke.<br />
Hun isolerer sig selv". Jeg vil gerne lave rengøring. Jeg tilbyder mig til rengøringsopgaver. Kulturforskelle<br />
gjorde det svært. I dag er det lettere for mig at holde Ramadan <strong>og</strong> passe mit arbejde. Jeg<br />
fortæller kolleger, at jeg holder Ramadan men ikke de gamle. Hvis de tilbyder mig kaffe siger jeg:<br />
”Jeg har lige drukket kaffe. Det kan de godt forstå.”<br />
Hannahs oplevelse illustrerer, hvorledes forhastede tolkninger <strong>og</strong> vurderinger af andres adfærd kan<br />
skabe misforståelser, mens en åben snak i personalegruppen om kulturforskelle f.eks. om den mus-<br />
limske Ramadan i stedet kan være vejen til større forståelse. Flere praktikvejledere har gode erfarin-<br />
ger <strong>med</strong> at bruge tid <strong>på</strong> at spørge ind til <strong>elever</strong>nes historie <strong>og</strong> baggrund. En fortæller:<br />
Jeg arbejder fuldtid <strong>og</strong> har derfor mulighed for at være mere sammen <strong>med</strong> <strong>elever</strong>ne end flere af<br />
mine kolleger. Om eftermiddagen har jeg fået meget at vide som giver god forståelse <strong>og</strong> jeg spørger<br />
nysgerrigt ind til mange ting: Hvorfor må du ikke servere alkohol, Er der andet du ikke må?<br />
På social- <strong>og</strong> sundhedsskolen har det givet anledning til frustration <strong>og</strong> undren at n<strong>og</strong>le af de etniske<br />
<strong>elever</strong> har været nærmest usynlige i klasse- <strong>og</strong> gruppesammenhænge.<br />
Vi ved ikke, hvad de kan, når de ikke rækker hånden op.<br />
Efterhånden er de gennem snak <strong>med</strong> <strong>elever</strong>ne blevet opmærksomme <strong>på</strong>, at problemer <strong>med</strong> spr<strong>og</strong>et<br />
selvfølgelig spiller en rolle, men at mange af <strong>elever</strong>ne kommer fra en helt anden skolekultur, hvor<br />
man ikke – som i danske skolesammenhænge - vænnes til at sige sin mening <strong>og</strong> deltage i diskussioner<br />
<strong>med</strong> andre. Det at skulle formulere sig <strong>og</strong> arbejde i grupper, hvor spr<strong>og</strong>et udgør kernen i samarbejdet,<br />
gør det rigtigt svært.<br />
Da jeg søgte ind - jeg vidste ikke, det var så svært, for hvis jeg vidste, så havde jeg ikke søgt .<br />
Gruppearbejde – når man skal løse en opgave, det kender vi ikke til. Det er forvirrende. Der er<br />
mange meninger <strong>og</strong> det er svært at være enige.<br />
Underviserne oplever, at det ofte er gavnligt at tilrettelægge særlige arbejds- <strong>og</strong> samarbejdsforløb,<br />
hvor <strong>elever</strong>ne mere direkte inviteres til at komme <strong>på</strong> banen. Underviserne fortæller, at de f.eks.<br />
hjælper disse <strong>elever</strong> til at markere sig ved at etablere små samtalegrupper, hvor de i trygge rammer<br />
forpligtes til <strong>og</strong> kan øve sig i at fremlægge. N<strong>og</strong>en blomstrer, men det tager tid – lang tid.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: ÅBENHED I FORHOLD TIL NY INSPIRATION<br />
Åbenhed i<br />
forhold til ny<br />
inspiration<br />
28<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong> at øget mangfoldighed <strong>på</strong> en arbejdsplads ikke kun skal betragtes<br />
som en nødvendig udfordring, men <strong>og</strong>så som en mulighed – en vidensressource – som kan give<br />
gevinst, hvis det gribes rigtigt an xiv .<br />
I rapporten: Innovation <strong>og</strong> mangfoldighed fremhæves imidlertid, at gevinsten ved mangfoldighed<br />
ikke er n<strong>og</strong>et, der kommer af sig selv. Det kræver et målrettet <strong>fokus</strong> i organisationen <strong>og</strong> en vedvarende<br />
indsats. Mangfoldighed handler for øvrigt ikke blot om etnicitet, men går <strong>og</strong>så <strong>på</strong> tværs af køn,<br />
alder <strong>og</strong> faglig baggrund.<br />
En underviser <strong>på</strong> social- <strong>og</strong> sundhedsskolen, der har tæt kontakt til flere <strong>elever</strong> <strong>med</strong> anden etnisk<br />
baggrund end dansk, har indtryk af, at flere af <strong>elever</strong>ne, når de er ude i praktik, bidrager <strong>med</strong> n<strong>og</strong>et,<br />
der er et godt supplement til en dansk hjemmeplejepraksis, der er meget opgave- <strong>og</strong> tidsstyret.<br />
Når de har lavet deres opgaver, sætter de sig ikke ned <strong>på</strong> en stol. Når de ser en ældre, går de hen<br />
<strong>og</strong> spørger vedkommende: ”Hvorfor sidder du her? Er der n<strong>og</strong>et, jeg kan hjælpe dig <strong>med</strong>? Skal vi<br />
gå en lille tur?”. Hvis <strong>elever</strong>ne går <strong>på</strong> grundforløb <strong>og</strong> derfor ikke indgår i nomeringen bliver det<br />
værdsat, når de viser interesse <strong>og</strong> selvstændigt tager initiativ til at gøre n<strong>og</strong>et mere. Problemet<br />
opstår først, når de kommer ud i praktik under hjælperuddannelsen. På hjælper uddannelsen bliver<br />
de stillet <strong>på</strong> lige fod <strong>med</strong> kollegerne. De indgår som en del af et team <strong>og</strong> har et ansvar for bestemte<br />
borgere, som de skal tage sig af. Tiden er indskrænket, man kigger <strong>på</strong> klokken <strong>og</strong> der er ikke tid<br />
til at ”nusse” om den enkelte.<br />
I praktikken oplever flere, at det er berigende at have <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden baggrund.<br />
- Jeg opfordrer dem til at tage n<strong>og</strong>et <strong>med</strong> fra deres kultur til fællesmøder. Det kunne f.eks. være<br />
kager, deres egne specialiteter o.s.v.<br />
- Forleden fortalte en af vores <strong>elever</strong>, som har afrikansk baggrund de ældre i dagcenteret om<br />
dagligliv i Afrika <strong>og</strong> hun demonstrerede, hvordan man bærer vand <strong>på</strong> hovedet.<br />
Kunsten må være at finde en balance mellem den yderlighed hvor etniske minoriteter aldrig gives lov<br />
til helt at glemme deres sin frem<strong>med</strong>hed <strong>og</strong> så den anden yderlighed, hvor de overses eller ignoreres.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GODT SOCIALT MILJØ<br />
Godt socialt<br />
miljø<br />
Tæt kontakt<br />
til kolleger<br />
29<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Undersøgelser xv viser, at det at have gode kolleger, er det, der vurderes som det allervigtigste, når<br />
personer bliver spurgt om, hvad der er det vigtigste ved arbejde. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tyrkisk baggrund<br />
er helt <strong>på</strong> lininie her<strong>med</strong>:<br />
Det betyder meget at have en kollega, du kan stole <strong>på</strong> <strong>og</strong> at de kan være der for dig. Spr<strong>og</strong>et er<br />
svært. Der er hele tiden n<strong>og</strong>et, vi skal spørge om. N<strong>og</strong>en kan ikke tåle det.<br />
Et godt socialt miljø <strong>og</strong> der<strong>med</strong> gode relationer til både kolleger <strong>og</strong> borgere, er afgørende for om<br />
<strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere oplever social trivsel <strong>og</strong> om de kan lide at møde <strong>på</strong> arbejde om morgenen. Et<br />
godt socialt miljø er n<strong>og</strong>et alle <strong>på</strong> en arbejdsplads er fælles om at skabe. N<strong>og</strong>le af de etniske <strong>elever</strong><br />
giver udtryk for, at de synes, at deres danske kolleger har en stor opgave i forhold til at samarbejde<br />
<strong>med</strong> n<strong>og</strong>en, der har en anden etnisk baggrund.<br />
Det er en tidsrøver, når man skal bruge tid <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong> så må det være hårdt at skulle rette hele<br />
tiden.<br />
En kollega der <strong>og</strong>så har minoritetsbaggrund supplerer:<br />
Jeg har en veninde, der er ude i hjemmeplejen. Hun vil hellere være <strong>på</strong> plejehjem. De bliver kede af<br />
det <strong>elever</strong>ne ude i hjemmeplejen. De vil hellere arbejde <strong>på</strong> plejecentre sammen <strong>med</strong> kolleger. De<br />
har brug for at snakke <strong>med</strong> n<strong>og</strong>en. Hvis du har brug for at snakke om dine oplevelser, kan du<br />
snakke <strong>med</strong> kolleger. Hvis de ældre har svært ved at forstå dig, giver det problemer. Hvis de gamle<br />
har kaos i hovedet, er det krævende at skulle snakke <strong>med</strong> n<strong>og</strong>en, der ikke kan spr<strong>og</strong>et. Ude i<br />
hjemmeplejen kan modtagelse fra de gamle være lidt hård. N<strong>og</strong>le reagerer <strong>på</strong> tørklæde. Dem der<br />
får hjælp af hjemmeplejen er lidt mere friske.<br />
Praktikvejledere har mange bud <strong>på</strong>, hvordan de selv <strong>og</strong> andre kolleger kan støtte op om <strong>elever</strong> <strong>og</strong><br />
kolleger <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk.<br />
- Man kan i god tid fortælle borgerne, at der kommer en elev <strong>med</strong> anden baggrund<br />
- Det er vigtig, at vi forbereder vores borgere <strong>på</strong>, at den nye elev kommer fra et andet land <strong>og</strong><br />
snakker <strong>med</strong> dem om, hvordan de kan tage godt imod dem.<br />
- Hvis der er en negativ holdning fra borgerens side, kan det være gavnligt at finde en fællesnævner<br />
mellem borger <strong>og</strong> elev.<br />
- Vi skal overveje nøje hvilke borgere, der skal modtage de etniske <strong>elever</strong>.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PLADS TIL OPLÆRING FAGLIGT/SOCIALT<br />
Plads til<br />
Oplæring<br />
fagligt/socialt<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
En elev, der i dag har fundet fodfæste <strong>på</strong> sin danske arbejdsplads kan godt huske hvordan det var:<br />
Selvom man er færdiguddannet, er man ikke <strong>på</strong> samme niveau som en dansk kollega<br />
Som dansker, får man naturlig del i den danske kultur <strong>og</strong> spr<strong>og</strong> gennem sin opvækst. For mange etniske<br />
<strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejder, er skolen/arbejdspladsen det eneste sted, hvor de lærer <strong>og</strong> kommer i<br />
kontakt <strong>med</strong> den danske kultur.. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tamilsk baggrund fortæller:<br />
Første gang kolleger mødte mig, troede de, at jeg selv kunne klare arbejdet. Jeg skulle vaske en tyk<br />
dame. Jeg snakker <strong>med</strong> andre kolleger: Kan du hjælpe mig, for jeg er i første praktik <strong>og</strong> jeg kender<br />
ikke..….De kommer ind <strong>og</strong> hjælper. Jeg snakker <strong>med</strong> lederen <strong>og</strong> siger: Jeg kender ikke hende, jeg<br />
kender ikke spr<strong>og</strong>et. Lederen bliver glad for mig, jeg skal endelig spørge.<br />
Fortællingen illustrerer, hvorledes arbejdsstedet kommer en lidt rådvild men aktivt spørgende <strong>med</strong>arbejder<br />
i møde <strong>med</strong> afpasset vejledning <strong>og</strong> støtte. Kolleger <strong>og</strong> leder stiller sig selv til rådighed. Investerer<br />
i relationen. Viser synlig anerkendelse <strong>og</strong> er i dette tilfælde <strong>med</strong> til at sikre <strong>med</strong>arbejderen<br />
social <strong>og</strong> faglig succes. Medarbejderen satte meget pris <strong>på</strong> arbejdspladsen, men transporttiden var<br />
for lang, så hun var nødt til at finde et andet arbejde. Den viden, etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere får<br />
<strong>på</strong> skolebænken, er ikke altid tilstrækkelig i forhold til det komplekse arbejdsfelt, som de skal indgå i.<br />
Megen læring må nødvendigvis foregå i praksis, men n<strong>og</strong>en gange kan det være svært at finde fælles<br />
fodslag i løsningen af arbejdsopgaverne. Flere etniske <strong>med</strong>arbejdere kan fortælle historier om, hvorledes<br />
de oplever, at de skal gøre ting <strong>på</strong> måder, som virker meget uvant for dem.<br />
Jeg har oplevelsen af, at vi hjælper mere. En kollega bliver sur, fordi jeg vil hjælpe. En dag da fru<br />
Jensen bad om havregrød, sagde min kollega nej – vi skal ikke lave havregrød. Vi skal være her i 20<br />
minutter, så vi kan ikke nå at lave havregrød, siger hun. Men jeg mener godt, jeg kan nå det. Jeg<br />
er mere lydhør i forhold til de gamle. Min kollega siger, jeg er meget flink. Hun vil ikke arbejde<br />
sammen <strong>med</strong> mig mere.<br />
En underviser fra Social- <strong>og</strong> Sundhedsskolen oplever, at problemer i praksis n<strong>og</strong>en gange opstår, når<br />
forskellige syn <strong>på</strong> god hjælp støder sammen<br />
Mange etniske <strong>elever</strong> tager sig af andre, som hvis det var deres ’egne’ gamle. De ”servicerer” de<br />
gamle som en form for respektfuldhed, hvilket går imod det at være professionel i arbejdsmæssig<br />
sammenhæng. Ud fra en faglig betragtning er det bedre at aktivere end at servicere. Derfor er det<br />
vigtigt, at etniske <strong>elever</strong> får en forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at de ældre er selvhjulpne. De<br />
skal have en forståelse af meningen <strong>og</strong> skal ikke blot skældes ud, fordi de servicerer dem.<br />
30
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PLADS TIL SPROGLIG OPLÆRING<br />
Plads til<br />
spr<strong>og</strong>lig<br />
oplæring<br />
31<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
For mennesker, der ikke er født <strong>og</strong> opvokset i Danmark, kan der være problemer forbundet <strong>med</strong> at<br />
tale <strong>og</strong> forstå det danske spr<strong>og</strong> i alle dets nuancer. N<strong>og</strong>en har boet her i mange år <strong>og</strong> har haft lejlighed<br />
til at bruge spr<strong>og</strong>et i skole- <strong>og</strong> arbejdsmæssige sammenhænge. Andre er kommet til landet <strong>på</strong> et<br />
senere tidspunkt i deres liv <strong>og</strong> kæmper stadig i uddannelses- <strong>og</strong> job sammenhænge for at begå sig <strong>på</strong><br />
dansk. Andre igen er måske i den situation, at de færdes meget i sociale sammenhænge, hvor kommunikation<br />
foregår <strong>på</strong> deres oprindelige modersmål. Der er <strong>med</strong> andre ord store forskelle <strong>på</strong>, hvor<br />
godt etniske minoriteter mestrer det danske spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere i hjemmeplejen står ofte overfor<br />
den udfordring, det er at tage passende spr<strong>og</strong>lige hensyn. En <strong>med</strong>arbejder fra hjemmeplejen <strong>med</strong><br />
tamilsk baggrund fortæller:<br />
Man kan ikke nå at lære det danske spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> den danske kultur <strong>på</strong> skoler. Når man sidder <strong>på</strong><br />
spr<strong>og</strong>skolen lærer man rigsdansk. Derude i den virkelige verden taler de sønderjysk. På spr<strong>og</strong>skolen,<br />
hvor jeg gik i 1½ år lærer man n<strong>og</strong>le ord. Det har været lærerigt for mig at få et arbejde.<br />
En anden siger:<br />
Det er et fag, hvor spr<strong>og</strong>et betyder rigtig meget. Man skal kunne formidle, hvordan den enkelte<br />
beboer har det… Jeg arbejde <strong>med</strong> spr<strong>og</strong>et. Der kommer hele tiden nye ord indenfor det plejemæssige<br />
område. Min vejleder ved, at hun skal bruge nemme ord <strong>og</strong> gentage tingene<br />
I snakken <strong>med</strong> <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> vejledere fremkommer mange bud <strong>på</strong>, hvordan der arbejdes<br />
<strong>med</strong> spr<strong>og</strong>træning i det daglige.<br />
- Der er mange danske ord, der er svære at udtale <strong>og</strong> det er dejligt, når ens kolleger er opmærksomme<br />
<strong>på</strong> at tilbyde et erstatningsord eller hjælper <strong>med</strong> min udtale.<br />
- Min vejleder snakker <strong>og</strong>så <strong>med</strong> en gammel dame <strong>på</strong> plejehjemmet <strong>og</strong> fortæller, at jeg gerne vil<br />
lære dansk. Jeg læser 25 minutter hver dag for damen, der hjælper <strong>med</strong> at udtale <strong>og</strong> sætninger.<br />
- Jeg fik en god vejleder. Hun har lært mig et nyt ord hver dag. N<strong>og</strong>le ord kan jeg ikke forstå. Hun<br />
forklarer ordene <strong>på</strong> en anden måde, så forstår jeg det. Jeg har lært mange nye ord.<br />
- Jeg skriver l<strong>og</strong>b<strong>og</strong>. Min vejleder kontrollerer mig. Jeg lærer nye ord f.eks. den pose der sidder <strong>på</strong><br />
maven Min vejleder har hjulpet mig <strong>med</strong> at finde erstatningsord for det, jeg ikke forstår.<br />
Flere kolleger <strong>og</strong> vejledere er opmærksomme <strong>på</strong> ikke at lade spr<strong>og</strong>problemer overskygge indtrykket<br />
af en kollega, der tilfældigvis har en anden etnisk baggrund end dansk. De ser det som en særlig udfordring,<br />
at arbejdspladsen <strong>på</strong> forskellig måde tager hensyn til deres spr<strong>og</strong>lige forudsætninger.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PASSENDE UDFORDRINGER<br />
Passende<br />
udfordringer<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Mennesker har det som regel bedst, hvis de bliver udfordret lige tilpas – hverken for meget eller for<br />
lidt. Når nye <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere skal introduceres til arbejdsfeltet ,kan det være svært at finde<br />
balancen. En elev <strong>med</strong> Somalisk baggrund fortæller.<br />
Det var meget svært for mig, at jeg den første dag skulle vaske en mand forneden. Min vejleder<br />
sagde: du skal gøre sådan <strong>og</strong> sådan. Hun vil gerne, at jeg skulle gøre ligesom hende <strong>og</strong> jeg skulle<br />
lave hendes opgaver. Jeg skulle trække forhuden tilbage <strong>og</strong> vaske. Vejlederen kastede mig ud i<br />
svære opgaver.<br />
En anden elev, der har arbejdet i et plejehjem før hun søgte ind <strong>på</strong> social- <strong>og</strong> sundhedshjælperuddannelsen,<br />
har oplevelsen af, at hun ikke bliver udfordret nok:<br />
Jeg <strong>og</strong> en anden pige får de opgaver, andre ikke vil have. Vi bliver sat til at gøre rent, fordi det er<br />
nemmere end at sætte os ind i plejeopgaverne. Jeg lærer ikke borgeren at kende, jeg får ikke brugt<br />
mit danskspr<strong>og</strong> eller, hvordan man skal hjælpe en borger. Min kollega, som er dansk, protesterer.<br />
Hun kender reglerne <strong>og</strong> hun kan spr<strong>og</strong>et. Jeg kender ikke reglerne <strong>og</strong> jeg er ikke så god til spr<strong>og</strong>et<br />
som hende, så jeg sagde op.<br />
I mødet <strong>med</strong> <strong>elever</strong> <strong>og</strong> nye <strong>med</strong>arbejdere består udfordringen for vejledere <strong>og</strong> kolleger i at finde en<br />
balance mellem direkte oplæring, tæt vejledning <strong>og</strong> selvstændigt arbejde. Under hensyn til den enkeltes<br />
forudsætninger afpasses mål <strong>og</strong> midler. Også forventninger i forhold til mundtlige <strong>og</strong> skriftlige<br />
spr<strong>og</strong>færdigheder kan det være vigtigt at justere, så de passer. Flere <strong>elever</strong> giver et indblik i, hvor<br />
slidsomt det kan være ikke at kunne spr<strong>og</strong>et.<br />
- N<strong>og</strong>en gange er vi langsomme for at lære spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> danske ord. Jeg oversætter næsten alt det<br />
som lærerne <strong>på</strong> skolen siger. Skriver det ned <strong>på</strong> dansk <strong>og</strong> går så hjem <strong>og</strong> oversætter det. Det<br />
er en hjælp for mig, hvis de taler højt, tydeligt <strong>og</strong> langsomt.<br />
- N<strong>og</strong>en gange skal vi læse 20 sider. Jeg forstår ikke første gang. Jeg læser to eller tre gange.<br />
- Jeg glæder mig til praktik, men teorien det er svært for mig, fordi der er mange ting… Der er<br />
mange ord, jeg ikke har lært, f.eks. i sundhedsfag. Jeg skal læse 2-3 gange for at forstå.<br />
Læsning <strong>og</strong> skrivning er en uomgængelig del af uddannelsesforløb <strong>og</strong> daglig praksis i hjemmeplejen<br />
men det kan være vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, hvor meget tid <strong>og</strong> arbejde disse spr<strong>og</strong>lige dicipliner<br />
kræver af n<strong>og</strong>en af de etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, der skal lære et fag <strong>på</strong> et spr<strong>og</strong> , der ikke<br />
er deres modersmål. Udfordringen i såvel uddannelses- <strong>og</strong> arbejdssammenhænge består i at kunne<br />
håndtere forskellighed i spr<strong>og</strong>lige forudsætninger. Ansvaret for at opbygge et bæredygtigt erhvervsspr<strong>og</strong>,<br />
der er mere avanceret end hverdagsspr<strong>og</strong> , kan ikke overlades til <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere .<br />
32
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: EGET BIDRAG<br />
Eget bidrag<br />
33<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Flere af de adspurgte etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere giver udtryk for, at deres eget bidrag <strong>og</strong> deres<br />
egen tålmodighed <strong>og</strong> vilje til deltagelse er altafgørende for, om de falder til i uddannelse <strong>og</strong> job. En<br />
social- <strong>og</strong> sundhedshjælper <strong>med</strong> tamilsk baggrund deler ud af sine erfaringer:<br />
Jeg er meget åben <strong>og</strong> jeg er villig til at lære. Jeg sagde til mine kolleger, at de gerne må rette mig.<br />
Det der er jeg dum. Jeg skriver <strong>på</strong> et stykke papir, når jeg skal huske at spørge om n<strong>og</strong>et. Danskere<br />
har det ofte sådan, at de bakker i forhold til at blande sig <strong>og</strong> irettesætte en kollega. Vigtigt at vi er<br />
åbne <strong>og</strong> at vi er villige til at lære. Der kan gå lang til før kolleger retter en.<br />
Vedkommende der <strong>og</strong>så er vejleder giver sine egne erfaringer videre til <strong>elever</strong>:<br />
I forhold til <strong>elever</strong> siger jeg. Det er dig, der skal lære n<strong>og</strong>et. De andre ved ikke, hvor meget du har<br />
lært tidligere. Det er dit ansvar, at du skal spørge <strong>og</strong> sige til. Der er <strong>og</strong>så meget jeg skal lære fra<br />
dig. Jeg kan <strong>og</strong>så lære n<strong>og</strong>et af dig. Til etniske <strong>elever</strong> der siger jeg: Spørg - der er ikke n<strong>og</strong>en dumme<br />
spørgsmål. Du skal ikke sige ja, når du ikke forstår. Nye <strong>elever</strong> har fyldt meget <strong>på</strong> vores møder<br />
om psykisk arbejdsmiljø. Vejlederne kan ikke forstå, at <strong>elever</strong>ne siger ja, når de ikke forstår.<br />
En anden, der har somalisk baggrund ser det som sin egen fortjeneste, at hun gennemførte uddannelsen<br />
Jeg kan ikke få øje <strong>på</strong> n<strong>og</strong>en, som gjorde det let for mig. Det var min vilje. Jeg glemmer det hårde,<br />
når jeg kommer hjem. Så snakker jeg måske <strong>med</strong> en klassekammerat.<br />
En <strong>med</strong>arbejdere ved godt, at hun er svær at forstå men gør en aktiv indsats for at blive bedre.<br />
- Jeg går i skole om torsdagen fra 17-20 for at lære dansk. Det har jeg selv bestemt. Jeg vil gerne.<br />
- Når jeg kommer hjem, så slår jeg ord op i ordb<strong>og</strong>en <strong>og</strong> siger åh ja det er sådan…..<br />
En gruppe <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> somalisk baggrund er selv meget opmærksomme <strong>på</strong>, at de har problemer<br />
<strong>med</strong> spr<strong>og</strong>et i arbejdsmæssige sammenhænge <strong>og</strong> de vil gerne bruge n<strong>og</strong>et af deres fritid <strong>på</strong><br />
at følge undervisning, som både kan forbedre deres fagspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> deres skriftlige færdigheder. Samtidig<br />
er de alle mødre <strong>og</strong> synes, at deres dårlige dansk svækker deres rolle i forhold til børnene.<br />
Arbejdspladser kan være opmærksomme <strong>på</strong>, at der er forskellige muligheder for at tilbyde dansk<br />
undervisning til <strong>med</strong>arbejdere. F.eks. eksisterer en pulje, der har til formål at tilbyde kortuddannede<br />
udlændinge et erhvervsrettet <strong>og</strong> fleksibelt kursus i arbejdsmarkedsdansk således, at de kan fastholde<br />
et arbejde eller komme i beskæftigelse. Også i AMU systemet, er der gode muligheder for at faglige<br />
kurser kan kombineres <strong>med</strong> dansk som andetspr<strong>og</strong>.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: SPROGPROBLEMER<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
34<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Spr<strong>og</strong>et er et kommunikationsmiddel, der både er rettet udad mod andre mennesker, <strong>og</strong> er rettet<br />
indad, mod én selv. Hvis det udadrettede spr<strong>og</strong> er mangelfuldt <strong>og</strong> usikkert, kan hele personen risikere<br />
at blive bedømt som mangelfuld <strong>og</strong> usikker. Derfor kan spr<strong>og</strong>et være en hindring for at fremstå,<br />
som man gerne vil i f.eks. arbejdsmæssige sammenhænge. De fleste mennesker, der har prøvet at<br />
begå sig <strong>på</strong> et fremmespr<strong>og</strong> har nok oplevet begrænsningen i kun at kunne sige, det man kan sige, i<br />
stedet for det, man vil sige. Tænk <strong>på</strong> ferieturen i sommer, hvor der skulle spørges om vej <strong>på</strong> engelsk,<br />
tysk, fransk. Gennem spr<strong>og</strong>et fortæller vi vores omverden hvem vi er, hvordan vi gerne vil opfattes,<br />
<strong>og</strong> hvordan vi selv opfatter verden <strong>og</strong> det er i den grad begrænsende at være spr<strong>og</strong>ligt ubehjælpsom.<br />
- De siger, de ikke ved hvad jeg kan, når jeg ikke har n<strong>og</strong>le spørgsmål. Men vi har arbejdet sammen<br />
i en måned <strong>og</strong> de kan se, hvad jeg kan<br />
- Jeg føler ikke, jeg kan formulere. Jeg kan forstå, hvad de siger, men det er svært for mig at komme<br />
ind <strong>og</strong> forklare. Jeg holder mig tilbage. Derfor ser de ikke problemer <strong>med</strong> mine udtalelser, de<br />
kan kun sige, at jeg ikke siger meget. Jeg siger, det er svært <strong>og</strong> lukker af for deres spørgsmål.<br />
En tamilsk SOSU assistent beskriver <strong>på</strong> smukkeste vis, hvad det er, der sker, når den spr<strong>og</strong>lige ubehjælpsomhed<br />
skygger over personens andre kvaliteter<br />
Man ser larven, ikke sommerfuglen<br />
En dansk <strong>med</strong>arbejder fortæller, hvordan hun <strong>med</strong> støder <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>barrierer i det daglige:<br />
Jeg har en kollega, der er svær at forstå. Jeg er n<strong>og</strong>en gange i tvivl, om hun har forstået det, jeg siger.<br />
Så siger jeg det igen <strong>og</strong> så sker der stadigvæk ingenting. Så giver jeg op. Hvorfor siger hun ja?<br />
Spr<strong>og</strong>lige misforståelser kan have alvorlige konsekvenser i en arbejdsmæssig sammenhæng <strong>og</strong> i praksis<br />
tages mange forholdsregler:<br />
- I forhold til <strong>med</strong>icin har jeg gjort det til en vane at spørge om ting er forstået, hvis jeg er i tvivl om<br />
det. Det er rigtig vigtigt i forhold til <strong>med</strong>icin.<br />
- Jeg har en elev, der ikke er så god til dansk <strong>og</strong> specielt er hun ikke god til n<strong>og</strong>et <strong>med</strong> tal. For at<br />
hjælpe skriver jeg altid tal, numre <strong>og</strong> tidspunkter ned <strong>på</strong> et papir, når vi snakker sammen.<br />
- Jeg har erfaret at misforståelser lettere kan opstå, hvis man f.eks. skal give beskeder over telefonen.<br />
Vigtige beskeder, der f.eks. handler om aflysninger eller <strong>med</strong>icin, foretrækker jeg at få eller<br />
give direkte….
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: FORDOMME<br />
Fordomme<br />
35<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Personer, der er født <strong>og</strong> opvokset fjernt fra Danmark skiller sig n<strong>og</strong>en gange meget synligt ud fra den<br />
almindelige danske befolkning gennem deres hudfarve, <strong>på</strong>klædning <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>. Sådanne synlige træk<br />
kan være <strong>med</strong> til at aktivere andres personlige fordomme <strong>med</strong> en negativ opmærksomhed til følge.<br />
En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> afrikansk baggrund siger:<br />
Lige så snart du træder ind af døren, foregår der n<strong>og</strong>et i hovedet <strong>på</strong> dem. Vi skal lige høre, hvordan<br />
du udtaler ordene. Sådan er det bare.<br />
Heldigvis er det ikke altid sådan.<br />
Jeg har aldrig i de 12-15 år jeg har arbejdet indenfor området oplevet, at n<strong>og</strong>en har kommenteret<br />
min hudfarve. Jeg er ikke typen der hører efter.<br />
Udtalelsen stammer fra en kvindelig <strong>med</strong>arbejder fra Sri Lanka, der har arbejdet inden for hjemmeplejeområdet<br />
i over 15 år. Senere nuancerer hun d<strong>og</strong> sit svar <strong>og</strong> fortæller, at hun har oplevet, at personer<br />
<strong>med</strong> anden baggrund end dansk ikke bliver mødt <strong>på</strong> samme måde som danske kolleger<br />
En sygeplejeske fra Afghanistan, der er i jobtræning, bliver ikke mødt <strong>på</strong> samme måde som andre.<br />
At fordomme forekommer i dagens Danmark dokumenteres i en undersøgelse fra 2009 udført af EU's<br />
agentur for fundamentale rettigheder xvi . Undersøgelsen kortlægger, hvordan etniske grupper oplever<br />
diskrimination <strong>og</strong> fordomme i dagligdagen i Europa. Ifølge rapporten mener 61 procent af de<br />
adspurgte somaliere bosat i Danmark, at diskrimination finder sted <strong>på</strong> grund af etnisk oprindelsen.<br />
33 procent giver udtryk for, at det kun i n<strong>og</strong>en grad eller kun var lidt udbredt. Tre procent svarede, at<br />
diskrimination ikke finder sted i Danmark <strong>på</strong> grund af etnisk oprindelse. Lidt færre, nemlig 58 procent<br />
af de adspurgte tyrkere, mener, at diskrimination i Danmark er meget udbredt eller forholdsvis<br />
udbredt <strong>på</strong> grund af etnisk oprindelse. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tyrkisk baggrund fortæller om beboer,<br />
der meget direkte sagde, at hun hadede muslimer.<br />
Jeg sagde til hende: Jeg er elev <strong>og</strong> jeg skal være her i fire måneder. Jeg vil gerne snakke <strong>med</strong> dig.<br />
Nu har jeg passet hende i seks år. Stædighed <strong>og</strong> åbenhed er vigtigt. Jeg tror, at der er n<strong>og</strong>le ældre,<br />
der ikke har rejst så meget. De har aldrig set en udlænding.<br />
Fordomme <strong>og</strong> diskrimination opstår i stor udstrækning <strong>på</strong> grund af uvidenhed mv. Åbenhed, respektfuld<br />
nysgerrighed <strong>og</strong> et personligt kendskab til personer, der er anderledes, kan være en nøgle til<br />
gensidig forståelse <strong>og</strong> kan være <strong>med</strong> til at bekæmpe problemet.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: KULTURELLE MISFORSTÅELSER<br />
Kulturelle<br />
misforståelse<br />
36<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
En praktikvejleder, der selv har tamilsk baggrund fortæller:<br />
Nye <strong>elever</strong> <strong>med</strong> anden kulturel baggrund har fyldt meget <strong>på</strong> vores møder. Kollegerne kan ikke forstå,<br />
at de siger ja, når de ikke forstår. Folk der kommer fra asien har meget <strong>med</strong> høflighed <strong>og</strong> respekt.<br />
De siger ja til deres forældre <strong>og</strong> deres bedstemor. Ja det skal jeg nok. Det er uhøfligt at sige<br />
nej <strong>og</strong> så siger de ja. Det er en form for respekt. I mine vejlederkollegers univers siger man ja, når<br />
man forstår. Spørg ligeså høfligt når du er i tvivl om eleven forstår<br />
Mennesker har et grundlæggende behov for at skabe orden i kaos, <strong>og</strong> gøre det der sker i <strong>og</strong> omkring<br />
en forståeligt. Vi bombarderes <strong>med</strong> oplevelser <strong>og</strong> sanseindtryk, som vi har behov for at sætte ind i en<br />
forståelig ramme. Det vi ikke forstår eller accepterer, vil vi <strong>og</strong>så være tilbøjelige til at sætte ind i en<br />
forståelig ramme, f.eks. ”kultur”. Det gør vi ud fra vort eget videns - <strong>og</strong> erfaringsgrundlag, <strong>og</strong> det<br />
foregår som regel automatisk <strong>og</strong> ubevidst. Det vi ikke umiddelbart kan genkende <strong>og</strong> forstå, lader vi os<br />
let irritere <strong>og</strong> provokere af, <strong>med</strong> en tendens til at afvise det som forkert eller mærkeligt.<br />
Såvel etniske danske som etniske minoriteter kan være tilbøjelige til at sætte hinanden i båse, f.eks.:<br />
”Etniske minoriteter vil ikke lære dansk””. De går <strong>med</strong> tørklæder, fordi de er undertrykte” <strong>og</strong> ”Danskerne<br />
er hårde <strong>og</strong> kolde. ”De behandler deres ældre dårligt, <strong>og</strong> de gider de ikke snakke <strong>med</strong> os”<br />
En tamilsk <strong>med</strong>arbejder har <strong>og</strong>så sine fordomme:<br />
Dansk kultur er bygget op <strong>på</strong> ”Jeg passer mig selv”. Jeg kommer fra en kultur, hvor alle smiler til<br />
alle. Jeg bryder grænser <strong>og</strong> prikker hul <strong>på</strong> …I min kultur er man meget smilende, selvom man ikke<br />
kender hinanden. Jeg er meget stædig. Hvis du ikke snakker <strong>med</strong> mig, så tager jeg det som en udfordring.<br />
Hvorfor vil hun ikke sige goddag til mig. Danskerne kan virke meget kolde, men de er det<br />
ikke. Mange <strong>med</strong> anden etnisk baggrund vurderer måske, at de er racister.<br />
Tager man udgangspunkt i stereotype forestillinger om hinanden, er der en risiko for gensidige misforståelser,<br />
stigmatisering <strong>og</strong> stereotypisering. xvii Lettere bliver det heller ikke af, at etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
kan have svært ved at forklare sig, når der opstår misforståelser eller konflikter.<br />
Eller kommer fra en kultur, hvor man er opdraget til lydighed. Man har svært ved at sætte grænser,<br />
man lytter frem for at diskutere, for diskussion er ”disharmoni”. Man siger ja til at hjælpe en borger,<br />
selvom man ikke har fået tid til det. Man nikker <strong>og</strong> smiler, selvom man ikke har forstået informationen.
UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: RINGE OPBAKNING<br />
Ringe<br />
opbakning<br />
37<br />
En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />
’Trække-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />
Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />
andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />
fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />
Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />
holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />
Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />
religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />
Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />
af børn <strong>og</strong> gamle<br />
’Trække-ind-faktorer’<br />
Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />
Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />
•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />
Præstige ved at arbejde<br />
• Anerkendelse fra netværk.<br />
•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />
for deres børn<br />
• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />
’Fastholdelses-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />
trods af problemer.<br />
Synlig imødekommenhed:<br />
•God modtagelse/introduktion<br />
•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />
•Åben snak om kulturforskelle<br />
• Åbenhed ift. ny inspiration<br />
Godt socialt miljø<br />
• Tæt kontakt til kolleger<br />
• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />
• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />
• Godt forhold til borgere<br />
Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />
•Klare rammer<br />
•Passende udfordringer<br />
•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />
•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />
Eget bidrag<br />
• Vilje til deltagelse<br />
• tålmodighed<br />
• situationsfornemmelse<br />
• Selv opsøgende ift. vejledning<br />
’Skubbe-ud-faktorer’<br />
Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />
jobbet<br />
Spr<strong>og</strong>problemer<br />
• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />
tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />
•Belastende reaktioner fra<br />
omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />
misforstået hensyn<br />
Fordomme<br />
• Negative holdninger fra borgerne.<br />
• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />
forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />
ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />
traditioner mv.<br />
Kulturelle misforståelser<br />
•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />
kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />
For små/store udfordringer<br />
• For lave forventninger fra kolleger<br />
• For store krav for hurtigt<br />
• Faglig utilstrækkelighed<br />
• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />
Det danske samfund er kendetegnet ved at være meget polariseret, dvs. opdelt. Således eksisterer<br />
der både en opdeling mellem populationen af danskere <strong>og</strong> populationen af etniske minoriteter <strong>og</strong><br />
<strong>og</strong>så er en opdeling mellem forskellige sociale lag indenfor for de enkelte populationer. Forskellige<br />
uddannelser <strong>og</strong> erhverv tiltrækker forskellige grupper <strong>og</strong> i forhold til korte uddannelser indenfor<br />
f.eks. social- <strong>og</strong> sundhedsområdet rekrutteres forholdsvis flere fra sociale grupper, hvor der f.eks. er<br />
mindre tradition for uddannelse <strong>og</strong> hvor mulighederne for at få opbakning hjemmefra f.eks. til lektielæsning<br />
er færre .<br />
Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at n<strong>og</strong>le <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere har forskellige støtte <strong>og</strong> opbakning<br />
fra deres bagland. N<strong>og</strong>le står således meget alene, når de støder ind i problemer i det daglige.<br />
Konkret kan det eksempelvis handle om at mangle social støtte <strong>og</strong> hjælp, når børn bliver syge eller<br />
ældre familie<strong>med</strong>lemmer skal have hjælp. En mor som Amina, der er alene <strong>med</strong> 5 børn <strong>og</strong> som ikke<br />
har n<strong>og</strong>et stort netværk, er i en vanskelig situation, når børnene er syge <strong>på</strong> skift.<br />
Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at sociale problemer hos etniske minoriteter ofte gøres til<br />
integrationsproblemer. Hvis en elev eller en <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> dansk baggrund har problemer eller<br />
gør n<strong>og</strong>et forkert, ses det som et individuelt socialt problem. Hvis det er en elev eller en <strong>med</strong>arbejder<br />
<strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk, der har helt de samme problemer, er det et ’integrationsproblem’,<br />
der fortolkes som værende en følge af hendes/hans kultur <strong>og</strong> religion.
DE SMÅ SKRIDTS VEJ<br />
Medarbejdere i hjemmeplejen udvi udvikler kler dagligt en lang række gode løsninger <strong>på</strong> hverdagens proble- probl<br />
mer. Arbejdet <strong>med</strong> <strong>med</strong> DET DET BLÅ BLÅ HUS HUS har har synliggjort, at <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong>arbejdere ligger ligger inde <strong>med</strong> <strong>med</strong> en guldgrube af<br />
indsigt i, hvad der kan være <strong>med</strong> til at få etniske <strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> <strong>elever</strong> til at føle sig vel mødt <strong>og</strong><br />
tilpas i job <strong>og</strong> praktik.<br />
Indenfor hjemmeplejeområdet området er der ikke ikke tradition for for systematisk systematisk erfaringsopsamling <strong>og</strong> alt for ofte<br />
forsvinder praksiserfaringerne som som private løsninger <strong>på</strong> <strong>på</strong> lokale problemer. De De små små skridts skridts vej er en<br />
en<br />
forandringsmetode, der <strong>på</strong> å systematisk måde måde kan kan være <strong>med</strong> til til dels dels at at forbedre forbedre etniske <strong>med</strong>arbejde-<br />
re <strong>og</strong> <strong>elever</strong>s møde <strong>med</strong> hjemmeplejen <strong>og</strong> dels at understøtte at <strong>med</strong>arbejdere får omsat gode ideer<br />
til praksis, får dem dokumenteret <strong>og</strong> udbredt til andre. Som illustreret ovenfor indebære indebærer metoden,<br />
at en <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong>arbejder eller eller en en <strong>med</strong>arbejdergruppe <strong>med</strong>arbejdergruppe arbejder sig sig systematisk systematisk igennem igennem 4 faser:<br />
1. Plan: I planlægningsfasen planlægningsfasen sættes mål for for specifikke forandringer, der der skal skal testes. testes. Der Der afklares afklares hvem hvem der skal<br />
gøre hvad i forhold til hvem, hvorfor, hvornår <strong>og</strong> hvor længe?<br />
2. Do: I udførelsesfasen gennemføres gennemføres forandringer. forandringer. En En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong>arbejder fra teamet har ansvar for at indsamle<br />
informationer om, hvad der blev gjort <strong>og</strong> hvad resultatet var<br />
3. Study: I analysefasen reflekteres over resultater. Indtraf den ønskede forandring? Hvorfor/hvorfor ikke?<br />
4. Act: I justeringsfasen afgøres om den idé, der testes, testes fungerer eller, om der skal ændres n<strong>og</strong>et ved planen<br />
Det centrale i metoden er de daglige, systematiske test af planlagte forandringstiltag<br />
Forandringscirklen er meget udbredt – <strong>og</strong>så uden for Danmarks grænser – <strong>og</strong> betegnes i mange<br />
sammenhænge som PDSA cirklen. VEGA netværket har arbejdet systematisk <strong>med</strong> forandringscirklen i<br />
forbindelse <strong>med</strong> projekt ”Mere liv i hverdagen” xviii <strong>og</strong> betegnes i mange<br />
VEGA netværket har arbejdet systematisk <strong>med</strong> forandringscirklen i<br />
.<br />
38
DE SMÅ SKRIDTS VEJ I BRUG<br />
En gruppe <strong>med</strong>arbejdere <strong>på</strong> plejecentret arbejder <strong>på</strong> en en temadag temadag <strong>med</strong> DET DET BLÅ BLÅ HUS HUS <strong>og</strong> <strong>og</strong> udforsker udforsker <strong>og</strong><br />
<strong>og</strong><br />
udveksler fortællinger om, om, hvad der der kan kan bidrage til udvikling af af en en mere mere rummelig rummelig <strong>ældrepleje</strong><br />
<strong>ældrepleje</strong>, hvor<br />
etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere føler sig vel mødt <strong>og</strong> godt tilpas i jobbet. Med afsæt i spørgsmålet <strong>på</strong><br />
side 21 bliver gode gode ideer ideer fastholdt <strong>på</strong> gule sedler, sedler, klistret op <strong>og</strong> <strong>og</strong> samlet samlet i en en slags idébank idébank <strong>på</strong> <strong>på</strong> en en tom<br />
model af DET BLÅ HUS. Medarbejderne introduceres <strong>på</strong> temadagen <strong>og</strong>så til forandrings forandringscirklen. De får<br />
hver især 10 minutter r til at overveje, overveje om de kan spotte ’n<strong>og</strong>et’, f.eks. situationer eller stunder i etni-<br />
ske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes arbejds arbejdsdage, , der ikke fungerer optimalt <strong>og</strong> som derfor kalder <strong>på</strong> for-<br />
bedring <strong>og</strong> forandringer.<br />
Medarbejdergruppen deles op i to<br />
få formuleret konkrete mål for konkrete<br />
skal tage imod Asha, som er muslim.<br />
overfor muslimer. Susanne diskuterer <strong>med</strong> sine kollegaer<br />
synet til fru Jensen. Hun beslutter sig d<strong>og</strong> for ikke at gøre det. Med opbakning fra kollegagruppen vil<br />
hun derimod gøre en ekstra indsats for at<br />
Susanne udfylder forandringscirklen.<br />
de. I felt 2 skriver hun det, hun konkret har gjort<br />
sine erfaringer ned i felt 3 <strong>og</strong> 4 <strong>og</strong> fremlægger som kronen <strong>på</strong> værket sit arbejde <strong>med</strong> forandring<br />
cirklen <strong>på</strong> gruppemøde 1 personersgrupper <strong>og</strong> g to kolleger skal nu hjælpe hinanden <strong>med</strong> at<br />
konkrete forandringer, der skal testes. Susanne er praktikvejleder <strong>og</strong><br />
, som er muslim. Asha skal hjælpe til hos fru Jensen, som har mange ange fordomme<br />
er. Susanne diskuterer <strong>med</strong> sine kollegaer, om hun skal lave om <strong>på</strong> vagtplaner af he hensynet<br />
til fru Jensen. Hun beslutter sig d<strong>og</strong> for ikke at gøre det. Med opbakning fra kollegagruppen vil<br />
hun derimod gøre en ekstra indsats for at sikre at mødet mellem fru Jensen <strong>og</strong> Asha bliver vellykket.<br />
Susanne udfylder forandringscirklen. I felt nr. 1 skriver hun det, hun vil gøre for at skabe et godt mmø-<br />
hun konkret har gjort. . Efter introperioden gør Susanne status. status Hun skriver<br />
<strong>og</strong> fremlægger som kronen <strong>på</strong> værket sit arbejde <strong>med</strong> forandring forandrings-<br />
.<br />
1<br />
Historien er konstrueret <strong>på</strong> baggrund af af feed feed back fra fra temadagen samt samt inspiration inspiration fra interview m<strong>med</strong><br />
m <strong>med</strong>arbejderne<br />
i plejen.<br />
39
DE SMÅ SKRIDTS VEJ I BRUG - MEDARBEJDERERFARINGER<br />
En <strong>med</strong>arbejder Tina, der har lært at arbejde <strong>med</strong> forandringscirklen <strong>på</strong> et demenskursus siger:<br />
Det var helt vildt spændende, <strong>og</strong> det synes jeg <strong>og</strong>så stadig væk. Jeg har lært, hvordan de små problemer<br />
som, man møder i hjemmet kan overvindes <strong>og</strong> kan gøres til en leg i stedet for. ….Det er bare<br />
at udfylde n<strong>og</strong>le skemaer <strong>og</strong> få det evalueret, hvem gør hvad..<br />
Tina har ved flere lejligheder fortalt om sit arbejde <strong>med</strong> cirklerne <strong>på</strong> gruppemøder:<br />
Jeg håber det når ud til flere, fordi jeg synes det er en rigtig god måde. Selvom det kun er mig, der<br />
skriver så følger de andre det op. Jeg laver simpelthen en mappe: Der har jeg sat alle ting i, som<br />
jeg bruger hos borgeren. Informerer gruppen om, at det er her. Jeg kan gå ind <strong>og</strong> se dokumentation<br />
for, hvordan det går i forandringscirklerne. Det at se, at der er n<strong>og</strong>en ting, der lykkes. Det giver<br />
lysten til, at jeg vil prøve n<strong>og</strong>le flere ting af. Det her det funger..<br />
En gruppe <strong>med</strong>arbejdere har i forbindelse <strong>med</strong> kvalificering af madlavning <strong>og</strong> måltider i et leve- <strong>og</strong><br />
bomiljø arbejdet systematisk <strong>med</strong> forandringscirklen.<br />
Det systematiske arbejde <strong>med</strong> forandringscirklen har sat sig flere spor:<br />
• For det første er <strong>med</strong>arbejderne blevet opmærksomme <strong>på</strong> betydningen af dagligdagens gøremål.<br />
De har fået øje <strong>på</strong> de små ting, de går <strong>og</strong> gør til hverdag <strong>og</strong> <strong>på</strong>, at små ting <strong>og</strong> små ændringer kan<br />
have stor værdi.<br />
• For det andet har <strong>med</strong>arbejderne fået blik for beboernes ressourcer. Der går sport i at tilrettelægge<br />
hjælpen, så svage beboere faktisk selv kan gøre n<strong>og</strong>et.<br />
• For det tredje foreligger der nu synlig dokumentation for dagligdagen store <strong>og</strong> små gøremål, som<br />
kan formidles til kolleger, leder <strong>og</strong> <strong>på</strong>rørende.<br />
• For det fjerde har forandringscirklen <strong>og</strong>så fungeret som et samarbejdsredskab, der har hjulpet<br />
<strong>med</strong>arbejdergruppen til at trække <strong>på</strong> samme hammel.<br />
I begyndelsen var det svært at få hele <strong>med</strong>arbejdergruppen <strong>med</strong> <strong>på</strong> ideen. Specielt virkede den<br />
skriftlige side af sagen uoverkommelig for n<strong>og</strong>le <strong>og</strong> udvalgte nøglepersoner kom til at føre pennen.<br />
Senere bredte oplevelsen af, at det nok er til at overkomme <strong>og</strong> forandringscirklerne er blevet et fast<br />
punkt <strong>på</strong> personalemødet. Her følges op <strong>på</strong> de cirkler, der er arbejdet <strong>med</strong> <strong>og</strong> alle kan komme <strong>med</strong><br />
ideer til nye forandringsinitiativer. Derudover bruger <strong>med</strong>arbejderne <strong>og</strong>så cirklen <strong>på</strong> sig selv i forhold<br />
til at se <strong>på</strong> deres egne arbejdsrutiner.<br />
N<strong>og</strong>le af <strong>med</strong>arbejdere fra det omtalte leve- <strong>og</strong> bomiljø har taget arbejdet <strong>med</strong> cirklen til sig i en<br />
grad, så de nu formidler deres erfaringer videre i forskellige sammenhænge.<br />
40
SLUTREPLIK<br />
Til sidst er der kun at sige, at det kan være problematisk at udarbejde et katal<strong>og</strong>, der som dette sætter<br />
<strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere. En særlig skærpet opmærksomhed mod <strong>og</strong> hensyntagen<br />
til særlige grupper kan <strong>med</strong>virke til ’stempling’ <strong>og</strong> mindre spontan <strong>og</strong> naturlig omgang i det daglige.<br />
Derfor skal det understreges, at de optikker, opmærksomhedspunkter, der præsenteres i katal<strong>og</strong>et<br />
<strong>og</strong>så har en mere almen brugsværdi.<br />
Medarbejdere, der har en tæt, kontinuerlig, eventuelt daglig kontakt <strong>med</strong> en mangfoldighed af ældre,<br />
<strong>elever</strong> <strong>og</strong> kolleger arbejder i et komplekst, sammenhængende <strong>og</strong> foranderligt felt, hvor svarene<br />
ikke er givet <strong>på</strong> forhånd <strong>og</strong> rutinen ikke rækker. De kan ikke nøjes <strong>med</strong> en kundskabsbase, der udelukkende<br />
er bygget op af ’stof’ fra de traditionelle grunddiscipliner eller fag. De kan ikke nøjes <strong>med</strong><br />
kun at erhverve teoretisk indsigt eller at lære sig n<strong>og</strong>le procedurer for, hvordan tingene kan gøres.<br />
Hvis mennesker, der er afhængige af andre, skal opleve at blive set, hørt, forstået <strong>og</strong> hjulpet som de<br />
unikke mennesker de er, må de fagpersoner, de møder, være i stand til at udfolde en anderledes <strong>og</strong><br />
supplerende faglighed <strong>og</strong> arbejdsmæssig praksis. En faglighed <strong>og</strong> praksis, der går <strong>på</strong> tværs af traditionelle<br />
fagskel <strong>og</strong> praksisområder, <strong>og</strong> som betoner vigtigheden af at kunne fornemme <strong>og</strong> udforske<br />
konkrete situationer i en lokal <strong>og</strong> tidslig kontekst.<br />
Teori, i betydningen løsrevne abstraktioner <strong>og</strong> kategoriseringer af mennesker, skal nedtones til fordel<br />
for teori i betydningen: større indsigt i <strong>og</strong> forståelse for, at tingene i en kompleks verden hænger<br />
sammen. At nyttig viden om mennesker, deres unikke liv <strong>og</strong> om de vanskeligheder, de måske har i<br />
forhold til at leve et for dem meningsfyldt liv, langt hen af vejen skal skabes lokalt <strong>og</strong> i situationen.<br />
Praksis i betydningen ude-fra-praksis, hvor fagpersoner i relation til andre er tilbøjelige til at placere<br />
sig selv i en position som dem, der ved bedst, skal nedtones til fordel for praksis i betydningen indefra-praksis,<br />
hvor fagpersoner i relation til andre i større udstrækning inviterer til samarbejde, dial<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> udforskning af, hvad der giver mening i andres liv.<br />
Når det drejer sig rummelighed i forhold til etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere handler det om, at man<br />
må nærme sig hinanden <strong>med</strong> et åbent, kulturrelativt sind <strong>og</strong> forstå et frem<strong>med</strong> kulturelt fænomen i<br />
sin fulde sammenhæng.<br />
En rummelig arbejdsplads præget af mangfoldighed handler ikke kun om at etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere<br />
skal lære at gøre <strong>og</strong> tænke som danskere, men at man i en organisation skal lære at benytte<br />
<strong>og</strong> drage fordel af forskellighederne. Gevinsten ved mangfoldighed er ikke n<strong>og</strong>et, der kommer af sig<br />
selv. Det kræver et målrettet <strong>fokus</strong> i organisationen <strong>og</strong> en vedvarende indsats.<br />
Hvis det imidlertid lykkes at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere føler sig<br />
vel mødt <strong>og</strong> godt tilpas, er der chance for, at det kan have en afsmittende virkning, således at <strong>og</strong>så<br />
etniske ældre borgere føler sig vel mødt <strong>og</strong> sundhedsmæssigt godt hjulpet af den kommunale <strong>ældrepleje</strong>.<br />
41
NOTER<br />
i<br />
Virksomheder, der satser <strong>på</strong> mangfoldighed inden for køn, uddannelse <strong>og</strong> etnicitet, har op mod dobbelt så høj<br />
sandsynlighed for at være innovative end andre virksomheder. Det dokumenterer Forsknings- <strong>og</strong> Innovationsstyrelsen<br />
i rapporten "Innovation <strong>og</strong> mangfoldighed - ny viden <strong>og</strong> erfaringer <strong>med</strong> <strong>med</strong>arbejderdreven innovation",<br />
Udgivet af Rådet for Teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Innovation, Forsknings- <strong>og</strong> Innovationsstyrelsen2007<br />
ii<br />
Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden, sundhedsstyrelsen, 2007. p.22<br />
iii<br />
Mygind, A; Kristiansen, M; Krasnik, A; Nørredam, M: Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici – betydningen<br />
af etnicitet <strong>og</strong> migration, København: Viden- <strong>og</strong> dokumentationsenheden, sundhedsstyrelsen, 2006. p.<br />
22<br />
iv<br />
Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici – betydningen af etnicitet <strong>og</strong> migration.<br />
v<br />
Styrelsen for social service: Ældre etniske borgeres syn <strong>på</strong> alderdommen <strong>og</strong> den danske ældreforsorgs muligheder.<br />
vi<br />
Psykoedukation for flygtningen, Forlaget skolepsykol<strong>og</strong>i, 38. Årgang, 5 november 2001<br />
vii<br />
Tranæs, Torben (red.): Indvandrerne <strong>og</strong> det danske uddannelsessystem, Rockwool Fondens Forskningsenhed,<br />
Gyldendal, 2008, p.86<br />
viii<br />
Materialer til inspiration <strong>og</strong> hjælp når det gælder integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger er samlet <strong>på</strong><br />
www.personaleweb.dk/io-stillinger
Trykt ISBN 978-87-993681-2-9 Elektronisk ISBN 978-87-993681-3-6<br />
44