17.07.2013 Views

Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere

Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere

Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong><br />

- <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk.<br />

Det kræver mod at træde ud af sin bekvemmelighedszone<br />

Men belønningen ønningen kan være fantastisk<br />

Social Social & & SundhedsSkolen, SundhedsSkolen, Herning Herning • Herning Herning Kommune Kommune • • Videncenter Videncenter for for omsorg, omsorg, liv <strong>og</strong> <strong>og</strong> aldring (VIOLA) VIA UC<br />

December 2009


<strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong><br />

- <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk<br />

December 2009<br />

Udarbejdet af:<br />

Marianne Elbrønd, Thuy Dung Le <strong>og</strong> Hanne Thorvardarson<br />

Udgiver:<br />

Social & SundhedsSkolen, Herning<br />

Gullestrupvej 10-12<br />

7400 Herning<br />

Støttet af:<br />

Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriets pulje til<br />

styrket indsats over for ældre <strong>med</strong> anden<br />

etnisk baggrund end dansk<br />

Fot<strong>og</strong>rafi:<br />

Steen Wrem<br />

Forside <strong>og</strong> modeller:<br />

Marianne Elbrønd<br />

Trykt ISBN 978-87-993681-2-9 Elektronisk ISBN 978-87-993681-3-6<br />

2


FORORD<br />

Dette inspirationskatal<strong>og</strong> er et resultat af Projekt <strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong> som Herning Kommune, Videnscenter<br />

for omsorg, liv <strong>og</strong> aldring (VIOLA) VIA University College <strong>og</strong> Social & SundhedsSkolen,<br />

Herning har gennemført i perioden 2008 -2009. Arbejdet er finansieret af Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriets<br />

pulje til styrket indsats over for ældre <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk. Katal<strong>og</strong>et bygger<br />

i stor udstrækning <strong>på</strong> interviews <strong>med</strong> <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere, <strong>på</strong>rørende <strong>og</strong> ældre <strong>med</strong> anden etnisk<br />

baggrund end dansk samt undervisere, vejledere <strong>og</strong> andre, der arbejder <strong>med</strong> integration i det<br />

daglige. Tak til alle, der har bidraget <strong>med</strong> fortællinger <strong>og</strong> tanker<br />

Katal<strong>og</strong>et indskriver sig i en række aktiviteter, som er udsprunget af projekt <strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong>:<br />

• Der er etableret et netværk af relevante personer fra Herning Kommune <strong>og</strong> to uddannelses-<br />

institutioner samt skabt kontakt til personer, der arbejder <strong>med</strong> integration i det daglige<br />

• Der er skabt samarbejdsalliancer til centrale aktører <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>undervisningsområdet samt en<br />

række frivillige <strong>og</strong> private foreninger.<br />

• Der er skabt overblik over den etniske population i Herning Kommune<br />

• Studier af beslægtede undersøgelser er gennemført<br />

• Interviews er gennemført <strong>med</strong> <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere, <strong>på</strong>rørende <strong>og</strong> ældre etniske borgere<br />

• Temadage er afholdt for 80 praktikvejledere i Herning Kommune<br />

• Projekterfaringer <strong>og</strong> konkrete måder at bruge inspirationskatal<strong>og</strong>et formidles løbende til re-<br />

levante målgrupper - både i uddannelses- <strong>og</strong> praksissammenhænge<br />

• Netværksforbindelser holdes ved lige<br />

• Erfaringer <strong>med</strong> brugen af inspirationskatal<strong>og</strong>et fastholdes <strong>og</strong> indarbejdes i kursus- <strong>og</strong> efter-<br />

uddannelsesaktiviteter bl.a. AMU aktiviteter<br />

Læs mere om aktiviteterne <strong>på</strong> www.rummeligaeldrepleje.pbworks.com<br />

Katal<strong>og</strong>et er udarbejdet af:<br />

Marianne Elbrønd, Uddannelseschef, Social & SundhedsSkolen, Herning, me@sosuherning.dk<br />

Thuy Dung Le, Udviklingskonsulent, Social & SundhedsSkolen, Herning, tdl@sosuherning.dk<br />

Hanne Thorvardarson, Lektor, VIA University College, hth@viauc.dk<br />

3


<strong>Rummelig</strong> <strong>ældrepleje</strong> .............................................................................................................................. 1<br />

Forord .................................................................................................................................................. 3<br />

Indledning ............................................................................................................................................ 5<br />

Indhold ................................................................................................................................................ 7<br />

Pressebilledet ...................................................................................................................................... 9<br />

De Tre Historier ................................................................................................................................. 11<br />

De Tre Historier - Øvelse ................................................................................................................... 14<br />

Hverdagsviften .................................................................................................................................. 15<br />

Hverdagens Stunder – Nærmere Udforskning .................................................................................. 16<br />

Arbejdsdagens Stunder – Nærmere Udforskning ............................................................................. 18<br />

Arbejdsdagens Stunder - Samtaleværktøj ......................................................................................... 19<br />

Det Blå Hus ........................................................................................................................................ 21<br />

Det Blå Hus I Brug .............................................................................................................................. 22<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Utilpashed I Branchen .................................................................. 23<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Handlemæssige Restriktioner ...................................................... 24<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Familiemæssige Forpligtelser ...................................................... 25<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: God Modtagelse/Introduktion ..................................................... 26<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Åben Snak Om Kulturforskelle ..................................................... 27<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Åbenhed I Forhold Til Ny Inspiration ........................................... 28<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Godt Socialt Miljø ........................................................................ 29<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Plads Til Oplæring Fagligt/Socialt ................................................ 30<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Plads Til Spr<strong>og</strong>lig Oplæring .......................................................... 31<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Passende Udfordringer ................................................................ 32<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Eget Bidrag ................................................................................... 33<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Spr<strong>og</strong>problemer ........................................................................... 34<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Fordomme ................................................................................... 35<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Kulturelle Misforståelser ............................................................. 36<br />

Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Ringe Opbakning .......................................................................... 37<br />

De Små Skridts Vej ............................................................................................................................. 38<br />

De Små Skridts Vej I Brug .................................................................................................................. 39<br />

De Små Skridts Vej I Brug - Medarbejdererfaringer .......................................................................... 40<br />

Slutreplik............................................................................................................................................ 41<br />

Noter ................................................................................................................................................. 43<br />

4


INDLEDNING<br />

Ældre, der ikke er født <strong>og</strong> opvokset i Danmark, Danmark vil i de kommende e år udgøre en stigende andel af<br />

ældrebefolkningen <strong>og</strong> <strong>og</strong> de de vil <strong>og</strong>så i i stigende omfang komme i kontakt <strong>med</strong> hjemmeplejesystemet.<br />

hjemmeplejesystemet.<br />

Erfaringer viser imidlertid, at mødet mellem mellem etniske ældre <strong>og</strong> det danske hjemmeplejesystem ikke<br />

altid forløber lige optimalt. På den en ene side kan n<strong>og</strong>le etniske ældre være direkte tilbageholdne <strong>med</strong><br />

at opsøge opsøge eller eller tage imod imod hjælp eller eller de kan have problemer <strong>med</strong> <strong>med</strong> at finde finde sig sig tilpas tilpas <strong>med</strong> <strong>med</strong> den<br />

den form for<br />

hjælp, der ydes. ydes. På På den den anden anden side side kan kan <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong>arbejdere i hjemmeplejen være usikre <strong>på</strong> <strong>på</strong>, <strong>på</strong> hvordan de<br />

skal møde, forholde sig til <strong>og</strong> hjælpe mennesker, der har en anden kulturel baggrund end dem selv.<br />

Men der er inspiration at hente indenfor<br />

dighed <strong>og</strong> mødet mellem kulturer en indbygget de<br />

re <strong>og</strong> <strong>elever</strong> udgør mange steder en stor <strong>og</strong> meget vigtig del af den aktuelle <strong>og</strong> fremtidige arbejd<br />

styrke <strong>og</strong> hvis de føler sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas i job<br />

ældre vil føle sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas <strong>med</strong> hjælpen.<br />

nødvendighed, idet der frem over vil være færre yngre til at tage sig af stadig flere ældre <strong>og</strong> en<br />

vinst, idet det er berigende for arbejdspladser,<br />

kulturer arbejder sammen i indenfor hjemmeplejens egne rækker, for allerede i dag er mangfolmødet<br />

mellem kulturer en indbygget del af arbejdet i hjemmeplejen. Etniske <strong>med</strong>arbejd <strong>med</strong>arbejdeen<br />

stor <strong>og</strong> meget vigtig del af den aktuelle <strong>og</strong> fremtidige arbejd arbejds-<br />

<strong>og</strong> hvis de føler sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas i job <strong>og</strong> uddannelse, så er vejen banet for at <strong>og</strong>så etniske<br />

le sig vel mødt <strong>og</strong> tilpas <strong>med</strong> hjælpen. En rummelig, mangfoldig hjemmepleje er både en<br />

, idet der frem over vil være færre yngre til at tage sig af stadig flere ældre <strong>og</strong> en ge-<br />

det er berigende for arbejdspladser, når mennesker <strong>med</strong> forskellige rskellige kompetencer, køn <strong>og</strong><br />

.<br />

Tanken <strong>med</strong> <strong>med</strong> katal<strong>og</strong>et katal<strong>og</strong>et er er at inspirere ledere ledere <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere i den den kommunale <strong>ældrepleje</strong> <strong>ældrepleje</strong> til at ar- a<br />

bejde mere mere systematisk systematisk <strong>med</strong> skabelsen skabelsen af af en rummelig <strong>ældrepleje</strong>, hvor alle <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong><br />

ældre – <strong>og</strong>så dem <strong>med</strong> en anden etnisk baggrund end dansk - kan opleve at bliver vel mødt <strong>og</strong> godt<br />

hjulpet.<br />

En af de forklaringer, der ofte er i spil, når personer <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk har pro-<br />

blemer <strong>på</strong> arbejdspladsen eller <strong>på</strong> uddannelsen, uddannelsen handler om deres kulturelle baggrund. Det er rigtigt,<br />

at etniske <strong>elever</strong> eller <strong>med</strong>arbejdere har en anden baggrund end gennemsnitsdanskeren<br />

gennemsnitsdanskeren, men en for<br />

ensidig henvisningen til kulturel baggrund er uhensigtsmæssig af flere grunde:<br />

5


• For r det første er mennesker aldrig ty typiske piske <strong>med</strong>lemmer af en kultur. Denne morale gentages<br />

igen <strong>og</strong> igen i den ene undersøgelse, rapport eller artikel efter den anden.<br />

• For det andet siger kulturel baggrund ikke n<strong>og</strong>et om, hvordan hvordan mennesker mennesker faktisk<br />

faktisk er eller le-<br />

ver deres liv.<br />

• For det tredje risikerer rer en stærk <strong>fokus</strong>ering <strong>på</strong> <strong>på</strong> kulturel kulturel baggrund baggrund at at svække svække opmærksomh<br />

opmærksomhe-<br />

den for samspillet mellem etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> forhold, der nærmere hører sig<br />

arbejdspladser eller uddannelsessammenhænge til.<br />

Katal<strong>og</strong>et rummer ingen svar eller kontante råd men præsenterer p i stedet n<strong>og</strong>le optikker optikker: PRESSEBIL-<br />

LEDET, DE TRE HISTORIER, , HVERDAGSVIFTEN HVERDAGS <strong>og</strong> DET BLÅ HUS, der kan skærpe blikket for detaljer <strong>og</strong><br />

sammenhænge samt n<strong>og</strong>le opmærksomhedspunkter, opmærksomhedspunkter der måske kalder <strong>på</strong> eller fortjener nærmere<br />

udforskning, når det konkrete te møde <strong>og</strong> samarbejde mellem etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

<strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> hjem-<br />

meplejen skal udfolde sig i konkrete sammenhænge. sammenhænge Endelig præsenteres <strong>og</strong>så en forandringsstrat<br />

forandringsstrategi:<br />

DE SMÅ SKRIDTS VEJ, , der kan kan være <strong>med</strong> <strong>med</strong> til til at understøtte understøtte en en udvikling udvikling mod mod rummelig rummelig <strong>ældrepleje</strong>. <strong>ældrepleje</strong><br />

Katal<strong>og</strong>et er udarbejdet <strong>med</strong> afsæt i den grundantagelse, grundantagelse som er udtrykt i det kinesiske ordspr<strong>og</strong><br />

herunder.<br />

I katal<strong>og</strong>et indgår n<strong>og</strong>le udsagn <strong>og</strong> <strong>og</strong> fortællinger om liv, liv, som som n<strong>og</strong>le n<strong>og</strong>le personer personer <strong>med</strong> <strong>med</strong> anden anden etnisk ba bag- ba<br />

grund end dansk lever. Disse personer taler kun for sig selv <strong>og</strong> optimalt er det derfor, hhvis<br />

katal<strong>og</strong>et<br />

kan inspirere læseren til selv at se <strong>på</strong> det liv andre lever <strong>med</strong> en ny åbenhed, der opfange opfanger såvel de<br />

små ting som de lidt større sammenhænge.<br />

6


INDHOLD<br />

1) PRESSEBILLEDET, illustrerer hvor komplekse møder mellem mennesker er. Ansatte i hjemmeplejen<br />

eller <strong>på</strong> plejehjem tager del i sådanne møder flere gange om dagen.<br />

2) DE TRE HISTORIER illustrerer, at vi som mennesker alle er børn, voksne eller ældre <strong>på</strong> forskellige<br />

tidspunkter i den store historie. Historiske forhold <strong>og</strong> begivenheder (f.eks. krige, kriser <strong>og</strong><br />

opgangsperioder) <strong>og</strong> betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljø<strong>på</strong>virkninger, vejrforhold<br />

mv.) vil sætte sig spor i den enkeltes liv (den lille historie) <strong>og</strong> afspejler sig i alt, hvad mennesker<br />

foretager sig i det daglige (den u<strong>på</strong>agtede historie). Forståelse for menneskers forskellige<br />

historier kan være <strong>med</strong> til at fremme forståelse for, at det enkelte menneske er meget<br />

mere end en ”kulturrepræsentant”.<br />

3) HVERDAGSVIFTEN zoomer ind <strong>på</strong> den enkeltes liv i hverdagen <strong>og</strong> kan f.eks. være <strong>med</strong> til at<br />

synliggøre den perlerække af tidsrum <strong>og</strong> stunder, der udgør en arbejdsdag. Stunderne kan<br />

<strong>med</strong> fordel sammenlignes <strong>med</strong> små isbjerge, hvor kun en mindre del er synlig for det blotte<br />

øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv.:<br />

morgenmøde, transport, 1. hjemmebesøg, 2. hjemmebesøg, gruppemøde mv. Under vandet<br />

skjuler sig det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes <strong>og</strong> tillægges betydning<br />

af den enkelte. Forståelsen for stundernes dobbelthed er vigtig når hjemmeplejens<br />

<strong>med</strong>arbejdere skal samarbejde <strong>med</strong> hinanden om løsningen af hverdagens opgaver <strong>og</strong> derudover<br />

<strong>og</strong>så sammen skal skabe en arbejdspladskultur. Kolleger der f.eks. skal tage imod <strong>elever</strong><br />

<strong>og</strong> nye kolleger kan <strong>med</strong> fordel spørge: Hvilke stunder bidrager til trivsel <strong>og</strong> arbejdsglæde?<br />

Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give inspiration til konkret<br />

handling. En opmærksomhed mod arbejdsdage <strong>og</strong> hvorledes de fungerer for konkrete <strong>med</strong>arbejdere<br />

kan måske være et skridt <strong>på</strong> vejen mod en rummelig arbejdsplads, hvor alle uanset<br />

baggrund trives.<br />

4) DET BLÅ HUS er en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer <strong>på</strong> spil, når det handler<br />

om <strong>elever</strong>s <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes fastholdelse i uddannelse <strong>og</strong> job. Der er faktorer, der holder<br />

<strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere væk fra at søge job <strong>og</strong> uddannelse i bestemte brancher. Der er<br />

faktorer der hhv. skubber <strong>og</strong> trækker <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ind i uddannelse <strong>og</strong> job. Forskellen<br />

<strong>på</strong> skubbe <strong>og</strong> trække faktorer bunder i om bevægelsen skyldes pres udefra eller tiltrækning<br />

indefra. På samme måde er der faktorer, der hhv. trækker eller skubber <strong>elever</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>med</strong>arbejdere ud. Endelig er der faktorer, der får <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere til at holde fast<br />

måske <strong>på</strong> trods af problemerne. I tilknytning til DET BLÅ HUS præsenteres en række opmærksomhedspunkter,<br />

som det kan være relevant at have særlig blik for.<br />

5) DE SMÅ SKRIDTS VEJ er en strategi til at understøtte forandring. Medarbejdere i hjemmeplejen<br />

ligger inde <strong>med</strong> en guldgrube af visdom, der handler om hvad der har betydning <strong>og</strong> gør<br />

en positiv forskel både i ældres hverdagsliv <strong>og</strong> i <strong>med</strong>arbejdernes arbejdsliv. De små skridts vej<br />

er en metode, der kan være <strong>med</strong> til at kvalificere begge dele. Metoden kan, hvis der arbejdes<br />

systematisk <strong>med</strong> den, understøtte, at gode ideer omsættes til praksis, at forandringstiltagene<br />

dokumenteres <strong>og</strong> udbredes til andre. Praksis udvikler selv under pres løsninger <strong>på</strong> hverdagens<br />

problemer <strong>og</strong> det er beklageligt hvis de mange gode praksis erfaringerne forsvinder som<br />

private løsninger <strong>på</strong> lokale problemer.<br />

7


PRESSEBILLEDET<br />

Herover ses et billede, som i 2002 indbragte den danske pressefot<strong>og</strong>raf Steen Wrem prisen for Årets<br />

pressefoto. Billedet, der viser en ældre kvinde i sit hjem, hvor hun har besøg af sin hjælper, illustrerer<br />

<strong>på</strong> smukkeste vis, hvor sammensat et møde mellem to mennesker er.<br />

Hvad mon de to personer <strong>på</strong> billedet særligt hæfter sig ved, når de står overfor hinanden? Hvad registrerer<br />

de <strong>og</strong> hvad ignorerer de ved hinanden?<br />

Os, der betragter billedet kan umiddelbart se, at der er tale om et møde mellem en ung <strong>og</strong> en gammel,<br />

et møde mellem en mand <strong>og</strong> en kvinde, et møde mellem et arbejdsliv <strong>og</strong> et dagligliv. Måske er<br />

der <strong>og</strong>så tale om et møde mellem en dansker <strong>og</strong> en person, <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk.<br />

Måske er de i virkeligheden begge to anden generations indvandrere <strong>og</strong> helt sikkert er der <strong>og</strong>så tale<br />

om et møde mellem to unikke personer, der har hver deres egen måde at være <strong>på</strong> <strong>og</strong> at leve <strong>på</strong>, hver<br />

deres historie, holdninger <strong>og</strong> værdier <strong>og</strong> hver deres helt særlige forhold til personer <strong>og</strong> steder.<br />

Hver gang mennesker mødes opstår et mulighedernes rum – det kan gå godt <strong>og</strong> det kan gå skidt. Det<br />

er nemt at forfalde til at se andre som kategorier; ham den unge elev eller hende den gangbesværede<br />

i Østergade. Menneskers gentagne <strong>og</strong> unuancerede kategoriseringer af hinanden kan have uheldige<br />

konsekvenser. Vi låser hinanden fast <strong>og</strong> <strong>på</strong>virker hinandens selvbilleder. Et positivt udfald af et<br />

møde afhænger ikke mindst af, om parterne kan se nuanceret <strong>på</strong> hinanden <strong>og</strong> <strong>på</strong> det samspil, som de<br />

hele tiden er fælles om at skabe.<br />

Alle, der arbejder indenfor hjemmeplejen eller <strong>på</strong> plejehjem, tager flere gange om dagen del i sådanne<br />

sammensatte møder i forhold til borgere, <strong>på</strong>rørende, kolleger <strong>og</strong> <strong>elever</strong>. Arbejdet kræver, at man<br />

er åben for at forstå andre mennesker. Ikke kun dem, der minder om en selv, men <strong>og</strong>så dem, der er<br />

anderledes, <strong>og</strong> som har deres helt specielle ønsker <strong>og</strong> forventninger til livet <strong>og</strong> dagligdagen<br />

9


DE TRE HISTORIER<br />

De tre typer af af historier, som som er er afbildet afbildet <strong>på</strong> tegningen herover, kan <strong>på</strong> forskellig vis skabe indsigt i <strong>og</strong><br />

<strong>og</strong><br />

måske forståelse for for menneskers menneskers forskellighed. forskellighed. De tre historier forholder sig til hinanden ligesom<br />

russiske babushka-dukker, dukker, hvor hvor der der inden i i den den store store dukke dukke ligger en mindre dukke, dukke, som som igen igen ind<br />

indeholder<br />

en endnu mindre dukke …<br />

På samme måde måde er er det det <strong>med</strong> <strong>med</strong> det liv, liv, mennesker lever lever her her <strong>og</strong> <strong>og</strong> nu. nu. Alt, Alt, hvad hvad mennesker foretager foretager sig i<br />

det daglige (den u<strong>på</strong>agtede historie) er forankret i et livsforløb, der strækker sig fra fødsel til død<br />

(den lille lille historie). historie). Livsforløbet Livsforløbet er er igen igen forankret i en en kultur kultur <strong>og</strong> en en tidsepoke, tidsepoke, som som danner danner rammen rammen om<br />

tilværelsen for en bestemt generation (Den store historie).<br />

Alle er vi børn, voksne eller pensionister <strong>på</strong> forskellige forskellige tidspunkter tidspunkter i den store historie. historie. Historiske<br />

forhold <strong>og</strong> <strong>og</strong> begivenheder begivenheder (f.eks. krige, krige, kriser kriser <strong>og</strong> opgangsperioder) <strong>og</strong> betingelser i øvrigt (almene lle<br />

l<br />

vevilkår, miljø<strong>på</strong>virkninger, vejrforhold m.v.) vil sætte sig spor i vores liv (den lille <strong>og</strong> den u<strong>på</strong>agtede<br />

historie) i form af levevaner, tilhørsforhold til steder, steder sygelighed <strong>og</strong> vil præge det syn, vi f.eks. har <strong>på</strong><br />

æresbegreber, takt takt <strong>og</strong> <strong>og</strong> tone, tone, rettigheder, det offentlige <strong>og</strong> det at blive afhængig af hjælp eller at yde<br />

hjælp til andre.<br />

Det er r ikke ikke mindst den den u<strong>på</strong>agtede u<strong>på</strong>agtede historie, der der handler handler om om menneskers dagligliv, som <strong>med</strong>arbejdere i<br />

hjemmeplejen skal have en god fornemmelse af. af Dels har de selv et hverdagsliv <strong>og</strong> dels spiller de<br />

ligesom den unge mand <strong>på</strong> pressebilledet en rolle i andres hverdagsliv, når de skal yde andre rele-<br />

vant hjælp <strong>og</strong> i øvrigt skal samarbejde samarbejde <strong>med</strong> borgere om løsning løsning af af hverdagens hverdagens opgaver.<br />

opgaver.<br />

For ikke <strong>på</strong> <strong>på</strong> forhånd forhånd at fortabe sig i i en optagethed af andres andres kulturelle kulturelle baggrund baggrund eller religiøse religiøse orie<br />

orien-<br />

tering kan opmærksomheden mod de tre historier <strong>med</strong> fordel foregår nedefra <strong>og</strong> op så <strong>fokus</strong> først <strong>og</strong><br />

fremmest rettes mod den u<strong>på</strong>agtede historie <strong>og</strong> det levede liv hverdagen. hverdagen Dernæst ernæst mod den helt<br />

unikke livshistorie <strong>og</strong> endelig til sidst mod den store mere generelle historie; historie f.eks. verdenshistorien,<br />

verdenshistori<br />

11


hjemlandets historie, modtagelandets historie mv. der kan tjene som nyttig baggrundsinformation –<br />

hverken mere eller mindre.<br />

Ved at kigge <strong>på</strong> de tre historier nedefra <strong>og</strong> op undgår man i bedste fald at opfatte mennesker som<br />

’bærere af en kultur’ eller som del af ’en kultur’, som blot overtages fra tidligere generationer. En<br />

sådan opfattelse af kultur er meget statisk <strong>og</strong> afgrænset <strong>og</strong> lægger op til, at det kan lade sig gøre at<br />

beskrive en kultur <strong>og</strong> at man ud fra kulturindsigten <strong>og</strong>så kan udlede n<strong>og</strong>et om de mennesker, der er<br />

en del af kulturen. Tager man afsæt i det enkelte menneskes livshistorie <strong>og</strong> betragter man menneskers<br />

færden <strong>og</strong> daglige organisering af livet i hverdagen forsvinder kulturelle træk ikke. Det bliver<br />

imidlertid tydeligt at kultur skabes <strong>og</strong> udvikler sig i, når mennesker mødes <strong>og</strong> omgås hinanden i dagligdagen.<br />

Med dette afsæt forstås kultur ikke, som n<strong>og</strong>et man er, men n<strong>og</strong>et man gør. I andre sammenhænge<br />

skelnes mellem to forskellige kulturbegreber: Det hom<strong>og</strong>ene kulturbegreb <strong>og</strong> det heter<strong>og</strong>ene<br />

kulturbegreb ii .<br />

Det, det er særlig vigtigt at hæfte sig ved er, at etniske minoriteter - <strong>med</strong> mindre de er anden generations<br />

indvandrere - <strong>på</strong> et tidspunkt i deres liv er migreret, dvs. flyttet fra én kulturel <strong>og</strong> samfundsmæssig<br />

sammenhæng til en anden. For de allerfleste vil et opbrud fra n<strong>og</strong>et kendt <strong>og</strong> hjemligt til<br />

opbygning af <strong>og</strong> tilvænning til en ny tilværelse i nye omgivelser <strong>og</strong> sammenhænge være forbundet<br />

<strong>med</strong> en række tab <strong>og</strong> udfordringer.<br />

Tabene, der bl.a. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport om etniske minoriteters opfattelse af<br />

sygdomsrisici iii , kan handle om:<br />

• tab af spr<strong>og</strong>lige kompetencer, idet modersmålet ikke længere har n<strong>og</strong>en brugsværdi i danske<br />

sammenhænge. Et nyt spr<strong>og</strong> skal læres fra bunden<br />

• tab af sociale relationer, idet der er sket en adskillelse fra familie <strong>og</strong> bekendte. Nære personer<br />

er måske døde eller forsvundet. Savnet skal bearbejdes. Gamle relationer skal vedligeholdes<br />

<strong>på</strong> tværs af afstande <strong>og</strong> nye skal skabes.<br />

• tab af status, idet personer muligvis mister den sociale <strong>og</strong> familiære status, de har haft i deres<br />

hjemland <strong>og</strong> i stedet udsættes for personlig <strong>og</strong> social marginalisering <strong>og</strong> eventuelt diskrimination.<br />

Nye positioner <strong>og</strong> roller skal erobres, udfyldes <strong>og</strong> anerkendes.<br />

• tab af sociale kompetencer, idet omgangsformer <strong>og</strong> spilleregler <strong>med</strong> hensyn til at begå sig<br />

socialt i forskellige sammenhænge ikke længere sidder <strong>på</strong> rygraden men skal justeres eller<br />

erhverves <strong>på</strong> ny.<br />

• tab af lokalkendskab, idet omgivelser ikke er udforsket <strong>og</strong> betrådt <strong>og</strong> historier ikke er kendt.<br />

Evnen til at finde rundt <strong>og</strong> orientere sig i nye ge<strong>og</strong>rafiske, sociale <strong>og</strong> samfundsorganisatoriske<br />

sammenhænge skal udvikles fra bunden.<br />

Sådanne tab vil sætte sig spor i hverdagshistorien. Hverdagens trummerum vil ikke længere være<br />

præget af den samme lethed <strong>og</strong> forudsigelighed som gjorde sig gældende i hjemlandet <strong>og</strong> meget<br />

energi skal specielt i den første tid efter flytningen eller flugten, bruges <strong>på</strong> gøremål <strong>og</strong> begivenheder<br />

som personer <strong>med</strong> dansk baggrund finder banale <strong>og</strong> selvfølgelige. Tænk bare <strong>på</strong> hvor anstrengende<br />

det kan være at være turist i frem<strong>med</strong>e omgivelser <strong>og</strong> hvor det at finde vej, tage bussen, købe ind<br />

mv. er forbundet <strong>med</strong> vanskeligheder<br />

Migration er en proces <strong>og</strong> overvindelsen af tab <strong>og</strong> tacklingen af udfordringer vil for etniske minoriteters<br />

vedkommende afhænge af flere ting: Deres personlige historie <strong>og</strong> måde at gribe livet i hverdagen<br />

an <strong>på</strong>. Hvor lang tid de har været i landet. Hvilken imødekommenhed de har oplevet fra modta-<br />

12


gerlandets side. Asylpolitikken, offentlige myndigheder <strong>og</strong> hjælpesystemer, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner,<br />

naboer mv. kan gøre det mere eller mindre svært for tilflyttere at finde fodfæste i<br />

det danske samfund.<br />

Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at der kan være stor forskel <strong>på</strong> de årsager <strong>og</strong> omstændigheder,<br />

der får personer til at flytte fra et land til et andet.<br />

Ofte deles årsager til migration op i de såkaldte push and pull-faktorer. Push-faktorer er faktorer, der<br />

driver personen ud af hjemlandet. Det kan f.eks. være krig, fattigdom <strong>og</strong> sult. Pull-faktorer, er faktorer,<br />

der trækker personen mod modtagerlandet i kraft af basal sikring af de daglige livsfornødenheder,<br />

bedre job- <strong>og</strong> uddannelsesmuligheder, politisk frihed mv. iv<br />

Immigranter er betegnelsen for personer , der af forskellige grunde flytter fra ét land til et andet. De<br />

hollandske bønder, de indiske læger <strong>og</strong> andre er n<strong>og</strong>le af nutidens immigranter. De søger hertil for at<br />

arbejde <strong>og</strong> bor her måske kun en en tid. Andre immigranter har en anden historie <strong>og</strong> andre grunde til<br />

at være her. Ikke sjældent omtales personer <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk under ét som<br />

”flygtninge <strong>og</strong> indvandrere” men reelt er deres betingelser for at være i Danmark afhængig af om de<br />

er hhv. indvandrere, flygtninge eller familiesammenførte v .<br />

Indvandrere er den almindelige betegnelse for alle dem, der kom til Danmark fra f.eks. Tyrkiet, Jugoslavian<br />

<strong>og</strong> Pakistan i 60’erne eller 70’erne for at arbejde. Mange troede, de blot skulle være her midlertidigt<br />

<strong>og</strong> har haft en intension om at vende tilbage <strong>med</strong> en opsparing. Mange har imidlertid måttet<br />

sande, at det er svært at flytte væk fra børn <strong>og</strong> samfundsmæssige goder <strong>og</strong> at meget <strong>og</strong>så er forandret<br />

i hjemlandet i mellemtiden.<br />

Flygtninge er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet pga. krig eller politiske uroligheder.<br />

Antallet af flygtninge voksede stærkt i 80’erne da den danske asylpolitik var mindre restriktiv. Mange<br />

er traumatiserede – <strong>og</strong>så børnene, der ikke mindst <strong>på</strong>virkes af forældrenes følelsesmæssige reaktioner.<br />

En lang række psykosomatiske symptomer såsom depression, aggression, nevøsitet <strong>og</strong> PTSD<br />

knytter sig til langvarig flugt, voldsoplevelser <strong>og</strong> tabsoplevelser vi . Mange har mistet nære familie<strong>med</strong>lemmer<br />

eller er blevet skilt fra dem. Det er ikke usædvanligt at familie<strong>med</strong>lemmer er spredt ud over<br />

hele verden. Uroen i hjemlandet <strong>og</strong> opsplitningen i familien afholder mange fra at ønske sig tilbage<br />

<strong>og</strong> flere er fra begyndelsen indstillet <strong>på</strong>, at det er her, de skal være.<br />

Familiesammenførte er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet fordi de har haft <strong>på</strong>rørende<br />

her. En del forældre bliver i en relativt sen alder familiesammenført <strong>med</strong> deres børn. De har<br />

derfor ikke levet et voksenliv i landet, <strong>med</strong> hvad det indebærer af tilknytning til f.eks. arbejdsmarkedet<br />

<strong>og</strong> lokalmiljø. Mange er stærkt afhængige af deres børn <strong>og</strong> lever et meget afsondret liv.<br />

13


DE TRE HISTORIER - ØVELSE<br />

Tænk <strong>på</strong> <strong>på</strong> en en person person du du kender. Hvilke Hvilke spørgsmål i i relation relation til de tre tre historier historier kunne kunne være være <strong>med</strong> til til at<br />

at<br />

skabe klarhed klarhed for dig i i forhold forhold til n<strong>og</strong>et af det, du oplever oplever i i mødet mødet <strong>med</strong> <strong>med</strong> vedkommende i dagligdagen?<br />

dagligdagen?<br />

Vær opmærksom <strong>på</strong>, at de e tre historier ikke kun har en brugsværdi, når du står overfor en person,<br />

der har en anden etnisk baggrund end dig selv. I bedste fald kan de være <strong>med</strong> til at skærpe din<br />

generelle opmærksomhed mod menneskers forskellighed.<br />

På de næste sider omtales Amina. Hun 45 år <strong>og</strong> kommer fra Somalia. Hun flygtede alene til Danmark i<br />

1998 <strong>og</strong> blev familiesammenført <strong>med</strong> sin mmand<br />

<strong>og</strong> sine tre børn i 2000. Flugten til Danmark foregik<br />

gennem en menneskesmugler, som ordnede pas <strong>og</strong> arrangerede flyverejsen til til Danmark, Danmark, hvorefter<br />

hun blev lev overladt overladt til til sig selv. Hun endte i lufthavnen i i Danmark <strong>og</strong> blev derefter ført til til Sandholmle<br />

Sandholmlejren.<br />

Her var var hun hun i i to år, inden hun hun bosatte bosatte sig sig i i Herning, Herning, hvor hvor hun kendte n<strong>og</strong>en. Gik <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>skole i 8<br />

måneder men fik ikke aflagt prøve, , da hun var nødt til at få arbejde <strong>og</strong> da der var mange opgaver at<br />

løse i forhold til hjem <strong>og</strong> børn. Flere af børnene har haft problemer af forskellig slags. Amina, der<br />

egentlig har et længerevarende skoleforløb bag sig fra Somalia, Somalia arbejdede mange forskellige steder<br />

som ufaglært, inden nden hun søgte ind <strong>på</strong> social- s <strong>og</strong> sundhedsskolens grundforløb. . Samtidig gik hun til<br />

dansk undervisning <strong>på</strong> aftenskole <strong>og</strong> uddannede sig efterfølgende til social- <strong>og</strong> sundhedshjælper.<br />

Amina bor i dag alene sammen <strong>med</strong> sine børn. Hendes mand bor et andet sted i byen. Børnene er<br />

henholdsvis 18, 18, 16, 16, 14, 7 7 <strong>og</strong> <strong>og</strong> 4. 4. De to to sidste blev født født i Danmark. Derudover har hun venner, som hun<br />

har lært at kende her i byen. Hun kommer bl.a. hver fredag i et lokalt beboerhus beboerhus, hvor hun sammen<br />

<strong>med</strong> andre somaliske kvinder danser eller spiller sp indendørs fodbold.<br />

14


HVERDAGSVIFTEN<br />

Når hjemmeplejens <strong>med</strong>arbejdere, ligesom den unge mand <strong>på</strong> pressebilledet<br />

pressebilledet, træder ind over dø dør-<br />

tærsklen til et andet menneskes hjem, spiller de som nævnt en vigtig rolle i den u<strong>på</strong>agtede historie<br />

som udfolder sig i andre menneskers hverdagsliv hverdagsliv. Samtidig har de <strong>og</strong>så selv et hverdagsliv, hverdagsliv hvor tiden<br />

<strong>på</strong> arbejde ’sluger’ en del af døgnets timer. Hverdagen er det levede liv, som vi alle sammen lever<br />

dag efter dag efter dag efter dag. Dage består af stunder. Det ene øjeblik eller tidsrum efter det an- a<br />

det - fyldt <strong>med</strong> hændelser, gøremål, ting <strong>og</strong> mennesker.<br />

Mange af hverdagens stunder er imidlertid trivielle, banale <strong>og</strong> u<strong>på</strong>agtede <strong>og</strong> det kræver derfor n<strong>og</strong>et<br />

særligt at få øje <strong>på</strong> dem. Den viftemodel, som vises herover kan være <strong>med</strong> til at synliggøre det helt<br />

almindelige liv, som mennesker lever dag efter dag efter dag. Centrum i modellen er sengen, idet<br />

sengen er det sted, sted, hvor de allerfleste mennesker begynder <strong>og</strong> <strong>og</strong> slutter slutter deres deres dag. De De næste næste ringe<br />

ringe<br />

uden om sengen symboliserer dels den private bolig <strong>og</strong> haven, terrassen eller fællesområder i nabo- nab<br />

laget. . Yderste ring symboliserer det offentlige rum.<br />

Den blå streg, der er tegnet ind i denne udgave af modellen, modellen viser hvor Amina befinder sig en helt<br />

almindelig dag, , hvor hun ikke er <strong>på</strong> arbejde arbejde. Det meste af tiden er hun hjemme, hvor hun laver fo for-<br />

skellige ting i forskellige rum, men et et par par gange gange i i løbet løbet af af dagen dagen bevæger hun hun sig sig af sted for hhv. at<br />

at<br />

aflevere <strong>og</strong> hente børn i børnehave <strong>og</strong> skole. Aminas dag består r af en perlerække af tidsrum <strong>og</strong> stu stun-<br />

der, der kan sammenlignes <strong>med</strong> små isbjerge isbjerge, hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje.<br />

Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, hændelser aktiviteter, ting mv.: morgentoilette,<br />

bøn, madlavning, samvær mvær <strong>med</strong> børn, gåtur til <strong>og</strong> fra børnehave, tøjvask, middagshvil, fjernsynskiggeri<br />

mv. Under vandet skjuler sig det det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes<br />

<strong>og</strong> tillægges betydning af den enkelte enkelte.<br />

15


HVERDAGENS STUNDER – NÆRMERE UDFORSKNING<br />

Kl. 03.00 Amina står op for at bede. Hun har vænnet sig til det <strong>og</strong> vågner helt automatisk. Før<br />

hun begynder at bede, er der visse ritualer, der skal overholdes. Hun går <strong>på</strong> toilettet,<br />

vasker sine hænder, sit ansigt <strong>og</strong> derefter højre hånd <strong>og</strong> venstre hånd – 3 gange hver.<br />

Stryger vand over hovedet 3 gange, vasker ører, højre fod <strong>og</strong> til sidst venstre fod.<br />

Først derefter er jeg parat til at bede, ellers må man ikke. Man skal være ren, når man<br />

beder. Amina er muslim <strong>og</strong> beder 5 gange om dagen à 5 minutters varighed. Tidspunkterne<br />

for hvornår hun skal bede skifter. Hun har en kalender som viser, hvornår hun<br />

skal bede. Hvis hun er hjemme, beder hun som regel fra sit soveværelse, men det kunne<br />

være hvor som helst. Bare der er ro. Hun vender sig mod mekka. Ifølge Amina er det at<br />

bede til Gud en pligt. Hun føler, at hun har gjort en god ting <strong>og</strong> føler sig godt tilpas, når<br />

hun har bedt. Hun mærker en indre ro <strong>og</strong> lykke. Hun har vænnet sig til at bede hver<br />

dag <strong>og</strong> hun får dårlig samvittighed, når hun en enkelt gang ikke gør det.<br />

Kl. 06.00 Amina vågner, fordi de små er tidlig oppe.<br />

Kl. 06.05 Amina går i køkkenet <strong>og</strong> tilbereder morgenmad til børnene <strong>og</strong> laver madpakker.<br />

Kl. 08.00 Amina følger de to mindste i skole <strong>og</strong> børnehave. De store passer sig selv.<br />

Kl. 08.15 Amina går en tur. Det gør hun de morgener, hun ikke er <strong>på</strong> arbejde.<br />

Amina ved, at det er godt for hende at gå. Hun har problemer <strong>med</strong> vægten <strong>og</strong> hvis hun<br />

sidder for meget, så får hun ondt i ryggen. Når hun går sin morgentur, tænker hun meget<br />

over sit liv: sin familie i Somalia, sine problemer <strong>med</strong> mand <strong>og</strong> børn <strong>og</strong> smerter.<br />

Hun ser <strong>på</strong> andre jævnaldrende danskere, der har et godt liv <strong>med</strong> familie omkring sig ,<br />

fast arbejde, godt helbred osv. <strong>og</strong> ønsker at hun kan have et liv som dem. Ofte synes<br />

hun bare hun lever. Der er ikke n<strong>og</strong>et, hun rigtig kan ændre <strong>på</strong>.<br />

Kl. 09.00 Amina går hjem <strong>og</strong> rydder op <strong>og</strong> samler ting op efter børnene.<br />

Amina er meget opmærksom <strong>på</strong> at gøre det langsomt for ellers gør det ondt i ryggen.<br />

Hun går til fysioterapeut en gang imellem. En gang imellem går hun til læge for at få<br />

smertestillende piller.<br />

Kl. 11.00 Amina hviler sig <strong>på</strong> sofaen inde i stuen.<br />

Kl. 13.00 Amina laver mad. De spiser somalisk mad, ris, spaghetti m. kød, salat etc. Hun laver ny<br />

mad hver dag. Børnene spiser ikke det samme dagen efter, så rester havner som regel<br />

i skraldespanden.<br />

Kl. 14.00 Amina beder.<br />

Kl. 14.30 De store kommer hjem <strong>og</strong> passer sig selv. Amina sørger for at børnene laver lektier.<br />

Kl.15.30 Amina henter de små i børnehaven.<br />

Kl.16.00 Amina kommer hjem. De sidder i køkkenet <strong>og</strong> spiser sammen. De store rydder op.<br />

Kl.17.00 Amina går ind i stuen <strong>og</strong> slapper af i sofaen.<br />

16


Hun er ikke helt væk men har et øje <strong>på</strong>, hvad børnene laver <strong>og</strong> siger, at de store skal<br />

hjælpe de små, hvis der er n<strong>og</strong>et.<br />

Kl.18.00 Amina går ind <strong>på</strong> sit soveværelse <strong>og</strong> beder.<br />

Kl.19.00 Amina rejser sig <strong>og</strong> sørger for, at de små er parate til at blive puttet. De store får lov til<br />

at være lidt længere oppe.<br />

Kl. 19.15 Amina ser lidt fjernsyn, særlig tv-avisen <strong>og</strong> somalisk tv. Hun følger <strong>med</strong> i krigen i Somalia.<br />

Hun bliver ulykkelig af at se det. ”Men det er mit land”, siger hun. Amina sender<br />

penge hjem til sin familie. Hun vil gerne vende hjem en gang <strong>og</strong> regner <strong>med</strong> at familien<br />

vil hjælpe hende til den tid. Hvis jeg vidste, hvordan det var nu, ville jeg måske ikke<br />

være stukket af. Tænkte ikke at det ville vare så lang tid. Når børnene siger, at de vil<br />

det ene eller det andet, når de bliver store, siger Amina til dem: ”at til den tid er vi måske<br />

ikke her”. Samtidig ved hun, at børnene nok ikke kan flyttes. Jeg har lært dem<br />

spr<strong>og</strong>et. Det er vigtigt at de kan snakke somalisk <strong>med</strong> mig <strong>og</strong> at de kan tale i telefon<br />

<strong>med</strong> min mor<br />

Kl. 19.50 Amina går i køkkenet <strong>og</strong> tager sine smertestillende piller hvis det er nødvendigt (pillerne<br />

bevirker, at hun bedre kan sove).<br />

Kl. 20.00 Amina går i seng.<br />

Kl. 22.00 Amina står op <strong>og</strong> beder.<br />

Kl. 24.00 Amina står op <strong>og</strong> beder.<br />

17


ARBEJDSDAGENS STUNDER – NÆRMERE UDFORSKNING<br />

Amina er fast vikar i hjemmeplejen <strong>og</strong> når en af hendes helt almindelige arbejdsdagee<br />

anskues igen-<br />

nem hverdagsviftens optik, fremkommer der igen en streg, streg som viser hvor Amina befinder sig i tid <strong>og</strong><br />

rum mens hun er <strong>på</strong> arbejde. I I denne illustration er er det ikke sengen i det private hjem, der der er er oom<br />

o<br />

drejningspunkt for viften. Det er derimod det sted, der kan betegnes som arbejdets ’hjemmebase’.<br />

Det kunne være være hjemmeplejegruppens hjemmeplejegruppens lokale lokale eller <strong>med</strong>arbejdernes møderum <strong>på</strong> plejecenteret.<br />

En typisk arbejdsdag består består ligesom dage i øvrigt af af en en perlerække perlerække af af stunder. stunder. Det Det meste af af tiden går<br />

<strong>med</strong> hjemmebesøg. Mellem hjemmebesøgene jemmebesøgene transporterer Amina sig af sted <strong>på</strong> cykel <strong>og</strong> <strong>og</strong> derudover<br />

derudover<br />

tilbringer hun n<strong>og</strong>et tid i løbet af dagen i gruppelokalet, som hjemmeplejegruppen holder til i.<br />

I dagens samfund er der kamp om kompetente <strong>med</strong>arbejdere – <strong>og</strong>så dem der har en anden etnisk<br />

baggrund end dansk <strong>og</strong> der skal gøres en særlig indsats for både at rekruttere <strong>og</strong> fastholde dem. GGo<br />

de arbejdspladser <strong>og</strong> attraktive attraktive arbejdsdage er er nøglen nøglen til til <strong>med</strong>arbejdernes <strong>med</strong>arbejdernes trivsel trivsel <strong>og</strong> <strong>og</strong> arbejdsglæde arbejdsglæde <strong>og</strong><br />

<strong>og</strong><br />

det er derfor et vigtigt fælles anliggende for såvel ledere leder som <strong>med</strong>arbejdere at blive kl<strong>og</strong>ere <strong>på</strong>, tage<br />

stilling til <strong>og</strong> aktivt begynde at <strong>på</strong>virke de faktorer, der er i spil, når det handler om trivsel <strong>på</strong> <strong>og</strong> gl glæ-<br />

de ved jobbet.<br />

En opmærksomhed mod arbejdsdage <strong>og</strong> hvorledes de fungerer for konkrete <strong>med</strong>arbejdere kan mmå<br />

ske være et skridt <strong>på</strong> vejen mod en en rummelig rummelig arbejdsplads, arbejdsplads, hvor alle uanset baggrund trives.<br />

trives.<br />

Hvordan fungerer arbejdsdagens stunder for Amina? Hvilke vilke stunder bidrager til trivsel <strong>og</strong> arbejd arbejds-<br />

glæde? Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give inspiration til forbedringer<br />

<strong>og</strong> konkret handling.<br />

18


ARBEJDSDAGENS STUNDER - SAMTALEVÆRKTØJ<br />

Prøv <strong>med</strong> udgangspunkt i den tomme vifte herunder at få øje <strong>på</strong> gode <strong>og</strong> mindre gode stunder i dit<br />

arbejdsliv.<br />

.<br />

Er det muligt at få øje<br />

<strong>på</strong> stunder som gør, at<br />

du er særlig glad for <strong>og</strong><br />

føler dig tilpas <strong>med</strong> dit<br />

arbejde?<br />

Er det muligt at få øje <strong>på</strong><br />

stunder som du er utilpas<br />

<strong>med</strong> <strong>og</strong> som <strong>på</strong>virker din<br />

arbejdsglæde<br />

arbejdsglæde?<br />

Hvilke forbedringer i<br />

løbet af en arbejdsdag<br />

kan du få øje <strong>på</strong> som<br />

ville gøre en forskel<br />

for dig?<br />

Tegn eventuelt forløbet af en typisk dag ind i hverdagsviften<br />

19<br />

Kan du få øje <strong>på</strong> n<strong>og</strong>en<br />

eller n<strong>og</strong>et n<strong>og</strong>et, som kan<br />

bidrage til at flere af<br />

arbejdsdagens st stunder<br />

bliver gode gode?


DET BLÅ HUS<br />

Herover er gengivet en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer <strong>på</strong> spil, når det handler om<br />

<strong>elever</strong>s <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes arbejderes tiltrækning af <strong>og</strong> fastholdelse i uddannelse <strong>og</strong> job.<br />

Der er faktorer, der hhv. skubber trækker <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ud af uddannelse <strong>og</strong> job. Forskellen<br />

<strong>på</strong> <strong>på</strong> skubbe <strong>og</strong> trække faktorer bunder i i om bevægelsen skyldes pres pres udefra udefra eller tiltrækning iinde-<br />

i<br />

fra. Der er faktorer, der trækker <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ind i uddannelse <strong>og</strong> job. Endelig er der fak-<br />

torer, der får <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere til at blive i uddannelse <strong>og</strong> job måske <strong>på</strong> trods af problemerne<br />

problemerne.<br />

Modellen er inspireret af en kronik af Per Schultz Jørgensen, som blev bragt Politikken den 23. AAu-<br />

gust 2008, som handlede om unges unge frafald <strong>på</strong> ungdomsuddannelserne. Den store udfordring for<br />

hjemmeplejeområdet består i at styrke yrke ’fastholdelsesfaktorerne’, ’fastholdelsesfaktorerne’ som er <strong>på</strong> spil inde i DDET<br />

BLÅ HUS,<br />

så <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere ejdere føler sig vel mødt <strong>og</strong> godt tilpas i uddannelse <strong>og</strong> job.<br />

På de næste sider udfyldes modellen modellen, men <strong>med</strong>arbejdere eller grupper af <strong>med</strong>arbejdere kan <strong>med</strong><br />

afsæt i den tomme model selv systematisk samle samle op op <strong>på</strong> <strong>på</strong> <strong>og</strong> <strong>og</strong> diskutere diskutere erfaringer fra fra det det daglige daglige arbe arbej- arbe<br />

de<br />

Øvelse: Brug to minutter for dig selv til at kigge <strong>på</strong> modellen <strong>og</strong> spot om du har erfaringer <strong>og</strong> opleve oplevelser<br />

<strong>og</strong> historier, der kan placeres rundt omkring i modellen? Vær specielt opmærksom <strong>på</strong> historier,<br />

der hører til inde i DET BLÅ HUS, , hvor der foregår n<strong>og</strong>et som bidrager til at personer bliver fastholdt i<br />

uddannelse <strong>og</strong> job. Del dine overvejelser <strong>og</strong> erfaringer <strong>med</strong> dine kolleger <strong>og</strong> overve,j overve j hvilke forbedri forbedringer<br />

I I sammen sammen gerne gerne vil vil opnå opnå <strong>og</strong> hvilke forandringer, der der skal til til for at at opnå opnå forbedringer.<br />

21


DET BLÅ HUS I BRUG<br />

Flere personer – både etniske <strong>og</strong> danske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, undervisere fra social social- <strong>og</strong> sundhedsskolen,<br />

praktikvejledere praktikvejledere fra hjemmeplejeområdet hjemmeplejeområdet samt personer, der arbejder arbejder <strong>med</strong> integration -<br />

har set <strong>og</strong> kommenteret modellen. llen.<br />

På de næste sider præsenteres n<strong>og</strong>le af de indsamlede fortællinger, der knytter an til <strong>og</strong> illustrerer<br />

de forskellige faktorer. Endvidere er der indhentet inspiration fra andre undersøgelser. Der burde<br />

<strong>og</strong>så være en del tomme sider så læseren kan tilføje egne egn fortællinger, men de kan sendes til<br />

me@sosuherning.dk.<br />

De forskellige fortællinger, der er samlet under en række overskrifter, overskrifter, er <strong>på</strong> modellen herover plac place- plac<br />

ret forskellige steder steder i DET BLÅ HUS. HUS. Den lille lille sol sol angiver angiver hvor hvor i modellens modellens ge<strong>og</strong>rafi<br />

ge<strong>og</strong>rafi fortællingen<br />

placerer sig.<br />

Som det vil fremgå, fylder omtalen af af de de forskellige opmærksomhedspunkter kun én enkelt side <strong>og</strong><br />

der er er derfor derfor sket sket en en skrap skrap udvælgelse udvælgelse af af de de pointer, pointer, som synes synes at at være være mest gennemgående i de<br />

indsamlede fortællinger <strong>og</strong> i det øvrige materiale, der aktuelt er taget afsæt i. Andre fortællinger <strong>og</strong><br />

andet materiale vil synliggøre synliggøre andre andre pointer pointer <strong>og</strong> <strong>og</strong> derfor kan kan opmærksomhedspunkterne opmærksomhedspunkterne hele hele tiden<br />

tiden<br />

forandres <strong>og</strong> <strong>og</strong> nuanceres. nuanceres. I I det det omfang omfang nye fortællinger fortællinger modtages modtages eller eller <strong>på</strong> <strong>på</strong> anden anden måde måde indsamles indsamles vil<br />

opdaterede udgaver af DET ET BLÅ HUS kunne hentes <strong>på</strong> www.rummeligaeldrepleje.pbworks.com<br />

22


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: UTILPASHED I BRANCHEN<br />

Utilpashed i<br />

branchen<br />

23<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Ifølge dansk undersøgelse vii er der et utvetydigt ønske blandt etniske minoriteter om at opnå højere<br />

anseelse <strong>og</strong> respekt via arbejdet. Ønsket om social opstigning <strong>og</strong> højere prestige er forståeligt, når<br />

det <strong>med</strong>tænkes, at der ofte er tale om grupper, der kommer til landet uden mange ressourcer eller<br />

<strong>med</strong> en historie præget af tab. Et arbejde, der giver anseelse i samfundet, tryghed i ansættelsen<br />

samt høj løn rangerer ifølge undersøgelsen relativt højt for alle etniske grupper sammenlignet <strong>med</strong><br />

danskere, som snarere lægger vægt <strong>på</strong> muligheden for at realiserer sig selv gennem arbejdet.<br />

Uddannelse til <strong>og</strong> arbejde indenfor social- <strong>og</strong> sundhedsområdet rangerer ligesom andre former for<br />

faglært arbejde ikke så højt <strong>på</strong> de etniske minoriteters ønskeliste over prestigefyldt beskæftigelse.<br />

Derudover <strong>på</strong>virkes gruppen, ligesom alle andre af den megen negative omtale i <strong>med</strong>ierne om lav<br />

løn, opslidende arbejde, weekendarbejde mv. Der er brug for at få oparbejde et andet image af plejesektoren<br />

så uddannelsen <strong>og</strong> jobområdet fremstår mere attraktivt <strong>og</strong> vinder større anerkendelse –<br />

<strong>og</strong>så i de etniske kredse.<br />

Vejle kommune er en af de kommuner, der gør en stor indsats for at rekruttere unge <strong>med</strong> anden<br />

etnisk baggrund end dansk til Social- <strong>og</strong> sundhedsuddannelserne. Erfaringerne fra Vejle er, at det er<br />

meget svært at motivere ledige <strong>og</strong> unge fra etniske minoritetsgrupper til at tage en Social- <strong>og</strong> sundhedsuddannelse.<br />

Mange er frem<strong>med</strong>e overfor ideen om, at ældre skal plejes af det offentlige <strong>og</strong> i det<br />

hele taget er kendskabet til <strong>ældrepleje</strong> <strong>og</strong> social- <strong>og</strong> sundhedsområdet begrænset. I Vejle kommune<br />

forsøger man at rekruttere <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere til social- <strong>og</strong> sundhedsområdet via spr<strong>og</strong>skolerne,<br />

via foreningerne <strong>og</strong> via de ældre minoritetsgrupper, så de kan gøre deres indflydelse gældende i forhold<br />

til børnenes eller børnebørnenes valg af uddannelse <strong>og</strong> erhverv. De etniske ældre kan være <strong>med</strong><br />

til at tydeliggøre overfor de yngre generationer, at der <strong>og</strong>så er en mening i f.eks. at løse plejeopgaver,<br />

når nu deres far/mor bliver gamle <strong>og</strong> har brug for hjælp. Mange bekymrer sig om, hvordan det<br />

vil være at bo <strong>på</strong> et plejehjem, hvor ingen taler deres eget spr<strong>og</strong>, kender til deres baggrund, osv.<br />

Rekruttering af arbejdskraft til den kommunale <strong>ældrepleje</strong> er en vigtig <strong>og</strong> præcerende opgave. Interessant<br />

er det derfor, at kommunerne <strong>med</strong> en ny aftale kan oprette integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger<br />

<strong>på</strong> de kommunale arbejdspladser. Aftalen om IO-stillinger er indgået mellem KL <strong>og</strong> KTO.<br />

Aftalen om integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger åbner op for nye muligheder i forhold til rekrutteringen<br />

af arbejdskraft i kommunerne. Integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger er <strong>og</strong>så en mulighed for ledige<br />

som fx <strong>på</strong> grund af spr<strong>og</strong>vanskeligheder, har svært ved at finde et job. viii


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: HANDLEMÆSSIGE RESTRIKTIONER<br />

Handlemæssige<br />

restriktioner<br />

24<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Handlemæssige restriktioner handler om, at der er n<strong>og</strong>le <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, der i deres erhvervsudøvelse<br />

er begrænsede f.eks. af religiøst funderede regler <strong>og</strong> foreskrifter. Gruppen af praktikvejledere<br />

kan fortælle om <strong>elever</strong>, der hurtigt forlader såvel uddannelse som arbejdsområde:<br />

- Vi havde en somalisk elev, der kun ville passe kvinder. Det var et problem, så hun sagde op.<br />

- Jeg har været vejleder for elev <strong>med</strong> muslimsk baggrund. Hun kom <strong>på</strong> et tidspunkt op til september<br />

<strong>og</strong> fortalte at hun havde problemer <strong>med</strong> at udføre nedre hygiejne under Ramadanen.<br />

Hun foresl<strong>og</strong> selv, at hun kunne tage aftenvagter <strong>og</strong> tilføjede, at hun godt kunne arbejde om<br />

dagen, når hun havde menstruation ….. Det kunne vi ikke rigtig få til at hænge sammen.<br />

- Vi havde en elev der reagerede voldsomt, fordi der stod øl i køleskabet. Det er et problem hvis<br />

hun ikke kan servere en øl <strong>og</strong> en leverpostejmad for en beboer eller skal have lov af manden...<br />

Andre går langt for at komme <strong>elever</strong> eller <strong>med</strong>arbejdere i møde. En ansvarshavende sygeplejerske<br />

fortæller:<br />

Jeg har haft en stor mand fra Iran. Han er ikke glad for at udføre plejeopgaver. Jeg spørger hvorfor?<br />

Han siger, han synes det er ydmygende <strong>og</strong> nedværdigende at vaske bagdel <strong>på</strong> en kvinde. Men<br />

de er tvunget til uddannelsen fordi de ikke har andet valg. Jeg forstår ham. Jeg giver ham andre<br />

opgaver, aktivering eller fysisk krævende arbejde, hvor han kan bruge sig selv <strong>og</strong> aflaste os andre i<br />

det mere fysisk krævende arbejde. Det går ikke ud over hans selvværdsfølelse <strong>og</strong> så er han glad.<br />

N<strong>og</strong>le <strong>elever</strong> forvalter handlemæssige restriktioner <strong>på</strong> én måde:<br />

- Jeg er muslim <strong>og</strong> jeg holder Ramadan. Mange små ting er forbudt<br />

- Ramadan betyder, at du skal være et pænt menneske, gøre hvad Gud har sagt. Du må ikke<br />

kigge <strong>på</strong> andres køn. Jeg tilbyder mig til rengøringsopgaver.<br />

Andre gør det <strong>på</strong> en anden måde: To veninder fra Somalia kommer <strong>med</strong> deres bud:<br />

- Min religion siger, at du ikke må vaske mænd. Handicappede mennesker, der har brug for<br />

hjælp, giver jeg mig selv lov til at hjælpe.<br />

- ……du skal hjælpe gamle, syge mennesker. Jeg har vasket mænd under Ramadanen. Vi må<br />

ikke vaske mænd der er helt raske…...<br />

- …….jeg er her <strong>og</strong> arbejder for at hjælpe dem, der har brug for det. Jeg tænker ikke <strong>på</strong> det som<br />

arbejde. Jeg har ingen problemer. Du tilpasser din tro til dit arbejde. Vedrørende alkohol så<br />

kan jeg ikke servere det. Beboerne kan godt undvære det<br />

Historierne illustrerer, hvorledes ønsker <strong>og</strong> krav skal forhandles så acceptabel balance kan findes ix .


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: FAMILIEMÆSSIGE FORPLIGTELSER<br />

Familiemæssige<br />

forpligtigelser<br />

25<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Social- <strong>og</strong> sundhedsområdet <strong>og</strong> de tilhørende sundhedsuddannelser tiltrækker først <strong>og</strong> fremmest<br />

kvinder. Mange, der søger ind i feltet er voksne mennesker som er vant til at tage sig af familie, børn,<br />

ældre etc. De er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at etniske <strong>elever</strong>s <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes ansvarlighed i<br />

forhold til såvel den nære <strong>og</strong> den udvidede familie ofte er stor.<br />

En underviser <strong>på</strong> social- <strong>og</strong> sundhedsskolens særlige forløb for <strong>elever</strong> <strong>med</strong> anden etnisk baggrund<br />

end dansk fortæller om en tamilsk kvindelig elev, som både har børn <strong>og</strong> svigerforældre boende<br />

hjemme.<br />

Når de bliver syge, skal til læge eller lignende bliver hun hjemme <strong>og</strong> hjælper dem. De har første<br />

prioritet <strong>og</strong> uddannelse kommer i anden række.<br />

Som nævnt tidligere er det yderst problematisk at sige n<strong>og</strong>et generelt om, hvad der kendetegner én<br />

gruppe mennesker fra en anden gruppe mennesker. Forskellige kulturstudier viser imidlertid, at der<br />

kan være markante forskelle <strong>på</strong> det syn, som forskellige grupper har <strong>på</strong> forholdet mellem den enkelte<br />

<strong>og</strong> gruppen. Hollænderen Geert Hofstede, der har lavet omfattende studier af nationale kulturforskelle,<br />

er ofte citeret for at skelne mellem hhv. et kollektivistisk <strong>og</strong> et individualistisk livssyn x . Det<br />

karakteristiske ved det individualistiske livssyn er, at det er det enkelte menneske, der er i centrum<br />

<strong>og</strong> at båndene mellem individer er forholdsvis løse. Det karakteristiske ved det kollektivistiske livssyn<br />

er, at det er den udvidede familie, der er den faste ramme om den enkeltes liv. Tætte bånd, gensidig<br />

forpligtelse <strong>og</strong> loyalitet kendetegner sammenholdet mellem individer. Det er vigtigt at være klar over<br />

at dualistiske modeller <strong>fokus</strong>erer <strong>på</strong> to ekstreme yderpunkter. I virkelighedens verden befinder de<br />

fleste situationer sig i hverdagen sig mellem disse yderpunkter men <strong>med</strong> dette forbehold in mente<br />

kan man være opmærksom <strong>på</strong>, at etniske minoriteter måske i visse sammenhænge toner frem som<br />

bærere af et mere kollektivistisk livssyn i modsætning til danskere, der ofte vil være bærere af et<br />

mere individualistisk livssyn xi .<br />

Personer, der gennem deres opvækst er præget af et kollektivistisk livssyn, står overfor en særlig<br />

udfordring, når de skal navigere i danske uddannelses- <strong>og</strong> arbejdssammenhænge, hvor der er andre<br />

mere individualistiske regler <strong>og</strong> normer, der gør sig gældende. For n<strong>og</strong>en er det utrolig svært at skulle<br />

pendle mellem meget forskellige verdener . Andre formår uden problemer, således som etnisk konsulent<br />

i København kommune Manu Sareen udtrykker det, at have en individuel tilgang til det danske<br />

samfund <strong>og</strong> en kollektivistisk tilgang til deres etniske herkomst. xii


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GOD MODTAGELSE/INTRODUKTION<br />

God<br />

modtagelse/<br />

introduktion<br />

26<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

En god modtagelse <strong>og</strong> en god introduktion fremhæves af mange som en helt afgørende faktor, når<br />

det handler om fastholdelse i uddannelse <strong>og</strong> job. Dette er ikke n<strong>og</strong>et, der gælder specielt for <strong>elever</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk. For alle er det en udfordring at skulle finde<br />

sig til rette <strong>på</strong> en arbejdsplads - i nye sammenhænge <strong>med</strong> særlige arbejdsopgaver, spilleregler <strong>og</strong><br />

sociale omgangsformer. Men det er værd at være opmærksom <strong>på</strong>, at udfordringen kan være ekstra<br />

stor for personer, der ikke har dansk baggrund. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tamilsk baggrund udtrykker det<br />

således:<br />

Spr<strong>og</strong> var en ting. Viden om kultur var en anden ting. Det er helt anderledes her i Danmark. Selvom<br />

man er færdiguddannet, er man ikke <strong>på</strong> samme niveau som en dansk kollega…<br />

Det handler bl.a. om at kende den ”kulturelle kode” i forhold til at begå sig. Det gælder både i forhold<br />

til samfundet generelt <strong>og</strong> i forhold til konkrete arbejdspladser. Etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, der<br />

ikke er født <strong>og</strong> opvokset i Danmark, har ikke som en helt naturlig del af opvæksten fået opbygget et<br />

reservoir af selvfølgelig viden, som de let <strong>og</strong> ubesværet kan trække <strong>på</strong> i forskellige sammenhænge.<br />

Derved mangler de i større eller mindre grad de ’briller’ som etniske danskere kigger igennem, når de<br />

forholder sig til verden. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tamilsk baggrund siger:<br />

Når man kommer til en arbejdsplads. Man prøver at forstå <strong>og</strong> fornemme, men det er svært.<br />

I b<strong>og</strong>en: ”Uskrevne regler <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked” beskriver Mehmet Yuksekkaya etniske minoriteters<br />

særlige udfordring således: Når danskere støder ind i de uskrevne regler, sker det ofte, at<br />

de snubler. Men når indvandrere støder ind i de uskrevne regler, sker det ofte, at de falder, dvs. indvandrere<br />

kommer mere galt af sted end danskere, når de misforstår eller kommer i konflikt <strong>med</strong> de<br />

uskrevne regler.<br />

For enhver arbejdsplads består en vigtig opgave i at demonstrere synlig imødekommenhed overfor<br />

nytilkomne. Det kan handle om en synlig velkomst den første dag <strong>og</strong> om at der er planlagt et introduktionspr<strong>og</strong>ram,<br />

der sikrer at nye får indblik i arbejdspladsens opbygning, arbejdsgange, rammebetingelser,<br />

kommandoveje mv. Mange arbejdspladser ansætter mentorer, der netop har til opgave at<br />

støtte op omkring etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere. Integrationsloven rummer flere muligheder for at<br />

yde støtte til en mentorfunktion xiii . Erfaringerne <strong>med</strong> mentorordninger er ofte meget positive, men<br />

gevinst er det måske at hente, hvis forpligtelsen for at tage imod nytilkomne, er en opgave som alle<br />

<strong>på</strong> skift kan tage sig af. Det kan være en lærerig opgave at skulle sætte ord <strong>på</strong> <strong>og</strong> begrunde alt det,<br />

som man selv finder selvfølgeligt <strong>og</strong> selvindlysende i arbejdsmæssig sammenhæng.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: ÅBEN SNAK OM KULTURFORSKELLE<br />

Åben snak om<br />

kulturforskelle<br />

27<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Hannah fra Somalia fortæller:<br />

Det var hårdt for mig at begynde i praktikken. Jeg kunne ikke snakke godt dansk. Det faldt sammen<br />

<strong>med</strong> Ramadan. Jeg kan ikke spise n<strong>og</strong>et. Gamle mennesker <strong>og</strong> personale kunne ikke forstå<br />

mig. Det blev skrevet ned <strong>på</strong> papir: ”Hun gider ikke deltage i samvær <strong>med</strong> andre – spise <strong>og</strong> snakke.<br />

Hun isolerer sig selv". Jeg vil gerne lave rengøring. Jeg tilbyder mig til rengøringsopgaver. Kulturforskelle<br />

gjorde det svært. I dag er det lettere for mig at holde Ramadan <strong>og</strong> passe mit arbejde. Jeg<br />

fortæller kolleger, at jeg holder Ramadan men ikke de gamle. Hvis de tilbyder mig kaffe siger jeg:<br />

”Jeg har lige drukket kaffe. Det kan de godt forstå.”<br />

Hannahs oplevelse illustrerer, hvorledes forhastede tolkninger <strong>og</strong> vurderinger af andres adfærd kan<br />

skabe misforståelser, mens en åben snak i personalegruppen om kulturforskelle f.eks. om den mus-<br />

limske Ramadan i stedet kan være vejen til større forståelse. Flere praktikvejledere har gode erfarin-<br />

ger <strong>med</strong> at bruge tid <strong>på</strong> at spørge ind til <strong>elever</strong>nes historie <strong>og</strong> baggrund. En fortæller:<br />

Jeg arbejder fuldtid <strong>og</strong> har derfor mulighed for at være mere sammen <strong>med</strong> <strong>elever</strong>ne end flere af<br />

mine kolleger. Om eftermiddagen har jeg fået meget at vide som giver god forståelse <strong>og</strong> jeg spørger<br />

nysgerrigt ind til mange ting: Hvorfor må du ikke servere alkohol, Er der andet du ikke må?<br />

På social- <strong>og</strong> sundhedsskolen har det givet anledning til frustration <strong>og</strong> undren at n<strong>og</strong>le af de etniske<br />

<strong>elever</strong> har været nærmest usynlige i klasse- <strong>og</strong> gruppesammenhænge.<br />

Vi ved ikke, hvad de kan, når de ikke rækker hånden op.<br />

Efterhånden er de gennem snak <strong>med</strong> <strong>elever</strong>ne blevet opmærksomme <strong>på</strong>, at problemer <strong>med</strong> spr<strong>og</strong>et<br />

selvfølgelig spiller en rolle, men at mange af <strong>elever</strong>ne kommer fra en helt anden skolekultur, hvor<br />

man ikke – som i danske skolesammenhænge - vænnes til at sige sin mening <strong>og</strong> deltage i diskussioner<br />

<strong>med</strong> andre. Det at skulle formulere sig <strong>og</strong> arbejde i grupper, hvor spr<strong>og</strong>et udgør kernen i samarbejdet,<br />

gør det rigtigt svært.<br />

Da jeg søgte ind - jeg vidste ikke, det var så svært, for hvis jeg vidste, så havde jeg ikke søgt .<br />

Gruppearbejde – når man skal løse en opgave, det kender vi ikke til. Det er forvirrende. Der er<br />

mange meninger <strong>og</strong> det er svært at være enige.<br />

Underviserne oplever, at det ofte er gavnligt at tilrettelægge særlige arbejds- <strong>og</strong> samarbejdsforløb,<br />

hvor <strong>elever</strong>ne mere direkte inviteres til at komme <strong>på</strong> banen. Underviserne fortæller, at de f.eks.<br />

hjælper disse <strong>elever</strong> til at markere sig ved at etablere små samtalegrupper, hvor de i trygge rammer<br />

forpligtes til <strong>og</strong> kan øve sig i at fremlægge. N<strong>og</strong>en blomstrer, men det tager tid – lang tid.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: ÅBENHED I FORHOLD TIL NY INSPIRATION<br />

Åbenhed i<br />

forhold til ny<br />

inspiration<br />

28<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong> at øget mangfoldighed <strong>på</strong> en arbejdsplads ikke kun skal betragtes<br />

som en nødvendig udfordring, men <strong>og</strong>så som en mulighed – en vidensressource – som kan give<br />

gevinst, hvis det gribes rigtigt an xiv .<br />

I rapporten: Innovation <strong>og</strong> mangfoldighed fremhæves imidlertid, at gevinsten ved mangfoldighed<br />

ikke er n<strong>og</strong>et, der kommer af sig selv. Det kræver et målrettet <strong>fokus</strong> i organisationen <strong>og</strong> en vedvarende<br />

indsats. Mangfoldighed handler for øvrigt ikke blot om etnicitet, men går <strong>og</strong>så <strong>på</strong> tværs af køn,<br />

alder <strong>og</strong> faglig baggrund.<br />

En underviser <strong>på</strong> social- <strong>og</strong> sundhedsskolen, der har tæt kontakt til flere <strong>elever</strong> <strong>med</strong> anden etnisk<br />

baggrund end dansk, har indtryk af, at flere af <strong>elever</strong>ne, når de er ude i praktik, bidrager <strong>med</strong> n<strong>og</strong>et,<br />

der er et godt supplement til en dansk hjemmeplejepraksis, der er meget opgave- <strong>og</strong> tidsstyret.<br />

Når de har lavet deres opgaver, sætter de sig ikke ned <strong>på</strong> en stol. Når de ser en ældre, går de hen<br />

<strong>og</strong> spørger vedkommende: ”Hvorfor sidder du her? Er der n<strong>og</strong>et, jeg kan hjælpe dig <strong>med</strong>? Skal vi<br />

gå en lille tur?”. Hvis <strong>elever</strong>ne går <strong>på</strong> grundforløb <strong>og</strong> derfor ikke indgår i nomeringen bliver det<br />

værdsat, når de viser interesse <strong>og</strong> selvstændigt tager initiativ til at gøre n<strong>og</strong>et mere. Problemet<br />

opstår først, når de kommer ud i praktik under hjælperuddannelsen. På hjælper uddannelsen bliver<br />

de stillet <strong>på</strong> lige fod <strong>med</strong> kollegerne. De indgår som en del af et team <strong>og</strong> har et ansvar for bestemte<br />

borgere, som de skal tage sig af. Tiden er indskrænket, man kigger <strong>på</strong> klokken <strong>og</strong> der er ikke tid<br />

til at ”nusse” om den enkelte.<br />

I praktikken oplever flere, at det er berigende at have <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> anden baggrund.<br />

- Jeg opfordrer dem til at tage n<strong>og</strong>et <strong>med</strong> fra deres kultur til fællesmøder. Det kunne f.eks. være<br />

kager, deres egne specialiteter o.s.v.<br />

- Forleden fortalte en af vores <strong>elever</strong>, som har afrikansk baggrund de ældre i dagcenteret om<br />

dagligliv i Afrika <strong>og</strong> hun demonstrerede, hvordan man bærer vand <strong>på</strong> hovedet.<br />

Kunsten må være at finde en balance mellem den yderlighed hvor etniske minoriteter aldrig gives lov<br />

til helt at glemme deres sin frem<strong>med</strong>hed <strong>og</strong> så den anden yderlighed, hvor de overses eller ignoreres.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GODT SOCIALT MILJØ<br />

Godt socialt<br />

miljø<br />

Tæt kontakt<br />

til kolleger<br />

29<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Undersøgelser xv viser, at det at have gode kolleger, er det, der vurderes som det allervigtigste, når<br />

personer bliver spurgt om, hvad der er det vigtigste ved arbejde. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tyrkisk baggrund<br />

er helt <strong>på</strong> lininie her<strong>med</strong>:<br />

Det betyder meget at have en kollega, du kan stole <strong>på</strong> <strong>og</strong> at de kan være der for dig. Spr<strong>og</strong>et er<br />

svært. Der er hele tiden n<strong>og</strong>et, vi skal spørge om. N<strong>og</strong>en kan ikke tåle det.<br />

Et godt socialt miljø <strong>og</strong> der<strong>med</strong> gode relationer til både kolleger <strong>og</strong> borgere, er afgørende for om<br />

<strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere oplever social trivsel <strong>og</strong> om de kan lide at møde <strong>på</strong> arbejde om morgenen. Et<br />

godt socialt miljø er n<strong>og</strong>et alle <strong>på</strong> en arbejdsplads er fælles om at skabe. N<strong>og</strong>le af de etniske <strong>elever</strong><br />

giver udtryk for, at de synes, at deres danske kolleger har en stor opgave i forhold til at samarbejde<br />

<strong>med</strong> n<strong>og</strong>en, der har en anden etnisk baggrund.<br />

Det er en tidsrøver, når man skal bruge tid <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong> så må det være hårdt at skulle rette hele<br />

tiden.<br />

En kollega der <strong>og</strong>så har minoritetsbaggrund supplerer:<br />

Jeg har en veninde, der er ude i hjemmeplejen. Hun vil hellere være <strong>på</strong> plejehjem. De bliver kede af<br />

det <strong>elever</strong>ne ude i hjemmeplejen. De vil hellere arbejde <strong>på</strong> plejecentre sammen <strong>med</strong> kolleger. De<br />

har brug for at snakke <strong>med</strong> n<strong>og</strong>en. Hvis du har brug for at snakke om dine oplevelser, kan du<br />

snakke <strong>med</strong> kolleger. Hvis de ældre har svært ved at forstå dig, giver det problemer. Hvis de gamle<br />

har kaos i hovedet, er det krævende at skulle snakke <strong>med</strong> n<strong>og</strong>en, der ikke kan spr<strong>og</strong>et. Ude i<br />

hjemmeplejen kan modtagelse fra de gamle være lidt hård. N<strong>og</strong>le reagerer <strong>på</strong> tørklæde. Dem der<br />

får hjælp af hjemmeplejen er lidt mere friske.<br />

Praktikvejledere har mange bud <strong>på</strong>, hvordan de selv <strong>og</strong> andre kolleger kan støtte op om <strong>elever</strong> <strong>og</strong><br />

kolleger <strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk.<br />

- Man kan i god tid fortælle borgerne, at der kommer en elev <strong>med</strong> anden baggrund<br />

- Det er vigtig, at vi forbereder vores borgere <strong>på</strong>, at den nye elev kommer fra et andet land <strong>og</strong><br />

snakker <strong>med</strong> dem om, hvordan de kan tage godt imod dem.<br />

- Hvis der er en negativ holdning fra borgerens side, kan det være gavnligt at finde en fællesnævner<br />

mellem borger <strong>og</strong> elev.<br />

- Vi skal overveje nøje hvilke borgere, der skal modtage de etniske <strong>elever</strong>.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PLADS TIL OPLÆRING FAGLIGT/SOCIALT<br />

Plads til<br />

Oplæring<br />

fagligt/socialt<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

En elev, der i dag har fundet fodfæste <strong>på</strong> sin danske arbejdsplads kan godt huske hvordan det var:<br />

Selvom man er færdiguddannet, er man ikke <strong>på</strong> samme niveau som en dansk kollega<br />

Som dansker, får man naturlig del i den danske kultur <strong>og</strong> spr<strong>og</strong> gennem sin opvækst. For mange etniske<br />

<strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejder, er skolen/arbejdspladsen det eneste sted, hvor de lærer <strong>og</strong> kommer i<br />

kontakt <strong>med</strong> den danske kultur.. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tamilsk baggrund fortæller:<br />

Første gang kolleger mødte mig, troede de, at jeg selv kunne klare arbejdet. Jeg skulle vaske en tyk<br />

dame. Jeg snakker <strong>med</strong> andre kolleger: Kan du hjælpe mig, for jeg er i første praktik <strong>og</strong> jeg kender<br />

ikke..….De kommer ind <strong>og</strong> hjælper. Jeg snakker <strong>med</strong> lederen <strong>og</strong> siger: Jeg kender ikke hende, jeg<br />

kender ikke spr<strong>og</strong>et. Lederen bliver glad for mig, jeg skal endelig spørge.<br />

Fortællingen illustrerer, hvorledes arbejdsstedet kommer en lidt rådvild men aktivt spørgende <strong>med</strong>arbejder<br />

i møde <strong>med</strong> afpasset vejledning <strong>og</strong> støtte. Kolleger <strong>og</strong> leder stiller sig selv til rådighed. Investerer<br />

i relationen. Viser synlig anerkendelse <strong>og</strong> er i dette tilfælde <strong>med</strong> til at sikre <strong>med</strong>arbejderen<br />

social <strong>og</strong> faglig succes. Medarbejderen satte meget pris <strong>på</strong> arbejdspladsen, men transporttiden var<br />

for lang, så hun var nødt til at finde et andet arbejde. Den viden, etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere får<br />

<strong>på</strong> skolebænken, er ikke altid tilstrækkelig i forhold til det komplekse arbejdsfelt, som de skal indgå i.<br />

Megen læring må nødvendigvis foregå i praksis, men n<strong>og</strong>en gange kan det være svært at finde fælles<br />

fodslag i løsningen af arbejdsopgaverne. Flere etniske <strong>med</strong>arbejdere kan fortælle historier om, hvorledes<br />

de oplever, at de skal gøre ting <strong>på</strong> måder, som virker meget uvant for dem.<br />

Jeg har oplevelsen af, at vi hjælper mere. En kollega bliver sur, fordi jeg vil hjælpe. En dag da fru<br />

Jensen bad om havregrød, sagde min kollega nej – vi skal ikke lave havregrød. Vi skal være her i 20<br />

minutter, så vi kan ikke nå at lave havregrød, siger hun. Men jeg mener godt, jeg kan nå det. Jeg<br />

er mere lydhør i forhold til de gamle. Min kollega siger, jeg er meget flink. Hun vil ikke arbejde<br />

sammen <strong>med</strong> mig mere.<br />

En underviser fra Social- <strong>og</strong> Sundhedsskolen oplever, at problemer i praksis n<strong>og</strong>en gange opstår, når<br />

forskellige syn <strong>på</strong> god hjælp støder sammen<br />

Mange etniske <strong>elever</strong> tager sig af andre, som hvis det var deres ’egne’ gamle. De ”servicerer” de<br />

gamle som en form for respektfuldhed, hvilket går imod det at være professionel i arbejdsmæssig<br />

sammenhæng. Ud fra en faglig betragtning er det bedre at aktivere end at servicere. Derfor er det<br />

vigtigt, at etniske <strong>elever</strong> får en forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at de ældre er selvhjulpne. De<br />

skal have en forståelse af meningen <strong>og</strong> skal ikke blot skældes ud, fordi de servicerer dem.<br />

30


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PLADS TIL SPROGLIG OPLÆRING<br />

Plads til<br />

spr<strong>og</strong>lig<br />

oplæring<br />

31<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

For mennesker, der ikke er født <strong>og</strong> opvokset i Danmark, kan der være problemer forbundet <strong>med</strong> at<br />

tale <strong>og</strong> forstå det danske spr<strong>og</strong> i alle dets nuancer. N<strong>og</strong>en har boet her i mange år <strong>og</strong> har haft lejlighed<br />

til at bruge spr<strong>og</strong>et i skole- <strong>og</strong> arbejdsmæssige sammenhænge. Andre er kommet til landet <strong>på</strong> et<br />

senere tidspunkt i deres liv <strong>og</strong> kæmper stadig i uddannelses- <strong>og</strong> job sammenhænge for at begå sig <strong>på</strong><br />

dansk. Andre igen er måske i den situation, at de færdes meget i sociale sammenhænge, hvor kommunikation<br />

foregår <strong>på</strong> deres oprindelige modersmål. Der er <strong>med</strong> andre ord store forskelle <strong>på</strong>, hvor<br />

godt etniske minoriteter mestrer det danske spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere i hjemmeplejen står ofte overfor<br />

den udfordring, det er at tage passende spr<strong>og</strong>lige hensyn. En <strong>med</strong>arbejder fra hjemmeplejen <strong>med</strong><br />

tamilsk baggrund fortæller:<br />

Man kan ikke nå at lære det danske spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> den danske kultur <strong>på</strong> skoler. Når man sidder <strong>på</strong><br />

spr<strong>og</strong>skolen lærer man rigsdansk. Derude i den virkelige verden taler de sønderjysk. På spr<strong>og</strong>skolen,<br />

hvor jeg gik i 1½ år lærer man n<strong>og</strong>le ord. Det har været lærerigt for mig at få et arbejde.<br />

En anden siger:<br />

Det er et fag, hvor spr<strong>og</strong>et betyder rigtig meget. Man skal kunne formidle, hvordan den enkelte<br />

beboer har det… Jeg arbejde <strong>med</strong> spr<strong>og</strong>et. Der kommer hele tiden nye ord indenfor det plejemæssige<br />

område. Min vejleder ved, at hun skal bruge nemme ord <strong>og</strong> gentage tingene<br />

I snakken <strong>med</strong> <strong>elever</strong>, <strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> vejledere fremkommer mange bud <strong>på</strong>, hvordan der arbejdes<br />

<strong>med</strong> spr<strong>og</strong>træning i det daglige.<br />

- Der er mange danske ord, der er svære at udtale <strong>og</strong> det er dejligt, når ens kolleger er opmærksomme<br />

<strong>på</strong> at tilbyde et erstatningsord eller hjælper <strong>med</strong> min udtale.<br />

- Min vejleder snakker <strong>og</strong>så <strong>med</strong> en gammel dame <strong>på</strong> plejehjemmet <strong>og</strong> fortæller, at jeg gerne vil<br />

lære dansk. Jeg læser 25 minutter hver dag for damen, der hjælper <strong>med</strong> at udtale <strong>og</strong> sætninger.<br />

- Jeg fik en god vejleder. Hun har lært mig et nyt ord hver dag. N<strong>og</strong>le ord kan jeg ikke forstå. Hun<br />

forklarer ordene <strong>på</strong> en anden måde, så forstår jeg det. Jeg har lært mange nye ord.<br />

- Jeg skriver l<strong>og</strong>b<strong>og</strong>. Min vejleder kontrollerer mig. Jeg lærer nye ord f.eks. den pose der sidder <strong>på</strong><br />

maven Min vejleder har hjulpet mig <strong>med</strong> at finde erstatningsord for det, jeg ikke forstår.<br />

Flere kolleger <strong>og</strong> vejledere er opmærksomme <strong>på</strong> ikke at lade spr<strong>og</strong>problemer overskygge indtrykket<br />

af en kollega, der tilfældigvis har en anden etnisk baggrund end dansk. De ser det som en særlig udfordring,<br />

at arbejdspladsen <strong>på</strong> forskellig måde tager hensyn til deres spr<strong>og</strong>lige forudsætninger.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PASSENDE UDFORDRINGER<br />

Passende<br />

udfordringer<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Mennesker har det som regel bedst, hvis de bliver udfordret lige tilpas – hverken for meget eller for<br />

lidt. Når nye <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere skal introduceres til arbejdsfeltet ,kan det være svært at finde<br />

balancen. En elev <strong>med</strong> Somalisk baggrund fortæller.<br />

Det var meget svært for mig, at jeg den første dag skulle vaske en mand forneden. Min vejleder<br />

sagde: du skal gøre sådan <strong>og</strong> sådan. Hun vil gerne, at jeg skulle gøre ligesom hende <strong>og</strong> jeg skulle<br />

lave hendes opgaver. Jeg skulle trække forhuden tilbage <strong>og</strong> vaske. Vejlederen kastede mig ud i<br />

svære opgaver.<br />

En anden elev, der har arbejdet i et plejehjem før hun søgte ind <strong>på</strong> social- <strong>og</strong> sundhedshjælperuddannelsen,<br />

har oplevelsen af, at hun ikke bliver udfordret nok:<br />

Jeg <strong>og</strong> en anden pige får de opgaver, andre ikke vil have. Vi bliver sat til at gøre rent, fordi det er<br />

nemmere end at sætte os ind i plejeopgaverne. Jeg lærer ikke borgeren at kende, jeg får ikke brugt<br />

mit danskspr<strong>og</strong> eller, hvordan man skal hjælpe en borger. Min kollega, som er dansk, protesterer.<br />

Hun kender reglerne <strong>og</strong> hun kan spr<strong>og</strong>et. Jeg kender ikke reglerne <strong>og</strong> jeg er ikke så god til spr<strong>og</strong>et<br />

som hende, så jeg sagde op.<br />

I mødet <strong>med</strong> <strong>elever</strong> <strong>og</strong> nye <strong>med</strong>arbejdere består udfordringen for vejledere <strong>og</strong> kolleger i at finde en<br />

balance mellem direkte oplæring, tæt vejledning <strong>og</strong> selvstændigt arbejde. Under hensyn til den enkeltes<br />

forudsætninger afpasses mål <strong>og</strong> midler. Også forventninger i forhold til mundtlige <strong>og</strong> skriftlige<br />

spr<strong>og</strong>færdigheder kan det være vigtigt at justere, så de passer. Flere <strong>elever</strong> giver et indblik i, hvor<br />

slidsomt det kan være ikke at kunne spr<strong>og</strong>et.<br />

- N<strong>og</strong>en gange er vi langsomme for at lære spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> danske ord. Jeg oversætter næsten alt det<br />

som lærerne <strong>på</strong> skolen siger. Skriver det ned <strong>på</strong> dansk <strong>og</strong> går så hjem <strong>og</strong> oversætter det. Det<br />

er en hjælp for mig, hvis de taler højt, tydeligt <strong>og</strong> langsomt.<br />

- N<strong>og</strong>en gange skal vi læse 20 sider. Jeg forstår ikke første gang. Jeg læser to eller tre gange.<br />

- Jeg glæder mig til praktik, men teorien det er svært for mig, fordi der er mange ting… Der er<br />

mange ord, jeg ikke har lært, f.eks. i sundhedsfag. Jeg skal læse 2-3 gange for at forstå.<br />

Læsning <strong>og</strong> skrivning er en uomgængelig del af uddannelsesforløb <strong>og</strong> daglig praksis i hjemmeplejen<br />

men det kan være vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, hvor meget tid <strong>og</strong> arbejde disse spr<strong>og</strong>lige dicipliner<br />

kræver af n<strong>og</strong>en af de etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere, der skal lære et fag <strong>på</strong> et spr<strong>og</strong> , der ikke<br />

er deres modersmål. Udfordringen i såvel uddannelses- <strong>og</strong> arbejdssammenhænge består i at kunne<br />

håndtere forskellighed i spr<strong>og</strong>lige forudsætninger. Ansvaret for at opbygge et bæredygtigt erhvervsspr<strong>og</strong>,<br />

der er mere avanceret end hverdagsspr<strong>og</strong> , kan ikke overlades til <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere .<br />

32


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: EGET BIDRAG<br />

Eget bidrag<br />

33<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Flere af de adspurgte etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere giver udtryk for, at deres eget bidrag <strong>og</strong> deres<br />

egen tålmodighed <strong>og</strong> vilje til deltagelse er altafgørende for, om de falder til i uddannelse <strong>og</strong> job. En<br />

social- <strong>og</strong> sundhedshjælper <strong>med</strong> tamilsk baggrund deler ud af sine erfaringer:<br />

Jeg er meget åben <strong>og</strong> jeg er villig til at lære. Jeg sagde til mine kolleger, at de gerne må rette mig.<br />

Det der er jeg dum. Jeg skriver <strong>på</strong> et stykke papir, når jeg skal huske at spørge om n<strong>og</strong>et. Danskere<br />

har det ofte sådan, at de bakker i forhold til at blande sig <strong>og</strong> irettesætte en kollega. Vigtigt at vi er<br />

åbne <strong>og</strong> at vi er villige til at lære. Der kan gå lang til før kolleger retter en.<br />

Vedkommende der <strong>og</strong>så er vejleder giver sine egne erfaringer videre til <strong>elever</strong>:<br />

I forhold til <strong>elever</strong> siger jeg. Det er dig, der skal lære n<strong>og</strong>et. De andre ved ikke, hvor meget du har<br />

lært tidligere. Det er dit ansvar, at du skal spørge <strong>og</strong> sige til. Der er <strong>og</strong>så meget jeg skal lære fra<br />

dig. Jeg kan <strong>og</strong>så lære n<strong>og</strong>et af dig. Til etniske <strong>elever</strong> der siger jeg: Spørg - der er ikke n<strong>og</strong>en dumme<br />

spørgsmål. Du skal ikke sige ja, når du ikke forstår. Nye <strong>elever</strong> har fyldt meget <strong>på</strong> vores møder<br />

om psykisk arbejdsmiljø. Vejlederne kan ikke forstå, at <strong>elever</strong>ne siger ja, når de ikke forstår.<br />

En anden, der har somalisk baggrund ser det som sin egen fortjeneste, at hun gennemførte uddannelsen<br />

Jeg kan ikke få øje <strong>på</strong> n<strong>og</strong>en, som gjorde det let for mig. Det var min vilje. Jeg glemmer det hårde,<br />

når jeg kommer hjem. Så snakker jeg måske <strong>med</strong> en klassekammerat.<br />

En <strong>med</strong>arbejdere ved godt, at hun er svær at forstå men gør en aktiv indsats for at blive bedre.<br />

- Jeg går i skole om torsdagen fra 17-20 for at lære dansk. Det har jeg selv bestemt. Jeg vil gerne.<br />

- Når jeg kommer hjem, så slår jeg ord op i ordb<strong>og</strong>en <strong>og</strong> siger åh ja det er sådan…..<br />

En gruppe <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> somalisk baggrund er selv meget opmærksomme <strong>på</strong>, at de har problemer<br />

<strong>med</strong> spr<strong>og</strong>et i arbejdsmæssige sammenhænge <strong>og</strong> de vil gerne bruge n<strong>og</strong>et af deres fritid <strong>på</strong><br />

at følge undervisning, som både kan forbedre deres fagspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> deres skriftlige færdigheder. Samtidig<br />

er de alle mødre <strong>og</strong> synes, at deres dårlige dansk svækker deres rolle i forhold til børnene.<br />

Arbejdspladser kan være opmærksomme <strong>på</strong>, at der er forskellige muligheder for at tilbyde dansk<br />

undervisning til <strong>med</strong>arbejdere. F.eks. eksisterer en pulje, der har til formål at tilbyde kortuddannede<br />

udlændinge et erhvervsrettet <strong>og</strong> fleksibelt kursus i arbejdsmarkedsdansk således, at de kan fastholde<br />

et arbejde eller komme i beskæftigelse. Også i AMU systemet, er der gode muligheder for at faglige<br />

kurser kan kombineres <strong>med</strong> dansk som andetspr<strong>og</strong>.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: SPROGPROBLEMER<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

34<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Spr<strong>og</strong>et er et kommunikationsmiddel, der både er rettet udad mod andre mennesker, <strong>og</strong> er rettet<br />

indad, mod én selv. Hvis det udadrettede spr<strong>og</strong> er mangelfuldt <strong>og</strong> usikkert, kan hele personen risikere<br />

at blive bedømt som mangelfuld <strong>og</strong> usikker. Derfor kan spr<strong>og</strong>et være en hindring for at fremstå,<br />

som man gerne vil i f.eks. arbejdsmæssige sammenhænge. De fleste mennesker, der har prøvet at<br />

begå sig <strong>på</strong> et fremmespr<strong>og</strong> har nok oplevet begrænsningen i kun at kunne sige, det man kan sige, i<br />

stedet for det, man vil sige. Tænk <strong>på</strong> ferieturen i sommer, hvor der skulle spørges om vej <strong>på</strong> engelsk,<br />

tysk, fransk. Gennem spr<strong>og</strong>et fortæller vi vores omverden hvem vi er, hvordan vi gerne vil opfattes,<br />

<strong>og</strong> hvordan vi selv opfatter verden <strong>og</strong> det er i den grad begrænsende at være spr<strong>og</strong>ligt ubehjælpsom.<br />

- De siger, de ikke ved hvad jeg kan, når jeg ikke har n<strong>og</strong>le spørgsmål. Men vi har arbejdet sammen<br />

i en måned <strong>og</strong> de kan se, hvad jeg kan<br />

- Jeg føler ikke, jeg kan formulere. Jeg kan forstå, hvad de siger, men det er svært for mig at komme<br />

ind <strong>og</strong> forklare. Jeg holder mig tilbage. Derfor ser de ikke problemer <strong>med</strong> mine udtalelser, de<br />

kan kun sige, at jeg ikke siger meget. Jeg siger, det er svært <strong>og</strong> lukker af for deres spørgsmål.<br />

En tamilsk SOSU assistent beskriver <strong>på</strong> smukkeste vis, hvad det er, der sker, når den spr<strong>og</strong>lige ubehjælpsomhed<br />

skygger over personens andre kvaliteter<br />

Man ser larven, ikke sommerfuglen<br />

En dansk <strong>med</strong>arbejder fortæller, hvordan hun <strong>med</strong> støder <strong>på</strong> spr<strong>og</strong>barrierer i det daglige:<br />

Jeg har en kollega, der er svær at forstå. Jeg er n<strong>og</strong>en gange i tvivl, om hun har forstået det, jeg siger.<br />

Så siger jeg det igen <strong>og</strong> så sker der stadigvæk ingenting. Så giver jeg op. Hvorfor siger hun ja?<br />

Spr<strong>og</strong>lige misforståelser kan have alvorlige konsekvenser i en arbejdsmæssig sammenhæng <strong>og</strong> i praksis<br />

tages mange forholdsregler:<br />

- I forhold til <strong>med</strong>icin har jeg gjort det til en vane at spørge om ting er forstået, hvis jeg er i tvivl om<br />

det. Det er rigtig vigtigt i forhold til <strong>med</strong>icin.<br />

- Jeg har en elev, der ikke er så god til dansk <strong>og</strong> specielt er hun ikke god til n<strong>og</strong>et <strong>med</strong> tal. For at<br />

hjælpe skriver jeg altid tal, numre <strong>og</strong> tidspunkter ned <strong>på</strong> et papir, når vi snakker sammen.<br />

- Jeg har erfaret at misforståelser lettere kan opstå, hvis man f.eks. skal give beskeder over telefonen.<br />

Vigtige beskeder, der f.eks. handler om aflysninger eller <strong>med</strong>icin, foretrækker jeg at få eller<br />

give direkte….


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: FORDOMME<br />

Fordomme<br />

35<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Personer, der er født <strong>og</strong> opvokset fjernt fra Danmark skiller sig n<strong>og</strong>en gange meget synligt ud fra den<br />

almindelige danske befolkning gennem deres hudfarve, <strong>på</strong>klædning <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>. Sådanne synlige træk<br />

kan være <strong>med</strong> til at aktivere andres personlige fordomme <strong>med</strong> en negativ opmærksomhed til følge.<br />

En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> afrikansk baggrund siger:<br />

Lige så snart du træder ind af døren, foregår der n<strong>og</strong>et i hovedet <strong>på</strong> dem. Vi skal lige høre, hvordan<br />

du udtaler ordene. Sådan er det bare.<br />

Heldigvis er det ikke altid sådan.<br />

Jeg har aldrig i de 12-15 år jeg har arbejdet indenfor området oplevet, at n<strong>og</strong>en har kommenteret<br />

min hudfarve. Jeg er ikke typen der hører efter.<br />

Udtalelsen stammer fra en kvindelig <strong>med</strong>arbejder fra Sri Lanka, der har arbejdet inden for hjemmeplejeområdet<br />

i over 15 år. Senere nuancerer hun d<strong>og</strong> sit svar <strong>og</strong> fortæller, at hun har oplevet, at personer<br />

<strong>med</strong> anden baggrund end dansk ikke bliver mødt <strong>på</strong> samme måde som danske kolleger<br />

En sygeplejeske fra Afghanistan, der er i jobtræning, bliver ikke mødt <strong>på</strong> samme måde som andre.<br />

At fordomme forekommer i dagens Danmark dokumenteres i en undersøgelse fra 2009 udført af EU's<br />

agentur for fundamentale rettigheder xvi . Undersøgelsen kortlægger, hvordan etniske grupper oplever<br />

diskrimination <strong>og</strong> fordomme i dagligdagen i Europa. Ifølge rapporten mener 61 procent af de<br />

adspurgte somaliere bosat i Danmark, at diskrimination finder sted <strong>på</strong> grund af etnisk oprindelsen.<br />

33 procent giver udtryk for, at det kun i n<strong>og</strong>en grad eller kun var lidt udbredt. Tre procent svarede, at<br />

diskrimination ikke finder sted i Danmark <strong>på</strong> grund af etnisk oprindelse. Lidt færre, nemlig 58 procent<br />

af de adspurgte tyrkere, mener, at diskrimination i Danmark er meget udbredt eller forholdsvis<br />

udbredt <strong>på</strong> grund af etnisk oprindelse. En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> tyrkisk baggrund fortæller om beboer,<br />

der meget direkte sagde, at hun hadede muslimer.<br />

Jeg sagde til hende: Jeg er elev <strong>og</strong> jeg skal være her i fire måneder. Jeg vil gerne snakke <strong>med</strong> dig.<br />

Nu har jeg passet hende i seks år. Stædighed <strong>og</strong> åbenhed er vigtigt. Jeg tror, at der er n<strong>og</strong>le ældre,<br />

der ikke har rejst så meget. De har aldrig set en udlænding.<br />

Fordomme <strong>og</strong> diskrimination opstår i stor udstrækning <strong>på</strong> grund af uvidenhed mv. Åbenhed, respektfuld<br />

nysgerrighed <strong>og</strong> et personligt kendskab til personer, der er anderledes, kan være en nøgle til<br />

gensidig forståelse <strong>og</strong> kan være <strong>med</strong> til at bekæmpe problemet.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: KULTURELLE MISFORSTÅELSER<br />

Kulturelle<br />

misforståelse<br />

36<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

En praktikvejleder, der selv har tamilsk baggrund fortæller:<br />

Nye <strong>elever</strong> <strong>med</strong> anden kulturel baggrund har fyldt meget <strong>på</strong> vores møder. Kollegerne kan ikke forstå,<br />

at de siger ja, når de ikke forstår. Folk der kommer fra asien har meget <strong>med</strong> høflighed <strong>og</strong> respekt.<br />

De siger ja til deres forældre <strong>og</strong> deres bedstemor. Ja det skal jeg nok. Det er uhøfligt at sige<br />

nej <strong>og</strong> så siger de ja. Det er en form for respekt. I mine vejlederkollegers univers siger man ja, når<br />

man forstår. Spørg ligeså høfligt når du er i tvivl om eleven forstår<br />

Mennesker har et grundlæggende behov for at skabe orden i kaos, <strong>og</strong> gøre det der sker i <strong>og</strong> omkring<br />

en forståeligt. Vi bombarderes <strong>med</strong> oplevelser <strong>og</strong> sanseindtryk, som vi har behov for at sætte ind i en<br />

forståelig ramme. Det vi ikke forstår eller accepterer, vil vi <strong>og</strong>så være tilbøjelige til at sætte ind i en<br />

forståelig ramme, f.eks. ”kultur”. Det gør vi ud fra vort eget videns - <strong>og</strong> erfaringsgrundlag, <strong>og</strong> det<br />

foregår som regel automatisk <strong>og</strong> ubevidst. Det vi ikke umiddelbart kan genkende <strong>og</strong> forstå, lader vi os<br />

let irritere <strong>og</strong> provokere af, <strong>med</strong> en tendens til at afvise det som forkert eller mærkeligt.<br />

Såvel etniske danske som etniske minoriteter kan være tilbøjelige til at sætte hinanden i båse, f.eks.:<br />

”Etniske minoriteter vil ikke lære dansk””. De går <strong>med</strong> tørklæder, fordi de er undertrykte” <strong>og</strong> ”Danskerne<br />

er hårde <strong>og</strong> kolde. ”De behandler deres ældre dårligt, <strong>og</strong> de gider de ikke snakke <strong>med</strong> os”<br />

En tamilsk <strong>med</strong>arbejder har <strong>og</strong>så sine fordomme:<br />

Dansk kultur er bygget op <strong>på</strong> ”Jeg passer mig selv”. Jeg kommer fra en kultur, hvor alle smiler til<br />

alle. Jeg bryder grænser <strong>og</strong> prikker hul <strong>på</strong> …I min kultur er man meget smilende, selvom man ikke<br />

kender hinanden. Jeg er meget stædig. Hvis du ikke snakker <strong>med</strong> mig, så tager jeg det som en udfordring.<br />

Hvorfor vil hun ikke sige goddag til mig. Danskerne kan virke meget kolde, men de er det<br />

ikke. Mange <strong>med</strong> anden etnisk baggrund vurderer måske, at de er racister.<br />

Tager man udgangspunkt i stereotype forestillinger om hinanden, er der en risiko for gensidige misforståelser,<br />

stigmatisering <strong>og</strong> stereotypisering. xvii Lettere bliver det heller ikke af, at etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

kan have svært ved at forklare sig, når der opstår misforståelser eller konflikter.<br />

Eller kommer fra en kultur, hvor man er opdraget til lydighed. Man har svært ved at sætte grænser,<br />

man lytter frem for at diskutere, for diskussion er ”disharmoni”. Man siger ja til at hjælpe en borger,<br />

selvom man ikke har fået tid til det. Man nikker <strong>og</strong> smiler, selvom man ikke har forstået informationen.


UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: RINGE OPBAKNING<br />

Ringe<br />

opbakning<br />

37<br />

En analysemodel – <strong>med</strong> <strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere<br />

’Trække-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere til at forlade jobbet<br />

Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i<br />

andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend<br />

fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde<br />

Utilpashed i branchen f.eks. negative<br />

holdninger til dansk <strong>ældrepleje</strong><br />

Handlemæssige restriktioner f.eks. pga.<br />

religiøs overbevisning, kønsrollemønstre<br />

Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning<br />

af børn <strong>og</strong> gamle<br />

’Trække-ind-faktorer’<br />

Trækker <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere ind i jobbet<br />

Udsigt til økonomisk uafhængighed.<br />

•Mulighed for løn/SU under uddannelse<br />

Præstige ved at arbejde<br />

• Anerkendelse fra netværk.<br />

•Stolthed over at kunne fungere som rollemodel<br />

for deres børn<br />

• Holdningsændring til at være selvforsørgende<br />

’Fastholdelses-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejderen til at blive, måske <strong>på</strong><br />

trods af problemer.<br />

Synlig imødekommenhed:<br />

•God modtagelse/introduktion<br />

•Fokus <strong>på</strong> det fælles<br />

•Åben snak om kulturforskelle<br />

• Åbenhed ift. ny inspiration<br />

Godt socialt miljø<br />

• Tæt kontakt til kolleger<br />

• Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed<br />

• Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk<br />

• Godt forhold til borgere<br />

Plads til oplæring, vejledning <strong>og</strong> udvikling<br />

•Klare rammer<br />

•Passende udfordringer<br />

•Mulighed for spr<strong>og</strong>træning<br />

•Løbende feedback <strong>og</strong> evaluering<br />

Eget bidrag<br />

• Vilje til deltagelse<br />

• tålmodighed<br />

• situationsfornemmelse<br />

• Selv opsøgende ift. vejledning<br />

’Skubbe-ud-faktorer’<br />

Får <strong>elever</strong>/ <strong>med</strong>arbejdere til forlade<br />

jobbet<br />

Spr<strong>og</strong>problemer<br />

• Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige<br />

tilbud om spr<strong>og</strong>træning<br />

•Belastende reaktioner fra<br />

omgivelserne f.eks. stor irritation <strong>og</strong><br />

misforstået hensyn<br />

Fordomme<br />

• Negative holdninger fra borgerne.<br />

• Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at<br />

forstå <strong>og</strong> respektere madvaner <strong>og</strong><br />

ritualer, <strong>på</strong>klædning, religiøse<br />

traditioner mv.<br />

Kulturelle misforståelser<br />

•Ukendskab til sociale spilleregler,<br />

kropsspr<strong>og</strong>, vaner, ritualer mv.<br />

For små/store udfordringer<br />

• For lave forventninger fra kolleger<br />

• For store krav for hurtigt<br />

• Faglig utilstrækkelighed<br />

• Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår<br />

Det danske samfund er kendetegnet ved at være meget polariseret, dvs. opdelt. Således eksisterer<br />

der både en opdeling mellem populationen af danskere <strong>og</strong> populationen af etniske minoriteter <strong>og</strong><br />

<strong>og</strong>så er en opdeling mellem forskellige sociale lag indenfor for de enkelte populationer. Forskellige<br />

uddannelser <strong>og</strong> erhverv tiltrækker forskellige grupper <strong>og</strong> i forhold til korte uddannelser indenfor<br />

f.eks. social- <strong>og</strong> sundhedsområdet rekrutteres forholdsvis flere fra sociale grupper, hvor der f.eks. er<br />

mindre tradition for uddannelse <strong>og</strong> hvor mulighederne for at få opbakning hjemmefra f.eks. til lektielæsning<br />

er færre .<br />

Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at n<strong>og</strong>le <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere har forskellige støtte <strong>og</strong> opbakning<br />

fra deres bagland. N<strong>og</strong>le står således meget alene, når de støder ind i problemer i det daglige.<br />

Konkret kan det eksempelvis handle om at mangle social støtte <strong>og</strong> hjælp, når børn bliver syge eller<br />

ældre familie<strong>med</strong>lemmer skal have hjælp. En mor som Amina, der er alene <strong>med</strong> 5 børn <strong>og</strong> som ikke<br />

har n<strong>og</strong>et stort netværk, er i en vanskelig situation, når børnene er syge <strong>på</strong> skift.<br />

Det er vigtigt at være opmærksom <strong>på</strong>, at sociale problemer hos etniske minoriteter ofte gøres til<br />

integrationsproblemer. Hvis en elev eller en <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong> dansk baggrund har problemer eller<br />

gør n<strong>og</strong>et forkert, ses det som et individuelt socialt problem. Hvis det er en elev eller en <strong>med</strong>arbejder<br />

<strong>med</strong> anden etnisk baggrund end dansk, der har helt de samme problemer, er det et ’integrationsproblem’,<br />

der fortolkes som værende en følge af hendes/hans kultur <strong>og</strong> religion.


DE SMÅ SKRIDTS VEJ<br />

Medarbejdere i hjemmeplejen udvi udvikler kler dagligt en lang række gode løsninger <strong>på</strong> hverdagens proble- probl<br />

mer. Arbejdet <strong>med</strong> <strong>med</strong> DET DET BLÅ BLÅ HUS HUS har har synliggjort, at <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong>arbejdere ligger ligger inde <strong>med</strong> <strong>med</strong> en guldgrube af<br />

indsigt i, hvad der kan være <strong>med</strong> til at få etniske <strong>med</strong>arbejdere <strong>og</strong> <strong>elever</strong> til at føle sig vel mødt <strong>og</strong><br />

tilpas i job <strong>og</strong> praktik.<br />

Indenfor hjemmeplejeområdet området er der ikke ikke tradition for for systematisk systematisk erfaringsopsamling <strong>og</strong> alt for ofte<br />

forsvinder praksiserfaringerne som som private løsninger <strong>på</strong> <strong>på</strong> lokale problemer. De De små små skridts skridts vej er en<br />

en<br />

forandringsmetode, der <strong>på</strong> å systematisk måde måde kan kan være <strong>med</strong> til til dels dels at at forbedre forbedre etniske <strong>med</strong>arbejde-<br />

re <strong>og</strong> <strong>elever</strong>s møde <strong>med</strong> hjemmeplejen <strong>og</strong> dels at understøtte at <strong>med</strong>arbejdere får omsat gode ideer<br />

til praksis, får dem dokumenteret <strong>og</strong> udbredt til andre. Som illustreret ovenfor indebære indebærer metoden,<br />

at en <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong>arbejder eller eller en en <strong>med</strong>arbejdergruppe <strong>med</strong>arbejdergruppe arbejder sig sig systematisk systematisk igennem igennem 4 faser:<br />

1. Plan: I planlægningsfasen planlægningsfasen sættes mål for for specifikke forandringer, der der skal skal testes. testes. Der Der afklares afklares hvem hvem der skal<br />

gøre hvad i forhold til hvem, hvorfor, hvornår <strong>og</strong> hvor længe?<br />

2. Do: I udførelsesfasen gennemføres gennemføres forandringer. forandringer. En En <strong>med</strong>arbejder <strong>med</strong>arbejder fra teamet har ansvar for at indsamle<br />

informationer om, hvad der blev gjort <strong>og</strong> hvad resultatet var<br />

3. Study: I analysefasen reflekteres over resultater. Indtraf den ønskede forandring? Hvorfor/hvorfor ikke?<br />

4. Act: I justeringsfasen afgøres om den idé, der testes, testes fungerer eller, om der skal ændres n<strong>og</strong>et ved planen<br />

Det centrale i metoden er de daglige, systematiske test af planlagte forandringstiltag<br />

Forandringscirklen er meget udbredt – <strong>og</strong>så uden for Danmarks grænser – <strong>og</strong> betegnes i mange<br />

sammenhænge som PDSA cirklen. VEGA netværket har arbejdet systematisk <strong>med</strong> forandringscirklen i<br />

forbindelse <strong>med</strong> projekt ”Mere liv i hverdagen” xviii <strong>og</strong> betegnes i mange<br />

VEGA netværket har arbejdet systematisk <strong>med</strong> forandringscirklen i<br />

.<br />

38


DE SMÅ SKRIDTS VEJ I BRUG<br />

En gruppe <strong>med</strong>arbejdere <strong>på</strong> plejecentret arbejder <strong>på</strong> en en temadag temadag <strong>med</strong> DET DET BLÅ BLÅ HUS HUS <strong>og</strong> <strong>og</strong> udforsker udforsker <strong>og</strong><br />

<strong>og</strong><br />

udveksler fortællinger om, om, hvad der der kan kan bidrage til udvikling af af en en mere mere rummelig rummelig <strong>ældrepleje</strong><br />

<strong>ældrepleje</strong>, hvor<br />

etniske <strong>elever</strong>/<strong>med</strong>arbejdere føler sig vel mødt <strong>og</strong> godt tilpas i jobbet. Med afsæt i spørgsmålet <strong>på</strong><br />

side 21 bliver gode gode ideer ideer fastholdt <strong>på</strong> gule sedler, sedler, klistret op <strong>og</strong> <strong>og</strong> samlet samlet i en en slags idébank idébank <strong>på</strong> <strong>på</strong> en en tom<br />

model af DET BLÅ HUS. Medarbejderne introduceres <strong>på</strong> temadagen <strong>og</strong>så til forandrings forandringscirklen. De får<br />

hver især 10 minutter r til at overveje, overveje om de kan spotte ’n<strong>og</strong>et’, f.eks. situationer eller stunder i etni-<br />

ske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejderes arbejds arbejdsdage, , der ikke fungerer optimalt <strong>og</strong> som derfor kalder <strong>på</strong> for-<br />

bedring <strong>og</strong> forandringer.<br />

Medarbejdergruppen deles op i to<br />

få formuleret konkrete mål for konkrete<br />

skal tage imod Asha, som er muslim.<br />

overfor muslimer. Susanne diskuterer <strong>med</strong> sine kollegaer<br />

synet til fru Jensen. Hun beslutter sig d<strong>og</strong> for ikke at gøre det. Med opbakning fra kollegagruppen vil<br />

hun derimod gøre en ekstra indsats for at<br />

Susanne udfylder forandringscirklen.<br />

de. I felt 2 skriver hun det, hun konkret har gjort<br />

sine erfaringer ned i felt 3 <strong>og</strong> 4 <strong>og</strong> fremlægger som kronen <strong>på</strong> værket sit arbejde <strong>med</strong> forandring<br />

cirklen <strong>på</strong> gruppemøde 1 personersgrupper <strong>og</strong> g to kolleger skal nu hjælpe hinanden <strong>med</strong> at<br />

konkrete forandringer, der skal testes. Susanne er praktikvejleder <strong>og</strong><br />

, som er muslim. Asha skal hjælpe til hos fru Jensen, som har mange ange fordomme<br />

er. Susanne diskuterer <strong>med</strong> sine kollegaer, om hun skal lave om <strong>på</strong> vagtplaner af he hensynet<br />

til fru Jensen. Hun beslutter sig d<strong>og</strong> for ikke at gøre det. Med opbakning fra kollegagruppen vil<br />

hun derimod gøre en ekstra indsats for at sikre at mødet mellem fru Jensen <strong>og</strong> Asha bliver vellykket.<br />

Susanne udfylder forandringscirklen. I felt nr. 1 skriver hun det, hun vil gøre for at skabe et godt mmø-<br />

hun konkret har gjort. . Efter introperioden gør Susanne status. status Hun skriver<br />

<strong>og</strong> fremlægger som kronen <strong>på</strong> værket sit arbejde <strong>med</strong> forandring forandrings-<br />

.<br />

1<br />

Historien er konstrueret <strong>på</strong> baggrund af af feed feed back fra fra temadagen samt samt inspiration inspiration fra interview m<strong>med</strong><br />

m <strong>med</strong>arbejderne<br />

i plejen.<br />

39


DE SMÅ SKRIDTS VEJ I BRUG - MEDARBEJDERERFARINGER<br />

En <strong>med</strong>arbejder Tina, der har lært at arbejde <strong>med</strong> forandringscirklen <strong>på</strong> et demenskursus siger:<br />

Det var helt vildt spændende, <strong>og</strong> det synes jeg <strong>og</strong>så stadig væk. Jeg har lært, hvordan de små problemer<br />

som, man møder i hjemmet kan overvindes <strong>og</strong> kan gøres til en leg i stedet for. ….Det er bare<br />

at udfylde n<strong>og</strong>le skemaer <strong>og</strong> få det evalueret, hvem gør hvad..<br />

Tina har ved flere lejligheder fortalt om sit arbejde <strong>med</strong> cirklerne <strong>på</strong> gruppemøder:<br />

Jeg håber det når ud til flere, fordi jeg synes det er en rigtig god måde. Selvom det kun er mig, der<br />

skriver så følger de andre det op. Jeg laver simpelthen en mappe: Der har jeg sat alle ting i, som<br />

jeg bruger hos borgeren. Informerer gruppen om, at det er her. Jeg kan gå ind <strong>og</strong> se dokumentation<br />

for, hvordan det går i forandringscirklerne. Det at se, at der er n<strong>og</strong>en ting, der lykkes. Det giver<br />

lysten til, at jeg vil prøve n<strong>og</strong>le flere ting af. Det her det funger..<br />

En gruppe <strong>med</strong>arbejdere har i forbindelse <strong>med</strong> kvalificering af madlavning <strong>og</strong> måltider i et leve- <strong>og</strong><br />

bomiljø arbejdet systematisk <strong>med</strong> forandringscirklen.<br />

Det systematiske arbejde <strong>med</strong> forandringscirklen har sat sig flere spor:<br />

• For det første er <strong>med</strong>arbejderne blevet opmærksomme <strong>på</strong> betydningen af dagligdagens gøremål.<br />

De har fået øje <strong>på</strong> de små ting, de går <strong>og</strong> gør til hverdag <strong>og</strong> <strong>på</strong>, at små ting <strong>og</strong> små ændringer kan<br />

have stor værdi.<br />

• For det andet har <strong>med</strong>arbejderne fået blik for beboernes ressourcer. Der går sport i at tilrettelægge<br />

hjælpen, så svage beboere faktisk selv kan gøre n<strong>og</strong>et.<br />

• For det tredje foreligger der nu synlig dokumentation for dagligdagen store <strong>og</strong> små gøremål, som<br />

kan formidles til kolleger, leder <strong>og</strong> <strong>på</strong>rørende.<br />

• For det fjerde har forandringscirklen <strong>og</strong>så fungeret som et samarbejdsredskab, der har hjulpet<br />

<strong>med</strong>arbejdergruppen til at trække <strong>på</strong> samme hammel.<br />

I begyndelsen var det svært at få hele <strong>med</strong>arbejdergruppen <strong>med</strong> <strong>på</strong> ideen. Specielt virkede den<br />

skriftlige side af sagen uoverkommelig for n<strong>og</strong>le <strong>og</strong> udvalgte nøglepersoner kom til at føre pennen.<br />

Senere bredte oplevelsen af, at det nok er til at overkomme <strong>og</strong> forandringscirklerne er blevet et fast<br />

punkt <strong>på</strong> personalemødet. Her følges op <strong>på</strong> de cirkler, der er arbejdet <strong>med</strong> <strong>og</strong> alle kan komme <strong>med</strong><br />

ideer til nye forandringsinitiativer. Derudover bruger <strong>med</strong>arbejderne <strong>og</strong>så cirklen <strong>på</strong> sig selv i forhold<br />

til at se <strong>på</strong> deres egne arbejdsrutiner.<br />

N<strong>og</strong>le af <strong>med</strong>arbejdere fra det omtalte leve- <strong>og</strong> bomiljø har taget arbejdet <strong>med</strong> cirklen til sig i en<br />

grad, så de nu formidler deres erfaringer videre i forskellige sammenhænge.<br />

40


SLUTREPLIK<br />

Til sidst er der kun at sige, at det kan være problematisk at udarbejde et katal<strong>og</strong>, der som dette sætter<br />

<strong>fokus</strong> <strong>på</strong> etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere. En særlig skærpet opmærksomhed mod <strong>og</strong> hensyntagen<br />

til særlige grupper kan <strong>med</strong>virke til ’stempling’ <strong>og</strong> mindre spontan <strong>og</strong> naturlig omgang i det daglige.<br />

Derfor skal det understreges, at de optikker, opmærksomhedspunkter, der præsenteres i katal<strong>og</strong>et<br />

<strong>og</strong>så har en mere almen brugsværdi.<br />

Medarbejdere, der har en tæt, kontinuerlig, eventuelt daglig kontakt <strong>med</strong> en mangfoldighed af ældre,<br />

<strong>elever</strong> <strong>og</strong> kolleger arbejder i et komplekst, sammenhængende <strong>og</strong> foranderligt felt, hvor svarene<br />

ikke er givet <strong>på</strong> forhånd <strong>og</strong> rutinen ikke rækker. De kan ikke nøjes <strong>med</strong> en kundskabsbase, der udelukkende<br />

er bygget op af ’stof’ fra de traditionelle grunddiscipliner eller fag. De kan ikke nøjes <strong>med</strong><br />

kun at erhverve teoretisk indsigt eller at lære sig n<strong>og</strong>le procedurer for, hvordan tingene kan gøres.<br />

Hvis mennesker, der er afhængige af andre, skal opleve at blive set, hørt, forstået <strong>og</strong> hjulpet som de<br />

unikke mennesker de er, må de fagpersoner, de møder, være i stand til at udfolde en anderledes <strong>og</strong><br />

supplerende faglighed <strong>og</strong> arbejdsmæssig praksis. En faglighed <strong>og</strong> praksis, der går <strong>på</strong> tværs af traditionelle<br />

fagskel <strong>og</strong> praksisområder, <strong>og</strong> som betoner vigtigheden af at kunne fornemme <strong>og</strong> udforske<br />

konkrete situationer i en lokal <strong>og</strong> tidslig kontekst.<br />

Teori, i betydningen løsrevne abstraktioner <strong>og</strong> kategoriseringer af mennesker, skal nedtones til fordel<br />

for teori i betydningen: større indsigt i <strong>og</strong> forståelse for, at tingene i en kompleks verden hænger<br />

sammen. At nyttig viden om mennesker, deres unikke liv <strong>og</strong> om de vanskeligheder, de måske har i<br />

forhold til at leve et for dem meningsfyldt liv, langt hen af vejen skal skabes lokalt <strong>og</strong> i situationen.<br />

Praksis i betydningen ude-fra-praksis, hvor fagpersoner i relation til andre er tilbøjelige til at placere<br />

sig selv i en position som dem, der ved bedst, skal nedtones til fordel for praksis i betydningen indefra-praksis,<br />

hvor fagpersoner i relation til andre i større udstrækning inviterer til samarbejde, dial<strong>og</strong><br />

<strong>og</strong> udforskning af, hvad der giver mening i andres liv.<br />

Når det drejer sig rummelighed i forhold til etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere handler det om, at man<br />

må nærme sig hinanden <strong>med</strong> et åbent, kulturrelativt sind <strong>og</strong> forstå et frem<strong>med</strong> kulturelt fænomen i<br />

sin fulde sammenhæng.<br />

En rummelig arbejdsplads præget af mangfoldighed handler ikke kun om at etniske <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere<br />

skal lære at gøre <strong>og</strong> tænke som danskere, men at man i en organisation skal lære at benytte<br />

<strong>og</strong> drage fordel af forskellighederne. Gevinsten ved mangfoldighed er ikke n<strong>og</strong>et, der kommer af sig<br />

selv. Det kræver et målrettet <strong>fokus</strong> i organisationen <strong>og</strong> en vedvarende indsats.<br />

Hvis det imidlertid lykkes at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor <strong>elever</strong> <strong>og</strong> <strong>med</strong>arbejdere føler sig<br />

vel mødt <strong>og</strong> godt tilpas, er der chance for, at det kan have en afsmittende virkning, således at <strong>og</strong>så<br />

etniske ældre borgere føler sig vel mødt <strong>og</strong> sundhedsmæssigt godt hjulpet af den kommunale <strong>ældrepleje</strong>.<br />

41


NOTER<br />

i<br />

Virksomheder, der satser <strong>på</strong> mangfoldighed inden for køn, uddannelse <strong>og</strong> etnicitet, har op mod dobbelt så høj<br />

sandsynlighed for at være innovative end andre virksomheder. Det dokumenterer Forsknings- <strong>og</strong> Innovationsstyrelsen<br />

i rapporten "Innovation <strong>og</strong> mangfoldighed - ny viden <strong>og</strong> erfaringer <strong>med</strong> <strong>med</strong>arbejderdreven innovation",<br />

Udgivet af Rådet for Teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Innovation, Forsknings- <strong>og</strong> Innovationsstyrelsen2007<br />

ii<br />

Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden, sundhedsstyrelsen, 2007. p.22<br />

iii<br />

Mygind, A; Kristiansen, M; Krasnik, A; Nørredam, M: Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici – betydningen<br />

af etnicitet <strong>og</strong> migration, København: Viden- <strong>og</strong> dokumentationsenheden, sundhedsstyrelsen, 2006. p.<br />

22<br />

iv<br />

Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici – betydningen af etnicitet <strong>og</strong> migration.<br />

v<br />

Styrelsen for social service: Ældre etniske borgeres syn <strong>på</strong> alderdommen <strong>og</strong> den danske ældreforsorgs muligheder.<br />

vi<br />

Psykoedukation for flygtningen, Forlaget skolepsykol<strong>og</strong>i, 38. Årgang, 5 november 2001<br />

vii<br />

Tranæs, Torben (red.): Indvandrerne <strong>og</strong> det danske uddannelsessystem, Rockwool Fondens Forskningsenhed,<br />

Gyldendal, 2008, p.86<br />

viii<br />

Materialer til inspiration <strong>og</strong> hjælp når det gælder integrations- <strong>og</strong> oplæringsstillinger er samlet <strong>på</strong><br />

www.personaleweb.dk/io-stillinger


Trykt ISBN 978-87-993681-2-9 Elektronisk ISBN 978-87-993681-3-6<br />

44

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!