Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

10.33. ”Dine ondsindede planer forekommer mig at være ladet med ulykker rettet mod selve
Ikshvaku-dynastiet. Indtil dette øjeblik har du aldrig talt et uvenligt ord eller haft en uvenlig
tanke vedrørende en ugunstig handling. Jeg finder det umuligt at tro på, at det er den samme
person, der nu beder mig om en sådan ting! Kaikeyi! Du har altid været bange for at forsynde
dig imod de moralske loves kodeks. Du har altid været ivrig efter at vinde Guds nåde ved
hjælp af hver lille tanke, ord og gerning. Hvor er denne frygt for uretfærdighed forsvundet
hen? Hvad har du gjort ved den hengivenhed og kærlighed til Gud, som indtil nu har holdt dig
på retskaffenhedens vej?”
10.34. ”Hvad er det for en gevinst, du vil opnå, når du ønsker, at Rama skal sendes ud i
skoven i fjorten år? Hans legeme er som en blomsts nyudsprunget kronblad – blid og sart; han
er i allerhøjeste grad henrivende at betragte. Rama er så forførende smuk. Hvad kan du opnå
ved, at han lider uudholdelige smerter i skoven? I dette palads findes der mange tusind tjenere
og tjenestepiger. Er der blot én af dem, der kan pege på Rama og sige, at han i nogen som
helst henseende er mangelfuld? Godt. Gå uden for vores palads. Kan du i vores hovedstad
finde blot en enkelt person, kan du nævne navnet på blot en person, der bebrejder Rama
noget? Han har fundet mange mennesker, der levede i elendighed og nød, og med gaver og
rigdomme er han kommet dem til undsætning. Han har været meget hensynsfuld over for
dem. Han har lagt mærke til mange, der var hjemløse, og han har skaffet dem boliger.
Gennem sin kærlighed og omhu har han vundet alle menneskers hengivenhed. At du skulle
nære had mod sådan en elskelig søn, gør mig målløs. Jeg er ude af stand til at finde ord, der
kan beskrive din djævelske grusomhed.”
10.35. ”Der er mange, der udnytter deres egne undersåtter og udelukkende handler for at
pleje egne, selviske interesser. Sådanne dæmoner eksisterer i dag i stort antal. Men efter din
mening skal personer, der lindrer den uret, der bliver begået mod de fattige og nødstedte, og
som arbejder for at de får det bedre; de personer der straks undersøger de lidendes
vanskeligheder og problemer og tilbyder lindring, sendes i eksil og straffes! Din holdning
skyldes muligvis din alder eller dine synder i tidligere liv.”
10.36. ”Alle i dette rige finder behag i at lytte til beretninger om Rama’s dyder, og alle er glade
for at berette om hans godhed. Når landmændene og landarbejderne ude på markerne føler
sig udmattede, synger de sange om Rama og hans tiltrækning. Det gør de for at lette deres
arbejde. Da jeg fik kendskab til det, blev jeg opfyldt af glæde. Hvordan kan dit hjerte indvillige
i at tilføje sådan en medfølende sjæl denne pinefulde straf? Her til aften, da jeg fremlagde
forslaget om at krone Rama for forsamlingen af vismænd, ældre, ministre, ledende borgere,
lærde og mange eksperter inden for statsmandskunst, var der ingen, der udtrykte et anstrøg
af utilfredshed eller uenighed. Rent faktisk priste de Rama på utallige måder. De erklærede, at
det var frugten af fortjenstfulde handlinger optjent i mange tidligere liv, der gjorde, at de nu
får en åndelig helt som tronfølger og konge. En åndelig leder der er herre over sine sanser, der
er legemliggørelsen af uselviske handlinger og klog ikke-tilknytning, og som har en ubøjelig
loyalitet over for sandheden. De viste deres glæde ved uafbrudt at råbe hurra, hurra. Er det
denne mit hjertes dyrebareste skat, mit folks yndling, som du forsøger at sende ud i skoven?
Ligegyldigt hvad du måtte sige, så står følgende fast: Jeg vil ikke sende min Rama ud i skoven.
Og hør også dette: Rama’s kroning vil finde sted i morgen; den kan ikke aflyses.” Dette blev
bekendtgjort af Dasaratha i et udbrud af vrede og mod.
10.37. Da Kaikeyi hørte disse ord, pustede hun sig gevaldigt op og tog til genmæle: ”Store
konge! Husk på, at du for et øjeblik siden, under ed, lovede, at du ville opfylde de ønsker, jeg
måtte have. Nu svigter du dit ord. Hvem er det, der trækker Ikshvaku-slægtens ære ned i
sølet? Er det dig eller mig? Tænk grundigt over det. Det er Ikshvaku-slægtens ære og stolthed,
at ingen i denne slægt svigter sit ord, når det først er givet. Nu tilsmudser du dette hæderlige
ry. Uden først at veje for og imod lovede du, betingelsesløst, at opfylde de ønsker, jeg havde.
Hvis der er begået en fejl, er det dig, der har gjort det, ikke mig. Du lovede mig, at jeg kunne
få opfyldt to ønsker; du lovede at opfylde dem i dag. Det er dig, der har givet dit ord to gange.
108