Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

af sted! Du har ladet dig føde ind i en meget ærværdig familie. Du kender og værdsætter alle
livets mål og alle de moralske leveregler. Den store kong Janaka, der behersker den højeste
morals indre mysterier, er din fader. Du går selv stødt på den ’rigtige handlings’ vej. Endnu i
dag er jeg nødt til at drage ud i skoven. Dasaratha har overgivet dette rige, som er nedarvet til
ham gennem mange generationer, til Bharatha. Fra nu af er Bharatha dette riges hersker.
Straks efter han er blevet kronet, vil han komme til dig for at modtage din velsignelse. Du skal
ikke hæve mig til skyerne, når du taler med min broder. Du bør heller ikke vise noget tegn på
sorg eller misfornøjelse over, at jeg er blevet sendt ud i skoven. Du må ikke på nogen måde
ringeagte ham eller se ned på ham. Konger værdsætter udelukkende de mennesker, der
beundrer dem og tjener dem. Så lad være med at prise mig eller fordømme ham. Han er min
broder og din svoger, men det er kun i relation til det fysiske slægtskab. I relation til dette
slægtskab er Bharatha din og min konge. Vis ham derfor en behørig respekt. Du må ikke
forårsage, at han bliver misfornøjet eller bekymret på grund af noget, du siger eller gør. Vær
reel! Følg ikke blot Bharatha’s direktiver, men også gamle Dasaratha’s ordre. Tjen også moder
Kausalya, der lider ubeskrivelige smerter, fordi jeg forlader hende. Tag alle egnede midler i
brug for at holde sorgen på afstand af hende. Med hensyn til de andre to mødre, Kaikeyi og
Sumithra, så skal du også adlyde og behage dem. Sita! For mig er Bharatha og Satrughna lige
så kære og nære som mit eget åndedrag. Behandl dem, som var de dine egne brødre; støt
dem kærligt, som var de dine egne sønner. Oh henrivende ungmø! Forlad ikke dette palads for
at vende tilbage til Mithila på grund af, at jeg ikke er her. Bliv i selve Ayodhya by og trøst
moder og fader. Det kan du gøre ved at tjene dem på passende vis for på den måde at fjerne
sorgen fra deres hjerter. Med kærlighed og omhu skal du trøste dem, indgyde dem mod og
skænke dem tilfredshed.”
12.5. Da Rama på denne måde instruerede Sita om hendes pligter, kunne hun ikke holde
latteren tilbage! Hun følte sig også en smule vanæret over den drejning, argumenterne tog.
Hun kunne ikke længere forholde sig tavs. ”Rama!”, afbrød hun. ”Rama! Du er Dasaratha’s
søn. Ikke på noget tidspunkt har jeg fra dine læber hørt nogle ord, der er uværdige for denne
slægt. Moder, fader, broder, søster, søn, svigerdatter – alle er de nødt til at opleve en vis
mængde af lykke og en vis mængde af elendighed i forhold til det gode og det dårlige, de hver
især har bedrevet. Men hustruen har en speciel kilde til sin gode eller dårlige skæbne. Det vil
sige, at hun har en andel af det gode og det dårlige, som hendes mand er ansvarlig for. Hun er
udrustet med en del af hans glæde eller sorg. Så hvis kong Dasaratha har befalet dig at drage
ud i skoven, så har han også befalet mig at drage af sted. En kvinde er nok blevet madet og
opfostret af sin moder og fader; hun bliver muligvis æret af sin søn; hun bliver muligvis
opvartet af sine tjenestepiger, men de kan aldrig blive hendes beskytter og støtte. Alle de små
ligegyldige udsagn, som du benytter dig af for at overbevise mig, vækker kun morskab i mig. I
alle de år, der lå forud for mit bryllup, lærte min fader mig om alle de pligter, der skal lede og
forpligte mig i ægteskabet. Jeg er hverken en uvidende person, eller en person, der søger
magt. Og lad mig yderligere fortælle dig, at jeg ikke fanatisk klamrer mig til nogen mening
eller anskuelse, blot fordi den er min egen. Du behøver ikke påpege mine specielle pligter over
for dig, for jeg kender dem alle. Det er kun, hvis jeg beslutter mig for at blive her, at du er
nødt til at fortælle mig, hvordan og på hvilke måder, jeg skal tjene mine svigerforældre, mine
svigerinder og dette lands hersker, er det ikke? Men når jeg tager med dig, hvilken mulighed
har jeg så for at tjene andre; hvilket behov er der for, at jeg påtager mig at tjene andre?
Opfyldt af glæde følger jeg dig! Jeg har længe haft et uopfyldt ønske om at tilbringe nogle år i
skovene. Det er mit store held, at jeg nu får chancen for at tilfredsstille dette ønske i selskab
med min herre! Jeg vil ikke høre efter, hvis du insisterer på, at jeg ikke bør udtrykke min
mening vedrørende denne vigtige sag. Vær ikke vred på mig, fordi jeg ikke adlyder dig. Det er
ikke rigtigt af dig eller passende for dig at afvise mig på dette tidspunkt, ligesom man smider
resten af vandet i et krus ud, efter man har drukket en mundfuld. Tro mig på mit ord! Jeg vil
ikke forblive i Ayodhya i så meget som et øjeblik; tag mig med dig.”
12.6. Med disse ord faldt Sita for Rama’s fødder og holdt fast om dem. ”Jeg er ikke den
mindste smule ked af, at du ikke bliver kronet. Jeg elsker dig, kronet eller ukronet. Der hvor
131