Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

2.20. Dileepa beordrede, at fødslen af arvingen til imperiets trone skulle bekendtgøres til den
store folkemængde, der var forsamlet på paladsets vidtstrakte område. Første-ministeren
skulle bekendtgøre begivenheden, og da han havde gjort det, ramte folkeskarens glade
bifaldsråb himlen. Bifaldet gjaldede højt og varede længe. Fra gade til gade gav hurraråbet
genlyd flere gange. Det varede mange timer, før forsamlingen spredte sig, og før de alle nåede
deres hjem.
2.21. På den tiende dag inviterede kongen sin guru, Vasishta, og fejrede barnets
navngivnings-ceremoni. Navnet Raghu blev valgt på baggrund af det stjernetegn, som han var
født under. Ved sin pludren og leg var han en kilde til glæde for alle omkring sig. Alle holdt de
af ham, og alle opfattede ham som en opvakt og henrivende lille dreng. Han passerede
teenageårene og blev sin faders modige, beslutsomme og effektive medhjælper.
2.22. Ingen kunne gætte, hvorfor kongen følte på denne måde, men en aften, mens kongen
talte med sin dronning, sagde han: ”Sudakshina! Jeg har opnået mange store sejre! Det er
lykkedes mig at afholde mange store rituelle ofringer. Jeg har udkæmpet mange barske og
uhyggelige slag mod mægtige, indtrængende fjender, og jeg har besejret dem alle. Selv
uhyrer og næppe menneskelige giganter har jeg besejret. Vi er velsignet med en søn, der er
en kostelig skat! Vi kan ikke opnå mere.”
2.23. ”Lad os tilbringe den resterende del af vores liv i tilbedelse af Gud. Raghu besidder alle
gode dyder. På alle områder er han klar til at påtage sig den byrde, det er at herske over
imperiet. Lad os betro landet til ham. Vi vil trække os tilbage til skovens stilhed. Vi vil leve af
rødder og frugter. Vi vil tjene de vismænd, der lever deres spartanske liv fyldt med fromme
tanker og stræben mod det guddommelige. Lad os helliggøre hvert øjeblik med at lytte til
hellige ord, meditere på deres indre betydning og med at praktisere den fastsatte vej. Vi vil
ikke anvende et minut til på dovenskab og dvaskhed, der er baseret på sløvhedens og
uvidenhedens kvalitet.”
2.24. Da kongen havde sagt det, bad han første-ministeren om at aflægge sig et besøg, så
snart det blev daggry. Her gav han ordre til, at der blev gjort forberedelser til prinsens kroning
og bryllup. Opfyldt af forsagelsens ånd spurgte han dronningen, hvilke planer hun havde. Hun
græd glædens og taknemmelighedens tårer og sagde: ”Hvilken bedre skæbne kan jeg få? Jeg
er fast besluttet på at følge din ordre; forsæt med dine planer.” Hendes entusiasme, og det at
hun var villig til at acceptere hans planer, styrkede kongen i hans beslutning.
2.25. Dileepa sammenkaldte ministrene, de lærde og vismændene og fortale dem om sin
hensigt med at fejre sin søns kroning og bryllup. De udtrykte alle helhjertet, at de var enige i
beslutningen, og de to arrangementer blev afholdt med stor pomp og pragt. Faderen gav
prinsen værdifulde råd vedrørende administrationen og lagde vægt på behovet for at fremme
studiet af vedaerne. Ligeledes lagde han vægt på, at prinsen skulle støtte lærde udi vediske
overleveringer, samt fastsætte love der ville fremme befolkningens velfærd. Da det var gjort,
drog han, sammen med dronningen, ind i skoven. Han gik med sit hoved bøjet i bestræbelse
på at modtage Guds nåde.
2.26. Fra den dag af herskede kong Raghu over imperiet i henhold til de direktiver, de
skriftkloge havde udarbejdet. Han havde to mål: At sikre sine undersåtters lykke og at fremme
en retskaffen levevis i landet. Det var hans overbevisning, at disse to mål var lige så vigtige
for ham, som hans åndedræt. Han skyede ingen midler i jagten på disse idealer og på at
fastholde sine ministre på denne vej. Skønt kongen var ung, besad han mange gode dyder.
Ligegyldigt hvor vanskeligt et problem han stod over for, fattede han det hurtigt og fandt frem
til, hvordan det bedst kunne løses. Han gjorde sine undersåtter lykkelige og tilfredse.
Ondsindede konger fik sig en alvorlig lærestreg af ham. Han fik dem over på sin side på
forskellig vis. Det kunne være ved hjælp af fredelige fremgangsmåder og klog, diplomatisk
15