Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

man sædvanligvis støder på i verden. Sikke de beskriver, og sikke de påskønner sønnerne, der
er født af deres ægtemands andre hustruer! Disse dronninger, der ikke skelner mellem deres
egne sønner og de andre dronningers sønner, er forbilledlige hustruer for hele verden. Åh!
Hvilket sympatisk træk! Hvilken renhed og fuldkommenhed er der ikke over deres kærlighed?”
17.97. Kausalya mønstrede lidt mod og henvendte sig til Sunayana på følgende måde:
”Mithila’s dronning! Du er Visdommens Oceans, kong Janaka’s, gemalinde. Hvem vover at give
dig råd! I vor uvidenhed plaprer vi blot løs. Alligevel beder jeg til, at du vil viderefortælle disse
mine ord til kong Janaka på det snarest belejlige tidspunkt, hvor han er i humør til at lytte:
’Overtal Rama til, og få ham til at indvillige i, at beholde Bharatha hos sig et stykke tid.
Eftersom Lakshmana allerede har tilbragt nogen tid i Rama’s nærvær, så send Lakshmana til
Ayodhya for at føre tilsyn med landets administration, og hvad der ellers sker der. Giv
Satrughna ordre om at hjælpe Lakshmana med at udføre dennes pligter i Ayodhya.’ Hvis blot
Rama samtykker, vil de øvrige problemer hurtigt løse sig selv. Det er udelukkende Bharatha’s
tilstand, jeg ængstes for. Hans tilknytning og kærlighed til Rama er dybt rodfæstet og
fintfølende. Kongen er død; Rama vil ikke vende tilbage fra skoven. Hvis Bharatha finder
adskillelsen fra Rama ubærlig, kan den føre til hans død. Så vil kongeriget blive reduceret til et
levende lig! Når jeg forestiller mig fremtiden og alle de ulykker, der venter, bliver mit hjerte
sønderrevet af frygt og bekymring.” Kausalya holdt fast om dronning Sunayana’s to hænder og
opfordrede hende indtrængende til at udføre denne mission, nå dette mål og derved skænke
dem alle lyksalighed.
17.98. Sunayana blev rørt over den kærlighed, der fyldte dronningens hjerte og over hendes
overholdelse af ’rigtig handling’. Hun sagde: ”Moder! Ydmyghed og gode dyder er hos dig
medfødte kvaliteter. De er naturlige udtryk for din godhed og ædelhed, ligesom røg er udtryk
for ild, og græsgange er naturlige for bjergsider. Selvfølgelig er kong Janaka altid parat til at
tjene dig i tanke, ord og handling. Han er altid ivrig efter at hjælpe. Men kan en lampe oplyse
Solen? Rama er draget ind i skoven for at fuldbyrde gudernes opgave. Når denne opgave er
fuldbragt, vil han helt sikkert vende tilbage til Ayodhya og herske over kongeriget. Hans
våbens styrke vil sikre, at alle undermennesker, mennesker og overmenneskers højeste ønske
vil gå i opfyldelse. Disse tidender blev for længe siden åbenbaret af vismanden Yajnavalkya
(kong Janaka’s guru). Hans ord kan aldrig blive gendrevet.”
17.99. Med disse ord knælede Sunayana for dronning Kausalya’s fødder. Idet hun tog afsked
med Kausalya, gjorde hun sig også klar til at forlade dronningernes opholdssted. Hun fortsatte
hen til den hytte, hvor Sita opholdt sig. Sunayana blev overvældet af sorg, da hun kom ind i
hytten og så Sita. Hun var ude af stand til at kontrollere tårerne; hun løb hen mod Sita og
greb fat i hendes hænder. På forskellig vis trøstede Sita sin moder. Hun rådede hende til at
fatte mod og holde fast i troen; hun knælede for sin moders fødder. Iført sine eneboer-klæder
stod Sita nu foran sig moder. Hun fremstod som Parvathi, Siva’s gemalinde, gjorde i sin tid, da
hun gennemførte en streng asketisk levevis. Moderen kunne ikke lade være med at stille
spørgsmålet: ”Barn! Er du virkelig min Sita, eller er du Parvathi?” Længe, og i ro og mag, så
hun på Sita fra hoved til fod, og hun blev opfyldt af forundring og glæde.
17.100. Endeligt sagde hun: ”Oh Sita! Gennem dig er to familier blevet viet til hinanden; dine
forældres familie og dine svigerforældres familie. Din berømmelse vil nå de fjerneste
horisonter. Som en vandrig flod vil din berømmelse strømme mellem dens to bredder -
Mithila’s og Ayodhya’s to kongelige slægter. Ganges har i sit løb blot tre virkelige hellige steder
- Haridwar, Prayag og Sagarasangama. (Sidstnævnte er stedet, hvor Ganges slutter sig til
havet). Måtte strømmen af din rene berømmelse flyde ind i hvert af disse steder og derved
indvie dem til at blive hellige templer.”
17.101. Da hun hørte disse sandhedens ord, der strømmede fra hendes moders kærlighed,
rødmede Sita og bøjede sit hoved, som var hun overvældet af en følelse af skam. Hun sagde:
”Moder! Hvad er det for noget at sige? Hvad er relevansen? Hvilken sammenligning kan der
196