Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

3.28. Vismanden besluttede, at offerritualet skulle begynde på slaget syv den næste dag. I en
fart spredtes nyheden over hele byen. Inden daggry var alle gaderne udsmykkede med grønne
guirlander. Alle gader var pakket med folk, der pressede på for at komme hen til det mægtige,
åbne område ved Sarayu-flodens bred, hvor offerritualet skulle udføres. Den ivrige befolkning
fyldte hele flodbredden.
3.29. Ledsaget af sin gemalinde, Santha, samt kongen og dronningerne, kom Rshyasrnga ind i
den specielt opførte sal, hvor offerceremonien skulle finde sted. Det skete, mens vedaerne blev
messet, og musikken fra signalhorn, trompeter og klarinetter, sammen med folks hurraråb,
gav genlyd fra himlen. Rshyasrnga blev indsat som ’Brahma’en’, – altså som den, der ledede
offerritualet. Idet han tog deres kvalifikationer i betragtning, fordelte han forskellige opgaver
ud til de lærde. Det var for eksempel opgaver som at forestå tilbedelse og formildelse af
guderne og at recitere og messe vers og hymner. Rshyasrnga lagde og kastede selv
offergaverne i den hellige ild. Det skete samtidigt med, at han med omhyggelig præcision, dyb
hengivenhed og dyb tro fremsagde de foreskrevne formler.
3.30. Fra ilden, der blev næret i henhold til de hellige skrifter, fremkom foran alles øjne en
guddommelig person. Personen skinnede med en blændende stråleglans. En stråleglans der
kunne sammenlignes med stråleglansen fra et lynnedslag! Personen holdt en lysende krukke i
sine hænder. Da de så dette syn, blev den mægtige menneskeskare, inklusiv brahminerne,
lammet af forundring, ærefrygt, frygt og glæde. De blev overvældet af en pludselig
frembrusende lyksalighed og dyb undren. Kongen og dronningerne græd af glæde. De
fastholdt blikket på den guddommelige person og med håndfladerne presset mod hinanden,
bad de til den lysende skikkelse.
3.31. Med uforstyrret sindsligevægt fortsatte Rshyasrnga med at fremsige formlerne, som de
hellige skrifter påbyder. Mens han gjorde det, ofrede han offergaverne i ilden. Pludselig genlød
en stemme, som var det dommedag, fra himlens hvælving. Rshyasrnga sad forfærdet og
forsøgte at lytte til beskeden fra oven. ”Store konge! Accepter denne krukke. Giv dine
dronninger lige store dele af den helliggjorte mad, der er frembragt i krukken”, forkyndte
stemmen. Idet han placerede krukken i kongens hænder, forsvandt den mystiske person, der
var dukket frem af flammerne, for øjnene af dem.
3.32. Glæden hos folket, fyrsterne, de skriftkloge og brahminerne, der havde været vidne til
denne storslåede tilkendegivelse, kendte ingen grænser. Straks efter blev det afsluttende ritual
tilendebragt, og i procession vendte kongen tilbage til paladset medbringende den hellige
krukke, som guderne havde skænket ham.
23