Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

hiven efter vejret var så uhyggeligt og høj, at skovens vilde dyr flygtede. Horder af dyr løb
hovedkulds omkring. Da den frygtelige kvindelige dæmon faldt død om, kaldte Viswamitra
Rama hen til sig. Vismanden strøg kærligt drengens hår og sagde: ”Søn! Var du bange? Nej!
Nej! Hvordan skulle alle verdeners frelser kunne være bange? Denne bedrift er grundstenen.
Den sikrer ’palæets’ stabilitet. Kom her, du er træt. Solen er også gået ned. Udfør
aftentilbedelsen og hvil en stund. Kom med mig.” Han førte dem til floden, og senere fortalte
han dem: ”Børn! Vi vil hvile os her i nat. Ved daggry kan vi fortsætte til min ashram.” De
tilbragte natten med at lytte til de historier, som Viswamitra fortalte. Vismanden afslørede
også deres egne evner og latente storslåethed for dem.
6.45. Daggryet brød frem. Vismanden foretog sin rituelle renselse, og med et venligt smil gik
han hen til de sovende brødre. Han talte mildt og venligt til dem: ”Rama! Jeg er henrykt over
dit heltemod! Da du fik bugt med den kvindelige dæmon, Thataki, forstod jeg sandheden om,
at du er Den Absolutte. Jeg er i sandhed meget heldig.” Viswamitra græd af glæde. Han lagde
alle de mystiske våben, som han var i besiddelse af, frem. Han lagde alle de mantraer, der
formede og opretholdt de mange våben, frem. Med en hurtig og begejstret bevægelse lagde
han det hele i Rama’s hænder. ”Jeg har ingen bemyndigelse til at bruge disse våben. Hvilken
gavn har jeg af dem, selv om jeg skulle have dem i min besiddelse? Du er alle våbens herre og
bruger. Disse våben vil også blive meget glade, når de er sammen med dig. For de kan bedst
udleve deres skæbne, mens de er sammen med dig. Bemærk dette! Fra dette øjeblik skal alle
de våben, jeg indtil nu har haft kommandoen over, være dine redskaber. De skal stå til
rådighed for den mission, som du er kommet for at udføre.” Da Viswamitra havde sagt dette,
stænkede han helligt vand på våbnene samtidigt med, at han fremsagde passende mantraer.
Alt dette som et tegn på det uigenkaldelige skift af deres ejerskab.
6.46. På den måde overdrog han følgende våben til Rama: Dandachakra (diskosagtigt våben),
Dharmachakra (retskaffenhedens våben), Kalachakra (tidens guddommelige våben), Indrastra
(Indra’s missil), Vajrastra (Indra’s tordenkile, der var formet som en diskos), den Siva
inspirerede Trisula (Siva’s trefork), Brahmasirhstra (Brahma’s særlige missil), Aishikastra
(Siva’s våben. Det aldrig svigtende våben der bestod i, at Siva åbnede sit tredje øje) og det
mægtigste og det mest tilintetgørende våben af dem alle, nemlig Brahmastra (Brahma’s
våben, der tilintetgør med sikker ufejlbarlighed). Herefter sad vismanden stille et stykke tid.
Han havde øjnene lukket. Idet han rejste sig, udtalte han disse ord: ”Nå, hvad skal jeg også
bruge disse våben til?” Og han gav Rama de to mægtige stridskøller, Modak og Sikhar.
Vismanden sagde: ”Når vi kommer til ashrammen, vil jeg også finde andre våben frem –
Agniastra (ild-missil), Kraunchastra (gift-missil), Narayanaastra (Vishnu’s missil), Vayuastra
(vind-missil) og andre.” ”Søn”, sagde han. ”Alle disse våben står på pinde for at tjene deres
herre. De er i forbløffende grad overvældende.” Da han havde sagt dette, hviskede han den
mystiske formel, der kan materialisere og aktivere disse våben, i Rama’s øre. Den formel, der
med uoverskueligt raseri også kunne rette disse våben mod de ønskede mål. Vismanden bad
Rama om at fremsige formlen under hans supervision. I løbet af kort tid var Rama i stand til at
visualisere de guddomme, der præsiderede over hvert af de guddommelige missiler og øvrige
våben og modtage disse guddommes taknemmelige hyldest. Hver enkelt guddom
præsenterede sig for Rama og faldt for hans fødder. Hver enkelt guddom sagde: ”Rama! Fra
dette øjeblik er jeg din tjener. Jeg giver mit højtidelige løfte om, og jeg forsikrer dig, at jeg vil
rette mig efter dine ordrer.” Herefter forsvandt de for at afvente, at Rama skulle hidkalde dem.
6.47. Rama var glad over denne udvikling. Han berørte vismandens fødder, idet han sagde:
”Herre! Dit hjerte er forsagelsens skatkammer. Jeg er klar over, at du er den guddommelige
legemliggørelse af forsagelse og af sansernes overvindelse. Findes der nogen som helst anden,
der ville give afkald på og forære sådan en imponerende samling af virkningsfulde og altid
sejrende våben væk? Herre! Vær venlig og glæd mig ved at rådgive mig om, hvordan jeg kan
trække disse våben tilbage, efter de har anrettet den ønskede ødelæggelse. Du har lært mig
formlen for, hvordan jeg kan slippe dem løs. Jeg ønsker at vide, hvordan jeg kan trække dem
tilbage.” Da han hørte dette, følte Viswamitra sig jublende glad. Han sagde: ”Kræfter og våben
53