Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

som Sathyakeerti, Drshta, Rabhasa, Pitrsomasa, Krsana, Virasya, Yougandha, Vidhootha,
Karaveeraka og Jrmbhaka bliver automatisk trukket tilbage gennem udfoldelsen af
bueskyttens vilje. Denne vilje udtrykkes gennem mantraer, som jeg vil formidle til dig nu.”
Derefter blev Rama også indviet i disse formler. Da de udtalte mantraerne, dukkede
guddommene, der på denne måde blev formildede, frem og kastede sig næsegrus i støvet for
deres nye herre. Rama fortalte dem, at de skulle holde sig klar, til han hidkaldte dem, og at de
indtil da kunne slappe af.
6.48. Herefter foreslog Viswamitra, at de skulle fortsætte rejsen, og de tre genoptog deres
vandring. Da de havde gået en kort distance, kom de til et bjergfyldt område med høje tinder.
De så på de henrivende haver. Duften fra havernes blomster bød dem velkommen og
forfriskede såvel deres legemer som deres sind. Brødrene var nysgerrige efter at vide, hvem
der ejede dette bedårende sted. De spurgte vismanden, om han ikke ville fortælle dem det.
Viswamitra svarede: ”Sønner! Dette er det hellige område, som guderne valgte, da de kom til
Jorden for at udøve den askese, der skulle sikre, at deres ønsker blev opfyldt. Den store
Kasyapa (alle levende væseners fader; Brahma’s barnebarn) udøvede askese her og nåede sit
mål. Stedet giver succes til alle, der her gør sig anstrengelser med at helliggøre deres liv.
Derfor kaldes stedet ’Paradisets Bolig’! (Viswamitra kaldte også stedet for ’Livets sande
skønheds Bolig’) Jeg har selv opholdt mig her med den hensigt at udvikle pligttroskab og
overgivelse. Denne ashram er dæmonernes angrebsmål. Det er de selv samme dæmoner, der
stopper og tilsmudser alle de hellige ritualer, der udføres her. Du er nødt til at tilintetgøre
dem, når de kommer for at gennemføre deres skændige manøvre.” Mens han sagde dette, gik
Viswamitra ind i denne hjertevarme, Fredens Bolig. Kærligt lagde han en arm om Rama’s
skulder og sagde: ”Fra i dag af er denne ashram lige så meget din, som den indtil nu har
været min.” Da han udtrykte disse ord, fældede den gamle vismand taknemmelighedens tårer.
Allerede mens de gik ind i ’Paradisets Bolig’, kom ashrammens beboere løbende mod dem. De
var ivrige efter at vaske mesterens fødder og tilbyde vand til Rama’s og Lakshmana’s rituelle
renselse.
6.49. Beboerne strøede blomster på den vej, der førte til vismandens bolig, og de fulgte de tre
til hyttens dør. De tilbød dem frugter og søde, kølige drikke. De foreslog Rama og Lakshmana,
at de skulle hvile sig i en hytte, der specielt blev tildelt dem, og som i forvejen var gjort parat
til dem. Følgelig gjorde de dette, og efter deres hvil, som virkelig forfriskede dem, vaskede de
deres fødder og ansigter. Herefter gik de til Viswamitra for at få dennes instruktioner. Med
armene over kors stod de foran deres guru og sagde: ”Herre! Kan det offerritual, som du har
ønsket at udføre, blive påbegyndt i morgen?” Viswamitra blev opstemt over dette spørgsmål.
Han svarede: ”Ja! Alt er parat! Sådan er det altid i denne ’Paradisets Bolig’. Der er ikke noget
behov for at vente på, at forberedelserne bliver færdige. Vi er altid parat. Når dagen gryer i
morgen, vil jeg aflægge det foreskrevne højtidelige løfte.” Nyheden spredtes, og alle gik i gang
med opgaven at samle alt det nødvendige sammen til den store begivenhed. Dagen brød frem.
Viswamitra aflagde indvielsens højtidelige løfte, og offerceremonien begyndte. På samme
måde som Skanda og Visakha (to af Siva’s sønner) stod vagt for guderne, stod de to brødre,
Rama og Lakshmana nu vagt. De var fast besluttet på at imødegå alle forsøg på at gribe
forstyrrende ind i ritualets behørige højtideligholdelse. Eftersom det ikke var passende at tale
til Viswamitra, der var engageret i offerceremonien, gjorde Rama tegn til de øvrige deltagere.
Rama ønskede nemlig, at de skulle fortælle ham, hvornår man kunne forvente, at de
dæmoniske horder kom, og fra hvilken retning de ville komme. Folkene kunne blot svare: ”Det
er ikke muligt at sige, hvornår eller hvorfra de kommer! Dæmonerne har ikke noget
regelmæssigt valg af tidspunkt; de kan kaste sig over os, hvert øjeblik det skal være. Hvem er
i stand til at forudse tidspunktet for deres stormløb?” Ashrammens beboere fortalte Rama om
dæmonerne. Hver især gjorde det ud fra sin egen vurdering af dæmonernes karakteristika og
tilbøjeligheder.
6.50. Rama var glad for de svar, han fik. Han besluttede, at det klogeste ville være hele tiden
at være årvågen og være parat til at slå de dæmoniske styrker tilbage, der forsøgte at forpurre
54