Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Kapitel 7
Sita vindes
7.1. I mellemtiden kom en ung discipel løbende ind i hytten. Han bar et bundt
palmebladsskrifter, og det lagde han i hænderne på Viswamitra. Vismanden vendte nogle få af
palmebladene og rakte dem derefter til en ærværdig ældre eneboer, der sad ved siden af ham.
Vismanden bad den ældre mand om at læse højt, så alle kunne høre, hvad der stod i
palmebladene.
7.2. Han læste, at kong Janaka af Mithila havde besluttet at højtideligholde et berømt
offerritual, der skulle udtrykke den højeste hæder over for retskaffenheden. I palmebladene
bønfaldt kongen Viswamitra og bad, om denne ville glæde ham med sin nådige
tilstedeværelse. Viswamitra’s disciple var også indbudt. Da de hørte det, udbrød alle: ”Måtte
det komme til at ske! Måtte det komme til at ske!” Viswamitra sagde: ”Sønner! Nu, da vi kan
rejse gennem skoven uden at frygte de dæmoniske bander, har jeg besluttet at påbegynde
rejsen til Mithila. Jeg, og alle ashrammens beboere, drager af sted den dag i morgen.”
7.3. Da Rama hørte det, sagde han: ”Herre! Denne beslutning er virkelig en kilde til glæde.
Eftersom der ikke er mere, vi kan gøre for dig, vil vi vende tilbage til Ayodhya, hvis du tillader
os at gøre det. Tillad os venligst at drage af sted.” Hertil svarede Viswamitra: ”Jeg har givet
kong Dasaratha mit ord på at overholde visse ting. Jeg er nødt til at holde, hvad jeg har lovet!
Jeg har lovet ham, at jeg selv vil bringe jer tilbage til ham. Derfor kan I ikke vende hjem uden
mig! Et enestående offerritual vil blive højtideligholdt i Mithila. Der er ikke tid nok til, at jeg
kan bringe jer til Ayodhya, og så nå til Mithila på den dag, hvor offerceremonien begynder.
Hvis I to ledsager mig til Mithila, kan I overvære offerceremonien og derfra drage til Ayodhya
sammen med mig.”
7.4. Da han hørte disse ord, der var uden spor af tøven eller tvivl, svarede Rama, uden at veje
for eller imod, med samme beslutsomhed. ”Herre! Eftersom det at adlyde min fader kommer i
første række, har jeg en bøn, jeg vil forelægge dig.” Viswamitra spurgte: ”Så kom! Fortæl mig,
hvad er det for en bøn?” Hertil svarede Rama: ”Min fader beordrede mig til at beskytte
Viswamitra’s offerritual mod vanhelligelse og helligbrøde og derved gøre den store vismand
lykkelig. Han bad os vende sejrrigt hjem. Han har ikke beordret os til at overvære en
offerceremoni et andet sted. Burde jeg ikke få en speciel tilladelse fra min fader til at rejse til
Mithila?”
7.5. Til det sagde Viswamitra: ”Rama! Det var ikke alt, hvad Dasaratha sagde! Nej. Han
sagde: ”Drag af sted og adlyd alt, hvad vismanden beordrer dig til; gå ikke på nogen måde
mod hans mindste ønske.” Din fader sagde endvidere: ”Mester! Du skal selv påtage dig det
fulde ansvar for mine to drenge. Du skal selv bringe dem tilbage til mig.” Du hørte selv, hvad
han sagde, da vi forlod Ayodhya. Så gør, hvad jeg siger; følg mig til Mithila. Derfra vil vi tage
til Ayodhya – mig, dig og alle mine disciple.” Rama erkendte den sandhed, der var forbundet til
denne plan, og med et nik tilkendegav han, at han var enig i vismandens beslutning. Han
sagde: ”Vi vil gøre, som du ønsker.”
7.6. Befalingen om, at alle skulle gøre sig parat til at drage til Mithila før daggry, udgik fra
vismanden. Viswamitra førte drengene til floden, så de kunne foretage den rituelle renselse af
hænder og ansigt. Han var begejstret over muligheden for at fortælle dem om de
besværligheder, han var blevet udsat for fra dæmonernes side, når han før i tiden forsøgte at
festligholde offerceremonien. Han fortalte dem, hvordan alle hans modtræk havde slået fejl.
Han udtrykte sin taknemmelighed over tilintetgørelsen af dæmonerne. En tilintetgørelse, der
havde sikret sikkerheden for såvel ashrammen som de omkringliggende områder. Han
57