Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

strøm. Flodens liflige vande kan skænke udødelighed. Hun, Ganges, opholdt sig en kort stund i
Siva’s sammenfiltrede hår. Det er grunden til, at hun i allerhøjeste grad er lykkevarslende og
gunstig. Hun skænker alt det, der er gavnligt.” Da Ramachandra hørte Viswamitra prise floden
i sådanne rosende vendinger, sagde han: ”Hvordan lykkedes det mine forfædre at føre en flod
med sådanne forbløffende kvaliteter med hensyn til styrke og renhed ned på Jorden? Hvis du
kan beskrive forløbet for os, så vil det gøre os meget glade.”
7.31. Da Viswamitra hørte denne anmodning, der blev fremsagt med stor ydmyghed, sagde
han: ”Rama! Lyt! I gamle dage blev Ayodhya regeret af en konge ved navn Sagara. Han var
en retfærdig hersker og en tapper helt. Da kongen over Vidarbha var fascineret over Sagara’s
såvel mentale som næstekærlige kvaliteter, bortgiftede han sin elskede datter, Kesini, til ham.
Hun var ligeledes en ihærdig tilhænger af ’rigtig handling’. Hun fraveg aldrig sandhedens vej.”
7.32. ”Men selv efter der var gået mange år, var de ikke blevet velsignet med et barn. Med
Kesini’s samtykke giftede Sagara sig med Arishtanemi’s henrivende datter. Hun hed Sumathi,
og hun blev hans anden hustru. Også hun viste sig at være ufrugtbar, så kongen besluttede
sig for at tilbringe resten af sit liv i askese. Han drog til bredden af et vandløb, der flød tæt ved
det sted, hvor vismanden Bhrigu havde sin ashram. Sammen med sine to hustruer kastede
han sig ud i en eneboers strengeste discipliner.”
7.33. ”Lang tid forløb på denne måde. En dag ved daggry dukkede vismanden Bhrigu, der
standhaftigt fulgte sandheden, op foran Sagara. Vismanden sagde: ”Og konge! Afslut disse
pinsler af kroppen; afslut denne strenge askese. Du vil opnå en berømmelse, der er uden
sidestykke i denne verden. Inden længe vil du blive velsignet, og din søn vil blive født!” Lige så
snart Sagara hørte disse medfølende ord og dette udtryk for nåde, åbnede han øjnene og så
vismanden stå foran sig. Øjeblikkeligt faldt han for Bhrigu’s fødder, og kongen gav tegn til sine
hustruer om, at de skulle gøre det samme. Han bønfaldt om, at vismanden ville velsigne dem
direkte.”
7.34. ”Den ældste dronning, Kesini, bøjede sit hoved dybt og faldt for vismandens fødder.
Mangen en smigrende hymne strømmede fra hendes læber. Bhrigu spurgte hende: ”Moder!
Ønsker du at få en enkelt søn, så slægten kan og vil blive ført videre, eller ønsker du mange
sønner, der alle vil blive udstyret med enorm fysisk tapperhed og opnå umådelig stor
berømmelse?” Hun svarede, at hun ville være tilfreds med at få en enkelt søn. Hun bønfaldt, at
hendes ønske måtte blive tilgodeset. Bhrigu accepterede hendes bøn og velsignede hende.”
7.35. ”Da den anden dronning, Sumathi, kastede sig i støvet foran ham, stillede han hende det
samme spørgsmål. Hun tørstede efter stærke, modige og berømte sønner i massevis. Så
vismanden lovede, han ville opfylde dette ønske og gav sin velsignelse til, at det skulle gå i
opfyldelse.”
7.36. ”Ledsaget af sine hustruer vendte Sagara tilbage til sin hovedstad. Han var jublende glad
over vismandens velsignelser. De fæstnede alle deres lid til det løfte, de havde fået, og de
tilbragte dagene fulde af glæde. I løbet af få måneder blev begge dronningerne gravide, og de
afventede den lykkelige begivenhed. Da de ni måneder var gået, fødte Kesini en søn, og
Sumathi fødte mange sønner.”
7.37. ”Tiden gik hurtigt. Sønnerne tumlede rundt og legede begejstret med børn på deres egen
alder. Senere begyndte de at bevæge sig uden for paladset for at lede efter kammerater og for
at lege. Kesini’s søn, der hed Aswamanja, førte ofte de andre børn til Sarayu-flodens
sandbredder. Han plejede at finde fornøjelse i at smide nogle børn i floden, og han direkte lo i
fryd, når disse børn druknede! Snart gjorde han sig fortjent til at få et modbydeligt ry; nemlig
at være kongerigets værste forbryder!”
62