Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

hoppede såvel brødrene som disciplene af glæde. De kunne ikke rumme deres glæde. Fra nu
af øgede de tempoet. Uden at tænke på fysisk udmattelse nåede de hurtigt byens
hovedindgang.
7.81. Hvor end de vendte blikket, så de asketer og brahminer, der var i færd med at fremsige
vediske vers. De så mange huse, hvor den hellige ild blev næret med rituelle offergaver. I ly af
deres skygger opholdt der sig under hvert træ grupper af mennesker. De var der sammen med
de oksekærrer, der havde bragt dem ind fra landet. Der var mænd og kvinder, gamle, unge og
børn fra alle kaster og professioner. Ved hvert hjørne befandt der sig mennesker fra alle
stadier af livet. Det var som at bevæge sig i en strøm af glæde. Byen var pakket med ivrige og
spændte mennesker, der gik på kryds og tværs af hinanden i alle gaderne. Vismanden og hans
ledsagere nåede hen til en skrænt, der løb rundt om et vandreservoir. Her var der ikke så
overfyldt. De var nødt til at beslutte, hvor de skulle bo, for de var endnu ikke sikre på, hvor
det skulle være. Tiden for aftenens rituelle renselse af hænder og ansigt nærmede sig, så de
lagde deres ejendele på skrænten, tog deres bad og gennemførte de foreskrevne ritualer.
7.82. Eftersom den store offerceremoni var nært forestående, gik kurerer og krigere fra
paladset rundt blandt de hellige mænd, der løbende ankom til byen. Det gjorde de for at få de
hellige mænds navne; for at finde ud af hvilken guru og ashram de var tilknyttet; for at få
kendskab til deres sociale status og for at finde ud af, om de var blevet specielt inviteret til
lejligheden. Kong Janaka havde insisteret på, at sådanne informationer straks skulle
overbringes ham.
7.83. I mellemtiden havde Viswamitra afsluttet de påbudte renselser og ritualer. Han sad på
skråningen sammen med sine disciple og brødrene, der lignede tvillingestjerner, der var faldet
til Jorden fra Himlen. Vismanden beskrev Mithila’s herligheder for dem. Mens de sad der,
henvendte en kurer sig meget høfligt til dem. Han spurgte: ”Mester! Fortæl mig venligst, hvem
du er. Hvor kommer du fra? Jeg er en af kongens kurerer. Jeg adlyder blot ordre og udfører
min pligt. Hvis du fortæller mig dit navn, kan jeg informere kongen om din ankomst.”
7.84. Kureren skyndte sig straks til paladset, hvor han fortalte kong Janaka, at vismanden
Viswamitra var ankommet. Kongen traf de passende forberedelser til modtagelse af den store
vismand. Under deres leder, kongeslægtens guru, Sathananda, sendte han hoffets øverste
brahminer og lærde til det sted, hvor Viswamitra opholdt sig.
7.85. Den udsendte gruppe fra paladset nærmede sig skrænten, hvor Viswamitra sad. Gruppen
messede vediske velkomsthymner og udtrykte gode ønsker for de ankomne. Vismanden blev
klar over, at de kom for at føre dem til kongen. Han gav Rama og Lakshmana besked om at
gøre sig klar til at følge ham. Alle gjorde sig klar. I mellemtiden ærede Sathananda guru
Viswamitra, som det sømmede sig for en stor mester i henhold til sand vedisk tradition. Han
knælede foran ham, han tilbød ham forfriskninger, der var helliggjorte ved hjælp af vediske
formler. I forbilledlig ydmyghed bekendtgjorde han, at han og hans følge, efter kongens ordre,
var kommet for at tilstå Viswamitra og hele dennes følge den mest oprigtige velkomst. De
efterlod en bærestol på stedet til gruppens bagage og førte vismanden og det øvrige følge
videre ind i byen. Musikgrupper, der spillede på deres instrumenter, førte an.
7.86. Så snart de kom ind på den gade, der førte til paladset, kom kong Janaka dem i møde
ledsaget af ministre, hofmænd og de nærmeste slægtninge. Janaka knælede for Viswamitra,
idet han sagde: ”Herre! I dag har jeg nået mit højeste mål. Ved din ankomst har Mithila
opnået en hel speciel stråleglans.” Herefter forespurgte kongen, hvordan vismanden og dennes
disciple og elever havde det. Han fik øje på de to drenge, Rama og Lakshmana. De forekom
ham at være legemliggørelser af Solens stråleglans. I et øjeblik tabte han mælet. I disse få
sekunder var kongen ikke klar over, hvor han befandt sig. Med stor anstrengelse genvandt han
nok bevidsthed om sine omgivelser til at spørge Viswamitra: ”Mester! Hvem er de? De
forekommer mig at være tvillingeguderne (tvillingeguddomme, der før daggry kommer til syne
71